At være eller ikke være diabetiker? Kristensen, Regnar Albæk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være eller ikke være diabetiker? Kristensen, Regnar Albæk"

Transkript

1 university of copenhagen Kristensen, Regnar Albæk Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Kristensen, R. A. (2008). : En antropologisk undersøgelse af sundhedspædagogikken inden for diabetesbehandlingen og blandt diabetikere. Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund, (9), Download date: 03. okt

2 En antropologisk undersøgelse af sundhedspædagogikken inden for diabetesbehandlingen og blandt diabetikere Det at være eller ikke være diabetiker er det grundliggende spørgsmål i denne artikel1, hvor feltet for undersøgelsen er den kliniske behandling af sukkersygepatienter i Danmark, og patienternes oplevelse af at have sukkersyge eller være diabetiker. Argumentet er, at overgangen fra at have sukkersyge til at blive diabetiker har skabt en ny, attraktiv identitetsfølelse, der modsat manges opfattelse er en sårbar identitet set i forhold til dem, som før blot havde sukkersyge. Fagligt placerer analysen sig således inden for den medicinske antropologi. Diabetikeren er dog ikke gjort til genstand for antropologisk refleksion alene for at pege på hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige sider af diabetesbehandlingen. Jeg finder, at diabetikeren ligeledes udgør en privilegeret indfaldsvinkel til at analysere nogle af konsekvenserne ved de fænomenologiske tankeformer omkring sind og krop. Før var jeg måske fodboldspiller eller bogholder, men nu er jeg diabetiker. Sygdommen er ikke blot noget, jeg har. Det er noget, jeg er. (Christensen 1983:19, original fremhævelse) Dvæler vi lidt ved dette patientindlæg fra 1983 i Tidsskriftet for Sukkersyge, kan det undre, hvordan denne sukkersygepatient, fodboldspiller og bogholder i 1980 erne i Danmark uproblematisk har kunnet acceptere den radikale udvikling, der lå i at blive diabetiker frem for, som før, at have sukkersyge. Hvis man tager 53

3 ovenstående indlæg alvorligt, var det nemlig en radikal nyhed, der brød med den daværende tendens for nyheder inden for diabetesbehandlingen. Her havde nyheder længe haft karakter af ny, empirisk viden om den somatisk definerede sukkersyge. Det radikalt nye, som afspejles ved indlægget, og som vi skal undersøge nærmere i resten af artiklen, var, at sukkersygen blev udvidet til at omfatte både en somatisk og mental væren. Spørgsmålet, hvad er en diabetiker, berørte således langt mere, end blot hvordan en sukkersyg krop fungerer. Og hvorfor denne interesse? Sammenligningen mellem bogholderen og diabetikeren er måske langt mere problemfyldt, end den umiddelbart synes at være. Bogholderen og diabetikeren er betegnelser, som er legitimeret analytisk i vidt forskellige sammenhænge, og disse har endvidere rod i forskellige epoker. Sukkersygen, set udelukkende som en somatisk sygdom, er produktet af de sidste 100 års lægevidenskabelige forskning af det fænomen, grækerne for mere end år siden navngav diabetes mellitus. Denne forskning begrunder sin viden i naturvidenskabelige metoder og har derigennem isoleret sukkersygen til at være en dysfunktion i stofskiftesystemet. Lægevidenskaben isolerer imidlertid ikke sukkersygen som et specielt menneskeligt fænomen. Hunde kan f.eks. også have sukkersyge. Bogholderen kan derimod kun være et menneske. Det er ikke en funktion eller dysfunktion i kroppen, der gør ham eller hende til bogholder. Det, der gør en bogholder til en bogholder, er derimod historiske og kulturelle forhold. Bogholderen skal med andre ord være født ind i en kulturel viden om bogholderiet for at kunne blive bogholder. Når der i indlægget står skrevet, at sygdommen ikke blot er noget, man har, men er noget, man er, skaber man muligheden for at sammenblande de ikke-somatiske kulturelle og historiske sammenhænge med lægevidenskabens viden om den somatiske sukkersyge. Man blander hermed en viden om et specifikt kropssystem med en kulturel viden om vores måde at opføre os på i verden. Når sukkersygepatienten taler om at være diabetiker, handler det om mere end en opdagelse af en mentalitet hos diabetikere. Det at være diabetiker indbefatter nemlig ikke kun en identitet, som ved sin egenart adskiller diabetikeren fra andre identiteter som f.eks. bogholderen. Diabetikeren, som kategori, fungerer nu også som et kardinalpunkt, hvorom både krop og personlighed kan samles på nye måder. Min antropologiske nysgerrighed har her foranlediget mig til at stille visse grundliggende spørgsmål til dette menneske. Hvordan struktureres en viden om denne diabetiker? Hvad betyder bevidstgørelsen af kroppen for diabetikerens forståelse af sig selv og verden? 54

4 Sind og krop Fælles for mange medicinske antropologer er, at de ønsker at bygge bro mellem eller overskride den lægevidenskabelige deling mellem en syg krop og dennes sind (Csordas 1994, Hahn 1995, Kleiman 1980, Scheper-Hughes og Lock 1987, Strathern 1996). Skelnen mellem sind og krop er her set som en forhindring. Denne splitter mennesket og forhindrer et fælles medium. Dette gælder for så vel både forholdet mellem krop og psyke og i forlængelse heraf også mellem læge og patient, teori og empiri, kultur og natur og mellem subjekt og objekt. Adskillelsen sætter f.eks. læge, krop og teori uden for følelserne mens patient, psyke og empiri bliver overmættet af dem. Adskillelsens gudfader er her oftest personificeret i René Decartes ( ). Kritikere mener, det er den kartesianske metafysik, som har skabt grundlaget for denne distance. Nogle medicinske antropologer hævder, at denne metafysik ikke er andet end et vestligt konstrueret meningssystem (Hahn 1995, Kleiman 1980, Kleinman, Eisenberg og Good 1978) skabt i en partikulær vestlig kulturhistorie. Derfor kan den også overskrides, og det mener de, den skal, hvis vi skal kunne forstå de intime forbindelser, der er mellem personlighed, krop, sygdom og helbredelse. De hårdeste kritikker af den kartesianske adskillelse af sind og krop findes inden for den gruppe af medicinske antropologer, som er inspireret af fænomenologien (Scheper-Hughes og Lock 1987, Strathern 1996).2 For disse antropologer har fænomenologien lukket op for nye og bredere tilgange til kroppen som analytisk objekt. Fænomenologien har nemlig et grundliggende ønske om at udvide kroppens rækkevidde og blotte dens tidligere faste integritet. Et projekt, der aldrig vil stoppe, set i forhold til opfattelsen af kroppen som allestedsværende, flydende og i princippet grænseløs (Lock 1993:148). Set i dette lys er det ikke mærkeligt, at kroppen er blevet til legemliggørelse i sin analytisk reformerede udgave. I stedet for body tales der nu om embodiment. Der eksisterer ikke længere uforanderlige kroppe, kun legemliggørelse. Kroppens eneste essens er, at den er eksistentielt ubestemt (Csordas 1994:xi). Men sætter dette ikke kroppen uden for analytisk rækkevidde? Nej, det gør det ikke, mener disse forskere. Legemliggørelsen, som analytisk objekt, er på trods af dens ubestemte objektivitet ikke et utilnærmeligt analytisk sted, takket være dens præpositionering i verden. I kroppen organiseres erfaringen samtidig med, at den indeholder nogle apriorisk samordnede dispositioner, der giver legemet visse grundliggende intentioner. Kroppens mening har nemlig en vis rettethed, 55

5 som f.eks. Andrew Strathern kalder inkarneret intentionalitet (Strathern 1996:38). Hvis legemliggørelse er både præabstrakt, ubestemt, præobjektiv og mere autentisk, er det måske ikke overraskende, at følelser nu bliver en væsentlig faktor i kroppens rettethed, set i lyset af, at følelser ofte netop tildeles sådanne egenskaber. Andrew Strathern mener da også, at fokuset på legemliggørelse kan kaste nyt lys over følelser (Ibid.:7-8). Nancy Scheper-Hughes og Margaret Lock hævder ligefrem, at følelser udgør the mising link mellem krop og sind. De har, ifølge dem, alt for længe været udsat for den falske, kartesianske dikotomi, hvor de er blevet delt mellem kulturelle følelser og kropsligt begær. Følelser transformerer, som de ser det, viden til menneskelig forståelse og bringer intensitet til menneskelig handling. Følelser er organernes sprog, eller sagt med andre ord: De er legemliggørelsens sprog. Sygdom kan derfor heller ikke være en isoleret begivenhed eller en uheldig fejl fra naturens side. Tværtimod taler både natur, samfund og kultur altid simultant gennem organernes sprog (Scheper-Hughes og Lock 1987:28-32). Den legemliggjorte krops egenskaber er altså ikke ulig følelsers, da de rummer autenticitet, meningsfuldhed, intentionalitet, foranderlighed og ikke mindst ubestemthed i betydningen aldrig afsluttet. Disse medicinske antropologer sætter altså generelt spørgsmålstegn ved nytteværdien af at distancere i dualiteter. Men måske er den nutidige praksis ikke så stivnet i kartesiansk konservatisme? Jeg vil hævde, at diabetesbehandlingen i Danmark på mange måder har gennemgået en udvikling, der burde gøre denne til de nævnte medicinske antropologers kæledægge. Det hører fortiden til at anskue sukkersygepatienten strengt kartesiansk. Patienten var nok tidligere delt mellem en universel, biologisk, sukkersyg krop, der fulgte visse mekaniske principper, og en mere eller mindre unik personlighed påhængt denne syge krop, men i de seneste årtier synes kroppen og sindet at have blandet sig med hinanden, så behandlingen efterhånden omfatter alt dette mere, som antropologer mener, er vejen frem til en ny og bedre erkendelse. Jeg vil her se nærmere på dette mere med et historisk perspektiv på diabetesbehandlingens transformationer gennem de seneste årtier. Denne gennemgang hviler på en systematisk gennemlæsning af alle tidsskrifter udgivet af Landsforeningen for Sukkersyge3 i perioden 1941 til Landsforeningen for sukkersyges tidsskrifter udmærker sig ved at være en kombination af den seneste, lægevidenskabelige forskning, den gældende behandlingspraksis samt læserbreve og artikler fra patienter. Gennem disse 47 år analyseres diskursivt sprogbrug, sygdomsbegreber, følelser og behandlingstiltag som fremført af både behandlere og patienter. De generelle pointer udgør en fortolkning af en ikke eksplicit formuleret udvikling, som er destilleret fra denne store mængde litte56

6 ratur (se venligst note 1). Alle indlæg inddraget i analysen er således skriftlige, hvilket på den ene side giver en vigtig, historisk kontinuitet i materialet, men på den anden side begrænser materialet til det, som er skrevet om i patienttidsskriftet. Denne begrænsning har været et nødvendigt skridt for at lade de konkrete historiske sammenhænge komme til orde og skabe større klarhed i argumenterne. Det er vigtigt at påpege, at gennemgangen også er inspireret af 30 års personlig erfaring med diabetesbehandlingen, først som sukkersygepatient og siden som diabetiker. Denne del er dog ikke taget med i analysen for at undgå en subjektiv vægtning af materialet. Det store samarbejde på behandlerniveau mellem diabetesområdet og andre kroniske sygdomme gør muligvis analysens gyldighedsfelt bredere. Når Sundhedsstyrrelsen tilbyder kurser om at lære at leve med kroniske sygdomme på tværs af diagnoser (Sundhedsstyrelsen 2007), viser det med al tydelighed, at diabetesområdet i denne sammenhæng ikke er unikt. Egenomsorg og selvmonitorering er væsentlige koncepter ved de fleste kroniske lidelser (se også Sundhedsstyrelsen 2006 og 2005). Men da dette skift i behandlingen er en historisk udvikling, hvor især detaljerne kommer frem i lyset, har jeg i det følgende koncentreret mig udelukkende om diabetesbehandlingen. Dette er gjort for netop at kunne vise detaljens magt i egenomsorgen. Detaljer, som oftest er forskellige fra lidelse til lidelse. Behandlingsskredet i 1980 erne Helt grundlæggende har alle facetter, som inddrages i behandlingen af sukkersyge, en direkte eller indirekte relation til den sukkersyges blodglukose. Da man endnu ikke kan helbrede sygdommen, har man koncentreret sig om at styre denne bedst muligt gennem et helt liv. Konkret har forskningen i denne styring, kaldet diabetologien, resulteret i en voksende viden herom. Det er denne vækst i relevante faktorer for behandlingen af sukkersyge, der her har min interesse. Hvilke teknikker er det, som bliver specielt diabetiske, og hvilken viden forholder disse teknikker sig til? Min interesse er derimod ikke, hvorvidt disse teknikker er videnskabeligt korrekte, selvmodsigende eller kun bruges ved visse typer af sukkersyge4. Det er kun for så vidt, teknikkerne er med til at skabe idéen om en diabetisk livsstil, at de inddrages i det følgende. De seneste 85 år har særligt insulin, diæt og motion figureret som de essensielle parametre i den daglige behandling af blodglukosen, også kaldet den treenige behandling eller den Joslinske trekantsmodel. Jeg har andetsteds analyseret i detaljer, hvorledes disse parametre har udviklet sig gennem det tyvende århundrede 57

7 (Kristensen 1998), men vil her udelukkende koncentrere mig om behandlingsskredet fra sindshygiejne5 til egenomsorg sidst i 70 erne og først i 80 erne. Det gøres fordi denne overgang bedst illustrerer, hvorledes behandlere og patienter har forandret deres grundliggende syn på krop og sind. Da den internationale diabetikersammenslutning i 1952 holdt møde i Holland, blev den naturligt nok opdelt i to afdelinger: En social- og en lægevidenskabelig. Læger arrangerede de naturvidenskabelige forelæsninger om de seneste kemiske og kliniske fremskridt inden for insulinteknologien, mens det var sukkersygepatienter, som dominerede de socialvidenskabelige møder, der handlede om problemer med kørekort og sukkersyge, samarbejde mellem foreninger, mangel på insulin i Østtyskland, problemer med at kunne få fat på ernæringsrigtigt kost og told på insulin i Italien (Steenberg 1952:3-7). I de første mange år efter insulinens opdagelse i 1920 erne var det således ikke svært at skelne mellem, hvad der var somatisk, og hvad der var psykisk. Der var videnskaben om kroppens biologi, og så var der en politisk kamp for, at denne viden kunne fremmes bedst muligt. Det psykiske arbejde lå uden for lægens naturvidenskabeligt funderede viden. Det var kun som privatperson, at han kunne rådgive patienter følelsesmæssigt. Han kunne derfor ikke rådgive bedre eller dårligere end andre personer og havde heller ingen interesse deri. Det var blandt andet behandlingens manglende fokus på patienters personlige forhold, der foranledigede til oprettelsen af patientforeninger. Disse kunne koncentrere sig om patienters sociale og følelsesmæssige situation. I Danmark stiftede man således Landsforeningen for sukkersyge i 1940, som siden har haft en afgørende rolle inden for det, man dengang kaldte sindshygiejnen. Siden stiftelsen er foreningen vokset støt for i 1998 at være blevet til en af de største patientforeninger i Danmark. I foreningens første pressemeddelelse blev dens kongstanker lanceret: Dels at være en formidling af den seneste lægevidenskabelige forskning, og dels at fungere som et organ, der var vågent overfor krav og ønsker fra sukkersygepatienters side (uden forfatterangivelse, 1941:1). Foreningens følelsesmæssige arbejde bestod altså ikke i en egentlig personlig terapi for hin enkelte patient. Det bestod i at forbedre de ydre forhold for patienterne. Filosofien var, at hvis patienter ikke følte sig forfordelt i forhold til de raske eller normale, som de kaldte dem, der ikke havde sukkersyge, kunne de få ro til at pleje deres sygdom hensigtsmæssigt. Foreningens mål var derfor naturligt nok at presse politikere til at give patienter økonomisk støtte til insulin, hjælpemidler, ekstra madudgifter m.v., overtale myndighederne til at tillade patienter at besidde kørekort og adoptionsrettigheder samt at tvinge arbejdsgivere til at ligestille 58

8 sukkersygepatienter med normale på deres arbejdspladser og presse forsikringsselskaber til at tegne forsikringer til sukkersygepatienter, som selskaberne længe karakteriserede som mindre gode liv. Argumenterne har været, at kun gennem en lindring af patientens udgifter og sociale forhold kunne sukkersygepatienter ligestilles med normale og dermed hjælpes til at genvinde livslysten og lysten til at lade sig regulere, hvilket var forudsætningen for en succesfuld behandling. Støtteforeningens støtte var således en indirekte form for sindshygiejne, som manglede både videnskabeligt og terapeutisk grundlag. Det var en politisk kamp, der foregik med politiske midler. Penge og magt var ikke fyord, og en vis social tvang var helt legitim. Der var ingen, der rynkede på næsen, når foreningsmedlemmer i bedste fagforeningsstil talte dunder til dem, der havde sukkersyge, og som ikke var medlem af foreningen. De første mange år efter stiftelsen var det et tilbagevendende punkt på dagsordenen, at foreningsmedlemmer gjorte opmærksom på, at arbejdet skulle løftes i samlet flok (Jørgensen 1942:1 og Hey 1950:16). Når det drejede sig om børn, unge og handicappede, var det imidlertid svært at ansvarliggøre patienter på samme måde. Her var der brug for en mere direkte sindshygiejne, hvis der skulle tages hånd om dem. Igen var det ikke læger, men landsforeningen, som forsøgte sig med denne mere direkte hjælp til patienter med ekstra store problemer. De første mange år bestod dette sindshygiejniske arbejde i at arrangere børneferiekolonier og oprette et rekonvalescenscenter beregnet til ældre patienter, der kort forinden var udskrevet med en sukkersyge- eller senkomplikationsdiagnose. Der blev ligeledes oprettet en ungdomspension og et lærlingehjem for at hjælpe unge patienter under uddannelse og et børnehjem for sukkersyge til de børn, hvis forældre ikke magtede opgaven. I modsætning til den indirekte sindshygiejne blev denne mere direkte form for sindshygiejne socialvidenskabeligt begrundet. Da børnehjemmet åbnede i 1966, sagde formanden for landsforeningen, at hjemmet skulle løse en social, humanitær og medicinsk opgave af helt speciel karakter. Børnene skulle lære at leve med deres sygdom. Det krævede afsavn fra børnenes side, og det krævede, at der blev skabt tryghed omkring dem på en sådan måde, at børnene ikke blev overbeskyttede (Hey 1966:7-15). Patienter kunne derimod ikke forvente medynk fra foreningens side og slet ikke speciel personlig interesse i deres følelsesmæssige problemer. Sundhedssvigt, som ikke skyldtes mangel på penge, blev gerne betragtet som et resultat af en brist i patientens forstandsmæssige eller karaktermæssige egenskaber (Guldager 1960:14). Der skulle ikke gøres noget specielt ud af patienters psykiske problemer. Filosofien var, at jo mindre man gjorde opmærksom på patienters særstatus, desto bedre var det for deres psyke. Forældre til sukkersyge børn blev derfor også 59

9 rådet til ikke at vise for megen medlidenhed. Denne manglende vilje til at sammenkæde sukkersyge med personlighed er siden blevet udskældt som et usympatisk træk ved den tidligere behandling. Siden sidst i 70 erne synes sindshygiejnen at havde ændret sig mærkbart på flere områder. Landsforeningen er fortsat en aktiv, politisk pressionsgruppe, men dens mere direkte sindshygiejniske institutioner såsom reconvalescenscenteret, ungdomspensionen og lærlingehjemmet er lukkede. De populære foredragsholdere er nu ikke længere forskere eller læger, medmindre de selv har sukkersyge. Det er i stedet patienter, som holder foredrag i lokalforeningerne om, hvordan de takler deres liv med sukkersyge ved rejser, arbejde, familie, børn og deres følelsesliv generelt. Samtidig har foreningen fået flere og flere læger ind i bestyrelsen. De sidste mange formænd har alle været læger, ligesom mange i hovedbestyrelsen i dag har en lægeuddannelse som baggrund, alt imedens der er kommet flere og flere læger, sygeplejersker og andre eksperter ind i nye råd under foreningen (Frøland 1984:1-2). At lederne nu også er læger, har ikke været anskuet som andet end en fordel, da de naturligvis må være inde i, hvad der rører sig i diabetologien. Man kan dog undre sig over, hvorfor det er blevet en selvfølge, at læger blander sig mere i ledelsen (og rådgivningen) af landets mest indflydelsesrige organisation til fremme for sukkersygepatienternes ve og vel, mens patienter har overtaget meget af foredragssiden, der på mange måder, ligesom lægens, er undervisning i at leve et godt liv med sukkersyge. Det kunne således synes at være blevet sværere at skelne mellem patienter og behandlere inden for foreningen. Egenomsorg Dette problem er endnu tydeligere i udviklingen i behandlingsfilosofien. Her fik ord som egenomsorg og livskvalitet plads i behandlingsfilosofien, mens ordet sindshygiejne er helt forsvundet. Det gælder nu om at acceptere sin sukkersyge og finde sin egen livskvalitet i den daglige rytme. Det er svært at tidsbestemme fænomenet egenomsorg i sukkersygebehandlingen. Interessen for at opdrage patienter til at kunne tage vare på sig selv var ikke et nyt fænomen, men det var først midt i 70 erne, at behandlere for alvor begyndte at opfatte manglende omsorg for sukkersygepatienter som andet end manglende politisk støtte fra samfundet, mangel på viden eller slet og ret mangel på vilje fra patienters side. Løsningen på den manglende omsorg blev at udvikle patienterne psykisk, så de kunne udføre egenomsorg, hvor det psykiske nu skal forstås langt mere konkret end blot som karakterstyrke eller mangel på samme. Den tidligere forudsætning for den gode 60

10 regulering, som kan sammenfattes i et kend din sygdom, udvides således med et kend dig selv, men samtidig understreges det, at det kræver mere end almindelig støtte at kende to så vanskelige ting på en gang (Seidenfaden 1988:28). Samtidig med den voksende interesse for patienters emotionelle, familie-, og arbejdsmæssige forhold blev lægens pædagogiske evner kritiseret. Der var nu både gode og dårlige måder at belære patienten på, alt efter hvor pædagogisk behandlingen var lagt an, hvilket førte en diskussion med sig om at fremme undervisernes menneskelige kvalifikationer for at forbedre kommunikationen mellem læge og patient. Fokusset på sundhedspædagogikken har blandt andet gjort, at sygeplejersker er blevet opfordret til at prøve at leve som sukkersygepatienter nogle dage for bedre at kunne fornemme, hvordan det måtte være altid at skulle overholde deres rutiner (Jørgensen 1985:47). Målet krævede endvidere patienters fuldstændige accept af deres sukkersyge. Det var nemlig af fundamental vigtighed, at patienten identificerede sig med sin sygdom. Viden om sukkersyge var ikke nok. Den skulle omsættes i handling, så viden blev til kunnen (Vagn-Hansen 1988). Patienters livsstil skulle altså ændres, hvis den ikke korresponderede med en diabetisk livsstil. Dette kræver et indgående kendskab til patienten og dennes omgivelser fra behandlernes side, hvis de skal kunne hjælpe i de tilfælde, hvor patienten har svært ved at acceptere sukkersygens egenskaber som en del af sig selv. Til dette formål var det nødvendigt at udvide behandlingens berøringsflade med patienterne, hvilket affødte ideen om at samle forskellige eksperter i diabetesteams. Et diabetesteam er en gruppe af eksperter i sukkersyge, bestående af speciallæger, sygeplejersker, fodterapeuter, diætassistenter, laboranter, psykologer og socialrådgivere (Nybo 1996:8). De første diabetesteams startede i begyndelsen af 80 erne. Med introduktionen af diabetesteams ophørte lægens tidligere enevældige rolle inden for behandlingen. For hver ny ekspert, der inddrages, vokser behandlingens omfang, alt imedens behandlingen kan koncentrere al sin viden i disse teams. For at samle al information fra de forskellige faggrupper blev der blandt andet introduceret en diabetesbog eller vandrejournal, som den enkelte patient har med sig både i hjemmet, hvor han eller hun selv benytter den, og ved besøg i centeret, hvor lægen noterer i den (Hansen 1996:41). De sundhedspædagogiske opgaver var allerede fra fødslen udspecificeret i tre retninger: (1) I retning af patienten med henblik på at formidle viden og indøve færdigheder. (2) I retning af patientens omgivelser med henblik på at gøre opmærksom på de nødvendige hensyn, en patient har brug for. (3) I retning af information af diabetesengageret personale i sundheds- og socialsektoren (Uden forfatterangivelse, 1979:1-8). Kort sagt: Alle, der kom i kontakt med patienten, skulle 61

11 informeres. Diabetesekspertgruppen kunne og skulle nemlig, med sine forskellige sundhedspædagogiske opgaver, inddrage hele personen med det mål at højne ikke alene patientens sundhedstilstand, men ligeledes dennes livskvalitet. Diabetesskoler er et eksempel på behandlingens voksende rækkevidde. Det er skoler, som ledes af sygeplejersker, der gør en dyd ud af at inddrage hele den tværfaglige ekspertise i undervisningen af patienterne, samtidig med at undervisningen tilrettelægges så konkret som muligt, alt efter patientens behov. Diabetesskolen skal altså ikke kun informere patienten. Den skal lære ham eller hende at leve med diabetes ved blandt andet at bevidstgøre ham eller hende om eget ansvar, i visse tilfælde med henblik på en livsstilændring. Derfor handler et undervisningsforløb om meget andet end kost, insulin og motion. På diabetesskolens Afdeling M i Odense drejer det sig blandt andet om, hvad patienten kan gøre i tilfælde af fest, rejser, stress, o.s.v. (Andersen, Bassett og Beck-Nielsen 1994). Som noget nyt tages der nu i den professionelle behandling udgangspunkt i patienters egne, eller andre patienters, erfaringer, hvilket har resulteret i en udbredelse af patienters egne råd til overvindelse af diabetiske problemer. Fra vilje til følelser Hvori adskiller dette sig så fra sindshygiejnens intentioner? Det indlysende svar er, at der er tale om en forstærket indsats. Det mindre indlysende er, at dette bygger på en ændret anskuelse af, hvordan sind, krop og viden fungerer sammen. Det fremgår ved et nærmere eftersyn af sygeplejersken Hanne Jørgensens betragtninger over problemer med at ændre patienters holdninger Hun inddelte i 1985 problemet i følgende fire niveauer: (1) Viden er lettest at formidle men behøver ikke nødvendigvis at give anledning til nogen personlighedsændring. (2) At få et individ til at ændre holdning er meget vanskeligt, fordi holdninger bestemmes af følelser, som sædvanligvis ikke er under viljens kontrol. (3) Den individuelle adfærd er endnu vanskeligere, og meget tidsrøvende, at ændre, specielt når der er tale om at inducere en vedvarende ændring i en persons hidtidige adfærdsmønster. (4) Ændring af gruppeadfærd er overordentlig vanskeligt. Her skal adskillige individer samtidig ændre holdning, værdinormer, skikke, traditioner og handlinger. En gruppe har tendens til at være en selvforstærkende enhed, og derfor er en persons adfærd vanskelig at ændre, såfremt vedkommende er medlem af en gruppe, der udviser en adfærd, som er forskellig fra den ønskede adfærd (Jørgensen 1985:47-48). De fire niveauer bygger således ikke på sindshygiejnens ide om sund viden og sund viljestyrke. Det er ikke længere oplagt, at en god forstå62

12 else af diabetologiens viden automatisk fører til en tilsvarende livsstilsændring. Ikke mindst fordi en livsstilsændring ikke længere betragtes som værende under viljens herredømme. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at familiens rolle nu anses som direkte adfærdsregulerende, hvorfor familien ligesom patienten skal tilpasse sig en diabetisk adfærd, hvilket er i direkte modstrid med de tidligere formaninger. I stedet for at tale om vilje bliver der nu talt om følelser, hvilket er en forskel, der er grund til at dvæle ved. Det sindshygiejske bestod jo i at styrke en vilje til en rationel viden om sukkersyge. Denne vilje ville altid være tilstede, men den havde ikke lige gode kår for at slå igennem hos den enkelte patient alt afhængigt af, hvor meget grus de ydre forhold kunne kaste i maskinen. Denne vilje var altså i alle patienter, men han eller hun kunne have mere eller mindre af den. Følelser deler ikke denne form for viljes generelle karakter. De kendetegnes ved at være kontekstuelle, og ofte er de irrationelle i forhold til sukkersygerationaliteten. Følelsernes kontekstuelle karakter gør, at de hverken kan måles eller gradbøjes som viljen, da de mangler en fast, universel størrelse at referere tilbage til; som f.eks. en universel sukkersygerationalitet. Begreber som harmoni og livskvalitet, der i høj grad beror på følelser, kan derfor sjældent blive andet end vage ideer, hvis ikke de konkretiseres i den enkelte patient. Ikke desto mindre er livskvalitet blevet et mål i sig selv inden for sundhedspædagogikken. Hvor diabetologien prøver på at lægge år til livet, skal sundhedspædagogikken ikke alene, som sindshygiejnen, tilpasse patienter til diabetologien, den skal desuden lægge liv til årene. For at behandlingen skal kunne påberåbe sig en vis form for gyldighed, kræver det, at det psykosociale arbejde inddrager hvert enkel patients kontekst. Det betyder, at patientens følelsesmæssige forhold må inkluderes. Denne nye behandling prøver med andre ord på at være holistisk. Hvordan bliver man så en glad patient med høj livskvalitet uden at skelne til de omkostninger, som sygdomsbehandlingen fører med sig? En udbredt fremgangsmåde til at etablere en højere livskvalitet er de mange forsøg på at omdefinere forskrifterne til glædesskrifter. En anden og mere indgribende måde at internalisere diabetologiens viden på er gennem de mange blodprøver, hvormed patienten til sidst kan opnå en fornemmelse for de metaboliske reaktioner på deres fysiske, psykiske og sociale sammenhænge. Vaner har den fordel, at patienter automatisk gør, som diabetologien har lært dem, uden at de reflekterer over ønskværdigheden af denne automatik. En sygeplejerske karakteriserer denne diabetesoplæring som analogt til det at lære at køre bil: Man lærer heller ikke at køre bil efter teoribogen (Nybo 1996:7). Deres pointe er, at patienten skal internalisere behandlingen, så den følges ureflekteret. 63

13 Ved bilkørsel handler man, før man tænker, hvilket Merleau-Ponty ikke er uenig i (1994). Bilen bliver til en forlængelse af kroppen, hvor man kører på rutinen. Behandlingsforskrifterne skal med andre ord være internaliseret i kroppens fysik, hvormed viden bliver til kunnen. Hvor sindet før, så at sige, var dets eget, er kroppen nu også psykisk, ikke i en traditionel psykologisk forstand, hvor det drejer sig om en cogito ergo sum, men i en Merleau-Pontysk forstand, hvor kroppens viden er urefleksiv, ufuldstændig og mere autentisk. Det sidste forstået sådan, at denne viden virker naturlig. Ikke desto mindre er det en diabetologisk viden, man aktivt forsøger at internalisere i kroppens hukommelse, hvorfor det da også er svært at tale om en apriorisk kropstanke. Det er nærmere den psykiske tanke, der har udvidet sit refleksive domæne til også at omfatte kroppen. En udvidelse, der ikke mindst hviler på en legemliggørelse af naturvidenskabens mekaniske årsagssammenhænge, dog uden at sundhedspædagogikken af den grund er naturvidenskabeligt funderet. Den hviler stadig på ideen om det usplittede menneske. Og måske netop fordi sundhedspædagogikken ikke prøver på at dele rationale med naturvidenskaben, undgår de to perspektiver at støde sammen på trods af deres gensidige overskridelser. De taler om det samme, men ikke ud fra det samme. At psyken kan påvirke blodglukosen, ændrede således ikke på diabetologiens grundlag. Psyken er blot blevet inkluderet som et blodglukoseparameter. At kroppen har tanker, har heller ikke givet anledning til et grundliggende brud i psykologien. Man har blot inddraget kroppens hukommelse som en naturaliseret og ubevidst, psykisk erkendelse. Det, der har ændret sig, er behandlingspraksissen. Hvor patienten før, i bedste fald, var summen af to halve, er han eller hun nu summen af to hele. Kend din sygdom inkluderer nu også kroppens reaktioner på psykiske og sociale omstændigheder, og kend dig selv inkluderer kroppen som et vigtigt identifikationsparameter. Den tvedelte patient bliver også dobbelt. Konsekvensen bliver muligheden for, at en ny, overdetermineret skikkelse kan fremkomme i første person: Jeg har sukkersyge bliver til jeg er diabetiker. Diabetikeren Overgangen fra at have sukkersyge til at være diabetiker afspejles igennem sprogbrugen i foredrag, afholdt af Landsforeningen for sukkersyge, og i deres tidsskrift. Gennem de seneste årtier har der været en generel tendens til øget brug af ordet diabetiker på bekostning af ordene sukkersyge og patient. I 40 erne og 50 erne blev ordet diabetiker således stort set ikke anvendt i tidsskriftet. De få gange, det blev 64

14 anvendt, var oftest i forbindelse med artikler, der var oversat fra engelsk. I 90 erne skal man derimod lede længe efter ordet sukkersygepatient i tidsskriftet. Patienten, der i det indledende citat påpegede, at sygdommen ikke blot var noget, han havde, men noget, han var, har altså fået medhold, hvis ikke i andet, så i sprogbrugen. Tidsskriftet for sukkersyge er selv blevet omdøbt til Diabetes i januar Den gamle titel blev samtidig degraderet til undertitel. Iveren efter at omdøbe har også ramt Landsforeningen for sukkersyge, der i 1985 blev omdøbt til Diabetesforeningen. Det kan ikke udelukkes, at overgangen fra sukkersyge til diabetes kan skyldes en tendens til flere anglicismer i det danske sprog, men skulle overgangen fra sukkersygepatient til diabetiker alene afspejle en sproglig justering til det engelske, kunne man have valgt at have diabetes frem for at være diabetiker. Den følgende kommentar fra diabetikeren og lægen Carsten Vagn-Hansen viser, at det ikke er en tilfældig ordveksling: Nogle patienter snyder. De prøver at glemme deres sygdom i perioder, hvor det går nogenlunde, passer ikke deres diæt, motion, insulin o.s.v.. Disse bliver rigtige patienter, nemlig syge, hvis de forsætter med at snyde, for det er jo kun sig selv de snyder. I virkeligheden er sukkersyge et dårligt udtryk, da en sukkersyg ikke er syg hvis han overholder spillereglerne, og udtrykket diabetiker er derfor at foretrække... (Vagn-Hansen 1973:2; original fremhævelse). Der lå altså for nogle personer klare overvejelser bag dette skifte fra sukkersyge til diabetiker, hvor diabetiker her anskues som mindre sygeliggørende, da det ikke associeres med en rigtig patient. Det er stadig muligt, at jeg overdriver den betydning, som ordskiftet afspejler, men det bliver ikke mindre bemærkelsesværdigt, når ordvekslingen er foregået samtidig med overgangen til egenomsorg og en eksplosivt voksende interesse for diabetiske livshistorier. Fra at der, i de første årtier af diabetestidsskriftets levetid, meget sjældent blev skrevet om sukkesygepatienters liv, var der i 1980 erne og starten af 90 erne ca. ti diabetiske livshistorier om året. En typisk god livshistorie eller succeshistorie, som de også bliver kaldt, er skildringen af en diabetiker, som har opnået noget stort, der har kunnet give ham eller hende stor livskvalitet, uden at det samtidig har tæret på helbredet. Derfor er det ofte kendte personer, der fortæller om deres succesfulde liv med diabetes i tidsskriftet. Succeshistorierne giver et billede af sukkersygebehandlingens fordele parallelt med, at de udbreder konkrete, diabetiske hverdagsdetaljer. Dette har jeg kaldt diabetiske fiffigheder, fordi de er hybrider mellem lægevidenskab og personlig praksis. De diabetiske fiffigheder formidles 65

15 gennem personportrætter, livshistorier, eller, som vi tidligere så, ved, at diabetikere underviser hinanden. Diabetikere, der har været ude at rejse, fortæller gerne om, hvordan de putter insulinet ned i kaffekander, tager rugbrød med til tre uger, bruger sprøjterne til at tømme vabler og lignende. Gennem de mange fiffigheder bliver det at være diabetiker langt mere detaljeret og konkret styret, end hvad den tidligere, mindre omfattende omsorgslære kunne bidrage med. Hvor succeshistorierne kommer med gode tricks, kommer andre livshistorier, her kaldet rædselshistorierne, med dårlige, der bekræfter de gode (uden forfatterangivelse 1994). Rædselshistorier og succeshistorier sætter på den måde hinanden i relief og opdeler verden i sorte og hvide fiffigheder, hvor deres sorthed og hvidhed altid kan bestemmes på diabetikerens blodglukosereaktion. Siden midt i 80 erne har man nemlig kunnet måle summen af alle fiffighederne med HbA1cprøven, der viser de sidste to måneders gennemsnitlige blodglukoseniveau. Man kunne kalde det en diabetesprøve. Af samme grund bliver prøven, ofte blandt både behandlere og patienter, kaldt sladreprøven. Den sladrer simpelthen om, hvor god en diabetiker patient er. Hvor succesfulde diabetikere ikke behøver understrege, at de er diabetikere, kan mindre succesfulde patienter ikke se bort fra, at de ikke er det. Det betragtes nemlig, paradoksalt nok, ikke som normalt at være syg blandt diabetikere trods de mange graverende diagnoser. Diabetikeren som religiøst praktiserende Der er åbenlyst mange kristne undertoner i diabetesbehandlingen, både blandt behandlere, patienter og i diabetestidsskriftet. Det er ikke kun det, at kost, motion og insulin bliver kaldt for treenigheden, eller at HbA1c-prøven populært hedder sladretesten. Bøger, skrevet af diabetikere, bliver kaldt bekendelsesskrifter, og overholder diabetikeren ikke spillereglerne, synder han eller hun, hvorfor straffen da også falder i form af senkomplikationer, hvis patienten ikke inden da frelses af en bedre kontrol ved at adlyde forskrifterne fra behandlingsevangeliet. Retorikken er således mættet med kristne ideer om synd og frelse (jf. Veng 1995). Derfor er det måske heller ikke overraskende, at skyldfornemmelser og dårlig samvittighed er blevet et større problem. Men den største forskel på før og nu ligger dog ikke i hvor meget, men i hvordan patienter har syndet. I 50 erne og 60 erne var det hovedsageligt læger, som anvendte de bibelske termer, når de svingede pisken. Der blev henvist til, at patienter syndede med diæten (Ditzel 1961:19), og at det naturligvis var let for lægen at prædike et behandlingsevangelium, som var svært at leve op til, men som dog var nødven66

16 digt (Krarup 1957:5). Der var samtidig få indikationer af overdrevne skyldfornemmelser blandt patienter. Ifølge diverse læserbreve synes patienter at have været mere optaget af psykiske mindreværdskomplekser, som, man mente, voksede ud af ulighederne mellem sukkersygepatienter og raske borgere (uden forfatterangivelse 1952:8). Mindreværdskomplekserne rettede sig således mod det omgivende samfund og ikke indad mod patienten selv. Patienters tendens til mindreværdskomplekserne gødskede derfor kun den fælles politiske kamp for ligeberettigelse og var samtidig imod for meget omsorg. Syndede patienten, var det mod lægen og lægens objekt, kroppen. Men ikke mod sin personlighed, der sagtens kunne være redebon, selvom kødet var skrøbeligt (Welblund 1962:9-11), hvorfor behandlingsmæssige tvangsforanstaltninger over for kroppens begær ikke blev afvist. Med introduktionen af egenomsorg har synden flyttet subjekt. Kødet synder ikke længere mod sig selv eller lægen. Diabetikeren synder i stedet mod sig selv. Han eller hun snyder, og som det tidligere blev nævnt af Carsten Vang-Hansen i citatet, er løgn strafbar i diabeteslogikken, fordi den skaber en rigtig patient; en syg person. Sammenblandingen af sukkersyge og patientens psykiske og sociale forhold har udviklet en vekselvirkning mellem at ansvarliggøre diabetikeren for alt, der viser sig relevant for blodglukosen, og at fritage ham eller hende ved at henvise til en ikke-kontrollabel blodglukosefaktor i helheden. Det interessante er, at for mange diabetikere resulterer det i, at de er født syndere, alt imedens det er umuligt at genoprette uskylden, fordi synden glider uden for personens rækkevidde. Egenomsorgen har her på forbløffende vis kunnet konkretisere det kristne budskab om mennesket som født offer og synder. Hvor sukkersygepatienten blot syndede mod lægen og kroppen, kan diabetikeren synde imod alt, der har berøring med ham eller hende. Og noget tyder på, at mange diabetikere er kede af sig selv. Der er seks gange så mange diabetikere, der lider af anorexi og bulimi, som i befolkningen generelt (Rodin, Daneman, Johnson, Kenshole og Garfinkel 1985, uden forfatterangivelse 1993), og selvmordsprocenten blandt diabetikere i Danmark er væsentlig højere end landsgennemsnittet (Kyvik, Stenager, Green og Svendsen 1994). Nogle er bange for at få foretaget sladreprøverne, mens andre slet ikke kommer til diabeteskontrol på centrene af samme grund. Derfor er det heller ikke underligt, at diabetikere giver udtryk for, at grundigere indgreb mod psykiske problemer er dybt savnede. Det, der kan undre, er, hvorfor de anbefalede veje ud af denne lede ved at være diabetiker, både blandt diabetiker og behandlere, gribes så ensidigt an. Medicinalhistorisk set har behandlingen af sukkersyge været særdeles effektiv, når det drejer sig om at lægge år til livet. Den har ligeledes været effektiv til at lægge 67

17 diabetisk liv til årene. Der er opstået en ny skikkelse med diabetikeren, men han eller hun har ofte ondt i sin yderst konkrete identitet. Det er svært at være diabetiker uden at synde, og synderen får ikke lov at glemme. Ny viden bliver således til nye brikker i diabetikerens viden om sig selv, som er en viden, diabetikeren ikke kan sidde overhørig, med mindre han eller hun vil ende med at distancere sig fra sig selv. Derfor er Carsten Vagn-Hansen galt på den, når han mener, at diabetikeren kan anskues som en mindre syg person end personen, der havde sukkersyge. Sukkersygepatienten kunne se bort fra blodglukosereaktionerne, der var kroppens og lægens domæne. Det kan diabetikere ikke, med mindre de fortrænger deres identitet og lever uden for sig selv. Behandlingen er således på mange måder fuldbyrdelsen af mange af de tendenser, der advokeres for inden for medicinsk antropologi. Konsekvensen bliver dog en sårbar diabetesskikkelse, i og med at alle nye faktorer inddrages i en voksende helhed. Han eller hun er på den ene side hjemsted for en voksende, urefleksiv kropstanke og indeholder på den anden side en mere omfattende, refleksiv erkendelse. Den disciplinære magtform, der ligger heri, har sine paralleller til Foucaults forståelse af det, han kalder biomagtforholdene (Foucault 1978). Det, der har forbløffet mig, er, at en række disciplinerende magtteknikker synes at trives alarmerende godt med den fænomenologiske åbning for en bredere tilgang til kroppen som analytisk objekt. Dette tvinger os til nøje at genoverveje nogle af fordelene ved Decartes rigide skelnen mellem krop og sind i medicinsk regi. Noter 1 Kun væsentlige dele af det omfattende empiriske materiale er af pladshensyn med i denne artikel. For en detaljeret gennemgang af analysen, se Kristensen 1998 (100 sider). Kan også rekvireres i elektronisk udgave på 2 Fænomenologien har en lang og mangesidet filosofisk tradition. Jeg har koncentreret mig om den gren af fænomenologien, som Maurice Merleau-Ponty står fadder til, hvilket svarer til den gren, der ofte fremhæves inden for medicinsk antropologi. 3 Landsforeningen for Sukkersyge blev stiftet i 1940 og begyndte i april 1941 at udsende sit tidsskrift, som først hed Landsforeningen for sukkersyge (LfS). I 1947 blev det omdøbt til Tidsskrift for Sukkersyge (TfS), og siden 1985 har det heddet Diabetes. Foreningen omdøbte sig ligeledes i 1985 til Diabetesforeningen. 4 Biomedicinsk skelner man mellem type 1 og type 2 diabetes. Hvor patienter med type 1 skal have substitutionsbehandling (insulin), kan type 2 patienter nogle gange styre sukkersygen med diæt og motion alene. Behandlingen af type 1 diabetes har derfor historisk set været mere omfattende end behandlingen af type 2. De senere år har den øgede fokus på type 2 diabetes dog medført, at mange af behandlingstiltagene fra type 68

18 1 er inddraget i behandlingen af type 2. Der er således en lille skævhed mellem type 1 og type 2 diabetes i behandlingstiltagene over tid, men da tendensen til at omfatte flere facetter af den sukkersyges liv i behandlingen er den samme ved begge typer, har jeg her valgt at se bort fra denne biomedicinske inddeling. 5 Sindshygiejne er en fordanskning af det engelske mental hygiene, som kom på mode i 1930 rne bl.a. med stiftelse af Mentalhygiejnisk Forening i slutningen af 30 erne. Sinds hygiejne bestod for det meste af fysiske aktiviteter som skulle forhindre stress på arbejds pladsen, eksempelvis en morgentur i svømmehallen. Litteratur Andersen, I.S.,Bassett, B. og Beck-Nielsen, Henning 1994: Oprettelse af deldøgnsafsnit og diabetesskole på afsnit M-1. Del I, Odense Universitetshospital. Christensen, H. 1983: Nogen at tale med. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 43 (nr. 4):19. Csordas, Thomas J. 1994: Introduction: the body as representation and being-in-theworld. I: Csordas Thomas J. (red.): Embodiment and experience. The existential ground of culture and self. Cambridge University Press. Ditzel, J. 1961: Diætbehandling ved sukkersyge. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 21 (nr. 4): Foucault, Michel 1978: Seksualitetens historie I. Viljen til viden. Rhodos. Frøland, Anders 1984: Velkommen til en indsats. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 44 (nr. 1):1-2. Guldager, A. 1960: Den sukkersyges hverdagsproblemer. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 20 (nr. 2):3-7 og Hahn, Robert A. 1995: Sickness and Healing: An Antrhropological Perspective. Yale University Press. Hansen, B. 1996: Afdelingen skal ud i hjemmet. Sygeplejersken: Tidsskrift for sygeplejersker, årgang 1996 (nr. 18):41. Hey, Alfred 1950: Vejen til et langt liv. Tidsskrift for Sukkersyge, årgang 10 (nr. 6): Hey, Alfred 1966: Indvidelse Solglimt. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 26 (nr. 3):7-15. Jørgensen H.V. 1985: Lær at leve med det. Dansk Sygeplejeråd. Jørgensen, N. 1942: Hvordan faar jeg det mest mulige ud af min Forening. Landsforeningen for Sukkersyge, årgang 2 (nr. 12):1. Kleinman, Arthur 1980: Patients and Healers in the Context of Culture: An Exploration of the Borderland between Anthropology, Medicine, and Psychiatry. University of California Press, Berkeley. Kleinman Arthur, Eisenberg Leon og Good Byron J. 1978: Culture, Illness, and Care. Annals of Internal Medicine, Vol. 88 (nr. 2): Krarup, N.B. 1957: Interview med professor, dr. med, N.B. Krarup Tidsskrift for sukkersyge, årgang 17 (nr. 4) Kristensen, Regnar 1998: Diabetesbehandlingen i Danmark: En antropologisk analyse af konsekvenserne ved en fænomenologisk opblødning af grænserne mellem krop og sind. Kandidatspeciale, Afdeling for etnografi og socialantropologi, Aarhus Universitet. Kyvik, K.O.; Stenager, E.; Green, A. og Svendsen, A. 1994: Suicides in Men With IDDM. Diabetes Care, Vol.17 (nr. 3):

19 Lock, Margaret 1993: Cultivating the Body: Anthropology and Epistemologies of bodily Practice and Knowledge. Annuel Review of Anthropology, Vol. 22: Merleau-Ponty, Maurice 1994: Kroppens fænomenologi. På dansk ved Bjørn Nake, Det lille forlag, Frederiksberg Nybo, Liljan 1996: Forbudstiden er forbi. Sygeplejersken: Tidskrift for sygeplejersker, årgang 1996 (nr. 41):7-9. Rodin, G.M.; Daneman, D.; Johnson, L.E.; Kenshole, A. og Garfinkel, P. 1985: Anorexia nervosa and bulimia in female adolecents with insulin dependent diabetes mellitus: a systematic study. Journal of Psychiatric Research, Vol.19 (nr. 2): Scheper-Hughes, Nancy og Lock Margaret 1987: The Mindful Body: A prolegomenon to Future Work in Medical Anthropology. Medical Anthropology Quarterly, Vol.1 (nr. 1):6-41. Seidenfaden, E. 1988: Diabetes mere viden for patienter og pårørende. Diabetes, årgang 48 (nr. 3): Steenberg, V. 1952: Giv ikke op i kampen for diabetikerne. Tidsskrift for Sukkersyge, årgang 12 (nr. 4):3-7. Strathern, Andrew J. 1996: Body Thoughts. The University of Michigan Press. Sundhedsstyrelsen (Pjecer) Strathern, Andrew J. 2005: Kronisk sygdom. Patient, sundhedsvæsen og samfund: Forudsætninger for det gode forløb. Red. Birgitte Dansgaard. Strathern, Andrew J. 2006: Patienten med kronisk sygdom: Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse: Et idekatelog. Strathern, Andrew J. 2007: Guide til patientuddannelse: Lær at leve med kronisk sygdom. af Pia Langhoff. Uden forfatterangivelse 1941: Vort blad. Landsforeningen for Sukkersyge, nr. 1 Uden forfatterangivelse 1952: 4. ordinære repræsentantskabsmøde. Tidsskrift for Sukkersyge, årgang 12 (nr. 6):1-15. Uden forfatterangivelse 1979: Sundhedspædagogiske udfordringer i diabetesbehandlingen. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 39 (nr. 4):1-8. Uden forfatterangivelse 1993: Bulimi. Diabetes, årgang 53 (nr. 3):9. Uden forfatterangivelse 1994: Blind fik øje på livet. Diabetes, årgang 64 (nr. 2): Vagn-Hansen, Carsten 1973: Sukkersyge fra et psykologisk synspunkt. Tidsskrift for sukkersyge, årgang 33 (nr. 3):1-3. Vagn-Hansen, Carsten 1988: Egenomsorg ved diabetes. Diabetes, årgang 38 (nr. 3):5-8. Veng, L. 1995: Hvad hjertet er fuldt af løber munden over med. Diabetes, nr. 4:18-19 Welblund, H. 1962: En kurgæsts fristelser.... Tidsskrift for sukkersyge, årgang 22 (nr. 4):

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan?

At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET At sætte borgeren i centrum for det sundhedspædagogiske arbejde Hvorfor & hvordan? Jeanette Magne Jensen, Ph.D., lektor i sundhedspædagogik Institut

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne?

Egenbehandling og egenomsorg. Hvordan forbereder vi patienterne? Kroniske udfordringer påp sundhedsområdet det Egenbehandling og egenomsorg Hvordan forbereder vi patienterne? Århus Universitetshospital, Skejby 24. Juni 2009 Marianne Maegaard Sygeplejerske AK-centret

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ

- ET ANDET PERSPEKTIV PÅ ALTERNATIV MEDICIN - ET ANDET PERSPEKTIV PÅ DANSKERNES MENTALE TILSTAND FU, 10.03.2015 v. Lasse Skovgaard, cand.mag.psyk., cand.pæd., PhD scient.san. Forsker og konsulent FOKUS? Ikke en gennemgang af

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem.

Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. Oplæg til etablering af De Voksnes Hus Vision De Voksnes Hus bliver et unikt botilbud for 75+ årige med et sundhedsproblem. De Voksnes Hus er et sted hvor den ældre, pårørende og medarbejdere trives i

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Ring dig til en bedre livskvalitet

Ring dig til en bedre livskvalitet 4. oplag Januar 2014 6.000 stk. Johnsen Offset A/S Ring dig til en bedre livskvalitet Diabeteslinjen er en telefonlinje, som har tid til dig. Her snakker du med en person, der selv kender til livet med

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interview med Kirsten den 25.maj 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg, Lene Andersen Deltager: Kirsten 00:00 00:40: Kort introduktion af projektet I: Først så vil jeg høre hvad din uddannelse er og din nuværende

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

TERAPI AF. J.H. CARLOS

TERAPI AF. J.H. CARLOS TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere