Syn og hjernefunktioner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syn og hjernefunktioner."

Transkript

1 Syn og hjernefunktioner. De fleste forbinder synet med øjnene. Og det er da også rigtigt, at det vi ser opfanges af øjnene, men det er hjernen der tolker og forstår det, vi ser. Det er også hjernen, der styrer øjnene, således at den får de informationer som vi har brug for. Sagt på en anden måde så bruger hjernen øjnene som to små parallelt kørende kameraer til at tage den film, som den vil bruge for at forstå, hvad der sker omkring os. Ved læsning anvender man øjnene til at se bogstaverne og ordene i bogen, medens signalerne sendes til hjernen, som skal afkode teksten og sammenholde det, vi læser med det, vi i forvejen ved om emnet. Læsning er altså en kompliceret synsproces, hvor hjernen først motorisk skal styre øjnene til at følge linjen på ret vis, for derefter at oversætte ordene til en forståelig tekst, som skal give mening. I denne synsproces indgår altså både motorik (styring og indstilling af øjnene), visuel perception (genkendelse), visuel-sproglig integration (kode ordenes lyd), visualisering (forståelse gennem at se handlingen for sig) og visuel manipulation (sammensætte det med tidligere erfaringer og måske komme frem til nye løsninger). Ordet perception kommer af det engelske to percive som betyder at opfatte. Hjernen modtager signaler fra alle vore sanser, og har på den måde perception for hver sans. Motorisk perception, bevægelses perception (vestibulær perception) og visuel perception(synsperception) er alle meget tæt knyttet til hinanden og dermed afhængige af hinanden. Der er gennem vore bevægelser, hvor vi opbygger vor motoriske forståelse den motoriske perception, at vi opbygger vor forståelse af hvordan vi bevæger os i rummet og vores synsforståelse af bevægelse, retning og afstand (visuel perception). To mennesker som ser det samme, kan opleve det, de ser vidt forskelligt. De rå data øjnene ser er ens, men deres programmer i hjernen tolker disse data forskelligt. Man kan have en mere eller mindre veludviklet evne til at tolke det man ser en mere eller mindre moden visuel perception. Øjnene styres både af vor primitive reflekshjerne og af vor kognitive bevidste hjerne. Faktisk er øjnene det sted i kroppen hvor samspillet mellem reflekshjernen og den bevidste hjerne er tættest, og ved at foretage en udvidet synsundersøgelse, kan man få et meget præcist indtryk af, hvor godt hjernes forskellige områder er integreret. Hvor godt hjernen er integreret er afgørende for, hvor frit øjnene kan styres, hvor godt vi ser, og hvordan vi tolker det, vi ser. Hjernens integration sker gennem de bevægelser og de erfaringer, vi gør specielt gennem det første leveår. Der kan ske meget under hjernes, øjnenes og synets udvikling. Graviditet og fødsel er en del af denne udvikling. Vi skal have stimulering og næring medens vi ligger i livmoderen. Stimulansen får vi gennem moderens bevægelser, hvor føleceller i det indre øre (det vestibulære system) registrerer, hvordan vi ændrer leje i forhold til

2 tyngdekraften. Disse informationer skal senere integreres med, hvad vores nakkemuskler og syn fortæller os om vores bevægelser. Denne integrering må dog vente til vi bliver født. Da skal denne integreringsproces til gengæld også helst starte fra dag et. Barnet bør lægges mest muligt på maven. Barnet vil refleksmæssigt undgå at ligge med ansigtet ned i underlaget, og dreje hovedet til siden ligeledes refleksstyret. Ved hoveddrejningen stimuleres reflektorisk arme og ben til at lave krybebevægelser. De første skridt til at lære at forstå sig selv og omverdenen. Men spædbarnet er langt fra begejstret for denne skole og vil hurtigt begynde at græde. Mange forældre lader derfor alt for sjældent barnet blive udsat for denne vigtige skole. Vores motoriske udvikling skal følge en hel bestemt sekvens for at blive optimal, og at løfte hovedet fra underlaget skal læres før end noget andet. Får vi ikke lært den fornødne kontrol over hovedet, inden vi bliver sat op, vil den balance, som er nødvendig for at sidde ikke komme til at bygge på tillærte færdigheder men på kompenserende og mindre effektive muskelspændinger, hvilket senere vil give mindre motorisk frihed. Den motoriske udvikling starter oppefra og ned, samt indefra og ud. Det betyder at vi først skal lære at kontrollere hovedet og de muskler i nakke og ryg som har med hovedkontrol at gøre, så arme, siden underkrop og ben. Senere kommer kontrol over øjne, tunge, fingre og tæer altså de finmotoriske færdigheder. Vi skal altså have mulighed for at udnytte vore medfødte primitive reflekser, så at vi kan lære af dem samt gradvist erstatte refleksbevægelserne med bevidste bevægelser. Denne indlæring er i begyndelse af motorisk karakter. Barnet lærer først sin egen krop og dennes bevægelser at kende, men senere bliver det til interesse for ting i de nære omgivelser. Barnet begynder at række ud efter ting og putte dem i munden samt undersøge dem med alle sanser. Berøring, syn, lugt, lyd og smag. Her skabes den første database af oplysninger om ting i vores hverdag. Senere udvides interessen til ting udenfor rækkevidde, og barnet må krybe eller kravle for at nå det. Det giver erfaringer i, at ting der er længere væk tager længere tid at nå. Det giver den første konkrete forståelse af rum og tid, en forståelse som senere i livet er vigtigt for at forstå tid mere abstrakt. Et barns evne til at tænke abstrakt bygger i høj grad på tidligere konkrete oplevelser. Jo flere konkrete motoriske opgaver et barn har været udsat for, og som det har løst, des bedre vil det kunne udvikle sin evne til at forestille sig, hvordan det skal løse andre opgaver både konkrete motoriske og abstrakte opgaver som f.eks. matematik.

3 Hjernens, øjnenes og synets udvikling er dog ikke ene og alene betinget af de muligheder barnet har for bevægelse, men i høj grad også af, at de rette næringsstoffer er tilstede til enhver tid. Mundheld siger, at et foster tager fra moderen hvad det har brug for. Men hvad nu hvis moderen er i underskud af et eller flere næringsstoffer, hvilket er langt mere almindeligt end de fleste er bevidste om? Er moderen i underskud af blot et af de næringsstoffer, som er livsvigtige, vil det afspejles i barnets udvikling og sundhed. Dette gælder både under graviditeten og senere under amningen. Barnets biokemiske balancer er altså i høj grad afhængig af moderens. Et barn som er i ernæringsmæssigt underskud af et eller flere af de mere end 44 kendte livsvigtige emner, vi kender til, vil ikke kunne udvikle sit nervesystem så hurtigt eller effektivt, ligesom det oftere vil blive ramt af infektioner på grund af et svagere immunforsvar. Hver gang et spædbarn bliver ramt af feber og sygdom sænkes dets aktivitetsniveau, og dermed risikerer det at gå glip at op til mange timers motoriske erfaringer. Dette menes i høj grad at kunne påvirke integrationen af de primitive reflekser. Det er altså vigtigt at moderen spiser næringsrigt både før, under og efter svangerskabet, ligesom det til enhver tid er vigtigt, hvordan og hvad vore børn spiser. For at forstå hvad der sker i hjernen, og hvordan synet fungerer, skal man vide lidt om hvordan både den primitive del af hjernen og den kognitive del fungerer, men især hvordan de samvirker. Den primitive del af hjernen er den ældste. Den styrer alle livsvigtige processer og vores kamp- og flugtreaktioner. Den er fuld funktionel lige fra fødslen, og de dyr som fortrinsvis er styret af den primitive hjerne eller krybdyrshjernen som nogle kalder den kan alt det de behøves at kunne for at leve et helt liv lige fra fødslen. Den slags dyr er som miniature udgaver af de voksne dyr, både i adfærd og handling lige fra de kommer ud i verden. Et menneskebarn er til gengæld helt hjælpeløst når det bliver født, og skal lære en hel række ting gennem erfaringer i de første leveår. Det kan trække vejret, sutte og fordøje. Det kan reagere på lyde, synsindtryk, berøring og bevægelse, men har ingen forståelse af, hvad der sker eller indflydelse på sine egne bevægelser. Den kognitive (tænkende og planlæggende) del af hjernen er slet ikke programmeret endnu. Programmeringen af denne del af hjernen sker gennem de bevægelser og oplevelser barnet gør og får, og er derfor betinget af, at barnet har muligheden for at bevæge sig, og vilkårene for at være opmærksom på, hvad der sker. I takt med at den kognitive del af hjernen programmeres, bliver barnet mere og mere bevidst, og flere og flere af dets bevægelser har det selv besluttet at lave.

4 Vi har altså i princippet to hjerner den primitive som er fuld funktionel fra fødslen og bliver sådan livet igennem, og den kognitive som er tom ved fødslen, og som gradvis udvikles livet igennem. Den kognitive hjernes udvikling er betinget af de bevægelser, vi laver, de udfordringer vi får, og de vilkår vi har for at blive bevidste om dem. Disse to hjerner skal gerne indgå i et tæt integreret samspil. Gør de ikke det, kan der opstå konflikter, hvor den primitive del af hjernen bliver for dominerende og dermed forstyrrer såvel barnets bevægelser, opmærksomhed og synsforståelse. Øjnene og hjernen er udviklet sammen i fosterstadiet, hvilket betyder at øjnene er en del af hjernen. Hjernen er ikke fuldt udviklet ved fødslen, og det er synsevnen heller ikke. Hjernen og øjnene arbejder i begyndelsen sammen for blot at forstå vore egne bevægelser og senere for at forstå og bearbejde synsindtryk af, hvad der sker omkring os. Lige efter fødslen styres denne udvikling af de medfødte reflekser altså fra den primitive del af hjernen, for så senere at blive mere og mere bevidst med indflydelse fra vor kognitive hjerne. Ved mangelfuld integration af vore primitive reflekser bliver vor kamp- og flugt respons let dominerende, hvilket vil sige overvægt til det sympatiske nervesystem. Moro refleksen gør at det sympatiske nervesystem aktiveres ved lyd- syns- bevægelses- eller berøringsindtryk. Når det sympatiske nervesystem aktiveres vil akkommodationen indstille til syn på lang afstand. De personer som følger responsen vil se skarpt på afstand og vil vise en exo i en synsundersøgelse. Tvinger en sådan person sig til nærarbejde, skal vedkommende bruge mere motorisk stimulation til konvergensen, hvilket over tid vil medfører en hypertonisk styring af øjenmusklerne. Vedvarende nærarbejde under indflydelse af det sympatiske nervesystem (kamp- og flugt respons) vil derfor med tiden udvikle sig til esofori med risiko for nærsynethed. Vore kognitive funktioner skal altså integrere de primitive reflekser, og sker dette ikke, vil det komme til at påvirke dels vores bevægelser og vores motorik, dels vores opmærksomhed, ligesom det kan påvirke den måde vi tolker indtrykkene fra alle vore sanser altså vores perception. Herved påvirkes hvordan vi føler og styrer vores bevægelser, hvordan vi oplever bevægelse, og hvordan vi opfatter det, vi ser. Herved bliver en mangelfuld integration let grundlaget for en række problemer senere i livet. Meget tyder på at integrationen af de medfødte primitive reflekser foregår i en hel bestemt rækkefølge og slutter, når barnet begynder at gå. Springes der et eller flere led over i denne proces, vil al anden udvikling bygge på kompensationer for disse mangler. Det betyder altså, at vi alle er mere eller mindre integrerede og er mere eller mindre påvirket af vores primitive hjerne, også i situationer hvor det ikke er hensigtsmæssigt.

5 Et barn som har en meget umoden integration vil almindeligvis være tilbøjelig til at vise en meget slap og ukontrolleret kropsholdning og være lidt klodset og uhjælpsom. Dette barn er i meget stor risiko for også at udvikle en deraf følgende umoden visuel perception, hvilket kan føre til udtalte problemer med at lære at læse. Andre børn med en umoden integration kompenserer for dette ved at kontrollere sine bevægelser gennem en øget spænding i sine muskler også kaldet motorisk hypertonisitet, en tilstand som også kan måles ved en synsundersøgelse. Disse børn klarer oftere kravene i skolen bedre men med det resultat, at de er meget kontrollerede både motorisk og kognitivt, og de udvikler ofte forskellige målbare synsfejl. Målbare synsfejl kan være alt fra problemer med at koordinere øjenbevægelserne til nærsynethed, astigmatisme, styrkeforskel mellem øjnene, dovent øje eller skelen. Alt sammen noget som kan måles og afsløres ved en almindelig synsundersøgelse hos de fleste optometrister. Skjulte (kognitive) synsfejl som oftest er dem, der giver problemer med at lære læsning og andre skolerelaterede ting, kan ikke afsløres ved en almindelig synsundersøgelse. Skal man undersøges for både målbare og skjulte synsfejl, skal man opsøge en optometrist, som har den nødvendige efteruddannelse til dette. Sagt på en anden måde, så kan man altså have både optiske, motoriske og kognitive synsproblemer. Og alle disse problemer opstår når hjernens udviklingsmønster brydes eller forstyrres. Der kan være mange årsager til at hjernes udviklingsmønster forstyrres, men de to væsentligste er manglende motoriske erfaringer og en dårlig biokemi. Derfor arbejder jeg i dag med en kombination af optomeri, motorik og ernæring. Den måde jeg undersøger synet i dag giver mig et helt unikt indblik i patientens hjerneintegration og dermed et billede af, hvordan jeg kan hjælpe personen i tale til at optimere sin hjerne gennem integrationsøvelser og kostændringer. (Og måske engang imellem også hjælpe vedkommende med et par briller eller kontaktlinser.) Mit arbejde består i at optimere den neurofysiologiske udvikling. Neuro betyder nerver, fysiologi er læren om funktioner altså arbejder jeg med at optimere nervesystemernes funktion gennem optometri. Mit arbejde er neurofysiologisk optometri men det kan man jo ikke sige, for hvem forstår det? Når folk derfor spørger hvad jeg laver, så bliver det ofte en lang historie. Hvis denne lange historie skal laves kort, så er mit arbejde at få folks hjerner til at fungere, så de kan se og forstå det, de ser. Læsning er et godt og spændende eksempel herpå. Min påstand er: - at alle med en normal intelligens kan lære at læse, og jeg har endnu aldrig set et barn med en normal intelligens, som har fuldført et helt neurofysiologisk udviklingsprogram, som ikke er kommet til at læse. Heller ikke når udgangspunktet ofte var, at barnet startede med diagnosen ordblind. Jeg har flere eksempler på ordblinde, der er endt blandt de bedste læsere i klassen. Der findes desværre ikke mange optometrister, som arbejder med neurofysiologisk udviklingsoptometri, og derfor er kendskabet til det heller ikke særlig udbredt. De fleste af de klienter, der kommer til vores klinikker har hørt om os gennem andre, altså på mund til øremetoden.

6 Vores resultater taler deres eget sprog. Børn, som mere eller mindre er opgivet af skolen ændrer sig og bliver nummer et i klassen, børn, som er kluntede bliver gode til sport; men også velfungerende børn som voksne bliver langt mere effektive til det, de ellers i forvejen er gode til. Vi behandler ikke. Vi undersøger nervesystemernes svage og stærke funktioner og laver individuelle handlingsplaner til at optimere vore klienters forskellige færdigheder gennem motoriske og kognitive værktøjer. Vi arbejder med udvikling af intelligens med synet som indgangsvinkel. Vi ser både mennesker som ikke har gennemgået den optimale udvikling, og som gennem vores udviklingsprogrammer optimerer deres færdigheder, ligesom vi ser mennesker, der har fået skadet deres nervesystem gennem ulykker eller sygdomme. Vi kan altså hjælpe børn til at kunne læse, sportsfolk og andre til at blive hurtigere og mere effektive samt hjerneskadede til at fungerer mere normalt trods deres skader. Der er bare alt for få af os. Da dette felt i Danmark er relativt nyt, findes der endnu ikke mange optometrister med uddannelse i den neuro-fysiologiske udvikling. Vi indenfor Centre of Neurodevelopmental Optometry samarbejder med optometrister rundt om i verden med den nødvendige baggrund. Denne artikel er starten på en serie af artikler. Artikelserien har det formål at udbrede kendskabet til den gren af optometri som jeg arbejder med som en af de få i Danmark. Thorkild Rasmussen, Optometrist, FCOVD

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist

Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Sukkerstress. Thorkild Rasmussen, optometrist Vores kost har ændret sig betydeligt gennem de sidste mange år, og vores kost består i dag i langt højere grad af raffineret mad med et højere sukkerindhold,

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Cerebral parese (spastisk lammelse).

Cerebral parese (spastisk lammelse). Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af

Læs mere

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO:

TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE NAVN: ALDER: FIRMA: DATO: TRAIN YOUR EYES - SCREENING SKÆRMARBEJDE TrainYourEyes er et internationalt firma, med hovedsæde i Danmark, som har specialiseret sig

Læs mere

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udrednin Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udrednin 0 Den motoriske udvikling Barnet bliver ikke født med en forståelse for verden eller sig selv. Med omgivelsernes kærlige og

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn

Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue/dagpleje s. 3 Pladsanvisningen s. 4 Hvad I kan gøre for jeres barn s. 4 - Amning og mad s. 5 - Hjælp til at passe jeres barn

Læs mere

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med.

Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Info om babysvømning: Babysvømning er kun for børn ( 0-3 år). Det er ikke tilladt at tage større børn med. Vandet i varmtvandsbassin er 34 g. varmt. Babysvømning kræver ikke tilmelding. Der er ikke instruktør

Læs mere

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer

Motorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn

Bevægeleg. for forældre og deres spæde børn Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Barnet udvikles med kroppen i centrum

Barnet udvikles med kroppen i centrum Barnet udvikles med kroppen i centrum Børn er født med en naturlig glæde ved bevægelse. Opgaven som forældre er således at stimulere til forskellig bevægelse og give barnet plads til at kunne bruge sin

Læs mere

At ligge på maven. Sundhedstjenesten

At ligge på maven. Sundhedstjenesten Hver gang dit barn ligger på maven kan det ligge i længere og længere tid, før det græder. Efter nogle dage kan dit barn ligge lidt selv, inden du behøver at lægge dig ned til det, og efterhånden vil det

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning

Autisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet

Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen.

Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Patientinformation Til forældre med et barn på Neonatalafdelingen. Børneafdeling H6 Udviklingstilpasset omsorg (NIDCAP) Kære forældre Tillykke med den lille ny. Vi håber, at opholdet her på afdelingen

Læs mere

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7

INDHOLD HVAD ER MOTORIK? 4 HVAD ER MOTORISK LEG? 4 HVORFOR LEGE MOTORIK? 5 HVORDAN BRUGER JEG MOTORIKSKEMAET? 6 MOTORIKSKEMA FOR BØRN PÅ 1½ ÅR 7 til 1½ og 3½ år INDLEDNING Dette motorikhæfte er ment som en rettesnor for, hvad man kan forvente, at børn på 1½ år og 3½ år kan motorisk. Hæftet kan give dig en god fornemmelse for hvilke af børnene i

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken

VIDEO 2 TANTRACURE. Afspændingsteknikken VIDEO 2 TANTRACURE 1 Afspændingsteknikken 2 Copyright 2013 TantraCURE.dk Ingen dele af denne bog må kopieres, reproduceres eller transmitteres i nogen form, om det så er elektronisk, fotokopi, optagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Personligt LEAN LEAN EFFEKTIV SELVLEDELSE Eliminere spild og forbedre kvalitet i produktionsproces Kundens behov i centrum for

Læs mere

Kendetegn på labyrintproblemer:

Kendetegn på labyrintproblemer: De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue

Indholdsfortegnelse. Formål med pjecen. Betydningen af at gå i vuggestue Indholdsfortegnelse Formålet med pjecen s. 3 Betydningen af at gå i vuggestue s. 3 At søge en vuggestueplads s. 5 Forældrenes rolle til en god start i vuggestuen s. 6 Motorik s. 7 At være optaget af egen

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Nyt fra forskningsfronten

Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Astrid Rosenstand Lou læge, ph.d.-studerende Øjenklinikken, Rigshospitalet Hvad stiller hjernen op, når synet svækkes? A ldersrelaterede sygdomme - ikke mindst øjensygdomme -

Læs mere

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift.

Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. Formålet med dette papir Give overblik over typiske syn på motorisk læring Kende kritikpunkter til dem Kende pædagogens rolle ift. dem Sensorisk input Closed Loop Motorisk output Sherrington 1906 1 Sensorisk

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog

Konference, Københavns Madhus Margrethe Jungersen børneneuropsykolog Konference, Københavns Madhus 17.03.2016 Margrethe Jungersen børneneuropsykolog www.mjungersen.dk Temaer - madens og måltidets betydning for børn og unge med udfordringer og eventuelle diagnoser - neuropsykologiske

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Egne noter: Amning når barnet har svært ved at lave vakuum Videnscenter for amning af børn med specielle behov Neonatal- og børnafdelingerne samt føde- og barselsafdelingerne Juliane Marie Centret Rigshospitalet

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:

Børn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art: Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget.

Hvad er NLP. Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Henviser til vores sprog både det talte og kropssproget. Hvad er NLP Neuro Står for nerve og refererer til nervesystemet og hjernen. Gennem dem indtager vi info gennem de fem sanser: - Visuelt (vi ser) - Auditivt (vi hører) - Kinestetisk (vi føler) - Olifaktorisk

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts

TINA NIELSEN - Z-HEALTH MASTER TRAINER. 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - Outside ankle tilts 6 High pay off s - inside ankle tilts 6 High pay off s - middle toe pulls 6 High pay off s - outside toe pulls 6 High pay off s - inside toe pulls 6 high pay off

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt 66 Luk øjnene Mærk kroppen punkt for punkt 67 Øvelse 1 Giv din bevidsthed til kroppen Du skal nu i gang med at føre din bevidsthed hen til forskellige områder af din krop og sanse din krop. Når du kan

Læs mere

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening

BALANCE. Træningsprogram. Svimmel genfind balancen. Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening BALANCE Træningsprogram Svimmel genfind balancen Udarbejdet i samarbejde mellem Rigshospitalet og Dansk Acusticusneurinom Forening Udarbejdet af Fotos Layout Trykt og udgivet af Der er ydet støtte til

Læs mere

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe

Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Grovmotoriske udvikling - - sådan kan I hjælpe Nogle gange går den grovmotoriske udvikling ikke helt som ventet. Børn udvikler sig forskelligt og nogle børn har brug for, at man stimulerer dem ekstra meget

Læs mere

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad

til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad MINI-KURSUS: REPARER DIN KROP til at reparere din forbrænding, din figur og dit forhold til mad Arbejdsark til video 2: 5 træningsprincipper KORT REPETITION FRA VIDEO 1: Giver dig bedre forståelse for

Læs mere

Bogen om barnets signaler

Bogen om barnets signaler Bogen om barnets signaler Præsenteret af Landsforeningen Præmatures Vilkår præmatures vilkår...født for tidligt Landsforeningen Præmatures Vilkår er stiftet af forældre og fagpersoner i 2009 med følgende

Læs mere

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning

Leg dig til en god motorik. - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Leg dig til en god motorik - motorikken kan være en forudsætning Skrevet af pædagog og motorikvejleder Heidi Aasborg & Projektleder Lars

Læs mere

Kom godt fra start. Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning. E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen

Kom godt fra start. Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning. E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen Kom godt fra start Din ultimative guide til sikker og effektiv efterfødselstræning E-guide 1 Uge 0-12 efter fødslen En e-publikation af Thora Bjørn-Kristensen Med babyskridt til topform Velkommen til Superfit

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte?

Findes det perfekte i virkeligheden i at favne det uperfekte? Fødselsforberedelse for dig, som vil have det hele med. Undervisere: Psykoterapeut Tina Hutnik og Sygeplejerske Trine Winther START: Tirsdag D. 07-04-2015 - Kl. 19-21. TILMELDING: info@trinew.dk PRIS:

Læs mere

Se på mig jeg taler til dig

Se på mig jeg taler til dig TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Klub Æblebørn. April 2013

Klub Æblebørn. April 2013 Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Lege og aktiviteter der styrker motorikken

Lege og aktiviteter der styrker motorikken Lege og aktiviteter der styrker motorikken 1 Ideer til at styrke indskolingsbarnets motorik Jeres barn er nu startet i 0. klasse og er ca. 6 år gammelt. Det betyder at det som oftest kan: løbe, hoppe med

Læs mere