Den sproglige dimension i fagene
|
|
- Klaus Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den sproglige dimension i fagene Temadag om faglig læsning 26. september 2012
2 Ahmed, 4. klasse Født i Danmark, yngst af 3 Arabisk: Modersmål - Dansk: Flydende Siden skolestart: Kvik, ivrig, dygtig, populær, god læser Forældre: Aktive samarbejdspartnere, ambitiøse Begyndende problemer fra 4. klasse: Urolig, irriterende, usamarbejdsvillig Læsningen usikker forståelse??? Lærerne bekymrede overvejer læsekursus.
3 Fra: NATUR GO TEKNIK i klasse. Geografforlaget
4 Fra: NATUR GO TEKNIK i klasse. Geografforlaget
5 Jordskorpen er hele tiden i bevægelse. Fastlandene (kontinenterne) og bunden af verdenshavene er den øverste del af nogle plader, der ganske langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner. Sammenstødet mellem pladerne får temperaturen til at stige. Derved smelter stenmaterialerne. Nogle steder presses de rødglødende flydende stenmaterialer (magma) op til overfladen, og der opstår en vulkan.
6 Jordskorpen er hele tiden i bevægelse. Fastlandene (kontinenterne) og bunden af verdenshavene er den øverste del af nogle plader, der ganske langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner. Sammenstødet mellem pladerne får temperaturen til at stige. Derved smelter stenmaterialerne. Nogle steder presses de rødglødende flydende stenmaterialer (magma) op til overfladen, og der opstår en vulkan.
7 Ordforrådet i fagbøgerne - Golden & Hvenekilde Udelukkede: forkortelser og egennavne, sjældne ord (forekom én gang) de mest frekvente ord Tilbage: Hyppigt anvendte = nødvendige men ikke hyppigt nok til lært Fagord forklares betydningen fremgår af bogen/undervisningen Er meget fagspecifikke: 93 % optræder kun i ét fag ens for alle Ikke-fagord (de resterende) formodes kendte forklares ikke anvendes ofte som middel til forklaring af fagordene / forudsætning for læring Er oftest fagspecifikke: 55 % optræder kun i ét fag optræder sjældent uden for undervisningen ikke ens for alle danske elever kender oftest
8 Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind
9 Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse
10 Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse 2 Antal ord, eleverne opgav på forhånd Dansk elever: gennemsnit: 3 (min. 1 max. 7) enkelte ord skiller sig ud Tyrkiske elever: gennemsnit: 24 (min. 8 max. 38) intet klart mønster Mønster i fejlfortolkninger!!
11 Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind
12 Fandango Dansk i 4. klasse
13 Fandango Dansk i 4. klasse
14 Hvorfor Jordskælv: Fagord: Før-faglige ord og udtryk: jordskorpen kontinenterne plader magma vulkaner jord fastlandene havbunden overfladen stenmaterialerne bunden af verdenshavene (er i) bevægelse bevæger (sig) sammenstødet smelter presses op opstår den øverste del af ganske langsomt i forhold til hinanden får til at derved og der opstår levende rødglødende flydende
15 Noras drøm Fagord Før-faglige ord og udtryk tekst digt uddrag roman miljø tid sted beskriver barsk Ahmed har problemer med: raset hen over som brummende stadigvæk stak bjælkerne blodappelsin stråler fine kærtegnede ellers (var der stille)
16 Fandango Dansk i 4. klasse
17 Andetsprogsudviklingen er en livslang proces og hver gang tosprogede børn eller voksne møder nye emner eller situationstyper, stilles de over for to udfordringer: en faglig begrebsmæssig og en sproglig, og skolen har et pædagogisk ansvar over for begge. Jørgen Gimbel
18 Den samlede sproglige kompetence Sprogets synlige træk Faglig udvikling forudsætter Sproglig udvikling Fælles fundament for sproglig udvikling Består af: kundskaber, erfaringer, følelser og oplevelser knyttet til mennesker, objekter, handlinger og hændelser og til meninger, ideer og/eller sammenhænge mellem dem Sproglig udvikling forudsætter Faglig udvikling begreberne! Kamil Øzerk
19 Jasmin, 8. klasse Kom til Danmark som 3-årig ældst af 4. Modersmål: Somalisk (taler, læser, skriver) Dansk: Kommunikerer flydende og ubesværet Skolestart i modtageklasse (0. kl.) Flittig, ambitiøs DSA-støtte / lektiecafé Lærernes vurderinger i overbygningen: Ingen læsevanskeligheder men Faglige problemer (matematik, fysik mv.) mangler almenviden Motivation? Lektier??? Begavelse??
20
21 Semiotiske praksisformer Fagligt register Ordforråd Helle Pia Laursen, 2007
22
23 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.
24 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.
25 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.
26 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s
27 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s
28 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s
29 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog
30 Hvad er forskellen på hverdagssprog og fagsprog? Eksperter regner ikke med, vi bliver ved med at blive flere mennesker på jorden Folk får flere penge Klodens befolkningstilvækst forventes at ophøre Der ses en stigning i velstanden Inden cellerne deler sig Fra starten blev huset bygget med bindingsværk. Men det er bygget om mange gange. Så nu kan man ikke se bindingsværket mere. Jeg hører en konstant summen Forud for celledelingen Forskellige moderniseringer har usynliggjort det oprindelige bindingværk Summen er konstant
31 Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde
32 sprogbrugssituationer
33 Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst
34 Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde
35 Forskellige fag har forskellige faglige registre Opgave: Snak sammen 2 og 2: Drøft og skriv i kasserne: hvilket fag mon det er fra? hvorfor/hvordan kan vi se det?
36 Vandreklitter Andre steder er landskabet præget af mange klitter. En klit er en bakke af sand dannet af vindens bevægelser. Indlandsklitter består af sandkorn fra udvaskede istidsaflejringer. Når sandflugt fører sandet op langs klitten og ned på den anden side vandrer klitten langsomt fra vest mod øst. Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, er et eksempel herpå.
37 Udretningen af de slyngede vandløb sammen med den tiltagende blæst i denne periode forstærkede klitternes fremmarch. Sandflugten ødelagde landbrugsjord, tilsandede veje og drev folk fra deres hjem, hvilket forårsagede vandringerne mod syd. En kilde beretter om. Senere vandrede de tæt omslyngede ud over klitterne bag huset. Blæsten var taget til i dagens løb og fik hendes mørke krøller til at kilde ham på kinden, og sandkornene piskede ivrigt af sted under deres bare fødder. Jeg har tænkt på den lille slyngel konstant lige siden, sagde han og vendte ansigtet bort. Han havde bestemt ikke lyst til at vise sin bevægelse.
38 Her ser vi, hvor langt Råbjerg Mile har bevæget sig i hvert af de seneste 20 år. Herudfra kan vi bestemme den gennemsnitlige hastighed for klittens vandring. Forudsat denne er konstant, hvornår vil klitten nå Jensens hus, når der er 4,7 km. tilbage? Vis hvordan
39 Si halvdelen af den slyngede klit i blandingen. Tilsæt dernæst langsomt vandet, mens der piskes på højeste hastighed.
40 Til ethvert fag knytter sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte sproglige registre. Et register er en slags sprogligt mønster Halliday: En klynge af forbundne træk, der har en mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen.
41 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog
42 En sprogbaseret tilgang Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves i undervisningen? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? Faglige mål + sproglige mål Faglig progression + sproglig progression
43 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk
44 Eleverne arbejder aktivt med sprog og fag et eksempel fra biologi
45 Bjerge Mål: Opdage strategier til at gå i dialog med teksten inden den egentlige tekstlæsning. Stilladsering: Stærk styring af de informationer eleverne får at arbejde med Føraktivitet med tydelig rammesætning: Grupper forklar gruppen, hvad du ved om overskriften. Når der ikke er flere spørgsmål til forklaringen skrives 1 3 stikord under overskriften. Diskuter uens forklaringer. Diskuter overskrifter I er usikre på. Forberedelse til hjemmearbejde. Interaktion: Deler viden, sprog og strategier Mulighed for hypotesedannelse og hypoteseafprøvning
46
47 Fokus på udvalgte sproglige træk et eksempel fra samfundsfag Den klassiske demokratiopfattelse belyst ud fra diskussion om aktiv dødshjælp
48 Sproglige mål at kende forskel på og anvende ægte og uægte argumenter at genkende og vurdere hensigt med brug af de sproglige kneb : mængdeargument ekspertargument idolargument holdningsmarkører at kunne opbygge argumenter på forskellige måder: konklusion begrundelse/begrundelser påstand påstand begrundelse/begrundelser - konklusion at kunne anvende ord og vendinger, der binder et argument sammen
49 Opbygge fælles forståelse af feltet/emnet: 1. progressiv brainstorm 2. hvad er aktiv dødshjælp (film) 3. hvad siger loven om aktiv dødshjælp i Danmark, Holland og Schweiz (tekst ca. ½ side) 4. loven om Det Etiske Råd (tekst ca. ½ side)
50 En etisk case om aktiv dødshjælp Inden læsning: Samtale på klassen om centrale ord og præcisering af: organisering: grupper læseformål: find Eriks/mandens, børnenes, Lises/ konens og lægernes synspunkter hvordan skal der arbejdes: En læser højt, de fire andre holder øje med synspunkter fra hver sin person/ personer. Stop efter hvert afsnit, formuler med egne ord din persons synspunkt for gruppen, streg synspunkter under så hver person har egen farve. Læser bytter opgave med naboen til højre. Efter læsning: Opsamling på klassen (hvem mener hvad)
51 Ægte og uægte argument Påstand/jeg mener: Motorveje er gode Begrundelse/fordi: Man kan komme hurtigt fra et sted til et andet Lastbiler skal hurtigt frem med varer, så de vælger motorvejen, og så er der ikke så mange lastbiler i byer og på de små veje Konklusion/derfor: Lav flere motorveje
52 Gruppeopgave: Brug jeres understregninger til at lave et ægte og et uægte argument til hver af personerne Erik, Lise og børnene. Skriv i skemaet. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion
53 Sproglige kneb Mængdeargument Ekspertargument Idolargument Alle de andre. Læger mener. Messi anser Hovedparten af Videnskaben siger.. Niarn udtrykker.. Flertallet af Kendere anser.. Holdningsmarkør Det er jo Naturligvis Selvfølgelig
54 Gruppeopgave: Læs en af teksterne og find eksempler på, hvordan afsenderen binder argumenternes dele sammen. Noter jeres fund. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion Fordi, da, jeg har oplevet Derfor mener jeg, altså bør vi, en naturlig følge er derfor Desuden, også fordi, på grund af, endnu en grund, jeg kan også nævne, for det første, for det andet
55 Efteraktivitet: Paneldiskussion Fælles udgangspunkt: Aktiv dødshjælp er en alt for farlig vej Organisering: to hold, der repræsenterer hver sit synspunkt i debatten. Regler: Man taler kun, når man har fået ordet Der må kun anvendes ægte argumenter Sproglige kneb er tilladte Når der er 15 min tilbage, giver ordstyreren (læreren) tegn til, at man må give udtryk for egen mening, men reglerne gælder stadig
56 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen
57 Klassesamtale, 8.klasse tekstarbejde Lærer: Vi har arbejdet med de to overordnede hovedgenrer fiktion og nonfiktion fiktion er opdigtet, mens non-fiktion er virkelighed, noget der er sket i virkeligheden. Er jeres tekst fiktion eller non-fiktion? I Hassan: Fiktion. R Lærer: Godt, det er korrekt, Hassan. F Lad os nu finde ud af, om det er en roman, som er kendetegnet ved at strække sig over lang tid, have et stort persongalleri og flere handlinger eller det er en novelle der spænder over kort tid, er enstrenget kun har en handling og få personer. Hvad tror I? I Lise: En novelle. R
58 Samme situation og dog.. Lærer: I skulle prøve at finde ud af, om denne tekst er fiktion eller non-fiktion. Hvad fandt I frem til?.. Ja Faisa.. Faisa: Det er fiktion. Lærer: Det har du ret i, men hvordan fandt du ud af det? Faisa: Jamen, det ved jeg da bare når det er sådan en, en (5 sekunders pause) sådan en kort tekst, ik? Lærer: Ja, en kort tekst.. Faisa: Ja, for der er jo også de der romaner, de lange, sådan hele bøger, og så er der de korte på kun nogle sider måske 10 eller 20. Lærer: Flot Faisa, der er de lange romaner og de korte.. Faisa: Nej, jeg kan altså ikke huske det. Lærer: Er der nogen, der husker det? Gentager Undlader at tage over Stiller åbne spørgsmål, og positionerer eleven som en der ved noget Sænker tempoet Udnytter det tredje samtaletræk
59 Hvordan kan lærer-elev-samtalen støtte udviklingen af fagsproget? Stil åbne spørgsmål Lyt til elevernes svar til både indhold og sprog Positionér eleven som én, der ved noget Sæt farten på samtalen ned Øg ventetiden Stræk samtalen over flere ytringer Udnyt det tredje samtaletræk Opfordre eleven til at eksplicitere tankegangen Gentage, opmuntre, forstærke Træk linjer op men undlad at tage over Udnyt kontinuet mellem hverdagssprog og fagsprog (indfør nyt fagsprog) Ekspliciter fagsproget (metasnak om sproget)
60 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer
61 Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst
62 hverdagssprog fagsprog sprogbrugssituationer
63 At planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer Hverdagssprog Fagsprog
64 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK
SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK UVM Matematikfaglige temadage - Rebild 14.9.18 og Roskilde 21.9.18 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Dagens pointer Sprogbaseret undervisning handler om: - at
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereSprog og fag på Strandgårdskolen
Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen
Læs mereOverskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst
Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereEn sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?
En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereProjekt Mod på Mat. Nyborg 2018
Projekt Mod på Mat Nyborg 2018 Kort om projekt Mod på Mat Projektet undersøger læringsvanskeligheder og udvikler nye materialer til undervisning i matematik og dannelse for flygtningebørn og unge. Centralt
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK
SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK Læreruddannelseskonference, Odense Congress Center, 11. nov. 2016 Rasmus Greve - rg@rasmusgreve.dk Indhold i workshoppen 1. Afsæt - Projekt Uddannelsesløft - FFM - læringsmålstyret
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereVejledning til forløbet: Hvad er chancen?
Vejledning til forløbet: Hvad er chancen? Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne er blevet til på baggrund af
Læs mereVejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereDansk som andetsprog og sproglig udvikling
Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereUlla Kofoed Professionshøjskolen UCC Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC
Ulla Kofoed Professionshøjskolen UCC Mail:uk@ucc.dk 0045 61260907 Den fælles oplevelse som udgangspunkt for sproglæring Ulla Kofoed Reykjavík den 4.-8.8. 2016 Efter-/videreuddannelse i udvikling Diplomuddannelsen
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereForældre som ressource for børns læring
Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereNyt fra UVM. DKMAT Udskolingskonference april 2019
Nyt fra UVM Fælles Mål Læseplan og undervisningsvejledning Skrivegruppe har afleveret, internt arbejde er i gang nu i ministeriet Hvornår gælder de fra Ikrafttræden fra medio maj Opmærksomhedspunkterne
Læs mereTema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning
Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger
Læs mereFra hverdagssprog til fagsprog
Fra hverdagssprog til fagsprog læse skrive lytte tale Makroniveau Frit efter Polias og Derewianca, Mesoniveau Repræsentationsformer opbygger viden udbygger viden https://www.videnomlaesning.dk/media/1616/thomas-illum-hansen.pdf
Læs mereNational konference EUD 2014
Fra hverdagssprog til fagsprog - en sprogbaseret tilgang National konference EUD 2014 Jannie Høgh Jensen Formål Introducere en forståelsesramme: hverdagssprog/fagsprog - Relevans? Give et indblik i principper
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereEN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie
EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereDER ER BRUG FOR ALLE
Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER
Læs mereInfokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereSproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål
Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereUdvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser
Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes
Læs mereFRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP
FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP UDFORDRINGEN TALLENE TALER: ELEVER MED DANSK SOM ANDET
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereEn sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole
En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole Program Velkommen Hvem er jeg Sprogbrug (kontekst sprog og omvendt)
Læs mereresultaterne og sammenholde dem med hinanden.
! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereKære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!
Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev
Læs mereForløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år
Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereÅrsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereÅrsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering
Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereKlassens egen grundlov O M
Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver
Læs mereFormål: Vi ønsker at stimulere børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen via eksperimenter.
Science og vand Definition af science: Science er leg og eksperimenter der stimulerer børns nysgerrighed og lyst til at udforske verdenen indenfor naturvidenskab. Science giver børnene erfaring og viden
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereBilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer
Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største
Læs mereMAD-SVIN-ERI. 1 sund 2 3 4 5 6 7 8 9 10 usund 1 GUS
MAD-SVIN-ERI Hvad vi skal lave er nu er at vi skal være mad detektiver, vi skal undersøge hvor sund eller usund mad er. Du vil sikkert blive overrasket. 1. Hvad tror du er sund og usund mad? Du har nu
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereKonstruktiv Kritik tale & oplæg
Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,
Læs mereBILAGSRAPPORT. Skanderborg Ungdomsskole Skanderborg Kommune. Termometeret
BILAGSRAPPORT Skanderborg Ungdomsskole Termometeret Læsevejledning en viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige fordeling
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereBILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereFLERKULTURALITET. som undervisningsbetingelse som ny udfordring
FLERKULTURALITET som undervisningsbetingelse som ny udfordring PRÆSENTATION Min baggrund Præsentationsrunde Oplæg med debat AVEDØRE GYMNASIUM 470 elever 19 klasser: 6+5+5 gym 2 HF 1 GIF (1 år) 65 lærere
Læs mereTosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ
Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereSkolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni
HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu
Læs mere5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.
Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som
Læs mereCahaya 4. 7. klasse Land Sprog Censur Original titel Instruktion Varighed Niveau Fag Temaer
4. 7. klasse Land: Indonesien, 2012 Sprog Indonesisk tale, danske undertekster Censur Ej fastsat af Medierådet Original titel Cahaya Instruktion Jean Lee Varighed 10 min Niveau 4. 7. klasse Fag Dansk,
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereSprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad
Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1
Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereEvaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Læs mereD E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16
RELATIONSKOMPETENCE D E T L Y D E R E N K E L T, M E N H V O R L E T E R D E T? C F U H J Ø R R I N G 1 9. 9. 1 3 K L. 1 2-16 1 RELATIONSKOMPETENCE? Vores evne til at indgå i relation med eleverne (og
Læs mereInspirationskatalog til sprogudviklende undervisning
Hillerød Kommune Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning Dette inspirationskatalog er udviklet af lærere og vejledere i forbindelse med Projekt Læringsløft, der i perioden 2015-18 har været
Læs mereFORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP
MÅLET MED WORSHOP eksemplificere hvordan systematisk eksplicit instrument og kollaborativ læring via målrettet dialogisk instruktion kan bruges til at styrke tosprogede børns læsefærdigheder diskutere
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereUU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereVar giraffen opfundet i gamle dage?
Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige
Læs mereÅRSPLAN FOR 0 KLASSE
ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Læs og Lær Kursusgang 1
Gør tanke til handling VIA University College Læs og Lær Kursusgang 1 Program kursusgang 1 kl. 12.00-16.00 1. Intro til forløbet 2. Hvad er læsning? 3. Eksempler på teksttyper 4. Øvelse identificer teksttype
Læs mereUndervisningsforløb i Materialekendskab
Forberedelse inden forløbet: Undervisningsforløb i Materialekendskab - Aftal rundvisning med pedellen. - Aftal besøg på (nær)genbrugsstation. (alternativt kan I besøge en baggård i nærheden med tydelige
Læs mere