Efterskrift: Om Brandts poesi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskrift: Om Brandts poesi"

Transkript

1 1 Efterskrift: Om Brandts poesi Per Aage Brandts poesi er paradoksal: den er intellektuel og stringent, men også legende og pjattet; den er matematisk-logisk, men også afvæbnende menneskelig; den er kontrolleret, skrevet af én, som kender sine virkemidler, men er også improviseret frem; den er ekstremt ambitiøs, men også foreløbig; den er, som jazzrytmer kan være, både tight og loose. Både og må også hentes frem fra ordforrådet, når poesiens ophavsmand skal beskrives. Brandt er en lærd poet og en poetisk lærd. Han er digter, oversætter og professor i semiotik, blandt meget andet. Det er vel ikke paradoksalt, men vi er ikke vant til den slags de fleste holder sig i den ene ende af bogreolen. Gennem årene har spændvidden åbnet for indvendinger mod såvel de poetiske som akademiske værker. Er førstnævnte for akademiske, og sidstnævnte for poetiske? Svaret indebærer en nødvendig kritik af forestillingerne om, hvad det poetiske og akademiske må og ikke må. Der er ingen tvivl om, at Brandts forskellige indsatser griber ind i hinanden. Hvis man vil have enten eller, må man gå til andre kilder. Brandt er simpelthen både og. Poesien er uren og krystalklar, definitiv og under udvikling, snakkende og fåmælt, menneskelig og umenneskelig. Selv om Brandt har været på banen siden 1969, og f.eks. modtog Emil Aarestrup Medaillen i 1993 for hele sit poetiske værk, mangler digteren i mange gængse opslagsværker. Årsagen er nok, at Brandt ikke er nem at placere i almindelige litterære kasser, hans digtning går på tværs af den modernistiske kanon. Det er karakteristisk, at Brandt ikke er faldet til ro. Vi har ikke at gøre med en digter, der eksperimenterede som ung, men i sine modne år bliver religiøs, sentimental eller på anden måde går i barndom og i stå. At Brandt ikke er for fastholdere, kan også ses på mængden af forlag, som digtsamlingerne er udgivet på (Borgens forlag har dog været med hele vejen), og på samlingernes vidt forskellige omfang og udtryk. I det følgende vil jeg give et signalement af Brandts poesi og derefter skitsere dens historie, med begrebet poetisk stemme som en rød tråd. Fraværspoesi Både og betyder ikke, at denne poesi er alting for alle. Brandts poesi har mange træk, som er i modstrid med den mest udbredte forventning til poesi. Det centrale i denne forventning, fordom, eller genrenorm (alt efter behag), kan resumeres i formlen jeg og du, her og nu. Disse ord, som kaldes shifters eller deiksis af semiotikere, er karakteriseret ved, at de indholdsmæssigt er tomme skaller, ikke andet end pile, der peger. Ligesom en pils betydning fastlægges i kraft af, hvor den er placeret, fastlægges de nævnte ords betydning af, hvem der siger dem, til hvem de bliver sagt, hvor de bliver sagt og hvornår. Hvor disse ord er grundlæg-

2 2 gende, og ikke ironisk anvendt, er der tale om en nærværspoesi. Ifølge en sådan formel taler digtets jeg til et du, som ofte er fjernt og savnet, og som læseren agerer stedfortræder for. Digtets sted er her, dets tid er nu, og læserens her og nu overtages så at sige. I denne poesi handler det om nærhed og intimitet, det handler om at høre en stemme, gerne digterens personlige stemme, for digtets jeg læses som digterens eget eller er i hvert fald så stabilt og gennemgående, at vi kan forholde os til det på en konkret og enkel måde. Nærhed, fylde, trøst, intimitet, forståelse, genkendelse, at blive rørt, at blive bevæget er noget af det, vi forventer at få ud af en nærværspoesi. Brandts digtning kan kaldes meget, men næppe nærværspoesi. Lad os derfor, inspireret af en titel som Fraværsmusik (1986), forsøge os med fraværspoesi. Med modsat fortegn lyder formlen: ikke jeg, ikke du, ikke her og ikke nu. Lyder det forskruet? Det er egentligt et udmærket udgangspunkt for en beskrivelse af det særegne ved Brandts poesi. Set fra dens perspektiv er det nærværspoesien, som er forskruet. Der er jo ikke nogen digter på bogsiden, jeg er et ord blandt andre ord. Ordet jeg spiller en særlig rolle i vores liv, og en særlig rolle i sproget, men på bogsiden er de to roller ikke holdt sammen af en krop. I Brandts poesi kan jeg være Brandt eller hvem som helst, eller både og, og hverken eller: ændrer du betoningen af en sætning/den mindste smule, taler en anden i/sætningen, og sætter du hastigheden/op eller ned, taler en anden, og tager/du sætningen med pincet som et in-/sekt eller et præparat, eller gentager/du noget i den i den, taler du ironisk,... 1 Det gælder principielt al digtning, al skrift, at det sproglige altid kan løsrives fra sin ophavsmand, men i denne poesi er det ikke et forhold, som kittes over. Det er derimod fundamentalt, både som forudsætning og tema. Når det ikke er et stabilt jeg, som taler, tales der heller ikke til et stabilt du. I hvert fald ikke til det traditionelle poetiske du, som forventer at blive tiltalt følelsesmæssigt og inderligt, på nærhedens intime (skønt simulerede) præmisser. Det er, som Marianne Rosen bemærker i hyldestbogen Piano, en distancens poesi, den er, med et af Brandts egne yndlingsudtryk, cool 2. At være cool er at have distance. Det er noget, tænkningen kan, den kan abstrahere: det er ikke her, og det er ikke nu, den foregår. Nøgleordet for megen digtning er ellers konkret konkrete sansninger, konkrete erfaringer, og selvfølgelig findes de også i Brandts poesi, men hvis det var et enten eller, ville abstraktionen sejre. Abstraktion er at se bort fra noget, men det er også at få øje på noget andet, såsom underliggende principper, store mønstre, eller helt konkrete, men fjerne sandheder. Et eksempel kunne være den astronomiske og efter alt at dømme sande fortælling om menneskehedens endeligt: solen slukkes, den slukkes/om lidt, der vil ikke være smertestillende/midler i mørket, man vil være helt i magters vold, 3 Til sidst falder solen sammen som/en hvid dværg, og jorden efterlades som/en iskold og udslukt planet. 4 Det er ikke nu, men den vil slukkes. Hvem siger det? På hvis vegne taler vi, når vi siger sådan noget? Til

3 3 hvem? Det er ikke jeg, der ved det, ikke du, som det angår, det vides bare, ligesom det regner : det regner er sandt hvis det regner :/herlev 5. Titlen på Brandts seneste (større) digtsamling, Om noget og hvad deraf følger (2001), kan udmærket betegne hele hans poesi fra midten af firserne. Det handler om noget, altså om hvad som helst, hvilket markerer det tårnhøje abstraktionsniveau med afvæbnende humor. Det handler om, hvad der følger af dette ukvalificerede noget, hvad der føjer endnu et led til abstraktionsstigen, der nu når langt ud i verdensrummet. Forbi Sirius i hvert fald. Vi kan læse, at der er tre synsvinkler i verden, nemlig et menneskes en fortællers og/ sirius 6. Det er abstrakt i sig selv, men først når vi spørger, hvilken synsvinkel den der erklærer dette har, viser det egentlige abstraktionsniveau sig. Spørgsmålet er, på hvis vegne sproget taler, og forstået bredt løber det gennem hele Brandts produktion. (...) jeg har ingen egne vegne/at tale på, mine ord tilhører ordbogen og/(ingen anden underlig fisk) 7. Poesi Brandt (f. 1944) debuterede i 1969 med to små digthæfter, der begge bar titlen Poesi. De senere digtsamlinger har hver deres titel, men ordet har hængt ved som en genrebetegnelse. Allerede her markeres en egenart, der er tale om poesi, ikke om digte en betoning af, at der er tale om den samme substans, en fortsat bevægelse, en poetisk strøm, som i nedskrivningen stykkes ud i poetiske bidder. Brugen af ordet kan også, særlig i de tidlige år, læses ironisk, der er jo ikke ligefrem tale om poesibogs-poesi 8. Der er mange temaer og ansatser i de første samlinger, her vælger jeg at forfølge et enkelt spor, nemlig det, man kunne kalde spørgsmålet om den poetiske stemme. Ikke så få digte handler om en søgen efter en autentisk poetisk stemme, hvad enten denne søgen kritiseres eller ej: med stort besvær havde man endelig/lært mig at tale//alligevel savner man det personlige/engagement selv hvor der ikke ligefrem er tale om/pastiche og kan ikke finde en smule af den lidenskab/eller sjæl eller hvad man vil som det jo til syvende/og sidst kommer an på 9. Stemme-problemet kan læses som udtryk for digterens personlige søgen efter en poetisk metode og form, men er samtidig også udtryk for en diskussion i tiden. I 70 erne blev ord som tekst og skrift via komplicerede krydsninger mellem samfundskritiske politiske filosofier og blandt andet Derridas filosofi ladet med ideologisk og filosofisk betydning. Skriftfilosofien kritiserede groft sagt en naiv sprogopfattelse, der forsøger at tilsløre, at skrift er revet løs fra talen: skriften er ikke blæst fuld af mening af en bagved talende og menende forfatters åndedræt, den er ikke autentisk og oprindelig, ej heller er den nødvendigvis sekundær i forhold til talen. Skriften er materiel, den findes, den har konkrete egenskaber, og den er udtryk for arbejde.

4 4 Pamplona (1971) indledes med mottoet Det er umuligt at slå søm i med ordet hammer/men De vil her komme til at spejle Dem i ordet spejl/ja engang vil De få lejlighed til at læse ordet skrift. I en læsning fra 1973 udlægges ordene således: I denne fase [revoltens] indgår den reale praksis (hammeren i hånden) og den formale praksis (skriften som opereren) i et dialektisk samspil, der splitter det metafysiske sprogspejl og dets forudsætninger i det eksisterende samfund. 10 Pyha! En mere langtidsholdbar læsning af mottoet vil tage udgangspunkt i de tre semiotiske tegntyper, der indgår i det, nemlig indeks, ikon og symbol 11. Skriften blev både forstået som en undertrykker og som et sted for forandring. Midlerne var bevidstgørelse, skriften måtte afsløres, ændres, omskabes. Hvad er det f.eks., som holder sammen på skriftens enhed, hvilken tvang er det, som gør, at tekster med vold og magt skal ensrettes, indtil de ikke længere stritter i alle retninger og gør modstand, hvad er forbindelsen i det hele taget mellem vold og magt og skrift? Det er den slags spørgsmål, som driver Brandts poesi i disse år: jeg skriver til jer fra den anden side/af papiret, den der altid vil vende nedad, som det er noteret i Wie die Zeit vergeht (1973). Teksternes ideologi-kritiske baggrund resulterer ikke altid i overlevelsesdygtig poesi, men der foregår meget i sproget. Der er tale om en slags sproglige indgreb, beskæringer og collager, som afslører og udstiller politiske tænkemåder: folk ønsker et systemskifte med bedre forhold for invalider/uden egen skyld 12. De sidste tre små ord overrumpler og ændrer hele digtets perspektiv. En af Brandts metoder er at sammenstille tekster med forskellige oprindelser. Man kan ikke sige, at han citerer dem, for der er ingen citationstegn eller kildeangivelser. Det er en del af pointen, at udsagnene er sidestillede og beskårne, og den ubestemthed, som det afstedkommer i læsningen, forplanter sig til læseren, som selv må tage stilling til deres status. Digtningens magtkritiske funktion resumeres i Beskyttelse (1978): Poetik./Det vigtigste er ikke/at stå og stille det så det står/men forsvinde og forvandle det stående/få det til at betyde og mangle betydning/glide ind i gribe ind i, forsvinde og lade forsvinde/det skal ikke stå/ved magt. 13 Her, som mange andre steder, bruges verskastene som en slags tegnsætning, der tvinger ellers skjulte betydninger frem. Poesiens beskæftigelse med ideologiske begreber når sit højdepunkt i disse år, dvs. i slutningen af 70 erne. I strømmen af dokumenterede uretfærdigheder og anfægtelser, fremmedgørende og bevidstgørende sprog, er der fra starten elementer, som peger i andre retninger. Dels er der smukke i gængs forstand poetiske fragmenter, og der er de særlige Brandt'ske poetisk-filosofisk-semiotiske notater. Disse nedslag er nemme at få øje på, de skiller sig ud. Fra et nutidigt perspektiv kan vi se, at de er centrale. Midt i en skrift, som måske gerne ville være herreløs og uafhængig af personlighed, som modarbejdede en stabil udsigelse eller blot ikke havde fundet én endnu, dukker en poetisk stemmeføring op. Der er grøde og bevægelse i Brandts poesi, her på kanten af 80 erne. jeg lærte/jeg lærte at tale/nu vil jeg lære at stamme, står der i Indsigt i det nødvendige (1979).

5 I Det skulle ikke være sådan (1982) bruger Brandt for første gang den opsætning, som han siden hen har benyttet i de fleste udgivelser. De titelløse digte er sat fortløbende op, adskilt af stjerner. Denne form er en vigtig del af Brandts egenart og understreger sammen med betegnelsen poesi, at der er tale om en fortsat bevægelse. En større vilje til klar form kan også aflæses, f.eks. i figurdigte. Vi kan stadig finde digte, der ligesom de tidligere citerede synes at kæmpe med problemet om, hvilket sprog der er det rigtige. Er det digteren, der søger efter en stemme, efter en måde at lade poesien komme til orde på? Det er kun én mulig tolkning blandt flere, men til brug for denne lille fortælling vælger vi at læse det sådan: det er ikke den rigtige stemme/hvorfor ødelægger jeg mig selv/det er den rigtige stemme, den/der vender bort fra det du har/hørt, den der mangler, det var/min, har man en stemme, mon/det ved jeg ikke, er det denne 14. Hvis der er tale om en søgen efter form og stemme, fortsætter den i Ondskab (1982), hvor vi både finder rolledigte (Lise Petersens sange) og den klassiske sonetform (14 linjer, fordelt ). Atypisk i forhold til Brandts tidligere poesi er det, at digtenes udsigelse er ganske stabil. Der er mange digte med stemme og typisk modernistisk metaforik, som f.eks. at bygge huse af hud, kvinder som skygger, billederne på huden. Efter denne afvigelse vender Brandt tilbage til det skitserede spor. I Livet i himlen (1985) og Fraværsmusik (1986) begynder han for alvor at bruge efterstillede titler i parentes, som kommenterer og klassificerer teksterne: kan jeg være ahistorisk?/undlade at gestikulere fra/min plads i herbariet? Nej./kan jeg være historisk?/kan jeg se hvad der i sandhed/står på skiltet under mig? Nej./historien, min øjesten,/er ikke min, men din, om dig.//(anden-person) 15 Tydeligt er det, at humoren bliver stærkere betonet, den begynder at udgøre tonefaldet og den egentlige grundfornemmelse i samlingerne. Mest effektivt kommer den frem i de korte former: de elskende går ned til havet/og de elskende går ned til havet igen/hvad skal de der og hvad skal de der igen? 16 Fallosfunktionen 1-9 er skrevet specielt til Hotel Pro Formas teaterforestilling Carpe, Carpe, Carpe (1988), hvor syv børn i otteårsalderen udførte fysikforsøg og læste et udvalg af Brandts tidligere tekster. Selve situationen på scenen, at børnene taler et skrevet sprog, som der stod i programmet, henviser til den stemmeproblematik, vi har været inde på. Når et barn fremsiger en vanskelig og abstrakt tekst, punkteres forestillingen om talens oprindelighed her er teksten primær og oprindelig, det er den, der er bagved. Den Brandt'ske digtform bliver for alvor konsolideret i Credo (1988), som var lidt af et poetisk gennembrud. Langt fra alle synes dog, at disse tekster kan være poesi. I en anmeldelse af Credo skrev Pia Tafdrup: Foran mig dukker en singularitet op Hvordan mon den ser ud, spørger man forgæves sig selv under læsningen ( ) Jeg bifurkerer og føler tid, er det poetisk tale?. Spørgsmålene ligner en omvendt version af den senere

6 6 så velkendte radiator -debat, hvor man diskuterede, om et ord kunne være for profant, verdsligt eller grimt til at egne sig som poetisk materiale 17. I Tafdrups kritik af et ord som singularitet er det den anden ende af skalaen, som må holde for ordene opfattes som for abstrakte og teoretiske til poesi I virkeligheden er der tale om en kamp om, hvilke områder af sprogets leksikon, som man synes bør anvendes som poetisk materiale. Der står f.eks. gud i et hav af digte, selv om dette begreb er mere abstrakt og uanskueligt end singularitet. Men det er klart, at læseren hægtes af, hvis han ikke er bekendt med de referencerammer, som poesien henviser til 18. Brandts gennemgribende referenceramme er selvsagt semiotikken og alle dens grænseområder. I poesien viser den sig som et perspektiv, en måde at formulere sig om menneske og verden på. Helt konkret dukker der hvad man kunne kalde et forsker-jeg op. I Ostinato (1989) får vi således forelæsningsnoter: Nødder. Jeg har travlt. Mens du. Papiret./Kult. Kasus. Remse. Automobil. Verden./Bagdel. Stenbrud. Stenbuk. Kløft. Hjerne. 19. En sådan titel indfører et niveau af distance til digtets fragmenter, men giver også læseren et holdepunkt. Forsker-jeget viser sig som et stabilt niveau i udsigelsen, som en gennemgående og enhedsskabende figur, der kommenterer og sætter etiketter på, f.eks. (ny teori om kunstens væsen), (kynisk elegi) og (nominalistisk sonet). Fremkomsten af forsker-jeget udgør, sammen med abstraktionen og de efterstillede titler, grundlaget for en egenartet filosofisk humor. Problemet med det fragmenterede, citerede og ustabile løses altså efterhånden. Ikke ved at disse størrelser fjernes, men ved at der indføres endnu et niveau. Forsker-jeget, som taler, når et digt f.eks. starter med udbruddet Jeg har det,, bliver poesiens rigtige stemme Vi er nu for alvor tilbage ved digteren Brandt, som vi kender ham i dag. De skitserede træk fortsætter i Ingen kan vågne (1990), Rubato (1991) og Physis (1992). I sidstnævnte kan vi genkende spørgsmålet om oprindelighed: Teksten skiller mig fra mine ord/fra det psykiske som disse ord/så godt som ikke har kendt 20. Mere tydeligt kan den digteriske placering i det, jeg har kaldt fraværspoesi, næppe understreges. Hvis man ønsker at lægge et punkt, hvor den digteriske identitet bliver klar, er Credo (1988) et naturligt valg. Helt til de seneste større og mindre bøger, Largo (1994), This side up (1994), Ups and Downs (1996), Fisk (1997), Digte og tegninger (1998), Night and Day (1999), Om noget og hvad deraf følger (2001) og Final instructions (2002) har Brandts poesi haft samme personlighed. poesi er for helvede ikke fiktion, udbryder Brandt i Physis (1992) 21. Det sker godt nok i anførselstegn, men hos Brandt er der virkelig tale om sagpoesi. Den mest stabile udsigelse, vi finder, ligner den faglitterære type, som simpelthen siger, hvordan noget forholder sig, hvordan noget er sådan og sådan. Mindre hyppigt optræder et jeg og deciderede situationer, og når der står jeg, er det sjældent privilegeret og biografisk,

7 7 langt oftere er det et citeret eller et rent sprogligt jeg: jeg er en hund efter gefundenes fressen,/se, der ligger sproget, midt på gulvet, og/ snakker med sig selv, [ ] 22. Det skal ikke forstås sådan, at poesien er renset for personlige henvisninger, men også konkrete detaljer indgår som eksempler og citater, de er underordnet den generelle abstraktion. Som nævnt optræder forsker-jeget nu hyppigt, og det er selvfølgelig tæt knyttet til Brandts professorgerning, men det er lige så meget et poetisk greb, som lader poesien være argumenterende, postulerende, citerende, definerende, analyserende og filosoferende. Det er både klassisk og avantgardistisk, for at gribe tilbage til det både og, som jeg brugte indledningsvist. Det er klassisk, når det ses i sammenhæng med f.eks. de gamle romere, hvis digte godt kunne handle om noget, altså være sagpoesi. Og det er avantgardistisk, fordi det til stadighed udfordrer vores fordomme om, hvad poesi er og skal være. I de sidste samlinger arbejder Brandt videre med den poetiske stemmes muligheder. Nogle tekster leger med en talesprogsnær stil, med selvrettelser og lignende stiltræk. Andre gør det modsatte og danner forløb af overordentlig skriftlig tomgang, f.eks. tomme argumentationsskeletter, der både er morsomme og giver indsigt i sproglige mekanismer. Poesien er simpelthen blevet mere retorisk, og i tilgift mere udadvendt. Min indledende grove skelnen mellem nærværs- og fraværspoesi kan omformuleres og udbygges på mange måder. I mange poesier er metaforen central, og det poetiske arbejde består i at lade digtenes ord op med ekstra betydninger. I Brandts poesi er metaforen kun ét ud af mange sproglige indgreb, og de enkelte ords betydningsladninger er snarere en forudsætning end et mål. For semiotikeren er dagligsprogets metaforiske potentiale et naturligt udgangspunkt, ligesom sprog i det hele taget er det naturlige materiale. Som et resultat af dette perspektiv rummer Brandts poesi brudstykker af mange slags sprog og henviser ikke til en snæver dansk litterær kanon. Det er også på denne baggrund, at fremmedord uden vanskeligheder indgår i digtningen. Blot ordet fremmedord virker fremmed i Brandts pluralistiske sammenhæng. Sammenstødet med mange almindelige forventninger til poesi gør det oplagt at karakterisere Brandt poesi negativt, og altså fortælle, hvad den ikke er. Det er også sværere at give en positiv karakteristik, men jeg er forhåbentlig kommet et stykke. Brandts fraværspoesi giver læseren den ene epifani og satori-oplevelse efter den anden. Svimmelhed, indsigt, inspiration og latter er nøgleord. Teksterne handler om det hele og trækker i små ryk forbindelser mellem dele, vi troede ikke havde med hinanden at gøre. Digteren Brandt er blevet meget lettere at læse, og meget vigtigere. Det skyldes udvikling hos både digter og læsere. Der er mindre støj på linjen, Brandt er blevet mere Brandt. Det er altså muligt at læse Brandts poesi gennem årene som en fortælling om en digter, der fandt sin stemme. Det lyder modsætningsfyldt i kombination med min indledende karakteristik af denne poesi som en fraværspoesi, og det tager jeg som et godt tegn. Når det kommer til stykket, er en stemme i denne forbindelse simpelthen en måde at sige poesien på. Jeg

8 8 skrev tidligere, at der ikke er nogen krop på bogsiden til at forbinde ordet jeg med et egentligt jeg, men selve mængden af tekst udgør en krop. Når man læser bagud, vokser en klar oplevelse af tone, stil og stemme frem af tekst-korpusset. Det er fascinerende at se, hvordan mange af den nutidige Brandts poetiske elementer har været til stede lige fra 69. En one-liner som; bekymring er et mildt ord 23 ville stå lige så godt i 2002 som i Og det samme gælder f.eks. stemmeføringen i vi er evige/hviskede hun/der åbnede og lukkede sig/og var det en mørk plet/der allerede bredte sig/ja nu er vi evige 24. Som vi har set, har interessen i sprogets grænser hele tiden været der. De samfundsmæssige perspektiver er heller ikke forsvundet fra teksterne, men siden slutningen af 70 erne har de fundet et andet leje og er blevet integreret i det poetisk-filosofisk-semiotiske. De tidlige digte gør det selvfølgelig ikke muligt at forudsige, hvad der senere skulle skrives, men de sene gør det muligt at forstå de tidligere, både i det hele taget og som led i en udvikling. Når man læser baglæns, får den tidligere poesi hele fremtidens klangbund, den kan betyde mere, og det er det, den skal. Det er tanken bag udvalgets omvendte kronologi 25. Mange andre udvalg er selvfølgelig mulige, men jeg håber, at det foreliggende gør Brandts poesi mere tilgængelig i både praktisk og overført forstand. [Henvisninger til bogen, dvs. nævnte sidetal, er muligvis ikke korrekte i denne version af efterskriften] 1 Om noget og hvad deraf følger (2002). S. 4 i udvalg. 2 Piano: Hommage à Per Aage Brandt, Red. Rosenbaum, Sonne & Dinesen. Center for Semiotisk Forskning, Physis (1992). S. 89 i udvalg. 4 Ups and downs (1996). S. 67 i udvalg. 5 Pamplona (1971). S. 191 i udvalg. 6 Om noget og hvad deraf følger (2002). S.?? i udvalg. 7 Fisk (1997). S.?? i udvalg. 8 På et tidspunkt blev begrebet poesi nærmest opfattet som nedsættende. I de sidste tiår er det blevet rekonstitueret, og mange foretrækker det frem for lyrik. 9 Poesi, Arena Sub, S. 194 i udvalg. 10 Karlsen, Hugo Hørlych: Skriften, spejlet og hammeren, Borgen, Charles Sanders Peirce ( ) er ophavsmand til denne tredeling af tegn, som er grundlæggende i semiotikken. Indeksikalske tegn er resultater af direkte fysiske processer, f.eks. fodspor eller aftryk af en hammer; ikoniske tegn er billeder i bred forstand, her spejlbilledet; og endelig er symbolske tegn resultatet af en slags vedtægt, her skriften, hvis betydning skyldes vores sproglige systemer. Tegn hører sjældent kun til én type. F.eks. er det karakteristiske ved et spejlbillede netop, at det både virker ikonisk og indeksikalsk, ligesom skrift også altid har ikoniske og indeksikalske kvaliteter.

9 9 12 Dødshjælp (1977). S. 178 i udvalg. 13 Beskyttelse (1978). S. 166 i udvalg. 14 Det skulle ikke være sådan (1982). S. 160 i udvalg. 15 Livet i himlen (1985). S. 138 i udvalg. 16 Livet i himlen (1985). S. 137 i udvalg. 17 Digteren og daværende rektor for Forfatterskolen Niels Frank skrev, at han aldrig ville skrive et digt, hvor ordene radiator eller brødrister indgik, hvilket afstedkom en hed debat om ren og uren poesi og gav titlen til Jan Sonnergaards novellesamling Radiator (1997). 18 Begrebet singularitet stammer oprindeligt fra matematik (især topologi) og fysik, hvor det populært sagt betegner et sted, hvor der sker noget enestående. På kurver vil singulariteter vise sig som knæk eller folder. En bifurkation er groft sagt en tvedeling, og den kan tegnes som en graf, der deler sig i to eller flere grene. Punktet, hvor delingen sker, er en singularitet og kan f.eks. repræsentere, at et dynamisk system brat skifter tilstand. 19 Ostinato (1989). S.120 i udvalg. (Se også Physis, s. 91 i udvalg). 20 Physis (1992), s. 39. (Ej med i udvalg). 21 Physis (1992), s. 26. (Ej med i udvalg). 22 Om noget og hvad deraf følger (2002). S. 12 i udvalg. 23 Pamplona (1971). S. 191 i udvalg. 24 Poesi - Wie die Zeit vergeht (1973). S. 185 i udvalg. 25 Brandt har selv anvendt nedtællingsprincippet, bl.a. i Largo.

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen

DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen 1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte

Studieprøven. Mundtlig del. Lytteforståelse. November-december 2015. Opgavehæfte Delprøve 2 Studieprøven November-december 2015 Mundtlig del Lytteforståelse Opgavehæfte Delprøve 1: Jagtvej 69 Delprøve 2: Smukke formler får hjernen til at lyse op Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig.

Alle spørgsmålene er samlet i klaser af fire. Ud for hver klase af fire udsagn skal du vælge det udsagn, som du synes siger mest om dig. Test til de fire tænkestile Jeg har rubriceret spørgsmålene ved hjælp af Robert Dilts og Gregory Bateson s logiske niveauer. Spørgsmålene retter sig derfor mod: Hvilke omgivelser og rammer tænkestilen

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET

KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET KL s Innovationsdag 2014 SPROGVÆRKSTEDET v/ Lars Emil Foder, musiker, digter og filosof, & Christel Sunesen, redaktør og forlægger OPGAVER I Sprogværkstedet handler det om at bruge sproget på en anden

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod?

Paradigmer. Hvilket paradigme holder dig fast? Hvilke nye paradigmer er du på vej hen mod? Paradigmer Fastlåst eller innovativ? Hvem er lyst til det første? Vi vil vel alle gerne være innovative? Alligevel kan vi opleve, at vi også selv sidder fast i nogle mønstre og har svært ved at komme ud

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Praktiske råd vedrørende udformningen af SRO Du skal nu skrive din studieretningsopgave. Formålet med din SRO er formidling af faglig viden til dine læsere (lærere/vejledere). Derfor er det vigtigt, at

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Oprids over grundforløbet i matematik

Oprids over grundforløbet i matematik Oprids over grundforløbet i matematik Dette oprids er tænkt som en meget kort gennemgang af de vigtigste hovedpointer vi har gennemgået i grundforløbet i matematik. Det er en kombination af at repetere

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002

Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Dimission Grenaa Gymnasium og HF den 21. juni 2002 Kære HF-studenter - kære studenter Til lykke med huen! I dag er det jeres sidste dag på GG. Eksamen er veloverstået. Et vigtigt mål er nået - og det kan

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011

Analytisk Geometri. Frank Nasser. 12. april 2011 Analytisk Geometri Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er

Læs mere

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang

Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 1 Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang 466 - Vor Herres Jesu mindefest 473 - Dit minde skal, O Jesus, stå 457 - Du som gik foran os 470 - Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere