Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014"

Transkript

1 Formandens beretning, Landsplanteavlsmødet 2014 Om sæsonen Høsten 2013 var nem at få i hus. I store dele af landet gik den rigtig nemt med meget små omkostninger til tørring og maskiner. Udbytterne på landsplan var blandt de højeste i de senere år, men nogle steder gjorde den tørre sommer et stort indhug i udbytterne. Økonomi Vi husker alle 2012 som et år, der gav et rigtig godt resultat det bedste vi har oplevet i 10 år. Prognoserne for 2013 tyder på et fald, men ligger dog stadig til den gode side. Her kan I se driftsresultaterne for den gennemsnitlige planteavlsbedrift over de seneste år og forventningerne til de kommende år. I kan selv vurdere, om det er nok til at betale jer en rimelig løn og forrente egenkapitalen. Som jeg ser det, opnår gennemsnitsbedriften ikke et resultat, der er tilfredsstillende. Derfor er der et fortsat behov for at optimere produktionen på alle områder, men det skal også siges, at der er stor variation mellem bedrifterne. Vi skal glæde os over fremgangen i indtjeningen i planteproduktionen. MEN for der er et stort MEN: Både udbytter og indtjening kunne have været langt højere. Nye mål Vi kan producere meget mere, end vi gør i dag. I Sektorbestyrelsen for Planteproduktion har vi sat et mål på en udbyttestigning på 20 procent frem mod

2 Vi skal have flere hektokilo pr. hektar, og vi skal have højere kvalitet. Det er jo helt galt, når den danske undergødskning betyder, at vi kun har 8-9 procent protein i vores korn, mod procent ved optimal gødskning. Hvis vi kunne gøde optimalt, kunne vi f.eks. spare procent af den soja, vi importerer. Vi kunne, hvis vi udnyttede vores danske areal, spare produktionen af ha sojabønner i f.eks. Sydamerika - svarerende til et areal på størrelse med hele Lolland-Falster. Vi skal have øget udbytterne, samtidig med at vi beskytter miljøet med intelligente og målrettede virkemidler, hvor det er nødvendigt. Ikke som det vi gør i dag, hvor vi spilder tid og kræfter på dyre, generelle virkemidler, som på mange arealer er virkningsløse. Men hånden på hjertet, så kræver det også, at vi bliver skarpere på driftsledelse, uanset rammevilkårene. Sektorbestyrelsens mål om en udbyttestigning på 20 procent frem mod 2018 er ambitiøst. Men potentialet er til stede og det er mange penge, vi taler om! Værdien af den samlede planteproduktion i Danmark var i 2012 på ca. 30 mia. kroner. I denne figur ses to scenarier for udviklingen i den samlede produktion af korn i Danmark frem mod år Den nederste kurve viser udbytterne, hvis vi fortsætter som nu, og den øverste kurve viser, at vi kan hæve udbytterne markant ved en bæredygtig, intensiv planteproduktion. Hvad skal vi så gøre anderledes end i dag for at kunne høste mere? Optimeringen af kvælstof- 2

3 normer skønnes at øge udbytterne med ca. 10 procent. Bedre sorter, ny teknik, bedre materiel og bedre driftsledelse giver de sidste 10 procent. Der ligger altså en stor gevinst og venter både for vores bundlinje derhjemme og for hele samfundet i form af eksportindtægter og arbejdspladser. Udbytterne skal op, og indtjeningen skal følge med. Vi har behov for at tage et ordentligt ryk og tænke nyt. Derfor har Sektorbestyrelsen for Planteproduktion nedsat en Task Force, som skal vise nye veje til øget indtjening i planteproduktionen. Vi har anmodet en række vigtige aktører og eksperter rundt om planteproduktionen om at sætte sig sammen og give deres bud på, hvordan vi kan forbedre vores bundlinje og gøre Danmark rigere. Task Forcen er nu ved at udarbejde sin rapport, der forventes færdig i løbet af marts. Jeg kan allerede nu løfte sløret for, at den højest prioriterede anbefaling bliver, at vi skal kunne gødske alle vores afgrøder optimalt. Udbytterne skal op, og kvaliteten på vores afgrøder skal forbedres. Der kommer flere anbefalinger, både med hensyn til bedre rammebetingelser og med hensyn til, hvad vi som landmænd kan gøre bedre. Sektorbestyrelsen glæder sig meget til at modtage rapporten og bruge den i det politiske arbejde og i prioriteringen af midlerne til udvikling og forsøg de kommende år. Målrettet regulering og de manglende politiske resultater Går der snart hul på kvælstofsækken? 3

4 Det var det spørgsmål, vi mødte allermest på regionsmøderne i efteråret. Vi blev optimistiske, da vi så Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april sidste år. Optimismen steg med udmeldingen fra Vækstteam Fødevarer og den efterfølgende vækstplan fra regeringen. Det blev slået fast, at der er potentiale for større afsætning af danske fødevarer, teknologi og knowhow. Men det kræver derudover, at vi får lov til at producere flere råvarer. Vi ser tegn på, at der nu er et paradigmeskift på vej i måden, politikere og myndigheder tænker landbrug i Danmark. Vi glæder os også over, at erhvervsministeren vil prioritere landbruget højest at statsministeren slår fast, at en ny regulering SKAL give en økonomisk gevinst for landmændene at den ny fødevareminister ønsker at fortsætte regeringens politik og siger, at han er en kommende medspiller for vores erhverv. Så alle udsagn fra politikerne tyder på, at nu sker det! Nu kommer den intelligente målrettede regulering, og der går hul på kvælstofsækken. Hvis målene i Natur- og Landbrugskommissionens rapport og i regeringens vækstplan skal nås, kræver det flere og bedre råvarer, og dem skal vi lave. De skal produceres af primærlandbruget, som på mange måder både historisk og i dag spiller en stor rolle for Danmark. 4

5 Ved nytårstid kunne vi læse, at der nu sker fraflytning i 63 ud af 98 danske kommuner. Det er her, vi kommer ind. Landbruget kan medvirke til at styrke udviklingen uden for de store byer. Vi kan sikre arbejdspladser i landdistrikterne og modvirke den stigende skævridning af Danmark. Så kære regering og folketing: Kom nu med nogle helt konkrete initiativer, som trækker økonomien i den rigtige retning hjemme på bedrifterne. Jeg er helt med på, at man ikke bare lige laver en hovsa-lovgivning for en helt ny måde at regulere landbruget på. Vi beder bare om, at I giver os motivation og muligheder for at udvikle vores landbrug, vores produktion og vores velfærdssamfund. Vi er klar til også at tage ansvar for natur og miljø. Men tag nu hensyn til, at vi allerede er langt foran vores kolleger i udlandet, når det handler om at udnytte næringsstoffer og minimere forbruget af planteværnsmidler brug det nu positivt! Kvælstofudvaskning Rigtigt mange landmænd har hjulpet os alle ved at lave drænvandsmålinger, og de lave koncentrationer har overrasket alle positivt. Udledningen er lavere, end de fleste havde forventet. Herfra skal der lyde en stor tak til alle de landmænd, der har afsat tid og penge til målingerne! I har faktisk løst en opgave, som det offentlige burde have taget sig af. Målinger fra Århus Universitet bekræfter det, vi ser i vores drænvandsmålinger udledningen er faldet. Det betyder også, at vi allerede inden vandplanerne er trådt i kraft, stort set er i mål med den reduktion på tons, som første generation af vandplanerne skulle give. Vi har leveret mindst tons mere end Naturstyrelsen forudsatte i sin baseline. Derfor har der ikke været grundlag for at indføre de reguleringer, der er trådt i kraft i de seneste 5

6 år. Derfor er der intet fagligt i, at regeringen opretholder kravet til randzoner, og kravet til ekstra efterafgrøder. Det er selvfølgelig altid let at være bagklog, men Videncentret for Landbrug forudsagde allerede før vedtagelsen af vandplanerne, at målet for udledning ville blive nået uden yderligere tiltag. Men vi skal ikke glemme, at målet i de oprindelige vandplaner var en endnu større reduktion i kvælstofudledningen. Men giver det den ønskede effekt? Århus Universitet har netop udgivet en anden rapport, som siger, at udbredelsen af iltsvind i fjordene og de åbne farvande i 2010, 2011 og 2012 var væsentligt mindre end de forudgående år. Det går altså fremad med vandmiljøet, så hvorfor stille flere konkurrenceforvridende krav? Vi kan være stolte af, at vi er verdensmestre i næringsstofhusholdning, men prisen er blevet alt for høj. Vi skal have fokus væk fra tildeling på arealerne og i stedet lægge fokus ud i vandmiljøet, i de kystnære farvande og indre fjorde. Så vi skal have svaret på nogle helt centrale spørgsmål: Hvad er tilstanden og målsætningen ude i vandmiljøet? Er kvælstof fra landbruget en afgørende faktor? Kan man gøre fjorden eller bæltet mere robust med tiltag ude i vandmiljøet? Vi mener, at alle, der udleder til et åbent farvand med stor vandudskiftning skal have lov til at gøde deres marker optimalt! Og hvis det viser sig, at kvælstofudledningen skal reduceres nogle steder, må man identificere kilderne og stille krav til udledningen i stedet for bare at reducere gødskningsnormerne. 6

7 Lad det være op til den enkelte landmand eller flere landmænd i et opland, hvordan man vil overholde en udledningskvote. Lad os vælge mellem omkostningseffektive virkemidler som minivådområder, intelligente randzoner og tidlig såning af vintersæd, der og kun der - hvor det er nødvendigt. Beløn os for god driftsledelse og håndværk, og motivér os positivt til at gøre tingene bedre. Videncentret for Landbrug gør sammen med forskningen en stor indsats for at udvikle nye, omkostningseffektive virkemidler, både ude i vandmiljøet og på land. Så kære Ida Auken: Lad nu være med at snakke om, at vi skal fordele en regning. Med inspiration fra Peter Bellis sang fra 1978, så må vi sige: For vores professionelle og effektive landbrug, der producerer råvarer i verdensklasse: Ingen regning! For de arbejdspladser, som vi skaber: Ingen regning! For de fortsat stigende eksportindtægter fra landbruget - der er der bare ingen regning. Derfor Ida: Alt er betalt! Så skal vi ikke bare se at komme i gang! Konkurrencedygtighed I Danmark producerer vi sikre, sunde og velsmagende fødevarer. Fødevarer, som efterspørges af de danske og europæiske forbrugere og af den hastigt voksende middelklasse i hele verden. Landbrugseksporten er en kæmpesucces, som er blevet ved med at vokse hele vejen gennem krisen. Eksporten af fødevarer og landbrugsprodukter steg i 2013 til 158 mia. kr. Det svarer til, at vi leverer ca. 24 procent af den samlede danske eksport. 7

8 Planteavlen er grundlaget for det hele. Det gælder afgrøder som frø, kartofler, sukkerroer, maltbyg, frugt og grønt, som sælges direkte eller forarbejdes i industrien, og det gælder også de afgrøder, vi fodrer op i husdyrproduktionen. Vi landmænd og hele Danmark kan være stolte af vores produkter og det fantastisk flotte renommé, vi har over hele verden. Vi vil gerne gøre successen endnu større. Men det kræver, at vi kan være konkurrencedygtige, så vores indtjening og investeringer matcher vores udenlandske konkurrenters. Ellers ryger vi bagud af dansen. Vi må ikke sætte vores konkurrencedygtighed over styr ved f.eks. at overimplementere EU-regler, så vi får flere begrænsninger og omkostninger end vores nabolande og konkurrenter. Vi har desværre alt for mange eksempler på, at vi overimplementerer her er nogle af de vigtigste: Den danske kvælstofregulering Vandplanerne Reglerne for krydsoverensstemmelse Pesticidafgifterne Alle punkter er stærk konkurrenceforvridende i forhold til vores udenlandske kolleger. Vi ønsker os Vi byder Dan Jørgensen velkommen til sit nye job som fødevareminister, og heldigvis har han allerede meldt ud, at han vil stoppe overimplementeringen, men samtidig være mere ambitiøs på området. Det bliver spændende, hvordan det kan lade sig gøre. 8

9 Men vi har nogle helt konkrete ønsker til ministeren: Udmeldingerne om vækst og udvikling skal følges op Giv os mulighed for optimal produktion - drop randzoner og ekstra efterafgrøder reduktionen er nået Turbo på forenkling og rimelighed i regler for krydsoverensstemmelse Få styr på fejlbreve og grundløse spørgsmål fra NaturErhverv Afskaf pesticidafgifterne Sæt turbo på det biobaserede samfund og dermed værditilvæksten i planteavlen Der er nok at tage fat på, Dan Jørgensen! Økologi Jeg vil gerne kvittere ministeren for indsatsen i EU, så vi i Danmark fortsat kan bruge det røde Ø-mærke. Det er et utroligt stærkt og troværdigt brand for den danske økologiske produktion. I sektorbestyrelsen for Planteproduktion bakker vi op om en markedsdrevet udvikling af den økologiske produktion. Her er det røde Ø-mærke et vigtigt kvalitets- og tillidsstempel for de danske forbrugere. Samtidig skal vi holde balancen i EU, så vi også kan øge eksporten af vores økologiske produkter. Her ser vi frem til en gradvis indfasning af et fælles europæisk økologimærke. CAP-reformen Hvis vi ser på den danske implementering af CAP-reformen, bør det sikres, at dansk landbrug ikke igen handicappes i forhold til vores konkurrenter. Et ho- 9

10 vedkrav må være, at der ikke overføres midler fra den direkte enkeltbetalingsstøtte til landdistriktsmidlerne. Hvis det sker, vil det yderligere svække danske landmænds konkurrenceevne. En af de største udfordringer er kravet om, at 5-7 procent af omdriftsarealet skal udgøres af såkaldte MiljøFokusArealer. Vi må kræve, at det gennemføres på en sådan måde, at det, vi allerede gør af ekstra tiltag i Danmark, skal tælles med. Der var i første omgang usikkerhed om, hvorvidt vores lovpligtige efterafgrøder kan tælles med. Det ser det heldigvis nu ud til, at de kan, dog med visse begrænsninger. Næste udfordring er, om vi kan få lov at tælle vores læhegn og mindre naturarealer med. Det giver EU lov til, men hvad siger den danske regering? Der er vel ikke en ny overimplementering på vej her? Hvis man ikke vil lade os landmænd tælle læhegnene og mindre naturarealer med, så kan det betyde, at der skal udlægges op mod ha mere ud til miljøfokusarealer, som ellers kunne være udnyttet til at producere og skabe arbejdspladser og eksport på. Det har vi ikke råd til! Vandplaner Vandplanerne har været et af de helt store temaer det seneste år. Landbrug & Fødevarer vandt sagen om vandplanerne i Natur- og Miljøklagenævnet, og staten opgav derefter sagen i Vestre Landsret. Advokatregningerne har været store, men jeg har endnu ikke mødt nogen landmænd, som syntes, det var forkert at gå rettens vej. 10

11 Siden har arbejdet med at fremsætte 1. generation af vandplanerne igenigen-igen været i fuld gang. Desværre med alt for få ændringer i forhold til de underkendte planer. Derfor måtte vi alle op på hesten igen og sende høringssvar ind til Naturstyrelsen. Mange af os havde svært ved at trække os op til at gøre indsatsen endnu engang, men vi vidste fra sidste høringsrunde, at det kan betale sig. Takket være mange engagerede landmænd, en kæmpe indsats fra rådgivningen, de ansatte på Axelborg og på Videncentret, er der indsendt ikke mindre end høringssvar mod i sidste runde. Tak til alle landmænd og konsulenter, der har påpeget, hvor altafgørende det er, at vi kan afvande vores marker! Vi ser med spænding frem til resultaterne af Naturstyrelsens gennemgang af de mange høringssvar. Driftsledelse og godt håndværk Bedre rammevilkår gør det ikke alene. Der er fortsat meget at hente på håndværk og driftsledelse. Det er også afgørende, at vi kan anvende ny teknologi rigtigt. Hvad hjælper det at lege kamppilot med en drone, hvis billederne ikke bruges direkte til at optimere bedriften? Med en stor husdyrproduktion bliver planteavlen måske for nogen et bijob, som man passer, når arbejdet i stalden tillader det. Nogle gange forenkler man måske også arbejdsgangene i marken så meget, at det går ud over udbytte og indtjening. Nogen af os bør måske få analyseret vores nudrift og potentialet ved en gennemgribende optimering. Måske kan det betale sig at udlicitere hele eller dele af markdriften til en specialiseret planteavler. Vi skal stille krav til os selv om hele tiden at opsøge forbedringer. Det er kun de bedste driftsledere og håndværkere, der for alvor komme til at tjene penge. 11

12 Pesticidproblematikken Det er utroligt frustrerende for os landmænd, at al debat om planteværn straks bliver sort/hvid, enten/eller, ja eller nej. Enhver spindoktor vil sige, at det er umuligt at føre en sober og afbalanceret debat om planteværn i det offentlige rum. Jeg vil gerne prøve at gøre det trods alle advarsler. Emnet er simpelthen for vigtigt til, at vi ikke tør tage debatten. Vi skal bruge så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt. Og det er netop pointen: Når vi overholder reglerne, og opfører os ansvarligt, så skal vi også have lov at bruge lige præcis så meget som nødvendigt. Det gælder også, når vi kører på arealer, hvor der indvindes grundvand. Vi mener faktisk, at vi kan bruge vores plantebeskyttelsesmidler på arealerne uden risiko for drikkevandet. I sektorbestyrelsen har vi nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med et forslag til en planteværnsstrategi. Det gør vi af to årsager: - For det første vil vi bringe proportioner og en dosis sund fornuft ind i debatten om vores brug af plantebeskyttelsesmidler - For det andet vil vi imødegå de udfordringer, vi står over for med stigende resistensproblemer. De faktiske forhold taler for en balanceret tilgang: - Vi har nok det mest stramme godkendelses- og overvågningssystem i Verden. I langt de fleste lande har man langt flere midler til rådighed, end vi har 12

13 - I den nye grundvandsrapport skriver geologerne fra GEUS, at der har været en faldende andel af pesticidrester over grænseværdien de senere år. Altså virker godkendelsesordningen. - De fund, der er gjort af aktivstoffer i drikkevand, som ligger over grænseværdien, er stort set udelukkende forbudte midler eller nedbrydningsprodukter af disse. Især er det BAM, som er et nedbrydningsprodukt af Prefix og Casoron, og som har været forbudt siden midten af 90 erne - Vi ligger på et meget lavt behandlingsindeks i forhold til lande, som vi sammenligner os med - Der kan gøres mange andre og mere effektive indsatser for at beskytte drikkevandet end at forbyde brug af plantebeskyttelsesmidler. Boringsnære beskyttelsesområder I mange kommuner er man i gang med at lave indsatsplaner, hvor man både vil udtage og marginalisere landbrugsjord. Man udpeger boringsnære beskyttelsesområder, hvor der mange steder vil blive stillet krav om pesticidfri dyrkning. Kommunerne foretager udpegningen, men er i øvrigt dækket af Peter Bellis omkvæd fra den sang jeg omtalte tidligere Der er bare ingen regning. Den sender de nemlig videre til forbrugerne med det uimodsigelige argument, at det er for at beskytte drikkevandet mod pesticidforurening: For du vil vel ikke have sprøjtegifte i drikkevandet, vel? Næh, ellers tak, så vi betaler bare ved kasse 1. I virkeligheden er der tale om et overdrevet forsigtighedsprincip, der spiller på en frygt i befolkningen. En frygt, der behændigt holdes ved lige af eksperter, som i virkeligheden ved bedre. Det er uacceptabelt og useriøst. 13

14 Det er spild af penge at tage god landbrugsjord ud af drift på baggrund af teoretiske beregninger. Vi kan bruge pengene langt bedre, f.eks. på at oprense nogle af de kendte giftgrunde, der ligger som potentielle forureningsbomber rundt om i landet. Videncentret for Landbrug er primo februar klar med en vejledning og med rådgivning til foreninger og landmænd, der rammes af udpegninger til boringsnære beskyttelsesområder. Vi skal være klar til en konstruktiv dialog med kommuner og vandværker. For selvfølgelig skal vi gå konstruktivt til værks, og selvfølgelig skal vi medvirke til at forebygge problemer, der hvor der er faglige belæg for det. Det biobaserede samfund Til slut vil jeg prøve at bevæge mig lidt væk fra de øjeblikkelige udfordringer og skue lidt længere ud i fremtiden. Konjunkturerne for verdens fødevareproduktion er lyse. Der er - og bliver - brug for det, vi kan. For nylig var en journalist fra The Economist på besøg i Danmark. Han skrev en artikel, hvor han fremhæver, at dansk landbrug er besat af produktivitet, og at optimering og innovation er på alles læber. Men, hvordan sikrer vi, at dansk planteproduktion om f.eks. 15 år, fortsat står stærkt på markederne og kan lave de kvalitetsprodukter, som næste generation efterspørger. 14

15 En af de store udfordringer bliver overgangen fra et samfund baseret på fossile råstoffer til et samfund baseret på fornybare ressourcer også kaldet det biobaserede samfund. Dette gælder ikke kun for energiforsyningen, men i høj grad også for brugen af bæredygtige materialer, foder og fødevarer. Som planteproducenter er vi dem, som skal levere råvarerne. Det er jo en fantastisk position at have, men det er ekstremt vigtigt, at vi spiller vores kort rigtigt. Vi har mange initiativer i gang for at bidrage til energiproduktionen, men vi har endnu til gode at få det gjort til en rigtig god forretning. Vi skal fortsat forske i at udvikle landbrugets muligheder for at producere energi, men kan bidrage med meget mere end biogas, bioethanol og halm til ren varmeproduktion. Vi skal have identificeret de nye produkter, hvor vi skaber en større værditilvækst i fremtiden. Værditilvæksten kommer, hvis vi kan produktudvikle. På kongressen her kan I høre indlæg fra en trendforsker, der siger, at salget af perlekorn, müslibarer og grød stiger selv McDonald s har taget havregrød på menuen. I kan også høre om, hvordan en landmand, en kok og en journalist gik sammen om at udvikle en kirsebærvin for syv år siden, og som i 2013 resulterede i en millionaftale med Kina. Og I kan høre om et vegetabilsk alternativ til kød, som sælger rigtig godt. Planter kan også bruges til medicin, plastic, tøj, papir og meget andet. Men vil vi udvikle planteproduktionen i Danmark, så kræver det, at vi går sammen og trækker på samme hammel. At virksomhederne, forskningsinstitutioner og andre sammen med os medvirker til at udvikle højværdiprodukter. 15

16 Mange af os, også jeg selv, har det nok sådan, at vi gerne vil fortsætte med at dyrke, som vi plejer. Og de der nicheprodukter - siger vi til os selv - er alligevel døgnfluer, som går i sig selv igen. Men mange af dem bliver faktisk til noget. Verden udvikler sig hurtigt, og vi skal sørge for at være oppe på beatet og være åbne over for nye produkter, som morgendagens forbrugere efterspørger. Danmark har de nødvendige spidskompetencer inden for relevante områder som landbrug, enzymer, teknologi, IT, forskning, udvikling, vores egne virksomheder og rådgivning. Så kære politikere, virksomheder og forskere. I har en toptunet maskine i form af verdens dygtigste planteavlere foran jer. Og sammen med jer vil vi gerne være med til at udvikle nye produkter, som Danmark kan leve af. Til allersidst vil jeg gerne takke medarbejderne på Videncentret for den kæmpe arbejdsindsats, I alle yder gennem hele året til glæde for det samlede danske landbrug. En speciel tak skal lyde til dig, Carl Åge Pedersen. Du har gennem rigtig mange år nærmest arbejdet i døgndrift med 100 procent fokus på den danske landmand både hvad angår det faglige og det politiske. Du valgte for tre måneder siden at træde et trin ned ad stigen og blive chefkonsulent på Videncentret. Vi er rigtig glade for, at du fortsætter med at bruge din energi til gavn for os planteavlere. Også en stor tak til Axelborg, de lokale konsulenter og mine kolleger i Sektorbestyrelsen for jeres engagement og altid konstruktive samarbejde. 16

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.

Læs mere

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen

Analysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion

Aktuelt om planteproduktionen. Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Aktuelt om planteproduktionen Ivar Ravn Direktør VFL Planteproduktion Grundsten Vi brænder for bønder Høj faglighed og i front med ny viden Sørge for at nogen opdager det Tæt samspil med rådgivning og

Læs mere

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN

FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER

ET PROBLEM MANGE LØSNINGER LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde

Læs mere

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015

Rammevilkår, så landbruget klarer krisen. Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Rammevilkår, så landbruget klarer krisen Martin Merrild, formand Landbrug & Fødevarer 17. november 2015 Konkurrenceevne Vi skal være konkurrencedygtige, hvis vi skal være her! Hvad er det for en verden

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

LPM 2015, Torben Hansens tale: Krise. Dias: Vinterbillede med skyer

LPM 2015, Torben Hansens tale: Krise. Dias: Vinterbillede med skyer LPM 2015, Torben Hansens tale: Krise Dias: Vinterbillede med skyer Krisen kradser lige nu landbruget til blods. Danske særregler og overimplementeringer har sørget for, at vi var kommet et godt stykke

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,

Læs mere

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013

Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Interview with Niels Peter Nørring, 03.05.2013 Location: Axeltorv 3, Copenhagen. Interview is scheduled for 10AM. Interviewer: Hvad er din jobtitel? Niels Peter: Direktør for Miljø og Energi. Interviewer:

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Dansk Landbrugs Fremtid

Dansk Landbrugs Fremtid Dansk Landbrugs Fremtid Økologisk Rådgivning Inspirationsdag 10 nov. 2015 Søren Kjeldsen-Kragh Professor Københavns Universitet Nutid og Fremtid Har landbruget været på rette vej? 1. Hvad er landbrugets

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Projekt Biogas og Miljø

Projekt Biogas og Miljø Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i

Læs mere

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø

Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Velkommen til Årsmøde i Plante & Miljø Tirsdag den 3. februar 2015 Fokus på faglighed og bundlinje Udvalgte emner til aftenen Nyt fra udvalg og formand Nyt fra afdelingen Lidt om kvælstof Foderbyg Cup

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh

Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark. Ved Henrik Høegh Rammebetingelser for husdyrproduktion i Danmark Ved Henrik Høegh DK`s Husholdningsregnskab Landbrugseksport: 62 mia. kr. Industrieksport: 61 mia. kr. Skibsfart: 45 58 mia. kr. Diverse: 48 mia. kr. Brain

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Det er et stort fremskridt for landbruget, og vil gavne både samfundet som helhed, og skabe grundlaget for vækst ude i lokalsamfundene.

Det er et stort fremskridt for landbruget, og vil gavne både samfundet som helhed, og skabe grundlaget for vækst ude i lokalsamfundene. Årsmøde for Planteproduktion 2016 Torben Hansens beretning Vækst er vores spidskompetence. DET TALTE ORD GÆLDER Indledning Det er rigtig dejligt at kunne indlede Årsmødet for planteproduktion med nogle

Læs mere

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015 [DET TALTE ORD GÆLDER] Kære frivillige og konsulenter. Tak for invitationen til arrangementet i dag og muligheden for at give Jer nogle ord med på vejen

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten

Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Af Vagn Lundsteen Konsekvenser af de danske kvælstofnormer Danske planteavlere kunne høste for 10 milliarder mere med kvælstofnormer som i Slesvig - Holsten Vagn Lundsteen, planteavlsrådgiver, stifter,

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Det gælder dansk landbrugs fremtid

Det gælder dansk landbrugs fremtid Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 2. november 2012 Uge 44 Det gælder dansk landbrugs fremtid Kvælstofnormerne og begrænsningerne i kvælstofanvendelsen har hængt som en mørk sky over landbruget i snart

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3

Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Kære medlem af Bæredygtigt Landbrug 17. januar 2014 Uge 3 Ind i mellem hader vi at få ret For nogle mennesker er det at få ret en drivende kraft. Jeg skal være den første til at erkende, at vores vidtberømte

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug?

Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Hvad betragter Finanssektoren som et overlevelsesdygtigt landbrug? Landbrugschef Søren Porsbjerg 24. februar 2012 Disposition Stabile og forudsigelige rammer Strategi for fremtiden Lønsomhed Adgang til

Læs mere

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer?

19-02-2013. Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Hvad sker der på Axelborg og Christiansborg? Hvad gør L&F lige pt. for landbrugs- og fødevareerhvervet? Hvor er vi mht. 2013-problematikken? Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K. Ministeren J.nr. 2011-335 Den 24. februar 2012 Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 4/2011 om statens sikring

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015

Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan

Læs mere

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten. Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer Reformen af EU s landbrugspolitik, pesticider og retssager mod staten Direktør Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer Omlægning af EU s budget og landbrugspolitik Reform af EUs landbrugspolitik Hovedpunkter

Læs mere

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler

Læs mere

LIBERAL ALLIANCES LANDBRUGSPOLITIK

LIBERAL ALLIANCES LANDBRUGSPOLITIK LIBERAL ALLIANCES LANDBRUGSPOLITIK GØR LANDBRUGET TIL EN STOLT VÆKSTMOTOR Dansk landbrug har alle gode grunde til at være et stolt erhverv. Det er landbruget, der har lagt grunden til det samfund, vi kender

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014

Overimplementeringer af EUregler. Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Overimplementeringer af EUregler Lone Saaby, Natur & Miljø 2014 Hvad er overimplementering? Overimplementeringer (gold plating) er, når myndighederne i forbindelse med implementeringen af EU-regler går

Læs mere

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold

Velkomst v/ formand for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug indbyder til: Program: kl. 8.30 Vækstkonference i fødevareerhvervet Torsdag d. 23. februar 2012 Dronningesalen, DEN SORTE DIAMANT, Det Kongelige Bibliotek Søren

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance

Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Den finansielle sektors vision for landbruget

Den finansielle sektors vision for landbruget Natur- og Landbrugskommissionen Børsgade 4 1215 København K Sendt til: nlkom@nlkom.dk 25. juli 2012 Den finansielle sektors vision for landbruget Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Finansrådet vil

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere