Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra
|
|
- Svend Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter
2 Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt etniske minoriteter peger på tre bemærkelsesværdige tendenser: Stor ulighed i sundhed blandt etniske minoriteter, det vil sige der er en større tendens til livsstilssygdomme som fx diabetes type 2 og overvægt Mange har en ringere mulighed for oplysning omkring sygdom, sundhed og deres rettigheder i det danske sundhedsvæsen, på grund af sproglige, kulturelle og socioøkonomiske forhold. Den tredje tendens er, at mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetsborgere oftere er mere problematisk.
3 Baggrund / erfaringer Set ud fra etniske minoriteters perspektiv, er sundhedsmødet præget af forskelsbehandling og manglende anerkendelse. Blandt sundhedsprofessionelle er det fx udbredt, at religion især islam fylder meget, at etniske minoriteter overdriver deres sygdom og at etniske minoriteter er besværlige at arbejde med. Vigtigt at disse fordomme og forforståelser nedbrydes ved at fokusere på, at det vigtigste er tilgangen og den ligeværdige dialog i mødet mellem den etniske minoritetsborger og den sundhedsprofessionelle.
4 Kulturforståelse - mangfoldighed Da vi alle er en del af en kultur, er det måske forkert at sige Kulturmødet, for det kan være med til at gøre mødet mere problematisk, end det behøver at være. I mødet gælder det om, at det kulturelle og det religiøse ikke er i centrum for mødet. Udgangspunkt i, hvordan vi bliver bedre til at møde andre mennesker og lægge vægt på det medmenneskelige uafhængigt af den kulturelle baggrund.
5 Kulturforståelse - mangfoldighed Kultur er en foranderlig størrelse; den er ikke statisk, men kan forandre sig i forskellige situationer, hvor værdier og normer spiller en rolle. Derfor kan man ikke vide sig sikker på borgerens kulturværdier. I stedet for at antage, at borgeren har nogle specielle kulturelle værdier eller normer, bør man altid spørge ind til den enkelte borgers behov for på den måde at undgå stereotyper og misforståelser.
6 Kulturforståelse - mangfoldighed Kulturer kan være sammenblandede at man ikke nødvendigvis fx har én dansk eller én marokkansk kultur, men en form for hybrid kultur. Eller en in between culture altså et mix af mange forskellige kulturer. Vores adfærd overfor borgeren kan være medvirkende til, at borgerens egen forståelse og adfærd påvirkes af dette. Så det betyder, at din/vores adfærd kan være med til at fastholde borgeren i rollen som fremmed.
7 Kulturforståelse - mangfoldighed Tidligere tænkte jeg ikke over, at jeg var etnisk. Der kunne jeg gå med dansk tøj og pakistansk tøj for det meste gik jeg med dansk tøj jeg bemærkede jo ikke, at jeg var etnisk. Men senere, da jeg ku. Altså, det blev ligesom: Jeg kunne mærke, at jeg er etnisk, og så begyndte jeg også at blive etnisk. Så tænkte jeg: Nå ja, men jeg er jo etnisk. Så begyndte jeg ligesom at blive bevidst om den kultur, hvor jeg nu kom fra og så er det man begynder at tænke: Okay DE forstår ikke så begynder man at bruge Dem og Os. Når der bliver flere af sådan nogle situationer, så begynder man at opbygge, altså...hvis man hele tiden bliver spurgt til: Hvordan gør I i Jeres hjemland? det kan gøres på mange måder. Men hvis man hele tiden holdes fast i det der, så bliver man til sidst sådan: Jamen så ER jeg jo etnisk og så opfører jeg mig også etnisk. Sundhedsformidler
8 Værdier for mellemøstlige kulturer Ansvarsfølelse for at give familien omsorg og støtte. Respekt for tid til den religiøse tro, tidsbøn og koranundervisning/læsning. Respekt for og beskyttelse af de kulturbundne forskellige kønsroller. Som fx at manden arbejder udenfor hjemmet og kvinder tager sig af det huslige og børnene. Kendskab til kulturbundne tabuer og normer. Som fx at man ikke taler om psykiske lidelser. Forpligtet til at vise ansvarsfølelse overfor syge og til især børn og ældre, når de har det dårligt. Beskyttelse af facaden i familien og sikring af de kulturelle værdier. Fx kan det som kvinde være ilde set, at man bliver skilt eller bliver gravid udenfor ægteskabet.
9 Kulturel forforståelse at møde det hele menneske Der kom en somalisk mand ind i Sundhedscenteret, han var midt i 30 erne, han havde nyopdaget diabetes og havde blodsukker på 26 han havde det skidt. En farmaceut talte med ham og det blev tolket Du skal være opmærksom på, hvad du spiser - og han var et stort spørgsmålstegn. Han havde fået taget blodprøve og havde fået at vide, den var høj hvad havde det at gøre med, hvad han spiste? Sygeplejerske
10 Den store historie og den lille historie Den store historie er det, vi kan se i fjernsynet og læse om i historiebøgerne. Fx er den store historie for mange irakere, at Saddam Hussein har haft sit styre og har undertrykt en stor befolkningsgruppe og der har været forskellige krige og folk fx er flygtet til Danmark. Den lille historie, den får man af det enkelte menneske og den kommer gradvist, når der er skabt en form for tillid. Det, der er vigtigt, er at spørge: Hvor kommer du fra, og hvad har du oplevet i dit liv altså få folks livshistorie.
11 Livsformer Der er meget stor forskel på, hvad folk har med i bagagen og hvilke livsformer de har. Der er stor forskel på, om man er vokset op i et område, hvor mange er analfabeter og hvor man måske er meget traditionsbundne, eller om man er vokset op i en akademisk familie i en storby. Man kan også have forskellige etniske tilhørsforhold. I Irak kan man fx være beduin, man kan være akademiker fra Bagdad, man kan være kurder fra den nordlige del af Irak. Det, vi skal huske på, er, at der er meget stor forskel på de forskellige livsformer, som de borgere, vi møder, har haft, og på hvad de bringer med sig.
12 Væsentlig parameter er uddannelse Man kan måske sige, at man som veluddannet fra fx Bagdad i Irak har mere til fælles med en veluddannet fra Kina end med sine landsmænd, som måske er vokset op på landet mindre end 50 km væk fra, hvor man selv har boet. For at møde det hele menneske kræver det dialog, og at vi som sundhedsprofessionelle kan formå at skabe tillid, da rigtig mange af de ydelser, der gives hos den enkelte borger, er de samme uanset kultur, religion, pleje-, omsorgsbehov og eventuel sygdom.
13 Forhåndsviden Viden er godt, men man kan ikke vide alt om alt. Den viden, vi tilegner os, skal kunne justeres og bruges på den rigtige måde, i stedet for, at den bliver brugt på en generaliserende måde. Det, der er vigtigt, er at have en spørgende positiv tilgang til borgeren. Vær lyttende, nysgerrig og åben. Problemet opstår, hvis vi tror, at vi ved alt og ikke har en spørgende tilgang eller ikke er positiv nysgerrig, så kan det hæmme mødet. Fordi vi tror, at vi ved lige præcis, hvad der skal gøres.
14 Fordomme bygger ofte på uvidenhed Der er mange fordomme og mange af de etniske minoritetsborgere bliver fx mødt med, at når man kommer fra et givet land, mishandler de deres koner og banker deres børn. Eller hvis man er kvindelig muslim og bærer tørklæde, er man helt sikkert undertrykt. Ofte opstår disse fordomme og misforståelser, fordi vi ikke spørger. Det gør så, at vi er tilbøjelige til at kategorisere, dem der er herfra de er sådan, dem der er derfra de er sådan. Dette gør vi, når vi ikke har viden nok og for at få skabt orden i kaos. Men det, der er vigtigt, er, at få spurgt ind til, Har du nogle religiøse eller kulturelle hensyn vi skal tage?.
15 Interkulturelle kompetencer Er både en proces og et resultat af den samling viden og færdigheder, som opnås gennem det personlige og professionelle liv, og der vil konstant blive tilføjet nye elementer. For at kunne yde en professionel pleje og behandling af alle borgere må vi acceptere, at alle mennesker er forskellige. Så det bedste redskab er at lytte og spørge ind til borgerens behov og ønsker.
16 Et redskab - spørg ind til borgerens: Kulturelle identitet fx hvilken rolle spiller religion, særlige ønsker til kost og til den personlige pleje Egen vurdering af sin sygdom/helbred og dens betydning i borgerens liv fx hvordan oplever han/hun sygdommen, er der frygt og bekymring Sociale forhold fx ressourcer hos pårørende og økonomiske muligheder Væsentlige livserfaringer fx traumatiserende oplevelser, migration og tortur
17 Træn interkulturelle kompetencer Husk der findes ingen kulturel automatik altså, at mennesker fra forskellige lande agerer på en bestemt måde, det afhænger af den enkelte, så udgangspunktet skal tages i borgeren. Træd i karakter som sundheds- og omsorgsmedarbejder, du skal turde at vise din autoritet vær ikke tøvende, men spørgende. Hvis du ikke forstår så spørg, som du ville spørge enhver anden borger. Misforstået venlighed og berøringsangst er ikke vejen.
18 Træn interkulturelle kompetencer Overvej dine forforståelser og hospitalets, plejehjemmets eller hjemmeplejens værdier og kultur, måske kan tingene godt opleves anderledes. Vær eksplicit og direkte i dine formuleringer på en høflig og imødekommende måde. Vær ikke bange for at rippe op i fortiden og vær ikke bange for, at borgeren vil komme til at græde.
19 Træn interkulturelle kompetencer Vær nysgerrig på det andet menneske. Hør efter, hvad der siges, ikke efter hvad du tror, der bliver sagt. Tag udgangspunkt i den konkrete situation, ikke i noget generelt eller noget du tror. Spørg, hvis der er noget, der er uklart, også selvom du har spurgt før. Drøft og forklar problemer åbent med dine kollegaer eller leder. Vær klar på egne værdier og de fælles regler, der er på hospitalet, plejehjemmet eller i hjemmeplejen.
20 Træn interkulturelle kompetencer Brug tolk, hvis du og borgeren slet ikke forstår hinanden. Brug også tolk for at sikre, at I forstår hinanden, hvis du fornemmer usikkerhed eller hvis borgeren ikke stiller spørgsmål. Husk en dialog er og bliver en dialog, altså at begge parter bidrager, hvis ikke så er der et sprogproblem. Dit tabu er ikke nødvendigvis borgerens tabu. Vær forberedt på, at tingene kan tage tid, så giv dig ekstra tid.
21 Interkulturelle kompetencer Når jeg skal ind i et muslimsk hjem tager jeg altid skoene af inden jeg går ind og så ser jeg mig rundt for at orientere mig om, hvor religiøse de er. Så giver jeg altid hånden til manden først - også selvom det er kvinden jeg skal pleje, da det jo er ham der er overhovedet i hjemmet. Dette gør at de kan se og mærke, at jeg kender til deres kultur. Men det betyder også at de kommer med breve fra kommunen jeg skal oversætte. De spørger mig også om alle mulige andre ting som fx andre sygdomme som andre i familien fejler. Men det kan og vil jeg ikke gå ind i for det hører under deres læge. Social- og sundhedshjælper
22 Ydre renhed i islam - kropspleje Spørg om hvilke hensyn, der skal tages ift. kropsplejen og til den ydre renhed som: Skal skoene tages af, ønsker familien at give hånd, føler den ældre blufærdighed over for det modsatte køn, hvor og hvordan skal vasken af kroppen foregå, er der brug for hjælp til at fjerne kropshår og kønshår, og hvordan skal påklædningen være?
23 Ydre renhed i islam - kropspleje For en muslim er det nødvendigt at vaske sig rituelt i form af det lille bad eller det store bad, inden man beder. Det lille bad: vasker ansigtet, hænderne, armene op til albuerne og fødderne og fører hænderne hen over issen. Det store bad: vaskes hele kroppen med sæbe og med rindende vand
24 At bade på den rigtige måde En muslim kan bedst lide - rigeligt med sæbe og rindende vand. (det store bad) Man starter afvaskningen forneden i højre side og så i venstre side. Det behøver ikke at være korrekt, når der gives personligpleje - men spørg indtil, hvad borgeren foretrækker.
25 At bade på den rigtige måde Når det gælder afvaskning af døde, skal den udføres korrekt og mænd skal vaske mænd, og kvinder vasker kvinder. Ses helst at afvaskningen udføres af en pårørende og ellers af en muslimsk plejepersonale.
26 Gode råd - guidelines Uanset om mødet foregår i hjemmeplejen, på plejehjemmet, i sundhedscenteret eller på hospitalet er din tilgang til borgeren afgørende for mødet. Det drejer sig om at kunne mestre den ligeværdige tilgang og at se det hele menneske med respekt. Den bedste måde du kan sikre et succesfyldt møde med borgeren på er, at du kan komme i dialog. En god dialog kan startes ved at spørge ind til borgerens behov.
27 Gode råd - guidelines Undersøg borgerens livshistorie og generelle forhold, vær opmærksom på og spørg ind til den store historie og når der er tillid mellem jer, spørges til den lille historie. Husk også i mødet, at borgens migrations forløb kan have store og uoverskuelige følgevirkninger gør dig klart, at en flygtnings eller indvandrers livshistorie ikke først begynder, når de kommer til Danmark eller Sverige. Ved at få et indblik i borgerens liv, kan du bedre give den optimale hjælp, pleje og omsorg.
28 Gode råd - guidelines Gøre brug af alment menneskelige kompetencer. Du skal behandle den etniske minoritetsborger, som du ville behandle enhver anden borger. For at du kan yde en professionel pleje og behandling af alle borgere, må du acceptere, at alle mennesker er forskellige. Interkulturelle kompetencer er evnen til at FORTRÆNGE tørklæder, kultur, religion og sprogbarrierer som uvedkommende faktorer i en samtale om sundhed og sygdom.
29 Gode råd - guidelines For at kunne skabe en tillidsfuld dialog skal du først og fremmest selv være åben, nysgerrig på det andet menneske, spørgende og have ro og tid altså, vær til stede i nuet og pas på, at dine egne forforståelser ikke overskygger mødet. Husk at det kræver en bevidst handling fra din side at formå at kunne møde den enkelte, dér hvor vedkommende er. Mød det hele menneske som et unikt individ.
30 Konkrete værktøjer Åbent kropssprog, hils, smil, se vedkommende ind i øjnene, være nysgerrig, lyt til hvad der bliver spurgt om eller sagt, spørg hvis der er noget, du ikke forstår eller er i tvivl om - og ikke mindst giv dig tid, vær ikke forudfattet og lad vær med at tage tingene for givet.
31 Læs mere Den gode dialog om mødet mellem den etniske minoritetsborger og dig som sundheds- og omsorgsmedarbejder Af Lisa Duus Udkommer sidst i april 2013 fra forlaget Via Systime
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereDialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com
Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger
Læs mereDeltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Maria Rothgart, Sune Frølund, Marlene Juul Houmann.
Notat Danske Fysioterapeuter Referat af møde i etisk råd d. 22.1. 2018 Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Maria Rothgart, Sune Frølund, Marlene Juul Houmann. Redaktør Cathrine Huus og markedsførings-
Læs mereUlighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012
Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig
Læs mereIntegrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter
Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til
Læs mereTværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning
Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs merePårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse
Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDet gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi
Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -
Læs mereKommunikationsstrategier på tværs af kulturer
Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer Af Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i KK Solveig Hvidtfeldt Dagorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereInklusion. hvad er det????
1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereDet professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereVORES FORHOLD TIL DØDEN
R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I
Læs mereTaler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet
Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,
Læs mereFAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING
Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,
Læs mereMangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne
Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende
Læs mereDialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk
Religionssociolog, forsker, ph.d., Statens institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet naah@si-folkesundhed.dk Dialogen med diabetespatienter med anden etnisk baggrund end dansk Fagligt selskab for
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Det ligeværdige møde 30.03.2017 Side 0 Side 1 Program 1. Forskelle i mødet: Flygtninges livssituation flugt, eksil og traumer 2. Lovgivningen
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereHvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A
Hvordan rummer vi forskelligheden og hvad er AMOs rolle? Workshop 1, A v. Maja Frahm Oue Socialrådgiver/Psykoterapeut Jeg elsker den brogede verden Jeg elsker den brogede Verden, trods al dens Nød og Strid;
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereFokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik
Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereFN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
Læs mereTromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk
Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der
Læs mereKun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.
Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereÆldre, værdighed og rehabilitering
Ældre, værdighed og rehabilitering Eksempler fra en kommunes undersøgelse af værdighed v. Louise Bjerre Bojsen, Substans Workshop 4 BORGERINDDRAGELSE - REHABILITERING Rehabilitering er en målrettet og
Læs merePatienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet
Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mere1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie
Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt
Læs mereMATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK
MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI
Læs mereMødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital
Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.
Læs mereNÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER
NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund
Læs mereBROBYGGEREN FRA Palæstina
DOBBELTKULTUR AF EVA NITSCHKE FOTOS: CHRISTINA HAUSCHILDT BROBYGGEREN FRA Palæstina Psykolog Shak Jabiri har boet i Danmark i 45 år og fungeret som dansk uddannet psykolog siden 1991. Han er stifter af
Læs mereInterkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereHøring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Sundhedsstyrelsen Evidens, Uddannelse og Beredskab Att: Enhedeub@sst.dk Dato: 22. juni 2017 Sagsnr.: 1704419 Dok.nr.: 390738 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring, vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold
Læs mereBEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER
BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereTæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb
Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereSteen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet:
De sammenhængende bånd Workshop: Kulturelle misforståelser. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Jobkonsulent Steen Erik Christensen, Odense Kommune Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion
Læs mereSygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund
Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereUdfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter
Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMellemøstlig kultur(er)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Program 09.00-09.15 Præsentation 09.15-10.00 Interkulturel kommunikationsøvelse 10.00-10.15 Pause 10.15-10.30 Ligebehandling og diskrimination
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs mereIntegrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet Bosteder, Aarhus, d. 20. juni 2017 Køn og seksualitet 20.06.2017 Side 1 Side 2 Program > Integrationsnets kulturforståelse > Flygtninge, køn og ligestilling forestillinger og fakta > Køn
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereMimers Brønd et åbent værested i Vollsmose
Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.
Læs mereDemens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund
Demens blandt ældre borgere med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Lektor Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Center for anvendt sundhedstjenesteforskning UCL
Læs mereEn pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet
En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling
Læs mereSundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mere26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Læs mereHvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?
Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Dagens temaer Mangfoldighed og døråbnere til virksomhederne Samtaler der skaber progression mod beskæftigelse Frivillige indsatser Mangfoldighed
Læs mereTro, omsorg og interkultur
Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren
Læs mereKurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital
1. dag: 11. oktober kl. 8:15-15:00 2. dag: 8. november kl. 8:15-15:00 Kurset afholdes i lokaler på Gentofte Hospital Kursusbeskrivelse Kurset Sundhedspædagogik og etniske minoriteter sætter fokus på indvandrere
Læs mereMads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 0
Side 0 Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling Svendborg d. 4. feb. 2017 At møde nye flygtninge kulturforståelse og kultursensitivitet Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation:
Læs mereDAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE
DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereSektion H/i. Version B
Sektion H/i Version B 1 Filter: Hvis IP er en mand... 1 Gå til spm. HF1 Hvis IP er en kvinde... 2 Gå til spm. HF2 HF1 KORT A. Nu vil jeg kort beskrive nogle forskellige personer. Lyt til hver beskrivelse
Læs mere15. søndag efter trinitatis 13. september 2015
Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK
S VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 6 Livskvalitet 8 Selvbestemmelse 10 Kvalitet, tværfaglighed
Læs mereSådan afdækker du problemer i en gruppe
Sådan afdækker du problemer i en gruppe Det er ikke alltid let at se med det blotte øje, hvad der foregår i en elevgruppe. Hvis man kan fornemme, at der er problemer, uden at man er sikker på, hvad det
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereJeg er hverken enten eller, jeg er både og
Jeg er hverken enten eller, jeg er både og Mathilde Hermansen Sygeplejerske, cand. cur. i klinisk sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Landskonference for Sundhedsplejersker,
Læs mere