Den sproglige dimension i fagene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den sproglige dimension i fagene"

Transkript

1 Den sproglige dimension i fagene Temadag om faglig læsning 26. september 2012

2 Ahmed, 4. klasse Født i Danmark, yngst af 3 Arabisk: Modersmål - Dansk: Flydende Siden skolestart: Kvik, ivrig, dygtig, populær, god læser Forældre: Aktive samarbejdspartnere, ambitiøse Begyndende problemer fra 4. klasse: Urolig, irriterende, usamarbejdsvillig Læsningen usikker forståelse??? Lærerne bekymrede overvejer læsekursus.

3 Fra: NATUR GO TEKNIK i klasse. Geografforlaget

4 Fra: NATUR GO TEKNIK i klasse. Geografforlaget

5 Jordskorpen er hele tiden i bevægelse. Fastlandene (kontinenterne) og bunden af verdenshavene er den øverste del af nogle plader, der ganske langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner. Sammenstødet mellem pladerne får temperaturen til at stige. Derved smelter stenmaterialerne. Nogle steder presses de rødglødende flydende stenmaterialer (magma) op til overfladen, og der opstår en vulkan.

6 Jordskorpen er hele tiden i bevægelse. Fastlandene (kontinenterne) og bunden af verdenshavene er den øverste del af nogle plader, der ganske langsomt bevæger sig i forhold til hinanden. Vulkaner. Sammenstødet mellem pladerne får temperaturen til at stige. Derved smelter stenmaterialerne. Nogle steder presses de rødglødende flydende stenmaterialer (magma) op til overfladen, og der opstår en vulkan.

7 Ordforrådet i fagbøgerne - Golden & Hvenekilde Udelukkede: forkortelser og egennavne, sjældne ord (forekom én gang) de mest frekvente ord Tilbage: Hyppigt anvendte = nødvendige men ikke hyppigt nok til lært Fagord forklares betydningen fremgår af bogen/undervisningen Er meget fagspecifikke: 93 % optræder kun i ét fag ens for alle Ikke-fagord (de resterende) formodes kendte forklares ikke anvendes ofte som middel til forklaring af fagordene / forudsætning for læring Er oftest fagspecifikke: 55 % optræder kun i ét fag optræder sjældent uden for undervisningen ikke ens for alle danske elever kender oftest

8 Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind

9 Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse

10 Resultat af Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse 2 Antal ord, eleverne opgav på forhånd Dansk elever: gennemsnit: 3 (min. 1 max. 7) enkelte ord skiller sig ud Tyrkiske elever: gennemsnit: 24 (min. 8 max. 38) intet klart mønster Mønster i fejlfortolkninger!!

11 Eksempler på ord fra Jørgen Gimbels ordforrådsundersøgelse afgrøde ansvar appetit bevidstløs bønder dyrke døgn energi fattig flod landbrug lov skind

12 Fandango Dansk i 4. klasse

13 Fandango Dansk i 4. klasse

14 Hvorfor Jordskælv: Fagord: Før-faglige ord og udtryk: jordskorpen kontinenterne plader magma vulkaner jord fastlandene havbunden overfladen stenmaterialerne bunden af verdenshavene (er i) bevægelse bevæger (sig) sammenstødet smelter presses op opstår den øverste del af ganske langsomt i forhold til hinanden får til at derved og der opstår levende rødglødende flydende

15 Noras drøm Fagord Før-faglige ord og udtryk tekst digt uddrag roman miljø tid sted beskriver barsk Ahmed har problemer med: raset hen over som brummende stadigvæk stak bjælkerne blodappelsin stråler fine kærtegnede ellers (var der stille)

16 Fandango Dansk i 4. klasse

17 Andetsprogsudviklingen er en livslang proces og hver gang tosprogede børn eller voksne møder nye emner eller situationstyper, stilles de over for to udfordringer: en faglig begrebsmæssig og en sproglig, og skolen har et pædagogisk ansvar over for begge. Jørgen Gimbel

18 Den samlede sproglige kompetence Sprogets synlige træk Faglig udvikling forudsætter Sproglig udvikling Fælles fundament for sproglig udvikling Består af: kundskaber, erfaringer, følelser og oplevelser knyttet til mennesker, objekter, handlinger og hændelser og til meninger, ideer og/eller sammenhænge mellem dem Sproglig udvikling forudsætter Faglig udvikling begreberne! Kamil Øzerk

19 Jasmin, 8. klasse Kom til Danmark som 3-årig ældst af 4. Modersmål: Somalisk (taler, læser, skriver) Dansk: Kommunikerer flydende og ubesværet Skolestart i modtageklasse (0. kl.) Flittig, ambitiøs DSA-støtte / lektiecafé Lærernes vurderinger i overbygningen: Ingen læsevanskeligheder men Faglige problemer (matematik, fysik mv.) mangler almenviden Motivation? Lektier??? Begavelse??

20

21 Semiotiske praksisformer Fagligt register Ordforråd Helle Pia Laursen, 2007

22

23 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.

24 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.

25 De cirklende strømninger kaldes konvektion. Jordens magnetfelt Jordens kerne består mest af flydende nikkel og jern. Det flydende metal er magnetisk, og det virker, som er der en kæmpemagnet i Jordens indre. De magnetiske poler afviger lidt i forhold til de geografiske poler. Transform forkastning. Når pladerne glider forbi hinanden, sker det ofte, at de sidder fast mod hinanden. Når en plade så pludselig river sig løs, opstår der kraftige jordskælv. Brudlinjen, hvor pladerne bevæger sig på denne måde, kaldes en forkastning. Et eksempel er San Andreas forkastningen i Californien.

26 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s

27 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s

28 Byernes vokseværk hænger sammen med de store omlægninger af landbruget Flytningen fra land til by skete i faser. I en periode har der altså været stor tilflytning til byen. Opførelsen af parcelhuse eksploderede. I takt med at folk flyttede fra land til by, skete der store ændringer i befolkningens erhvervsfordeling. Alle lande gennemgår en tilsvarende erhvervsudvikling samtidig med urbaniseringen. Geotoper s

29 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog

30 Hvad er forskellen på hverdagssprog og fagsprog? Eksperter regner ikke med, vi bliver ved med at blive flere mennesker på jorden Folk får flere penge Klodens befolkningstilvækst forventes at ophøre Der ses en stigning i velstanden Inden cellerne deler sig Fra starten blev huset bygget med bindingsværk. Men det er bygget om mange gange. Så nu kan man ikke se bindingsværket mere. Jeg hører en konstant summen Forud for celledelingen Forskellige moderniseringer har usynliggjort det oprindelige bindingværk Summen er konstant

31 Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde

32 sprogbrugssituationer

33 Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst

34 Hvad kendetegner fagsprog? Fagterminologi + førfaglige ord og udtryk Hverdagsord får særlig betydning Abstrakt sprog nominaliseringer Megen information i en sætning nominalgrupper Definitioner og begrebshierarkier Mangel på et jeg Passiv udtryksmåde

35 Forskellige fag har forskellige faglige registre Opgave: Snak sammen 2 og 2: Drøft og skriv i kasserne: hvilket fag mon det er fra? hvorfor/hvordan kan vi se det?

36 Vandreklitter Andre steder er landskabet præget af mange klitter. En klit er en bakke af sand dannet af vindens bevægelser. Indlandsklitter består af sandkorn fra udvaskede istidsaflejringer. Når sandflugt fører sandet op langs klitten og ned på den anden side vandrer klitten langsomt fra vest mod øst. Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, er et eksempel herpå.

37 Udretningen af de slyngede vandløb sammen med den tiltagende blæst i denne periode forstærkede klitternes fremmarch. Sandflugten ødelagde landbrugsjord, tilsandede veje og drev folk fra deres hjem, hvilket forårsagede vandringerne mod syd. En kilde beretter om. Senere vandrede de tæt omslyngede ud over klitterne bag huset. Blæsten var taget til i dagens løb og fik hendes mørke krøller til at kilde ham på kinden, og sandkornene piskede ivrigt af sted under deres bare fødder. Jeg har tænkt på den lille slyngel konstant lige siden, sagde han og vendte ansigtet bort. Han havde bestemt ikke lyst til at vise sin bevægelse.

38 Her ser vi, hvor langt Råbjerg Mile har bevæget sig i hvert af de seneste 20 år. Herudfra kan vi bestemme den gennemsnitlige hastighed for klittens vandring. Forudsat denne er konstant, hvornår vil klitten nå Jensens hus, når der er 4,7 km. tilbage? Vis hvordan

39 Si halvdelen af den slyngede klit i blandingen. Tilsæt dernæst langsomt vandet, mens der piskes på højeste hastighed.

40 Til ethvert fag knytter sig bestemte måder at bruge sproget på eller bestemte sproglige registre. Et register er en slags sprogligt mønster Halliday: En klynge af forbundne træk, der har en mere-end-tilfældig tendens til at optræde sammen.

41 Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Fagsprog

42 En sprogbaseret tilgang Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræves i undervisningen? Hvilket sprog har eleverne brug for at udvikle? Faglige mål + sproglige mål Faglig progression + sproglig progression

43 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk

44 Eleverne arbejder aktivt med sprog og fag et eksempel fra biologi

45 Bjerge Mål: Opdage strategier til at gå i dialog med teksten inden den egentlige tekstlæsning. Stilladsering: Stærk styring af de informationer eleverne får at arbejde med Føraktivitet med tydelig rammesætning: Grupper forklar gruppen, hvad du ved om overskriften. Når der ikke er flere spørgsmål til forklaringen skrives 1 3 stikord under overskriften. Diskuter uens forklaringer. Diskuter overskrifter I er usikre på. Forberedelse til hjemmearbejde. Interaktion: Deler viden, sprog og strategier Mulighed for hypotesedannelse og hypoteseafprøvning

46

47 Fokus på udvalgte sproglige træk et eksempel fra samfundsfag Den klassiske demokratiopfattelse belyst ud fra diskussion om aktiv dødshjælp

48 Sproglige mål at kende forskel på og anvende ægte og uægte argumenter at genkende og vurdere hensigt med brug af de sproglige kneb : mængdeargument ekspertargument idolargument holdningsmarkører at kunne opbygge argumenter på forskellige måder: konklusion begrundelse/begrundelser påstand påstand begrundelse/begrundelser - konklusion at kunne anvende ord og vendinger, der binder et argument sammen

49 Opbygge fælles forståelse af feltet/emnet: 1. progressiv brainstorm 2. hvad er aktiv dødshjælp (film) 3. hvad siger loven om aktiv dødshjælp i Danmark, Holland og Schweiz (tekst ca. ½ side) 4. loven om Det Etiske Råd (tekst ca. ½ side)

50 En etisk case om aktiv dødshjælp Inden læsning: Samtale på klassen om centrale ord og præcisering af: organisering: grupper læseformål: find Eriks/mandens, børnenes, Lises/ konens og lægernes synspunkter hvordan skal der arbejdes: En læser højt, de fire andre holder øje med synspunkter fra hver sin person/ personer. Stop efter hvert afsnit, formuler med egne ord din persons synspunkt for gruppen, streg synspunkter under så hver person har egen farve. Læser bytter opgave med naboen til højre. Efter læsning: Opsamling på klassen (hvem mener hvad)

51 Ægte og uægte argument Påstand/jeg mener: Motorveje er gode Begrundelse/fordi: Man kan komme hurtigt fra et sted til et andet Lastbiler skal hurtigt frem med varer, så de vælger motorvejen, og så er der ikke så mange lastbiler i byer og på de små veje Konklusion/derfor: Lav flere motorveje

52 Gruppeopgave: Brug jeres understregninger til at lave et ægte og et uægte argument til hver af personerne Erik, Lise og børnene. Skriv i skemaet. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion

53 Sproglige kneb Mængdeargument Ekspertargument Idolargument Alle de andre. Læger mener. Messi anser Hovedparten af Videnskaben siger.. Niarn udtrykker.. Flertallet af Kendere anser.. Holdningsmarkør Det er jo Naturligvis Selvfølgelig

54 Gruppeopgave: Læs en af teksterne og find eksempler på, hvordan afsenderen binder argumenternes dele sammen. Noter jeres fund. Påstand Begrundelse Begrundelse Begrundelse Konklusion Fordi, da, jeg har oplevet Derfor mener jeg, altså bør vi, en naturlig følge er derfor Desuden, også fordi, på grund af, endnu en grund, jeg kan også nævne, for det første, for det andet

55 Efteraktivitet: Paneldiskussion Fælles udgangspunkt: Aktiv dødshjælp er en alt for farlig vej Organisering: to hold, der repræsenterer hver sit synspunkt i debatten. Regler: Man taler kun, når man har fået ordet Der må kun anvendes ægte argumenter Sproglige kneb er tilladte Når der er 15 min tilbage, giver ordstyreren (læreren) tegn til, at man må give udtryk for egen mening, men reglerne gælder stadig

56 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen

57 Klassesamtale, 8.klasse tekstarbejde Lærer: Vi har arbejdet med de to overordnede hovedgenrer fiktion og nonfiktion fiktion er opdigtet, mens non-fiktion er virkelighed, noget der er sket i virkeligheden. Er jeres tekst fiktion eller non-fiktion? I Hassan: Fiktion. R Lærer: Godt, det er korrekt, Hassan. F Lad os nu finde ud af, om det er en roman, som er kendetegnet ved at strække sig over lang tid, have et stort persongalleri og flere handlinger eller det er en novelle der spænder over kort tid, er enstrenget kun har en handling og få personer. Hvad tror I? I Lise: En novelle. R

58 Samme situation og dog.. Lærer: I skulle prøve at finde ud af, om denne tekst er fiktion eller non-fiktion. Hvad fandt I frem til?.. Ja Faisa.. Faisa: Det er fiktion. Lærer: Det har du ret i, men hvordan fandt du ud af det? Faisa: Jamen, det ved jeg da bare når det er sådan en, en (5 sekunders pause) sådan en kort tekst, ik? Lærer: Ja, en kort tekst.. Faisa: Ja, for der er jo også de der romaner, de lange, sådan hele bøger, og så er der de korte på kun nogle sider måske 10 eller 20. Lærer: Flot Faisa, der er de lange romaner og de korte.. Faisa: Nej, jeg kan altså ikke huske det. Lærer: Er der nogen, der husker det? Gentager Undlader at tage over Stiller åbne spørgsmål, og positionerer eleven som en der ved noget Sænker tempoet Udnytter det tredje samtaletræk

59 Hvordan kan lærer-elev-samtalen støtte udviklingen af fagsproget? Stil åbne spørgsmål Lyt til elevernes svar til både indhold og sprog Positionér eleven som én, der ved noget Sæt farten på samtalen ned Øg ventetiden Stræk samtalen over flere ytringer Udnyt det tredje samtaletræk Opfordre eleven til at eksplicitere tankegangen Gentage, opmuntre, forstærke Træk linjer op men undlad at tage over Udnyt kontinuet mellem hverdagssprog og fagsprog (indfør nyt fagsprog) Ekspliciter fagsproget (metasnak om sproget)

60 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer

61 Hverdagssprog fagsprog 1. Den her nej, det dur ikke.. Den bevæger sig ikke prøv at ja, den gør.. lidt, det vil ikke.. det dur ikke, det er ikke metal de her er de bedste nu går det stærkt 2. Vi prøvede en pind en blyantspidser nogle metalspåner og et stykke plastik. Magneten tiltrak ikke pinden, men den tiltrak blyantspidseren og metalspånerne den tiltrak ikke plastikken. 3. I vores eksperiment skulle vi finde ud af, hvad en magnet tiltrækker. Vi fandt ud af, at en magnet tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak metalspånerne, men ikke pinden, Den tiltrak heller ikke andre ting, som ikke var af metal. 4. En magnet er et stykke metal, som er omgivet af et usynligt kraftfelt, som påvirker ethvert magnetisk materiale. Det kan opsamle eller tiltrække et stykke jern, fordi dets magnetiske felt flyder ind i magneten, som forvandler den til en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige materialer. sprogbrugssituation sprog som ledsagelse til handling Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion, Sprog som konstruktion, fagtekst

62 hverdagssprog fagsprog sprogbrugssituationer

63 At planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer Hverdagssprog Fagsprog

64 Hvordan integrere den sproglige dimension? Opgaver og aktiviteter, hvor eleverne bruger sproget aktivt i interaktion med hinanden Eksplicitere og arbejde med (udvalgte) sproglige mønstre og træk Udnytte lærer-elev-samtalen Planlægge undervisningen som en kæde af sprogbrugssituationer

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK Hvert fag i hver sin skoleform har sine fagtekster og sine specifikke sproglige træk. Fagsprog [ ] har grundlæggende generelle træk på tværs af både fag og skoleformer.

Læs mere

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst

Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Overskrift, arial 32 pt, normal Faglig læsning i relation til læsekrav Sproglige mønstre fra sidst Indhold, arial 20 pt, normal 16. Marts 2009 Ruth Mulvad Dagens program Sproglige mønstre Sprogbaseret

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014 Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser

Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Udvikling af forældredidaktik & brug af forældre som en ressource i elevernes lærerprocesser Workshop Kolding 2014 V/ Nanna Bøndergaard Butters Cand. mag., Integrationsvejleder Blågård Skole Forældrenes

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Forældre som ressource for børns læring

Forældre som ressource for børns læring Forældre som ressource for børns læring 9. April 2015 kl. 9.00-16.00 Hotel Opus Horsens Lektor og konsulent Ulla Kofoed mail: uk@ucc.dk Formålet med oplægget At give inspiration til hvordan vi som fagprofessionelle

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad Sprog i skole om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik Ruth Mulvad Sammenfattende for de to ben, det lingvistiske og det pædagogiske, kan man sige: at lære er at lære sprog, at lære gennem

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene

Læs mere

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ

Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Tosprogstaskforce Workshop, Vejle 3. februar og Bella Center, 5. februar 2014 Merete Hull Havgaard, Læreruddannelsen UCSJ Har vi en ny metode på programmet i dag??? Næ Hvorfor ikke? Mit bud er at skrue

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Målstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm

Målstyret undervisning i dansk som andetsprog. Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Målstyret undervisning i dansk som andetsprog Katja Vilien kavi@ucc.dk d. 27.11.15 Kursus for lærere på Bornholm Dagens program Introduktion til læringsmålstyret undervisning Sproglig progression i undervisningen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.

Hunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal. 4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog

Tal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog Tal og Mængder 4B 1973 Matematik som sprog Matematik uden sprog? Matematiktak for fjerde 1998 Forstå matematik? Hvad skal der til for at forstå matematik? Blandt andet at man forstår det sprog der tales

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Natur/teknik, case: Broer

Natur/teknik, case: Broer Natur/teknik, case: Broer Klokken er 11.50, og 5.a skal have natur/teknik. Eleverne er blevet færdige med deres arbejde med at konstruere deres broer og skal fremlægge for hinanden. Scienceafdelingen,

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

FOTO S: JAN HAUE RSLEV

FOTO S: JAN HAUE RSLEV j e v e d n i f t a L ær også tværfagligt Orientering i undervisningen - FOTO S: JAN HAUE RSLEV! EJ V E D N FI AT R LÆ ED M G N A G I KOM GODT Lær at finde vej består af et skoleundervisningsforløb, der

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013

Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013 Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I

Simon Skov Fougt. 1 0 Jan: Ja (læser): I LÆ: Det vi gør nu, det er vi gennemgår de to papirer I har fået her (viser papirer) og så tager vi selvfølgelig den sidste tekst til sidst, som Sofie jo lige har været hjemme og hente selvom den lå herovre

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 20. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 Kursusmappe Uge 20 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 20 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge20_venner.indd 1 06/07/10 12.11 Uge 20 l Venner Hopp er på vej hen til Hipp. Hun kan

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Dronninglund Efterskole Brønderslev Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Dronninglund Efterskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige

Læs mere

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj

Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP MÅLET MED WORSHOP eksemplificere hvordan systematisk eksplicit instrument og kollaborativ læring via målrettet dialogisk instruktion kan bruges til at styrke tosprogede børns læsefærdigheder diskutere

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog

DRENGEN BAGLÆNS. der. gik. Et touch værd! Undervisnings-e-bog DRENGEN der gik BAGLÆNS Undervisnings-e-bog Et touch værd! En UNDERVISNINGS-E-BOG tilpasset børneromanen "Drengen der gik baglæns" med fokus på læse- og fortællestrategier, samt indeholdende differentierede

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion

24-04-2012. Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen. Kritisk tekstbevidsthed Dekonstruktion Genrepædagogik fagligt undervisningsforløb i indskolingen Betty Mikkelsen og Anne Marie Jakobsen Sølystskolen Genrepædagogik Induktiv & deduktiv undervisning Omdrejningspunktet er Læreren og elevernes

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Var giraffen opfundet i gamle dage?

Var giraffen opfundet i gamle dage? Var giraffen opfundet i gamle dage? Af Niels Lund og Charlotte Pardi En bog om hvordan den videbegærlige Emma kører rundt med sin stakkels far, der lader sig rive med af Emma s nådesløse og småfolkelige

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR:

UNDERVISNINGSPLAN FOR: 3. årgang Vester Mariendal Skole Stjernevej 1 9200 Aalborg SV tlf. 98183988 UNDERVISNINGSPLAN FOR: Billede Navn C Klassens navn 3.a Klasselærer/kontaktlærer V Udarbejdet af V (Klassens team) X Y Z Dato

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

METODE 1 RUNDEN RUNDT

METODE 1 RUNDEN RUNDT METODE RUNDEN RUNDT På et teammøde/personalemøde fortæller alle om følgende: En relation, jeg er lykkedes med i den forgangne uge/måned En opgave, der var svær Noget jeg ville ønske, at vi som arbejdsplads

Læs mere