nummer 15 november 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "nummer 15 november 2008"

Transkript

1 nummer 15 november 2008 Fremtidens dyrepoliti - tema: Værdien af gamle heste - jagt - læserbreve og høringssvar

2 2 Introduktion til Hesteinternatet af 1999 Indhold Hesteinternatet af 1999 Hesteinternatet af 1999 er en dyreværnsforening, som blev stiftet for at hjælpe nødstedte heste og ponyer. Vi arbejder for bedre dyrevelfærd og på at skærpe offentlighedens og politikernes opmærksomhed om vanrøgt, mishandling og uetisk, kommerciel udnyttelse af heste og ponyer. Foreningen består udelukkende af frivillige, ulønnede menneskers arbejdskraft, og alle pengene går ubeskåret til dyrevelfærd. Mission Hesteinternatet af 1999 besvarer spørgsmål om heste og hestehold, arbejder på sager om vanrøgt og mishandling af heste og ponyer, anmelder vanrøgtsager til politiet, deltager i den offentlige debat om dyrevelfærd, kontakter politikerne om dyrevelfærd, kommenterer lovforslag og meget andet. Hesteinternatet af 1999 har følgende mærkesager 1) De eksisterende dyreværnslove skal omformuleres og skærpes. Minimumsstraffen, både hæfte- og bødestraf, skal sættes væsentligt i vejret. Fradømmelse af retten til at have med dyr at gøre skal kunne ske allerede ved første grove forseelse og skal i langt højere grad tages med i overvejelserne, når dyreværnssager behandles, så det store antal misrøgtere, som belaster det offentlige system år efter år, kan blive elimineret. 2) Anmeldere i dyreværnssager skal have aktindsigt. Anmelderen skal kunne træde i den forurettede parts sted; det umælende dyr. 3) Vi vil have gennemført et totalt forbud mod eksport af alle levende slagtedyr over grænserne. Overholdes dette forbud ikke, bør konsekvensen være store bøder samt at eksportørerne fratages retten til at have med dyr at gøre. Endvidere vil vi have udstedt forbud mod, at Danmark bruges til gennemkørsel af udenlandske slagtedyrstransporter. Formand Anne-Mette Iversen Foto: Michael Grøn På Vilhelmsborg... side 04 Dyremishandling er symptom på et usundt samfund... side 08 Det dyreetiske råd bør nedlægges... side 10 Politisk støtte til forslag om dyrepoliti mangler... side 11 Transport af slagteheste.... side 12 Dyremishandling af hidtil uset grusomhed... side 13 Holocaust for grise... side 14 De danske svin... side 15 Vi behandler dyr som en vare... side 16 Høringssvar til Justitsministeriet.... side 20 Konference om fremtidens dyrepoliti.... side 22 Høringssvar til Justitsministeriet... side 24 Slædehunde igen igen!... side 26 Hvorfor skal man ride med sporer ved danske ridestævner... side 28 Dyr er ikke sjæleløse... side 30 Brændemærkning er mere smertefuldt end chipmærkning... side 32 Apropos brændemærkning side 33 Læserbrev om brændemærkning af dyrlæge Jens Klausen... side 34 Læserbrev om brændemærkning af Erik Odde side 35 Jagt: Kan du nænne det?... side 36 Forfangehed temadag på Landbrugscentret... side 40 Gamle heste er guld værd... side 42 Sælg din sjæl i Den Blå Avis.... side 44 Hvordan skal din hest have det på sine gamle dage... side 46 Den lille prins original fra side 47 Ute Lehmann Horse in Harmony.... side 48 Hverdagen med Prins og Faxi.... side 50 Harmoni.... side 51 På hestens præmisser.... side 52 Blodprøven afslørede alt.... side 53 Hestehelvedet Hingst opbundet hele sit 22-årige liv... side 54 Smagsoplevelser ændrede mine kostvaner... side 56

3 4 Af: Dan Nielsen, Hest & Rytter - Fotos: Dan Nielsen og Anne-Mette Iversen Af: Dan Nielsen, Hest & Rytter - Fotos: Dan Nielsen og Anne-Mette Iversen 5 På vilhelmsborg Hesteinternatet af 1999 Stort arrangement om anderledes vej til hestevelfærd som blev en kæmpe succes! Hesteinternatet af 1999 viste på Vilhelmsborg, hvordan der skabes en enestående oplevelse i en særdeles god og afslappende atmosfære, der emmede af positivitet og glæde. Den sidste lørdag i november havde omkring 1200 hesteinteresserede mennesker sat hinanden stævne i Vilhelmsborgs store opvisningshal. Det var dyreværnsforeningen Hesteinternatet af 1999 som afviklede HESTENS VERDEN, der var et meget anderledes og et meget omfangsrigt program, der fortalte om en anden måde at have med heste at gøre. Den kendte radio og TV kommentator, Nis Boesdal, forstod at kæde programmet sammen på en måde, således at indslagene blev vist i en løbende interessant rækkefølge. De mange indslags forskelligheder gjorde, at publikum hele tiden viste en konstant interesse for, hvad der foregik nede på den store opvisningsbane. Det er svært at fremhæve det ene indslag frem for et andet, for alle indslagene var meget fint iscenesatte, gennemtænkt og professionelt udført. Den kendte hesteinstruktør Ute Lehmann fra Horse in Harmony akkompagnerede de helt enestående indslag, hvor budskabet om harmoni og samklang mellem heste og mennesker blev vist på smukkeste vis. Dagens program Dagen begyndte med at Anne-Mette Iversen fra Hesteinternatet af 1999 og konferencier Nis Boesdal bød velkommen. Første indslag var 12 heste i smukke synkrone cirkler, efterfulgt af hvordan børn arbejder med deres heste på en Anderledes Rideskole børn i harmoni med deres heste. Tabita Cramers viste en anderledes fri dressur med en varmblodshest, og dette indslag blev efterfulgt af hestedyrlæge Niels Guss Andersen fra Oksbøl, der holdt et interessant indslag om hestevelfærd. Black & White to hvide arabere og en frieser blev redet uden hovedtøj. Hos de fleste hesteholdere og på de fleste rideskoler findes der hunde, som er et helt naturligt billede i samlivet med heste. Men som noget nyt i hesteverdenen, viste medlemmer fra foreningen Galgoer i nød, hvorledes disse spanske greyhounds kan være velfungerende selskabs- og familiehunde. Disse hunde er hentet hjem fra Spanien, hvor de fleste har ført en kummerlig tilværelse, som sikkert var endt med aflivning, hvis ikke den danske forenings medlemmer havde frikøbt dem, og givet dem er godt og kærligt hjem. Vi vil her i bladet fortælle om disse interessante hunde i en af vore første udgaver af Hest & Rytter i det nye år. I indslaget Den Røde Tråd blev der redet uden sadel og hovedtøj og med stor præcision med et seks meter langt rødt bånd mellem ekvipagerne Tine Sørensen på sin DV-hoppe og Natacha Muderspach på sin islænderhoppe. Den kendte springinstruktør, Susan Kjærgård, viste hvordan man på en professionel måde kan tilrettelægge en effektiv springtræning. Susan havde fire af sine dygtige elever med, som alle viste afbalancerede heste. Susan afmonterede på humoristisk vis alskens hjælpemidler glidetøjler, martingal, sporer, bid, pisk - på en springhest, som hun efterfølgende viste springning på kun i grime og tov. Meget tankevækkende! Rikke Thøgersen - to gange Danmarksmester i westernridning - optrådte med hesten Jolly, som var dømt til slagtning, inden han kom til Rikke. Et indslag der varmede alle hestevennerne om hjertet. Et helt anderledes indslag stod Rita Makkanaw for. Rita flyttede til Canada med sin familie, da hun var ni år. Rita, der nu er 62 år, er for nylig hjemvendt fra et langt liv i Canada, hvor hun i 20 år har været lykkeligt gift med en indiansk medicinmand, og har levet på hans stammes præmisser. Rita er desværre blevet enke for et år siden, og er nu rejst tilbage til Danmark, hvor hun holder foredrag om indianernes spirituelle måde at leve deres liv på. Rita Makkanaw fremførte sit foredrag, så de mange fremmødte tilskuere var nærmest tryllebundet, og i en anden verden, under hele indlægget.

4 Af: Dan Nielsen, Hest & Rytter - Fotos: Dan Nielsen og Anne-Mette Iversen 7 Hestens verden på Vilhelmsborg 24. november 2007 SPÆNDENDE stande De spændende stande på Vilhelmsborg var Icelandic Performance viste 10 islandske heste fra jorden i synkront arbejde med deres mennesker - islandske heste kan bruges til andet end at vise tølt og pasgang! Seks islandske heste blev redet i grimen eller kun med snor om halsen. Dorte Rasmussen fremviste i smukt og imponerende ridt sine to højtkårede islandske hingste, henholdsvis Gumi fra Strandarhøfda og Glitnir fra Strandarhøfda. The Art of Trailerloading - 12 heste viste, hvordan trailerloading bliver til en kunst legende let. Phønix & Feather - fra slagtehest til showstjerne. Et indslag om en slagtehest, der gennem nænsom træning kunne fremvises som et lysende eksempel på en levedygtig, velnæret og velplejet hest, der tydeligt viste at have et stort og nært tillidsforhold til sin ejer, Ute Lehmann. Mens Phønix og Ute Lehmann stod helt urørlige i midten af hallen, læste Nis Boesdal et poetisk digt op Et hjerte som dit, skrevet af Jeanette Munksbøl. Således sluttede en uforglemmelig dag. Foreningen Hesteinternatet af 1999 Foreningen er ikke alene til beskyttelse og varetagelse af hestes velfærd, men der sættes også fokus på alle andre dyrs bedst mulige behandling. Det var et omfattende program, der på initiativ af foreningens utrættelige formand, Anne-Mette Iversen fra Silkeborg, viste en bred vifte af indslag om hvor rart man kan have det med sine dyr. Indslagene gav sin egen store oplevelse kombineret med musik af Christie Cleek Duo - Jens Kragh og Sonya Christie. De akkompagnerede de forskellige indslag på særdeles fin måde. Man må håbe på, at foreningen Hesteinternatet af 1999, og foreningens allesteds nærværende formand, Anne- Mette Iversen, vil gentage succesen til næste år.

5 8 Af: Charlotte van der Riet, Ringsted Af: Charlotte van der Riet, Ringsted 9 dyremishandling er symptom på et usundt samfund Det har været anerkendt i århundreder, at menneskers omgang med dyr er en indikator for individets holdning til andre mennesker. Vi bliver ikke født onde. Ondskaben udvikles som en konsekvens af miljø og leveform og af samfundet. I 1905 foreslog Freud, at klinikere skulle være særligt opmærksomme på børn, som var onde ved dyr. I dag ser vi til stadighed flere beviser på, at der er noget virkelig galt, når børn har en voldelig omgang med dyr, og det bør være en advarsel om, at barnets aggressioner og voldelige adfærd senere kan eller vil blive rettet mod mennesker. Børn skal lære at omgås dyr med empati og forståelse, for uden en positiv opvækst og uden indgriben kommer disse børn i farezonen for at forblive voldelige resten af deres liv. Vold - hvad enten ofret har to ben, fire ben, vinger eller finner - er vold! Vi er bare et ganske lille land på verdenskortet, og vi er i de senere år begyndt at se USA som et forbillede og efterstræbe mange af USAs kulturelle tendenser. Også de knap så sunde som f.eks. fast food, gadebander og kamphunde med alt hvad deraf følger. Når vi nu er i gang med denne efterstræben, kunne vi ligeså godt komme de værste konsekvenser i forkøbet og lære af vort forbilleds bitre erfaringer uden først at skulle hele udviklingsmøllen igennem. Erfaringer fra USA Videnskabsfolk, FBI og andre agenturer i USA har påvist en forbindelse mellem dyremishandling og vold i hjemmet, børnemishandling, seriemord og de seneste årtiers bølge af mord begået af unge i skolealderen. Blandt de mest prominente kan nævnes Albert DeSalvo (Boston kvæleren), Theodore (Ted) Bundy, David Berkowitz (Son of Sam), Jeffrey Dahmer, Marc Lepine, Carrol Edward Coleis og Martin Bryant. Allesammen havde de som børn tortureret og/eller dræbt dyr. Fem ud af seks studenter i USA, som gik amok og skød medstuderende i 1999, havde mishandlet dyr i løbet af deres barndom. 15-årige Kip Kinkel gik inden for i cafeteriet på sin skole og skød på sine skolekammerater. To blev dræbt og 22 blev såret, heraf 4 alvorligt såret. Senere samme dag fandt politiet hans forældre skudt og dræbt i hjemmet. Venner og familie fortalte senere, at Kinkel havde mishandlet dyr. Han pralede ofte af at have tortureret og dræbt dyr. Mitchell Johnson på 13 år og Andrew Golden på 11 år skød og dræbte 4 skoleelever og en lærer på deres skole. En af Andrews venner fortalte, at Andrew tit skød hunde. Luke Woodham på 16 år dolkede sin mor til døde og fortsatte til sin skole, hvor han skød og dræbte to klassekammerater og sårede 7 andre. Tidligere havde han skrevet i sin dagbog, at han, sammen med en kammerat, havde tortureret sin hund med døden til følge. Dyrene lider ofte i dysfunktionelle familier Mange professionelle er enige om, at dyremishandling ikke bare er et tegn på en karakterbrist i det enkelte menneske, men også er et symptom på en stærkt dysfunktionel familie. Personer, der begår vold mod dyr findes desuden i alle samfundets lag. Mange af deres handlinger afspejler den vold, de selv oplever i hjemmet. Studier har vist, at børn, som mishandler dyr, ofte selv er ofre for vold i hjemmet. Børn, som ser deres forældre reagere voldeligt pga. vrede eller frustrationer, vil ofte reagere på samme måde overfor svagere medlemmer af familien familiens husdyr. Det anslås, at ca. 88% af dyr, som lever i voldelige hjem, udsættes for mishandling eller dræbes. Af alle kvinder i USA, som opsøgte kvindehjem for at slippe væk fra en voldelig ægtemand, havde 57% oplevet at få et kæledyr slået ihjel af manden. Vanrøgt af kæledyr kan også indikere vanrøgt af børn i familien. Sagsbehandlere i England og USA er nu blevet instrueret i at holde øje med kæledyrs vand- og foderskåle og andre tegn på vanrøgt af dyrene, når de sendes ud i private hjem. Dyremishandling er en forbrydelse og bør behandles som sådan. Dyremishandling er også et tegn på forstyrrede individer og familier, og det bør være et vink med en vognstang om fremtidige og dybt alvorlige problemer. Dyremishandling er en samfundssag Verden over er retssager mod dyremishandlere ganske få, men mange steder er der en voksende anerkendelse af, at tidlig indgriben kan være med til at stoppe den eskalerende kriminalitet. I sager om meget grov og gentagen vold mod dyr bør lovovertræderen straffes så vel som undergå psykiatrisk behandling. Ideelt skulle denne behandling omfatte hele familien og ikke kun mishandleren. Det burde være klart for ethvert oplyst samfund, at det bør bekymre sig om disse tendenser og gribe tidligt ind for at bryde voldens cyklys. Det er dumt og farligt at afskrive børns voldelige tendenser udfra en tro på eller et håb om, at de vokser fra disse tendenser. Hvis et barn mobber eller er ond mod dyr, fortæller barnet, at det har brug for hjælp. Her er det vigtigt, at samfundet ændrer holdning. At høre et barn eller kæledyr blive mishandlet inde hos naboen og ikke gøre noget ved det er at gøre sig til medskyldig i volden. Når volden mod kæledyr og mod dyr i det hele taget er stigende, må vi siges at have et stort problem! Der må simpelthen være noget galt med vores samfund som helhed, og vi kan ikke tillade os at sidde det overhørigt. I dag drejer det meste sig om økonomi, og ingen ambitiøs og veldrevet virksomhed vil tillade at noget led i produktionen viser alvorlig svaghed gennem længere tid, fordi det ville være ensbetydende med sikker ruin. Vores samfund er også en virksomhed, og vores vigtigste opgave er at sikre sunde og velfungerende mennesker blandt kommende generationer, som kan holde hjulene i gang, og alt for mange ommere blandt kommende generationer er en sikker kurs mod syd. Politikere, tag symptomerne alvorligt! Læg de personlige ambitioner og korrektheden til side og vågn op! Slå hårdt ned på de voldelige tendenser og tænk så over, hvad I ellers kan og bør gøre for at komme den usunde kurs til livs.

6 10 Af: Lili Sørensen, Karlslunde Af: Anne-Mette Iversen - Foto: Anne-Mette Iversen 11 Det Dyreetiske Råd bør nedlægges Politisk støtte til forslag om dyrepoliti mangler Berlingske Tidende, Berlingske Debat, 23. maj 2008 Det blev foreslået at nedlægge Det Dyreetiske Råd på en dyrevelfærdskonference den 3. maj på Landbohøjskolen. Rådet burde have et særligt fokus på dyr og dyrevelfærd eller være et særligt ekspertråd. Men ingen af delene er tilfældet og formanden siger, at Rådet blot skal afspejle holdninger, strømninger og tendenser i tiden og samfundet. Når Folketinget har behov for særlig ekspertise i dyreetiske spørgsmål, burde man i stedet fra gang til gang nedsætte et udvalg af særligt vidende inden for det aktuelle emne, så havde man i hvert tilfælde ekspertisen. Det har man ikke nu. Og det er fejlagtigt, når Justitsminister Lene Espersen nogle gange har kaldt Det Dyreetiske Råd for et ekspertråd. Det er det netop ikke. Rådet har misforstået sit fokus og sin opgave. I 2005 indrømmede Rådet selv, at det i sin udtalelse om rituel slagtning havde vægtet hensyn til religiøsitet for tungt i forhold til dyrevelfærd. Dette viser, at Rådet havde et forkert fokus og politiserede. Rådet bør lade politikere om evt. at tage særlige religiøse eller andre minoritetshensyn. I 2006 kom Rådet med en udtalelse om menneskers anvendelse af dyr til deres personlige sexformål (sodomi). Her manglede igen fokus på dyrene. De undersøgelser, vi har om alvorlige skader på dyr efter menneskers sexmisbrug, blev næsten ikke omtalt, men i udtalelsen blev der ustandseligt henvist til udtalelser fra de sodomiudøvende, som vist havde grebet nogle af Rådets medlemmer og især rådets sekretær om hjertet. Rådet har siden forsvaret disse personer en del og har ikke forholdt sig kritiske nok overfor deres udsagn. Mange dyrlæger har kritiseret det faglige i Rådets udtalelse. Over 100 dyrlæger skrev i et fællesbrev til Folketinget, at de: ud fra en veterinærfaglig vurdering måtte afvise Det Dyreetiske Råds vurdering vedrørende anvendelse af hundyr til samleje. De skrev, at de mente, der var brug for et forbud mod sodomi. Ved debatten om emnet i Folketinget nævnte Justitsministeren ikke dette brev, men henviste til Det Dyreetiske Råds ekspertise. Rådet konkluderer i udtalelsen (side 32), at der i forhold til de situationer, hvor dyrene lider overlast: er et tungtvejende modsatrettet hensyn til at udvise respekt over for andre menneskers seksuelle præferencer og en seksuel minoritet. Og der står på side 6, at: der er mennesker, som lever i parforholdslignende relationer med dyr, typisk hunde, og hvor den seksuelle aktivitet ikke i dyreværnslovens forstand kan siges at skade dyrene. Det er jo noget sludder, der må udspringe af et overdrevent menneskefokus, som man ikke vil forvente fra et Dyreetisk Råd. Rådet gør sig skyldig i det, som de ellers har beskyldt andre for, at give dyr menneskelige egenskaber, antropomorfisme. Vi hjælper dyrene bedst ved at nedlægge Det Dyreetiske Råd. Med venlig hilsen Lili Sørensen Engparken Karlslunde mail Information, 28. juni 2008 I Danmark er det tilladt at bruge dyr til sex. Det Dyreetiske Råd mener, det er ok, for hvis dyrene skades fysisk, er de beskyttet af gældende Dyreværnslov. Vi har hvert år en del sexskadede dyr, af politiet kaldet for dyremishandling med formodet seksuelt motiv, men ikke én eneste person er endnu blevet straffet. For få uger siden var der en sag ved Ringsted, hvor en bambuspind på 25 cm var boret igennem skeden og videre ind i kroppen på en kat. I marts blev en ko fundet med yver og kønsorganer skåret af. På Falster blev en pony voldtaget af en pensionist, der blev taget på fersk gerning med fund af blod osv. MF Mikael Aastrup fra Venstre udtalte, at hvis der heller ikke i denne sag kunne fældes dom i henhold til Dyreværnsloven, så var der noget galt. Manden gik fri. Alligevel kunne Aastrups parti samt De Konservative, Socialdemokratiet og De Radikale ikke stemme for et forbud mod sodomi, der blev fremsat i 2007, ligesom de heller ikke kunne støtte et forslag fremsat i år om, at vi skal have et dyrepoliti. Bevisbyrden er umulig, medmindre også selve gerningen (dvs. det at misbruge dyret seksuelt bortset fra visse bagatelagtige hændelser, berøringer, onani ved siden af dyret osv.) gøres ulovlig. Når det kan bevises, at dyret er blevet brugt aktivt til sex, skal det udløse en bøde. Et forbud ville også stoppe udbuddet af dyr til sexmisbrug på Internettet.

7 12 Af: Hans Buur - Foto: Anne-Mette Iversen Læserbrev om slagtehestetransport Dyremishandling af hidtil uset grusomhed transport af slagteheste I 2002 skrev Hesteinternatet af 1999: Danmark bør være foregangsland for at sikre at slagtedyr får en værdig og anstændig sidste rejse. Den eneste sikre løsning er at gennemføre et forbud mod eksport af alle levende slagtedyr over grænserne. Overholdes dette forbud ikke, bør det få mærkbare konsekvenser i form af store bøder samt at eksportørerne fratages retten til at have med dyr at gøre. Der skal endvidere udstedes forbud mod at Danmark bruges til gennemkørsel af udenlandske transporter med slagtedyr. I TV2s sene nyhedsudsendelse onsdag kunne seerne endnu engang opleve billeder af en så grusom dyremishandling, at man næsten ikke kunne tro sine egne øjne. Fra en hestetransport over 3 døgn fra et fjernt Østeuropæisk land til Italien blev der vist og beskrevet, hvorledes de stakkels dyr var stuvet sammen uden føde, vand, fysisk adskillelse eller mulighed for hvile undervejs. Dyr, der døde af strabadserne på turen, fik lov at ligge i bilerne mellem de overlevende dyr, hvoraf flere kunne ses med brækkede ben og totalt svækkede ved ankomsten. Da dyrene endelig slap ud af deres helvede, blev de modtaget med pisk, stokkeslag og mishandling af de modtagende mennesker, så det var svært at forstå, at det virkelig var mennesker, som optrådte på disse billeder. De fleste af dyrene kunne med lettelse se frem til en slagtning efter deres 3 rædselsdøgn; men man tør ikke tænke på hvilken skæbne, der ventede det føl, der var født under selve transporten! Det er svært at forstå, at det er intelligente, oplyste mennesker, der står bag sådanne grusomheder. Det første man kommer til, at tænke på er, hvor længe skal vi som danskere finde os i og acceptere, at der i EU tillades denne form for transport af levende dyr. Men dernæst dukker desværre de mange hjemlige billeder op af lignende grusomheder begået mod vores dyr med udgangspunkt i transporter fra Danmark. Hvis Justitsminister Lene Espersen har set disse billeder, tror jeg næppe, at hun har lukket et øje i denne nat. Under alle omstændigheder må det forventes, at der nu ageres med lovgrundlag, som kan sætte en stopper for dette vanvid og vi ikke bare oplever hændervridende og bekymrende udtalelser, som ikke følges op af handling. Hans Buur, Liseleje Indslaget om slagtehestene blev bragt i tv af Journalist Christian Howard Jessen fra TV2 d. 19. december Produktionsdyr og heste må slagtes, indtil de er 90 % henne i drægtighedsperioden. For mange er det rystende og ganske chokerende, at drægtige dyr sendes til slagtning. Men det er lovligt.

8 Læserbrev Holocaust for grise Læserbrev De danske svin Jyllands Posten, 7. juli 2008 Endnu en gang er en grisetransport væltet. Der er åbenbart ingen grund til at tage det særligt alvorligt, at man kører rundt med 300 levende skabninger på ladet. Grisene var på vej til slagteriet, dér hvor levende dyr degraderes til kødklumper. Mens de lå lemlæstede og lidende på vejbanen og modtog spark fra hjælpearbejderne, fik de deres første og sidste oplevelse af verden uden for svinefabrikken. Det, vi byder disse dyr, der er klogere end hunde, kan sammenlignes med Holocaust. I medierne ynkedes som sædvanlig kun de mennesker, der måtte lide den tort at få rejsen forstyrret. Med venlig hilsen Annette Illum Rosenmunthe Lundby Hovedgade Lundby Endnu engang får vi at vide, at antallet af mishandlinger af danske svin har nået uanede højder. År efter år stiger antallet af politianmeldelser for dyremishandling og intet tyder på, at skærpede bødestraffe hjælper. Nu er det jo ikke alene svinene, der lider også andre former for misrøgt af dyr er hverdagsbegivenheder. Denne gang er det imidlertid statistikker om misrøgt af svin, der fylder os med væmmelse. Der hører ikke megen økonomisk tankegang til at forstå, at de store bøder til svineavlerne for misrøgt er intet at regne i en stordrift. Justitsministeren må nu tage helt anderledes represalier i brug - eksempelvis kunne det være fradømmelse af retten til at beskæftige sig med dyrehold. Som dyreven får man uvægerligt den tanke at de største svin ikke har til huse i svinestierne; men i svineavlernes boliger! Med venlig hilsen Hans Buur Strandager Liseleje

9 Af: Lene Kattrup, dyrlæge - Fotos: Anne-Mette Iversen 17 Et eksempel er de urimelige lidelser, en del af vores udtjente landbrugsdyr udsættes for, når de sendes på helt overflødige lange rejser, hvor de af og til knap er levende og knap kan stå på benene, når de er kommet frem og skal slagtes. Det skyldes, at dyr af EU er blevet defineret som en vare, som skal kunne udveksles frit over grænserne. Denne vare skal helst nå frem relativt ubeskadiget, fordi vi ellers får et værditab. Man glemmer, at der er tale om levende væsener. Man betragter dyr som genstande, hvorfor deres lidelser skubbes i baggrunden. Det er ren nytteetik med fokus på nytte for mennesker og samfundet, som er langt fra det dyresyn og den holdning, der ligger bag 2 i vores Dyreværnslov, der siger, at:»enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandvi behandler Dyr som en vare Berlingske Tidende, 2. sektion, MAGASIN, 28. november 2007 SVIGT. Flere og flere dyr udsættes for vanrøgt og mishandling. Det gælder både husdyr, landbrugsdyr og selskabsdyr. Årsagerne kan være mange, men vi kommer ikke udenom, at stigningen i antallet af dyreværnssager også skyldes den tingsliggørelse af dyr, der sker. Her er EU den store synder. Anne Marie Løn har skrevet en god bog, der hedder Fodretid, hvor hun fint og med psykologisk indføling skriver om, hvordan forløbet kan være, når en normal og ansvarlig landmand pludselig svigter og fra den ene dag til den anden holder op med at fodre sine dyr. Der kan være flere årsager til, at mennesker svigter deres ansvar over for dyr. Hvis vi forstår noget mere om årsagssammenhængene, så kunne det tænkes, at vi måske har en mulighed for i nogle tilfælde at forebygge eller gribe ind, inden det går helt galt. Der er ofte, men ikke altid tale om sociale problemer eller social deroute, psykiatriske eller psykiske problemer, skilsmisse, alkohol, ensomhed og evt. økonomiske vanskeligheder. I en del tilfælde vil det være skjult for omgivelserne. Når det modsatte er tilfældet, har personerne her alle et ansvar for ikke at lukke øjnene. Men vi kommer ikke udenom, at den stigning, vi ser i dyreværnssager - og der er tale om en stigning både i sager vedrørende husdyr, landbrugsdyr og selskabsdyr - også skyldes den tingsliggørelse af dyr, der sker i vores samfund. Vores politikere, institutioner og politiet er med til at fremme denne udvikling. Jeg har flere gange påpeget, at EU, der har en meget større rolle for al lovgivning på hele landbrugs- og dyrevelfærdsområdet, end mange gør sig klart, har medvirket til at sørge for, at dyr bliver betragtet som en ting eller en vare.

10 18 Af: Lene Kattrup, dyrlæge Af: Lene Kattrup, dyrlæge - Foto: Anne-Mette Iversen 19 les omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer«, og 1, hvor der står, at:»dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, varigt men og væsentlig ulempe«. I disse paragraffer udtrykkes det godt og præcist, at dyr skal respekteres og behandles som dyr; deres behov skal søges opfyldt - fagligt og erfaringsmæssigt bedømt - og det slås fast, at vi har et ansvar og en forpligtigelse til at behandle landbrugsdyr/husdyr/dyr i vores varetægt ordentligt. Her er inddraget pligtetiske og naturetiske betragtninger. Vi har bevæget os i en anden retning, hvor dyret ofte mere betragtes som en genstand eller en biologisk ting, der skal være til nytte for mennesker, og hvor vi har glemt, at dyr er levende individer undergivet os mennesker. Selv et dyr, der skal slagtes, bør respekteres som et levende væsen, indtil det sekund boltpistolen eller andet slutter dyrets liv. Politiet svigter i en del sager. Desværre ved jeg, hvad jeg taler om, for jeg har igennem mange år beskæftiget mig med dyreværnssager. Min entré i denne ubehagelige og nedslående verden (for ca. 20 år siden) var med sagen om blodhunden Holger, hvor jeg kritiserede politiet. Blodhunden Holger Hunden blev sparket og slået af sin ejer igennem mere end en måned. Naboerne, der kunne høre lyden af stump vold, en tung støvle mod en hundekrop, og den stakkels hund, der hylede højt af smerte, anmeldte det igen og igen til politiet, som ikke gjorde ret meget. Til sidst da naboerne igen havde ringet, fandt politiet manden i en kælder under ejendommen, hvor han var ved at vaske den ren for en del blod. De godtog hans forklaring om, at det bare var fordi det var en blodhund, der var så meget blod og kørte igen. Hunden blev fundet død af naboerne nogle få timer efter. Jeg er ked af at sige det, men det er ikke blevet bedre siden. Der er undtagelser, men generelt set har politiet svært ved at håndtere dyreværnssager, fordi de ikke har forstand på dyr. De tror på de mærkeligste undskyldninger fra ejerens side, såsom at der lige har været dyrlæge (de glemmer at tjekke, om det er sandt, eller forstår ikke, at for et år siden ikke er»lige«); de tror på, når ejeren siger, han er under tilsyn af»dyreværnet«(selvom det ikke passer, og de tjekker det ikke); de får ondt af den anmeldte, der forklarer, at konen er stukket af (vi mener, dyrene alligevel skal passes og have foder, evt. afhændes, og finder ud af, at det er 8 år siden konen flyttede); ejeren fortæller, at dyr på en mark om vinteren da ikke behøver foder og vand eller læskur (det er ukorrekt); politiet ringer til den anmeldte (så dyrene er fjernet, inden de ankommer); politiet siger til os, at det ikke vil hjælpe at give en bøde (det siger de ikke, når det er færdselsloven, det drejer sig om) etc. Og når vi f.eks. hver vinter må foretage anmeldelser af forkomne dyr, der står under usle forhold i slud og sne i mudder til knæene på en bar mark i klar strid med loven, så ved vi, at det normalt er op ad bakke at få politiet til at handle og hjælpe dyrene. Selvtægt og frikøb er uheldige lappeløsninger Der ses en vis alvorlig og bekymrende tendens til selvtægt eller frikøb af dyr i nød. Selvtægt foregår naturligvis ret skjult. Jeg kender flere tilfælde. Jeg har sågar oplevet det specielle, at en politibetjent begik selvtægt for at redde en dejlig hund, der så på ulovlig vis blev fjernet og anbragt et bedre sted. Men hvad skal man gøre, når myndighederne ikke løser opgaven. Vi så i den sidste af de tre alvorlige svinevanrøgtssager, der netop har været, at politiet og fødevareregionen lod landmanden fortsætte med at passe de dyr på gården, der endnu ikke var døde. Det er urimeligt. Jeg skrev engang i en kronik i starten af 90erne, at Dyreværnsloven blot var en pyntelov, der ikke blev taget alvorligt. Det mener jeg stadig. Og hvis man i dag som anmelder i en dyreværnssag klager til statsadvokaten, når man mener, politiet ikke har gjort nok i en sag eller fejlagtigt har henlagt den, så får man et standardsvar med, at man ikke er klageberettiget. Det er åbenbart kun dyret selv, der er klageberettiget! Dyreværnspoliti er den rigtige løsning Sådan var det ikke tidligere. Sidste sommer havde jeg samlet og beskrevet 30 dyreværnssager, hvor jeg mente, at der havde været alvorlige håndteringsfejl fra politiets side, og sendte dem til Justitsministeren. Hvad bør der gøres? Det hjælper ikke at forsøge (igen) at videreuddanne og sende nogle politibetjente på kursus. Man kan ikke på nogle få dage lære at forstå og tolke dyrenes behov, nød og lidelser og sætte det i forhold til Dyreværnslovens indhold. Det er blevet foreslået, at vi i stedet må have et slags dyreværnspoliti, der skal bestå af personer med viden om dyr, f.eks. dyrepassere, personer fra dyreværnsforeningerne, tidl. landmænd, veterinærsygeplejersker og dyrlæger, der skal stå for det veterinære samt styringen af sagerne. Dette dyreværnskorps skal så arbejde sammen med og under politiet. Jeg tror, det er det eneste, der vil kunne løse problemerne. Politikerne må til at handle.

11 20 Af: Anne-Mette Iversen - Foto: Istock Photo Af: Anne-Mette Iversen - Foto: Istock Photo 21 Høringssvar Til Justitsministeriet, Dyrevelfærdskontoret Bemærkninger til høring over udkast til ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport (sagsnr.: Dok.: CAG41095), 22. august 2008 Jeg har efterhånden været med til at kommentere en del høringssvar, men jeg må tilstå, at jeg aldrig før har tænkt og grublet så meget over et høringssvar, som dette! Jeg har talt med flere særdeles kompetente folk fra andre dyreværnsforeninger; ligeledes er emnet blevet grundigt drøftet med en dyrlæge, som har stor indsigt heri. Det jeg nok havde allermest brug for var at se og opleve, hvordan disse kasser, som fjerkræ transporteres i, ser ud og hvordan de i praksis anvendes. Her sidder jeg så på udløbsdagen for at komme med bemærkninger til ændringsbekendtgørelsen og har et klart billede af mine oplevelser fra en kyllingefabrik, som jeg besøgte onsdag morgen den 20. august Set fra et højere perspektiv vil jeg beskrive det, jeg så, som værende fuldstændig grotesk. Hvis jeg ikke allerede var vegetar, var jeg straks blevet det, da jeg trådte ind i den store fabrik. En hal, som rummede kyllinger. Et team på fem kyllingefangere var i færd med at forflytte kyllingerne fra hallen til lastbilen, som skulle fragte kyllingerne fra Nørre Snede til slagteriet i Padborg. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, så de ville gerne svare på mine stillede spørgsmål og inviterede mig med indenfor i hallen, så jeg kunne se efter at øjnene havde vænnet sig til mørket hvordan kyllingerne kom fra gulv til kasse. Det virkede som om, at teamet havde det godt indbyrdes. Jeg kender jo selvsagt ikke deres baggrund for at vælge et sådant job, men det var i hvert fald ikke deres hensigt at gøre dyrene ondt. Men at være kylling må gøre ondt! Så forbandet ondt. Det eneste lyspunkt for en kylling må være, at den kun lever i 37 dage. Et liv i holocaust helvede. Luften hvis man kan tale om en sådan - i hallen var hæslig, nærmest klaustrofobisk. Stanken var ulidelig. Modbydelig på alle måder. Set i denne kontekst giver det mig ingen mening at skulle kommentere, hvorvidt kasserne skal have tæt bund eller ej, strøelse eller ej. Nedlæg disse rædselsfulde dyrefabrikker jo før des bedre! Og omkring spørgsmålet om containere som transportmiddel af levende dyr: NEJ til containertransport af dyr! Dyr er levende væsener og skal ikke behandles som en vare. Tænk engang, hvis containeren blev vendt på hovedet. Venlig hilsen Anne-Mette Iversen, Hesteinternatet af 1999 Kyllingefangerne var imødekommende, venlige og ganske interesserede i min nysgerrighed. Jeg fortalte, at jeg netop var i gang med at udfærdige bemærkninger til høring over udkast til ændring af

12 Jørgen S. Petersen og Fransiska Andersen, arrangører af konferencen om fremtidens dyrepoliti. De arbejder begge ved Inges Kattehjem. Her foran Brobyværk kro, hvor konferencen blev afholdt. Foto: Anne-Mette Iversen Dorte Poulsen, indehaver af internat Engholm ved Køge og Janne Junker, internat nyt Hesteliv ved Blommenslyst. Begge internater modtager vanrøgtede heste, ponyer og æsler. Foto: Anne-Mette Iversen Pressemeddelelse Konference om fremtidens dyrepoliti Se Pressemeddelelse udsendt d. 30. september af Fransiska Andersen, Inges Kattehjem, som stod for konferencen. Den 26. september i år indbød dyreværnsorganisationen Inges Kattehjem til en konference, som havde til formål at diskutere udformningen af et såkaldt dyrepoliti. De senere år er mishandlingen af dyr blevet grovere, og ønsket om et dyrepoliti med beføjelser til at assistere dyr i nød er vokset i befolkningen. Samtlige dyreværnsforeninger i Danmark var indbudt, og repræsentanter fra ikke mindre end 18 dyreværnsforeninger var til stede. Ligeledes deltog fire af de 12 politikredse for at dele deres erfaringer med håndtering af dyreværnssager, og desuden medvirkede enkeltpersoner, som via deres professionelle virke har en særlig indsigt i emnets karakter. Ved konferencens afslutning var der blandt flere af deltagerne enighed om, hvordan man vil gribe konstruktionen af et dyrepoliti an, og man vedtog at nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af deltagerne, som har til opgave at realisere de danske dyreværnsforeningers ønsker; her i blandt uddannelse af dyreværnskonsulenter og ændringer til Dyreværnsloven.

13 24 Af: Hesteinternatet af Foto: Anne-Mette Iversen Høringssvar Skal islandske heste fratages retten til læskur? Hest & Rytter, februar foreninger, forbund, råd og instanser har haft mulighed for at kommentere udkastet. Fristen for afgivelse af bemærkninger til udkastet var den 11. januar Den 20. december 2007 fremsendte Justitsministeriet høring over udkast til blandt andet bekendtgørelse om udegående heste. Udkastet har hjemmel i 20 i hesteloven og indeholder to undtagelser fra kravet i hestelovens 19, stk. 1, om, at heste, der holdes ude i mere end 12 timer i døgnet i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, bl. a. skal have adgang til et læskur. Undtagelser fra lov om hold af heste 19 om udegående heste 1. Islandsheste og shetlandsponyer kan uanset 19 i lov om hold af heste holdes ude i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr i mere end 12 timer i døgnet uden adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, hvis de holdes på meget store arealer:1) hvor naturlige forhold, som tæt beplantning, lavninger eller lignende, yder hestene en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør, og 2) hvor der findes et lejeareal med en veldrænet bund som f. eks. et tykt lag grannåle. Stk. 2. stk. 1 finder anvendelse på islandsheste og shetlandsponyer af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8-rene racedyr. Hestene skal endvidere have udviklet et kraftigt og tæt hårlag og være ved godt huld. Hesteinternatet af 1999 har følgende bemærkninger til høring over udkast til bekendtgørelser om udegående heste: Hesteinternatet af 1999 skal udtale sig imod den foreslåede undtagelse. Det bemærkes særligt hertil, at der for det første ikke er definition på udtrykket meget store arealer, ligesom kriterierne i stk. 1 nr. 1 og nr. 2 i 1 for brugere og andre kan være vanskeligt definerbare, hvilket giver stor uklarhed med hensyn til, hvornår bkg er overtrådt jf. 2. Dette vil formentlig have den følge, at der i kun særdeles grelle og oplagte tilfælde vil kunne blive tale om straf. Dette er særdeles betænkeligt, da det er dyrs velfærd, der står på spil. Reelt er der frit spil for vanrøgt, da næppe mange vil indberette eller anmelde forhold med de nævnte uklare definitioner. Det bemærkes, at Hesteinternatet af 1999 desværre i forvejen har mange dårlige erfaringer med, hvor svært det kan være at få politi og anklagemyndighed til at gribe ind i sager om manglende dyrevelfærd og vanrøgt. Dertil kommer, at uanset om de omhandlede hesteracer har huld og hårlag, der beskytter mod vintervejr, vil det næppe være tilstrækkeligt til at dæmme op for de ofte voldsomme regnskyl og hård vind, der er i Danmark efterår og vinter. Vejret på Shetlandsøerne er ikke som i Danmark og på Island drives hestene oftest på vinterstald. De norske fjordheste adskiller sig i øvrigt ikke i type væsentligt fra de nævnte racer, ej heller de østrigske haflingere.endelig bemærkes at det sker, at heste foler udenfor sæsonen.hvordan forestiller man sig dokumentationen af 7/8 rene racedyr? Blandingsheste har i øvrigt oftest ingen papirer. Hvis heste går ude bør der - uanset de nævnte racer er mere hårdføre end flere andre - være adgang til læskur og et tørt strøet leje. Så kan hestene selv have mulighed for at vælge.

14 26 Af: Peter H. Vielsted, bestyrelsesmedlem i Hesteinternatet af 1999 Af: Peter H. Vielsted, bestyrelsesmedlem i Hesteinternatet af slæde hunde Igen, igen! Utroligt det skal være så svært er det fordi vi er dumme? Undertiden stiller jeg mig faktisk det spørgsmål for hvor svært kan det være at opføre sig ordentligt og samtidig følge gældende love. Tilsyneladende er det så svært, at end ikke politikere evner at håndhæve egne love, og så må det være svært. Et brev til dronningen Der kom et åbent brev til Danmarks dronning (se billedet side 27). Brevet kom via Canada fra en større organisation i Frankrig. I brevet opfordres kongehuset til at gøre sin indflydelse gældende og gøre noget ved hundenes elendige forhold i Grønland. Det er måske det, der skal til, før der virkeligt sker noget for at bedre de grønlandske hundes forhold. Dør af kulde For et par år siden var jeg på Grønland og oplevede, hvor ligegyldigt mange behandlede deres såkaldte stolte slædehunde. Der var absolut ikke noget stolt ved selve behandlingen. Myndighederne anviser lossepladslignende pladser, hvor flere tusinde hunde stuves sammen uden for byerne, men desværre også uden for opsyn, så lidt for tit glemmer ejerne at give dem mad og vand, og det overlever selv stolte slædehunde ikke. Som turist var det svært at opleve noget så sindssygt, som at lade sine hunde dø af sult og kulde. Desværre er det nok tit sociale betingelser, der er årsagen til, at hundeejeren ikke magter at passe sine hunde. Men alle er jo ikke sociale tilfælde, og så burde selv de værste tilfælde kunne undgås. Og hvor er så myndighederne og politikerne henne i denne sag? Svært at sige. Det har ellers ikke skortet på politikerløfter om at gøre noget. Lidt har det hjulpet Da Hesteinternatet af 1999 (forrige medlemsblad, november 2007) og Ekstra Bladet (februar 2007) skrev om forholdene og gengav nogle rigtigt væmmelige billeder, gav det megen opmærksomhed, også i udlandet. I Grønland var der stor vilje fra de fleste til, at nu må der langt om længe gøres noget ved denne skamplet. Men faktum er, at Ekstra Bladet i februar i år kunne skrive, at der stadig er lang vej endnu. Heldigvis er der visse lyspunkter, idet man i nogle byer holder en form for selvjustits, hvor man hjælper hinanden, og hvor politiet gerne tager aktiv del i problemerne. Hvem er problemet De grønlandske dyrlæger oplyser, at omkring 60 % af de ca hunde på Grønland misrygtes i et eller andet omfang. Da en hundeejer har 5 10 hunde betyder det, at der kun er godt og vel 1000 mennesker ud af en befolkning på , der skal hjælpes.i min optik burde det overhovedet ikke være noget problem, med mindre det er Hjemmestyret, der er problemet. Oplægningsstøtte Jeg har tidligere foreslået, at der øremærkes en brøkdel af de 3,5 mia danske kroner, der hvert år sendes til Grønland, til en slags oplægningsstøtte, - ligesom det ses i andre brancher. Det kunne hjælpe en del hunde. Der kunne måske også ansættes flere dyrlæger, der kunne rådgive, idet et af de helt store problemer, ud over ligegyldighed, er uvidenhed. Tiderne og klimaet ændrer sig, og det gør behovet for hunde også. En stor del af fangerbehovet bliver i dag klaret ved brug af snescooter og motorbåd. Derfor er der en del hundeejere, der ikke længere har brug for hunde og lader stå til. Lad os få dem ud af branchen, og giv så de mennesker, der stadig har behovet, en ordentlig mulighed for at holde et anstændigt hundehold. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at behandle den stolte hund ordentligt, hvis altså politikerne har viljen til at ville. Så mere handling og knap så mange hule hensigtserklæringer - lad os håbe opfordringen til kongehuset kan medvirke.

15 Christine Hvid Larsen på Matsjo og Astrid Lang på Flamme. Christine rider LA3 og LA4 på distrikts- og klubplan. Astrid rider LA1 og LA2 på klubplan. Ekvipagerne mestrer at ride dressurprogrammernes øvelser afmonterede som på billedet her. Foto: Anne-Mette Iversen Af: Anne C. Abildgaard, bestyrelsesmedlem i Hesteinternatet af 1999 hvorfor skal man ride med sporer ved danske ridestævner? Debatten om DM-vinder i springning Tina Lunds brug/misbrug af sporer er tankevækkende. Debatten er rejst på Epona.tv og har spredt sig videre til bl.a. Hestenettet. Det er vi i Hesteinternatet af 1999 glade for, der kommer fokus på. Hvorfor er det ikke valgfrit? I Hesteinternatet af 1999 undrer vi os over, at det ifølge danske ridestævneregler er PÅBUDT at ride med sporer - helt ned i de mindste og letteste klasser. I denne forbindelse havde jeg en tankevækkende oplevelse. En lørdag eftermiddag tog jeg ud i min lokale rideklub, der den dag afholdt stævne. I stalden mødte jeg en bedrøvet pige i boksen sammen med sin hest. Hun var blevet diskvalificeret i dressurklassen LC1. Hun havde nemlig glemt at tage sporer på. Hun havde redet hele programmet færdigt og blev først diskvalificeret bagefter... Jeg kender imidlertid denne pige og ved, at hun er en meget mild og omsorgsfuld rytter. Hun er ikke den type rytter, som prikker sin hest til blods med sporer. Men det skal de danske stævneregler nok få pillet ud af hende. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke kan være valgfrit at ride med sporer. Hvis en dressurrytter kan demonstrere, at hun/han kan håndtere sin hest og udføre øvelserne uden sporer, hvorfor SKAL man så have dem på? Der er noget her, der ikke giver mening.

16 30 Af: Jens Klausen, dyrlæge - Foto: Stine Krage Dyr er ikke sjæleløse og kan derfor også føle smerte I am a danish veterinarian, but living and working in Spain for 20 years. My experience is, that the general Spaniard treats his animals well, but the Spanish community has a lot of inherited cruel habits like the hanging of the galgos after the hunting season, bullfighting, sacrificing of animals by ceremonial fiestas in or outside the church (they say, that as an animal has no soul, the cannot feel pain!! ), dogfights etc.etc. It is these habits that has to be changed by the government, but I do not think the government dare!! Pressure must come from the EU, supported by private organizations like yours. I also think, that the catholic church should be made aware of the situation and asked to tell the priests to comment on the matter. When I tell clients, that animals can feel pain like us, they usually answer, that the pope tells they cannot feel pain, because they have no soul!! In Catalonia (Barcelona) there are excellent laws about protection of animals, including severe fines and jail-sentencies. For a while I was official vet for the Kennel Club in the Malaga province, but after a couple of incidents I stopped. International Kennel Asociations ought to look into, how the international laws are complied with here in Spain. Officially it is forbidden to cut ears and tails of dogs, but the before mentioned kennel club accepted and rewarded dogs mutilated this way, even puppies still wearing there bandages on there ears!! To my best opinion, the vets that make these illegal amputations should be denounced I live now in Extremadura, where all the female pigs are spayed to avoid mating between them and wild boars. A local vet showed me one day how to do this. The young pig is fixed on a special table with two iron chaines. The vet then makes a cut without any anestesi, drags the two ovaries and the uterus out of the abdominal cavity, and stitches with one stich, All done without anestesi and without disinfection or normal surgical procedure. I was disgusted, but when I pointed out the total lack of professionalism, the answer was : In your way it will be too expensive!! This procedure is naturally illegal, and also the veterinary organisations ought to be made aware of this illegal and very unprofessional way of surgery. My opinion is, that the church, the kennel clubs, the veterinary organizations should first of all be made aware of the illegal procedures they accept, either in a passive or active way. A few severe fines to veterinarians would very fast spred the words, and in the same way the kennel clubs would learn to comply with the law. Jens Klausen Veterinary Extremadura, Spain 2008 En dejlig kattefamilie. Far (den sorte) leger med og passer killingerne på lige fod med mor.

17 Af: Dan Nielsen, redaktør, Hest & Rytter 33 Brændemærkning er mere smertefuldt end chipmærkning Apropos brændemærkning Den 16. april 2008 præsenterede dyrlæge Dorte Vaabengaard sit speciale ved Københavns Universitet med titlen Smertepåvirkning samt vævstraume og inflammation i forbindelse med brændemærkning og chipmærkning af hest. Specialet gav et 12-tal og påviste, at brændemærkning af heste påfører hesten væsentlig højere smerte end chipmærkning. Hest & Rytter, september 2008 Hesten på billederne er brændemærket på begge lår. Diplomatisk sagt: Et lidet diskret mærke. Groft sagt: Stort og grimt. Hvor må det have gjort ondt at få så store områder af huden brændemærket. Anne-Mette Iversen fra Hesteinternatet af 1999 var på besøg på Stutteri Vestkysten, og har tilsendt os disse billeder og tekst: Da jeg var ved Vesterhavet torsdag den 31. juli var det primært for at aflægge et besøg på Stutteri Vestkysten nær Henne Strand, hvor der stod islandske heste. Jeg græmmes ved synet af alle turisterne, som de islandske heste slæber rundt på i sommerheden. Helt bevidst dukkede jeg op ved middagstid, hvor det var varmest. Her var en stor gruppe turister netop klar til afgang på de slukkede heste. Jeg fik fat på indehaveren af stedet (tysk), som jeg bad om en forklaring på, hvordan hun kunne forsvare at bruge denne hest (vallakken på billedet) i forretningen. Fuldstændig udhulet (ingen sul på kroppen) og garanteret med smerter i munden på grund af tandproblemer. Jeg forlangte at se hesten æde en gulerod, men der var ingen gulerødder på stedet. Et æble blev dog langt om længe fundet frem. Hesten brugte mange forsøg på blot at bide hul på æblet! De tilsendte fotos taler deres eget sprog! Sådan en oplevelse, som Anne-Mette Iversen her har været udsat for, burde gøre ondt på enhver dyreven, og ikke alene enhver hesteven. Og så er det, at man spørger sig selv: Kan dette virkelig foregå i dagens Danmark? Hvor er politi og dyrlæger henne i denne situation, og hvilke bortforklaringer har disse instanser til disse fotos? Men der sker som sædvanligt ikke en smule for at redde så udpint en hest!

18 Af: Erik Odde, medlem af Hesteinternatet af læserbrev om brændemærkning læserbrev Brændemærkning Erik Odde var næstformand i Hestens Værn i 1990 erne. Gennem et samarbejde med et netværk af dyrlæger og lægfolk varetog han samtlige anmeldelser vedrørende mishandling af heste cirka 300 var det blevet til, da han forlod Hestens Værn. Hest & Rytter, september 2008 Jeg er helt enig i konklusionen af den nævnte undersøgelse. Jeg har aldrig kunnet lide brændemærkning, ligegyldigt af hvilket dyr. For selvom det ikke ser ud til, at de umiddelbart gør ondt, så vil der få minutter efter brændingen og flere dage derpå være smerter i brændsåret (vi kender det jo alle af egen erfaring!). I moderne tider er det jo mere eller mindre ligegyldigt, om en hest er mærket med f. eks. hannoveranerbrand eller holstenerbrand, for det er jo mere eller mindre de samme blodlinier, der går igen i dem alle. Og det er jo ikke avlsforbundet, men hesten det drejer sig om. Som dyrlæge har jeg ikke sjældent måtte tilse føl med mislykkede brændinger, hvor der er udviklet grimme ar eller infektioner Af Jens Klausen, dyrlæge, Spanien - og helt ærligt, hvorfor udsætte et smukt nyfødt føl for dette dyrplageri? Microchipping er - bortset fra det lille stik - smertefrit og uden skæmmende effekt på dyret. Det er en metode, der med sikkerhed kan identificere et individ, og er man interesseret, kan man jo blot slå op i stambøgerne for at finde ud af blodlinierne. Her i Spanien, hvor jeg har boet i nu mere end 20 år, skal alle føl af stambogsførte forældre microchippes, ligesom der skal laves en blodprøve til sikkerhed for afstamningen, hvilket specielt nu til dags er vigtigt, da masser af føl jo er resultat af kunstig inseminering. Spanien må nok siges at været på forkant med udviklingen i denne henseende, ikke mindst fordi de fleste heste af den spanske race (Pura Raza Española) er skimler, og derfor lidt vanskelige at identificere helt sikkert. Hestens Værn støtter nu et forskningsprojekt, der præsenterer videnskabelig dokumentation for, at brændemærkning er forbundet med større smerte end chipmærkning. Ak, hvor forandret! I efteråret 1999 udsendte formanden for Hestepraktiserende Dyrlægers Forening, dyrlæge Jørgen Falk-Rønne, en pressemeddelelse: Stop brændemærkning af heste. I den skriver han blandt andet: Brændemærket bærer forbundets logo samt identifikationsnummer, der dog sjældent er læseligt. Det egentlige formål med brændemærkningen - identifikationen er således ikke opfyldt. Brændemærkningen bruges derfor kun som en hævdvunden reklameplads på hesten. Da brændemærkning er forbundet med unødig smerte, finder vi den praktisk meget uetisk og forlanger, at den bliver stoppet straks. I forlængelse af dyrlægernes pressemeddelelse bad Falk-Rønne, der var i stadig kontakt med Hestens Værn, foreningen om at støtte Hestepraktiserende Dyrlægers Forening. Hestens Værns formand var bortrejst, hvorfor jeg som næstformand var fungerende formand. Sammen med bestyrelsesmedlem Carl Andersen skrev jeg en tilsvarende pressemeddelelse mod brændemærkning. Carl Andersen bragte den straks til foreningens kontor, således at den kunne afsendes samme dag. Den forblev usynlig. Grunden var, at jungletrommen havde lydt over det ganske land. Et bestyrelsesmedlem, der var dyrlæge i Jylland, havde hørt trommen, trommede videre til foreningens sekretær, der på vegne af et andet bestyrelsesmedlem, der var engageret i Dansk Varmblod, bremsede meddelelsen. Da formanden kom hjem, trak han tænderne ud på pressemeddelelsen uden at orientere Carl Andersen og mig. Jeg trak af min diplomatfrakke, og et bestyrelsesmøde udviklede sig til et bravallaslag, hvor intet bestyrelsesmedlem stod på min side. De to direkte implicerede anså mig og min holdning som tåbelig. Tåbeligt er det også, når Hestens Værn i dag taler om videnskabelig dokumentation og følelser. Mine modstandere fra dengang vil ganske givet henvise hertil. Ak ja hvis jeg var hest, ville jeg i denne situation håbe på sund fornuft frem for videnskab og følelser. Efter det meget barske bestyrelsesmøde meldte jeg mig ud af Hestens Værn med et kort notat, der sluttede med en erkendelse af, at jeg fandt, at Hestens Værns bestyrelse beskæftigede sig mere med hest end værn.

19 Af: Annette Rosenmunthe, netværkskoordinator i foreningen Respekt for dyreliv 37 Medskabningerne i naturen har krav på respekt kan du nænne det? Kronik i Kristeligt Dagblad, 24. maj 2008 Et lands moralske udvikling er kendetegnet ved den måde, dyrene behandles på, sagde Mahatma Gandhi. Tingsliggørelsen og misbruget af dyrene er gået for vidt, og jagt forekommer at være noget nær den tåbeligste udnyttelse af dyr, mennesker praktiserer. De fleste ville vist betakke sig, hvis de selv skulle slagte de dyr, hvis kød de fortærer. Det gælder imidlertid ikke de 3 % af befolkningen, der er jægere. De har simpelthen gjort aflivning af dyr til deres hobby. Hvem vil ikke gerne se sig selv som et tolerant og fordomsfrit menneske? Jeg vil, men i forhold til jægerne må jeg melde fra. Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan fornøje sig med at slå dyr ihjel. En gammel tradition, påstås det, som godt nok stadigvæk benævnes jagt, men formålet er et ganske andet end tidligere tiders kamp for overlevelse. Hvis der så endda var tale om, at dyrene dør smertefrit i skuddet, men sådan går det langtfra altid. Næsten lige så ofte anskydes og lemlæstes dyret, hvilket faktisk er en grov overtrædelse af Dyreværnsloven. Hvordan går man glad og ivrig på jagt næste gang, når man har skudt benene af en and, underkæben af et rådyr eller har hørt en anskudt hares hjerteskærende skrig? De officielle anskydningstal opgøres af jægere i Danmarks Miljøundersøgelser, som er alt for bevidste om, at tallene er afgørende for jagtens renommé. Ifølge erfarne og ærlige jægere er tallene meget for lavt sat. Skydetræning mindsker ikke anskydningernes antal - tværtom! Det fører kun til færre forbiere. Med hunde og alkohol Befolkningen beroliges med, at schweisshundejægere med hjertet på rette sted tager hånd om de anskudte dyr. Desværre er det kun anskudt hjortevildt, de ulejliger sig med at opspore og aflive, selv om andre anskudte dyr må formodes at lide lige så meget. Og hvilken jæger går ikke gerne gratis på jagt efter et nemt skudoffer? Ofte lader de deres hunde gøre det af med hjorten, som i situationen formentlig mest af alt frygter rovdyr. Det er efter sigende en blodig affære, når hundene bider rådyrets kraftige nakke over, men en afveksling fra den traditionelle jagtoplevelse. Hvordan kan det dog være tilladt? Der er ingen tvivl om, at udøverne mister status og sympati i vide kredse for deres hang til dyreskydning. Man ynder ikke billedet af på den ene side en flok jægere i opløftet stemning og på den anden side dyr i rædsel, sorg og smerte. Jagtkulturen forbindes ofte med alkoholindtagelse. Ved den årlige jagtgudstjeneste i Svinø Kirke diskes der således op med en lille én i kirken. Det er ikke engang forbudt at skyde dyr i beruset tilstand. Heller ingen synsattest er påkrævet, når man i de mørke efterårsmåneder må skyde ænder 1½ time før solopgang og efter solnedgang. Måske er det derfor, at 6 % af bestanden af den fredede og let genkendelige danske nationalfugl, svanen, er anskudt. Ej heller alder er nogen hin-

20 38 Af: Annette Rosenmunthe, netværkskoordinator i foreningen Respekt for dyreliv Af: Annette Rosenmunthe, netværkskoordinator i foreningen Respekt for dyreliv 39 dring, når man skal udleve sine påståede urinstinkter. En 92-årig jæger sad oppe i et træ og kom desværre til at skyde sig selv i benet. Argumenterne holder ikke Myterne om jagt er mange og sejlivede. Måske vil man fra jægerside trods alt ikke være sandheden bekendt. Hobbyjagt sammenblandes med regulering af dyrebestande, hvorfor mange mennesker er blevet ofre for den skrøne, at skydningen er en ren barmhjertighedsgerning, der skal skåne dyrene for sultedøden. Der propaganderes flittigt for at holde jægerbestanden oppe på et magtfuldt niveau. Jægerne deler gavmildt ud af byttedyrene og arrangerer ture for børnehaver og skoleklasser, hvorunder der brækkes (parteres) rådyr og koges minkhoveder (trofæer), fortælles spændende jagthistorier og berettes om jagtens betydning for naturen. Dyrene tillægges usympatiske og farlige egenskaber, og følelser for dyr latterliggøres. Ingen tvivl om, at jægere har deres helt egen holdning til medskabningerne i naturen. Vildtpleje, kalder jægerne det, når de for sjov og underholdning dræber og lemlæster dyrene. Vildtforvaltningen i Skov- og Naturstyrelsen udøves af personer, der brænder for skydning af dyr. I Vildtforvaltningsrådet har flertallet af medlemmerne jagtinteresser, hvorfor de fleste beslutninger er givet på forhånd. Også i naturvejlederrollen optræder jægerne ofte. De fremstår som kendere og elskere af naturen. Overværer man en fasanjagt, kan man se, hvordan naturelskerne kører deres firehjulstrukne biler ind på marken og lænet op ad bilerne skyder i hundredvis af opdrættede, gumpetunge fasaner, som af hunde jages op fra majsbeplantningerne, hvorunder de sidder tæt som i en hønsegård. Det er en bekostelig affære således at få afløb for sin skydeglæde på levende skydeskiver. Af annoncer fremgår, at man formedelst et startgebyr på 3000 kr. kan deltage i en godsjagt, hvorefter man yderligere skal betale kr. for hver fasan, man skyder. Når de 25 %, der er skudt helt i stykker sorteres fra, kan resten sælges til vildthandleren for 5-7 kr. pr. stk. Ikke mærkeligt svirrer rygterne om, at de blot graves i jorden. Kødværdien er ikke høj, men skydeværdien så meget desto større. Jagt ødelægger naturens egen balance Hvad er det så disse vildt- og naturplejere gør for natur og dyreliv? De opdrætter bl.a. over 1 million fasaner årligt, den invasive dyreart, som mange steder helt dominer faunaen. Opdræt af fasaner og andre skydefugle og udlejning af selskabsjagter er en nicheproduktion inden for landbruget, især for de store ejendomme. Erhvervet har selv anslået profitten til omkring 220 millioner kr., men dette beløb udgør mindre end 2,5 % af landbrugsstøtten. Det er ikke tilladt at holde vilde fugle i fangenskab i Danmark, men det bliver der uden videre dispenseret for til skydeindustrien. Opdrættet præges af husdyrbrugets unoder med næbringe, sammenstuvning og intensiv medicinering. Når fugle holdes så tæt, bliver de let udsat for sygdomme. Der er da også registreret opformering af bl.a. fjerkræsygdommen Newcastle Disease. Også problemer med skovflåter vil utvivlsomt eskalere. Opdrætterne har tilladelse til at fange ræve i fælder året rundt - også i ynglesæsonen, fordi ræven kunne forgribe sig på en fasan, før jægeren fik lejlighed til at skyde den. På Bornholm og flere andre steder er ræven stort set udryddet. Yderst uheldigt, for ræven er rotternes vigtigste prædator, og rotterne stortrives med de uhøstede majsmarker og det udlagte korn til skydefuglene. Bestandene af agerhøns og harer er i mange år gået kraftigt tilbage. Hertil angiver vildtforvaltningsjægerne alle tænkelige og utænkelige andre årsager end jagt, men det hjælper vel ikke på bestandens størrelse, at jægerne skyder harer om året. Det siger sig selv, at jægernes indgriben forrykker balancen imellem arterne, ødelægger de indbyrdes grupperinger, og gør dyrene forskræmte. Mange dyr bliver nataktive skønt de genetisk er bestemt til det modsatte. Trofæjægerne går efter de største trofæer og bortskyder dermed de stærkeste og sundeste dyr fra naturen. Men går man da ikke på jagt for at skaffe sig sundt kød? Nej, kødet er en sidegevinst, som man kun får, når man skyder spiselige dyr på eget territorium. I gennemsnit bruger hver jæger omkring kr. på sin jagthobby om året og skyder 15 dyr, heraf langt de fleste fasaner, gråænder og duer. Hvis ikke det handlede om skydelyst, ville pris og udbytte hænge meget dårligt sammen. Besynderligt er det, at man kun kan skaffe sig ejendomsret over vilde dyr, hvis man har jagttegn og slår dyrene ihjel. Det bringer jægerne på kollisionskurs med mange dyreelskere. I mere end én forstand er der krig på kniven, når jægerne udøver deres fritidsinteresse. Nuværende og forhenværende jægere besidder omkring 1 million skydevåben. Ikke kun dyrene er i fare af den grund, for disse jagtvåben benyttes flittigt ved de allerfarligste former for kriminalitet. Der er ingen tvivl om, at dyr har stærke følelser af sorg, angst og smerte og har mere brug for beskyttelse og hjælp end det modsatte i en tid, hvor deres livsbetingelser stadig forringes. Det er dybt krænkende og uacceptabelt, at de vilde dyr i Danmark forvaltes af mennesker, der brænder for at skyde dem, og det er forstemmende, at dyreskydning som hobby i det hele taget er tilladt.

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt

Dyrlægen skriver: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 109 Offentligt 6 eksempler på dyreværnssager NJD har kæmpet med. Fæbrohvalp: Anmeldelse: Grand Danois hvalp ca. 6 uger. Jeg får anmeldelse

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff

Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff J.nr. 2015-09 Sag 2015-09: Emilie, Helle og Henrik Kampmann-Lassen klager over berider Jørgen Olsens adfærd i forbindelse med indøvning af piaff BAGGRUND Disciplinærudvalget modtog den 6. september 2015

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013

Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Silkeborg Rotary Klub Gallamiddag til fordel for Grønlandske børn Den 18. januar 2013 Tale ved gallamiddag i Silkeborg den. 18.01.13 Kære Rotary-venner og venner af Rotary Kære præsident: Jette Phillipsen

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

Sådan en vejledning om transport af vores almindelige rideheste bør kunne beskrives i en pjece på max. en A4.

Sådan en vejledning om transport af vores almindelige rideheste bør kunne beskrives i en pjece på max. en A4. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF Alm.del Bilag 173 Offentligt Udgangspunktet for mine spørgsmål er: At de heste, vi her beskæftiger os med og transporterer, er alle: identificerbare

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

FORBUD MOD DYRESEX. - Konsekvenser & Skader Påført Dyrene - V. D Y R L Æ G E M I C H A L A B A N D I E R

FORBUD MOD DYRESEX. - Konsekvenser & Skader Påført Dyrene - V. D Y R L Æ G E M I C H A L A B A N D I E R Retsudvalget 2010-11 B 102 Bilag 20 Offentligt FORBUD MOD DYRESEX - Konsekvenser & Skader Påført Dyrene - V. D Y R L Æ G E M I C H A L A B A N D I E R DET KAN IKKE VENTE Erfaring er det navn, enhver giver

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90

6. Kapitel Handling. Læs fjerde afsnit på side 90 SYVENDE TRIN: Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl. 6. Kapitel Handling Læs fjerde afsnit på side 90 Efter din ihærdige indsats med trinnene fra 4 6 er du nu blevet i stand til at føre din beslutning

Læs mere

Har vi brug for et forbud mod sodomi/dyresex?

Har vi brug for et forbud mod sodomi/dyresex? Har vi brug for et forbud mod sodomi/dyresex? Lene Kattrup, dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd juli 2011 Artiklen er en uddybende udgave af en artikel bragt i HUNDEN, august 2011 med titlen Er der brug

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen

Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Børn skriver til børn - om mobning Ide og redaktion: Birgit Madsen Kroghs Forlag Indhold 7 Forord Birgit Madsen 11 Frosset ude Lotte, 13 år 17 Totalt ydmyget Nikolaj, 15 år 21 Jeg flippede ud Jeanne, 12

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen

Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 5. september 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0331 Dok.: AWE40359 Indkomne ansøgninger til dyrevelfærdspuljen Dansk Gede Union Beløb: 32.000

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Hvis hunden ikke kan være alene

Hvis hunden ikke kan være alene Hvis hunden ikke kan være alene 1 Hunde er fl okdyr og bryder sig derfor ikke om at være alene hjemme. Hunde reagerer dog på forskellig måde, når de bliver ladt alene. Mere end ¹/5 af alle hunde ødelægger

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Ridestævners ABC. Ponymål Kategori 2 er mellem 131-140 cm uden sko i stangmål. Kategori 3 er max 130 cm uden sko i stangmål

Ridestævners ABC. Ponymål Kategori 2 er mellem 131-140 cm uden sko i stangmål. Kategori 3 er max 130 cm uden sko i stangmål Ridestævners ABC Fra BRKs side vil vi her prøve at synliggøre væsentlige detaljer omkring de forskellige typer stævner, og hvilke ændringer der er i reglementet for det indeværende år i forhold til dressur

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009

Deres ref.: 2009-5430-0156 Vor ref.: Birthe Boisen Dok. nr.: D-211009-4433 Dato: 23. oktober 2009 Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Att.: Cristina Gulisano Lyren1 DK-6330 Padborg Telefon: +45 74 67 12 33 Telefax: +45 74 67 43 17 Internet: www.itd.dk e-mail:

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede

Hvis hunden er frygtsom over for fremmede Hvis hunden er frygtsom over for fremmede 1 Selvom du ikke er generet af, at din hund reagerer frygtsomt over for fremmede mennesker, skal du tænke på, at hundens frygtsomhed er et problem for den selv.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse

Hjemsendes omgående, hjemmet orienteres Der tages hurtigst muligt stilling til: - hvor længe vedkommende er bortvist - anmeldelse 10. Retningslinie for skolens voldspolitik og konfliktløsning. En afgørende forudsætning for forebyggelse af aggressiv adfærd fra skolens brugere er, at der generelt er stor kvalitet i opgaveløsningen,

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896

Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Hockey et fællesskab med regler i SSF1896 Et hæfte om retningslinjer når du er aktiv spiller i SSF1896 1 Hockey et fællesskab med regler Du har valgt at spille ishockey i SSF1896 Enten starter du nu som

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget

år vi en Kattelov? Oplægget 4 MinVenKatten Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget år vi en Kattelov? Oplæg til katteloven, fremsat af Dansk Folkeparti, samt 1. behandling af forslaget i Folketinget Så er der endelig ved at ske noget omkring katteloven og forhåbentlig kan det medvirke

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kære Miljø- og fødevareminister, dyrevelfærdsordfører og udvalgsmedlemmer,

Kære Miljø- og fødevareminister, dyrevelfærdsordfører og udvalgsmedlemmer, Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 302 Offentligt Sorø 25.02.2016 Kære Miljø- og fødevareminister, dyrevelfærdsordfører og udvalgsmedlemmer, Foreningen Fair Dog bifalder ministerens forslag

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge

Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) for en del år siden. i sidste måned. i sidste uge Side 10 af 28 Navn: Steen Steensen Blicher (1772 1848): Hosekræmmeren (1829) 1. Fortællerens første besøg hos hosekræmmeren finder sted for en del år siden i sidste måned i sidste uge 2. Fortællerens første

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere