[Social kapital det nye sort?]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Social kapital det nye sort?]"

Transkript

1 [Social kapital det nye sort?] Af, Jonas Sprogøe, chefkonsulent i ARGO Social kapital synes at være det nye sort inden for organisationsudvikling og ledelse. Det giver resultater på bundlinjen at arbejde med social kapital! Men det forudsætter en nuanceret forståelse af begrebet, og også en mere indgående diskussion af begrebets forklaringskraft og rækkevidde. I denne artikel præsenteres de mest centrale aspekter af begrebet. Artiklen beskriver også hvilke fordele, der kan være ved at arbejde med social kapital og hvilke punkter man især skal være opmærksom på. Fokus på social kapital Antallet af artikler der omhandler social kapital er steget betragteligt gennem de seneste år. Sociologer, organisationsteoretikere, politologer, økonomer og i stigende grad konsulenter, bruger begrebet om social kapital som svar på hvorfor og hvordan sociale relationer har betydning for adfærd og samvær i forskellige sammenhænge 1. Men som så mange andre organisatoriske begreber er social kapital en luftig størrelse; ja, det er ligefrem blevet beskrevet som et vidunderligt elastisk begreb 2. I en grundig oversigtsartikel af Adler og Kwon (2002) oplistes ikke færre end 23 definitioner på social kapital, som trods betydeligt overlap og fællesskab, alligevel illustrerer, at der langt fra er enighed om, hvordan man kan forstå social kapital. Og det er let at forestille sig, at det kan være svært at arbejde målrettet og konstruktivt med social kapital, hvis ikke man på forhånd har en 1 Adler, P. & Kwon, S. (2002), Social Capital: prospects for a new concept, IN: Academy of Management Review, vol 27, no. 1, s Adler, P. & Kwon, S. (2002), ibid, s. 18 bare nogenlunde klar forståelse af hvad det er, man skal arbejde med. En dobbelt størrelse Som en start kan vi forstå social kapital som den goodwill eller det kit, der opbygges når vi som mennesker gør noget eller arbejder sammen. Men samtidigt er social kapital også dét vi trækker på, når vi gør noget eller arbejder sammen 3, og som giver forskellige muligheder for handlen. Denne dobbelthed som noget vi opbygger, når vi gør noget sammen og som noget vi bruger til at få gjort noget sammen gør begrebet spændende, men også komplekst at arbejde med. I denne artikel forsøger jeg at kaste lys over begrebet ved at tage afsæt i nogle klassiske internationale forståelser af social kapital og supplere med nogle centrale og nyere danske videreudviklinger af begrebet. Social kapital et forsøg på en indkredsning 3 Hasle, P. (m.fl) (2010), Ledelse med social kapital, LR Business, s. 27 Side 1 af 11

2 Generelt set defineres social kapital i forhold til dets indhold; dvs. goodwill eller det sociale kit samt dets effekt; dvs. de resultater (bedre information, produktivitet, solidaritet etc.), som denne goodwill skaber 4. Kilden til social kapital er naturligvis de mellemmenneskelige og social relationer, som vi konstant indgår i, hvad enten vi er på arbejde, i familien eller ude i samfundet. Social kapital findes med andre ord alle steder og vi benytter os konstant af det, også uden at vi selv ved det. I et forsøg på at samle de mange forskellige diskussioner om social kapital, opstiller Adler og Kwon denne arbejdsdefinition på social kapital, som netop tager afsæt i indholdet, effekten og kilden til den sociale kapital: Social kapital er den goodwill, der er tilgængelig for individer eller grupper. Dens kilde ligger i strukturen og indholdet i aktørens sociale relationer. Dens effekt kommer fra informationen, indflydelsen og solidariteten, som den [sociale kapital] stiller til rådighed for aktøren 5. Definitionen peger på at man altså kan tale om social kapital i forhold til hvor stor goodwill og intern sammenhængskraft, der er i fx en organisation. Fejlhåndtering, medarbejderomsætning, trivsel, kontrol, tillid mv. er alle mål for hvor meget goodwill og hvor godt kittet er i organisationen. Men også kvaliteten af dette kit indfanges i ovenstående definition, og måles i forhold til effekten af fx informationsudveksling, videndeling, indflydelse, inddragelse i beslutningsgange mv. 4 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 23, min oversættelse Social kapital ifølge ophavsmændene Der er generel enighed om, at udviklingen af begrebet om social kapital kan tilskrives de tre sociologer Pierre Bourdieu, James Coleman og Robert D. Putnam 6. Derfor er det oplagt med en kort introduktion til disse tre ophavsmænd og deres respektive tilgange til social kapital. I Bourdieus forståelse ses social kapital som en form for kapital, der skabes af sociale forpligtelser, og som i forskellige sammenhænge er konvertibel til anden form for kapital. Hans definition lyder således: Social kapital er ophobningen af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som er bundet til besiddelsen af et stærkt netværk af mere eller mindre institutionaliserede forhold af gensidige bekendte og anerkendelse ( ) som giver hvert medlem et bagtæppe af kollektivt ejet kapital; en legitim adgang til at profitere, i ordets forskellige betydninger 7. Bag denne lidt kryptiske sætning ligger der, at social kapital ses som kapital, dvs. som en aktuel eller potentiel ressource, der kan bruges og sættes i spil på en given social arena. Det er noget, man kan profitere fra en slags kredit, som man kan gøre brug af i sit netværk. Social kapital er ligesom anden kapital (kulturel kapital og økonomisk kapital) en form for ophobet arbejde, som udveksles 8. For eksempel ville 6 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit.,, s. 28; Møldrup, T. og Mejdahl, J. (2008), Social Capital in Business, Whitepaper, WEMIND s. 4 7 Bourdieu. P. (1986) The forms of Capital, IN: Halsey, A. (et.al) (1997), Education culture, economy, society, Oxford, s. 51, min oversættelse 8 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 2 af 11

3 Bourdieu sige, at din viden og dine sociale færdigheder som du tilegner dig gennem din opvækst og omgangskreds bliver en del af den sociale og kulturelle kapital, som du anvender, når du vælger (og gennemfører) bestemte uddannelser og job senere hen i livet. Hos Coleman ses social kapital som et samfundsmæssigt gode, der opbygges gennem gensidige forpligtelser og forventninger. Social kapital defineres som en social struktur og skaber muligheder for en række forskellige individuelle handlinger. Coleman skriver: Det er ikke en enkelt størrelse, men en variation af forskellige størrelser, med to elementer til fælles: de består alle af en eller anden form for social struktur, og de letter en bestemt adfærd hos aktørerne om de er personer eller organisationsmedlemmer inden for den struktur 9. Der er dog ikke tale om en individuel egenskab, men en art social goodwill, som individer opbygger gennem deres konstante investering i relationsarbejde med andre mennesker og som muliggør lettere interaktion med andre mennesker. Og modsat Bourdieu, der anså social kapital som et middel til at opretholde sociale forskelle (gennem blandt ekskluderende uddannelsesvalg), så ser Coleman mere positivt på social kapital som noget, der også kommer andre end dem, der har opbygget den, til gode. Nogle meget citerede og omdiskuterede studier i 1990 erne satte for alvor social kapital på den offentlige dagsorden. I en række bøger og artikler argumenterede Putnam for den faldende samfundsmæssige sammenhængskraft og den stigende mistro i (den amerikanske) befolkning gennem analyser af befolkningens generelle engagement i foreningslivet. Han påviste blandt andet at trods dét, at flere amerikanere bowlede i deres fritid, skete det alene og ikke længere i det forpligtende fællesskab som en bowlingklub giver. Putnam definerer social kapital som træk ved social organisation såsom netværk, normer, og social tillid som gør koordinering og samarbejde mod fælles bedste lettere 10. I sine artikler og bøger introducerer Putnam to væsentlige begreber, nemlig bonding og bridging, der hver især beskriver karakteren af og niveauet for de sociale relationer. Senere er disse begreber blevet suppleret af linking, som ligeledes beskriver et relationelt forhold i dannelsen af social kapital 11. Disse tre begreber vil blive beskrevet mere indgående senere i artiklen. Social kapital i en dansk kontekst (eller den danske hvidbog) I danske sammenhænge er social kapital-begrebet videreudviklet anført af en række forskere på Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Her sættes social kapital ind i en specifik virksomheds- og organisatorisk sammenhæng og kædes især sammen med trivsel, produktivitet og arbejdsmiljø og ses som et middel til at højne disse. Og med ét slag bliver social kapital et 9 Coleman, J. (1988), Social Capital in the creation of human capital IN: Halsey, A. (et.al) (1997), Education culture, economy, society, Oxford, s. 81, min oversættelse 10 Putnam, R. (1995), Bowling alone: America s declining Social capital IN: Journal of Democracy, January 1995, s. 65f, min oversættelse 11 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 171ff Side 3 af 11

4 konkurrenceparameter som virksomheder kan og bør arbejde målrettet med både af hensyn til medarbejderen med også af hensyn til virksomheden. I en omfattende hvidbog om social kapital defineres social kapital som: den egenskab, der sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed 12. Forskerne fra NFA sætter med deres definition eksplicit fokus på det virksomhedsrettede; social kapital er simpelthen en egenskab ved hele virksomheden, ligesom forskerne introducerer yderligere tre nøglebegreber til forståelsen af social kapital, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde. Disse begreber vil sammen med bridging, bonding og linking blive uddybet i det efterfølgende. Det fælles bedste Opsummerende kan siges, at arbejdet med social kapital handler om at skabe muligheder for at sociale relationer udvikles og udbygges til fælles bedste, hvad enten der er tale om en vennegruppe, en organisation eller sågar et helt land. Kernen i social kapital handler om at tillid og retfærdighed opbygges som midler til at skabe øget (konstruktivt) samarbejde, hvilket blandt andet gøres ved at fokusere på og evt. justere på de forskellige relationelle 12 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s. 44 bånd, der opstår horisontalt og vertikalt, internt og eksternt når mennesker mødes og samarbejder om noget. Centrale begreber Som nævnt ovenfor introducerede Robert D. Putnam to centrale begreber i forhold til forståelsen af social kapital, nemlig bridging og bonding. Disse er senere blevet suppleret af begrebet linking. Begreberne henviser til relationerne mellem aktørerne, dvs. organisationsmedlemmerne, og hvorvidt disse relationer er med til at slå bro over forskellige grupperinger (bridging) og dermed har et eksternt tilsnit imellem en eller flere grupper, eller om de er internt samlende i forhold til en gruppe, afdeling eller virksomhed (bonding). Endelig kan relationerne være forbindende hierarkisk i forhold til forskellige lag i en virksomhed (linking). I nedenstående figur 13 illustreres hvordan disse relationer forekommer forskellige steder i organisationen. De brobyggende relationer kan hjælpe med at forstå hvordan nogle afdelinger eller virksomheder opnår bedre 13 Udarbejdet af Kim Kabat, ARGO Side 4 af 11

5 resultater i forhold til hinanden, idet deres handlinger kan være påvirket af deres forskellige direkte og indirekte relationer med andre 14. Heroverfor står de samlende relationer, der sætter fokus på hvordan gruppen holdes sammen, dvs. gruppernes interne strukturelle karakteristika, der er med til at gøre gruppen til et kollektiv, der forfølger kollektive mål 15. Her er det vigtigt at huske, som figuren også viser, at også fx et ledelsesteam er et kollektiv eller en gruppe med samlende relationer, ligesom grupper af kolleger kan være mere eller mindre formelle. Endelig kan man kigge på de forbindende relationer, der principielt er mere organisatoriske end de to andre, idet disse relationer fokuserer på forholdet mellem forskelle lag; fx ledere, mellemledere og medarbejdere, i en organisation. Hvor bridging og bonding kan beskrives som værende horisontale relationer, er linking de vertikale relationer. Med definitionen af social kapital fra NFA sættes der fokus på tre operationalisérbare dimensioner af social kapital, nemlig tillid, retfærdighed og samarbejde 16. Disse tre dimensioner overskrider til dels de ovenstående relationer og går således både på tværs og på langs af organisationen. De er tæt forbundne og på sin vis hinandens forudsætninger forstået på den måde, at fx tillid og retfærdighed er indbyrdes afhængige, så der i virksomheder med en høj grad af tillid også er en oplevelse af retfærdighed 17. Begge dele er med til at skabe et godt klima for samarbejde. Dimensionen - Tillid Den første dimension, tillidsdimensionen, handler om hvorvidt ledere og medarbejdere har tillid til at andre hver især bidrager konstruktivt til at løse virksomhedens kerneopgave. Ledere, medarbejdere og grupper er gensidigt afhængige af hinanden for at få løst de mange arbejdsopgaver i organisationen, men i de fleste virksomheder i dag er der stor individuel frihed til (og krav om) at medarbejderne selv tilrettelægger og udfører arbejdet så det er personligt og fagligt forsvarligt. Ledelsen er heller ikke altid fysisk til stede og arbejder ofte anderledes strategisk med emner og perspektiver, der måske ikke har direkte og umiddelbar betydning for den enkeltes arbejdssituation. Derfor er der behov for gensidig tillid til at medarbejderne og ledelse, hver især bestræber sig på at leve op til de forventninger, de to grupper med rette kan have til hinanden. I forhold til den sociale kapital, er det kendetegnende at tillid ikke kan kræves, men kun opbygges og udvikles gennem handlinger, der gør at vi kan vise tillid, ligesom tilliden daler, hvis den bliver misbrugt. I virksomheder med høj social kapital er tillid til stede i rigt mål her bliver de gensidige forventninger til hinanden indfriet, så at sige. Det har i tillæg den afledte positive sideeffekt, der er et større råderum og mere goodwill når forventningerne til hinanden alligevel ikke bliver indfriet, når vi fx kommer til at lave fejl eller ubevidst kommer til at 14 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 29ff 17 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 35 Side 5 af 11

6 misbruge hinandens tillid. Hvis vi generelt har tillid hinanden, har vi nemlig social kapital i banken. Dimensionen - Retfærdighed Den anden dimension handler om retfærdighed; dvs. i hvilket omfang medarbejdere oplever en retfærdig behandling i deres organisation. Denne dimension er altid til stede, da magtforholdet ledere og medarbejdere per definition er asymmetrisk. Derfor er det afgørende for medarbejdernes trivsel og dermed produktivitet og arbejdsglæde at de oplever retfærdige løsninger på interessekonflikter, også selv om man ikke nødvendigvis får ret. Der kan skelnes mellem den fordelingsmæssige retfærdighed og den processuelle retfærdighed. Den fordelingsmæssige retfærdighed handler, som ordet antyder, om, hvorvidt medarbejderne oplever at de forskellige goder såsom anerkendelse, lønstigninger, forfremmelser og spændende opgaver fordeles på en retfærdig måde. Det handler ikke så meget om at man skal have noget, hvis andre får, men mere om hvorvidt man oplever at man selv og andre får efter fortjeneste; dvs. at der er en god og legitim grund til en evt. lønstigning. Den processuelle retfærdighed handler på den anden side om, hvorvidt man kan gennemskue processen omkring løn, forfremmelser, fyringer og uddelegering af opgaver. Dvs. det handler om hvorvidt procedurerne er gennemskuelige og transparente, om man ved hvor i systemet hvilke beslutninger tages, og om er det muligt at komme til orde, hvis man oplever at man bliver udsat for uretfærdigheder 18. Dimensionen - Samarbejdsevne Endelig er der den sidste dimension i de danske NFA-forskeres definition, nemlig samarbejdsevne. Samarbejdsevnen indeholder både et kvalitativt mål, dvs. hvor godt og brugbart samarbejdet er, samt det kvantitative omfang af samarbejdet, dvs. hvor meget der samarbejdet og med hvor mange. Helt basalt fordrer samarbejdsevnen, at der i virksomheden er et godt samarbejde, samt at virksomhedens medarbejdere har mulighed for og er i stand til at etablere kontakter og netværk med dem, de skal samarbejde med. Det skal være muligt at mødes med andre, det skal være muligt at gå til de relevante personer med evt. problemer og det skal være muligt at etablere samarbejdsgrupper også nogle gange uden om de formelle hierarkier, hvis det giver mening i forhold til opgaveløsningen. I virksomheder med høj social kapital er der rige muligheder for at skabe relationer både internt og ud af huset. Denne relationsdannelse er således et vigtigt element i den sociale kapital, og betegnes også som det strukturelle element i forhold til samarbejdsevnen. Et andet element i samarbejdsevnen handler om hvorvidt der er enighed og gensidig accept af hvad kerneopgaven egentlig går ud på og hvordan den bedst løses. Dvs. det handler om hvorvidt der er nogenlunde fælles mål og en nogenlunde fælles forståelse af retningen man skal gå for at nå målet. Først derigennem kan der 18 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s. 34 Side 6 af 11

7 udvikles fælles normer for gensidig forpligtigelser 19, som igen hænger sammen med den gensidige tillid som beskrevet ovenfor. Dette element betegnes også som det refleksivtkognitive element i forhold til samarbejdsevne fordi det handler om den løbende forhandling af mål og midler. Dimensioner der kan måles og justeres Når jeg ovenfor anførte at NFA-forskerne betegner tillid, retfærdighed og samarbejde som operationalisérbare dimensioner af en virksomheds sociale kapital, er det fordi der er tale om dimensioner, der er målbare og efterfølgende justerbare. Dvs. at det gennem måling af graden af tillid, retfærdighed og samarbejdet i en virksomhed er det muligt at få et overblik over virksomhedens sociale kapital og det bliver muligt at arbejde med de faktorer der ligger lavt i målingen 20 og derigennem højne den sociale kapital. Hvorfor arbejde med social kapital? Social kapital betragtes som en ressource, som en nationalstat, en organisation eller en virksomhed, på linje med fx fysisk kapital (maskiner, bygninger mv), human kapital (menneskelige ressourcer og kompetencer), kulturel kapital (fx viden, uddannelse og dannelse) og økonomisk kapital, kan omsætte og drage fordel af. Win-win med tryghed og effektivitet Flere danske og udenlandske studier viser at virksomheder med høj social kapital tjener flere penge end virksomheder med lav social kapital, ligesom der er påvist en sammenhæng mellem virksomhedens sociale kapital og arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdernes helbred 21. Den positive effekt kommer blandt andet af, at høj social kapital giver bedre og bredere adgang til viden og informationer, ligesom det er påvist, at kvaliteten og relevansen af disse informationer er større 22. Hasle m.fl. beskriver hvordan social kapital kan ses som en slags organisatorisk infrastruktur, der gør det muligt at udnytte den humane kapital. Den sociale kapital skabes i og næres af en kultur, der består af og understøtter række effektive mønstre for interaktion mellem organisationens aktører. Høj social kapital gør simpelthen, at det bliver tryggere at dele viden, idet man som medarbejder har tillid til at man får noget igen, når man har hjulpet sin kollega. Indflydelse på tingenes gang er en anden positiv effekt af høj social kapital. I grupper med høj social kapital bliver flere mennesker potentielle ressourcepersoner, og man har relativt lettere ved at komme til orde over for andre i gruppen. Også øget solidaritet og hjælpsomhed kan ses som en positiv 21 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens 19 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Branchemiljørådet Finans/Offentligt Kontor og Administration (u.d.), Social Kapital inspiration og øvelser til lederen med personaleansvar, Arbejdsmiljøsekretariatet, s. 7 social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 29 Side 7 af 11

8 effekt af høj social kapital, hvilket helt naturligt fremmer samarbejdet i virksomheden. Med den høje sociale kapital følger simpelthen bedre samarbejdsrelationer i (ofte ubevidst) tillid til, at ens hjælpsomhed og jeg strækker mig lige lidt for dig -holdning bliver gengældt på et eller andet tidspunkt. I kølvandet opstår der ofte et mindre behov for kontrol og formel styring, idet mange opgaver løses gennem og ved hjælp af de uformelle relationer. Det giver altså god mening at forsøge at udvikle og udvide en virksomheds sociale kapital, fordi det på sin vis lader til at være en win-win situation. Medarbejderne kommer til at trives bedre og blive gladere i og med deres job, og virksomheden bliver mere effektiv og produktiv uanset om man producerer duppeditter til industriproduktion eller leverer borgerservice af forskellig art. Fokus på hele virksomheden Men da social kapital er en egenskab ved hele virksomheden, er det vigtigt at anerkende at relationsarbejde også potentielt kan involvere hele virksomheden; dvs. samtlige medarbejdere og ledere på alle niveauer. Dette illustreres af de tre begreber, bonding, bridging og linking, der på hver sin måde peger på relationer, der kan arbejdet målrettet med at optimere. Det betyder, at man både kan arbejde med tillid mellem medarbejdere internt i en afdeling eller mellem medarbejdere i to eller flere afdelinger, ligesom man kan arbejde med at tilliden til ledelsen vertikalt (nogen gange både fra medarbejder til mellemledelse, mellemledelse til topledelsen og medarbejder til topledelsen (se evt. modellen på side 4)). Men fordi den sociale kapital er en egenskab ved hele virksomheden, så giver det ingen mening udelukkende at lade medarbejderne i afdeling x arbejde med de samlende relationer, eller at gøre lederne i afdeling y mere bevidste om deres forbindende relationer. Det er en god start, men det må og skal involvere hele virksomheden for ikke at skabe undergrupperinger og skæve relationer andre steder i virksomheden, hvilket jo i sagens natur er skadeligt for den sociale kapital. Man bør simpelthen have et øje for, at relationsdannelse et sted i virksomheden har betydning for relationerne andre steder i virksomheden også. Hvilke kritikpunkter er der ved social kapital? Social kapital bliver generelt opfattet positivt og virksomheder med høj social kapital klarer sig da også bedre end andre virksomheder på snart sagt samtlige kendte målparametre (trivsel, indtjening, kundetilfredshed mv.) 23. Men der er flere kritikpunkter forbundet med social kapital. For det første kritiseres begrebet for at være et paraplybegreb; dvs. for at være alt for vagt og dermed uden reel forklaringskraft 24. Det er selvfølgelig mest et akademisk problem, men når et begreb er så bredt og altomfattende som social kapital-begrebet tilsyneladende er, så gør det det også svært at arbejde 23 Gylling Olesen. (mfl.) (2008), Virksomhedens social kapital hvidbog, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. ger-og-rapporter/hvidbog-socialkapital.pdf. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 18 Side 8 af 11

9 med i praksis. For hvad er så ikke social kapital? Og hvordan afgrænser vi det fx fra at arbejde med organisationskultur? Det er ikke så lige til, og det bedste råd er at bruge god tid på at definere for sig selv og virksomheden, hvor afgrænsningerne skal lægges og hvordan begrebet skal forstås og italesættes. Mere end mekanisk teambuilding For det andet kan det være svært for ledere og medarbejdere at se den sociale kapital, og det kommer derfor hurtigt til at få et fluffy skær. Udfordringen bliver i forlængelse heraf, at arbejdet med social kapital risikerer at få et meget instrumentelt præg, hvor der død og pine skal etableres tillidsfulde relationer og bedre samarbejde på fx teambuildingsdage for at ledere og konsulenter kan bevise at de arbejder med den sociale kapital. Men lige netop dette skaber ikke mere social kapital, måske endda tværtimod, da social kapital skabes over lang tid og gennem mange mere eller mindre formelle processer som i alt lige fra ledelsesmæssig kommunikation til muligheder for overlap mellem to vagthold og ikke igennem mekaniske ledelsesdikterede tiltag. Sådanne tiltag kan supplere, men de kan ikke stå alene. Relationer på skæv kurs Ligeledes kan dårlig ledelse føre til undergrupper og ekskluderende subkulturer og derigennem hæmme samarbejde med andre afdelinger i virksomheden. Fx kan alt for stærke samlende relationer i en afdeling i forhold til de andre to relationstyper medføre at man lukker sig mere om sig selv. Alt for stærke brobyggende relationer kan også være problematiske idet samarbejdet internt i en afdeling ikke prioriteres højt nok til fordel for fx faglige grupperinger på tværs af virksomheden. 25 Endelig vil alt for stærke forbindende relationer have tendens til at skabe en meget topstyret og centralistisk organisation, som de brobyggende og samlende relationer vil risikere at lide under. Sådanne uhensigtsmæssige relationer og grupperinger vil på sigt skade den sociale kapital og derfor er der behov for et konstant ledelsesmæssigt fokus på forudsætningerne for social kapital. Så trods dét at social kapital ikke kan forstås som en ledelsesteknologi eller et ledelsesværktøj i sig selv, er der behov for at passe og pleje de forskellige relationer kort sagt at lede og facilitere mulighederne for skabelsen af social kapital. Fokus på effektivitet Endeligt er det fejlagtigt at tro, at en høj social kapital automatisk medfører en positiv effekt (forstået som viden, indflydelse, produktivitet mv.). Fx kan den høje social kapital i en vennegruppe, ifølge Adler og Kwon (2002) sagtens anvendes til jobsøgning og rådgivning, men der er ingen garanti for at den sociale kapital virker, hvis vennegruppen ikke er i stand til at rådgive ordentligt, eller ikke kan anvise ledige stillinger eller potentielle jobs i eget netværk. Det handler med andre ord om at beskrive, hvad det er for en ønsket effekt arbejdet med den sociale kapital skal have, og så herefter hele tiden følge op de aktiviteter og tiltag der sættes i værk for at fremme den sociale kapital, så der hele tiden er hånd i hanke 25 Hasle, P. (m.fl) (2010), op.cit., s Side 9 af 11

10 med om indsatserne nu også har en effekt i forhold til det ønskede. For at social kapital skal give mening i en virksomheds- og organisationskultur skal det jo netop bidrage til at ledere og medarbejdere bliver bedre til at løse deres kerneopgave samtidigt med at der er en høj grad af trivsel. Det er således tydeligt at det ikke er nok at skabe (grobund for) og udbygge social kapital forskellige steder i virksomheden. Det er vigtigt samtidigt at vedligeholde den sociale kapital, for at den har sin berettigelse og får sin effekt 26. Hvordan arbejde med social kapital Ovenstående kritiske betragtninger bør ikke afskrække ledere og medarbejdere fra at gå i gang med at kigge nærmere på det sociale kapitalregnskab i virksomheden. Utallige undersøgelser viser som nævnt, at der er meget at vinde for både medarbejdere og bundlinje ved at skabe og sikre høj social kapital. Men det er samtidigt et aspekt af virksomhedens ledelse, der bør have stor bevågenhed akkurat ligesom andre væsentlige investeringer og indsatsområder. Videndeling gør det ikke alene At skabe teknologiske platforme for samarbejde og fysiske rum til videndeling er vigtige elementer for at øge samarbejdsevnen i virksomheden, men disse ting kan ifølge flere forskere ikke stå alene 27. Der skal også motiveres til øget samarbejde og der skal sættes 26 Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit.,. s Adler, P. & Kwon, S. (2002), op.cit., s. 35 menneskelige og kulturelle ressourcer af. Fx er det vigtigt, at medarbejderne oplever tillid og retfærdighed som en gennemgående tendens i virksomheden. Medarbejderne skal kunne have tillid til udmeldinger fra ledelsen og vice versa, og medarbejderne skal have tillid til hinanden. Denne tillid kan kun opbygges gennem lang tid, men ødelægges relativt hurtigt hvis den bliver misbrugt. Derfor skal konflikter tages op og søgt løses åbent og ordentligt og man skal turde give ansvar til hinanden. Beslutningsprocesser skal være retfærdige og gennemskuelige, og der skal gives tilbagemeldinger og forklaringer på forskellige dispositioner. Dette, sammen med legitime muligheder for at komme til orde også med kritik er med til at højne oplevelsen af retfærdighed i virksomheden. Samlet set giver det de bedste betingelser for en god og konstruktiv samarbejdskultur. Ledelsen skal også have både de samlende, de brobyggende og de forbindende relationer for øje for at få en afbalanceret organisation uden ekskluderende, selvtilstrækkelige og/eller centralistiske karakteristika. Lakmusprøven er der plads til et sværdslag? Endelig er det vigtigt at anerkende, at social kapital er en egenskab ved hele virksomheden. Det betyder, at hele virksomheden skal tages i ed og inddrages i udviklingen og vedligeholdelsen af kapitalen på kontoen også selv om det ikke altid lader sig gøre uden sværdslag. Der vil altid være forskellige ønsker og behov i organisationen alt efter hvilken position man indtager, og disse skal anerkendes som legitime. Håndteringen af sådanne interessemodsætninger kan og bør Side 10 af 11

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation

Social kapital. Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Social kapital Mål: Deltagerne får viden om social kapital, og ideer til hvordan det kan bruges i egen organisation Hvad er det? Test Hvad kan man med social kapital? Hvad kan vi bruge det til i egen organisation?

Læs mere

Social kapital en ressource det er værd at kende

Social kapital en ressource det er værd at kende Social kapital en ressource det er værd at kende PIONER-projektet Områdeseminarer efterår 2012 S ht, Grontmij A/S Copyrigh Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

[Udvikling af social kapital i teori og praksis]

[Udvikling af social kapital i teori og praksis] [Udvikling af social kapital i teori og praksis] Af chefkonsulent Jonas Sprogøe, cand. mag. og ph.d. Denne artikel er et forsøg på at komme med input til hvordan man kan arbejde med social kapital. Med

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende

TekSam temadag. Social kapital - en ressource det er værd at kende TekSam temadag Social kapital - en ressource det er værd at kende SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE I BAR Tirsdag d. 27. maj 2014 Ålborg Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Social kapital en ressource, der er værd at kende

Social kapital en ressource, der er værd at kende Social kapital en ressource, der er værd at kende Teknologisk Institut 3. Laboratorium 12. januar 2012 Jon Ranheimsæter Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hospitaler under nedskæring 2 hospitaler med 24

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL

FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL FREDERICIA KOMMUNE TEMADAG KONFLIKTHÅNDTERING, TRIVSEL OG SOCIAL KAPITAL PROGRAM 13.00 Velkomst ved Fredericia Kommune og program 13.15 Oplæg om konflikthåndtering og social kapital v/ Dorthe Jensen og

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde

Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af

Guide SOCIALE KAPITAL. virksomhedens. til undersøgelse af Guide til undersøgelse af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Undersøg den sociale kapital 4 Hvad er social kapital? 5 Hvorfor undersøge social kapital? 5 Flere dimensioner af social kapital 7 Sådan

Læs mere

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne

Ledelse og social kapital. AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Ledelse og social kapital AM2011, Workshop 117 Mads Kristoffer Lund, Arbejdsmiljøsekretariatet Signe Tønnesen, Lederne Tune ind! Rejs jer op og placer jer i rummet efter, hvor meget I allerede ved om social

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke?

Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Relationel koordinering og social kapital to alen ud af ét stykke? Workshop A Odense Congress Center, den 12.05.2014 v/ cand.psych., ph.d. og Arbejdslivsforsker Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk PROGRAM

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN

PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN PSYKISK ARBEJDSMILJØ MED AFSÆT I KERNEOPGAVEN K E R N E O P G AV E N O G DET P S YKISKE AR B E J D S M I L J Ø 2 4. M A RT S, 2 0 1 5 O L E H. S Ø R E N S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N

Læs mere

De 3 fluer og de tre diamanter

De 3 fluer og de tre diamanter Oplæg og drøftelse for DSR Silkeborg 24. januar 2013 v. Michael Munch-Hansen Århus 29.januar 2013 v. Michael Martini Jørgensen Herning 5. februar 2013 v. Michael Munch-Hansen De 3 fluer og de tre diamanter

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis

Agenda. Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Agenda Region Nordjylland kort fortalt Tilfredshed i Region Nordjylland Social kapital i Region Nordjylland Eksempler fra praksis Region Nordjylland - med kommuner 7.933,32 km² 579.829 indbyggere 11 kommuner

Læs mere

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL

LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL LEDELSE MED SOCIAL KAPITAL Henrik Melbye Madsen, Gitte Plougmann, Hans Old Jensen, Charlotte Lindegaard Hansen Udfordringen At finde et koncept, hvor effektivitet og produktivitet hænger positivt sammen

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave

Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave Diplomuddannelse for FTR/TR i den offentlige sektor - med særlig fokus på sundhedsområdet Professionshøjskolen Metropol Juni 2011 Sammenhæng mellem sygefravær, ledelse og social kapital Afgangsprojektopgave

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG

SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG SOCIAL KAPITAL EN FÆLLES SAG TRIVSEL HAR POSITIV EFFEKT PÅ BUNDLINJEN Arbejdspladsernes sociale kapital handler om, hvordan man fungerer sammen på arbejdspladsen. Det interessante er, at man kan påvise

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Fra sidevogn til kerneopgave

Fra sidevogn til kerneopgave Fra sidevogn til kerneopgave Kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø BAR SOSU på Nyborg Strand Onsdag d. 25. marts 2015 Eva Thoft eth@teamarbejdsliv.dk 0045 2091 7417 KERNEOPGAVE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Social kapital rig på rela0oner

Social kapital rig på rela0oner Social kapital rig på rela0oner Hvordan kan man styrke virksomhedens sociale kapital? FIUs Udviklingsenhed Hvordan styrkes den sociale kapital? 1.Find diamanterne 2. Sæt fokus på kerneopgaven Fælles opgaveløsning

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011

Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Kunne vi bare få lov til at passe vores arbejde? Ole H. Sørensen Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø TekSams årsdag 2011 Disposition Kerneopgaven og mening Tillid Indflydelse

Læs mere

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014

Social kapital på spil. Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social kapital på spil Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 11. November 2014 Social Kapital på Spil Et læringsspiltil bedre samarbejde og kvalitet i det daglige arbejde. Spillet er kendetegnet ved at

Læs mere

Virksomhedens sociale kapital

Virksomhedens sociale kapital Virksomhedens sociale kapital TEKSAM årsdag Onsdag d. 7. oktober 2009 Odense Congress Center Seniorforsker, Ph.D. Danmark kan noget særligt med mennesker I samfundet som helhed og på arbejdspladsen Den

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Social kapital har i stigende grad vundet

Social kapital har i stigende grad vundet Debat Social kapital i hierarkiske organisationer Jonas Sprogøe Denne debatartikel beskriver hvordan arbejdet med social kapital i Sydsjælland og Lolland-Falsters Politikreds har udfordret den hierarkiske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015 Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Roskilde den 15. januar 2015 Program: 12.30-13.00 Registrering og let frokost (Sanwich, øl og vand) 13.00-13.15 Velkomst v/teksam 13.15-13.45

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Vi arbejder med social kapital

Vi arbejder med social kapital Vi arbejder med social kapital R e t FÆR DIgHeD I D KERNE OPGAVEN SamaRbejDe I L L t Vores kerneopgave er uddannelse. Hotel- og Restaurantskolens mission og vision er: Vi er her for elevernes skyld Vi

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting?

MBTI 4 dimensioner. Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert. Hvordan får du information og finder ud af ting? MBTI 4 dimensioner Hvad foretrækker du at rette din opmærksomhed mod? Ekstrovert Introvert Hvordan får du information og finder ud af ting? Sansning Intuition Hvordan træffer du afgørelser eller beslutter

Læs mere

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne!

Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Tænk struktureret kompetenceudvikling for at skabe ejerskab og motivation hos medarbejderne! Med Service Desken i førersædet! IT chef Lise Wormstrup Onsdag den 29. oktober 2008 Agenda Kort om it-afdelingen

Læs mere

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation

Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (103 besvarelser ud af 111 mulige) Præsentation Sammenfatning af undersøgelsens resultater 100 Arbejdsmarkedet generelt (EEI DK 14) Tolkning

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Fra medarbejderinvolvering til udvikling i fællesskab. Peter Hasle Arbejdsmiljøkonferencen D. 20. oktober 2008 Hotel Nyborg Strand

Fra medarbejderinvolvering til udvikling i fællesskab. Peter Hasle Arbejdsmiljøkonferencen D. 20. oktober 2008 Hotel Nyborg Strand Fra medarbejderinvolvering til udvikling i fællesskab Arbejdsmiljøkonferencen D. 20. oktober 2008 Hotel Nyborg Strand To centrale påstande: 1. Dogmet om medarbejderinvolvering bliver i praksis til et forsøg

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest

Social kapital. - en værktøjskasse. Hospitalsenheden Vest Social kapital - en værktøjskasse Hospitalsenheden Vest Staben, HR December 2012 Indholdsfortegnelse 1 Social kapital...3 1.1 Hvorfor arbejde med social kapital?...3 1.2 Social kapital Hvad består det

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE

J Marselisbors ODEIMSE KOM M UNE ODEIMSE KOM M UNE Ejendom / Team NØ FAKTA GENEREL Overordnet set formår enheden hverken at opstille en klar målsætning eller konkrete delmål. Dertil kommer, at enheden ikke beskriver sine aktiviteter eller

Læs mere