Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007"

Transkript

1 Økonomi- og Erhvervsministeriet Redegørelse af 21. maj 2008 om erhvervslivet og reguleringen 2006/2007 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Det er regeringens mål, at Danmark skal være verdens mest konkurrencedygtige samfund i En klar og effektiv erhvervslovgivning, der er let at efterleve og administrere for erhvervslivet, er med til at understøtte væksten i danske virksomheder. Danmark skal derfor have den mest effektive erhvervsregulering i EU. Af hensyn til konkurrenceevnen er det endvidere helt afgørende, at danske virksomheders administrative omkostninger er lave i forhold til andre lande. Beregninger viser, at administrative lettelser på 1 mia. kr. skaber en værditilvækst i samfundet på mindst 1,4 mia. kr. 1 Regeringen har siden 2001 arbejdet med at lette de administrative omkostninger for erhvervslivet. Målet er, at de administrative omkostninger er reduceret med op mod 25 pct. i 2010 i forhold til niveauet i november Indsatsen bygger på en forenklingstilgang, hvor alle redskaber tages i brug, herunder regelforenkling, digitalisering, øget datagenbrug, bedre kommunikation og service mv. Målsætningen om at skabe administrative lettelser er i overensstemmelse med EU s Lissabonstrategi om øget vækst og beskæftigelse. Internationale undersøgelser fremhæver Danmarks indsats for at opfylde delmålene i Lissabon-strategien, herunder også målet om god regulering. Samtidig er Danmark blandt de lande i EU, hvor erhvervslivets administrative omkostninger er relativt lavest. Det fremgår desuden af flere undersøgelser, at Danmarks erhvervsregulering er blandt de mest effektive i EU. Den seneste opgørelse viser, at erhvervslivets samlede administrative omkostninger siden 2001 er faldet fra ca. 30,9 mia. kr. til ca. 27,8 mia. kr. svarende til en reduktion på 10,1 pct. Regeringens regelforenklingsindsats skaber resultater, men der er fortsat et godt stykke vej til at opfylde 25 pct. målsætningen. Regeringen har derudover forstærket indsatsen i forhold til virksomhedernes irritationsbyrder. Der er bl.a. igangsat et projekt for afbureaukratisering, hvor det gennem virksomhedsinddragelse kortlægges, hvordan barrierer for små og mellemstore virksomheders opstart og drift kan reduceres. En stor andel af de administrative omkostninger har sin oprindelse i EU-regulering. Regeringen har derfor arbejdet for at styrke regelforenklingsarbejdet på EU-plan. Dette arbejde begynder at bære frugt, men der er et stort arbejde forude. EU står nu overfor at skulle realisere en ambitiøs målsætning om at reducere de administrative omkostninger som følge af EU-regulering med 25 pct. inden Danmark bidrager aktivt til dette arbejde. 2. Danmarks erhvervsregulering er blandt de bedste i verden Gode erhvervsvilkår er som nævnt en væsentlig forudsætning for vækst i samfundet. På dette område ligger Danmark i følge en række internationale undersøgelser i top. Eksempelvis offentliggjorde Verdensbanken i januar 2008 en undersøgelse af erhvervsreguleringen forbundet med 10 1 Vækstredegørelse 05, Økonomi- og Erhvervsministeriet

2 væsentlige virksomhedsaktiviteter i 178 lande. I undersøgelsen ligger Danmark nr. 1 blandt EUlandene (nr. 5 samlet set), jf. tabel 1. De fire bedst placerede lande i undersøgelsen er Singapore, New Zealand, USA og Hong Kong. Danmark fremhæves for at have erhvervsvenlig regulering, og samtidig sikre et højt socialt beskyttelsesniveau. Danmark udmærker sig bl.a. ved en meget effektiv procedure i forbindelse med opstart af virksomhed. Danmark er ifølge undersøgelsen det eneste land, hvor det er helt gratis at starte ny virksomhed. Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i EU-15 landene Nr. Land Nr. Land Nr. Land 1 Danmark 6 Belgien 11 Portugal 2 Storbritannien 7 Tyskland 12 Spanien 3 Irland 8 Nederlandene 13 Luxembourg 4 Finland 9 Østrig 14 Italien 5 Sverige 10 Frankrig 15 Grækenland Kilde: Verdensbanken, Doing Business 2008, ease of doing business index. Lissabon-strategien er EU s økonomiske reformprogram for at forbedre EU s produktivitet og konkurrenceevne til gavn for vækst og beskæftigelse. Her er der formuleret målsætninger inden for en række hovedområder, hvor EU-landene skal fokusere indsatsen. Et af delområderne i Lissabon-strategien er erhvervsklimaet i denne sammenhæng forstået som opstartsbetingelserne for iværksættere og kvaliteten af erhvervsreguleringen. Ifølge World Economic Forum er Danmark det land, der klarer sig bedst i EU i forhold til Lissabon-strategien såvel overordnet set som med hensyn til kvaliteten af erhvervsklimaet 2. Lave administrative omkostninger er et vigtigt bidrag til at skabe gode rammebetingelser for danske virksomheder til gavn for konkurrenceevne og vækst. Ligesom i flere andre lande opgøres de administrative omkostninger i Danmark ved hjælp af AMVAB-metoden. AMVAB værdifastsætter de administrative omkostninger, der er forbundet med at skulle efterleve konkrete lovkrav/regler. Det sker gennem interviews med relevante medarbejdere i de berørte virksomheder, hvor det opgøres, hvor lang tid det tager at gennemføre en given administrativ opgave for en normal effektiv virksomhed 3. Når omfanget af virksomhedernes administrative omkostninger skal vurderes, er det således ikke relevant at se på det konkrete antal af love og bekendtgørelser. Det afgørende er, hvor store administrative omkostninger, der er forbundet med de enkelte regler, og hvor mange der er underlagt disse. Et væsentligt element i regeringens indsats for administrative lettelser er digitalisering. AMVABmetoden måler også effekten af digitale løsninger, som medvirker til at reducere virksomhedernes administrative omkostninger ved givne regler. Digitale initiativer kan desuden medvirke til at skabe administrative lettelser for virksomhederne, som ikke kan relateres til en offentlig pligt. Et eksempel herpå er regeringens beslutning om at give virksomhederne adgang til NemKonto-registret i forbindelse med udbetalinger til kunder, medarbejdere, offentlige myndigheder og andre, som blev gennemført ved ændring af lov om of- 2 WEF 2006, The Lisbon Review Rigsrevisionen betegner AMVAB som en systematisk metode til at måle virksomhedernes administrative omkostninger (Rigsrevisionens beretning om effekten af regelforenklingsindsatsen, 2007). Der kan læses mere om AMVAB på 2

3 fentlige betalinger mv. den 22. maj NemKonto letter virksomhedernes administrative arbejde med at udbetale penge, idet de via NemKonto-registret altid har oplysninger om kundernes aktuelle NemKonto. Den finansielle sektor anvender for eksempel NemKonto til udbetaling af forsikringssummer og Forsikring og Pension har vurderet lettelsen i størrelsesordenen af 100 mio. kr. Initiativet udsprang af den under Økonomi- og Erhvervsministeriet nedsatte byrdekomité på det finansielle område. Lettelser af virksomhedernes interne administration medvirker således som øvrige administrative lettelser til at skabe vækst og beskæftigelse, da det frigør ressourcer i virksomhederne. Sådanne lettelser vil derfor fremover indgå i AMVAB-målingerne 4. På tilsvarende vis skal det fremadrettet sikres, at opgørelsen af digitale initiativer afspejler regeringens målsætning om, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og det offentlige skal foregå digitalt senest i AMVAB-metoden anvendes i dag af 22 EU-lande, EU-kommissionen, OECD samt Tyrkiet, USA, Canada, Australien og New Zealand. Syv lande har foretaget AMVAB-målinger af de samlede administrative omkostninger som følge af al erhvervsrettet regulering. Resultaterne af disse målinger fremgår af figur 1. De øvrige lande anvender AMVAB-metoden til at måle de administrative omkostninger på udvalgte områder. I Danmark udgør de administrative omkostninger for virksomhederne ca. 1,9 pct. af BNP, jf. figur 1. Blandt de lande, der indtil videre har foretaget AMVAB-målinger af hele den erhvervsrelaterede lovgivning, har Danmark den laveste andel af administrative omkostninger. I de øvrige lande ligger andelen mellem 2,5 og 3,3 pct. af BNP. Figur 1: Virksomhedernes administrative omkostninger i forhold til BNP i pct. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Danmark Storbritannien Norge Nederlandene Østrig Sverige Tjekkiet Kilder: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, (2007), Better Regulation Executive, UK (2006), Nærings- og Handelsdepartementet, NO (2007), Ministry of Finance, NL (2006), Federal Ministry of Finance, AT (2007), Nutek (SE), Sveriges Statistiske Centralbureau (2008) og Department of Regulatory Reform and Central State Administration Reform, CZ (2006). 4 Fra og med redegørelsen om erhvervslivet og reguleringen 2007/08. NemKonto er således ikke medtaget i denne redegørelse. 3

4 3. Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne i Danmark Den seneste AMVAB-måling viser, at de årlige administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 er reduceret med ca. 3,1 mia. kr. svarende til 10,1 pct., jf. tabel 2 nedenfor. I opgørelsen indgår de samlede administrative omkostninger, som følger af vedtagne/udstedte regler i perioden fra 2001 frem til og med folketingsåret 2006/2007. Tabel 2: Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne siden 2001 fordelt på ministerium Ministerium Administrative omkostninger 2001 Administrative omkostninger 2007 Ændring i de administrative omkostninger Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Pct. Økonomi- og Erhvervsministeriet ,0 Skatteministeriet ,9 Beskæftigelsesministeriet ,8 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ,1 Miljøministeriet ,7 Justitsministeriet ,2 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ,8 0,3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ,0 Transportministeriet ,0 Velfærdsministeriet ,0 Klima- og Energiministeriet ,0 Forsvarsministeriet ,8 Andre ministerier 5 17,4 39,9 22,5 129,3 I alt ,1 Af tabel 2 fremgår det, at udviklingen i de administrative omkostninger dækker over variation ministerierne imellem. De administrative omkostninger er siden 2001 faldet på Skatteministeriets, Økonomi- og Erhvervsministeriets, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses, Miljøministeriets og Beskæftigelsesministeriets områder. De relativt største reduktioner er sket på Skatteministeriets og Økonomi- og Erhvervsministeriets områder med lettelser på henholdsvis 20,9 pct. og 8,0 pct. Ressortændringer har betydet ændringer i ministeriernes procentvise udvikling. Eksempelvis er fødevareområdet flyttet til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og forbrugerområdet til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Dette har betydet, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udvikling ændrer sig fra et fald på 4,7 pct. til et fald på 7,1 pct., og at Økonomi- og Erhvervsministeriets udvikling ændrer sig fra et fald på ca. 10,5 pct. til et fald på ca. 8 pct. Ressortændringerne er registreret i tabellen med tilbagevirkende kraft for at give et retvisende billede af udviklingen i de administrative omkostninger. Den høje procentvise ændring for Klima- og Energiministeriet og andre ministerier skyldes, at der er få administrative byrder på ministeriernes områder. En stigning vil derfor falde procentvist 5 Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet. 4

