Fremtidens velfærdsalliancer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velfærdsalliancer"

Transkript

1 Fremtidens velfærdsalliancer Materiale til andet arbejdsmøde Roller og rammer Tid: Fredag den 1. oktober 2010, kl Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S Velkommen og dagsorden v. Stine Carsten Kendal, innovationsdirektør, Mandag Morgen Velkommen og kort om FriSe v. Sussi Maack, sekretariatsleder, FriSe (Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark) Danmarks bedste investering? en cost/benefit-analyse af Mødrehjælpens projekt I Gang v. Mads Roke Clausen, direktør, Mødrehjælpen Vores velfærd - kommune og borger i samspil v. Lars Lundgaard, partner, Lundgaard Konsulenterne Pause Roller og rammer intro til gruppeworkshop v. Anne Kjær Skovgaard, projektleder, Mandag Morgen Min rolle, min sektor Hvad kan jeg bidrage med, hvad har jeg brug for? Gruppeworkshop Roller og rammer i Mødrehjælpens arbejde v. Kira West, politisk konsulent, Mødrehjælpen Rollespil - Hvordan kan min (type) organisation bringes i spil for at hjælpe en ung mor? Casebaseret gruppeworkshop Opsamling og tak for i dag v. Stine Carsten Kendal Vedlagt inspirationsnotat til andet arbejdsmøde i task forcen. Møde og notat sætter fokus på roller og rammer om samarbejde på tværs af sektorer for social forebyggelse. Den offentlige sektor, det private erhvervsliv og civilsamfundets aktører har forskellige udgangspunkter for at bidrage til social forebyggelse. Her ser vi på, hvordan aktører fra de tre sektorer ser sig selv og forstår deres egen rolle. Notatet bygger bl.a. på input i notatform fra Mødrehjælpen, Dansk Flygtningehjælp og Frivilligrådet. Se notaterne i deres helheder på på siden Kilder og baggrund. 1

2 Hvorfor roller og rammer? Hvis den voksende interesse for velfærdssamarbejder mellem civilsamfundet, erhvervslivet og den offentlige sektor skal omsættes til effektfuld social forebyggelse, skal alle potentielle partnere vide, hvilke roller de forskellige aktører har mulighed for at spille, hvilken interesse de har i at indgå i partnerskaber og ikke mindst, hvilke rammer de agerer inden for. Dette er fokus for andet arbejdsmøde. Kendskab, samarbejde, partnerskaber hvad, hvorfor og hvornår? Fremtidens velfærdsalliancer sætter fokus på, hvordan der skabes samarbejder med størst mulig effekt for målgruppen. Det optimale samarbejde er i nogle tilfælde et partnerskab - altså et tæt og formaliseret samarbejde mellem aktørerne. Styregruppen har på baggrund af Center for Frivilligt Socialt Arbejdes definition valgt at definere partnerskaber således: Et partnerskab er et struktureret, forpligtende, gensidigt fordelagtigt og dialogbaseret, frivilligt samarbejde mellem organisationer på tværs af sektorer, der ved at kombinere deres ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at udvikle løsninger på sociale problemstillinger Ad hocsamarbejde Løbende samarbejde Partnerskaber 2

3 Roller hvad kan vi forvente af hinanden? Civilsamfundet: De frivillige og organisationerne Den frivillige sektor spænder over enorme forskelle. De fleste frivillige organisationer er små og lokale, uden ansat arbejdskraft og med en begrænset opgaveportefølje. Men sektoren rummer også store organisationer, der løser opgaver fra de helt selvstændigt definerede til opgaver defineret af det offentlige. Den mangfoldighed, der kendetegner de frivillige foreningers ressourcer, opgavevaretagelse og roller, skal synliggøres. De fleste lidt større foreninger spænder også internt over flere roller og indsatser. Kun nogle af organisationens roller er aktuelle i et partnerskab, mens andre som fx fortalerrollen skal kunne udfyldes sideløbende. 1 Frivilligrådet: Partnerskaber kan bidrage til velfærden Partnerskaber hænger i dag i langt de fleste tilfælde sammen med konkrete indsatser og/eller klart definerede målgrupper: Aktiviteter for ensomme ældre, telefonrådgivning til udsatte børn, værested for marginaliserede grønlændere, mentorstøtte til kriminelle unge. Sæt ord på indsatsen Foreningerne kan fremme dialogen med aktører fra andre sektorer ved at forklare de roller og bidrag, de stiller til rådighed for borgere og samfund. Kan de frivillige sætte ord på sig selv, bliver det nemmere at forstå, hvor man kan samarbejde uden at de særlige kvaliteter i foreningernes arbejde går tabt. Indgåelse af partnerskabet koster mange kræfter, og det undervurderes ofte, hvor meget tid man skal investere i denne del af processen. Partnerskaber skal ofte være længerevarende samarbejde, og en investering fra starten giver positivt afkast. Se eksempler i notat fra Frivilligrådet. Frivilligrådet vurderer, at der er potentiale for at sætte samarbejde på langt mere ambitiøse formler, end det hidtil er afprøvet i Danmark. Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på Mødrehjælpens projekt I Gang, der henvender sig til sårbare unge mødre, kører i Århus og Odense kommuner. Projektet er primært finansieret via satspuljen. Derudover har man i Århus Kommune valgt at købe ekstra kapacitet i projektet svarende til to årsværk. Medarbejdergruppen i begge kommuner består af et tværfagligt team af professionelle, lønnede medarbejdere og en gruppe af frivillige. Mødrehjælpen finder det afgørende, at behandlerrollen varetages af professionelle medarbejdere. Projektet behandler mange klienter alvorlige psykiske og sociale problemer, som kræver specialistviden og professionelt behandleransvar. I Gang er også et vigtigt supplement til den kommunale indsats. Og det er en forudsætning for succes, at koordinering og samarbejde mellem kommune og I gang bygger på gensidig tillid til kompetencer og faglighed. 1 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 3

4 I gang beskæftiger ca. 30 frivillige og ulønnede medarbejdere i hver kommune, som varetager funktioner som mentorer, børnepassere, aktivitetsmedarbejdere m.v. De frivillige medarbejdere er rekrutteret af den lønnede frivilligkonsulent og har ofte en fagprofessionel baggrund, som de supplerer, udvikler eller bruger i projektet. De kan fx være sundhedsplejersker, pædagoger, læger, psykologer eller studerende. Mødrehjælpen oplever, at de frivillige medarbejdere udgør et afgørende supplement til den professionelle indsats. Dels fordi de professionelle medarbejdere kan fokusere fuldt ud på rådgivning og behandling, og dels fordi de frivilliges aktiviteter styrker og kvalificerer indsatsen. Mentorordningen er for eksempel ofte en afgørende for, at klienterne holder fast i deres uddannelse. Mange af deltagerne har en vis skepsis overfor professionelle hjælpere og systemet. Flere af deltagerne har udtrykt, at de frivillige mentorer har særlig betydning, fordi de hjælper uden at få penge for det. 2 Virksomhedsfrivillige som brobyggere og trænere Også frivillige fra erhvervslivet kan være med til at løfte kvaliteten af en social indsats for en udsat målgruppe. Dansk Flygtningehjælp (DFH) identificerer to vigtige roller. Frivillige fra erhvervslivet kan være med til at udbrede viden om den sag, som en given organisation arbejder for. Virksomhedsfrivillige er ifølge DFH ofte gode til at påvirke opfattelsen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund i en positiv retning. De virksomhedsfrivillige spiller her rollen som formidlere, eller brobyggere. Ifølge DFH er der brug for ideer til det frivillige arbejde fra borgere med forskellig uddannelsesbaggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet. Virksomhedsansatte har ofte en række kompetencer, som kan løfte det frivillige arbejde. 3 2 Kilde: Notat fra Mødrehjælpen til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 3 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 4

5 Dansk Flygtningehjælp vores udfordringer på vej mod virksomhedssamarbejde Hvordan skabes kontakt til den nye målgruppe? DFH rekrutterer dagligt frivillige til integrationsarbejde. Typisk gennem traditionelle rekrutteringskanaler som lokalaviser, hjemmeside, opslag m.v. Rekruttering af virksomhedsfrivillige er endnu ikke almindeligt i DFH. Det skyldes formentlig, at det ikke er tydeligt, hvilke virksomheder, der kan stille med medarbejdere til frivillige aktiviteter i løbet af året. Det samme gælder ved planlægning af arrangementsdage, hvor det typisk er virksomheder, der henvender til DFH og ikke omvendt. Det er vanskeligt at vide, hvilke virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med NGO er. En løsning kunne være en offentlig portal en hjemmeside el. lign. hvor man kan se, hvilke virksomheder, man kan samarbejde med. Knappe ressourcer må prioriteres Det kræver tid og ressourcer at samarbejde med virksomheder. Det er vanskeligt for mange frivillige organisationer at frigøre tid til at stable arrangementsdage på benene. Det er en stor udfordring at få etableret kontakt til de rette virksomheder. Samtidig har DFH oplevet, at det er en udfordring for frivillige organisationer at bruge tid på at organisere virksomhedernes corporate volunteering, når der ikke er en økonomisk gulerod. Et økonomisk samarbejde med virksomheder prioriteres derfor højere, og henvendelser fra organisationer bliver derfor ofte de traditionelle ønsker om filantropiske, økonomiske donationer og sponsorater. Missing link mellem NGO er og virksomheder Det er tydeligt for DFH, at der bruges for meget tid og mange kræfter på at finde de rette samarbejdspartnere. Der mangler en organisation, der kan fungere som forbindelsesled eller broker mellem NGO er og virksomheder. Her ville det være oplagt, hvis eksempelvis frivilligcentrene kunne have den rolle. Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på Tillid forpligter Mette Hjære er konsulent ved Center for frivilligt socialt arbejde og er forfatter til rapporten Partnerskaber på vej imod en ny samarbejdskultur. Hun har analyseret tre partnerskaber mellem det offentlige og frivillige organisationer. Hvad er vigtigt at have i tankerne, når man indgår i et partnerskab? Et partnerskab er et struktureret og formaliseret samarbejde, hvor man samarbejder om noget fælles og har fælles målsætninger. Derfor er det vigtigt at afstemme forventninger og rollefordeling på forhånd og lave en kontraktliggørelse af partnerskabet. De personlige relationer er med til at få partnerskaber til at lykkes. Det er igennem den personlige kontakt, at tilliden opstår. Det er vigtigt, at parterne går ind på lige betingelser og er sammen om at formulere partnerskaber, og at man forpligter sig. Det kræver ofte en vis størrelse og professionalisme fra de frivillige organisationers side for at kunne matche kommunerne. Derfor ser man næsten kun partnerskaber imellem det offentlige og større mere professionelle organisationer. Hvorfor ser man ikke flere partnerskaber? Det kan godt være en lang proces at stable et godt partnerskab på benene. Det er ofte ret ressource- og tidskrævende. Et partnerskab kan være en rigtig god konstruktion i visse situationer, men det er langt fra alle frivillige organisationer, der kan bære det. På den anden side er det heller ikke alle kommuner, der er gearet til at indgår i partnerskaber. En anden barriere kan være mangel på tillid. Når det handler om det sociale område har det offentlige et myndighedsansvar. Derfor kan der være en skepsis fra kommunens side, omkring hvor meget ansvar man tør overlade til frivillige organisationer. Kilde: Interview med Mette Hjære, Center for frivilligt socialt arbejde. 5

6 Kommunerne som offentligt omdrejningspunkt Roller og ansvar har stået i centrum for debatten om samarbejdet mellem den offentlige sektor og de frivillige organisationer de sidste 40 år. Ansvarsfordelingen er delvist formaliseret i lovgivning, og de sociale forvaltninger har et myndighedsansvar at leve op til. Når de sociale problemer bliver tungere, bliver kommunens ansvar ofte større, og regler og forpligtelser bliver mere stringente. En af barriererne for partnerskaber kan være kommunens behov for at kunne kontrollere, om indsatsen lever op til alle forpligtelser. På baggrund af interviews og indlæg fra en række task force-medlemmer og en gennemgang af den seneste litteratur om partnerskaber, kan der peges på tre områder, hvor kommunerne skal være særligt opmærksomme, hvis de vil skabe en frugtbar kultur for samarbejde om social forebyggelse. Strategisk prioritering: Partnerskaber skal prioriteres, hvis de skal vokse. Det vigtige er at finde den form der passer optimalt til ens organisation (se Frivilligrådet: Kommunen skal træffe strategiske valg). Risikovillighed: Partnerskaber kræver ikke kun ressourcer, men også en vis portion mod. Mange frivillige organisationer kan bidrage med mere end de gør i dag, men succesfulde partnerskaber kræver deling af ansvar (se Kommunerne skal tænke nye veje). Tæt dialog: Partnerskabers succes grundlægges på gode relationer. Derfor er den tætte dialog essentiel. (se Mødrehjælpen: På vej mod partnerskab?). Frivilligrådet: Kommunen skal træffe strategiske valg Kommunerne bør udvise risikovillighed og give slip på kontrollen for at få frisat positive synergier. Ifølge Frivilligrådet bør kommunerne definere strategiske mål for udviklingen: Ønsker man stor mangfoldighed i tilbud og metoder? Ønsker man, at især mindre lokalt forankrede initiativer skal blomstre (jf. udviklingen i landdistrikterne og behovet for at skabe en ny bæredygtighed)? Ønsker man at styrke empowerment som metode? Ønsker man social innovation i nye organisations- og samarbejdsformer? Eller ønsker man at opnå størst mulig return on investment ud fra et perspektiv om at få løst en række opgaver bedst og billigst? Hvis det sidste er i fokus, vil man sandsynligvis vælge en tilgang som i Storbritannien, hvor en af de drivende udviklinger har været commissioning altså udlicitering. Her har de største organisationer oplevet langt den største vækst, herunder i offentlige tilskud og finansiering, inden for de seneste år. 6

7 En anden vej kunne være en bredere civilsamfundsstrategi, der bruger mere af spektret af opfindsomhed og foretagsomhed i den frivillige verden, og hvor også den offentlige samarbejdspart vil forpligte sig og dele kompetencer og ressourcer. 4 Interview: Kommunerne skal tænke nye veje Helle Strandmark er chefkonsulent Social og Sundhed i Roskilde Kommune. En vilje og en vej Hvad skal der til for at styrke partnerskaberne mellem kommunerne og de frivillige organisationer? Der findes i dag forskellige samarbejder mellem kommunerne og frivillige organisationer, og der er nok et fælles ønske om, at de frivillige organisationer skal løfte nogle flere opgaver. Den store udfordring ligger i, hvordan det helt præcis skal se ud i praksis. Der er behov for nogle tydelige og klare rammer for et samarbejde. Vi skal være bedre til at have en dialog med de frivillige organisationer, så vi indgår i et lige partnerskab. Vi kan i kommunerne godt have en tendens til at lade myndighedsopgaven være en barriere for partnerskaber, og tage alt ansvaret på egne skuldre. Hvis vi skal have det optimale ud af partnerskaber i fremtiden, bliver vi nødt til at definere de opgaver og det ansvar der kan ligge udenfor kommunen. Det kræver stærke samarbejdspartnere. Kommunerne skal kunne stole på at de frivillige organisationer, kan løfte nogle mere krævende opgaver. Hvis vi skal give noget af ansvaret fra os, skal vi have tillid til at opgaverne bliver løst, med høj kvalitet. Vi har behov for at indgår partnerskaber med professionelle velorganiserede organisationer, som vi er sikre på, kan leve op til de krav, vi er underlagt. De frivillige skal løfte mere Hvor meget skal de frivillige organisationer påtage sig i fremtiden? Det er et klart ønske i mange kommuner om at de frivillige skal spille en meget større rolle. Lige nu er de frivillige organisationer ofte et supplement til den sociale indsats, hvor de går ind og laver fremragende aktiviteter på bl.a. fritids-, sundheds- og socialområdet, hvilket gør en stor forskel. Men der er et potentiale i, at de frivillige organisationer i fremtiden indgår i løsningen af nogle af de forebyggende opgaver i.f.t. de socialt udsatte grupper. Hvis det skal blive en realitet, er der behov for en øget dialog omkring om, hvad vi kan, og hvad de kan? Der er ikke tale om, at de frivillige skal overtage kerneydelserne, men de skal ind, hvor de meningsfuldt kan supplere. Der er forskel på partnerskaber og det løse samarbejde. For at sikre den strategiske og vedvarende indsats i fremtiden, skal der flere partnerskaber til, hvor man aftaler fælles mål og midler og forpligter hinanden mere. Især i den meget tidlige indsats skal kommunerne være bedre til at tænke de frivillige organisationer ind i ligningen. Når de sociale problemer bliver tungere, bliver kommunens ansvar også større. Derfor er der meget friere rammer for partnerskaberne, når det handler om den tidlige indsats. Kilde: Interview med Helle Strandmark. På vej mod partnerskab? - Mødrehjælpen om samarbejdet med kommunerne Størstedelen af deltagerne i projekt I gang har en eller flere sager kørende i kommunen oftest i forskellige afdelinger og forvaltninger og med forskellige sagsbehandlere. Derfor er det faglige samarbejde mellem kommunen og Mødrehjælpen vigtigt, og det er afgørende for projektets mulighed for at arbejde med den enkelte deltager, at indsatsen bliver koordineret med kommunen. Mødrehjælpen har en vigtig rolle ift. at oversætte og forklare myndighedsbeslutninger for klienterne, så de bedre forstår meningen og konsekvenserne af beslutningerne, og derved får mere tillid til og kan samarbejde mere konstruktivt med kommunen. 4 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 7

8 Projektet koordinerer typisk med: Socialcentret primært børne- familieafdelingen i forbindelse med underretninger, 50-undersøgelser m.m. Jobcentret Ungdoms- og Uddannelsesvejledningen Diverse behandlingstilbud Fra afstand til forståelse i samspillet Samspillet mellem Mødrehjælpen og kommunerne har været præget af voksende forståelse for de forskellige rammer og dermed muligheder og begrænsninger - der gør sig gældende for kommunens hhv. Mødrehjælpens indsats. Det har givet en tydeligere rollefordeling og en bedre udnyttelse af parternes kompetencer og ressourcer. Der er en stigende bevidsthed om, at samarbejdet er nødvendigt for at hjælpe klienterne godt nok, fordi parterne netop har forskellige muligheder for at hjælpe og dermed tilsammen har et stærkere udgangspunkt. Mødrehjælpen har oplevet en øget anerkendelse af organisationens professionalisme, kompetencer og ressourcer, og en øget vilje til samarbejde. Denne anerkendelse skal ses i lyset af en tidligere mere skeptisk forestilling i kommunerne om Mødrehjælpens arbejde. Det betød, at man ikke i samme omfang var villig til fx at henvise klienter og samarbejde mere konkret om klienterne. Mødrehjælpen har fået større forståelse for de muligheder og begrænsninger, der er forbundet med de lovgivningsmæssige, strukturelle og økonomiske rammer for kommunens indsats. Hvor Mødrehjælpens medarbejdere tidligere typisk havde en forestilling om de kommunale medarbejderes manglende kendskab til klienternes problemer og manglende vilje til at hjælpe dem godt nok så har en større forståelse ført til en erkendelse af de muligheder, der ligger i en tæt og konstruktiv koordinering af indsatsen. Fra forståelse til forankring Det styrkede samspil mellem kommunerne og Mødrehjælpen er først og fremmest en kæmpe gevinst for de sårbare børnefamilier, som bliver hjulpet bedre. Samtidig viser det potentialet i at skabe endnu bedre rammer for et styrket samspil, hvor forståelse bruges som platform for yderligere systematisering og formalisering til partnerskaber, som udnytter ressourcer og evner bedre, og som skaber bedre fundament for en forebyggende, helhedsorienteret og forankret indsats sårbare børnefamilier. 5 5 Kilde: Notat fra Mødrehjælpen til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 8

9 Virksomhederne: CSR og samarbejde på tværs Hvilken rolle og hvilket ansvar kan danske virksomheder påtage sig ift. social forebyggelse? 2 plus 2 skal give mere end 4 Peter Neergaard er professor på CBS og er tilknyttet Centre for Corporate Social Responsibility. Han er bl.a. forfatter til rapporten Partnerskaber imellem virksomheder og frivillige organisationer. Hvad er vigtigt at tænke på, når man indgår i partnerskaber? Noget af det vigtigste er at tænke i, hvad der giver merværdi i partnerskabet. De værdifulde partnerskaber er dem, hvor 2 plus 2 giver mere end 4. De partnerskaber, der har mest potentiale, er de strategiske partnerskaber, hvor frivillige organisationer og virksomheder går sammen og skaber merværdi for begge parter. De frivillige organisationer har ofte et unikt kendskab til den målgruppe, de beskæftiger sig med, og ved derfor, hvilke behov den har. Det er noget, virksomhederne kan være bedre til at udnytte ift. at produktudvikle og tænke i nye leverancer. Et eksempel er et samarbejde mellem Ældre Sagen og mobilselskabet Call me, som tilbyder mobiltelefoner og -abonnementer særligt rettet mod ældres behov. Call me fik adgang til et specielt kundesegment og kunne levere en ekspertise, som Ældre Sagen manglede. I mange virksomheder tænker man ikke i udvikling, når man tænker i CSR. Det er to helt forskellige afdelinger. Hvorfor ser man ikke flere partnerskaber? Først og fremmest fordi de gode partnerskaber ofte er ret ressourcekrævende. Når der skal tænkes strategisk, kræver det ressourcer fra begge parter. Derfor er det ekstra vigtigt, at der kommer en merværdi ud af det. Det mest integrerede form for samarbejde, kræver en høj grad af interaktion mellem parterne og eventuelt ændringer i organisationernes strukturer og processer. Kilde: Interview med Peter Neergaard, Centre for Corporate Social Responsibility, CBS. Der er en række eksempler på, at virksomheder bidrager aktivt til social inklusion. Virksomhederne bidrager direkte gennem ansættelse eller fastholdelse af medarbejdere, som er i risikozonen for at blive socialt udsatte 6, eller indirekte gennem partnerskaber eller andre former for støtte til organisationer eller projekter 7 for eksempel via corporate volunteering. 8 Der er tale om to væsensforskellige roller. Indsatsen for at være en rummelig arbejdsplads gælder hver dag. Kolleger og ledelse skal være indstillede på at gøre noget særligt for at fastholde medarbejdere, som har fysiske og/eller psykiske problemer. SFI identificerede i en stigende interesse blandt både ledere og medarbejdere for en indsats for inklusion af udsatte på arbejdspladsen. 10 Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere præsenterede samme år en række anbefalinger. Virksomhedsledere blev blandt andet opfordret til at: Gå i front og give plads til ildsjæle blandt medarbejderne. Kulturbærere i organisationen er essentielle, eksempelvis når der skal flyttes grænser for virksomhedens rummelighed. Udvise risikovillighed med hensyn til at lukke udsatte ind på arbejdspladsen. 6 SFI kalder det Virksomhedernes sociale engagement, se eksempelvis SFI/Helle Kløft Schademann et al. (2009): Virksomhedernes sociale engagement Årbog Ofte omtalt under det bredere begreb Virksomhedernes sociale ansvar eller Corporate Social Responsibility (CSR). 8 Når virksomheder lader ansatte arbejde frivilligt i arbejdstiden. Se bl.a. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde/Michael Wulff (2006): Frivilligt arbejde for ansatte. 9 SFI s analyse er altså foretaget inden finanskrisen for alvor rammer Danmark. 10 SFI (2007): Baggrundspapir til debatoplægget: Fra udsat til ansat. 9

10 Være opsøgende ift. muligheder i belastede boligområder. Virksomheden kan kontakte en boligforening og bidrage med ekspertise i beskæftigelsesrettede projekter eller kvarterløft. Corporate volunteering giver mulighed for langt større fleksibilitet i engagementet end inklusion på arbejdspladsen. Interesserede medarbejdere kan deltage, andre kan lade være. Medarbejdere kan engagere sig løbende, nogle timer om ugen eller måneden, eller en dag hvert halve år. Dansk Flygtningehjælp henter nye kompetencer i erhvervslivet Virksomheder henvender sig i stigende omfang til frivillige organisationer med et ønske om at bidrage. 11 DFH oplever interesse for frivilligt arbejde fra virksomhedernes ansatte som en måde at gøre noget for den gode sag, hvor medarbejderne kan anvende og udvikle deres kompetencer. Virksomhederne samarbejder med Dansk Flygtningehjælp for at gøre en forskel som en del af deres sociale ansvar. 12 Større virksomheder kontakter i stigende grad DFH direkte vedrørende arrangementsdage og events. Virksomhederne kan bruge deres samarbejde med frivillige foreninger på en måde, så deres medarbejdere kan udvikle deres kompetencer. En jurist, bogholder/revisor, kommunikationsekspert eller leder kan anvende sine kompetencer på det frivillige område, som i nedenstående eksempel: En virksomhed henvendte sig til DFH og spurgte, hvad de kunne gøre for os på én enkelt dag. Der blev taget udgangspunkt i et mentorprojekt i DFH, der havde store vanskeligheder med at sikre driftsmidler. Konsulenterne fra virksomheden holdt en workshop for de ansatte i mentorprogrammet. Formålet med workshoppen var at udvikle mentorprogrammet til at være mere attraktivt overfor virksomheder som potentielle sponsorer af programmet for at sikre den videre finansiering. Virksomhedernes samarbejde med frivillige organisationer kan være med til at styrke sammenholdet på tværs af medarbejdere. Det kan styrke medarbejderloyaliteten, og undersøgelser fra Storbritannien 13 viser, at medarbejderne bliver mere produktive ikke mindst fordi de lærer deres kolleger bedre at kende. Samarbejdet beskrives ofte på hjemmesider m.m. for at profilere virksomheden overfor kunder, samarbejdspartnere samt potentielle nye medarbejdere, og indadtil overfor nuværende medarbejdere. Entreprenørfirmaet NCC henvendte sig til DFH for at lave en uge, hvor børn fra en lektiecafe i DFH, børn fra asylcentre i Røde Kors og medarbejdernes egne børn gennem en hel uge kunne se, hvordan man bygger boliger. Børnene gav udtryk for, at de havde nogle fantastiske dage. NCC begrundede deres initiativ med, at det var en del af deres sociale ansvar at gøre noget for udsatte børn, samtidig med at de så det som en langsigtet rekrutteringsstrategi med børnene som potentielle fremtidige NCC-medarbejdere. Men der er også barrierer for og udfordringer i samarbejdet mellem en frivillig organisation og erhvervslivet. 11 Kilde: Notat fra Frivilligrådet til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 12 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 13 Se Brewis (2004): Beyond banking: Lessons from an impact evaluation of employee volunteering at Barclays Bank, Voluntary Action, Vol. 6:3, Institute for Volunteering Research, London. 10

11 One shot deal? Når DFH får en henvendelse fra en virksomhed, er det oftest med et ønske om at deltage i en arrangementsdag. Virksomhederne er ikke interesserede i frivillige aktiviteter i løbet året. Det kræver stor planlægning samt megen tid at organisere dage for virksomheders medarbejdere. Et kosmetikfirma henvendte sig til DFH for at lave en arrangementsdag for en frivillig lektiehjælp. Tolv medarbejdere deltog på dagen, hvor der blev spillet spil og lavet konkurrencer. Børnene gav udtryk for, at de havde en god dag. Efterfølgende beskrev de frivillige optakten til dagen som rodet, fordi virksomheden ikke tog højde for, at børnene ikke er i en lektiehjælp en hel dag, og det virkede, som om frivilliggruppen skulle tilpasse sig virksomhedens ønsker. En medarbejder fra virksomheden gav efterfølgende udtryk for, at DFH burde overveje, hvordan man samarbejder med virksomheder. Det er DFHs erfaring, at nogle virksomheder henvender sig om samarbejde, uden at have overvejet, om de reelt ønsker det. Det vil være en stor hjælp for organisationerne, hvis virksomhederne har gjort sig klart, hvorfor og hvordan de ønsker samarbejdet, og har afklaret, hvilke typer opgaver de vil deltage i m.v. Det kan være udfordring for DFH at leve op til virksomhedernes forventninger om direkte kontakt til målgruppen. DFH arbejder med sårbare grupper, og har ansvar for, at disse mennesker ikke bliver brugt i et forsøg på at tilfredsstille andres ønsker om eksempelvis et spændende event. Derfor vil virksomhedens medarbejdere deltage som eksterne, der fx arrangerer en udflugt, hvor der ikke skabes forventninger om nære relationer mellem medarbejdere og målgruppen. 14 Virksomhederne kan, jf. ovenfor, have svært ved at sætte sig ind i kommuners og organisationers roller og rammer og daglige virkelighed. Her kan sociale iværksættere måske være en del af løsningen. Se boks. Den socialøkonomiske virksomhed - i krydsfeltet mellem sektorerne En socialøkonomisk virksomhed arbejder for et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål. Virksomheden sælger en ydelse eller et produkt, men en form for offentlig finansiering kan også være en del af grundlaget. Virksomheden er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor, og det overskud, den genererer, geninvesteres i virksomheden og/eller formålet. Socialøkonomiske virksomheder ligger i krydsfeltet mellem de forskellige sektorer og kombinerer i deres forretningsmodel elementer fra erhvervslivet, civilsamfundet og offentlige indsatser. Man er en virksomhed på linje med andre virksomheder, der sælger produkter eller ydelser. Dermed konkurrerer man på markedsvilkår. Man løser ofte opgaver i relation til den offentlige opgavevaretagelse. Afsættet tages ofte i civilsamfund og det frivillige foreningsliv med dem deler man et stærkt værdigrundlag og en solid forankring i et formål. Initiativet ses også blandt tidligere medarbejdere i den offentlige sektor, der fx ønsker at anvende nye metoder eller tilgange til arbejdet. Man har en unik position til at arbejde med afsæt i partnerskaber på tværs af sektorer, da det, at pengene ikke er målet men midlet, skaber en neutral platform for samarbejdet. Kilde: Center for Socialøkonomi, Trine Schaldemose. 14 Kilde: Notat fra Dansk Flygtningehjælp til Fremtidens velfærdsalliancer. Se hele notatet på 11

12 Den sociale eksklusions økonomi - Rammer for social forebyggelse Ingvar Nilsson er nationaløkonom og medforfatter til rapporten Det är bättre att stämma i bäcken än i ån, der introducerer en metode til at lave cost/benefit-analyser af den tidlige sociale indsats. Han har de sidste 30 år beskæftiget sig med udsatte grupper og de økonomiske konsekvenser af social eksklusion det han kalder utanförskabets ekonomi. Defensiv social indsats præger Sverige Hvad er Sverige største udfordring på det sociale område? Det er ikke ressourcer, der mangler. Den største udfordring er at få alle aktører til at prioritere den tidlige indsats. Vi arbejder i mit firma med den udfordring på tre forskellige niveauer. Med holdningsbearbejdelse, ved at tilbyde værktøjer og ved at fremvise resultater. For os er spørgsmålet, om man har en offensiv eller en defensiv strategi. I Sverige bliver der lige nu klart arbejdet defensivt.tendensen er behandling frem for forebyggelse. Vi ønsker at præge holdningen til tidlig indsats hos politikere og embedsmænd, så den forebyggende indsats ses som en investering frem for en udgift. Så vi arbejder hele tiden med at udvikle vores værktøj til at regne på det økonomiske udbytte af en given indsats 15. Endelig bruger vi vores værktøjer i praksis vi har hjulpet ca. 40 kommuner med at regne på de konkrete økonomiske resultater af deres indsatser. Kædebrevsøkonomi forhindrer sociale investeringer Hvilke strukturelle udfordringer ser du i Sverige? En af de helt store udfordringer er silotænkning. De forskellige offentlige instanser, forvaltninger i kommunerne, retsvæsenet, landstinget og arbejdsformidlingen, er ofte meget specialiserede og ensrettet fokuseret inden for deres felt. Det virker godt for mange borgere, men ser vi på de udsatte grupper, er de ofte udfordret på mange forskellige områder på én gang. Og så er det brug for en helhedsorienteret indsats. En anden uheldig konsekvens af silotænkningen er en manglende vilje til at lave sociale investeringer. Det skyldes, at det ofte ikke er dem, der investerer, som får afkastet. Jeg kalder det kædebrevsøkonomi. Den forebyggende indsats, der koster skolerne, kommer bl.a. socialforvaltningen og kriminalforsorgen til gode. I princippet skulle rektor på en given skole kunne ringe til socialdirektøren og bede ham om at investere i de udsatte elever på skolen, med argumentet om, at det er en investering, der kommer mange gange igen for socialforvaltningen. Det er den fremtid, vi gerne vil arbejde hen imod. Der har været enkelte eksempler i Sverige, hvor pensionsselskaber gav økonomisk støtte til afdelinger på hospitaler, der tog sig af den forebyggende indsats ift. rygproblemer. Men det er langt fra en tankegang, der præger det sociale område. 15 Se også Nilsson & Wadeskog (2010) Handbok - till en förenklad socioekonomisk analysmodell. 12

13 Mens vi venter på politikerne Hvad skal der til for at fremme den helhedsorienterede indsats? Der er behov for at sætte individet i fokus og tænke netværksbaseret. For at det bliver muligt, er det nødvendigt at have et planlægnings-, opfølgnings- og rapporteringssystem, som formår at komme udover sektorinteresserne og udover den korte tidshorisont. Men mens vi venter på, at politikerne får gennemført den type reformer, må vi arbejde med social forebyggelse inden for de rammer, som er. Det betyder bl.a., at kommunerne skal benytte sig af redskaber som cost/benefit-analyser af deres indsats. Der er også behov for en mentalitetsændring ift., hvordan social eksklusion bekæmpes. Vi har i Sverige længe haft en overdrevet tro på, at staten skal hjælpe folk. Med den tilgang har vi gjort mange borgere professionelt hjælpeløse. Nu er der ved at komme fokus på civilsamfundets og den private sektors roller og ansvar. Et godt eksempel på en organisation, som gør en indsats på den lange bane, og som forstår at engagere lokalsamfundet, er Fryshuset i Stockholm, hvor udsatte unge får en chance til. 16 Til inspiration før andet arbejdsmøde i Fremtidens velfærdsalliancer: Hvad skal andre vide om din organisation, hvis de er interesserede i at samarbejde med jer? Kan du beskrive de ressourcer, din organisation har? Kan I beskrive den(de) rolle(r), din organisation kan spille? Kan du beskrive nogle roller, I ikke kan udfylde? Har du stikord, der kan beskrive de rammer, I arbejder under? 16 Kilder: Interview med Ingvar Nilsson. Se også; Nilsson & Wadeskog (2010) Handbok - till en förenklad socioekonomisk analysmodell, samt 13

Kommunernes velfærdsalliancer

Kommunernes velfærdsalliancer Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder?

Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Lars Hilberg Hvorfor arbejder BRFkredit i partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder? Sørup Herregård Hvem er BRFkredit? BRFkredit er en finansiel virksomhed... Fondsejet og uafhængigt Forretningsområder:

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Århus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen

Skandia-modellen. Færre skal stå i skyggen Skandia-modellen Færre skal stå i skyggen Alle forældre har det samme håb for deres børn: At de får et rigt og meningsfuldt liv og kommer til at bidrage til fællesskabet. Og dermed også, at de ikke kommer

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder

Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Socialøkonomiske virksomheders styrker, udfordringer, idéer og muligheder Opsamling på workshop den 27/6-2012 Dette er en opsamling af 15 socialøkonomiske virksomheders workshopdialog om deres erfaringer

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK

VIRKSOMHEDSNETVÆRKET. Socialøkonomi i Kolding Kommune. ESBJERGVEJ 84 6000 Kolding TEL: 2530 2292 WWW.VIRKSOMHEDSNETVAERKET.DK VIRKSOMHEDSNETVÆRKET Socialøkonomi i Kolding Kommune Virksomheds- Netværket Uafhængigt netværk der består af 135 medlemsvirksomheder/organisationer Private og offentlige virksomheder/organisationer Grundlagt

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen

Cph Volunteers. Stine Nepper-Christensen. // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen Cph Volunteers Stine Nepper-Christensen // Projektleder for frivilligkorpset Kultur- og Fritidsforvaltningen 1 Københavns Kommunes store frivillige borgerkorps Oprettet i 2009 1.800 medlemmer / 70% internationale

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam i Odense Kommune Etnisk Jobteam ligger midt i Vollsmose og er af den grund ikke kun kulturelt, men også fysisk midt i hjertet af Odense Kommunes integrationsarbejde. Etnisk Jobteam er et

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: 13.45 STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

Masterplan Horisont 2018

Masterplan Horisont 2018 Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer

Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer Afsluttende spørgeskema for UTA s delprojketer undersøgelsen Undersøgelsen indeholder svar fra 47 personer der har svaret på et afsluttende spørgeskema for hvert delprojekt de har deltaget i. Da hver person

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for overordnede

Læs mere