[Social kapital det nye sort?]
|
|
- Johanne Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 [Social kapital det nye sort?] Af, Jonas Sprogøe, chefkonsulent i ARGO Social kapital synes at være det nye sort inden for organisationsudvikling og ledelse. Det giver resultater på bundlinjen at arbejde med social kapital! Men det forudsætter en nuanceret forståelse af begrebet, og også en mere indgående diskussion af begrebets forklaringskraft og rækkevidde. I denne artikel præsenteres de mest centrale aspekter af begrebet. Artiklen beskriver også hvilke fordele, der kan være ved at arbejde med social kapital og hvilke punkter man især skal være opmærksom på. Fokus på social kapital Antallet af artikler der omhandler social kapital er steget betragteligt gennem de seneste år. Sociologer, organisationsteoretikere, politologer, økonomer og i stigende grad konsulenter, bruger begrebet om social kapital som svar på hvorfor og hvordan sociale relationer har betydning for adfærd og samvær i forskellige sammenhænge 1. Men som så mange andre organisatoriske begreber er social kapital en luftig størrelse; ja, det er ligefrem blevet beskrevet som et vidunderligt elastisk begreb 2. I en grundig oversigtsartikel af Adler og Kwon (2002) oplistes ikke færre end 23 definitioner på social kapital, som trods betydeligt overlap og fællesskab, alligevel illustrerer, at der langt fra er enighed om, hvordan man kan forstå social kapital. Og det er let at forestille sig, at det kan være svært at arbejde målrettet og konstruktivt med social kapital, hvis ikke man på forhånd har en 1 Adler, P. & Kwon, S. (2002), Social Capital: prospects for a new concept, IN: Academy of Management Review, vol 27, no. 1, s Adler, P. & Kwon, S. (2002), ibid, s. 18 bare nogenlunde klar forståelse af hvad det er, man skal arbejde med. En dobbelt størrelse Som en start kan vi forstå social kapital som den goodwill eller det kit, der opbygges når vi som mennesker gør noget eller arbejder sammen. Men samtidigt er social kapital også dét vi trækker på, når vi gør noget eller arbejder sammen 3, og som giver forskellige muligheder for handlen. Denne dobbelthed som noget vi opbygger, når vi gør noget sammen og som noget vi bruger til at få gjort noget sammen gør begrebet spændende, men også komplekst at arbejde med. I denne artikel forsøger jeg at kaste lys over begrebet ved at tage afsæt i nogle klassiske internationale forståelser af social kapital og supplere med nogle centrale og nyere danske videreudviklinger af begrebet. Social kapital et forsøg på en indkredsning 3 Hasle, P. (m.fl) (2010), Ledelse med social kapital, LR Business, s Side 1 af 11
2 Generelt set defineres social kapital i forhold til dets indhold; dvs. goodwill eller det sociale kit samt dets effekt; dvs. de resultater (bedre information, produktivitet, solidaritet etc.), som denne goodwill skaber 4. Kilden til social kapital er naturligvis de mellemmenneskelige og social relationer, som vi konstant indgår i, hvad enten vi er på arbejde, i familien eller ude i samfundet. Social kapital findes med andre ord alle steder og vi benytter os konstant af det, også uden at vi selv ved det. I et forsøg på at samle de mange forskellige diskussioner om social kapital, opstiller Adler og Kwon denne arbejdsdefinition på social kapital, som netop tager afsæt i indholdet, effekten og kilden til den sociale kapital: Social kapital er den goodwill, der er tilgængelig for individer eller grupper. Dens kilde ligger i strukturen og indholdet i aktørens sociale relationer. Dens effekt kommer fra informationen, indflydelsen og solidariteten, som den [sociale kapital] stiller til rådighed for aktøren 5. Definitionen peger på at man altså kan tale om social kapital i forhold til hvor stor goodwill og intern sammenhængskraft, der er i fx en organisation. Fejlhåndtering, medarbejderomsætning, trivsel, kontrol, tillid mv. er alle mål for hvor meget goodwill og hvor godt kittet er i organisationen. Men også kvaliteten af dette kit indfanges i ovenstående definition, og måles i forhold til effekten af fx informationsudveksling, videndeling, indflydelse, inddragelse i beslutningsgange mv. 4 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 23, min oversættelse Social kapital ifølge ophavsmændene Der er generel enighed om, at udviklingen af begrebet om social kapital kan tilskrives de tre sociologer Pierre Bourdieu, James Coleman og Robert D. Putnam 6. Derfor er det oplagt med en kort introduktion til disse tre ophavsmænd og deres respektive tilgange til social kapital. I Bourdieus forståelse ses social kapital som en form for kapital, der skabes af sociale forpligtelser, og som i forskellige sammenhænge er konvertibel til anden form for kapital. Hans definition lyder således: Social kapital er ophobningen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som er bundet til besiddelsen af et stærkt netværk af mere eller mindre institutionaliserede forhold af gensidige bekendte og anerkendelse ( ) som giver hvert medlem et bagtæppe af kollektivt ejet kapital; en legitim adgang til at profitere, i ordets forskellige betydninger 7. Bag denne lidt kryptiske sætning ligger der, at social kapital ses som kapital, dvs. som en aktuel eller potentiel ressource, der kan bruges og sættes i spil på en given social arena. Det er noget, man kan profitere fra en slags kredit, som man kan gøre brug af i sit netværk. Social kapital er ligesom anden kapital (kulturel kapital og økonomisk kapital) en form for ophobet arbejde, som udveksles 8. For eksempel ville 6 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit.,, s. 28; Møldrup, T. og Mejdahl, J. (2008), Social Capital in Business, Whitepaper, WEMIND s. 4 7 Bourdieu. P. (1986) The forms of Capital, IN: Halsey, A. (et.al) (1997), Education culture, economy, society, Oxford, s. 51, min oversættelse 8 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 2 af 11
3 Bourdieu sige, at din viden og dine sociale færdigheder som du tilegner dig gennem din opvækst og omgangskreds bliver en del af den sociale og kulturelle kapital, som du anvender, når du vælger (og gennemfører) bestemte uddannelser og job senere hen i livet. Hos Coleman ses social kapital som et samfundsmæssigt gode, der opbygges gennem gensidige forpligtelser og forventninger. Social kapital defineres som en social struktur og skaber muligheder for en række forskellige individuelle handlinger. Coleman skriver: Det er ikke en enkelt størrelse, men en variation af forskellige størrelser, med to elementer til fælles: de består alle af en eller anden form for social struktur, og de letter en bestemt adfærd hos aktørerne om de er personer eller organisationsmedlemmer inden for den struktur 9. Der er dog ikke tale om en individuel egenskab, men en art social goodwill, som individer opbygger gennem deres konstante investering i relationsarbejde med andre mennesker og som muliggør lettere interaktion med andre mennesker. Og modsat Bourdieu, der anså social kapital som et middel til at opretholde sociale forskelle (gennem blandt ekskluderende uddannelsesvalg), så ser Coleman mere positivt på social kapital som noget, der også kommer andre end dem, der har opbygget den, til gode. Nogle meget citerede og omdiskuterede studier i 1990 erne satte for alvor social kapital på den offentlige dagsorden. I en række bøger og artikler argumenterede Putnam for den faldende samfundsmæssige sammenhængskraft og den stigende mistro i (den amerikanske) befolkning gennem analyser af befolkningens generelle engagement i foreningslivet. Han påviste blandt andet at trods dét, at flere amerikanere bowlede i deres fritid, skete det alene og ikke længere i det forpligtende fællesskab som en bowlingklub giver. Putnam definerer social kapital som træk ved social organisation såsom netværk, normer, og social tillid som gør koordinering og samarbejde mod fælles bedste lettere 10. I sine artikler og bøger introducerer Putnam to væsentlige begreber, nemlig bonding og bridging, der hver især beskriver karakteren af og niveauet for de sociale relationer. Senere er disse begreber blevet suppleret af linking, som ligeledes beskriver et relationelt forhold i dannelsen af social kapital 11. Disse tre begreber vil blive beskrevet mere indgående senere i artiklen. Social kapital i en dansk kontekst (eller den danske hvidbog) I danske sammenhænge er social kapital-begrebet videreudviklet anført af en række forskere på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her sættes social kapital ind i en specifik virksomheds- og organisatorisk sammenhæng og kædes især sammen med trivsel, produktivitet og arbejdsmiljø og ses som et middel til at højne disse. Og med ét slag bliver social kapital et 9 Coleman, J. (1988), Social Capital in the creation of human capital IN: Halsey, A. (et.al) (1997), Education culture, economy, society, Oxford, s. 81, min oversættelse 10 Putnam, R. (1995), Bowling alone: America s declining Social capital IN: Journal of Democracy, January 1995, s. 65f, min oversættelse 11 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 171ff Side 3 af 11
4 konkurrenceparameter som virksomheder kan og bør arbejde målrettet med både af hensyn til medarbejderen med også af hensyn til virksomheden. I en omfattende hvidbog om social kapital defineres social kapital som: den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed 12. Forskerne fra NFA sætter med deres definition eksplicit fokus på det virksomhedsrettede; social kapital er simpelthen en egenskab ved hele virksomheden, ligesom forskerne introducerer yderligere tre nøglebegreber til forståelsen af social kapital, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde. Disse begreber vil sammen med bridging, bonding og linking blive uddybet i det efterfølgende. Det fælles bedste Opsummerende kan siges, at arbejdet med social kapital handler om at skabe muligheder for at sociale relationer udvikles og udbygges til fælles bedste, hvad enten der er tale om en vennegruppe, en organisation eller sågar et helt land. Kernen i social kapital handler om at tillid og retfærdighed opbygges som midler til at skabe øget (konstruktivt) samarbejde, hvilket blandt andet gøres ved at fokusere på og evt. justere på de forskellige relationelle 12 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s. 44 bånd, der opstår horisontalt og vertikalt, internt og eksternt når mennesker mødes og samarbejder om noget. Centrale begreber Som nævnt ovenfor introducerede Robert D. Putnam to centrale begreber i forhold til forståelsen af social kapital, nemlig bridging og bonding. Disse er senere blevet suppleret af begrebet linking. Begreberne henviser til relationerne mellem aktørerne, dvs. organisationsmedlemmerne, og hvorvidt disse relationer er med til at slå bro over forskellige grupperinger (bridging) og dermed har et eksternt tilsnit imellem en eller flere grupper, eller om de er internt samlende i forhold til en gruppe, afdeling eller virksomhed (bonding). Endelig kan relationerne være forbindende hierarkisk i forhold til forskellige lag i en virksomhed (linking). I nedenstående figur 13 illustreres hvordan disse relationer forekommer forskellige steder i organisationen. De brobyggende relationer kan hjælpe med at forstå hvordan nogle afdelinger eller virksomheder opnår bedre 13 Udarbejdet af Kim Kabat, ARGO Side 4 af 11
5 resultater i forhold til hinanden, idet deres handlinger kan være påvirket af deres forskellige direkte og indirekte relationer med andre 14. Heroverfor står de samlende relationer, der sætter fokus på hvordan gruppen holdes sammen, dvs. gruppernes interne strukturelle karakteristika, der er med til at gøre gruppen til et kollektiv, der forfølger kollektive mål 15. Her er det vigtigt at huske, som figuren også viser, at også fx et ledelsesteam er et kollektiv eller en gruppe med samlende relationer, ligesom grupper af kolleger kan være mere eller mindre formelle. Endelig kan man kigge på de forbindende relationer, der principielt er mere organisatoriske end de to andre, idet disse relationer fokuserer på forholdet mellem forskelle lag; fx ledere, mellemledere og medarbejdere, i en organisation. Hvor bridging og bonding kan beskrives som værende horisontale relationer, er linking de vertikale relationer. Med definitionen af social kapital fra NFA sættes der fokus på tre operationalisérbare dimensioner af social kapital, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde 16. Disse tre dimensioner overskrider til dels de ovenstående relationer og går således både på tværs og på langs af organisationen. De er tæt forbundne og på sin vis hinandens forudsætninger forstået på den måde, at fx tillid og retfærdighed er indbyrdes afhængige, så der i virksomheder med en høj grad af tillid også er en oplevelse af retfærdighed 17. Begge dele er med til at skabe et godt klima for samarbejde. Dimensionen - Tillid Den første dimension, tillidsdimensionen, handler om hvorvidt ledere og medarbejdere har tillid til at andre hver især bidrager konstruktivt til at løse virksomhedens kerneopgave. Ledere, medarbejdere og grupper er gensidigt afhængige af hinanden for at få løst de mange arbejdsopgaver i organisationen, men i de fleste virksomheder i dag er der stor individuel frihed til (og krav om) at medarbejderne selv tilrettelægger og udfører arbejdet så det er personligt og fagligt forsvarligt. Ledelsen er heller ikke altid fysisk til stede og arbejder ofte anderledes strategisk med emner og perspektiver, der måske ikke har direkte og umiddelbar betydning for den enkeltes arbejdssituation. Derfor er der behov for gensidig tillid til at medarbejderne og ledelse, hver især bestræber sig på at leve op til de forventninger, de to grupper med rette kan have til hinanden. I forhold til den sociale kapital, er det kendetegnende at tillid ikke kan kræves, men kun opbygges og udvikles gennem handlinger, der gør at vi kan vise tillid, ligesom tilliden daler, hvis den bliver misbrugt. I virksomheder med høj social kapital er tillid til stede i rigt mål her bliver de gensidige forventninger til hinanden indfriet, så at sige. Det har i tillæg den afledte positive sideeffekt, der er et større råderum og mere goodwill når forventningerne til hinanden alligevel ikke bliver indfriet, når vi fx kommer til at lave fejl eller ubevidst kommer til at 14 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 29ff 17 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 5 af 11
6 misbruge hinandens tillid. Hvis vi generelt har tillid hinanden, har vi nemlig social kapital i banken. Dimensionen - Retfærdighed Den anden dimension handler om retfærdighed; dvs. i hvilket omfang medarbejdere oplever en retfærdig behandling i deres organisation. Denne dimension er altid til stede, da magtforholdet ledere og medarbejdere per definition er asymmetrisk. Derfor er det afgørende for medarbejdernes trivsel og dermed produktivitet og arbejdsglæde at de oplever retfærdige løsninger på interessekonflikter, også selv om man ikke nødvendigvis får ret. Der kan skelnes mellem den fordelingsmæssige retfærdighed og den processuelle retfærdighed. Den fordelingsmæssige retfærdighed handler, som ordet antyder, om, hvorvidt medarbejderne oplever at de forskellige goder såsom anerkendelse, lønstigninger, forfremmelser og spændende opgaver fordeles på en retfærdig måde. Det handler ikke så meget om at man skal have noget, hvis andre får, men mere om hvorvidt man oplever at man selv og andre får efter fortjeneste; dvs. at der er en god og legitim grund til en evt. lønstigning. Den processuelle retfærdighed handler på den anden side om, hvorvidt man kan gennemskue processen omkring løn, forfremmelser, fyringer og uddelegering af opgaver. Dvs. det handler om hvorvidt procedurerne er gennemskuelige og transparente, om man ved hvor i systemet hvilke beslutninger tages, og om er det muligt at komme til orde, hvis man oplever at man bliver udsat for uretfærdigheder 18. Dimensionen - Samarbejdsevne Endelig er der den sidste dimension i de danske NFA-forskeres definition, nemlig samarbejdsevne. Samarbejdsevnen indeholder både et kvalitativt mål, dvs. hvor godt og brugbart samarbejdet er, samt det kvantitative omfang af samarbejdet, dvs. hvor meget der samarbejdet og med hvor mange. Helt basalt fordrer samarbejdsevnen, at der i virksomheden er et godt samarbejde, samt at virksomhedens medarbejdere har mulighed for og er i stand til at etablere kontakter og netværk med dem, de skal samarbejde med. Det skal være muligt at mødes med andre, det skal være muligt at gå til de relevante personer med evt. problemer og det skal være muligt at etablere samarbejdsgrupper også nogle gange uden om de formelle hierarkier, hvis det giver mening i forhold til opgaveløsningen. I virksomheder med høj social kapital er der rige muligheder for at skabe relationer både internt og ud af huset. Denne relationsdannelse er således et vigtigt element i den sociale kapital, og betegnes også som det strukturelle element i forhold til samarbejdsevnen. Et andet element i samarbejdsevnen handler om hvorvidt der er enighed og gensidig accept af hvad kerneopgaven egentlig går ud på og hvordan den bedst løses. Dvs. det handler om hvorvidt der er nogenlunde fælles mål og en nogenlunde fælles forståelse af retningen man skal gå for at nå målet. Først derigennem kan der 18 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 6 af 11
7 udvikles fælles normer for gensidig forpligtigelser 19, som igen hænger sammen med den gensidige tillid som beskrevet ovenfor. Dette element betegnes også som det refleksivtkognitive element i forhold til samarbejdsevne fordi det handler om den løbende forhandling af mål og midler. Dimensioner der kan måles og justeres Når jeg ovenfor anførte at NFA-forskerne betegner tillid, retfærdighed og samarbejde som operationalisérbare dimensioner af en virksomheds sociale kapital, er det fordi der er tale om dimensioner, der er målbare og efterfølgende justerbare. Dvs. at det gennem måling af graden af tillid, retfærdighed og samarbejdet i en virksomhed er det muligt at få et overblik over virksomhedens sociale kapital og det bliver muligt at arbejde med de faktorer der ligger lavt i målingen 20 og derigennem højne den sociale kapital. Hvorfor arbejde med social kapital? Social kapital betragtes som en ressource, som en nationalstat, en organisation eller en virksomhed, på linje med fx fysisk kapital (maskiner, bygninger mv), human kapital (menneskelige ressourcer og kompetencer), kulturel kapital (fx viden, uddannelse og dannelse) og økonomisk kapital, kan omsætte og drage fordel af. Win-win med tryghed og effektivitet Flere danske og udenlandske studier viser at virksomheder med høj social kapital tjener flere penge end virksomheder med lav social kapital, ligesom der er påvist en sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdernes helbred 21. Den positive effekt kommer blandt andet af, at høj social kapital giver bedre og bredere adgang til viden og informationer, ligesom det er påvist, at kvaliteten og relevansen af disse informationer er større 22. Hasle m.fl. beskriver hvordan social kapital kan ses som en slags organisatorisk infrastruktur, der gør det muligt at udnytte den humane kapital. Den sociale kapital skabes i og næres af en kultur, der består af og understøtter række effektive mønstre for interaktion mellem organisationens aktører. Høj social kapital gør simpelthen, at det bliver tryggere at dele viden, idet man som medarbejder har tillid til at man får noget igen, når man har hjulpet sin kollega. Indflydelse på tingenes gang er en anden positiv effekt af høj social kapital. I grupper med høj social kapital bliver flere mennesker potentielle ressourcepersoner, og man har relativt lettere ved at komme til orde over for andre i gruppen. Også øget solidaritet og hjælpsomhed kan ses som en positiv 21 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens 19 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Branchemiljørådet Finans/Offentligt Kontor og Administration (u.d.), Social Kapital inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar, Arbejdsmiljøsekretariatet, s. 7 social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Side 7 af 11
8 effekt af høj social kapital, hvilket helt naturligt fremmer samarbejdet i virksomheden. Med den høje sociale kapital følger simpelthen bedre samarbejdsrelationer i (ofte ubevidst) tillid til, at ens hjælpsomhed og jeg strækker mig lige lidt for dig -holdning bliver gengældt på et eller andet tidspunkt. I kølvandet opstår der ofte et mindre behov for kontrol og formel styring, idet mange opgaver løses gennem og ved hjælp af de uformelle relationer. Det giver altså god mening at forsøge at udvikle og udvide en virksomheds sociale kapital, fordi det på sin vis lader til at være en win-win situation. Medarbejderne kommer til at trives bedre og blive gladere i og med deres job, og virksomheden bliver mere effektiv og produktiv uanset om man producerer duppeditter til industriproduktion eller leverer borgerservice af forskellig art. Fokus på hele virksomheden Men da social kapital er en egenskab ved hele virksomheden, er det vigtigt at anerkende at relationsarbejde også potentielt kan involvere hele virksomheden; dvs. samtlige medarbejdere og ledere på alle niveauer. Dette illustreres af de tre begreber, bonding, bridging og linking, der på hver sin måde peger på relationer, der kan arbejdet målrettet med at optimere. Det betyder, at man både kan arbejde med tillid mellem medarbejdere internt i en afdeling eller mellem medarbejdere i to eller flere afdelinger, ligesom man kan arbejde med at tilliden til ledelsen vertikalt (nogen gange både fra medarbejder til mellemledelse, mellemledelse til topledelsen og medarbejder til topledelsen (se evt. modellen på side 4)). Men fordi den sociale kapital er en egenskab ved hele virksomheden, så giver det ingen mening udelukkende at lade medarbejderne i afdeling x arbejde med de samlende relationer, eller at gøre lederne i afdeling y mere bevidste om deres forbindende relationer. Det er en god start, men det må og skal involvere hele virksomheden for ikke at skabe undergrupperinger og skæve relationer andre steder i virksomheden, hvilket jo i sagens natur er skadeligt for den sociale kapital. Man bør simpelthen have et øje for, at relationsdannelse et sted i virksomheden har betydning for relationerne andre steder i virksomheden også. Hvilke kritikpunkter er der ved social kapital? Social kapital bliver generelt opfattet positivt og virksomheder med høj social kapital klarer sig da også bedre end andre virksomheder på snart sagt samtlige kendte målparametre (trivsel, indtjening, kundetilfredshed mv.) 23. Men der er flere kritikpunkter forbundet med social kapital. For det første kritiseres begrebet for at være et paraplybegreb; dvs. for at være alt for vagt og dermed uden reel forklaringskraft 24. Det er selvfølgelig mest et akademisk problem, men når et begreb er så bredt og altomfattende som social kapital-begrebet tilsyneladende er, så gør det det også svært at arbejde 23 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Side 8 af 11
9 med i praksis. For hvad er så ikke social kapital? Og hvordan afgrænser vi det fx fra at arbejde med organisationskultur? Det er ikke så lige til, og det bedste råd er at bruge god tid på at definere for sig selv og virksomheden, hvor afgrænsningerne skal lægges og hvordan begrebet skal forstås og italesættes. Mere end mekanisk teambuilding For det andet kan det være svært for ledere og medarbejdere at se den sociale kapital, og det kommer derfor hurtigt til at få et fluffy skær. Udfordringen bliver i forlængelse heraf, at arbejdet med social kapital risikerer at få et meget instrumentelt præg, hvor der død og pine skal etableres tillidsfulde relationer og bedre samarbejde på fx teambuildingsdage for at ledere og konsulenter kan bevise at de arbejder med den sociale kapital. Men lige netop dette skaber ikke mere social kapital, måske endda tværtimod, da social kapital skabes over lang tid og gennem mange mere eller mindre formelle processer som i alt lige fra ledelsesmæssig kommunikation til muligheder for overlap mellem to vagthold og ikke igennem mekaniske ledelsesdikterede tiltag. Sådanne tiltag kan supplere, men de kan ikke stå alene. Relationer på skæv kurs Ligeledes kan dårlig ledelse føre til undergrupper og ekskluderende subkulturer og derigennem hæmme samarbejde med andre afdelinger i virksomheden. Fx kan alt for stærke samlende relationer i en afdeling i forhold til de andre to relationstyper medføre at man lukker sig mere om sig selv. Alt for stærke brobyggende relationer kan også være problematiske idet samarbejdet internt i en afdeling ikke prioriteres højt nok til fordel for fx faglige grupperinger på tværs af virksomheden. 25 Endelig vil alt for stærke forbindende relationer have tendens til at skabe en meget topstyret og centralistisk organisation, som de brobyggende og samlende relationer vil risikere at lide under. Sådanne uhensigtsmæssige relationer og grupperinger vil på sigt skade den sociale kapital og derfor er der behov for et konstant ledelsesmæssigt fokus på forudsætningerne for social kapital. Så trods dét at social kapital ikke kan forstås som en ledelsesteknologi eller et ledelsesværktøj i sig selv, er der behov for at passe og pleje de forskellige relationer kort sagt at lede og facilitere mulighederne for skabelsen af social kapital. Fokus på effektivitet Endeligt er det fejlagtigt at tro, at en høj social kapital automatisk medfører en positiv effekt (forstået som viden, indflydelse, produktivitet mv.). Fx kan den høje social kapital i en vennegruppe, ifølge Adler og Kwon (2002) sagtens anvendes til jobsøgning og rådgivning, men der er ingen garanti for at den sociale kapital virker, hvis vennegruppen ikke er i stand til at rådgive ordentligt, eller ikke kan anvise ledige stillinger eller potentielle jobs i eget netværk. Det handler med andre ord om at beskrive, hvad det er for en ønsket effekt arbejdet med den sociale kapital skal have, og så herefter hele tiden følge op de aktiviteter og tiltag der sættes i værk for at fremme den sociale kapital, så der hele tiden er hånd i hanke 25 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 9 af 11
10 med om indsatserne nu også har en effekt i forhold til det ønskede. For at social kapital skal give mening i en virksomheds- og organisationskultur skal det jo netop bidrage til at ledere og medarbejdere bliver bedre til at løse deres kerneopgave samtidigt med at der er en høj grad af trivsel. Det er således tydeligt at det ikke er nok at skabe (grobund for) og udbygge social kapital forskellige steder i virksomheden. Det er vigtigt samtidigt at vedligeholde den sociale kapital, for at den har sin berettigelse og får sin effekt 26. Hvordan arbejde med social kapital Ovenstående kritiske betragtninger bør ikke afskrække ledere og medarbejdere fra at gå i gang med at kigge nærmere på det sociale kapitalregnskab i virksomheden. Utallige undersøgelser viser som nævnt, at der er meget at vinde for både medarbejdere og bundlinje ved at skabe og sikre høj social kapital. Men det er samtidigt et aspekt af virksomhedens ledelse, der bør have stor bevågenhed akkurat ligesom andre væsentlige investeringer og indsatsområder. Videndeling gør det ikke alene At skabe teknologiske platforme for samarbejde og fysiske rum til videndeling er vigtige elementer for at øge samarbejdsevnen i virksomheden, men disse ting kan ifølge flere forskere ikke stå alene 27. Der skal også motiveres til øget samarbejde og der skal sættes 26 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit.,. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 35 menneskelige og kulturelle ressourcer af. Fx er det vigtigt, at medarbejderne oplever tillid og retfærdighed som en gennemgående tendens i virksomheden. Medarbejderne skal kunne have tillid til udmeldinger fra ledelsen og vice versa, og medarbejderne skal have tillid til hinanden. Denne tillid kan kun opbygges gennem lang tid, men ødelægges relativt hurtigt hvis den bliver misbrugt. Derfor skal konflikter tages op og søgt løses åbent og ordentligt og man skal turde give ansvar til hinanden. Beslutningsprocesser skal være retfærdige og gennemskuelige, og der skal gives tilbagemeldinger og forklaringer på forskellige dispositioner. Dette, sammen med legitime muligheder for at komme til orde også med kritik er med til at højne oplevelsen af retfærdighed i virksomheden. Samlet set giver det de bedste betingelser for en god og konstruktiv samarbejdskultur. Ledelsen skal også have både de samlende, de brobyggende og de forbindende relationer for øje for at få en afbalanceret organisation uden ekskluderende, selvtilstrækkelige og/eller centralistiske karakteristika. Lakmusprøven er der plads til et sværdslag? Endelig er det vigtigt at anerkende, at social kapital er en egenskab ved hele virksomheden. Det betyder, at hele virksomheden skal tages i ed og inddrages i udviklingen og vedligeholdelsen af kapitalen på kontoen også selv om det ikke altid lader sig gøre uden sværdslag. Der vil altid være forskellige ønsker og behov i organisationen alt efter hvilken position man indtager, og disse skal anerkendes som legitime. Håndteringen af sådanne interessemodsætninger kan og bør Side 10 af 11
Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129
Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og
Læs mereSocial kapital en ressource der er værd at kende
Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs mereIndholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...
Den sociale kapital på Herningsholm Erhvervsskole 2017 Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen... 3 2 Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed... 3 Samarbejdsevne...
Læs mereSocial kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009. Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk
Social kapital - Amagerforbrænding 12. november 2009 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Hvad er social kapital i en virksomhed? Samarbejdsevne Retfærdighed Tillid Virksomhedens sociale kapital er den
Læs mereStyrk den sociale kapital
Introduktion til social kapital 2.0 Styrk den sociale kapital + Retfærdighed + Samarbejdsevne + Tillid + Produktivitet + Kvalitet + Trivsel HR Personaleudvikling Styrk den sociale kapital Introduktion
Læs mereSocial kapital en ressource det er værd at kende
Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny
Læs mereSocial kapital når relationer skaber sunde virksomheder
Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder SU og produktivitet d. 30. marts 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro 1 Social kapital i en virksomhed? De sociale relationer
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereForskning i Social Kapital
Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereSocial kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation
Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereCaféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune
SOCIAL KAPITAL Caféworkshop om Social Kapital for arbejdsmiljøgrupper i Odder Kommune d. 7. juni 2011 ved Cand. Psych Mette Gylling Kristensen, Orbicon 6. juni 2011 Dagens program Kl. 12.00-13.00 Kl. 13.00-14.00
Læs mereLedelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen
Ledelse med sociale kapital - Find ressourcer i organisationen AM 2010 d. 8. november 2010 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Carl Bro Indhold: Hvad er social kapital? Lidt begrebsgymnastik
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereFokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers
Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med
Læs mereOrganisatorisk sammenhængskraft. Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller
Organisatorisk sammenhængskraft Prodekan for uddannelse, HUM Lektor, phd., cand. psych. Hanne Dauer Keller Sammenhængskraft Det sociale kit Får en arbejdsdeling til at fungere Synergi teamorganisering
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN
KORT OM SOCIAL KAPITAL - OG LEDELSESOPGAVEN Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere.
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereSocial kapital når relationer skaber sunde virksomheder
Social kapital når relationer skaber sunde virksomheder Arbejdslivskonference d. 21. juni 2011 Eva Thoft: Arbejdsmiljø & kommunikation i Grontmij Indhold: Hvad er social kapital? Social kapital i tal Kerneopgaven
Læs mereVirksomhedens sociale kapital
Virksomhedens sociale kapital Kristian Gylling Olesen, Eva Thoft & Peter Hasle Arbejdsmiljørådet 17. September 2008 Udgangspunkt i social kapital Putnam, 1995: Egenskaber ved en social organisation som
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereSocial kapital en ressource, der er værd at kende
Social kapital en ressource, der er værd at kende TR Årskonference 3. september 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24 afdelinger under nedskæring
Læs mereSocial kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?
i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at
Læs mereKvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel
Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling
Læs mereHR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA
HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad
Læs mereTEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch
TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober
Læs mereRegion Sjælland Trivselsmåling 2015
30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereHvad er social kapital?
Social kapital AM:2010 9. november 2010 Hvad er social kapital? Social kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand tili fællesskabat løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne
Læs mereDet vi gerne vil skabe: Den attraktive organisation
Egne ressourcer Netværksressourcer Social kapital brugerne Borgerkvalitet & Servicekvalitet Bruger/borgerperspektivet Den attraktive organisation Organisationsperspektivet Organisatorisk kvalitet Medarbejder
Læs mereLedelse af og med social kapital?
Ledelse af og med social kapital? Hvordan kan lederen arbejde med social kapital, så de sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø og lavt sygefravær? V. Signe Pihl-Thingvad Lektor og leder af Public Administration
Læs merePraktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk
Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Læs mereSammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE
Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereVirksomhedens sociale kapital
Virksomhedens sociale kapital FTF arbejdsseminar d. 16.09.08 Hotel Frederik d. II, Slagelse Danmark kan noget særligt med mennesker Der er høj social kapital Tillid i hvor høj grad stoler folk på hinanden?
Læs mere[Udvikling af social kapital i teori og praksis]
[Udvikling af social kapital i teori og praksis] Af chefkonsulent Jonas Sprogøe, cand. mag. og ph.d. Denne artikel er et forsøg på at komme med input til hvordan man kan arbejde med social kapital. Med
Læs mereMere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse
Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse Skolelederne i Hørsholm 14. maj 2014 Ledelsesdimensioner Integrere pædagogisk viden i praksis k Ledelseskapaciteter Kompleks problemløsning At sætte mål
Læs mereBUPL Storkøbenhavn TR-træf 25. januar 2012 Institutionens sociale kapital - fokus på kerneopgaven
BUPL Storkøbenhavn TR-træf 25. januar 2012 Institutionens sociale kapital - fokus på kerneopgaven Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk De næste 2½ time Hvad er social kapital? Hvordan kan vi arbejde med
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs mereSocial kapital en ressource, der er værd at kende
Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24
Læs mereHvad er social kapital? En introduktion til begrebet
Hvad er social kapital? En introduktion til begrebet KREDS MIDT TRÆF 2013 Centralværkstedet, Früd, Værkmestergade 7 Tirsdag den 29. januar Oplæg v/erhvervspsykolog Michael Martini Tre overskrifter Hvorfor
Læs mereSocial kapital på arbejdspladsen. Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015
Social kapital på arbejdspladsen Foredrag af seniorforsker Vilhelm Borg, Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2015 Mit foredrag 1. Hvad er social kapital på arbejdspladsen 2. Hvorfor social
Læs mereTilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)
Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSocial kapital på MBI. Fællesmøde 21. april, 2010
Social kapital på MBI Fællesmøde 21. april, 2010 Hvad er social kapital? Der findes ingen entydig definidon og teori Et udtryk for sammenhængskraien i f.eks. samfund, organisadoner og familier Egenskab
Læs mereTekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende
TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR
Læs mereVejledning til medarbejdere om MUS-samtaler
Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed
Læs mereHvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha?
Hvis Psykisk arbejdsmiljø var en plante hvilke vækstbetingelser skulle den da ha? 1 Psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,
Læs mereHvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser?
e organisationsforandringer med relationel koordinering og social kapital? Den 7. februar 2014, Kl 9.00-16.00 Satsningsområdet Hvad er design? Hvad er robusthed? Hvad er design af robuste forandringsprocesser?
Læs mereRelationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?
Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs merePædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009
Pædagogisk træf BUPL Odense 18.03.2009 Pædagoger og medhjælpere Opgaver, samarbejde og tillid Teamarbejdsliv Hvad er det med pædagoger og medhjælpere? Hvem skal have indflydelse på hvad? Hvordan fordeles
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereSocial kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen?
Social kapital og relationel koordinering hvordan hænger begreberne sammen? Workshop nr 311 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Inger Marie Wiegman: IMW@teamarbejdsliv.dk
Læs mereGuide. Social Kapital. Til måling af. Side 1
Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital
Læs mereINSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS
INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereAgenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis
Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL
FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereINDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8
INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016
SOCIAL KAPITAL FILADELFIA 2. NOVEMBER 2016 HANNE MOLTKE NEW STORIES HANNE@NEWSTORIES.DK VELKOMST OG INTRODUKTION Hanne Moltke Hanne@newstories.dk www.newstories.dk 1 SOCIAL KAPITAL: TILLID, RETFÆRDIGHED
Læs mereGå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen
Gå-hjemmøde: Psykisk arbejdsmiljø, social kapital og forandringer på arbejdspladsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 29. Marts 2016 Program Tre oplæg om psykisk arbejdsmiljø, social kapital
Læs mereVirksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus
Virksomhedens sociale kapital - et nyt ledelsesfokus Ledelsens dag 6. november 2007 Bella Centret Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Social kapital et varmt emne i samfundsvidenskaben
Læs mereDet gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne?
Det gode samarbejde hvordan opnås det og hvad er gevinsterne? SPARK konference Mandag d. 11. april 2016 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 12-04-2016 DET GODE SAMARBEJDE Samarbejde Kolleger
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereDe 3 fluer og de tre diamanter
Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter
Læs mereTekSam Årsdag v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
TekSam Årsdag 2016 v/mette Andersen Nexø og Stig Ingemann Sørensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program: Teamets sociale kapital: Hvad er social kapital? Hvad karakteriserer teamets
Læs mere[Social kapital i banken hos politiet]
[Social kapital i banken hos politiet] Af Jonas Sprogøe og Kim Kabat, chefkonsulenter i ARGO Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har siden efteråret 2010 arbejdet målrettet med at udbygge og udvikle
Læs mereSOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG
SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereLedelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør
Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereAARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG
AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG TRIVSELSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE, SUNDHED OG OMSORG SAMLET KONKLUSION RESUME: SAMLET KONKLUSION 3518 svar giver en svarprocent på 75% - dog forskel på tværs af
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 20 Trivselsundersøgelse 20 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 20 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: % TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes til målingen på niveauet
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereTænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!
Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen
Læs mereGuldkorn og diamanter i det. psykiske arbejdsmiljø 1
Guldkorn og diamanter i det psykiske arbejdsmiljø 1 De 6 guldkorn i psykisk arbejdsmiljø Krav i arbejdet: Tempo arbejdsmængde følelsesmæssige krav - m.v. Indflydelse: Arbejdsstedets indretning - arbejdets
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereGuide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af
Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereHVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32
HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2014
Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 88% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelse. I rapporten benchmarkes
Læs mere