Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra"

Transkript

1 Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter

2 Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt etniske minoriteter peger på tre bemærkelsesværdige tendenser: Stor ulighed i sundhed blandt etniske minoriteter, det vil sige der er en større tendens til livsstilssygdomme som fx diabetes type 2 og overvægt Mange har en ringere mulighed for oplysning omkring sygdom, sundhed og deres rettigheder i det danske sundhedsvæsen, på grund af sproglige, kulturelle og socioøkonomiske forhold. Den tredje tendens er, at mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetsborgere oftere er mere problematisk.

3 Baggrund / erfaringer Set ud fra etniske minoriteters perspektiv, er sundhedsmødet præget af forskelsbehandling og manglende anerkendelse. Blandt sundhedsprofessionelle er det fx udbredt, at religion især islam fylder meget, at etniske minoriteter overdriver deres sygdom og at etniske minoriteter er besværlige at arbejde med. Vigtigt at disse fordomme og forforståelser nedbrydes ved at fokusere på, at det vigtigste er tilgangen og den ligeværdige dialog i mødet mellem den etniske minoritetsborger og den sundhedsprofessionelle.

4 Kulturforståelse - mangfoldighed Da vi alle er en del af en kultur, er det måske forkert at sige Kulturmødet, for det kan være med til at gøre mødet mere problematisk, end det behøver at være. I mødet gælder det om, at det kulturelle og det religiøse ikke er i centrum for mødet. Udgangspunkt i, hvordan vi bliver bedre til at møde andre mennesker og lægge vægt på det medmenneskelige uafhængigt af den kulturelle baggrund.

5 Kulturforståelse - mangfoldighed Kultur er en foranderlig størrelse; den er ikke statisk, men kan forandre sig i forskellige situationer, hvor værdier og normer spiller en rolle. Derfor kan man ikke vide sig sikker på borgerens kulturværdier. I stedet for at antage, at borgeren har nogle specielle kulturelle værdier eller normer, bør man altid spørge ind til den enkelte borgers behov for på den måde at undgå stereotyper og misforståelser.

6 Kulturforståelse - mangfoldighed Kulturer kan være sammenblandede at man ikke nødvendigvis fx har én dansk eller én marokkansk kultur, men en form for hybrid kultur. Eller en in between culture altså et mix af mange forskellige kulturer. Vores adfærd overfor borgeren kan være medvirkende til, at borgerens egen forståelse og adfærd påvirkes af dette. Så det betyder, at din/vores adfærd kan være med til at fastholde borgeren i rollen som fremmed.

7 Kulturforståelse - mangfoldighed Tidligere tænkte jeg ikke over, at jeg var etnisk. Der kunne jeg gå med dansk tøj og pakistansk tøj for det meste gik jeg med dansk tøj jeg bemærkede jo ikke, at jeg var etnisk. Men senere, da jeg ku. Altså, det blev ligesom: Jeg kunne mærke, at jeg er etnisk, og så begyndte jeg også at blive etnisk. Så tænkte jeg: Nå ja, men jeg er jo etnisk. Så begyndte jeg ligesom at blive bevidst om den kultur, hvor jeg nu kom fra og så er det man begynder at tænke: Okay DE forstår ikke så begynder man at bruge Dem og Os. Når der bliver flere af sådan nogle situationer, så begynder man at opbygge, altså...hvis man hele tiden bliver spurgt til: Hvordan gør I i Jeres hjemland? det kan gøres på mange måder. Men hvis man hele tiden holdes fast i det der, så bliver man til sidst sådan: Jamen så ER jeg jo etnisk og så opfører jeg mig også etnisk. Sundhedsformidler

8 Værdier for mellemøstlige kulturer Ansvarsfølelse for at give familien omsorg og støtte. Respekt for tid til den religiøse tro, tidsbøn og koranundervisning/læsning. Respekt for og beskyttelse af de kulturbundne forskellige kønsroller. Som fx at manden arbejder udenfor hjemmet og kvinder tager sig af det huslige og børnene. Kendskab til kulturbundne tabuer og normer. Som fx at man ikke taler om psykiske lidelser. Forpligtet til at vise ansvarsfølelse overfor syge og til især børn og ældre, når de har det dårligt. Beskyttelse af facaden i familien og sikring af de kulturelle værdier. Fx kan det som kvinde være ilde set, at man bliver skilt eller bliver gravid udenfor ægteskabet.

9 Kulturel forforståelse at møde det hele menneske Der kom en somalisk mand ind i Sundhedscenteret, han var midt i 30 erne, han havde nyopdaget diabetes og havde blodsukker på 26 han havde det skidt. En farmaceut talte med ham og det blev tolket Du skal være opmærksom på, hvad du spiser - og han var et stort spørgsmålstegn. Han havde fået taget blodprøve og havde fået at vide, den var høj hvad havde det at gøre med, hvad han spiste? Sygeplejerske

10 Den store historie og den lille historie Den store historie er det, vi kan se i fjernsynet og læse om i historiebøgerne. Fx er den store historie for mange irakere, at Saddam Hussein har haft sit styre og har undertrykt en stor befolkningsgruppe og der har været forskellige krige og folk fx er flygtet til Danmark. Den lille historie, den får man af det enkelte menneske og den kommer gradvist, når der er skabt en form for tillid. Det, der er vigtigt, er at spørge: Hvor kommer du fra, og hvad har du oplevet i dit liv altså få folks livshistorie.

11 Livsformer Der er meget stor forskel på, hvad folk har med i bagagen og hvilke livsformer de har. Der er stor forskel på, om man er vokset op i et område, hvor mange er analfabeter og hvor man måske er meget traditionsbundne, eller om man er vokset op i en akademisk familie i en storby. Man kan også have forskellige etniske tilhørsforhold. I Irak kan man fx være beduin, man kan være akademiker fra Bagdad, man kan være kurder fra den nordlige del af Irak. Det, vi skal huske på, er, at der er meget stor forskel på de forskellige livsformer, som de borgere, vi møder, har haft, og på hvad de bringer med sig.

12 Væsentlig parameter er uddannelse Man kan måske sige, at man som veluddannet fra fx Bagdad i Irak har mere til fælles med en veluddannet fra Kina end med sine landsmænd, som måske er vokset op på landet mindre end 50 km væk fra, hvor man selv har boet. For at møde det hele menneske kræver det dialog, og at vi som sundhedsprofessionelle kan formå at skabe tillid, da rigtig mange af de ydelser, der gives hos den enkelte borger, er de samme uanset kultur, religion, pleje-, omsorgsbehov og eventuel sygdom.

13 Forhåndsviden Viden er godt, men man kan ikke vide alt om alt. Den viden, vi tilegner os, skal kunne justeres og bruges på den rigtige måde, i stedet for, at den bliver brugt på en generaliserende måde. Det, der er vigtigt, er at have en spørgende positiv tilgang til borgeren. Vær lyttende, nysgerrig og åben. Problemet opstår, hvis vi tror, at vi ved alt og ikke har en spørgende tilgang eller ikke er positiv nysgerrig, så kan det hæmme mødet. Fordi vi tror, at vi ved lige præcis, hvad der skal gøres.

14 Fordomme bygger ofte på uvidenhed Der er mange fordomme og mange af de etniske minoritetsborgere bliver fx mødt med, at når man kommer fra et givet land, mishandler de deres koner og banker deres børn. Eller hvis man er kvindelig muslim og bærer tørklæde, er man helt sikkert undertrykt. Ofte opstår disse fordomme og misforståelser, fordi vi ikke spørger. Det gør så, at vi er tilbøjelige til at kategorisere, dem der er herfra de er sådan, dem der er derfra de er sådan. Dette gør vi, når vi ikke har viden nok og for at få skabt orden i kaos. Men det, der er vigtigt, er, at få spurgt ind til, Har du nogle religiøse eller kulturelle hensyn vi skal tage?.

15 Interkulturelle kompetencer Er både en proces og et resultat af den samling viden og færdigheder, som opnås gennem det personlige og professionelle liv, og der vil konstant blive tilføjet nye elementer. For at kunne yde en professionel pleje og behandling af alle borgere må vi acceptere, at alle mennesker er forskellige. Så det bedste redskab er at lytte og spørge ind til borgerens behov og ønsker.

16 Et redskab - spørg ind til borgerens: Kulturelle identitet fx hvilken rolle spiller religion, særlige ønsker til kost og til den personlige pleje Egen vurdering af sin sygdom/helbred og dens betydning i borgerens liv fx hvordan oplever han/hun sygdommen, er der frygt og bekymring Sociale forhold fx ressourcer hos pårørende og økonomiske muligheder Væsentlige livserfaringer fx traumatiserende oplevelser, migration og tortur

17 Træn interkulturelle kompetencer Husk der findes ingen kulturel automatik altså, at mennesker fra forskellige lande agerer på en bestemt måde, det afhænger af den enkelte, så udgangspunktet skal tages i borgeren. Træd i karakter som sundheds- og omsorgsmedarbejder, du skal turde at vise din autoritet vær ikke tøvende, men spørgende. Hvis du ikke forstår så spørg, som du ville spørge enhver anden borger. Misforstået venlighed og berøringsangst er ikke vejen.

18 Træn interkulturelle kompetencer Overvej dine forforståelser og hospitalets, plejehjemmets eller hjemmeplejens værdier og kultur, måske kan tingene godt opleves anderledes. Vær eksplicit og direkte i dine formuleringer på en høflig og imødekommende måde. Vær ikke bange for at rippe op i fortiden og vær ikke bange for, at borgeren vil komme til at græde.

19 Træn interkulturelle kompetencer Vær nysgerrig på det andet menneske. Hør efter, hvad der siges, ikke efter hvad du tror, der bliver sagt. Tag udgangspunkt i den konkrete situation, ikke i noget generelt eller noget du tror. Spørg, hvis der er noget, der er uklart, også selvom du har spurgt før. Drøft og forklar problemer åbent med dine kollegaer eller leder. Vær klar på egne værdier og de fælles regler, der er på hospitalet, plejehjemmet eller i hjemmeplejen.

20 Træn interkulturelle kompetencer Brug tolk, hvis du og borgeren slet ikke forstår hinanden. Brug også tolk for at sikre, at I forstår hinanden, hvis du fornemmer usikkerhed eller hvis borgeren ikke stiller spørgsmål. Husk en dialog er og bliver en dialog, altså at begge parter bidrager, hvis ikke så er der et sprogproblem. Dit tabu er ikke nødvendigvis borgerens tabu. Vær forberedt på, at tingene kan tage tid, så giv dig ekstra tid.

21 Interkulturelle kompetencer Når jeg skal ind i et muslimsk hjem tager jeg altid skoene af inden jeg går ind og så ser jeg mig rundt for at orientere mig om, hvor religiøse de er. Så giver jeg altid hånden til manden først - også selvom det er kvinden jeg skal pleje, da det jo er ham der er overhovedet i hjemmet. Dette gør at de kan se og mærke, at jeg kender til deres kultur. Men det betyder også at de kommer med breve fra kommunen jeg skal oversætte. De spørger mig også om alle mulige andre ting som fx andre sygdomme som andre i familien fejler. Men det kan og vil jeg ikke gå ind i for det hører under deres læge. Social- og sundhedshjælper

22 Ydre renhed i islam - kropspleje Spørg om hvilke hensyn, der skal tages ift. kropsplejen og til den ydre renhed som: Skal skoene tages af, ønsker familien at give hånd, føler den ældre blufærdighed over for det modsatte køn, hvor og hvordan skal vasken af kroppen foregå, er der brug for hjælp til at fjerne kropshår og kønshår, og hvordan skal påklædningen være?

23 Ydre renhed i islam - kropspleje For en muslim er det nødvendigt at vaske sig rituelt i form af det lille bad eller det store bad, inden man beder. Det lille bad: vasker ansigtet, hænderne, armene op til albuerne og fødderne og fører hænderne hen over issen. Det store bad: vaskes hele kroppen med sæbe og med rindende vand

24 At bade på den rigtige måde En muslim kan bedst lide - rigeligt med sæbe og rindende vand. (det store bad) Man starter afvaskningen forneden i højre side og så i venstre side. Det behøver ikke at være korrekt, når der gives personligpleje - men spørg indtil, hvad borgeren foretrækker.

