Behovsanalyse til en webbaseret idéportal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behovsanalyse til en webbaseret idéportal"

Transkript

1 Behovsanalyse til en webbaseret idéportal Februar 2013 Region Hovedstaden Behovsanalyse til en webbaseret idéportal En kvalitativ undersøgelse af potentielle brugeres behov til en kommende webbaseret idéportal Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Koncern Organisation og Personale

2 Behovsanalyse til en webbaseret idéportal En kvalitativ undersøgelse af potentielle brugeres behov i forhold til en kommende webbaseret idéportal Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser for Koncern Organisation og Personale i Region Hovedstaden Evalueringskonsulent Charlotte Støy Evalueringskonsulent Annette Hallum Knudsen Student Sofie Dencker Enhedschef Marie Fuglsang ISBN: Denne rapport citeres således: Enheden for Brugerundersøgelser: Behovsanalyse til en webbaseret idéportal. En kvalitativ undersøgelse af potentielle brugeres behov i forhold til en kommende webbaseret idéportal, Rapporten findes på: Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg Tlf.: Februar 2013

3 3 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Baggrund Formål Metode 4 2 Resultater Medarbejdere Ledere Patienter og pårørende 14 3 Opsamling på anbefalinger 17 4 Bilag Bilag 1: Inspiration Bilag 2: Interviewguide 20

4 4 1 Introduktion 1.1 Baggrund Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede i Budget 2012 at afsætte midler til at opstarte et indledende arbejde med oprettelsen af en webbaseret idéportal, hvor ansatte, patienter og pårørende kan henvende sig for at få den hjælp, de har brug for til at aflevere og komme videre med idéer til at skabe udvikling i sygehusvæsenet. Som led i det indledende arbejde blev det besluttet at udarbejde en behovsanalyse, som kortlægger ønsker og krav til en kommende webbaseret idéportal blandt potentielle brugere. Nærværende rapport udgør en central del af denne behovsanalyse. Rapporten er udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser (EfB) på vegne af styregruppen, som er sammensat af deltagere fra henholdsvis Videncenter for Innovation og Forskning (VIF), Koncern Organisation og Personale (KOP), It, Medico og Telefoni (IMT) og repræsentanter fra hospitalsdirektionerne. 1.2 Formål Formålet med undersøgelsen er at indsamle viden om ledere, medarbejdere, patienter og pårørendes behov, ønsker og forventninger i forhold til en kommende webbaseret idéportal, herunder: Hvilke behov har brugerne i forhold til, hvad den webbaserede idéportal skal kunne? Hvilke behov har brugerne i forhold til anvendelse af den webbaserede idéportal? Hvilke behov har brugere i forhold til aflevering af idéer? Hvilke behov har brugerne i forhold til lancering af den webbaserede idéportal? 1.3 Metode Undersøgelsens deltagere Undersøgelsen er en kvalitativ undersøgelse. Den består af fire fokusgruppeinterview, herunder to fokusgruppeinterview med medarbejdere, og ét fokusgruppeinterview med ledere samt ét fokusgruppeinterview med patienter og pårørende. Medarbejderne er udvalgt i forhold til spredning på køn, alder, faggrupper, erfaring, specialer og klinikere/ikke klinikere (med repræsentation i forhold til regional sammensætning blandt medarbejdere på kliniske/ikke kliniske specialer). Der har deltaget i alt 18 medarbejdere fra Region Hovedstaden. Lederne er udvalgt i forhold til spredning på køn, alder, ledelsesniveau, specialer og klinikere/ikke klinikere (med repræsentation i forhold til regional sammensætning blandt ledere på kliniske/ikke kliniske specialer). Der har deltaget ti ledere fra Region Hovedstaden. Patienterne og de pårørende er udvalgt i forhold til spredning på køn, alder, ligelig fordeling mellem patienter og pårørende, (eller evt. lille overvægt af patienter), patienter/pårørende der har været i forbindelse med forskellige specialer og kompetencer inden for it. Der har deltaget seks patienter og pårørende, som er rekrutteret via Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden, Danske Patienter samt Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet.

5 Fokusgruppeinterview og analyse Fokusgruppeinterviewet er valgt som metode for at afdække brugernes behov og synspunkter i forhold til en webbaseret idéportal og for at uddybe disse forhold. Samtidig er denne metode en fordel at anvende, da flere brugere deltager på samme tid, hvilket kan inspirere til nye idéer. Alle fire fokusgruppeinterview er foregået i EfB s lokaler og har varet omkring to timer per interview. Fokusgruppeinterviewene er gennemført efter en semistruktureret interviewguide (jævnfør bilag 2: Interviewguide). Fokusgruppeinterviewene er lydoptaget efter brugernes accept, og EfB har skrevet referater af interviewene. Referaterne er herefter gennemgået og analyseret med udgangspunkt i en opsummerende, meningskondenserende analyse af brugernes behov.

6 6 2 Resultater Resultaterne er opbygget således, at pointer vedrørende undersøgelsens primære målgruppe, medarbejdere, først bliver gennemgået. Efterfølgende bliver pointer vedrørende undersøgelsens sekundære målgrupper, ledere og patienter samt pårørende, gennemgået. 2.1 Medarbejdere Medarbejderne har en række behov, ønsker og forventninger i forhold til en kommende webbaseret idéportal (bliver herefter benævnt som idéportal). Disse bliver beskrevet i det følgende afsnit Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne Overordnet har medarbejderne behov for, at idéportalen skal kunne flere ting på én gang. Definition og formål Medarbejderne fortæller, at de har behov for, at begrebet idé bliver defineret, for at de kan undgå at være i tvivl om, hvad en idé er. Derudover har medarbejderne behov for at kende formålet med idéportalen, således at de kan anvende idéportalen efter hensigten. Idéportal til at afgive idéer og få idéer Medarbejderne har behov for, at de både kan afgive idéer til og få idéer på idéportalen. At afgive idéer er centralt for medarbejderne, fordi de har behov for at komme af med deres gode løsninger på konkrete problemer og på ting, de har udviklet. Medarbejderne har ligeledes behov for, at kunne afgive idéer til regionen, hvis der er ting, som de ønsker, at regionen skal tage særligt hånd om. At afgive idéer kan eksempelvis foregå ved, at medarbejderne indberetter idéerne skriftligt på idéportalen. (Dette bliver uddybet i afsnit Behov i forhold til aflevering af idéer). At få idéer er vigtigt for medarbejderne, da de har behov for og synes det er interessant at blive inspireret til og have gavn af idéer fra andre kolleger. På denne måde kan medarbejderne undgå at bruge tid på selv at finde løsninger på eventuelle problemer. At få idéer kan fx være ved, at idéportalen indeholder en søgemaskine med et søgefelt, hvor medarbejderne kan søge efter idéer. Idéportal som socialt fagligt medie Medarbejderne beskriver, at de har behov for, at idéportalen er et socialt fagligt medie. Dette betyder, at de ønsker at modtage information om, at der er kommet nye relevante idéer for dem. For at håndtere dette foreslår medarbejderne, at de fx kan få automatiske beskeder om nye idéer, fx som en , pop-up meddelelse eller notifikation (fx tilsvarende en opdatering på Dette muliggør, at de kan blive oplyst om, at der er kommet en ny relevant idé om, hvad andre hospitaler gør for at håndtere problemet, eller at de som ophavsmænd til en idé, får besked om, at de har fået en kommentar til deres idé. Et forslag til at kunne praktisere dette er, at medarbejdere kan tilmelde sig deres særlige interesser for udvalgte temaer og idéer. På denne måde kan medarbejdere på tværs af hospitaler få viden om nye idéer vedrørende et fælles interessefelt. Derudover foreslår medarbejderne, at de kan tilmelde sig, hvis de ønsker at deltage i det videre arbejde med idéerne.

7 7 Idéportal til at læse, kommentere og linke til idéerne Medarbejderne har behov for, at idéportalen har liv. Idéportalen har liv ved, at idéerne kan ses og læses offentligt. Når medarbejderne beskriver, at idéer skal være offentlige, henviser de til to niveauer: Offentligt i regionen og offentligt i hele landet. Medarbejderne pointerer, at idéportalen ikke bør blive afgrænset til regionen, da det er oplagt at dele idéerne med hele landet. Idéportalen har ligeledes liv ved, at den bliver brugt, fx ved at der er brugere, der skriver på den, at de tre nyeste idéer bliver præsenteret på forsiden, og at siden løbende skifter indhold og billeder. Derudover ønsker medarbejderne, at der er mulighed for, at alle kan kommentere på idéerne for at udvikle disse. Medarbejderne skal ligeledes kunne linke til idéerne. At linke til idéerne betyder for medarbejderne, at de skal kunne give idéerne en elektronisk henvisning til et andet elektronisk dokument eller tjeneste, således at de og andre kan reklamere for idéerne, og så idéerne er lette at sende rundt til interesserede parter. Idéportal til at efterspørge idéer Ifølge medarbejderne skal idéportalen være i en form, så ledelsen bag idéportalen, regionsrådspolitikere eller medarbejdere kan efterspørge idéer til særlige problemer eller områder. Med denne funktion vil medarbejdere få mulighed for at komme med input til løsninger på problemer eller selv få input til emner og idéer Behov i forhold til anvendelse af den webbaserede idéportal For at medarbejderne vil anvende idéportalen, er der en række behov, som idéportalen skal opfylde. Samtidig er der en række forhold og problematikker, der er vigtige for medarbejderne, at regionen håndterer. Er det tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og drifte idéportalen? Medarbejderne problematiserer, hvorvidt der i regionen er afsat tilstrækkelige ressourcer til at udvikle og drifte idéportalen. For at anvende idéportalen vil de have sikkerhed for, at regionen vil afsætte de nødvendige ressourcer til at udvikle, drifte og vedligeholde teknikken og systemerne til idéportalen. Er der ikke nok ressourcer til idéportalen, mener medarbejderne ikke, at det giver mening at anvende og implementere den. Opbyg idéportalen på et kendt system eller et system, der allerede eksisterer Medarbejderne er bekymrede for, at idéportalen ikke bliver udviklet og opbygget på et system, der allerede eksisterer i forvejen. Dette vil ifølge medarbejderne være en fordel dels for at spare penge og dels for, at systemet er genkendeligt for medarbejderne. Som et eksempel på et system, der allerede eksisterer, og som med fordel vil kunne anvendes til håndtering af idéer, bliver foreslået som mulig løsning. Tag idéerne alvorligt, håndter dem og giv feedback For at medarbejderne vil anvende idéportalen, har de behov for at opleve, at idéerne bliver taget alvorligt af personalet fra idéportalen og regionsledelsen. Dette sker blandt andet ved, at medarbejderne fra idéportalen er professionelle og kompetente fagfolk med viden om håndtering af idéer. At idéerne bliver taget alvorligt betyder ligeledes, at idéerne ikke forsvinder i et sort hul, men at medarbejdernes idéer løbende bliver håndteret af personalet fra idéportalen fx hver uge. Hvis ikke dette sker, forventer medarbejderne, at de fremadrettet ikke kommer til at anvende idéportalen. Ifølge medarbejderne skal håndteringen af idéer være baseret på åbenhed over for alle idéer også kritiske idéer. En fordel vil være, at flere ansatte fra idéportalen skal godkende idéerne, så

8 8 ikke én ansat bremser idéen. Medarbejderne er bange for, at idéportalen bliver en digitaliseret syltekrukke, hvor idéerne bliver opbevaret og først efter lang tid bliver håndteret. I forbindelse med håndtering af idéer har medarbejderne behov for, at idéerne bliver læst af personalet fra idéportalen, hvorefter ophavsmanden til idéen får feedback på idéen. Feedbacken skal bestå af en tilbagemelding fra personalet fra idéportalen i form af en eller andet skriftligt materiale, som indeholder en bekræftelse på modtagelsen af idéen. Feedbacken kan ifølge nogle medarbejdere også bestå af en offentlig skriftlig tilbagemelding på idéportalen med det formål, at alle interesserede kan følge med i feedbacken. Uanset formen af feedbacken ønsker medarbejderne, at feedbacken bliver givet af en person fra idéportalen med navn og kontaktinformationer, så medarbejderne har mulighed for at kontakte vedkommende. Derudover er det et væsentligt behov for medarbejderne, at feedbacken indeholder en forklaring på, hvorfor/hvorfor ikke det er muligt at gå videre med idéen. Feedbacken skal endvidere være baseret på gennemsigtighed i beslutningsprocessen omkring varetagelsen af idéer, således at medarbejderne kan følge med i, hvor langt idéen er kommet i beslutningsprocessen. Hvis det er muligt at gå videre med idéen, ønsker medarbejderne, at idéen bliver videregivet til andre hospitaler, samt at de bliver inddraget i den videre proces fx ved at blive indkaldt til arbejdsgruppemøder vedrørende idéen, hvor idéen kan blive udviklet. Hjælp til at komme videre med idéer Medarbejderne har behov for, at idéportalen hjælper dem til at komme videre med deres idéer. Dette kan blandt andet være i forbindelse med, at medarbejderne har behov for støtte til at sikre dialog med relevante ledere og direktioner i regionen. Denne hjælp ønsker medarbejderne, fordi nogle medarbejdere oplever, at ledere, mellemledere og øverste ledelse i regionen kan være med til at stoppe deres idéer, hvis de ikke synes om idéen. Hvis idéerne skal udleves og udbredes, har medarbejderne behov for, at de bliver støttet i denne proces. Samtidig med dette ønsker de at blive støttet i at få idéerne tilstrækkelig højt op i systemet, og at der er et netværk omkring dem til at støtte processen. Hvis ikke dette sker, har medarbejderne en oplevelse af, af idéerne ikke bliver spredt. Hjælp til at komme videre med idéer kan ligeledes omfatte, at medarbejderne har behov for at få viden om, hvor og hvordan de kan komme videre med deres idéer. Dette behov eksisterer, da nogle medarbejdere oplever, at de står i situationer, hvor de personligt selv er nødt til at gå videre med udvikling og patentering af idéer, da de bliver afvist af deres respektive ledelser. Andre medarbejdere har dog gode oplevelser med deres ledere og tillidspersoner i forbindelse med at komme videre med deres idéer og beskriver, at de derfor ikke har behov for støtte i denne proces. Medarbejderne fortæller fx, at de ofte taler med deres nærmeste ledere eller kolleger om idéen, og derefter går de i gang med idéen og prøver den af. Behandlingen af den første idé er afgørende En faktor, der udover de ovennævnte, har indflydelse på omfanget af anvendelse af idéportalen, er det første indtryk medarbejderne får, når de afleverer deres første idé på idéportalen. Hvis medarbejderne ikke modtager feedback og brugbare tilbagemeldinger på deres første idé, vil de ikke bruge idéportalen fremadrettet. En anden faktor er, at medarbejderne har behov for aner-

9 9 kendelse af deres idéer. Anerkendelse kan blive givet fx ved at linke til ophavspersonens gode idé (se afsnit Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne) til Dagens Medicin, andre tidsskrifter eller ved at kåre årets bedste idé, som skal vises på forsiden af idéportalen. Legitimitet og evaluering For at medarbejderne vil anvende idéportalen, har de behov for, at idéportalen har legitimitet. Dette betyder for medarbejderne, at de kan stole på idéportalen, og at ledere, direktører eller andre autoriteter i regionen ser idéerne. Endvidere ytrer medarbejderne, at de har behov for, at der bliver lavet evalueringer af idéportalen med det formål, at den øverste ledelse i regionen bliver informeret om, hvilken effekt idéportalen har. Omfanget af anvendelse af idéportalen afhænger af flere faktorer Som beskrevet ovenfor, er der flere faktorer, der har indflydelse på, i hvilket omfang medarbejderne forventer at anvende idéportalen. Jo flere faktorer og behov, der bliver imødekommet vedrørende idéportalen, jo større sandsynlighed er der for, at medarbejderne vil anvende den. Andre faktorer, som har indflydelse på omfanget af medarbejdernes anvendelse af idéportalen er, hvilke behov de har i forhold til at aflevere idéer. Dette bliver beskrevet i det følgende afsnit Behov i forhold til aflevering af idéer Tilgængelig, brugerorienteret og enkel idéportal For det første har medarbejderne behov for, at adgangen til idéportalen ikke er besværlig. En medarbejder beskriver, at det skal være sådan, at man bare skal logge på, og så kommer det relevante frem. For det andet er det nødvendigt, at idéportalen er meget tilgængelig, brugerorienteret og enkel for, at medarbejderne kan og vil aflevere deres idéer. For medarbejderne er det afgørende, at idéportalen er opbygget simpelt, at den giver et godt overblik, og at den er hurtig og let at navigere rundt på. Dette kan fx være ved at have tydelige opdelinger på forsiden og en god søgefunktion. Idéportalen skal være så brugerorienteret, at alle fagpersoner i en afdeling uden særlige itkompetencer skal kunne aflevere deres idéer. Aflevering af idéer på idéportalen må derfor ikke forudsætte, at medarbejderne skal på kurser i at anvende idéportalen. En medarbejder beskriver eksempelvis, at den skal være lettere at anvende end Den Blå Avis hjemmeside, hvor en anden medarbejder foreslår, at idéportalen eksempelvis skal svare til Aflevering af idéer via forskellige kommunikationsveje Medarbejderne har behov for, at idéerne kan blive afleveret via forskellige kommunikationsveje. En kommunikationsvej er, at medarbejderne kan aflevere idéer skriftligt. Andre kommunikationsveje er, at medarbejderne ønsker at aflevere idéer via film og/eller billeder. Dette er for at imødekomme forskellige præferencer blandt medarbejderne. Således vil der være mulighed for, at de medarbejdere, som kan have svært ved at formulere sig på skrift, ligeledes kan og tør indsende deres idéer på anden vis. Indhold, udformning og udseende af idéportalen For at medarbejderne vil anvende idéportalen, skal idéportalens indhold, udformning og udseende være overskueligt, sagligt, seriøst, af høj kvalitet og må ikke være populistisk. En medarbejder nævner, at et eksempel på en hjemmeside, der virker saglig og overskuelig, er

10 10 Indholdet på idéportalen vil ifølge medarbejderne være overskueligt, hvis indholdet bliver struktureret og opdelt i hovedgrupper fx ved hjælp af faneblade, som alle kan forstå. Medarbejderne foretrækker, at idéer bliver opdelt temamæssigt, således at indholdet af idéportalen bliver brugbart for medarbejderne. Hvis der er mange temaer og idéer foretrækker medarbejderne, at disse fx er ordnet alfabetisk, så de er nemme at overskue. Medarbejderne forestiller sig, at det kan være en udfordring, at idéportalen er et sted for alle idéer, da idéer omhandler mange forskellige niveauer i regionen og mange forskellige temaer. Som en medarbejder fortæller, kan den indeholde alt fra medicinsk udstyr til sammenlægningsproblemer. Udseendet på idéportalen skal være fri for støj. Dette betyder ifølge medarbejderne, at der ikke må være animationer og pop-up ting, der forvirrer, på idéportalen. I forhold til den skriftlige kommunikationsvej har medarbejderne nogle behov til idéportalens udseende, som de ønsker, bliver opfyldt. Aflevering af idéen skal kunne foregå ved visning af kun ét skærmbillede. På dette skærmbillede foreslår medarbejderne, at de kan udfylde en skabelon til aflevering af idéer med felter vedrørende: Indhold, hvem er du, tekst om idéen, løsningsforslag til idéen, vedhæft film, vedhæft billede og vedhæft andre filer. Derudover bør der være knapper, så det fremgår klart, hvem idéen er relevant for fx læger, sygeplejersker og administration. Medarbejderne beskriver, at det er væsentligt, at de ikke er tvunget til at udfylde samtlige felter i skabelonen, da denne struktur er ufleksibel. Dog er et forslag, at medarbejderne som minimum skal afgive et løsningsforslag til idéen, så idéportalen ikke bliver en brokkekasse, hvor brugere afgiver klager bestående af brok frem for at afgive idéer, der indeholder konkrete løsningsforslag. Beskyttelse af medarbejdere og idéer Medarbejderne fortæller, at de har behov for, at det er muligt at aflevere idéer anonymt for at beskytte medarbejderne. Alternativt skal medarbejderne kunne vælge, at offentligheden ikke må se, hvem der har afleveret idéen. Dette skyldes, at medarbejderne oplever, at der er idéer, der kan være farlige at bringe på banen. I forhold til at medarbejderne skal aflevere idéer, forventer de desuden, at der vil være beskyttelse af deres idé såfremt, at medarbejderen ønsker dette. Dette kan blandt andet blive praktiseret ved at give medarbejderen patent på idéen. Tilgang til idéportalen hjemmefra og via app Medarbejderne har behov for, at de har adgang til idéportalen hjemmefra, da mange ikke sidder ved en computer i løbet af deres arbejdsdag. De foreslår at kunne tilgå idéportalen via en app således, at medarbejderne nemt kan komme på idéportalen via tablets eller smartphones, som mange medarbejdere anvender. Ifølge medarbejderne, vil det desuden være hensigtsmæssigt, hvis de kan tilgå idéportalen ved hjælp af et link til idéportalen via regionens intranet, arbejdspladsens intranet eller startside. Censurering Et andet behov er, at medarbejderne har brug for, at der bliver taget ansvar for at holde idéportalen i gang og opdateret, men også at idéportalen bliver censureret for relevante forhold. Med censurering mener medarbejderne, at nogle idéer vil have fordel af at blive censureret på grund af idéens indhold, karakter eller på grund af forsøg på markedsføring af idéen.

11 Behov i forhold til lancering af den webbaserede idéportal Lancering via kampagne Medarbejderne har behov for, at idéportalen bliver lanceret ved hjælp af en kampagne, der oplyser om, at idéportalen eksisterer. Kampagnen skal bestå af flere kanaler. For det første ønsker medarbejderne, at kampagnen finder sted via en internetbaseret kanal. Dette bør være via intranettet som en nyhed. Idéportalen skal være placeret et centralt og markant sted på intranettet, med en fast plads med et stor og indbydende felt. Medarbejderne forventer, at der bliver udsendt s til alle medarbejdere i regionen med information om, at idéportalen er opstartet. For det andet ønsker medarbejderne, at kampagnen udbredes via en fysisk kanal. Det fysiske skal bestå af, at regionen skal opsætte plakater og roll-ups på afdelinger, kantiner, venteværelser mm., som er målrettet medarbejdere, men også patienter og pårørende. Dette er på grund af, at ikke alle medarbejdere i deres arbejdsdag bruger computer. Som supplement til dette skal der være nogle nøglepersoner fx superbrugere af idéportalen fysisk tilstede i en afgrænset periode ved nogle af plakaterne, som kan rådgive og uddele flyers om idéportalen. For det tredje foreslår medarbejderne, at idéportalen bliver lanceret i nyhederne, Lorry, radiospots, plakater ved busstoppesteder mm., hvis patienter og pårørende skal bruge den fx som kampagnen om akuttelefonen 1813 i regionen. Derudover foreslår medarbejderne, at lanceringen bør indeholde en konkurrence blandt brugerne for at appellere til, at alle målgrupper anvender idéportalen. Husk at medtænke kulturen Medarbejderne fortæller, at kulturen på hospitalerne spiller en stor rolle i forhold til, hvorvidt idéportal vil blive anvendt eller ej. Derfor skal regionen i lanceringen af idéportalen medtænke kulturen. Medarbejderne oplever, at kulturen omkring behandling og udvikling af idéer i øjeblikket hovedsagligt består af, at medarbejderne går til den nærmeste ledelse med deres idéer. For at en idé bliver til noget, er det vigtigt, at lederen er med på idéen. Med etablering af idéportalen betragter nogle af medarbejderne det som om, at der ikke er tillid til de nærmeste ledere, fordi de eventuelt ikke altid vil være med på idéer. Medarbejderne oplever således, at idéportalen kan være et tegn på mistillid til mellemlederne. Pas på idéportalen ikke bliver glemt i mængden af nye initiativer Andre medarbejderne fortæller, at de umiddelbart ikke tror, at de har særlige behov i forhold til lanceringen, da regionens kommunikationsmedarbejdere som regel håndterer dette fint. Medarbejderne ser en risiko for, at idéportalen bliver glemt, og at den vil være vanskeligt at genfinde, når de skal bruge den på et senere tidspunkt. Udfordringen ligger i, at nogle medarbejdere oplever, at der i regionen ikke bliver fulgt op på nye initiativer. Opfølgning og fastholdelse af idéportalen er derfor vigtigt. Da der kan gå lang tid imellem, at medarbejderne har en idé, der er klar til at blive videreudviklet, har medarbejderne behov løbende at blive mindet om, at idéportalen findes. Ifølge medarbejderne kan dette fx ske fra mellem to måneder til to år efter, at idéportalen er lanceret for at medarbejderne ikke glemmer idéportalen.

12 Ledere Dette afsnit beskriver ledernes behov, ønsker og forventninger til idéportalen. Nogle af behovene er sammenfaldende med medarbejdernes behov, og andre er ikke Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne Bekymring vedrørende etablering af idéportalen Lederne udtrykker bekymring for, om der med idéportalen bliver brugt penge på noget, der ikke har værdi. De fortæller, at regionen kunne håndtere idéer meget enklere og billigere end ved at etablere en idéportal. Dette kunne eksempelvis være ved at udmelde til regionens medarbejdere, at de kan sende s, hvis de har gode idéer. Lederne fortæller, at regionen skal mene det alvorligt, hvis der skal etableres en idéportal, og at regionen skal gøre sig klart, hvorvidt den overhovedet ønsker at modtage idéer. Endvidere kan lederne være nervøse for, om idéportalen og dens personale bliver overbebyrdet af at skulle besvare henvendelser mm. Bekymring for manglende effekt af idéportalen Lederne oplever, at idéportalen virker urealistisk, fordi den er endnu et tiltag, som regionen trækker ned over hovedet på ledere og medarbejdere. De er bekymrede for, at de skal forholde sig til et nyt initiativ, som der ikke kommer det store ud af. En leder udtrykker bekymringen med at kalde idéportalen for et symptom på et ledelsesproblem, og at regionen på ny giver lederne og medarbejderne et bolsje at sutte på, imens at der ikke bliver taget stilling til de virkelige problemer. Bekymring for et udenoms bottom-up system En anden bekymring blandt lederne er, hvordan regionen vil forholde sig til konsekvenserne af idéportalen, som de beskriver som et udenoms bottom-up system. Et udenoms bottom-up system er ifølge lederne, at idéerne bliver indsendt til idéportalen udenom lederne. Nogle af lederne anser det som et problem, at der bliver etableret et system, der går udenom lederen, da der kan opstå tillidsproblemer i afdelingerne på grund af, at medarbejderne ikke går direkte til lederen med deres gode idéer, men i stedet afleverer idéerne til idéportalen. Idéportal som vidensbank og udviklingsplatform Lederne har ligesom medarbejderne behov for, at idéportalen skal kunne flere ting. Dette begrunder de med, at der er forskellige niveauer af idéer fx at nogle idéer bliver brugt lokalt, mens andre idéer bliver brugt centralt, hvilket kræver forskellige funktioner af idéportalen. Lederne ønsker derfor, at idéportalen dels skal være en vidensbank, der samler gode idéer, og dels skal være en udviklingsplatform, hvor gode idéer kan blive videreudviklet. Derudover betragter lederne det som en fordel, hvis lederne kan tilmelde sig eller abonnere på idéer, der er relevante for dem. Idéportal til at få sparring på idéer Derudover har lederne behov for at få sparring på deres idéer, hvis de står med nogle konkrete udfordringer. Denne sparring kunne eksempelvis være fra andre hospitaler, brancher eller erhvervslivet. Eftersom lederne har disse behov, foreslår de, at idéportalen bør være landsdækkende, således at flere aktører har mulighed for at deltage i udviklingen af idéerne. Lederne beretter tilmed om, at de ønsker, at der bliver opslået emner på idéportalen i forhold til, hvad regionen ønsker idéer til.

13 Behov i forhold til anvendelse af den webbaserede idéportal Feedback på alle idéer Ligesom medarbejderne, beskriver lederne, at det er essentielt, at de får feedback på alle idéer. Feedbacken skal indeholde en tilbagemelding om, hvorvidt idéen er god, hvorvidt idéen vil blive brugt til noget, og hvad der sker med idéen, når denne er afgivet til idéportalen, idet idéerne ikke må forsvinde i et sort hul. Lederne har behov for, at de kan spore deres idéer for at kunne følge med i, hvor langt idéerne er i processen. Hvis lederne modtager feedback på deres idéer, forventer lederne, at de vil anvende idéportalen. Håndter ledernes bekymringer og påmind om idéportalen Hvis lederne skal anvende idéportalen, har de behov for, at regionen håndterer ledernes bekymringer (jævnfør afsnit Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne). Det er derfor meget vigtigt med en klar definition af, hvad regionen vil med idéportalen, og hvad ophavsmændene til idéerne kan forvente at få ud af at anvende den. Hvis disse forhold ikke bliver håndteret af regionen, er der risiko for, at lederne ikke kommer til at anvende idéportalen. For at øge sandsynligheden for at lederne vil anvende idéportalen, ønsker de løbende at blive mindet om, at idéportalen eksisterer. Dette kan fx blive håndteret ved, at regionen sender dem e- mails om ugens gode idé, hvor regionen oplyser om idéportalen, selve idéen og hvad regionen har brugt idéen til. Lederne fortæller, at regionen bør starte i det små og se, hvorvidt idéportalen virker. Hvis idéportalen viser sig at være et virksomt redskab, beskriver lederne, at de automatisk vil anvende den og udbrede kendskabet om den til andre ledere og medarbejdere i regionen Behov i forhold til aflevering af idéer Idéportalen skal være simpel og brugervenlig Det skal være simpelt og brugervenligt. Tre klik med musen, så er du inde og så slut. Citatet illustrerer, at lederne tilsvarende medarbejderne ønsker, at aflevering af idéer til idéportalen skal være enkel og nem. Idéportalen skal samtidig være let at finde, da lederne ikke har tid til at lede efter den. Den kan med fordel ligge på forsiden af hospitalernes intranet og/eller blive tilgået med en app. Om indholdet, udformningen og udseendet af idéportal fortæller lederne, at idéportalen skal være let tilgængelig og let overskuelig Behov i forhold til lancering af den webbaserede idéportal Gode eksempler og klar udmelding om formål med idéportalen I forbindelse med lancering af idéportalen, har lederne behov for, at der foreligger eksempler på gode idéer på idéportalen for, at de kan blive inspireret til, hvordan udformningen af deres egne idéer skal være. Samtidig med dette ønsker lederne, at der som en del af lanceringen kommer en udmelding fra topledelsen i regionen, som i en meddelelse fx en til alle medarbejdere og ledere, der fortæller, hvad formålet med idéportalen er.

14 Patienter og pårørende Dette afsnit præsenterer patienternes og de pårørendes behov, ønsker og forventninger til idéportalen. Nogle af behovene er sammenfaldende med medarbejdernes og ledernes behov, og andre er ikke Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne Bekymring for manglende videndeling på tværs af regionerne Patienterne og de pårørende udtrykker bekymring i forhold til, at regionen ikke taler sammen med de andre regioner om, hvordan idéportalen bliver etableret. Hvis regionerne taler sammen, kan de udveksle erfaringer og videndele med hensyn til etableringen af idéportalen. Hvis ikke bekymringen bliver taget seriøst, vil der jævnfør patienterne og de pårørendes bekymring sandsynligvis ske det samme som med EPJ (elektronisk patientjournal), hvilket betyder, at alle regioner forsøger at udvikle deres egne systemer i stedet for at bruge og lære af hinanden. Et eksempel på at håndtere denne bekymring blandt patienterne og de pårørende er, at idéportalen skal bliver etableret på et centralt niveau i sundhedsvæsenet fx gennem Sundhedsstyrelsen. Idéportal til at aflevere, kommentere på og linke til idéer Patienterne og de pårørende har behov for, at idéportalen er et sted, hvor de kan aflevere deres idéer til sygehusvæsenet på tværs af forskellige sygdomsgrupper for, at både patienter, pårørende, medarbejdere og politikere i sygehusvæsenet kan læse og implementere deres idéer og erfaringer. Derudover har de behov for, at idéportalen har liv ved at fx andre patienter eller fagprofessionelle offentligt kan kommentere på og linke til deres indsendte idéer, da de kan have gode perspektiver på idéerne. Nogle patienter og pårørende ytrer, at de har ikke behov for, at der er en mulighed for at kommentere på idéer, da dette eventuelt kan medføre, at idéerne vil blive skudt ned af andre brugere Behov i forhold til anvendelse af den webbaserede idéportal Gode eksempler på idéer på portalen Generelt forventer patienterne og de pårørende, at de vil anvende idéportalen. For at fremme anvendelsen af idéportalen skal denne, ifølge patienterne og de pårørende, indeholde eksempler på ideer fra brugere, der er blevet implementeret. Således kan de se, at det faktisk betaler sig at indsende idéer. Desuden foretrækker patienterne og de pårørende, at der er et indholdspunkt i idéportalen, der handler om rettigheder og muligheder i regionen i forhold til generelle patientrettigheder og ventetider mm., da dette er et vigtigt redskab for dem. Patienterne og de pårørende har desuden brug for, at idéerne bliver læst, og at de modtager et svar på idéerne. (Dette bliver uddybet i afsnit Behov i forhold til aflevering af idéer). Hent inspiration fra andre sektorer Et andet forhold, der kan fremme anvendelsen af idéportalen, er, at regionen ved etableringen af idéportalen eksempelvis kan hente inspiration ved at se nærmere på skole-hjem-samarbejdet på folkeskoleområdet. Her oplever patienterne og de pårørende, at der er plads til at afgive nye idéer og have en dialog med de professionelle. Hvis patienterne og de pårørende skal anvende idéportalen, ønsker de at have en tilsvarende funktion i sygehusvæsnet. Dette er på grund af, at de oplever, at personalet ikke har tid til, at særligt pårørende kan stille alle de spørgsmål, som de

15 15 ønsker. Bliver dette håndteret, kan det være med til at sikre et mere sammenhængende patientforløb samt en større anvendelse af idéportalen Behov i forhold til aflevering af idéer Forud for aflevering af idéer Forud for aflevering af idéer til idéportalen er det først og fremmest centralt for patienterne og de pårørende, at idéportalen er nem at finde. Derudover har patienterne og de pårørende behov for, at de på idéportalen kan læse, hvad baggrunden for idéportalen er, og at der er formularer, hvor de kan skrive deres idéer. Patienterne og de pårørende beskriver derudover, at der på grund af deres idéers forskellige kategorier og niveauer, bør være mulighed for at aflevere idéerne direkte til en specifik afdeling, afdelingsledelse, hospitalsledelse, regionsrådet eller sygdomsområde. Feedback på idéer Når patienterne og de pårørende afleverer idéer, har de brug for feedback fra regionen på deres indsendte idéer. Patienterne og de pårørende har behov for, at feedbacken består af et mundtligt eller skriftligt svar fra eksperter. Det er centralt, at de i feedbacken får at vide, at idéen er modtaget, læst, hørt og hvorvidt regionen finder idéen relevant og brugbar. Andre patienter og pårørende vil være tilfredse med et automatisk svar, da de mener, at det vil være for tidskrævende for eksperterne at besvare alle henvendelser. Uanset måden eksperterne afgiver feedback på, har patienterne og de pårørende behov for, at eksperterne, dagligt vurderer idéerne, og at idéerne bliver sendt videre til rette personer. Dette forudsætter, at eksperterne har kompetencer til at håndtere idéerne. Et andet behov er, at patienterne og de pårørende skal have mulighed for, at få tilsendt en kopi per efter aflevering af idéen, da det er rart for dem selv at have idéen på skrift. Aflevering af idéerne kan eksempelvis foregå på samme måde, som ved indrapportering af utilsigtede hændelser. Mulighed for at følge idéerne Et ønske til aflevering af idéerne er endvidere, at patienterne og de pårørende har behov for, at de kan følge samtalen omkring idéen. Fx har de behov for, at de kan gå ind på idéportalen dagligt og se, hvad der sker med idéerne. Efter aflevering af idéen ønsker patienter og pårørende, at de bliver inddraget i eksempelvis brugerpaneler vedrørende idéen på de enkelte hospitaler. Ifølge patienterne og de pårørende er brugerpaneler en anvendelig metode til at videreføre idéer. Sikkerhed, anonymitet og censur Sikkerhed er et vigtigt element, når patienterne og de pårørende skal aflevere deres idéer. Et forslag til at håndtere sikkerheden er, at brugerne logger på med NemID. Det er vigtigt, at patienter og pårørende kan aflevere idéer både med og uden navn, da det kan være et ønske at afgive idéer anonymt. Derudover foreslår de, at der skal være censur på idéerne, fordi nogle brugere vil have interesse I at brokke sig over en medarbejder mm. på idéportalen, hvilket patienterne og de pårørende ikke oplever som gavnligt. Indhold, udformning og udseende af idéportalen I relation til idéportalens indhold, udformning og udseende beskriver patienterne og de pårørende, at idéportalen skal være enkel, let tilgængelig og overskuelig. Den må ikke være forvirrende, og der skal ikke være mange valgmuligheder og punkter, så de skal klikke en masse rundt. Idé-

16 16 portalen må ikke have mange bevægelser og animationer, og patienterne og de pårørende har behov for, at den skal være i et meget let forståeligt sprog. Idéportalen skal være en rolig hjemmeside i venlige, afdæmpede, varme farver, og skal ikke stå med kliniske blå farver. Teksten på idéportalen skal være med en font-størrelse, der skal kunne ses og læses af svagtseende. Derudover skal idéportalen være intuitivt opbygget. Afledte konsekvenser af aflevering af idéer Patienterne og de pårørende fortæller, at aflevering af idéer kan være forbundet med afledte konsekvenser. Eksempelvis beskriver en patient, at allerede når man som patient eller pårørende afleverer sin idé på idéportalen, vil nogle kunne opleve, at de kommer i gang med en helingsproces, da afleveringen af sin idé til sundhedsvæsenet kan have en placebo-effekt. Blandt andet derfor er det et godt initiativ med oprettelsen af idéportalen set fra et patient- og pårørendeperspektiv Behov i forhold til lancering af den webbaserede idéportal Lancering via hospitaler og links I forhold til lancering af idéportalen beskriver patienterne og de pårørende, at de har behov for, at blandt andet hospitalerne påtager sig ansvaret for at fortælle dem om idéportalen. Dette kan eksempelvis være med en opfordring til at bruge idéportalen ved skriftlige henvendelser fra sundhedsvæsenet fx i indkaldelsesbreve. Det skal være muligt at kunne linke til idéportalen fra regionens forskellige hjemmesider fx fra hospitalernes hjemmeside, Dansk Selskab for Patientselskab, patientforeninger osv. Lancering via forskellige kommunikationskanalers Ved lanceringen af idéportalen foreslår patienterne og de pårørende, at regionen skal reklamere for idéportalen via forskellige kommunikationskanaler. Dette kan eksempelvis være på infotv er på hospitalerne. Andre forslag er plakater i venteområderne på hospitalerne, annoncer i Søndagsavisen, tv-udsendelserne fx Godmorgen Danmark, Godaften Danmark og Lorry. En pårørende fortæller endvidere om erfaringer med en innovativ kommunikationskanal (fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed), som vedkommende har hørt anvendt ved en lancering af en anden kampagne. Kommunikationskanalen indebærer at anvende fx frisører og andre faggrupper med høj grad af kundekontakt som kommunikationskanaler til at få udbredt budskabet om en ny kampagne.

17 17 3 Opsamling på anbefalinger I dette afsnit bliver medarbejdernes, ledernes samt patienternes og de pårørendes vigtigste anbefalinger ved etablering af idéportalen opsamlet på tværs af undersøgelsens brugere. Behovene er struktureret efter undersøgelsens formål, men er efterfølgende opstillet i punkter i tilfældig rækkefølge og er derfor ikke angivet i forhold til prioriteringer. Behov i forhold til hvad den webbaserede idéportal skal kunne At regionen definerer et klart formål med idéportalen. At idéportalen bruges til at afgive idéer, få idéer og efterspørge idéer. At idéportalen bruges til at læse, kommentere og linke til idéer. At idéportalen har liv. At idéportalen giver mulighed for at angive, hvis brugerne vil være med på idéer, høre mere om idéer, videreudvikle idéer eller implementere idéer. Behov i forhold til anvendelse af den webbaserede idéportal At regionen håndterer brugernes bekymringer vedrørende idéportalen. At idéportalen kun skal etableres, hvis der er nogen, der tager stilling til idéerne. At regionen afsætter tilstrækkelige ressourcer til idéportalen, så den bliver et brugbart værktøj. At regionen opbygger idéportalen på et system, der er kendt eller allerede eksisterer. At idéerne ikke forsvinder i et sort hul. At brugerne får feedback på alle idéer. At feedbacken indeholder en beskrivelse af, hvorfor/hvorfor ikke det er muligt at gå videre med idéen, og hvor langt idéen er kommet, så det er muligt at følge den. At regionen tager hånd om idéerne. At idéportalen hjælper brugerne med at komme videre med deres idéer fx ved at give sparring på idéer. At der er kompetence bag styringen af idéportalen til at føre idéerne igennem. At idéportalen har legitimitet fx ved, at en højt placeret person fra regionen ser idéerne eller er ansat i idéportalen. Behov i forhold til aflevering af idéer At idéportalen er nem at finde. At aflevering af idéer foregår simpelt og brugervenligt. At aflevering af idéer foregår via forskellige kommunikationsveje. At indhold, udformning og udseende af idéportalen er sagligt, let tilgængeligt og let overskueligt. At idéportalen har letforståelig skriftlig og mundtlig sprog og kommunikation. At idéportalen sikrer sikkerhed, anonymitet og censur hvis behov for dette. Behov i forhold til lancering af den webbaserede idéportal At idéportalen indeholder eksempler på gode idéer. At regionen lancerer idéportalen ved hjælp af en kampagne, der er målrettet de forskellige brugere af idéportalen. At kampagnen anvender forskellige kommunikationskanaler. At regionen medtænker kulturelle barrierer.

18 18 4 Bilag 4.1 Bilag 1: Inspiration For at visualisere og få afdækket brugernes konkrete behov i forhold til, hvordan en idéportal eksempelvis kan se ud, har EfB valgt i den sidste del af fokusgruppeinterviewet kort at præsentere Region Nordjyllands idéportal (www.ideklinikken.dk) Medarbejdere Positive oplevelser af Idéklinikken: Siden er god. Siden signalerer seriøsitet. Siden er indbydende, overskuelig og informativ. Sidens udseende er godt og pænt. Siden er delt op i kasser og i faneblade. Siden giver mulighed for at ringe. Det viser, at der er personer bag siden. Siden gør, at det er nemt at komme af med idéer. Blanketten til idéer har mange spørgsmål. Det bliver en bedre idé, hvis man bliver spurgt til flere ting. Dermed er idéen bedre gennemtænkt, end hvis idéerne bare er kort beskrevet. Negative oplevelser af Idéklinikken: Siden er kedelig. Siden mangler et let tilgængeligt søgefelt. Siden skal kunne være på ét skærmbillede. Siden viser umiddelbart ikke, hvad det handler om. Siden viser ikke, hvem Idéklinikken repræsenterer? Hvem er de? Hvad laver de? Siden er for kompliceret. Siden kræver, at brugeren skal kunne formulere sig godt. Blanketten til idéer ligner en genoptræningsplan. Blanketten til idéer fylder for meget, og man skal beskrive for meget. Det er for omfattende. Der er ikke brug for alle felter. Kun hvem er du, billede og fil. Eller kun beskrivelse af idé og hvilket problem det vil løse, da det er kort og konkret. Blanketten til idéer er det næste skridt ikke første skridt, hvor man bare skal af med idéen. Blanketten til idéer mangler en vejledningsknap, hvor man kan få mere information om udfyldelsen af felterne fx med hjælpespørgsmål. Det er svært at komme ind og læse om andre idéer. Vidensdeling-funktionen er ikke god. Siden har ikke plads til mindre idéer. Siden er for svær for en person, der ikke er god til computer. Siden vil ikke være god til patienter og pårørende. Siden har ikke et debatforum. Siden mangler kommentarer til idéerne.

19 Ledere Negative oplevelser af Idéklinikken: Blanketten til idéer er for omfattende. Blanketten til idéer skal være meget mere simpel at udfylde. Fx skal den indeholde færre felter Patienter og pårørende Positive oplevelser af Idéklinikken: Siden har gode illustrationer fx, at elpæren viser, hvor brugere skal trykke, hvis de har en idé. Siden har link til Facebook, hvilket muliggør, at patientforeninger kan linke til siden. Siden giver mulighed for at skrive en mail i stedet for at udfylde blanketten til idéer. Negative oplevelser af Idéklinikken: Siden viser ikke, hvorvidt den udelukkende er for personale eller også patienter og pårørende. Sidens kickstart af ideerne -tekst er for ambitiøs. Siden viser ikke, hvor brugerne skal gå hen med deres små idéer. Siden mangler feedback på idéerne, da brugerne ikke vil nøjes med læse idéer, men også har behov for at læse feedbacken i form af svar, dialog, debat og lignende. Blanketten til idéer har for mange kasser, der skal udfyldes, hvilket kan virke uoverskueligt.

20 4.2 Bilag 2: Interviewguide 20

21 21

22 22

23

24 Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej Frederiksberg

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning

Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR BRØNDBY KOMMUNE MAJ 2008 FORORD Kommunikationen har betydning for, hvordan borgere og virksomheder opfatter os, og hvordan kommende og nuværende medarbejdere ser på kommunen som

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Alle nye speciallægeuddannelser er målstyret dvs. en række mål eller kompetencer skal opfyldes undervejs gennem uddannelsen. Til det formål

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen

Massiv interesse for psykisk arbejdsmiljø også uden for sikkerhedsorganisationen ønskes: overblik, praktiske værktøjer og konkrete eksempler sammenfatning af brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø 2006 Operates brugerundersøgelse for Videncenter for Arbejdsmiljø viser,

Læs mere

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden - Telefonisk tilgængelighed i almen praksis. Undersøgelse af muligheden for telefonisk kontakt blandt samtlige alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW 1. - SUPERBRUGERE OG MEDLEMMER AF RETTIGHEDSGRUPPER - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Introduktion til den almen medicinske portefølje

Introduktion til den almen medicinske portefølje Introduktion til den almen medicinske portefølje Kære kollega. Den nye almen medicinske speciallæge uddannelse er i lighed med alle andre nye speciallæge uddannelser er målstyret dvs. en række mål eller

Læs mere

Brugerundersøgelse af Info-TV

Brugerundersøgelse af Info-TV Brugerundersøgelse af Info-TV 2014 Center for Kommunikation Region Hovedstaden Brugerundersøgelse af Info-TV Patienter og pårørendes oplevelser og vurderinger Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN INDHOLD DSA Danske Sundhedsorganisationers A-kasse Sankt Annæ Plads 30 1013 København K 3 gode grunde til at være på LinkedIn Hvorfor LinkedIn? Find

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

SDBF EN VEJLEDNING TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - VEJLEDNING EFTERUDDANNELSESKURSISTER

SDBF EN VEJLEDNING TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - VEJLEDNING EFTERUDDANNELSESKURSISTER SDBF EN VEJLEDNING TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - VEJLEDNING EFTERUDDANNELSESKURSISTER Ajourført okt. 2014 LOGIN SDBF er en webbaseret løsning, som du kan tilgå fra alle kendte browsere; Internet

Læs mere

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien

Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien INFORMATIONSINDSATS Informationsmateriale til pårørende i Psykiatrien Første møde med Psykiatrien som behandlingssted kan være en overvældende oplevelse for patienten, men i høj grad også for pårørende.

Læs mere

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Region Hovedstaden November 2015 Undersøgelse af bruger- og

Læs mere

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU

Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Brug af sociale medier og digitale værktøjer til at fremme motivation for AMU Indholdsfortegnelse Nye veje i arbejdet med synliggørelse af AMU s styrker, projektnummer 135798 omtales i publikationen som

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

SDBF EN GUIDE TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGERE -

SDBF EN GUIDE TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGERE - SDBF EN GUIDE TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGERE - INTRODUKTION TIL DET DIGITALE BLANKET FLOW På nuværende tidspunkt består systemet af 26 blanketter, der er placeret i 7 kategorier - se nedenfor.

Læs mere

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker

Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Sociale Medier & SEO-pakker: Karakteristikker Account Mananger Vi tilbyder en engageret kundechef, som er tilgængelig i kontortiden via telefon, e-mail og Skype for at løse enhver problemstilling. Kundechefen

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG

SocialTime. Du kan gøre opmærksom på din nye Facebook-side eller app uden at bruge penge på reklamer. Gratis markedsføring START I DAG S O M M E R 2 0 1 3 SocialTime Skab din forretning på Facebook Gratis markedsføring Du tror allerede på værdien af Facebook markedsføring - det er derfor du læser dette nu, ikke? Du kan gøre opmærksom

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland. Fronter brugervejledning

Erhvervsakademi Sjælland. Fronter brugervejledning Erhvervsakademi Sjælland Fronter brugervejledning Indhold Kom godt i gang med Fronter: De studerendes manual Intro... 2 Jeg har brug for hjælp!... 2 Hvordan kommer jeg på Fronter?... 2 Gør dig selv synlig

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Introduktion til dokumentstyringssystemet

Introduktion til dokumentstyringssystemet 10. Hvordan afslutter jeg e-dok? Når du har afsluttet søgning og læsning af dokumenter, skal du klikke på Logoff i menuen i højre side af skærmbilledet 11. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan anvende e-dok?

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

Vejledning til de bydende

Vejledning til de bydende Vejledning til de bydende Juni 2013/JET Indledning Indledning ibinder er et web-baseret program, til håndtering af byggeprojekter og ejendomsdrift på en hidtil uset brugervenlig og økonomisk måde. ibinder

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet december 2014

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet december 2014 Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk Udarbejdet december 2014 Bag om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Peytz Analyse via SurveyMonkey. Besvarelserne er indsamlet via pop-up på borger.dk Overordnet

Læs mere

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt

Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse. Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Opfølgning på LUP hvordan? Roskilde og Køge sygehuse Udviklingskonsulent Mette M. Ravnholt Hvordan arbejder vi med LUP-resultaterne på Roskilde og Køge sygehuse Sygehus- og afdelingsniveau Gennemgår resultaterne

Læs mere

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7

Kommunikation. Intern og eksterne kommunikation 2. Intranet 3. DT Magazine 4. HR Infoboard 5. Intranet i STARK 6. Dit SILVAN 7 Kommunikation Intern og eksterne kommunikation 2 Intranet 3 DT Magazine 4 HR Infoboard 5 Intranet i STARK 6 Dit SILVAN 7 STARKs markedsføring til private 8 STARKs markedsføring til professionelle 9 STARKs

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse. JMA on-line support Vi arbejder hele tiden på at forbedre dine muligheder for at få den bedste supporthjælp og gøre den så tilgængelig for dig som muligt. Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5

mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5 Indhold mininstitution vejledning til forældre... 2 Sådan logger du på systemet... 3 Sådan opsætter du din profil på mininstitution... 5 Sådan registrerer du oplysninger om dit barn... 6 Sådan oprettes

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Evaluering af Ganske enkelt! Ideer til smidigere arbejdsgange og færre regler

Evaluering af Ganske enkelt! Ideer til smidigere arbejdsgange og færre regler Notat 21. februar 2011 Sagsbeh: AFP Sagsnr.: 2010-7638 Dokumentnr.: 2010-124243 Dokumentation og Styring Kommunaldirektørområdet Evaluering af Ganske enkelt! Ideer til smidigere arbejdsgange og færre regler

Læs mere

Mit Sygefravær. Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning. September 2015. Version 1.2

Mit Sygefravær. Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning. September 2015. Version 1.2 Mit Sygefravær Introduktion til den borgervendte selvbetjeningsløsning September 2015 Version 1.2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Når en borger bliver sygemeldt... 4 Meddelelser i Mit Sygefravær... 4 Introduktionssiden...

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Trin for trin guide til Google Analytics

Trin for trin guide til Google Analytics Trin for trin guide til Google Analytics Introduktion #1 Opret bruger #2 Link Google Analytics til din side #3 Opret konto #4 Udfyld informationer #5 Gem sporings id #6 Download WordPress plugin #7 Vent

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj

Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj Vejledning for forældre i brugen af mininstitution som digitalt kommunikationsværktøj 1 Indhold: mininstitution vejledning til forældre... 3 Sådan logger du på systemet... 4 Sådan opsætter du din profil

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Indsatsområde: Sundheds-IT Samarbejdsaftale om telemedicinsk sårvurdering Region Nordjylland og Kommuner i Region

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND ANSØGNINGSSKEMA ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND GENERELLE OPLYSNINGER ANSØGER Projektansvarlig KONTAKTOPLYSNINGER E-mail og tlf. Rikke Steener Olsen, Afdelingssygeplejerske Klinisk Onkologisk

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager

Erfaringer med dialogsamtaler ved klager Erfaringer med dialogsamtaler ved klager En interviewundersøgelse blandt patienter og personale - kort fortalt Introduktion Undersøgelsen af dialogsamtaler ved klager er en interviewundersøgelse af patienters

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE -

SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - SDBF QUICKGUIDE SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW - BRUGER-GUIDE - INTRODUKTION TIL SKOLERNES DIGITALE BLANKET FLOW Vi er glade for at kunne byde velkommen til opdateret udgave af KEAs nye, automatiske blanket-system.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015

Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk. Udarbejdet november 2015 Tilfredshedsundersøgelse af borger.dk Udarbejdet november 2015 Bag om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af Peytz Analyse via SurveyMonkey. Besvarelserne er indsamlet via pop-up på borger.dk Overordnede

Læs mere

Energistyrelsens Tilskudsportal Vejledning for brugere

Energistyrelsens Tilskudsportal Vejledning for brugere Energistyrelsens Tilskudsportal Vejledning for brugere Version 1.05 juli 2010 1 Velkommen til Tilskudsportalen Energistyrelsens tilskudsportal giver mulighed for oprettelse af en elektronisk ansøgning

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: /JET. Side 1

Vejledning til prækvalifikation. Rev.: /JET. Side 1 Vejledning til prækvalifikation Rev.: 2013-12-02 /JET Side 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Log på... 4 Første login... 4 Personlige informationer... 4 Gem login... 6 Glemt password... 6 Brugerfladen

Læs mere

at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at videreudvikle Movias strategi for anvendelse af sociale media baseret på facebook.

at bestyrelsen bemyndiger administrationen til at videreudvikle Movias strategi for anvendelse af sociale media baseret på facebook. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 2. februar 2012 Stine Bay Michelsen 13 Bemyndigelse vedrørende Movias brug af sociale media Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere