Fremtidens velfærdsalliancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærdsalliancer"

Transkript

1 Fremtidens velfærdsalliancer Materiale til andet arbejdsmøde Roller og rammer Tid: Fredag den 1. oktober 2010, kl Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S Velkommen og dagsorden v. Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør, Mandag Morgen Velkommen og kort om FriSe v. Sussi Maack, sekretariatsleder, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) Danmarks bedste investering? en cost/benefit-analyse af Mødrehjælpens projekt I Gang v. Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen Vores velfærd - kommune og borger i samspil v. Lars Lundgaard, partner, Lundgaard Konsulenterne Pause Roller og rammer intro til gruppeworkshop v. Anne Kjær Skovgaard, projektleder, Mandag Morgen Min rolle, min sektor Hvad kan jeg bidrage med, hvad har jeg brug for? Gruppeworkshop Roller og rammer i Mødrehjælpens arbejde v. Kira West, politisk konsulent, Mødrehjælpen Rollespil - Hvordan kan min (type) organisation bringes i spil for at hjælpe en ung mor? Casebaseret gruppeworkshop Opsamling og tak for i dag v. Stine Carsten Kendal Vedlagt inspirationsnotat til andet arbejdsmøde i task forcen. Møde og notat sætter fokus på roller og rammer om samarbejde på tværs af sektorer for social forebyggelse. Den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundets aktører har forskellige udgangspunkter for at bidrage til social forebyggelse. Her ser vi på, hvordan aktører fra de tre sektorer ser sig selv og forstår deres egen rolle. Notatet bygger bl.a. på input i notatform fra Mødrehjælpen, Dansk Flygtningehjælp og Frivilligrådet. Se notaterne i deres helheder på på siden Kilder og baggrund. 1

2 Hvorfor roller og rammer? Hvis den voksende interesse for velfærdssamarbejder mellem civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor skal omsættes til effektfuld social forebyggelse, skal alle potentielle partnere vide, hvilke roller de forskellige aktører har mulighed for at spille, hvilken interesse de har i at indgå i partnerskaber og ikke mindst, hvilke rammer de agerer inden for. Dette er fokus for andet arbejdsmøde. Kendskab, samarbejde, partnerskaber hvad, hvorfor og hvornår? Fremtidens velfærdsalliancer sætter fokus på, hvordan der skabes samarbejder med størst mulig effekt for målgruppen. Det optimale samarbejde er i nogle tilfælde et partnerskab - altså et tæt og formaliseret samarbejde mellem aktørerne. Styregruppen har på baggrund af Center for Frivilligt Socialt Arbejdes definition valgt at definere partnerskaber således: Et partnerskab er et struktureret, forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret, frivilligt samarbejde mellem organisationer på tværs af sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle løsninger på sociale problemstillinger Ad hocsamarbejde Løbende samarbejde Partnerskaber 2

3 Roller hvad kan vi forvente af hinanden? Civilsamfundet: De frivillige og organisationerne Den frivillige sektor spænder over enorme forskelle. De fleste frivillige organisationer er små og lokale, uden ansat arbejdskraft og med en begrænset opgaveportefølje. Men sektoren rummer også store organisationer, der løser opgaver fra de helt selvstændigt definerede til opgaver defineret af det offentlige. Den mangfoldighed, der kendetegner de frivillige foreningers ressourcer, opgavevaretagelse og roller, skal synliggøres. De fleste lidt større foreninger spænder også internt over flere roller og indsatser. Kun nogle af organisationens roller er aktuelle i et partnerskab, mens andre som fx fortalerrollen skal kunne udfyldes sideløbende. 1 Frivilligrådet: Partnerskaber kan bidrage til velfærden Partnerskaber hænger i dag i langt de fleste tilfælde sammen med konkrete indsatser og/eller klart definerede målgrupper: Aktiviteter for ensomme ældre, telefonrådgivning til udsatte børn, værested for marginaliserede grønlændere, mentorstøtte til kriminelle unge. Sæt ord på indsatsen Foreningerne kan fremme dialogen med aktører fra andre sektorer ved at forklare de roller og bidrag, de stiller til rådighed for borgere og samfund. Kan de frivillige sætte ord på sig selv, bliver det nemmere at forstå, hvor man kan samarbejde uden at de særlige kvaliteter i foreningernes arbejde går tabt. Indgåelse af partnerskabet koster mange kræfter, og det undervurderes ofte, hvor meget tid man skal investere i denne del af processen. Partnerskaber skal ofte være længerevarende samarbejde, og en investering fra starten giver positivt afkast. Se eksempler i notat fra Frivilligrådet. Frivilligrådet vurderer, at der er potentiale for at sætte samarbejde på langt mere ambitiøse formler, end det hidtil er afprøvet i Danmark. Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på Mødrehjælpens projekt I Gang, der henvender sig til sårbare unge mødre, kører i Århus og Odense kommuner. Projektet er primært finansieret via satspuljen. Derudover har man i Århus Kommune valgt at købe ekstra kapacitet i projektet svarende til to årsværk. Medarbejdergruppen i begge kommuner består af et tværfagligt team af professionelle, lønnede medarbejdere og en gruppe af frivillige. Mødrehjælpen finder det afgørende, at behandlerrollen varetages af professionelle medarbejdere. Projektet behandler mange klienter alvorlige psykiske og sociale problemer, som kræver specialistviden og professionelt behandleransvar. I Gang er også et vigtigt supplement til den kommunale indsats. Og det er en forudsætning for succes, at koordinering og samarbejde mellem kommune og I gang bygger på gensidig tillid til kompetencer og faglighed. 1 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 3

4 I gang beskæftiger ca. 30 frivillige og ulønnede medarbejdere i hver kommune, som varetager funktioner som mentorer, børnepassere, aktivitetsmedarbejdere m.v. De frivillige medarbejdere er rekrutteret af den lønnede frivilligkonsulent og har ofte en fagprofessionel baggrund, som de supplerer, udvikler eller bruger i projektet. De kan fx være sundhedsplejersker, pædagoger, læger, psykologer eller studerende. Mødrehjælpen oplever, at de frivillige medarbejdere udgør et afgørende supplement til den professionelle indsats. Dels fordi de professionelle medarbejdere kan fokusere fuldt ud på rådgivning og behandling, og dels fordi de frivilliges aktiviteter styrker og kvalificerer indsatsen. Mentorordningen er for eksempel ofte en afgørende for, at klienterne holder fast i deres uddannelse. Mange af deltagerne har en vis skepsis overfor professionelle hjælpere og systemet. Flere af deltagerne har udtrykt, at de frivillige mentorer har særlig betydning, fordi de hjælper uden at få penge for det. 2 Virksomhedsfrivillige som brobyggere og trænere Også frivillige fra erhvervslivet kan være med til at løfte kvaliteten af en social indsats for en udsat målgruppe. Dansk Flygtningehjælp (DFH) identificerer to vigtige roller. Frivillige fra erhvervslivet kan være med til at udbrede viden om den sag, som en given organisation arbejder for. Virksomhedsfrivillige er ifølge DFH ofte gode til at påvirke opfattelsen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund i en positiv retning. De virksomhedsfrivillige spiller her rollen som formidlere, eller brobyggere. Ifølge DFH er der brug for ideer til det frivillige arbejde fra borgere med forskellig uddannelsesbaggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet. Virksomhedsansatte har ofte en række kompetencer, som kan løfte det frivillige arbejde. 3 2 Kilde: Notat fra Mødrehjælpen til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 3 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 4

5 Dansk Flygtningehjælp vores udfordringer på vej mod virksomhedssamarbejde Hvordan skabes kontakt til den nye målgruppe? DFH rekrutterer dagligt frivillige til integrationsarbejde. Typisk gennem traditionelle rekrutteringskanaler som lokalaviser, hjemmeside, opslag m.v. Rekruttering af virksomhedsfrivillige er endnu ikke almindeligt i DFH. Det skyldes formentlig, at det ikke er tydeligt, hvilke virksomheder, der kan stille med medarbejdere til frivillige aktiviteter i løbet af året. Det samme gælder ved planlægning af arrangementsdage, hvor det typisk er virksomheder, der henvender til DFH og ikke omvendt. Det er vanskeligt at vide, hvilke virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med NGO er. En løsning kunne være en offentlig portal en hjemmeside el. lign. hvor man kan se, hvilke virksomheder, man kan samarbejde med. Knappe ressourcer må prioriteres Det kræver tid og ressourcer at samarbejde med virksomheder. Det er vanskeligt for mange frivillige organisationer at frigøre tid til at stable arrangementsdage på benene. Det er en stor udfordring at få etableret kontakt til de rette virksomheder. Samtidig har DFH oplevet, at det er en udfordring for frivillige organisationer at bruge tid på at organisere virksomhedernes corporate volunteering, når der ikke er en økonomisk gulerod. Et økonomisk samarbejde med virksomheder prioriteres derfor højere, og henvendelser fra organisationer bliver derfor ofte de traditionelle ønsker om filantropiske, økonomiske donationer og sponsorater. Missing link mellem NGO er og virksomheder Det er tydeligt for DFH, at der bruges for meget tid og mange kræfter på at finde de rette samarbejdspartnere. Der mangler en organisation, der kan fungere som forbindelsesled eller broker mellem NGO er og virksomheder. Her ville det være oplagt, hvis eksempelvis frivilligcentrene kunne have den rolle. Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på Tillid forpligter Mette Hjære er konsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde og er forfatter til rapporten Partnerskaber på vej imod en ny samarbejdskultur. Hun har analyseret tre partnerskaber mellem det offentlige og frivillige organisationer. Hvad er vigtigt at have i tankerne, når man indgår i et partnerskab? Et partnerskab er et struktureret og formaliseret samarbejde, hvor man samarbejder om noget fælles og har fælles målsætninger. Derfor er det vigtigt at afstemme forventninger og rollefordeling på forhånd og lave en kontraktliggørelse af partnerskabet. De personlige relationer er med til at få partnerskaber til at lykkes. Det er igennem den personlige kontakt, at tilliden opstår. Det er vigtigt, at parterne går ind på lige betingelser og er sammen om at formulere partnerskaber, og at man forpligter sig. Det kræver ofte en vis størrelse og professionalisme fra de frivillige organisationers side for at kunne matche kommunerne. Derfor ser man næsten kun partnerskaber imellem det offentlige og større mere professionelle organisationer. Hvorfor ser man ikke flere partnerskaber? Det kan godt være en lang proces at stable et godt partnerskab på benene. Det er ofte ret ressource- og tidskrævende. Et partnerskab kan være en rigtig god konstruktion i visse situationer, men det er langt fra alle frivillige organisationer, der kan bære det. På den anden side er det heller ikke alle kommuner, der er gearet til at indgår i partnerskaber. En anden barriere kan være mangel på tillid. Når det handler om det sociale område har det offentlige et myndighedsansvar. Derfor kan der være en skepsis fra kommunens side, omkring hvor meget ansvar man tør overlade til frivillige organisationer. Kilde: Interview med Mette Hjære, Center for frivilligt socialt arbejde. 5

6 Kommunerne som offentligt omdrejningspunkt Roller og ansvar har stået i centrum for debatten om samarbejdet mellem den offentlige sektor og de frivillige organisationer de sidste 40 år. Ansvarsfordelingen er delvist formaliseret i lovgivning, og de sociale forvaltninger har et myndighedsansvar at leve op til. Når de sociale problemer bliver tungere, bliver kommunens ansvar ofte større, og regler og forpligtelser bliver mere stringente. En af barriererne for partnerskaber kan være kommunens behov for at kunne kontrollere, om indsatsen lever op til alle forpligtelser. På baggrund af interviews og indlæg fra en række task force-medlemmer og en gennemgang af den seneste litteratur om partnerskaber, kan der peges på tre områder, hvor kommunerne skal være særligt opmærksomme, hvis de vil skabe en frugtbar kultur for samarbejde om social forebyggelse. Strategisk prioritering: Partnerskaber skal prioriteres, hvis de skal vokse. Det vigtige er at finde den form der passer optimalt til ens organisation (se Frivilligrådet: Kommunen skal træffe strategiske valg). Risikovillighed: Partnerskaber kræver ikke kun ressourcer, men også en vis portion mod. Mange frivillige organisationer kan bidrage med mere end de gør i dag, men succesfulde partnerskaber kræver deling af ansvar (se Kommunerne skal tænke nye veje). Tæt dialog: Partnerskabers succes grundlægges på gode relationer. Derfor er den tætte dialog essentiel. (se Mødrehjælpen: På vej mod partnerskab?). Frivilligrådet: Kommunen skal træffe strategiske valg Kommunerne bør udvise risikovillighed og give slip på kontrollen for at få frisat positive synergier. Ifølge Frivilligrådet bør kommunerne definere strategiske mål for udviklingen: Ønsker man stor mangfoldighed i tilbud og metoder? Ønsker man, at især mindre lokalt forankrede initiativer skal blomstre (jf. udviklingen i landdistrikterne og behovet for at skabe en ny bæredygtighed)? Ønsker man at styrke empowerment som metode? Ønsker man social innovation i nye organisations- og samarbejdsformer? Eller ønsker man at opnå størst mulig return on investment ud fra et perspektiv om at få løst en række opgaver bedst og billigst? Hvis det sidste er i fokus, vil man sandsynligvis vælge en tilgang som i Storbritannien, hvor en af de drivende udviklinger har været commissioning altså udlicitering. Her har de største organisationer oplevet langt den største vækst, herunder i offentlige tilskud og finansiering, inden for de seneste år. 6

7 En anden vej kunne være en bredere civilsamfundsstrategi, der bruger mere af spektret af opfindsomhed og foretagsomhed i den frivillige verden, og hvor også den offentlige samarbejdspart vil forpligte sig og dele kompetencer og ressourcer. 4 Interview: Kommunerne skal tænke nye veje Helle Strandmark er chefkonsulent Social og Sundhed i Roskilde Kommune. En vilje og en vej Hvad skal der til for at styrke partnerskaberne mellem kommunerne og de frivillige organisationer? Der findes i dag forskellige samarbejder mellem kommunerne og frivillige organisationer, og der er nok et fælles ønske om, at de frivillige organisationer skal løfte nogle flere opgaver. Den store udfordring ligger i, hvordan det helt præcis skal se ud i praksis. Der er behov for nogle tydelige og klare rammer for et samarbejde. Vi skal være bedre til at have en dialog med de frivillige organisationer, så vi indgår i et lige partnerskab. Vi kan i kommunerne godt have en tendens til at lade myndighedsopgaven være en barriere for partnerskaber, og tage alt ansvaret på egne skuldre. Hvis vi skal have det optimale ud af partnerskaber i fremtiden, bliver vi nødt til at definere de opgaver og det ansvar der kan ligge udenfor kommunen. Det kræver stærke samarbejdspartnere. Kommunerne skal kunne stole på at de frivillige organisationer, kan løfte nogle mere krævende opgaver. Hvis vi skal give noget af ansvaret fra os, skal vi have tillid til at opgaverne bliver løst, med høj kvalitet. Vi har behov for at indgår partnerskaber med professionelle velorganiserede organisationer, som vi er sikre på, kan leve op til de krav, vi er underlagt. De frivillige skal løfte mere Hvor meget skal de frivillige organisationer påtage sig i fremtiden? Det er et klart ønske i mange kommuner om at de frivillige skal spille en meget større rolle. Lige nu er de frivillige organisationer ofte et supplement til den sociale indsats, hvor de går ind og laver fremragende aktiviteter på bl.a. fritids-, sundheds- og socialområdet, hvilket gør en stor forskel. Men der er et potentiale i, at de frivillige organisationer i fremtiden indgår i løsningen af nogle af de forebyggende opgaver i.f.t. de socialt udsatte grupper. Hvis det skal blive en realitet, er der behov for en øget dialog omkring om, hvad vi kan, og hvad de kan? Der er ikke tale om, at de frivillige skal overtage kerneydelserne, men de skal ind, hvor de meningsfuldt kan supplere. Der er forskel på partnerskaber og det løse samarbejde. For at sikre den strategiske og vedvarende indsats i fremtiden, skal der flere partnerskaber til, hvor man aftaler fælles mål og midler og forpligter hinanden mere. Især i den meget tidlige indsats skal kommunerne være bedre til at tænke de frivillige organisationer ind i ligningen. Når de sociale problemer bliver tungere, bliver kommunens ansvar også større. Derfor er der meget friere rammer for partnerskaberne, når det handler om den tidlige indsats. Kilde: Interview med Helle Strandmark. På vej mod partnerskab? - Mødrehjælpen om samarbejdet med kommunerne Størstedelen af deltagerne i projekt I gang har en eller flere sager kørende i kommunen oftest i forskellige afdelinger og forvaltninger og med forskellige sagsbehandlere. Derfor er det faglige samarbejde mellem kommunen og Mødrehjælpen vigtigt, og det er afgørende for projektets mulighed for at arbejde med den enkelte deltager, at indsatsen bliver koordineret med kommunen. Mødrehjælpen har en vigtig rolle ift. at oversætte og forklare myndighedsbeslutninger for klienterne, så de bedre forstår meningen og konsekvenserne af beslutningerne, og derved får mere tillid til og kan samarbejde mere konstruktivt med kommunen. 4 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 7

8 Projektet koordinerer typisk med: Socialcentret primært børne- familieafdelingen i forbindelse med underretninger, 50-undersøgelser m.m. Jobcentret Ungdoms- og Uddannelsesvejledningen Diverse behandlingstilbud Fra afstand til forståelse i samspillet Samspillet mellem Mødrehjælpen og kommunerne har været præget af voksende forståelse for de forskellige rammer og dermed muligheder og begrænsninger - der gør sig gældende for kommunens hhv. Mødrehjælpens indsats. Det har givet en tydeligere rollefordeling og en bedre udnyttelse af parternes kompetencer og ressourcer. Der er en stigende bevidsthed om, at samarbejdet er nødvendigt for at hjælpe klienterne godt nok, fordi parterne netop har forskellige muligheder for at hjælpe og dermed tilsammen har et stærkere udgangspunkt. Mødrehjælpen har oplevet en øget anerkendelse af organisationens professionalisme, kompetencer og ressourcer, og en øget vilje til samarbejde. Denne anerkendelse skal ses i lyset af en tidligere mere skeptisk forestilling i kommunerne om Mødrehjælpens arbejde. Det betød, at man ikke i samme omfang var villig til fx at henvise klienter og samarbejde mere konkret om klienterne. Mødrehjælpen har fået større forståelse for de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med de lovgivningsmæssige, strukturelle og økonomiske rammer for kommunens indsats. Hvor Mødrehjælpens medarbejdere tidligere typisk havde en forestilling om de kommunale medarbejderes manglende kendskab til klienternes problemer og manglende vilje til at hjælpe dem godt nok så har en større forståelse ført til en erkendelse af de muligheder, der ligger i en tæt og konstruktiv koordinering af indsatsen. Fra forståelse til forankring Det styrkede samspil mellem kommunerne og Mødrehjælpen er først og fremmest en kæmpe gevinst for de sårbare børnefamilier, som bliver hjulpet bedre. Samtidig viser det potentialet i at skabe endnu bedre rammer for et styrket samspil, hvor forståelse bruges som platform for yderligere systematisering og formalisering til partnerskaber, som udnytter ressourcer og evner bedre, og som skaber bedre fundament for en forebyggende, helhedsorienteret og forankret indsats sårbare børnefamilier. 5 5 Kilde: Notat fra Mødrehjælpen til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 8

9 Virksomhederne: CSR og samarbejde på tværs Hvilken rolle og hvilket ansvar kan danske virksomheder påtage sig ift. social forebyggelse? 2 plus 2 skal give mere end 4 Peter Neergaard er professor på CBS og er tilknyttet Centre for Corporate Social Responsibility. Han er bl.a. forfatter til rapporten Partnerskaber imellem virksomheder og frivillige organisationer. Hvad er vigtigt at tænke på, når man indgår i partnerskaber? Noget af det vigtigste er at tænke i, hvad der giver merværdi i partnerskabet. De værdifulde partnerskaber er dem, hvor 2 plus 2 giver mere end 4. De partnerskaber, der har mest potentiale, er de strategiske partnerskaber, hvor frivillige organisationer og virksomheder går sammen og skaber merværdi for begge parter. De frivillige organisationer har ofte et unikt kendskab til den målgruppe, de beskæftiger sig med, og ved derfor, hvilke behov den har. Det er noget, virksomhederne kan være bedre til at udnytte ift. at produktudvikle og tænke i nye leverancer. Et eksempel er et samarbejde mellem Ældre Sagen og mobilselskabet Call me, som tilbyder mobiltelefoner og -abonnementer særligt rettet mod ældres behov. Call me fik adgang til et specielt kundesegment og kunne levere en ekspertise, som Ældre Sagen manglede. I mange virksomheder tænker man ikke i udvikling, når man tænker i CSR. Det er to helt forskellige afdelinger. Hvorfor ser man ikke flere partnerskaber? Først og fremmest fordi de gode partnerskaber ofte er ret ressourcekrævende. Når der skal tænkes strategisk, kræver det ressourcer fra begge parter. Derfor er det ekstra vigtigt, at der kommer en merværdi ud af det. Det mest integrerede form for samarbejde, kræver en høj grad af interaktion mellem parterne og eventuelt ændringer i organisationernes strukturer og processer. Kilde: Interview med Peter Neergaard, Centre for Corporate Social Responsibility, CBS. Der er en række eksempler på, at virksomheder bidrager aktivt til social inklusion. Virksomhederne bidrager direkte gennem ansættelse eller fastholdelse af medarbejdere, som er i risikozonen for at blive socialt udsatte 6, eller indirekte gennem partnerskaber eller andre former for støtte til organisationer eller projekter 7 for eksempel via corporate volunteering. 8 Der er tale om to væsensforskellige roller. Indsatsen for at være en rummelig arbejdsplads gælder hver dag. Kolleger og ledelse skal være indstillede på at gøre noget særligt for at fastholde medarbejdere, som har fysiske og/eller psykiske problemer. SFI identificerede i en stigende interesse blandt både ledere og medarbejdere for en indsats for inklusion af udsatte på arbejdspladsen. 10 Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere præsenterede samme år en række anbefalinger. Virksomhedsledere blev blandt andet opfordret til at: Gå i front og give plads til ildsjæle blandt medarbejderne. Kulturbærere i organisationen er essentielle, eksempelvis når der skal flyttes grænser for virksomhedens rummelighed. Udvise risikovillighed med hensyn til at lukke udsatte ind på arbejdspladsen. 6 SFI kalder det Virksomhedernes sociale engagement, se eksempelvis SFI/Helle Kløft Schademann et al. (2009): Virksomhedernes sociale engagement Årbog Ofte omtalt under det bredere begreb Virksomhedernes sociale ansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR). 8 Når virksomheder lader ansatte arbejde frivilligt i arbejdstiden. Se bl.a. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde/Michael Wulff (2006): Frivilligt arbejde for ansatte. 9 SFI s analyse er altså foretaget inden finanskrisen for alvor rammer Danmark. 10 SFI (2007): Baggrundspapir til debatoplægget: Fra udsat til ansat. 9

10 Være opsøgende ift. muligheder i belastede boligområder. Virksomheden kan kontakte en boligforening og bidrage med ekspertise i beskæftigelsesrettede projekter eller kvarterløft. Corporate volunteering giver mulighed for langt større fleksibilitet i engagementet end inklusion på arbejdspladsen. Interesserede medarbejdere kan deltage, andre kan lade være. Medarbejdere kan engagere sig løbende, nogle timer om ugen eller måneden, eller en dag hvert halve år. Dansk Flygtningehjælp henter nye kompetencer i erhvervslivet Virksomheder henvender sig i stigende omfang til frivillige organisationer med et ønske om at bidrage. 11 DFH oplever interesse for frivilligt arbejde fra virksomhedernes ansatte som en måde at gøre noget for den gode sag, hvor medarbejderne kan anvende og udvikle deres kompetencer. Virksomhederne samarbejder med Dansk Flygtningehjælp for at gøre en forskel som en del af deres sociale ansvar. 12 Større virksomheder kontakter i stigende grad DFH direkte vedrørende arrangementsdage og events. Virksomhederne kan bruge deres samarbejde med frivillige foreninger på en måde, så deres medarbejdere kan udvikle deres kompetencer. En jurist, bogholder/revisor, kommunikationsekspert eller leder kan anvende sine kompetencer på det frivillige område, som i nedenstående eksempel: En virksomhed henvendte sig til DFH og spurgte, hvad de kunne gøre for os på én enkelt dag. Der blev taget udgangspunkt i et mentorprojekt i DFH, der havde store vanskeligheder med at sikre driftsmidler. Konsulenterne fra virksomheden holdt en workshop for de ansatte i mentorprogrammet. Formålet med workshoppen var at udvikle mentorprogrammet til at være mere attraktivt overfor virksomheder som potentielle sponsorer af programmet for at sikre den videre finansiering. Virksomhedernes samarbejde med frivillige organisationer kan være med til at styrke sammenholdet på tværs af medarbejdere. Det kan styrke medarbejderloyaliteten, og undersøgelser fra Storbritannien 13 viser, at medarbejderne bliver mere produktive ikke mindst fordi de lærer deres kolleger bedre at kende. Samarbejdet beskrives ofte på hjemmesider m.m. for at profilere virksomheden overfor kunder, samarbejdspartnere samt potentielle nye medarbejdere, og indadtil overfor nuværende medarbejdere. Entreprenørfirmaet NCC henvendte sig til DFH for at lave en uge, hvor børn fra en lektiecafe i DFH, børn fra asylcentre i Røde Kors og medarbejdernes egne børn gennem en hel uge kunne se, hvordan man bygger boliger. Børnene gav udtryk for, at de havde nogle fantastiske dage. NCC begrundede deres initiativ med, at det var en del af deres sociale ansvar at gøre noget for udsatte børn, samtidig med at de så det som en langsigtet rekrutteringsstrategi med børnene som potentielle fremtidige NCC-medarbejdere. Men der er også barrierer for og udfordringer i samarbejdet mellem en frivillig organisation og erhvervslivet. 11 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 12 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 13 Se Brewis (2004): Beyond banking: Lessons from an impact evaluation of employee volunteering at Barclays Bank, Voluntary Action, Vol. 6:3, Institute for Volunteering Research, London. 10

11 One shot deal? Når DFH får en henvendelse fra en virksomhed, er det oftest med et ønske om at deltage i en arrangementsdag. Virksomhederne er ikke interesserede i frivillige aktiviteter i løbet året. Det kræver stor planlægning samt megen tid at organisere dage for virksomheders medarbejdere. Et kosmetikfirma henvendte sig til DFH for at lave en arrangementsdag for en frivillig lektiehjælp. Tolv medarbejdere deltog på dagen, hvor der blev spillet spil og lavet konkurrencer. Børnene gav udtryk for, at de havde en god dag. Efterfølgende beskrev de frivillige optakten til dagen som rodet, fordi virksomheden ikke tog højde for, at børnene ikke er i en lektiehjælp en hel dag, og det virkede, som om frivilliggruppen skulle tilpasse sig virksomhedens ønsker. En medarbejder fra virksomheden gav efterfølgende udtryk for, at DFH burde overveje, hvordan man samarbejder med virksomheder. Det er DFHs erfaring, at nogle virksomheder henvender sig om samarbejde, uden at have overvejet, om de reelt ønsker det. Det vil være en stor hjælp for organisationerne, hvis virksomhederne har gjort sig klart, hvorfor og hvordan de ønsker samarbejdet, og har afklaret, hvilke typer opgaver de vil deltage i m.v. Det kan være udfordring for DFH at leve op til virksomhedernes forventninger om direkte kontakt til målgruppen. DFH arbejder med sårbare grupper, og har ansvar for, at disse mennesker ikke bliver brugt i et forsøg på at tilfredsstille andres ønsker om eksempelvis et spændende event. Derfor vil virksomhedens medarbejdere deltage som eksterne, der fx arrangerer en udflugt, hvor der ikke skabes forventninger om nære relationer mellem medarbejdere og målgruppen. 14 Virksomhederne kan, jf. ovenfor, have svært ved at sætte sig ind i kommuners og organisationers roller og rammer og daglige virkelighed. Her kan sociale iværksættere måske være en del af løsningen. Se boks. Den socialøkonomiske virksomhed - i krydsfeltet mellem sektorerne En socialøkonomisk virksomhed arbejder for et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Virksomheden sælger en ydelse eller et produkt, men en form for offentlig finansiering kan også være en del af grundlaget. Virksomheden er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor, og det overskud, den genererer, geninvesteres i virksomheden og/eller formålet. Socialøkonomiske virksomheder ligger i krydsfeltet mellem de forskellige sektorer og kombinerer i deres forretningsmodel elementer fra erhvervslivet, civilsamfundet og offentlige indsatser. Man er en virksomhed på linje med andre virksomheder, der sælger produkter eller ydelser. Dermed konkurrerer man på markedsvilkår. Man løser ofte opgaver i relation til den offentlige opgavevaretagelse. Afsættet tages ofte i civilsamfund og det frivillige foreningsliv med dem deler man et stærkt værdigrundlag og en solid forankring i et formål. Initiativet ses også blandt tidligere medarbejdere i den offentlige sektor, der fx ønsker at anvende nye metoder eller tilgange til arbejdet. Man har en unik position til at arbejde med afsæt i partnerskaber på tværs af sektorer, da det, at pengene ikke er målet men midlet, skaber en neutral platform for samarbejdet. Kilde: Center for Socialøkonomi, Trine Schaldemose. 14 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 11

12 Den sociale eksklusions økonomi - Rammer for social forebyggelse Ingvar Nilsson er nationaløkonom og medforfatter til rapporten Det är bättre att stämma i bäcken än i ån, der introducerer en metode til at lave cost/benefit-analyser af den tidlige sociale indsats. Han har de sidste 30 år beskæftiget sig med udsatte grupper og de økonomiske konsekvenser af social eksklusion det han kalder utanförskabets ekonomi. Defensiv social indsats præger Sverige Hvad er Sverige største udfordring på det sociale område? Det er ikke ressourcer, der mangler. Den største udfordring er at få alle aktører til at prioritere den tidlige indsats. Vi arbejder i mit firma med den udfordring på tre forskellige niveauer. Med holdningsbearbejdelse, ved at tilbyde værktøjer og ved at fremvise resultater. For os er spørgsmålet, om man har en offensiv eller en defensiv strategi. I Sverige bliver der lige nu klart arbejdet defensivt.tendensen er behandling frem for forebyggelse. Vi ønsker at præge holdningen til tidlig indsats hos politikere og embedsmænd, så den forebyggende indsats ses som en investering frem for en udgift. Så vi arbejder hele tiden med at udvikle vores værktøj til at regne på det økonomiske udbytte af en given indsats 15. Endelig bruger vi vores værktøjer i praksis vi har hjulpet ca. 40 kommuner med at regne på de konkrete økonomiske resultater af deres indsatser. Kædebrevsøkonomi forhindrer sociale investeringer Hvilke strukturelle udfordringer ser du i Sverige? En af de helt store udfordringer er silotænkning. De forskellige offentlige instanser, forvaltninger i kommunerne, retsvæsenet, landstinget og arbejdsformidlingen, er ofte meget specialiserede og ensrettet fokuseret inden for deres felt. Det virker godt for mange borgere, men ser vi på de udsatte grupper, er de ofte udfordret på mange forskellige områder på én gang. Og så er det brug for en helhedsorienteret indsats. En anden uheldig konsekvens af silotænkningen er en manglende vilje til at lave sociale investeringer. Det skyldes, at det ofte ikke er dem, der investerer, som får afkastet. Jeg kalder det kædebrevsøkonomi. Den forebyggende indsats, der koster skolerne, kommer bl.a. socialforvaltningen og kriminalforsorgen til gode. I princippet skulle rektor på en given skole kunne ringe til socialdirektøren og bede ham om at investere i de udsatte elever på skolen, med argumentet om, at det er en investering, der kommer mange gange igen for socialforvaltningen. Det er den fremtid, vi gerne vil arbejde hen imod. Der har været enkelte eksempler i Sverige, hvor pensionsselskaber gav økonomisk støtte til afdelinger på hospitaler, der tog sig af den forebyggende indsats ift. rygproblemer. Men det er langt fra en tankegang, der præger det sociale område. 15 Se også Nilsson & Wadeskog (2010) Handbok - till en förenklad socioekonomisk analysmodell. 12

13 Mens vi venter på politikerne Hvad skal der til for at fremme den helhedsorienterede indsats? Der er behov for at sætte individet i fokus og tænke netværksbaseret. For at det bliver muligt, er det nødvendigt at have et planlægnings-, opfølgnings- og rapporteringssystem, som formår at komme udover sektorinteresserne og udover den korte tidshorisont. Men mens vi venter på, at politikerne får gennemført den type reformer, må vi arbejde med social forebyggelse inden for de rammer, som er. Det betyder bl.a., at kommunerne skal benytte sig af redskaber som cost/benefit-analyser af deres indsats. Der er også behov for en mentalitetsændring ift., hvordan social eksklusion bekæmpes. Vi har i Sverige længe haft en overdrevet tro på, at staten skal hjælpe folk. Med den tilgang har vi gjort mange borgere professionelt hjælpeløse. Nu er der ved at komme fokus på civilsamfundets og den private sektors roller og ansvar. Et godt eksempel på en organisation, som gør en indsats på den lange bane, og som forstår at engagere lokalsamfundet, er Fryshuset i Stockholm, hvor udsatte unge får en chance til. 16 Til inspiration før andet arbejdsmøde i Fremtidens velfærdsalliancer: Hvad skal andre vide om din organisation, hvis de er interesserede i at samarbejde med jer? Kan du beskrive de ressourcer, din organisation har? Kan I beskrive den(de) rolle(r), din organisation kan spille? Kan du beskrive nogle roller, I ikke kan udfylde? Har du stikord, der kan beskrive de rammer, I arbejder under? 16 Kilder: Interview med Ingvar Nilsson. Se også; Nilsson & Wadeskog (2010) Handbok - till en förenklad socioekonomisk analysmodell, samt 13

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?

Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7 Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde

Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde Fra Udsat til Ansat Ansættelsesrettede virksomhedsforløb - for udsatte ledige Mikkel Bo Madsen Docent Institut for Socialt Arbejde mbma@phmetropol.dk http://vaeksthusetsforskningscenter.dk/wpcontent/uploads/2016/0

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,

Læs mere

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune 2017-2020 1 Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at fastholde og udvikle Jammerbugt

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016

LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD

Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet ved Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD Side 1 Agenda Hvad er OMBOLD indsatser og målgrupper Det frivillige fællesskab som metode

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2019 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne rådgivningsguide

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI UD KA ST ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes

Læs mere

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.

Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter

Læs mere

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for

Læs mere

Frivillighedspolitik UDKAST

Frivillighedspolitik UDKAST Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer

Læs mere

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019

Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Frivillighed Den Boligsociale Årskonference 2019 Program 15.30-15.45: Velkomst og tjek-ind 15.45 16.30: Frivillighed i Danmark og i udsatte boligområder 16:30 17.10: Samarbejde om frivillighed 17.10 17.30:

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE

CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Borgercenter Børn og Unge STILLINGS- OG PERSONPROFIL CENTERCHEF TIL CENTER FOR UDSATTE OG KRIMINALITETSTRUEDE UNGE SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE Om Socialforvaltningen

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats. Social, Job og Sundhed Skole og Børn Sagsnr. 290007 Brevid. NOTAT: Organisering af en samlet kommunal ungeindsats Januar 2019 Indledning Processen for den fremtidige organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET STRATEGI FOR SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses- og Socialudvalg arbejder vi for, at Odenses virksomheder kan få medarbejdere med de kvalifikationer,

Læs mere

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED

FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED Dokumenttype b Inspirationskatalog udarbejdet af Rambøll Management Consulting Dato September 2017 FÅ FLERE BORGERE UDEN FOR ARBEJDSFÆLLESKABET MED I FRIVILLIGHED INDLEDNING VI SKAL HAVE FLERE BORGERE

Læs mere

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

VÆRDI OG SAMFUNDSANSVAR. Vi hjælper virksomheden et skridt videre og styrker værdien af samfundsansvar

VÆRDI OG SAMFUNDSANSVAR. Vi hjælper virksomheden et skridt videre og styrker værdien af samfundsansvar VÆRDI OG SAMFUNDSANSVAR Vi hjælper virksomheden et skridt videre og styrker værdien af samfundsansvar Velkommen LC Consult hjælper med at tilpasse indsatsen for samfundsansvar. Vi tager altid udgangspunkt

Læs mere

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014

FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 FÆLLES OM KVALITET FÆLLES OM KVALITET Frivilligcentrenes kvalitetsgrundlag November 2014 Udgivet af: Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark Østerågade 2, 1. th. 9000 Aalborg Tlf.: 98 12 24 24 E-mail: frise@frise.dk

Læs mere