25 At bade på den rigtige måde Når det gælder afvaskning af døde, skal den udføres korrekt og mænd skal vaske mænd, og kvinder vasker kvinder. Ses helst at afvaskningen udføres af en pårørende og ellers af en muslimsk plejepersonale.

26 Gode råd - guidelines Uanset om mødet foregår i hjemmeplejen, på plejehjemmet, i sundhedscenteret eller på hospitalet er din tilgang til borgeren afgørende for mødet. Det drejer sig om at kunne mestre den ligeværdige tilgang og at se det hele menneske med respekt. Den bedste måde du kan sikre et succesfyldt møde med borgeren på er, at du kan komme i dialog. En god dialog kan startes ved at spørge ind til borgerens behov.

27 Gode råd - guidelines Undersøg borgerens livshistorie og generelle forhold, vær opmærksom på og spørg ind til den store historie og når der er tillid mellem jer, spørges til den lille historie. Husk også i mødet, at borgens migrations forløb kan have store og uoverskuelige følgevirkninger gør dig klart, at en flygtnings eller indvandrers livshistorie ikke først begynder, når de kommer til Danmark eller Sverige. Ved at få et indblik i borgerens liv, kan du bedre give den optimale hjælp, pleje og omsorg.

28 Gode råd - guidelines Gøre brug af alment menneskelige kompetencer. Du skal behandle den etniske minoritetsborger, som du ville behandle enhver anden borger. For at du kan yde en professionel pleje og behandling af alle borgere, må du acceptere, at alle mennesker er forskellige. Interkulturelle kompetencer er evnen til at FORTRÆNGE tørklæder, kultur, religion og sprogbarrierer som uvedkommende faktorer i en samtale om sundhed og sygdom.

29 Gode råd - guidelines For at kunne skabe en tillidsfuld dialog skal du først og fremmest selv være åben, nysgerrig på det andet menneske, spørgende og have ro og tid altså, vær til stede i nuet og pas på, at dine egne forforståelser ikke overskygger mødet. Husk at det kræver en bevidst handling fra din side at formå at kunne møde den enkelte, dér hvor vedkommende er. Mød det hele menneske som et unikt individ.

30 Konkrete værktøjer Åbent kropssprog, hils, smil, se vedkommende ind i øjnene, være nysgerrig, lyt til hvad der bliver spurgt om eller sagt, spørg hvis der er noget, du ikke forstår eller er i tvivl om - og ikke mindst giv dig tid, vær ikke forudfattet og lad vær med at tage tingene for givet.

31 Læs mere Den gode dialog om mødet mellem den etniske minoritetsborger og dig som sundheds- og omsorgsmedarbejder Af Lisa Duus Udkommer sidst i april 2013 fra forlaget Via Systime

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Interkulturel Kommunikation

Interkulturel Kommunikation Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning

Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Tværkulturel Sygepleje Kommunikationens betydning Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Indvandrermedicinsk klinik, afd. Q Odense Universitetshospital Patienter i Indvandrermedicinsk Klinik Svært

Læs mere

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik

Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund. Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik Fokus på den studerende med anden etnisk baggrund Dorthe Nielsen Klinisk sygeplejeforsker Indvandrermedicinsk Klinik 1 Den næste time Lidt om kultur og indvandrermedicinsk klinik Tilgang til patienter

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer

Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer Kommunikationsstrategier på tværs af kulturer Af Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i KK Solveig Hvidtfeldt Dagorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose

Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Mimers Brønd et åbent værested i Vollsmose Ældre med anden etnisk baggrund - en generation i klemme Komplekse problemstillinger De taler ikke dansk og har meget dårlige forudsætninger for at lære det.

Læs mere

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation? FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Side 1. Værd at vide om...

Side 1. Værd at vide om... Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -

Læs mere

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb

Tæt på langt fra. Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Tæt på langt fra Metodologiske overvejelser om feltarbejde blandt kræftpatienter med anden etnisk baggrund i palliative forløb Heldagsseminar i Netværket for Etniske Minoriteters Sundhed d.7.maj 2012 Dagens

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d.

Kun en tåbe frygter ikke sproget. Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Indvandrermedicinsk klinik Kompliceret og sammensat syge patienter af anden etnisk oprindelse Tværfaglig og tværsektoriel indsats Læge,

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Dagens temaer Mangfoldighed og døråbnere til virksomhederne Samtaler der skaber progression mod beskæftigelse Frivillige indsatser Mangfoldighed

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet

Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Taler vi om det samme? Når etniske minoriteter med sjældne handicap møder socialog sundhedsvæsenet Projektet: Etniske minoriteter med sjældne handicap Treårigt projekt, der har til formål at afdække ressourcer,

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet:

Steen Erik Christensen fortæller workshopdeltagerne om forskellige cases, han har oplevet bl.a. i forbindelse med mødet med sundhedsvæsenet: De sammenhængende bånd Workshop: Kulturelle misforståelser. Onsdag d. 28. januar 2009 Workshopfacilitator: Jobkonsulent Steen Erik Christensen, Odense Kommune Sammenfattende referat fra oplæg og diskussion

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne

Mangfoldighedsorganisering. - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Mangfoldighedsorganisering - Idekatalog til tillidsvalgte, ansatte og valgte i afdelingerne Organisering handler om at involvere og engagere medlemmerne og gøre fagforeningen til en konkret, nærværende

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter

Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Udfordringer i fht. sundhedsfremme og forebyggelse målrettet etniske minoriteter Niels Sandø November 2007 Udfordringerne - overordnet Hvem er indvandrere og efterkommere Kommunernes indsats Regionernes

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet

Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen. Integrationsrådet Mød en rollemodel - i virksomheden, skolen, børnehaven eller idrætsforeningen Integrationsrådet Spørg os om alt - og vi vil svare så godt, vi kan! Brug os! Svendborg har et korps af rollemodeller. Vi kommer

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer Program 1. Introøvelse billedøvelse (fordomme) 2. Hvad

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje

Mødet med den indvandrermedicinske patient. Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje Mødet med den indvandrermedicinske patient Dorthe Nielsen Lektor i tværkulturel sygepleje 1 HVAD ER KULTUR? Når vi skal beskrive det fremmede, og når vi forsøger at forstå det anderledes, gør vi det ofte

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Integrationspolitik. Furesø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om? Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre?

Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Hvorfor er kulturmøder så svære - og hvad kan vi gøre for, at de bliver bedre? Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Afdeling

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle?

Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Idræt og fysisk aktivitet i Socialpsykiatrien socialarbejderens rolle? Pointer fra min undersøgelse af socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Ungdomsdivisionens Temadag d. 19. maj

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse

Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Pårørende til irakiske sindslidende: De pårørendes oplevelse Foreløbige resultater af en interviewundersøgelse Camilla Blach Rossen Sygeplejerske, cand.cur., ph.d. stud. Program Metodologiske udfordringer

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur

Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Tre forløb der opsøger og udforsker kultur Temaer for alle tre forløb er kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Hensigten er, at der tages afsæt i lokalsamfundet, således at spejderne oplever

Læs mere

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet

FORORD. Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte de fem områder: Livskvalitet VÆRDIGHEDS- POLITIK FORORD Folketinget har vedtaget en lov, der forpligter kommunalbestyrelsen til at vedtage og offentliggøre en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Loven trådte i kraft den

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Fra kollega til leder

Fra kollega til leder Fra kollega til leder At træde ind i rollen og få følgeskab De har valgt dig så selvfølgelig bliver du en god leder! Ledelse er på den ene side ikke svært, på den anden side skal du være ydmyg overfor

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Rummelig ældrepleje. Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Thuy Dung Le. Social- og sundhedsskolen Herning

Rummelig ældrepleje. Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Thuy Dung Le. Social- og sundhedsskolen Herning Rummelig ældrepleje Med fokus på ældre med anden etnisk baggrund end dansk Thuy Dung Le Social- og sundhedsskolen Herning Maj 2010 Projektet Rummelig ældrepleje Samarbejde mellem Herning kommune, Videnscenter

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere