NÅR PRIVATE PENGE BLIVER ALMEN- NYTTIGE EN SOCIOLOGISK UNDER- SØGELSE AF ALMENNYTTIGE FONDES MORALSKE KOMPLEKSITET METTE GRØNBÆK RASMUSSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÅR PRIVATE PENGE BLIVER ALMEN- NYTTIGE EN SOCIOLOGISK UNDER- SØGELSE AF ALMENNYTTIGE FONDES MORALSKE KOMPLEKSITET METTE GRØNBÆK RASMUSSEN"

Transkript

1 NÅR PRIVATE PENGE BLIVER ALMEN- NYTTIGE EN SOCIOLOGISK UNDER- SØGELSE AF ALMENNYTTIGE FONDES MORALSKE KOMPLEKSITET METTE GRØNBÆK RASMUSSEN Speciale, September 2013 Vejleder: Anders Blok Sociologisk Institut, Københavns Universitet Antal tegn: Antal tegn i fodnoter: En stor tak til de fondsmedarbejdere der deltog i undersøgelsen. Tak til min vejleder Anders, Andreas og resten af Social+, Lise, Anne, Cecilie, Petra og Rikke for input, diskussion og inspiration. Tak til min mor og Anne-Mette for korreturlæsning. Og tak til alle dem der har holdt mig ud og støttet mig så længe.

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Den motiverende undring Sociologi om forbindelser og kritik Læsevejledning Almennyttige fonde og privat filantropi The F- word Hvad menes der med en almennyttig fond? Filantrokapitalisme Diskussion om placering af filantrokapitalisme og fonde Hvordan almennyttige private penge skabes Opsamling Sociologi om kritik og moral Sociologi om multiple rationaliteter Den pragmatiske vending i fransk sociologi Forbindelsen mellem det gode og det virkelige Skiftet fra kritisk sociologi til sociologi om kritik Fra det partikulære til det generelle Retfærdiggørelsens grammatik Regimer og verdener Tests Kritik Den kritiske situation og kritikken som analytisk objekt Kritikker med forskellige mål Kompromis Opsummering Dataindsamling og metode Pragmatisk sociologisk vidensproduktion Flere typer af data Interviews Udvalg og kontakt Udfordringer i at forske i et spændingsfyldt felt Anonymitet som gestus og metode Begrænsninger ved udvalget af data og valg af metode Det kvalitative interview To strategier for et pragmatisk interview Konstruktion af interviewguide At hæve samtalen op i retfærdiggørelsens regime Rekonstruktion af kritiske situationer Afsluttende om interviews Kritikken: Den offentlige debat

3 4.3.1 Den offentlige kritik af fondene Tekstanalyse Fra empiri til analyse Behandling af interviews Opsamling på metode Analyse Et ujævnt landskab af retfærdiggørelse Fra ansøgning til uddeling: Forberedelse af projekter til tests Placering af ansøgninger inden for værdighedsprincipperne Justering af ansøgninger og projekter Teknikker til mainstreaming Nødvendig tilstedeværelse af værdige objekter Retfærdiggørelse Multiple moralske forbindelser Risikokapital Transformationen af pengenes kvalitet Problematisering af risikokapitalen Nytteværdi og effekt af uddelinger At vide at pengene gør nytte Transparens Opsamling på retfærdiggørelsen Den offentlige kritik Et krav om transparens Økonomisk regulering striden om skattefritagelsen Kritik af nepotisme Den store skandale De magtfulde eliter lukkede mandeklubber Demokratisk indflydelse Kritikken af den civile retfærdiggørelse Opsamling på kritikken Opsamling på analysen Et offer for civil legitimitet Kompromis et om de sociale uddelinger Diskussion Transparens som et strategisk værn mod kritik Udvikling af fondene Mellem stat, marked og civilsamfund Tillid til fondene som organisationer Konklusion Litteraturliste Bilag 1. Liste over analyserede avisartikler Bilag 2. Brev til informanter Bilag 3. Hypotetiske cases Bilag 4. Interviewguide

4 Abstract Until recently Philanthropy has not gained much attention in discussions of social devel- opment in the context of the Danish Welfare State. Thus the last 5 years has showed an increased visibility of private philanthropy foundations in the public debate: their ef- forts to generate social change has been promoted while, at the same time, the critique of the foundations democratic responsibility has risen. As charitable organisations the foundations receive a lot of privileges for their philanthropic efforts, amongst which, are exception from taxes and a legal self- supplying board. The granted donations have to be for the benefit of the general public (and non- profit), but otherwise the foundations have the freedom to independently define how to benefit the general public. However what actually happens inside the organisations regarding decision- making and how they conduct their philanthropy are still to a large extent in the dark. The present paper asks the question: what motivates the decision- making in the philan- thropic foundations, and in continuation, how might we understand the role and poten- tial for private foundations in Denmark. Social science has mainly focused on the charitable private foundations as either a civil society solution to a welfare state under pressure, or as modern capitalism s way of dis- guising its ideological superstructure. Informed by Viviana A. Zelizer s idea of The Social Meaning of Money I understand the utilization of the funds of the organisations as sub- ject to both the foundation of the funds as well as the legislation that grants the founda- tions its privileges and public trust. With insights and analytical concepts from French pragmatists Luc Boltanski and Lau- rent Thévenot s theory of critique and justification, the thesis investigates the connec- tion between the decision- making practises within the foundations with a social agenda, and different ideas of the common good. The analysis is divided into two separate em- pirical sections:: First I examine decision- making processes and the justification of the decisions through interviews with employees from three mid- size Danish private foun- dations. Secondly I look at the public debate and how the critique of the foundations is 4

5 situated in relation to the moral connections of the foundations. Finally, I discuss how the moral compromises within the foundations affect the possibility of achieving the self- proclaimed goal of supporting more risky projects in their social donations, and to generate change, different from the development of the welfare state. I find that the foundations justify their donations in a civil- industrial compromise, simi- lar to that of the welfare state. The public debate, widely agree with this compromise, and their efforts are different ways of strengthening, especially the civil test. The paper detects a difference in the justification of the foundations as legitimate organisation, and the justification of the donations. 5

6 1.0 Indledning 1.1 Den motiverende undring Specialet sætter fokus på hvad der er på spil når ideen om almennytte fortolkes af priva- te almennyttige fonde med en social profil. Dette fokus bunder i en nysgerrighed om- kring hvordan beslutninger om uddelinger til sociale formål tages i private fonde. De almennyttige fonde uddeler i stigende grad til projekter der ønsker at gøre en forskel for socialt udsatte i Danmark, men hvad afgør om en ansøgning får midler og en anden mod- tager et afslag? Hvordan vurderer fondene kvaliteterne i et bevillingsværdigt projekt? Hvor vigtigt er eksempelvis muligheden for at kunne måle effekt i forhold til det at prøve nye metoder af? De private penge kan noget andet end de offentlige, men hvad er det de kan og hvorfor? Fondsverdenen har tidligere været omgærdet med en vis mystik, men i løbet af de sene- ste år er både offentlighed og fondene selv begyndt at sætte fokus på den private filan- tropi og dens muligheder og ansvar. Fondene uddeler i dag flere penge end nogen sinde før. Uddelingerne, der stammer fra overskud i erhvervsvirksomheder eller aktier og ob- ligationer, er samlet vokset fra 3 milliarder i 2004 til 7 milliarder i 2012 (Rebsdorf 2014), og det i en tid hvor finanskrisen raser og der spares heftigt i en trængt offentlig socialsektor. Fondenes relative indflydelse på samfundet er derfor også øget betragte- ligt og beskyldes nu for at skævvride de områder de uddeler indenfor ud fra deres egne interesser (Larsen & Ellersgaard 2014; Rebsdorf 2014). Derfor stilles der af både politi- kere og forskere, spørgsmål ved rimeligheden i de skattefordelene fondene nyder. Det vækker bekymring flere stedet når de penge der ellers ville skulle indbetales til stats- kassen unddrager sig fælleskassen ved selv at uddele pengene til almennyttige formål. Det beløb fondene uddeler ligner mere og mere det beløb der reelt er til forhandling på finansloven (Kristenssen & Dall 2014), men de uddeles uden offentlig diskussion og fol- keligt mandat. Der bliver snakket mere og mere om kulturfondene og forskningsfondene i medierne, senest har Politikken i foråret haft en artikelserie om kulturmæcenernes indflydelse på kunstscenen i serien om Kulturens Mørkeland (Brovall, Stockman, and Lykkeberg 2014)og DJØF bladet har i det seneste nummer en stor artikel under overskriften Priva- 6

7 te fonde styrer mere og mere (Rebsdorf 2014). Begge typer fonde kritiseres for at ud- øve indflydelse på områderne, med henvisning til den politiske betydning af denne magt. Det sociale område nyder ikke den samme opmærksomhed og er da heller ikke et klas- sisk uddelingsområde for fondene, hvilket gør at projekterne og deres forbindelse til fondene heller ikke får meget opmærksomhed. Jeg finder de sociale fonde særligt inte- ressante, da de muliggør og udvikler tiltag til fordel for socialt udsatte og på den måde bevæger sig endnu tættere på det offentlige system. I denne nærhed undrer jeg mig over hvad der adskiller fondenes penge fra satspuljemidler og offentligt støttede indsatser. 1.2 Sociologi om forbindelser og kritik Det teoretiske udgangspunkt for at se på hvad det er som foregår i de sociale fonde er bygget op omkring forbindelser. Forbindelser mellem det generelle og det partikulære, forbindelser mellem det konkrete og det metafysiske og forbindelser mellem alle de be- røringsflader, humane og ikke humane, der tilsammen udgør de almennyttige fonde. Dette speciale er informeret af den franske pragmatiske sociologi, med dens fokus på netop forbindelser. Denne tilgang er ikke bare et værktøj til at besvare et spørgsmål, men et sociologisk grundlag for at interessere sig for hvordan organisationer generelt og sociale fonde specifikt tænker om meningen med deres handlinger. Med Luc Boltanski og Laurent Thévenots teori om kritik og retfærdiggørelse (2006) får vi mulighed for at dykke ned i de ideer om det fælles bedste der motiverer de sociale uddelinger. I denne optik kan alle handlinger retfærdiggøres med henvisning til et mo- ralsk ækvivalensprincip, men bliver det først, når handlingerne kritiseres. Det handler om hvad det er for nogle diskussioner der fører til at fondene retfærdiggør sig på en specifik måde. Derfor har jeg i denne undersøgelse en interesse i at se på hvad det er for en kritik der rettes mod fondene og hvordan fondene forholder sig til denne kritik. Selvom specialet følger Luc Boltanski ambition om at lave sociologi om kritik i stedet for kritisk sociologi (Boltanski 2010:49), er specialet i sig selv kritisk. Ikke kritisk i den for- stand at jeg ønsker at afsløre bagvedliggende motiver bag fondenes praksis. Den kritiske handling består i at stille spørgsmålstegn ved grundlaget for fondenes beslutninger, at hive dem ud af mørket og få dem til at retfærdiggøre deres forvaltning at ideen om al- mennytte. Gennem analyse af interviews med medarbejdere i 3 udvalgte fonde samt kri- 7

8 tiske artikler i landsdækkende dagblade forsøger specialet at bryde ideen om almennyt- te ned til de ækvivalensprincipper der i praksis opereres med når der skal tages en be- slutning om en uddeling. Gennem dette perspektiv ser vi hvordan fondene navigerer i en moralsk kompleksitet der er påvirket af mange forskellige ideer om det fælles bedste. Fondenes penge er hverken helt private eller helt offentlige men flyder rundt i et moralsk ingenmandsland, hvor der er mange forskellige forslag til hvem og hvordan det lovfæstede princip om almennytte skal forvaltes. Problemformulering lyder: Hvordan tager almennyttige fonde beslutninger om uddelinger på det sociale område? Herunder: Hvilke faktorer yder indflydelse på beslutningerne. Hvordan retfærdiggør fondene sig selv og deres uddelinger. Hvordan hænger den offentlige kritik af fondene sammen med fondenes egne ret- færdiggørelser. 1.3 Læsevejledning Jeg starter med at sætte scenen for specialet gennem afsnittet om Almennyttige fonde og privat filantropi. I dette afsnit introducerer jeg fondsbegrebet og de juridiske og organi- satoriske forudsætninger for det vi kalder en almennyttig fond. Herefter præsenterer jeg i afsnittet om Sociologi om kritik og moral, den franske pragmatiske sociologi, som er det teoretiske og metodologiske blik, jeg vil besvare mine forskningsspørgsmål igennem. Det efterfølgende afsnit om dataindsamling og metode redegør for de konkrete valg jeg har taget i forhold til den empiriske del af analysen. Her redegør jeg også for hvordan man kan omsætte de metodologiske og videnskabsteoretiske forudsætninger i teorien til brugbar metode. Analysen der udgør specialets krop, har fire dele. Den første koncen- trerer sig om at se på den proces hvor medarbejderne i fondene vurderer og moderer ansøgninger. Den anden kigger detaljeret på hvordan medarbejderne retfærdiggør deres uddelinger. Derefter skifter den tredje del materiale for gennem, avisartikler at kigge på hvordan den offentlige kritik stiller krav til fondene. De tre underspørgsmål motiverer 8

9 hver deres del af en analyse, der samles i en diskussion om fondenes legitimitet som samfundsforandrende institutioner. Til slut samler jeg op på hvordan fondenes moral- ske kompleksitet kan forstås gennem dette speciale. 9

10 2.0 Almennyttige fonde og privat filantropi I dette kapitel beskriver jeg de juridiske betingelser for fondenes praksis, og bevæger mig tættere på en sociologisk forståelse af dette fænomen, som denne undersøgelse sø- ger at udfolde gennem undersøgelsen af de moralske forbindelser i de almennyttige fondes uddelinger. Først vil jeg definere, hvad det egentlig er for nogle organisationer, som undersøges i dette speciale ved at fremhæve nogle juridiske og organisatoriske ka- rakteristika ved de almennyttige fonde. Derefter vil jeg beskrive opkomsten af den fondskonstellation, der er særlig for den moderne fond. Dette gør jeg også for at kunne kigge på tendenser i retfærdiggørelsesverdenerne senere i analysen. Afsluttende vil jeg vise, hvordan nærværende speciales forståelse af de almennyttige fondes uddelinger adskiller sig fra andre forståelser. 2.1 The F- word I en dansk kontekst, der er præget af en lighedsskabende velfærdstat og et omfattende offentligt system, har filantropien ofte haft svære kår, og dens betydning er ind til for nylig ikke blevet vurderet særlig højt (Andersen 2012). Alligevel har filantropien funge- ret sideløbende med udviklingen af velfærdsstaten, som har været afhængig af denne på forskellige måder (Andersen 2012). Ideen om filantropi har en historisk sammenhæng med humanisme (Larsen 2013:6; Lund and Meyer 2011:38) og det kristne budskab om næstekærlighed (agape) (Larsen 2013:7). Men samtidig er der også en idehistorisk sammenhæng mellem økonomi og filantropi (Larsen 2013:13). Udover stiftelsen, som senere blev til fonden, kan denne forbindelse også spores til ideen om mæcenen, hvor en velhaver giver penge væk til et specielt formål, oftest kunst og kultur (ibid.). I sit arbejde med at kortlægge det sociale arbejdes genealogi har Kaspar Villadsen kigget på, hvordan filantropiens principper har påvirket den danske socialforsorgs praksis (2004). Han på- peger, at der historisk har været en skelnen mellem den private velgørenhed som det milde fattigvæsen over for det strenge offentlige fattigvæsen. Opfattelsen var at når først man får offentlig hjælp, så var man helt fortabt og man skulle derfor for alt i verden undgå et komme ind i det system (Villadsen 2004:50). Denne opfattelse deles af de mo- derne filantrokapitalister, der ser det politiske system som problemet snarere end løs- ningen. Den private almennyttige fond opstår, som en splejsning af den filantropiske ide 10

11 og den erhvervsdrivende fond, der oprindeligt ikke havde noget filantropisk formål (Andersen 2002). 2.2 Hvad menes der med en almennyttig fond? Der er nogle juridiske omstændigheder, der gør en organisation til en fond, og så er der en fondspraksis, som ikke forudsætter de juridiske forhold. Som Kraft og Partners er inde på i udgaven af deres fondsanalyse, er det ikke alle dem, der i praksis handler som en fond, der egentlig i juridisk forstand er det. Eksempelvis er RealDania, der udde- ler mange penge til almennyttige formål og forsker i filantropi i juridisk forstand, en for- ening (Kraft & Partners 2011:21). Derfor er det nødvendigt at afgrænse specialets udsi- gelsesområde, i forhold til almennyttige fonde. Udvalg af konkret data redegøres der for i afsnit om dataindsamling og metode. Der er forskellige karakteristika for undersøgelsens forståelse af sociale fonde. For det første har vi at gøre med private penge. Fondsbegrebet er blevet udvidet til også at om- fatte offentlige puljer af penge til særlige formål, men det er en forudsætning for denne undersøgelse, at det er penge, der ikke er doneret af staten, men grundlæggende er pri- vate. For det andet skal pengenes ejerskab være juridisk frakoblet enkeltpersoner. En enkelt filantrops donation til et velgørende formål, har ikke noget at gøre med fonds- virksomhed, men nærmere ligner det det, der kaldes en mæcen(larsen 2013:13). Fon- dene er altså selvstændige retssubjekter (Andersen 2002:190). Der uddeles til almen- nyttige formål. En fond kan sagtens eksistere uden at uddele penge til samfundsgavnli- ge formål (Andersen 2002:153). Så er formålet i bund og grund at have en organisation med selvsupplerende bestyrelse uden en decideret ejer. Denne undersøgelse handler specifikt om, hvordan organisationerne retfærdiggør deres uddelinger på det sociale område og hvordan denne retfærdiggørelse er bundet til moralske ideer om et gode. Lennart Lynge Andersen påpeger, at selvom uddeling til almennyttigt formål er det, mange forbinder med fonde, er det en historisk tilknytning frem for en juridisk (Andersen 2002:27), og det er derfor ikke givet, at en fond er almennyttig. Undersøgel- sen har empirisk og tematisk fokus på de fonde, der uddeler til sociale formål. Sociale formål defineres her som værende fokuseret på at hjælpe en udsat gruppe mennesker eller løse et socialt problem. Selvom både et kunst og forskning kan have fokus på udsat- 11

12 te, er det først når fonden har stillet sig som mål at løse sociale problemer at der er tale om en social fond. Den almennyttige fonds fødselstidspunkt er ikke let at opdrive, blandt andet fordi der indtil fondsloven fra 1984, stort set ikke har været noget opsyn med fondene og der er derfor heller ikke offentliggjort ret mange oplysninger (Andersen 2002:49). Organisati- onstypen stammer fra på den ene side stiftelserne, der udviklede sig over mange år- hundreder op til tallet og dækker over private tilbud til udsatte i form af eksem- pelvis et hospital eller en fattiggård (Ibid.). Samtidig fandtes der også nogle enkelte er- hvervsdrivende fonde eller fideikommis er, der dog ikke nødvendigvis havde med filan- tropi eller almennyttige formål at gøre, men - og ofte kun - med erhvervsdrift og ejer- skab (Ibid.:50). Først i 1978 nedsættes der et egentligt fondsudvalg på baggrund af blandt andet Danmarks indtrædelse i EF, som krævede en form for regulering. Samtidig havde DR i 1977 sendt en dokumentarfilm, kaldet Den døde hånd, der tydeliggjorde, hvor lidt viden der egentlig var om fondenes aktiviteter og forvaltning af privilegi- er(ibid.:58). I 1984 blev der så udgivet en fondslov, der blev revideret i 2012 (Bødskov 2012). Denne lov fastslår, hvad der skal til for at opretholde en fond og hvordan der skal føres opsyn med fondenes aktiviteter. Jeg koncentrerer mig i den afsluttende analyse om de komponenter af loven jeg vurderer har den største sociale betydning for pengenes anvendelse. 2.3 Filantrokapitalisme Ordet filantropi er flere både forskere og journalister enige om, har været udgået af det danske ordforråd og ide om social udvikling, men begrebet er vendt tilbage i løbet af de sidste par år (Andersen 2012; Larsen 2013:4) blandt andet gennem en fornyet til- gang blandt verdens velhavere. Filantrokapitalismen, der også af nogen kaldes katalytisk filantropi, adskiller sig fra traditionel velgørenhed og passiv hattedamefilantropi, ved at insistere på, at de private penge kan andet end at dulme smerten og rydde op der, hvor staten fejler. Filantrokapitalisme er et nyere begreb for en tilgang, hvor kapitalis- men bliver brugt som aktivt instrument for velgørenhed (Bishop and Green 2010:2; Thorup 2012:211). Denne betegnelse dækker både over almennyttige fonde og lignende 12

13 konstellationer samt CSR 1 - strategier, forbrugervelgørenhed 2 med mere. Begrebet duk- ker første gang op i de danske medier i , hvor sensationen omkring Bill and Me- linda Gates Foundation og deres årlige donationer på op til 18 milliarder kr. til bekæm- pelse af bl.a. HIV og Malaria, bliver fremhævet (Beckett 2010). Bill Gates har to år forin- den meddelt, at han vil trække sig som leder af Microsoft for at applicere sine evner i fonden i stedet to think big and go for it (Bishop and Green 2010:3). Samme år kommer Matthew Bishop og Michael Greens bog Philanthrocapitalism, der med forord af ingen ringere end Bill Clinton fremlægger gavegivning som det, der kan redde verden (bo- gens undertitel er How Giving Can Save The World )(2010). Som Bishop og Green på- peger, er denne form for filantropis oprindelse ikke mere moderne end kapitalismen, og kan ledes tilbage til tallets rigmænd, der opretter hospitaler i eget navn (Bishop and Green 2010:2), det vi tidligere omtalte som stiftelser. Dog er formålet langt mere ambitiøst end bare enkelte donationer her og der. Filantrokapitalismen vil ifølge Bishop og Green, revolutionere det amerikanske skolesystem, udrydde malaria og redde land- bruget i Afrika, de vil være katalytiske og tænke helt afgørende anderledes i tilgangen til velgørenhed. Disse ideer om en mere ambitiøs tilgang til filantropien, inspirerer flere af de større do- norer i Danmark, i særdeleshed RealDania, der omlægger sine filantropiske aktiviteter til at være rent katalytiske og udfordrer tidligere praksis inden for almennyttig fonds- virksomhed. Anna Fenger skelner i en kortlægning af mulighederne og potentialerne ved den katalytiske filantropi som Mandag Morgen har foretaget sammen med RealDania (2013), mellem tre former for filantropi: Den traditionelle filantropi, hvor der søges om penge til et projekt, og disse penge bliver bevilliget efter gennemlæsning af en ansøgning. 1 Corporate Social Responsibility dækker over virksomheders frivillige aktiviteter på det sociale og miljø- mæssige område (Vallentin 2013:20). 2 Et eksempel er skofirmaet Toms, der har giver et par sko til nogen, der mangler, hver gang der bliver solgt et par i en butik: With every product you purchase, TOMS will help a person in need. One for One.. (http://www.toms.com). 3 Infomediasøgning foretaget på ordet filantrokapitalisme. 13

14 Den strategiske filantropi, hvor man som fond/filantrop udser sig problemer, som man har tænkt sig at løse, og giver donationer til projekter, der kan løse de problemer. Det nyeste skud på stammen er så den katalytiske filantropi, der betegner den revoluti- onære tankegang, der ifølge Bishop også er kendetegnende for filantrokapitalismen. Man ønsker her at gå ind og ændre på hele den måde, vi forholder os til et bestemt fænomen og ændre grundlaget for problemets eksistens (Fenger 2013). De fonde, der er udvalgt til analysen der følger senere i undersøgelsen, breder sig ud over alle tre typer af filan- tropi samtidig. Generelt lægger de sig mest op af den strategiske tilgange, hvor ansøg- ningerne vurderes i forhold til, om de passer ind i deres målgruppe Diskussion om placering af filantrokapitalisme og fonde Dele af samfundsvidenskaben har også taget fat i filantrokapitalismen. Hos Copenhagen Business School forskes der i de almennyttige fondes virkning og potentiale for vel- færdsstaten. I den forbindelse har professor Anker Brink Lund udgivet to bøger, der be- rører de almennyttige fonde og deres potentiale for at skabe samfundsforandring (Lund 2012; Lund and Meyer 2011). En af hovedpointerne er her, at fondene udgør en afgø- rende faktor i civilsamfundet, der ikke kender sidestykke i andre institutioner. I Civil- samfundets ABC 4 tager Lund i samarbejde med Gitte Meyer udgangspunkt i de almennyt- tige fonde, når han skal indkredse de værdier og aktører, der groft sagt omfatter alle de institutioner, der bliver tilbage, når man ser bort fra stat og marked (Lund and Meyer 2011:5). Lund og Meyer benytter sig af en opdeling af institutioner og aktiviteter i sekto- rer: Stat, Marked og Samfund. Ned over det lægger han en værditrekant, der handler om frivillighed, gensidighed og familie. Det overlappende felt mellem værdierne og sekto- rerne bliver så offentligheden, som Lund og Meyer betegner som civilsamfundets inder- ste kerne. En anden tilgang til filantrokapitalismen findes hos Mikkel Thorup, der fremskriver en direkte sammenhæng mellem den måde, der drives filantropi på og tilknytningen til et marked, der er drevet af kapitalistiske idealer. Han skriver i sit afsnit om Filantrokapita- lisme, i bogen Kapitalismens Ansigter (Raffnsøe- Møller et al. 2012), at det er markedets fokus på profitakkumulering og opportunisme, der får filantroperne til at fokusere så 4 Også finansieret af RealDania. 14

15 meget på at løse problemer på den mest effektive måde. Markedet bliver metoden til at løse de problemer, staten tilsyneladende ikke har vist sig at kunne løse (Thorup 2012:207). Thorup påpeger i forlængelse heraf, at denne form for filantropi afviser poli- tik som midlet til at løse verdens store udfordringer og i stedet ser politik som en del af problemet. Denne antipolitiske filantropi indsætter i stedet værktøjer fra det private erhvervsliv til at løse de store sociale problemer (Thorup 2012:211). En del af fænome- nets styrke ligger ifølge Thorup i dets evne til at nægte et ideologisk underlag for denne velgørenhedspraksis, da den grunder i det fri marked 5. At jagten på effektive løsninger ikke er knyttet til en bestemt ideologi 6, er derved den første ideologiske handling (Tho- rup 2012:207). I forlængelse af dette trækker Thorup på indsigter fra Boltanski og Chiapellos New Spirit of Capitalism, til at se filantrokapitalismen som en måde at inte- grere en kritik i kapitalismens selvbillede (Thorup 2013:557). Thorup trækker på Max Webers pointe om, at kapitalismen i sig selv er et absurd system, der har brug for en etisk eller moralsk overbygning for at være attraktiv (Boltanski and E. Chiapello 2007; Weber 1995), der driver analysen. Gennem dette perspektiv er velgørenheden en del af kapitalismens overlevelsesstrategi i en verden, der har mistet tilliden til tidligere tiders moralske overbygning. Thorup bruger her den franske pragmatiske sociologi til at afsløre kapitalismens skjulte agenda om remoralisering af sin absurde praksis. Vi bevæger os derfor ind på nærvæ- rende speciales teoretiske terræn, nemlig den franske pragmatiske sociologi om koblin- gen mellem ideen om det gode og virkeligheden. Der er dog afgørende forskel på, hvor- dan Thorup, bruger denne teori og hvordan den bruges i nærværende undersøgelse af de sociale fonde. Hvor Thorup, iscenesætter kapitalismens remoralisering som en afslø- ring, tager denne undersøgelse udgangspunkt i koblingen mellem ideen om det gode og den konkrete praksis som forudsætningen for enhver retfærdig handling. 5 Som vi skal se senere er det også en af ambitionerne for den pragmatiske sociologi at remoralisere den økonomiske teori. 6 Som vi skal se i teori- kapitlet, er det netop også Boltanski og Thévenots pointe at både marked og indu- striens metoder om effektivitet og profit bunder i moralske ækvivalensprincipper, hvor der stræbes efter et gode. 15

16 Lund og Meyer på den ene side og Mikkel Thorup på den anden, repræsenterer således to forskellige socialvidenskabelige og normative forståelser af den private filantropi. Lund og Meyer placerer således de almennyttige fonde i civilsamfundet, og fremhæver deres betydning for dette område, ligesom han fremhæver det ansvar det giver, at være en stærk spiller i civilsamfundet. Lund og Meyers bestræbelser på at opdele samfundet i systemer og placere fondenes virke i offentligheden. Værdibegreberne adskilles fra in- stitutionerne og henvises til en separat sfære. I stedet for at gå ned i den konkrete prak- sis i fondene, som er undersøgelsens ambition, beskriver Lund og Meyer fondene fra et institutionelt niveau, hvor værdierne er koblet til sektorer i stedet for handlingen. Mik- kel Thorup placerer til gengæld filantrokapitalismen og med den de almennyttige fonde hos markedet idet han hævder at filantrokapitalismens praksis er bygget på markedsme- toder og desuden at den private velgørenhed er kapitalismens måde at gøre sig selv mo- ralsk acceptabel. Begge tilgange overser fra et pluralistisk moralsociologisk perspektiv den kompleksitet, der ligger i de almennyttige fondes position i samfundet og på hvilken måde de forskellige forhold, fondene både er afhængige af og i kontakt med, former fon- dene Hvordan almennyttige private penge skabes Før der tages hul på analysen af hvordan almennyttige fonde forvalter deres moralske kompleksitet, vil vi derfor se på, hvordan vi kan forstå udgangspunktet for retfærdiggø- relsen fra en pengesociologisk vinkel. Hvad er det for nogle penge, der uddeles i fondene og hvordan adskiller de sig fra andre penge, der finansierer sociale projekter. En sociologisk ramme for, hvordan man kan forstå betydningen af den private filantropi, findes hos Viviana A Zelitzer og hendes teori om The Social Meaning of Money (1989, 1994). Her går hun i brechen med opfattelsen af penge som en neutral størrelse, der har en form for objektiverende kraft, og indsætter i stedet et begreb om, at der findes for- skellige slags penge. Den grundlæggende pointe er, at penge har forskellig karakter alt efter, hvordan de er fremskaffet, og hvem det er, der har råderet over dem. Hun kommer her med eksempler på beskidte penge, der ikke kan puttes i kirkebøssen, men må bruges på ukristelige aktiviteter. Penge er altså ikke bare penge og på den måde ser undersø- gelsen heller ikke de penge, som uddeles gennem de almennyttige fonde som værende neutrale. De er sociale og påvirket af deres fremkomst og kanalisering. Pengene er bæ- 16

17 rere af betydning og indgår i netværk med en masse andre aktører, der er med til at ska- be de filantropiske midler, som nogle penge der kan noget andet end til eksempelvis statens midler. The earmarking of money is thus a social proces: money is attached to a variety of social relations rather than to individuals (Zelizer 1989:25). Denne associati- onsbårne tilgang til penge passer i høj grad sammen med indsigten fra den pragmatiske sociologi, om at ikke- humane aktører transporterer et netværk af relationer og betyd- ninger, og udredningen af disse forbindelser bidrager til forståelsen af de humane aktø- rers handlingskoordinering (Latour 2005; Thévenot 2001a). Ifølge Zelizer er et af teg- nene på pengenes sociale kvaliteter, at man giver disse penge et andet navn, der linker måden de bruges på til deres herkomst (Zelizer 1994:200). I analysen af interviewet med medarbejderne i de sociale fonde, skal interviewpersoner omtale fondenes midler som risikokapital, kloge penge med mere. Pragmatismen vender jeg tilbage til i teo- rikapitlet, men først skal jeg kort udforske hvad Zelizers teori kan sige om uddelinger hos almennyttige fonde: En første forudsætning for uddelingerne hos de almennyttige fonde er at uddelingskapi- talen er blevet transformeret til filantropiske midler, gennem processer, der i første om- gang er defineret af de organisatoriske og skattejuridiske værktøjer som stilles til rådig- heden i fondslovgivningen. Her er især tre forhold interessante, når man skal se på, hvordan de private penge bliver almennyttige. Fondene nyder for det første nogle skat- temæssige privilegier i kraft at deres uddelinger. Alle fonde kan trække deres uddelin- ger fra i skat, hvis disse uddelinger uddeles til formål, der er principielt skattepligtige eller er velgørende. Uddelinger til almennyttige formål, giver en yderligere skattefrita- gelse på 25% til at konsolidere formuen. Alle udgifter til administration af uddelinger er også skattefritaget (Andersen 2010:53). Derfor får fondene i princippet 125% skattefri- tagelse på de penge, de uddeler til almennyttige formål, samt på de omkostninger de har ved de uddelinger. Pengene tilhører ikke længere markedet og skal på den ene side ikke længere investeres og generere et finansielt overskud. På den anden side har pengene fået et offentligt præg i kraft af skattefritagelsen, og anvendelsen af midlerne skal nu bruges på en måde, der er nyttig for alle. Samtidig er pengene heller ikke offentlige i en grad, der kræver demokratisk indflydelse, hvilket bringer os videre til forholdet om- kring fondenes fundats: Fundatsen er meget central i en uddelende fond, da den ud- over at udstikke retningslinjer for bestyrelse og organisation, er en definition af hvad 17

18 fonden forstår som almennytte kan indskrives og den reelle begrænsning af uddelings- området og generel uddelingspraksis kan ligge. Mange fonde har meget brede fundat- ser, hvor det er op til bestyrelsen at fortolke dette i forhold til en strategi. Andre har ind- skrevet specifikke målgrupper og metoder, der må uddeles til. De almennyttige penge skal forvaltes i henhold til en fundats i stedet for nationale strategier. Dette forhold på- virker både pengene i kraft af den frihed, fondene tildeles her, men også i form af det ansvar for kompetent forvaltning af pengene, som fondene gennem dette forhold forven- tes at tage. Det tredje forhold, der ser ud til at påvirke pengenes kvalitet, er muligheden for den selvsupplerende bestyrelse. Bestyrelsen vælger den nye bestyrelse, og selvom der kan være krav i fundatsen til bestyrelsens sammensætning, er dette helt op til fon- dens stiftere (Andersen 2002:190; Lund 2012:36). Dog er der krav om en uafhængig ledelse, hvilket vil sige, at bestyrelsen ikke kan bestå udelukkende af stiftere eller efter- kommere af stiftere (Andersen 2002:190f). En del af forudsætningen er selvfølgelig den samme som med den brede fundats. Vi har af gøre med et privilegium, der kun fungerer, så længe der ikke drages tvivl om forvaltningen af almennytten. Den selvsupplerende bestyrelse fordrer igen, at de valg de tager, ikke bærer præg af dette forhold. Hvor andre organisationstyper ikke tillader selvsupplerende bestyrelser, er det for fonde muligt, at stifter udpeger alle på nær et bestyrelsesmedlem, men dette medlem må så gerne være udpeget af et medlem, som stifteren selv har udpeget (Heje Mikkelsen, Werlauff, and Mikkelsen 2008:93). Uddelingsmidlerne i de almennyttige fonde er altså, gennem Zelizers optik, kvalificeret af deres opkomst som enten overskud i en privat virksomhed eller investering og gen- nem den skattefrihed de tildeles. Denne kvalifikation påvirker den måde hvorpå de er almennyttige. De flyder herefter rundt mellem private og offentlige verdener, hvilket gør dem særligt komplekse. Desuden fordrer de andre privilegier en yderligere opmærk- somhed på pengene, der er underlagt en skarp Frihed under ansvar og derfor kræver at fondene praksis ikke misrygter denne tillid. Almennytten, der skal binde dem i denne tredje position mellem privat og offentlig, er det der diskuteres i analysen. 18

19 2.4 Opsamling I dette indledende kapitel har fremlagt, hvad det er for et fænomen, jeg snakker om, når jeg taler om uddelinger og almennyttige fonde. Vi har her både at gøre med en juridisk konstruktion, hvor erhvervsvirksomheder bliver givet nogle privilegier til gengæld for alment velgørende donationer, og en historie om et parløb mellem en filantropisk tradi- tion og en erhvervskonstruktion uden lovgivning. I det store udland og i stigende grad herhjemme, er der forventninger til, at Filantrokapitalisme, kan rette op på de proble- mer, de trængte velfærdsstater står med. Dette kapitel handlede også om, hvad det er for en aktuel debat, jeg skriver mig ind i og op imod. Undersøgelsen balancerer på et tveæg- get sværd. På den ene side positionerer jeg mig privilegeret i og med, at der ikke er for- sket ret meget i almennyttige fonde og slet ikke i de moralske forbindelser, der fører til uddelinger. På den anden side kan jeg også risikere at falde mellem to stole. Ved at se på, hvordan pengenes forbindelser påvirker deres kvalitet og brug, bevæger jeg mig tættere på forbindelsen mellem virkeligheden og det gode. Formålet med dette speciale er at bidrage med en position, der ikke placerer sig i hverken lovprisningen eller i ideologikri- tikken. I stedet er ambitionen at sige noget om de praksisser der leder op til en uddeling, hvordan de nødvendige moralske forbindelser opstår som respons på kritik, og hvordan spændingerne mellem de forskellige moralske hensyn skaber fondene som komplekse organisationer. I det følgende kapitel vil jeg redegøre for det teoriapparat, der skal assistere mig i at ud- fylde den ambition. 19

20 3.0 Sociologi om kritik og moral Ambitionen i dette speciale er at se på hvordan aktørerne i de almennyttige fonde navi- gerer i den moralsk kompleksitet, der udspiller sig mellem privatkapital, skattefordele og velgørenhed. Inspirationen til at gå moralsociologisk til værks, stammer som nævnt fra den pragmatiske sociologi og i særdeleshed Luc Boltanski og Laurent Thévenot teori om moralsk pluralisme i form af retfærdiggørelsesregimer. Jeg vil i dette afsnit introducere de teorier, jeg bruger til at forstå fondenes praksisser, kritikken og retfærdiggørelsen med. Teorikapitlet ligger tæt op til kapitlet om den me- todiske tilgange af flere årsager. For det første fordi min problemstilling er teoretisk in- formeret, da ideen om at kigge på, hvordan almennyttige fonde retfærdiggør deres ud- delinger, er født gennem læsningen af On Justification. Dernæst er teorien meget rele- vant for metoden, da de to ting er svære at adskille i en pragmatisk sociologisk tilgang og derfor også udgør forskrifter for den metodiske tilgang. Dette kapitel leder sammen med metodekapitlet op til en analysestrategi, som er informeret af disse overvejelser om, hvordan man kan forstå beslutningsprocesser og deres moralske baggrund. Jeg star- ter med at placere mig i forhold til andre tilgange til at studere handlinger i organisatio- ner. Herefter introducerer jeg de grundlæggende tanker i den pragmatiske sociologi og bevæger mig over i sociologien om kritik og retfærdiggørelse, der er grundlaget for min konkrete analyse, som mine analytiske værktøjer er udviklet ud fra. I analysen bruger jeg helt konkret Boltanski og Thévenot teorier om handlingers moral- ske retfærdiggørelse ud fra multiple verdener af objekter og ækvivalensprincipper. Teo- riapparatet er det, som de udvikler i On Justification (2006), men jeg vil også inddrage nogle af de tekster, der leder op til bogen og nogle af dem, der kommer i kølvandet, her særligt New Spirit of Capitalism som Boltanski skriver sammen med Eve Chiapello (2007). I teoriafsnittet vil jeg desuden inddrage nogle ideer fra Bruno Latour, der er en af de pragmatiske tænkere, der har haft mest indflydelse på Boltanski og Thévenots so- ciologi. 20

21 3.1 Sociologi om multiple rationaliteter Specialets problemstilling bunder i en nysgerrighed på, hvordan der tages hensyn til forskellige aktører, principper og rationaler, når medarbejdere og bestyrelser i almen- nyttige fonde tager beslutninger om uddelinger til sociale projekter. Inspireret af orga- nisationssociologien kigger jeg her på, hvordan forskellige rationaler og ideer om mål for handlinger spiller sammen hos de almennyttige finde. Denne tilgang til at studere organisationer er jeg ikke ene om og der er mange forskellige måder at studere polyva- lent handling i organisationer (Jagd 2011:344). Min tilgang adskiller sig eksempelvis fra en systemteoretisk tilgang, der ser forskellige rationaler kommunikere parallelt i det Niels Åkerstrøm Andersen kalder polyfone organisationer (2003) og en neoinstitutio- nel tilgang, hvor organisationers praksis ændres ud fra forandringer i det institutionelle landskab og derved i stigende grad ligner hinanden (Powell and DiMaggio 1991). Når jeg i stedet vælger at kigge på de processer, der leder til stillingtagen om uddelinger fra en pragmatisk tilgang, opløses de institutionelle kategorier og afgrænsede systemer og i stedet ser vi processer af kritik og retfærdiggørelse som forudsætningen for praksis og udvikling i fondene. Vi bevæger os også uden for kommunikationens rum og væk fra institutionerne og begynder at se på de konkrete forbindelser. Samtidig skiller vi med dette perspektiv ikke den organisatoriske koordinering fra den retfærdiggørelse, der skal til for at koordinere hverdagslige handlinger. Boltanski og Thévenots ideer om kva- lificerede ting og forbindelser til ideer om det gode, der transcenderer organisationen som sådan og skaber forbindelse til en sfære af handlingskoordinering og legitimitet generelt. Jeg vil i det følgende se, hvordan man med sociologi om kritik og moral kan skabe en forbindelse mellem den enkelte situation og et metafysisk princip. Det handler om, hvordan en situation kan opfattes forskelligt af forskellige aktører, fordi den ER forskel- lig for de forskellige aktører, og hvordan det kan forklares, at der alligevel opnås enighed uden at forfalde til relativisme Den pragmatiske vending i fransk sociologi Ved pragmatisk sociologi skal forstås en relation til den klassiske sociologi og en stilling- tagen til samfundsvidenskabens relation til sin vidensproduktion (Baert and Da Silva 21

22 2010). Derfor er den franske pragmatiske sociologi først og fremmest et opgør med so- ciologiens store problem forholdet mellem struktur og aktør, mikro og makro. (Latour 2005:170). Her er løsningen ikke et dialektisk forhold, hvor der svinges mellem det ene og det andet gensidigt påvirkende, men at forudsætningen for at forstå koor- dineret social handling er umuligheden i at forholde sig på rent aktørplan eller rent strukturplan i længere tid af gangen (ibid.). Det er kun muligt at forholde sig på aktørni- veau, det umiddelbare, så længe alle associationer stemmer overens, altså at der ikke opstår uenighed om et væsens karakter. Og det er kun muligt at blive på strukturniveau, så længe virkeligheden og tingene ikke trænger sig på. Boltanski og Thévenot placerer dette problem i den ontologiske konflikt mellem den kollektivistiske sociologiske teori og den individualistiske økonomiske teori. I On Justi- fication (2006) retter de skytset mod på den ene side den Durkheimianske sociologi om det sociales sui generis, der eksisterer uden for individerne og bestemmer individernes handlinger og på den anden side økonomiens ide om den rationelle aktør, der handler på et fuldt informeret grundlag. De henviser i stedet til at handling altid foregår på grundlag af nogle metafysiske antagelser, og at man derfor ikke kan adskille den indivi- duelle handling fra det normative princip (Boltanski and Thévenot 2006:27). 7 Opgaven med sociologien om retfærdiggørelse bliver derfor også en remoralisering af samfunds- teorien, de forskellige ideer om menneskelige handlinger og forbindelser forstås inden for metafysiske ideer om det gode (Thévenot 2006). Men det er ikke kun den sam- fundsvidenskabelige teori om handling, der kan tilskrives forskellige ideer om det gode. Almindelige menneskers retfærdiggørelse må også forstås inden for moralfilosofiske regimer. Ideen omkring retfærdiggørelsesregimer vil blive forklaret i detaljer senere i kapitlet. 7 Problemet med at sammentænke disse to perspektiver, daterer Boltanski og Thévenot til udskillelsen af de to discipliner fra deres filosofiske grundlag: Our effort to bring to light to political metaphysics underly- ing both economics and sociology is complicated by the break with philosophy that allowed each of these fields to be constituted as a scientific discipline (Boltanski og Thèvenot 2006:29). 22

23 3.1.2 Forbindelsen mellem det gode og det virkelige Retfærdiggørelsesbehovet er ifølge Boltanski og Thévenot en del af menneskers koordi- neringsevne (Thévenot 2006:55). Det er en form for praktisk politisk filosofi, der gen- nem forskellige ideer om det fælles bedste former regler, der gør forståelse og koordine- ring mellem mennesker mulig (Boltanski og Thévenot 2006:29). Laurent Thévenot præsenterer i en tekst fra 2006 ideen om forbindelsen mellem det gode og det virkelige (Ibid.:54), som jeg synes illustrerer retfærdiggørelsesimperativet meget klart, og det er derfor dette princip, jeg vil referere til i løbet af specialet. Forbindelsen skabes, når en aktør skaber en forbindelse mellem den partikulære situation og en generel ide. Der fo- retages en kompleksitetsreduktion, der gør det muligt for andre aktører at koordinere handlinger. Hvilket gode man orienterer sig mod, bliver først synligt, når der opstår usikkerhed eller uenighed om en genstand eller et væsens værd, og deltagerne i situati- onen på den baggrund begynder at diskutere, hvordan væsenet skal kvalificeres. Den pragmatiske sociologi retter derfor sit empiriske blik mod situationer, hvor enighed om tingenes tilstand bryder sammen (Blondeau and Sevin 2008:41). Det er i sammenbrud- det, eller i den kritiske situation, forbindelserne mellem tingene og de højere generali- tetsprincipper bliver synlige. Hvor Bruno Latour beskriver det som en sort boks, der åbnes (2004), fokuserer Boltanski og Thévenot på uenigheden om et givent væsens kva- litet, der åbner op for en proces af kvalificering af relevante objekter og værdiprincipper (2006). Sammenbrud skal forstås i sin mest dramatiske betydning og i sin mindst dra- matiske betydning. Det skal forstås både som de stridigheder, der kendetegner en of- fentlig debat om en krigs legitimitet og som de uenigheder om hvilken film man skal se på en fredag aften. Noget af det, der adskiller den pragmatiske sociologi fra den øvrige socialkonstruktivis- me, er deres insisteren på, at de ikke- humane aktører bærer lige så meget social mening og betydning med sig som de humane. Opfattelsen af at ikke- humane væsener bærer sociale egenskaber med sig, stammer blandt andet fra Bruno Latours videnskabssocio- logiske studier, hvor han viser, at produktionen af videnskabelig fakta er afhængig af maskiner og infrastrukturer for at kunne holde sammen (1986). Tingene er mediatorer og transporterer social mening og agens (Latour 2005:39). Eftersom det sociale ikke er noget, vi kan tage og føle på, er det gennem tingene, det sociale gives form og retning (Ibid:65). Boltanski og Thévenot mener ligeledes, at tingene er nødvendige for at opnå 23

24 sammenhæng og giver i On Justification tingene en afgørende rolle i den virkelighed, hvor retfærdiggørelse og kritik foregår. The proof must be based on objects that are ex- ternal to persons, objects that will serve in some sense as instruments or devices for deter- mining worth (Boltanski og Thévenot 2006:130). Tingene spiller en afgørende rolle i opstilling af de tests, der afgør væseners værd, og ikke- humane væsener kan i sig selv blive udsat for test. Til forskel fra Latour mener Boltanski og Thévenot dog, at tingenes sociale kraft er afhængige af at være kvalificerede. Først når de er kvalificerede, er væ- sener, humane som ikke humane, bærere af social mening og moralsk kraft Skiftet fra kritisk sociologi til sociologi om kritik Fra et sociologisk udgangspunkt er pragmatismen i høj grad et opgør med den kritiske sociologi. Boltanski kalder sin sociologi for sociologi om kritik, netop for at fjerne den kritiske evne fra sociologen og placere den hos de mennesker, hun studerer. En del af opgøret med den kritiske sociologi, betegnes også som et opgør med Mistankens Herme- neutik (Albertsen 2008; Blok 2010), hvor aktørernes egne oplevelser og udsagn afvises og tilskrives bagvedliggende intentioner, falsk bevidsthed eller skjult ideologi. Det er ifølge Lars Held blevet gjort til en selvstændig disciplin inden for sociologien (Boltanski 2010:14). 8 Han refererer her til den del af sociologien som, inspireret af blandt især Pierre Bourdieu, refererer til usynlige strukturer, kropsliggjort ideologi og magtformer som den grundlæggende årsag til handling (Boltanski 2010:15). Et eksempel på denne tilgang finder vi, som tidligere vist, i Mikkel Thorups analyse af den private velgørenhed som noget, der skjuler den underliggende agenda, der handler om at legitimere kapita- lismen moralsk (Thorup 2013). De pragmatiske sociologer ser i stedet på, hvordan mennesker koordinerer deres handlinger, trods komplekse verdener af objekter, pro- blemstillinger og imperativer. At lægmænd er i stand til at navigere og gennemskue komplekse situationer, er derfor også et forskningsetisk udgangspunkt for teorien om retfærdiggørelse, da det ændrer den måde, hvorpå sociologien har forholdt sig til sin undersøgelsesgenstand. Boltanski og Thévenot præsenterer i introduktionen til On Justification, hvordan de gennem forsøg 8 Mere om de metodiske og etiske implikationer af dette i metodeafsnittet. 24

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011

Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Velkomst ved fondssymposium onsdag den 11. maj 2011 Flemming Borreskov FN s Global Compact I år har vi valgt at sætte fokus på filantropiske fonde og foreningers samfundsansvar. Eller rettere - hvordan

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Porters nye budskab til erhvervslederne

Porters nye budskab til erhvervslederne Porters nye budskab til erhvervslederne Harvard-professor Michael Porter, en af verdens førende vækststrateger, opfordrer erhvervslederne til at engagere sig mere direkte i samfundsudviklingen. Politikerne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies

Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies Fremtidens innkjøp November 2013 Instituttet for Fremtidsforskning www.iff.dk Carsten Beck Instituttet for Fremtidsforskning

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020

FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKTER STRATEGI 2015-2020 HVEM HVORHEN KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet-

!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- -!!!!!!!!!! FORVALTNINGSREVISION- I-DANMARK- En-undersøgelse-af-Rigsrevisionens-indflydelse-på-styringen-- af-beskæftigelsesf-og-sundhedsområdet- - - - - - - - SPECIALE- Af-Marie-Johanne-Mørch- &-Niels-Rasmus-Rue-

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis

Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis Ledelse af kreative processer - eller innovation i praksis og ledelse af... Kreativitet (associering) Innovation (struktur) Forandring (proces) Kreativt arbejde er essentielt i bestræbelsen på at innovere.

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS

Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv. v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Moralske dilemmaer: Kynisme og koffeinfri kritik i det moderne arbejdsliv v. Erik Mygind du Plessis Ph.d. og ekstern lektor på CBS Program Magtens immunforsvar Kynisme og koffeinfri kritik (i forlængelse

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV NYHEDSHISTORIER! Intern vejledning fra Publikations- og informationsenheden

Læs mere

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES

FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES FORANDRINGSLEDELSE MED SUCCES PROGRAM 09:00 Velkomst v. Annette Eriksen, adm. direktør, Rovsing Business Academy 09:10 Udfordringer med forandringsledelse v. Thomas Essendrop, Underviser og seniorrådgiver,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Kollektiv intelligens

Kollektiv intelligens Kollektiv intelligens Few people think more than two or three times a year. I have made an international reputation for myself by thinking once or twice a week George Bernard Shaw Det individuelle gruppearbejde

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010

Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Agenda Subject Time Status Annex Comments

Agenda Subject Time Status Annex Comments Board Meeting - Draft Agenda Wednesday, January, 30 th From 15.00 to 20.00 19.30: Dinner Agenda 1, Annex 01 Agenda Subject Time Status Annex Comments 1. Welcome and approval of the agenda 15.00 15.10 01

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SAS Corporate Program Website

SAS Corporate Program Website SAS Corporate Program Website Dear user We have developed SAS Corporate Program Website to make the administration of your company's travel activities easier. You can read about it in this booklet, which

Læs mere

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset!

80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! 80 min omkring adfærdsændringer - og en invitation til et nyt mindset! Hvorfor står jeg her idag? Learning - design af værdifuld kundeadfærd Løsninger der fremmer ønsket adfærd uden brug af pisk, gulerod

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Kvalitative metoder MPH 2014

Kvalitative metoder MPH 2014 Kvalitative metoder MPH 2014 Velkommen til kurset i kvalitative metoder (fællesmodul 1b) på MPH-uddannelsen. Kurset omfatter 9 undervisningsgange og løber over 9 uger fra 4. september til 4. november 2014.

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere