avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 2010 cbs OBSERVER 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 2010 cbs OBSERVER 5"

Transkript

1 avis for copenhagen business school handelshøjskolen juni 200 cbs OBSERVER 5 Jagten på den fri og åbne universitetsdebat Politikernes styring og universiteternes markedsorientering siden 2003 presser både forskningsfriheden og den fri debat tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Fotomontage: Rie Neuchs Hvad er et dansk universitet anno 200? Hvilke idealer gælder... og gælder ikke længere? Er universitetsforskernes ubegrænsede erkendelsesrejse, innovative kritik og frie refleksion forstummet og blevet til et selvcensureret fortidslevn? De spørgsmål og en del andre blev sat i relief, da CBS OBSERVER gik på jagt efter den frie og åbne universitetsdebat anno 200. Billedet var ikke absolut entydigt heller ikke om, hvorvidt udviklingen i den danske universitetssektor under universitetsloven fra 2003 er af det onde. Men at udviklingen har haft en markant indvirkning i især universitetsforskernes selvforståelse og arbejdsvilkår, det var der enighed om. Det var der også om, at selve universiteternes natur er under forandring som følge af de ændringer, der blev indført med universitetsloven og den måde, loven siden er blevet forvaltet politisk og internt i praksis. Ikke forandret ikke helt endnu, men under forandring. Kulturkampen mellem det humboldtske universitet og den markedsorienterede vidensproduktionsvirksomhed står nemlig stadig på. Læs side 8-3 lokalekabale - 2 amanuensisrådet - 4 green campus - 6 cand.mer in english - 23 Afslutter du din uddannelse til sommer? Så skal du huske at melde dig ind i CA a-kasse senest 4 dage efter din sidste eksamen. Du kan også forhåndstilmelde dig allerede i dag det koster ikke noget, før du er færdig, og så slipper du for at huske på 4-dages fristen. Læs mere på ca.dk/dimittend. Fortsætter du efter sommerferien? Så kan du allerede nu blive gratis studiemedlem i CA, CBS ernes a-kasse det giver dig kr. ekstra, hvis du har været medlem i mindst ét år, når du afslutter din bachelor eller kandidat. Læs mere på ca.dk/studiemedlem. KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 44-maj0-ann-CBSobserver_258x :25:37

2 2 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Lokalekabalen kom på skrump Lokalekabalen, der tidligere på året indebar et stort, komplekst puslespil af flytteri, er gået på skrump som følge af den igangværende strategiproces. Nogle af omrokeringerne skal dog stadig gennemføres, så ikke alle undgår flyttekasserne flytterod Af Thomas Edvardsen Tegning: Niels Poulsen For blot to korte måneder siden så det ud til, at der skulle gennemføres en større lokalerokade på kryds og tværs af CBS. Nu medfører strategiprocessen så, at de fleste flytninger er udsat, indtil resultaterne af processen viser, hvor denne eller hin enhed mest fordelagtigt kan flyttes hen. Resultatet er en lokalekabale, der er skrumpet betragteligt ind i forhold til det oprindelige oplæg. Denne light version betyder, at University Marshal Gert Bechlund sidder tilbage med en betragteligt mindre bunke puslespilsbrikker at placere i forhold til hinanden end først planlagt. Uundgåelige rokader Helt flyttefri har der dog ikke været, selv om der skal rokeres så lidt så muligt. Direktionen er flyttet over på første sal i Kilen med den hensigt at opnå en større synlighed på campus. Desuden medfører sammenlægningen af CBS Executive og SIMI, at Råvarebygningen må og skal ryddes. Derfor slipper Center for Business and Politics og ASIA Research Centre ikke for at skulle pakke deres flyttekasser igen. Samtidigt samles dele af CBS bachelor-studieadministration HA, BA og IBA i Dalgas Have, mens cand.merc. og cand.ling.merc. studieadministrationerne samles på Solbjerg Plads. Der skal være mening med galskaben, og derfor er der blevet gjort meget ud af at undersøge, hvor parterne skulle placeres og hvorfor. - Ved hver flytning går vi efter synergi, ligegyldigt om der er spørgsmål om VIP eller TAP. Vi ved godt, at det kan være besværligt at flytte, men vi går efter at skabe en forbedring af forholdene hver gang, det er nødvendigt, siger Gert Bechlund. Var det det hele? Ja, resten er til strategisk genovervejelse! De sløjfede grupperum Pladsmangel er ikke noget nyt for CBS, og den er ikke blevet mindre med de seneste års udvikling. Med inddragelsen af Råvarebygningen og første sal på Kilen er der forsvundet et mærkbart antal af de grupperum, hvor de studerende kan sidde og skrive deres projekter. Selv om det ikke rækker til at erstatte de sløjfede studiepladser, er der dog kommet flere grupperum og studiepladser til i Dalgas Have. Nu mangler der bare, at de studerende også lige finder derover. - Jeg vil gerne efterlyse mere mobilitet blandt de studerende. Vi ser desværre en tendens til, at de studerende, der primært studerer på Solbjerg Plads, også bliver der, når det handler om grupperum. Jeg vil meget gerne pege dem i retning af de faciliteter, vi tilbyder dem i de andre bygninger på campus, hvor der måske er bedre plads, siger Gert Bechlund. Ifølge CBS University Marshal ville mere fleksibilitet fra de studerendes side bidrage en hel del til at løse problemerne. Og CBS ville også gerne vise sig mere fleksibel og gøre en indsats. Ovnhallen i Porcelænshaven vil fremover kunne benyttes af studiegrupper, og der bliver anskaffet mobile whiteboards, der kan rykkes rundt efter behov. Ligeledes kan biblioteksfaciliteterne uden for Solbjerg Plads udnyttes bedre. Hvad fremtiden bringer Indtil strategiprocessen er ovre, simrer lokalekabalen altså på lavt blus. Men derfor er det nok ikke den bedste idé at sende flyttekasserne til genbrug. For der vil skulle flyttes en del rundt inden for en ikke så fjern fremtid, og CBS pladsproblemer bliver ikke markant mindre inden for den tidshorisont. Det gør, at man så småt er begyndt at tænke ud af bygningsmasse-kassen på ledelsesniveau. I fremtiden skal CBS måske være et tredje generations campus. Gert Bechlund holder i hvert faldt et skarpt øje på udlandet, hvor grænserne mellem universitetet og dens omverden udviskes, så videnskab, industri og byen i fællesskab arbejder sammen om at skabe rammerne for en effektiv inkubator for de studerende. Her bliver synergi og dialog nøgleord men det er en anden historie en anden, lidt mere konkret gang. Ny direktionsmarskal på CBS Gert Bechlund er blevet Danmarks og Europas første University Marshal. Det medfører en række helt nye ansvarsområder, selv om der stadig bliver holdt fast i nogle af de gamle ceremonimester Af Thomas Edvardsen Foto: Jørn Albertus Med sine godt og vel fire årtier på CBS har Gert Bechlund være godt rundt i langt de fleste krinkelkroge. Når man så længe har tjent Handelshøjskolen som både underog (meget) overordnet og fra både VIP- og TAP-siden kan man næppe komme meget tættere på at være den ubestridte Mr. CBS. Og når nu både universiteter som Harvard og University of California har en, hvorfor skulle CBS så ikke også have sin egen University Marshal. De nye ansvarsområder En University Marshal er et universitets svar på en hofmarskal. Formålet er at sikre en professionel indsats, så CBS konsekvent viser sig fra sin bedste side, når det kommer til de mange ceremonier og fine besøg fra prominente gæster. Sideløbende skal Gert Bechlunds snart 40 års CBS-erfaring sættes i spil, idet han skal fungere som rådgiver over for rektor Johan Roos og i den funktion er det bestemt en fordel at have været lidt rundt i organisationen. Det store netværk og lige så store forståelse for, hvordan livet reelt ser ud for de personer, som ledelsens beslutninger vil påvirke, bliver en stor styrke i det nye job. - Der skal forandres og udvikles, men det skal gøres med respekt for arvesølvet og kulturen, der begge er med til at give CBS de unikke fordele, som vi nyder godt af. Det er vigtigt at tage folk med på råd og få en dialog, ellers går det galt vi kan ikke forvente andet eller mindre af dygtige medarbejdere, som vi selv har lært at være kritiske, siger Gert Bechlund. De fastholdte opgaver Ansvaret for lokaleforvaltningen ligger dog stadig på Gert Bechlunds bord en opgave som Gert (som mangeårig formand for lokaleudvalget engang i hedenold) har megen erfaring i at løfte. Dertil kommer initiativet om CBS som det grønne campus, der fortsat skal drives af marskallen, ligesom CBS diversitet fortsat skal fremmes gennem Diversity-puljen under Gert Bechlunds erfarne fordelingsnøgler. Endelig er der kontakten med de studerende, der ifølge manden selv både er livsvigtig for CBS og livgivende for ham selv. Ifølge Gert Bechlund selv er vores nye University Marshal meget tilfreds med sine nye opgaver, selv om det har betydet et sørgmodigt farvel til den daglige omgang med en del af medarbejderne og kollegaerne, der refererede til Gert som Campusdirektør. Til gengæld betyder det udsigt til mange gode år fremover, hvor Gert Bechlund fortsat vil bidrage til et CBS på forkant som rollemodel overfor både studerende og samfund. Gert Bechlunds University Marshal-titel dækker fra ceremonielle opgaver over rådgivning af rektor til lokaleforvaltning og meget mere.

3 cbs observer 5 juni Spar endnu mere med Apples uddannelsespriser Køb en Mac til uddannelsen, og få en ipod touch med i købet. * Vær forberedt på alt: eksaminer, censorer, ninjaer. * Køb en Mac, der er omfattet af tilbuddet, og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, med din uddannelsesrabat mellem den 26. maj og den 7. september 200, og få en rabat på op til.20 kr. I henhold til gældende betingelser. Besøg er, hvis du vil vide mere. Uddannelsespriser gælder ikke for alle Apple-produkter. TM og 200 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac og ipod er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande. L49336-DK Køb en Mac og en ipod, der er omfattet af tilbuddet, inden 7. september 200, og få en rabat på op til.20 kr.* Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide på er, eller ring til en Mac-ekspert på

4 4 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Ny fællestillidsrepræsentant i skarpt trav Lektor Ole Helmersen fra IKL er trukket i arbejdstøjet og er gået i gang med arbejdet som fællestillidsrepræsentant for CBS VIP. Den tidligere Sprogdekan afløser Lise Lyck, der var fællestillidskvinde på CBS gennem en længere årrække trompettekst Af Christina Tvarnø Foto: Jørn Albertus Det er ikke hvem som helst, der har overtaget roret efter Lise Lyck som fællestillidsmand for lektor/ adjunkt gruppen på CBS. Ole Helmersen, lektor på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL) har været ansat på CBS i mere end 30 år. Inden da var Ole Helmersen studerende på CBS, så han har været på CBS i næsten hele sit voksenliv. Karrieren efter kandidatgraden som cand.interpret. startede med en timelærerstilling og et par år som fuldtidsunderviser, inden Ole Helmersen blev ansat som adjunkt på Institut for Engelsk. Opgaven lød blandt andet på at være med til at udvikle og undervise på SPRØK-uddannelsen (nu Business Language and Culture) i 984. Et spændende arbejde der senere blev afløst af institutlederjobbet på Institut for Engelsk fra Fra 994 til 2005 var Ole Helmersen dekan for Det (daværende) erhvervssproglige Fakultet, en periode hvor CBS afgørende og med succes rykkede på den faglige profil både forsknings- og uddannelsesmæssigt under Finn Junge Jensens ledelse. Efter 2 år som dekan trak det mere direkte faglige arbejde dog igen i Ole Helmersen. I dag er han tilknyttet IKL med et undervisnings- og forskningsmæssigt fokus på kultur og samfundsforhold med især politisk diskurs og governance samt moderne britisk politik som fagområder. CBS OBSERVER satte Ole Helmersen i stævne for at få et indblik i de tanker og visioner, han har om arbejdet som fællestillidsrepræsentant for lektor/adjunktgruppen på CBS. Hvor længe har du været tillidsrepræsentant og hvad synes du om dette arbejde? - Jeg startede som tillidsrepræsentant og medlem af Amanuensisrådet på CBS kort efter, jeg var flyttet til IKL. Det har været et spændende arbejde med gode kolleger. Vi har i den tid, jeg har været med, haft et godt og tillidsfuldt forum, hvor vi har varetaget en række vigtige områder for ph.d./ lektor/adjunktgruppen på CBS. Amanuensisrådet har mange vigtige funktioner som interessevaretager for medarbejderne så som løn- og tillægsforhandlinger, ansættelses- og fratrædelsessager, arbejdsforhold (normer), overholdelse af stillingsstruktur, overenskomster og andre regelsæt, kontakt med faglige organisationer og meget mere. Hvordan gik det til, at du endte med at blive fællestillidsrepræsentant? - Efter Lise Lycks afgang som fællestillidskvinde har vi i Lektor Ole Helmersen har været ansat på CBS i over 30 år. og været alt fra studerende over time- og fuldtidslærer til adjunkt, lektor og Sprogdekan. Han har nu overtaget posten som fællestillidsrepræsentant for CBS ph.d.-studerende, adjunkter og lektorer og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget. Amanuensisrådet arbejdet på at få klare retningslinjer for, hvem der kan være tillidsrepræsentanter for VIPerne på CBS. Sammen med DJØF, DM (Dansk Magisterforening) og ledelsen har vi fået skabt klarhed over, hvilke kriterier, der skal iagttages, når lektor/adjunkt gruppen vælger tillidsrepræsentanter og dermed også fællestillidsrepræsentant. Hvis man har ledelses- og budgetansvar i forhold til medarbejdere hvilket i denne sammenhæng vil sige kompetence til at ansætte og afskedige, afholdelse af MUS-samtaler og anden personaleledelse så kan man ikke samtidig være tillidsrepræsentant. Det betyder på den anden side, at man godt kan være tillidsrepræsentant, hvis man er fagleder, studieleder, eller ph.d-skoleleder. - Da de retningslinjer var på plads, holdt Amanuensisrådet en ekstraordinær generalforsamling den 9. april med det ene formål at få bekræftet, om de allerede valgte tillidsrepræsentanter ville fortsætte. På det efterfølgende konstituerende møde konstituerede Amanuensisrådet sig med mig som fællestillidsrepræsentant, som proceduren er i henhold til vedtægterne. Hvilken støtte fik I fra DM og DJØF? - Både DM og DJØF har været en stor hjælp gennem hele processen med råd og vejledning, og de deltog også med repræsentanter på den ekstraordinære generalforsamling. Det har været godt at have begge organisationer med i denne overgangsperiode, hvor der er meget, der skal holdes styr på. Hvordan ser du dit fremtidige arbejde? - Der er ingen tvivl om, at det er et stort ansvar, jeg har fået, og at der er mange arbejdsforpligtelser at tage vare på. Her i overgangsperioden har det ikke ligget stille. Det vælter ind med orienteringsmails og lignende vedrørende personalesager, vi har netop afsluttet forhandlingerne om løntillæg, og der er del mødeforløb i HSU (Hovedsamarbejdsudvalget, ) med videre som jeg er på vej ind i. Hvilke visioner har du? - Vision er jo et stort ord, så jeg vil måske hellere tale om programpunkter. For det første har vi i Amanuensisrådets bestyrelse nedsat et forretningsudvalg bestående af Finn Hansson, Jens Gammelgaard og mig. Vi er 4 tillidsrepræsentanter i Amanuensisrådet, og det er svært at indkalde alle medlemmer hurtigt, hvis der er brug for det. Ved at lave et forretningsudvalg kan vi hurtigt få diskuteret forhold igennem, være flere om at løse opgaverne og generelt sparre med hinanden. Det betyder blandt andet, at vi altid er to personer tilstede ved for eksempel forhandlingerne om løntillæg. - Derudover vil vi generelt søge at udnytte alle de kompetencer, der er i Amanuensisrådet for eksempel gennem nedsættelse af ad-hoc underudvalg til bestemte opgaver eller sagsområder. Alt dette for at øge kendskabet til bredden af tillidsrepræsentanternes opgaver og synligheden omkring arbejdet. Med hensyn til sidstnævnte vil vi i Amanuensisrådet drøfte nærmere, hvordan vores arbejdet kan synliggøres generelt blandt VIPerne. - Endelig, men måske vigtigst, skal Amanuensisrådet på medarbejdernes vegne spille aktivt og konstruktivt ind i strategiprocessen, især gennem HSU. Vi skal spille konstruktivt og aktivt med i den proces, men samtidig være meget bevidste om vores rolle mht. at holde fast i CBS personalepolitik i forbindelse med forandringer; og vi skal holde ledelsen fast på, at forandringer og eventuelt kommende budgettilpasninger skal ske uden de større fyringsrunder, man de seneste år har set på andre universiteter. Som tillidsrepræsentanter har vi naturligvis ikke ledelsesretten, men til gengæld har vi en pligt til at sikre medarbejdernes rettigheder i henhold til love og regler på området samt CBS personalepolitik. Det anser jeg som meget vigtigt. Hvordan ser du på forskningsfriheden og universitetsloven og kan du som fællestillidsrepræsentant forandre noget på dette plan? - Jeg ved ikke, om jeg får mulighed for at forandre så meget på det plan, men jeg mener, at det er vigtigt at bevare en uantastet forskningsfrihed, også på det individuelle plan, så længe den udøves inden for universitetets brede relevansområde. Muligheden for at påvirke den politiske diskussion om sikringen af forskningsfriheden eksisterer især i de fora uden for CBS, hvor jeg kommer til at indgå som fællestillidsrepræsentant. Det er også mit håb, at politikerne vil lytte til de gode og fagligt velfunderede råd og anbefalinger om medarbejderindflydelse, der blev fremsat af det eksterne evalueringspanel i forbindelse med universitetslovsevalueringen, og at politikerne ikke kun lytter til deres egen indre ideologiske stemme i forbindelse med revisionen af universitetsloven. Programpunkter er der altså nok af, og arbejdet kommer med sikkerhed helt af sig selv. Tilbage er vist kun at sige god fornøjelse med alle pligterne til vores nye fællestillidsrepræsentant for ph.d./lektor/ adjunktgruppen på CBS.

5 cbs observer 5 juni redigeret af lajka hollesen Universiteterne får sparekniven igen I forbindelse med regeringens og Dansk Folkepartis genopretningsplan skal universiteterne i 203 spare næsten 0 procent af deres omsætning noget der indebærer en risiko for omfattende reduktioner af personalet på universiteterne allerede i 20. Universitetssektoren skal ifølge planen spare 328 millioner kroner i 202 og 998 millioner kroner i 203. Samtidig vil der falde laboratorieinvesteringer for.04 millioner kroner bort i Besparelserne på i alt 2,3 milliarder kroner vil ramme hårdt. Det er svært at se, at disse besparelsesforslag harmonerer med ønsket om universiteter i verdensklasse, udtaler SDU-rektor Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter. nyt og noter Universiteternes administrations- og servicebesparelser vil være på 25 millioner kroner i 202 og 250 millioner i 203, og der skæres stort set kun i universiteternes direkte service til forskere, studerende og samfund. I genopretningsplanen indgår et forslag om at investere fem milliarder kroner i at få flere i uddannelse. Forslaget er dog endnu ikke udmøntet. Jens Oddershede bemærker hertil: - Forslaget om at investere i at få flere i uddannelse lyder godt, men for universiteterne er det fugle på taget og vi ved ikke, om de afsættes til at løfte de i forvejen lave uddannelsestaxametre ved universiteterne. De fugle, vi har i hånden, forsvinder, og det er dem, vi planlægger efter. (dkuni.dk, den 25. maj, 200) Med CBS Students på Roskilde igen i år Igen i år kan man ligge i lejr med CBS Students på Roskilde Festival. Der er plads til 250 i lejren, og der er mulighed for at arbejde som servicevagt eller vagtleder. Som servicevagt har man ansvaret for, at der er ro og orden på et campingområde. Det kan dreje sig om ulovlige bål, der skal slukkes, eller flytning af telte og pavilloner, der spærrer gangstierne. Man går sammen to og to i sit tildelte område, og der vil altid være en vagtleder i nærheden. Vagtlederne fungerer som kontaktperson for servicevagterne og er CBS Students Roskilde Crew s øjne i marken. Deres opgaver bestå blandt andet i at koordinere servicevagternes arbejde samt sørge for, at der altid er Behov for øget fokus på sprogkompetencer Antallet af sprogstuderende faldt fra 2007 til 2008 med næsten 30 procent. Det er en kedelig udvikling, mener Lisbeth Verstraete Hansen, der er lektor på Institut for Internationale Kultur-og Kommunikationsstudier på CBS. - Det danske samfund ville stå stærkere, hvis vi vidste mere om sprog og kultur i de lande, vi handler i og med. Vi kan se, hvordan mange af sprogstudierne de seneste år er lukket ned på grund af økonomiske problemer, men det er grotesk, at det danske uddannelsessystem bliver betragtet som et marked med efterspørgsel og udbud. I stedet skal vi være servicevagter i deres respektive områder. Det er værd at overveje denne tjans, da man som vagtleder har fri adgang til Mediebyen. CBS Students Roskilde Crew er på vagt hele døgnet, og opgaven tages alvorligt. Møder man ikke op på en af sine vagter, vil der blive trukket et depositum på.000 kroner. Holdet består af seks studerende, der siden marts har forberedt dette års Roskilde Festival. Man kan kontakte Crew et, hvis man har spørgsmål, problemer eller mangler en at drikke en øl med efter vagten. Man kan tilmelde sig sine Roskilde-vagter på nedenstående hjemmeside. (roskilde.cbsstudents.dk) bedre til at gøre opmærksomme på, at virksomhederne faktisk har brug for nogle ansatte med sprogkompetencer, og at samfundet har meget at vinde ved at tage ansvar for, at der fortsat findes velfungerende sproguddannelser, siger Lisbeth Verstraete Hansen. En undersøgelse foretaget af Dansk Industri med deltagelse af 32 virksomheder viser, at fire ud af ti virksomheder har oplevet kommunikationsproblemer med internationale virksomheder på grund af manglende sproglige færdigheder hos deres samarbejdspartnere. (Urban, den. maj 200) Århus Handelshøjskole risikerer nedlæggelse Århus Handelshøjskole (ASB) risikerer at blive nedlagt som en selvstændig business school. Rektors faglige udviklingsproces af ASB kan medføre en splittelse af skolen i kommunikation under Det Humanistiske Fakultet og økonomi under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det vil betyde, at Århus mister sin handelshøjskole og dermed sine akkrediteringer. - I Kommunikation & Sprog mener vi at der er brug for en stærk uddannelsesinstitution, der kan sikre en høj faglighed for de sproglige, kommunikationsfaglige og merkantile fag, siger KS-formand Per Lindegaard Hjorth og fortsætter: - Internationaliseringen og den globale konkurrence kræver, at vi uddanner danske studerende på et højt niveau. Vores kandidater skal have de bedst mulige uddannelser. Hvis nedlæggelsen af ASB gør det sværere at nå det mål, så er det en dårlig beslutning. ASB Studenterforum har oprettet Facebookgruppen Mod nedlæggelsen af ASB!, som foreløbig har rundet de medlemmer, heriblandt mange CBS-studerende. (8. maj 200 kommunikationogsprog.dk) Gulerødderne vinder velfærdskonkurrence Fire studerende fra KU og en fra CBS vandt med hold-navnet The Carrots konkurrencen Copenhagen Welfare Challenge, hvor Københavns Kommune gik sammen med Københavns Universitet og CBS om udfordringen; Mindre kriminalitet mere tryghed. Gulerødderne vandt blandt andet på ideen om at koble studerende og udsatte unge sammen for at skabe nye muligheder for mennesker, der ikke har viden og ressourcer til at forfølge deres drømme. - Det er afgørende, at studerende med deres faglighed og visioner er engagerede i at løse nutidige såvel som fremtidige velfærdsudfordringer. Copenhagen Welfare Challenge er et vigtigt bidrag til Københavns Kommunes arbejde med at gøre byen til et tryggere sted at bo, lød det fra administrerende direktør i København Kommune, Claus Juhl, under prisoverrækkelsen på kroner, den 0. maj på Københavns Rådhus. (katapult.ku.dk, den. maj, 200) ISBN udgave sider hæftet Pris kr. 550,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider hæftet Pris: kr. 450,00 (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Styringsparadigmer i den offentlige sektor af Leon Lerborg Jurist- og Økonomforbundets Forlag Den offentlige styring er i opbrud, og Leon Lerborg er styringsopbruddets kartograf. Hans bog finder nye veje uden at promovere én enkelt ny styringsteknologi. Tværtimod diskuterer bogen seks styringsparadigmer: Det bureaukratiske, det professionelle, New Public Management i en markedsvariant og i en kontraktvariant, det humanistiske styringsparadigme og det relationelle styringsparadigme. Bogen argumenterer for, at alle disse styringsparadigmer har styrker, men at de ligeledes kan skabe problemer, hvis de dyrkes overdrevet eller ensidigt. Reformerne i den offentlige sektor skab seks plusser! af John Storm Pedersen Den offentlige sektor er præget af reformtrængsel i disse år. Det overordnede politiske mål for reformerne er at skabe 6 plusser i den offentlige sektor ved at øge: innovationsniveauet, den økonomiske effektivitet, mængden, kvaliteten og fleksibiliteten i velfærdsydelserne samt den demokratiske kontrol med velfærdsydelsernes levering. Reformerne forandrer kravene til de offentlige ledere, der har ansvaret for, at de 6 plusser bliver til virkelighed. Reformerne er en stor udfordring, og bogen analyserer og diskuterer, hvordan de offentlige ledere skal håndtere den. Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax Handelshøjskolens Forlag Forskningsophold i Japan. april marts 202 I henhold til samarbejdsaftale med Japan Society for the Promotion of Science (JSPS) kan der gives tilskud i form af rejse- og opholdsudgifter til danske forskere, der ønsker at gennemføre et forskningsophold i Japan inden for følgende områder: naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. JSPS accepterer kun ét besøg pr. forsker for hver 3-årsperiode. Formålet med aftalen er at stimulere til forskermobilitet de to lande imellem, bl.a. med henblik på at styrke uddannelsen af forskerstuderende. Det er således en forudsætning for at opnå støtte, at danske ansøgere indgår aktivt i et eller flere japanske forskeruddannelsesmiljøer og gennem de planlagte aktiviteter bidrager til at udbygge kvaliteten af forskeruddannelsen. Aftalen omfatter følgende støttemuligheder: Korte ophold, som kan søges af forskere for en periode af 4-30 dage. Længerevarende ophold, som kan søges af forskere for en periode af 3, 6 eller 2 måneder. Danskere, der ønsker at søge støtte, skal selv sørge for kontakt til en japansk værtsinstitution. Ansøgningsfrist: Næste ansøgningsfrist er den 5. oktober 200 for ophold, der finder sted i tidsrummet. april 20 til 3. marts 202. Ansøgningsskema findes på Danske Universiteters hjemmeside: men kan også rekvireres ved henvendelse til sekretariatet, Danske Universiteter. Ansøgning på engelsk bilagt CV, publikationsliste, invitation fra værtsinstitutionen/erne samt eventuelle relevante referencer indsendes i tre eksemplarer til: Danske Universiteter, Fiolstræde 44,. th., 7 København V Yderligere oplysninger: Helen Rasmussen på tlf eller cbs observer Næste deadline 2. august Debatindlæg max. A4-side Sendes til

6 6 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det grønnes så frodigt på CBS I fremtiden skal det ikke bare være farven på eksamensbordet der skal være grøn. CBS skal være grøn, lyder ambitionen, hvor bæredygtighed er nøgleordnet i en ny ambitiøs plan CBS Green Campus Initiative bæredygtighed Af Anders Dalhoff Foto: Jørn Albertus CBS skal i 2020 have reduceret universitetets CO2 udslip med 40 procent og være CO2 neutral i Sådan lyder det fra rektor Johan Roos grønne udspil for CBS. En meget ambitiøs, men bestemt ikke urealistisk målsætning, mener CBS University Marshall Gert Bechlund, som er ansvarlig for CBS Green Campus Initiative. Initiativet består af otte indsatsområder såsom energi, affaldsminimering, indkøb, genbrug og transport. En bedre styring og overvågning af energiforbruget er et af tiltagene i det grønne initiativ. Når man skal måle CO2 udslippet på CBS, skal man definere et såkaldt scope, altså en form for afgrænsning, man vil måle inden for. Der findes tre niveauer inden for en sådan afgrænsning. På det første niveau er der tale om el og varme inden for campus. Det andet niveau er defineret som al aktivitet inden for campus. Mens det sidste niveau også omfatter de studerendes og CBS personales transport til og fra campus, samt CO2 udslip fra fly ved forretningsrejser i CBS henseende. - Vi har endnu ikke på CBS et klart defineret scope, men vi regner stærkt med, at det bliver scope 2, vi kommer til at anvende, da denne afgrænsning er meget målbar uden at blive for snæver. De første tiltag Alligevel er tiltagene for at mindske udledningen af CO2 på CBS allerede påbegyndt, nemlig ved et affaldstyringssystem i form af skraldesortering. Ved at få ansatte og studerende til selv at sortere deres affald i forskelligt farvede skraldespande, placeret på Campus, vil mindst 50 procent af affaldet kunne genbruges og derved spare atmosfæren for cirka 70 ton CO2 årligt. De påbegyndte initiativer kommer blandt andet som følge af, at CBS i august 2008 har underskrevet FN s principper for uddannelse i ansvarlig ledelse (PRME - Principles for Responsible Management Education). I samarbejde med 270 business schools verden over, har man på CBS besluttet at sætte et ambitiøst og konkret mål for, hvordan man gør vores handelshøjskole til en grøn uddannelsesinstitution her er der blandt andet tale om CO2 reduceringen i Harvard har været en stor inspirationskilde med hensyn til CBS Green Campus initiativet. Selvfølgelig fungerer alting i lidt større skala derovre (USA), men der er bestemt brugbare elementer fra deres ideer omkring bæredygtighed, som vi kan bruge her på CBS, siger Gert Bechlund til CBS OBSERVER. For at imødekomme og dele nye ideer, visioner og forslag til udvikling af en grøn campus på CBS har man samlet en videndeling/ affinity gruppe, bestående af cirka 20 miljø entusiaster personer der brænder meget for Green Campus ideen. Tanken bag gruppen er, at man får delt og diskuteret forslag og ideer til nye grønne CO2 reducerende initiativer på campus. De studerende må med En af Green Campus Initiativets ildsjæle, Sara Julie Møhlenberg, påpeger dog, at den helt centrale faktor i at få et bæredygtig campus på CBS er at få de studerende inddraget i processen. Et initiativ, der var beregnet på at få de studerende til at involvere sig, var en Green Campus Workshop Event foran Nexus. Her fik TAP, VIP og studerende mulighed for at bidrage med ideer og visioner til et grønnere CBS. Workshoppen blev dog ikke mødt med den store entusiasme fra de studerendes side, idet næsten ingen mødte op. - Markedsføringen af dagen var simpelthen ikke god nok. Derfor nåede tilbuddet om, at man kunne deltage i eventen ikke tids nok ud til de studerende, mener Gert Bechlund og pointerer, hvor vigtigt det er at få de studerende gjort opmærksomme på bæredygtighed og hele Green Campus initiativet allerede fra starten af deres uddannelse. - Det vil forhåbentligt styrke integreringen af CBS ambition om at være en bæredygtig business school i forhold til CO2 udledning hos de nye studerende. Derved vil de gennem hele deres tid på CBS være klar over, hvordan man som studerende selv har mulighed for at give en hånd med til at reducere CO2 udslippet, påpeger Gert Bechlund. Skal råbes ud og ind Bæredygtighed er et centralt tema på den globale agenda derfor skal det også være det på CBS. Som international uddannelsesinstitution sammenligner CBS sig nødvendigvis med andre universiteter såvel rundt omkring i verden som i Danmark. Og netop at CBS står sig godt i sammenligningen udadtil er noget, som Gert Bechlund betragter som vigtigt. - Vi skal markedsføre vores ændringer og på den måde brande de resultater, der giver positiv omtale udadtil, siger han til CBS OBSERVER. Men det Vores studerende skal i højere grad blive bevidste omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe processen på vej. Gert Bechlund University Marshall rækker ikke at brande sine ændringer udad til, CBS skal også brande dem internt. Skal Green Campus Initiative processen for alvor skride fremad, skal de studerende involveres i langt højere grad, og det skal blandt andet sikres ved promovering af nye grønne tiltag indadtil. - Vores studerende skal i højere grad blive bevidste omkring, hvad DE kan gøre for at hjælpe processen på vej, understreger Gert Bechlund. Mens hele CBS (forhåbentligt) går i gang med at affaldssortere, drager University Marshal Gert Bechlund til Harvard i juni for at afdække og hente best practise hjem til CBS. Harvard er nemling foregangsuniversitet inden for bæredygtighed, og Harvard s Director of Sustainability skulle gæste CBS til efteråret forhåbentligt i uge 43, der vil blive Green Week. Det er også værd at gøre opmærksom på, at CBS gennem halvandet år har drevet på efter en energispareplan, der har givet fine resultater, hvad besparelser for el, varme og vand angår.

7 cbs observer 5 juni Ny sekretariatsleder i Students Mia Eskelund er trådt til på den resultatorienterede måde og med stor ledelseserfaring i bagagen nyt overblik Tekst og foto: Jørn Albertus Hun startede den. april. Og allerede nu, to måneder efter, er hun godt i gang med at få styr på det administrative hos CBS Students, hvor der har været lidt rod i sagerne efter fusionen mellem MS og DSR for et par år siden. Som omtalt på cbs-observer.dk i december 2009, var det nyeste regnskab, bestyrelsen kunne fremlægge ved seneste generalforsamling i december 2009, et for Og det kunne ikke godkendes, fordi det kun var et udkast. Så med kassebeholdning, regnskaber, fordringer og tilgodehavender er der nok at tage fat på for den nye sekretariatsleder, Mia Eskelund. Hertil kommer en del projekter, der godt kan tåle at blive landet på en ordentlig måde, samt Konsolideringen af CBS Students efter fusionen af MS og DSR mangler at få bundet en pæn sløjfe eller tre. Og de er ved at blive bundet af studenterorganisationens nye sekratariatsleder, Mia Eskelund. forretningsgange og administrative rutiner, der trænger til et serviceeftersyn. - Der har ikke været tilendebragt nogen konsolidering, hverken formelt eller praktisk efter CBS Students blev dannet. Nu skal der bindes en sløjfe, så vi kan kigge fremad, fortæller Mia Eskelund. Initiativer til eksport Når sløjfen er bundet, kan Mia Eskelund komme i gang med at arbejde mere med ideer og visioner: - Jeg kan se nogle udviklingsperspektiver i foreningen. Vi skal først og fremmest gøre os mere attraktive for de studerende på CBS for eksempel ved at udvikle aktiviteter som intro for kandidat- og HD-studerende og en projektbørs for kortere projekter til gavn for erhvervsliv og studerende. Jeg kunne også forestille mig, at vi udvider spillerummet for vores aktiviteter til andre universiteter her har vi for eksempel billigprintløsningen, der kan eksporteres, når den er klar, påpeger hun. På en måde kan man sige, at Mia Eskelund er vendt tilbage til CBS. Hun gik på HA på Handelshøjskolen i 980, men gjorde ikke studiet færdig, fordi der var bud efter hende ude i det pulserende. Og det har der været siden. Et imponerende CV Hun er en kvinde med et imponerende cv, der blandt andet viser, at hun har været administrerende direktør i Danish Educational Travel / ASSE og bestredet forskellige vicedirektør stillinger hos SEB-kort og Diners. Hun har sit eget firma, Eskelund and Partners, der rådgiver og laver kurser om personlig branding samt leder- og forretningsudvikling. Endelig er hun medlem af en VL-gruppe og har et kæmpe netværk i erhvervslivet noget der kan komme Students til gavn. Når man møder Mia Eskelund på kontoret på Solbjerg Plads virker hun på samme tid utrolig kompetent og imødekommende. Sådan en lidt checket dame, der har tid og lyst til at lytte, og som kalder et gravedredskab for det, det er med glimt i øjet og humor. Flere studenterpolitikere hos Students fortæller om en resultatorienteret, struktureret, analyserende og bestemt dame, som får tingene gjort. Selv siger hun: - Det har været enormt positivt at komme hertil. Alle er meget imødekommende, både hos Students og på CBS. Students har fået en sekretariatschef, der får tingene gjort som aftalt. Det er de glade for. Overvejer du at stå i spidsen for en international konference? Så ring og få gratis hjælp hele vejen Jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det må være et stort projekt at afholde en international konference. Men det er også min erfaring, at den personlige og faglige belønning, som regel mere end opvejer indsatsen. Hos Wonderful Copenhagen er vi et team på personer, som står klar til at hjælpe dig fra indledende rådgivning og planlægning, over booking af mødefaciliteter og hoteller til markedsføring af konferencen. Og det allerbedste er: Alle vores services er gratis! Ring til os på telefon , send en mail til Eller læs mere på meetincopenhagen.dk Anne Dissing Projektleder Wonderful Copenhagen

8 8 avis for copenhagen business school handelshøjskolen Det humboldtske universitets aktie i frit fald Hvordan har den fri og åbne universitetsdebat det i Danmark anno 200? Er den blevet til et fabeldyr, der reelt aldrig har eksisteret? En dinosaurus der uddøde sammen med det kollegiale demokrati i 2003? En truet art der lever i det skjulte og kun kommer ud om natten? Eller en fri og åben debat der fortsat trives i bedste velgående? diskursanalyse Af Bjørn Hyldkrog Tegning: Niels Poulsen Den fri og åbne universitetsdebat er vigtig. Den er eller var i hvert fald faktisk så vigtig, at den har en central plads i CBS OBSERVERs vedtægter. Det har den haft siden Kræmmerhusets første rammeordning fra sidst i 70 erne. Her står der under mission: Avisen skal orientere bredt og aktuelt om CBS liv, udvikling og problemstillinger internt og i forhold til omverdenen samt være forum for og sætte dagsordener for højskolens åbne debat., og under visionen, at avisen skal/vil fremme CBS åbne, interne debat. Eklatant paradigmeskift I 978 var det i vid udstrækning det humboldtske universitetssyn om altid at søge og udbrede sandheden uanset hvad, der gjorde sig gældende i den danske universitetssektor. Finansieringen var faste basisbevillinger til drift, forskning og uddannelse. Styrelsesformen var det kollegiale demokrati, og universitetsforskerne valgte deres egen ledelse rektor, dekaner og institutledere internt. Det øverste styrelsesorgan, konsistorium, bestod indledningsvist udelukkende af interne, og blev så senere suppleret af et mindretal af eksternt udpegede repræsentanter. Den individuelle forskers autonomitet var langt mere solidt funderet, i hvert fald hvad selve forskningen angik, end nu. For tingene har forandret sig. I den danske universitetssektor anno 200 drives universiteterne i langt højere grad som produktionsvirksomheder i hård konkurrence om studerende og eksterne forskningsmidler. Der er tale om vidensproduktion, men det er selve den målelige produktion i form af beståede eksaminer og anerkendt publicering der i stigende grad styrer universiteternes finansiering. En lang række sektorforskningsinstitutioner er sammen med deres forpligtelser, blevet lagt ind under universiteterne. Og andelen af konkurrenceudsatte forskningsmidler midler, især politisk definerede, er vokset markant. Den uskrevne aftale mellem politikerne og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt. Den gik ud på, at Jeg udtaler mig da stadig præcist, som det passer mig ingen lytter efter alligevel! Den uskrevne aftale mellem politikerne og universiteterne fra umiddelbart efter Anden Verdenskrig, formuleret af præsident Roosevelts videnskabelige rådgiver Vannevar Bush, er brudt. Den gik ud på, at politikerne leverer midlerne, men ellers ikke blander sig i forskernes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er relevante for samfundet. politikerne leverer midlerne, men ellers ikke blander sig i, forskernes arbejde, så længe det udmønter sig i forskning og uddannelser, der er relevant for samfundet. Den politiske indblanding i universitetssektoren, såvel den ministerielle som den lovgivende og direkte bevillingsgivende, er i dag særdeles styrende for universiteternes virke og levevilkår. Selv om tendensen hen imod denne situation var mange år undervejs, så var det endegyldige År Nul vedtagelsen af universitetsloven i Styring og ledelse Universiteterne ledes her i år 200 af ansatte ledere rektor, dekaner og institutledere med fuld ledelsesret. Universitetsledelserne står til ansvar over for eksternt dominerede bestyrelser. De står igen til ansvar over for ministeriet, hvis styring gennem ministerielle regulativer, udviklingskontrakter, pålagte opgaver og nye kontrolinstanser ligeledes er vokset markant. Forskernes indflydelse er på det formelle plan reduceret til to repræsentanter i den eksternt dominerede universitetsbestyrelse, et rent rådgivende mandat gennem Akademisk Råd og medarbejderrepræsentation gennem tillidsmandssystemet. Universitetsledelserne kan (og skal og må nødvendigvis) bedrive forskningsledelse og har endda mandat til at underkende de fagligt sammensatte ansættelsesudvalg. Ovenstående udvikling har haft en indvirkning på universiteternes og den individuelle universitetsforskers forskningsfrihed, som universitetssektoren fra Rektorkollegiet over universitetsforskernes faglige organisationer til individuelle forskere har både påpeget og protesteret imod uden effekt. Den har også haft en indvirkning på den fri og åbne universitetsdebat. Presset universitetspresse Universiteternes ledelser har i dag til opgave at drive langt mere markedsorienterede institutioner, end det tidligere var tilfældet. Den indbyrdes konkurrence om studerende og ekstern financiering har medført, at markedsføring, corporate branding og imagepleje er kommet i fokus, blandt andet på bekostning af den frie universitetspresse. I 2004 fik Århus Universitets avis, Information & Debat, inddraget sin redaktionelle uafhængihed og blev lagt under kommunikationschefen i forbindelse med avisens relancering som Campus. Da Campus igen skulle relanceres som den mere internt orienterede avis, UNIvers, ved årsskiftet skete det i skæret af, at universitetets vicedirektør for kommunikation som ansvarshavende havde afvist et kritisk debatindlæg i det sidste nummer af Campus med henvisning til, at det var skrevet af en ekstern (en tidligere kommunikationskonsulent for ÅU s rektorat). Også i 2004 blev Danmarks ældste universitetsavis, Sletten på DTU, lukket, efter redaktøren havde bragt et ledelseskritisk debatindlæg. Nu har man DTU Avisen under kommunikationsafdelingen, hvis formål er at synliggøre DTU som et europæisk eliteuniversitet. I 2007 skete noget lignende i Roskilde, hvor RUCnyt (nu RUglobal) der skønt det hørte under kommunikationsafdelingen agerede forholdsvist redaktionelt frit hvor den daværende rektor fik fjernet kritiske debatindlæg. På alle tre universiteter har det medført etableringen af en modpresse de studerendes Krydsfelt på DTU og de studerendes og medarbejdernes HippoCampus på RUC eller en styrkelse af den eksisterende, som for de studerendes Delfinen på Århus Universitet. På Københavns Universitet og CBS har man fastholdt universitetetsavisernes redaktionelle uafhængighed, men ikke som noget man satser på. KU s Universitetsavisen fik fra 2009 til 200 reduceret sin bevilling fra fem til fire millioner kroner til avisens og webavisens drift og måtte blandt andet reducere antallet af udgivelser fra 5 om året til ni. Samtidig mistede CBS OBSERVER den ledelsespuljebevilling, der finansierede webavisen cbsobserver.dk, der som følge lukkede i februar 200. På begge redaktioner oplever man et stigende pres fra ledelsesside om at værne om universitetets offentlige image i avisernes indhold og vinkling og en manglende debatvillighed. Debat bag lukkede døre Samme pres lægges på universitetsforskerne eller sådan opleves det i hvert fald af mange af dem. Det konstaterer både DM (Dansk Magisterforening) og DJØF, CBSforskernes primære faglige organisationer, og de konstaterer dette på baggrund af undersøgelser og tilbagemeldinger fra deres medlemmer. Resultatet er en øget grad af forsigtighed med at stå frem, en voksende tendens til at udtale sig taktisk/strategisk til citat og ganske anderledes uden for referat og endda selvcensur. Angiveligt. Helt entydigt er billedet ikke, men det var det billede, der mødte CBS OBSERVER under jagten på den fri og åbne universitetsdebat anno 200. Det var måske noget, der burde debatteres.

9 cbs observer 5 juni tema: den fri debat Af Bjørn Hyldkrog Foto: Rie Neuchs Den fri og åbne universitetsdebat trives ikke særligt godt. I hvert fald ikke ifølge Ingrid Stage, formand for DM (Dansk Magisterforening). DM gennemførte i foråret en trivselsundersøgelse blandt deres medlemmer, og da blev der også spurgt til ytringsfrihed. - Inden for kommunerne og staten stod det ikke så slemt til. Men på universitetsområdet var der en eklatant og markant større utilfredshed og opfattelse af, at det ikke var velset enddog let risikabelt at ytre sig frit. Så det er ikke blot en fornemmelse, at de krav, der i dag stilles om loyalitet fra ledelsens side, forstummer de kritiske røster, men et faktum, fortæller Ingrid Stage og fortsætter: - Når det er sådan, at mange universitetsforskere får den formaning, at de skal være varsomme med at gå for åbent ud med kritik, så er det et pres. Og vi får konkrete meldinger fra medlemmerne om, at dekaner og lignende kommer med den slags formaninger. Ifølge Ingrid Stage findes den fri og åbne universitetsdebat i år 200 kun i hjørnerne: - Den gør sig gældende på forskellige internetfora både åbne og lukkede. Men der er stor forskel på, hvad der bliver diskuteret i de åbne og de lukkede. I de alternative, lukkede fora bliver der diskuteret forskningsfrihed, ytringsfrihed og arbejdsvilkår på livet løs, og det er her, der bliver stillet krav om, at DM skal kæmpe netop denne kamp kampen for at bevare universitetet som samfundets kritiske og selvkritiske røst, siger Ingrid Stage. Unødvendig selvcensur? Magister formanden konstaterer en ændring i vilkårene. Hun oplever, at der før den gældende universitetslov blev indført i 2003 var mange emner, det var nemmere for universitetsforskerne at føre sig frem med end tidligere. Som hun oplever det, skyldes skreddet den universitetspolitiske udvikling hen imod at være (for) konkurrenceudsatte erhvervsvirksomheder frem for universiteter i den humboldtske forstand: - Der er i universitetsledelserne kommet et stort fokus på at skaffe forskningsmidler hjem fra uden for universitetsområdet og tiltrække studerende i skarp konkurrence med de andre universiteter. Dermed risikerer man, at dårlig medieomtale om interne forhold trækker tæppet væk under universitetets livsbetingelser. Ingen kan påstå, at det er noget, som ytringsfriheden og forskningsfriheden ikke underlægges for den enkelte indebærer det i dag større risiko både for dem selv og deres institution at ytre sig åbent og kritisk, især om de indre forhold, påpeger Ingrid Stage. DM-formanden anerkender, at der ikke er tale om noget fuldstændigt entydigt billede. Der er stor forskel på, hvordan universitetsloven bliver udmøntet i praksis fra institution til institution, og det er langt fra alle universitetsforskerne under DM, der oplever, at der er et problem. Ikke desto mindre siger hun: - Man kan så nemt påpege, at der DM-formand Ingrid Stage advarer om, at bevillingsstrukturen underminerer den kritiske og selvkritiske debat på universiteterne, idet dårlig medieomtale kan gå ud over pengestrømmen. Stor forskel på åbne og lukkede debatfora I DM (Dansk Magisterforening) oplever man, at den fri og åbne universitetsdebat og forskningsfriheden er under pres, og at universitetsforskerne selv føler sig for pressede til at tage kampen op bare er tale om unødvendig ængstelse og unødvendig selvcensur, men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes topledelser. Der er et i hvert fald indirekte pres ovenfra om ikke at skide i egen rede. Forhold som disse fører til selvcensur, kollegial censur og institutionel censur: - Man kan så spørge til, hvorfor flere forskere ikke står frem, ikke gør oprør eller ikke forlader fagene? Men vores universitetsforskere kan faktisk godt lide deres job og de vil gerne være sikre på at beholde det og deres muligheder for at realisere sig selv igennem det. Vi har i DM længe efterlyst en debat om denne problemstilling, men forskerne føler sig for pressede til at tage den op. Og vores medlemmer spørger løbende, om DM kan beskytte dem, hvis de udsættes for sanktioner eller chikanerier, når de står frem, tilføjer Ingrid Stage. En usund konstruktion Set fra magisterformandens stol er den fri forskning og den frie og åbne universitetsdebat selve livsnerven i universiteternes virke. Men hun oplever, at sektorforskningens indpas på universiteterne, kravet om øget myndighedsbetjening og den store vækst i den konkurrenceudsatte og strategiske forskning defineret fra politisk side gør det svært for disse at realisere sig. - Det er hele konstruktionen, der er blevet usund. Universiteterne får ikke længere deres bevilling til intern fordeling efter egne faglige kriterier. Nu sidder der i langt højere grad politikere som bevilligende myndigheder og det medfører en risiko for konsekvenser, hvis man anfægter de politikere, der sidder og styrer bevillingerne: Det ville ikke være klogt, hvis institutionen Man kan så nemt påpege, at der bare er tale om unødvendig ængstelse og unødvendig selvcensur, men den kommer ikke uden grund. Fra mange af vores medlemmer får vi en klar oplevelse af, at man er meget på vagt i universiteternes topledelser. Der er et i hvert fald indirekte pres ovenfra om ikke at skide i egen rede. Forhold som disse fører til selvcensur, kollegial censur og institutionel censur. Ingrid Stage formand for Dansk Magisterforening vil have penge, er argumentet, siger Ingrid Stage og påpeger: - Det er dræbende. Hvis universiteternes forskning primært styres af, hvad man skaffe midler til fra sag til sag, vil der kun blive forsket i det, der er på mode i erhvervslivet og på regeringens aktuelle politiske dagsorden. Og i mellemtiden lever universitetsforskerne under et både kommercielt og politiske pres. Systemkritik afvises Det er heller ikke velset at påpege, at det forholder sig sådan. Magisterformanden erindrer evalueringen af universitetsloven i december 2009, hvor lovens 7 stk. 2., den såkaldte instruktionsbeføjelse, fra universitetsforskernes side blev kritiseret for at fremstå som en mulighed for at gribe ind i forskningsfriheden og den frie akademiske debat. Selv om også ekspertpanelet bag evalueringen gav udtryk for, at paragraffen burde fjernes eller omformuleres, mente daværende videnskabsminister Helge Sander (V) ikke, at der var noget problem og krævede lig på bordet. - Der er da ingen, der har lyst til at stå frem og profilere sig selv som liget på bordet. Men vi har eksempler. En forsker udtalte sig for eksempel i pressen på en måde, som en prominent politiker ikke brød sig om. Der blev stillet krav til universitetsrektoren om, at vedkommende skulle sættes på plads. Det gjorde rektoren dog ikke, men rektoren ville heller ikke gøre noget for at beskytte forskeren., fortæller Ingrid Stage og fortsætter: - Der er ikke megen opbakning at hente. Da tre fremtrædende kritiske forskere påpegede problemstillingerne, slap Helge Sander godt fra at mistænkeliggøre dem og kalde dem the usual suspects i stedet for at forholde sig til kritikken. De kritiske forskere nogle af de få, der ifølge Ingrid Stage stadig holder fanen højt, er lektor Sune Auken fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet (KU), præsident for Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og professor ved Biologisk Institut på KU, Tom Fenchel, samt professor i engelsk ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og formand for Videnskabernes Selskabs forskningspolitiske udvalg, Peter Harder.

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen

Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen Forretningsorden for Akademisk Råd ved Copenhagen Business School Handelshøjskolen I henhold til 10, stk., 4) i Vedtægt for Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS) fastsættes nedenstående standardforretningsorden

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune JOB- OG PERSONPROFIL Planlæggere Nordfyns Kommune Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1. INDLEDNING... 3 2. KORT OM NORDFYNS KOMMUNE... 3 3. STILLINGERNE... 4 4. PROFIL... 5 5. ANSÆTTELSESVILKÅR...

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskoles overordnede strategi 2011-2013/2015 Roskilde Handelsskole definerede i 2008 en strategi for perioden 2008 2010. Strategien kan sammenfattes i 2 ord værdifuld vækst. Siden 2008 har

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival

Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival BAGGRUND UDLEJNING Tekst: Peter Hyldahl, phy@monitor.dk Nordic Rentals - fra årsmøde til rockfestival Skal man lave en konference, holde festival eller andet, som kræver AV, lyd, lys og scener i den absolutte

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole

Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Til medlemmerne af Bestyrelsen i Dansk Juridisk Forskerskole MØDEREFERAT GODKENDT 24. JANUAR 2007 Forum: Bestyrelsesmøde i Dansk Juridisk Forskerskole Møde

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv Informationsmøde 3. November Den faglige udviklingsproces - Set fra en institutleders perspektiv Dias 2 Dagsorden Hvor er vi? Analysearbejdet Institutstruktur, overordnet struktur Det nye institut Nye

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

HSU. Vedr.: HSU konference den 11. oktober Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU S A G S N O T A T NOVEMBER 2010 Vedr.: HSU konference den 11. oktober 2010 Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose HR OG ORGANISATION ARBEJDSMILJØ

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon.) Navn på universitet i udlandet: University of Southampton Land: United Kingdom Periode: Fra: September 2011 Til: Januar

Læs mere

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Studenterrådet ved Aarhus Universitet S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet

Læs mere

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer.

Der bliver ansat en prodekan for forskning og omverdensrelationer. Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelet M Ø D E R E F E R A T 19. JUNI 2014 Forum Aftagerpanelet STUDIEADMINISTRATIONEN Møde afholdt: 19. juni kl. 16:30

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Jobbeskrivelse. Kreativ & rummelig Partnerskabschef

Jobbeskrivelse. Kreativ & rummelig Partnerskabschef Jobbeskrivelse Kreativ & rummelig Partnerskabschef 1. Indledning Muskelsvindfonden søger en Partnerskabschef, som kan hjælpe virksomheder med at styrke deres værdi ved at styrke vores arrangementer. Vi

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. UDKAST LSU Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet referat af møde 3 Mandag den 1. juli 2013 kl. 9.30, mødelokale Edison 110

AARHUS UNIVERSITET. UDKAST LSU Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet referat af møde 3 Mandag den 1. juli 2013 kl. 9.30, mødelokale Edison 110 UDKAST LSU Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet referat af møde 3 Mandag den 1. juli 2013 kl. 9.30, mødelokale Edison 110 Deltagere: Conni Simonsen Jens B. Bennedsen Jørgen Bundgaard Nielsen Erland U.

Læs mere

Inspiration hentes fra udlandet

Inspiration hentes fra udlandet 2014 tidsskrift om personaleledelse I 6 udgivet af Dansk HR Inspiration hentes fra udlandet HR til gavn for hele universitetet Lisbeth Møller, Vicedirektør for HR & Organisation på Københavns Universitet

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d 18.1.16 Til stede: Bent Engelbrecht (BE), Lars Bluhme (BL), Jette Navntofte (JN), Erik Hygum (EH), Karsten Geertsen (KG), Hans Kjeldsen (HK), Mathias Egholm (ME),

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for institutleder ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Baggrund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University

Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Rapport om udlandsophold foråret 2014 San Diego State University Mwansa Tilsted Mumba Tlf. nr. 60 29 20 11 Mwansa91@hotmail.com Motivation Da jeg startede på Ingeniørhøjskolen Aarhus gik jeg direkte fra

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014

REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014 REFERAT FRA LS-MØDE D. 16. MARTS 2014 Deltagere: Amalie, Simon, Mathias, Vibeke, Morten, Ilija, Henriette og Cecilie Afbud: Mieke og Christian Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt Pkt.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose

Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid Skovsmose K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T HSU AMKU S A G S N O T A T 16. NOVEMBER 2011 Vedr.: Arbejdspladsvurdering (APV) 2012 Nedsættelse af APV-koordinationsudvalg Sagsbehandler: Karen Boesen og Ingrid

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere