Kvalitetsbeskrivelse 2015 NABO-center Amager, WeShelter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsbeskrivelse 2015 NABO-center Amager, WeShelter"

Transkript

1 Kvalitetsbeskrivelse 2015 NABO-center Amager, WeShelter Eventuelle ændringer på tilbuddet inden for det seneste år af relevans for audit: NABO-center Amager er pr. 1. december 2014 overgået til WeShelter. I samme forbindelse opsagde den daglige leder sin stilling, som nu bliver varetaget af den tidligere souschef, Bente Clausen. Umiddelbart forinden ejerskiftet har NABO-center mistet bevillingen på sit botilbud og dermed en stor del af sine opgaver og sine ansatte. Dette har været en stor omvæltning for både brugergruppen og for personalegruppen, som siden årsskiftet har arbejdet med at omorganisere arbejdet. 1. Værdier (Fælles for Pegasus, Amadeus, NABO-center og Projekt Offside) WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet blandt hjemløse og udsatte i København siden Fællesskabet består af herbergerne Mændenes Hjem på Vesterbro, Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og RG60 på Nørrebro. Derudover driver vi værestederne Amadeus, Pegasus, Projekt Offside, Værestedet i Sydvest og NABO-center på Amager. 1 Vores fællessekretariat i Valby arbejder for at sætte vilkårene for hjemløse og socialt udsatte på den offentlige dagsorden, og udgiver Magasinet Hjemløs, der udkommer fire gange om året. Ligesom WeShelter driver en stor frivillighedsindsats, som understøtter alle tilbud i fællesskabet. Organisationens udvikling har skabt behov for et navn, der bedre afspejler vores samlede arbejde. Derfor skiftede vi i december 2014 navn fra Missionen blandt Hjemløse til»weshelter«med tilføjelsen»socialt arbejde siden 1893«. Det nye navn, WeShelter, rummer bedre de forskellige målgrupper, som vi arbejder med specielt i forhold til vores arbejde med psykiatribrugere. Selv om vi har fået ny navn, har vi det samme udgangspunkt og den samme opgave og tager afsæt i den kristne, danske folkekirke nu blot tilsat nogle tydelige ambitioner og værdier om at gøre det i samarbejde med det offentlige, andre civilsamfundsaktører, medarbejdere og de borgere, det handler om. Med det nye navn ønsker vi at signalere, at vi skaber rum (Shelter) for samfundets svageste, og at vi gør det i fælleskab (We) også med frivillige, bidragsydere, virksomheder, offentlige instanser, samarbejdspartnere m. fl. I WeShelter er vi i gang med en proces, hvor vores nye organisationsidentitet skal forklares og foldes ud gennem arbejde med blandt andet værdierne og gennem en fortsat ambitiøs udvikling af vores indsats. Her skal de enkelte væresteder også til at definere sig mere skarpt, samt sætte handling og forståelse bag vores værdier i WeShelter. Ordet»blandt«var vigtigt i vores gamle navn, fordi det signalerede øjenhøjde mellem organisationen og brugerne. Vi vil fortsat møde hjemløse, ensomme og udsatte i øjenhøjde, og tilbyde husly, støtte og fællesskab, så vore brugere får bedre muligheder for at erkende og

2 anvende egne ressourcer. En af vore metoder er følgeskabet: Vi ønsker at være på borgerens side og yde en social- og sundhedsfaglig indsats, når det er svært og håbløst. Weshelter tre fælles værdier WeShelter har udarbejdet tre fælles værdier; Samarbejde Ambitiøs Alle er værdige Værdier som for os både understreger menneskesyn og indignation, og værdier som signalerer handling. I WeShelter bygger vi på en lang historie, som en af de ældste folkekirkelige sociale organisationer, der fortsat er aktiv. Vi bygger på generationers dedikerede og ambitiøse indsats for at gøre tilværelsen bedre for hjemløse. Det markerer vi med tilføjelsen Socialt arbejde siden Da arbejdet startede i 1893 var det usædvanligt, at man ikke skelnede mellem værdigt og uværdigt trængende,. Den lovgivningsmæssige skelnen ophørte officielt i 1933, men der er også i dag behov for et ambitiøst samarbejde om, at sikre alle er værdige som tilgang i mødet med hvert enkelt menneske og i de regler og normer, vi sætter i vores samfund. Værdierne lokalt Idet vores identitetsproces er relativt ung, har det fælles værdisæt endnu ikke gennemsyret hele organisationen. De enkelte væresteder vil på forskellig vis arbejde med at definere sig selv i det nye værdisæt. Derudover har flere væresteder deres egne lokale værdisæt, som er mere eller mindre italesat. I en travl hverdag med mange brugere med store behov, prioriterer vi ofte det direkte brugerrettede arbejde over det administrative. Derfor vil værdierne ikke nødvendigvis vil være at genfinde lokalt endnu. 2 WeShelters værdier, samt det værdibaserede arbejde på værestederne, er helt foreneligt med Københavns Kommunes værdier og værdigrundlag i Vision Ledelse (Fælles for Pegasus, Amadeus, NABO-center og Projekt Offside) WeShelters hovedbestyrelse varetager den overordnede ledelse af værestederne og det opsøgende arbejde. Bestyrelsen har ansat en forstander til at forvalte og varetage driften. Forstanderen er således det lokale personales overordnede leder i WeShelter vedr. ansættelse, afskedigelse, ferie og fravær samt udbetaling af løn etc. Forstanderen har beslutningskompetence inden for de udmeldte budgetrammer. WeShelters bestyrelse inddrages i beslutninger, der ligger uden for tilbuddets rammeaftale, samt hvor der er økonomiske ændringer, der påvirker den samlede budgetramme. På de væresteder, hvor der er ansat en daglig leder/ledende koordinator, sker alle personalehenvendelser primært til denne. Det er den daglige leder/ledende koordinators opgave at informere eller involvere forstanderen eller hovedbestyrelse om nødvendigt. I WeShelter arbejder vi ud fra en flad ledelsesstruktur, hvilket betyder at udvikling og nye tiltag hurtigt kan få liv på jord. I og med at der på hvert tilbud kun er max tre ledelsesniveauer

3 (bestyrelse, forstander og leder) kan vi hurtigt og effektivt få omsat idéer til handling. Ligeledes kan man også hurtigt efterkomme ønsker, krav og pligter såvel nede fra som oppe fra. På samme vis arbejder vi med en høj grad af selvledelse, da mange beslutninger kan træffes af den lokale leder eller direkte af medarbejderen. Vores ledelsesstil er anerkendende, tillidsbaseret og baseret i vores værdisæt: Samarbejde, ambitiøs og alle er værdige. Som en del af arbejdet, deltager både forstanderen og den daglige leder/ledende koordinator i udflugter og særlige arrangementer på værestederne og har dermed fingeren på pulsen, både hvad angår brugere og ansatte. Ledelsen er dermed ikke en fjern størrelse og vi har af samme grund ikke udarbejdet en detaljeret ledelsesbeskrivelse. Dog har de ansatte og den daglige leder/ledende koordinator alle arbejdsbeskrivelser, der beskriver kerneopgaverne. Personalet har ligeledes fået udleveret en personalehåndbog ved deres ansættelse, hvor alle organisationens politikker og retningslinjer er samlet (rygepolitik, utilsigtede hændelser, vold, ferie og fravær og tavshedspligten etc.) Der afvikles ugentligt personalemøder, hvor forstanderen efter behov inviteres med. Her drøftes aktuelle problemstillinger og træffes beslutninger i løbende sager. Tilsammen gør det os også til nogle fleksible arbejdspladser og sociale tilbud, hvor vi hurtigt kan navigere efter de rammer og udfordringer, vi bliver budt på. Der er mulighed for at rotere mellem de forskellige arbejdsenheder, hvis der er behov for enten nye udfordringer eller blot luftforandringer. Det gør også, at vi har en medarbejdergruppe, som bliver i WeShelter. Vi har ikke et stort flow af medarbejdere, hvilket betyder at medarbejdergruppen er meget stabil og kender hinanden godt. Et stort plus for både brugere og kollegaer, når man dagligt arbejder med psykisk ustabile og udsatte borgere. 3 Ledelsen af værestederne under WeShelter er forenelig med Københavns Kommunes Ledelsesgrundlag Vision 2017, Principper for tillid og vejledning for guiden til centerplaner. 3. Viden og Kompetencer (Fælles for Pegasus, Amadeus, NABO-center og Projekt Offside) WeShelters væresteder har alle en meget stor bredde og nuancering i målgrupper, hvilket betyder, at medarbejderstaben og disses kompetence- og vidensniveau i lige så høj grad skal spænde vidt. Derfor er medarbejdersammensætningen og fagligheden også meget forskellig på vores tilbud. WeShelter har både socialrådgivere, socialpædagoger, pædagoger, sosu assistenter, ufaglærte og meget specialiserede medarbejdere, såsom en kok til madlavning og en hortonom til vores gartneri. Mange af WeShelters medarbejdere på værestederne har været tilknyttet rigtig mange år, og har derfor også en lang række efter- og tillægskurser i henhold til at arbejde med udsatte målgrupper. Alle medarbejdere har for eksempel gennemgået Københavns kommunes værestedsuddannelse

4 på fakultetet, førstehjælpskursus. Mens andre medarbejdere har tilegnet sig viden omkring nadabehandling, ledelse, madlavning, sundhed og rygeafvænning etc. WeShelters væresteder arbejder alle overordnet ud fra recovery-tilgangen samt organisationens grundværdier samarbejde, ambitiøs og alle er værdige, hvor det handler om at give brugerne den bedste støtte og hjælp, så brugerne på bedst mulig måde kan opnå en god og værdig tilværelse. Det udspiller sig i praksis både gennem vores rådgivning, samtaler, netværksaktiviteter, udflugter, kursusgang, brugermøder, frivillighed etc. Alle værestederne afholder ligeledes brugermøder månedligt, så de beslutninger og drøftelser, der vedrører fællesskabet også bliver taget i fællesskabet. Både medarbejdere, brugere og de frivillige ressourcer på tilbuddene i WeShelter kan deltage på sådanne brugermøder. Formålet med at lægge mange af beslutningerne ud til et brugermøde er at udvikle ejerskab og at udnytte de mange menneskelige kompetencer og styrker, der findes i fællesskabet på vores tilbud. Samt dermed nuancerer både drøftelserne og beslutninger, der vedrører både brugere, frivillige og medarbejdere. I praksis arbejder nogle tilbud også med arbejdsgrupper, som ad hoc laver indstillinger på specifikke ønsker til brugermødet. Mens man på andre tilbud kun har det samlede møde som udgangspunkt for beslutninger. Medarbejderne på alle WeShelters væresteder har samtidig også et par fællesmøder årligt, hvor der videndeles og drøftes overordnede strategiske beslutninger og tiltag for området. Hvert tilbud har deres egne personalemøder månedligt/ugenligt, hvor den overordnede ledelse deltager efter behov. Her diskuteres aktuelle sager og den pædagogiske linje tages op til genovervejelse, hvis det viser sig nødvendigt. 4 Såfremt der under et personale- eller fællesmøde viser sig at være et generelt behov for opkvalificering, så bliver dette iværksat. Det kan eksempelvis være som følge af en ny tendens inden for målgruppen, nye metoder mv. De enkelte personaler eller daglige ledere kan også henvende sig direkte til den overordnede leder med ønsker om kurser mv. Der er årligt afsat midler via driftsbevillingen samt via fondssøgning til at udvikle og uddanne medarbejderstaben i WeShelter. Arbejdet med mange af de frivillige foregår i en specialiseret, tværgående enhed i WeShelter, som holder sig opdaterede på den nyeste viden omkring inddragelse af frivillige i det sociale arbejde. Rekrutteringen af frivillige er kvalitetssikret, de frivillige deltager i et obligatorisk introduktionskursus og der følges op på deres arbejde fra projektleder og/eller frivilligkoordinators side. 4. Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Målgruppe formel og reel Den formelle målgruppe er alle borgere i Københavns kommune over 18 år, der er karakteriseret ved psykisk sårbarhed og alvorligere psykiatriske lidelser. Målgruppen er såvel mænd som kvinder. Hovedparten bor i egen bolig og kan henvende sig uden forudgående visitation. Det er imidlertid ikke et krav at borgere, der benytter sig af NABOs tilbud har en psykiatrisk diagnose.

5 En nylig ombygning i NABO har nu også gjort til det muligt for gruppen af psykisk sårbare borgere med fysisk funktionsnedsættelse at benytte tilbuddet og værestedets aktiviteter. Målgruppen er herudover karakteriseret ved stor forskellighed i forhold til alder, køn, skolebaggrund, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at de psykiske og fysiske kræfter, som målgruppen samlet set er i besiddelse af, er varierende, men også mangesidige, hvilket vi forsøger at tage højde for i forhold til at kunne understøtte brugernes ønsker og behov. Det er ikke tilladt at misbruge alkohol og/eller euforiserende stoffer, mens man opholder sig i NABO, hvilket reelt betyder at en del borgere med psykiatriske diagnoser og et aktivt misbrug ikke kan benytte NABO. Udover den formelle målgruppe ses desuden borgere med følgende problemkompleks: Ensomhed og social isolation Hjemløshed (heraf borgere med anden etnisk herkomst end dansk) Borgere med betydeligt misbrug/sidemisbrug kan kun være i NABO, når de ikke er påfaldende i deres adfærd Mental retardering 5 Det anslås at ca % af borgere, der benytter sig af NABOs værested fordeler sig i den formelle målgruppe, mens de resterende 20-25% tilhører den reelle eller uformelle målgruppe. Hjemløshedsproblematikken er et eksempel på et socialt problem af så indgribende karakter, at gruppen efter vores vurdering falder uden for den formelle målgruppe. Denne gruppe kan være karakteriseret ved mangfoldige sociale og sundhedsmæssige belastninger, belastninger vi i NABO kun i et begrænset omfang kender til og kun vanskeligt kan identificere, men ikke har mulighed for at ændre afgørende på. Formentligt vil det give god mening både for målgruppen og for medarbejderne, hvis ressourcerne gjorde det muligt at arbejde mere koordinerende på tværs af organisationen f.eks. i forhold til at aftale møder i Socialforvaltningen, læge, jobkonsulent, Borgerservice m.v. I forhold til hjemløsegruppen har de således de samme muligheder formelt set som den formelle målgruppe i forhold til at kunne benytte NABO s aktiviteter og øvrige ydelser. Samtidig er det dog en central pointe, at mange af de hjemløse med et omfattende problemkompleks ofte kun efterspørger mere basale ydelser (et bad, mad, adgang til PC og Internet etc.).

6 Metoder og tilgange Helt overordnet er de metoder og tilgange, der anvendes i NABO, kendetegnet ved at være løsningsorienterede. Det betyder, at medarbejderne er optaget af at udføre forskellige former for socialpædagogisk arbejde med det primære formål at få brugernes resurser i spil, hjælpe brugeren til at løse et givent problem og derigennem øge livskvaliteten hos brugerne. Metodisk sondrer vi mellem tre hovedtyper: Relationsarbejde Professionelt omsorgsarbejde Inddragelse Relationen mellem brugere og medarbejdere er afgørende for, hvorvidt en indsats kan lykkes. Vi tilstræber at skabe en bæredygtig og tillidsvækkende relation primært ved anvendelse af forskellige samtaletyper og teknikker, mødeformer samt sociale aktiviteter. Samtalerne varierer fra de helt spontane, der kan opstå i cafeen over en kop kaffe, en avisartikel eller en nyhedsudsendelse til de planlagte samtaler, der gennemføres efter den samme fremgangsmåde og systematik (eksempelvis introduktionssamtale med nye brugere og karantænesamtaler med et tydeligt adfærdsregulerende motiv). Det afgørende her er, at formålet med samtalerne er klart og tydeligt (introduktion/velkommen eller karantæne). Der er tale om en fremgangsmåde, der skal være så systematisk, at den i princippet kan reproduceres fra gang til gang af en hvilken som helst medarbejder i NABO. Alle introduktionssamtaler indeholder derfor temaer som: Brugernes behov, hvorfor netop NABO, medarbejderne fortæller om diverse tilbud/aktiviteter, rundvisning etc. 6 Karantænesamtalerne indeholder: Brugerne modtager en skriftlig begrundelse for hvorfor de har fået karantæne, hvor længe samt at en samtale med daglig leder er påkrævet om fremtidig adfærd før brugeren igen kan komme i NABO. Når dette er sagt, er der naturligvis mulighed for at tage særlige hensyn til, at brugerne er forskellige og kan have præferencer for særlige problemstillinger eller udfordringer. Imellem disse to typer tilbyder vi også individuelle samtaler af mere støttende og løsningsrettet karakter til brugere, der periodisk kan opleve belastende livsvilkår, som de ønsker at få hjælp til at håndtere. Endelig tilbyder vi også konfliktmedierende samtaler mellem brugere eller grupper af brugere, hvor et konfliktniveau synes at eskalere. I NABO forstår vi professionelt omsorgsarbejde som den omsorg, der tager udgangspunkt i det unikke menneskes behov, ønsker og følelser. Som medarbejdere involverer vi os i brugerne med

7 det primære formål at skabe udvikling. Vi forsøger med dette for øje bl.a. at inddrage de mest ressourcesvage brugere i samtaler med andre brugere samt, at motivere dem til at deltage i diverse sociale aktiviteter. Vi bestræber os i denne sammenhæng både på, at se det enkelte menneske som et unikt individ og som et menneske, der kan bidrage til et værdifuldt socialt fællesskab. Vi understøtter denne proces ved at se og møde den enkelte bruger på det niveau, der i den konkrete situation forekommer mest meningsfuldt. Vi er ligeledes inspireret af De små skridts metoder en model, der er udfærdiget af Landsforeningen af Væresteder. Modellen understøtter det motivationsarbejde, der allerede udføres i NABO og giver os samtidig ideer til, hvordan vi kan samarbejde om, at skabe endnu mere livskvalitet og større livsglæde for de brugere, der kommer i NABO. Overordnet sondrer vi i NABO mellem tre typer af brugerinddragelse: Medindflydelse (Her kan brugerne selv fremlægge/formulere ønsker og behov og f.eks. påvirke udfaldet af en beslutning/afgørelse.) Medbestemmelse (Brugerne får på diverse møder mulighed for at give deres mening direkte til kende og de deltager selv aktivt sammen med andre brugere og medarbejdere i en dialog, hvor synspunkterne vejes op mod hinanden. Der er ligeledes mulighed for medbestemmelse omkring indhold og udførelse af opgaver, når brugere indgår i diverse praktiske arbejdsgrupper.) 7 Selvbestemmelse (Her definerer brugerne selv deres problemer, ønsker og behov og træffer, indenfor NABO s rammer, beslutning om hvilke indsatser, der sættes i værk. Det kunne være bevilling af penge fra aktivitetsbudgettet til eksempelvis nye bordtennisbat, en ny guitar og div udflugter.) I praksis er det svært og ofte umuligt at skelne relevant i mellem de overordnede former for brugerinddragelse. I stedet bør begreberne snarere ses som et forsøg på at betegne de forskellige grader af inddragelse. Case: En bruger tager på et fællesmøde et punkt op omkring haven. Brugerne beslutter efter dialog i fællesskab, at haven trænger til en ordentlig omgang. De ønsker en forskønnelse ukrudtet skal fjernes og havemøblerne skal renses og males. På mødet nedsættes en arbejdsgruppe, som med støtte fra medarbejderne gennemfører den ønskede forskønnelse. Medarbejderne understøtter og bakker brugerne op, hjælper med planlægning, indkøb og er anerkendende og motiverende igennem processen. Casen kan være en illustration på, hvordan de forskellige typer og gradueringer af brugerinddragelse kommer i spil i NABO.

8 Ydelser Diverse sociale brugerbesluttede aktiviteter internt i NABO og eksternt: Ugentlig fodboldtræning Vægtklub for brugere, der ønsker vægttab Bowling Kreativitetsudfoldelse Sang Div spil Dagture ud af huset (museumsbesøg, ture i naturen mv.) Ferieture Årlig sommerfest Højtider i NABO: Juleaften Julefrokost Nytårsaften Påskefrokost Flere gange ugentligt har vi fællesspisning. Hver dag sælges lettere smørrebrød i cafeen. Der er gratis kaffe, the og frugt. 8 Endelig har NABO et internt skole- og undervisningstilbud under aftenskoleloven, hvor der udbydes diverse fag (f.eks syning, billedkunst, mindfullness, sang, yoga og EDB). I NABOs voldspolitik beskrives de overordnede rammer og retningslinjer for konflikthåndtering mellem brugere og brugere samt mellem brugere og medarbejdere. Politikken introduceres for alle nyansatte og alle medarbejdere forventes derfor at være bekendte med arbejdsgange og procedurer i forbindelse med konflikter og voldsepisoder i NABO. (Se bilag: NABOs voldspolitik) At arbejde med psykisk sårbare mennesker i vanskelige livssituationer stiller betydelige krav til medarbejderne om at være ajour med aktuel viden om, hvordan konfliktsituationer kan forebygges og håndteres således, at de ikke eskalerer yderligere. Derfor er medarbejder-gruppen også undervist i metoder via Center for konflikthåndtering. I NABO holdes følgende møder: Morgenmøder (kun for medarbejdere): På disse møder, der holdes alle hverdage når personalet møder ind, gennemgås og planlægges dagens opgaver i fællesskab. Eventuelle relevante oplysninger, erfaringer fra aftenen før deles på dette møde.

9 Personalemøder: Dette ugentlige møde anvendes dels til afklaring af personalemæssige spørgsmål, dels til faglige drøftelser af både generel og personlig karakter, hvor enkelte brugeres problematikker analyseres og drøftes. Formålet med disse drøftelser er, at kvalificere den støtte den enkelte bruger måtte have brug for. Kun sjældent bruges disse møder også til at drøfte eventuelle sanktionsmuligheder over for brugere, hvis adfærd er konfliktoptrappende. Fællesmøder: Disse møder afholdes én gang om måneden. Forinden mødet har brugere og medarbejdere mulighed for at skrive punkter til drøftelse på en dagsorden. Der skrives referat fra møderne. I dette forum drøftes, debatteres og diskuteres i princippet alle relevante emner omkring driften af NABO. Alle der er til stede har mulighed for at dagsordensætte et emne. Stormøder Hensigten med mødet er dels at give brugerne medindflydelse på en række aktiviteter og beslutninger i NABO, dels at stimulere flere brugere til at tage del i beslutningsprocesser bl.a. omkring prioritering af midler, fordeling af ressourcer og løsning af mangeartede daglige opgaver i huset. Stormøder finder sted ca. 2-4 gange årligt. Her deltager de fleste fra personalegruppen og alle interesserede brugere. På disse møder går vi i dybden med større overordnede emner som brugerindflydelse, brugerinddragelse, mødestruktur på fællesmøder m.m. Der nedsættes arbejdsgrupper ad hoc omkring diverse temaer fx haven, cafeen, vedligehold, ture ud af huset m.v. Vi tilbyder støtte til de brugere, der måtte ønske at engagere sig i et område, men som måske holder sig tilbage på grund af personlige udfordringer. Der ligger en vigtigt og central motivationsfaktor i at få så mange brugere som muligt til at engagere sig i NABO både for at fremme egne ressourcer samt for at styrke fællesskabet og netværksdannelse med de øvrige brugere. 9 Brugere har således indflydelse på flere niveauer i NABO. Medarbejderne tilstræber ud fra en anerkendende tilgang at stimulere brugerne til at tage del i de aktiviteter og mangeartede gøremål, der dagligt skal planlægges og udføres eksempelvis hjælp i cafeen, vedligeholdende opgaver, havearbejde, EDB-ansvarlig og mad-ansvarlig. Pårørende og andre interesserede er altid velkomne både til at kigge forbi i NABO, eller til at få yderligere oplysninger om stedet. Medarbejdere og leder får gennem faste supervisionssekvenser bl.a. mulighed for at kigge kritisk på egen praksis. Erfaringerne fra supervisionsseancerne giver samtidig også faglige og personlige redskaber til at kvalificere metoder, der kan styrke kerneopgaven i NABO. Et årligt internat for alle medarbejdere er desuden med til at sikre fordybelse i specifikke og aktuelle temaer omkring målgruppens særlige behov. Relevante oplægsholdere og udviklingskonsulenter på disse internater, er med til at sikre en konstruktiv proces samt et højt fagligt udbytte for alle der deltager.

10 5. Planer og dokumentation I forbindelse med udarbejdelsen af akkreditering har vi beskrevet og tydeliggjort målet for NABO Centrets sociale indsatser i forhold til målgruppen af psykisk sårbare borgere. NABO fungerer som et uvisiteret aktivitets- og samværssted, hvor borgere kan komme anonymt og uden pligt til registrering. Dette forhold betyder, at det ikke er muligt at udarbejde individuelle handleplaner eller trække på gængse dokumentationsformer. Derimod forsøger vi med afsæt i den enkelte brugers ønsker, behov og motivation at understøtte en proces, der i højere grad har fokus på personlig selvudvikling og styrkelse af egne kompetencer. Således har vi mulighed for i samarbejde med den enkelte bruger at tilrettelægge et afgrænset forløb eller deltagelse i ad hoc projekter (klargøring af havemøbler, drive bordtennisklub, salgsansvarlig i forhold til cafevarer m.v.), der kan understøtte den pågældende i forhold til større livskvalitet. 6. Sundhed Generelt er sundhed ikke er et område, som vi har haft så meget proces omkring i den seneste tid. Vi italesætter sjældent noget som 'sundhed', da brugerne typisk associerer ordet sundhed med KRAM-faktorerne og fiaskooplevelser. Sundhed er ikke vores primære opgave og vi lægger stor vægt på, at brugerne oplever NABO som et inkluderende og rummeligt fristed, hvor de kan få lov at være - også med en evt. usund adfærd - så længe de ikke er til gene for andre brugere og personale. Oplever vi motivation eller får en efterspørgsel fra en bruger om støtte til at arbejde med sin sundhed, så griber vi den selvfølgelig med opbakning og henvisning til relevante steder: Egen læge, Forebyggelsescenteret, distriktspsykiatri, alkoholenheden, mv. Vi har desværre begrænsede ressourcer til at følge brugerne afsted, men vi forsøger at følge op på initiativerne, ved efterfølgende at spørge til det. 10 Hvad angår KRAM-faktorerne, så sørger vi for, at det sunde valg er lettilgængeligt fx ved altid at have urtethe stående fremme og at have gratis frugt på bordene. Herudover kan brugerne deltage i et vægthold, i et rygestopkursus og vi har et samarbejde med Sundhed for Dig, hvor enkelte af vores brugere følger forløb. Vi sælger desuden varm og kold mad i Caféen til billige penge. Og man kan altid komme og spørge om at lave et lille stykke arbejde i huset, hvis man ikke har råd til mad - så får man det gratis, som "løn" for arbejdet. Snarere end sund kost, så drejer det sig for mange af vores brugere om at få et måltid mad om dagen. Rygning er tilladt i haven, hvor brugerne har været med til at bygge et rygeskur. Det er ikke tilladt at være påvirket af stoffer eller alkohol i NABO-center. Hvad angår motion, så har vi for tiden fodbold og bordtennis.

11 Overordnet set arbejder vi ud fra det brede, positive sundhedsbegreb, hvor sundhed defineres som mere end fravær af sygdom, men også værende psykisk og socialt. Vi arbejder både sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende. I relation til sygdomsforebyggelse - og ud over KRAM-faktorerne - taler vi med brugerne om deres generelle helbred, følger med i eventuelle ambulante behandlingsforløb på sidelinjen i det omfang brugeren fortæller os om det. Vi observerer og evt. 'påtaler' forandringer i psykisk adfærd, såfremt vi vurderer, at der er risiko for tilbagefald eller lignende. Såfremt vi vurderer at en bruger er til skade for sig selv og/eller andre tager vi en snak med brugeren og/eller kontakter opsøgende psykoseteam eller politiet. Vi observerer og motiverer desuden - om nødvendigt - brugerne til personlig hygiejne og egenomsorg. Det er muligt både at vaske tøj og tage brusebad i NABO. Som nævnt arbejder vi også sundhedsfremmende. Det viser sig ved, at vi eksempelvis taler med brugerne om de sociale konflikter, de kan have i deres liv og inspirerer dem til, hvordan de kan håndtere dem. Vi tilbyder også sociale aktiviteter, hvor brugerne kan opøve deres sociale kompetencer i samværet med ansatte, frivillige og hinanden - eksempelvis en frivilligt baseret madklub, krydsordsklub, pasning af haven mv. Vi har også et hvilerum, hvor brugerne kan gå ind og tage en pause fra det sociale samvær. Og ligeledes et samtalerum, hvor man kan gå ind og lukke døren og sætte sig sammen og få en snak i rolige omgivelser. Brugerne har mulighed for at udøve forskellige former for kreativitet i huset - musik, maling mv. Desuden anbefaler og støtter vi brugerne i at deltage i det omkringliggende samfunds sundhedstilbud eksempelvis Idrætsforeningen Kæmpernes aktiviteter og Sundhed for Dig. 11 På det ugentlige personalemøde og det månedlige fællesmøde for både personale og brugere beslutter vi, hvordan vi skal arbejde med sundhed: Menuen i caféen, prioritering af aktivitetsmidlerne mv. Dag-til-dag beslutninger og kollegial sparring omkring aktuelle sager foregår på morgenmødet, som vi holder hver dag. Aktuelle sager inden for sundhed kan fx være observation af forværret psykisk helbred hos en bruger, sociale konflikter mellem brugerne, udfordringer med hygiejne mv. 7. Samarbejde med borgere og pårørende Som et aktivitets- og samværssted, hvor man som bruger kan henvende sig anonymt, har NABO- Centret igennem adskillige år arbejdet med pårørende-inddragelse ud fra et brugerperspektiv, dvs. at vi især har haft fokus på, at respektere den enkelte brugers rettigheder i forhold til at bevare egen integritet og fastholde sig selv, som et voksent selvstændigt menneske. Vurderingen har været, at den enkelte bruger nødvendigvis selv må definere behovet og omfanget i forhold til en eventuel kontakt med pårørende.

12 For personalet kan arbejdet med at inddrage pårørende i forhold til målgruppen imidlertid være både ambivalent og dilemmafyldt. En del brugere giver klart udtryk for, at de ikke ønsker at inddrage deres pårørende, hvilket kan have flere årsager. Nogle brugere ser NABO som et fristed og ønsker ikke at pårørende skal blande sig. Andre vil ikke belaste familien yderligere og har derfor truffet en beslutning om, at have mindst muligt kontakt til deres pårørende. Endelig er der blandt målgruppen også brugere, der mener, at de pårørende er direkte årsag til deres psykiske vanskeligheder i dag og som derfor på ingen måde ønsker, at pårørende inviteres ind i deres liv igen. Vi ved imidlertid også, at det for mange pårørende kan være en krævende og belastende opgave, at være nærtstående til et menneske med psykisk sygdom. Vi har derfor også stor forståelse for, at pårørende i særlige situationer kontakter os for at spørge til et familiemedlem, som de kan være bekymret for. Som konsekvens af disse dilemmaer, forsøger vi derfor at balancere mellem, at fastholde den enkelte brugers ret til selvbestemmelse i forhold til graden af pårørende-inddragelse og på den anden side at tilbyde nogle rammer, hvor vi viser forståelse for pårørendes evt. bekymring. Pårørende er altid velkommen i NABO, når de kommer sammen med deres familiemedlem, som er bruger af huset. 12 Enkelte brugere anvender NABO som samværssted, når de skal se deres pårørende. Årsagerne hertil kan være mange eksempelvis kan hjemløshed være en barriere for at mødes med familie og pårørende, ligesom der kan være et ønske om at mødes på neutral grund. I NABO arbejder vi aktivt på at understøtte en proces, der har fokus på netværksdannelse brugerne imellem, ud fra den antagelse, at et stærkere netværk både skaber større livskvalitet for den enkelte og samtidig kan netværket træde støttende til i belastende situationer i hverdagen. Med afsæt i brugerperspektivet arbejder vi kontinuerligt med graden af medbestemmelse og medindflydelse på de fælles forhold. Vi afholder fællesmøder med brugerne én gang månedligt, hvor eksisterende forhold drøftes og hvor forslag til nye tiltag debatteres. Det er erfaringen, at disse fællesmøder fungerer som et godt og konstruktivt forum, der løbende afspejler brugernes tilfredshed/utilfredshed i NABO. Der henvises til kriterium 4, hvor dette er udførligt beskrevet. Det private evalueringsfirma Social Respons udarbejdede i 2013 en beskrivelse og større brugertilfredshedsundersøgelse af NABO-center Amager og dets målgruppe. (Se bilag: NABO - beskrivelse social respons - juli )

13 8. Samarbejde med andre parter Med henblik på at skabe sammenhæng i brugernes liv, arbejder vi helhedsorienteret omkring de problemstillinger, som den enkelte bruger har. Det betyder, at vi samarbejder med en lang række andre parter. Samarbejdet skal i alle tilfælde ses i lyset af, at vi er et hus, hvor man som bruger skal have et frirum. Social udvikling lader sig ikke presse igennem og social læring kræver, at vi opbygger et tillidsforhold til brugerne. Dette tillidsforhold går forud for samarbejdet med eksterne parter. Vores rolle i et evt. samarbejde defineres af brugeren og er oftest motiverende, vejledende og kontaktformidlende. I det omfang brugeren efterspørger vores hjælp, så giver vi den, såfremt det er ressourcemæssigt muligt. Alternativt henviser vi til andre instanser. Sundhedsvæsnet: fx hvis en bruger er røget ud af sin medicin, så kan vi foreslå ham/hende, at vi hjælper med at tage kontakt til egen læge for at få recepten fornyet eller hvis en bruger har været indlagt, kan vi kommunikere, med brugerens samtykke, med hospitalet omkring udskrivelse, men vi har ingen formel rolle i denne forbindelse. Hospital og distrikt har oplysninger om os og er bedt om at formidle dem til patienter, der udskrives. Endvidere formidler vi oplysninger om sundhedsprojekter, som fx. Sundhed for dig til brugerne samt støtter brugerne i at deltage, hvis de ønsker det. Lige som vi også tilbyder støtte omkring kontakten til andre relevante enheder, så som Alkoholenheden, Distriktspsykiatrisk Center, OP team, mm. Kommunale institutioner: Vi har tavshedspligt og må ikke oplyse, om en bruger befinder sig på værestedet. Når en sagsbehandler fra Jobcenteret, socialcenteret, ydelsesservice e.l. ringer, så spørger vi brugeren, om de har lyst til tage opkaldet, evt. med vores hjælp. I disse tilfælde, har brugerne selv opgivet NABOs telefonnummer og derfor ofte ønsker kontakten og evt vores støtte. Ofte drejer opringningerne sig om praktiske forhold som manglende kontanthjælps udbetaling, telefonregning, mistet telefon mm. 13 Boligsociale medarbejdere/sociale viceværter/boligrådgiver/personale på bosteder: For denne gruppe af samarbejdspartnere gælder samme forhold, som de kommunale institutioner. Frivillige: Vi har et stort samarbejde med frivillige. Gennem WeShelters Frivilligindsats har vi samarbejde med frivillige madklubbere, massører, gældsrådgivere og netværksvenner. Vi har derudover også caféfrivillige, militærnægtere, ansatte med løntilskud, praktikanter og studerende og vi arbejder med Aktive Brugere en form for bruger-frivillige. I det hele taget er vi et meget livligt hus. De frivillige kan ofte få et andet forhold til brugerne, end vi ansatte kan. De har samtidig også en meget afgrænset rolle over for brugerne. Udvikling, opstart, drift og evaluering af frivilligprojekterne sker i samarbejde med projektansatte i WeShelter, som også varetager rekruttering, ledelse og evt. afskedigelse af frivillige. Se mere om frivillighed i WeShelter på hjemmesiden: Processer, inddragelse og udvikling

14 Som beskrevet oven for sætter vores tavshedspligt og vores tillidsforhold med brugerne rammerne omkring vores samarbejde med andre parter. Eksisterende og mulige samarbejdsrelationer tages op på personalemøder, hvor vi også behandler evt. dilemmaer i forbindelse hermed. Samarbejdsrelationer af overordnet eller principiel karakter behandles af WeShelters lederforum og/eller politiske ledelse. Ud over løbende kommunikation i det daglige kan emner omkring samarbejde også tages op på de månedlige fællesmøder for både brugere og personale. Aktuelt har vi indgået aftale med en antropologistuderende, der med ugentlige studier i NABO skriver speciale om de uvisiterede aktivitets- og samværssteders berettigelse. I specialet indgår bl.a. et omfattende feltarbejde med kvalitative interviews med brugerne omkring graden af tilfredshed i NABO og hvilke forhold, der i øvrigt har betydning for dem. Vi forventer, at konklusionen på dette speciale yderligere vil give os en pejling på omfanget af brugertilfredshed i NABO. 9. Fysiske rammer NABO-center er beliggende i en etageejendom, som ejes af boligselskabet FSB. Vi råder over stueetagen og en mindre have. De øvrige etager er lejet ud til Københavns Kommunes Ungerådgivning med tilhørende boliger, og til almindelige lejeboliger. 14 NABO er indrettet med en café samt diverse større og mindre rum, der giver mulighed for forskellige faciliteter eksempelvis har brugerne mulighed for tøjvask, gå i bad, hvile sig, se tv, arbejde på pc, samtale, reparere cykler eller udføre andre værksteds aktiviteter. Vi har også et stort multi-rum, hvori aktiviteter som f.eks. undervisning, møder, bordtennis, sang og musik udfoldes. Derudover har NABO en dejlig have samt et lille træhus, hvor der må ryges. På fællesmøderne drøfter brugere og personale husets indretning samt hvordan og til hvilke aktiviteter lokalerne mest hensigtsmæssigt kan anvendes. Det skete bl.a. ved årsskiftet da vi måtte afgive en del m2 og vores aktiviteter måtte samles i færre lokaler. Som et led i en øget miljøbevidsthed, har vi for såvel personale som brugere udviklet flere procedurer og rutiner - eksempelvis har vi indarbejdet en rutine, hvor medarbejderne tjekker radiatorer hver aften, så de bliver reguleret til den mest hensigtsmæssige temperatur. Vi har isat sparepærer og led lys hvor det er muligt. I cafeen affaldssorterer vi, vi har særskilte kasser til henholdsvis plast, glas, pap og på kontoret sorterer vi papir, vi genbruger hvor det er muligt og resten kommer i en papircontainer.

15 Vi har løbende kontakt med ejendomsinspektøren, der varetager diverse reparationer på ejendommen. Han kan tilkaldes, når toilettet løber og en varmeventil har sat sig fast. Brugerne, der er fortrolige med huset gør os desuden opmærksomme på mangler og dét, der er gået i stykker. NABO s personale er derudover ansvarlige for almindelig vedligeholdelse af vores arealer. I det omfang det er muligt, involveres brugerne i dette arbejde og hjælper bl.a. i forhold til oprydning, rengøring, havearbejde og mindre forefaldende opgaver. Mange brugere af NABO er kreative og dygtige med deres hænder. De har derfor ofte mange og konstruktive ideer til, hvordan NABO kan forskønnes, hvilket er kærkomment, da ejendommen flere steder trænger til en kærlig hånd. På vores sidste fællesmåde kom der forslag om, at bagtrappen repareres og at bagopgangen males. Vi har tidligere kontaktet udlejer i forhold til finansiering af dette projekt. Men vi mangler stadig en endelig afklaring. På denne måde bidrager brugerne til, at oversete arbejdsområder ikke glemmes og de er derved også med til at fastholde opmærksomheden på at højne standarden i NABO. 15

Kvalitetsbeskrivelse 2015 Pegasus og Amadeus, WeShelter

Kvalitetsbeskrivelse 2015 Pegasus og Amadeus, WeShelter Kvalitetsbeskrivelse 2015 Pegasus og Amadeus, WeShelter 1. Værdier (Fælles for Pegasus, Amadeus, NABO-center og Projekt Offside) WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet blandt hjemløse

Læs mere

NABO-Center Amager: Politik og strategi for mental sundhedsfremme

NABO-Center Amager: Politik og strategi for mental sundhedsfremme NABO-Center Amager: Politik og strategi for mental sundhedsfremme Kerneord: - håb, selvbestemmelse, muligheder - gør noget aktivt, gør noget sammen, gør noget meningsfuldt - synliggør den enkeltes værd

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune den 13.april 2010 fra kl. 14.30 Vinhaven nr.30 og nr.48 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg hos

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Kvalitetsbeskrivelse 2015 Projekt Offside og Gartneri Offside, WeShelter

Kvalitetsbeskrivelse 2015 Projekt Offside og Gartneri Offside, WeShelter Kvalitetsbeskrivelse 2015 Projekt Offside og Gartneri Offside, WeShelter 1. Værdier (Fælles for Pegasus, Amadeus, NABO-center og Projekt Offside) WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG. 2016 første halvår

FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG. 2016 første halvår FRIVILLIGINDSATSEN KURSER & OPLÆG 2016 første halvår Psykiatrisk Gadeplansarbejde - fyraftensmøde TID: ONSDAG D. 27. JANUAR KL. 17-20 Sted: Kollegiet Gl. Køge Landevej, Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument for Arbejdsmiljø og trivsel. Anvendelsesområde Anvendes til at sikre: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykiske arbejdsmiljø - Sociale arbejdsmiljø Målgruppe Alle tværprofessionelle

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Social Virksomheder, Vordingborg Kommune Gartneriet Oringe og værkstedet på Færgegårdsvej, Hyldevang-Skovhjælpere, Præstø værkstedet, Butikken i Vordingborg

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende

Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende Odense d.1. august 2008 Projektbeskrivelse for værested i Bogense for sindslidende Udarbejdet af Louise Munk Poulsen Karen Thomsen Pia Bache Mikkelsen Koordinator i Medlem af SINDs besty- Formand for SIND

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere PA elever Håndbog til praktikvejledere Udgivet af Vordingborg Kommune Januar 2015 Udarbejdet af: Pædagogisk Konsulent Charlotte Skovgaard Fotos: Colourbox Vordingborg Kommune

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Staben for Børne- og Velfærdsforvaltningen Bilag 3: beskrivelse af nuværende tilbud Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef

Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne dækker ydelsen? Overordnet formål med indsatsen: 85 og 107 i

Læs mere

DE MANGE ORD ROLLEFORDELINGEN

DE MANGE ORD ROLLEFORDELINGEN Planche 1A - Hvad betyder brugerindflydelse? DE MANGE ORD Brugerindflydelse Brugerinddragelse Brugerstyring Brugerindsigt Brugerorganisering Brugerdemokrati Osv. ROLLEFORDELINGEN Brugerinddragelse Personalet

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pensionatet Mette

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

De Socialfaglige tilbud

De Socialfaglige tilbud De Socialfaglige tilbud Afdelingen består af mange små selvkørende enheder. Ledelsesmæssigt er der udover lederen; en daglig leder af familiebehandlingen og en leder af Værestedet, der også er ansvarlig

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Viften, Huginsvej og To`eren Skive Kommune. Tirsdag den 2. september 2014 fra kl. 14 Og Onsdag den 3. september 2014 fra kl.

Uanmeldt tilsyn på Viften, Huginsvej og To`eren Skive Kommune. Tirsdag den 2. september 2014 fra kl. 14 Og Onsdag den 3. september 2014 fra kl. TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Viften, Huginsvej og To`eren Skive Kommune Tirsdag den 2. september 2014 fra kl. 14 Og Onsdag den 3. september 2014 fra kl. 14 Indledning Vi har på vegne af Skive Kommune

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser

Pårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

Serviceinformation. Dagtilbud for borgere med demens

Serviceinformation. Dagtilbud for borgere med demens Serviceinformation Dagtilbud for borgere med demens Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

En informationspjece til unge

En informationspjece til unge Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter! At starte på et stort sted som Platangården kan være meget overvældende. Man skal lige finde sig til rette og der er mange nye ting man skal lære. Med denne pjece

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere