Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014

Transkript

1 Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Om sæsonen Høsten 2013 var nem at få i hus. I store dele af landet gik den rigtig nemt med meget små omkostninger til tørring og maskiner. Udbytterne på landsplan var blandt de højeste i de senere år, men nogle steder gjorde den tørre sommer et stort indhug i udbytterne. Økonomi Vi husker alle 2012 som et år, der gav et rigtig godt resultat det bedste vi har oplevet i 10 år. Prognoserne for 2013 tyder på et fald, men ligger dog stadig til den gode side. Her kan I se driftsresultaterne for den gennemsnitlige planteavlsbedrift over de seneste år og forventningerne til de kommende år. I kan selv vurdere, om det er nok til at betale jer en rimelig løn og forrente egenkapitalen. Som jeg ser det, opnår gennemsnitsbedriften ikke et resultat, der er tilfredsstillende. Derfor er der et fortsat behov for at optimere produktionen på alle områder, men det skal også siges, at der er stor variation mellem bedrifterne. Vi skal glæde os over fremgangen i indtjeningen i planteproduktionen. MEN for der er et stort MEN: Både udbytter og indtjening kunne have været langt højere. Nye mål Vi kan producere meget mere, end vi gør i dag. I Sektorbestyrelsen for Planteproduktion har vi sat et mål på en udbyttestigning på 20 procent frem mod

2 Vi skal have flere hektokilo pr. hektar, og vi skal have højere kvalitet. Det er jo helt galt, når den danske undergødskning betyder, at vi kun har 8-9 procent protein i vores korn, mod procent ved optimal gødskning. Hvis vi kunne gøde optimalt, kunne vi f.eks. spare procent af den soja, vi importerer. Vi kunne, hvis vi udnyttede vores danske areal, spare produktionen af ha sojabønner i f.eks. Sydamerika - svarerende til et areal på størrelse med hele Lolland-Falster. Vi skal have øget udbytterne, samtidig med at vi beskytter miljøet med intelligente og målrettede virkemidler, hvor det er nødvendigt. Ikke som det vi gør i dag, hvor vi spilder tid og kræfter på dyre, generelle virkemidler, som på mange arealer er virkningsløse. Men hånden på hjertet, så kræver det også, at vi bliver skarpere på driftsledelse, uanset rammevilkårene. Sektorbestyrelsens mål om en udbyttestigning på 20 procent frem mod 2018 er ambitiøst. Men potentialet er til stede og det er mange penge, vi taler om! Værdien af den samlede planteproduktion i Danmark var i 2012 på ca. 30 mia. kroner. I denne figur ses to scenarier for udviklingen i den samlede produktion af korn i Danmark frem mod år Den nederste kurve viser udbytterne, hvis vi fortsætter som nu, og den øverste kurve viser, at vi kan hæve udbytterne markant ved en bæredygtig, intensiv planteproduktion. Hvad skal vi så gøre anderledes end i dag for at kunne høste mere? Optimeringen af kvælstof- 2

3 normer skønnes at øge udbytterne med ca. 10 procent. Bedre sorter, ny teknik, bedre materiel og bedre driftsledelse giver de sidste 10 procent. Der ligger altså en stor gevinst og venter både for vores bundlinje derhjemme og for hele samfundet i form af eksportindtægter og arbejdspladser. Udbytterne skal op, og indtjeningen skal følge med. Vi har behov for at tage et ordentligt ryk og tænke nyt. Derfor har Sektorbestyrelsen for Planteproduktion nedsat en Task Force, som skal vise nye veje til øget indtjening i planteproduktionen. Vi har anmodet en række vigtige aktører og eksperter rundt om planteproduktionen om at sætte sig sammen og give deres bud på, hvordan vi kan forbedre vores bundlinje og gøre Danmark rigere. Task Forcen er nu ved at udarbejde sin rapport, der forventes færdig i løbet af marts. Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at den højest prioriterede anbefaling bliver, at vi skal kunne gødske alle vores afgrøder optimalt. Udbytterne skal op, og kvaliteten på vores afgrøder skal forbedres. Der kommer flere anbefalinger, både med hensyn til bedre rammebetingelser og med hensyn til, hvad vi som landmænd kan gøre bedre. Sektorbestyrelsen glæder sig meget til at modtage rapporten og bruge den i det politiske arbejde og i prioriteringen af midlerne til udvikling og forsøg de kommende år. Målrettet regulering og de manglende politiske resultater Går der snart hul på kvælstofsækken? 3

4 Det var det spørgsmål, vi mødte allermest på regionsmøderne i efteråret. Vi blev optimistiske, da vi så Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april sidste år. Optimismen steg med udmeldingen fra Vækstteam Fødevarer og den efterfølgende vækstplan fra regeringen. Det blev slået fast, at der er potentiale for større afsætning af danske fødevarer, teknologi og knowhow. Men det kræver derudover, at vi får lov til at producere flere råvarer. Vi ser tegn på, at der nu er et paradigmeskift på vej i måden, politikere og myndigheder tænker landbrug i Danmark. Vi glæder os også over, at erhvervsministeren vil prioritere landbruget højest at statsministeren slår fast, at en ny regulering SKAL give en økonomisk gevinst for landmændene at den ny fødevareminister ønsker at fortsætte regeringens politik og siger, at han er en kommende medspiller for vores erhverv. Så alle udsagn fra politikerne tyder på, at nu sker det! Nu kommer den intelligente målrettede regulering, og der går hul på kvælstofsækken. Hvis målene i Natur- og Landbrugskommissionens rapport og i regeringens vækstplan skal nås, kræver det flere og bedre råvarer, og dem skal vi lave. De skal produceres af primærlandbruget, som på mange måder både historisk og i dag spiller en stor rolle for Danmark. 4

5 Ved nytårstid kunne vi læse, at der nu sker fraflytning i 63 ud af 98 danske kommuner. Det er her, vi kommer ind. Landbruget kan medvirke til at styrke udviklingen uden for de store byer. Vi kan sikre arbejdspladser i landdistrikterne og modvirke den stigende skævridning af Danmark. Så kære regering og folketing: Kom nu med nogle helt konkrete initiativer, som trækker økonomien i den rigtige retning hjemme på bedrifterne. Jeg er helt med på, at man ikke bare lige laver en hovsa-lovgivning for en helt ny måde at regulere landbruget på. Vi beder bare om, at I giver os motivation og muligheder for at udvikle vores landbrug, vores produktion og vores velfærdssamfund. Vi er klar til også at tage ansvar for natur og miljø. Men tag nu hensyn til, at vi allerede er langt foran vores kolleger i udlandet, når det handler om at udnytte næringsstoffer og minimere forbruget af planteværnsmidler brug det nu positivt! Kvælstofudvaskning Rigtigt mange landmænd har hjulpet os alle ved at lave drænvandsmålinger, og de lave koncentrationer har overrasket alle positivt. Udledningen er lavere, end de fleste havde forventet. Herfra skal der lyde en stor tak til alle de landmænd, der har afsat tid og penge til målingerne! I har faktisk løst en opgave, som det offentlige burde have taget sig af. Målinger fra Århus Universitet bekræfter det, vi ser i vores drænvandsmålinger udledningen er faldet. Det betyder også, at vi allerede inden vandplanerne er trådt i kraft, stort set er i mål med den reduktion på tons, som første generation af vandplanerne skulle give. Vi har leveret mindst tons mere end Naturstyrelsen forudsatte i sin baseline. Derfor har der ikke været grundlag for at indføre de reguleringer, der er trådt i kraft i de seneste 5

6 år. Derfor er der intet fagligt i, at regeringen opretholder kravet til randzoner, og kravet til ekstra efterafgrøder. Det er selvfølgelig altid let at være bagklog, men Videncentret for Landbrug forudsagde allerede før vedtagelsen af vandplanerne, at målet for udledning ville blive nået uden yderligere tiltag. Men vi skal ikke glemme, at målet i de oprindelige vandplaner var en endnu større reduktion i kvælstofudledningen. Men giver det den ønskede effekt? Århus Universitet har netop udgivet en anden rapport, som siger, at udbredelsen af iltsvind i fjordene og de åbne farvande i 2010, 2011 og 2012 var væsentligt mindre end de forudgående år. Det går altså fremad med vandmiljøet, så hvorfor stille flere konkurrenceforvridende krav? Vi kan være stolte af, at vi er verdensmestre i næringsstofhusholdning, men prisen er blevet alt for høj. Vi skal have fokus væk fra tildeling på arealerne og i stedet lægge fokus ud i vandmiljøet, i de kystnære farvande og indre fjorde. Så vi skal have svaret på nogle helt centrale spørgsmål: Hvad er tilstanden og målsætningen ude i vandmiljøet? Er kvælstof fra landbruget en afgørende faktor? Kan man gøre fjorden eller bæltet mere robust med tiltag ude i vandmiljøet? Vi mener, at alle, der udleder til et åbent farvand med stor vandudskiftning skal have lov til at gøde deres marker optimalt! Og hvis det viser sig, at kvælstofudledningen skal reduceres nogle steder, må man identificere kilderne og stille krav til udledningen i stedet for bare at reducere gødskningsnormerne. 6

7 Lad det være op til den enkelte landmand eller flere landmænd i et opland, hvordan man vil overholde en udledningskvote. Lad os vælge mellem omkostningseffektive virkemidler som minivådområder, intelligente randzoner og tidlig såning af vintersæd, der og kun der - hvor det er nødvendigt. Beløn os for god driftsledelse og håndværk, og motivér os positivt til at gøre tingene bedre. Videncentret for Landbrug gør sammen med forskningen en stor indsats for at udvikle nye, omkostningseffektive virkemidler, både ude i vandmiljøet og på land. Så kære Ida Auken: Lad nu være med at snakke om, at vi skal fordele en regning. Med inspiration fra Peter Bellis sang fra 1978, så må vi sige: For vores professionelle og effektive landbrug, der producerer råvarer i verdensklasse: Ingen regning! For de arbejdspladser, som vi skaber: Ingen regning! For de fortsat stigende eksportindtægter fra landbruget - der er der bare ingen regning. Derfor Ida: Alt er betalt! Så skal vi ikke bare se at komme i gang! Konkurrencedygtighed I Danmark producerer vi sikre, sunde og velsmagende fødevarer. Fødevarer, som efterspørges af de danske og europæiske forbrugere og af den hastigt voksende middelklasse i hele verden. Landbrugseksporten er en kæmpesucces, som er blevet ved med at vokse hele vejen gennem krisen. Eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter steg i 2013 til 158 mia. kr. Det svarer til, at vi leverer ca. 24 procent af den samlede danske eksport. 7

8 Planteavlen er grundlaget for det hele. Det gælder afgrøder som frø, kartofler, sukkerroer, maltbyg, frugt og grønt, som sælges direkte eller forarbejdes i industrien, og det gælder også de afgrøder, vi fodrer op i husdyrproduktionen. Vi landmænd og hele Danmark kan være stolte af vores produkter og det fantastisk flotte renommé, vi har over hele verden. Vi vil gerne gøre successen endnu større. Men det kræver, at vi kan være konkurrencedygtige, så vores indtjening og investeringer matcher vores udenlandske konkurrenters. Ellers ryger vi bagud af dansen. Vi må ikke sætte vores konkurrencedygtighed over styr ved f.eks. at overimplementere EU-regler, så vi får flere begrænsninger og omkostninger end vores nabolande og konkurrenter. Vi har desværre alt for mange eksempler på, at vi overimplementerer her er nogle af de vigtigste: Den danske kvælstofregulering Vandplanerne Reglerne for krydsoverensstemmelse Pesticidafgifterne Alle punkter er stærk konkurrenceforvridende i forhold til vores udenlandske kolleger. Vi ønsker os Vi byder Dan Jørgensen velkommen til sit nye job som fødevareminister, og heldigvis har han allerede meldt ud, at han vil stoppe overimplementeringen, men samtidig være mere ambitiøs på området. Det bliver spændende, hvordan det kan lade sig gøre. 8

9 Men vi har nogle helt konkrete ønsker til ministeren: Udmeldingerne om vækst og udvikling skal følges op Giv os mulighed for optimal produktion - drop randzoner og ekstra efterafgrøder reduktionen er nået Turbo på forenkling og rimelighed i regler for krydsoverensstemmelse Få styr på fejlbreve og grundløse spørgsmål fra NaturErhverv Afskaf pesticidafgifterne Sæt turbo på det biobaserede samfund og dermed værditilvæksten i planteavlen Der er nok at tage fat på, Dan Jørgensen! Økologi Jeg vil gerne kvittere ministeren for indsatsen i EU, så vi i Danmark fortsat kan bruge det røde Ø-mærke. Det er et utroligt stærkt og troværdigt brand for den danske økologiske produktion. I sektorbestyrelsen for Planteproduktion bakker vi op om en markedsdrevet udvikling af den økologiske produktion. Her er det røde Ø-mærke et vigtigt kvalitets- og tillidsstempel for de danske forbrugere. Samtidig skal vi holde balancen i EU, så vi også kan øge eksporten af vores økologiske produkter. Her ser vi frem til en gradvis indfasning af et fælles europæisk økologimærke. CAP-reformen Hvis vi ser på den danske implementering af CAP-reformen, bør det sikres, at dansk landbrug ikke igen handicappes i forhold til vores konkurrenter. Et ho- 9

10 vedkrav må være, at der ikke overføres midler fra den direkte enkeltbetalingsstøtte til landdistriktsmidlerne. Hvis det sker, vil det yderligere svække danske landmænds konkurrenceevne. En af de største udfordringer er kravet om, at 5-7 procent af omdriftsarealet skal udgøres af såkaldte MiljøFokusArealer. Vi må kræve, at det gennemføres på en sådan måde, at det, vi allerede gør af ekstra tiltag i Danmark, skal tælles med. Der var i første omgang usikkerhed om, hvorvidt vores lovpligtige efterafgrøder kan tælles med. Det ser det heldigvis nu ud til, at de kan, dog med visse begrænsninger. Næste udfordring er, om vi kan få lov at tælle vores læhegn og mindre naturarealer med. Det giver EU lov til, men hvad siger den danske regering? Der er vel ikke en ny overimplementering på vej her? Hvis man ikke vil lade os landmænd tælle læhegnene og mindre naturarealer med, så kan det betyde, at der skal udlægges op mod ha mere ud til miljøfokusarealer, som ellers kunne være udnyttet til at producere og skabe arbejdspladser og eksport på. Det har vi ikke råd til! Vandplaner Vandplanerne har været et af de helt store temaer det seneste år. Landbrug & Fødevarer vandt sagen om vandplanerne i Natur- og Miljøklagenævnet, og staten opgav derefter sagen i Vestre Landsret. Advokatregningerne har været store, men jeg har endnu ikke mødt nogen landmænd, som syntes, det var forkert at gå rettens vej. 10

11 Siden har arbejdet med at fremsætte 1. generation af vandplanerne igenigen-igen været i fuld gang. Desværre med alt for få ændringer i forhold til de underkendte planer. Derfor måtte vi alle op på hesten igen og sende høringssvar ind til Naturstyrelsen. Mange af os havde svært ved at trække os op til at gøre indsatsen endnu engang, men vi vidste fra sidste høringsrunde, at det kan betale sig. Takket være mange engagerede landmænd, en kæmpe indsats fra rådgivningen, de ansatte på Axelborg og på Videncentret, er der indsendt ikke mindre end høringssvar mod i sidste runde. Tak til alle landmænd og konsulenter, der har påpeget, hvor altafgørende det er, at vi kan afvande vores marker! Vi ser med spænding frem til resultaterne af Naturstyrelsens gennemgang af de mange høringssvar. Driftsledelse og godt håndværk Bedre rammevilkår gør det ikke alene. Der er fortsat meget at hente på håndværk og driftsledelse. Det er også afgørende, at vi kan anvende ny teknologi rigtigt. Hvad hjælper det at lege kamppilot med en drone, hvis billederne ikke bruges direkte til at optimere bedriften? Med en stor husdyrproduktion bliver planteavlen måske for nogen et bijob, som man passer, når arbejdet i stalden tillader det. Nogle gange forenkler man måske også arbejdsgangene i marken så meget, at det går ud over udbytte og indtjening. Nogen af os bør måske få analyseret vores nudrift og potentialet ved en gennemgribende optimering. Måske kan det betale sig at udlicitere hele eller dele af markdriften til en specialiseret planteavler. Vi skal stille krav til os selv om hele tiden at opsøge forbedringer. Det er kun de bedste driftsledere og håndværkere, der for alvor komme til at tjene penge. 11

12 Pesticidproblematikken Det er utroligt frustrerende for os landmænd, at al debat om planteværn straks bliver sort/hvid, enten/eller, ja eller nej. Enhver spindoktor vil sige, at det er umuligt at føre en sober og afbalanceret debat om planteværn i det offentlige rum. Jeg vil gerne prøve at gøre det trods alle advarsler. Emnet er simpelthen for vigtigt til, at vi ikke tør tage debatten. Vi skal bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Og det er netop pointen: Når vi overholder reglerne, og opfører os ansvarligt, så skal vi også have lov at bruge lige præcis så meget som nødvendigt. Det gælder også, når vi kører på arealer, hvor der indvindes grundvand. Vi mener faktisk, at vi kan bruge vores plantebeskyttelsesmidler på arealerne uden risiko for drikkevandet. I sektorbestyrelsen har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en planteværnsstrategi. Det gør vi af to årsager: - For det første vil vi bringe proportioner og en dosis sund fornuft ind i debatten om vores brug af plantebeskyttelsesmidler - For det andet vil vi imødegå de udfordringer, vi står over for med stigende resistensproblemer. De faktiske forhold taler for en balanceret tilgang: - Vi har nok det mest stramme godkendelses- og overvågningssystem i Verden. I langt de fleste lande har man langt flere midler til rådighed, end vi har 12

13 - I den nye grundvandsrapport skriver geologerne fra GEUS, at der har været en faldende andel af pesticidrester over grænseværdien de senere år. Altså virker godkendelsesordningen. - De fund, der er gjort af aktivstoffer i drikkevand, som ligger over grænseværdien, er stort set udelukkende forbudte midler eller nedbrydningsprodukter af disse. Især er det BAM, som er et nedbrydningsprodukt af Prefix og Casoron, og som har været forbudt siden midten af 90 erne - Vi ligger på et meget lavt behandlingsindeks i forhold til lande, som vi sammenligner os med - Der kan gøres mange andre og mere effektive indsatser for at beskytte drikkevandet end at forbyde brug af plantebeskyttelsesmidler. Boringsnære beskyttelsesområder I mange kommuner er man i gang med at lave indsatsplaner, hvor man både vil udtage og marginalisere landbrugsjord. Man udpeger boringsnære beskyttelsesområder, hvor der mange steder vil blive stillet krav om pesticidfri dyrkning. Kommunerne foretager udpegningen, men er i øvrigt dækket af Peter Bellis omkvæd fra den sang jeg omtalte tidligere Der er bare ingen regning. Den sender de nemlig videre til forbrugerne med det uimodsigelige argument, at det er for at beskytte drikkevandet mod pesticidforurening: For du vil vel ikke have sprøjtegifte i drikkevandet, vel? Næh, ellers tak, så vi betaler bare ved kasse 1. I virkeligheden er der tale om et overdrevet forsigtighedsprincip, der spiller på en frygt i befolkningen. En frygt, der behændigt holdes ved lige af eksperter, som i virkeligheden ved bedre. Det er uacceptabelt og useriøst. 13

14 Det er spild af penge at tage god landbrugsjord ud af drift på baggrund af teoretiske beregninger. Vi kan bruge pengene langt bedre, f.eks. på at oprense nogle af de kendte giftgrunde, der ligger som potentielle forureningsbomber rundt om i landet. Videncentret for Landbrug er primo februar klar med en vejledning og med rådgivning til foreninger og landmænd, der rammes af udpegninger til boringsnære beskyttelsesområder. Vi skal være klar til en konstruktiv dialog med kommuner og vandværker. For selvfølgelig skal vi gå konstruktivt til værks, og selvfølgelig skal vi medvirke til at forebygge problemer, der hvor der er faglige belæg for det. Det biobaserede samfund Til slut vil jeg prøve at bevæge mig lidt væk fra de øjeblikkelige udfordringer og skue lidt længere ud i fremtiden. Konjunkturerne for verdens fødevareproduktion er lyse. Der er - og bliver - brug for det, vi kan. For nylig var en journalist fra The Economist på besøg i Danmark. Han skrev en artikel, hvor han fremhæver, at dansk landbrug er besat af produktivitet, og at optimering og innovation er på alles læber. Men, hvordan sikrer vi, at dansk planteproduktion om f.eks. 15 år, fortsat står stærkt på markederne og kan lave de kvalitetsprodukter, som næste generation efterspørger. 14

15 En af de store udfordringer bliver overgangen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare ressourcer også kaldet det biobaserede samfund. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad også for brugen af bæredygtige materialer, foder og fødevarer. Som planteproducenter er vi dem, som skal levere råvarerne. Det er jo en fantastisk position at have, men det er ekstremt vigtigt, at vi spiller vores kort rigtigt. Vi har mange initiativer i gang for at bidrage til energiproduktionen, men vi har endnu til gode at få det gjort til en rigtig god forretning. Vi skal fortsat forske i at udvikle landbrugets muligheder for at producere energi, men kan bidrage med meget mere end biogas, bioethanol og halm til ren varmeproduktion. Vi skal have identificeret de nye produkter, hvor vi skaber en større værditilvækst i fremtiden. Værditilvæksten kommer, hvis vi kan produktudvikle. På kongressen her kan I høre indlæg fra en trendforsker, der siger, at salget af perlekorn, müslibarer og grød stiger selv McDonald s har taget havregrød på menuen. I kan også høre om, hvordan en landmand, en kok og en journalist gik sammen om at udvikle en kirsebærvin for syv år siden, og som i 2013 resulterede i en millionaftale med Kina. Og I kan høre om et vegetabilsk alternativ til kød, som sælger rigtig godt. Planter kan også bruges til medicin, plastic, tøj, papir og meget andet. Men vil vi udvikle planteproduktionen i Danmark, så kræver det, at vi går sammen og trækker på samme hammel. At virksomhederne, forskningsinstitutioner og andre sammen med os medvirker til at udvikle højværdiprodukter. 15

16 Mange af os, også jeg selv, har det nok sådan, at vi gerne vil fortsætte med at dyrke, som vi plejer. Og de der nicheprodukter - siger vi til os selv - er alligevel døgnfluer, som går i sig selv igen. Men mange af dem bliver faktisk til noget. Verden udvikler sig hurtigt, og vi skal sørge for at være oppe på beatet og være åbne over for nye produkter, som morgendagens forbrugere efterspørger. Danmark har de nødvendige spidskompetencer inden for relevante områder som landbrug, enzymer, teknologi, IT, forskning, udvikling, vores egne virksomheder og rådgivning. Så kære politikere, virksomheder og forskere. I har en toptunet maskine i form af verdens dygtigste planteavlere foran jer. Og sammen med jer vil vi gerne være med til at udvikle nye produkter, som Danmark kan leve af. Til allersidst vil jeg gerne takke medarbejderne på Videncentret for den kæmpe arbejdsindsats, I alle yder gennem hele året til glæde for det samlede danske landbrug. En speciel tak skal lyde til dig, Carl Åge Pedersen. Du har gennem rigtig mange år nærmest arbejdet i døgndrift med 100 procent fokus på den danske landmand både hvad angår det faglige og det politiske. Du valgte for tre måneder siden at træde et trin ned ad stigen og blive chefkonsulent på Videncentret. Vi er rigtig glade for, at du fortsætter med at bruge din energi til gavn for os planteavlere. Også en stor tak til Axelborg, de lokale konsulenter og mine kolleger i Sektorbestyrelsen for jeres engagement og altid konstruktive samarbejde. 16