Farlige kryds afhængig af definitioner og datakilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farlige kryds afhængig af definitioner og datakilder"

Transkript

1 Farlige kryds afhængig af definitioner og datakilder Dennis Hansen, medicinstuderende, Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital og Jens M. Lauritsen, overlæge, Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital. Indledning Både i Danmark og i udlandet er sammenhængen mellem trafikulykkers sværhedsgrad og frekvens kun dårligt undersøgt. Dette kan skyldes, at der typisk bruges politi eller ambulanceregistrerede ulykker, dette giver en skævvridning mod de alvorlige ulykker og en underrepræsentation af de lette ulykker. [1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10] På Fyns registreres alle henvendelser til skadestuerne detaljeret, når de skyldes en trafikrelateret ulykke. Ved Ulykkes Analyse Gruppen har vi for perioden til undersøgt alle trafikrelateret ulykker, hvor ulykken er sket i et kryds. Formålet har været at undersøge, om forskellige måder at definere farlige kryds på, leder frem til forskellige grupper af farlige kryds er det for eksempel de samme kryds der har mange ulykker og alvorlige ulykker. Desuden er det undersøgt, om kryds der er farlige ifølge skadestuernes data også kendes af politiet. [11] Metode Siden 1/ er alle henvendelser til de tre fynske skadestuer efter en trafikrelateret ulykke registeret. Formelt er det selve kontakten der registreres, med oplysninger om, hvor ulykken der forårsagede henvendelsen er sket. Men det antages, at der er så god overensstemmelse mellem henvendelse og ulykke, at det kan accepteres, at omtale de to synonymt. Selve rådata og oprensningen er beskrevet i Stedfæstelse og formidling af skadestuedata fra tabeller til GIS [11] I perioden 1/ til 31/ var der henvendelser til de fynske skadestuer efter trafikrelaterede ulykker. Hvis en ulykke i skadestuen er registeret med to vejnavne er den Illustration 1: Flowdiagram over udvælgelsen af data Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

2 definitorisk en krydsulykke, og søges geokodet til et kryds. Som det fremgår af figur 1. så var af disse ulykker med sikkerhed sket i et kryds på Fyn, men da 24 ulykker var sket i kryds der var blevet nedlagt i perioden, var i alt 8191 ulykker tilgængelige for analysen. Krydset blev defineret som skæringspunktet mellem de to eller flere vejmidtelinjer. Krydsene blev identificeret og afmærket ud fra Region Syddanmarks vejmidtetabel. Efterfølgende blev krydsene inddelt i forskellige kategorier, ud fra antallet af veje, (stier, udkørsler og andet uden et vejnummer talte ikke med) og om der var statsveje i krydset. I alt blev der fundet kryds og rundkørsler. Store kryds og rundkørsler blev manuelt kontrolleret ved at se alle de af computeren udpegede kryds igennem. De blev koblet sammen, så hele krydset eller rundkørsel udgjorde en enhed, og ikke fx fire separate t kryds i en rundkørsel. For ulykker sket inden for Odense Kommune sker der en samkøring med politiets data, ud fra CPR nummer, hvorved der kan opnås kendskab til, om en ulykke er registreret af både skadestue og politi. Kryds og ulykker blev koblet ved hjælp af en buffer med radius på 5m omkring hver kryds midte. Alle ulykker blev set manuelt i gennem for at være sikker på, at de kun lå i en bufferzone. Krydsene blev yderligere behæftet med oplysninger om, hvorvidt krydset lå i land eller by zone, ud fra det tidligere Fyns amts byzone kort. Oplysninger om statsveje kom fra Vejdirektoratets kort over statsveje, denne oplysning blev også tilhæftet krydset. Sorte pletter og stratificering De farlige kryds blev udvalgt på tre forskellige måder. To tærskelværdi og en alvorligheds baseret måde. Definitionerne findes i tabel 1. Disse definitioner blev valgt ud fra tre mulige forebyggelses strategier. For defintion 1 var tanken, at der skulle forebygges så mange ulykker som muligt, ved at påvirke 10 % af krydsene. Definition 3 bærer samme tanke, her er det dog 10 % af ulykkerne der skal forebygges ved at påvirke så få kryds som muligt. Disse to vil i praksis være en tærskelværdibaseret måde at udvælge de farlige kryds på. Ved definition 2 er ønsket at forebygge alle alvorlige ulykker, dette vil derfor være en kvalitativ vurdering mere end en tærskelværdi. Alle krydsene blev klasificeret efter farlighed i forhold til definitionerne. Kryds har desuden variable som beskriver, om der er sket bestemte undertyper af ulykker i krydset til brug for en senere stratificering. De udvalgte ulykkestyper var: Motorulykke: Hvor mindst et motorkøretøj havde været involveret, uanset om det var på tilskadekommendes eller modpartens side. Inkl. knallertulykker. Eneulykke: ingen modpart. Kvinde ulykke: hvor tilskadekommende var en kvinde. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

3 Definition Beskrivelse Operationalisering 1 De 10% af krydsene der har flest ulykker Grænseværdi: >8 ulykker pr. kryds 2 Kryds med mindst én ulykke, der har medført: død eller indlæggelse >1 dag. Alle kryds der opfyldt et af kriterierne 3 Det mindste antal kryds der tilsammen indeholder 10% af alle ulykkerne Grænseværdi: > 37 ulykker pr. kryds Tabel 1: Definitioner på farlige kryds Statistik og databehandling Alle geografiske data er behandlet med MapInfo version 7.8 (www.mapinfo.co.uk) Tabellerne inkl. x og y koordinat er efterfølgende eksporteret til STATA som en komma separeret fil. Den statistiske databehandling er sket med STATA version 9.0 (www.stata.com), hvor følgende kommandoer er brugt: tab (chi2), histogram, diagt, roctab, kap, venndiag, tabstat, graph (pie) (matrix) (bar), centile, Desuden bruges kappa ( κ ) som mål for konkordansen mellem definitionerne. Testning af krydstabeller er sket med Pearsons Chi2 test ( χ 2 ), et signifikans niveau på p=0.001 er valgt, grundet de mange observationer. Resultater Kryds Fordeling af kryds mellem de forskellige krydstyper, og fordelingen mellem krydstyperne for hhv. kryds uden ulykker og kryds med mindst én ulykke, ses i tabel 2, ( χ2 =6.5*10 3, p<0,000). Der var i alt kryds med mindst en ulykke, heraf havde kun én tilskadekommende (48 %). Kryds der havde mindst en ulykke var fordelt med 78,3 % (1.689) i byzone, mod 21,7 % (468) i landzone. Fordeling af kryds uden ulykker var 60,3 % (33.076) i byzone, mod 39,7 % (21.761) i landzone. ( χ2 værdien er 282,21, p<0,000). Kun 1,5 % (846) af alle kryds uden ulykker på Fyn var statsvejskryds, men 6,3 % (136) af krydsene med mindst en ulykke var sket i et statsvejskryds. ( χ2 =277.97, p<0,000). Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

4 Krydstype Alle kryds freq. (%) Kryds uden ulykker freq. (%) Kryds med mindst én ulykke freq. (%) T kryds (36,7) (35,5) (67,0) 4 benet kryds (3,4) (2,5) 530 (24,6) Stort Kryds 68 (0,1) 16 (0,03) 52 (2,4) Rundkørsel 125 (0,2) 60 (0,1) 65 (3,0) Andet (59,6) (61,8) 65 (3,0) Total (100) 54,837 (100,0) (100,0) Tabel 2: Fordelingen af kryds på de forskellige typer, samt fordelingen af krydstyperne for hhv. kryds uden ulykker og kryds med ulykker. Ulykker i kryds Ti procent af alle kryds er ansvarlige for 48 % af alle ulykkerne i kryds, og 10 % af ulykkerne sket i 17 kryds, hvilket er <1 % af alle kryds med ulykker. Desuden viste det sig, at de mest alvorlige ulykker findes i andre kryds, end dem der har mange ulykker. Således bar 103 kryds de mest alvorlige ulykker, svarende til 5 % af alle kryds med ulykker. Disse ulykker udgjorde tilsammen ca. 10 % af ulykkesvolumen, men var fordelt i helt andre kryds, end kryds fundet med de andre definitioner. Jf. figur 3. De tre definitioner bliver tilsammen opfyldt af 295 kryds, deres indbyrdes relation fremgår af figur 3. Illustration 3: venndiagram over sammenhængen mellem de tre valgte definitioner Ved opdeling på undertyper af ulykkerne er udpegningerne stabile. Krydstype Ulykker Freq, (%) Motorulykke Freq, (%) Eneulykke Freq, (%) Kvinde Freq, (%) Mænd Freq, (%) Total (100) (78) (30) (47) (53) Tabel 3: Ulykkestyper og ulykkesfrekvens. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

5 Strategier Det kan af tabel 4, ses at definition 3 opfyldes af en lille gruppe på 17 kryds, dette er mindre end 0,8% af alle kryds med ulykker, men de bærer alligevel 10% af ulykkerne. Noget lignende gør sig gældende for definition 1. De 10% farligste kryds er en gruppe på i alt 214 kryds, men de er ansvarlige for næsten 50% af ulykkerne i kryds. Definition 2 ligger mellem disse to med 103 kryds og ca. 9 % af alle ulykkerne. Kun 3 kryds var farlige i følge alle tre definitioner, som det er illustreret i figur 3. Desuden kan det ses, at sammenfaldet mellem definition 1 og 2 er på 22 ud af i alt 295 kryds udpeget af definitionerne til sammen. Kappa statistik for korrelationen mellem de to definitioner giver en κ værdi på 0,1367 [0,1291; 0,1443]. Sammenfaldet mellem definition 3 og 2 er endnu mindre, kun 21 % ( κ værdi er 0,0495 [0,0438;0,0552]). Min. én ulykke Antal kryds Antal tilskadekomnende Def. 1 Def. 2 Def. 3 Def. 1 Def. 2 Def. 3 Alle ulykker Odense kommune, i alt Heraf Politikendt Tabel 4: Antallet af kryds der opfylder definitionerne. For hele Fyn og for Odense kommune Politi Der er sket ulykker i kryds i Odense kommune, i følge skadestuen. Disse ulykker, er samkørt med politiregistret, hvor der fra politiets side er kendskab til 708 af ulykkerne, se tabel 8. De ulykker er sket i 957 kryds. I tabel 4 tration4: Venndiagram over kryds der er defineret som farlige i forhold til definition2, og hvor mange af disse kryds, der samtidig indeholder mindst én politikendt ulykke Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

6 kan det ses der i følge definition 1 er 192 farlige kryds, men 140 (72 % [66,0; 79,1]) af disse er kendt af politiet. Der er 25 kryds der er farlige i følge definition 2, heraf kender politiet til ulykker i 20 (80 % [59,3; 93,2]) af krydsene, dette er også illustreret i figur 4. I Odense findes 17 kryds der opfylder definition 3, de 16 ( 94 % [71,3; 99,8]) af disse kryds kan genfindes i politiets data. Politiet kender færre ulykker i hvert kryds end skadestuen. Kun 13 kryds opfylder både definition 1 og har mere end 4 politiregistrerede ulykker. Sammenfaldet mellem definition 3 og politidata er på 16 ud af 17 kryds. κ værdien for sammenfaldet mellem de to er [0,9655;0,9739] Alle Mulige politi Politikendte ulykke Kryds ulykker kendte ulykker Krydstype Freq. Freq. Freq. Freq. % [95%CI] T kryds [0,23; 0,29] 4 benet kryds [0,33; 0,40] Stort Kryds [0,27; 0,38] Rundkørsel [0,10; 0,21] Andet 33, [0,19; 0,50] Total [0,28; 0,32] Tabel 5: Politiregistrering, kun krydstyper med ulykker er medtaget. Diskussion For ulykkerne viste det sig overraskende, at en gruppe på kun 17 kryds indholdt 10 % af alle ulykkerne. Omvendt viste det sig også, at 10 % af krydsene tilsammen var ansvarlige for 48 % af ulykkerne. Desuden var der en klar forskel på, om sorte pletter blev udvalgt efter antal eller efter alvorlighed. Den valgte buffer omkring hvert kryds er lille, især i forhold til, at der i tidligere studier er brugt 15 m eller mere i radius [1, 3, 4]. Da vores datasæt kun indeholder ulykker sket i kryds, kan vi forsvare en langt mindre buffer. Vores buffer skal ikke rage ud i det tomme rum, for at fange upræcist geokodede ulykker, da alle har været kontrolleret og evt. flyttet få meter for at sikre, at de lå korrekt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

7 Det har i dette studium været nødvendigt at udvikle forskellige nye definitioner på hvilket kryds, der var farlige. Forslagene findes i tabel 1. Grunden til, at de traditionelle metoder ikke har kunnet bruges er, at de dels er baseret på politidata (der indeholder meget få ulykker, jf figur 8 og 9), og dels, at disse metoder sjældent tager højde for ulykkens alvorlighed. I de tilfælde, hvor der er taget højde for skadesgraden, så er det oftest politiets alvorlighedsinddeling, som ikke er systematiseret, der benyttes. [1, 6, 8, 12]. Vores fund af, at de fleste ulykker sker i kryds, hvor der kun sker en ulykke, er på linje med Greibe, 2003, men i modstrid med Morency og Cloutier, Som finder, at de fleste ulykker sker i kryds med mere end 7 ulykker. Forskellen kan dog skyldes, at vores data er fra skadestuen, hvor Morency og Cloutiers data er fra ambulance, og der vil derfor, som med politidata, blive overset mange mindre ulykker. [4, 7, 8, 9] Disse enkeltstående og tilfældigt fordelte ulykker, vil være svære og meget dyre at forebygge alle sammen. Det er således nødvendigt med en måde at udvælge de farligste kryds. [6] Men enhver måde at udvælge sorte pletter på, vil udvælge sin egen delmængde af alle kryds farlige efter den definition, men ikke nødvendigvis andre, som det ses i tabel 4. Den traditionelle måde at udvælge sorte pletter er efter en grænseværdi af ulykker i et kryds en metode beslægtet med definition 1 og 3, men både i dette og andre studie er der klar indikation for, at tænke alvorligheden ind i billedet. [1, 7, 8, 12, 13] Med κ værdi på 0,1367, for sammenfaldet mellem definition 1 og 2, og κ værdi på 0,0495, for sammen faldet mellem definition 2 og 3, er der godt grundlag for at afvise, at definition 2 skulle være konkordant med enten definition 1 eller 3. Der er således grundlag for at hævde, at de to typer af definitioner generelt kun er begrænset overlappende, og at der generelt er forskel på de kryds, der har mange ulykker(def. 1 og 3), og de kryds der har alvorlige uheld (def. 2). [1, 14, 15] Definition 1 og 3 er som nævnt, tæt beslægtet med den nuværende metode til udpegning, mens def. 2 ligger op ad de skadesbaserede metoder, der er fremsat af bl.a. Færdselssikkerhedskommision og litteraturen. [1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 16, 17] Definition 3 kan kritiseres for, at den udvælger alt for få kryds. De få kryds der vælges, er de kryds med den allerhøjeste frekvens af ulykker. Da ulykkerne fluktuerer over tid, vil en meget lille gruppe betyde, at de udvalgte kryds næsten altid vil have en lavere værdi de følgende år. Dette vil ske næsten uanset evt. trafikforbedrende tiltag, ganske simpelt som følge af en regression mod gennemsnittet. Især med små datasæt (politidata) vil dette være relevant overvejelse, da det vil være svært at afgøre, om det farligste kryds, reelt er det farligste, eller om det er en tilfældighed, at det har haft flest ulykker i en bestemt periode. Med den store Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

8 datamængde vi har til rådighed, er det dog tvivlsomt, om dette er et reelt problem, og det kan være fristende at antage, at de 17 farligste kryds reelt er de farligste dog ikke nødvendigvis med den indbyrdes placering, som vi har fundet. Politi κ værdien for sammenfaldet mellem definition 3 og politidata er [0,9655; 0,9739]. Denne værdi er så høj, at det kan sluttes, at når der kigges på de farligeste kryds, vil disse også findes i politiets datasæt [1]. Udpegningen og enigheden er dog ikke statisk. Hvis udvælgelseskriteriet var mindst 5 politikendte ulykker i et kryds, så ville situation være, at næsten 65% af de i følge definition 3 farlige kryds, ville blive overset. Det kan således konkluderes, at hvis der sker mange ulykker i et kryds, så vil krydset også findes i politiets data, men ikke nødvendigvis i et omfang, der vil medføre, at krydset bliver anerkendt som en sort plet [1, 13]. Det inkomplette sammenfald mellem politi og skadestuedata er forventet. Det skyldes, at mange ulykker ikke kommer til politiets kendskab, eftersom politiet først involveres i ulykken, hvis der er et skyldsspørgsmål. Det er tidligere vist af Jørgensen og Bach, 2007, at mange kryds og strækninger, som i følge politiet er ufarlige, kan rumme et betragteligt antal ulykker, som kun vil blive erkendt via skadestuensdata [1, 5, 8, 13]. Politiet generelt kommer i kontakt med en meget lille del af ulykkerne i et givent kryds. [1, 5] At det kun var 80 % af krydsene udpeget ved definition 2, der kunne genfindes i politiets data, er på linje med andre danske undersøgelser. Disse undersøgelser har vist dårlig overensstemmelse mellem sorte pletter udpeget på baggrund af henholdvis politi og skadestuedata. Resultatet er dog i modstrid med Pedersen og Sørensen, 2007, der finder, at der ikke er forskel på kryds udpeget med henholdvis den gængse frekvensmåde og alvorligheds baseret udvælgelse. Dette skal dog ses ud fra, at Pedersen og Sørensen kun bruger politidata, og i et forsøg på at få en alvorlighedsvurdering, inddrager politiets oplysninger om dette. De overser herved fortsat de kryds, som kun kendes via skadestuen [7, 8, 12, 13]. Det er vigtigt at huske, at de kryds der bliver overset, ikke er dem hvor ulykken er dødbringende, men i stedet dem hvor ulykken fører til indlæggelse mere end én dag uden at resultere i dødsfald. Disse ulykker medføre stadig store udgifter, men kommer tilsyneladende langt fra altid til politiets Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

9 kendskab [1, 6, 7, 16, 18, 19]. Dette er et vægtigt argument for, at polities data ikke er tilstrækkelige, idet en stor del af de kryds, der afstedkommer alvorlige uheld overses. Hvis målene om, at antallet af især dræbte og alvorligt tilskadekommende skal mindskes, er det derfor en nødvendighed, at få inddraget andre data end politiets. [1, 5, 6, 8, 12, 13, 16] Konklusion For ulykkerne viste det sig overraskende, at en gruppe på kun 17 kryds indholdt 10 % af alle ulykkerne. Omvendt viste det sig også, at 10 % af krydsene tilsammen var ansvarlige for 48 % af ulykkerne. Desuden var der en klar forskel på, om sorte pletter blev udvalgt efter antal eller efter alvorlighed. For politiregistrede ulykker gælder, at de ikke giver et dækkende billede af ulykkesvolumen eller alvorligheden. Hvis en udpegning på baggrund af volumen eller alvorlighed er ønsket, er det nødvendigt at inddrage skadestue data. Litteratur [1] Scortino, S.; Vassar, M.; Radetsky, M. og Knudson, M.M.: San Francisco pedestrian injury surveillance: Mapping, under reporting, and injury severity in police and hospital records, Accident Analysis & Prevention, 2005, 37, [2] Lightstone, A.S.; Dhillon, P.K., Peek Asa, C. og Kraus, J.F.: A geographic analysis of motor vehicle collisions with child pedestrians in Long Beach, California: Comparing intersections and midblock incident locations. Injury Prevention, 2001,1,7, [3] Schneider, R.J.; Ryznar, R. M. og Khattak, A. J.: An Accident waiting to happen: a spatial approach to proactive pedastrian planning. Accident Analysis & Prevention, 2004, 36, [4] Morency, P. og Cloutier, M S.: From targeted "black spots"to area wide pedestrian safety. Injury Prevention, 2006, 12, [5] Jensen, S. U.: Skadestuedata, Danske Vejtidsskrift, 2007, april, [6] Sørensen, M.: Hazardous road sections in rural areas development, application and assessment of severity based methods for identification, analysis and improvement of hazardous road sections, Ph.D. afhandling, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, [7] Sørensen, M. og Pedersen, S.K.: Sorte pletter skal tages alvorligt, Trafikdage på AAlborg Universitet 2007 [8] Andersen, C. S. og Sørensen, M.: De forkerte sorte pletter, Dansk Vejstidsskrift, Oktober 2004 [9] Greibe, P.: Accident predicting models for urban roads, Accidents Analysis & Prevention, 2003, 35, [10] LaScala, E.A.; Gerber, D. og Guenewald, P.J.: Demographic and environmental correlates: a spatial analysis, Accident Analysis & Prevention, 2000, 32, [11] Hansen, D. og Lauritsen, J.M.: Stedfæstelse og formidling af skadestuedata fra tabeller til Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

10 GIS. Geoforum Perspektiv, 2008, 13, [12] Pedersen, S.K. og Sørensen, M.: Alvorlighed frem for antal, Danske Vejtidsskrift, 2007, maj, [13] Jørgensen, P. og Bach, U.: Nye sorte pletter frem i lyset, Danske Vejtidsskrift, 2007, maj, [14] Altman, D.G.; Machin, D.; Bryant, T. og Gardner, Martin: Statistics with confidence 2nd edt.. BMJ, [15] Kirkwood, B.R. og Sterne, J.A.C.: Medical Statistics, Blackwell Science, [16] Færdelssikkerhedskommissionen: Hver ulykker er én for meget, trafiksikkerhed begynder med dig, 2007, maj. [17] Geurts, K.; Wets, G.; Brijs, T.; Vanhoof, K. og Karlis, D.: Ranking and selection dangeroud crash locations: Correction for number of passengers and Bayesian ranking plots, Journal of Safety Research, 2006, 37, [18] Lauritsen, J.M.; Kidholm, L.; Skov, O. og Nørgård, L.: Økonomisk dækningsgrad og gennemsnitlige omkostninger ved hospitalsbehandlet tilskadekomst. Ugeskrift for æger, 2002; 164: [19] Lauritsen, J.M.; Bolet, L. og Kidholm, K.: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken, Dansk Vejtidsskrift, 2007, juni/juli, Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning

Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Trafiksikkerhedsinspektion - Fra ulykkesbaseret til ikke ulykkesbaseret udpegning Forsker Michael Sørensen Transportøkonomisk institutt Nordisk Trafiksikkerhedsforum København, 19. november 2009 Civilingeniør,

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 2000 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden 1930 været

Læs mere

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998

3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 34 3. Personskader ved færdselsuheld belyst gennem skadestueregistreringer og politirapporter 1998 3.1 Baggrund Mørketal i uheldsstatistikken Den officielle færdselsuheldsstatistik har siden starten af

Læs mere

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet

Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Skadestueregistrering - Betydning for trafiksikkerhedsarbejdet Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved AAU Trafiksikkerhedsseminar Århus Kommune Århus Rådhus, værelse

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Kapitel 4. Baggrundstabeller

Kapitel 4. Baggrundstabeller 69 Kapitel 4. Baggrundstabeller Tabel 4.1 Tilskadekomne efter ikke-ulykker fordelt efter skadested Distribution of injured from non-accidents according to place where the injury was sustained. Tabel 4.2

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Michael Sørensen, civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Trafikdage på Aalborg Universitet, 25. august 2003 Baggrund

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004

Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 101 Tabel 4.28 Trafikuheldsudviklingen i årene 1994-2004 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Antal tilskadekomne 3230 3054 3238 3306 3447 3585 3546 3754 3512 3538 Number of injured Politiets

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds - En undersøgelse baseret på skadestuedata Civilingeniør Michael Fjorback, Aalborg Kommune, michael-fjorback@stofanet.dk Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet,

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005

Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 1 Tilskadekomne ved trafi kulykker på Fyn - 2005 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Tilskadekomne ved trafikulykker i 2005 Der blev i 2005 behandlet 4.805 tilskadekomne personer

Læs mere

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata

Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Detailudformning af cykelstier i kryds En undersøgelse baseret på skadestuedata Speciale på civilingeniøruddannelsen Vej- og trafikteknik på Aalborg Universitet Cykel- og knallerttrafik Højest Næstmest

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Brug af uheldsmodeller i byområder

Brug af uheldsmodeller i byområder Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Overlæge Jens Lauritsen og reservelæge Christina Høegh Reisenhus. Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk.

Læs mere

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse

Ulykkestal 2012 fordelt på politikredse Ulykkestal 212 fordelt på politikredse >>> STATUS FOR ULYKKER 212 3 4 Indhold 1 Forudsætninger og indhold 6 1.1 Kilde 6 1.2 Definitioner 6 2 Udviklingen i Danmark 6 2.1 Personskader fordelt på transportmiddel

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk

Brugervejledning. Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk Brugervejledning Version 1 Marts 2009 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 7244 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2.

Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Figur trafik 2. 72 Figur trafik 1. Antal tilskadekomne behandlet på skadestuen, Odense Universitetshospital efter færdselsulykke i perioden 1978 til 23. 4 23 35 3 25 2 22 21 2 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991

Læs mere

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort)

Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Registrering af trafikskader på sygehuse baseret på geografisk information (elektronisk kort) Afdelingslæge JM.Lauritsen, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed, Fyns Amt. Baggrund: Ved forsøgsvirksomhed

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

voldsofre i Odense Kommune

voldsofre i Odense Kommune 22 Anmeldelsesprocenten blandt hospitalsbehandlede voldsofre i Odense Kommune Læge, ph.d.-studerende Christian Færgemann Vicepolitiinspektør Ebbe Krogaard Baggrund Kun en mindre andel af alle skader forårsaget

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S

KØNSMAINSTREAMING AF TRAFIKULYKKER Svend Torp Jespersen, svtj@cowi.com COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

1 Problemformulering CYKELHJELM

1 Problemformulering CYKELHJELM 1 Problemformulering I skal undersøge hvor mange cyklister, der kommer til skade og hvor alvorlige, deres skader er. I skal finde ud af, om cykelhjelm gør nogen forskel, hvis man kommer ud for en ulykke.

Læs mere

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus Trafikforskningsgruppen Institut for Byggeri og Anlæg Sofiendalsvej 1 9200 Aalborg SV Tlf: 9940 8080 www.trg.civil.aau.dk Borgere i Gladsaxe Kommune behandlet efter trafikuheld i skadestue eller pa sygehus

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler

Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler Udpegning af potentielle sorte pletter baseret på GPS-data fra kørende biler T RAFIKDAGE 2015 Robin Jensen Civilingeniør COWI Niels Agerholm Associate Professor Traffic Research Group Aalborg University

Læs mere

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL

TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. februar 2013 13/02313-? Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 TRAFIKULYKKER FORELØBI- GE MÅNEDSTAL OPDATEREDE MÅNEDSFAKTORER 2013 Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst. Tryg sti- kampagne spørgeundersøgelse Dette notat redegør for resultaterne af en spørgeundersøgelse gennemført den 7. april 2005 på forskellige lokaliteter på stisystemet i Aalborg Øst i forbindelse med

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt

Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Cykelstiers trafiksikkerhed - en før-efterundersøgelse af 48 nye cykelstiers sikkerhedsmæssige effekt Forfattere: Niels Agerholm, hyttel-agerholm@stofanet.dk Sofie Caspersen, scas01@plan.aau.dk Harry Lahrmann,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

SELVRAPPORTERING AF ULYKKER

SELVRAPPORTERING AF ULYKKER SELVRAPPORTERING AF ULYKKER O V E R E N S S TE M M E L S E M E L L E M SELV R AP P O R TEREDE D ATA O G P O L I TI - O G H O S P I TAL S R APPORTER K AT R I N E M E LTO F T E T R A F I K D A G E 2 0 1

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode

Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Udvikling, gennemførelse og vurdering af kategoribaseret udpegningsmetode Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen, AAU Trafikdage på Aalborg Universitet Mandag den 28. august 2006

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Fremtiden for sortpletarbejdet

Fremtiden for sortpletarbejdet Fremtiden for sortpletarbejdet Udpegning af risikolokaliteter på 2-sporede veje i åbent land på baggrund af vejkarakteristika Camilla Sloth Andersen Ph.d. studerende csa@plan.aau.dk Camilla Sloth Andersen,

Læs mere

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2004. Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Road traffic accidents Færdselsuheld 2004 Udgivet af Danmarks Statistik September 2005 72. årgang Oplag: 325 Danmarks Statistiks trykkeri ISBN 87-501-1484-0 ISSN 0070-3516 Pris: 126,00

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Stedfæstelse og formidling af skadestuedata - fra tabeller til GIS

Stedfæstelse og formidling af skadestuedata - fra tabeller til GIS Stedfæstelse og formidling af skadestuedata - fra tabeller til GIS Dennis Hansen og Jens M. Lauritsen Artiklen forklarer kort om baggrunden og mulighederne for at indsamle ulykkesdata via de fynske skadestuer

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Maple 11 - Chi-i-anden test

Maple 11 - Chi-i-anden test Maple 11 - Chi-i-anden test Erik Vestergaard 2014 Indledning I dette dokument skal vi se hvordan Maple kan bruges til at løse opgaver indenfor χ 2 tests: χ 2 - Goodness of fit test samt χ 2 -uafhængighedstest.

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

1 - Problemformulering

1 - Problemformulering 1 - Problemformulering I skal undersøge, hvordan fart påvirker risikoen for at blive involveret i en trafikulykke. I skal arbejde med hvilke veje, der opstår flest ulykker på, og hvor de mest alvorlige

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Udpegning af grå strækninger i det åbne land

Udpegning af grå strækninger i det åbne land Udpegning af grå strækninger i det åbne land Af civilingeniør Michael Sørensen Trafikdage på Aalborg Universitet 2003 1 Udpegning af grå strækninger i det åbne land Dette paper er lavet på baggrund af

Læs mere

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE

TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE TEMAANALYSE ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 9788770606578 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 SAMMENFATNING

Læs mere

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet

Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Metoder til detektering og vurdering af trafiksikkerhedsproblemer i vejnettet Dorte Vistisen Carl Bro as, IMM/CTT på DTU M.Sc., PhD studerende 1 Indledning Selvom der årligt anvendes mange millioner på

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test]

Anvendt Statistik Lektion 6. Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] Anvendt Statistik Lektion 6 Kontingenstabeller χ 2 -test [ki-i-anden-test] 1 Kontingenstabel Formål: Illustrere/finde sammenhænge mellem to kategoriske variable Opbygning: En celle for hver kombination

Læs mere

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune

40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Ikke-parametriske tests

Ikke-parametriske tests Ikke-parametriske tests 2 Dagens menu t testen Hvordan var det nu lige det var? Wilcoxson Mann Whitney U Kruskall Wallis Friedman Kendalls og Spearmans correlation 3 t-testen Patient Drug Placebo difference

Læs mere

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune

Trafiksikkerhed. og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Trafiksikkerhed og borgerinddragelse i Tølløse Kommune Af Ole Johansen, Tølløse Kommune olj@tollose.dk Morten Klintø Hansen, Cowi A/S mkh@cowi.dk Tølløse Kommune har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens

Læs mere

Det kommunale sortpletarbejde

Det kommunale sortpletarbejde Paper til Trafikdage 2003, Aalborg Session vedr. trafiksikkerhed Det kommunale sortpletarbejde - resultater fra et forprojekt Sociolog Niels Helberg Analyse Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning Indledning

Læs mere

Danmarks Statistik. Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet

Danmarks Statistik. Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Danmarks Statistik Retningslinjerne for brug af Forskermaskiner Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Institut for Folkesundhed Datamanagement, nsb Version 1.0 2014 1 1 Indholdsfortegnelse 2 Introduktion...

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007

Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Hyppigheden og alvorligheden af tilskadekomst efter færdselsuheld på motorvejen over Fyn i perioden 1999 til 2007 Overlæge Lars Binderup Larsen Ortopædkirurgisk afd. O, Ulykkes Analyse Gruppen, OUH Introduktion

Læs mere

Brugervejledning. Stedfæstelse af skader i forbindelse med ulykker via kort på sygehuse

Brugervejledning. Stedfæstelse af skader i forbindelse med ulykker via kort på sygehuse Brugervejledning Stedfæstelse af skader i forbindelse med ulykker via kort på sygehuse Brugervejledning Version 1 November 2008 Webadr. Pr. 18.11.08: http://vej03.vd.dk/vis/vdaccreg/html/vd_acc.html Vejdirektoratet

Læs mere

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler

Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Udpegning af sorte pletter på basis af Data fra Kørende Biler Niels Agerholm Adjunkt, Projektleder agerholm@plan.aau.dk Niels Agerholm, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet Nr. 1 of 44 Agenda Kort

Læs mere

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER

AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København

Læs mere

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,

Læs mere

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK

Hastighedsplan. Baggrundsrapport 4. Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse. August 2004 VIA TRAFIK Hastighedsplan Baggrundsrapport 4 Hillerød Kommune Kortlægning Uheldsanalyse VIA TRAFIK August 24 Kortlægningen er foretaget i 23 2. Indholdsfortegnelse:. Indholdsfortegnelse:...2 1. Baggrund og formål...3

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1243 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 4. september 2014 Kontor: Færdselskontoret Sagsbeh: Christina

Læs mere

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker.

Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. Tanken med denne Workshop er at gennemgå: Hvad har vi, og hvad kan undværes. Hvad er vores umiddelbare planer. Og ikke mindst, hvad er jeres ønsker. 1 I dag er der 2 indgange til uheldssystemerne. Det

Læs mere

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00

Alle uheld 64 48-25% Tilskadekomne 1,32 1,00 Else Jørgensen, Vejdirektoratet, TSM N.O.Jørgensen, Danmarks Tekniske Universitet, IVTB Sikkerhed i nyere danske rundkørsler. Siden midten af 1980'erne har der i mange europæiske lande - herunder i Danmark

Læs mere

Program dag 2 (11. april 2011)

Program dag 2 (11. april 2011) Program dag 2 (11. april 2011) Dag 2: 1) Hvordan kan man bearbejde data; 2) Undersøgelse af datamaterialet; 3) Forskellige typer statistik; 4) Indledende dataundersøgelser; 5) Hvad kan man sige om sammenhænge;

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

Til Helle og min mor

Til Helle og min mor Ph.d.-afhandling af Michael Sørensen Aalborg Universitet, august 2006 Til Helle og min mor 1 Aalborg Universitet Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Sektion for Byplanlægning, Veje og Trafik

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling...

1 Uheldsgrundlag... 3. 2 Sammenligning med andre kommuner... 4. 3 Færdselssikkerhedskommissionens målsætning... 5. 4 Uheldsudvikling... NOTAT Projekt: Trafiksikkerhedsplan 2012-2016 Emne: Uheldsanalyse København, den 08.10.2012 Projekt nr.: 6510-001 Dir. tlf.: +45 2540 0382 Reference: epr/tfj@moe.dk Notat nr.: 01 Rev.: 0 Fordeling: Jane

Læs mere

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents

Færdselsuheld 2009. Road traffic accidents FÆRDSELSUHELD 2009 Færdselsuheld 2009 Road traffic accidents Færdselsuheld 2009 Udgivet af Danmarks Statistik December 2010 77. årgang Oplag: 160 Printet hos ParitasDigitalService Foto omslag: Morten

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning

Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Klasssificering af uheld i forbindelse med sortpletudpegning Bo Grevy Institut for planlægning (IFP) Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bygning 115, 2800 Lyngby : 4525 1546, Fax : 4593 6412, Email : grevy@ivtb.dtu.dk

Læs mere