5 højt ud. Stigningen på Klima- og Energiministeriets område er hovedsageligt sket som led i direktivimplementering. Folketingsåret 2006/2007 medførte samlet set en reduktion af de administrative omkostninger på ca. 82 mio. kr., jf. tabel 3 nedenfor. I folketingsåret 2006/2007 er der vedtaget/udstedt 51 love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser, heraf 21 med administrative omkostninger og 30 med administrative lettelser. Tabel 3: Antal love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med henholdsvis administrative omkostninger og lettelser i folketingsåret 2006/2007 fordelt på ministerier Ministerium Regler med omkostninger Samlede omkostninger Regler med lettelser Samlede lettelser Samlet udvikling Antal Mio. kr. Antal Mio. kr. Mio. kr. Økonomi- og Erhvervsministeriet , ,0-28,9 Skatteministeriet 2 1,6 1-19,1-17,5 Beskæftigelsesministeriet 0 0,0 4-20,4-20,4 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 4 5,9 4-19,2-13,2 Miljøministeriet 2 4,1 1-7,0-2,9 Justitsministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2 2,4 1-1,7 0,7 Transportministeriet Velfærdsministeriet Klima- og Energiministeriet Forsvarsministeriet Andre ministerier I alt , ,3-82,2 Regler med administrative lettelser medførte lettelser på i alt ca. 228 mio. kr. Den største lettelse følger af bekendtgørelse om information om livsforsikringsaftaler på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Bekendtgørelsen bestemmer, at forsikringsselskaberne årligt skal give forsikringstagerne en række oplysninger omkring deres forsikringer. Den nye bekendtgørelse giver forsikringsselskaberne mulighed for alene at afgive disse oplysninger digitalt, hvorved forsikringsselskaberne kan spare en årlig brevudsendelse pr. police. Den administrative lettelse forbundet med denne digitalisering er beregnet til 110 mio. kr. En anden større lettelse følger af reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel på Beskæftigelsesministeriets område, hvor øget anvendelse af en digital løsning har reduceret de administrative omkostninger i forbindelse med anmodning om barselsdagpenge og sygedagpenge med yderligere ca. 12 mio. kr. Virksomhederne har i stigende grad taget de digitale løsninger til sig, hvilket afspejles af et stærkt stigende antal refusionsanmodninger sendt via erhvervsportalen Virk.dk. De administrative lettelser skyldes bl.a. genbrug af en række stamoplysninger om virksomheden, samt at virksomhederne ikke længere selv skal forestå beregningen af sygedagpengenes størrelse, da beregningen er integreret i den digitale løsning. 5

6 En tredje større lettelse ligger inden for fødevareområdet. Her ophæves en række oplysningskrav i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning mv., da oplysningerne fremover er fortrykte. Derudover ophæves kravet om, at jordbrugere som en del af gødningsplanlægningen skal have en kortskitse liggende, hvor beliggenheden af virksomhedens dyrkede og udyrkede arealer er vist og påført marknumre. Initiativerne giver samlet lettelser for ca. 11, 5 mio. kr. Regler med administrative omkostninger vedtaget i folketingsåret 2006/2007 medførte omkostninger på i alt ca. 146 mio. kr. Det er vigtigt for regeringen, at indsatsen for at lette erhvervslivets administrative omkostninger ikke sker på bekostning af eksempelvis forbruger- og miljøhensyn samt hensynet til fødevaresikkerhed og arbejdsmiljø. I den sammenhæng må indsatsen naturligvis heller ikke hindre regler, der er med til at sikre vigtige hensyn på nye områder. Et eksempel herpå er EU s MiFID-direktiv, der har til formål at skabe et indre marked i EU for handel med værdipapirer og derved indebærer nye regler til at sikre øget gennemsigtighed og investorbeskyttelse. Af de nye regler, der blev indført i folketingsåret 2006/2007, indebærer MiFIDdirektivet de største nye omkostninger. Direktivet indeholder nye administrative omkostninger for virksomhederne på ca. 59 mio. kr. på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. En væsentlig del af de nye administrative omkostninger skyldes krav om dokumentation til kunden, som skal medvirke til at sikre, at værdipapirhandler sker redeligt og professionelt. En anden større ny administrativ omkostning følger af bekendtgørelse om formidling, udbud og rådgivning ved omsætning af fast ejendom. De nye regler indeholder en række nye informationsforpligtelser og oplysningskrav for ejendomsformidlere, der på baggrund af en række sager bl.a. har til formål at øge gennemsigtigheden i forhold til ejendomsmæglerens rolle for forbrugere, der handler bolig. De nye regler medfører administrative omkostninger for ca. 56 mio. kr. En væsentlig andel af de nye administrative omkostninger kan henføres til EU-regulering. Af de samlede nye administrative omkostninger på ca. 146 mio. kr. stammer ca. halvdelen fra nye EU krav. 4. Regeringens arbejde med regelforenkling og bedre regulering Målet om at reducere de administrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010 er ambitiøst, og det er også i de kommende år nødvendigt med en systematisk og fokuseret forenklingsindsats. Samtidig prioriterer regeringen som nævnt, at der gøres en bred indsats for bl.a. også at lette virksomhedernes irritationsbyrder. Regeringens samlede indsats dækker således over en række forskellige tiltag. Udvalgte tiltag er beskrevet nedenfor. Ministeriernes planer for administrative lettelser De seks mest byrdetunge ministerier, der står for ca. 97 pct. af de samlede administrative omkostninger, har udarbejdet langsigtede planer, der indeholder tidsplaner for forenkling af de 10 mest byrdefulde love eller bekendtgørelser på hvert ministerområde. Af planerne fremgår det, hvordan ministerierne vil arbejde for at nå reduktionsmålet på op til 25 pct. på deres område. De ni ministerier, der påfører erhvervslivet administrative omkostninger for mindre end 500 mio. kr. årligt, 6

7 har udarbejdet planer for arbejdet med forenkling af den eller de mest byrdefulde regler på deres område. Samlet set indeholder planerne konkrete forenklingsinitiativer samt forslag til forenklingsanalyser rettet mod ca. 120 love og bekendtgørelser. Planerne bygger på en forenklingstilgang, hvor alle forenklingsredskaber tages i brug, herunder regelforenkling, digitalisering, øget datagenbrug, bedre kommunikation og service mv. Ministeriernes handlingsplaner har både fokus på at skabe kvantitative reduktioner i virksomhedernes administrative omkostninger og på at reducere virksomhedernes irritationsbyrder. Med irritationsbyrder henvises til de administrative aktiviteter, der følger af krav fra den erhvervsrettede regulering, som ikke nødvendigvis er omkostningsfulde målt i kroner og ører, men som virksomhederne oplever som unødigt irriterende eller uhensigtsmæssige at efterleve. Derudover har handlingsplanerne et særligt fokus på at lette opstart og drift af små virksomheder. Ministerierne skal halvårligt afrapportere på deres forenklingsarbejde til regeringen. De forenklingsanalyser, som ministerierne allerede har afsluttet eller implementeret, har identificeret konkrete lettelser svarende til ca. 13,3 pct. af de administrative omkostninger. Derudover er der igangsat et stort antal analyser, som endnu ikke er afsluttet. En gennemførelse af de planlagte forenklingsinitiativer vil betyde, at målet om en reduktion på 25 pct. nås. Samtidig har Regeringen netop bedt ministerierne om at revidere deres langsigtede handlingsplaner frem mod 2010 bl.a. med henblik på at øge fokus på virksomhedernes irritationsbyrder samt på flere muligheder for digitalisering. Derudover har regeringen besluttet at udarbejde en konsolideret afbureaukratiseringsplan som omtalt i regeringsgrundlaget. Afbureaukratiseringsplanen skal give et samlet billede af hele regeringens indsats på forenklingsområdet med fokus på virksomhedernes irritationsbyrder. Det er vigtigt for regeringen, at forenklinger bygger på grundige overvejelser og analyser, der sikrer høj kvalitet og belyser de mulige konsekvenser af forenklingsforslagene, før de realiseres. Sammenlignet med øvrige lande, er de danske virksomheders administrative omkostninger, som det fremgår af afsnit 2, lave. Dette betyder, at der sammenlignet med andre lande ikke er mange lette tiltag at gå efter, og at yderligere lettelser vil kræve en stor indsats. Eksempelvis er digitale initiativer og initiativer, der indebærer datagenbrug til at lette de administrative omkostninger, ofte meget tidskrævende og omkostningstunge. Som følge af disse grunde gennemføres en række af initiativerne i regeringens handlingsplan først relativt sent i perioden op mod Eksempler på digitale løsninger, der på længere sigt skaber væsentlige administrative lettelser, inkluderer eindkomstregistret og den Digitale Rapporterings Platform, som beskrives nedenfor. Moderniseringen af selskabslovene er et andet eksempel på, at forenklingsarbejde kræver grundige analyser, planlægning samt inddragelse af relevante interessenter, herunder repræsentanter fra erhvervslivet (se boks 1 nedenfor). 7

8 Boks 1: Eksempel på forenklingsarbejdet: Modernisering af selskabslovene Regeringen har nedsat et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriet, der skal gennemgå den gældende selskabslovgivning for at sikre, at dansk selskabsret er i front på det internationale marked. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde ultimo 2008 og består af repræsentanter både fra offentlige myndigheder, forskermiljøet, erhvervsorganisationer og andre interesseorganisationer med Alf Duch- Pedersen som formand. Udvalget gennemgår de eksisterende aktie- og anpartsselskabslove for at opnå en bedre systematik og sammenhæng mellem de enkelte paragraffer. Samtidig gennemgås lovene for unødvendige regler, og der arbejdes med struktur og sproglig opdatering med henblik på at sikre større brugervenlighed og fleksibilitet. Lovene skal endvidere fremtidssikres ved, at der bliver taget højde for de muligheder, den teknologiske udvikling tilbyder. Den nye regulering følger den internationale udvikling, og man udnytter de muligheder, som EUreguleringen indeholder for at sikre en dynamisk og fleksibel lovregulering, som er til størst mulig fordel for danske virksomheder og dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Desuden skal eksisterende overimplementering af selskabsdirektiverne fjernes, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt. Endvidere er sigtet at fjerne utidssvarende regler og hindringer for globaliseringen, så der ikke ligger unødige bindinger på danske selskaber, som vil opleve en øget fleksibilitet i loven og færre administrative byrder. Forebyggelse af administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser Effekten af administrative lettelser reduceres, hvis der samtidig udstedes nye love og bekendtgørelser med administrative omkostninger. Regeringen har derfor også stort fokus på at forebygge administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser. Hvert år gennemføres en screening af det samlede lovprogram for administrative konsekvenser, inden lovprogrammet fremsættes ved Folketingets åbning. Hermed sikres det, at man tidligt i lovforberedelsen bliver opmærksom på eventuelle administrative konsekvenser af reguleringen, og dermed kan forsøge at hindre eller minimere unødvendige administrative omkostninger. Alle lovforslag eller bekendtgørelser, der i en foreløbig AMVAB-måling opgøres til at medføre administrative omkostninger for virksomhederne på mere end timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal forelægges regeringen til særskilt vurdering. Pensionsafkastbeskatningsloven er et eksempel på, at screeningsproceduren medvirker til at reducere nye administrative omkostninger for virksomhederne. På baggrund af høringssvar fra branchen og et virksomhedspanel lykkedes det at reducere de administrative omstillingsomkostninger, som fulgte af en EF-dom, med ca. 330 mio. kr. i forhold til det oprindelige lovudspil. Hertil kommer, at lovens årlige administrative omkostninger blev reduceret fra ca. 75 mio. kr. til ca. 10,6 mio. kr. Øget digitalisering og datagenbrug Danmark ligger i det internationale førerfelt inden for digital forvaltning. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse fra FN, hvor Danmark vurderes næstbedst i verden til digital forvaltning, kun overgået af Sverige 6. 6 FN 2008, UN E-government Survey

9 Regeringen lancerede i juni 2007 sammen med KL og Regionerne en ny strategi for digitalisering af den offentlige sektor for perioden , som skal være med til at bevare førerpositionen. Strategien omfatter 35 initiativer inden for tre indsatsområder: Bedre digital service Øget effektivisering Stærkere tværgående samarbejde Strategien skal bl.a. bidrage til at realisere målsætningen fra regeringens globaliseringsstrategi om, at al relevant kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder i 2012 skal foregå digitalt (e2012-målsætningen). Virk.dk Digitaliseringsstrategien fremhæver Virk.dk som den fællesoffentlige servicekanal over for virksomhederne. I løbet af folketingsåret 2006/07 har virksomhederne i stigende grad anvendt Virk.dk i forbindelse med deres daglige indberetninger. Medio 2006 blev der således gennemført omkring indberetninger om måneden på Virk.dk. Medio 2007 var antallet af indberetninger pr. måned steget med over 200 pct. til omkring indberetninger pr. måned, og primo 2008 var tallet Datagenbrug I digitaliseringsstrategien fokuseres herudover på at øge genbrug af data på tværs af myndighederne, optimere væsentlige virksomhedsforløb samt udvikling af flere system-til-system løsninger og indberetningsløsninger, der giver brugerne mulighed for at få straksafgjort deres sag. I forbindelse med opfyldelsen af e2012-målsætningen skal myndighederne således fokusere på, hvordan det offentlige i højere grad kan genbruge data på tværs af ressortområder, så man undgår at bede virksomhederne om oplysninger, som de allerede én gang har indsendt til det offentlige. På den måde fjernes et væsentligt irritationsmoment for virksomhederne, og samtidig lettes virksomhedernes administrative omkostninger ved helt eller delvist at afskaffe visse indberetninger. Regeringen har allerede igangsat en række konkrete digitale initiativer, der øger genbrug af data på tværs af det offentlige. eindkomst er et register oprettet af Skatteministeriet, der indeholder en række oplysninger om bl.a. indkomst, skat, pension samt oplysninger om tilhørsforhold til en barselsudligningsordning. Det er en målsætning, at indberetning af oplysninger skal ske én gang ét sted og stilles til rådighed for en række offentlige myndigheder, A-kasserne, ATP m.fl. Dette skal sikre, at ingen skal indberette de samme oplysninger flere gange til forskellige offentlige myndigheder. eindkomst-registret forventes på længere sigt at skabe administrative lettelser for virksomhederne. Barselsudligningsordningen på Beskæftigelsesministeriets område er et andet eksempel på, hvorledes genbrug af data og digitalisering kan medvirke til at begrænse virksomhedernes administrative omkostninger. Beregningerne foretages på baggrund af data, der i forvejen er indhentet hos virksomhederne i forbindelse med ATP-bidraget. Endvidere opkræves bidragene via PBS, der modtager de nødvendige data samt beregningerne af bidragene for de enkelte virksomheder direkte fra ATP. Reglerne for barselsfonden er desuden skruet således sammen, at omkring virksomheder fritages fra at anmode om refusion fra den nationale barselsfond, idet kommunerne 9

10 automatisk videresender de relevante oplysninger til barselsfonden på baggrund af virksomhedernes anmodning om refusion af barselsdagpenge fra kommunen. Barselsfonden overfører pengene til arbejdsgiverens NemKonto. Refusionsbetalingerne fra den nationale barselsfond sker således på baggrund af 100 pct. datagenbrug Et tredje eksempel er den nye Digitale Rapporterings Platform (DRP), som er en elektronisk indberetningsløsning til brug for selskaber og revisorer. Ved brug af DRP opnår selskaber og revisorer mulighed for at indsende årsrapporterne digitalt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligesom løsningen åbner mulighed for, at selskabsselvangivelsen til SKAT og regnskabsstatistikken til Danmarks Statistik kan indberettes samtidig med indberetningen af den digitale årsrapport. Det er frivilligt, om selskaber og revisorer vil anvende DRP. Løsningen åbner endvidere mulighed for, at selskaberne undgår at indberette de samme oplysninger til flere forskellige offentlige myndigheder og på forskellige tidspunkter. DRP er således et instrument, der medvirker til at sikre størst mulig genbrug af data mellem de offentlige myndigheder. Den administrative lettelse forbundet med DRP-løsningen er beregnet til mere end 100 mio. kr. Fokus på virksomhedernes irritationsbyrder og aktiv dialog med erhvervet Erhvervslivet inddrages i arbejdet med at skabe administrative lettelser bl.a. gennem arbejdet i de såkaldte byrdekomitéer eller ved deltagelse i udvalgsarbejde. Formålet med byrdekomitéerne er i samarbejde med virksomheder og erhvervsorganisationer at identificere forslag til forenklinger, som vil have særlig stor effekt for erhvervet. Der har siden efteråret 2004 været nedsat 10 byrdekomiteer, hvoraf de ni har afsluttet arbejdet. Den tiende på fødevareområdet er stadig i gang. Forslagene fra byrdekomitéerne indgår som et væsentligt element i regeringens arbejde for administrative lettelser. Det kan nævnes, at der for eksempel allerede er gennemført en række forslag fra byrdekomitéen på skatteområdet. Eksempelvis er der fremsat lovforslag om at afskaffe pligten til at medbringe beviset for betalt vejbenyttelsesafgift. Forslaget om at fremskynde udsendelsen selskabsselvangivelse med fortrykte stamoplysninger for selskaber med bagud forskudt indkomstår til den 30. september er gennemført. Også på regnskabsområdet er en række af forslagene fra byrdekomitéen udmøntet, og et forslag til ændring af årsregnskabsloven er på lovprogrammet for 2007/2008. Af andre eksempler på gennemførte forslag fra byrdekomitéerne i 2007 kan også nævnes et forenklet bygningsreglement inklusiv en digital vejledning samt fjernelse af kravene om tilsynsbøger og maskindagbøger på søfartsområdet. For at styrke indsatsen for at reducere virksomhedernes irritationsbyrder er der desuden igangsat et tværministerielt projekt om afbureaukratisering med deltagelse af Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Projektet kortlægger gennem virksomhedsinddragelse, hvordan barrierer for små og mellemstore virksomheders opstart og drift kan reduceres. Projektet supplerer regeringens regelforenklingsindsats baseret på AMVAB-metoden. Virksomhedsstudier har identificeret særligt problematiske administrative processer, som er analyseret nærmere bl.a. ved anvendelse af LEAN. Regeringen vil fremlægge en samlet plan for afbureaukratisering med særlig fokus på lettelse af irritationsbyrder for små og mellemstore virksomheder. Planen, der vil give et samlet overblik over regeringens indsats på forenklingsområdet med øget fokus på virksomhedernes irritationsbyrder, følger bl.a. op på de nedsatte byrdekomitéer og det igangsatte afbureaukratiseringsprojekt. 10

11 5. Bedre regulering højt på den internationale dagsorden I forbindelse med AMVAB-målingen opgøres det, hvorfra de enkelte krav i reguleringen har sin oprindelse. AMVAB målingerne viser, at ca. 42 pct. af danske virksomheders administrative omkostninger stammer fra EU-regler (eller anden international regulering). Heraf stammer ca. 30 pct. direkte fra EU-regulering, mens ca. 12 pct. er national implementering af rammeregulering fra EU. Ca. 58 pct. af reguleringen er af ren national oprindelse. Figur 2: De administrative omkostninger fordelt på reguleringens oprindelse ØEM: mio SKM: mio BM: mio FVM: mio MIM: 922 mio JM: 619 mio MVTU: 319 mio SUM: 297 mio KEM: 83 mio TRM: 64 mio VFM: 45 mio. 100 FOR: 20 mio. Andre: 39,9 mio I alt: mio % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% EU-regulering Afledt EU-regulering National regulering Figur 2 viser reguleringens oprindelse i ministerierne med erhvervsregulering. Som det fremgår, er der store forskelle i andelene ministerierne imellem. Af ministerierne med mest erhvervsregulering har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Økonomi- og Erhvervsministeriet den største andel af EU-regulering, mens andelen af EU-regulering i Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet er mindre. Fra virksomhedernes synsvinkel er det underordnet, hvor de administrative omkostninger stammer fra. Regeringen arbejder derfor aktivt for også at reducere de administrative omkostninger på EUplan. Sondringen mellem EU, afledt EU og national regulering bruges i forenklingsarbejdet til at afklare, hvilke regler det er muligt at ændre nationalt, og hvilke regler der skal ændres gennem internationalt samarbejde. I foråret 2007 tilsluttede alle EU-landenes stats- og regeringschefer sig Kommissionens handlingsprogram fra 2007 om den fremadrettede indsats for bedre regulering i EU, herunder et mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. på EU-plan inden Kommissionen er i samarbejde med medlemslandene og med udgangspunkt i AMVAB-metoden i gang med at måle de administrative omkostninger på 13 udvalgte områder, som forventes at udgøre ca. 80 pct. af de administrative omkostninger på EU-niveau. I forlængelse heraf vil Kommissionen komme med forslag til at reducere de administrative byrder. I arbejdet med at skabe administrative lettelser inddra- 11

12 ges medlemslande, erhvervsorganisationerne, virksomheder og øvrige interessenter, og Kommissionen opfordrer løbende disse parter til at udarbejde og fremsende forenklingsforslag. Målearbejdet og Kommissionens første udspil til forenkling på tværs af de 13 områder ventes afsluttet inden udgangen af Selskabsretsområdet er første område, der er blevet målt. Kommissionen blev færdig med målingerne i marts måned. På baggrund heraf vil Kommissionen fremsætte nye forslag til forenkling af selskabsretsområdet. For at sikre fremdrift i arbejdet og sikre, at virksomhederne hurtigt kan se resultater, præsenterede Kommissionen i forslag til fast track forenklingsforslag, som er forslag, der typisk vedrører mindre ændringer af teknisk karakter, som derfor kan vedtages hurtigere. Fem af disse forslag blev vedtaget i 2007, og de sidste fem forventes vedtaget i Kommissionen præsenterede den 10. marts 2008 en ny liste med 11 fast track forslag med anslåede administrative lettelser for EUlandene på ca. 1 mia. euro. EU har for eksempel vedtaget et fast track forslag fra den første liste, der letter virksomhedernes byrder i forbindelse med fusion og spaltning. Aktionærerne kan nu selv bestemme, om de vil have en sagkyndig vurdering af vederlaget ved spaltninger og fusioner. Ændringen vurderes at give en administrativ besparelse på ca kr. pr. virksomhed, hvilket i Danmark er ensbetydende med en samlet lettelse på op mod 15 mio. kr. på samfundsniveau. Ligesom på nationalt niveau arbejder Kommissionen også for at undgå unødvendige administrative omkostninger i ny regulering. Til at styrke denne indsats blev Kommissionens Impact Assessment Board (IAB) etableret i november 2006 til at kvalitetssikre de konsekvensvurderinger, som Kommissionen udarbejder af forslag til ny EU-regulering. Der er i Kommissionen fokus på, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet skal belyses grundigt i konsekvensvurderingerne. Danmark har medvirket til at øge dette fokus ved udarbejdelsen af en evaluering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem. Evalueringen viste, at der var et forbedringspotentiale i forhold til at belyse EU-lovgivningens administrative konsekvenser for virksomhederne. For at sikre en tidlig indsats over for potentielt byrdefuld EU-regulering har Danmark pr. 1. januar 2008 desuden igangsat en ny proces for at opfange administrativ byrdefuld EU-regulering. I en årrække har regeringen screenet al ny EU-regulering for potentielle statsfinansielle og strukturøkonomiske konsekvenser samt gebyrsager. Konsekvensvurderingerne er nu suppleret med en vurdering af, hvilke forslag der er forbundet med administrative konsekvenser for virksomhederne. Formålet er at reagere hurtigt og arbejde aktivt fra dansk side for at reducere eventuelle administrative omkostninger i ny EU-regulering. Parallelt med arbejdet for bedre regulering i EU indgår Danmark aktivt i et uformelt mellemstatsligt netværk. Formålet med netværket er at fremme arbejdet med regelforenkling gennem metodeudvikling, udveksling af konkrete regelforenklingsforslag samt understøttelse af Kommissionens arbejde med AMVAB-metoden og forenkling. Udbredelsen af AMVAB-metoden øger mulighederne for at sammenligne administrative omkostninger som følge af regulering på tværs af lande. Eksempelvis har OECD gennemført en benchmark-undersøgelse af vejtransportområdet i ti lande med anvendelse af en tilpasset udgave af AMVAB-metoden. Danmark, Norge og Sverige kommer i undersøgelsen ud som de lande, der har de mindst tidskrævende administrative procedurer. Danmark fremhæves for digital tilgængelighed samt datagenbrug i det offentlige, hvilket sparer virksomhederne for unødigt dobbeltarbejde 7. 7 OECD 2007 Comparing Administrative Burdens across Countries 12

Redegørelse nr. R 19 (2/6 2010) Folketinget 2009-10

Redegørelse nr. R 19 (2/6 2010) Folketinget 2009-10 Redegørelse nr. R 19 (2/6 2010) Folketinget 2009-10 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 2/6 2010 om erhvervslivet og reguleringen 2008/2009.

Læs mere

Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008

Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008 Økonomi- og Erhvervsministeriet Redegørelse af 20. maj 2009 om erhvervslivet og reguleringen 2007/2008 Økonomi- og erhvervsministeren 1. Indledning Regeringen har som mål at lette de administrative omkostninger

Læs mere

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1

Bilag om de administrative omkostninger i forbindelse 1 1PT Dette PT DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 6 Dato: 12. januar 6 Bilag om de administrative omkostninger

Læs mere

Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set)

Tabel 1: Kvaliteten af erhvervsreguleringen i de 15 højest placerede EU-lande (placering samlet set) Redegørelse nr. R 21 (1/6 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 1/6 11 om erhvervslivet og reguleringen 2009/2010.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Erhvervsudvalget (2. samling) R 14 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 15/6 05 om erhvervslivet og reguleringen 2003/04. (Redegørelse

Læs mere

REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015

REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015 REDEGØRELSE OM ERHVERVSLIVET, EU-IMPLEMENTERING OG REGULERIN- GEN 2015 MAJ 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé... 4 2. Regeringens skatte- og byrdestop... 5 3. Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Færre administrative byrder På økonomi- og erhvervsministeriets område

Færre administrative byrder På økonomi- og erhvervsministeriets område En lettere hverdag for danske virksomheder Færre byrder på vej mod 2010 Færre administrative byrder På økonomi- og erhvervsministeriets område Udgiver: Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 10-12

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Endelig version Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering af Indenrigs- og Sundhedsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Q&A vedr. metode under fase 1

Q&A vedr. metode under fase 1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdatering af Beskæftigelsesministeriet Aktivitetsbaseret måling af ernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen AMVAB-opdatering - Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative omkostninger af erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område frem

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark Muligheder og udfordringer for digital forvaltning Digital forvaltning i Danmark Den offentlige sektors strategi 2004-06 Thomas Nielsen, Den Digitale Taskforce Ålborg, d. 2. juni 2004 Dagsorden Mange internationale

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område)

2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016. Forslag. til. (Administrative lettelser på funktionærrettens område) 2007/2 LSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 14. december 2007 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 212 Offentligt SAMRÅDSNOTITS TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 8. maj vedrørende rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Transport- og Energiministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Transport- og Energiministeriets

Læs mere

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2013

REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2013 REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2013 MAJ 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2013... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Virksomhedsforum for enklere regler...

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage - gennemførelsen Marts 2002 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse - de første 100 dage Regeringen fremlagde den 4. december 2001 sit program Regeringens første 100 dage, der indeholder

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Skatteudvalget L 149 - Bilag 3 O Skatteministeriet J.nr. 2004-711-0045 Den Til Folketingets Skatteudvalg Ad lovforslag nr. L 149 Som varslet i bemærkningerne til lovforslaget oversendes hermed resultatet

Læs mere

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening.

Følgende har angivet ikke at have bemærkninger: Dansk Arbejdsgiverforening. Høringsnotat 4. juni 2014 Høring over udkast til Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi Udkast til ny bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi og vejledning blev sendt i høring 11. marts

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2010 Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: af Økonomi- og Erhvervsministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Økonomi- og Erhvervsministeriets

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

AMVAB Justitsministeriet

AMVAB Justitsministeriet MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Justitsministeriet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005 Indholdsfortegnelse FORORD...4 1. RESUMÉ...5 2. INDLEDNING...11 2.1. BAGGRUND FOR MÅLINGEN...12

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Kommunesammenlægninger kan føre til mindre udlicitering for 1,7 mia. kr.

Kommunesammenlægninger kan føre til mindre udlicitering for 1,7 mia. kr. D Indsigt Nummer 20 24. november 2004 Kommunesammenlægninger kan føre til mindre udlicitering for 1,7 mia. kr. A F K O N S U L E N T M E T T E B J Ø R N - A N D E R S E N, m b a @ d i. d k 4 8 10 bud på

Læs mere

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 14. 1 På et velfungerende marked konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere let og trygt. På et velfungerende marked tilskyndes virksomhederne til hele tiden at forbedre

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative omkostninger ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 184 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2014

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 184 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2014 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 184 Offentligt REDEGØRELSE OM ERHVERVS- LIVET OG REGU- LERINGEN 2014 MARTS 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN: AMVAB-OPDATERING AF FINANSMINISTERIET Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på ministeriets område i perioden

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen.

En beskrivelse af, hvad de to skemaer skal indeholde, følger af bilag 1 og 2 til bekendtgørelsen. Nye regler for oplysninger om andelsboligforeningen Kære bestyrelse Som nævnt i vores nyhedsbrev fra december, bebudede ministeren for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, at der ved fremtidige

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Skaτ Februar 2008. Skatteministeriet

Skaτ Februar 2008. Skatteministeriet Skaτ Februar 2008 Skatteministeriet Skaτ Februar 2008 Udgiver: Skatteministeriet København 2008 Tryk: Schultz A/S ISBN: 87-90922-81-6 ISBN: 87-90922-82-4 (Internet) Yderligere eksemplarer kan bestilles

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet

AMVAB - Beskæftigelsesministeriet AMVAB - Beskæftigelsesministeriet Samlet rapport, juli 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Resumé...12 1.1 Indledning...12 1.2 Om målingen...12 1.3 Overordnede resultater

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere