Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen Mihaelis-Menten-kinetik Overblik Opgaver... 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen... 28 Mihaelis-Menten-kinetik... 31 Overblik... 35 Opgaver... 36"

Transkript

1 Reaktionshastighed Reaktionshastighedens afhængighed af koncentration Reaktionsorden Reaktionsmekanismer Nukleofile substitutionsreaktioner Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen Mihaelis-Menten-kinetik Overblik Opgaver

2 Reaktionskinetik Under et fyrværkeri sker der hurtige kemiske omdannelser, mens rust på broer og cykler dannes væsentligt langsommere. I laboratoriet observerer vi en tilsvarende stor variation i kemiske reaktioners hastighed. Syre-basereaktioner er hurtige, mens de fleste organiske synteser forløber over længere tid. Reaktionskinetik er undersøgelser af kemiske reaktioners hastighed. Udviklingen i ozonlagets nedbrydning over Antarktisk fra Farveskalen nederst viser, at den violette farve svarer til et forholdsvis tyndt lag ozon, mens den røde farve angiver et forholdsvis tykt ozonlag. I industrien er det af interesse at vide, hvor hurtigt et produkt kan dannes og hvilke reaktionsbetingelser, der giver det mest effektive og økonomiske udbytte. I medicinalindustrien forskes der i, hvor hurtigt lægemidler frigøres fra kapsler og omdannes i kroppen. Når pesticider og andre miljøgifte slippes ud i naturen, kan stoffernes nedbrydningshastighed være af afgørende betydning for miljøet. Miljøkemikere har gennemført omfattende undersøgelser af ozonlagets nedbrydning i den øvre atmosfære, og vi har i dag viden om den rækkefølge og hastighed, hvormed de forskellige kemiske bindinger brydes og dannes. Sådanne studier af reaktionsmekanismer kan danne grundlag for en mere målrettet indsats for at bremse nedbrydningen af ozonlaget. Mentos reagerer hurtigt og voldsomt med cola light (Diet Coke). Reaktionskinetik 11

3 Smog over en storby en varm sommerdag. Reaktionshastighed Smog over storbyer opstår, når sollysets UV-stråler omdanner carbonhydrider og nitrogenoxider til en blanding af sundhedsskadelige stoffer. Den brune farve skyldes nitrogendioxid, der dannes i atmosfæren ved oxidation af nitrogenoxid fra udstødningsgasser 2 NO(g) + O 2 (g) 2 NO 2 (g) Forløbet af denne reaktion er undersøgt efter sammenblanding af lige store koncentrationer af nitrogenoxid og dioxygen i en lukket beholder. På figur 1-1 vises reaktionsforløbet, idet graferne angiver stoffernes stofmængdekoncentration i afhængighed af tiden efter reaktionens start. 0,010 Koncentration/M 0,008 NO 2 0,006 O 2 0,004 NO Figur 1-1 Tidsforløbet af reaktanternes og produktets stofmængdekoncentrationer. 0, t/min 12 kend kemien 3

4 Kommenter grafernes indbyrdes forløb i relation til koefficienterne i reaktionsskemaet. Tænk selv Det ses, at stofmængdekoncentrationerne ændres hurtigere i starten end senere i forløbet. Reaktionshastigheden aftager altså, efterhånden som tiden går. I Kend Kemien 2, kapitel 8, om katalyse definerede vi reaktionshastighed som nedgangen i stofmængdekoncentration af en reaktant pr. tid. Reaktionshastigheden, v, for dannelse af nitrogendioxid angives derfor som minus differentialkoefficienten til koncentrationen af dioxygen som funktion af tiden v = d [ O 2 ] dt Reaktionshastigheden 20 minutter efter reaktionens start kan bestemmes som minus hældningskoefficienten til tangenten i punktet på O 2 -grafen til tiden t er lig med 20 minutter. En værdi for reaktionshastigheden kan imidlertid også bestemmes som den numeriske værdi af hældningskoefficienten til tangenten for en af de andre kurver til det aktuelle tidspunkt. På grund af koefficientforholdene i reaktionsskemaet får vi følgende sammenhæng mellem de forskellige differentialkoefficienter d [ O 2 ] = 1 d[ NO ] 1 d[ NO = 2 ] dt 2 dt 2 dt Angives reaktionshastigheden som faldet i nitrogenoxidkoncentrationen pr. tid, fås en dobbelt så stor værdi, som hvis reaktionshastigheden baseres på ændringen i dioxygenkoncentrationen. Det er derfor vigtigt at anføre, hvilken af reaktionsdeltagerne der er anvendt til hastighedsbestemmelsen. Magnesium opløses let i saltsyre Demo Mg(s) + 2 HCl(aq) MgCl 2 (aq) + H 2 (g) Vi kan ikke måle koncentrationsændringen af et fast stof, så derfor udtrykker vi reaktionshastigheden som stigningen i koncentration af dihydrogen, der opsamles i en glassprøjte. Udvikling af dihydrogen ved opløsning af magnesium i saltsyre. Opsamles gassen i en sprøjte, kan vi bestemme reaktionshastigeden. Overvej andre metoder til at følge kemiske reaktioners forløb. Tænk selv Reaktionskinetik 13

5 Reaktionshastighedens afhængighed af koncentration På figur 1-1 ser vi, at reaktionshastigheden aftager, efterhånden som reaktanterne omdannes, hvilket er en generel tendens ved kemiske reaktioner. Fra kollisionsteorien ved vi, at reaktionshastigheden aftager, når der sker færre sammenstød mellem reagerende molekyler pr. tid. Og det er netop tilfældet, når reaktanternes koncentration falder. En undersøgelse af, hvordan reaktionshastigheden afhænger af reaktanternes koncentration, kan være en hjælp til at opklare forløbet af kemiske reaktioner på mikroskopisk niveau. Begyndelseshastigheders koncentrationsafhængighed Dioxygenkoncentrationens indflydelse på reaktionshastigheden undersøges ved at sammenligne resultater fra eksperimenterne 1, 2 og 3, hvor begyndelseskoncentrationen af nitrogenoxid holdes konstant, mens dioxygens begyndelseskoncentration varieres. Det ses, at en fordobling af dioxygenkoncentrationen giver en fordobling af begyndelsesbegyndelseshastighed kaldes også initialhastighed Begyndelseshastigheden er reaktionshastigheden lige efter reaktionens start. Vi vil undersøge, hvordan begyndelseshastigheden for dannelse af nitrogendioxid ved oxidation af nitrogenoxid med dioxygen påvirkes af ændringer i reaktanternes startkoncentration. Begyndelseshastigheden bestemmes som den numeriske værdi af tangenthældningskoefficienten til tiden t = 0 s for (t, [NO])-kurver med forskellig begyndelseskoncentration. I tabel 1-1 ses begyndelseshastigheden ved en række forsøg med forskellige begyndelseskoncentrationer af reaktanterne. Tabel 1-1 Begyndelseskoncentrationer og begyndelseshastighed for: 2 NO(g) + O 2 (g) 2 NO 2 (g) Eksperiment [NO] 0 /m [O 2 ] 0 /m v 0 /(m s 1 ) 1 0,0100 0,0100 2, ,0100 0,0050 1, ,0100 0,0025 2, ,0050 0,0100 0, ,0050 0,0050 0, ,0025 0,0100 0, kend kemien 3

6 hastigheden, så reaktionshastigheden er proportional med koncentrationen af dioxygen v [O 2 ] På samme måde bestemmes nitrogenoxidkoncentrationens indflydelse på reaktionshastigheden ved at sammenligne resultaterne fra eksperiment 1, 4 og 6 med konstant begyndelseskoncentration af dioxygen og varierende begyndelseskoncentration af nitrogenoxid. Når koncentrationen af nitrogenoxid fordobles, bliver begyndelseshastigheden fire gange så stor, så reaktionshastigheden er proportional med kvadratet på koncentrationen af nitrogenoxid v [NO] 2 I v 0 's afhængighed af [O 2 ] indgår der en proportionalitetskonstant, som afhænger af [NO]. Det andet resultat viser, at denne afhængighed er som [NO] 2. Derfor sammenfattes forsøgsresultaterne i det færdige hastighedsudtryk v = k [O 2 ] [NO] 2 Proportionalitetskonstanten k, der afhænger af temperaturen, kaldes hastighedskonstanten. Bestem enheden for hastighedskonstanten, k, i ovenstående hastighedsudtryk. Tænk selv Reaktionsorden Reaktionshastighedens koncentrationsafhængighed beskrives ved reaktionsordenen. Reaktionen er af første orden med hensyn til dioxygen og af anden orden med hensyn til nitrogenoxid. Den totale reaktionsorden er tre, nemlig summen af de to reaktanters reaktionsorden. I et hastighedsudtryk for en reaktion med reaktanterne A og B v = k [A] x [B] y er reaktionen af ordenen x med hensyn til A og af ordenen y med hensyn til B. Den totale reaktionsorden er x + y. For de fleste reaktioner er x og y enten 0, 1 eller 2. Begrund, at hastighedskonstantens enhed afhænger af den totale reaktionsorden. Tænk selv Reaktionskinetik 15

7 Spaltningen af ammoniak til dinitrogen og dihydrogen har vundet forøget interesse i de senere år. Denne reaktion ses som en mulig kilde til de store mængder dihydrogen, der bliver behov for til brændselsceller i et fremtidigt brintsamfund. Nulteordens-reaktioner Ammoniak nedbrydes til dinitrogen og dihydrogen katalyseret af wolfram ved 1100 C 2 NH 3 (g) N 2 (g) + 3 H 2 (g) Reaktionshastigheden viser sig at være uafhængig af koncentrationen af ammoniak. Nedbrydning af ammoniak er altså en nulteordens-reaktion v = k [NH 3 ] 0 = k Da reaktionshastigheden er lig med minus differentialkvotienten til ammoniak koncentrationen som funktion til tiden, kan vi opstille differentialligningen d[ NH ] 3 = k dt Løses differentialligningen, [NH 3 ] = k t + [NH 3 ] 0 Funktionsudtryk for en nulteordens-reaktion [NH 3 ] 0 er den aktuelle koncentration af ammoniak til tiden t = 0, dvs. begyndelseskoncentrationen af ammoniak. På figur 1-2 ses, at den målte ammoniakkoncentration i afhængighed af tiden danner en ret linje. Det betyder, at reaktionen er af nulte orden. 16 kend kemien 3

8 [NH 3 ]/M 0,0025 0,0020 y = 3,40E 06x + 2,00E 03 r 2 = 0,9997 0,0015 0,0010 0,0005 0, t/s Figur 1-2 Målepunkterne for koncentrationen af ammoniak under nedbrydning til N 2 og H 2 ligger på en ret linje med en tilpasningsgrad r 2 1. Reaktionens hastighedskonstant er lig med minus linjens hældningskoefficient k er lig med minus hældningskoefficienten for (t, [NH 3 ])- grafen. Hastighedskonstanten for nedbrydning af ammoniak ved 1100 C katalyseret af wolfram er således 3, m s 1, og begyndelseskoncentrationen af ammoniak, [NH 3 ] 0, bestemmes som linjens skæring med 2. aksen. Begyndelseskoncentrationen af ammoniak er altså 2, m i dette eksperiment. Halveringstiden,, er defineret som den tid, der går, indtil en reaktants koncentration er det halve af startkoncentrationen. Med udgangspunkt i begyndelseskoncentrationen af ammoniak kan halveringstiden bestemmes af funktionsudtrykket ovenfor, idet vi indsætter NH 3 0 t = T 1 2 og [NH 3 ] = [ ] 2 og får resultatet NH 3 0 T 1 2 = [ ] 2 k Halveringstiden for en nulteordens-reaktion er altså ikke konstant, men afhænger af reaktantens begyndelseskoncentrationen. Udled formlen til beregning af halveringstiden. Beregn halveringstiden for nedbrydning af ammoniak i ovenstående eksempel. Tænk selv Tænk selv Reaktionskinetik 17

9 Bilers katalysatorer omdanner nitrogenoxider, carbonoxid og uforbrændte carbonhydrider til dinitrogen, dioxygen, carbondioxid og vand på katalysatorens overflade. Heterogent katalyserede reaktioner er af nulte orden, når antallet af pladser på katalysatorens overflade er den begrænsende faktor, svarende til at alle pladser på katalysatorens overflade er besat med reaktantmolekyler. Reaktionshastigheden er derfor uafhængig af koncentrationen af reaktanter. Ved heterogen katalyse i bilkatalysatorer omdannes miljøskadelige stoffer i udstødningsgassen på katalysatorens overflade, se Kend Kemien 2, kapitel 8. Reaktionerne forløber typisk som nulteordens-reaktioner, idet reaktionshastigheden ikke afhænger af koncentrationen af stofferne. Derfor aftager koncentrationen af de forurenende stoffer i udstødningsgassen lineært med den tid, udstødningsgassen er i katalysatoren. Enzymkatalyserede reaktioner er ligeledes af nulte orden, når substratkoncentrationen er så høj, at alle enzymmolekylers aktive centre er bundet til substratmolekyler. Kemiske reaktioners hastighed afhænger dog oftest af koncentrationen af reaktanter. Førsteordens-reaktioner Når solens UV-stråler rammer ozonlaget i stratosfæren, absorberes UV-stråling af ozonmolekyler, som spaltes til dioxygen og oxygenatomer ved nedenstående reaktion O 3 (g) UV-lys O 2 (g) + O(g) Da ozon er den eneste reaktant i reaktionsskemaet, er det nærliggende at antage, at reaktionshastigheden vokser proportionalt med ozonkoncentrationen, hvis der er rigeligt med UV-lys. Vi har v = k [O 3 ] eller differentialligningen d [ O 3 ] = k [O3 ] dt Ved løsning af denne differentialligning fås en formel, der angiver koncentrationen af ozon som funktion af tiden, idet [O 3 ] 0 er begyndelseskoncentrationen af ozon [O 3 ] = [O 3 ] 0 e k t Denne løsning er ensbetydende med Solens UV-stråler absorberes af ozonlaget i stratosfæren. 18 ln[o 3 ] = k t + ln[o 3 ] 0 kend kemien 3 Funktionsudtryk for en førsteordens-reaktion

10 Tabel 1-2 Nedbrydning af ozon med UV-lys t/s [O 3 ]/10-4 m 1,000 0,896 0,803 0,719 0,644 0,577 0,517 For at undersøge om nedbrydning af ozon er en første ordens reaktion, bestråles ozon med en UV-lampe i et laboratorium, mens koncentrationen af ozon følges. Måleresultaterne fra et eksperiment er vist i nedenstående tabel og afbildet på figur 1-2 i en (t, ln[o 3 ])-graf, hvor punkterne danner en ret linje. In([O 3 ]/M) -9,0-9,1-9,2-9,3-9,4 y = 1,10E 3x 9,21 r 2 = 0,9996-9,5-9,6-9,7-9,8-9,9-10, t/s Figur 1-3 Måleresultaterne for ozonkoncentrationerne fra tabel 1-2. Tilpasningsgraden r 2 1. I eksperimentet er nedbrydningen af ozon således en førsteordens-reaktion, og den numeriske værdi af hældningskoefficienten er hastighedskonstanten k = 1, s 1. Fra matematik er det kendt, at halveringstiden for eksponentialfunktioners er givet ved formlen T = ln2 1 2 k Halveringstiden for en førsteordens-reaktion er altså konstant, dvs. uafhængig af begyndelseskoncentrationen. Udled formlen for T 1 2 ved indsættelse af t = T 1 2 og [O 3 ] = [ O ] 3 0 i funktionsudtrykket for førsteordens-reaktion. 2 Tænk selv Bestem halveringstiden for nedbrydningen af ozon i ovenstående eksperiment. Tænk selv Reaktionskinetik 19

11 Pseudoførsteordens-reaktioner Det smertestillende middel acetylsalicylsyre kan hydrolyseres til salicylsyre og ethansyre O C OH O C O + H 2 O O C OH OH + HO O C Aspirin er et smertestillende middel, der fås i håndkøb. Da vand normalt er opløsningsmidlet, er koncentrationen af vand markant højere end koncentrationen af acetylsalicylsyre og kan regnes for en konstant under hele reaktionen. I hastighedsudtrykket for hydrolysen af acetylsalicylsyre er det derfor kun koncentrationen af acetylsalicylsyre, der varierer v = k [acetylsalicylsyre] x [H 2 O] y = k pseudo [acetylsalicylsyre] x En undersøgelse af hydrolysen af acetylsalicylsyre i en pufferopløsning med ph 7,4 viser, at x = 1 v = k pseudo [acetylsalicylsyre] pseudes (gr.): falsk Reaktionshastigheden er altså proportional med koncentrationen af acetylsalicylsyre, og reaktionen er af første orden med hensyn til acetylsalicylsyre. Da reaktionshastigheden tilsyneladende kun afhænger af koncentrationen af acetylsalicylsyre, kaldes reaktionen en pseudoførsteordens-reaktion. Koncentrationen af acetylsalicylsyre som funktion af tiden kan derfor angives ved eller ln[acetylsalicylsyre] = k pseudo t + ln[acetylsalicylsyre] 0 ln[acetylsalicylsyre] = ln2 t + ln[acetylsalicylsyre] T 0 12 Aspirin som brusetablet. Stoffet optages hurtigere i organismen, når det er opløst. Lægemidlets halveringstid kan bestemmes ved at følge koncentrationen af stoffet i afhængighed af tiden. Halveringstiden for hydrolyse af acetylsalicylsyre ved ph 7,4 bestemmes til 537 timer. Acetylsalicylsyre er altså forholdsvis stabil i vand. I kroppen nedbrydes stoffet med en halveringstid på 3,1-3,2 timer ved normale doser på mg, fordi enzymer katalyserer omdannelsen. 20 kend kemien 3

12 Mange lægemidler omdannes ved pseudoførsteordens-reaktioner i kroppen og stoffets halveringstid i kroppen er vigtig for at afgøre, hvor længe lægemidlet virker. Andenordens-reaktioner Chloroxid spiller en central rolle i dannelsen af ozonhullet over sydpolen hvert forår. Om vinteren ophobes chloroxid over Antarktis, men laboratorieforsøg viser, at stoffet hurtigt nedbrydes ved 25 C til dichlor og dioxygen www Download Eksperimenter K3-1 Natriumthiosulfat 2 ClO(g) Cl 2 (g) + O 2 (g) Forklar, at chloroxid indeholder en uparret elektron og dermed er et radikal. Tænk selv Undersøgelser viser, at nedbrydningen er en andenordensreaktion med hastighedsudtrykket v = k [ClO] 2 og den tilsvarende differentialligning d [ClO] = k [ClO] 2 dt Løsningen til denne differentialligning skrives som 1 1 = k t+ [ClO] [ ClO] 0 Funktionsudtryk for en andenordens-reaktion [ClO] 0 er begyndelseskoncentrationen. Andenordens-reakti- onen giver altså en ret linje i en (t, 1 )-graf. Reaktionens [ClO] hastighedskonstant, k, er lig med linjens hældningskoefficient. På figur 1-3 ses, at måleresultaterne fra en laboratorieundersøgelse af chloroxids nedbrydning ved 25 C danner en ret 1 linje i en (t, )-graf, svarende til at reaktionen er af anden orden. [ClO] Mange miljøgifte nedbrydes ved hydrolyse, som pseudoførsteordens-reaktioner i naturen. Det gælder fx insekticidet Cythion (Malathion). Reaktionskinetik 21

13 Nedbrydning af chloroxid over Antarktis skaber ozonhul. (1/[ClO])/(nM 1 ) 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 y = 7,24E 03x + 6,639E 02 r 2 = 0,9998 0,2 t/ms Figur 1-4 Nedbrydning af chloroxid over Antarkis. nm = nanomolær = 10-9 m Reaktionens hastighedskonstant er k = 7, nm 1 ms 1. Halveringstiden for andenordens-reaktionen afhænger af begyndelseskoncentrationen T = k [ClO] 0 Af formeludtrykket for tendenslinjen kan begyndelseskoncentrationen bestemmes som 1 [ClO] 0 = = 15, , 2 nm 1 nm og T 1 2 = 9,15 ms Tænk selv Tjek beregningen af halveringstiden. 22 kend kemien 3

14 En del andenordens-reaktioner er af første orden med hensyn til to forskellige reaktanter. Det gælder forsæbning af en ester fx ethylethanoat til ethanoat og ethanol O H 3 C C O O + OH H 3 C C O + C 2 H 5 OH Reaktionen har følgende hastighedsudtryk v = k [ester] [OH ] Løsning af den tilsvarende differentialligning giver et indviklet udtryk, men da reaktanterne reagerer i forholdet 1:1, kan analysen forenkles ved at vælge samme begyndelseskoncentration for de to reaktanter. Herved opnås, at reaktanternes koncentration er ens under hele reaktionsforløbet, så reaktionens hastighedsudtryk kan skrives som v = k [OH ] 2 1 En afbildning af som funktion af tiden vil således give [OH ] en ret linje, da reaktionen er af anden orden. Denne fremgangsmåde kan anvendes til analyse af andenordens-reaktioner, som er af første orden med hensyn til to forskellige reaktanter under forudsætning af, at reaktanterne reagerer 1:1. En anden mulighed er, at den ene af reaktanterne er til stede i meget højere koncentration end den anden. Koncentrationen af den reaktant, der findes i stort overskud, kan da med god tilnærmelse regnes for konstant under hele reaktionsforløbet. I ovenstående forsæbningsreaktion kunne hydroxid således tilsættes i meget stort overskud, så hastighedsudtrykket for forsæbningen kunne skrives Når mælk varmebehandles på mejerierne falder B 1 -vitaminindholdet i mælken. Nedbrydningen er af anden orden med hensyn til B 1 -vitamin. www Download Eksperimenter K3-1 Affarvning af krystalviolet v = k [OH ] 0 [ester] = k pseudo [ester] Det er et pseudoførsteordens-hastighedsudtryk og kan matematisk behandles på samme måde som almindelige førsteordensreaktioner. k pseudo bestemmes som hældningskoefficienten i (t, ln[ester])-grafen, og derefter kan hastighedskonstanten beregnes k = k pseudo [ OH ] 0 Frugtfluer udvikler ethylethanoat, som kan give problemer ved frugtavl. Reaktionskinetik 23

15 Reaktionsmekanismer Når man spiller pool, er det sjældent, at tre kugler støder sammen samtidigt. unus (la.): en bini (la.): to til hver terni (la.): tre til hver Reaktionsskemaet for en kemisk reaktion angiver stofomsætningen ved reaktionen, men fortæller ikke, hvordan reaktionen forløber. Det er derfor ikke muligt at opstille hastighedsudtrykket for en kemisk reaktion ud fra et reaktionsskema. En detaljeret beskrivelse af, hvordan omdannelsen fra reaktanter til produkter forløber gennem en række trin med spaltning og dannelse af bindinger, kaldes en reaktionsmekanisme. Ofte dannes der undervejs ustabile mellemprodukter, som omdannes igen. Et reaktionsforløbs elementarreaktioner er enten unimolekylære, svarende til at et molekyle omdannes af sig selv, eller bimolekylære, svarende til sammenstød mellem to molekyler. Sandsynligheden for sammenstød mellem tre molekyler er meget lille, så termolekylære reaktioner forekommer næsten aldrig. Det er muligt at skrive hastighedsudtrykket for de enkelte elementarreaktioner, idet unimolekylære elementarreaktioner er førsteordens-reaktioner og bimolekylære elementarreaktioner er andenordens-reaktioner. Hastighedsudtrykket for hele reaktionen, dvs. alle elementarreaktioner tilsammen, bestemmes af det langsomste trin i rækken af elementarreaktioner, der fører fra reaktanter til produkter. Det kaldes det hastighedsbestemmende trin. Det hastighedsbestemmende trin for flyrejsende er at komme gennem security checkpoint. 24 kend kemien 3

16 Nukleofile substitutionsreaktioner Substitutionsreaktioner er karakteriseret ved, at et atom eller en atomgruppe i et molekyle udskiftes med et andet atom eller en anden atomgruppe. En særlig type substitutionsreaktioner finder sted i molekyler med et carbonatom, der er bundet til en elektrontiltrækkende gruppe, X, fx brom, eller hydroxy OH. En negativ ion eller et molekyle, som indeholder et ledigt elektronpar, Nu, kan bindes til det positivt polariserede C-atom og erstatte X. Den udgående gruppe, X, frigøres fra molekylet med de to elektroner, der indgik i elektronparbindingen mellem X og C. Reagenset Nu kaldes et nukleofilt reagens ( kerneelskende ) og reaktionen kaldes for en nukleofil substitutionsreaktion. Er reagenset negativt ladet, er reaktionen Nu + C X Nu C + X På denne måde kan alkoholer og aminer dannes ud fra halogenforbindelser. Foreslå et nukleofilt reagens til at danne en alkohol og et til at fremstille en amin. Tænk selv Undersøgelser af reaktionshastigheden for nukleofile substitutionsreaktioner viser, at de kan forløbe efter to forskellige mekanismer, svarende til to forskellige hastighedsudtryk. S N 2-mekanismen Når ethanol dannes ved en nukleofil substitution af brom i bromethan med hydroxid, forløber reaktionen som en anden ordens reaktion med hastighedsudtrykket v = k [ CH 2 Br] [OH ] Hastighedsudtrykket kan forklares ved, at reaktionen forløber i ét trin, som en bimolekylær elementarreaktion, hvor en hydroxidion støder ind i bromethans positivt polariserede C-atom på den modsatte side af bromatomet. Det nukleofile reagens bindes til C-atomet, samtidig med at bindingen til bromatomet, den udgående gruppe, svækkes. Reaktionskinetik 25

17 H 3 C OH + H H Br HO H H Br HO H H + Br Den ustabile forbindelse angivet med kantet parentes kaldes et aktiveret kompleks. Undersøgelser af stereoisomere forhold i S N 2-reaktioner tyder på, at de intakte bindinger til C-atomet vipper over som en paraply i stormvejr som vist på billedet ovenfor. På figur 1-5 ses energiprofilen for S N 2-reaktionen. Potentiel energi HO H H Br H 3 C Aktiveringsenergi OH + H H Br Figur 1-5 Energiprofil for en S N 2-mekanisme. HO H H + Br Reaktionsforløb S N 1-mekanismen 2-methylpropan-2-ol kan også dannes ved en nukleofil substitutionsreaktion. Det nukelofile reagens er igen hydroxid, som her reagerer med 2-brom-2-methylpropan. Undersøgelser af reaktionshastigheden for denne reaktion viser, at reaktionen er af første orden med hastighedsudtrykket v = k [( ) 3 CBr] Det bemærkes, at det nukleofile reagens ikke indgår i hastighedsudtrykket. Det kan forklares ved en trinvis reaktionsmekanisme, hvor det nukleofile reagens først indgår efter det hastighedsbestemmende trin H 3 C H 3 C H 3 C C Br C H 3 C + Br langsom 26 kend kemien 3

18 C H 3 C + OH HO C hurtig Første reaktionstrin er en unimolekylær elementarreaktion, hvor bromid fraspaltes under dannelse af en carbokation, dvs. en ion med positiv ladning på carbon. Næste reaktionstrin er en bimolekylær elementarreaktion, hvor carbokationen reagerer med hydroxid. Da carbokationen har en plan struktur, er der lige meget plads på begge sider af carbonatomet, så der er lige stor sandsynlighed for at hydroxid angriber forfra som bagfra. Energiprofilen svarende til reaktionsmekanismen er vist på figur 1-6. Potentiel energi OH + H 3 C C H 3 C H 3 C Br HO C H 3 C + Br Aktiveringsenergi 1 H 3 C OH + H 3 C C Br H 3 C OH + C + Br H 3 C Aktiveringsenergi 2 HO C + Br Figur 1-6 Reaktionsforløb Energiprofil for en S N 1-mekanisme. Aktiveringsenergien for den første elementarreaktion i reaktionsforløbet er meget større end aktiveringsenergien for den anden elementarreaktion. Derfor er første reaktionstrin det langsomste og dermed det hastighedsbestemmende trin i reaktionen. Da dette trin er en unimolekylær elementarreaktion, hvor 2-brom-2-methylpropan fraspalter bromid, bliver reaktionen en førsteordens-reaktion med en reaktionshastighed, som er uafhængig af hydroxidkoncentrationen. Der er to faktorer, som er afgørende for om en nukleofil substitutionsreaktion forløber ved en S N 1 eller en S N 2 mekanisme. Den vigtigste faktor er, om den udgående gruppe er bundet til et primært, sekundært eller tertiært C-atom H R C X H R 2 R 1 R 1 C X H R 2 C X R 3 primært sekundært tertiært Definition af et primært, sekundært og tertiært carbonatom. R er en alkylgruppe. Reaktionskinetik 27

19 Desuden spiller opløsningsmidlets polaritet en rolle for mekanismen. S N 1-mekanismen sker fortrinsvis ved tertiære C-atomer og favoriseres af polære opløsningsmidler, da det gør det lettere at danne carbokation. Nukleofile substitutionsreaktioner ved primære C-atomer sker fortrinsvis ved S N 2-mekanismen, mens substitution ved sekundære C-atomer kan ske ved S N 1 eller S N 2-mekanismen afhængig af, hvilket opløsningsmiddel og nukleofilt reagens der anvendes. Reaktionshastighedens temperaturafhængighed og Arrheniusligningen Figur 1-7 a. Fordeling af molekylers kinetiske energi i en gas ved to temperaturer. b. Med katalysator falder aktiveringsenergien, og flere sammenstød fører til kemisk reaktion. Antal sammenstød med kinetisk energi E kin I Kend Kemien 2, kapitel 8, omtalte vi, at reaktionshastigheden ikke alene afhænger af koncentration, men også af temperatur og katalysator. Reaktionshastigheden vokser, når temperaturen vokser, og når der tilsættes en katalysator. I begge tilfælde skyldes det, at flere af molekylernes sammenstød fører til reaktion. Når temperaturen vokser, øges middelværdien af molekylernes kinetiske energi som vist i figur 1-6, derfor vil flere af de molekyler, der støder sammen, kunne overvinde energibarrieren og danne produkter. En katalysator øger reaktionshastigheden ved at sænke energibarrieren, så aktiveringsenergien bliver mindre, og flere molekyler kan derfor passere energibarrieren (se figur 1-5). Antal sammenstød med kinetisk energi E kin T 1 Aktiveringsenergi med katalysator T 2 > T 1 Aktiveringsenergi Aktiveringsenergi uden katalysator E kin E kin Arrhenius-ligningen Den svenske kemiker og nobelprismodtager Svante Arrhenius opstillede i 1889 en ligning, der beskriver hastighedskonstantens afhængighed af temperatur og aktiveringsenergi k = k 0 exp E a RT 28 kend kemien 3

20 På en varm pande omdannes et æg hurtigt til et spejlæg med fast æggehvide. R er gaskonstanten, 8, kj/(mol K), og T er den absolutte temperatur. k 0 er en konstant med samme enhed som hastighedskonstanten. I reaktioner med store krav til molekylernes indbyrdes rumlige orientering er k 0 forholdsvis lille. E a er den makroskopiske aktiveringsenergi og angives normalt i enheden kj/mol. Der er ikke nogen simpel sammenhæng mellem den mikroskopiske aktiveringsenergi, som vi introducerede i forbindelse med kollisionsteorien, og den makroskopiske aktiveringsenergi. E a kan dog også tages som et mål for højden af den energibarriere, reaktanterne skal overvinde for at danne produkter. Det fremgår af Arrhenius-ligning, at hastighedskonstanten og dermed reaktionshastigheden vokser ikke-lineært med temperaturen. Ligningen kan omskrives ved at tage den naturlige logaritme på begge sider af lighedstegnet lnk = E a 1 + lnk R T 0 Denne form af Arrhenius-ligningen viser, at lnk afbildet som funktion af 1/T giver en lineær sammenhæng, og linjens hældningskoefficient er E a /R. En sådan afbildning kaldes et Arrhenius-plot og anvendes ofte til bestemmelse af aktiveringsenergien for en reaktion, hvor hastighedskonstanten er bestemt ved forskellige temperaturer. På side 21 så vi, at chloroxid omdannes hurtigt i en andenordens-reaktion ved 25 C. Stoffet spiller som tidligere nævnt en central rolle i nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren over Antarktis, hvor temperaturen er væsentlig lavere. Reaktionskinetik 29

21 Derfor er hastighedskonstanten for denne reaktion bestemt ved forskellige temperaturer ned til -35 C. Resultaterne er indsat i et Arrhenius-plot som vist i figur 1-8. ln(k/(m 1 s 1 ) Figur 1-8 Arrhenius-plot for nedbrydningen af chloroxid. Da punkterne ligger på en ret linje (med r 2 1), følger reaktionshastighedens temperaturafhængighed Arrheniusligningen. 22,8 22,6 22,4 22,2 22,0 21,8 21,6 21,4 21,2 0,0030 0,0032 y = 1579,8x + 27,994 r 2 = 0, /K 1 T 0,0034 0,0036 0,0038 0,0040 0,0042 0,0044 Reaktionens aktiveringsenergi kan bestemmes ud fra linjens hældningskoefficient E a = R (1579,8 K) = 8, = 13,1 kj mol K kj mol K 1579,8 K Denne værdi er en meget lav aktiveringsenergi sammenlignet med aktiveringsenergien for de reaktioner, vi arbejder med i laboratoriet, som typisk ligger på kj/mol. k 0 er ikke er en direkte målbar størrelse, så det kan i mange sammenhænge være hensigtsmæssigt at anvende en formel udledt ved subtraktion af Arrhenius-ligningen anvendt ved to forskellige temperaturer, T 1 og T 2. Herved elimineres k 0. Resultatet kan angives som k E ln k = a R T T For en reaktion med aktiveringsenergien 50 kj/mol vil en temperaturstigning fra 15 C til 25 C give en fordobling af hastighedskonstanten, som vist i nedenstående beregning k kj = exp mol 3 k , kj 298 K 288K molk Det er således ofte en god tommelfingerregel, at reaktionshastigheden fordobles når temperaturen stiger 10 C. Tænk selv Beregn, hvor meget hastighedskonstanten ændres ved en temperaturstigning fra 15 C til 25 C, hvis aktiveringsenergien er 100 kj/mol. 30 kend kemien 3

22 Michaelis-Menten-kinetik Induced fit-modellen, der blev introduceret i Kend Kemien 2, kapitel 8, beskriver reaktionsmekanismen for enzymkatalyserede reaktioner i fire trin som vist på figur 1-9. Figur 1-9 Induced fit-modellens fem trin, hvor substratet er vist med rød farve, enzymet med grøn farve og produkterne i orange og violet. ES ES EP E E + S = ES = ES = EP = E + P Energi E + S E + S Aktiveringsenergi Aktiveringsenergi ES E + P ES EP u/ katalysator m/ katalysator Reaktionsforløb Figur 1-10 Energiprofiler for substratets omdannelse til produkt uden (rød graf) og med enzym til stede. I første trin bindes substratet til enzymet og danner et enzym-substratkompleks, hvor substratet ændrer struktur i andet trin og bliver til et ustabilt, aktiveret kompleks, ES. Dette kompleks omdannes i tredje trin til et enzym-produktkompleks, og i sidste trin frigøres produktet fra enzymets aktive center. Energiprofilerne er vist på figur Det ses, at enzymet nedsætter aktiveringsenergien for reaktionen væsentligt og forøger dermed reaktionshastigheden for dannelse af produkt. Energiprofilen for den enzymkatalyserede reaktion viser også, at det er omdannelsen af enzymsubstrat kompleks til enzym-produktkompleks, der har den største aktiveringsenergi. Dette trin er det langsomste og dermed det hastighedsbestemmende trin. I nogle enzymkatalyserede reaktioner kan vi anvende en forenklet model, hvor produktet hurtigt frigøres fra enzymet i en irreversibel reaktion. Mellemproduktet EP, der står i ligevægt med det aktiverede kompleks, ES, dannes ikke, og reaktionsforløbet omfatter derfor i denne model kun to trin E + S k 1 = k-1 ES k 2 E + P Reaktionskinetik 31

23 Reaktionshastigheden defineres som den hastighed, hvormed produktet P dannes, og da trin to er det hastighedsbestemmende trin, kan følgende hastighedsudtryk opskrives v = d [P] = k2 [ES] dt Når substrat og enzym blandes, opstår der hurtigt en tilstand, hvor [ES] er konstant, svarende til at dannelsen af ES foregår med samme hastighed, som ES spaltes. Denne tilstand kaldes steady state. Leonor Michaelis ( ), tysk-amerikansk biokemiker, og Maud Menten ( ), canadisk kemiker. I 1913 opstillede Leonor Michaelis og Maud Menten en matematisk model for initialhastighedens afhængighed af substratkoncentrationen i begyndelsen af steady state. Michaelis-Menten-ligningen ser ud som følger vmax [S] v = = v max KM [S] + K 1+ [S] M v max er den maksimale reaktionshastighed, og K M er en konstant, som kaldes Michael-konstanten. K M er defineret som den substratkoncentration, hvor reaktionshastigheden er halv så stor som den maksimale hastighed. K M er et mål for, hvor effektivt substratet er bundet til enzymet. En lille K M værdi betyder, at enzymet nemt genkender substratet, og at der opnås høj hastighed. Tænk selv Bestem enheden for K M ud fra formlen ovenfor. På figur 1-10 ses en grafisk afbildning af initialhastigheden i afhængighed af substratkoncentrationen for en enzymkatalyseret reaktion. Kurven har vandret asymptote svarende til v max for [S] >> K M. Ved meget høje substratkoncentrationer er alle enzymets 32 kend kemien 3

24 v v max [S] Figur 1-11 Initialhastigheden i afhængighed af substratkoncentration. Enzymet katalases spaltning af hydrogenperoxid følger Michaelis-Menten-modellen. K M er m for reaktionen. aktive centre besat med substratmolekyler, så reaktionshastigheden bliver uafhængig af substratkoncentrationen, hvilket svarer til en nulteordens-reaktion. Når [S] << K M er grafen næsten lineær, svarende til at hastigheden vokser proportional med substratkoncentrationen. Ved meget lave substratkoncentrationer er reaktionen altså af første orden med hensyn til substratkoncentrationen. På den krumme del af kurven er reaktionen en blanding af en nulteog en førsteordens-reaktion. Michaelis-Menten-ligningen kan omskrives til 1 KM 1 1 = + v v [S] v max max 1 v KM v max 1 KM 1 v max 1 [S] Figur 1-12 Afbildning af Michaelis-Mentenligningen med 1/v som funktion af 1/[S]. En enzymkatalyseret reaktion, som følger Michaelis-Menten- kinetik, vil give en ret linje i afbildning med 1 v i afhængighed af 1 [S]. Linjens hældningskoefficient er K v 1 2. aksen i. v max M max, og linjen skærer Vis at linjen skærer 1. aksen i 1 K M. Tænk selv Reaktionskinetik 33

25 SO 2 NH 2 NH 2 sulfanilamid COOH NH 2 4-aminobenzoesyre Enzyminhibitorer I Kend Kemien 2, kapitel 8, omtalte vi to forskellige slags inhibitorer, en kompetitiv inhibitor, der hæmmer enzymaktiviteten ved at sætte sig i det aktive center, og en ikke-kompetitiv inhibitor, der sætter sig et andet sted i på enzymet, hvorved enzymets struktur ændres, og dets funktion hæmmes. Penicillin virker som en ikke-kompetitiv inhibitor på enzymer, der katalyserer opbygningen af bakteriers cellevægge. Sulfonamiders virkning som antibiotika skyldes en kompetitiv inhibering af et enzym. For mange bakterier er det livsvigtigt at omsætte 4-aminobenzoesyre. 1 v Kompetitiv inhibitor Ikke-kompetitiv inhibitor KM v max Figur 1-13 Kompetitive og ikke-kompetitive inhibitorers indflydelse på Michaelis-Menten-plottet. 1 KM 1 v max 1 [S] Nervegassen sarin er en irreversibel inhibitor. Giftstoffet blev anvendt i en terroraktion i Tokyos metro i Sulfonamiders kemiske struktur ligner 4-aminobenzoesyres struktur, så de passer ind i det aktive center i det enzym, der katalyserer omdannelsen af 4-aminobenzoesyre. Sulfonamiderne kan derfor konkurrere med 4-aminobenzosyre om at få plads i enzymets aktive center og kan således hæmme eller blokere en livsvigtig proces i bakterier og derved bremse bakterievæksten. På figur 1-13 ses en kompetitiv inhibitor og en ikke-kompetitv inhibitors indvirkning på v max og K M. v max ændres ikke af kompetitive inhibitorer, fordi en tilstrækkelig høj substratkoncentration kan udkonkurrere inhibitoren, men K M bliver større. K M ændres ikke af ikke-kompetitive inhibitorer, fordi inhibitoren ikke er bundet til det aktive center, men nedsætter v max. Ofte er der ved enzymhæmning tale om en blanding af kompetitiv og ikke-kompetitiv inhibition, hvor både v max og K M ændres af inhibitoren. Mange giftstoffer, fx tungmetalionerne Hg 2+ og Pb 2+ samt cyanider, sulfider og carbonoxid, er inhibitorer, som nedsætter enzymers katalytiske virkning ved at bindes irreversibelt til SH-grupper i enzymet. 34 kend kemien 3

26 Overblik reaktionshastighed hastighedsudtrykket initialhastighed reaktionsorden funktionsudtrykket minus tilvæksten i stofmængdekoncentration af reaktant A pr. tid udtrykt som minus differentialkoefficienten til koncentrationen af A som funktion af tiden v = d [A] dt et matematisk udtryk for reaktionshastighed skrevet som produktet af de aktuelle stofmængdekoncentrationer af reaktanterne A og B opløftet til eksponenterne x og y v = k [A] x [B] y k er en temperaturafhængig konstant det samme som begyndelseshastighed, dvs. minus differentialkoefficienten til koncentrationen af A som funktion af tiden ved en reaktionsstart i hastighedsudtrykket er x reaktionsordenen med hensyn til A og y er reaktionsordenen med hensyn til B. Den totale reaktionsorden er x + y. Sædvanligvis er x og y enten 0, 1 eller 2 proportionalitetskonstanten k i hastighedsudtrykket. Dens værdi afhænger af temperaturen, men er uafhængig af reaktanternes koncentrationer. Hastighedskonstantens enhed afhænger af den totale reaktionsorden er løsningen af den differentialligning, der er bestemt af hastighedsudtrykket nulte orden [A] = k t + [A] 0 hastighedskonstanten pseudoførsteordensreaktion elementarreaktion reaktionsmekanisme hastighedsbestemmende trin molekylaritet S N 1 og S N 2 Arrhenius-ligningen aktiveringsenergi (makroskopisk) første orden ln[a] = k t + ln[a] anden orden = k t+ [A] [A] 0 en reaktion af anden orden, hvor den ene reaktants koncentration er så stor, at den tilnærmelsesvis er konstant under reaktionen. Hastighedsudtrykket har form som for en førsteordens-reaktion en delreaktion, der beskriver et enkelt trin i et reaktionsforløb, dvs. en beskrivelse på molekylært niveau. For en elementarreaktion er hastighedsudtrykkets eksponenter de samme som dens koefficienter en serie af elementarreaktioner, der til sammen kan forklare det eksperimentelt bestemte hastighedsudtryk for en given reaktion den langsomste elementarreaktion i en reaktionsmekanisme antallet af reagerende molekyler (eller andre partikler) i en elementarreaktion. Den totale reaktionsorden af en elementarreaktion er lig med dens molekylaritet. Elementarreaktioner af første og af anden orden kaldes henholdsvis unimolekylære og bimolekylære reaktioner unimolekylær og bimolekylær nukleofil substitutionsreaktion en ligning, der beskriver hastighedskonstantens afhængighed af temperatur og aktiveringsenergi k = k 0 exp E a RT k 0 er en konstant med samme enhed som hastighedskonstanten. E a er den aktiveringsenergien. k vokser ikke-lineært med temperaturen, E a betragtes som uafhængig af temperaturen Reaktionskinetik 35

27 Opgaver og diskussionsspørgsmål 1. Ozon nedbrydes af mange forskellige kemiske forbindelser. Nitrogenoxid reagerer fx hurtigt med ozon ved nedenstående reaktion O 3 (g) + NO(g) NO 2 (g) + O 2 (g) Ozon og nitrogenoxid blandes i en lukket beholder, og koncentrationen af nitrogenoxid måles til forskellige tider. t/s 0,000 0,011 0,027 0,052 0,102 [NO]/10-8 m 2,0 1,8 1,6 1,4 1,2 a. Tegn en (t, [NO])-graf over reaktionsforløbet. b. Tegn også kurver, som viser [NO 2 ] og [O 2 ] i det samme tidsinterval. c. Bestem reaktionshastigheden ved reaktionens start og 0,05 s efter start. 2. Iodid oxideres af jern(iii) ifølge reaktionsskemaet 2 Fe 3+ (aq) + 2 I (aq) 2 Fe 2+ (aq) + I 2 (aq) Skriv hastighedsudtrykket for denne reaktion, når en fordobling af iodidkoncentrationen forøger hastigheden med en faktor fire, og en fordobling af koncentrationen af jern(iii) fordobler reaktionshastigheden. 3. Chlordioxid kan bruges til at desinficere vand. I basisk opløsning forløber nedenstående reaktion 2 ClO 2 (g) + 2 OH (aq) ClO 3 (aq) + ClO 2 (aq) + H 2 O(l) Reaktionens hastighedsudtryk kan skrives som v = k [ClO 2 ] x [OH ] y Nedenstående tabel viser begyndelseshastigheden, v 0, for reaktionen ved forskellige begyndelseskoncentrationer af chlordioxid og hydroxid [ClO 2 ] 0 /m [OH ] 0 /m v o /(m s 1 ) 0,060 0,030 0,0248 0,020 0,030 0, ,020 0,090 0,0247 a. Bestem reaktionsordenerne x og y. b. Bestem hastighedskonstanten, k. 4. Ozon nedbrydes af nitrogendioxid ved nedenstående reaktion NO 2 (g) + O 3 (g) NO 3 (g) + O 2 (g) Det er en andenordens-reaktion, som er af første orden med hensyn til hver af reaktanterne. Reaktionens hastighedskonstant ved 25 C er 1, m 1 s 1. Beregn reaktionshastigheden ved 25 C når [NO 2 ] = 1, m og [O 3 ] = 1, m. a. Hvad bliver reaktionshastigheden, når [O 3 ] fordobles? b. Hvad bliver reaktionshastigheden, hvis [NO 2 ] halveres? 5. Dihydrogen reducerer nitrogenoxid til dinitrogen ved følgende reaktion 2 H 2 (g) + 2 NO(g) 2 H 2 O(g) + N 2 (g) Begyndelseshastigheder ved forskellige begyndelseskoncentrationer af dihydrogen og nitrogenoxid måles ved 900 C. Resultaterne er vist i nedenstående tabel. 36 kend kemien 3

28 [H 2 ] 0 /m [NO] 0 /m v 0 /(m s 1 ) 0,212 0,136 0,0248 0,212 0,272 0,0991 0,424 0,544 0,793 0,848 0,544 1,59 Opgaver og diskussionsspørgsmål Bestem hastighedsudtrykket og hastighedskonstanten for reaktionen ved 900 C. 6. Nitrogentrioxid nedbrydes ved 25 C til nitrogendioxid og dioxygen ved følgende reaktion 2 NO 3 (g) 2 NO 2 (g) + O 2 (g) Reaktionsforløbet følges ved at måle koncentrationen af nitrogentrioxid i 500 minutter og resultaterne er vist i nedenstående tabel. t/min [NO 3 ]/nm 1,470 1,463 1,404 1,344 1,288 1,237 1,190 a. Vis at reaktionen er af første orden med hensyn til NO 3. b. Bestem hastighedskonstanten ved 25 C. c. Hvor lang tid går der før koncentrationen af nitrogentrioxid er halveret. d. Beregn reaktionshastigheden 5 minutter efter reaktionens start. 7. Salpetersyrling nedbrydes langsomt ved følgende reaktion 2 HNO 2 (aq) NO(g) + NO 2 (g) + H 2 O(l) I tabellen ses koncentrationen af salpetersyrling til forskellige tider. t/min [HNO 2 ]/m 0,1560 0,1466 0,1424 0,1383 0,1345 0,1309 a. Vis at reaktionen er af anden orden med hensyn til salpetersyrling. b. Beregn hastighedskonstanten for reaktionen. c. Beregn reaktionshastigheden til tiden 500 minutter. 8. Substitutionsreaktionen mellem iodmethan og hydroxid i vandig opløsning forløber som en førsteordens- eller andenordens-reaktion Br(aq) + OH (aq) OH(aq) + Br (aq) Ved en undersøgelse af begyndelseskoncentrationerne er reaktanterne lige store, [ Br] 0 = [OH ] 0. Koncentrationen af hydroxid følges i 60 minutter.! t/min [OH ]/m 0,52 0,49 0,43 0,37 0,30 0,27 0,25 Bestem reaktionsordenen for substitutionsreaktionen med hensyn til hydroxid under de givne betingelser. 9. Som led i en sygdomsbekæmpelse får en patient en række indsprøjtninger af et lægemiddel, som ikke findes i organismen i forvejen. Stofmængden af det aktive stof i lægemidlet er 4,6 mmol, og det antages at fordele sig jævnt i hele blodmængden på 5 liter. Reaktionskinetik 37

29 Opgaver og diskussionsspørgsmål For en virkningsfuld behandling kræves der hele tiden en mindste koncentration af stoffet i blodet. Imidlertid nedbrydes stoffet i organismen ved en førsteordens-reaktion med T 12 = 0,1155 h. a. Beregn initialkoncentrationen c 0 af det aktive stof umiddelbart efter første indsprøjtning. Den anden indsprøjtning gives, når koncentrationen er faldet til 1 2 c 0. b. Hvor mange timer efter første indsprøjtning skal den anden indsprøjtning gives? c. Beregn koncentrationen c af det aktive stof umiddelbart efter anden indsprøjtning. d. Hvor mange timer efter den anden indsprøjtning skal den tredje ind- sprøjtning gives, når koncentrationen ikke må falde til under 1 2 c 0? 10. En forsæbning af en ester er en basisk hydrolyse. Forsæbning af ethylethanoat sker i vandig opløsning ifølge reaktionsskemaet COOC 2 H 5 (aq) + OH (aq) COO (aq) + C 2 H 5 OH(aq) Ved forsøg har man bestemt følgende koncentrationen til forskellige tider under reaktionen. Reaktanterne har samme koncentration under forsøget. t/s [OH ]/m 0,0100 0, , , , ,00657 a. Vis på baggrund af måleresultaterne i tabellen, at reaktionen er af anden orden mht. hydroxid. b. Beregn halveringstiden for reaktionen. c. Hvor lang tid varer det, før 75 % af esteren er forsæbet? d. Beregn reaktionshastigheden til tiden 100 s. e. Ændres tiden for 75 % forsæbning af esteren, hvis begyndelseskoncentrationen forøges? Begrund svaret. 11. Nedbrydningen af dinitrogenpentaoxid forløber gennem følgende elementarreaktioner N 2 O 5 NO 3 + NO 2 NO 3 NO 2 + O 2 O O 2 a. Angiv molekylariteten af de enkelte elementarreaktioner. b. Skriv reaktionsskemaet for reaktionen af dinitrogenpentaoxid. 12. Mekanismen for reaktion mellem diiod og pent-1-en afhænger af opløsningsmidlet. Måleresultater for reaktion gennemført med 1,2-dichlorethan og med ethansyre som opløsningsmiddel ses i tabellen. t/s [I 2 ]/m (i 1,2-dichlorethan) [I 2 ]/m (opløst i ethansyre) 0 0,0200 0, ,0152 0, ,0115 0, ,0087 0, ,0066 0, ,0038 0, ,0022 0, kend kemien 3

30 a. Afgør på baggrund af de eksperimentelle resultater i tabellen nedenfor, hvilken reaktionsorden der er tale om med hensyn til diiod. b. Bestem pseudohastighedskonstanten, idet opløsningsmidlet er i stort overskud ved begge forsøg. Opgaver og diskussionsspørgsmål 13. Hastighedsudtrykket for nedbrydning af dinitrogen afhænger af om det sker termisk eller fotokemisk NO 2 (g) NO(g) v = k term [NO 2 ] 2 NO 2 (g) NO(g) v = k foto [NO 2 ] Hvilke af nedenstående mekanismer er mulige for termisk henholdsvis fotokemisk nedbrydning af nitrogendioxid a. NO 2 NO + O O + NO 2 NO + O 2 b. NO 2 + NO 2 N 2 O 4 N 2 O 4 NO + NO 2 c. NO 2 + NO 2 NO + NO 3 NO 3 NO + O Buckminsterfullerener er carbon i en form, hvor carbonatomerne er bundet i femkanter og sekskanter, og danner et mønster, som ligner overfladen på en fodbold. En oxideret form af Buckminsterfulleren, C 60 O 3, ses på figur Forbindelsen fraspalter dioxygen, når den opløses i methylbenzen ved stuetemperatur. C 60 O 3 C 60 O + O 2 Reaktionen kan følges ved at måle absorbansen, A, af opløsningen ved en bestemt bølgelængde. Resultatet af målinger ved 23 C er vist i nedenstående tabel. Figur 1-15 Buckmisterfulleren i oxideres form C 60 O 3. t/min A(C 60 O 3 ) 0, , , , , , , , ,00395 Da absorbansen er proportional med koncentrationen af C 60 O 3, kan reaktionsordenen med hensyn til C 60 O 3 bestemmes ud fra absorbansmålinger. a. Bestem reaktionsordenen for fraspaltning af dioxygen fra den oxiderede fulleren. b. Bestem halveringstiden for reaktionen. 15. For en bestemt reaktion fordobles reaktionshastigheden, når temperaturen ændres fra 300 K til 310 K. Hvor stor er aktiveringsenergien? 16. a. Hvis det tager 3 minutter at få et æg hårdkogt, hvor lang tid forventer du så bruge i en trykkoger, hvor temperaturen af vandet er 120 C? b. Og på en bjergtop, hvor temperaturen på det kogende vand er 80 C? 17. Ved høje temperaturer dannes nitrogenoxid ud fra dinitrogen og dioxygen N 2 (g) + O 2 (g) 2 NO(g) Det sker fx i bilers forbrændingsmotorer, og er en af årsagerne til, at der er monteret katalysatorer til at rense udstødningsgassen. Reaktionskinetik 39

31 Opgaver og diskussionsspørgsmål I tabellen ses hastighedskonstanten for reaktionen ved forskellige temperaturer. T/K k/m 1 2 s a. Beregn reaktionens aktiveringsenergi og kommenter resultatet. b. Bestem hastighedskonstanten ved 25 C. c. Ved hvilken temperatur er hastighedskonstanten 1000 m 1 2 s Nedenfor ses et Arrhenius-plot for reaktionen mellem ozon og nitrogenoxid (se opgave 4). ln(k/(10 9 M 1 s 1 ) 24,0 23,5 y = 1,4374x + 28,077 r 2 = 0, ,0 22,5 22,0 21,5 21,0 20,5 2,5 1 /K T 1 3 3,5 4 4,5 5 5,5 Figur 1-16 Arrhenius-plot. a. Bestem reaktionens aktiveringsenergi og kommenter resultatet. b. Bestem hastighedskonstanten ved 250 C. 19. Hastighedskonstanten er bestemt for sur hydrolyse af esteren ethylethanoat i et blandet opløsningsmiddel, som ikke medtages i reaktionsskemaet COOC 2 H 5 + H 2 O COOH + C 2 H 5 OH Hastighedsudtrykket er v = k [ COOC 2 H 5 ] [H + ] Forsøg T/ C k / m 1 s , , , a. Bestem aktiveringsenergien for hydrolysen. b. Hvor stor er k ved 65 C? 20. I surt miljø oxideres alkoholen C 5 H 11 OH til C 5 H 10 O af permanganat under dannelse af mangan(ii)ioner a. Skriv det afstemte reaktionsskema. Ved 30 C kan vi betragte reaktionen som en førsteordens-reaktion mht. C 5 H 11 OH og med en hastighedskonstant på 1, s 1. Aktiveringsenergien er 100 kj/mol. Permanganat og hydroner er til stede i stort overskud under reaktionen. b. Beregn halveringstiden for reaktionen ved 30 C. 40 kend kemien 3

32 c. Beregn hvor lang tid det tager, førend koncentrationen af alkoholen er faldet til 80 % af den startkoncentrationen (temperaturen uændret). d. Beregn halveringstiden for reaktionen ved 60 C. Opgaver og diskussionsspørgsmål 22. Enzymet carboanhydrase katalyserer reaktionen CO 2 (g) + H 2 O(l) HCO 3 (aq) + H + (aq) Carbondioxid afgiver en hydron under hydrolyse og omdannes til hydrogencarbonat, der transporteres rundt med blodet. CO 2 gendannes efterfølgende i lungerne. Michaelis-Menten-kinetik kan benyttes til at undersøge den enzymatiske reaktion. Nedenstående data er registret for initialhastigheder for reaktionen, idet begyndelseskoncentrationen af enzymet var 2,3 nm og temperaturen 0,5 C. [CO 2 ]/mm 1,25 2,5 5,0 20,0 v 0 /(m. s -1 ) 2, , , , a. Lav et plot med 1/v 0 i afhængighed af 1/[S] og bestem Michaelis- Menten-konstanten. b. Bestem hastighedskonstanten k 2.! Koblet mekanisme og hastighedsudtryk for 2NO + O 2 2 NO 2 Som tidlige nævnt viser et reaktionsskema ikke noget om reaktionsmekanismen for omdannelsen. Det eksperimentelle resultat er, at v = k [NO] 2 [O 2 ] Reaktionen er af anden orden med hensyn til NO og af første orden med hensyn til O 2. Forsøg viser, at en temperaturforøgelse under oxidation af NO til NO 2 ikke fører til en forøget produktion af NO 2, hvilket kollisionsteorien vil forudsige. Der er foreslået følgende løsning til reaktionsmekanisme, idet man har påvist dannelse af oxidet N 2 O 2, der er en dimer af NO. Indstilling af ligevægt ved dimeriseringen foregår hurtigt, mens den efterfølgende reaktion med dioxygen er relativt langsom 2 NO = N 2 O 2 hurtig, exoterm dimerisering (1) N 2 O 2 + O 2 2 NO 2 langsom (2) Skriv ligevægtsudtrykket for denne dimerisering. Ligevægtskonstanten betegnes K dim. Vis, at K dim er lig med forholdet mellem de to hastighedskonstanter k 1 og k 1 for den fremad- og den tilbagegående reaktion. Skriv hastighedsudtrykket for elementarreaktion (2), idet hastighedskonstanten betegnes k 2. Opstil det færdige hastighedsudtryk for den oprindelige reaktion. Passer resultatet med udtrykket først i opgaven? Reaktionskinetik 41

2. del. Reaktionskinetik

2. del. Reaktionskinetik 2. del. Reaktionskinetik Kapitel 10. Matematisk beskrivelse af reaktionshastighed 10.1. Reaktionshastighed En kemisk reaktions hastighed kan afhænge af flere forskellige faktorer, hvoraf de vigtigste er!

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

SRP Mat A Kemi B Reaktionskinetik Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 2012

SRP Mat A Kemi B Reaktionskinetik Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 2012 Gülcicek Sacma, 3.x 20. december 202 Indhold Abstract... 2 Indledning:... 3 Hvad er en differentialligning?... 4 Bevis for løsningsmetoden separation af variable.... 5 Reaktionshastighed... 7 Faktorer,

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx101-KEM/A-26052010 nsdag den 26. maj 2010 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen BASISKEMI B Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi B forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2010 Typografisk

Læs mere

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU]

[BESØGSSERVICE INSTITUT FOR MOLEKYLÆRBIOLOGI OG GENETIK, AU] Enzymkinetik INTRODUKTION Enzymer er biologiske katalysatorer i alle levende organismer som er essentielle for liv. Selektivt og effektivt katalyserer enzymerne kemiske reaktioner som ellers ikke ville

Læs mere

Reaktionshastighed og ligevægt

Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander

Læs mere

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning...

Abstract:... 1. Indledning til opgaven... 3. Introduktion til emnet... 4. Katalase generelt:... 6. Enzymers strukturelle opbygning... Abstract: This study has been made to describe enzymes, especially their kinetics and structures, and is based on the enzyme catalase. The kinetics has been explained by the Michaelis-Menten-equation and

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse)

Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Eksamensopgaver i kemi b uden bilag (med forbehold for censors godkendelse) Jern korrosion 1 redoxreaktioner 1. Metallers generelle egenskaber. Stikord: malm, tilstandsform, formbarhed, bindingstype, kuglepakning,

Læs mere

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser

Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Forsøgsundervisning i bioteknologi ved gymnasiale uddannelser Enzymkinetik Nordsjællands biotek fond 24 Forfattere Hans hr. Jensen, Lektor, Frederikssund Gymnasium Ulla hristensen, Kemisk Institut, Københavns

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 11/12 Eksamen juni 2012 Institution HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kemi A

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

1 Ioner og ionforbindelser

1 Ioner og ionforbindelser 1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Kemi B Merete Tryde

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen

EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen EKSAMENSSPØRGSMÅL 2x Ke/s 2015 med Jørgen Mogensen Eksamensdato: Tirsdag den 2. juni 2015 Antal elever: 2 Information til elever: Nedenfor er eksamensspørgsmålene anført. Der er 8 forskellige. Bilag til

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx131-kem/a-31052013 Fredag den 31. maj 2013 kl. 9.00-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x

Kemi B 2a3ax 2012. Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x Kemi B 2a3ax 2012 Der er 14 elever, som skal til eksamen: Nogle fra 2a, nogle fra 3a og nogle fra 3x De har læst kemi C efter forskellige lærebogssystemer På Kemi B har vi brugt H Mygind Basiskemi B, 1.

Læs mere

Opgaver til: 6. Syrer og baser

Opgaver til: 6. Syrer og baser Opgaver til: 6. Syrer og baser 1. Færdiggør følgende syre-basereaktioner: a) HNO 3 + H 2 O b) H 2 SO 4 + H 2 O c) HNO 3 + NH 3 d) SO 2-3 + H 2O e) PO 3-4 + H 2O f) H 3 PO 4 + H 2 O g) O 2- + H 2 O h) CO

Læs mere

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006

Kemi 2006. Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Kemi 2006 Højere Teknisk Eksamen Evaluering af skriftlig eksamen i Kemi A Maj juni 2006 Undervisningsministeriet Afdelingen for Gymnasiale Uddannelser Januar 2007 Forord Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Oplægget henvender sig primært til specielt interesserede 3g elever med matematik A og kemi A.

Oplægget henvender sig primært til specielt interesserede 3g elever med matematik A og kemi A. OPLÆG TIL STUDIERETNINGSPROJEKT I MATEMATIK-KEMI OM OSCILLERENDE REAKTIONER OG MATEMATISKE MODELLER Indledning De fleste kemiske reaktioner forløber uproblematisk inil der opnås kemisk ligevægt, eksempelvis

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Skive Tekniske Gymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx101-KEM/A-02062010 Onsdag den 2. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 5 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin December 14 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold GS Kemi C + B Ole Plam (OPL) 14kemb41

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration

Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle

Læs mere

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012

Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 BMB502, Enzymer og membraner, efterår 11. f Tests, Surveys and Pools Tests Test Canvas : Eksamen i BMB502 Januar 2012 Edit Mode is: Test Canvas: Eksamen i BMB502 Januar 2012 Create Reuse Upload s Settings

Læs mere

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud.

Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Kemi B, mundtlig eksamen (ER) Dette er eksamensspørgsmålene uden bilag, som de indtil videre ser ud. Der kan komme større eller mindre ændringer i spørgsmålene, hvis censor har indsigelser mod dem. Spørgsmål

Læs mere

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)?

Der tilsættes 50,0 ml 1,00 M saltsyre. Hvor stor en masse af jern opløses, hvis reaktionen forløber fuldstændigt, og der er overskud af Fe(s)? In English Log ud Peter Fristrup CampusNet / 26171 Almen kemi E15 / Opgaver Eksamen Almen Kemi 26171, 15. December 2015 Side 1 Vis rigtige svar Skjul rigtige svar Spørgsmål 1 Jern reagerer med saltsyre

Læs mere

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG

Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Aurum KEMI FOR GYMNASIET 2 KIM RONGSTED KRISTIANSEN GUNNAR CEDERBERG Opgave 4.8 Brug tabellen over styrkeeksponenter til at finde pk S og pk B for følgende amfolytter, og afgør i hvert tilfælde, om amfolytten

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx113-kem/a-15122011 Torsdag den 15. december 2011 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 1stx131-KEM/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Opgavesættet består af 4 opgaver med i alt 17 spørgsmål samt 3 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Undervisningsbeskrivelse for: 1keb15e 0814 Ke Fag: Kemi C->B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi B enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jacob Juhl Gjerluf

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx111-kem/a-2-19052011 Torsdag den 19. maj 2011 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 6 sider Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner

reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner 8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg, Viborg afd. Stx Kemi B

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001

Enzymkemi H. C. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 Enzymkemi H.. Ørsted Ungdomslaboratorium Kemisk Institut Københavns Universitet august 2001 2 Indholdsfortegnelse Enzymkinetik Indledning...2 Teori:...2 Mekanismen...2 Reaktionshastigheden:...5 Fremgangsmåde:...7

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2014 - Maj 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Kemi B Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Kemi B Trille Hertz Quist 2.a keb Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN. Notatark HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI A OLE VESTERLUND NIELSEN VIBEKE AXELSEN Notatark HAASE & SØNS FORLAG Vibeke Axelsen og Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi A. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag as 2011 Forside og typografisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning

KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE. Indledning KemiF2 laboratorieøvelser 2008 Øvelse 3 v.1.4 HOMOGEN KATALYSE Indledning Overalt i kemi, biokemi og miljøkemi støder man på kinetiske problemer. Selvom en reaktion sagtens kan forløbe ud fra en termodynamisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg

Læs mere

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Studienummer: MeDIS Exam 2015. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen MeDIS Exam 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Videregående biokemi og medicinudvikling Bachelor i Medis 5. semester Eksamensdato: 26-01-2015 Tid: kl. 09.00-11.00 Bedømmelsesform 7-trin Vigtige

Læs mere

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark

Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen. Notatark BASISKEMI C Helge Mygind Ole Vesterlund Niel sen Vibeke A xelsen Notatark HAAse & Søns forlag Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Notatark forfatterne og Haase & Søns Forlag

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 08 Institution Odense Katedrealskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/ stx Kemi B Per Pedersen

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger

Opgaver til: 5. Mængdeberegninger Opgaver til: 5. Mængdeberegninger 1. Beregn molarmassen for følgende forbindelser: a) SO 3 b) N 2 O 3 c) Na 2 CO 3 d) Fe 3 (PO 4 ) 2 e) Cl 2 O 7 f) (N 4 ) 2 CO 3 g) C 3 C 2 O 2. Beregn stofmængden, n,

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 11/12 Campus Bornholm htx Kemi A Nina Riise 3g

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende udgives ikke på institutionens hjemmeside.

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende udgives ikke på institutionens hjemmeside. Undervisningsbeskrivelser Hvert lærerteam og lærer skal ved afslutningen af grundforløb/skoleår/kursistår/kursusår udarbejde en undervisningsbeskrivelse. For hvert større undervisningsforløb skal følgende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Gastro-science

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2):

mens mange enzymkatalyserede reaktioner er to-substrat reaktioner (2): KemiF2 Enzymkinetik Trypsin er en serinproteinase, der katalyserer hydrolyse af peptid- og esterbindinger, hvor Arg eller Lys leverer carbonylgruppen. Ved øvelsen bestemmes de kinetiske parameterværdier,

Læs mere

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve

Bioteknologi A. Gymnasiale uddannelser. Vejledende opgavesæt 2. Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40. 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Bioteknologi A Gymnasiale uddannelser 5 timers skriftlig prøve Vejledende opgavesæt 2 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Side 1 af 10 sider pgave 1. Bioethanol Fremstilling

Læs mere