avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 2010 cbs OBSERVER 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 2010 cbs OBSERVER 5"

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 200 cbs OBSERVER 5 Jagten på den fri og åbne universitetsdebat Politikernes styring og universiteternes markedsorientering siden 2003 presser både forskningsfriheden og den fri debat tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Fotomontage: Rie Neuchs Hvad er et dansk universitet anno 200? Hvilke idealer gælder... og gælder ikke længere? Er universitetsforskernes ubegrænsede erkendelsesrejse, innovative kritik og frie refleksion forstummet og blevet til et selvcensureret fortidslevn? De spørgsmål og en del andre blev sat i relief, da CBS OBSERVER gik på jagt efter den frie og åbne universitetsdebat anno 200. Billedet var ikke absolut entydigt heller ikke om, hvorvidt udviklingen i den danske universitetssektor under universitetsloven fra 2003 er af det onde. Men at udviklingen har haft en markant indvirkning i især universitetsforskernes selvforståelse og arbejdsvilkår, det var der enighed om. Det var der også om, at selve universiteternes natur er under forandring som følge af de ændringer, der blev indført med universitetsloven og den måde, loven siden er blevet forvaltet politisk og internt i praksis. Ikke forandret ikke helt endnu, men under forandring. Kulturkampen mellem det humboldtske universitet og den markedsorienterede vidensproduktionsvirksomhed står nemlig stadig på. Læs side 8-3 lokalekabale - 2 amanuensisrådet - 4 green campus - 6 cand.mer in english - 23 Afslutter du din uddannelse til sommer? Så skal du huske at melde dig ind i CA a-kasse senest 4 dage efter din sidste eksamen. Du kan også forhåndstilmelde dig allerede i dag det koster ikke noget, før du er færdig, og så slipper du for at huske på 4-dages fristen. Læs mere på ca.dk/dimittend. Fortsætter du efter sommerferien? Så kan du allerede nu blive gratis studiemedlem i CA, CBS ernes a-kasse det giver dig kr. ekstra, hvis du har været medlem i mindst ét år, når du afslutter din bachelor eller kandidat. Læs mere på ca.dk/studiemedlem. KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 44-maj0-ann-CBSobserver_258x :25:37

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Lokalekabalen kom på skrump Lokalekabalen, der tidligere på året indebar et stort, komplekst puslespil af flytteri, er gået på skrump som følge af den igangværende strategiproces. Nogle af omrokeringerne skal dog stadig gennemføres, så ikke alle undgår flyttekasserne flytterod Af Thomas Edvardsen Tegning: Niels Poulsen For blot to korte måneder siden så det ud til, at der skulle gennemføres en større lokalerokade på kryds og tværs af CBS. Nu medfører strategiprocessen så, at de fleste flytninger er udsat, indtil resultaterne af processen viser, hvor denne eller hin enhed mest fordelagtigt kan flyttes hen. Resultatet er en lokalekabale, der er skrumpet betragteligt ind i forhold til det oprindelige oplæg. Denne light version betyder, at University Marshal Gert Bechlund sidder tilbage med en betragteligt mindre bunke puslespilsbrikker at placere i forhold til hinanden end først planlagt. Uundgåelige rokader Helt flyttefri har der dog ikke været, selv om der skal rokeres så lidt så muligt. Direktionen er flyttet over på første sal i Kilen med den hensigt at opnå en større synlighed på campus. Desuden medfører sammenlægningen af CBS Executive og SIMI, at Råvarebygningen må og skal ryddes. Derfor slipper Center for Business and Politics og ASIA Research Centre ikke for at skulle pakke deres flyttekasser igen. Samtidigt samles dele af CBS bachelor-studieadministration HA, BA og IBA i Dalgas Have, mens cand.merc. og cand.ling.merc. studieadministrationerne samles på Solbjerg Plads. Der skal være mening med galskaben, og derfor er der blevet gjort meget ud af at undersøge, hvor parterne skulle placeres og hvorfor. - Ved hver flytning går vi efter synergi, ligegyldigt om der er spørgsmål om VIP eller TAP. Vi ved godt, at det kan være besværligt at flytte, men vi går efter at skabe en forbedring af forholdene hver gang, det er nødvendigt, siger Gert Bechlund. Var det det hele? Ja, resten er til strategisk genovervejelse! De sløjfede grupperum Pladsmangel er ikke noget nyt for CBS, og den er ikke blevet mindre med de seneste års udvikling. Med inddragelsen af Råvarebygningen og første sal på Kilen er der forsvundet et mærkbart antal af de grupperum, hvor de studerende kan sidde og skrive deres projekter. Selv om det ikke rækker til at erstatte de sløjfede studiepladser, er der dog kommet flere grupperum og studiepladser til i Dalgas Have. Nu mangler der bare, at de studerende også lige finder derover. - Jeg vil gerne efterlyse mere mobilitet blandt de studerende. Vi ser desværre en tendens til, at de studerende, der primært studerer på Solbjerg Plads, også bliver der, når det handler om grupperum. Jeg vil meget gerne pege dem i retning af de faciliteter, vi tilbyder dem i de andre bygninger på campus, hvor der måske er bedre plads, siger Gert Bechlund. Ifølge CBS University Marshal ville mere fleksibilitet fra de studerendes side bidrage en hel del til at løse problemerne. Og CBS ville også gerne vise sig mere fleksibel og gøre en indsats. Ovnhallen i Porcelænshaven vil fremover kunne benyttes af studiegrupper, og der bliver anskaffet mobile whiteboards, der kan rykkes rundt efter behov. Ligeledes kan biblioteksfaciliteterne uden for Solbjerg Plads udnyttes bedre. Hvad fremtiden bringer Indtil strategiprocessen er ovre, simrer lokalekabalen altså på lavt blus. Men derfor er det nok ikke den bedste idé at sende flyttekasserne til genbrug. For der vil skulle flyttes en del rundt inden for en ikke så fjern fremtid, og CBS pladsproblemer bliver ikke markant mindre inden for den tidshorisont. Det gør, at man så småt er begyndt at tænke ud af bygningsmasse-kassen på ledelsesniveau. I fremtiden skal CBS måske være et tredje generations campus. Gert Bechlund holder i hvert faldt et skarpt øje på udlandet, hvor grænserne mellem universitetet og dens omverden udviskes, så videnskab, industri og byen i fællesskab arbejder sammen om at skabe rammerne for en effektiv inkubator for de studerende. Her bliver synergi og dialog nøgleord men det er en anden historie en anden, lidt mere konkret gang. Ny direktionsmarskal på CBS Gert Bechlund er blevet Danmarks og Europas første University Marshal. Det medfører en række helt nye ansvarsområder, selv om der stadig bliver holdt fast i nogle af de gamle ceremonimester Af Thomas Edvardsen Foto: Jørn Albertus Med sine godt og vel fire årtier på CBS har Gert Bechlund være godt rundt i langt de fleste krinkelkroge. Når man så længe har tjent Handelshøjskolen som både underog (meget) overordnet og fra både VIP- og TAP-siden kan man næppe komme meget tættere på at være den ubestridte Mr. CBS. Og når nu både universiteter som Harvard og University of California har en, hvorfor skulle CBS så ikke også have sin egen University Marshal. De nye ansvarsområder En University Marshal er et universitets svar på en hofmarskal. Formålet er at sikre en professionel indsats, så CBS konsekvent viser sig fra sin bedste side, når det kommer til de mange ceremonier og fine besøg fra prominente gæster. Sideløbende skal Gert Bechlunds snart 40 års CBS-erfaring sættes i spil, idet han skal fungere som rådgiver over for rektor Johan Roos og i den funktion er det bestemt en fordel at have været lidt rundt i organisationen. Det store netværk og lige så store forståelse for, hvordan livet reelt ser ud for de personer, som ledelsens beslutninger vil påvirke, bliver en stor styrke i det nye job. - Der skal forandres og udvikles, men det skal gøres med respekt for arvesølvet og kulturen, der begge er med til at give CBS de unikke fordele, som vi nyder godt af. Det er vigtigt at tage folk med på råd og få en dialog, ellers går det galt vi kan ikke forvente andet eller mindre af dygtige medarbejdere, som vi selv har lært at være kritiske, siger Gert Bechlund. De fastholdte opgaver Ansvaret for lokaleforvaltningen ligger dog stadig på Gert Bechlunds bord en opgave som Gert (som mangeårig formand for lokaleudvalget engang i hedenold) har megen erfaring i at løfte. Dertil kommer initiativet om CBS som det grønne campus, der fortsat skal drives af marskallen, ligesom CBS diversitet fortsat skal fremmes gennem Diversity-puljen under Gert Bechlunds erfarne fordelingsnøgler. Endelig er der kontakten med de studerende, der ifølge manden selv både er livsvigtig for CBS og livgivende for ham selv. Ifølge Gert Bechlund selv er vores nye University Marshal meget tilfreds med sine nye opgaver, selv om det har betydet et sørgmodigt farvel til den daglige omgang med en del af medarbejderne og kollegaerne, der refererede til Gert som Campusdirektør. Til gengæld betyder det udsigt til mange gode år fremover, hvor Gert Bechlund fortsat vil bidrage til et CBS på forkant som rollemodel overfor både studerende og samfund. Gert Bechlunds University Marshal-titel dækker fra ceremonielle opgaver over rådgivning af rektor til lokaleforvaltning og meget mere.

3 cbs observer 5 juni Spar endnu mere med Apples uddannelsespriser Køb en Mac til uddannelsen, og få en ipod touch med i købet. * Vær forberedt på alt: eksaminer, censorer, ninjaer. * Køb en Mac, der er omfattet af tilbuddet, og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, med din uddannelsesrabat mellem den 26. maj og den 7. september 200, og få en rabat på op til.20 kr. I henhold til gældende betingelser. Besøg er, hvis du vil vide mere. Uddannelsespriser gælder ikke for alle Apple-produkter. TM og 200 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac og ipod er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. L49336-DK Køb en Mac og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, inden 7. september 200, og få en rabat på op til.20 kr.* Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide på er, eller ring til en Mac-ekspert på

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Ny fællestillidsrepræsentant i skarpt trav Lektor Ole Helmersen fra IKL er trukket i arbejdstøjet og er gået i gang med arbejdet som fællestillidsrepræsentant for CBS VIP. Den tidligere Sprogdekan afløser Lise Lyck, der var fællestillidskvinde på CBS gennem en længere årrække trompettekst Af Christina Tvarnø Foto: Jørn Albertus Det er ikke hvem som helst, der har overtaget roret efter Lise Lyck som fællestillidsmand for lektor/ adjunkt gruppen på CBS. Ole Helmersen, lektor på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) har været ansat på CBS i mere end 30 år. Inden da var Ole Helmersen studerende på CBS, så han har været på CBS i næsten hele sit voksenliv. Karrieren efter kandidatgraden som cand.interpret. startede med en timelærerstilling og et par år som fuldtidsunderviser, inden Ole Helmersen blev ansat som adjunkt på Institut for Engelsk. Opgaven lød blandt andet på at være med til at udvikle og undervise på SPRØK-uddannelsen (nu Business Language and Culture) i 984. Et spændende arbejde der senere blev afløst af institutlederjobbet på Institut for Engelsk fra Fra 994 til 2005 var Ole Helmersen dekan for Det (daværende) erhvervssproglige Fakultet, en periode hvor CBS afgørende og med succes rykkede på den faglige profil både forsknings- og uddannelsesmæssigt under Finn Junge Jensens ledelse. Efter 2 år som dekan trak det mere direkte faglige arbejde dog igen i Ole Helmersen. I dag er han tilknyttet IKL med et undervisnings- og forskningsmæssigt fokus på kultur og samfundsforhold med især politisk diskurs og governance samt moderne britisk politik som fagområder. CBS OBSERVER satte Ole Helmersen i stævne for at få et indblik i de tanker og visioner, han har om arbejdet som fællestillidsrepræsentant for lektor/adjunktgruppen på CBS. Hvor længe har du været tillidsrepræsentant og hvad synes du om dette arbejde? - Jeg startede som tillidsrepræsentant og medlem af Amanuensisrådet på CBS kort efter, jeg var flyttet til IKL. Det har været et spændende arbejde med gode kolleger. Vi har i den tid, jeg har været med, haft et godt og tillidsfuldt forum, hvor vi har varetaget en række vigtige områder for ph.d./ lektor/adjunktgruppen på CBS. Amanuensisrådet har mange vigtige funktioner som interessevaretager for medarbejderne så som løn- og tillægsforhandlinger, ansættelses- og fratrædelsessager, arbejdsforhold (normer), overholdelse af stillingsstruktur, overenskomster og andre regelsæt, kontakt med faglige organisationer og meget mere. Hvordan gik det til, at du endte med at blive fællestillidsrepræsentant? - Efter Lise Lycks afgang som fællestillidskvinde har vi i Lektor Ole Helmersen har været ansat på CBS i over 30 år. og været alt fra studerende over time- og fuldtidslærer til adjunkt, lektor og Sprogdekan. Han har nu overtaget posten som fællestillidsrepræsentant for CBS ph.d.-studerende, adjunkter og lektorer og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget. Amanuensisrådet arbejdet på at få klare retningslinjer for, hvem der kan være tillidsrepræsentanter for VIPerne på CBS. Sammen med DJØF, DM (Dansk Magisterforening) og ledelsen har vi fået skabt klarhed over, hvilke kriterier, der skal iagttages, når lektor/adjunkt gruppen vælger tillidsrepræsentanter og dermed også fællestillidsrepræsentant. Hvis man har ledelses- og budgetansvar i forhold til medarbejdere hvilket i denne sammenhæng vil sige kompetence til at ansætte og afskedige, afholdelse af MUS-samtaler og anden personaleledelse så kan man ikke samtidig være tillidsrepræsentant. Det betyder på den anden side, at man godt kan være tillidsrepræsentant, hvis man er fagleder, studieleder, eller ph.d-skoleleder. - Da de retningslinjer var på plads, holdt Amanuensisrådet en ekstraordinær generalforsamling den 9. april med det ene formål at få bekræftet, om de allerede valgte tillidsrepræsentanter ville fortsætte. På det efterfølgende konstituerende møde konstituerede Amanuensisrådet sig med mig som fællestillidsrepræsentant, som proceduren er i henhold til vedtægterne. Hvilken støtte fik I fra DM og DJØF? - Både DM og DJØF har været en stor hjælp gennem hele processen med råd og vejledning, og de deltog også med repræsentanter på den ekstraordinære generalforsamling. Det har været godt at have begge organisationer med i denne overgangsperiode, hvor der er meget, der skal holdes styr på. Hvordan ser du dit fremtidige arbejde? - Der er ingen tvivl om, at det er et stort ansvar, jeg har fået, og at der er mange arbejdsforpligtelser at tage vare på. Her i overgangsperioden har det ikke ligget stille. Det vælter ind med orienteringsmails og lignende vedrørende personalesager, vi har netop afsluttet forhandlingerne om løntillæg, og der er del mødeforløb i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget, ) med videre som jeg er på vej ind i. Hvilke visioner har du? - Vision er jo et stort ord, så jeg vil måske hellere tale om programpunkter. For det første har vi i Amanuensisrådets bestyrelse nedsat et forretningsudvalg bestående af Finn Hansson, Jens Gammelgaard og mig. Vi er 4 tillidsrepræsentanter i Amanuensisrådet, og det er svært at indkalde alle medlemmer hurtigt, hvis der er brug for det. Ved at lave et forretningsudvalg kan vi hurtigt få diskuteret forhold igennem, være flere om at løse opgaverne og generelt sparre med hinanden. Det betyder blandt andet, at vi altid er to personer tilstede ved for eksempel forhandlingerne om løntillæg. - Derudover vil vi generelt søge at udnytte alle de kompetencer, der er i Amanuensisrådet for eksempel gennem nedsættelse af ad-hoc underudvalg til bestemte opgaver eller sagsområder. Alt dette for at øge kendskabet til bredden af tillidsrepræsentanternes opgaver og synligheden omkring arbejdet. Med hensyn til sidstnævnte vil vi i Amanuensisrådet drøfte nærmere, hvordan vores arbejdet kan synliggøres generelt blandt VIPerne. - Endelig, men måske vigtigst, skal Amanuensisrådet på medarbejdernes vegne spille aktivt og konstruktivt ind i strategiprocessen, især gennem HSU. Vi skal spille konstruktivt og aktivt med i den proces, men samtidig være meget bevidste om vores rolle mht. at holde fast i CBS personalepolitik i forbindelse med forandringer; og vi skal holde ledelsen fast på, at forandringer og eventuelt kommende budgettilpasninger skal ske uden de større fyringsrunder, man de seneste år har set på andre universiteter. Som tillidsrepræsentanter har vi naturligvis ikke ledelsesretten, men til gengæld har vi en pligt til at sikre medarbejdernes rettigheder i henhold til love og regler på området samt CBS personalepolitik. Det anser jeg som meget vigtigt. Hvordan ser du på forskningsfriheden og universitetsloven og kan du som fællestillidsrepræsentant forandre noget på dette plan? - Jeg ved ikke, om jeg får mulighed for at forandre så meget på det plan, men jeg mener, at det er vigtigt at bevare en uantastet forskningsfrihed, også på det individuelle plan, så længe den udøves inden for universitetets brede relevansområde. Muligheden for at påvirke den politiske diskussion om sikringen af forskningsfriheden eksisterer især i de fora uden for CBS, hvor jeg kommer til at indgå som fællestillidsrepræsentant. Det er også mit håb, at politikerne vil lytte til de gode og fagligt velfunderede råd og anbefalinger om medarbejderindflydelse, der blev fremsat af det eksterne evalueringspanel i forbindelse med universitetslovsevalueringen, og at politikerne ikke kun lytter til deres egen indre ideologiske stemme i forbindelse med revisionen af universitetsloven. Programpunkter er der altså nok af, og arbejdet kommer med sikkerhed helt af sig selv. Tilbage er vist kun at sige god fornøjelse med alle pligterne til vores nye fællestillidsrepræsentant for ph.d./lektor/ adjunktgruppen på CBS.

5 cbs observer 5 juni redigeret af lajka hollesen Universiteterne får sparekniven igen I forbindelse med regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan skal universiteterne i 203 spare næsten 0 procent af deres omsætning noget der indebærer en risiko for omfattende reduktioner af personalet på universiteterne allerede i 20. Universitetssektoren skal ifølge planen spare 328 millioner kroner i 202 og 998 millioner kroner i 203. Samtidig vil der falde laboratorieinvesteringer for.04 millioner kroner bort i Besparelserne på i alt 2,3 milliarder kroner vil ramme hårdt. Det er svært at se, at disse besparelsesforslag harmonerer med ønsket om universiteter i verdensklasse, udtaler SDU-rektor Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter. nyt og noter Universiteternes administrations- og servicebesparelser vil være på 25 millioner kroner i 202 og 250 millioner i 203, og der skæres stort set kun i universiteternes direkte service til forskere, studerende og samfund. I genopretningsplanen indgår et forslag om at investere fem milliarder kroner i at få flere i uddannelse. Forslaget er dog endnu ikke udmøntet. Jens Oddershede bemærker hertil: - Forslaget om at investere i at få flere i uddannelse lyder godt, men for universiteterne er det fugle på taget og vi ved ikke, om de afsættes til at løfte de i forvejen lave uddannelsestaxametre ved universiteterne. De fugle, vi har i hånden, forsvinder, og det er dem, vi planlægger efter. (dkuni.dk, den 25. maj, 200) Med CBS Students på Roskilde igen i år Igen i år kan man ligge i lejr med CBS Students på Roskilde Festival. Der er plads til 250 i lejren, og der er mulighed for at arbejde som servicevagt eller vagtleder. Som servicevagt har man ansvaret for, at der er ro og orden på et campingområde. Det kan dreje sig om ulovlige bål, der skal slukkes, eller flytning af telte og pavilloner, der spærrer gangstierne. Man går sammen to og to i sit tildelte område, og der vil altid være en vagtleder i nærheden. Vagtlederne fungerer som kontaktperson for servicevagterne og er CBS Students Roskilde Crew s øjne i marken. Deres opgaver bestå blandt andet i at koordinere servicevagternes arbejde samt sørge for, at der altid er Behov for øget fokus på sprogkompetencer Antallet af sprogstuderende faldt fra 2007 til 2008 med næsten 30 procent. Det er en kedelig udvikling, mener Lisbeth Verstraete Hansen, der er lektor på Institut for Internationale Kultur-og Kommunikationsstudier på CBS. - Det danske samfund ville stå stærkere, hvis vi vidste mere om sprog og kultur i de lande, vi handler i og med. Vi kan se, hvordan mange af sprogstudierne de seneste år er lukket ned på grund af økonomiske problemer, men det er grotesk, at det danske uddannelsessystem bliver betragtet som et marked med efterspørgsel og udbud. I stedet skal vi være servicevagter i deres respektive områder. Det er værd at overveje denne tjans, da man som vagtleder har fri adgang til Mediebyen. CBS Students Roskilde Crew er på vagt hele døgnet, og opgaven tages alvorligt. Møder man ikke op på en af sine vagter, vil der blive trukket et depositum på.000 kroner. Holdet består af seks studerende, der siden marts har forberedt dette års Roskilde Festival. Man kan kontakte Crew et, hvis man har spørgsmål, problemer eller mangler en at drikke en øl med efter vagten. Man kan tilmelde sig sine Roskilde-vagter på nedenstående hjemmeside. (roskilde.cbsstudents.dk) bedre til at gøre opmærksomme på, at virksomhederne faktisk har brug for nogle ansatte med sprogkompetencer, og at samfundet har meget at vinde ved at tage ansvar for, at der fortsat findes velfungerende sproguddannelser, siger Lisbeth Verstraete Hansen. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri med deltagelse af 32 virksomheder viser, at fire ud af ti virksomheder har oplevet kommunikationsproblemer med internationale virksomheder på grund af manglende sproglige færdigheder hos deres samarbejdspartnere. (Urban, den. maj 200) Århus Handelshøjskole risikerer nedlæggelse Århus Handelshøjskole (ASB) risikerer at blive nedlagt som en selvstændig business school. Rektors faglige udviklingsproces af ASB kan medføre en splittelse af skolen i kommunikation under Det Humanistiske Fakultet og økonomi under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det vil betyde, at Århus mister sin handelshøjskole og dermed sine akkrediteringer. - I Kommunikation & Sprog mener vi at der er brug for en stærk uddannelsesinstitution, der kan sikre en høj faglighed for de sproglige, kommunikationsfaglige og merkantile fag, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og fortsætter: - Internationaliseringen og den globale konkurrence kræver, at vi uddanner danske studerende på et højt niveau. Vores kandidater skal have de bedst mulige uddannelser. Hvis nedlæggelsen af ASB gør det sværere at nå det mål, så er det en dårlig beslutning. ASB Studenterforum har oprettet Facebookgruppen Mod nedlæggelsen af ASB!, som foreløbig har rundet de medlemmer, heriblandt mange CBS-studerende. (8. maj 200 kommunikationogsprog.dk) Gulerødderne vinder velfærdskonkurrence Fire studerende fra KU og en fra CBS vandt med hold-navnet The Carrots konkurrencen Copenhagen Welfare Challenge, hvor Københavns Kommune gik sammen med Københavns Universitet og CBS om udfordringen; Mindre kriminalitet mere tryghed. Gulerødderne vandt blandt andet på ideen om at koble studerende og udsatte unge sammen for at skabe nye muligheder for mennesker, der ikke har viden og ressourcer til at forfølge deres drømme. - Det er afgørende, at studerende med deres faglighed og visioner er engagerede i at løse nutidige såvel som fremtidige velfærdsudfordringer. Copenhagen Welfare Challenge er et vigtigt bidrag til Københavns Kommunes arbejde med at gøre byen til et tryggere sted at bo, lød det fra administrerende direktør i København Kommune, Claus Juhl, under prisoverrækkelsen på kroner, den 0. maj på Københavns Rådhus. (katapult.ku.dk, den. maj, 200) ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 550,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris: kr. 450,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Styringsparadigmer i den offentlige sektor af Leon Lerborg Jurist- og Økonomforbundets Forlag Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Hans bog finder nye veje uden at promovere én enkelt ny styringsteknologi. Tværtimod diskuterer bogen seks styringsparadigmer: Det bureaukratiske, det professionelle, New Public Management i en markedsvariant og i en kontraktvariant, det humanistiske styringsparadigme og det relationelle styringsparadigme. Bogen argumenterer for, at alle disse styringsparadigmer har styrker, men at de ligeledes kan skabe problemer, hvis de dyrkes overdrevet eller ensidigt. Reformerne i den offentlige sektor skab seks plusser! af John Storm Pedersen Den offentlige sektor er præget af reformtrængsel i disse år. Det overordnede politiske mål for reformerne er at skabe 6 plusser i den offentlige sektor ved at øge: innovationsniveauet, den økonomiske effektivitet, mængden, kvaliteten og fleksibiliteten i velfærdsydelserne samt den demokratiske kontrol med velfærdsydelsernes levering. Reformerne forandrer kravene til de offentlige ledere, der har ansvaret for, at de 6 plusser bliver til virkelighed. Reformerne er en stor udfordring, og bogen analyserer og diskuterer, hvordan de offentlige ledere skal håndtere den. Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax Handelshøjskolens Forlag Forskningsophold i Japan. april marts 202 I henhold til samarbejdsaftale med Japan Society for the Promotion of Science (JSPS) kan der gives tilskud i form af rejse- og opholdsudgifter til danske forskere, der ønsker at gennemføre et forskningsophold i Japan inden for følgende områder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. JSPS accepterer kun ét besøg pr. forsker for hver 3-årsperiode. Formålet med aftalen er at stimulere til forskermobilitet de to lande imellem, bl.a. med henblik på at styrke uddannelsen af forskerstuderende. Det er således en forudsætning for at opnå støtte, at danske ansøgere indgår aktivt i et eller flere japanske forskeruddannelsesmiljøer og gennem de planlagte aktiviteter bidrager til at udbygge kvaliteten af forskeruddannelsen. Aftalen omfatter følgende støttemuligheder: Korte ophold, som kan søges af forskere for en periode af 4-30 dage. Længerevarende ophold, som kan søges af forskere for en periode af 3, 6 eller 2 måneder. Danskere, der ønsker at søge støtte, skal selv sørge for kontakt til en japansk værtsinstitution. Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsfrist er den 5. oktober 200 for ophold, der finder sted i tidsrummet. april 20 til 3. marts 202. Ansøgningsskema findes på Danske Universiteters hjemmeside: men kan også rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, Danske Universiteter. Ansøgning på engelsk bilagt CV, publikationsliste, invitation fra værtsinstitutionen/erne samt eventuelle relevante referencer indsendes i tre eksemplarer til: Danske Universiteter, Fiolstræde 44,. th., 7 København V Yderligere oplysninger: Helen Rasmussen på tlf eller cbs observer Næste deadline 2. august Debatindlæg max. A4-side Sendes til

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det grønnes så frodigt på CBS I fremtiden skal det ikke bare være farven på eksamensbordet der skal være grøn. CBS skal være grøn, lyder ambitionen, hvor bæredygtighed er nøgleordnet i en ny ambitiøs plan CBS Green Campus Initiative bæredygtighed Af Anders Dalhoff Foto: Jørn Albertus CBS skal i 2020 have reduceret universitetets CO2 udslip med 40 procent og være CO2 neutral i Sådan lyder det fra rektor Johan Roos grønne udspil for CBS. En meget ambitiøs, men bestemt ikke urealistisk målsætning, mener CBS University Marshall Gert Bechlund, som er ansvarlig for CBS Green Campus Initiative. Initiativet består af otte indsatsområder såsom energi, affaldsminimering, indkøb, genbrug og transport. En bedre styring og overvågning af energiforbruget er et af tiltagene i det grønne initiativ. Når man skal måle CO2 udslippet på CBS, skal man definere et såkaldt scope, altså en form for afgrænsning, man vil måle inden for. Der findes tre niveauer inden for en sådan afgrænsning. På det første niveau er der tale om el og varme inden for campus. Det andet niveau er defineret som al aktivitet inden for campus. Mens det sidste niveau også omfatter de studerendes og CBS personales transport til og fra campus, samt CO2 udslip fra fly ved forretningsrejser i CBS henseende. - Vi har endnu ikke på CBS et klart defineret scope, men vi regner stærkt med, at det bliver scope 2, vi kommer til at anvende, da denne afgrænsning er meget målbar uden at blive for snæver. De første tiltag Alligevel er tiltagene for at mindske udledningen af CO2 på CBS allerede påbegyndt, nemlig ved et affaldstyringssystem i form af skraldesortering. Ved at få ansatte og studerende til selv at sortere deres affald i forskelligt farvede skraldespande, placeret på Campus, vil mindst 50 procent af affaldet kunne genbruges og derved spare atmosfæren for cirka 70 ton CO2 årligt. De påbegyndte initiativer kommer blandt andet som følge af, at CBS i august 2008 har underskrevet FN s principper for uddannelse i ansvarlig ledelse (PRME - Principles for Responsible Management Education). I samarbejde med 270 business schools verden over, har man på CBS besluttet at sætte et ambitiøst og konkret mål for, hvordan man gør vores handelshøjskole til en grøn uddannelsesinstitution her er der blandt andet tale om CO2 reduceringen i Harvard har været en stor inspirationskilde med hensyn til CBS Green Campus initiativet. Selvfølgelig fungerer alting i lidt større skala derovre (USA), men der er bestemt brugbare elementer fra deres ideer omkring bæredygtighed, som vi kan bruge her på CBS, siger Gert Bechlund til CBS OBSERVER. For at imødekomme og dele nye ideer, visioner og forslag til udvikling af en grøn campus på CBS har man samlet en videndeling/ affinity gruppe, bestående af cirka 20 miljø entusiaster personer der brænder meget for Green Campus ideen. Tanken bag gruppen er, at man får delt og diskuteret forslag og ideer til nye grønne CO2 reducerende initiativer på campus. De studerende må med En af Green Campus Initiativets ildsjæle, Sara Julie Møhlenberg, påpeger dog, at den helt centrale faktor i at få et bæredygtig campus på CBS er at få de studerende inddraget i processen. Et initiativ, der var beregnet på at få de studerende til at involvere sig, var en Green Campus Workshop Event foran Nexus. Her fik TAP, VIP og studerende mulighed for at bidrage med ideer og visioner til et grønnere CBS. Workshoppen blev dog ikke mødt med den store entusiasme fra de studerendes side, idet næsten ingen mødte op. - Markedsføringen af dagen var simpelthen ikke god nok. Derfor nåede tilbuddet om, at man kunne deltage i eventen ikke tids nok ud til de studerende, mener Gert Bechlund og pointerer, hvor vigtigt det er at få de studerende gjort opmærksomme på bæredygtighed og hele Green Campus initiativet allerede fra starten af deres uddannelse. - Det vil forhåbentligt styrke integreringen af CBS ambition om at være en bæredygtig business school i forhold til CO2 udledning hos de nye studerende. Derved vil de gennem hele deres tid på CBS være klar over, hvordan man som studerende selv har mulighed for at give en hånd med til at reducere CO2 udslippet, påpeger Gert Bechlund. Skal råbes ud og ind Bæredygtighed er et centralt tema på den globale agenda derfor skal det også være det på CBS. Som international uddannelsesinstitution sammenligner CBS sig nødvendigvis med andre universiteter såvel rundt omkring i verden som i Danmark. Og netop at CBS står sig godt i sammenligningen udadtil er noget, som Gert Bechlund betragter som vigtigt. - Vi skal markedsføre vores ændringer og på den måde brande de resultater, der giver positiv omtale udadtil, siger han til CBS OBSERVER. Men det Vores studerende skal i højere grad blive bevidste omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe processen på vej. Gert Bechlund University Marshall rækker ikke at brande sine ændringer udad til, CBS skal også brande dem internt. Skal Green Campus Initiative processen for alvor skride fremad, skal de studerende involveres i langt højere grad, og det skal blandt andet sikres ved promovering af nye grønne tiltag indadtil. - Vores studerende skal i højere grad blive bevidste omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe processen på vej, understreger Gert Bechlund. Mens hele CBS (forhåbentligt) går i gang med at affaldssortere, drager University Marshal Gert Bechlund til Harvard i juni for at afdække og hente best practise hjem til CBS. Harvard er nemling foregangsuniversitet inden for bæredygtighed, og Harvard s Director of Sustainability skulle gæste CBS til efteråret forhåbentligt i uge 43, der vil blive Green Week. Det er også værd at gøre opmærksom på, at CBS gennem halvandet år har drevet på efter en energispareplan, der har givet fine resultater, hvad besparelser for el, varme og vand angår.

7 cbs observer 5 juni Ny sekretariatsleder i Students Mia Eskelund er trådt til på den resultatorienterede måde og med stor ledelseserfaring i bagagen nyt overblik Tekst og foto: Jørn Albertus Hun startede den. april. Og allerede nu, to måneder efter, er hun godt i gang med at få styr på det administrative hos CBS Students, hvor der har været lidt rod i sagerne efter fusionen mellem MS og DSR for et par år siden. Som omtalt på cbs-observer.dk i december 2009, var det nyeste regnskab, bestyrelsen kunne fremlægge ved seneste generalforsamling i december 2009, et for Og det kunne ikke godkendes, fordi det kun var et udkast. Så med kassebeholdning, regnskaber, fordringer og tilgodehavender er der nok at tage fat på for den nye sekretariatsleder, Mia Eskelund. Hertil kommer en del projekter, der godt kan tåle at blive landet på en ordentlig måde, samt Konsolideringen af CBS Students efter fusionen af MS og DSR mangler at få bundet en pæn sløjfe eller tre. Og de er ved at blive bundet af studenterorganisationens nye sekratariatsleder, Mia Eskelund. forretningsgange og administrative rutiner, der trænger til et serviceeftersyn. - Der har ikke været tilendebragt nogen konsolidering, hverken formelt eller praktisk efter CBS Students blev dannet. Nu skal der bindes en sløjfe, så vi kan kigge fremad, fortæller Mia Eskelund. Initiativer til eksport Når sløjfen er bundet, kan Mia Eskelund komme i gang med at arbejde mere med ideer og visioner: - Jeg kan se nogle udviklingsperspektiver i foreningen. Vi skal først og fremmest gøre os mere attraktive for de studerende på CBS for eksempel ved at udvikle aktiviteter som intro for kandidat- og HD-studerende og en projektbørs for kortere projekter til gavn for erhvervsliv og studerende. Jeg kunne også forestille mig, at vi udvider spillerummet for vores aktiviteter til andre universiteter her har vi for eksempel billigprintløsningen, der kan eksporteres, når den er klar, påpeger hun. På en måde kan man sige, at Mia Eskelund er vendt tilbage til CBS. Hun gik på HA på Handelshøjskolen i 980, men gjorde ikke studiet færdig, fordi der var bud efter hende ude i det pulserende. Og det har der været siden. Et imponerende CV Hun er en kvinde med et imponerende cv, der blandt andet viser, at hun har været administrerende direktør i Danish Educational Travel / ASSE og bestredet forskellige vicedirektør stillinger hos SEB-kort og Diners. Hun har sit eget firma, Eskelund and Partners, der rådgiver og laver kurser om personlig branding samt leder- og forretningsudvikling. Endelig er hun medlem af en VL-gruppe og har et kæmpe netværk i erhvervslivet noget der kan komme Students til gavn. Når man møder Mia Eskelund på kontoret på Solbjerg Plads virker hun på samme tid utrolig kompetent og imødekommende. Sådan en lidt checket dame, der har tid og lyst til at lytte, og som kalder et gravedredskab for det, det er med glimt i øjet og humor. Flere studenterpolitikere hos Students fortæller om en resultatorienteret, struktureret, analyserende og bestemt dame, som får tingene gjort. Selv siger hun: - Det har været enormt positivt at komme hertil. Alle er meget imødekommende, både hos Students og på CBS. Students har fået en sekretariatschef, der får tingene gjort som aftalt. Det er de glade for. Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på personer, som står klar til at hjælpe dig fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis! Ring til os på telefon , send en mail til Eller læs mere på meetincopenhagen.dk Anne Dissing Projektleder Wonderful Copenhagen

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det humboldtske universitets aktie i frit fald Hvordan har den fri og åbne universitetsdebat det i Danmark anno 200? Er den blevet til et fabeldyr, der reelt aldrig har eksisteret? En dinosaurus der uddøde sammen med det kollegiale demokrati i 2003? En truet art der lever i det skjulte og kun kommer ud om natten? Eller en fri og åben debat der fortsat trives i bedste velgående? diskursanalyse Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Den fri og åbne universitetsdebat er vigtig. Den er eller var i hvert fald faktisk så vigtig, at den har en central plads i CBS OBSERVERs vedtægter. Det har den haft siden Kræmmerhusets første rammeordning fra sidst i 70 erne. Her står der under mission: Avisen skal orientere bredt og aktuelt om CBS liv, udvikling og problemstillinger internt og i forhold til omverdenen samt være forum for og sætte dagsordener for højskolens åbne debat., og under visionen, at avisen skal/vil fremme CBS åbne, interne debat. Eklatant paradigmeskift I 978 var det i vid udstrækning det humboldtske universitetssyn om altid at søge og udbrede sandheden uanset hvad, der gjorde sig gældende i den danske universitetssektor. Finansieringen var faste basisbevillinger til drift, forskning og uddannelse. Styrelsesformen var det kollegiale demokrati, og universitetsforskerne valgte deres egen ledelse rektor, dekaner og institutledere internt. Det øverste styrelsesorgan, konsistorium, bestod indledningsvist udelukkende af interne, og blev så senere suppleret af et mindretal af eksternt udpegede repræsentanter. Den individuelle forskers autonomitet var langt mere solidt funderet, i hvert fald hvad selve forskningen angik, end nu. For tingene har forandret sig. I den danske universitetssektor anno 200 drives universiteterne i langt højere grad som produktionsvirksomheder i hård konkurrence om studerende og eksterne forskningsmidler. Der er tale om vidensproduktion, men det er selve den målelige produktion i form af beståede eksaminer og anerkendt publicering der i stigende grad styrer universiteternes finansiering. En lang række sektorforskningsinstitutioner er sammen med deres forpligtelser, blevet lagt ind under universiteterne. Og andelen af konkurrenceudsatte forskningsmidler midler, især politisk definerede, er vokset markant. Den uskrevne aftale mellem politikerne og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt. Den gik ud på, at Jeg udtaler mig da stadig præcist, som det passer mig ingen lytter efter alligevel! Den uskrevne aftale mellem politikerne og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt. Den gik ud på, at politikerne leverer midlerne, men ellers ikke blander sig i forskernes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er relevante for samfundet. politikerne leverer midlerne, men ellers ikke blander sig i, forskernes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er relevant for samfundet. Den politiske indblanding i universitetssektoren, såvel den ministerielle som den lovgivende og direkte bevillingsgivende, er i dag særdeles styrende for universiteternes virke og levevilkår. Selv om tendensen hen imod denne situation var mange år undervejs, så var det endegyldige År Nul vedtagelsen af universitetsloven i Styring og ledelse Universiteterne ledes her i år 200 af ansatte ledere rektor, dekaner og institutledere med fuld ledelsesret. Universitetsledelserne står til ansvar over for eksternt dominerede bestyrelser. De står igen til ansvar over for ministeriet, hvis styring gennem ministerielle regulativer, udviklingskontrakter, pålagte opgaver og nye kontrolinstanser ligeledes er vokset markant. Forskernes indflydelse er på det formelle plan reduceret til to repræsentanter i den eksternt dominerede universitetsbestyrelse, et rent rådgivende mandat gennem Akademisk Råd og medarbejderrepræsentation gennem tillidsmandssystemet. Universitetsledelserne kan (og skal og må nødvendigvis) bedrive forskningsledelse og har endda mandat til at underkende de fagligt sammensatte ansættelsesudvalg. Ovenstående udvikling har haft en indvirkning på universiteternes og den individuelle universitetsforskers forskningsfrihed, som universitetssektoren fra Rektorkollegiet over universitetsforskernes faglige organisationer til individuelle forskere har både påpeget og protesteret imod uden effekt. Den har også haft en indvirkning på den fri og åbne universitetsdebat. Presset universitetspresse Universiteternes ledelser har i dag til opgave at drive langt mere markedsorienterede institutioner, end det tidligere var tilfældet. Den indbyrdes konkurrence om studerende og ekstern financiering har medført, at markedsføring, corporate branding og imagepleje er kommet i fokus, blandt andet på bekostning af den frie universitetspresse. I 2004 fik Århus Universitets avis, Information & Debat, inddraget sin redaktionelle uafhængihed og blev lagt under kommunikationschefen i forbindelse med avisens relancering som Campus. Da Campus igen skulle relanceres som den mere internt orienterede avis, UNIvers, ved årsskiftet skete det i skæret af, at universitetets vicedirektør for kommunikation som ansvarshavende havde afvist et kritisk debatindlæg i det sidste nummer af Campus med henvisning til, at det var skrevet af en ekstern (en tidligere kommunikationskonsulent for ÅU s rektorat). Også i 2004 blev Danmarks ældste universitetsavis, Sletten på DTU, lukket, efter redaktøren havde bragt et ledelseskritisk debatindlæg. Nu har man DTU Avisen under kommunikationsafdelingen, hvis formål er at synliggøre DTU som et europæisk eliteuniversitet. I 2007 skete noget lignende i Roskilde, hvor RUCnyt (nu RUglobal) der skønt det hørte under kommunikationsafdelingen agerede forholdsvist redaktionelt frit hvor den daværende rektor fik fjernet kritiske debatindlæg. På alle tre universiteter har det medført etableringen af en modpresse de studerendes Krydsfelt på DTU og de studerendes og medarbejdernes HippoCampus på RUC eller en styrkelse af den eksisterende, som for de studerendes Delfinen på Århus Universitet. På Københavns Universitet og CBS har man fastholdt universitetetsavisernes redaktionelle uafhængighed, men ikke som noget man satser på. KU s Universitetsavisen fik fra 2009 til 200 reduceret sin bevilling fra fem til fire millioner kroner til avisens og webavisens drift og måtte blandt andet reducere antallet af udgivelser fra 5 om året til ni. Samtidig mistede CBS OBSERVER den ledelsespuljebevilling, der finansierede webavisen cbsobserver.dk, der som følge lukkede i februar 200. På begge redaktioner oplever man et stigende pres fra ledelsesside om at værne om universitetets offentlige image i avisernes indhold og vinkling og en manglende debatvillighed. Debat bag lukkede døre Samme pres lægges på universitetsforskerne eller sådan opleves det i hvert fald af mange af dem. Det konstaterer både DM (Dansk Magisterforening) og DJØF, CBSforskernes primære faglige organisationer, og de konstaterer dette på baggrund af undersøgelser og tilbagemeldinger fra deres medlemmer. Resultatet er en øget grad af forsigtighed med at stå frem, en voksende tendens til at udtale sig taktisk/strategisk til citat og ganske anderledes uden for referat og endda selvcensur. Angiveligt. Helt entydigt er billedet ikke, men det var det billede, der mødte CBS OBSERVER under jagten på den fri og åbne universitetsdebat anno 200. Det var måske noget, der burde debatteres.

9 cbs observer 5 juni tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Den fri og åbne universitetsdebat trives ikke særligt godt. I hvert fald ikke ifølge Ingrid Stage, formand for DM (Dansk Magisterforening). DM gennemførte i foråret en trivselsundersøgelse blandt deres medlemmer, og da blev der også spurgt til ytringsfrihed. - Inden for kommunerne og staten stod det ikke så slemt til. Men på universitetsområdet var der en eklatant og markant større utilfredshed og opfattelse af, at det ikke var velset enddog let risikabelt at ytre sig frit. Så det er ikke blot en fornemmelse, at de krav, der i dag stilles om loyalitet fra ledelsens side, forstummer de kritiske røster, men et faktum, fortæller Ingrid Stage og fortsætter: - Når det er sådan, at mange universitetsforskere får den formaning, at de skal være varsomme med at gå for åbent ud med kritik, så er det et pres. Og vi får konkrete meldinger fra medlemmerne om, at dekaner og lignende kommer med den slags formaninger. Ifølge Ingrid Stage findes den fri og åbne universitetsdebat i år 200 kun i hjørnerne: - Den gør sig gældende på forskellige internetfora både åbne og lukkede. Men der er stor forskel på, hvad der bliver diskuteret i de åbne og de lukkede. I de alternative, lukkede fora bliver der diskuteret forskningsfrihed, ytringsfrihed og arbejdsvilkår på livet løs, og det er her, der bliver stillet krav om, at DM skal kæmpe netop denne kamp kampen for at bevare universitetet som samfundets kritiske og selvkritiske røst, siger Ingrid Stage. Unødvendig selvcensur? Magister formanden konstaterer en ændring i vilkårene. Hun oplever, at der før den gældende universitetslov blev indført i 2003 var mange emner, det var nemmere for universitetsforskerne at føre sig frem med end tidligere. Som hun oplever det, skyldes skreddet den universitetspolitiske udvikling hen imod at være (for) konkurrenceudsatte erhvervsvirksomheder frem for universiteter i den humboldtske forstand: - Der er i universitetsledelserne kommet et stort fokus på at skaffe forskningsmidler hjem fra uden for universitetsområdet og tiltrække studerende i skarp konkurrence med de andre universiteter. Dermed risikerer man, at dårlig medieomtale om interne forhold trækker tæppet væk under universitetets livsbetingelser. Ingen kan påstå, at det er noget, som ytringsfriheden og forskningsfriheden ikke underlægges for den enkelte indebærer det i dag større risiko både for dem selv og deres institution at ytre sig åbent og kritisk, især om de indre forhold, påpeger Ingrid Stage. DM-formanden anerkender, at der ikke er tale om noget fuldstændigt entydigt billede. Der er stor forskel på, hvordan universitetsloven bliver udmøntet i praksis fra institution til institution, og det er langt fra alle universitetsforskerne under DM, der oplever, at der er et problem. Ikke desto mindre siger hun: - Man kan så nemt påpege, at der DM-formand Ingrid Stage advarer om, at bevillingsstrukturen underminerer den kritiske og selvkritiske debat på universiteterne, idet dårlig medieomtale kan gå ud over pengestrømmen. Stor forskel på åbne og lukkede debatfora I DM (Dansk Magisterforening) oplever man, at den fri og åbne universitetsdebat og forskningsfriheden er under pres, og at universitetsforskerne selv føler sig for pressede til at tage kampen op bare er tale om unødvendig ængstelse og unødvendig selvcensur, men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes topledelser. Der er et i hvert fald indirekte pres ovenfra om ikke at skide i egen rede. Forhold som disse fører til selvcensur, kollegial censur og institutionel censur: - Man kan så spørge til, hvorfor flere forskere ikke står frem, ikke gør oprør eller ikke forlader fagene? Men vores universitetsforskere kan faktisk godt lide deres job og de vil gerne være sikre på at beholde det og deres muligheder for at realisere sig selv igennem det. Vi har i DM længe efterlyst en debat om denne problemstilling, men forskerne føler sig for pressede til at tage den op. Og vores medlemmer spørger løbende, om DM kan beskytte dem, hvis de udsættes for sanktioner eller chikanerier, når de står frem, tilføjer Ingrid Stage. En usund konstruktion Set fra magisterformandens stol er den fri forskning og den frie og åbne universitetsdebat selve livsnerven i universiteternes virke. Men hun oplever, at sektorforskningens indpas på universiteterne, kravet om øget myndighedsbetjening og den store vækst i den konkurrenceudsatte og strategiske forskning defineret fra politisk side gør det svært for disse at realisere sig. - Det er hele konstruktionen, der er blevet usund. Universiteterne får ikke længere deres bevilling til intern fordeling efter egne faglige kriterier. Nu sidder der i langt højere grad politikere som bevilligende myndigheder og det medfører en risiko for konsekvenser, hvis man anfægter de politikere, der sidder og styrer bevillingerne: Det ville ikke være klogt, hvis institutionen Man kan så nemt påpege, at der bare er tale om unødvendig ængstelse og unødvendig selvcensur, men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes topledelser. Der er et i hvert fald indirekte pres ovenfra om ikke at skide i egen rede. Forhold som disse fører til selvcensur, kollegial censur og institutionel censur. Ingrid Stage formand for Dansk Magisterforening vil have penge, er argumentet, siger Ingrid Stage og påpeger: - Det er dræbende. Hvis universiteternes forskning primært styres af, hvad man skaffe midler til fra sag til sag, vil der kun blive forsket i det, der er på mode i erhvervslivet og på regeringens aktuelle politiske dagsorden. Og i mellemtiden lever universitetsforskerne under et både kommercielt og politiske pres. Systemkritik afvises Det er heller ikke velset at påpege, at det forholder sig sådan. Magisterformanden erindrer evalueringen af universitetsloven i december 2009, hvor lovens 7 stk. 2., den såkaldte instruktionsbeføjelse, fra universitetsforskernes side blev kritiseret for at fremstå som en mulighed for at gribe ind i forskningsfriheden og den frie akademiske debat. Selv om også ekspertpanelet bag evalueringen gav udtryk for, at paragraffen burde fjernes eller omformuleres, mente daværende videnskabsminister Helge Sander (V) ikke, at der var noget problem og krævede lig på bordet. - Der er da ingen, der har lyst til at stå frem og profilere sig selv som liget på bordet. Men vi har eksempler. En forsker udtalte sig for eksempel i pressen på en måde, som en prominent politiker ikke brød sig om. Der blev stillet krav til universitetsrektoren om, at vedkommende skulle sættes på plads. Det gjorde rektoren dog ikke, men rektoren ville heller ikke gøre noget for at beskytte forskeren., fortæller Ingrid Stage og fortsætter: - Der er ikke megen opbakning at hente. Da tre fremtrædende kritiske forskere påpegede problemstillingerne, slap Helge Sander godt fra at mistænkeliggøre dem og kalde dem the usual suspects i stedet for at forholde sig til kritikken. De kritiske forskere nogle af de få, der ifølge Ingrid Stage stadig holder fanen højt, er lektor Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet (KU), præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og professor ved Biologisk Institut på KU, Tom Fenchel, samt professor i engelsk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og formand for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske udvalg, Peter Harder.

10 0 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Forskerne bukker sig under overordnet pres I DJØF er oplevelsen, at forbundets universitetsforskere er under et generelt pres, der har mærkbare konsekvenser for både for både trygheden i ansættelsen og for forskningsfriheden tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: Liselotte Østergaard Universitetsforskerne i hvert fald humanisterne og de samfundsvidenskabelige er ifølge DJØF under pres. Det er de i deres vilkår for at bedrive forskning, i deres arbejdsbyrde og i deres ansættelsesvilkår og medindflydelse. Presset medfører blandt andet, at lysten og viljen til at stikke hovedet frem og risikere måske at gøre sig uheldigt bemærket svinder ind. - Jeg kan ikke ud fra vores medlemmers tilbagemeldinger klart og entydigt hævde, at den fri og åbne universitetsdebat er under pres. Der er flere ting i det, og der er stor variation i DJØFs universitetsforskeres selvforståelse. Nogle oplever, at de bare arbejder ud fra en helt basal og acceptabel selvjustits i det daglige, men andre oplever, at de føler det nødvendigt at Den frie universitetsforskning er ved at blive konkurreret ihjel, advarer chefkonsulent Wenche Marit Quist, Politisk Afdeling i DJØF. udøve en selvcensur, siger chefkonsulent Wenche Marit Quist, Politisk Afdeling i DJØF, og fortsætter: - Mens jeg ikke kan tillade mig at sige, at der er et helt konkret problem, så kan jeg sige, at det opleves, som om der er problemer i forhold til at ytre sig frit og det er egentlig nok. Det fører til en selvregulering baseret på frygt for konsekvenser, hvor mange universitetsforskere subjektivt oplever en reelt øget tendens til selvcensur. DJØF-chefkonsulenten anerkender, at problemet nok ikke så meget ligger i det, der rent faktisk sker i den virkelige verden, men der, hvor man agerer ud fra forestillinger om, hvad der kan ske. For som bevillingssystemet på universiteterne er skruet sammen i dag, så kan det opleves som både uklogt og risikabelt at lægge sig ud med såvel de eksterne bevillingshavere som de interne bevillingsgivere. Det giver et aktuelt pres, hvor forskerne kan føle sig usikre på, hvad de kan få lov til at forske i, og om dekan være sikre på at have mad på bordet i morgen selv om der stadig findes forskere, der siger ledelsen skråt imod. Nogle (universitetsforskere) oplever, at de bare arbejder ud fra en helt basal og acceptabel selvjustits i det daglige, men andre oplever, at de føler det nødvendigt at udøve en selvcensur. Wenche Marit Quist chefkonsulent Politisk Afdeling, DJØF Målt og vejet usikkerhed - Vi har i DJØF undersøgt vores medlemmers arbejdsmiljø, hvor vi også spurgte ind til det psykiske og stress stres. Undersøgelsen påviste klare problemer i det psykiske arbejdsmiljø hos vores medlemmer i universitetssektoren, fortæller Wenche Marit Quist og uddyber: - De viste sig at være den af vores arbejdstagergrupper, der arbejder mest. Samtidig var det den gruppe, der oplevede, at deres ledere var dårligst til at håndtere kritik hvilket tyder på en udbredt oplevelse af, at interne konflikter ikke ville blive håndteret professionelt. Endelig var der en oplevelse af, at der var megen rygtedannelse på arbejdspladsen. I Wenche Marit Quists optik har det haft mærkbare konsekvenser for forskerne, at universiteternes centrale basisbevilling til forskning et skrumpet, mens mængden af konkurrenceudsatte forskningsmidler, der i øvrigt kræver en medfinansiering fra universiteternes side, er vokset. Det sætter universitetsledelserne under et pres, der sendes videre ned i systemet. - Vi påpegede i forbindelse med evalueringen af universitetsloven i 2009, hvordan dette var til skade for forskningsfriheden og forskernes medindflydelse. Svaret var, at ministeren ville se lig på bordet, før han ville anerkende det og lave noget om. Det gav et klart, adfærdsregulerende signal, som forargede mig formålet med at påpege problemstillingen var jo netop at undgå lig på bordet, understreger Wenche Marit Quist. Fri forskning på trods Ifølge DJØF og DJØFs samarbejdspartnere på området er den gældende bevillingspolitik destruktiv for universitetsforskningens ånd og selve forskningsfriheden. - Hvis vi, samfundet, så bare fik noget for pengene, men det gør vi ikke. Den frie universitetsforskning er ved at blive konkurreret ihjel, og hvad der eksisterer af den i dag, bedrives i vid udstrækning på trods. Mange af vores forskere giver udtryk for, at de i dag forsker på trods af forholdene. Nu ville jeg så være ked af, hvis jeg ved at sige det giver udtryk for, at det hele ikke nyttede noget jeg har faktisk en stor tillid til, at universitetsforskerne står på mål og bliver ved med at gøre det, påpeger Wenche Marit Quist og forsætter i den forbindelse: - Nogle af vores medlemmer giver udtryk for, at det så ikke giver noget på karrierevejen at optræde i medierne. Men det er en demokratisk forpligtelse for universitetsforskerne at gøre netop det, selv om det ikke altid respekteres lige meget. Og når så nogle af vores medlemmer oplever det som decideret risikabelt, burde det egentligt være problem nok til at man tog det alvorligt og gjorde noget ved det. Den frie og åbne debat er forstummet Universitetsdebatten var langt mere åben og levende under de kollegiale organer, og universitetsaviserne var langt mere redaktionelt frie før universitetsloven i 2003, mener Mogens Ove Madsen, formand for universitetsforskerne under DJØF tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog - Jeg synes nærmest, at den fri og åbne universitetsdebat er forsvundet siden Det er den af to grunde: Den ene er, at der ikke rigtig er nogle fora tilbage på universiteterne at have den i eller noget kollegialt styre, der kunne danne ramme for den. Den anden er ledelsesreformen, der har givet universitetsledelserne andre og meget anderledes prioriteter med hensyn til at gøre sig lækre over for studerende og andre potentielle finansieringskilder samt ministeriet, siger Mogens Ove Madsen. Den polerede overflade Lektor Mogens Ove Madsen fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning på Aalborg Universitet, tager udviklingen den fri og åbne universitetsdebat og forskningsfriheden dybt alvorligt. Han er formand for universitetsforskerne under DJØF og har for nyligt skrevet bogen Universitetets Død Kritik af den nyliberale tendens, der blev udgivet ved årsskiftet. - I dag bliver det ikke understøttet at tage især interne problemstillinger op. Debatten var langt mere åben og levende under de kollegiale organer, og universitetsaviserne var langt mere redaktionelt frie før universitetsloven i I dag er det vanskeligt at overhovedet få indtryk af, hvad der rører sig. Offentligheden får kun indblik i den polerede overfladediskussion, mens de jordnære emner kun diskuteres i lukkede fora og bag lukkede døre, siger Mogens Ove Madsen og påpeger: - Det bliver mere og mere universitetets strategiske overvejelser i åben konkurrence om midler og studerende, der sætter kriterierne for universitetsdebatten. Det fortrænger den levende debat om forskningsresultater og den strømlining af både forskning og undervisning, der foregår. Udbredt selvcensur Mogens Ove Madsen mener ikke kun det, han mener. Han arbejder på at gøre noget ved forholdene og sidder i redaktørgruppen for en række universitetsforskeres medlemsblad, FORSKERforum: - FORSKERforum er ved at blive et af de få medier tilbage i den danske universitetssektor, der bidrager konstruktivt til videnskabssociologien. Jeg håber, at det kan fortsætte, for der er ikke mange fristeder tilbage kun enkelte uafhængige universitetsaviser og et par af dagbladene. Og selv der kan man ikke tale om nogen fri og åbenhjertig diskussion, siger Mogens Ove Madsen og uddyber: - Vi har en stigende tendens til at bruge anonyme kilder. Vi er tvun-

11 cbs observer 5 juni 20 0 Den frie akademiske debat trives fint Ifølge CBS prodekan for vidensudveksling og formidling, professor Flemming Poulfelt er der ikke nødvendigvis noget forkert ved, at det humboldtske universitetssyn er blevet udfordret. Ikke hvis det medfører, at universiteterne bliver drevet bedre og mere professionelt tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: Tao Lytzen - Hvis man tager sit afsæt i 2003, så er universiteternes opgave blevet defineret som at skulle forske, uddanne og som noget nyt, hvad eksplicit formulering angår delagtiggøre omverdenen i den viden, man råder over. Incitamentet til at formidle er altså ikke blevet mindre, formidling er snarere rykket højere op i prioriteringen, og det sætter muligheden for debat endnu mere eksplicit på dagsordenen, påpeger Flemming Poulfelt og fortsætter: - I forbindelse med evalueringen af universitetsloven i 2009 undersøgte vi faktisk vilkårene for den frie akademiske debat her på CBS. Vi tog fat i en række institutbestyrere, og ifølge dem trives den i bedste velgående. De opfordrer løbende folk til at deltage, og de oplever, at den største hæmsko for et større engagement er, at forskerne ikke har tid til det. Ifølge prodekanen for formidling er CBS forskere pænt tilgængelige for offentligheden, og de udtaler sig løbende om, hvordan den økonomiske udvikling går i samfundet og erhvervslivet, og hvordan erhvervslivet har det. Og han ved, at mange af de andre universiteter også gør en indsats for at fremme deres forskeres deltagelse i samfundsdebatten. - CBS forskere deltager på mange måder i den frie, offentlige debat. Man kan så spørge til, hvilken slags debat, de deltager i, men at de deltager og udtaler sig, kan man ikke betvivle, siger Flemming Poulfelt. Problemet er mere tidspres At universitetsforskerne skulle holde sig tilbage fra at udtale sig frit og udøve selvcensur af frygt for repressalier er ikke noget, som prodekanen for formidling kan nikke genkendende til i hvert fald ikke på CBS. - Det er ikke det, jeg hører særligt tit at der er noget man ikke må, eller som man skal i forhold til den offentlige debat. Der kan måske være enkelte tilfælde, men at det skulle være karriereskadeligt at deltage i den fri og åbne universitetsdebat er i hvert fald ikke det, jeg hører tiest, siger Flemming Poulfelt og uddyber: - Det, som jeg hører, at der er problemer med, er snarere tidspres kravene om antallet af publikationer, mængden af undervisning og den slags. Vi lever jo grundlæggende alle sammen af at bedrive noget spændende forskning, der kan eksponere os og gøre os attraktive over for virksomheder eller organisationer med henblik på samarbejde, tiltrække studerende og generelt fremme CBS placering i samfundet. Professoren mener på ingen måde, at det nødvendigvis skal være please-viden, der skal være det, der kommer fra CBS forskere den viden, der ikke er comme il faut, skal ikke holdes tilbage, fordi den ikke er det. Den behøver end ikke udtrykke enighed og samdrægtighed, påpeger han med henvisning til en kontrovers for nyligt, hvor to af CBS forskere Ken Bechmann og Caper Rose gik i infight og kritiserede hinanden indbyrdes. - Det foregik for ganske åbent tæppe, og CBS har intet overordnet ønske om at styre den slags selv om det da kunne være mere klædeligt at håndtere faglig uenighed internt, mener Flemming Poulfelt. Interne forhold er interne Også hvad den åbne diskussion af arbejdspladsforhold og arbejdsvilkår angår, er Flemming Poulfelt af den Prodekan for videndeling og formidling, professor Flemming Poulfelt mener ikke, at den frie universitetsdebat er under pres. Det er forskernes arbejdstid til gengæld. opfattelse, at det tjener virksomheder bedst at tage den slags diskussioner internt. Han mener ikke, at det har gavnet Københavns Universitet, DTU og RUC, at de har været fremme i medierne om arbejdspladsforhold. Dens slags er i fokus og er endda blevet gjort mere synligt på CBS gennem for eksempel medarbejderundersøgelser og lignende. - Hvad den nye ledelsesstruktur angår, så kan man da på det principielle plan sagtens diskutere universitetslovens indflydelse på den frie debat. På den anden side medførte der kollegialt demokratiske valg af for eksempel institutledere, at der reelt ikke blev bedrevet ledelse og forskningsledelse. Her mener jeg, at det vigtige spørgsmål er, hvor vi skal finde kvalificerede ledere, og også det er i fokus. Det er derfor, vi har iværksat det interne lederudviklingsprogram, LEAD på CBS og for at styrke både motivation og produktivitet på institutterne, påpeger Flemming Poulfelt. Udbud og efterspørgsel Generelt mener CBS prodekan for vidensdeling og formidling ikke, at det er nogen stor skade til, at den humboldtske universitetstradition er blevet udfordret. Den var ikke nødvendigvis langtidsholdbar i en situation, hvor der må og skal bedrives forskningsledelse, søges midler til forskning og prioriteres mellem indsatsområder. I den situation er hver universitetsforsker sin egen agenda ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt. - Det er da korrekt, at der er sket en markedsorientering af universiteterne. Men kernen i vores legitimitetsskabelse over for politikere og virksomheder er stadig, at vi bedriver forskning, der bidrager til samfundets og erhvervslivets udvikling. Så kan man hævde, at politiske agendaer og pop i for høj grad får lov til at styre dagsordenen, når det er de politiske allokeringer af midler til specielle områder, der er i vækst. Men selv om de politiske beslutningstagere har fået større indflydelse, så er det jo ikke en indflydelse, der gør sig gældende i et vakuum, påpeger Flemming Poulfelt, der oplever forskningsfriheden langt mere truet af de aktuelle besparelser, regeringen er fremme med, og betragter den politikerutroværdighed som meget værre. - Om man kan lide universiteternes øgede markedsorientering eller ej, så er og bliver det udbud og efterspørgsel, der driver værket. Hvor grænsen går? Det er altid et godt spørgsmål, som det er sundt løbende at diskutere nogle oplever det som meget fornuftigt, andre ikke. Jeg ser det ikke som noget, der truer den fri akademiske debat i øjeblikket forskningsfriheden måske, men ikke den frie debat. get til det det er ikke af lyst, men af nød. Er artiklerne om penible emner, er der stedse færre, der er villige til at stå frem til citat. Vi har i redaktionen et stort kildenet og får meget at vide, som vi kun kan skrive om, hvis vi gør det med anonyme kilder. Forskeren oplever ikke, at den tiltagende indelukkethed om arbejdsforhold og lignende på universiteterne skyldes decideret censur, men om selvcensur: - Jeg oplever, at det er ret så udbredt, at man selvdisciplinerer sig meget på universiteterne. Der er heldigvis stadig nogen, der går på, men de bliver stadig færre, siger Mogens Ove Madsen og påpeger: - Det er selve måden, universiteterne gør tingene på, der gør dem meget lukkede og indadvendte. Ledelsesmæssigt sættes der rammer, der kan skabe usikkerhed i ansættelsen og karrieren for folk. Universiteterne byder på forskellige mekanismer til at marginalisere og det, der er værre, som folk er meget utrygge og usikre ved. Den ufri vidensdyrkelse Ifølge Mogens Ove Madsen har universitetsloven og dens udmøntning medført et afgørende brud med den uskrevne aftale mellem politikere og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Den var formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver, Vannevar Bush, og gik ud på, at politikerne leverede midlerne, men ikke blander sig i, hvad forskerne laver, så længe deres arbejde udmønter sig i forskning og uddannelser, der var relevant for samfundet. - Den indsigt, man allerede havde i 800-tallet, da man tog hul på oplysningstiden, om at man skulle sikre uafhængige og nøgterne vidensinstitutioner, der forholder til samfundet uden at være underlagt kortsigtede bevillingshensyn eller politiske strømninger, er glemt. siger Mogens Ove Madsen og konstaterer: - Vi er desværre nået til et punkt, hvor politikerne ikke længere kan se og anerkender vigtigheden af det. I stedet har man øget andelen af forskningsmidler, der er underlagt aktuelle politiske og økonomiske relevanskriterier og samtidigt markedsgjort uddannelserne. Udviklingen siden 2003 har på afgørende vis brudt med den humboldtske universitetsmodel, der satte den frie adgang til vidensdyrkelse i højsædet, og den styrede tankegang, der præger den danske universitetssektor i dag, giver lige så stille mindelser om udviklingen på universitetet i Berlin i 30 erne. Formand for universitetslærerne under DJØF, lektor Mogens Ole Madsen, Aalborg Universitet, oplever en stigende grad af selvcensur på universiteterne.

12 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Anonyme kilder og magtforskrækkelse Som redaktionschef for universitetssektorens mest bramfri medie, FORSKERforum, er Jørgen Øllgård i stedse højere grad blevet nødt til at forlade sig på anonyme kilder. Han frygter, at den frie og åbne universitetsdebat er død og borte tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: FORSKERforum - Den fri og åbne universitetsdebat eksisterer ikke længere. Den har altid haft det svært, og det er blevet ringere. Universitetsforskernes frihedsgrader er blevet påvirket enormt af politikernes styring af universitetsloven & universitetsområdet siden De er stærkt påvirkede udefra, og der er efterhånden meget få tilbage, der tør deltage i en reelt fri og åben debat. Det, der bliver diskuteret offentligt, er noget meget andet end det, der foregår bag lukkede døre, siger Jørgen Øllgård, redaktionschef for universitetsforskernes medlemsblad i DM (Dansk Magisterforening). Pravda eller provo Redaktionschefen oplever det selv jævnligt meget konkret. Det er blevet meget vanskeligere at få selv relevante aktører til at kommentere konkrete emner: - Universitetssektoren er blevet så gennempolitiseret, at forskerne har et strategisk/taktisk filter, som bestemmer om de vil udtale sig om et kontroversielt tema: Hvad risikerer jeg? Er det bedst at holde lav profil? forklarer Jørgen Øllgaard og fortsætter: - Der er forskellige tilgange: Mange afslår at udtale sig med henvisning til mere eller mindre søgte undskyldninger om, at de jo ikke er eksperter, eller at de ikke vil sige noget, mens sagen er til debat og så videre. Så er der dem, der ikke vil udtale sig, men som gerne uden for referat giver deres vurdering af en sag til baggrund for en artikel. Og så er der også dem, der afstemmer deres citater nøje, og som så udenfor referat fortæller uhæmmet om, hvordan en sag virkelig hænger sammen. Der er ifølge redaktionschefen heldigvis stadig hæderlige undtagelser. Han peger eksempelvis på universitetsforskere som professor Tim Knudsen og professor (mso) Hanne Foss Hansen, begge fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. - De udtaler sig efter bedste faglige overbevisning det der burde være helt naturligt for enhver universitetsforsker. Fordi de tør give kommentarer, ringer pressen selvfølgelig til dem. Men de nedslides når de bliver spurgt hele tiden og udtaler sig; de i pressen eller hos kolleger risikerer at få prædikatet meningsmaskiner eller linselus påhæftet. Fri og åben illusion Gennem de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt for FORSKERforums redaktion at bruge anonyme kilder i kontroversielle historier: - Det er korrekt. Jeg sidder løbende inde med et væld af gennemchecket, faktuel viden, som jeg ville brænde inde med, hvis jeg ikke publicerede det med reference Folk foregiver at vi har en fri og åben universitetsdebat. De ser ikke splinten i deres eget øje, når de ikke selv vil udtale sig åbent. Det er forkert, at man på den måde bidrager til en illusion om, at der foregår en fri og åben debat. Jørgen Øllgård redaktionschef FORSKERforum til anonyme kilder. Det er giftige historier, hvor ingen vil citeres, for eksempel faktuelt korrekte beskrivelser af DTU-rektor Pallesens regime eller af RUC eks-rektor Poul Holms. Ingen vil bringe sig selv i spil. Det har ikke altid været sådan der har altid været en vis selvcensur ud fra egne strategiske interesser men i dag er der strategi og taktik i stort set alle ytringer, siger Jørgen Øllgård og understreger: - Når jeg skriver historier med anonyme kilder, sørger jeg for aldrig at skrive enkeltkildehistorier fakta bliver altid kontrolleret gennem flere af hinanden uafhængige kilder. Og det er et afgørende kriterium, at kilderne skal kunne genkende deres egen virkelighed i det, vi bringer i bladet. Som Jørgen Øllgård oplever det, så er den eneste universitetsavis, der stadig bedriver reel kritisk journalistik, Universitetsavisen på Københavns Universitet. Ud over FORSKERforum er det den eneste universitetsavis, der stadig skriver ud fra konflikt som væsentlighedskriterium. Men problemet ligger ikke kun i universitetspressen, forskerne skal også være med på at kalde en spade for en spade frem for at pakke tingene ind til uigenkendelighed. - Folk foregiver at vi har en fri og åben universitetsdebat. De ser Redaktionschef Jørgen Øllgård, FORSKERforum, mener, at den frie universitetsdebat er død og begravet, og at den ikke vil genopstå. ikke splinten i deres eget øje, når de ikke selv vil udtale sig åbent. Det er forkert, at man på den måde bidrager til en illusion om, at der foregår en fri og åben debat. Frygten for bad standing Redaktionschefen tror ikke på, at den fri og åbne debat kommer tilbage på universiteterne. Den erhvervsagtige konkurrencesituation, som universiteterne står i anno 200, gør, at de disciplineres politisk frem for kun at være udsat for systemkontrol. Samtidig oplever han, at magten på universiteterne er blevet til en kinesisk æske, med videnskabsministeren, bestyrelsesformanden og rektor i en ubestridelig magtposition og magten må ikke anfægtes, allerhøjst i form af formelle analyser og rapporter. - I virkeligheden burde politologerne gå foran i debatten og analysen både i forhold til samfundet og inden for murene på universiteterne. Det er deres fag. De har i stedet puttet sig ned i deres faglighed og gjort sig til magtens skødehunde. De vælger at analysere samfundet ud fra formelle præmisser i stedet for at aktivt at forholde sig kritisk til faktiske aktiviteter, fordi de ikke tør sige magten imod det kan nemlig have personlige konsekvenser, mener Jørgen Øllgård og uddyber: - Ikke at forskeren bliver fyret, men at han frygter at komme i bad standing det vil sige noget helt ubestemt, hvor magtpositioner går udenom ham, eller der bliver set skævt til ham, fordi han ikke kan holde sig til korpsånden eller til magtens udlægning af en sag. Kritik og selvkritik er universitetets fundament Universiteternes studerende holder sig ikke tilbage fra at debattere frit og åbent. Men de oplever, at de medier, som de kan gøre det i med effekt, er under pres, er meldingen fra Danske Studerendes Fællesråd tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog De studerende har ingen problemer med at debattere frit og åbent. Universitetsledelserne kan nok så meget bede dem om at være med til at pleje deres universitets image, men finder de forholdene urimelige, så holder de såvel studenterorganisationerne som de menige universitetsstuderende sig ikke tilbage for at ytre sig bramfrit. Problemet for de studerende er snarere, ifølge formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF) Mikkel Zeuthen, at de platforme, de har adgang til at gøre det på, bliver stedse færre og får stedse dårligere vilkår: - Den fri og åbne universitetsdebat er, som vi oplever det i DSF, under temmelig hårdt pres i disse år. De få eksisterende frie og åbne universitetsmedier er under tydeligt pres det kan man se af udviklingen både for Universitetsavisen og CBS OBSERVER gennem det seneste år. Vi kan også se, hvordan det rundt omkring på universiteterne i stigende grad er kommunikationsafdelingerne, der står for at udgive intro-magasinerne, påpeger Mikkel Zeuthen. Også studenterformanden peger på, at dette er en konsekvens af universiteternes stigende markedsorientering. - Oplevelsen er, at universiteterne kæmper om os studerende, og så er der ikke plads til, at der kommer andre historier frem end dem, der får universitetet til at tage sig godt ud. Det samme gør sig gældende i forhold til de konkurrenceudsatte forskningsmidler universiteterne prøver i stigende grad at styre informationerne og tilpasse billedet af institutionen til det, der giver kunder i biksen, siger Mikkel Zeuthen. Universiteternes forpligtelse DSF-formanden henviser til udviklingen på Århus Universitet, hvor den redaktionelt uafhængige universitetsavis, Information & Debat, først blev ændret til det mere kontrollerede Campus under kommunikationsdirektøren og siden til Univers, der nok retter fokus mod universitetets indre forhold, men

13 cbs observer 5 juni Mindre selvkritik og mere branding Universitetsavisens ansvarshavende redaktør oplever nedskæringer og dalende opbakning til den redaktionelt uafhængige avis fra universitetsledelsens side, kombineret med voksende forsigtighed med at udtale sig fra forskernes og stedse flere formaninger til redaktionen i det daglige om ikke at bringe negative historier tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: Søren Hartvig Richard Bisgaard, ansvarshavende redaktør for Universitetsavisen, mener, at universiteterne er ude i en kulturkamp. Det er managementkulturen mod den videnskabelige kultur, og det humboldtske universitetssyn om altid at søge og udbrede sandheden uanset hvad taber terræn. Den fri og åbne universitetsdebat og den frie universitetspresse er under pres. - Det kan virke lidt selvmodsigende at hævde netop nu, hvor der lige har været en meget offentlig og åbenmundet debat i kølvandet på nedskæringerne på naturvidenskab her på KU. Vi har faktisk aldrig haft så mange debatindlæg før i mine ti år som redaktør. Men indlæggene er typisk kommet fra Tordensskjolds soldater, heriblandt tunge professorer, der snart går på pension, og tillidsfolk, der er omfattet af tillidsmandsbeskyttelse, fortæller Richard Bisgaard....(vi kan) konstatere, at medarbejderne på trængte institutter får at vide, at de skal tænke sig grundigt om og ikke skyde sig selv i foden ved at skræmme studerende væk med offentlige udtalelser om konsekvenserne af nedskæringerne. Signalet er tydeligt; det er ikke omkostningsfrit at gå kritisk ud og det har en effekt, der forplanter sig gennem hele systemet. Richard Bisgaard ansvarshavende redaktør Universitetsavisen Øget informationsstyring Den ansvarshavende redaktør mener, at problemets kerne ligger i selve universitetsloven og de ændrede finansieringsvilkår, hvor universiteterne må hente en stadig større del af deres bevillinger fra eksterne kilder. - Det har medført, at universiteterne nu grundlæggende skal drives som private virksomheder, der sælger deres produkter på et marked i konkurrence med andre udbydere. Det betyder, at universiteterne er tvunget til at brande deres institutter og uddannelser i rosenrøde vendinger, så de fremstår så attraktive som muligt for eksterne donorer og potentielle studerende og ansatte, udtaler Richard Bisgaard og påpeger, hvordan man på for eksempel Københavns Universitet har styrket PR og marketing gennem opbygning af stærke kommunikationsafdelinger både centralt og decentralt. - Der er klare incitamenter, positive som negative, for at udtale sig på en bestemt måde offentligt. Det, der ikke tjener forretningen rent markedsøkonomisk, er af det onde. Det har medført, at man er blevet utroligt forsigtig selv i omgangen med universitetets egen avis, siger redaktøren og oplyser, at adgangen til rektor og andre topledere på universitetet i dag går via vicedirektøren for kommunikation. - Jeg kan samtidig konstatere, at man i hvert fald ikke tilsvarende har styrket den frie universitetspresse. Her har man tvært imod skåret budgettet ned med over 20 procent i forhold til tidligere, siger Richard Bisgaard. Udbredt forsigtighed Det er ikke kun på midlerne til avisdriften og informationernes rute gennem det kommunikationsstrategiske filter, den ansvarshavende redaktør kan mærke tingene stramme til. Det er noget, redaktionen kan mærke i sit daglige arbejde: - Der er ikke noget pres på redaktionen for ikke at trykke avisens indhold, men vi kan i det daglige arbejde mærke et stort pres for ikke at lave negative historier, der kan læses som studiekritiske og får KU til at fremstå uhensigtsmæssigt i offentligheden og det pres har været stigende gennem de seneste år, siger Richard Bisgaard og tilføjer: Der foregår i øjeblikket en kultur- og værdikamp på universiteterne, som også omfatter den frie universitetsdebat, mener KU Universitetsavisens ansvarshavende redaktør, Richard Bisgaard. - Samtidig kan vi konstatere, at medarbejderne på trængte institutter får at vide, at de skal tænke sig grundigt om og ikke skyde sig selv i foden ved at skræmme studerende væk med offentlige udtalelser om konsekvenserne af nedskæringerne. Signalet er tydeligt, det er ikke omkostningsfrit at gå kritisk ud og det har en effekt, der forplanter sig gennem hele systemet. Konsekvensen er, at Universitetsavisens redaktion oplever, at stadig flere kilder bliver stadig mere forsigtige og vil kontrollere deres citater ud fra betragtning om, at de ikke vil hænges op på noget : - En ting er, hvad der bliver sagt til referat noget helt andet er, hvad der fortælles off the record. Min fornemmelse er helt klart, at der bliver strammet til, og at forskerne har en opfattelse af, at der kan være langt større omkostninger eller potentielle omkostninger ved at udtale sig kritisk om forholdene på universitetet end tidligere. Så jo, den fri universitetsdebat er under pres, konstaterer Richard Bisgaard. som har afvist kritiske debatindlæg, fordi de ikke var skrevet af interne. Her er det studenterdrevne blad, Delfinen, der så søger at danne modpol. Han henviser også til RUC, hvor RUC-nyt fik inddraget sin redaktionelle uafhængighed af ledelsen, hvorefter medarbejderne og de studerende etablerede HippoCampus for fortsat at have en uafhængigt og kritisk universitetsmedie. - Fortsætter den nuværende udvikling vil det være en naturlig reaktion, hvis der kommer flere studenterdrevne medier. Men det er et mistillidsvotum. Vi går i DSF ind for et frit og levende demokrati med fuld ytringsfrihed, og i forhold til det har universiteterne en særlig forpligtelse. I den akademiske verden er der et særligt behov for, at meningerne brydes frit erkendelsen kan ikke udvikle sig frit uden ytringsfrihed og en åben debat, og den samfundskritiske forskning er selve fundamentet for universiteternes opgave, påpeger Mikkel Zeuthen. DSF-formanden finder det dybt utilfredsstillende, hvis universiteternes studerende og medarbejder ville skulle gå til dagspressen for at leve ovennævnte ud. Dagspressen plejer sin egne interesser ud fra egne kommercielle kriterier, og her vil universiteternes særlige problemstillinger og fokusområder kun sjældent komme til deres ret. - Vi burde rette en appel til politikerne om at etablere en fast pulje, så vi kan bevare de frie og uafhængige universitetsmedier. Det kunne være spændende, hvis der blev sat midler af til, at de var studenterdrevne men der er et behov for professionalisme, som vi studerende ikke i længden kan indfri, da vores centrale opgave er at studere, så der skal følge midler med til at drive dem professionelt, mener Mikkel Zeuthen. DSF-formand Mikkel Zeuthen foreslår, at der fra politisk side sættes penge af til at sikre frie og uafhængige universitetsmedier.

14 24 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Yngstemand på Christiansborg og skatteo 24-årige Mads Rørvig er næsten udannet civiløkonom fra CBS. Han har siden den 2. maj 200 været skatteordfører (V) og er sam med sin kandidatafhandling på CBS. Mads Rørvig er en travl og charmerende ung politiker med ben i næsen og argumenterne i cand.mer Af Fie Tiedt Foto: Esben Zøllner Olesen Der er noget særligt ved at gæste Folketinget. I kontoret på Christiansborg bliver jeg mødt af en lidt forsinket og undskyldende Mads Rørvig. Forinden har hans mandlige sekretær afhentet mig ved Portvagten og informeret mig om, at Mads netop var ved at afslutte et møde. - Det er en hård periode, vi er inde i fortiden, smiler Mads og fortæller, at Folketinget frem til Grundlovsdag den 5. juni skal behandle rigtig mange nye lovforslag. Men selv om han kan se frem til flere travle arbejdsdage, fra syv morgen til midnat, lader han sig ikke stresse. - Det er jo netop det, jeg godt kan lide ved at være politiker, siger han. Ud over en travl hverdag med møder og interviews består arbejdet som skatteordfører blandt andet også i at samarbejde med de Konservative og Dansk Folkeparti omkring regeringens skattepolitik. - Desuden er der også en del læsestof, siger Mads og peger over på en halvtreds centimeter høj bunke på skrivebordet. Fra Silkeborg til Christiansborg Mads Rørvig er opvokset i Kjellerup, der ligger mellem Silkeborg og Viborg. Under hans studietid på CBS boede han i København, men han er for nylig flyttet tilbage til Silkeborg. - Jeg er opstillet for Venstre i Silkeborg og for at kunne agere det bedst mulige talerør for vælgerne i Silkeborg mener jeg, at det kræver, at man er i nærområdet, fortæller Mads. Umiddelbart lyder det som noget af en rejse fra Silkeborg til Christiansborg, men Mads tilføjer hurtigt, at der naturligvis vil blive stillet en lejlighed til hans rådighed i København. For den unge jyde startede interessen for politik og den gode diskussion tidligt. Elevrådsarbejde og studiepolitik udviklede sig hurtigt til, at han i en alder af 6 år meldte sig ind i Venstres Ungdom (VU). - Det startede med lidt lokalpolitik i Viborg. Herefter blev jeg valgt til VU s landsstyrelse, og senere blev jeg kasserer for hele VU s organisation, siger Mads og fortsætter med et smil på læben: - Arbejdet i VU, det var sådan cirka 50 procent politisk arbejde og 50 procent socialt samvær. Med CBS og Harvard i bagagen Hvad angår studierne er Mads sammen med hans studiemakker ved at researche om E-commerce og forbrugeradfærd ved køb af legetøj til kandidatafhandlingen. Mads har skrevet under på kontrakten for afhandlingen og har dermed i alt seks måneder til at skrive den. - Det er jo skønt, at regeringen har øget indsatsen for at få os studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet dette har de gjort ved Læs mere eller stil spørgsmål til Mads Rørvig på: at sætte tidsbegrænsning på specialeforløbet. Men jeg må nok indrømme, at min største arbejdsindsats på afhandlingen kommer til at ligge i sommerferien, siger Mads og priser sig lykkelig over at have en god makker. Om det at have studeret på CBS fortæller Mads, at det er noget, han er meget glad for og tilføjer: - Når man som jeg sidder med i lovgivningsprocessen for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at være udrustet fra et moderne universitet som CBS, så man kan give lidt modspil til de embedsmænd, der har været på Christiansborg i 50 år. Mads fortæller også, at CBS har et rigtig godt ry både i Danmark og i udlandet. Selv har Mads nemlig også studeret uden for Danmarks grænser, da han i sommeren 2009 tog til Harvard University som free mover. Om sit ophold på Harvard fortæller han: - Det var utrolig spændende at gå på et universitet, der er så prestigefyldt miljøet og mødet med andre kulturer var meget lærerigt. Det, der er mest bekræftende ved at rejse til et land som USA, er, at man kan se hvor godt studerede i Danmark har det med en universitets- og SU reform. Ud fra sin positive oplevelse på Harvard kan Mads varmt anbefale CBS studerende, at tage et semester i udlandet. Jomfrutale og kritik Den 3. november 2009 holdt Mads Rørvig sin første tale fra Folketingssalens fornemme talerstol. Han husker tilbage på den som en tale uden den store politiske udfordring, men naturligvis med et lille sug i maven. - Det er altid noget særligt, når man skal holde sin første tale i Folketingssalen. Heldigvis var der en del af mine venner og bekendte fra VU og høre den, siger Mads og fortæller, at der også er en lille tradition forbundet med den første tale. - Efter min jomfrutale kom de andre folketingsmedlemmer op og forærede mig en 50 øre. Det er et gammelt ritual, at man efter sin første tale modtager et par mønter hvorfor man gør det ved jeg faktisk ikke rigtig, men mønterne og en kopi af dagsordenen, hvor publikum har sat deres underskrifter, får man altså med på vejen. Selv om livet som ung politiker syner af fryd og gammen, følger der også en del personlig og politisk kritik med. Hvad angår kritik af Mads Rørvigs egne politiske holdninger mener han, at det er da helt fint, og knytter kommentaren: - Hvis man ønsker at deltage i politik, må man kunne tåle at få nogle tæsk og det er jo også kun sjovt, hvis man kan starte en fornuftig debat, hvor alle parter argumenterer for sin sag. Den personlige kritik af Mads Rørvig, som for eksempel det at han er ung og grøn, er noget, han er nødt til at ignorere - Kom med nogle faglige argumenter det kan jeg forholde mig til, bemærker han kækt. Olsen Banden, Matador og klaver Ved siden af de lange arbejdsdage på Borgen og studierne får Mads også tid til at være sammen med familien i Kjellerup og gå i byen med vennerne. I øjeblikket har han ikke nogen kæreste og mener bestemt ikke, at den travle hverdag skal bruges som undskyldning for dette. Når han kobler fra, spiller han på klaver og glæder sig til at få sat computeren op til dette hjemme i Silkeborg. Derudover har han en forkærlighed for Olsen Banden filmene og Matador-serien og skynder sig lige at fortælle: - Hyggen med Olsen Banden filmene stammer tilbage fra tiden med min HA-læsegruppe. Når vi skrev opgave og lavede gruppearbejde, skulle Olsen Banden helst køre i baggrunden. Hvorfor kan jeg ikke huske, jeg tror bare, at det var sådan, vi arbejdede bedst. Fra studietiden på HA erindrer Mads Rørvig også, at han blev undervist af professor Jan Rose Skaksen (tidligere Økonomisk Vismand) i mikroøkonomi og af den Konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov i finansiering. - De to er begge nogen, som jeg efter min studietid har diskuteret Danmarks økonomipolitik med, fortæller han og trækker på smilebåndet. Folketingsvalg og fair løsning? Mads Rørvig mener, at gårdsdagens forslag Når man som jeg sidder med i lovgivningsprocessen for skat i Danmark er jeg lykkelig for at have en økonomisk baggrund fra CBS at læne mig op ad. Derudover er det fedt at være udrustet fra et moderne universitet som CBS, så man kan give lidt modspil til de embedsmænd, der har været på Christiansborg i 50 år. fra oppositionen med Fair Forandring og højere skatter er løse tanker, der ikke retter op på de problemer, som Danmark står overfor. - Det er her og nu, der skal findes 24 milliarder kroner, og resultatet af S og SF s forslag, med en længere arbejdsuge, vil først vil kunne ses tre til fire år ud i fremtiden, argumenterer han og siger derimod, at: - Venstre kan hjælpe danskerne ud af krisen. Hvis vi fortsætter som regering, skal vi nok få styr på Danmarks regnskab, sørge for at styrke velfærden og få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Afslutningsvis må jeg selvfølgelig også lige få Mads Rørvigs bud på, hvornår det bliver udskrevet folketingsvalg. Hertil svarer han uden at blinke: - Ifølge Grundloven er det senest den 3. november 20. Andet ved jeg ikke men jeg skal nok være klar når den tid kommer.

15 cbs observer 5 september juni rdfører tidig i gang orden Som politiker på fuld tid glæder Mads Rørvig (V) sig over en god makker og en lang sommerferie fra Folketinget, så han kan blive færdig med kandidatafhandlingen på CBS.

16 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det økonomisk filosofiske HVORFOR HVORFOR ligner ikke andre typiske studentermagasiner. I fløkkernes studietidsskrift bliver der i højere grad funderet, tænkt og stillet spørgsmålstegn ved mere dybdegående filosofiske emner end Nexus næste happy-hour cbs-medier Af Anders Dalhoff Foto: Minna N. Jørgensen I det seneste nummer af CBS OBSERVER kom vi for skade til at antyde, at CBS OBSERVER, WHAT!MAGAZINE og FinanceLab Magazine var de eneste studenterrettede udgivelser på CBS. Det affødte en lettere filosofisk henvendelse, der spurgte til HVORFOR. Det havde vi ikke hørt om i redaktionen. Men måske havde de studerende. Så vi gik ud og spurgte ti tilfældige CBS-studerende, om de kendte til studietidsskriftet HVORFOR. Kun en kendte svagt til det. Bred målgruppe i dybden Så CBS OBSERVER spurgte tidsskriftets ansvarshavende redaktør, Minna Nordahl Jørgensen, HVORFOR det var tilfældet. - Vores primære målgruppe er selvfølgelig fløkkere, da det i vores magasin hovedsageligt er filosofiske emner, vi berører. Tidligere var HVORFOR et mere almindeligt studiemagasin, med mindre dybdegående emner. Men i 2007 blev det ændret, da bladet trængte til fornyelse. Siden hen har vi forsøgt at inddrage mere videnskabelige artikler. Derfor henvender vi os måske også til en mere snæver gruppe, end hvis vi havde været et almindeligt studiemagasin, forklarer Minna Nordahl Jørgensen. HVORFOR vil dog gerne ændre på det forhold, at tidsskriftets målgruppe er snæver. Derfor har man indkaldt til visionsmøde, hvor redaktionen og interessenter skal diskutere en ny og kommende profil. HVORFORs redaktion retter ikke kun denne henvendelse om at bidrage til fløkkere, men ser utroligt gerne, at andre studieretninger også er med til at forme bladet i fremtiden. Og for at skabe opmærksomhed omkring bladet, holdt HVORFOR ekstra stort releaseparty for den seneste udgivelse, Den fagre nye verden. Det seneste nummer af HVORFOR kan hentes ned som pdf på hvorfor/ Redaktionen kan kontaktes på: - Vi prøver at sætte nogle initiativer i gang for at gøre folk bevidste om bladets indhold og profil og selvfølgelig give dem en mulighed for at se, hvad HVORFOR står for, siger Minna Nordahl Jørgensen. Anderledes indhold For at få andre vinkler på det i studiebladskontekst ret så omfattende magasin på cirka 00 sider per udgivelse, har HVORFOR inddraget eksterne professorer og ph.d. studerende, så redaktionen kan få bistand til at diversificere indholdet og sprede paletten af artikler rundt omkring flere emner. - Til hver udgave definerer vi et overordnet tema, som vi skriver vores artikler ud fra. I det nyeste nummer fokuserede vi på Den fagre nye verden, hvor den samfundsmæssige udviklings muligheder og ulemper bliver vendt, fortæller Minna Jørgensen til CBS OBSERVER. HVORFOR indeholder artikler fra såvel fagfolk som professorer og studenterskribenter, hvilket ifølge redaktøren bidrager til en god dybde i bladet, uden at det samtidigt bliver alt for tungt rent indholdsmæssigt. De studerende får muligheden for at skrive på lige fod med professorerne og samtidigt lave noget fagligt i et socialt forum. Økonomiens udfordring HVORFOR står i fremtiden som FLØK IN REAL LIFE en artikelserie om færdiguddannede ha(fil) er og cand.merc(fil) er. Selv for filosoffer er der en virkelighed, som ind imellem skal konfronteres. Det bliver den blandt andet i HA og CM(fil.) studiemagasinet HVORFOR. næsten ethvert andet studentermagasin, kan man fristes til at sige over for en økonomisk udfordring. Den nuværende økonomiske støtte kommer fra CBS students og CBS Diversity Fund, men da flere og flere søger tilskud gennem fondet, bliver tilskuddet til de enkelte initiativer af logiske årsager mindre. Derfor agter HVORFOR i fremtiden at finde alternative finanserings kilder, hvilket blandt er et af de emner der står øverst på dagsordenen til det kommende visionsmøde. For HVORFORs ambitionsniveau og økonomien hænger ifølge Minna Nordahl Jørgensen tæt sammen: - Vores ambition er, at vi gerne må blive større, men vi skal stadigvæk også være et studieblad. Vi går på CBS derfor er vores udgangspunkt også CBS, siger Minna Nordahl Jørgensen. Spørgsmålet er, hvorvidt HVORFORs ambitionsniveau, redaktionens forhåbninger om et bredspektret indhold af artikler samt konceptet med, at magasinet både skal eksistere i papirform og være tilgængeligt på nettet, kan gøre kendskabet til magasinet større og tiltrække midler andetsteds fra. Hvis økonomien bliver sikret, kan resten muligvis følge med. Minna Nordahl Jørgensen er stud.merc.fil, på 2. semester. Hun har været tilknyttet HVORFORs redaktion siden 2007, de seneste to udgivelser som redaktør (på det seneste nummer sammen med Thomas Klem Andersen).

17 cbs observer 5 juni For Emil Brink, der læser EMF-linjen på cand.merc., var et opslag i CBS jobbase indgangen til en spændende praktikantstilling på det Danske Handelskontor i Atlanta, Georgia. Det gav også mulighed for at drage på opdagelse i USA og blod på tanden efter at komme til at arbejde i udlandet efter endt uddannelse på CBS. I praktik i udenrigstjenesten Ikke alle kender til muligheden for at komme i praktik på en af Udenrigsministeriets repræsentationer. Det gjorde Emil Brink heller ikke, men nu er han i et halvt års praktik i USA. Her tjener han ikke bare erfaringer med at hjælpe danske virksomheder op, men også 30 ECTS-point at rejse er at leve Tekst og foto: Jørn Albertus Når Emil Brink gør sin cand.merc. EMF færdig i begyndelsen af næste år, vil han gerne udstationeres i en stilling for en dansk virksomhed gerne inden for noget med markedsresearch og brandudvikling. Står det til ham, bliver det afgørende for at få det første fremtidige job i udlandet, at han allerede har været udstationeret under studiet. Emil Brink er på et halvt års praktikophold på det Danske Handelskontor i Atlanta, der er en af de mange af Udenrigsministeriets repræsentationer rundt om i verden, der tager praktikanter. Emil holder af at rejse. Så efter et udvekslingsophold i Bangkok var han sulten efter mere af det store udland og så tilfældigt et opslag om praktikstillingen i CBS jobbase. Så nu bor han sammen med en anden praktikant i en fed lejlighed med to badeværelser, elektrisk pejs, swimmingpools og tennisbaner, fjernsyn og internetadgang i et såkaldt gated community en halv times kørsel fra arbejdet. Oh, Atlanta Atlanta er næppe den mest berømte storby blandt CBS studerende, men det er immervæk byen, hvor Coca Cola, CNN, AT&T Mobility og Delta Airlines har hovedkvarterer. Byen bryster sig også af at have verdens mest trafikerede lufthavn, der er så stor, at man bevæger sig rundt fra terminal til terminal i tog. Emil Brinks ønske om at komme i praktik i netop Atlanta skyldtes faktisk, at stedet ikke er så kendt som andre rundt om i verden, hvor der også er danske ambassader, konsulater eller handelskontorer, samtidig med at der er vækst og dynamik i økonomien. Selv i disse krisetider er der et pænt højt aktivitetsniveau i erhvervslivet i ferskenstaten Georgia, som Atlanta er hovedstad for. Det byder på mange nystartede virksomheder og arbejdspladser og derfor selvfølgelig også pæn interesse for stedet fra danske virksomheder og Udenrigsministeriet. På Handelskontoret tager man sig af en lang række opgaver for at servicere danske virksomheder, herunder at lave markedsundersøgelser, finde lokale amerikanske samarbejdspartnere og give juridisk rådgivning. Det går det rigtig godt med, fordi staben er meget dygtig og rutineret, og på grund af det store netværk Handelskontoret kan trække på. De fleste amerikanske virksomheder og organisationer er forholdsvis interesserede i et samarbejde, når du henvender dig på vegne af Danmark, fortæller Emil. Ud over de to praktikanter er kontoret bemandet af tre danskere og en amerikaner. Mangfoldigt job Emil har mange forskellige opgaver som praktikant på kontoret. Den dag CBS OBSERVER er på besøg, sidder han i receptionen og svarer på henvendelser til de danske virksomheder, der har adresse og telefonnumre på Handelskontoret. Cirka en tredjedel af arbejdstiden på 40 timer om ugen bruger han på kontorarbejde og forefaldende opgaver. Resten af tiden er han assistent på de projekter, der kører, og her kan der være opgaver som markedsundersøgelser og at holde møder med danske virksomheder. - Arbejdet falder ikke tilfældigt ned, men bliver planlagt, og jeg bliver evalueret en gang om måneden med nogle skemaer og en samtale, fortæller Emil Brink, som efter endt praktikophold også skal udarbejde en opgave, der tæller 30 ECTS. Praktikstillinger i Udenrigsministeriets repræsentationer er ulønnede, men man får dækket mellem og kroner om måneden af sine boligomkostninger af ministeriet. Emil modtager kroner, og det dækker lige knap hans månedlige husleje i lejligheden, som han og hans praktikantkollega overtog fra de tidligere praktikanter sammen med den bil, Emil kører rundt i. Smagen af mere Fritiden tilbringer han med at dyrke thaiboksning og gå ud med de venner og bekendte, han har fået under opholdet. Atlanta er en by med omkring 5 millioner indbyggere, så der sker noget hver aften. De tidligere praktikanter arrangerede et introforløb for ham og hans praktikantkollega, da de ankom, så de kender både praktikanter fra det svenske handelskontor i byen og medlemmer af den danske afdeling af det amerikanske handelskammer. Emil Brink startede som praktikant i slutningen af januar og slutter i august. Undervejs har han haft tid til at se sig om i USA i weekenderne, og han har oven i købet tre ugers ferie til sommer, som han planlægger at tilbringe i New York og på et mindre roadtrip mellem Los Angeles og San Francisco. Emil er glad for, at han opdagede muligheden for at blive praktikant på handelskontoret i Atlanta: - Det er fantastisk med de muligheder, vi studerende har for at opleve verden samtidig med, at vi tilegner os praktisk erfaring og får noget på vores CV, siger Emil Brink, der ikke lægger skjul på, at det bliver lige så fantastisk, hvis det lykkes for ham at blive udstationeret eller finde et job i udlandet, når kandidatgraden er landet. Usandsynligt er det ikke. Det er sket for andre før ham i den udenrigske tjeneste.

18 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen To kriseknusere med hver deres tilgang: Mahan Semnanipour (tv.) læser cand.merc. FIR, mens Pernille Lytzen (th.) er uddannet som cand.merc.psyk. fra CBS. Vi skal satse os ud af krisen Kreativitet og innovation skal i højsædet, når fremtidens ledere udklækkes fra CBS. Ledere skal turde løbe de risici der er forbundet med at lade kreativiteten få frit spil også selv om krisen lægger låg på de store satsninger. En CBS-dimittend og en CBS-studerende sparker ind kreativ ledelse Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs Forandringsledelse, Researchledelse, Netværksledelse og Primadonnaledelse er blot et udpluk af de ledelses-retninger, man kan specialisere sig inden for på CBS. Pernille Lytzen er tidligere cand.merc.psyk.-studerende og har blandt andet prøvet kræfter med fag som Kreativitet og Innovation, Forandringsledelse og Interventioner og eksperimentelle metoder i psykologien. Hun afsluttede med et 2-tal for hendes kandidatafhandling, hvor hun og hendes specialegruppe blandt andet undersøgte, hvordan en leders rolle kan påvirke kreativiteten hos nysammensatte grupper. Hun mener bestemt, at fagene har givet hende nogle værktøjer, som hun til daglig bruger i sit arbejde på innovationsbureauet Airbourne: - Generelt har mine erfaringer på cand.merc.psyk. været rigtig gode. Niveauet på uddannelsen har været højt, og jeg bruger teori og værktøjerne fra uddannelsen konstant på mit arbejde i dag, fortæller Pernille Lytzen. Pernille udgør tredjeparten i Airbourne s faste stab. De to andre er ligeledes dimittender fra CBS: Christian Meldgaard, der har læst cand.merc.dcm (Design and Communication Management) og Morten Amstrup, der også har læst cand.merc.psyk. En fin balancegang Innovation through uncertainty er Airbourne s slogan, hvilket henviser til, at det kun er gennem risikovillighed, at innovationen kan blomstre. - Da der skal kreativitet til for at skabe innovation, skal nutidens ledere være i stand til at udnytte og bruge den usikkerhed, der befinder sig i en organisation, som et kreativt værktøj. Risikovillighed er den vigtigste faktor for at skabe et kreativt klima, forklarer Pernille Lytzen. Risikovillighed i en tid fyldt med usikkerhed kan imidlertid forekomme som en svær kamel at sluge for mange virksomheder. Mahan Semnanipour læser cand.merc. FIR. og er netop i gang med sin kandidatafhandling om aflønning af ledelsen i bankverdenen. Han anskuer krisen fra en mere pragmatisk og økonomisk vinkel. Selv om han er tilhænger af mere kreativ ledelse i erhvervslivet, påpeger han nødvendigheden af, at kreativiteten afbalanceres korrekt i forhold til de økonomiske rammer: - Det handler om at finde en balance mellem Risk tolerance og Risk appetite, som varierer meget fra virksomhed til virksomhed. Der er for eksempel stor forskel på risikostyring i resultatdrevne virksomheder i modsætning til banker samt forsikrings- og pensionsselskaber. Dog kræves der kreative tiltag hos dem alle i større eller mindre grad. I en stor bank er der mange interessenter, der risikerer at lide store tab af en uheldig satsning, som vi har set i den nuværende krise, siger Mahan Semnanipour og tilføjer: - De store udsving på de finansielle markeder holder risikovilligheden og muligheden for kreativitet i en meget kort snor. Men det burde ikke foreholde sig sådan, da det ofte er de kreative og strategiske tiltag som er med til sikre virksomhedens fremtidige indtjening. Se usikkerheden i øjnene Trods den formodede lave grad af risikovillighed i den finansielle sektor har innovationsbureauet Airbourne indtil videre kun gode erfaringer med bankverdenen. - Vi har undervist i faget Kreativitet og innovation på cand. merc.psyk., hvor vi havde en leder og to medarbejdere fra Nordea med ude og fortælle om Airbourne s arbejde med kreativitet og innovation hos dem, fortæller Pernille Lytzen. Airbourne ligger for øjeblikket i forhandlinger med cand.merc. psyk. om en hel undervisningsuge, hvor de skal undervise de studerende i brug af kreative processer i praksis. Processer som umiddelbart virker banale og ligetil, men som kan være svære at indføre hos især gamle virksomheder, der finder en tryghed i at fortsætte business as usual. - Helt konkret opfordrer vi vores kunder til at turde usikkerhed og risikovillighed, for eksempel ved at bryde deres daglige vaner eller invitere udefrakommende forbrugere og eksperter ind for at sparre med dem. I Airbourne oplever vi også, at en af de største barrierer for kreativiteten netop er ledere, der har brug for at være sikre på alt, hvad de gør ledere, der er bange for at havne i pinlige situationer og derfor vil gøre alt for at undgå dem, uddyber Pernille Lytzen og fortsætter: - Derudover er det vigtigt, at medarbejderne tør komme med idéer, selv om de måske ikke er fuldt ud faktuelt underbygget. Vi oplever gang på gang, at medarbejdere holder igen, fordi de ikke er sikre på, hvordan deres ideer vil blive modtaget. Mål dræber kreativitet Mahan Semnanipour har grundlæggende den samme opfattelse af kreativ ledelse, som Pernille Lytzen: - Kreativitet kræver et åbent miljø, hvor man tør gøre tingene lidt anderledes så som at skifte kaffen ud med smoothies og tage medarbejdernes ønsker op. Men den vigtigste forudsætning for en kreativ ledelse er at undgå at sætte sig et endeligt mål. Hvis målet er endeligt, aftager kreativiteten, jo nærmere man kommer målet. Man er derfor nødt til hele tiden at sætte nye målsætninger for at holde kreativiteten og innovationen i live. Ifølge Mahan Semnanipour er kriser tit sundt for økonomien, fordi det får virksomheders ledelse, medarbejdere og øvrige interessenter op på dupperne: - Ledelsen i virksomheden har et ansvar overfor virksomhedens interessenter, herunder primært aktionærerne. De bør derfor hele tiden tænke i kreative og innovative baner, fortæller han og fremhæver blandt andet Nykredit og Novozymes som innovative virksomheder, der er gode til at lede kreativiteten. Pernille Lytzen fremhæver virksomhederne Dupont og 3M som forbilleder for styring af den kreative proces og risikovillighed: - Dupont giver penge til at arbejde på ideer, der ikke er understøttet af ledelsen. Og 3M belønner kreative medarbejdere med free time til at arbejde på et hvilket som helst projekt, de gerne vil. Desuden arbejder Airbourne sammen med en leder hos Leo Pharma, sder helt konkret beder hans medarbejdere om at sætte 20 procent af deres tid af til at arbejde med nye ideer, fortæller hun. Mere tværfaglig kreativitet De to kriseknusere synes generelt, at CBS satser rigtigt, når det kommer til fremtidens ledelse, men de er begge enige om, at kreativiteten får for lidt opmærksomhed, da den jo netop udgør inspirationskilden for innovationen. - Tværfaglighed er med til at styrke og modne kreativitet. Det er der ikke nok af på CBS, hvis kreativiteten bliver drivkraften fremover, siger Mahan Semnanipour. Pernille Lytzen stemmer i, dog ikke med tværfaglighed som en betingelse for kreativiteten: - Jeg synes egentlig, at CBS udbyder en bred vifte af innovationsfag. Om hvor vidt, der er fokus nok på den kreativitet, der nødvendigvis skal komme før innovationen, kan jeg være i tvivl om. Så det kunne eventuelt være en front, der skulle udbygges, påpeger Pernille Lytzen. Fra vinder af CBS Aktiespil til pro-trader cbs nye børshaj Tekst/foto: Frederik Plough, formand for CBS FinanceLab Et varmt skulderklap og en kontant præmie på 000 kr.. Det gik vinderen af CBS aktiespil hjem med i denne omgang. Titlen gik til den CBS-studerende, der i løbet af vinteren kunne skabe højest afkast med fiktive kroner i Børsens aktiespil. Her hentede Frederik Nordentoft sig et vinderafkast på godt 30 procent. Men inden længe gælder det rigtige penge, påpeger den 2-årige, 2.års HA(Almen) studerende. Et større holdingselskab vil nemlig give den unge aktiehandler chancen for at forvalte en portefølje på 2 millioner kr. Den anerkendelse skal naturligvis ikke alene tilskrives hans evner i aktiespillet, men skal ses i lyset af et hårdt dobbeltliv, hvor der slides med skole og studiejob om dagen og handles med aktier om natten. Frederik Nordentoft har hele 00 amerikanske aktier på sin såkaldte watchlist, og handler man aktier i USA, ringes der først fyraften, når USA-markedet lukker klokken 22 dansk tid. Frederik Nordentofts bedste råd til sine kommende aktiespilsrivaler er at analysere markedet top-down og dernæst bruge teknisk analyse, hvor nyheder og modstand/støtteniveauer afgør en god investering. Fik man ikke chancen i dette års aktiespil, så er FinanceLab og CBS Students klar med et nyt aktiespil til næste vinter. 2 Vinderen af CBS Aktiespil, Frederik Nordentoft, får overrakt 000 kr., flankeret af CBS Students-formand Emil Fuglesang (tv) og FinanceLabformand Frederik Ploug (th).

19 cbs observer 5 juni Mere CBS i Global Management Challenge fremover Fire HA (Almen) studerende fra CBS deltog, da finalen i verdens største case competition, Global Management Challenge, løb af stablen på DTU i Lyngby. Holdet måtte desværre se sig slået, men de er klar til revanche og anbefaler andre CBSstuderende til at tage prøve kræfter med konkurrencen til næste år skarp konkurrence Af Maja Østergaard Foto: Liselotte Østergaard Det kan godt være, at det er verdens største case konkurrence. Alligevel har der ikke været megen reklame om Global Management Challenge på CBS. CBS-deltagerne i dette års finale stødte da også kun på invitationen ved et tilfælde. - Jeg fandt en flyer, som lå på et bord i kantinen. Mig og resten af holdet havde allerede snakket om, at vi godt kunne tænke os at være med i en studierelateret konkurrence. Så vi tænkte What the Hell, lad os prøve, fortæller HA (Almen) studerende Kristian Løgstrup. Drengene vidste ikke særlig meget om spillet, eller hvad konkurrencen indebar. De tog chancen og dannede holdet Tietgen og fandt så ret hurtigt ud af, at man ikke kom sovende til de beslutninger, der skal træffes. - Vi brugte en del timer på det mødtes to gange om ugen, i alt fire-seks timer per mand) og træf nogle beslutninger på baggrund af de overvejelser. Det var sjovt at bruge den viden, man havde fra undervisningen til at løse opgaverne, erindrer Simon Stein Jensen HA (Almen). Målt på aktiekurser Global Management Challenge er unik i sin art og adskiller sig fra CBS Case Competition på et afgørende punkt: Deltagerne bliver målt kvantitativt på resultaterne af deres beslutninger i form af computerstyrede aktiekurser. Viggo Hinrichsen projektkoordination for GMC fortæller om konceptet: - Konkurrencen er baseret på en virksomhedssimulator, hvor deltagerne skal træffe beslutninger inden for fire kerneområde: produktion, personalepolitik, marketing og økonomi. Konkurrencen strækker sig over ti uger, hvor de deltagende hold lige så stille bliver skilt fra på baggrund af deres performance i spillet. Kun otte hold går videre til den danske finale. Og kun et hold går videre til den internationale finale, hvor 3 lande dyster mod hinanden, Kristian Løgstrup (tv) og Simon Stein Jensen to af de fire CBS HA(Almen) studerende, der som Team Tietgen deltog i årets Global Management Challenge vil have flere CBS-studerende med i konkurrencen og CBS på sejrsskamlen. Hard Core Business Tietgen-holdet endte i finalen, selv om de ikke havde regnet med at nå så langt. De var spændte og klar på at se, om de ikke kunne nå hele vejen og igennem til den store finale i Rusland i maj. - I finalen får deltagerne udleveret et kvartalsregnskab ved konkurrencens start og skal tage beslutninger ud fra disse informationer, som de netop har overtaget det pågældende firma. I den første beslutningsrunde solgte vi nogle maskiner, som vi ikke kunne se, at virksomheden brugte til noget. Det viste sig så, at det skulle vi aldrig have gjort, forklarer Morten Kofoed om finaledagens konkurrence. Som led i konkurrencen bliver deltagerne sat under tidspres og oplever, hvordan det er at styre en virksomhed. Det virkelighedsnære aspekt er netop det, som Viggo Hinrichsen ser som det virkelig spændende og lærerige ved konkurrencen. - På holdene får hver en rolle HR, produktion, økonomi med videre, så der opstår altid interessante konflikter på holdene. Man opdager, hvor meget man skal kæmpe for ens afdeling i en virksomhed. Man skal være gode til at arbejde sammen og bruge hinandens kompetencer. Derved lærer man det her Hard Core Business, fortæller Viggo Hinrichsen. Spænding til det sidste På finaledagen kender deltagerne deres aktiekurs efter hver runde, men resultatet fra den sidste runde får finaleholdene først at vide til gallamiddagen om aftenen. Ifølge Viggo Hinrichsen er det netop presset og spændingen, som gør GMC til virkelighedstro udfordring for deltagerne. - Det spændende ved konkurrencen og det, der også får folk til at komme igen, er, at det kun er nogle små marginaler, som adskiller konkurrenterne fra hinanden. Det er langt fra altid dem, der fører fra starten, som vinder konkurrencen. Nogle er så dygtige, at de ender på en førsteplads, selv om de har ligget i bunden gennem det meste af konkurrencen, påpeger Viggo Hinrichsen. Tietgen-holdet fra CBS kom ikke med til den store finale i denne omgang. Men selv om de måtte nøjes med en syvendeplads, er de fortrøstningsfulde og glæder sig til at deltage igen til næste år. Emil Meincke opfordrer andre CBS studerende til at tage GMCudfordringen op: - Vi prøver igen til næste år. Der er mange af de andre deltager, som har været med i flere år, og allerede nu kan vi se, hvor vi kan gøre det bedre. Om ikke andet skal vi tilbage næste år for at slå nogle af alle de DTU er, der deltager. Det kunne være fedt, hvis der var flere deltagere fra CBS, så det var et af vores hold, der tog sejren. Læs mere om Global Management Challenge på Den internationale finale i 20 afholdes i Hong Kong (Macau). Konsulent for endnu en dag CBS-studerende på sejrsskamlen for tredje gang ved tredje PwChallenge personalia Tekstog foto Peter Martin Holst, Artventure PricewaterhouseCoopers kunne for tredje år i træk byde velkommen til case-konkurrencen PwChallenge. Og som var det et fast punkt på programmet, kunne CBS endnu en gang tælle en studerende i det vindende team. PwChallenge sætter en ære i at adskille sig fra andre casekonkurrencer ved at være mere realistisk i sit forsøg på at skildre en arbejdsproces i et revisions- og konsulenthus. - Jeg har deltaget i case-konkurrencer før, men ikke af denne kaliber. PwChallenge var langt mere gennemført og realistisk anlagt og en langt mere intens og spændende oplevelse, var stud.merc. jur. fra CBS, Lukas Kristensens testemonial. Forcen fra CBS Men hvad er det, der gør, at det netop er kandidater fra CBS, der gang på gang gør sig bemærkede? Vi spurgte Martin Skyum Funch, HC Consultant hos PwC om, der er nogen særlige kendetegn: - Nu er CBS jo qua sin størrelse altid godt repræsenteret ved PwChallenge. Men med det sagt, så er det jo generelt et superhøjt niveau, kandidaterne herfra lægger for dagen. Case-konkurrencen lægger vægt på, at man i teams på tværs af faglighed formår at navigere i et informationsbillede, der ikke er komplet, forklarer Martin Funch og pointerer: - Man skal altså ud over at kunne organisere sit team også selvstændigt kunne tage teten og opsøge den information, som er nødvendig for at levere et godt resultat, Det er måske netop denne blanding af at kunne arbejde selvstændigt i dybden med sine egne kompetencer og at kunne supplere og være med til at organisere sit team i bredden i forhold til processen, der er styrken ved studerende fra CBS. Efter strabadserne PwChallenge dagen var dog ikke ren faglighed. Traditionen tro Vinderne af PwChallenge 200 fra venstre ses Morten Thomsen, stud. merc.fir. fra ASB, Christian Baarsøe Pedersen, stud.polit fra KU, Heidi Rolskov, stud.merc.aud. fra ASB og Lukas Kristensen, stud.merc.jur fra CBS. Præmien var PwC kompetencekurser til en samlet værdi på over kroner. kunne deltagerne efter en hård dag slappe af med gourmet-middag og networking et hemmeligt sted i København. - Alt var skruet godt sammen omkring maden og en super location, og det lagde bunden for en rigtig god aften med hyggelig stemning, siger Lukas Kristensen. 2

20 20 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Øresundsregionen er mulighedernes land(e) CBS er en helt central spiller, når universiteterne på tværs af Øresund skal være med til at sikre, at regionen bliver endnu mere attraktiv og kan tiltrække og udvikle entrepreneurielle kræfter foto: rie neuchs Seks ud af de syv medarbejdere på Øresund Entrepreneurship, der holder til på CBS og Lunds Universitet fra venstre mod højre: Karin la Cour, Lisa Gram Bentsen, Kåre Moberg, Mimmi Sjöklint, Selma Jakupovic og direktør Jakob Stolt. kronik Af direktør Jakob Stolt, Øresund Entrepreneurship Til sommer er det ti år siden Øresundsbroen blev indviet. Dermed blev ikke bare Danmark og Sverige knyttet sammen fysisk, det gav også nogle helt nye muligheder for at videreudvikle regionen og på sigt skabe nogle helt unikke muligheder for, at Øresundsregionen kan hævde sig på attraktivt, internationalt niveau. Man skal være mere end almindelig tonedøv, hvis man ikke har opdaget, at fremtidens vækst og velfærd er under pres. Det skyldes til dels demografiske udfordringer, hvor færre hænder skal forsørge flere ældre. Det skyldes også, at vi rent faktisk har ledige hænder, der i dag ikke bliver udnyttet godt nok, så de kan både være med til at bidrage til det samlede hele og skabe en mere meningsfuld tilværelse for den enkelte. Derfor skal regionen blive bedre til at udnytte de muligheder, som allerede er til stede. Samtidig skal man gøre det endnu mere attraktivt at skabe sig en tilværelse i regionen, så vi kan tiltrække flere kvalificerede kræfter. Universiteter som dynamo Øresundsuniversitetet er sammenslutningen af de universiteter, der findes i regionen. De har alle en vigtig rolle at spille i den videre udvikling. Dette samarbejde på tværs af lande, fagligheder og universitetsenheder er unikt og findes ikke noget andet sted i verden. Øresund Entrepreneurship (tidligere Øresund Entrepreneurship Academy) er en enhed under Øresundsuniversitetet, der netop har til opgave at fremme de entrepreneurielle og kreative kræfter på universiteterne. Og her er tale om alle kræfter på universiteterne: Det er de studerende, de udvekslingsstuderende, forskerne og de eksterne undervisere, ledelserne og de administrative enheder, der samlet udgør den entreprenørskabskraft, som vi skal udnytte. Internationalisering, diversitet, et langt, langt mere fokuseret samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og forskerparker og ikke mindst fokus på, hvordan forskningen kan spille sammen om de udfordringer, vi som samfund står over for er centrale i forhold til at sikre, at universiteterne er og bliver nøglespillere i udviklingen. CBS er ikke bare i Danmark og i udlandet en respekteret og anset handelshøjskole, men i det øresundsregionale og daglige, praktiske arbejde en vigtig og ønskelig partner på alle områder. For at skabe udvikling, innovation og entrepreneurielle muligheder, arbejder vi i Øresund Entrepreneurship på at bringe de rette aktører sammen til de rette projekter. Det være sig inden for forskning, udvikling af kurser og uddannelse og specielle studenterrettede aktiviteter og vi hører altid det samme fra alle interessenter, om det er fra KU, DTU, Arkitektskolen, Malmö högskola eller Lunds universitet: Vi skal have nogle CBS ere med. Studerende og forskere Den dynamik og nysgerrighed, der opstår, når tværkulturelle, tværfaglige og tværorganisatoriske kræfter forener sig, er uvurderlig. Men vi kan blive endnu bedre i regionen. CBS har en standard og en viden, som skal udnyttes endnu bedre. Vi skal tiltrække udenlandske forskere og studerende, og de skal have endnu bedre muligheder for og lyst til at blive her, når deres uddannelse eller forskningsprojekt er slut. Det kræver, at vi samler kræfterne i regionen og løfter i samlet flok og får anskueliggjort, at de kan betale sig at blive her og enten starte egen virksomhed eller sikre innovation og udvikling i eksisterende virksomheder og organisationer. Og dette gælder selvfølgelig også for alle dem, der allerede bor i regionen. Københavns Kommune og Malmö stad, erhvervslivets parter, Copenhagen Capacity, Beskæftigelsesministeriet, Nordisk Råd og mange andre relevante parter er opmærksomme på, at der skal gøres noget ved mulighederne for at tiltrække og udvikle de entrepreneurielle kræfter og at det skal gøres nu og i tæt samarbejde mellem alle involverede parter. Platforme i og for vækst Øresund Entrepreneurship har til formål at sikre, at vi får identificeret de områder, hvor skaberkraft, kreativitet og entrepreneuriel handling på universiteterne vil kunne Øresund Entrepreneurship: skabe værdi. Regionen er stærk på mange områder inden for miljøteknik og clean-tech, fødevarer, nanoteknologi, transport, medico med videre. Disse områder skal dyrkes og udnyttes endnu bedre. Men også områder som for eksempel socialt entreprenørskab er unikke og efterhånden meget veludviklede i Øresundsregionen. Og netop social innovation kan være med til at få uudnyttede potentialer til at blomstre op til glæde for samfundet og for den enkelte. Her er der ikke tale om filantropi eller branding af såkaldte socialt ansvarlige virksomheder. Der er tale om at øge livskvaliteten, sikre værdi i nærområderne, udnytte personer, der måske ikke kan yde 00 procent hele tiden, men som med en nyttiggørelse kan få skabt mening og indhold i livet og dermed spare samfundet for understøttelse. Igen, vi taler ikke om subsidieret virksomhedsstøtte vi taler om levedygtige, socialøkonomiske virksomheder, der opererer på helt reelle markedsvilkår. Mulighederne er mange, de skal bare identificeres og udnyttes. Netop på de områder er CBS en vigtig spiller. CBS tilbyder allerede nu en minor i Sustainable Business, men nu er der også mulighed for på sin kandidatuddannelse at tage en minor i Social Entrepreneurship. Det foregår selvfølgelig i samarbejde med svenske universiteter og forskere. Danskere og svenskere er forskellige, men lighederne er rigtig mange, og når først relationerne er skabt, og projekterne kører, er alle glade for samarbejdet. Mere af det vi hjælper gerne. Det er det, vi er til for. 2 Øresund Entrepreneurships formål er at udvikle og fremme entreprenørskabskraften på universiteterne i Øresundsregionen. Gennem samarbejde med alle lag på universiteterne studerende, undervisere og forskere, ledelser, administrative enheder og eksternt tilknyttede kapaciteter (virksomheder, organisationer, myndigheder med videre) skal der udvikles mere og bedre uddannelse i innovation og iværksætteri. Men også på det holdningsmæssige og mentale plan arbejder Øresund Entrepreneurship for at identificere og udnytte, hvordan nytækning og skaberkraft på universiteterne kan udnyttes. Målet er i sidste ende at skabe vækst og øget velstand. Øresund Entrepreneurship har kontorer på Copenhagen Business School og Lunds universitet og beskæftiger i dag syv medarbejdere. Se mere på oresund.org/entrepreneurship. Øresund Org Øresund Org er det fælles brand for platforme og projekter ledet af Øresundsuniversitetet og Øresund Science Region. Øresund Org er katalysator for vækst på videnintensive områder, og samler universiteter, erhvervsliv og myndigheder for at skabe Øresundsregionale netværk og projekter, der skal gøre en forskel for fremtiden i regionen. Se mere på oresund.org.

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Vedtægter for Danske Universiteter

Vedtægter for Danske Universiteter 21. september 2010 J.nr. 2008-1000-03 SB/HR Vedtægter for Danske Universiteter Præambel Viden er det centrale råstof for værdiskabelse og opbygning af velfærd og social og kulturel sammenhæng i samfundet.

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl

Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl Referat fra møde i ULAB tirsdag d. 3. november fra kl. 13.00-17.00 Til stede: Jørgen Staun (lokalklub 1), Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Ole Busck (lokalklub 12), Niels Poulsen

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Jobprofil. Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Jobprofil Direktør Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) 1. Indledning GL søger en ny direktør, som er den øverste administrative ansvarlige i organisationen. Den nuværende direktør går på pension, og forlader

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal

Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Høring d. 10. oktober : Uafhængige universiteter? i Folketingets Landstingssal Formål : At belyse fagfolks/forskersamfundets synspunkter på universitetets aktuelle vilkår (herunder økonomi) og de verserende

Læs mere

Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole

Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole MØDEREFERAT GODKENDT 24. JANUAR 2007 Forum: Bestyrelsesmøde i Dansk Juridisk Forskerskole Møde

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende

Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende Retningslinjer for udbud af danske universitetsuddannelser til internationale studerende 22. november 2010 J.nr. 2008-7602-02 RA Præambel De otte danske universiteter ønsker at forbedre og styrke internationalt

Læs mere

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T NOVEMBER 2010 Vedr.: HSU konference den 11. oktober 2010 Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose HR OG ORGANISATION ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige? Hvem er IKA og hvorfor vil vi gerne have dig som medlem? Kravene fra EU om anvendelse af direktiverne om offentlige indkøb, bevidstheden om bedre

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Kontaktperson for alle studienævn og handlinger: Studieleder Malene Gram. Gøre opmærksom på problemet til Skolen for Kultur og Globale Studier

Kontaktperson for alle studienævn og handlinger: Studieleder Malene Gram. Gøre opmærksom på problemet til Skolen for Kultur og Globale Studier Handlingsplan for studiemiljøarbejdet på School of Culture and Global Studies/samfdelen/præciseret d. 4. marts 2014 Konkrete ønsker til teknisk forvaltning er markeret med gult: Områder til gruppearbejdspladser

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13

HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 HK erne på DTU i forhold til Strategi 2008-13 Forord: I 2008 er DTU s strategi blevet revideret og gælder nu for årene 2008-2013. HK-klubberne for kontor/laborant på DTU ønsker også denne gang at forholde

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl

Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl Copenhagen Health Science Partners: Etablering af Clinical Academic Groups (CAG) Ansøgningsfrist den 1. marts 2017 kl. 12.00. Copenhagen Health Science Partners (CHSP) er etableret som en ny fælles organisation

Læs mere

Dagsorden. Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning

Dagsorden. Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Lokaludvalget onsdag 31. oktober 2012 kl. 14.00-16.30 lokale 30M2-01 (ved fløj C) Dagsorden Til stede: Afbud: 1. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi

Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi I N S T I T U T F O R A N T R O P O L O G I K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Medlemmerne af aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 1. JUNI 2011 Forum Aftagerpanelet ved Institut for Antropologi Møde

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation

DM Dansk Magisterforening. DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM Dansk Magisterforening DM for kommunikatører dm.dk/kommunikation DM for kommunikatører DM (Dansk Magisterforening) er mødested for 36.000 kandidater og studerende inden for humaniora, samfundsfag, naturvidenskab

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere