TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA. Rehabilitering. Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst"

Transkript

1 VIDENSKAB 921 Rehabilitering Prævalensen af kroniske sygdomme er stigende. Det betyder, at mange danskere lever med kronisk funktionsnedsættelse, som ikke kan normaliseres med medicinsk eller kirurgisk behandling alene. Derfor er der brug for en massiv tværfaglig rehabiliteringsindsats for at forbedre livskvaliteten hos alle, og for at personer i den arbejdsduelige alder kan genvinde arbejdskapaciteten. I dette nummer af Ugeskrift for Læger har vi samlet en række artikler om forskellige facetter af rehabilitering og lægens rolle i processen. God læselyst. Peter Lange Redaktør TEMA Rehabilitering baseret på den bio-psyko-sociale model tager udgangspunkt i patientens sygdom, funktionsevne og kontekst Thomas Maribo 1, 2, Hanne Melchiorsen 2, Dorte Balle Rubak 3, Ejgil Jespersen 4 & Claus Vinther Nielsen 1, 2 Rehabilitering har en lang historie internationalt [1] og er traditionelt blevet opdelt i medicinsk, social og arbejdsmæssig rehabilitering. I Danmark blev rehabilitering initialt udviklet inden for neuroområdet i 1990 erne [2]. Fokus har indtil da især været på kommunal revalidering og genoptræning [3]. Med førtids- og fleksjobreformen er rehabilitering nu for første gang nævnt i dansk lovgivning [4-9] og indgår i vejledninger og bekendtgørelser. Formålet med denne artikel er at beskrive de elementer, der ligger bag tværfaglig helhedsorienteret rehabilitering, og hvordan rehabilitering, der er forankret i den bio-psyko-sociale model, kan anvendes i praksis. En ændret demografi, stigende middellevetid og øget prævalens af kronisk sygdom har ført til et større fokus på rehabilitering. Der er behov for rehabilitering, når funktionsevnen er påvirket i en grad, der medfører ændret livsførelse. Nogle sygdomme påvirker funktionsevnen midlertidigt, men i mange tilfælde ses der blivende konsekvenser. Efter ulykker eller ved kronisk sygdom kan funktionsevnen være langvarigt nedsat på trods af optimal behandling. Målet med rehabilitering er et selvstændigt og meningsfuldt liv med færrest mulige gener som følge af funktionsevnetab. Rehabilitering adskiller sig således fra behandling, hvor målet er at fjerne symptomer eller at forlænge livet. Hos patienter med samme sygdomsdiagnose og biomedicinske sværhedsgrad kan der ses vidt forskellige konsekvenser for funktionsevnen afhængigt af sygdommens (evt. flere sygdommes) og kontekstens dynamiske samspil. Den forståelsesramme, der ligger bag dette samspil kaldes den bio-psyko-sociale model [10]. Her forstås sygdom/sundhed og følger af sygdom som et dynamisk samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. WHO har med baggrund i den bio-psyko-sociale model udarbejdet International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) [11], der beskriver funktionsevnen og funktionsevnenedsættelsen i et samspil mellem sygdom og kontekst. Denne tilgang benævnes ICFmodellen og er en væsentlig forudsætning for at forstå bredden i rehabilitering, og hvorledes alle områder og sektorer i samfundet må spille sammen for at mennesker kan opnå et langt liv med gode leveår. TO DEFINITIONER AF REHABILITERING I Danmark findes der to definitioner af rehabilitering. Sundhedsstyrelsens, der er en oversættelse af WHO s STATUSARTIKEL 1) Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2) MarselisborgCentret, Dansk Center for Rehabilitering, CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 3) Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering, Region Midtjylland 4) Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V

2 922 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 [12], og en definitionen fra»hvidbog om rehabiliteringsbegrebet«[13] (Tabel 1). I Sundhedsstyrelsens definition er fokus rettet mod systemets indsats, og i Hvidbogens definition er der fokus på den individorienterede proces. Mange patienter kan selv håndtere og kompensere for nedsat funktionsevne, men det kræver gode personlige resurser, et godt netværk og accepterende og støttende omgivelser. Andre patienter er afhængige af offentlig hjælp, fordi de personlige resurser er svage, netværket resursefattigt, og omgivelserne ikke kan tilrette sig patientens ændrede funktionsevne. Det er borgere med betydelig nedsat funktionsevne, som skal tilbydes rehabilitering. Dette afgrænser rehabiliteringsindsatsen til borgere, som ikke af egen drift kan kompensere for nedsat funktionsevne. TABEL 1 Rehabiliteringsdefinitioner. Rehabiliteringsdefinition beskrevet i Hvidbog om Rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats [13] Sundhedsstyrelsens definition af rehabilitering (2012) (fra WHO) Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse [14] TABEL 2 Lægens rolle i rehabilitering. Lægens rolle i rehabilitering er altid afhængig af situationen, men vil ofte omfatte at få belyst patientens problemer biomedicinsk at få belyst de resurser eller mangel på samme, den enkelte patient har i forhold til at følge en behandlingsplan, herunder praktiske, økonomiske og sociale at vurdere hvilke problemstillinger sundhedsvæsenet kan tage sig af at vurdere hvor der er behov for anden indsats fra andre faggrupper eller sektorer at støtte patienten i realistiske rehabiliteringsmål og medvirke til at formidle viden om disse til de øvrige samarbejdspartnere, profes sionelle såvel som private Ved vurdering af behov og iværksættelse af indsatser skal der være fokus på borgerens hverdagsliv og hele livssituation, omsat i ICF-terminologi helbred, tidligere og nuværende funktionsevne samt kontekst. Tidsafgrænsning sikrer klart definerede og evaluerbare mål. Rehabilitering skal altid involvere borgeren, og borgerens netværk skal involveres i situationer, hvor borgeren ikke selv er i stand til at handle. Det er borgeren, der beslutter, om de indsatser, der kan tilbydes, skal iværksættes. Rehabiliteringsforløb er altid tværfaglige og tværsektorielle, hvilket stiller store krav til kommunikation og koordination for at sikre sammenhæng. Sammenlignes rehabilitering med behandling, har man ved behandling på en lang række områder bedre diagnostiske redskaber, evidensbaserede indsatser og veldefinerede effektmål. Det gælder dog både for behandling og rehabilitering, at det i sidste ende er politisk bestemt, hvor omfattende, komplekse og indgribende indsatser der kan tilbydes. Afgørende for borgerinvolvering er på den ene side, at der konstant foretages en afstemning af borgerens forventninger til, at myndighederne påtager sig ansvar for at sikre et problemfrit hverdagsliv og på den anden side myndighedernes forventninger til borgeren og dennes netværk om selv at tage ansvar for den ændrede situation. Den helhedsorienterede rehabiliteringsforståelse er internationalt drevet på baggrund af et globalt ønske om lighed med hensyn til deltagelse i alle samfundslivets forhold uanset baggrund, kropslige og mentale forudsætninger [15]. Konsekvenser af nedsat funktionsevne (handikap) er til stede som følge af manglende muligheder for, at borgeren kan kompenseres eller ved egen drift kan kompensere for sin nedsatte funktionsevne. ICD-10 OG ICF International Classification of Diseases (ICD)-klassifikationen har været et uvurderligt redskab i lægers udvikling af diagnostik og behandling på sygehusene. Imidlertid angiver sygdomsdiagnosen ikke, hvordan sygdommen påvirker funktionsevnen. Behov for genoptræning, hjælpemidler, boligændringer, tilretning af arbejdsplads, personlig assistance mv. efter initial sygdomsbehandling afhænger ikke alene af diagnose og stadium. ICD-klassifikationen kan således kun være ét af flere væsentlige bidrag til planlægning og gennemførelse af rehabiliteringsforløb. Bl.a. i lyset af denne erkendelse udarbejdede WHO den bio-psykosociale ICF-model og på dette fundament ICF-klassifikationen [11]. ICF-modellen og -klassifikationen er tænkt som hhv. en referenceramme og et redskab, der kan bruges til beskrivelse af funktionsevnen i et

3 VIDENSKAB 923 helhedsperspektiv i en tværfaglig og tværsektoriel kontekst. ICD-10 og ICF er to komplementære WHOklassifikationer. I modsætning til ICD-10 er ICF ikke associeret til specifikke diagnoser, men beskriver funktionsevnen i interaktion med helbredstilstanden, de personlige faktorer og omgivelserne [16]. ICD-10 og ICF kan sammen repræsentere et mere dækkende billede af patientens helbredstilstand. I lighed med ICD-10 er ICF er opbygget med et antal koder. Det ligger dog uden for denne artikels rammer at præsentere klassifikationen med sine kategorier. WHO og en række tværfaglige forskergrupper har udarbejdet Core Sets til udvalgte sygdomsområder. Et Core Set er et antal ICF-kategorier, der angiver de vigtigste problemområder for målgruppen og gør ICF til et anvendeligt redskab i praksis [15]. ICF-modellen ICF er en bio-psyko-social model, hvor man integrerer en biomedicinsk og social tilgang. Her ses helbredstilstand som et dynamisk samspil mellem funktionsevne, der består af krop, aktivitet samt deltagelse, og de kontekstuelle faktorer, der består af omgivelsesfaktorer og personlige faktorer (Figur 1). ICF muliggør et fælles sprog på tværs af kliniske discipliner, termer og begreber og kan derfor anvendes af flere faggrupper og i forskellige sektorer. Dette gør den velegnet i rehabiliteringssammenhænge, hvor en person med funktionsevnenedsættelse kan have problemer, der involverer flere sektorer, f.eks. det sekundære og primære sundhedsvæsen samt uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og det sociale område. Ved at anvende ICF som referenceramme er det muligt at analysere og beskrive en patients resurser og begrænsninger både inden for krop, aktivitet og deltagelse til brug i fastsættelse af mål og indsatser med henblik på et optimalt hverdagsliv efter debut af et helbredsproblem og parallelt med eller efter behandling. ICF giver på den baggrund mulighed for at fokusere på personens samlede helbredstilstand, og hvordan hverdagen kan leves. Udgangspunktet for udredning af patientens problemområder kan være baseret på observationer, samtale eller registrerede målinger. ICF modellen. FIGUR 1 Kroppens funktioner og anatomi gørende, at lægen forholder sig til, om sygdom og behandling hindrer patientens aktivitetsudfoldelse. Lægens rolle i rehabilitering begynder således i tilslutning til initial diagnostik og behandling og fortsætter derefter i relation til at sikre effekt af behandling. Lægen skal løbende forholde sig til, om patienten f.eks. kan bøje sit ben eller synke, om han kan gå på trapper eller tage føde til sig, om helbredsproblemet forhindrer ham i at passe sit job, om han kan tage vare på sin familie, køre bil og mange andre forhold. ICF som referenceramme er et redskab til lægen og andre faggrupper til at identificere eget bidrag til den samlede tværfaglige indsats, der skal sikre, at funktionsevnen på alle områder rehabiliteres optimalt, så patienten opnår højeste grad af et selvstændigt og meningsfuldt liv. ICF kan i den kliniske hverdag anvendes ved anamneseoptagelse, samtale, sygdomsmonitorering og i det social-lægelige sambejde. Omgivelsesfaktorer Helbredstilstand eller sygdom Aktivitet Personlige faktorer Deltagelse LÆGENS ROLLE I REHABILITERING Lægens opgave er primært at afklare, om nedsættelse af funktionsevnen kan tilskrives sygdom, og om den kan behandles (Tabel 2). I praksis vil et ensidigt lægefaglig fokus på diagnostik og behandling, uden fokus på patientens hverdagsliv (f.eks. tilknytning til arbejdsmarkedet), have udsættende virkning på andre indsatser (f.eks. fra jobcentret). Derfor er det af- Centrale elementer i rehabilitering

4 924 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 FAKTABOKS Den klassiske lægejournal omfatter primært tre områder fra ICF: helbred/diagnose, kropsfunktion og omgivelser. En helhedsvurdering, som lægen f.eks. anmodes om ved udfærdigelse af den generelle helbredsattest eller rehabiliteringsattest, kan imidlertid med fordel foretages ved at fokusere på alle ICFkomponenterne, således at»aktivitet«,»deltagelse«og»personlige resurser«inddrages. ICF-modellen antyder med sine pile, at helbred og kropsfunktion er under indflydelse af behandling og genoptræning, men også af forhold, der er relateret til aktivitet, deltagelse, personlige og omgivelsesmæssige faktorer. Kan behandling ikke bidrage tilstrækkeligt til at generhverve tidligere funktionsevne, må koordineret rehabilitering iværksættes. Indsatserne kan være målrettet omgivelserne (f.eks. boligindretning, forandringer i arbejdsforhold, hjælp i hjemmet, pårørenderådgivning, kontaktperson til mindreårige børn, økonomisk rådgivning, medicintilskud og bostøtte) eller borgeren (f.eks. patientskoler, psykoedukation, selvhjælpsgrupper, samtaleterapi, træning for sygemeldte i jobcenterregi, uddannelse og omskoling) og medvirke til at styrke den enkelte patients evner og muligheder for at mestre den nye livssituation. Målet med rehabilitering er et selvstændigt og meningsfuldt liv med bedst mulig funktionsevne. Rehabilitering adskiller sig fra behandling, hvor målet er helbredelse. Moderne rehabilitering bygger på den bio-psyko-sociale model, hvor sygdom og funktionsevne opfattes som et dynamisk samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. WHO har udarbejdet International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). ICF fokuserer på patientens samlede helbredstilstand og hverdagsliv. Rehabilitering kræver en bred tilgang og inkluderer både helbred, funktionsevne, personlige faktorer og samfundsmæssige betingelser (omgivelser). Rehabilitering skal tilrettelægges på baggrund af patientens samlede behov og ikke alene på en diagnose. Patienten og dennes netværk skal inddrages i hele rehabiliteringsprocessen fra vurdering af behov for indsats over målsætning til evaluering. Lægen har en koordinerende rolle og skal sikre, at funktionsevnen på alle områder rehabiliteres optimalt. ANVENDELSE AF ICF I FORSKNING ICF beskriver funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i en sammenhæng med helbredstilstand og kontekstuelle faktorer. Hvor de negative aspekter i form af funktionsevnenedsættelse primært er i fokus i klinisk arbejde, er det snarere de positive aspekter i form af funktionsevne og sundhed, der er udgangspunktet i den epidemiologiske og forskningsmæssige anvendelse af ICF. Som epidemiologisk model bygger ICF på to centrale og forbundne træk i forståelsen af funktionsevne og funktionsevnenedsættelse. Dels en universel tilgang i modsætning til andre modeller, der er målrettet diagnosegrupper, og dels et kontinuum af funktionsevne frem for en tærskelværdi, der adskiller funktionsevne fra funktionsevnenedsættelse [17]. Den universelle ICF-tilgang bygger på, at funktionsevne forstås som et kontinuum, hvor den ideale tilstand er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse [12]. Set i forhold til en sådan idealtilstand bliver alle gjort mindre end perfekte. Ethvert menneske udviser en eller anden grad af funktionsevnenedsættelse i forhold til krop, aktivitet og deltagelse, som er relativ i forhold til den ideale tilstand. Ethvert menneske kan ligeledes ved en forandring i helbredet eller konteksten opleve funktionsevnenedsættelse. Funktionsevnenedsættelse er på den baggrund et forhold, som ikke blot kan tilskrives en diagnose alene, men afhænger også af individuelle, kulturelle og samfundsmæssige forhold tid og sted. Den universelle ICF-tilgang kan være vanskelig at operationalisere i praksis, hvor det primært vurderes, om funktionsevnen er nedsat eller ikke nedsat (er patienten syg eller rask). Syg eller rask defineres i forhold til tærskelværdier (f.eks.»blodtryk højere end 120/80 mmhg«eller»let, moderat eller alvorlig depression«). Disse værdier er dog relative og ikke absolutte, og derfor bliver vurderingen snarere et spørgsmål om mere eller mindre funktionsevnenedsættelse. En udfordring i rehabiliteringsforskningen baseret på ICF-tilgangen bliver således at gøre denne universelle tilgang målbar, så der skabes grundlag for komparative studier både over tid og på tværs af lande og kulturer. En anden udfordring, som ikke er omtalt her, er at udvikle evalueringsmetoder af komplekse interventioner, som rummer både skræddersyede individualiserede indsatser og indsatser af strukturel samfundsmæssig karakter. PERSPEKTIVERING Genoptræning og rehabilitering forveksles ofte, men rehabilitering er mere og andet end genoptræning, som primært har fokus på kroppen. Rehabilitering kræver en bredere tilgang og inkluderer både funktionsevne, personlige faktorer og de samfundsmæssige betingelser (omgivelser), der bl.a. gør det muligt for personen at tage ansvar for sit eget liv. Rehabilitering er ligeledes tværfaglig, hvilket udfordrer lovgivningen i forhold til mål og delmål, samtykke og udveksling af helbredsoplysninger og sociale oplysninger. I organisatoriske forhold, hvor der ikke blot skal arbejdes tværfagligt, men også tværsektori-

5 VIDENSKAB 925 elt internt i kommuner eller mellem kommune og region, er både økonomiske, praktiske og tidsmæssige resurser en udfordring. Hvis rehabilitering alene er tilrettelagt på baggrund af diagnose frem for den enkelte patients samlede behov, er der risiko for, at der skabes social ulighed. Forudsætningen for en effektiv rehabilitering er et koordineret og velfungerende patientforløb, og en afgørende forudsætning er patientens involvering og ejerskab til mål og delmål. Hvis patientens indsats og engagement er forhindret pga. den samlede helbredstilstand eller stopper af anden grund, er de fagprofessionelles vigtigste opgave at forsøge at inddrage patienten eller dennes netværk. Det er dog vigtigt, at rehabilitering altid foregår på patientens præmisser og dermed også i patientens tempo. Dette kan til tider være særdeles svært at acceptere for fagpersonen, men er forudsætningen for et succesfuldt resultat. Det betyder, at patienten skal være involveret i hele processen fra behovsvurdering til afslutning. At der tages udgangspunkt i patientens mål medfører, at rehabilitering ikke altid følger en lige linje, oftest går rehabilitering endog ad krogede veje. Dette indebærer en særlig udfordring for monitorering af og forskning i rehabilitering, da både målet og indsatsen ofte vil være varierende for forskellige patienter med samme diagnose. KORRESPONDANCE: Thomas Maribo, MarselisborgCentret, Bygning 1B, P.P. Ørumsgade 9-11, 8000 Aarhus C. ANTAGET: 2. april 2014 INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Nielsen CV. Rehabilitering for sundhedsprofessionelle. 1. bogklubudg., 1. oplag København: Gyldendals Bogklubber, National forskningsstrategi: neurorehabilitering af meget svært hjerneskadede. Hammel Neurocenter og Klinik for Neurorehabilitering, Hvidovre Hospital, hjerneskade/filer/forskningsstrategi2001.pdf&sa=u&ei=wxlnu8mziox_ ygp2-ikobw&ved=0ccmqfjab&sig2=q9jk9bqopsse3zodt2zxbq&usg=afqjc NGXrwaS-NdxSL3ALESkYCunsG_BAw (16. apr 2014). 3. Nielsen CV, Maribo T. Genoptræning og rehabilitering. I: Pedersen BM, Petersen SR, red. Det kommunale sundhedsvæsen. København: Hans Reitzels Forlag, 2014: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 5. lov om aktiv socialpolitik. aspx?id= Lov om social pension. aspx?id= Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension 8. Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse. Vejl_hjerterehab.pdf 9. Vejledning om kommunal rehabilitering. -%20Publikationer_i_pdf/2011/Kommunal%20rehab/rehab.ashx 10. Engel GL. The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science 1977;196: Schiøler G, Dahl T. Sundhedsstyrelsen, World Health Organization. International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand. København: Sundhedsstyrelsen, World Health Organization. World Bank. World report on disability. Geneve: World Health Organization, Marselisborgcentret, Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Århus: Marselisborgcentret, Centrale Handicapråd. FN s konvention om rettigheder for personer med handicap og tillægsprotokol. København: Det Centrale Handicapråd, World Health Organization. How to use the ICF: a practical manual for using the International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). Geneve: WHO, Watson N, Roulstone A, Thomas C. Routledge handbook of disability studies. New York: Routledge, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Sundhedsstyrelsen, RehabPalliationForloebsprog.pdf (10. marts 2014). Rehabilitering af ældre mennesker Carsten Hendriksen & Pernille Würtz Lyngbye»Hospital doctors and general practitioners should be aware of the core principles of rehabilitation, be able to recognise rehabilitation need in their patients, and have sufficient knowledge of their local rehabilitation services to trigger the referral process«[1]. Aldring rummer en vidtfavnende individualitet og mangfoldighed. Hvis vi benytter den nuværende pensionsalder på 65 år som usynlig aldersgrænse, vil langt de fleste over denne alder have mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv i dagligdagen med oplevelser og samvær, som de selv finder relevante. Den forøgede levetid har ikke medført flere år med afhængighed, men tværtimod flere år med bevaret funktionsevne såvel fysisk, psykisk som socialt [2]. Generelt sagt rummer gamle en stor diversitet fra helt velfungerende mennesker uden kroniske sygdomme over velfungerende og velbehandlede med begyndende nedsat funktionsevne til svækkede med stærkt nedsat funktionsevne. Alderen er således ikke i sig selv det centrale i forbindelse med rehabilitering. Det er funktionsevnen til gengæld. STATUSARTIKEL Afdeling for Sammenhængende Patientforløb, Bispebjerg Hospital Ugeskr Læger 2014;176:V

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015

Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 Rehabilitering i DK status og perspektiver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin 11. juni 2015 1 www.regionmidtjylland.dk Forskningschef, professor Claus Vinther Nielsen Sektion for Klinisk Socialmedicin

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark? Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningsleder Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF

Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF Unge med vedvarende fysisk funktionsnedsættelse - ideskitse til brug af ICF En kortfattet indføring i anvendelsen af ICF med udgangspunkt i Projekt ForSpring, som beskriver et rehabiliteringsforløb med

Læs mere

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport

Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv. Projektrapport Rehabilitering og mennesker med leddegigt i et teoretisk perspektiv Projektrapport Udarbejdet for Gigtforeningen af Helle Damgaard Møller, fysioterapeut, Master i Rehabilitering, med støtte fra Gigtforeningens

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fra sygdom til hverdagsliv

Fra sygdom til hverdagsliv Forskningsprogram: Fra sygdom til hverdagsliv - rehabilitering på Aarhus Universitetshospital Center for forskning i rehabilitering, Klinisk Institut Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital 2010

Læs mere

Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder

Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Jette Thuesen og Helle Timm Palliation og rehabilitering; begrebslige og praktiske forskelle og ligheder Palliation, rehabilitering, begreber, praksis Jette Thuesen, Videnskabelig assistent, PAVI, Videncenter

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT

ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand og rehabiliteringsbehov hos patienter og borgere med kronisk sygdom NOTAT Titel ICF baseret redskab til beskrivelse af den samlede helbredstilstand

Læs mere

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet MarselisborgCentret 2014-05-19 Functioning Funktionsevne Normalitet Disability Health

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

DK EUROPLAN-KONFERENCE

DK EUROPLAN-KONFERENCE DK EUROPLAN-KONFERENCE REHABILITERING AF BORGERE MED SJÆLDNE HANDICAP. HVAD SKAL DER TIL OG HVORDAN SIKRES KOORDINATION? V. KIRSTEN DENNIG, SOCIAL- OG HANDICAPCHEF, GENTOFTE KOMMUNE. 23. januar 2015 Agenda

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov

ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den 8. april 2005 ICF udvikling og anvendelse i ergoterapisammenhænge af Jytte Tjørnov Den danske version af WHO s International Classification of Functioning, Disabiliy, and Health ICF er udgivet af WHO

Læs mere

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Udfordringer til rehabilitering i Danmark Udfordringer til rehabilitering i Danmark Bjarne Rose Hjortbak, Jette Bangshaab Jan Sau Johansen, Hans Lund Rehabiliteringsforum Danmark Hjortbak, BR, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H (2011): Udfordringer

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning

Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning Overordnet model for genoptræningsforløb med fokus på borgerens aktive deltagelse og indflydelse på egen genoptræning Ortopædisk Genoptræningscenter Århus Kommune Et udviklingsprojekt i Genoptræningscentret,

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Selvstændigt arbejde med rehabilitering 40127 Udviklet af: Bitten Salononsen Århus

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet Introduktion Forlænget levetid og aldrende

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME?

FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? FREMMER KOORDINERET REHABILITERING BIO-PSYKO- SOCIALT OUTCOME? NNDR KONFERENCE 5.11.2013 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D.STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND APPLIED PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CeDAPS)

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har overskud: tid penge godt helbred Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed Har mulighed for at hjælpe andre frivilligt arbejde? Friske ældre Eksempler på emner til Temamøder Forebyggelse af fald

Læs mere

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Specialisten & håndværkeren på arbejde Specialisten & håndværkeren på arbejde Årskursus DKDK Nyborg Strand 2011 Line Folsgaard Petersen ergoterapeut, cand.scient.soc Oplægget tager udgangspunkt i DKDK s nyhedsbrev juni 2011: Blandt demenskoordinatorer

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012 Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer juni 2012 Indhold Baggrund 2 Grundlæggende antagelser, mission og vision 3 Mål, formål og målgruppe 5 Succeskriterier

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1

Min baggrund. Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Min baggrund Helen@jobrehab.dk marts 2013 1 Social Rehabilitation service Afklar borgerens ressourcer og begrænsninger samt udarbejde en rehabiliteringsplan. Værkstedet Pilevej Være med at træne borgeren

Læs mere

Center for Handicap, Roskilde Kommune:

Center for Handicap, Roskilde Kommune: Center for Handicap, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Handicap (CfH) blev dannet i 2010. En lang række tilbud om støtte og hjælp, aktivitet og beskæftigelse

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen

Forord... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen Indhold Forord........................................... 7 Claus Vinther Nielsen, Jens Modvig, Britt Toftgaard Jensen 1 Klinisk socialmedicin og rehabilitering...................... 11 Claus Vinther Nielsen,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Rehabiliteringsteamet

Rehabiliteringsteamet Haderslev Velkommen til mødet med Rehabiliteringsteamet HVAD SKER DER FØR, UNDER OG EFTER MØDET REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN REHABILITERINGS STÆRKERE SAMMEN Når det, vi gør i jobcentret, ikke får dig

Læs mere

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser

Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C.

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade

Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade Koordination, kommunikation og kontinuitet på tværs Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng for patienter med senhjerneskade Oktober 2009 2. præmie i Helsefondens prisopgave 2009 Udarbejdet i et samarbejde

Læs mere