Til Folketinget - Skatteudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Folketinget - Skatteudvalget"

Transkript

1 Skatteudvalget L 32, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt J.nr Dato: 12. December 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NO x m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 32 af 9. december Thor Möger Pedersen / Lene Skov Henningsen

2 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere artiklen i Information den 9. december 2011 Forurening: Dansk Energi og grøn tænketank går sammen mod regeringens NO x -afgift. Svar: Artiklen i Information den 9. december 2011(vedlagt) har denne overskrift med efterfølgende brødtekst: Dansk Energi og grøn tænketank går sammen mod regeringens NO x afgift Et usandsynligt makkerpar har dannet fælles front mod regeringens nye afgift på industriens NO x -forurening. For ikke nok med at afgiften skader Danmarks konkurrenceevne, den gavner heller ikke miljøet optimalt, lyder kritikken fra Dansk Energi og den grønne tænketank CON- CITO, der sammen har lavet et alternativt forslag til regeringen Det oplyses, at der er tale om et fælles udspil. CONCITOs opfattelse er uddybet i CONCITOs notat af 8. december 2011: Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NO x -afgiften (vedlagt). Med dette svar kommenteres både artiklen i Information og CONCITOs nævnte notat. I artiklen citeres de to organisationer for, at regeringens forslag vil skade konkurrenceevnen - ikke mindst for elværkerne, der er i stærk konkurrence med andre lande og at man risikerer, at det bliver billigere at importere el fra lande som ikke har de samme miljømæssige krav, som Danmark har. Det nævnes, at det kan føre til, at luftforureningen i Danmark stiger. Det anføres endvidere, at der snart kommer EU-regulering for, hvor meget hvert land må udlede, og at inden for Danmark bør forpligtelsen i videre udstrækning opfyldes af andre end industrien og kraftværkerne. Yderligere anføres, at afgiften forventes ikke at gavne miljøet, at afgiften vil give penge i statskassen, men at lavindkomstgrupper belastes hårdere ved afgiften end ved alternativer højere afgift på benzin og afgift på brændeovne. Lavere afgift på NO x og afgift på brændeovne vil også bedre afspejle princippet om, at forureneren betaler. Dansk energi kritiserer, at regeringen tager lokalpolitiske hensyn. Af notatet fremgår yderligere af en boks, der har Copenhagen Economics som kilde, at afgiftssatsen bør afhænge af skadesvirkningen i Danmark. Hvis på den ene side hele skadesvirkningen lokaliseres i Danmark vil en optimal dansk afgift svare til skadesvirkningen. Hvis hele skadesvirkningen er i udlandet har Danmark ingen gevinst af en isoleret afgift. Der henvises til meteorologisk institut i Norge, der skulle have beregnet at 4 pct. af de danske NOx emissioner ender i Danmark. I CONCITOs nævnte notat nævnes, at der skulle være brændeovne i parcelhuse, der i gennemsnit brugte 27 GJ brændeovne i sommerhuse, der bruger i gennemsnit 11 GJ, og brændekedler i boliger, der i gennemsnit bruger 110 GJ Som alternativ til regeringens forslag om højere NO x -afgift, der kaldes model A, præsenteres i notatet to alternative modeller, kaldet model B og model C, der skulle give årligt provenu på 600 mio. kr. Side 2

3 I model B vil 10 kr./kg NOx give 250 mio. kr., der suppleres med en afgift pr. brændeovn på 350 kr., samt kr. for brændekedler, der skulle give 350 mio. kr. I model C vil 10 kr./kg NOx give 250 mio. kr., der suppleres med en afgift på 150 kr./ovn, der skulle give 150 mio. kr. sammen med 8 øre/l benzin, der skulle give 200 mio. kr. Efter Concitos vurdering vil model B og C være bedre for miljøet og belaste høj indkomstfamilierne relativ hårdest. De alternative modeller vil belaste erhvervslivet mindst. Skatteministeriet hilser alternative forslag og analyser velkomne, men er ikke nødvendigvis enig, idet følgende bemærkes: NO x -afgiften giver meget store reduktioner i udledninger af NO x. Der regnes med et yderligere fald på 1/3 fra stationære anlæg. En afgift på huse med brændeovne vil have meget lille virkning på NO x udledningerne En isoleret stigning på benzin, der er det brændstof, der giver anledning til de laveste NO x udledninger i transportsektoren, vil have meget lille effekt på NO x udledningerne, der risikerer at stige ved brug af flere dieselbiler. NO x afgiften belaster dem med højere indkomster forholdsvis meget. En afgift på huse med brændeovne har næppe anden fordelingsvirkning end afgifter på fjernvarme el og brændsel i almindelighed den belaster særligt de med lavere indkomster En afgift på benzin belaster nogenlunde proportionalt med indkomster, men giver ikke ekstra provenu blandt andet på grund af grænsehandel. Helt overordnet gælder, at regeringens forslag har en langt større virkning på udledningerne af NOx end ved i stedet at forhøje afgifter på benzin og brændeovne. Desuden er der en langt bedre social balance ved regeringens forslag. Skatteministeriet er enig i, at elværkernes konkurrenceevne vil være bedre ved de alternative forslag, men værdien af de miljømæssige gevinster ved regeringens forslag er langt større end det tab, der kan komme ved lidt dårligere konkurrenceevne for elværkerne. Skatteministeriet er enig i, at man ved vurdering af miljøafgifter særligt bør se på miljøvirkningen og fordelingsvirkningen, herunder fordelingen mellem erhverv og husholdninger og fordelingen mellem forskellige husstande. Skatteministeriet er enig, at afgiftssatserne bør svare til skadesomkostningerne. Ligeledes er Skatteministeriet enig i, at der ikke bør tages særlige hensyn til tilfældige virksomheder og sektorer mv., der særligt er i stand til at påvirke den politiske beslutningsproces. Givet at Skatteministeriet i det store og hele er enige med CONCITO og elværkerne om de overordnede principper for miljøafgifter er forslagene overraskende. Skatteministeriet er ikke overrasket over, at elværkerne foretrækker, at andre, herunder konkurrenter til elværkernes fjernvarme, skal betale mere, og elværkerne selv skal betale mindre. Hvis NO x -afgiften og alternativerne havde de effekter, som påstået, kunne dette også være bedst for samfundet. Men Skatteministeriet er overrasket over Concitos konklusioner, der efter Skatteministeriets opfattelse formentlig bygger på misforståelser og analyser, der ikke i tilstrækkeligt omfang tager udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvad bør satsen være? Regeringen har foreslået 25 kr./kg og CONCITO ønsker10 kr./kg. Skatteministeriet og CONCITO/Copenhagen Economics mener, at en optimal miljøafgift bør afspejle helbredsomkostningerne mv. Side 3

4 Der er ikke uenighed om at helbredsomkostningerne for kraftværkerne er ca. 50 kr./kg NO x. For andre, herunder industrien, er de typisk større. Tager man alene hensyn til danskerne, er det også korrekt, at det alene bør være skadesomkostningerne for danskerne ved danske udledninger, der bør lægges til grund ved fastsættelse af satsen. Satsen burde da snarere være i nærheden af 10 kr./kg end i nærheden af 25 kr./kg. Det bemærkes, at der ikke tages forbehold overfor denne sats, selv om der kan være virksomheder, der ikke kan klare sig. Men regeringen ønsker ikke kun at tage hensyn til danskerne, men finder også, at der bør tages hensyn til nabolandene. Regeringen ønsker at føre en ambitiøs miljøpolitik. Danmark skal ikke kun leve op til de internationale forpligtelser. Vi skal tage hensyn til andre end os selv. Vi kan håbe på, at vi ved at gå foran kan inspirere andre til også at have en mere ambitiøs miljøpolitik. Det er flere eksempler på, at andre har ladet sig inspirere af ambitiøs dansk miljøpolitik. Det gør indtryk, at det kan lade sig gøre at nå bedre miljøresultater end forurenerne påstår er muligt, uden at det fører til dårligere beskæftigelse og velstand. Ved den foreslåede sats finder regeringen, at der er fundet en god balance mellem ønsket om bedre miljø, høj beskæftigelse og velstand. Man kan være politisk uenige i regeringens præmis at vi skal gøre mere, end vi er forpligtet til, og at vi skal ikke kun tage hensyn til vores egne behov og være ligeglade med den forurening, som vi sender i lungerne på vores naboer, men det overrasker, at CONCITO, der angivelig er en grøn tænketank, finder at ambitionerne kun skal række til, at vi gør det, som vi er tvunget til. Hvad skal omfattes af afgiften? En NO x afgift skal selvfølgelig lægges på NO x udledninger og helst alle. Det tilstræbes også ved NOx afgiften. Der er dog tre undtagelser. Bundfradrag første undtagelse. For det første gives der et bundfradrag. Bundfradraget udnyttes i praksis alene af Aalborg Portland. Skatteministeriet kan godt forstå, at Dansk Energi kan være utilfreds med, at der tages særlige hensyn til cementproduktion. Fremstilling af el er også i udenlandsk konkurrence og i øvrigt mere energiintensiv. Men der kan være større problemer/omkostninger ved at nå ned på de samme NO x emissioner pr. energienhed ved fremstilling af cement som ved fremstilling af el. Derfor finder regeringen, at det kan forsvares at give et bundfradrag - i det mindste så længe bundfradraget ikke er for stort. Bliver bundfradraget for stort risikeres, at det vil overstige forureningen ved optimal indsats, og det vil i øvrigt vanskeligt kunne godkendes af EU. Men det er mindst lige så afgørende, at bundfradraget ikke bringer fordelingen af erhvervsbelastningen i fare. Det skal ikke være sådan, at den, der forurener mest, skal betale mindre end det de, der forurener mindre. Det ville være urimeligt i forhold til elværkerne og aktiviteter Nordsøen. Brændeovne Den anden undtagelse vedrører blandt andet brændeovne. Der pålægges også NO x -afgift ved brug af vedvarende energi såsom brænde. Derfor omfatter NO x -afgiften også udledninger fra VE. For de, der måler NO x udledninger, sker det automatisk, men for de mange der ikke måler sker det gennem en brændselsafgift. Det er forholdsvis let at opkræve for olie, gas og kul, der er brændsler, hvor der i forvejen er afgifter. Men der er ikke i forvejen energiafgift, og selvfølgelig heller ikke CO 2 -afgift på brænde mv. Side 4

5 Derfor har man af administrative grunde bestemt, at der alene opkræves afgift fra de, der bruger VE, herunder træ, i anlæg med over kw indfyret effekt. Et sommerhus, der bruger 11 GJ brænde, som CONCITO nævner, udleder ca. 1,3 kg NO x. Ved 5 kr./kg skulle der være betalt knap 7 kr. i årlig afgift. For et parcelhus med 27 GJ ville udledningerne være ca. 3,25 kr., og afgiften ville udgøre godt 16 kr. Det bliver selvfølgelig til mere, når satsen er 25 kr., men de administrative omkostninger vil ikke stå mål med provenuet ved at opkræve sådanne mindre beløb. I øvrigt ville der kun i meget begrænset omfang være en NO x -effekt. Afgiften ville være den samme, uanset om man fyrede på de ene eller anden måde. Og en afgift på 0,6 kr./gj ville kun have en meget lille effekt på forbruget. Der ville formentlig være færre administrative omkostninger ved blot at opkræve et fast beløb pr. hus med ovn, når man først havde fået boligregisteret ført a jour på dette punkt. Men der ville om muligt være endnu færre miljøvirkninger ved sådanne afgifter på 33 kr./år for et sommerhus eller 81 kr./år for et parcelhus med ovn. De, der ikke bruger ovnene, ville formentlig afmontere ovnene. Det giver ikke nogen miljøeffekt. Det kan tilføjes, at regeringen ved Vores Energi foreslår indført en betydelig energiafgift på rumvarme, herunder VE brændsel. Ved en højere sats vil der være et mere rimeligt forhold mellem de administrative omkostninger og provenu. Formentlig vil det stadig gælde, at der vil være visse typer VE, der fortsat ikke skal betales afgift for - f.eks. æbletræet fra baghaven og lignende. Transportsektoren Den tredje undtagelse vedrører, at transportsektoren ikke er med i NO x -afgiften. Men i det mindste for vejtransport opkræves i forvejen mange andre afgifter, herunder med henvisning til at der kommer NO x fra bilerne. Der er flere grunde til, at transportsektoren ikke er med i NO x -afgiften. NO x -afgiften opkræves af målte udledninger og for de, der ikke måler pr. energienhed diffentieret efter brændsel. Der er store NO x virkninger for de, der måler. Mens virkningerne er meget små for de, der ikke måler. Der foretages i sagens natur ikke målinger af udledningerne for de enkelte biler. Man kunne eventuelt have ladt brændselsafgiften omfatte transportsektoren. Men en brændselsafgift ville have været mindre præcis end andre afgiftstyper - f.eks. en årlig afgift alt efter bilernes årgang. Bilernes udledninger reguleres mindst lige så meget som udledningerne fra kraftværkerne. Det sker ved de såkaldte EURO normer. Der er sket en meget stor skærpelse af normerne i flere omgange. Ældre biler, der har skullet opfylde mindre skrappe EURO normer, udleder langt mere NO x end nye biler. Benzinbiler fra og med 2011 udleder 0,06 g NO x /km. Ved km giver det 1,2 kg/år. Benzinbiler fra 2010 udledte tilsvarende ca. 1,6 kg. Ældre biler udleder langt mere. En målrettet NO x -afgift på biler ville således ikke naturligt skulle ske indenfor brændselsafgifterne, men ved et tillæg til de årlige afgifter. Ved den nye sats på 25 kr. f.eks. ved årligt 30 kr./benzinbil, der er indregistreret fra og med 2011, mens der kan blive tale om 400 kr./år for ældre biler. En sådan afgift vil dog ikke have den store NO x virkning. NOx virkningen ville alene komme via, at ældre biler blev skrottet lidt tidligere end ellers. Side 5

6 I øvrigt gælder det i det mindste for personbilerne, at de betaler langt mere i samlede afgifter end de samlede eksterne omkostninger, der i stadigt mindre omfang vedrører luftforurening og helt overvejende vedrører trængsel, vejbyggeri, støj og ulykker. Modsat det indtryk CONCITO giver, falder udledningerne fra vejtransporten allerede og vil fortsætte hermed i takt med, at ældre biler erstattes af nye. Der er dog også områder, hvor der ikke sker fald i NO x udledningerne. Det gælder færger og anden indenrigs sejlads, fiskerfartøjer mv. Det har traditionelt været svært at indføre afgifter her. Det er dog ikke sådan, at regeringen ikke er opmærksom på miljøproblemer ved transportsektoren. I regeringsgrundlaget er det bebudet, at regeringen vil komme med et samlet forslag. I overvejelserne herom vil også indgå virkninger på NO x. Selv om man ikke skal foregribe resultaterne af regeringens overvejelser, vil det dog være meget lidt sandsynligt, at regeringen under henvisning til NO x vil foreslå en særlig stigning i afgiften på benzin. I almindelighed gælder det, at NO x udledningerne i forhold til energiforbruget falder jo lettere køretøjet er (mest NO x for bulldozere, færger og trawlere, midt-i-mellem for lastbiler og mindst for personbiler) Benzin bruges næsten udelukkende blandt de lettere køretøjer, mens dieselolie er det helt dominerende drivstof blandt de tungere maskiner og køretøjer. Blandt de lettere køretøjer udledes der indtil videre væsentlig mere NO x fra dieselbiler end fra benzinbiler efter katalysatorerne blev standard omkring 1990 Hvad er virkningerne for elværkerne m.v.? CONCITO anfører, at NO x -afgiften i praksis er en afgift på el og fjernvarme samt at NO x - afgiften ikke hjælper på miljøet. Det er ikke korrekt. Omkring 35 pct. af afgiftsbelastningen vil vedrøre forbrugere af el og fjernvarme. NO x udledningerne falder samlet med ca. 11 mio. kg, heraf ca. 5 mio. kr. fra el- affalds- og varmeværker. For centrale værker regnes med et fald på ca. 20 pct. i gennemsnit, for affaldsværkerne regnes med et fald på ca. 40 pct. og for decentrale kraftvarmeværker og varmeværker med i gennemsnit ca. 40 pct., idet de, der skal måle, formentlig vil reducere udledningerne med omkring 60 pct., mens der ikke sker ret meget for de, der ikke måler, udover at kraftvarmeproduktion med store NO x udledninger erstattes af fjernvarmeproduktion med mindre NO x udledninger. Disse skøn kan underbygges af erfaringer fra Sverige samt beregninger af, hvornår det kan betale sig at ændre på drift og eventuelt installere katalysatorer for decentrale værker. Efter ændret adfærd og inklusive omkostninger ved ændret adfærd belaster NO x -afgiften med i alt 550 mio. kr. Omkring halvdelen heraf - ca. 270 mio. kr. - vil vedrøre de, der fremstiller el og fjernvarme, inklusive mindre industrielle kraftvarmeanlæg. Af de 270 mio. kr. vedrører ca. 65 mio. kr. tilpasningsomkostninger og ca. 205 mio. kr. ekstra afgift. De 270 mio. kr. fordeles således: Side 6

7 Fjernvarmebrugere Elforbrugere Affaldskunder Ejer af termiske elværker Ejer af vindmøller og udenlandske el-eksportører I alt 150 mio. kr. 45 mio. kr. 35 mio. kr. 50 mio. kr. -10 mio. kr. 270 mio. kr. Af de ca. 270 mio. kr. vil ca. 150 mio. kr. blive overvæltet i højere fjernvarmepriser, herunder højere omkostninger ved egen fremstillet kraftvarme. I gennemsnit stiger fjernvarmepriserne med ca. 1,2 kr./gj ab værk. For et parcelhus, der alene opvarmes med fjervarme, vil varmeregningen i gennemsnit stige med ca.125 kr./år med moms. Der er dog betydelig variation. I bilag 1 til dette svar er vist fordelingen for de enkelte centrale kraftvarmeværker ejet af DONG og Vattenfall. Varmen fra centrale kraftvarmeværker stiger med knap 0,5 kr./gj, mens varmen fra f.eks. et gasfyret kraftvarmeanlæg, der ikke ændrer adfærd, vil kunne stige ca. 5,5 kr./gj på kort sigt. Varme fra geotermi, el, solvarme og de mindst NO x udledende værker vil ikke stige i pris. Omkostningerne ved produktion af el stiger med ca. 0,5 øre/kwh for centrale anlæg i gennemsnit og med ca. 1,4 øre/kwh for decentrale anlæg. I gennemsnit stiger omkostningerne knap 0,7 øre/kwh Heraf vil ca. 0,2 øre/kwh kunne overvæltes i højere markedspriser. I de kortere perioder, hvor kapaciteten i transmissionsforbindelserne til udlandet er brugt, og Danmark har en egen elpris, vil elpriserne stige med 0,5-1,4 øre/kwh. I de mange perioder, hvor Danmark har samme pris som udlandet, vil der næsten ikke ske overvæltning. Priserne for elforbrugerne stiger dog ikke med ca. 0,2 øre/kwh, fordi markedsprisen stiger med 0,2 øre/kwh. Det skyldes, at tilskud til visse vindmøller og decentrale kraftvarmeværker nedsættes ved højere varmepriser. Da tilskuddene er PSO finansieret, stiger forbrugerprisen i første omgang alene med godt 0,1 øre/kwh ca. 40 mio. kr. Når nogle af tilskudsordningerne udløber henimod 2020, vil prisstigningen være ca. 0,15 øre/kwh. Det svarer til ca. 75 kr./år med moms for et almindeligt parcelhus. Affaldskunderne bliver påført ekstra omkostninger for ca. 35 mio. kr. Det svarer til ca. 10 kr./ton affald. Det koster i forvejen ca. 500 kr. at få brændt et ton affald af. Affaldsforbrænding af erhvervsaffald er i udenlandsk konkurrence. Ejerne af elværkerne vil ikke kunne vælte hele den ekstra afgift over i højere varme og elpriser, og taber ca. 50 mio. kr., heraf vedrører ca. 40 mio. kr. de centrale kraftværker, mens ca. 10 mio. kr. vedrører de elværker, der ejer decentrale kraftvarmeværker, hvor varmen sælges til aftalt pris for et reference fjernvarmeværk. De fleste decentrale kraftvarmeværker ejes af forbrugerne selv. Her vil mindre overskud ved elproduktion føre til højere varmepriser. Værkerne vil reagere på den lavere indtjening ved fremstilling af el ved at reducere produktionen med knap 350 mio. kwh for centrale kraftvarmeværker, godt 2 pct. og med knap 400 mio. kwh ca. 10 pct. for de decentrale kraftvarmeværker. Side 7

8 Der er også nogle, der vinder ved en højere markedspris for el. Det vil gælde vindmøller, der sælger el til markedspris, efter i begyndelsen at have fået en garanteret pris. Og det vil i et beskedent omfang gælde udenlandske eksportører af el i det omfang Danmark trods stor vindkraftudbygning måtte blive nettoimportør. Virkningen for vindmøllerne vil være større på længere sigt. Der er betydelige NO x virkninger. Udledningerne fra de, der fremstiller el og varme, vil falde med ca. 5 mio. kg. Langt hovedparten af faldet skyldes, at udledningerne pr. energienhed falder. Og kun en lille del, at der flytter produktion til udlandet. Af de 5 mio. kg vedrører ca. 1,2 mio. kg centrale værker. Heraf vil ca. 0,1 mio. kg skyldes, at produktion flytter til udlandet. I gennemsnit gælder formentlig, at danske centrale kraftværker udleder mindre NO x end termiske værker på kontinentet. I det omfang produktionen falder, vil det dog hovedsagligt være på de værker, der har større udledninger, end gennemsnittet. I øvrigt er mulighederne for at handle el med kontinentet langt oftere begrænset end handel med Norge og Sverige, hvor elproduktion kun i begrænset omfang er forbundet med NO x udledninger. Hvad er fordelingsvirkningerne? NO x -afgiften belaster de med højere indkomst forholdsvis mere end de med lavere indkomst. Det er modsat CONCITOs påstand. Overordnet er fordelingen af belastningen efter ændret adfærd og inklusive tilpasningsomkostninger: Husholdninger Jordbrug Nordsøen Råstoffer på land og Industri Ejere af elværker netto Handel og service 185 mio.kr. 25 mio.kr. 100 mio.kr. 140 mio. kr. 40 mio. kr. 60 mio. kr. I alt 550 mio. kr. Ejerne af koncessionerne til produktion af olie og gas i Nordsøen, der belastes med 100 mio. kr., hører ikke til blandt de fattigste. Udenlandsk konkurrerende erhverv (jordbrug, industri og ejere af elværker) belastes med ca. 200 mio. kr. Væltes omkostningerne ikke ned i lavere løn, men belaster afkastet af investeret kapital, vil det særligt være højindkomstgrupper her og i udlandet, der belastes. I det omfang den gennemsnitlige belastning på længere sigt væltes tilbage i lavere lønninger og dermed også lavere overførselsindkomster, vil belastningen være proportional med indkomsterne. Husholdningernes belastning i form af højere priser på fjernvarme, brændsler og el belaster forholdsvis meget de med lavere indkomster eller snarere de, der ikke er erhvervsaktive. Belastningen af handel og service væltes formentlig over på husholdningerne i form af højere priser og belastningen vil være stort set proportional med indkomsterne. Samlet set vil en forholdsvis stor del af belastningen blive båret af de med højere indkomster og en forholdsvis lille del af de med lavere indkomster. Det kan være svært helt at finde ud af CONCITOs forslag. Side 8

9 CONCITO regner med, at en forhøjelse af afgiften med 20 kr./kg giver et umiddelbart provenu på ca. 600 mio. kr., mens en forhøjelse med 5 kr./kg giver 250 mio. kr. Det hænger ikke sammen. Tilsvarende kan provenuerne af afgiften på huse med brændeovne, der er uden moms, og benzin, der er med moms, kun give mening, hvis man lægger en noget utraditionel afrunding til grund. Modellen skal derfor næppe forstås som et bogstaveligt alternativ, men mere som en retning, man skal bevæge sig i. Skatteministeriet er enig med CONCITO i, at afgifter på brændsel, fjernvarme og el tenderer mod at belaste lavindkomstfamilier mere i forhold til forbrug og indkomst end husstande med højere indkomst. Men modsat CONCITO finder skatteministeriet, at dette også gælder for brænde. Efter Skatteministeriets beregninger og fortolkning af forbrugsundersøgelsen gælder ikke, at forbruget af brænde mv. stiger med stigende indtægt. Derimod viser forbrugsundersøgelsen, at der blandt lønmodtagerne bruges mindre af både brænde og fjernvarme i takt med højere indkomst, således at der i det mindste blandt lønmodtagerne ikke er forskel i fordelingsvirkningerne af en værdiafgift på brænde og en værdiafgift på fjernvarme. Da de med højere indkomster formentlig betaler en højere pris pr. GJ ved leverancer af umiddelbart brugbart brænde og træpiller end de med lavere indkomster, der samler, får fat i eller køber brændsel, der først efter en vis egen forarbejdning er brugbart, vil en GJ afgift på brændsel let kunne være forholdsvis mere belastende for lønmodtagere med lavere indtægter end for lønmodtagere med højere indtægter. De, der ikke er erhvervsaktive blandt andet pensionister, bruger forholdsvis meget fjernvarme og omkring gennemsnittet på brænde, mens uddannelsessøgende bruger forholdsvis lidt brænde. Det gælder også, at der er betydelige stordriftsfordele ved forbrug af varme og el. Enlige vil derfor bruge forholdsvis mere på el og varme end en familie i samme type bolig. De med de lavere indkomster typisk uddannelsessøgende og pensionister - er oftere enlige end erhvervsaktive. Trods alt bruges der dog lidt mere brændsel og varme ved stigende indkomster - om ikke andet fordi størrelsen af boligen i gennemsnit stiger med stigende indkomst. Men CONCITOs afgiftsforslag er ikke en brændselsafgift, men en et helt fast kronebeløb pr. bolig med ovn. Selv om de, der bor i huse, måske i gennemsnit har bedre indtægter end de, der bor i lejlighed, hvor der ikke så ofte er ovne, er det ikke fremmende for ligheden at opkræve skatter med samme beløb uanset forbrug og indkomst. For drivstoffer gælder, at der blandt lønmodtagere og andre erhvervsaktive er en tendens til, at forbruget udgør en lidt mindre del af det samlede forbrug, når indkomsterne stiger. Der er derimod en meget stor forskel på den relative belastning mellem de, der er erhvervsaktive, og de, der ikke er erhvervsaktive pensionister og uddannelsessøgende, der bruger væsentligt mindre på drivstoffer. Da erhvervsaktive typisk har højere indkomster end de, der får pension og SU, ser det umiddelbart ud som om, at afgifter på drivstoffer har den rette sociale balance på samme måde som afgifter på f.eks. cykler, der mest købes af personer i de erhvervsaktive aldre, der i gennemsnit har større indkomster end pensionisterne. Men sammenhængen er som anført snarere, at de erhvervsaktive har et større forbrug end det gælder, at forbruget afhænger af indkomsten. Side 9

10 Bilag 1 Udviklingen i emissionsfaktor for de enkelte centrale kraftvarmeværker ejet af DONG og Vattenfall Brændsel NOx PJ Tons g/gj g/gj g/gj g/gj g/gj Avedøre blok 1 11, Avedøre blok 2 22, Asnæsværket 20, Enstedværket blok 3 20, Enstedværket bio 2, Esbjergværket 14, HC Ørsted 7, Svanemølleværket 2, Stigsnæs 1, Skærbæk 13, Studstrup 27, Kyndby 1, Herning 4, Amagerværket 20, Fynsværket 24, Aalborg 29, I alt DONG Vattenfall. 223, Kilde: Grønne regnskaber og egne beregninger Side 10

11 Bilag 2 Bilag med fordelingsvirkninger af afgifter på brænde og fjernvarme. I følgende tabel er vist, hvor stort forbrug forskellige husholdningstyper har af forskellige typer brændsel. Forbrug i alt Kr./pers on Elektricitet Kr./pers on Kr./pers on Bygas og naturgas Flydende brændsel Kr./pers on Kr./pers on Fast brændsel Fjernvarme o.l Kr./perso n Fast brændsel / fjernvarme Alle ,7 Selvstændige ,9. Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på grund niveau Pct , , ,4 Arbejdsløs ,1 Lønmodtager på mellemste niveau Uddannelsessøgende Pensionist, efterlønsmodtager Ude af erhverv i øvrigt , , ,2 Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Pct. Alle 100 2,42 0,79 0,44 0,42 2,87 14,7 Selvstændige 100 2,29 0,54 0,85 1,04 0,70 147,9. Lønmodtager på højeste niveau Lønmodtager på mellemste niveau 100 2,16 0,91 0,32 0,31 1,90 16, ,08 0,68 0,17 0,40 2,85 13,9 Lønmodtager på 100 2,47 0,83 0,33 0,44 2,66 16,4 Side 11

12 grund niveau Arbejdsløs 100 3,09 0,58 1,36 0,12 3,90 3,1 Uddannelsessøgende Pensionist, efterlønsmodtager Ude af erhverv i øvrigt 100 1,60 0,14 0,0 0,02 5,74 0, ,82 0,89 0,86 0,39 3,92 10, ,47 0,30 0,12 0,58 4,36 13,2 Kilde: Danmarks Statistik forbrugsundersøgelsen og egne beregninger. Det ses af tabellen, at der i gennemsnit bruges for 600 kr. fast brændsel/person, men for ca kr. fjernvarme. Forbruget er opgjort i kroner. Der er meget betydelig forskel i omkostningerne ved køb af træpiller og ovntørret brænde i brændetårn og egne træer og hegn mv. eller brædder og lignende opnået på arbejdspladsen, i egen have eller af naboer. Ser man på lønmodtagerne ses, at det gælder, at forbruget som andel af indkomsten falder jo rigere man er for såvel fast brændsel som for fjernvarme. Det er i modsætning til olie og gas, hvor andelen af forbruget er mere konstant blandt rige og mindre rige lønmodtagere. Gjaldt det, at en GJ koster det samme, ville der derfor ikke være forskel i fordelingsvirkningerne mellem de vellønnede og mindre vellønnede lønmodtagere ved en afgift på fjernvarme og en afgift på brænde. Tager man hensyn til, at de mere vellønnede formentlig bruger VE, der koster mere pr. GJ, mens de mindre vellønnede bruger billigere VE, som de selv videreforarbejder, gælder formentlig, at en afgift pr. GJ fast brændsel vil være lidt mere belastende end en afgift på fjernvarme for de mindre velstillede lønmodtagere. Der er store forskel mellem de, der er erhvervsaktive, og de, der ikke er. Arbejdsløse, uddannelsessøgende, pensionister og andre ude af erhverv, bruger flere penge på fjernvarme end de, der er erhvervsaktive. Derimod er forbruget af brænde i kr. lavt for arbejdsløse og uddannelsessøgende, men nogenlunde normalt for pensionister. Det klart største forbrug af brænde mv. er hos selvstændige, der til gengæld bruger meget lidt fjernvarme. Forskellene kan måske forklares ved, at særligt landmænd ofte bruger meget VE. Når CONCITO finder, at der er en klar sammenhæng mellem indkomster og forbrug af brænde de rige bruger mere brænde end de fattige, foretager CONCITO formentlig en forkert fortolkning af data. Blandt de erhvervsaktive er der stort set samme sociale profil, uanset om man beskatter brændselsforbrug eller fjernvarmeforbrug, uanset indkomst. Men der er stor forskel mellem forholdet for de, der er erhvervsaktive, og de, der ikke er. De erhvervsaktive bruger ikke mere brænde, fordi de er rige mv., men måske snarere fordi de bedre kan foretage det ekstra arbejde ved brændefyring. CONCITO har ret i, at afgifter på fjernvarme og brændsel mv. populært sagt vender den tunge ende nedad og særligt for fjernvarme. Men ikke i, at der er den store forskel i fordelingsvirkningerne mellem fjernvarme og fast brændsel - i det mindste når man ser over hele livsforløbet. Side 12

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften

Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 8. december 2011 Regeringen fortsætter skæv energibeskatning med NOx-afgiften 1. Indledning og sammenfatning Energiafgifter er et populært skatteobjekt. Bare indenfor de seneste år er forhøjelser af energiafgifterne

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt

Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015

Overskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015 Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8. Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

Læs mere

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr. Skatteudvalget 2011-12 L 32, endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Notat J.nr. 2011-231-0051 Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.

Høringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning. Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen

Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 32 Bilag 18 Offentligt J.nr. 2011-231-0051 Dato: 7. december 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 32 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider og forskellige andre love 1) 2015/1 LSV 70 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-3155177 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. december 2015 Forslag til Lov

Læs mere

Afgifter på energi i EU

Afgifter på energi i EU Europaudvalget 211-12 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 45 Offentligt Notat 9. maj 212 J.nr. 212-238-34 Afgifter på energi i EU I dette notat gives en redegørelse over de forskellige modeller og

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen Indledning Den undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark, som DFF netop har gennemført, viser ikke overraskende, at der er en meget stor

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast

Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige

Læs mere

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP

DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP Organisation for erhvervslivet august 2009 DANSK SÆRSKAT PÅ ELBRUG LIGGER I TOP AF KONSULENT MARTIN GRAM, MGM@DI.DK danske virksomheder betaler op til fire gange så meget i transportudgifter og grønne

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn.

Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. Energipolitisk konference. Mål og strategi for køb af et kraftværk v. Jan Strømvig, Fjernvarme Fyn. 31. Marts 2016 Hvorfor købte vi Fynsværket? Vi vil sikre varmeforsyningen Vattenfall ønskede at lukke

Læs mere

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030

Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love Lovforslag nr. L 207 Folketinget 2008-09 Fremsat den 22. april 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt

Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20 92 84 80 11. december 2013 Forsyningssikkerhedsafgift koster forbrugerne over en halv milliard kr. mere end nødvendigt Notatet viser, at regeringens

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006

Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006 Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen

Forårspakke 2.0 Energiafgifter. Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Forårspakke 2.0 Energiafgifter Seniorkonsulent Pernille Blicher Madsen Energiafgifter Afgifter fra 2010 Afgift på brændsler Afgift på el Komfortkøling NO x -afgift Eget forbrug/udleje lokaler 2 Energiafgifter

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget (2. samling) L 42 - Svar på Spørgsmål 18 Offentligt J.nr. 2007-511-0012 Dato: 31. marts 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 42 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Om brændværdi i affald

Om brændværdi i affald Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere