Indhold Indledning Metode Analyse Fortolkning Litteraturliste Bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold Indledning Metode Analyse Fortolkning Litteraturliste Bilag"

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Metode... 3 Læsevejledning... 3 Teoriafsnit... 3 Graphic novel... 3 Et multimodalt udtryk... 4 Tekst og billede... 4 Tegneseriens fortælleteknik... 5 Narratologi og tegneserieteori... 5 Genettes fokaliseringsteori... 6 Analyse... 8 Stil... 8 Asterios Polyp... 8 Virkeligheden opfattet som en forlængelse af selvet... 8 Farver, stil og fortælleteknik I skæbnens vold Udsigelse Den eksplicitte fortæller Homodiegese Fortælleren skrives ud af fortællingen Fortolkning Litteraturliste Pensum Uden for pensum Webkilder Bilag

2 Indledning Asterios Polyp af amerikanske David Mazzucchelli udkom i 2009 og var længe ventet i tegneseriemiljøet. Værket er en såkaldt graphic novel og udmærker sig ved en ambitiøs udforskning af tegneseriemediets muligheder herunder farver, stil, udsigelse og tematiske motiver. Fortællingen er rammesat som en hellenistisk skæbnefortælling, hvor Asterios tvunget af omstændigheder må drage ud på en rejse, hvor hele grundlaget for hans egen selvopfattelse bliver udfordret. Opgaven er tredelt med afsnit om metode, analyse og fortolkning. I metodeafsnittet redegør jeg for en række centrale forhold angående tegneseriemediets unikke udtryk. Dernæst sætter jeg tegneserien i forbindelse med narratologisk analyseteori med henblik på fortællerens brug af narrative virkemidler og fortælleteknikker. Her gør jeg brug af Wayne Booths begreb om den implicitte forfatter, som kan relateres til, den af Philippe Marion beskrevne term, graphiator. Ydermere benytter jeg Gérard Genettes teori om narrative situationer, herunder fokaliseringsteorien. Narratologien er en nyttig tilgang til at behandle tegneseriens multimodale udtryk, hvor billeder og ord tilsammen konstituerer et selvstændigt sprogsystem. Netop en narratologisk tilgang er særlig egnet til tegneserieanalyse fordi, begrebsapparatet er anvendeligt på både det som vises og det som fortælles. Min analyse er opdelt i en behandling af henholdsvis værkets stil og udsigelse. I analysen af værkets stil tager jeg udgangspunkt i hvad jeg kalder et virkelighedstema. Mere præcist handler det om værkets motiv; at virkeligheden opfattes som en forlængelse af selvet. Dette motiv undersøger jeg med udgangspunkt i fokaliseringsteorien og en analyse af fortællerens brug af farver og stil. Dette leder jeg over i en analyse af værkets udsigelse, hvor fortællerforhold undersøges. I fortolkningsafsnittet samler jeg analysens hovedpunkter og viser, hvordan stil og udsigelse i Asterios Polyp er bærende for værkets hovedmotiv: udviklingen i Asterios selvopfattelse og verdenssyn. 2

3 Metode Læsevejledning Opgavens primærlitteratur, Asterios Polyp, er skrevet uden sidetal. Dette faktum problematiserer henvisninger til værket, hvorfor jeg har foretaget visse foranstaltninger. I forbindelse med mere åbenlyse eller mindre betydningsfulde henvisninger til værket har jeg parafraseret handlingen og i fodnote forklaret, hvor i fortællingen sekvensen eller panelet har fundet sted. I håb om at etablere et narrativt flow har jeg, når det var muligt, indsat scannede billeder af den omtalte sekvens. Når jeg har behandlet omfattende sekvenser på én til flere sider har jeg vedhæftet en scannet kopi som bilag. Jeg håber herved at lette læsningen af opgaven. Teoriafsnit Graphic novel Graphic novel er en forholdsvis ny genre indenfor tegneserier. En præcis definition kan være vanskelig da, der generelt er divergerende opfattelser om hvilke karakteristika som konstituerer genren. Nogle definitioner hæfter sig ved værkets længde og sammenhængende plot, mens andre hæfter sig ved stil, udtryk og tematiske indhold. Betegnelsen graphic novel har gjort sit indtog i løbet af de sidste 40 50år, hvor titler som Art Spiegelmans Maus(1986), Frank Millers Batman: The Dark Knight Returns (1986), og Alan Moores og Dave Gibbons Watchmen (1987) har bidraget til at tegneseriemediet er trådt ud af skyggen som underlødig børnelitteratur og ind i den mere seriøse litteraturs rækker. Ydermere har computerteknikkens udvikling bidraget til at mange klassikere nu bliver pustet til live på det store lærred og Hollywoods opmærksomhed skinner tilbage på genren som indenfor kort tid er steget kraftigt i popularitet. Denne opgave tilslutter sig en genrebeskrivelse som ligger vægt på; et gennemarbejdet plot med en mere kompleks tematik og en eksperimentering med tegneseriemediets konventioner og muligheder og et avanceret og betydningsmættet samspil mellem ord, billede og handling. 3

4 Et multimodalt udtryk Tegneserien er et multimodalt medie og trækker på konventioner fra bl.a. litteratur, film billedkunst og massemedier. Da tegneserien også er et forholdsvis nyt medie er det teoretiske bagland derfor hovedsageligt funderet i andre mediers begrebsapparater, hvor især narratologien, semiotikken og psykoanalysen har været flittigt benyttet. Dog har forgangsmænd som Will Eisner og Scott McCloud givet deres bidrag til en endnu ung tradition indenfor den specifikke tegneserieforskning. Eisner definerer tegneseriegenren som sekventiel kunst, en definition som McCloud problematiserer da film netop også kan kaldes sekventiel kunst. Forskellen er naturligvis at billederne i film erstatter hinanden løbende, mens tegneseriens billeder eksisterer side om side. Tegneseriens unikke udtryk kendetegnes altså ved separate billeders sekventielle komposition, der eksisterer side om side, hvor tekst og billeder er organiseret i et rumligt layout. Den narrative fremdrift skabes i den meningssammenhæng, der opstår mellem panelerne og som McCloud kalder for tegneseriens grammatik 1. Indholdsmæssigt sammenhængende narrative forløb kaldes sekvenser. Tekst og billede Tegneseriens komplementære forhold mellem ord og billeder skal ikke forstås som to forskellige sprog, men som et sprogsystem i sig selv. Tekst i tegneserier kan antage mange forskellige former og funktioner og er nært knyttet til billederne og vice versa. I tegneserieteorien læner man sig i den forbindelse op ad semiotikken. Her skelnes mellem tegn som ikoner og symboler. I semiotikken skelner man mellem ikoner, som er tegn, der forstås som reference til deres objekt, fordi de ligner objektet ( ) og symboler, som er tegn, der forstås som reference til objektet på grund af en konvention. (Rose og Christiansen 2006: 199). Tekst i tegneserier er altså forankret ikke blot i gennem deres narrative indhold, men også i gennem det visuelle udtryk og forholdet mellem tekst og billede er relationelt og gensidigt meningsdannende. Tegneseriebilledet indgår som en del af et narrativt forløb og indeholder derfor på samme tid et enkeltstående udtryk, men også en forventning om kommende billeder. Læseren overskuer panelernes semantiske relation samtidig med at denne afkoder det enkelte panel. Panelerne er afgrænset af rammer som strukturer og definerer synsvinklen til det fortalte. 1 Her refererer jeg til begrebet closure. Closure er et begreb, der anvendes i forbindelse med visuel kognition, og som betegner den måde, hvorpå vores bevidsthed sammenføjer ufuldstændigt visuelt materiale. Rose og Christiansen 2006: 211 4

5 Tegneseriens fortælleteknik Tegneseriens unikke kompositoriske udtryk gør det til hybrid af to grundlæggende fortælleformer; fortalte historier (diegesis) og viste fortællinger (mimesis) 2. I litterære fortællinger har vi en fortæller som er ansvarlig for historien og organiserer og strukturerer det fortalte. I fremviste fortællinger har vi sjældent en eksplicit fortæller, men her er ligeledes en bagvedliggende instans som organiserer og strukturer fortællingens udtryk. Tegneserieforskeren Philippe Marion arbejder med to fortælleaspekter; fortæller og graphiator. Fortælleren giver os informationer om fiktionsrummet via billedsikft, mens graphiator har skabt denne verden via stregen. På den måde fungerer graphiator som en slags pendant til den implicitte forfatter, som et grafisk spor af skaberen. (Rose og Christiansen 2006: 219). Fortælleren organiserer altså fortællingen, men graphiatoren står som ansvarlig for værkets særlige stilistiske udtryk; stregen. Disse to fortælleaspekter skal dog ikke forstås som adskilte, men som en enkelt instans, der kan relateres til en implicit fortæller. Herudover kan der forekomme eksplicitte fortællere som, men disse er underlagt den implicitte fortæller. En sådan distinktion af fortælleren har rod i narratologien, hvorfra jeg finder det relevant at hente resten af opgavens teoretiske ballast. Narratologi og tegneserieteori Narratologien beskæftiger sig med fortællinger i alle former, men det er dog i litteraturteorien denne tilgang blev født. Tzvetan Todorov døbte narratologien 3 og stod på skuldrende af strukturalismen og den russiske formalisme. Men narratologiens rødder går helt tilbage til Aristoteles som i Poetikken benytter en retorisk tilgang i en beskrivelse af tragediens opbygning og virkemidler. I 1960 erne reintroducerer Wayne C. Booth den retoriske tilgang til fortællinger i The rhetorics of fiction 1961 og indfører begrebet om den implicitte forfatter. Denne udvidelse af fortællerbegrebet har til formal at skabe større klarhed om de forskellige lag der er på spil i fortællingen. Booth indfører begrebet implicit forfatter som en instans der eksisterer mellem fortælleren og forfatteren. Fortælleren er den eksplicitte instans som overleverer historien, men bagved er den implicitte forfatter som organiserer og strukturerer fortællingen, som igen står i relation til den virkelige forfatter. Der kan i alle tre dimensioner af fortælleraspektet være forskellige værdisæt på spil som udtrykkes i relationen mellem disse instanser. Opdelingen kan være nyttig til at opklare upålidelighed i fortællinger. En upålidelig fortæller afsløres når der er inkongruens mellem den eksplicitte fortæller og den implicitte forfatters sprog, bevidsthedsindhold eller etiske værdisystem. Det kan 2 Rose og Christiansen 2006: Selve ordet narratologie blev dannet af Tzvetan Todorov (Todorov, 1969). Iversen og Nielsen 2008: 7 5

6 f.eks. være en barnefortæller, som pludselig taler med et voksent sprog og dermed afslører en anden styrende instans end barnet selv. Genettes fokaliseringsteori Hvem fortæller og hvordan er et centralt spørgsmål i narratologien som der i tidens løb er kommet mange forskellige bud på. Fortælleren vælger at fortælle noget og dette noget begrænser hvilke elementer af fortællingen læseren præsenteres for. Dette kaldes også populært for fortællingens synsvinkel, men andre termer som fortælleperspektiv og fortællefokus referer til samme funktion. Ordene vinkel, perspektiv og fokus indikerer alle at der er en instans hvor i gennem fortællingen er filtreret og præsenteret. Synsvinkel kan være et misvisende udtryk for det handler ikke om hvad fortælleren ser, men om hvad fortælleren i et givet fokus kan sige at han ved og hvad han delagtiggør læseren i 4. Det er altså ikke et udtryk for hvad fortælleren ser, men et udtryk for hvordan fortalte personers bevidsthed fremstilles. Gerard Genette introducerer sin fokaliseringsteori i det store værk Discours de récit 1972 i et forsøg på at opklare en begrebssammenblanding af det han kalder modus og stemme. En sammenblanding af spørgsmålet, hvem er den karakter, hvis synsvinkel orienterer fortællingen? og hvem er fortælleren? 5. For at undgå de visuelle associationer knyttet til termerne syn, felt og synsvinkel foreslår Genette selv en mere abstrakt term; fokalisering. Genette opdeler fokalisering i tre typer. nulfokalisering Nulfokalisering er ikke en selvstændig fokaliseringstype, men henviser til at fortælleren ved mere end karaktererne. I tegneserier er fortælleren nulfokaliseret når han f.eks. kan udtrykke personers ubevidste følelser eller foregribe fremtiden. Ydre fokalisering Denne fokaliseringstype henviser til en fortælling som er organiseret udenfor de fortalte personers bevidsthed. Fortælleren har ikke adgang til personernes kognition eller følelser men begrænset til en observerende og berettende rolle. Denne fokaliseringstype er nok den mest almindelige i den klassiske 4 Reitan, Rolf 2001: 3 5 Genette, Gerard IN: Iversen og Nielsen 2008: 76 6

7 tegneserie. Her er relationen til filmmediets kameraposition nærliggende. Talebobler og filmreplikker har i den forbindelse meget tilfælles. Indre fokalisering Fortælleren ved hverken mere eller mindre en den person som er fokaliseringsinstans. Her er det værd at nævne at en upålidelig fortæller kan afsløres når fortællingen er indre fokaliseret, men fortælleren pludselig afslører viden eller sprog som denne ikke burde have adgang til. I tegneserier er tænkeboblen et eksempel på indre fokalisering. I ovenstående fremgår det hvordan de forskellige fokaliseringstyper forholder sig til tegneseriens medie. Her må det bemærkes, at tegneseriens multimodale udtryk gør, at fortællingen kan have flere forskellige fokaliseringstyper i spil på samme tid. Et eksempel kunne være når billedet er ydre fokaliseret, mens teksten er indre fokaliseret i form af tænkebobler. Genettes fokaliseringsteori blev heftig omdebatteret og i 1983 reviderer Genette sin teori efter kritik af bl.a. Dorrit Cohn. Kritikken går på den manglende inklusion af hele den narrative situation eller mere præcist fortællerens placering i relation til det fortalte. Her låner Genette fra Franz Stanzels teori og kan udvide sin fokaliseringsteori til med to punkter; nemlig den heterodiegetiske fortæller og den homodiegetiske. Denne distinktion henviser til om fortælleren er placeret uden for fortællingen (heterodiegetisk) eller optræder som karakter i fortællingen (homodiegetisk). Denne udvidelse munder ud i et skema til analyse af narrative situationer som jeg inkluderer herunder. 7

8 Analyse Stil Asterios Polyp Hovedpersonen Asterios var oprindelig enægget tvilling, men noget gik galt og kun han overlevede, mens hans bror, som skulle have heddet Ignazio, døde. Dette faktum bærer Asterios med en skyld, der sår tvivl i ham om, hvorvidt han overhovedet lever sit eget liv. Denne følelse af fremmedhed udtrykkes billedligt som isolation og en dobbelt identitet 6, og det er denne splittelse, som ligger til grund for Asterios dikotomiske væren i verden. Hans forhold til virkeligheden er udpræget dualistisk og nærmest infantilt optaget af kontraster. I arkitekturens symmetriske univers har han fundet sin metier og et credo som lyder, at funktion dikterer form. Når form fuldstændig defineres af funktion udelades alt overflødigt, og enkelhed og gennemsigtighed dominerer i designet. Netop dette træk karakteriserer den stil, hvormed Asterios er tegnet. Cylindre, kuber, halvcirkler og andre geometriske former er de visuelle byggesten, hvormed hans karakter er komponeret. Formernes enkle og markante linjer eksponeres af en æterisk gennemsigtighed, og intet overflødigt er efterladt i designet. Funktion dikterer form, og de to hænger uløseligt sammen. Således er de talebobler som tilskrives Asterios ligeledes vinkelrette kasser, og typografien er sat med enkle versaler. Tvedelingen i Asterios personlighed er fremhævet ved så godt som altid at lade hans ansigt fremstille i profil og dermed eksponere, at han anskuer alting i dikotomier. Tvedelingen understreges intertekstuelt med henvisninger til bl.a. Dumas The Man in the Iron Mask, Twains The Prince and the Pauper og myten om Romulus og Remus, som alle tematiserer identitetsombytning 7. Virkeligheden opfattet som en forlængelse af selvet Asterios Polyp er et velkomponeret værk, og et gennemgående tema på både det grafiske og handlingsmæssige plan er spørgsmålet om hvordan virkeligheden opfattes. Dette tema vil jeg behandle i det følgende og for simplifikationens skyld omtaler jeg det som et virkelighedstema. Her har jeg valgt en sekvens, hvor værkets fortæller introducerer temaet. Se bilag 1 6 Jeg henviser til den sekvens, hvor Asterios fortæller Hana om sin barndom, mens de befinder sig i sengen. 7 Jeg henviser her til panelet, hvor Asterios befinder sig på sit børneværelse og læser på gulvet. 8

9 Hvert kapitel i værket åbnes med en kapitelmarkør i form at et enkelt panel, som slår kapitlets farver, stil og tema an. Kapitlet, hvor ovenstående sekvens er fra, åbnes med et panel, hvor seksten æbler er tegnet med forskellig streg, farve og form. Markøren viser hvordan den virkelighed vi opfatter, er et spørgsmål om, hvordan man anskuer den. På næste side introducerer fortælleren perspektivtemaet med det åbne spørgsmål: What if reality (as percieved) were simply an extension of the self. Denne helside illustrerer, hvordan tekst og billede arbejder i relation til hinanden. Først stilles et åbent spørgsmål, som uddybes og bekræftes af den grafiske fremstilling. Det er tydeligt, at figurerne skal illustrere personer, men trods dette fællestræk er de alle tegnet med vidt forskellige udtryk. Fortællerkommentarerne tematiserer eksplicit en sammenhæng mellem selv, virkelighed og erkendelse heraf, mens billedsiden viser, hvordan denne sammenhæng rent faktisk kommer til udtryk. Nogle mennesker oplever et relativt gnidningsfrit forhold til verden mens andre oplever det som mere problematisk. Dette vises grafisk med kontrasten mellem de tre ansigter, der er skitseret forholdsvis vellignende og panelet lige under. Det er tydeligt, at disse personer har et mere anstrengt forhold til virkeligheden, som er illustreret med en stil, der leder tankerne hen på Picasso. Værkets grafiske side etableres altså som en form for indre syn med bevidsthed om, hvordan individuelle personligheder og deres unikke komposition interagerer med hinanden, hvor den tekstuelle side er mere distanceret. Den naturlige kobling imellem tekst og billede er taleboblen. Det er et vigtigt stilistisk træk, at alle talebobler har en unik form og skrifttype direkte knyttet til karaktererne og fungerer som en ikonisk forlængelse af deres individuelle stil. Dette er endnu et eksempel på, hvordan værkets grafiske side i høj grad uddyber og underbygger den eksplicitte tekstuelle mening. Eksemplet nederst på højre side viser, hvordan to personer forsøger at kommunikere på trods af disse forskellige prædispositioner, og hvordan kommunikationen vanskeliggøres pga. deres unikke konstruktion. Igennem værket er taleboblens form og skrifttype konsistent anvendt som en forlængelse af karakterernes unikke konstruktion, mens det grafiske virkelighedstema, hvor karakterernes almindelige form opløses og de fremstilles eksplicit som deres egen personlighedskonstruktion, kun er benyttet i situationer, hvor det har betydning på det lokale punkt i fortællingen. Dette bringer os videre til sidste billede i sekvensen, hvor AP i stor størrelse underviser studerende. Her kommenterer fortælleren: yet despite such predispositions, maybe one person s construction of the world could influence someone else s. Fortælleren kommenterer yderligere, at denne mulighed indebærer, at disse personlighedskonstruktioner ikke er uforanderlige. Uden at dreje fokus væk fra virkelighedstemaet er det en vigtig pointe, at fortælleren synes at have to skrifttyper, som der gøres brug af i dette tableau; den store kursive skrifttype som tilskrives fortællerinstansen Ignazio, men også den 9

10 skrifttype som tilskrives AP selv. Denne fortællerforvirring vil jeg kommentere på senere. Det insinueres i dette panel, hvordan APs konstruktion kan påvirke hans tilhørere illustreret ved, at de optager den samme stilistiske form, som han. Det er også en pointe, at ikke alle tilhørere bliver berørt på samme måde, da denne berøringsflade ikke er et givet udfald, men rettere sagt en mulighed som eksisterer i den menneskelige interaktion. Jeg vil lede min analyse videre i et forsøg på at vise, hvordan dette perspektivtema kommer til udtryk i relationen mellem AP og Hana, samt hvilken rolle farver og stil spiller. Farver, stil og fortælleteknik Som sagt er det et grundlæggende stilistisk træk for værket, at alle karakterer er tegnet med forskellig stil og udtryk, herunder farver. Det vil sige at de individuelle karakterer fremstå som eksistenser i deres eget unikke miljø og konstruktion. Hver karakter har så at sige sin egen streg. De primære farver cyan, magenta og gul fungerer som et gennemgående tema og er nært forbundet med virkelighedstematikken. På fortællingens nutidsplan er farverne holdt mest i gul og lilla, mens farverne cyan og magenta bruges mest i fortællingens retrospektive passager. Cyan og magenta kan tilskrives henholdsvis Asterios og Hana og markerer en stærk kontrast, der understreger, hvordan karaktererne eksisterer i og tillægger omverdenen betydning ud fra deres egen personlige komposition. Således er omgivelserne omkring Asterios ofte holdt i kølige blå farver, mens omgivelser omkring Hana farves i nuancer af magenta. Fortælleren bruger visuelt de monokrome farver til at vise følelsesmæssige bevidsthedslag hos karaktererne og opererer i et spektrum af ydre fokalisering og en nulfokaliseret fortæller. Når fortællingen er ydre fokaliseret har vi ikke direkte visuel adgang til personernes bevidsthed. Her er farver og stil holdt i mere realistiske former, men i passager, hvor personerne bliver følelsesmæssigt ophidset eller berørt, skiftes der til et indre syn, hvor fortælleren er nulfokaliseret og har fuld adgang personernes bevidsthed. Her træder personernes individuelle karaktertræk frem og viser eksplicit, hvordan de er isoleret i deres eget miljø, men også hvordan disse miljøer påvirkes af den igangværende relation. Dette ekstra lag af visuel information er kun tilgængelig for læseren, da karaktererne selv må antages at være ubevidste om hvordan deres følelser bliver påvirket af situationen. Fortælleren alene kan overskue den kompleksitet som er på spil i den menneskelige relation. Her har jeg valgt et enkelt panel og det efterfølgende opslag, hvor vi netop ser dette skift i synsvinkel. Se bilag 2 I skiftet mellem panelet fra foregående side og til første panel på helsiden ser vi, hvordan ramme og fokus skifter. Fra en ydre fokalisering, hvor farver og stil er afdæmpet, skiftes der til en rød cirkulær ramme med fokus på Hana. Den røde ramme indikerer en skærpet opmærksomhed, og læseren genkender 10

11 allerede 8 farvekoden rød som det betydningsmæssige lag, der beskæftiger sig med følelser og bevidsthed hos Hana og fortællingen begynder at skifter til at være nulfokaliseret. I næste panel ser vi den visuelle overgang mellem de to fokaliseringstyper, da der i karakterernes ansigter fremtoner træk forbundet med deres individuelle kompositoriske mønstre. Hanas ansigt blusser op med en rød, skraveret farve, mens Asterios blå konturer træder frem. I det efterfølgende panel ser vi ligeledes, hvordan Hanas komposition smitter af på miljøet omkring hende, der også antager den røde skraverede stil. Det trækker op til skænderi, følelserne intensiveres, og Hana og Asterios isoleres i deres personlige komposition. I det fjerde panel er fokaliseringsskiftet fuldendt, og fortællingen er nu nulfokaliseret. Det fremgår eksplicit, at Asterios er under anklage for at være uopmærksom og idiosynkratisk, og i de næste tre paneler tager han så til genmæle. Her ser vi, hvordan de røde krydser over panelet indikerer Hanas negative modtagelse af hans forsvarspunkter, men også hvordan fraværet af et rødt kryds i tredje panel viser en opblødning af den modstand, som vi så i de to foregående. Denne tolkning foretages let af læseren, da denne allerede er velbekendt med fortællerens brug af skiftende visuel fokalisering. Samtidig er koblingen meningsfuld, fordi skiftet i fortællefokus er foretaget i de foregående paneler og det nu er naturligt at bruge denne type visuelle effekter. Den nulfokaliserede fortælling giver som beskrevet læseren adgang til et ekstra lag af information, som relateres til bevidsthed, følelser og menneskelige relationer. De to visuelle fremstillingsformer er dog aldrig helt adskilt, men overlapper konstant og væver sig ind i hinanden. Dette ekstra lag af visuel information gør værket betydeligt mere komplekst, men skaber samtidig en stærk sammenhængskraft, hvor betydninger hele tiden skabes, overføres og transformeres igennem hele værket. I ovenstående eksempel tjente denne fokaliseringstype til at vise, hvordan karaktererne trækker sig ind i sig selv og skaber afstand, når den menneskelige relation er under pres. I andre tilfælde tjener den at illustrere, hvordan selvsamme relation lykkes. Her mødes Asterios og Hana til et kollegialt arrangement. 8 Her kan man også bruge termen closure. 11

12 Her benyttes den nulfokaliserede fortælling til at vise, hvordan karaktererne åbner sig overfor hinanden, og en samhørighed opnås. Karakterernes individuelle træk optages gensidigt, og den intime situation er afgrænset til disse to personer, hvor resten af lokalet er fyldt med mennesker som stadig er afgrænset i deres egen verden. Det er vigtigt at pointere, at den nulfokaliserede fortælletype, som den kommer til udtryk i ovenstående, mest benyttes på fortællingens retrospektive handlingsplan og giver en effekt af memoreret kognition. Det sammenblandede spektrum af nulfokalisering og ydre fokalisering giver et indtryk af genkaldte minder, hvor omgivelser, personer og relationer tillægges ekstra lag af mening og sammenhæng. Et tema som også eksplicit udtrykkes her. I ovenstående sekvens vises det netop hvordan minder er en genskabelse og ikke en genfremstilling ved at lade Hana fremstå med små variationer i billederne. Den nulfokaliserede fortæller kan derfor også siges at skabe en ny fortolkning af fortiden når han genskaber tidligere begivenheder. 12

13 I skæbnens vold I fortællingens nutidsplan er farverne holdt hovedsageligt i lilla og gul, og fortælleren gør ikke på samme måde brug af den markante nulfokalisering, hvor karakterernes bevidsthed fremstilles. Historien tager sin begyndelse med ildebranden i Asterios lejlighed. Fortællingen holdes i kolde blå og lilla nuancer op til det punkt, hvor lynet slår ned; her ændres farverne brat til gul og lilla. Asterios flygter, og flammerne opsluger lejligheden, som vi ser på denne helside, hvor der gøres brug af scenisk montage. Se bilag 3 Her ser vi, hvordan farverne lilla og gul fuldstændig dominerer opslaget. Lilla benyttes i hele værket som erstatning for sort, og det bør bemærkes, at farven lilla er en blanding af cyan og magenta. Jeg vil ikke drage nogen vidtløftige konklusioner omkring denne sammenhæng men blot pointere, at værkets farvetema er konsistent med brugen af farvernes tematiske betydning. Første panel viser et stort helbillede af, hvordan flammerne opsluger Asterios lejlighed, og de kraftige røgsøjler strækker sig over hele lokalet. Næste panel er en panoramaindstilling, hvor forgrund og baggrund skaber dynamik i billedet og indikerer, at der nærmest er tale om en panorering fra foregående panel. Røgsøjlen fra forrige billede skaber en rumlig sammenhæng mellem panelerne og guider læserens opmærksomhed som en rød tråd i sekvensen. I panelet på næste side fortsætter røgsøjlen ind ad en dør, og læserens opmærksomhed følger med. Rammernes størrelse bliver mindre og mindre, og dette skaber også en temporal intensivering af den narrative fremdrift. Næste panel markerer, at vi nu befinder os i et nyt rum, som har karakter af en form for bibliotek. Herefter følger en sekvens af fem billeder, hvor der over de første fire paneler zoomes ind på en reol, hvor flammerne fortærer hyldernes indhold for til sidst at markere den totale udslettelse med et enkelt monokromt panel af gult. Senere erfarer vi, at hyldernes indhold er optagelser fra de overvågningskameraer Asterios har fået sat op i sit hjem og på sin arbejdsplads. Denne forholdsvise bizarre foranstaltning har han foretaget som et modtræk til den følelse af dobbelt-identitet, der har præget hans liv; hans egen video doppelgänger. De gule flammer udsletter hele dette lager af optagelser og dermed også dets symbolske betydning. Som en fugl Fønix må han genopstå og gøre op med sin fortid, hvad enten han er parat til det eller ej. Hele sekvensen, hvor skyen trækker ind over byen, lynet slår ned og ildebranden udsletter de fysiske og mentale rammer om Asterios liv, har et stærkt skæbnebetonet præg. Senere i fortællingen er henvisningerne til hellenistisk kultur og græske guder utallige og peger alle i retning af, at værket opererer med en skæbneopfattelse, som den kommer til udtryk i den græske tragedie 9. Den gule farve symboliserer en transformativ skæbnedrevet kraft, der er katalysator for den udvikling, som Asterios må gennemgå. Således er den gule farve også hyppigt benyttet i drømmesekvenserne med Asterios og Ignazio. 9 Jeg vil dog ikke behandle skæbnetemaet yderligere. 13

14 Udsigelse Den eksplicitte fortæller Først vil jeg adskille værkets fortælleraspekter, og herefter vil jeg vise, hvordan værket gør brug af den eksplicitte fortæller. Philip Marions begreb om en graphiator som en instans, der svarer til narratologiens begreb om en implicit forfatter er i denne sammenhæng relevant. Graphiatoren er som bekendt nært forbundet med værkets streg, og netop i Asterios Polyp er den unikke streg trukket i baggrunden til fordel for et stilistisk blandet udtryk. Dermed ikke sagt at værket ikke har en genkendelig streg. I modsætning til klassikere som Asterix eller Tintin, hvor alle karakterer er tegnet med samme tydelig streg, er karaktererne i Asterios Polyp alle tegnet med forskellig stil. Den implicitte fortællerinstans gør i værket brug af et fortælleteknisk greb, den eksplicitte fortæller. Asterios ufødte tvillingebror, Ignazio, introduceres her som eksplicit fortæller. Se bilag 4 Det ikoniske THIS kommer bragende ind fra sidens kant og introducerer Asterios som karakter og dermed også sig selv som eksplicit fortællerinstans. Fortælleren præsenterer sig med den kryptiske kommentar: If it were possible for me to narrate this story, i d begin here, og senere erfarer læseren, at fortælleren ikke er i live. Fortælleren sår tvivl om sin egen evne til at kunne berette historien, og han skaber distance ved at etablere en dobbelttydighed omkring sig selv. Denne dobbelttydighed etableres også visuelt med en vekslen mellem to forskellige typografier, der begge tilskrives fortællerens rolle. Den ene er unik for fortælleren og er med store skrå bogstaver, mens den anden type er den samme som tilskrives Asterios selv. Asterios tvedelte personlighed synes altså at gå igen hos fortælleren, og den eksplicitte fortællerinstans er omgærdet af en mystisk utroværdighed. Er fortælleren den han giver sig ud for at være? Homodiegese Som jeg viste i min analyse af virkelighedstemaet gør fortælleren brug af både ydre- og nulfokalisering, og tegneseriemediet tillader ham at arbejde inden for et bredt kontinuum; begge fokaliseringstyper er repræsenteret på samme tid og skaber et indtryk af genkaldte minder. Vi har altså at gøre med en nulfokaliseret fortæller, som benytter sig af en eksplicit fortælleinstans, der som udgangspunkt er heterodiegetisk. Den eksplicitte fortællers rolle udvides dog, da han træder ind i historien i drømmeagtige sekvenser, hvor han møder Asterios i forskellige surrealistiske scenarier. I drømmesekvenserne tematiseres forskellige motiver af Asterios forhold til sin ufødte tvillingebror. Første gang den eksplicitte fortæller optræder homodiegtisk er en sekvens, hvor Asterios træder ind i en græsk tempelruin og finder Ignazio liggende i en hospitalsseng med tilhørende iltapparat. Han er tilsyneladende terminalt syg med 14

15 lungeproblemer, men beder på trods af dette Asterios om en cigaret. Den homodiegetiske fortæller relateres her direkte til fortællingen handlingsmæssige plan og vi erfarer senere at fortælleren spiller den anden hovedrolle i Asterios identitetsdrama. Jeg leder derfor analysen over i en undersøgelse af hvilken rolle Ignazio spiller i dette drama. Det er mit argument, at cigaretrygningen relateres til den persona eller livsstil, som Asterios har udlevet op til punktet for hans personlighedskrise. Her ser vi hvordan Asterios overdrager sin lighter til en fremmed på hans busrejse mod Apogee. Asterios giver her sin lighter bort og skiller sig dermed også af med dens symbolske værdi. Dette viser fortælleren os med to paneler holdt i cyan. Farverne indikerer et kognitivt fokaliseringsskift, som relateres til Asterios, hvor lighterens betydning genkaldes. De to paneler tjener til at illustrere kontrasten mellem ungdom og alderdom, hvor faderens polerede og elegante facade med tiden forandres til en søbende olding. Dette markerer et opgør i Asterios selvopfattelse, hvor ting, som han tidligere anså for vigtige, nu har mistet deres betydning. Den distingverede cigaretrygning og den glatte, intellektuelle facade tilhører en persona, som er ved at krakelere. De drømmeagtige sekvenser tematiserer forskellige aspekter af Asterios personlighed, som gennemgår en forandringsproces bl.a. skam, hovmod og fornægtelse. Den eksplicitte fortæller Ignazio optræder i tiltagende grad som homodiegetisk fortæller, og i drømmesekvenserne udspilles en form for identitetsdramatisering, hvor Asterios og Ignazio spiller forskellige roller. I en anden sekvens optræder Ignazio som en jetsettende, selvfed karrieretype og karikerer dermed Asterios egen selvopfattelse. Asterios selv sidder måbende og ser til, mens Ignazio uden en snert af selvironi skamroser sig selv og tilmed har hovmod nok til at kreditere hans succes til Asterios. Dramaet som her udspilles viser, hvordan Asterios har opnået en selvindsigt og nu kan se det ynkværdige i den opfattelse, 15

16 som han havde af sig selv og sin karriere. På næste side ser vi, hvordan denne forandring har fundet sted, da han uden intellektuel distance og kritisk stillingtagen hjælper Stiffly med at bygge et simpelt legehus til sønnen Jackson. Ironisk nok er det det første hus Asterios nogensinde har bygget. Efter opførelsen af legehuset følger en sekvens, hvor Asterios sidder på verandaen. Se bilag 5. Hele siden udgør et enkelt panel, hvori seks mindre paneler overlapper. Den umarkerede og flydende ramme om Asterios indikerer, at de seks omsluttende paneler alle relaterer sig til samme situation, og de skal opfattes som værende nogenlunde temporalt simultane. De første to paneler viser et nærbillede af en fugl, som derefter letter fra sin gren og flyver bort. Fuglene har tidligere i fortællingen været brugt på et tidspunkt, hvor Asterios træder ind i toget i undergrunden. De kan tolkes som bærere af en frigørende forandring og signalerer, at denne proces er opnået. Herunder er to paneler med nærbilleder af Asterios ansigt, hvor en flue sidder på hans kind. Zoomeffekten mellem panelerne markerer en øget intenst fokus og en skærpet opmærksomhed. Denne opmærksomhed uddybes i de to nederste paneler, hvor græssets susen og toilettets skyl er i fokus. Hele sidens komposition tjener til at vise, hvordan Asterios selvoptagethed er trådt i baggrunde, en øget opmærksomhed rettet mod omverdenen, og i særdeleshed naturen har slået rod. De gule farver gennemsyrer hele motivet og indikerer en kulmination på den forandringsproces, som Asterios gennemgår. Prisen for indsigt er høj, og Asterios må betale med sit ene øje, da han bliver slået ned på en bar af selvsamme mand, som han gav sin lighter bort til. Dette er fortællerens måde at vise, hvordan fortiden ikke er noget, som man bare kan skille sig af med uden konsekvenser. Inden Asterios vågner på hospitalet udspiller en sidste drømmesekvens sig, som jeg vil behandle afsluttende i det følgende afsnit. Fortælleren skrives ud af fortællingen Den eksplicitte fortæller er nært knyttet til den forandringsproces, som Asterios gennemlever, og jeg vil med den sidste drømmesekvens vise, hvordan Asterios opnår den indsigt, som tillader ham at komme videre i livet. Se bilag 6. Drømmesekvensen starter, hvor Asterios frejdigt kører ud af landevejen, bilen bryder sammen, og han må holde ind hos værkstedet i Apogee. Her er parallellen til Asterios livssituation åbenlys. Bilen repræsenterer Asterios nu utilstrækkelige selvopfattelse, der er brudt sammen, og ligesom bilen må han også undergå en omfattende reparation. På værkstedet møder han Ignazio, som meget belejligt står og reparerer på en anden bil, og de indleder en samtale. Her bemærkes det, hvordan to forskellige typografier og talebobler er på spil. Asterios taler med sine sædvanlige vinkelrette bogstaver og talebobler, mens 16

17 Ignazios talebobler er bølgede som skyer og med store skrå bogstaver; her en slående lighed med de former, der stilistisk knyttes til Ursula og dermed også hendes holistiske og naturbundne syn på virkeligheden. Naturen er yderligere repræsenteret med de blomster, som Ignazio planter i bilen og efterfølgende vander. Sideløbende genfortæller han Asterios liv, som var det hans eget og afslører alle de fornægtede sandheder, som Asterios ikke vil indse. Alt imens transformeres taleboblens form og typografi således, at ved sekvensen afslutning er rollerne byttet om. Denne effekt viser, hvordan Asterios assimilerer en ny selvopfattelse, men også hvordan denne forandring fremkalder en kraftig indre modstand. Asterios samler metalnøglen op og løfter den truende i vejret, mens han råber - STOP IT, men den sidste modstand er overvundet, og transformationen har fundet sted. Den eksplicitte fortællers rolle er udspillet, og herefter er denne ikke længere i historien, hverken hetero- eller homodiegetisk. Fortolkning Jeg vil nu lede analysen over i en mere fortolkende proces, hvor jeg sammenfatter analysens fokuspunkter til en behandling af nogle af værkets motiver med henblik på Asterios udvikling. Rammen for Asterios udvikling er en hellenistisk skæbnefortælling. Jeg har dog ikke behandlet de mange intertekstuelle referencer i min analyse, da mit fokus har været på stil og udsigelse; derfor vil jeg i min fortolkning også holde mig til analysens omdrejningspunkter. Et af værkets mest åbenlyse og karakteristiske træk er brugen af de tre grundfarver cyan, magenta og gul. Farvetemaets funktion er flertydigt, men den vigtigste narrative funktion er, hvordan de indgår i virkelighedstematikken. Her bruges de bl.a. til at vise, hvordan karaktererne opfatter virkeligheden som en forlængelse af sig selv. I værkets retrospektive passager bruger fortælleren farverne til at vise, hvordan personernes bevidsthedsindhold smitter af på den måde, de perciperer relationer og omgivelser. Dette fortælletekniske træk giver læseren indsigt i, hvordan Asterios og Hanas ægteskab kuldsejles, fordi Asterios fordrejede syn på virkeligheden er så dominerende i forholdet. De monokrome farver og stilistiske udtryk viser, hvordan relationen vanskeliggøres, fordi karaktererne er afgrænset i deres eget perspektiv på virkeligheden. Asterios er fastlåst i sit eget univers af dikotomier og selvoptagethed, og Hana føler sig overset, overtrumfet og misforstået. Hun forlader ham, og Asterios må ud på en skæbnerejse for at vinde hende tilbage. Den gule farve relateres til en transformativ naturbunden kraft som indikerer den forandringsproces, som Asterios gennemgår. Asterios udvikling dramatiseres i drømmeagtige sekvenser, hvor den eksplicitte 17

18 fortæller optræder homodiegetisk i fortællingen. I disse sekvenser udspilles dele af Asterios livssituation, og den fortælletekniske funktion er at vise den forandring, som han gennemgår. Som jeg viste i min analyse, omhandler drømmesekvenserne temaer som skyld, dobbeltidentitet, hybris eller hovmod, og de repræsenterer alle aspekter af Asterios identitet. I den afsluttende sekvens assimilerer Asterios symbolsk fortælleren og dermed en selvopfattelse frigjort fra de begrænsninger, som tidligere skabte afstand og isolation. Denne indre transformationsproces vises stilistisk ved et farvetematisk skift, som indtræder da Asterios vågner på hospitalet. Før dominerede de monokrome farver, men nu introduceres en helt ny farvetematik med bløde, knækkede farver. Her ser vi Asterios på vej til Hana i sin hjemmebyggede solcellebil. Der foregår altså et stilistisk skift fra monokrome farver og markante kontraster til knækkede farver, hvor et væld af nuancer træder i kraft. Denne forandring i farvetema afspejler den forandring, som Asterios har gennemgået. Hvor Asterios før så verden i dualistiske kontraster, viser farvetemaet, hvordan et nyt virkelighedsperspektiv har overtaget. Et perspektiv som ikke er kontrastbaseret, men som hvor verden opfattes i gennem et kontinuum af nuancer. Vi ser også, hvordan farvetemaet er forandret i relationen mellem Asterios og Hana. Da Asterios igennem sneen når frem til Hanas hus, er det tidligere monokrome farvetema erstattet af jordfarver som okker, brun, karry og andre blandingsfarver. Grundfarverne, som tidligere blev brugt til at vise afstand, isolation og kontraster, blandes og symboliserer, hvordan relationen er forandret. Karakterernes personlige komposition modarbejder ikke længere relationen, og den mellemmenneskelige kontakt kan lykkes. Dette understreges yderlige af et andet stilistisk træk. Taleboblen, hvis form og typografi fungerer, som en forlængelse af karakterernes personlighed, benyttes her til at vise, hvordan den menneskelige kontakt lykkes. 18

19 Taleboblerne slynger sig om hinanden, smelter til dels sammen og er endnu et eksempel på, hvordan værkets stilistiske udtryk knytter sig nært til handlingens motiver. 19

20 Litteraturliste Pensum Fibiger, Johannes; Lütken, Gerd & Mølgaard, Niels (red.)(2005): Litteraturens tilgange Metodiske angrebsvinkler. Academia (ca. 525s) Iversen, Stefan og Nielsen Skov, Henrik (2005): Narratologi. (afsnittet introduktion) Århus Universitetsforlag (ca. 18s) Rose, Gitte & Christiansen, H.C (2006): Analyse af billedmedier en introduktion. Forlaget samfundslitteratur, kap 4 (tegneserier) (ca. 40s) Uden for pensum Booth, C. W. (1983), The Rhetoric of Fiction, University of Chicago 2 nd Edition (ca. 552s) Eisner, Will (2008): Comics and sequential art, ed. Kitchen, Dennis., New York (ca. 170s) Genette, Gérard: Modus IN: Iversen, Stefan og Nielsen Skov, Henrik (2008): Narratologi, 1. udgave 2. oplag, Århus Universitetsforlag (ca. 14s) Genette, Gérard 1983: Narrative situationer IN: Iversen, Stefan og Nielsen Skov, Henrik (2008): Narratologi, 1. udgave 2. oplag, Århus Universitetsforlag (ca. 10s) Genette, Gérard (1995): Narrative discourse An essay in method. Translated by Jane E. Lewin, sixth ed., Cornell University press, New York (ca. 270s) Mazzuchelli, David (2009): Asterios Polyp. Pantheon books, New York (ca. 350s) Mccloud, Scott (1994): Understanding comics, the invisible art, ed. Martin, Mark First HarperPerennial edition (ca. 210s) Webkilder Korneliussen, Ina (2009): Tegneseriens narrative virkemidler. (Ca. 100s) (Hentet d. 2 / 1 12) 4d90-4e34-988e cbfb2%29.html 20

21 Mccleod, Scott (2009): Some thoughts on Asterios Polyp. (ca. 2s) (Hentet d. 2 / 1 12) Reitan, Rolf (1999): Kun et snit om synsvinkler og fokalisering. (ca. 32s) (Hentet d. 2 / 1 12) Sørensen, Henry (2010): Didymusdityrambe. (ca. 3s) (Hentet d. 2 / 1 12) 21

22 Bilag 22

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen

KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Gitte Rose og H.C. Christiansen (red.) ANALYSE AF BILLEDMEDIER en introduktion KAPITEL 4 Hans-Christian Christiansen Anne Magnussen Samfundslitteratur 1 KAPITEL 1 INDLEDNING Gitte Rose og H.C. Christiansen

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion

Jacob Bøggild, Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Dekonstruktion narratologi Serien Moderne litteraturteori redigeres af Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen. I serien er udkommet: Stefan Iversen og Henrik Skov Nielsen (red.): Narratologi Jacob Bøggild, Stefan Iversen

Læs mere

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN

som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN som genre og i et fagdidaktisk perspektiv BILLEDROMANEN Program 1. Billedromanen som genre Medier og modaliteter lidt fra sidste gang I forhold til Bakhtin 2. Opgaver og øvelser omkring Engelbert H Analyse

Læs mere

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael

Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Kom/IT rapport Grafisk design Anders H og Mikael Denne rapport i grafisk design, vil tage udgangspunkt i den PowerPoint præsentation vi lavede i forbindelse med en opgave i samfundsfag. Rapporten er inddelt

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse

Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse Tegneseriefilmatiseringer en introduktion til analyse Af Hans-Christian Christiansen Fag: Dansk Niveau: Ungdomsuddannelser I artiklen gives en introduktion til en analyse af tegneseriefilmatiseringer og

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Pædagogisk vejledning

Pædagogisk vejledning Pædagogisk vejledning Sara Sejrskild Rejsenhus september 2013 Indhold Information til læreren... 3 Gå på opdagelse.... 4 Når litteraturen bliver digital... 4 Symmetri og kontrapunkt i fortællingen....

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 23. november 2006 Klage over tv-reklamen Fresh for Tuborg sendt på TV 2/Danmark Pastor Hartvig Wagner

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør

Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Manga Crossover: Visuelle skriveværksteder i Helsingør Formål og baggrund Formålet med projektet Manga Crossover var at stimulere interessen for kreative skrive og tegneprocesser hos unge samt at fremme

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Tips til figurdesign og tegneserietegning

Tips til figurdesign og tegneserietegning Tips til figurdesign og tegneserietegning Tekst og illustrationer Jakob Kramer Hero Tænk geometrisk Byg din figur op af simple geometriske former kugler, kasser, cylindre osv. Det gør den meget lettere

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning

Dagens program. 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Dagens program 08.00-09.45: Digtanalyse 09.45-10.00: Pause 10.00-11.45: Skriveproces 11.45-12.15: Spisepause 12.15-14.00: Opgaveskrivning Digtanalyse i gymnasiet Skriftlig opgave: Sidst på dagen udleveres

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter.

Grafisk Design. Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Brainstorms Brainstorms INSPIRATION Facebook: Opdatering fra en Teenager en typisk fredag aften. Kilde: Min kusines datter. Sjovt med skråtstillet, skaber dynamik i opslaget. Fed taleboble til små-annoncer.

Læs mere

Musikvideo I undervisningen

Musikvideo I undervisningen Musikvideo I undervisningen Definition af musikvideoen Man kan ikke uden videre karakterisere billedsidens stil efter den ledsagende rockmusiks stilart. Det skyldes at visuel stil er noget ganske andet

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Analyse af og undervisning i og med filmen

Analyse af og undervisning i og med filmen Analyse af og undervisning i og med filmen 1. Arbejde i teams omkring analyse af filmen CL-strukturen ekspert-puslespil 2. Genren ungdomsfilm definition i forhold til Supervoksen 3. Teamdrøftelse af undervisningsmaterialet

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2

Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Grafisk Design En rapport af Jonas, Lenni, Andreas og Sebastian 1.2 Indholdsfortegnelse: Side 3-4 Typografi Af Sebastian Andersen Sebastian A, Andreas H, Lenni M, Jonas H Grafisk design - 1 - Side 5-6

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)

Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage

Forløbsvejledning, genre: Radiomontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Forløbsvejledning, genre: Radiontage Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 7.-10.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne arbejde med

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008

Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Grafisk design Af Esra, Muska og Sasha. Klasse 1.2 HTX -3/12/2008 Vores produkt er en pjece, som vi brugte til at visualisere vores viden indenfor projektet med. Se bilag, pjece. Vi var nødt til at lave

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence

Dagens program. 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence Dagens program 1. Didaktiske overvejelser - Hvordan små børn oplever film - Fælles Mål i faget dansk - Udvikling af børns mediekompetence 2. Undervisningsforslag til film: - Drengen i kufferten - Bondegårdens

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere