Personlighedens almene grundlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlighedens almene grundlag"

Transkript

1 Personlighedens almene grundlag

2 Niels Engelsted Personlighedens almene grundlag En teoretisk ekskursion i psykologiens historie H Genstanden AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 1989

3 Copyright: Aarhus Universitetsforlag, 1989 Tekstbehandling ved forfatteren Tryk: Aka-Print, Århus ISBN O

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Videnskabens åndedræt l. Virksomhed: et nyt paradigme 4. Den stillede opgave 7. Noter 9. l I. Del: Liv, virksomhed, psyke. l. LIVETS SÆRKENDE Fysikken som nødvendigt startpunkt 13. Termodynamikken 14. Uorden og orden 16. Selvreplikation 18. Det levendes princip 20. Fra reaktion til reaktivitet 22. Noter MELLEM SCYLLA OG CHARYBDIS Leontjevs psyke 25. Problemet om den subjektive oplevelse 27. En forsinket hilsen 28. Lamarck om liv og psyke 30. Tre trin i livets udvikling 33. En krise med to løsninger 34. Signalformidling 36. Livets specialisering 37. Forskellen mellem reaktivitet og aktivitet 39. Problemet, der skalløses 39. Noter SELVBEVÆGELSE Kinesis 43. Aktiv adskillelse 45. Optimumprincippet 46. Spontan aktivitet 47. Spøgelset i fysikkens maskine 50. Det teleologiske som fysisk-kemisk fænomen 53. Et terminologisk spørgsmål 55. Sensibilitet og irritabilitet 57. Noter 60, 4. DETPSYKISKE VIRKEFELT Universet af virkende forbindelser 61. Et helt nyt determinationsprincip 63. Virksomhedens struktur 65. Ikke-objektet 67. Det psykiske 68. De to virkeligheder 70. Genspejling og genspejlen 72, Hukommelse 75. Noter AKTIVT VENDT MOD VERDEN Livsudfoldelse og selvopretholdelse 78. Taxis og invertebraternes evolution 80. Aktivitetens fundamentale betydning 83. Psykologiens genstand 86. Noter Il. Del: Fra sans til sind 6. GENSTANDSVERDENEN Et ejendommeligt forhold 91. Det uvillige objekt 92. Objekt og genstand 94. Leontjcv og signalindlæringen 95. Det gør en stor forskel 96. Den genstandsmæssige virksomheds udvikling 98. Noter

5 vi Personlighedens Almene Grundlag Il 7. FÆRDIGHEDERNES UDVIKLING Survival of the flttest 101. At se objektet i genstanden 102. Den psykiske metabolisme 104. Den problematiske kategori behov 105. At gøre det ukendte kendt 107. At vokse med udfordringerne 108. Det erhvervede i evolutionen 109. Specialister og generalister 111. Noter BILLEDE OG DR!Ff Perception og billede 114. Sansning og perception 116. Sansning 117. At leve i fortiden 119. Operation 120. Del terrestdale liv og synet 121. Momenterne spalter sig ud 122. Koordination i den flercellede organisme 124. Det autonome nervesystem 125. Rasende katte 127. Noter TO PSYKOLOGIER To principielle skemaer 130. Det psykologiske og det fysiologiske 132. Koblingen mellem behov og gensland 134. Dyremishandling? 134. Virksomhedens primat 136. De to søjler 138. Noter AFFEKTVERDENEN 140 l affekt 140. James LangefCannon Bard 141. Reaklivitetens psykiske forvandling 142, Perceptuelt styret 143. Genstand og symbol144. Kortene blandes 146. Noter LUGTENS MYSTERIUM Pattedyr og reptiler 149. Hvorfor cortex? 150. En umulig løsning 152. Så må man låne 153. Forestilling 154. Synæstesi 155. Lugtens gådefuldhed 156. Lugtens genstand 158. Den alfaktariske drift 159. Urpatledyret prøver at løsq sit problem. Den affektive sans 161. Noter FRA AFFEKT TIL EMOTION Endnu en umulighed 164. Modsigelsen 165. Søvn og drøm 166. Den tøjlede affekt 168. Emotionernes organ 169. Kontrol med det kendte 171. Noter FØLELSERNES HORISONT Hvad fortæller hippocampus? 173. En ny form for hukommelse 174. Overblik 177, Affekt, emotion og følelse 179. Følelseslivets tre genspejlingsniveauer 181. Følelse og fornuft 183. Noter SINDET Den sociale affekt 185. Den emotionelle socialitet 186. Selvet 188. Sammenhæng og identitet 189. Et forhold mellem individ og verden 190. Selvet i psykologien 191. Apperception 193. Sansen for mening 195. Sindet 196. Intellektet. den nye mulighed 197. Skellet mellem dyr og menneske 198. Noter

6 buiholdsfortegnelse vii IIl. Del: På sporet af den menneskelige personlighed 15. MENNESKET IFØLGE LEONTJEV Virksomhedens skemalægning 203. Menneskelig handling 205. Arbejde og sprog 207. Materialismens antropogenese 207. Ikke lige i øjet 208. Noter EGENNYTTE Hedonisme 211. Lykkens vej 212. Klassefilosofi 213. Den borgerlige hedonisme 214. Psykologiens hedonisme 216. Homeostase og eudæmoni 217. Selvopretholdelsens psykologi 218. Er egenkærlighed menneskets lov? 219. Noter UEGENNYTTE Pingvinens vidnesbyrd 224. udfoldelse 226. Den anden Den første indvending 225. Livets egen indvending 228. Mål og middel 229. To virksomhedsklassifikationer 230. En ny mulighed 232. Noter SAMFUNDSFORHOLDET Antropogencsen som metode 234. Springet fra dyr til menneske 236. Det menneskelige arbejde 237. Arbejdskraft og ejendom 239. Samfundet set gennem det sociale 240. Lige for lige 241. Ejendom er tyveri! 242. Marx" opdagelse 243. Fremmedgørelse 244. Noter DE PROMETRISKE EVNER Epimetheus og Prometheus 247. Wallace og den kvalitative forskel 248. Tusindkunstner 249. Det alment-menneskelige udstyr 251. En skyldig forklaring 253. Tilegnelse 255. De menneskelige behov 257. Individ og samfund 258. Noter ALMENNYTTE 261 Som ringe i vandet 261. l kraft af andres indsats 262. Et dobbeltforhold 262. Almennyttig virksomhed 265. Noter SAMVITTIGHED OG ANSVAR 267 Socialitetens psykologiske formidling 267. Den sociale følelse 268. Følelsernes vedvarende karakter 269. Samviden og medviden 270. Den samfundsmæssige følelse 271. To umage motivkredse 272. Ansvar og pligt 274, Det hypotetiske og det kategoriske imperativ 275. Etik og moral 277. Noter BETYDNINGEN AF BETYDNING Mening og betydning 279. Jens Mammens bidrag 280. Erik Schultz' bidrag 281. Vi topper op 282. Fremmedgørelse 283. En ny dimension i det psykiske 284. Fra instinktbunden til samfundsbåren 285. Omvending af mål og midler 286. Den personlige mening 287. På sporet af det menneskelige 289. Will to meaning 290. Noter

7 viii Personlighedens Almene Gmndlag II 23. DIMENSIONER, RELATIONER OG STADIER Tre viljer 293. Adler og viljen til magt 294. Tre psykiske dimensioner 295. Prototypiske eksempler 297. Det åndelige en passant 299. Samfundsmøntens anden side 300. Menneskelivets grundlæggende relationer 303. Tre stadier i psykens udvikling 305. Noter PERSONLIGHEDEN 308 Hvad er personligheden? 308. Samlebcgreb? 309. Det unikke? 309. En systemkvalitet? 310. Person og personlighed 311. Hvad personligheden er 312. Temperament og individuel forskel 314, Karakter 315. De tre psyker igen 317. Personlighedens rum 318. Motivets forvandling 319. Retningerne 320. Essenlialisme 321. Eksistentialisme 322. Personlighedens dialektiske materialisme 325. Motivernes forvandling 326. Rettet mod fremtiden 327. Noter Navneregister til bind l og Sagregister til bind l og 2 339

8 INDLEDNING Videnskabens åndedræt Inden vi i det følgende giver os i kast med den psykologiske videnskabs genstand som genstand, det vil - alment udtrykt - sige subjektets og objektets samtidige sammenhæng og adskil~hed, vil en varedeklaration af en slags være på sin plads. Hvad er det, som vi prøver at nå? Vi kan ikke håbe at nå nogen beskrivelse af psyken eller den menneskelige personlighed, der på nogen måde er endelig eller blot noget derhenne af, det må straks understreges. Vi har allerede i første bind set, at videnskabelig erkendelse er et arbejde, der lægger sten på sten i generationer, og hvad angår den konkrete begribelse af den menneskelige psykologi, så har vi også forstået, at det er et mål, der endnu vil fordre mange, mange årsværk (enhed i hvilken man måler videnskabeligt arbejde - l forskers indsats i l år), og derfor først kan nås i en fremtid, som vi næppe kommer til at opleve. Men hvis erkendelse ikke er lykkelig inspiration men generationers arbejde, så forstår vi, hvad vi kan gøre. Vi kan deltage i dette arbejde. Dette kan man gøre på mange forskellige men principielt ligeværdige måder. Arbejdet rummer nemlig mange forskellige konkrete opgaver, der hver især skal løses. Mangfoldigheden af metoder, specialer og discipliner er i den forstand udtryk for videnskabens nødvendige arbejdsdeling. Og selv om 'byggepladsen' ofte kan blive uoverskuelig for den enkelte forsker, så gælder ikke desto mindre både principielt og reelt, at den ene opgaves løsning er forudsætning for og forudsat af andre opgavers løsning. På overgangen fra et erkendelsestrin til el andet, hvor vi nu befinder os, er der imidlertid to mere grundlæggende opgaver, der på grund af deres betydelige forskellighed springer i øjnene. Den ene er tilbageskuende at gøre status over, hvad der er nået. Det vil sige samlingen, organiseringen og systematiseringen af den allerede vundne forståm el se. Den anden er fremadskuende at tage hul på nye problemstillinger. Det vil sige opsporingen af nye principper og nye rammer i hvilke, vor erkendelse lader sig organisere mere sammenhængende. Der er lige så stor forskel på den eftergribende ordning af gamle forestillinger og den foregribende produktion af nye forestillinger, som der er på en bogholder og en idemand i det erhvervsliv, som man gerne ser brugt som model for videnskaben. Hvilket naturligvis må gøre enhver overgangstid til en brydningstid tillige, fordi det nyes intention jo er at bryde rammen for det gamle.

9 omend 2 Per.wnlighedens Almene Grundlag II Det er således næsten uundgåeligt, at det gamle paradigmes folk må opfatte det nye paradigmes folk som krænkere af alle hævdvundne principper og topmålet af videnskabelig uordentlighed, mens man fra den anden lejr må opfatte forsvarerne af den herskende videnskabelige orden som forstenede kustoder. De fleste vil personligt have erfaret dette fænomen, som man også kan møde på andre områder end det videnskabelige. Paradigmeskiftet i videnskaben har især videnssociologen Thomas S. Kuhn beskæftiget sig med. I The Structure af Scientific Revolutions fra 1962 taler han om normale og revolutionære perioder i videnskaben. De normale perioder er kendetegnet ved, at de diverse anstrengelser inden for en videnskab er forenet inden for et paradigme, der bliver normen for videnskaben og dermed noget normativt. Hvis man i normalperioden arbejder for at udfylde den givne ramme, så er den revolutionære periode kendetegnet ved, at man bryder denne ramme. Den kopernikanske astronomi, den newtonske fysik, den darwinistiske biologi, den marxistiske samfundslære og M i en lidt snævrere forstand - den freudianske psykologi er eksempler på sådanne store rammebrydninger. Der naturligvis etablerer nye rammer, der fører til en normalperiode i viden~ skaben, hvor disse rammer nu søges fyldt ud. Til de brydes igen, som det f.eks. sker med Einsteins fysik eller med Leontjevs psykologi. I særdeleshed er det bruddet ved paradigmeskift og de dermed forbundne konflikter mellem forskere og skoler, der optager Kuhn. Han hævder ligefrem, at de nye forestillinger først vinder over, når de gamle forestilllingers mænd dør! Hermed lægger Kuhn vægten på diskontinuiteten. Og det er meget vigtigt, fordi al udvikling - og dermed også erkendelsesudvikling - rummer et diskontinuert moment, springet, det nye. Ikke mindre vigtigt er det imidlertid, at man ikke forbiser kontinuiteten. Al udvikling rummer nemlig også et kontinuert moment. Det nye opstår ikke ud af den blå luft. Det opstår på det allerede eksisterendes grund og er i en fundamental forstand dets kontinuation. Uden en Tycho Brahe ingen Kepier. Måske kan der være en vis empirisk sandhed i den konstatering, at forskere kan have meget svært ved at skifte det spor, som de engang er sat på, hvorfor en del tog må væltes af skinnerne, før tænkningen kan følge nye baner. Men det er i så fald også en overfladisk sandhed, der ikke siger noget om erkendelsen som en logisk udvikling. Desuden er også erkendelsesomsving nødvendigvis noget, der bæres af personer. Det var jo ikke åbenbaringer, der bragte Kopernikus, Kep Ier, Newton, Darwin, Marx, Freud, Einstein og Leontjev frem til nye rammer. Det var deres opdragelse i og arbejde med de gamle rammer. Før de blev de nye paradigmers fædre, var de de gamle paradigmers børn. Det var på grund af - ikke på trods af- denne arv, at de nåede frem til noget nyt, der overskred det gamle. Hvis udvikling udgør en enhed af kontinuitet og.diskontinuitet (og altså et tilfælde af vores klassiske problem om enheden af sammenhæng og adskilthed),

10 builedning 3 så er der ikke noget at sige til, at det har været svært at begribe udvikling i det hele taget. Diskontinuiteten har man kunnet fange, eller kontinuiteten, men at få fat i begge dele på en gang har været næsten umuligt. Forstod man først menneskets tilblivelse som en absolut diskontinuert begivenhed - kreationen eller skabelsen ud af den blå luft (Gud), så forstod man dernæst menneskets tilblivelse som et absolut kontinuert hændelsesforløb. I sin evolutionslære er det Darwin magtpåliggende at slå fast, at der ingen diskontinuitet optræder (kvalitative spring) men alene gradvise (kvantitative) forandringer. Hans Descent af Man er således helliget det formål at bevise det gamle ord, der siger, at!!natura non facit saltum". Hvilket han gør ved at 'vise', at enhver menneskelig egenskab eller evne allerede forefindes hos lavere dyr, omend i en mindre grad. I hans evolutionshistorie opstår der aldrig noget nyt. Darwins teori er derfor ikke (på foliet) en teori om udvikling, men om forandring.' Det vil formentlig være at tage munden for fuld at sige, at vi idag har et klart begreb om udvikling. Men vi har forstået, at udvikling netop er et udtryk for enheden af det diskontinuerte og kontinuerte i processer og forløb. Og med begrebet ophævelse fra den filosofiske dialektik har vi i det mindste en abstrakt ramme for denne enhed. Det vil sige, at vi ikke lader os indvikle i noget Kuhnsk slagsmål. Vi forstår, at når det nye ophæver det gamle, så er det funderet på og bevarer det gamle. Vender tilbageskuen og fremadskuen hver sin vej, så forudsætter fremadskuen ikke desto mindre tilbageskuen. Formår man ikke at erkende de skuldre, hvorpå man står og i kraft af hvilke, man har fået et videre udsyn, så er man ilde funderet (grounded som de siger i branchen). Uden respekt for og værdsættelse af den hidtidige erkendelse er ny erkendelse umulig. Til gengæld kan den hidtidige erkendelse først fuldt ud værdsættes, når den er faldet på plads i den nye erkendelse. I den forstand' fordrer sand tilbageskue n også fremadskuen. Det er dette dobbeltforhol d, vi har forsøgt at vise i første bind af dette skrift. Nemlig at foregribelsen af den videnskabelige psykologi på den konkrete synteses trin alene er mulig på grundlag af den klassiske psykologis abstrakt-analytiske trin, som er ved at være færdigudfyldt Og omvendt, at den kla,siske psykologis bestanddele, der umiddelbart skaber et kaos af modsætninger som det subjektive og det objektive, det ideelle og det materielle, det mekaniske og det romantiske, det atomistiske og det holistiske, det kontinuerte og det diskontinuerte, det naturvidenskabelige og det &ndsvidenskabelige, og det almenpsykologiske og personlighedspsykologiske, først for alvor falder på plads og kan værdsættes i deres ægte genstandspåpegende betydning, når de anskues ud fra den højere syntese, hvori de er hævet op. Forstår vi hermed, at normalperiodens rammeudfyldning og den revolutionære periodes rammebrydning er ligeså uadskilleligt forbundne som indånding og udånding, fordi der helt enkelt er tale om den videnskabelige erkendelses åndedræt, så er det imidlertid klart, at man ikke kan ånde ind og ånde ud på engang.

11 4 Personlighedens Almene Grundlag II I det følgende vælger vi at ånde ud. Det vil sige, at vi vil forsøge at skue fremad og tage hul på nye problemer. Dette er ikke udtryk for en underkendelse af den inadsugende normalvidenskabelige bestræbelse, det fremgår helt klart. Men det er et udtryk for den objektive og afgørende opgave, som psyko logien med sit nuværende udviklingstrin stiller os. Nemlig at sætte spørgsmåls tegn ved rammen nok så meget som ved indholdet. Det var denne objektive opgave, som førte Leontjev fra de empiriske og praktiske indholdsproblemer over i de teoretiske ramrneproblemer, og det er da også Leontjev, vi vil følge. Eller rettere, det er den åbning i den gamle ramme, som Leontjev har lavet, som vi vil bevæge os igennem. Virksomhed: et nyt paradigme Vi har i det foregående omtalt de grundkategorier, som den klassiske psykologi har forsøgt at fange psyken i. Nemlig kategorien afbildning, der giver os de kognitionspsykologiske discipliner. Kategorien motiv, der giver os de dynamiske discipliner (herunder f.eks. Freud). Og kategorien vane (habit), der giver os de indlæringspsykologiske discipliner. Disse forestillinger har det tilfælles, at de går ud fra (0->S) skemaet, idet de ser det psykiske som resultatet af en ikke-psykisk indvirkning. I kognitionspsykologien er O således en ydre stimulus, i motivationspsykologien en indre stimulus (behov, drift), og i indlæringspsykologien er den en særlig konstellation af en indre og ydre stimulus. Kalder vi dette et paradigme (det naturvidenskabelige), så indtræffer der også i den klassiske psykologi lidt af et paradigmeskift med tilføjelsen af (S->0) skemaet, som vi f.eks. har set det med Brentano og Wilrzburgskolen. Hermed opstår deriøvrigt også en ny kategori, nemlig kategorien akt. I det, som vi vil opfatte som den videnskabelige psykologi, bliver (S-> O) skemaet imidlertid ikke et alternativ til (0->S) skemaet. Det bliver en berigelse af det. Forstået på den måde, at det nye paradigme forstås som sekvensen (S->0)(0->s).' Psyken er stadig resultatet af en ikke-psykisk påvirkning, men det er subjektet selv, der har afstedkommet denne påvirkning. Dette reafferensprincip bidrager væsentligt til den klassiske psykologis indsigt, idet det tilfører alle de ovennævnte discipliner ny forståelse. Som et kendt eksempel kan nævnes forskellen på Pavlovs klassiske betingning (0->S) og Skinners operante betingning (S->0)(0->S). Det afstedkommer også en helt ny kategori, den interpersonelle kommunikation, som vi f.eks. har set det hos Mead, der ser psyken eller selvet som resultat af netop (S-> 0)(0->S) sekvensen, hvor O her står for den anden. Dette giver os udviklingen af de socialpsykologiske discipliner. Spørger man her, om ikke også personlighed er en grundkategori, så er svaret, at det ihvertfald ikke hidtil har været en kategori på linie med de nævnte. Det er snarere en slags samlebegreb, der henter sit indhold fra de nævnte kategorier. Der findes således personlighedsteorier funderet på enhver

12 Indledning 5 af de her nævnte kategorier og discipliner: Kognitionspsykologiske, indlæringspsykologiske, motivationspsykologiske og socialpsykologiske. Ligesom der findes personlighedsteorier, der er grundlagt på kombinationer af disse discipliner. Derfor er personlighedspsykologien som historisk retning i realiteten en slags tvilling til almenpsykologien. Møntens anden side. Hvilket selvfølgelig ikke betyder, at personligheden som en konkret og kvalitativ særegen egenskab i den menneskelige psykiske udvikling ikke findes. Og det betyder; at personlighedspsykologi også må findes som en ægte genstandslære. Personlighedspsykologien, som den historisk har udviklet sig, er imidlertid endnu ikke denne genstandslære. Den har næppe endnu materialiseret sig, hvad vi heller ikke kan forvente, da personligheden er psykens højst udviklede produkt. Der skal et stort arbejde til, før foliets beskrivelser bliver sammenfaldende med genstandens egenskaber. I den forstand er den menneskelige psykologi (som folie) endnu temmeligt langt fra den menneskelige psykologi (som genstand). Med Leontjev kommer en helt ny kategori i psykologien til udfoldelse. Nemlig kategorien virksomhed. Nu er virksomhedsbegrebet ikke noget, som Leontjev opfinder. Det er, som vi har set, allerede udviklet af Marx, der insisterer på, at (S->0) skemaet må tilføjes Feuerbachs antropologisk materialistiske (0->S) skema. Og Marx har det fra Regel. I den forstand er der en både historisk og logisk sammenhæng (den romantiske idealistiske filosofi) mellem Marx' psykologiske forestillinger i ungdomsskrifterne og den subjektive, holistiske psykologis udvikling først og fremmest i Tyskland. I begge tilfælde indses nødvendigheden af at kombinere (S->0) og (0->S) i forståelsen af mennesket. Skal man pege på en forskel, så er det, at den tyske idealistiske filosofi tager udgangspunkt i (S->0), mens den antropologiske materialisme tager udgangspunkt i (0->S), når sekvensen skal bestemmes. Dette giver iøvrigt anledning til et ejendommeligt omvendingsforhold, der bliver mindre ejendommeligt, hvis vi ser det som et figur-grund forhold.. Det viser sig nemlig, at den, der har (S-> O) som grund, har en tendens til at få (0->S) som figur. Mens den, der har (0->S) som grund, får (S->0) som figur. Rubinstein f.eks., der er uddannet i den subjektivt-idealistiske tyske psykologi og derfor har (S->0) som grundlag, beskæftiger sig i sine skrifter i overvejende grad med menneskets objektive bestemmelse (0->S). Hos Leontjev, der er uddannet i reaktologien og den kulturhistoriske skole og derfor har (0- > S) som sit grundlag, der er det først og fremmest den aktive organismes subjekthed (S->0), der figurerer. Virksomhedsteorien er således grundlæggende en teori om det levende subjekts aktive udfoldelse i sin livsverden. Men hermed er virksomhedsteoriens særkende endnu ikke bestemt, for der findes også andre psykologiske teorier, der lægger afgørende vægt på subjektheden som aktivitet. F.eks. akt-psykologien. Der er derfor endnu en vigtig bestemmelse, som vi må have med. Og endnu engang drejer det sig om subjektets og objektets adskilthed og sammenhæng.

13 6 Personlighedens Almene Grundlag II I de klassiske videnskabeligt-psykologiske teorier er det subjektets og objektets adskilthed, som man går ud fra. Subjektet er subjektet, og objektet er objektet. Det vil sige, at de to sider er defineret uafhængigt af hinanden, og at det videnskabelige problem er at få dem sat relationelt sammen. Da dette med denne forståelse nødvendigvis må blive en udvendig forbindelse, så bliver association et grundlæggende forklaringsprincip i den klassiske psykologi. Men også med dette klæbemiddel volder sammensætningen store forståelsesmæssige problemer. Det er det, der kommer til udtryk som det psyko-fysiske, det psykosomatiske og psyko-sociale problem. 1 Leontjevs virksomhedsteori bryder i bund og grund med denne adskilthedsog sammensætningsforståelse. "Virksomheden er en molær, ikke additiv, enhed i det legemelige, materielle subjekts liv", siger han. 3 Det vil sige, at Leontjev med begrebet virksomhed går ud fra den ubrydelige sammenhæng imellem subjekt og objekt. Der er ikke tale om en udvendig relation eller vekselvirkning mellem to hinanden uafhængige elementer. Subjekt og objekt bestemmer gensidigt som momenter hinanden, dvs. de udgør een sammenhæng eller enhed, og denne enhed er virksomheden. Nu er det ikke noget nyt inden for psykologisk tænkning, at insistere på den uadskillelige sammenhæng imellem subjekt og objekt. Det er jo alternativet til adskilthedens forståelse, og da den skabte uløselige problemer, så vendte mange sig naturligvis til den forståelse, der ensidigt fremhævede sammenhængen. Faktisk kan man sige, at i hele den periode, hvor den mekaniske sammensætningsforståelse råder i videnskaben, der er den subjekt-objekt identificerende forståelse rådende i filosofien. Sammenhængen har imidlertid her en bestemt retning, som vi har set det eksemplificeret fra Berkeley over Kant til de tyske romantikere fra Fichte til Hegel og videre ind i psykologien med Brentano og akt-psykologien. Det er retningen (S->0). Det vil sige, at man tilvejebringer sammenhængen (eller identiteten) mellem subjekt og objekt ved at lade subjektet skabe objektet. Objektet er subjektets produkt, og derfor blot et udtryk for subjektet. Det er derfor, at de subjektive idealister siger, at verden blot er et produkt af bevidstheden og ikke eksisterer uafhængigt heraf. Og derfor romantikerne siger, at verden blot er ånden i en af dens iklædninger. Det vil sige, at den klassiske sammenhængsforståelse er idealistisk, idet den gør verden til en egenskab ved psyken. Det er denne opfattelse, som Leontjevs virksomhedsteori gør afgørende op med. Samtidig med at den fastholder den ubrydelige sammenhæng imellem subjekt og objekt, siger den nemlig, at det forholder sig lige omvendt. Det psykiske er en egenskab ved verden. Hermed etableres for første gang inden for psykologien en sammenhængseller formlære på et materialistisk grundlag. Og derfor er virksomhedsbegrebet mere end en ny kategori i psykologien. Det er et afgørende paradigmeskift.

14 Indledning 7 Paradigmeskift i videnskaben er naturligvis udtryk for en øget erkendelse, og det opnår man kun ved at trænge igennem det tilsyneladende og bekendte. At flytte det psykiske ud i verden, er i særdeleshed en erkendelse, der møder modstand fra det bekendte. Ligeså umiddelbart det forekommer os, at solen drejer rundt om jorden, og at jorden i øvrigt er flad, lige så indlysende forekommer det os nemlig, at det psykiske er noget inden i vores hoveder, hvor vores vigtigste sanseorganer er placeret. Når de klassiske filosoffer forestillede sig, at psyken har en instans inden i kroppen - sansende og følende, tænkende og talende ikke materielt stof som Descaries res cogitans - så er det altså ikke andet end det, som vi alle spontant forestiller os. At erkende noget andet fordrer intet mindre end en kopernikansk revolution. Hertil kommer - og det er det, der har gjort erkendelsen af det rette forhold mellem verden og det psykiske næsten umulig - at det psykiske også er noget indvortes. (Det bekendte kan narre os, men det er dog stadig det bekendte.) På grundlag af Leontjevs erkendelse af, at det psykiske er en egenskab ved verden, dvs. noget udvortes, bliver det psykiske som noget indvortes imidlertid et genstandsproblem. Vi kan nemlig nu spørge: Hvordan blev det psykiske fra at være udvortes forvandlet til også at være noget indvortes? Dette spørgsmål er helt afgørende for den videre udvikling af vores teoretiske erkendelse. Vi kan formentlig ikke foreløbig besvare det (vi skal dog nok prøve), men alene det, at vi kan stille spørgsmålet, er et umådeligt fremskridt. Den klassiske psykologi, der opfatter det psykiske som noget fundamentalt indvortes - og derfor ikke kan få det psykiske og verden til at hænge sammen - kan nemlig end ikke stille det. Og mens det er spørgsmål, man ikke kan besvare, der driver videnskaben frem, så er det spørgsmål, man ikke kan stille, der holder den tilbage. Den stillede opgave Med virksomhedsteorien rejste Leontjev flere problemer end han løste, som det altid er med erkendelsesgennembrud. Han skriver: "Indføringen af kategorien virksomhed i psykologien forandrer hele den psykologiske videns begrebsmæssige struktur. Men for at dette skal være tilfældet, må man tage denne kategori i hele dens fylde, i dens væsentligste afhængigheder og determinationer: fra dens strukturside og i dens specifikke dynamik, i dens forskellige arter og former. Det drejer sig med andre ord om at svare på spørgsmålet om, hvorledes virksomhedskategorien fungerer i psykologien. Dette spørgsmål rejser en række teoretiske problemer, der endnu er langt fra deres løsning.' 14 Leontjev skriver dette i Det vil sige, at et halvt århundredes arbejde med virksomhedsforestillingen stadig efterlader ham med langt flere uløste end løste problemer. Men sådan må det naturligvis være. Når et gammelt paradigme bliver brudt, og et nyt skal etableres, så er der umådeligt meget, der skal bringes på plads. Det kan kun gøres gennem lang tids indsats af mange mennesker. Og det har været vores stikord i undervisningen og derfor også i denne

15 8 Personlighedens Almene Grundlag II bog. I den forstand kan vi læse ovenstående citat som en formulering af den opgave, som vi har gjort til vores. Der er to måder, som den kan gribes an på. Når rammen brydes, så er det uundgåeligt, at der kommer til at herske både uklarhed og forvirring i en lang periode. Den normalvidenskabelige kritiker har således helt ret, når han ser uordentlighed i rammebrydningen. Denne tilstand skyldes både det nye og det gamle. Det nye af den indlysende grund, at det er et stort arbejde at få etableret en konsistent ramme. Det gamle, fordi også den, der har tænkt en ny tanke, har svært ved at tænke nyt. De gamle tanker slæbes med over i det nye og for hindrer dette i helt at udfolde sig, som puppehylsteret kan hæmme en nyklækket sommerfugl. Også i Leontjevs fremstilling er der uklarheder, der skyldes både det nye og det gamle. Når det er sådan, at man møder uklarheder i en tekst, så kan man forsøge at forstå, hvad forfatteren egentlig mener. Man kan så at sige forsøge at fortolke ham. Denne fremgangsmåde vælger vi ikke. Vi er nemlig overhovedet ikke interesseret i Leontjev som sådan, og derfor heller ikke i, hvad han mener. Det vi er interesseret i er, hvad det er i genstanden, som Leontjev har peget på. Vi vil derfor ikke fortolke Leontjev men følge hans påpegning og gå ud i genstanden for selv at se efter. Og dermed forhåbentlig få øje på noget, som han ikke har set. Hvilket ikke betyder, at vi tiltror os selv større evner end Leontjev. Men står vi på hans skuldre, så kan vi nok se mere af "virksomhedens fylde" end han kunne ud fra sit grundlag. F.eks. er det fra skulderhøjden tydeligt at se, at Leontjev springer ind i historien ved at starte sin bestemmelse af virksomhed og psyke med bestemmelsen af sensibilitetens eller sansningens evolutionære fremkomst. Det er alt for sent. Man må begynde med begyndelsen, hvis man skal have fat i "virksomhedens fylde". Det vil sige ved livets begyndelse. Det betyder heller ikke, at vi tror, at vi hermed kan undvige uklarheder af den type, si>m vi har mødt hos Leontjev. Tværtimod vil vi tillade os den allerstørste uordentlighed. Med den åbning af den gamle ramme, som Leontjev har foranlediget, befinder vi os nemlig i en videnskabelig fase, der har karakter af brain-storm. Det, der er brug for nu, er, at man lægger al forsigtighed til side for virkeligt at søge ud til grænserne for den nye ramme. Vigtigere end den nøjeregnethed og omhu, der karakteriserer normalvidenskab, er derfor her end vis flugt over ideer og forestillinger. Man må nemlig prøve sig frem, og før man har prøvet, er det ikke til at sige, hvad der er bæredygtigt og hvad ikke. l det følgende er der således både forestillinger, hvis bæredygtighed jeg er sikker på, forestillinger hvis bæredygtighed jer er usikker på, og forestillinger som jeg i den fremstillede form er sikker på er helt utilstrækkelige. Men de sidste er ikke af den grund overflødige. De kan nemlig danne basis for mere bæredygtige forestillinger, fordi man kan arbejde videre med dem, når de er nedfældet.

16 Indledning 9 Med denne varedeklaration er det klart, at bogen befinder sig et helt andet sted i den videnskabelige proces, end det er normalt for både fremstillinger og undervisning. Den påtager sig således ikke at meddele normalvidenskabens sikre viden og resultater, men inviterer læseren ud til fronten (og helt ud i ingenmandsland), hvor man befinder sig på eget ansvar. Ingen er således fritaget for at tænke selv. Til gengæld er det også en opfordring til at deltage i processen og tænke med. Noter l. Man kan skelne imellem ihvcrtfald tre forskellige betydninger af ordet udvikling. 1) Udvikling som foraruidng: forøgelse, formindskelse eller arngruppering af grundlæggende bestanddele. F.eks. i kemiske processer. Grundforestilling i mekanisk materialisme. 2) Udvikling som udfoldelse: realiseringen af et iboende potentiale eller allerede foreliggende plan. F.eks. i biologiske vækstprocesser. Grundforestilling i aristotelisk og romantisk tænkning. 3) Udvikling som forvandling: ændring af et kvalitativt forhold til et helt andet kvalilativt forhold, tilblivelsen af det nye ved ophævelse af det gamle. F.eks. i historiske processer. Grundfoiestil~ ling i dialektisk materialisme. Det er klart, at alle tre former for udvikling fmdcs. I bogen bruger vi ordet udvikling fortrinsvis i den sidste betydning. 2. Vygotskis ide er at sælte (S->0) ind i (0->S), således at man får (0->(S->0)->S). Faktisk er det også denne model, som Leontjev følger, hvis man skal være helt præcis. I sidste ende gør det en stor forskel, at man som her gør (O >S) til rammen, men i Leontjevs tilfælde bliver vægten næsten overalt lagt i den grad på sidste led (0->(S->0)->S}, at hans virksomhedsteori i praksis eksemplificerer det (S->.0) paradigme, der lægger vægten på subjektels aktive virksomhed. Ihvertfald er det sådan, vi har valgt at læse Leontjev. Problemstillingen vil dukke op flere steder i vores redegørelse. 3. Leontjev, A.N.: Virksomhed, Bevidsthed, Personlighed, Moskva 1983, s Ibid.

17

Personlighedens almene grundlag

Personlighedens almene grundlag Personlighedens almene grundlag Niels Engelsted Personlighedens almene grundlag En teoretisk ekskursion i psykologiens historie H Genstanden AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 1989 Copyright: Aarhus Universitetsforlag,

Læs mere

Personlighedens almene grundlag

Personlighedens almene grundlag Niels Engelsted Personlighedens almene grundlag En teoretisk ekskursion i psykologiens historie I Genstandsproblemet AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 1989 Copyright: Aarhus University Press, 1989 Tekstbehandling

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen

Forord. Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Forord Preben Bertelsen, Lars Hem, Jens Mammen Erkendelse, stræben og følelse - eller kognition, konation og emotion - er den klassiske tredeling af de psykiske fænomener, som kan føres tilbage til Augustins

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!

Kom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit! Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

AI som metode i relationsarbejde

AI som metode i relationsarbejde AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Mekanicisme og rationalisme

Mekanicisme og rationalisme Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

MotivationsAnalyse for

MotivationsAnalyse for www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

515 B SYVENDE BOG 265. Syvende bog

515 B SYVENDE BOG 265. Syvende bog 515 B SYVENDE BOG 265 Syvende bog - Derefter, sagde jeg, må du så sammenligne vor natur - i henseende til uddannelse og mangel på uddannelse - med en tilstand af den art, som jeg nu skal beskrive. Forestil

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23

Dansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23 INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

reaktioner i Gutting (1989), som i øvrigt er en god og pædagogisk fremstilling af Foucaults filosofi.

reaktioner i Gutting (1989), som i øvrigt er en god og pædagogisk fremstilling af Foucaults filosofi. 39 Undtagelser er Gary Gutting og Friedel Weinert. Jeg vil ikke i denne artikel tematisere denne sammenligning, men blot antyde, at Foucault og Kuhn kan kaste lys over hinandens projekter, styrker og svagheder.

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

Personlighedens almene grundlag

Personlighedens almene grundlag Niels Engelsted Personlighedens almene grundlag En teoretisk ekskursion i psykologiens historie I Genstandsproblemet AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 1989 Copyright: Aarhus University Press, I 989 Tekstbehandling

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Refleks #46. Filosofi SDU Odense ISSN

Refleks #46. Filosofi SDU Odense ISSN Refleks #46 Filosofi SDU Odense ISSN 0906-4664 1 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks #46 Forår 2011 Refleks

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

[;:~~>-ql k~~ J..t--, ivt.v;.' }<-'t""' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I...

[;:~~>-ql k~~ J..t--, ivt.v;.' }<-'t' \fl.1-j.-lm. Le... ~...J F()Vv1o:5 l '1 i I. j;:}.1.<t-~- D w0. [Hæfte 25, 1934] D.eh~ ~)-CG I... 438 Fængselsoptegnelser ------- den, man kæmper for ved at fremkalde lidenskaber og menneskelig varme, overhovedet ikke kan fremkalde "nye kun~tnere"; man kan med andre ord ikke sige, at denne eller hin

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Den Integrale Ide i IPA Analysen

Den Integrale Ide i IPA Analysen Den Integrale Ide i IPA Analysen Ideen om en integral forståelse af det enkelte menneskes udviklingsrejse igennem tilværelsen, er i bund og grund en analytisk og begrebslig måde at fremstille denne rejse

Læs mere

Lidt biologisk historik

Lidt biologisk historik Lidt biologisk historik Som indledning til AT-forløbet om Tro og viden forsøger jeg mig med en oversigt over vigtige begivenheder inden for biologien sit i historisk lys det følger nedenfor Men først lidt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018 Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Matematik, dannelse og kompetencer Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Indledning Begrebet dannelse er endnu dårligere defineret end demokrati. Det bliver ikke nemmere med almendannelse. Enhver

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere