Virksomhedsplan 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan 2012"

Transkript

1 Virksomhedsplan 2012

2 Virksomhedsplanen er udarbejdet af medarbejderne ved Århus Produktionsskole i 2011 Virksomhedsplan side 3

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Del 1: Mission, vision og fundament Forord...4 Mission, vision og fundament...4 Århus Produktionsskoles mission...4 Århus Produktionsskoles vision...4 Værdigrundlag for alle aktiviteter på Århus Produktionsskole Anerkendelse Mangfoldighed Trivsel Viden Refleksion Dokumentation og evaluering Kreativitet og innovation Bæredygtighed...9 Del 2: Organisation...11 Værdibaseret ledelse...11 Organisationens formelle led...11 De pædagogiske team...12 Skolens finansielle grundlag...13 Administration...13 It-strategi eller en digital understøttelse af dagligdagen...14 Del 3: Teori...15 Pædagogisk tænkning og læringssyn...15 Værkstedernes teoretiske afsæt...15 Praksisfællesskab...16 Den reflekterende praktiker...16 Almenundervisningens teoretiske afsæt...17 Indholdsfortegnelse side 4

4 Indholdsfortegnelse Vejledningens teoretiske afsæt...18 Opsamling...18 Del 4: Praksis Hvordan arbejder lærerne med at understøtte skolens mission?...19 Hvordan understøtter du elevernes nysgerrighed?...19 Hvordan understøtter du elevernes ansvarlighed?...20 Hvordan understøtter du elevernes engagement?...21 Hvordan understøtter du elevernes refleksion?...22 Hvordan samarbejder du med eleverne om at styrke deres faglighed og almene kompetencer? Hvordan samarbejder du med eleverne om at udvikle deres lyst til og mod på læring?...24 Hvordan samarbejder du med eleverne om at gøre dem klar til uddannelse? Almenundervisning i praksis Vejledning i praksis Alment dannende aktiviteter og projekter...28 Projektoversigt Fastholdelse og udslusning...29 Indslusning introduktionskursus og forløbsplaner...29 Eksternt samarbejde...30 Udslusning...30 Del 5: Strategi, fokuspunkter og status...31 Indledning...31 Strategiudvikling på ÅPS...31 Udvikling af og arbejdet med fokuspunkter...31 Indsatsteorien...31 Status - evaluering af forgående år...32 Fokuspunkter for Indholdsfortegnelse side 5

5 Mission, vision og fundament Del 1 Forord Århus Produktionsskole (ÅPS) er en selvejende institution, der er etableret i overensstemmelse med lov om produktionsskoler. Århus Produktionsskole er et værkstedsbaseret undervisnings- og vejledningstilbud til unge årige, der endnu ikke har formået at gennemføre en ungdomsuddannelse. Århus Produktionsskole er en skole med håndværksbaserede værksteder samt kreative, musiske og mere projektorienterede værksteder. Århus Produktionsskole bestræber sig på at have en inkluderende tilgang til de forskellige nationaliteter og kulturer, der er på skolen. Kulturmødet er centralt på Århus Produktionsskole. Formålet med virksomhedsplanen for Århus Produktionsskole er, som beskrevet i produktionsskoleloven, at synliggøre bestyrelsens plan med skolens virksomhed. Ud over den lovbestemte beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden omfatter virksom hedsplanen Århus Produktionsskoles mission, vision og fundament samt uddybende beskrivelser af skolens værksteder og dokumentationsformer. Virksomhedsplanen giver dermed et bredt dækkende billede af skolen generelt og aktuelt for året. Virksomhedsplanen er tænkt som et informativt redskab, der kan bruges internt og eksternt af ansatte, elever, forældre, vejledere, samarbejdspartnere, lovgivende myndigheder samt andre interesserede. I virksomhedsplanens Del 1 beskrives mission, vision og fundament for skolens overordnede virksomhed. I virksomhedsplanens Del 2 beskrives skolens formelle organisation. I virksomhedsplanens Del 3 beskrives skolens teoretiske afsæt. De tre dele revideres med passende intervaller dog mindst hvert tiende år. I virksomhedens Del 4 beskrives praksis. Denne del revideres mindst hvert tredje år. I virksomhedsplanens Del 5 beskrives strategi, fokuspunkter og status. Denne del revideres årligt. Mission, vision og fundament Medarbejdere, ledelse og bestyrelse har sammen formuleret følgende grundlag for skolens arbejde med kerneydelsen. Århus Produktionsskoles mission På Århus Produktionsskole er det vigtigt for os: at understøtte og skabe rum for elevernes nysgerrighed, ansvarlighed, engagement og refleksion at eleverne arbejder målrettet på at styrke deres faglige og almene kompetencer at samarbejde med eleverne om at udvikle deres glæde ved, lyst til og mod på læring, så de kan blive klar til uddannelse og til at tage del i et moderne, demokratisk samfund Århus Produktionsskoles vision Århus Produktionsskole vil være spydspids. Det betyder: at vi udfordrer os selv og eleverne til at arbejde innovativt med vores lærings- og arbejdsmiljø at vi definerer, udøver og formidler en pæda gogisk praksis, der markant øger elevernes tro på sig selv og inspirerer andre organisationer Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 6

6 Værdigrundlag for alle aktiviteter på Århus Produktionsskole Århus Produktionsskole arbejder ud fra otte centrale begreber og tilgange, der tilsammen udgør skolens fundament: anerkendelse mangfoldighed trivsel viden refleksion dokumentation og evaluering innovation og kreativitet bæredygtighed 1. Anerkendelse Vi definerer anerkendelse som evnen til empatisk at møde et andet menneske, hvor det er, sådan at det bliver og oplever sig set, hørt og forstået. Det betyder, at vi anerkender den anden som værende gyldig. Anerkendelse er for os en grundlæggende tilgang til at omgås hinanden som mennesker. For at anerkende andre, skal man anerkende sig selv som et menneske, der konstant arbejder med at opnå større selvforståelse. Anerkendelse skal ikke fungere som en kritikløs handlemåde, og anerkendelse er derfor ikke det samme som ros. Den anerkendende tilgang bygger på en vis mængde autenticitet, ubetingethed og mentalt overskud (generøsitet) til at give konstruktiv kritik og til at respektere det andet menneske. Vi arbejder anerkendende, fordi vi mener, at eleverne vokser af at opleve sig set, hørt og forstået, både individuelt og i kraft af fællesskabet. Med vokse mener vi, at eleverne bliver mere nysgerrige, ansvarlige, engagerede og reflekterende, og at de udvikler glæde ved, lyst til og mod på læring. Vi ønsker, at de vokser såvel personligt og socialt som fagligt. Jo mere, vi som ansatte i-tale-sætter de succeser, vi kan få øje på, og jo mere vi anerkender den anstrengelse, indsats og gøren-sig-umage, der ligger bag, desto mere vil eleverne vokse. Det er vigtigt for os at påpege, at hvis noget ikke fungerer, skal vi fortsat i-tale-sætte det, men vi skal sige det på en aner kendende, konstruktiv og respektfuld måde. I praksis betyder anerkendelse på ÅPS: at vi i-tale-sætter, at der er forskel på det, en person er, og det en person gør at vi ser den enkelte som et unikt individ, der bidrager til fællesskabet med sine særlige kvalifikationer. Den enkelte bidrager med det, han eller hun kan, og det er det udgangspunkt, vi tager afsæt i at vi som medarbejdere og elever ikke skal stille os tilfredse med udgangspunktet, men at vi bør stile efter at udvikle os i positiv retning. Herved forstår vi, at vi med tiden skal udvikle os i retning af at kunne bidrage med mere og på et højere niveau end udgangspunktet at vi er i løbende dialog om udviklingspotentialer, dvs, at vi i-tale-sætter, hvad vi som med arbejdere og elever skal arbejde med og blive bedre til, men også hvad der fungerer, og hvad vi er gode til at vi som medarbejdere leder efter og understøtter elevernes styrker frem for at fokusere på deres svagheder at vi efter ansættelse af nye medarbejdere vil introducere disse til ÅPS forståelse for og hold ning til anerkendelse 2. Mangfoldighed Vi definerer mangfoldighed som frugtbar forskellig hed. Mangfoldighed er for os, at vi anerkender forskellige elevgrupper, medarbejdergrupper, pædagogikker, professionsfagligheder og organiseringer. Som skole er vi bevidst om mangfoldighedens muligheder og begrænsninger, og vi ønsker at udnytte forskelligheden dynamisk og produktivt. Målet er at inkludere og respektere de forskellige holdninger og værdier, Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 7

7 så de kan bidrage til skolens fremtidige udvikling. Holdninger, værdier og handlinger må ikke være i konflikt med et positivt og anerkendende menneske syn og skabelsen af et forpligtende fællesskab. I praksis betyder mangfoldighed på ÅPS: at den enkelte elev skal kunne indgå hensigtsmæssigt i et forpligtende fællesskab inden for overskuelig tid at vi gerne vil rumme flest mulige elever, men at faglærerne har en forpligtelse til at sige til og fra for at bevare mangfoldigheden på værkstedet at medarbejdere skal arbejde efter skolens fælles mission, vision og fundament og bidrage til skolens fremtidige udvikling at elever og medarbejdere med et misbrug, der ikke skader det forpligtende fællesskab kan gå på skolen, såfremt de indvilger i at gå i behand ling at elever efter en indkøringsperiode skal kunne magte at være på skolen 32,5 timer om ugen. Længden af denne indkøringsperiode er individuel og fastsættes i samarbejde mellem faglærer og vejleder at elever ikke kan gå på skolen, hvis de insisterer på at bære burka/niqab i undervisningen at vi på ÅPS vil have en bevidsthed om forskellige pædagogiske tilgange og metoder i vores praksis at vi ikke ønsker nedladende, afstraffende og krænkende pædagogik at vi som medarbejdere er bevidste om, at vi arbejder på en produktionsskole og derfor er åbne, imødekommende og anvisende i vores kontakt med eleverne 3. Trivsel Vi definerer trivsel som et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Trivsel er for os kendetegnet ved seks centrale faktorer: indflydelse, mening i arbejdet, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav. Disse faktorer omtales som de seks guldkorn (inspireret af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø). ÅPS har desuden en særskilt person alepolitik. I praksis betyder trivsel på ÅPS: at elever og medarbejdere har mulighed for indflydelse på eget arbejde og de betingelser, det foregår under. Det kan være, hvem de arbejder sammen med, valg af redskaber/procedurer eller arbejdets tilrettelæggelse at der er mening i arbejdet, så opgaverne er relevante og differentierede i forhold til den enkelte elev og medarbejder. Elever skal kunne se, hvordan dét, de selv laver, har sammenhæng med det samlede produkt. Det er også sådan, at arbejdet har en mening ud over selve det at tjene penge at der skal være forudsigelighed for eleverne, så de ved, hvad de skal lave i løbet af dagen og ugen. Forudsigelighed handler om at få de relevante informationer på det rigtige tidspunkt. Det vigtige her er at undgå uvished og ængstelse. Behovet for og graden af forudsigelighed og struktur er individuel. Det er dog ikke men ingen, at man skal kunne forudsige alle detaljerne i dagligdagen, men blot de store linjer at social støtte skabes i arbejdet med den gode relation til eleven gennem den autentiske produktion på værkstedet og ved at kontakte den enkelte elev mindst en gang om dagen - også dem, som er fraværende. Støtte kan være både praktisk og psykologisk. Det vigtige er, at den kommer på det tidspunkt, hvor der er behov for den. Vi skal som medarbejdere turde reagere på bekymringer i forhold til den enkelte elev og i forhold til kolleger at vi belønner elever og medarbejdere i forhold til deres indsats. Belønning kan for eksempel være anseelse, påskønnelse og udviklingsmuligheder. Det vigtige er, at belønningen har betydning for den enkelte elev eller medarbejder at vi dagligt stiller krav, der udfordrer eleven i nærmeste udviklingszone. Kravene i arbejdet skal både være kvantitative og kvalitative. Det betyder, at man hverken skal have for meget at lave eller for lidt, og at kravene er tilpasset den Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 8

8 enkelte. Arbejdet skal udfordre den enkelte elev og i mange tilfælde være lidt for svært. Endelig skal kravene være klare, og den enkelte elev skal altid vide, hvornår arbejdet er udført godt nok 4. Viden Vi definerer viden som en bearbejdning og anerkendelse af en informations værdi. Når et individ gør sig erfaringer på baggrund af erkendt viden, bliver denne viden i individet betragtet som det der virker og vil blive brugt i fremtidige tilsvarende situationer. Viden er det grundlæggende afsæt for handling. Viden er for os, hvad der virker i opgaven med at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Viden er for os ligeledes det, vi får ud af at evaluere. I vores pædagogiske arbejde tilstræber vi at arbejde evidensbaseret og ikke ud fra en mavefornemmelse.»på F16 er det elevernes egne ambitioner, der bliver tændt og ikke voksnes tanker om, hvad der ville være et fint, interessant, nydeligt og pænt kulturprojekt at lave.«anna Margrethe Andersen, faglærer på F16 Vi ønsker at finde viden, hvor den er, ved at forpligte os til at videndele med kolleger, ved at tage ud af huset, lære og lade os inspirere og begejstre af andre samt at gøre brug af videncentre og forskning. Alt dette gør vi for at sikre, at det, vi sætter i værk, har den tilsigtede effekt. Vi bruger denne viden aktivt, og vi redegør og argumenterer for vores pædagogik i forløbsplanen og for hinanden. Vi opdaterer vores faglige viden ved at deltage i efteruddannelse/kurser og ved at videndele med andre i vores netværk. Det kan være ved at sparre med andre produktionsskolelærere inden for ens arbejdsområde (deltage i branchemøder), besøge andre produktionsskoler, komme i virksomhedspraktik mv. I praksis betyder viden på ÅPS: at alle pædagogiske medarbejdere med jævne mellemrum har pligt og ret til at dygtiggøre sig såvel fagligt som pædagogisk. Dette under hensyntagen til, at dagligdagen skal hænge sammen i resten af organisationen at vi arbejder bevidst og struktureret med at reflektere over, beskrive og evaluere vores indsats, og at vi videndeler med hinanden at vi gør brug af videncentre, forskning m.m. for at sikre, at det, vi gør, har den ønskede effekt at vi videndeler, samtidig med at vi er bevidste om, at alle ikke skal vide alt at nye lærere skal deltage i Produktionsskoleforeningens Pædagogiske Grundkursus modul 1 at medarbejdere, der har været på ÅPS i fem år, skal deltage i Produktionsskoleforeningens Pædagogiske Grundkursus modul 2 at medarbejdere og elever med jævne mellemrum skal ud at se andre værksteder end deres eget at medarbejdere, der har deltaget i temadage, kurser, informationsmøder eller lignende arran gementer, har pligt til at formidle mindst tre punkter fra arrangementet til sit team 5. Refleksion Vi definerer refleksion som eftertanke og nyvurdering. At reflektere betyder at være kritisk over for sig selv i forhold til sine omgivelser samt over fortidige, nuværende og fremtidige situationer og handlinger. Vi mener, at refleksion er en vigtig evne at have og træne, fordi læringen om os selv bliver mere og mere påtrængende i det senmoderne samfund. En forudsætning for at kunne træffe meningsfulde valg er at forstå egne reaktioner, tilbøjeligheder og præferencer, samt at kende sine stærke og svage sider. Refleksion er således at deltage i styringen af sit eget livsforløb. Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 9

9 Hvis erfaringer skal blive til læring, skal de bearbejdes. Det vil sige, at vi skal reflektere over vores handlinger. Vi ønsker at udvikle os som reflek terende praktikere, som lader os undre, og som formu lerer denne undren til et problem eller en udfordring. Herefter laver vi som reflekterende praktikere en løsningsstrategi for at kunne handle. Efter vi har handlet, evaluerer vi. Vi ønsker at understøtte den enkelte elev i samme bevægelse. I praksis betyder refleksion på ÅPS: at vi understøtter den enkelte elevs mulighed for at deltage i styringen af eget liv ved at arbejde målrettet med, at de reflekterer. Eleverne skal tænke over, hvad de vil, og hvorfor de vil det i forhold til at gå på skolen og i forhold til deres videre uddannelse at vi understøtter eleverne i at tænke over og i at nyvurdere deres interaktion med andre at vi som medarbejdere forpligter os til at tænke over og at nyvurdere de enkelte aktiviteter, vi udfører sammen med eleverne i forhold til skolens mission, vision og fundament at vi er bevidste om at sætte refleksioner i gang hos eleverne. Disse refleksioner skal tilskynde til, at eleverne tænker over, hvad de gør, hvordan de gør det, og hvorfor de gør det. Til at sætte refleksioner i gang anvender vi på ÅPS evalueringsredskaber som Real Kompetence Afklaring, MIDAS - de mange intelligenser, Korsørtavlen, læringsstile og mentoring at vi som medarbejdere jævnligt nyvurderer vores egen praksis og pædagogiske tilgang f.eks. ved at deltage i kollegial supervision 6. Dokumentation og evaluering Vi definerer dokumentation som en form for bevis. Dokumentation omfatter enhver form for faktuelt materiale, som er beskrivelser, redegørelser, rapporter, statistik, forskning og cases. Dokumentation kan være på skrift, i lyd, på film eller i billeder. Vi definerer evaluering som det at standse op midt i eller efter sine gøremål og vurdere, om resultaterne står i et fornuftigt forhold til hensigt og anstrengelser. Dokumentation er for os et vigtigt redskab til at kunne gøre nyttig viden tilgængelig for andre, som kan have gavn af det. Dokumentation gør os i stand til at huske både som medarbejdere og som organisation. Derfor har vi som medarbejdere pligt til at dokumentere og evaluere større projekter. Elever, der har gennemført et produktionsskoleforløb, skal have mulighed for at få et bevis på deres deltagelseskompetencer. Vi definerer deltagelseskompetence som de personlige, sociale og faglige kompetencer, eleven viser i det forpligtende praksisfællesskab, hvor der netop stilles krav om aktiv deltagelse og medvirken. Kompetencebeviset skal beskrive de kompetencer, der knytter sig til denne deltagelse. Evaluering er for os et integreret element i skolens dagligdag. Evaluering skal være systematisk og indeholde en vurdering af, hvad er vigtigt. Den skal være målrettet og skal være noget, vi lærer af. I praksis betyder dokumentation og evaluering på ÅPS: at vi dokumenterer den enkelte elevs progression ved hjælp af RKA og notater fra afholdte samtaler at vi dokumenterer elevers deltagelseskompetence i forløbsplanen og kompetencebeviset at vi udarbejder et kompetencebevis for elever, som har været på skolen i mindst tre måneder at vi forpligter hinanden til at dokumentere og evaluere nye tiltag, projekter, events mv. og an vende SMART modellen eller indsatsteorien med henblik på at kvalificere dokumentationen og evalueringen at vi evaluerer større arrangementer som hytteture, projektuger, fester, events og sikkerhedsdage at vi udvikler en systematiseret evaluering, der inddrager eleverne i de sammenhænge de indgår i, og som de kan lære noget af. Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 10

10 7. Kreativitet og innovation Vi definerer kreativitet som udvikling af nye og værdifulde ideer samt deres relation til praksis (inspireret af Kjeld Fredens). Kreativitet er for os evnen til at få ideer, evnen til at vurdere værdien og holdbarheden af disse ideer samt evnen til at føre dem ud i livet. Kreativitet er ligeledes evnen til at kombinere kendte ting, ord, begreber eller ny viden på en ny måde og bragt i anvendelse i en ny kombination og sammenhæng. Faglighed og viden er en forudsætning for kreativitet. Vi definerer innovation som nytænkning og som et resultat af bevidste planer og aktiviteter. Innovation er for os således et resultat af systematiseret kreativitet, og innovation er fornyelse eller væsentlig forbedring af processer, produktioner eller organiseringer. Denne fornyelse eller forbedring skal være til glæde for andre. I praksis betyder innovation og kreativitet på ÅPS: at vi støtter eleverne i at tilegne sig viden og nødvendige kvalifikationer i forhold til at kunne mestre idéudvikling at vi som medarbejdere understøtter eleverne i at turde udtænke egne ideer. ÅPS skal ligeledes være et rum med plads til at udvikle elevernes evner til at betragte udfordringer og problemstillinger fra utraditionelle synsvinkler, ligesom eleverne skal opfordres til at bryde tankebaner at vi som medarbejdere samarbejder med den enkelte elev om at arbejde målrettet med egne ideer, så de kan udmønte sig i konkrete tiltag, aktiviteter og produktioner at vi som medarbejdere forpligter os til løbende at opsøge ny viden og til at udvikle vores faglig hed, eksempelvis ved praktikker i andre organisationer/ virksomheder, kurser, besøg på uddannelsessteder, udlandsophold, interne praktikker og del tagelse i eksterne workshops at vi som medarbejdere skal ville og turde gå nye veje at nye ideer og tanker skal begrundes fagligt, inden de realiseres. Det skal være tydeligt, at nye tiltag er til glæde for andre, og de skal ligeledes kvalificeres inden for de rammer, som er udstukket i ÅPS mission og vision. Såfremt nye tiltag har direkte indflydelse på andre dele af organisationen, skal konsekvenserne frem lægges og diskuteres inden opstart. Efterfølgende er man som idé-mager ligeledes forpligtet til at evaluere effekten af de gennemførte fornyelser at vi som medarbejdere forpligter os til at se på muligheder og til at forholde os konstruktivt til nye udfordringer, hvis vore kolleger fremlægger forslag til innovation 8. Bæredygtighed Vi definerer bæredygtighed som en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (inspireret af Brundtlandrapporten). Bæredygtighed er for os et begreb, der skal forstås i forhold til det miljø, der omgiver os. Vores adfærd Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 11

11 har miljømæssige og ressourcemæssige konsekvenser, og vi vil som skole bidrage til, at eleverne får en konkret forståelse af dette. Bæredygtighed er for os således en jordnær, konkret daglig praksis, hvor vi som medarbejdere kontinuerligt har fokus på, hvorledes det daglige forbrug kan og bør begrænses. I praksis betyder bæredygtighed på ÅPS: at såvel medarbejdere som elever, der har ærinder i byen, har mulighed for at udføre disse på cykel eller til bens. ÅPS forpligter sig til at stille cykler, cykelvogne, tasker og hjelme til rådighed, så ovenstående kan realiseres, ligesom antallet af cykler forøges, såfremt der opstår behov for det at vi som medarbejdere fremstår som gode eksempler i hverdagens praksis, eksem pelvis ved at slukke for lyset, når vi forlader rum, undlade stand by -funktioner på elektroniske apparater og ved kontinuerligt at i-tale-sætte overforbrug at vi sorterer vores affald i metal, papir og pap, batterier og glas i de dertil opstillede beholdere, og at alle elever og medarbejdere instrueres i det at vi i køkkenet ikke anvender engangsservice eller sølvpapir, ligesom vi bestræber os på at an vende årstidens friske råvarer at vi som faglærere er i løbende dialog med eleverne om det konkrete forbrug på de enkelte værksteder og om mulighederne for at begrænse dette at alle rengøringsmidler er miljømærkede, ligesom vi løbende har fokus på at nedsætte forbruget af rengøringsmidler at vi ved nyanskaffelser af elektroniske apparater prioriterer lavt energiforbrug at vi har et årligt fællesarrangement, hvor bæredygtighed er på dagsordenen at vi løbende gennemgår skolens samlede energiforbrug og affaldshåndtering, og at vi kontinuerligt opsøger ny viden om mulighederne for forbedringer og justeringer. Vi har ligeledes fokus på mulighederne for at omstille skolen som helhed til vedvarende energi at vi som medarbejdere har fokus på og i-tale-sætter, at lokale handlinger har globale konsekvenser Virksomhedsplan for Århus Produktionsskole, Del 1 side 12

12 Organisation Del 2 overskrift Værdibaseret ledelse ÅPS opfatter sig selv som en organisation med værdibaseret ledelse. Organisationen hviler på et fælles værdigrundlag, som giver medarbejderne mulighed for at handle i tråd med de fælles retningslinier i unikke situationer og problemstillinger, hvor det er umuligt at opstille regler for hvert enkelt tilfælde. For eksempel i situationer, som er præget af en eller anden grad af handletvang, og hvor der er tale om et her-og-nu-skøn. Via et fælles værdisæt mindskes usikkerheden hos medarbejderne i daglige handlingssituationer, og organisationen mindsker omfanget af løsninger, hvor det er den enkelte med arbejders holdninger og værdier, der udgør beslutningsgrundlaget. En af kerneantagelserne i konceptet om værdibaseret ledelse er, at de forskellige værdibaserede forventninger, som eksisterer hos parter i organisationen, skal afstemmes og udmøntes i fælles krav i forbindelse med beslutninger og handlinger på organisationens vegne. En anden kerneantagelse er, at hvis den værdibaserede ledelse skal fungere, er det nødvendigt, at værdierne implementeres og udgør en del af beslutningsgrundlaget i dagligdagen. Det er ikke nok med handlingsplaner og løsninger, som udelukkende eksisterer på papiret. Følgende formelle dokumenter danner grundlag for skolens virksomhed: Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler Århus Produktionsskoles vedtægter Bestyrelsens forretningsorden Århus Produktionsskoles virksomhedsplan Overenskomst for ledere og lærere på produktionsskoler Desuden forholder skolen sig til Produktionsskoleforeningens to publikationer Produktionsskolediskursen og Charter for de danske Produktionsskoler. Organisationens formelle led Organisationsdiagrammet (Figur 1) er udtryk for, at Århus Produktionsskole er en dialogbaseret organisation med lavt hierarki. Adminstration Team Håndværk Værksted Vejledning Alm. underv. Bestyrelse Ledelse SISU Kordineringsgruppe Design & Service Team Værksted Vejledning Alm. undev. Kreativt Team Værksted Vejledning Alm. underv. Serviceteam Figur 1: Organisationsdiagram for Århus Produktionsskole Den overordnede ledelse af skolen varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst fem. De lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret. I Århus Produktionsskoles bestyrelse sidder p.t. repræsentanter fra Aarhus Tech, Aarhus Købmandsskole, Byrådet (en repræsentant fra Enheds listen, en fra Dansk Folkeparti og en fra Radikale Venstre), Dansk Arbejdsgiverforening og en repræsentant fra LO. Skolen er repræsenteret ved forstanderen, viceforstanderen, den regnskabsansvarlige, en elev fra deltagerrådet, tillidsmanden samt en sekretær. Der afholdes cirka seks bestyrelsesmøder om året, hvor de overordnede retningslinjer for Århus Produktionsskole fastlægges. Skolens daglige ledelse varetages af forstanderen og viceforstanderen. Forstanderen har det overordnede pædagogiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige og admini strative ansvar. Organisation, Del 2 side 13

13 Viceforstanderen har det daglige pædagogiske og vejledningsmæssige ansvar. Desuden varetager en regnskabsansvarlig den økonomiske/administrative ledelse sammen med forstanderen. Der holdes ledelsesmøde af to timers varighed én gang ugentligt. Desuden holdes heldagsledelsesmøder seks gange om året. Underviserne har det faglige, pædagogiske, produktionsmæssige, sikkerhedsmæssige og økonomiske Skolen er organiseret i tre ligeværdige pædagogiske team samt et ledelsesteam (forstander og viceforstander) og et serviceteam (rengøringspersonale samt en chauffør). De pædagogiske team Skolens almenlærere, vejledere og administrative personale er fordelt på de forskellige pædagogiske team. Team håndværk Kreativt Team Design- og Service Team Træværksted Metalværksted Bygge-Service-værksted Køkkenværksted Modtagelsesklasse FotoGrafisk værksted Teaterværksted Musikværksted Filmværksted (Potemkin) Projektværksted (F16) Sy og Design-værksted Receptionsværksted Social- og Sundhedsværksted/service (Care) ansvar for de enkelte værksteder. Vejlederne har i samarbejde med faglærerne ansvaret for den daglige personlige og sociale vejledning af skolens elever. Vejlederne varetager endvidere den uddannelses- og erhvervsmæssige vejledning. Alle ansatte har ansvaret for, at den praktiske afvikling af daglig dagen sker i overensstemmelse med skolens formelle grundlag. SISU (sikkerheds- og samarbejdsudvalget) består af forstanderen, tillidsmanden, sikkerhedsrepræsentanten, to repræsentanter fra Uddannelsesforbundet, en repræsentant fra HK og en repræsentant fra FOA. Koordineringsgruppen består af viceforstanderen og en teamkoordinator fra hvert team. SISU og koordi neringsgruppen har høringsret over for bestyrelsen og ledelsen, men ikke beslutningsret. Det har ledelsen, som igen er underlagt bestyrelsens beslutninger. Dog vil ønsker, meninger og holdninger udtrykt i SISU og koordineringsgruppen altid vægte højt over for bestyrelsen og ledelsen. Der holdes SISU-møder seks gange om året og koordinationsmøder én gang om måneden. De tre pædagogiske team og serviceteamet fungerer som selvstændige team. Teamene vælger en teamkoordinator, som indadtil i teamet har en koordinerende funktion (indkaldelse til møder, udarbejde dagsorden, få lavet referater mv.) Udadtil har teamkoordinatoren den direkte kontakt til ledelsen med henblik på at orientere om teamenes udvikling, aktiviteter og trivsel. Endvidere vælger teamet repræsentanter til diverse ad hoc-udvalg.»nysgerrighed kan skabes gennem opgaver, der løses med succes, positiv feedback og fokus på selv ganske små fremskridt.«allan Arve Vesterbæk, receptionsfaglærer Organisering i team betyder en øget pædagogisk kompetence for den enkelte lærer. Den enkelte elev vil derfor kunne profitere af teamets samlede kompetencer. Organisation, Del 2 side 14

14 Det skulle også gerne betyde en større arbejdsglæde for den enkelte medarbejder. Produktionsskolens betingelsesfelt er en broget størrelse. Vi mener, at teamdannelser er en måde at imøde komme kommende udfordringer på. Det gør vi ved at danne praksisfællesskaber hvor læreren ikke er alene om problemer, hvor det er naturligt at få pæda gogisk sparring, og hvor trivsel er i fokus. Alle teams udarbejder i samarbejde med ledelsen en teamkontrakt, hvoraf formål og opgaver fremgår. De pædagogiske team holder teammøde en gang om ugen samt kollegial supervision én gang om måneden. Til nogle værksteder er der tilknyttet undervisningsassistenter. De indgår i værkstedet uden elevansvar, men med ansvar for at indgå hensigtsmæssigt i praktisk koordinering og fordeling af arbejdsopgaverne på værkstedet eller på almenholdet i sam arbejde med værkstedets eller almenholdets lærer. Hver fjerde uge afholdes lærermøder, som varer en hel arbejdsdag. Vi er bevidste om at blande de forskellige værksteder og team på lærermøder, når vi diskuterer forskellige emner. Administrationsmøder og møder i serviceteamet afholdes med forstanderen en gang om måneden. På Århus Produktionsskole har elever formel indflydelse via et deltagerråd. Deltagerrådet består af forstanderen, en elev fra hvert værksted samt en lærer som tovholder. Der afholdes deltagerrådsmøde to gange om måneden. Ud over deltagerrådsmøder inddrages eleverne formelt via daglige morgen- og frokostsamlinger for hele skolen, morgenmøder på værkstederne samt et ugentlig opsamlingsmøde på de enkelte værksteder. Skolens finansielle grundlag Produktionsskoler er finansieret via et lovpligtigt kommunalt tilskud (i 2011: kr.), og et statsligt taxametertilskud (i 2011: kr. pr. årselev). Staten yder ligeledes tilskud til deltagelse i kombinationsforløb, udslusning og EGU-vejledning. Administration Det administrative personale består af forstander, en økonomiansvarlig, en bogholder samt en kontorelev. Administrationen arbejder primært med de daglige administrative og bogholderimæssige opgaver på skolen. I hverdagens praksis er administrationen det sted, hvor eleverne henvender sig, når de har spørgsmål til deres lønseddel og skattekort, eller hvis de skal ud og handle for deres værksted. Det er også i administrationen, at skolens øvrige medarbejdere henvender sig, når de søger oplysninger. Det kan f.eks. være, når de skal bruge informationer om eleverne, herunder: fremmøde, adresseskift og statistik. Det kan ligeledes være spørgsmål til medar bejdernes egne lønsedler, økonomien på deres værksted, eller når de har fakturaer, der skal ind eller ud af huset. Administrationen er derfor et livligt sted, og det er det administrative personales ambition altid at være imødekommende over for både elever og personale. Det administrative personale er således en naturlig del af ÅPS s daglige pædagogiske praksis. Organisation, Del 2 side 15

15 Det administrative personale har fokus på hele tiden at udvikle en fleksibel, professionel og relevant administrativ praksis, der aktivt understøtter organisationens udvikling ved permanent at aflæse såvel interne som eksterne krav og behov og derudfra viderebygge relevante administrative systemer og kommunikationskanaler. Derudover har administrationen fokus på en række overordnede opgaver såsom: at arbejde dynamisk med regnskab og budgetopfølgning, så det aktuelle budget kan anvendes som et reelt styreredskab at udarbejde relevante og detaljerede elevstatistikker, der er understøttende for de pæda gogiske debatter og beslutninger at fungere som en sparringspartner for såvel ledelse som det øvrige personale på skolen Ligesom resten af organisationen har administrationen fokus på videndeling både internt i administrationen og eksternt i resten af organisationen. Internt arbejdes der med opfølgningsmøder samt med omrokering af arbejdsopgaver, der gerne skal gøre administrationen mindre sårbar ved f.eks. ferier eller sygdom. Eksternt er der fokus på at få administrationen til at indgå som en del af skolen frem for at fungere som en individuel enhed. Dette gøres blandt andet ved, at det administrative personale deltager i lærerrådsmøder og hytteture, ligesom det administrative personale er en del af de pædagogiske team. Dette fremmer forståelsen mellem de forskellige arbejdsopgaver på skolen, ligesom det fremmer det kollegiale sammenhold. It-strategi eller en digital understøttelse af dagligdagen Den danske stat har vedtaget strategien: Den di gitale vej til fremtidens velfærd. Her redegøres blandt andet for, hvordan Danmark i 2015 kan skabe digitale ydelser i den offentlige sektor. Det er naturligt, at Århus Produktionsskole tager denne udvikling til sig. At vi med de nye digitale muligheder sikrer et større overblik over en kompleks hverdag, deler viden og skaber administrative procedurer, der er fleksible og tilgængelige, uanset hvor man er. Målet er, at Århus Produktionsskole i 2015 er fuldt digitaliseret, og at der kun bliver brugt papir ved strømsvigt. I praksis betyder en digital understøttelse på ÅPS, at: Århus Produktionsskole bruger Googl og Google-kalender Århus Produktionsskole vil udvikle et intranet, der er omdrejningspunkt for skolens og de enkelte værksteders hverdag. Her kan man finde alt, der vedrører skolens drift som f.eks. personaleoverblik, skemaer til ansøgning om fridage og udbetaling af kørepenge Århus Produktionsskole vil i samarbejde med de andre produktionsskoler, der bruger Plan-Nord, (navnet på det system, vi bruger i forløbsplanen) om at udvikle elektroniske protokoller Århus Produktionsskole vil fremme brugen af teknologier, der understøtter skolens værdigrundlag, og som kan bidrage til udvikling og effektivitet - pædagogisk og administrativt Århus Produktionsskole vil arbejde med software, der er åben og tilgængelig for udvikling Organisation, Del 2 side 16

16 Teori Del 3 overskrift Pædagogisk tænkning og læringssyn Nedenstående pædagogiske tænkning og læringssyn er ÅPS svar på, hvordan vi som ansatte opfatter mennesket i forhold til udvikling og læring. Det er et udtryk for, hvordan vi mener, mennesker erfarer, forstår og erkender verden. Tænkningen bag dette er en opfattelse af, at vi som mennesker kan påvirke vores omverden, og at omverdenen påvirker os samtidig med, at vi opfatter og anerkender, at den opfattelse, det enkelte menneske har af verden, er gyldig. Der findes ikke kun én sandhed. På ÅPS opfatter vi læring som en proces, der indeholder to gensidigt betingede hovedfaktorer, nemlig handling og refleksion. Vi er optaget af en systemisk og anerkendende tænkning. Begrebet systemisk er en paraplybetegnelse for en række beslægtede teorier, idéer og kundskabstraditioner.»eleverne starter med ingenting at kunne, og efter kort tid er det dem, der hjælper sidemanden i gang. Det styrker i den grad selvtilliden og fagligheden.«mia Degn Frandsen, faglærer på grafisk værksted Det perspektiv, de har fælles, er, at det ikke er muligt at forstå et menneskes oplevelser, tanker, følelser, handlinger og liv, uden at man ved, hvilken sammenhæng eller hvilke relationer han/hun befinder sig i. Dette er velkendt fra de forskellige roller eller positioner, som vi befinder os i. Vi er kolleger, forældre, partnere, venner, foreningsmedlemmer etc. I alle disse situationer optræder vi forskelligt. Det er derfor utilstrækkeligt at sige, at vi er på en særlig måde. I stedet gør eller handler, føler og tænker vi forskelligt afhængigt af den sammenhæng, vi indgår i. Hermed bliver de relationer, vi indgår i, væsentlige for forståelsen af, hvordan vi handler, føler, tænker og oplever og således også for, hvordan problemer opstår. Valget af teori, metode og strategi i praksis på ÅPS skal hænge sammen med skolens vision, mission og den pædagogiske tænkning. Værkstedernes teoretiske afsæt På Århus Produktionssskoles værksteder er vi inspireret af John Deweys erfaringspædagogik (learning by doing), Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber, Howard Gardenes teori om de mange intelligenser, Dunn & Dunns teori om læringsstile samt Hiim & Hippes didaktiske relationsmodel. Ifølge Dewey er al erfaring social og involverer kontakt og kommunikation. Omdrejningspunktet for produktionsskolens pædagogiske praksis er produktion i et forpligtende praksisfællesskab. Produktion af varer eller tjenesteydelser, der bliver afsat på markedsvilkår, er central. Produktionen er ikke et mål i sig selv, men hvis man ikke opfatter det som et mål, fungerer det ikke som et middel. Som ny elev befinder man sig i periferien af et praksisfællesskab som legitim, perifer deltager. Man kigger over skulderen hos den mere erfarne, påtager sig nemme startopgaver og snuser til faget. Organisation, Del 3 side 17

17 Læringen sker i bevægelsen fra perifer deltagelse undren til fuld deltagelse (Figur 2). Samtidig øges elevens motivation. Eleven lærer ved at bevæge sig ind mod centrum af praksisfællesskabet. Praksisfællesskab Undervejs gør eleven sig nogle erfaringer. evaluering handling Den reflekterende praktiker problem løsningsforslag Bearbejdningen, hvor erfaringerne bliver til læring, foregår på værkstedet sammen med faglæreren, almenlæreren og vejlederen. løsninger Figur Figur 3 3 Figur 2 Praksisfællesskab Eleven lærer ved at bevæge sig ind i praksisfællesskabet Den reflekterende praktiker Figur 2 Med udgangspunkt i læringscirklen (Figur 3) ønsker vi at udvikle eleven til at være den reflekterende praktiker. Det vil sige, at eleven skal reflektere over sine handlinger, lade sig undre og formulere denne undren til et problem eller en udfordring. Herefter laver eleven som reflekterende praktiker en løs ningsstrategi for at kunne handle. Efter eleven har handlet, evaluerer vi. Værkstedslæreren skal kende de barrierer, der kan ligge hos en elev. Derfor arbejder vi med elevens stærke og svage sider. Her forholder vi os til de mange intelligenser og teorien om læringsstile. Dette kommer til udtryk ved, at vi som skole anerkender, at nogle elever lærer bedst via auditive, visu elle, taktile eller kinæstetiske lærerprocesser (høre, se, røre og gøre). Vi er ligeledes inspireret af Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel (Figur 4, side 17). Den didaktiske relationsmodel er en model til kritisk analyse og forståelse af undervisning og læring. Undervisning og læring betragtes som en helhed, og didaktikken omfatter både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. For at favne kompleksiteten i undervisnings- og læringssituationen som en helhed er det efter Hiim og Hippes mening aktuelt at fokusere på en række kategorier 1. Kategoriernes sammenhæng illustreres i Figur 4, side 17. På ÅPS tager al undervisning på værkstederne sit udgangspunkt i værdiskabende arbejde med et samfundsrettet perspektiv. Det samfundsrettede består i, at opgaverne skal have værdi eller betydning for andre, og at produktet skal kunne sælges, løse et samfunds problem, skabe glæde eller på anden måde blive påskønnet uden for skolen. 1 Læringsforudsætninger: Elevernes følelser, holdninger, færdigheder og den forståelse, eleven til enhver tid møder undervisningen med. Rammefaktorer: De overordnede rammer, som undervisningen er underlagt. Rammer er f.eks. love og bekendtgørelser, økonomi, skolens regelsystem, lokale traditioner, lokalmiljø og udstyr. Mål: Sammenhæng mellem undervisningens hensigt og elevernes udbytte. Indhold: Dét, undervisningen handler om, og hvordan det udvælges og tilrettelægges. Lærepro cessen: Hvordan læringen skal foregå, og hvem der er med til at bestemme det. Vurdering: Undervejs i processen foregår der en løbende evaluering, og når produktet afleveres, skal der være en tilbagemelding - dels fra modtagerne, dels en intern evaluering i værkstedet. De erfar inger eller den læring, eleven opnår, bliver løbende dokumenteret i forløbsplanen. Teori, Del 3 side 18

18 Læreprocessen Figur 4 Skolens overordnede mål Læringsforudsætninger Evaluering Mål Indhold Rammefaktorer Vi har på ÅPS den opfattelse, at denne kraftige betoning af samfundsretningen i produktet har afgørende betydning for autenticiteten og troværdigheden i processen. Denne produkt/proces-arbejdsmåde stiller meget nuancerede krav til lærerens overvejelser over undervisningens hvad, hvordan og hvorfor (didaktiske overvejelser). Læreren skal til stadighed planlægge arbejdsforløb, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Læreren skal til enhver tid have gjort sig pæda go g- iske overvejelser, der tilgodeser denne udvikling. Etienne Wenger siger blandt andet, at udvikling af identitet, motivation og praksis foregår i en gensidig læreproces, hvor eleven bevæger sig fra perifer til fuld deltagelse i praksisfællesskabet. Som illustreret i Figur 5 deltager eleven i starten kun perifert i fællesskabet. Elev 1 s bane mod fuld deltagelse er lige og hurtig, mens elev 2 s læreproces er noget mere snørklet og omstændelig. Han skal støttes og lære en masse ting, før han når ind til den fulde deltagelse. Der er mange veje ind til centrum. Elevens læring og bevægelse ind mod fuld deltagelse er afhængig af, at han hele tiden prøver på at forhandle mening i det, han oplever. Måden, hvorpå eleven støttes i at forstå opgaver og handlinger, er at i-talesætte eller reflektere over det, der er oplevet ved selve del tagel sen i opgaven eller handlingen. Det væsentlige er, at hverken deltagelsen eller i-tale-sættelsen kan stå alene. For til fulde at forstå en handling eller en opgave, må eleven både deltage aktivt i den (gøre det, handle) og bearbejde den sprogligt (i-tale-sætte eller reflektere over den). Med andre ord: Der er behov for både teori og praksis. 1 Almenundervisningens teoretiske afsæt Almenundervisningen skal støtte eleverne i deres læring og styrke deres almenfaglige kompetencer. Undervisningen skal give mulighed for, at eleven reflekterer over og i-tale-sætter det, der foregår på værkstedet og i deres virkelighed. Derudover skal den give eleverne mod på og lyst til at lære mere, så de kan blive klar til uddannelse og til at tage del i et moderne, demokratisk samfund. For at nå disse mål benytter vi primært en undervisningspraksis, der er inspireret af Etienne Wenger (bogen Praksisfællesskaber) og teorien om læringsstile - velvidende, at ingen teori bør eller kan stå alene. Figur 55 2 Teori, Del 3 side 19

19 Vejledningens teoretiske afsæt Formålet med vejledning er at indfri Århus Produktionsskoles mission. Det vil sige, at vi arbejder målrettet med at understøtte elevernes nysgerrighed, ansvarlighed, engagement og refleksion. Vi arbejder ligeledes målrettet med at samarbejde med eleverne om, at de får lyst til og mod på læring, og at de derved tilegner sig de nødvendige faglige, sociale og personlige kompetencer til at påbegynde og fastholde en ungdomsuddannelse.»som inspiratorer for mine elever bruger jeg bl.a. tidligere elever, som nu går på teknisk skole eller har en læreplads.«thomas Langa Ogola, træfaglærer I vejlederstaben arbejder vi ud fra en systemisk tilgang. At tænke systemisk vil sige at tænke i hel heder, relationer og sammenhænge, og i en systemisk tilgang kan intet forstås isoleret. Dette betyder, at vi som vejledere interesserer os for mønstre og sammenhænge frem for simple årsagsforklaringer. Ethvert menneske er sit eget system og indgår samtidig i en række systemer, der gensidigt påvirker hinanden. Eksempler på sådanne systemer er familien, institutioner og skolen. Ethvert system har sine egne sandheder, og systemerne påvirker hinanden. Den gensidige påvirkning af systemer betyder, at en forandring i eksempelvis familielivet kan få store konsekvenser for skolelivet og omvendt. Den systemiske tilgang betyder ligeledes, at vi aldrig reducerer den enkelte elev til én identitet eller rolle. Ethvert menneske positioneres og positionerer sig hele tiden, hvilket betyder, at samme elev kan være ven, produktionsskoleelev, misbruger, ekspert, diagnosticeret og meget mere i løbet af et liv, en dag eller få timer. Det er med andre ord forståelsen af den enkelte elevs systemer og konteksten, der er vigtig. I vejlederstaben arbejder vi samtidigt målrettet med, at eleven skal opnå en forståelse for og en oplevelse af, at de selv har magten over deres liv. Som vejledere arbejder vi med at støtte den enkelte elev til at kunne overskue, hvilke valg han eller hun har, ligesom vi samarbejder med den enkelte elev om at klargøre konsekvenserne af de mulige valg. Vi tilstræber, at eleverne under deres ophold på ÅPS gennem vejledning og dialog opnår en forståelse for deres egne handlemuligheder. Det handler ikke om, at den enkelte elev nødvendigvis skal gøre alting selv, men om at det kun kan være den enkelte elev, der tager beslutningen i sidste ende. Vi mener, at vi med et kontinuerligt fokus på, at hver enkelt elev har en vifte af handlemuligheder, motiverer eleverne til at tage vare på og ansvar for egne liv. På ÅPS yder vi som vejledere en helhedsorienteret indsats, men vi har som vejledere fokus på, at målet for den enkelte elev er at komme videre i uddannelse. Det betyder, at vi samarbejder med den enkelte elev om forskellige delmål (eksempelvis at blive bedre til matematik, at komme i praktik i en børnehave, at turde tage bussen, at turde tale i større forsamlinger, at møde til tiden hver dag eller at spise morgenmad ), men at det endelige mål for alle elever er at påbegynde og fastholde en ungdoms uddannelse. Opsamling Pædagogisk personale på ÅPS skal have en bevidst hed om og anvende forskellige pædagogiske tilgange i deres praksis. Som lærer har man på ÅPS frihed til at vælge en praksis, der harmonerer med den overordnede pædagogiske tænkning, og man har pligt til at kunne argumentere for, hvorfor man gør det, man gør på sit værksted. Praksis, Del 3 side 20

20 Praksis Del 4 overskrift Århus Produktionsskoles vision, mission og teo retiske ståsted er velbeskrevet i de foregående af snit. Denne Del 4 af virksomhedsplanen skal beskrive, hvordan de enkelte ansatte på skolen udmønter skolens vision, mission, værdier og teo re tiske ståsted i praksis på værkstederne, i almenundervisningen og i vejledningen. Dette afsnit er derfor baseret på udtalelser og beskrivelser fra de ansatte selv dem, der har den daglige undervisning og vejledning af de unge, der går på skolen. Citaterne fra de forskellige ansatte står uredigeret og afspejler dermed den store mangfoldighed, vi har som personalegruppe på Århus Produktionsskole. 4.1 Hvordan arbejder lærerne med at understøtte skolens mission? Hvordan understøtter du elevernes nysgerrighed? Ved nogle gange at gå i gang med en ret eller et projekt, som jeg ikke har snakket med eleverne om. Det vækker altid nogle elevers nysgerrighed, og de begynder at spørge til, hvad jeg laver. Herefter inddrager jeg eleven/eleverne i opgaven. (Anders Buhl, køkkenfaglærer) Hvis jeg introducerer eleverne til et for dem nyt emne/område (f.eks. skat i Danmark i samfundsfag), så skal emnet have en dimension, der er vedkommende og relevant for dem selv og deres liv i DK, hvis det skal fange deres interesse og dermed deres nysgerrighed. Det kunne i dette tilfælde være, hvilke konsekvenser skattereglerne har for deres egen pengepung. (Heike Schulz Nielsen, almenlærer) På det grafiske værksted sætter jeg ofte en ny elev ved siden af en, der har været på værkstedet i længere tid. Derved kan de følge med i, hvad sidemanden arbejder med og derved blive nysgerrige efter at komme i gang med de næste opgaver. Den gamle elev kan også få en positiv oplevelse da han/ hun pludselig kan se, hvor meget han/hun egentlig har lært. (Mia Degn Frandsen, faglærer på grafisk værksted) Nysgerrighed kan skabes gennem opgaver, der løses med succes, positiv feedback, og fokus på selv ganske små fremskridt. F.eks. roses KPS eren for at have skrevet samtlige sygemeldinger ned, og så ignoreres det at Benni er skrevet med dobbelt mm. Eleverne bliver stolte og får mod på og lyst til nye opgaver. Stort set alle opgaver er rimelig små og af meget praktisk karakter, men mængden af nye og ukendte opgaver udløser ofte kommentarer fra elevernes side om, at de har lært meget nyt efter kort tid på værkstedet. (Allan Arve Vesterbæk, receptions faglærer) Vi styrker elevernes nysgerrighed ved at præsentere dem for nyt materiale lærer/elev, men også i høj grad elev/elev. På den måde opdager de alle, at de har Praksis, Del 4 side 21

21 noget særligt at byde på, og ikke mindst at alle har noget at byde på. Så når lille Jeppe kommer og præsenterer norsk dødsmetal for resten af klassen, får Bettina, der bedst kan lide the Kelly Family, virkelig udvidet sin horisont. (Niels- Christian Simmelsgaard, musikfaglærer) Eleven skal først selv finde værdien i faget, dernæst skal han/hun lære. Derfor tager vi ud og oplever, spiller spil og diskuterer, dvs. taler til både barnet og den voksne, der er i os alle. (Marie Tang Kristensen, almenlærer) Hvordan understøtter du elevernes ansvarlighed? F16 beskæftiger sig kun med helt reelle, praktiske kulturprojekter med helt reelle publikummer. Nogle projekter er fællesprojekter, hvor eleverne i fællesskab skal udvikle, planlægge, gennemføre og nedlukke kulturprojekter af vidt forskellig karakter. Andre projekter er individuelle kulturprojekter, hvor F16 frit vælger indholdet i deres projekt og kun har ganske få rammer for deres idé. Det kan være projekter som Punkkoncert på lokalt spillested, Kunstudstilling, Gadefest, Film, HipHop-arrangement med graffiti, breakdance, dj og Rap for fuld udblæsning. I de individuelle projekter har F16 rollen som projektleder/ koordinator og dermed et større ansvar for projekternes gennemførelse. Begge typer projekter hæver ansvarsfornemmelsen hos eleverne, for dem selv, for de andre F16-elever og andre deltagere i deres projekter, da de i høj grad er afhængige af hinanden, for at kunne afvikle deres projekter fuldt ud. Gennem projekterne mærker F16-eleverne, at de hver især faktisk er vigtige for gruppen, at det langtfra er ligegyldigt, om de møder op og endsige om de får noget udrettet. (Anna Margrethe Andersen, faglærer for F16) Allerede det, at eleverne vælger almen undervis ning, viser, at de er klar til at tage mere ansvar. Jeg forventer, at de kommer til timerne og deltager i undervisningen samtidig med, at jeg forventer, at de siger til eller fra over for opgaver og læringsstile, som ikke passer til dem. F.eks. når en elev kører træt i en opgave, finder vi sammen en ny type opgave evt. et spil eller en leg, som stadig har med faget at gøre, men hvor indlæringen foregår på en anden måde, end den opgave de fik først.»jeg bestræber mig på at møde eleven med respekt og se, høre og anerkende hver enkelt elev helst hver eneste dag.«heike Schulz Nielsen, almenlærer Nogle elever har specielle aftaler med mig om at måtte gå en tur ned til fodboldbanen og tilbage, når deres koncentration ikke rækker længere. Disse aftaler kræver, at man er sit ansvar voksent og ikke forstyrrer andre, ryger eller andet, når man tager en lufter. (Kamilla Ravnholt, almenlærer) Ved fra dag ét at udlevere en værktøjskasse, som er den enkeltes, og som han/hun har ansvaret for. Jeg fortæller, at nu har man del i værkstedet, og dermed er man medansvarlig. Værktøjskassen skal jo afleveres tilbage i den stand og med det indhold, som man modtog. Også når der starter nye elever, snakker jeg meget med eleverne om ansvarlighed: At de er medansvarlige i forhold til, om den nyankommne får en god start og et godt ophold på ÅPS. Samtidig roser jeg og fremhæver det, hvis en eller flere elever har taget ansvar for f.eks. en opgave eller en oprydning. (Thomas Langa Ogola, træ faglærer) Praksis, Del 4 side 22

Layout Grafisk værksted Århus Produktionsskole 2012

Layout Grafisk værksted Århus Produktionsskole 2012 Layout Grafisk værksted Århus Produktionsskole 2012 Virksomhedsplan 2015-2017 Virksomhedsplanen er udarbejdet af medarbejderne og ledelsen ved Århus Produktionsskole i 2015 Virksomhedsplan side 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hammeren Produktionsskolen Vest

Hammeren Produktionsskolen Vest Virksomhedsplan 2015 Hammeren Produktionsskolen Vest Formål og målgrupper Hammeren- Produktionsskolen Vest er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med vedtægter, der er godkendt af kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Pædagogiske principper

Pædagogiske principper Pædagogiske principper Dagtilbud Tilst er et dagtilbud i Århus Kommune. Dagtilbuddet er underlagt lov om social service (Bilag 1). Dagtilbuddet ligger i bydelen Tilst, som er en blanding af socialt boligbyggeri

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision

Indhold: Politisk Vision. Virksomhedens Mission. Virksomhedens Vision. Virksomhedens Værdier. Brand & Rednings Mission. Brand & Rednings Vision MISSION VISION - VÆRDIER BRAND & REDNING Indhold: Politisk Vision Virksomhedens Mission Virksomhedens Vision Virksomhedens Værdier Brand & Rednings Mission Brand & Rednings Vision Brand & Rednings overordnede

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015. Ejendomsservice AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Ejendomsservice Præsentation På værkstedet Ejendomsservice arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for flere faggrupper. Det foregår primært på skolens område,

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole

Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Vedtægter for den selvejende institution Middelfart Produktionsskole Produktionsskolen i Middelfart er en uafhængig selvejende institution i henhold til lov om produktionsskoler. Skolens vedtægter er godkendt

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere