Indholdsfortegnelse Beskrivelse af Groupie Empiriske overvejelser CSCW (Computer Supported Cooperative Work)...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Uddybning af problemformulering Beskrivelse af Afgrænsning Begrebsafklaring Metode Empiriske overvejelser Teoribehandling Caseinddragelse Interviewovervejelser og behandling Målgruppe Projektdesign Teori CSCW (Computer Supported Cooperative Work) CSCL (Computer-Supported Collaborative Work) It-baseret samarbejde Historiske fejltagelser indenfor udviklingen af Groupware Interaktion og samarbejde i CSCL-processen Manglende brugerinddragelse i udviklingen og for lidt intuitivt design Manglende klarhed i implementeringen og rollerne Samarbejdsdokumentet Side 1 af 109

2 4.2 Vidensdeling Kommunikation som vidensdeling Vidensbase Kommunikation Synkron og asynkron kommunikation Chat-bjælken og diskussionsfora Roller i diskussionsforum Kommunikativ brugervenlighed Afrunding Informationssøgning Samarbejdssøgefunktionen Søgesession Split søgning Multi-søgefunktion Søgestrengshistorikken Kommentarer og rating Skitsering af It-baseret samarbejde Anvendelsesscenarie omkring vidensdeling Anvendelsesscenarie omkring vidensdeling Anvendelsesscenarie omkring kommunikation Anvendelsesscenarie omkring informationssøgning Anvendelsesscenarie omkring sammenspillet mellem it-baseret samarbejde, vidensdeling, kommunikation og informationssøgning Flowcharts Diskussion Side 2 af 109

3 6.0 Konklusion Perspektivering Litteraturliste Fastformsdokumenter Elektroniske dokumenter Bilag Bilag Bilag 2 It-forundersøgelse Side 3 af 109

4 1.0 INDLEDNING Danmark er for tredje år i træk blevet kåret som verdens bedste it-nation. Samtidig er der i de senere år gjort en del for at fremme brugen af it i folkeskolerne, ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser (Undervisningsministeriet, ). It er således for alvor sat på dagsordenen indenfor uddannelsessektoren. Med overstående in mente, har det vakt vores interesse at tal fra videnskabsministeriets måling, Bedst på Nettet , viste at gymnasier var overrepræsenterede iblandt de lavest scorende hjemmesider. Dette faktum fandt vi interessant og vi undrede os over, hvad grunden kunne være til at nogle gymnasier, til trods for at Danmark er kåret som verdens bedste it-nation, stadig ikke lever op til disse normer for kvalitet af den digitale borgerservice. Det er desuden en klar målsætning fra EU s side at: every European citizen should be equipped with the skills needed to live and work in the information society. It proposes to connect all schools to the Internet, to adapt school curricula and to train teachers to use digital technologies. (EurActiv, 2004) Det er derfor helt centralt at gymnasieelever opnår it-færdigheder, for at de herved kan fungere i informationssamfundet. Vi har i forbindelse med -kurset, IT i kontekst (ITIC), lavet en it-forundersøgelse af Himmelev Gymnasium (HG). Vi udførte flere interviews på HG og kom frem til, at der ikke fandtes noget it-baseret elevsamarbejdsværktøj og at de studerende havde problemer med udførelsen af gruppearbejde (Scharling, 2009, 19:03). Derfor fandt vi det interessant at gå videre i retningen mod at beskrive og skitsere et it-baseret samarbejdssystem, som fokuserede på elevernes interaktion og samarbejde. Vi har gennem -kurset, kurset, Modelling and Knowledge Management (MKM), fået kendskab til modellering og vil i forlængelse heraf skitsere centrale dele af systemet i flowcharts, Mock- ups og Rich Pictures. 1 Bedst på Nettet er Videnskabsministeriets årlige måling af kvaliteten af den offentlige, digitale borgerbetjening. Bedst på Nettet har fokus på de offentlige webløsningers effekt og nytteværdi for borgere og samfund samt de digitale muligheder for tværoffentligt samarbejde og effektivisering. Det handler om, at brugerne skal opleve en øget kvalitet og fleksibilitet i mødet med det offentlige og i sidste ende få en lettere hverdag. (IT- og Telestyrelsen, ) Side 4 af 109

5 Vi har siden overgangen til universitetet, forstået hvordan CSCL 2 -systemer kan understøtte studiemæssigt samarbejde. I denne forbindelse vil vi inddrage teorier fra det mere etablerede felt CSCW 3, for at få inspiration og drage nytte af de erfaringer der er gjort på området. Her har vi haft erfaring med BSCW (Be Smart - Cooperate Worldwide) 4, som kan understøtte samarbejde ved at organisere viden. Et af punkterne i den nye gymnasiereform, som trådte i kraft den 1. August 2005, er desuden, at der skal fokuseres på yderligere at integrere it i både undervisningen og eksamenerne. Til denne nye struktur vil det være ideelt med et velfungerende CSCL-system, som kan understøtte, hjælpe og lære elever at samarbejde bedre i et fagligt forum. Brug af it er skrevet ind i samtlige læreplaner som et særskilt afsnit. Det er fastlagt i bekendtgørelserne, at der skal sikres s udvikling af elevernes grundlæggende it-kompetencer ( ) Virtuel undervisning, det vil sige uden samtidig tilstedeværelse af lærer og elever, kan ifølge bekendtgørelserne udgøre op til 25 procent af undervisningstiden i det enkelte fag. Også den virtuelt tilrettelagte undervisning skal være lærerstyret og tjene til realisering af uddannelsens formål. (Undervisningsministeriet, ). Eftersom langt størstedelen af eleverne kun er tilknyttet gymnasiet i tre år, er det helt afgørende at arbejdet med diverse it-værktøjer foregår så intuitivt, at eleverne hurtigt kan navigere hjemmevant rundt i systemet. Det er i denne forbindelse vigtigt at systemet tilpasser sig brugerne og ikke omvendt. Vi vil i udarbejdelsen af et it-understøttede samarbejdsværktøj undersøge en række centrale teorier og perspektiver indenfor CSCL, CL, som understøtter hvordan it-samarbejde foregår i et læringsperspektiv. Baseret på vores forundersøgelse på Himmelev Gymnasium (HG), vurderer vi at elevernes adgang til it-værktøjer som værende mangelfuld. Dette gjorde sig blandt andet gældende i forhold til elevsamarbejde, hvor eleverne synes at mangle it-værktøjer, som kunne afhjælpe samarbejdet imellem dem. En elev udtalte blandt andet: 2 Computer Supported Cooperative Learning. 3 Computer Supported Cooperative Work 4 CSCW system, som blandt andet benyttes på RUC. Side 5 af 109

6 Gruppeafleveringer bliver tit lagt for had, fordi at man så netop bliver nødt til at finde et tidspunkt, hvor man alle kan være sammen. Det ville faktisk være meget godt at kunne lave det over computeren på en eller anden måde. (Scharling, 2009, 19:03). Det stod klart for os, at der manglede et værktøj, som eleverne nemt kunne bruge til at samarbejde med. Dette værktøj skulle således først og fremmest understøtte elevernes behov. Vi mener at viden, kommunikation og information er tre vigtige elementer i forhold til at støtte elevsamarbejde, og vi ser det som centralt at forstå hvad et it-samarbejdsværktøj skal indeholde, inden vi kan forsøge at beskrive systemet. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering 1.2 Uddybning af problemformulering Hvilke krav stilles der til vidensdeling, informationssøgning og kommunikation i et it- samarbejdsværktøj til gymnasieelever, og hvordan kan dette skitseres? Ud fra teori omkring it-baseret samarbejde (CSCL og CSCW) og erfaringer fra vores forundersøgelse, vil vi analysere hvilke krav der stilles til vidensdeling, kommunikation og informationssøgning i et it-samarbejdsværktøj. Med udgangspunkt i denne analyse vil vi skitsere centrale dele af samarbejdsværktøjet ved hjælp af Flowcharts, Rich Pictures og Mock-ups. Vi har desuden valgt at give vores værktøj navnet Beskrivelse af Vi vil i denne opgave komme med forsalg til, hvordan et it-system kan optimere gymnasieelevers virtuelle samarbejde. Dette system skal hjælpe gymnasieelever med at udføre gruppearbejde, uden at de fysisk behøver at mødes - det vil sige virtuelt gruppearbejde. Vores forforståelse om samarbejde i et virtuelt miljø, er blandt andet; at elever kan opnå, dele og strukturere viden, at elever har mulighed for en kreativ og produktiv kommunikation og interaktion, n, samt at elever kan søge, dele og samarbejde om information. skal derfor indeholde funktioner, der kan styrke vidensdelingen, kommunikationen og Side 6 af 109

7 Roskilde Universitet informationssøgningen øgningen set i forhold til elevers gruppesamarbejde. I forhold til vores teoretiske udgangspunkt ser vi som et CSCL-system. CSCL For at illustrere de overordnede elementer, vi mener at skal varetage, har vi skitseret et Rich Picture,, som er vores abstrakte forståelse af systemet, se s figur 1.. Figur 1 De røde pile i den øverste del af figuren illustrerer hvem der interagerer interagere med og de blå i den nederste del illustrerer hvilke elementer der skal være i Afgrænsning Med skitsere mener vi at angive nogle af de redskaber, der vil kunne fordre og støtte samarbejde mellem elever. De redskaber vi kommer frem til, vil vi samle i og vi vil skitsere og visualisere systemet overordnet og abstrakt, i form af blød systemtænkning, systemtænkning det vil sige metoder, der ikke kke direkte lægger op til en eventuel implementering, men kan derimod bruges til at afdække aspekter af relevans, for videre planlægning og design (Informationsordbogen, ) Vi har derfor valgt at anvende flowcharts, rich pictures, p figurer og anvendelsesscenarier elsesscenarier i projektet, og vii vil således ikke gå dybere ned i en modellering eller programmering af systemet. Side 7 af 109

8 Vi har valgt at fokusere på forskningsfelterne CSCW og CSCL. Disse teorier ser vi som helt centrale, i forhold til at forstå og udvikle et it-samarbejdsværktøj. Vi er opmærksomme på, at man med fordel kunne have fokuseret på andre teorier, blandt andet læringsteori, organisationsteori eller virksomhedsteori, men vi fokuserer på it-samarbejdet mellem elever og finder derfor CSCW og CSCL helt grundlæggende, se teoriafsnit Med inspiration fra hermeneutikken er vi opmærksomme på, at vi har en forforståelse for vores problemfelt - vi er alle selv tidligere gymnasieelever, vi har tidligere udarbejdet en it- forundersøgelse på netop dette område og vi arbejder løbende med virtuelt samarbejde, herunder i udarbejdelsen af denne rapport. I forhold til udformningen af, vil vi i forlængelse heraf forsøge at bringe denne forforståelse i spil, men det vil være teorien (CSCW og CSCL) der styrer projektet. Vores forforståelse har blandt andet været med til at opdele vores analyse i afsnittene: vidensdeling, kommunikation og informationssøgning. Vi ser disse tre begreber som centrale og overordnede i forhold til samarbejdsprocessen, sprocessen, men vi har samtidig i hvert af områderne afgrænset os yderligere, da de (vidensdeling, kommunikation og informationssøgning) hver især er store teoriområder, som for vores vedkommende ikke skal analyseres fuldt ud. Vi vil ikke have et videnskabsteoretisk standpunkt, men i og med vores teori henter inspiration i konstruktivisme, er vi bevidste om at et vi har et konstruktivistisk syn på vores problemstilling - denne vil dog ikke være styrende for projektet. Vi vil ikke fokusere på, hvordan kan implementeres på et Gymnasium, da dette kunne være et projekt i sig selv. Vi vil dog afslutningsvis kort diskutere og perspektivere, hvilke forudsætninger vi ser om centrale for at opnå en succesfuld implementering. Vores målsætning er ikke at designe, men abstrakt at vise og diskutere systemets funktioner. Det vil således ikke være relevant at designe en forside eller forskellige dele af systemet, og vi ser derfor ikke brugerinddragelsen i denne fase som essentiel. Man bliver nød til at have en ide om problemernes omfang før man kan stille nogle fornuftige spørgsmål. Brugerinddragelse er således et område man kunne have fokus på i næste del af udviklingsfasen af. Vores anvendelsesscenarier kan desuden ved hjælp af brugerinddragelse blive til Use Cases, der så kan modelleres eres konkret og derefter kan man begynde en mere iterativ udviklingsproces. Vi mener derfor ikke at vores system skal Side 8 af 109

9 implementeres ved hjælp af en vandfaldsmodel 5, men vi ser det stadig som centralt at forstå, hvilke elementer samlet skal indeholde e for at understøtte virtuelt samarbejde Begrebsafklaring Vi vil her afklare nogle af de centrale begreber, som der gøres brug af i dette projekt. Groupware/Samarbejdsværktøj Vi benytter Jonathan Grundins 6 definition af ordet. Grundin definerer Groupware ved at eksemplificere begrebet som følgende: Desktop conferencing, videoconferencing, coauthoring features and applications, and bulletin boards (b-boards), boards), meeting support systems, voice applications, workflow systems, and group calendars (Grundin, 1994, s. 93) Groupware vil samtidig også blive refereret, som betegnelsen it-samarbejdsværktøj, da det er den danske betegnelse for begrebet. Læring Vi forstiller os at primært vil blive benyttet til at udarbejde produkter relateret til gymnasieelevens studie. Dette medfører at værktøjet vil blive et rum for læring. Vi forstår derfor læring som interaktionerne og produktudviklingen, der foregår imellem eleverne og hos den enkelte elev, under udarbejdelsen af et produkt. Denne forståelse er i høj grad præget af de mest anvendte teorier indenfor CSCL; Vygotskys teori om den nærmeste udviklingszone, Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber og konstruktivistisk teori. Vi forholder os kun til disse læringsteorier, som værende understøttende tende i forhold til læring i grupper og går ikke dybere ned i dem. CSCW (Computer-Supported Cooperative Work) På dansk, kaldet it-baseret samarbejde, er et forskningsfelt som udspringer fra HCI forskningsfeltet indenfor datalogiske teorier. CSCW primære fokusområde er at se på, 5 En udviklingsmetode som opfordrer til at specificere, hvad systemet skal kunne i form af krav til systemet, før systemet opbygges, dvs. krav før design(version 2, u.å.). 6 Tidligere professor ved Århus Universitet, ved instituttet for datalogi. Side 9 af 109

10 hvordan gruppesamarbejde, der er understøttet af computere, fungerer og kan optimeres ved hjælp af forskellige teknologier, metoder, teknikker, hardware og software. CSCL Vores definition af forskningsfeltet CSCL (Computer-Supported Collaborative Learning) omhandler læringsaspektet ved computerunderstøttet ttet samarbejde. Det ser på hvorledes computerteknologier eknologier kan understøtte læring, ved hjælp af for eksempel udførelsen af et produkt i samarbejde med andre. Vidensdeling Dette begreb benytter vi til at beskrive den deling af viden som foregår mellem gymnasielever, enten når de skal samarbejde eller for eksempel mellem gymnasier. Vi ser viden som en ressource, som kan styrke det produkt elever samarbejder omkring. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet vidensdeling. Kommunikation Dette begreb dækker kun over interaktionen og kommunikationen, som elever foretager sig når de interagerer med hinanden i sammenhæng med gruppearbejde. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet Kommunikation. Informationssøgning Dette begreb dækker over søgning efter information og i vores tilfælde med it som medie. Det ses som værende understøttende i henhold til et it-samarbejdsværktøj. Dette vil blive uddybet nærmere i afsnittet informationssøgning. Information versus viden I denne opgave betragter vi information som noget bundet, i form af et dokument, et billede eller lignende. Information kan pakkes ind og distribueres. Viden derimod betragter vi som noget man opnår, ved forståelse af information. (Boye, 2006) Himmelev Gymnasium (HG) Side 10 af 109

11 Det gymnasium vi har foretaget en forundersøgelse på i forbindelse med kurset ITIC. Beliggende i Roskilde og bruger Lectio som deres studieadministrative værktøj. It Dette begreb dækker i datalogisk forstand over informationsteknologi. Vi benytter dog begrebet i den dagligdags talemåde som ordet it typisk indgår i det vil typisk betyde alt form for teknologi og computerrelaterede emner. Side 11 af 109

12 2.0 METODE For at svare på vores problemstilling har vi gjort os nogle teoretiske, empiriske og metodiske overvejelser, som vi vil forklare i følgende kapitel. Hensigten med dette kapitel er således at klargøre den refleksionsproces, som gruppen har gennemgået og fungerer som en begrundelse for de undersøgelser og refleksioner, som vi har gjort for at svare på vores problemformulering. 2.1 Empiriske overvejelser Følgende afsnit vil omhandle vores empiriske materiale, overvejelser samt behandling af disse. Først omkring vores teoribehandling, dernæst inddragelse af vores case og til sidst interviewovervejelser og behandling. Forud for projektskrivningen, har vi i gruppen, læst baggrundslitteratur, fundet informationer på internettet og haft en række kurser, som havde relevans i forhold til vores problemformulering. Problemstillingen har sit afsæt i interviews foretaget på Himmelev Gymnasium, som er udvalgt som case. Himmelev Gymnasium har tidligere været case i vores it-forundersøgelse, i forbindelse med ITIC-kurset på RUC, hvori vi påpegede centrale problemstillinger ved Himmelev Gymnasiums it-brug. Vi har i indeværende rapport brugt tidligere erfaringer, indsamlede informationer samt interviews fra dette forløb. 2.2 Teoribehandling Vores teoretiske afsnit indeholder to kapitler om henholdsvis CSCW og CSCL. Vi har valgt både at inddrage teorier om CSCW og CSCL, på trods af at det ville være fyldestgørende at fokusere på CSCL som det eneste teoretiske valg i vores opgave. Grunden til at vi også har inddraget CSCW er at dette felt er mere etableret og teorierne heri derfor er mere gennemarbejdede. Desuden er CSCW henvendt til erhvervslivet og der er derfor investeret væsentligt flere ressourcer i udviklingen af CSCW-systemer, mens CSCL er et nyere felt. Itbaseret samarbejde vil typisk også omfatte arbejdsprocessen på et gymnasium, hvor eleverne lærer ved at udarbejde et produkt sammen, for eksempel en kemirapport. Når en stor del af forskningen indenfor CSCW-feltet omhandler udarbejdelsen af et produkt, mener vi herved at Side 12 af 109

13 CSCW kan bidrage til at gøre samarbejdet om udarbejdelsen af et produkt bedre. Samtidig minder de to forskningsfelter væsentligt om hinanden og flere af teorierne overlapper hinanden. (Dillenbourg, 1999, s. 1) Vi mener, at teorier om CSCW og CSCL vil give et godt og bredt teoretisk fundament, som vi kan bygge videre på i den mere analyserende del af opgaven. I udarbejdelsen af de mere analyserende afsnit har vi inddraget teori, som ikke nødvendigvis er beskrevet i CSCW eller CSCL kapitlerne, men som har relevans for de specifikke kapitler. Desuden har vi til tider henvist til de interview vi tidligere har foretaget i forbindelse med vores casestudie. 2.3 Caseinddragelse Vi har, i vores føromtalte forundersøgelse, foretaget interview med 4 lærere og 2 elever fra Himmelev Gymnasium (HG). Erfaringerne fra HG har vi opnået fra et af gruppemedlem, som selv har gået på gymnasiet og som stod for at formidle kontakten. HG er en uddannelsesinstitution fra 1978, det ligger i Himmelev, Roskilde. Gymnasiet har to overordnede uddannelser, STX (almen gymnasiel uddannelse) og HF (højere forberedelseseksamen), og der er ca. 700 elever indskrevet på gymnasiet. Gymnasiets vision består i: At være et fagligt inspirerende og alsidigt læringsmiljø med fokus på den enkeltes udviklingspotentiale et læringsmiljø, der bygger på mangfoldighed, et berigende fællesskab og et engagerende skoledemokrati (Himmelev Gymnasium, u.å.). Vores primære kontakt med gymnasiet har været gennem rektor Johnny Vinkel, som har sørget for at skabe kontakt til lærer- og administrationsgruppen og vi har efterfølgende udvalgt fire lærere, som er relevante i forhold til forundersøgelsen. Vi har selv stået for at kontakte to elever fra gymnasiet i forbindelse med interview. Alle 6 interview havde typisk en varighed på mellem 30 og 60 minutter. Det var vigtigt for os at inddrage brugerne, altså eleverne, da disse havde vigtige og kritiske input til opgavens problemstilling. Eleverne gik begge i 3.g og havde derfor erfaring med brug af diverse it-systemer i en gymnasiemæssig kontekst. Derudover valgte vi at afholde interview med HG s datavejleder/it-ansvarlige (Jens Side 13 af 109

14 Bechgaard Christensen), inspektor og matematik-/fysiklærer (Marianne Agentoft), boginspektør (Inge Fredsted) og vicerektor (Pernille Sloth Hansen). Det var vigtigt for os også at få lærernes perspektiv på hvilke nuværende arbejdsprocesser på HG som fungerede og hvilke arbejdsprocesser som ikke fungerede optimalt. Det skal dog indskydes at disse interview ikke var afholdt med denne rapports specifikke problemstilling for øje, og svarene derfor havde en mere generel karakter og ofte var meget specifikt rettet mod HG. Vi er til dette projekt blevet inspireret fra vores case, som har defineret problemstillingen, men casen vil ikke være direkte styrende for opgaven. Vi vil i stedet inddrage casen og diverse interviews, når dette er oplagt for opgavens fokus. Casen vil derfor blive brugt som et fundament, som vi bygger opgaven ovenpå. Vi havde behov for at vide hvordan de nuværende arbejdspraksisser var på gymnasiet og derudover at få et generelt indblik i elevernes hverdag på gymnasiet. De mange interviews med elever og lærere udgør et fundament for udviklingen af systemet og en introduktion til Himmelev Gymnasium. Efterfølgende har vi interviewet udvikleren af Lectio 7 (Martin Holbøll) og udvikleren af Portalino 8 (Mads Freek). Vi fik i disse interview et mere indgående kendskab til systemudvikling set fra udviklernes perspektiv, herunder deres syn på systemudvikling og brugerinddragelse, samt hvilke tanker og overvejelser de gjorde før de udviklede systemerne. Derudover fik vi et indblik i hvilke problematikker de oplevede nu og hvilke aspekter de gerne ville have gjort om i udviklingsfasen. Begge systemer er som udgangspunkt succesfulde og vi vurderede derfor, at der var noget erfaring at trække på. Samtidig er begge systemer rettet mod studerende og Lectio er udviklet og brugt af stort set samtlige gymnasier i Danmark. 2.4 Interviewovervejelser og behandling I projektet arbejder vi grundlæggende med kvalitative interviews. Dette mener vi giver et godt empirisk grundlag at bygge projektet på. Vi har i forbindelse med vores kvalitative undersøgelse, som sagt interviewet 4 lærere, 2 elever og 2 systemudviklere. Vi valgte en åben interviewform, hvor interviewet var bygget op, som en ligestillet dialog imellem interviewer og den interviewede. Alle interview blev optaget på diktafon og er vedlagt som filer på cd en. 7 Administrationssystem og til gymnasier og elever som 90% af danske gymnasier burger. 8 RUCs interne portalsystem. Side 14 af 109

15 Interviewene bearbejdede vi ved hjælp af metoden affinitetsdiagrammering, som hjalp til at få struktur og et overblik over de centrale pointer, dette er ligeledes vedlagt som filer på cd en. 2.5 Målgruppe Vi vil i det følgende kort definere vores målgruppe, for at gøre det klart hvem der er fokus for vores udvikling af. Kort sagt er vores målgruppe gymnasieelever. Da vores forundersøgelse og vores baggrundsforståelse centrerer sig omkring gymnasiet, skal det understreges at eksempelvis HF- eller handelsskoleelever ikke er en del af vores målgruppe. Dette betyder dog ikke at de ikke kan drage fordel af systemet, men der kunne her være tale om andre problemstillinger. Ud over gymnasieelever, vil vores målgruppe til dels også være gymnasielærere, da de også skal have mulighed for at bruge, men det er stadig med fokus i eleven og lærere vil derfor ikke have meget vægt i forhold til udarbejdelsen af. Side 15 af 109

16 2.6 Projektdesign Dette projektdesign skal give et indblik i de forskellige dele af vores projekt og dets opbygning i form af en figur. Problemfelt Problemformulering Hvilke krav stilles der til vidensdeling, informationssøgning og kommunikation i et it-samarbejdsværktøj til gymnasie- elever, og hvordan kan dette skitseres? CSCW CSCL Analysedel 1 It-baseret samarbejde Analysedel 2 Vidensdeling Analysedel 3 Kommunikation Analysedel 4 Informationssøgning Opsamling og skitsering af Diskussion Konklusion Perspektivering Side 16 af 109

17 3.0 TEORI 3.1 CSCW (Computer Supported Cooperative Work) CSCW feltet blev etableret i starten af 1980 erne. Begrebet består af en teknologisk del (Computer Supported) og en sociologisk del (Cooperative Work), og fokus er på hvordan man ved it-understøttelse kan forbedre arbejdsrelateret samarbejde, koordinering og kommunikation. En central del af CSCW er cooperative work. People engage in cooperative work when they are mutually dependent in their work and therefore are required to cooperate in order to get the work done. (Schmidt & Bannon, 1992, s. 13). Samarbejde og samarbejdsvillighed, eleverne imellem, er et essentielt aspekt ved projektarbejde, som kan hjælpes på vej ved brug af CSCW systemer. Individer i samarbejde er gensidigt afhængige og føler deraf stor forpligtelse, da de har en interesse i at nå et fælles mål. CSCW systemer kan give værktøjer til at undersøge, hvilke opgaver som skal løses, hvilke ressourcer (ofte Human Resources) som virksomheden har og hvordan virksomheden får deres opgaver løst, ved eksempelvis at placere opgaverne hos de ressourcestærke medarbejdere. I denne proces er der to relevante begreber, som udspringer fra Cooperative Work, nemlig Articulation Work (Artikulationsarbejde) og Work (Reelt arbejde). Under artikulationsarbejde gør man ikke arbejdet, men man artikulerer om arbejdet. Articulation Work har en mere strukturel og koordinerende natur, hvorimod Work kan betegnes som ren arbejdskraft. CSCW beskæftiger sig hovedsageligt med artikulationsarbejde og den mere strukturelle del af kommunikationen. Meningen med at implementere CSCW-systemer er, at virksomhederne bliver i stand til at løse mere komplekse opgaver, ved at reducere kompleksiteten i artikulationsdelen af koordineringen (Schmidt og Simone, 1996). CSCW giver desuden en række værktøjer, som understøtter og forsøger at optimere kommunikations og arbejdsrelaterede situationer. Disse værktøjer er dels afhængige af om kommunikationen foregår synkront eller asynkront, og videre hvorvidt de kommunikerende Side 17 af 109

18 parter befinder sig på samme geografiske sted. Nogle modeller indenfor CSCW opdeler Figur 2: (Grundin, 1994, s. 23) Figur 3 (Wikipedia (u.å.)) yderligere i, hvorvidt kommunikationen sker på forudsigelige e eller uforudsigelige tidspunkter og steder (se figur og reference). Opdelingen mellem tid og sted kaldes The CSCW Matrix, da det er denne opdeling der ligger til grund for udviklingen af værktøjer, som understøtter interaktionen imellem de kommunikerende parter. Det vil variere fra situation til situation, hvilke CSCW værktøjer, som vil være de mest hensigtsmæssige og udbytterige. Vi vil dog opridse nogle mulige værktøjer her: Samme tid og samme sted: Tavler og whiteboards Digitale whiteboards Group Decision Support Systems (GDSS) Roomware Single display groupware Samme tid, men forskellige steder: Video konferencer Real-time groupware Messaging ( , instant messaging, chat) Forskellig tid, men samme sted: Grupperum Tavler og whiteboards Post-its Digitale whiteboards Forskellig tid og forskellige steder: Blogs Workflow Version Control BSCW Quickr CSCW har udviklet sig til et svært definerbart forskningsområde, eftersom det ligger i spændingsfeltet mellem teknologi og sociologi. Det har fået meget opmærksomhed de sidste Side 18 af 109

19 årtier. Dette betyder samtidig, at der er blevet defineret flere vigtige begreber. Her er en kort præsentation af tre kernebegreber: Awareness: individuals working together need to be able to gain some level of shared knowledge about each other's activities. Articulation work: : cooperating individuals must somehow be able to partition work into units, divide it amongst themselves s and, after the work is performed, reintegrate it. Appropriation (or tailorability): : how an individual or group adapts a technology to their own particular situation; the technology may be appropriated in a manner completely unintended by the designers.. (Wikipedia, 2009a) Fordelene ved CSCW systemer er, at de potentielt forbedrer samarbejdet og kommunikationen i organisationen, ved at give systemmæssige værktøjer til de ansattes indbyrdes interaktion, eksempelvis dokumenthåndteringssystemer. Desuden bidrager CSCW til at øge koordinering og strukturering af både små og hovedsageligt store projekter. Jo mere komplekse opgaver man sætter sig for at løse, jo større er behovet for samarbejde og strukturering. Denne strukturering kan eksempelvis hjælpes på vej ved implementering af et projektstyringsværktøj og/eller et elektronisk kalenderstyringssystem. Overblik over arbejdsprocesser er et vigtigt term indenfor CSCW. Det faktum at opgaverne bliver mere komplekse skulle nødigt gå ud over de ansatte, hvilket kan afhjælpes ved brug af CSCWsystemer. Affording an increase in complexity of the [collaborative] work practice without a simultaneous increase in complexity in individual interactions [articulation work] (Berg, 1999, s. 391). I forlængelse heraf har vi undersøgt CSCL, som minder om CSCW, men i højere grad fokuserer på læringsaspektet i stedet for kommunikationsdelen. (Dillenbourg, 1999) 3.2 CSCL (Computer-Supported Collaborative Work) Vi vil i følgende afsnit beskæftige os med CSCL og herunder komme ind på forskelle og ligheder mellem CSCW og CSCL. Som nævnt tidligere ser vi som et CSCL system, men vi mener at vi kan drage teoretiske aspekter fra CSCW-feltet ind i udviklingen af dette system. Vi vil derfor give en kort introduktion til feltet og opridse de mest centrale teorier indenfor CSCL i det følgende afsnit. Side 19 af 109

20 CSCL er et nyt forskningsfelt som udsprang fra CSCW-feltet i midten af 1990 erne (Stahl, Koschmann, & Suthers, 2006, s. 1). CSCLs overordnede fokus er: Det [CSCL red.] beskæftiger sig med hvorledes, informations- og kommunikationsteknologi understøtter kollaborative læreprocesser. Dets overordnede formål er at analysere og designe kollaborative situationer, således at aktiv konstruktion af viden og mening kan finde sted. (Undervisningsministeriet, 2002, s. 53) Collaboration er et af kernebegreberne indenfor CSCL, da det er en af de afgørende forskelle mellem CSCL og CSCW s kernebegreb Cooperation. På dansk oversættes begge til samarbejde, men på engelsk er de delt op i to og er forskellige. Kollaboration lægger vægt på samarbejde til at opnå læring, mens kooperation lægger vægt på, at samarbejde om at udvikle et produkt. Man kan derfor sige at CSCW er mere produktorienteret og at CSCL er mere læringsorienteret ved at fokusere på læringsrummet. Netop læringsrummet og teorier herom er derfor vigtige dele af CSCL forskningsfelt. CSCL har således et klart fokus på læring og et af de store emner indenfor CSCL er undervisning over internettet, i den form som vi kender som e-læring. Dette bygger dog på overført viden og da vi hovedsageligt fokuserer på konstrueret viden, er det således ikke noget vi beskæftiger os yderligere med. (Undervisningsministeriet, 2002, s. 54) Vi ser derfor på den del af CSCL, der omhandler samarbejdets konstruktion af viden. CSCW- og CSCL teori er begge baseret på at støtte og lette gruppeprocesser og gruppedynamik der ikke kan opnås ved ansigt-til-ansigt. ansigt. Dog er det ikke meningen at de skal erstatte ansigt-til-ansigt kommunikation, de skal blot støtte og lette it-samarbejdet. CSCL sigter mod at skabe et autentisk miljø, der kan administrere elevers tidligere viden. Itsystemer skal i denne forbindelse kunne binde personer sammen, ved hjælp af teknologi, og skabe en fælles intelligens, der kan dele arbejdsprocessen ssen i samarbejdet. I forhold til et menneskes hukommelse (Holbøll, 2009, 27:34), kan CSCL strukturere arbejdet og viden således at menneskets kognitive evner imødekommes på en fordelagtig måde. Således kan systemet bruge ressourcer på en række processer, hvorved brugeren kan fokusere sine kognitive ressourcer andre steder. Side 20 af 109

21 CSCL systemer kan have forskellige funktioner, men dets generelle egenskab er at fremme refleksion og undersøgelse, der kan bistå dybdegående læring (Hsiao, u.å). Vores fokus i dette projekt kommer således til at være der hvor spændingsfeltet mellem CSCW-feltet og CSCL-feltet er (se figur). Dette spændingsfelt er således der, hvor en gruppe samarbejder ved hjælp af teknologi til at opnå hhv. et produkt, samt læring og ikke kun én af delene. Det betyder dog ikke at vi kun ser på spændingsfeltet, da vi også inddrager dele af hvert enkelt forskningsfelt, hvor de ikke overlapper. CSCW CSCL Figur 4 Side 21 af 109

22 4.0 GROUPIE I analysen af hvorledes man kan udvikle et samarbejdsværktøj, til gymnasielever, vil vi først komme ind på CSCL, som er en stor bestanddel af vores system. Derefter hvorledes kommunikation, vidensdeling eling og informationssøgning kan bidrage til at gymnasieelever forbedrer deres gruppearbejdsproces. Dette kommer således til at være en gennemgang af vigtige elementer, der skal tages højde for i udviklingen af et gymnasialt samarbejdsværktøj, samt funktioner vi ser som påkrævede for at, vil understøtte elevernes behov bedst muligt. 4.1 It-baseret samarbejde Vi vil i dette afsnit se på de væsentligste udfordringer, der forekommer i udformningen af itog komme med forslag til hvordan vi vil løse disse udfordringer bedst samarbejdsværktøj, muligt Historiske fejltagelser indenfor udviklingen af Groupware. Historien indenfor CSCW- og CSCL-understøttende systemer, herfra refereret til som Groupware 9, er lang og præget af at der endnu ikke er fundet en entydig løsning, til at understøtte gruppearbejde via computerinteraktion. Der er mange grunde til at dette er tilfældet, og vi mener at det er vigtigt at forholde sig til de mange problematikker, indenfor udviklingen af Groupware systemer. For uddybning se begrebsafklaring (1.2.3). (Hundebøll, 2003) Vi har fundet en række problematikker, der er vigtige at tage hensyn til, i udviklingen af vores samarbejdsværktøj. Der er tre store problematiske områder, der er relateret til udformningen af Groupware, som går igen: Interaktion og samarbejde i CSCL-processen Manglende brugerinddragelse i udviklingen og for lidt intuitivt design Manglende klarhed i implementeringen og rollerne 9 Et system der understøtter gruppesamarbejde. Side 22 af 109

23 4.1.2 Interaktion og samarbejde i CSCL-processen Kritisk masse og mange brugere der skal benytte systemet for at det fungerer Det er nødvendigt for et it-samarbejdsværktøjat alle der er i gruppen, benytter sig af værktøjet, ellers vil det ikke ke kunne fungere (Hendler, at opnå kritisk masse fra gruppen, det vil sige u.å.). Det vil stå i tæt relation med, at vi skal huske, at dette program skal kunne integreres i undervisningen, og at eleverne skal læres op i programmet, og skal forstå hvad dette værktøj kan bidrage med, til at forbedre eller lette deres gruppearbejde. Hvis eleverne ikke er opmærksomme på dette, vil programmet ikke blive benyttet og derved blive overflødigt. Det er således vigtigt at lærerne opfordrer til at benytte systemet, for at forhindre at dette sker. I forlængelse af dette, vil der også opstå en større motivation, til at benytte værktøjet, og en social forpligtigelse til at bruge systemet til at samarbejde med. Det er samtidig vigtigt, at have for øje at gymnasieelever vil have særlige behov, som dette system skal tage hensyn til. Det vil derfor være nærliggende at komme med forslag til, hvorledes kan implementeres i den gymnasiale sektor, men vi vil dog ikke dykke dybere ned i disse problemstillinger. Fleksibilitet Fleksibilitet i et system er vigtigt for at brugerne vil opleve det som et nyttigt værktøj. Det skal derfor være et af de primære fokuspunkter i udviklingen af (Schmidt & Simone, 1996: 155). skal derfor give brugerne flere muligheder og dermed også øget fleksibilitet i deres gruppearbejde i hverdagen. På Himmelev Gymnasium er eleverne nødsaget til at være ekstra lang tid på gymnasiet, når de skal lave gruppearbejde, og det hænder tit at alle gruppemedlemmer ikke kan være til stede (Scharling, 2009, 19:23). vil tilbyde eleverne bedre muligheder for at interagere og samarbejde uafhængigt af tid og sted. Målet med dette er således at optimere udnyttelsen af gruppearbejdsmetoden. (Grundin, 1994, s. 99) Begge elever, samt nogle af de lærere som vi har interviewet, forklarer at gruppearbejdsprocessen, der skal udmønte sig i en fælles aflevering, er den mest problematiske og den der giver det dårligste udbytte, i forhold til produktets kvalitet og læringsproces. Den største grund til at eleverne ser gruppearbejdet som problematisk, er at de Side 23 af 109

24 er nødsaget til at blive på selve skolen, for at kunne arbejde sammen som en gruppe, da de ikke har noget værktøj til at samarbejde virtuelt med hinanden. Vi mener derfor, at desto mere fleksibelt og understøttende for elevernes gruppearbejde bliver, desto mere succes vil det få. skal i forlængelse af dette være tilgængelig både offline og online, så eleverne også kan benytte værktøjet, selvom de befinder sig et sted uden internetadgang. Man skal dog være opmærksom på, at der er en del funktioner, der ikke virker uden internettet, såsom samarbejdssøgning med mere. Eleven skal imidlertid altid have mulighed for at tilgå vedkommendes dokumenter, også når eleven er offline, da værktøjet gemmer en lokal kopi og synkroniserer med s server, når eleven igen er online. Det kommer i forlængelse af, at elevens filer ligger på s server, hvilket også gør det muligt for eleven, at kunne benytte en hvilken som helst computer, og stadig kunne få adgang til sin profil. Figur 5 er med til at illustrere fleksibiliteten i systemet: Figur 5: Illustrering af synkroniseringen i Manglende brugerinddragelse i udviklingen og for lidt intuitivt design Inspiration fra andre systemer og tilpasning Det vigtigste at have for øje i udviklingen af et sådant system, er at der findes mange forskellige systemer, som understøtter it-baseret samarbejde. I teorien indenfor it-baseret samarbejde lægges der dog vægt på, at hvis et sådant produkt ikke er udviklet og tilpasset specifikt til for eksempel gymnasieelevers behov, vil det højst sandsynligt ikke opnå succes (Grundin, 1994, s. 94). Selvom systemet skal tilpasses specifikt til brugerne, vil vi dog Side 24 af 109

25 stadigvæk lade os inspirere af de løsninger, der findes indenfor dette område, for at gøre systemet så intuitivt som muligt. Vi vil gøre vores system intuitivt, ved at tage udgangspunkt i systemer som eleverne kender og samtidig indeholder de elementer som vi mener, kan understøtte de krav, der er til vores specifikke system. Dette kunne for eksempel være at bruge Windows Live Messengers brugerflademuligheder i udgangspunktet i s chatfunktion. Derefter vil vi tilpasse systemet til gymnasieelevernes behov, ved at tilføje og fjerne funktioner som der findes henholdsvis unødvendige og nødvendige, uden at ændre for meget på den generelle proces som en bruger typisk vil gennemgå, i udarbejdelsen af en chatmeddelelse. Det er således nødvendigt at inddrage brugerne yderligere, på et senere tidspunkt i udviklingen af samarbejdsværktøjet, for at finde frem til brugernes behov. Høj grad af brugerinddragelse Det er absolut nødvendigt at dette produkt udvikles iterativt 10 og i sammenhæng med brugerne. Samtidig er det vigtigt at forklare brugerne af systemet, hvad præcist de vil få ud af at bruge systemet og fremhæve fordelene. Hvis ikke dette er klart for eleverne, vil de højst sandsynligt ikke benytte sig af det, medmindre brug af bliver obligatorisk (Grundin, 1994, s. 97). Vi ser ikke tvang som en optimal måde at introducere et nyt system på og derfor vil det være vigtigt at udforme introduktionsvideoer, der forklarer alle funktionaliteterne og fordelene ved at benytte, samt en forklaring omkring i hvilken kontekst de kan bruges. Det mest benyttede gymnasieadministrationssystem, Lectio, har udviklet deres system iterativt og udformet deres udvikling og support således, at de kan opdatere systemet på få minutter, hvis de skal tilføje nye funktioner eller rette fejl (Holbøll, 2009, 19:21). En sådan mulighed medfører, at der er større chance for at inddrage brugerne og derved opnå et mere tilpasset og derved brugervenligt system. Det betyder dog ikke, at man kan lave hele systemet om, men man har en god mulighed for at konfigurere systemet og tilføje funktioner som brugerne løbende måtte efterspørge. 10 Dette betyder at man i udviklingsprocessen lægger vægt på at udvikle enkelte dele af produktet og få feedback på disse, for derefter at videreudvikle det med brugernes feedback. Hele udviklingsprocessen er således opdelt i en række iterationer deraf navnet. Der er således en høj grad af brugerinddragelse i denne udviklingsform. Side 25 af 109

26 Skal ligne deres foretrukne systemer Vi er bevidste om, at ikke alle elever og lærere er begejstrede over ny teknologi og at brugere, som udgangspunkt, laver en cost-benefit-analyse af systemet. Herunder hvilket udbytte de forventer at få ved at bruge systemet, i forhold til hvor meget tid og arbejde de skal lægge i at bruge systemet (Nielsen & Horanger, 2006, s. 55). En afgørende forudsætning for at eleverne benytter dette værktøj er, at det fuldt ud kan hamle op med deres nuværende kommunikationsværktøjer, samt tilbyde eleverne nye brugbare funktioner, og ikke tilbyde dem færre, dårligere og mere besværlige løsninger. skal derfor tilbyde dem en større grad af fleksibilitet i hverdagen, men også benytte elementer fra systemer som eleverne finder interessante og nyttige i deres hverdag. Endelig skal eleverne se det som en gevinst at bruge, ved at det vil bidrage positivt til deres hverdag. Samtidig med at det udvikles på en sådan måde, at brugeren oplever systemet som intuitivt: Failure of intuition. Intuitions in product develpment enviroments are especially poor for multiuser applications, resulting in bad management decisions and an error-prone design proces (Grundin, 1994, s. 97) Interaktionssystemer såsom Facebook, Skype og Windows Live Messenger, vil derfor være vigtige inspirationselementer i udviklingen af dette samarbejdsværktøj. Ved som tidligere nævnt, at lade sig inspirere af deres brugergrænseflade og de funktioner de stiller til rådighed, men også i forhold til at gøre systemet så intuitivt som muligt, så eleverne for eksempel ikke skal lære en helt ny måde at interagere med andre på. I forhold til disse programmer, er det især vigtigt at det er kompatibelt med deres nuværende gymnasiesystem, Lectio. Kompatibelt med Lectio I forlængelse af at samarbejdsværktøjet skal tage udgangspunkt i elevens hverdag, finder vi det vigtigt at det er bygget op om elevernes brug af platformen Lectio. If possible, add groupware features to an already successful application rather than launch a new application with a fanfare that creates expectations of heavy use. (Grundin, 1994, s. 100). Samarbejdsværktøjet tager således udgangspunkt i allerede integrerede arbejdsprocesser i gymnasiet såsom at aflevere en opgave eller at udforme et dokument via samarbejde. Vi har Side 26 af 109

27 i vores forundersøgelse fundet ud af at ca. 90 % af de danske gymnasier benytter sig af Lectio (Holbøll, 2009, 15:20). Det er dermed et system, der benyttes af vores målgruppe, og vi mener derfor at vores samarbejdsværktøj skal være kompatibelt med Lectio. Dette vil medvirke at brugerne måske vil modtage produktet bedre, i forhold til et produkt der ville ændre deres nuværende arbejdsprocesser radikalt (Grundin, 1994, s. 104). er ikke tænkt som værende en direkte del af Lectio, men en forlængelse af Lectios muligheder med fokus på gruppearbejdsprocessen. ejdsprocessen. Implementering af vil ikke være vores fokus, så vi vil ikke komme ind på en decideret implementeringsstrategi eller hvorledes brugerne bedst vil modtage. Brugernes muligheder i forhold til deres foretrukne tekstbehandling For at lette integreringen af samarbejdsproduktet, vil vi som sagt gøre det tilgængeligt for brugerne både offline og online, for på denne måde at understøtte den individuelle aktivitet. First, groupware features will work far better if integrated with features that support individual activity (Grundin, 1994, side 99). Vi mener dog ikke at vores værktøjs tekstbehandlingsdel vil kunne tilbyde de samme funktioner som de fleste brugeres eget tekstbehandlingsværktøj. Det essentielle i, er heller ikke mulighederne indenfor tekstbehandlingen, men selve interaktionen omkring dokumentet. Derfor skal vores værktøj ikke bare være tæt knyttet til Lectio, men vi mener også at det er vigtigt at samarbejdsværktøjet skal være fuldt kompatibelt med Word og andre gængse standarder for tekstbehandlingsprogrammer. Da vi vil udforme et tekstbehandlingsprogram, vil vi finde inspiration til dette, i brugernes nuværende programmer, som de allerede benytter og er hjemmevante i. Man kan derfor se vores program som en supplement til brugernes nuværende tekstbehandlingsprogrammer og da vi ikke vil modellere et avanceret tekstbehandlingsprogram, vil der typisk være funktioner som brugerne vil savne. Det er derfor vigtigt at understrege at dette værktøj skal være fuldt kompatibelt med de mest normale tekstbehandlingsprogrammer. Med dette mener vi, at det skal være nemt at skifte fra tekstbehandlingsdelen en i, til brugernes egne tekstbehandlingsprogrammer og vise versa (Grundin, 1994, s. 99). Side 27 af 109

28 4.1.4 Manglende klarhed i implementeringen og rollerne Rollefordeling mellem lærer og elev Hvis lærere skal integreres i et it-samarbejdsværktøj som for eksempel ved vejledning eller hjælp til forståelsen af en opgave, vil det være nødvendigt at lærere ikke indgår på samme niveau som elever. Conflict of interests can become major obstacles to success when group members have very different occupations or roles. (Grundin, 1994, s. 98) Det betyder, at rollefordelingen mellem elever og lærere skal være klar. Der kan også argumenteres for at der skal være flydende roller, men vi mener at elever skal have rum til også at interagere socialt i systemet og derfor heller ikke skal føle sig overvåget. Derfor skal samarbejdsværktøjet tage udgangspunkt i elevens behov og tilbyde lukkede chatrum og andre private muligheder. Det vil derfor fungere bedre hvis rollen som lærer fremgår i systemet, at personen ikke har samme status som eleven. Dette vil forhindre rollekonflikter og gøre eleven tryggere ved værktøjet, da eleven ikke kan forveksle elever og lærere (Grundin, 1994, s. 97f) Samarbejdsdokumentet Selve samarbejdstekstbehandlingen, herefter refereret til som samarbejdsdokumentet, er et af de centrale funktioner i, hvori viden opstår og bliver konstrueret. Denne del af samarbejdsværktøjet vil understøtte den gruppearbejdsproces hvor elever skal samarbejde om at udarbejde et dokument. Den centrale del af samarbejdsdokumentet er tekstbehandlingen. Dette vil være en enkelt form for tekstbehandling, inspireret af Google Docs, som er et group- editor program, der blandt andet tilbyder at flere personer kan arbejde i ét dokument, samtidig (Google (b), 2009). Vi vil, ligesom i Google Docs, tilføje muligheden for at kunne se hvor de andre brugere befinder sig i dokumentet. Vi vil herunder gøre det muligt at se de andre brugeres musemarkør (se figur 6), og bruge tekstbehandlingen sammen, så de for eksempel kan skrive samtidig i dokumentet. Dette kan skabe mange konflikter som vi ikke vil forholde os yderligere til, da hovedpointen er at eleverne kan skrive samtidigt i det samme dokument. Hvilken specifik teknologi, der benyttes til at understøtte dette er således mindre væsentligt på nuværende tidspunkt. Side 28 af 109

29 Figur 6 Vi mener at det vil forbedre samarbejdet i gymnasiegrupper, hvis elever har mulighed for at kunne skrive i et tekstdokument samtidigt. Det vil således også være en god ide at man udover at kunne se hinandens musemarkører, også vil være muligt at se de enkelte elevers arbejdsområde i dokumentet. Dette kunne for eksempel foregå ved at den linje eller det afsnit eleven arbejder i, er i samme farve som elevens musemarkør. Det er vigtigt at have for øje at muligheden for at kunne se hinandens musemarkører, ikke kun skaber overblik, da det også kan skabe forvirring med for megen interaktion på skærmen. Vi mener derfor at det skal være muligt at skjule de andres markører. Dette kan så yderligere have den effekt at den gør de andre brugere til tilskuere og ikke aktører i dokumentet. Samtidig skal der også være mulighed for at få vist elevernes markører, men uden at de kan interagere med dokumentet. Dette vil for eksempel lette en retteproces, hvor den ene elev vil gøre opmærksom på et sted hvor der mangler noget, og kan gøre dette ved at pege med musemarkøren. Samarbejdsdokumentet er langt fra den eneste funktion skal bestå af. Vi vil i kommunikationsafsnittet beskrive chatbjælken og diskussionsforummet som også vil Side 29 af 109

30 tilbyde. I vidensdelingsafsnittet vil vi beskrive inspirationsbjælken og vidensbasen bagved og i informationssøgning vil vi komme ind på samarbejdssøgefunktionen i. Figur 7 På overstående figur 7, vises hvilke funktioner, der ligger som faste bjælker udenom midten, når der arbejdes i et samarbejdsdokument. Midten kan også være et diskussionsforum, en samarbejdssøgning eller browservinduet i vidensbasen. Alt afhængig af hvad eleverne foretager sig i, vil det figurere i midten og de andre funktioner udenom. For at give et overblik over de funktioner, der er centrale i samarbejdsdokument har vi udformet et Rich Picture. Se nedenstående figur: Side 30 af 109

31 Roskilde Universitet Figur 8 Med baggrund i CSCL og CSCW har vi nu en forståelse for, hvad it-baseret it baseret samarbejde er, og hvilke udfordringer der skal tages hensyn til i udviklingen af et it-baseret it baseret samarbejdsværktøj. Vi har samtidig givet et bud på hvilke funktioner et samarbejdsdokument vil skulle indeholde, indeholde for at understøtte it-baseret baseret samarbejde på en bedst mulig måde.. I de følgende afsnit vil vi analysere Vidensdeling, Kommunikation og Informationssøgning i forhold til at understøtte it-samarbejde samarbejde mellem elever. Og under disse afsnit komme ind på henholdsvis inspirationsbjælken, diskussionsfora og samarbejdssøgning, samarbejdssøgnin, som kort er blevet berørt i dette afsnit. Side 31 af 109

32 4.2 Vidensdeling Den enorme viden der befinder sig og produceres på et gymnasium er nødt til at blive håndteret på en måde, så den ikke går tabt, men derimod er nem tilgængelig. Ifølge Peter Holt Christensen 11 er der indenfor virksomheds- og ledelsesteori en overbevisning om, at virksomheder kan opnå en forbedret konkurrencefordel, ved at identificere, opfange og udnytte viden i virksomheden. En god vidensdeling skal være med til at undgå redundans i produktionen af viden og desuden fremme best practice 12 og problemløsning. Vidensdeling kan desuden hjælpe med vidensgenerering gennem sociale processer og gøre tavs viden til eksplicit viden (Christensen 2000, s. 209). På denne måde kan vidensdeling forbedre samarbejde mellem elever, på en række områder. Eksempelvis vil det være lettere at producere ny viden, hvis man har adgang til viden der i forvejen er produceret og således undgå redundans. Desuden ville nogle elever måske have en best practice i forhold til en opgave, som ville kunne hjælpe andre elever. Hvis gymnasieelever netop skal samarbejde om viden, er det helt essentielt at der er en vidensdeling til stede. Denne vidensdeling kan foregå på flere forskellige niveauer og med forskellige redskaber, men det centrale er, at gøre den eksplicit og tilgængelig. I denne sammenhæng er det vigtigt, hvordan man administrere viden så den bliver eksplicit. Administration af viden kan dog være problematisk, da viden flyder i en strøm mellem forskellige afsendere og modtagere. Ifølge Annette Winkel 13 sker vidensopbygning ofte gennem interaktion mellem personer og forbliver tit også personbunden. Viden skal gøres eksplicit og tilgængelig så blandt andet samarbejde mellem elever kan optimeres (Winkel 1988). ( ) den [viden red.] frigøres alene fra denne personafhængighed via registrering og lagring i fælles tilgængelige medier. Først i det tilfælde bliver viden en ressource for organisationen som sådan. (Winkel 1988; s. 30). 11 Lektor, ph.d., cand. merc. bl.a. ekspert i Ledelse & Management 12 Best practice er en teknik, metode, proces, aktivitet, incitament eller belønning der er set som mere effektiv til at få et specielt resultat end andre tekniker, metoder, processer osv. når den er anvendt i forhold til specielle vilkår eller forhold (Wikipedia 2009) 13 Udviklingsdirektør ved Danmarks Tekniske Universitet Side 32 af 109

33 Der er derfor brug for et medie, der kan understøtte registrering og lagring af viden. Dette kunne for eksempel gøres ved at stille et system til rådighed for gymnasiet, som kan registrere og lagre den viden der produceres. Således skal understøtte vidensdeling, så viden kan blive en ressource for eleven. Noget viden vil dog være svært at dele, da den implicitte og personbundende viden ikke nødvendigvis bliver artikuleret, fordi den kan være svær at identificere og lagre (Christensen 2000, s. 208). Man kan groft sagt dele viden op i to overordnede kategorier implicit og eksplicit viden. Den implicitte viden er tavs viden, den lagres semibevidst og ubevidst i folks hjerner og er på mange måder kompleks og personlig. Den mere eksplicitte viden er kodificeret og mere tilgængelig for andre personer, for eksempel i form af en manual. Det er den tavse viden der er svær at dele, men nogle forskere mener, at hvis organisationen er villig til at bære omkostningerne, kan al tavs viden principielt deles. Dette kan blandt andet gøres ved hjælp af metoder som learning by doing 14, imitation og mesterlære (Christensen 2000, s. 206). Da det er personer, der skal overføre viden til it-systemet, afhænger det ligeledes af personerne om den tavse eller eksplicitte viden bliver gjort tilgængelig it-systemet skal kunne administrere den eksplicitte og implicitte vidensdeling, men vil i sig selv have svært ved at trække personbunden viden frem. Dog kunne man forestille sig en række redskaber, der kunne fordre mere eksplicit viden. Her kunne man for eksempel opstille webcams i klasserne og herved opnå kendskab til personbunden viden, ved at følge en læres ubevidste måde at undervise på. Men her kommer omkostningerne ind i billedet, da det for det første vil koste penge at opstille webcams og i endnu højere grad være omkostningsfuldt at analysere optagelserne. Det vigtige er imidlertid at it-systemet kan understøtte den tavse viden, eventuelt i form af it-understøttede samtaler og diskussioner mellem elever, således at den viden der konstrueres bliver lagret og gjort eksplicit i en vidensbase. I forhold til samarbejde mellem elever, kunne man betragte en vidensbase med elevopgaver som vidensdeling, hvilket ville fordre best practice, problemløsning og mindske redundans. Denne form for vidensdeling bliver allerede benyttet via forskellige internetsider, her specielt studienet.dk 15, men sikkert også på andre måder, som for eksempel gennem , mobil 14 learning by doing, (eng. lære ved at gøre), pædagogisk princip, der siger at den bedste måde at tilegne sig en færdighed på, er at forsøge at gøre det, der skal læres (Den store danske, Gyldendals åbne Encyklopædi, u.å). 15 Samling af opgaver, noter og vejledninger. Side 33 af 109

34 eller en storebror. En undersøgelse behandlet i en artikel skrevet af Henrik Nørgaard 16, viser ligeledes at elever i høj grad benytter sig af vidensdeling, her kommer det således frem at hver anden gymnasieelev har lånt dele af en opgave hos en ven (Nørgaard 2009). Optimalt set skal andres opgaver kunne give inspiration, kreativitet og give nye vinkler på en given opgave. Vidensdeling er i det hele taget blevet bredt accepteret i samfundet som en nødvendighed. Dette har været udslagsgivende i reformen af de gymnasiale uddannelser, hvor der i bekendtgørelserne blandt andet står at; Generel brug af it til eksamen er tilladt, både til mundtlig og skriftlig eksamen. Dog er det forbudt at bruge it som kommunikationsredskab. (Undervisningsministeriet, ). Så man kan altså ikke længere kalde det snyd at læse en andens opgave og i forhold til undersøgelsen er det kun hver niende, der har afleveret en hel opgave, der ikke var deres egen på nogen måde (Nørgaard 2009, s. l). At kopiere en hel opgave er uden tvivl snyd og en dårlig måde at opnå ny viden på og dette må selvfølgelig forhindres, men man burde tilskynde vidensdeling på en pædagogisk, videnskabelig og teknologisk måde. En måde dette kunne gøres på er, at samle vidensdelingen, mellem gymnasierne, så man opnår en stor vidensbank, hvilket ville give elever fordelene ved vidensdeling og det ville samtidig være nemt for lærere, igennem systemet, at sammenligne opgaver og derved kunne slå ned på snyd. Nørgaard ser vidensdeling som en central faktorer for videns- og informationssamfundet anno 2009 og indrømmer ( ) jeg har "lånt" hos venner i min gymnasietid. Men jeg tør lige så sikkert hævde, at det også har været udtryk for en vidensdeling, som er altafgørende for at kunne fungere som kreativ og højtydende medarbejder på min nuværende arbejdsplads, og temmelig sikkert også mange andre steder ( ) (Nørgaard, 2009) Det er således vigtigt at de elever der bliver uddannet fra landets gymnasier, kan fungere i et moderne samfund, hvor vidensdeling er en central faktor. Vidensdeling på et gymnasium er altså, jævnfør den føromtalte undersøgelse, allerede til stede i stor udstrækning og indenfor ledelses- og virksomhedsteori er der flere argumenter, der ser positivt på vidensdeling. I skitseringen af et it-samarbejdsværktøj til gymnasieelever kan man derfor ikke komme uden om dette område. Vi vil i det følgende derfor se på it-understøttelse af vidensdeling. 16 cand. mag., projektmedarbejder og forfatter. Side 34 af 109

35 Vidensdeling kan selvsagt foregår på mange måder og der kan samtidig være tale om meget forskelligt slags viden der deles. Da vi ikke kan komme rundt om alt vidensdeling, vælger vi at gå i dybden med kommunikation og vidensbase, som på hver deres måde skal fordre en vidensdeling i Kommunikation som vidensdeling Som før omtalt er den implicitte viden personligt forbundet og ubevidst. Det er denne viden der skal gøres eksplicit så den kan komme andre til gode i dette tilfælde eleven. Med et itkommunikationsredskab til eleven vil den implicitte viden måske kunne gøres mere eksplicit. I forhold til CSCW er det helt centralt at samarbejdsværktøjer skal være specielt designet og udviklet i forhold til ens målgruppe, her altså med henblik på eleven (Grundin, 1994, s. 94). Det er dog svært at sige, hvilken form for kommunikationsredskab eleven helst vil benytte. Men it-kommunikationsredskaber er allerede i stor grad udbredt, eksempler på dette kunne være; Messenger, eller Skype. Disse måder at kommunikere på er så udbredt, at et kommunikationsredskab til elever, bør understøtte disse forskellige former for kommunikation. Det skal desuden være fleksibelt for eleven at kommunikere og derfor vil forskellige former for redskaber være at foretrække, hvilket vil optimere udnyttelsen af gruppearbejdsmetoden (Schmidt & Simone, 1996, s. 155). Hvis den personbundne viden bliver kommunikeret over et sådan redskab, vil den kunne blive gjort mere eksplicit. Det kræver at kommunikationsredskabet tilskynder it-baseret kommunikation, således at diskussioner, traditioner eller erfaringer bliver ytret ved hjælp af it og derved kan lagres og gøres tilgængeligt. Den viden der bliver lagret vil være svær at kategorisere, hvilket stiller en række krav til it-systemet. Disse krav kunne imødekommes ved at hver synkrone samtale blev afsluttet med en kort evaluering, der kunne kategorisere samtalen og sætte ord på, hvad samtalen indeholdte. I forhold til den asynkrone kommunikation, vil man med dækkende overskrifter eller beskrivelser kunne danne et overblik over forskellige samtaletråde. tråde. Om det er muligt at få elever eller andre personer til at kategorisere samtaler hver gang de har haft én, er nok usandsynligt og stiller i hvert fald krav om ikke at være tidskrævende eller besværlige at udføre. Det ville derfor være klart at fortrække at systemet gjorde det for én, at det kunne forstå sammenhængen i samtaler og ord og selv eksplicitere den viden, der kom ud af kommunikationen mellem elever. Man kunne forestille sig at systemet bedre kunne håndtere skreven kommunikation, ved eksempelvis at se Side 35 af 109

36 på hyppigheden af forskellige ord, end at kunne forstå en ikke skreven samtales kontekst og mening. Det at eksplicitere viden er svært og kan være tidskrævende, men i forhold til et samarbejdsværktøj er det ligeså vigtigt at viden i bund og grund bare bliver delt. Det vil sige, at eleverne skal kommunikere med hinanden med hjemmevante redskaber, så der ikke opstår et tomt vidensfattigt rum - så man opnår en produktiv vidensproduktion, der kan støtte samarbejdet mellem elever (Grundin, 1994, s. 99). Der stilles derfor en række krav til it- kommunikationen og brugen af denne, hvis it-kommunikationen skal fordre vidensdeling, dette vil vi komme ind på i afsnittet Kommunikation Vidensbase Viden, i form af dokumenter, powerpoints, multimediefiler med videre, vil støtte elevsamarbejde på en række områder. Det vil også være med til at undgå redundans i produktionen af viden og fremme best practice og problemløsning Vi forestiller os at skal eksplicitere, den viden der bliver produceret, ved hjælp af en integreret vidensbase. Her er det vigtigt, at den viden der bliver gjort tilgængelig er kategoriseret, ret, så eleven hurtigt kan finde frem til relevant viden. Der skal derfor være en række funktioner, der hjælper med at gøre den viden der bliver uploaded (eksempelvis et dokument eller powerpoint), oint), mere overskuelig og kategoriseret. Således skal alt viden der bliver lagt op inddeles i en klar struktur. Som udgangspunkt skal udarbejdelsen af strukturen være i sammenhæng med eleven, så eleven hjemmevant kan navigere rundt i viden (Grundin, 1994, s. 97). Derfor skal det være muligt for eleven selv at lave mapper og derved strukturere sin viden. Med forbillede i BSCW, skal hver elev have sin egen personlige mappestruktur, hvilket vil sikre sammenhængen med eleven. Her skal eleven således have mulighed for at oprette og designe sine mapper alt efter behov. Samtidig ig skal det være muligt at koble sig sammen i netværk omkring mapper, således at et elevsamarbejde kan have et arbejdsdomæne som omdrejningspunkt. Blandt andet skal det være med til at sikre en hjemmevant og nem tilgængelig struktur, så eleven kan finde det materiale, der er lagt op. For at eleven kan få mest gavn af vidensdeling skal det være muligt, at den viden en elev lægger op i sine personlige mapper også kan offentliggøres, således at andre elever kan få gavn af den. Derfor må eleverne nødvendigvis være med til at give detaljer til systemet, om Side 36 af 109

37 den viden de ligger op. I processen hvor eleven skal uploade viden, skal hvert dokument eksempelvis have forskellige detaljer og herfra kan systemet så selv kategorisere. Alt efter hvilket kategoriseringsbehov gymnasiet eller eleven har, må systemet understøtte dette og der skal derfor være rum for forskellige måder at kategorisere på. Processen med at præcisere viden skal således være fleksibel, men man kunne forestille sig følgende detaljer som standard: Fag (hvilket klassetrin og niveau) Emne (over- og underemner) Beskrivelse/kommentar Type (essay, SRP 17, historieopgave, noter mm) Filtype (Dokument, PowerPoint, Lydfil mm) Rating af filen Hvor svær og hvor lang tid tager den at læse (eksempelvis LIX) Kvaliteten (eksempelvis karakter eller andres bedømmelser) Versionering Tilgængelighed (Markere om eksempelvis dokumenter, mapper eller samtaler skal være offentlige eller private) Disse detaljer skal være med til at kategorisere den viden, der bliver gjort tilgængelig og herved danne et overblik over den viden der bliver uploadet. Jo flere der deler viden og udnytter funktionerne til at kategorisere det de uploader, jo mere optimalt vil vidensdelingen fungere (Hendler u.å). I forhold til vidensdeling er det helt centralt at viden bliver kategoriseret, men set fra brugerens side, skal det samtidig ikke være for besværligt eller tidskrævende at gøre, da dette vil kunne medføre mindre brug af systemet. Derfor bør systemet selv automatisk komme med forslag til mange af de førnævnte detaljer, hvilket ville gøre det mindre tidskrævende for eleven. Det som eleven reelt kun skal udfylde bliver nu kun - beskrivelse/kommentar, om det skal være offentligt eller privat og om de vil bedømme det - da systemet, vil have mulighed for at vide, hvad der kunne stå i de andre punkter. Når eleven afleverer en opgave, vil vide hvilket fag eleven har, det vil kunne aflæse dokumentet og herved foreslå en 17 Studieretningsprojekt. Side 37 af 109

38 emneinddeling, det vil kunne se hvilken filtype der er tale om, der vil blive indført en karakter- (hvis den er tilgængelig) og en LIX-rating 18 og der vil blive givet en version. På denne måde skal en automatisering af processen, med at kategorisere, gøre det lettere for eleven. For at gøre opmærksom på at vidensbasen er til rådighed for eleven, skal det fremgå i s brugerflade så eleven ikke skal bruge unødvendige ressourcer på at finde den frem. Dette kunne eksempelvis gøres ved at integrere henvisningerne til viden i s layout. Som vi beskrev i afsnittet omkring analyse af CSCW og CSCL, laver brugerne som udgangspunkt en cost-benefit-analyse over hvilket udbytte de forventer at få ud af informationssøgningen, i forhold til den tid og de ressourcer de skal bruge på det (Nielsen & Horanger, 2006, s. 55). Det skal derfor være relevant viden, eleven får henvisninger til og ikke viden som er irrelevant i forhold til et givent elevsamarbejde. Efter vores mening skal de henvisninger til viden, som er tilgængelig for eleven derfor være personaliseret. Med dette mener vi, at skal koble det vidensområde eleven sidder med (eksempelvis Samfundsfag) sammen med andet viden om samme område (eksempelvis Jordskredsvalg). Vi forestiller os eksempelvis at det kunne fungere ligesom de forslag amazon.com giver dets brugere, som vist i figur Skala for en given teksts læsbarhed. Det opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af lange ord, altså ord der er over seks bogstaver lange. LIX blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson ( ). (Wikipedia (d), 2009) Side 38 af 109

39 Figur 9 (Weberbooks u.å.) Her foreslår amazon.com relevante bøger ud fra tidligere køb ( ) Amazon.com has new recommendations for you based on 7 items you purchased or told us you own.. I forhold til eleven vil systemet ud fra de dokumenter en elev uploader til vidensbasen, ligesom amazon.com, forslå eleven andre dokumenter, som kunne have relevans. Denne vifte af videnshenvisninger vil allerede fra starten af, være afgrænset, da eleverne er delt ind i forskellige studieretninger, hvilket således skal afspejle. Dette vil betyde, at hvis en elev har et bestemt fag på højniveau, vil vide det og derfor kunne give mere præcise og relevante henvisninger til anden viden. Side 39 af 109

40 Foruden det viden der bliver produceret på elevens gymnasium, forestiller vi os også at s vidensbase skal hente viden fra andre gymnasier. På denne måde vil alt den viden der bliver lagt op fra forskellige gymnasier, automatisk blive lagret i en fælles vidensbase. Denne viden vil være intern viden, som bliver gjort eksplicit, i form af personaliserede henvisninger. Vi mener at der som standard skal være personaliserede henvisninger til den interne viden, mens det kunne være muligt for eleven selv at ændre hvilke former for henvisninger de ville have, eller selv at gå ind og søge i den kategoriserede vidensbase. Samlet set kunne, i forhold til vidensdeling, eksempelvis skitseres på denne forsimplede måde. med vidensdeling i fokus Funktioner Skærm Elevopgave Viden hentes ud af s vidensbase og forslår personaliserede henvisninger til eleven. Elevopgave (skjul) Samtaler Samtaler Oversigt Figur 10 Figur 10 viser, hvordan vi forestiller os at videnshenvisninger skal vises for eleven. Vi har valgt at kalde bjælken, i højre side af figur 1, for inspirationsbjælken. Inspirationsbjælken skal trække på den viden, som vil være lagret i s vidensbase i form af for eksempel elevopgaver eller samtaler imellem elever. I knappen funktioner vil eleven for eksempel have mulighed for at ændre på opsætningen af, hvilke henvisninger eleven vil have vist, om det kun skal være henvisninger i forhold til et bestemt fag eller det kun skal være lydoptagelser Side 40 af 109

41 mellem elever. Under funktioner vil en række henvisninger være tilgængelig for eleven i form af overskrifter på den viden har fundet relevant i forhold til en specifik elev. Ved at trykke på en henvisning vil eleven hurtigt kunne åbne den viden har forslået. Knappen oversigt vil give eleven mulighed for selv at søge mere detaljeret i s vidensbase, mens den lille pil symboliserer at informationsbjælken kan minimeres, hvis den er forstyrrende. Vi forestiller os at informationsbjælken vil have en ajax 19 -engine, som gør det muligt for den at hente data ud af elevens, asynkront i baggrunden, uden at forstyrre den side eleven er inde på (Garrett, 2005). Således vil henvisningerne bliver opdateret med det samme, i forhold til det eleven er i gang med. For eksempel, hvis eleven er i gang med en gruppechat omkring et emne, vil informationsbjælken henvise til netop det emne, ud fra hvad der bliver skrevet. Et system der understøtter vidensdeling på de områder vi har været inde på, vil kunne give eleverne nogle af de fordele, der er i vidensdeling. På denne måde vil kvaliteten af den viden, der produceres mellem elever, blive styrket og arbejdsprocessen med at finde viden vil blive mindre tidskrævende, da eleven optimalt set kun skal bruge et museklik på at finde information frem. En personlig mappestruktur for hver elev, hvor de indbyrdes kan koble sig på samarbejdsnetværk og selv kan strukturere viden, vil sikre en sammenhæng mellem og eleven even og desuden sikre en fleksibilitet. 19 Ajax (shorthand for asynchronous JavaScript and XML) Side 41 af 109

42 I nedenstående figur, ses hvordan et arbejdsdomæne ser ud i BSCW. Figur 11 Figuren skal give et billede af, hvordan vi forestiller r os at elevens personlige mappestruktur skal se ud i. Det er klart at man kunne gå langt dybere ned i dette - forklare og skitsere en masse funktioner, men vi har valgt ikke at fokusere på dette. I stedet er det centrale her således, hvordan de personlige mapper overordnet skal fungere og skitseres. Her kan man for eksempel oprette forskellige mapper eller dele mapper og således selv strukturere sit studie og sin viden. På forsiden har man så et klart overblik over de forskellige arbejdsfællesskaber man er tilknyttet og øverst er der en række ikoner, man kan anvende til at oprette en ny mappe, slette indhold eller invitere andre elever til en mappe. På denne måde vil strukturen i vidensopbygningen være personlig for eleverne. Side 42 af 109

43 Vi vil til slut illustrere de vigtigste funktioner indenfor vidensdeling som skal indeholde, for bedst muligt at kunne understøtte it-baseret samarbejde. Se nedenstående figur 12: Figur 12 Vidensdeling er som sagt vigtigt i samarbejdet omkring ny viden, men hvordan der kommunikeres i et samarbejde stiller en række krav til. I det næste afsnit vil vi således se på, hvordan it-kommunikation kan støtte samarbejdet imellem elever. Side 43 af 109

44 4.3 KOMMUNIKATION Kommunikation i et CSCL-system er underlagt markant andre forhold end almindelig ansigt- til-ansigt kommunikation. Ved kommunikation igennem digitale medier vil deltagerne ikke føle den samme nærhed og det kan være sværere at forklare synspunkter og ideer, da medierne ikke tillader at eksempelvis kropssprog inddrages på samme måde. Dette er naturligvis hæmmende for den digitale kommunikation. Der er desuden ofte problemer med deltagernes manglende aktivitet og kommunikationen i CSCL-systemer (Undervisningsministeriet, 2002, s. 67). For at skal blive et dynamisk og kreativt værktøj, er det essentielt at gruppemedlemmerne kommunikerer og interagerer frit med hinanden. Her er det vigtigt, at der jævnligt bliver lagt dokumenter, indlæg, filer, mm. op i systemet, så systemets diskussionsfora bliver interaktive og produktive. Repræsentation af online tilstedeværelse finder sted i form af indlæg, hvor et indlæg har to kommunikative funktioner: at kommunikere indhold og at kommunikere tilstedeværelse. (Undervisningsministeriet, 2002, s. 68) Der er dog også en række fordele ved digital kommunikation. Vi vil i dette afsnit både komme ind på fordele og ulemper ved kommunikation i et CSCL-system, med udgangspunkt i Synkron og asynkron kommunikation De primære kommunikationskanaler analer i vil være igennem tale og/eller tekst. Begge dele vil kunne foregå synkront, så det vil være muligt at tale og/eller skrive direkte med et gruppemedlem, som allerede er logget på systemet. Derudover vil der i systemet være mulighed for asynkron kommunikation, så gruppemedlemmerne kan lægge tale- og/eller tekstbeskeder til hinanden, selvom de ikke er logget på systemet samtidig. Modtageren af beskeden vælger så selv hvornår denne logger på systemet og videre hvornår denne svarer på beskeden. A A synchronous conversation means that all participants are simultaneously online and in conversation with each other; conversely, an asynchronous space allows individuals to participate at different times, to come in later and see what has changed. (Fischer & Lueg, 2003, s. 10) Side 44 af 109

45 Typisk vil brugerne reflektere mere over hvad de skriver, når der skal kommunikeres asynkront. Asynkron kommunikation har derfor en tendens til at blive mere formel end synkron kommunikation. Dette skyldes blandt andet, at eleverne vil være mere bevidste om at den asynkrone kommunikation gemmes i systemet. Den kommunikation, som foregår i vil som udgangspunkt blive gemt. Det er således forholdsvis let for eventuelt fraværende gruppemedlemmer at blive opdateret i forhold old til projektets forløb. Elever kan samarbejde på flere projekter ad gangen, og det vil derfor også være nemmere for dem at huske, hvad der er blevet besluttet og hvor langt gruppen er nået med projektet. Eksempelvis vil vores samarbejdssøgningsfunktion, som beskrives i næste afsnit, både understøtte asynkron og synkron kommunikation, hvilket vil lette informationssøgningen væsentligt for de individuelle gruppemedlemmer Chat-bjælken og diskussionsfora Metoden til at understøtte både synkron og asynkron kommunikation på tværs af de forskellige funktioner i vil være at implementere en chatbjælke. Denne chat-bjælke vil hovedsageligt understøtte den umiddelbare og spontane kommunikation, som opstår imellem gruppemedlemmerne. Chatbjælken vil derfor som udgangspunkt altid være synlig fra eleverne logger ind til de igen logger ud, dog ikke når et diskussionsforum er åbent. Eleverne kan derfor under udførelsen af alle de forskellige arbejdsprocesser, kommunikere med andre, og se hvem der er online og deres kommunikative status. Eftersom chat-bjælken er et forholdsvist simpelt kommunikationsmedie, så vil vi foreslå, at eleverne ved længere diskussioner opretter et diskussionsforum, da dette understøtter en lang række funktioner, som chat-bjælken ikke ke gør. Dette er blandt andet dagsorden, afstemningsværktøj, rolleinddeling, mm. Alle disse funktioner vil blive beskrevet uddybende. Udover de fundamentale kommunikationskanaler, tale og tekst, så vil eleverne have mulighed for at blive videostreamet, som et supplerende kommunikativt værktøj. Dette både kunne vises i chatbjælken og i diskussionsfora. Ved videostreaming inddrages kropssprog og ansigtsmimik, og kommunikationsspektret udvides derved. Dette er dog kun i et begrænset omfang, hvis man sammenligner med en almindelig ansigt-til-ansigt samtale, da de deltagende parter ikke vil opleve den samme nærhed, og herunder forståelse. Side 45 af 109

46 I modsætning til ansigt-til-ansigt kommunikation så sker kommunikationen i igennem en eller flere kommunikationskanaler. Det er derfor muligt at kombinere de forskellige kanaler, så eleverne kan skrive tekst samtidig med at de kommunikerer verbalt. Herunder er der mulighed for at sende hyperlinks, tidligere opgaver osv., for derved at understøtte kommunikationen. Vi vil desuden implementere muligheden for at oprette diskussionsfora i. Dette værktøj vil understøtte elevernes kommunikationsbehov, når de vil have kortere eller længere diskussioner, og chat-bjælken derved bliver utilstrækkelig. I diskussionsforummet vil der være mulighed for at benytte en lang række funktioner som vil blive beskrevet i de følgende afsnit. En væsentlig fordel ved digital kommunikation er, som tidligere nævnt, at der er mulighed for at gemme samtaler. Herved kan eleverne gå tilbage i samtalehistorikken og genfinde informationer fra tidligere samtaler, hvilket er ideelt til blandt andet opfølgning på diskussioner og uddelegering af arbejdsopgaver. Kommunikationen kan foregå asynkront, men det er vigtigt at kommunikationen i disse diskussionsfora ssionsfora som udgangspunkt foregår synkront, da erfaringer på området understøtter dette. En disciplineret chat med talerrække og et veldefineret tema kan på en time nå mindst lige så langt som en uges asynkron konference. Oprindeligt havde vi ikke knyttet en chatfunktion til studiemiljøet, men det indførte de studerende så selv efter det første seminarers prøvelser med asynkron kommunikation. Chat en synes at være nyttig for alle grupper af studerende, men især naturligvis for de grupper, hvis medlemmer bor langt fra hinanden (Heilesen, 2001, s. 5). For et få en disciplineret synkron chat i diskussionsforummerne, så er specielt en velfungerende talerække en vigtig funktion. Denne kunne eventuelt administreres af systemet eller en ordfører, hvis en sådan rolle er blevet uddelegeret internt i gruppen. I vil der være en ræk hånden op -funktion, som markerer at personen gerne vil sige noget. Talerrækken administreres derved af systemet. En disciplineret chat danner et bedre grundlag for konstruktive og produktive diskussioner i gruppen, hvor de synspunkter som fremlægges, også tages til efterretning af de andre gruppemedlemmer. Side 46 af 109

47 For at få produktive diskussioner og møder, så er det vigtigt med en dagsorden. Dette vil understøtte og det vil være muligt at tage centrale pointer eller spørgsmål fra tidligere diskussioner og føre dem direkte over i dagsordenen til næste møde. På den måde undgår man at skulle tage pludselige og uventede diskussioner om emner som opstår under diskussionerne af andre emner. Det skal i den forbindelse være muligt, at overføre sådanne diskussioner til næste mødes dagsorden. Generelt vil et velfungerende diskussionsfora være essentielt for et velfungerende CSCL-system Roller i diskussionsforum CSCL-systemets primære fokus er at understøtte it-samarbejde imellem elever. Der vil dog også være mulighed for at lærere bliver aktører i systemet. Der er dog væsentlig forskel på den kommunikation som finder sted eleverne imellem, og den kommunikation som finder sted imellem em elever og lærere. Eleverne imellem vil der typisk være en forholdsvis flad struktur. Dette vil gøre kommunikationen mere uformel, iderig og mindre hæmmende for den enkelte. Når eleverne kommunikerer med læreren så kommunikerer de med en autoritet, hvilket gør kommunikationen mere formel. Vi vil i forlængelse heraf beslutte, at lærerne som udgangspunkt ikke skal have mulighed for at se elevernes diskussionsfora, da dette kunne hæmme kreativiteten internt i gruppen. Restricting access to members only promotes informal conversation, free exchange of ideas, and social banter characteristics of Goffman s backstage. (Lueg & Fischer, 2003, s. 146). Eftersom læreren ikke er en del af gruppen, altså et member i Christopher Lueg 20 og Danyel Fischers 21 terminologi, så ville det være en fordel ikke at involvere læreren i elevernes interne kommunikation. (Lueg & Fischer, 2003, s. 138f). Der er dog visse undtagelser og det kan til tider være relevant at inddrage en lærer i diskussionen. Derfor skal der være mulighed for at eleverne kan invitere læreren til deres diskussionsfora og derved få diskuteret et givent emne eller forløb. Derefter bliver læreren ekskluderet igen, så eleverne ikke føler sig overvåget og det derved hæmmer deres kreativitet. Lærerne har en vigtig rolle i, da de på udvalgte tidspunkter skal bidrage med feedback på elevernes dokumenter, svare på spørgsmål, give 20 Senior lektor i Informationssystemer ved University of Technology Sydney. 21 Daværende kandidat på University of California, Irvine. Specialist i online interaktion og analyser af sociale netværk. Side 47 af 109

48 vejledning i forhold til projektets forløb og lignende. Det er dog vigtigt at fastholde, at denne interaktion foregår på elevernes præmisser, og at lærerne derfor som udgangspunkt ikke får indblik i de kreative bagvedliggende processer. Det vil i forlængelse heraf være muligt for eleverne at gøre deres diskussionsfora offentlige, så andre elever kan få udbytte af de diskuterede ede emner. Dette skal dog være et bevidst tilvalg fra elevernes side, da de udvalgte diskussioner derved vil blive offentligt tilgængelige. Eleverne er herved med til at vidensdele internt blandt elevgruppen. For at få kommunikationen til at flyde, så kan det være en god ide, at der etableres nogle faste roller, som så går på skift, så det ikke altid er den samme person som er ordstyrer, tovholder eller afrunder (Undervisningsministeriet, 2002). Dette er et håndgribeligt værktøj, som sikrer at alle gruppemedlemmer mmer (for-)bliver aktive. Er eleverne tvunget til at påtage sig forskellige roller, vil de typisk have bedre mulighed for få indsigt i projektet og derefter præge arbejdsprocessen. På den måde bliver elevernes forskellige kompetencer tilgodeset og det sikrer desuden, at alle gruppemedlemmerne som et minimum er involverede og engagerede i opgaven. De forskellige roller kan f.eks. være indpisker med ret til at opsummere, beslutte og rydde op, forfatter med ansvar for dokumentets form, grafiker, programmør, mm. (Undervisningsministeriet, 2002, s. 82). Ønsker gruppen ikke selv at uddelegere disse roller fra møde til møde, så skal der være en funktion i, som kan uddelegere rollerne for dem. Dette kunne enten ske helt tilfældigt eller ved at rollerne går på tur, alt efter hvad gruppen ønsker. En klar rollefordeling vil desuden afhjælpe beslutningsprocesser. Erfaringer viser, at det kan være svært at træffe endegyldige beslutninger over et CSCL-system, og derudover vide hvornår noget er til diskussion og hvornår en beslutning er vedtaget (Undervisningsministeriet, 2002, s. 81). Det kan internt i gruppen være svært at skelne imellem disse, medmindre der er en person som opsummerer hvad der endegyldigt blev besluttet og nedskriver dette. Herudover kunne det være relevant at inddrage et afstemningsværktøj i, så gruppemedlemmerne ubesværet kan holde afstemninger. Værktøjet skal være simpelt at bruge og simpelt i designet, og der skal være mulighed for at oprette en afstemning i løbet af få sekunder. Dette værktøj vil kunne afhjælpe de problemer med at tage endegyldige beslutninger i CSCL-systemer, er, som er beskrevet ovenfor. Side 48 af 109

49 Side 49 af 109

50 Figur 14 Eksempel på afstemningsværktøj uudfyldt Figur 13 Eksempel på afstemningsværktøj udfyldt (Dubqnp, ) Det er desuden vigtigt, at alle medlemmer bidrager til gruppens diskussioner og beslutningsprocesser. For at kommunikationen ikke foregår imellem nogle få gruppemedlemmer, som herved styrer projektet, så skal CSCL-systemet et forsøge at hjælpe de passive gruppemedlemmer med at komme til orde. Der kan ofte opstå passivitet i konferencesystemer, hvilket blandt andet kan forebygges hvis der implementeres en individuel oversigt over elevernes aktivitet i. Erfaringer viser, at med en sådan oversigt, så er det: (...) umuligt at gemme sig i længere tid, når studieaktiviteten kan aflæses direkte i historikken til alle systemets mapper og filer. Det lyder måske som overvågning, men faktisk er det en meget værdsat og motiverende funktion, for den bidrager til at skabe den meget væsentlige oplevelse af tilstedeværelse, som det ofte kniber med i virtuelle miljøer. (Heilesen, 2001, s. 6) Kommunikativ brugervenlighed I forhold til kommunikativ brugervenlighed, ghed, så vil udformningen og designet af vores system lægge sig op ad allerede eksisterende systemer. Skal et system være brugervenligt, så er det vigtigt, at brugerne intuitivt kan navigere rundt i systemet. I forlængelse heraf vil vi inddrage erfaringer og design-ideer ideer fra andre systemer, såsom Facebook, Google og Skype, da disse alle har været med til at forme brugernes forståelse for sammenhængen imellem ikoner og funktioner. Vi vil blandt andet implementere et ikon i chat-bjælken, som viser elevens kommunikative status. Her vil der være mulighed for at vælge imellem online, optaget, ikke tilstede, usynlig og offline. Dette er en central funktion, da eleverne eksempelvis derved kan se om det gruppemedlem, som de gerne vil kommunikere med er tilgængelig. Er denne persons status sat til optaget, så er det fordi han/hun arbejder og derfor ikke vil forstyrres, medmindre at det er meget vigtigt. Side 50 af 109

51 Figur 15: Screenshot af Skypes brugergrænseflade, med fokus på statusopdateringen Det skal desuden være muligt at tilgå systemet over brugernes mobiltelefoner og smartphones. Herved bliver systemet væsentligt mere tilgængeligt, da eleverne næsten altid kan koble sig på systemet og eksempelvis lægge et idéforslag op. Dette tiltag vil muligvis hjælpe på den føromtalte inaktivitet hos brugerne, som mange tidligere CSCL-systemer har oplevet (Undervisningsministeriet, 2002, s. 69). Flere elever går allerede nu på internettet og undersøger undervisningsrelaterede emner over deres mobiltelefon. Det er dog specielt indenfor det seneste år at denne udvikling har taget fart (Scharling, 2009, 7:25) Afrunding Afslutningsvis mener vi ikke, at de kommunikative kanaler som de studerende får stillet til rådighed i nødvendigvis er tilstrækkelige, og det vil højest sandsynligt være nødvendigt for eleverne at supplere de virtuelle gruppemøder med ansigt-til-ansigt møder. Lektor ved Aalborg universitet, Ann Bygholm 22, udtaler: 22 Lektor, Ph.d. Humanistisk Datalogi, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Side 51 af 109

52 I I den traditionelle kommunikation har vi mulighed for og betjener os i høj grad af implicitte, situationelle og nonverbale kommunikationsformer. Vi har ikke de samme muligheder i de netbaserede læringsmiljøer, og jeg hævder, at en stor del af vanskelighederne med at gennemføre det problemorienterede projektarbejde er forbundet med de ændrede kommunikationsbetingelser. Der skal udvikles nye kompetencer for at give tilstrækkelig fleksibilitet og spændvidde til at rumme den komplekse kommunikation, som et projektsamarbejde nødvendiggør (Undervisningsministeriet, 2002, s. 95). Kommunikationen i et CSCL-system er ikke knyttet til tid og sted, som vi for eksempel er vant til med ansigt-til-ansigt kommunikation. Dette giver nogle fundamentalt andre betingelser og begrænsninger for hvordan kommunikationen foregår. I den digitale interaktion går mange kommunikative symboler tabt, eksempelvis ironiske bemærkninger. Dette kan til dels afhjælpes ved smileys og lignende symboler, men det er langt fra fyldestgørende. Der er som nævnt visse kommunikative begrænsninger i et CSCL-system, men der er også mange kommunikative muligheder. Med de rigtige værktøjer vil det eksempelvis være muligt, at give gruppemedlemmerne et bedre overblik over opgaven og opgaveforløbet, eksempelvis en oversigt over hvor langt de er i arbejdsprocessen. Derudover er der mulighed for at sende store mængder information til hinanden i løbet af få sekunder, hvilket ikke er muligt på samme måde ved ansigt-til-ansigt kommunikation. Sidst vil vi nævne, at kommunikationen over et CSCL-system ikke er begrænset af tid eller sted, og det er derfor muligt for eleverne at interagere præcist når de har tid og overskud. De er ikke afhængige af, at alle gruppemedlemmerne er online samtidig, som det er tilfældet ved eksempelvis telefonsamtaler. Disse eksempler giver nogle fordele som kan optimere den samlede kommunikation og derved det samlede arbejdsprodukt. For at opsummere de centrale funktioner indenfor kommunikation i har vi udformet et Rich Picture med de vigtigste funktionaliteter det skal indeholde for at understøtte it-baseret samarbejde bedst muligt. Side 52 af 109

53 Figur 16 Side 53 af 109

54 4.4 Informationssøgning Selv om det i Skriften hedder >> Søger og I skal finde <<, er det desværre langtfra alle informationssøgninger, der fører til en tilfredsstillende informationsgenfinding. (Andersen, 2004) Sådan starter Axel Andersen sit afsnit, i bogen Veje til Viden,, omkring informationssøgning. (Andersen, 2004) I er det derfor vigtigt, at der er søgefunktioner, der gør det lettere at finde og dele oplysninger, nger, både i systemet og på internettet. Da det er et samarbejdsværktøj, er det nærliggende at se på hvordan man kan få folk til at udnytte informationssøgningens muligheder, ved hjælp af samarbejde. CSCW fokuserer på hvordan mennesker samarbejder gennem computere, og vi vil i dette afsnit fokusere på hvordan mennesker samarbejder gennem computere, omkring informationssøgning. Derudover vil vi med fokus på CSCL perspektivet, se på hvordan elever, ved hjælp af samarbejde, kan finde information og opnå læring. (Hsiao, u.å) Vi vil i følgende afsnit se nærmere på søgninger, der foregår internt i systemets database, samt søgninger på internettet. Begge finder vi nyttige til at kunne støtte samarbejdet i gruppen. Overordnet for begge former er, at de begge skal understøtte Collaborative Searching, 23 det vil sige online søgning, hvor en gruppe af mennesker har mulighed for at samarbejde om søgninger, for på denne måde at få størst udbytte af resultatet. Collaborative search involves a group of users, with a common goal, searching together in a collaborative setting (Wesley, 2008) Når elever samarbejder om eksempelvis en rapport i gymnasiet, har de ofte behov for at søge information på internettet, om et givent emne. Vi ved at denne informationskanal er elevernes fortrukne, og det er derfor vigtigt, at de får mest udbytte af den, i forhold til læringsprocessen (Kaarup, 2008). I stedet for at søge sammen, giver eleverne sig ofte til at søge hver for sig, hvilket kan resultere i meget dobbeltarbejde, da eleverne højest sandsynligt finder mange dubletter. En anden problematik ved at søge hver for sig, er at når et gruppemedlem finder information på internettet, som vedkommende vil dele med de andre i gruppen, er det ofte 23 Et sæt af teknikker, der hjælper brugere i informationssøgning ved at udnytte andre brugeres erfaring eller ekspertise. Heriblandt udvikling af fælles søgeprofiler, sociale bogmærker, tagging osv. (Informationsordbogen (c)) Side 54 af 109

55 besværligt at dele, og søgehistorikken for hvordan man kom frem til det givne emne, bliver ofte tabt undervejs (Bush, 2008). Ved at indgå i samarbejdssøgninger, deler man således den viden man opnår undervejs i et søgeforløb. Viden der ellers ville være tavs viden, bliver hermed ekspliciteret blandt gruppemedlemmerne. Vi har hentet inspiration i Microsofts betafunktion, Search Together, (Microsoft, 2008) samt inspiration fra CoSearch (Amershi & Morris, u.å). Ved hjælp af inspiration fra overstående, ende, vil vi optimere mulighederne for at eleverne aktivt kan søge sammen, for at afhjælpe problematikker, der ofte opstår når gruppemedlemmer søger asynkront, samt for at illustrere hvilke fordele, der er ved at grupper sammen foretager søgninger, og hvordan de sammen opnår viden ved hjælp af samarbejde. Dette er bl.a. også et af formålene med CSCL: ( ) the purpose of CSCL is to ( ) support students in learning together effectively. (Hsiao, u.å) I Samarbejdssøgefunktionen vil der være følgende elementer: Søgesession Split søgning Multi-søgefunktion Søgestrengshistorik Kommentarer og rating Inden vi tager hul på overstående kategorier, vil vi beskrive hvordan vores samarbejdssøgefunktion, overordnet fungerer Samarbejdssøgefunktionen Når man logger ind i vores samarbejdssystem, vil der være en applikation, til at benytte samarbejdssøgeværktøjet. Søgefunktionen er derfor klar over hvem du er, ud fra din profil, og dette vil give systemet mulighed for at personalisere og tilpasse søgefunktionen ud fra din personlige profil (Hyldegaard, 2004). Eleverne har derudover også mulighed for at skræddersy deres søgefunktioner. Vi gør dette muligt, for at kunne lede brugerne til information, der kunne være relevant for brugeren eller den gruppe vedkommende er en del af. For eksempel kan brugerne selv vælge hvilke søgemaskiner, systemet skal benytte, til de enkelte søgeforløb. Gruppen kan for eksempel vælge om der skal søges på Google, Microsoft Livesearch (Live) eller i en lokal søgemaskine, såsom i et videnskabeligt onlinetidsskrift. På denne måde bliver søgefunktionen personaliseret, og dermed også søgeresultatet, ud fra hvilke søgekanal eleverne foretrækker. På denne måde er Side 55 af 109

56 der også større chance for at eleverne finder information, fra en kilde, der matcher deres faglige niveau, da eksempelvis søgeresultaterne fra Wikipedia måske ikke er så interessante for elever, der ønsker viden fra mere videnskabelige encyklopædier. Denne funktion er således med til at eleverne opnår bedre læring, på det faglige niveau de befinder sig på. Så selvom de er en gruppe, på forskellige niveauer, så kan de stadig samarbejde om deres søgninger, blot forskellige steder på nettet. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet omkring multi-søgefunktionen, Se nedenstående billede for illustration: Elevgruppe Foretrækker Wikipedia Foretrækker Google Scholar Foretrækker infomedia Viden fra forskellige søgeindgange Figur 17 Side 56 af 109

57 Ved at samarbejde dækker eleverne således et bredere spektrum af information, og sammen opnår de viden, med input fra alle gruppemedlemmerne. Eleven har også mulighed for at tilføje et personligt billede på sin profil, som også vil være synligt for de andre elever. Dette billede vil også være synligt for de andre gruppemedlemmer, når de sammen informationssøger. Ved at der er billede på søgefunktionen, får vi også eleverne til at kunne identificere sig med funktionen, og dette kan være med til at fremme brugen af funktionen, ligesom med søgemaskinen igoogle. Man kan forestille sig at billederne også vil være med til, at skabe en følelse af genkendelighed, når eleverne arbejder asynkront. De kan identificere sig med billedet, og dermed også med personerne bag skærmen, og det skaber tryghed. Hvis læring skal blive en social proces, kræver det, at der skabes et socialt rum mellem deltagerne, hvor de føler fællesskab og tilhørsforhold. (Frederiksen, Smistrup, Thomsen, 2005) Søgesession Indenfor informationsøgningens terminologi, er session betegnelsen for et søgeforløb. Dvs. alle transaktioner mellem bruger og system fra man logger ind til man logger ud. (Skov, 2004). I denne samarbejdssøgefunktion er session ligeledes betegnelsen for et søgeforløb, men søgeforløb, som man i grupper foretager. Med dette menes, at de forskellige sessions, en elev måtte have, er sessions der er tilknyttet de forskellige grupper eleven er i. Hvis eleven for eksempel er i gang med at skrive en opgave i faget Biologi, kan eleven oprette en session til netop dette gruppearbejde. Hvis eleven samtidig er i gang med gruppearbejde i faget Historie, kan eleven oprette te en anden session til denne gruppe. På denne måde kan eleven holde disse to grupper adskilt. Vi forestiller os at eleven selv vælger hvem vedkommende vil have til at deltage i ens session. Følgende billede illustrerer hvordan vi forestiller os, at en elev navngiver en session, til en gruppe, der skal skrive om Jordskredsvalget, samt hvordan man inviterer gruppemedlemmer. Side 57 af 109

58 Figur Split søgning Vi har valgt tre former for søgefunktioner i. Den første er standard search, som fungerer som en almindelig simpel søgefunktion, hvor eleverne kan søge både internt i systemet, og eksternt på internettet. Den næste søgefunktion er split søgning, som skal hjælpe eleverne med nemmere at kunne evaluere information, uden at overlappe, og dermed lave dobbeltarbejde de (Bush, 2008). I praksis vil det foregå således at et gruppemedlem, typisk vil skrive en søgestreng 24 i søgefeltet, hvorefter den valgte søgemaskine (for eksempel Google) vil komme med et søgeresultat. Men i stedet for at den pågældende elev ser hele resultatet, vil split søgning automatisk dele resultatet op mellem gruppemedlemmerne, der er tilknyttet den session. Split search tager x-antal resultater, og deler dem op i lige store portioner, så hver gruppemedlem, får x-antal resultater, som vedkommende kan kigge igennem. A split search is one in which one member of the group enters a query term, which is then sent to a search engine. The top results for this query are then divided up round-robin style amongst all of the group members, such that each person is given a non-overlapping portion of the results. Split searching can be used to allow group members to evaluate sets of results efficiently, without redundancy. (Bush, u.å., s. 483). På denne måde samarbejder gruppens medlemmer om søgningen, og muligheden for at finde relevant information er betydelig større, end hvis kun én elev havde søgt på samme søgestreng. Dette skyldes blandt andet, at gruppen kommer en større mængde af information igennem. En anden fordel ved split søgning er at eleverne i gruppen, kan udnytte hinandens kompetencer. Hvis man for eksempel er en gruppe på fem, hvor en af eleverne er god ren teknisk, til at søge information via internettet, så kan vedkommende være den der taster 24 En søgestreng er det præcise ord eller ordsæt, en bruger indtaster, når vedkommende søger i en søgemaskine. (Google, 2009b) Side 58 af 109

59 søgestrengen. Men i stedet for at vedkommende også selv skal kigge alle resultaterne igennem, så modtager de andre gruppemedlemmer, en påmindelse om, at der er foretaget en split søgning, og de resultater de skal kigge igennem, kommer highlightet frem på skærmen. Gruppen bliver tilsammen styrket, af at der er et gruppemedlem der er god ren teknisk, men samtidig er det ikke dét pågældende gruppemedlem, der kommer til at skulle lave alt arbejdet, som vi ellers har erfaret kan være problemet. Alle gruppedeltagerne deltager således i informationssøgningen, og i og med at søgestrengen er synlig for alle i gruppen 25, kan man håbe at det fører til at de andre gruppemedlemmer med tiden bliver bedre til at søge. Dette kommer vi nærmere ind på i afsnittet om søgestrengshistorikken. Dette er blandt andet også en af de væsentligste teorier omkring læring i CSCL. Eleverne kan nødvendigvis ikke løse alle problematikker selv, men via støtte fra andre gruppemedlemmer, kan de sammen udvikle sig og opnå større kompetencer indenfor diverse felter (Hsiao, u.å) Multi-søgefunktion En anden søgefunktion vi kan se fordele i, at få i samarbejdssystemet, er en anden collaborative search funktion. Denne kalder vi for en multi-søgefunktion (Microsoft, u.å). Med denne søgefunktion kan gruppen søge i flere forskellige søgemaskiner på én gang. I praksis foregår det således at et gruppemedlem indtaster en søgestreng, og vælger hvilke søgemaskiner, søgestrengen skal søges i. For eksempel kan man vælge at søge i både Google, og en lokal søgemaskine, der for eksempel er tilknyttet en onlinedatabase med videnskabelige artikler, samt i s interne database. Søgestrengen bliver nu søgt i alle overnævnte, og hvert gruppemedlem, modtager hver især resultaterne for en af søgemaskinerne (Stanford University, 2009). Det vil sige at, et gruppemedlem modtager resultaterne fra Googlesøgningen, og et andet gruppemedlem modtager resultaterne fra s interne søgemaskine og så videre. Gruppemedlemmerne får på samme måde, som ved split søgningen, en påmindelse om når der er foretaget en multi-søgning, i en session de er tilknyttet. Gruppemedlemmet kan selv vælge hvornår vedkommende vil se nærmere på søgeresultaterne, og funktionen støtter derfor et af aspekterne i CSCL, som går ud på at støtte asynkront samarbejde (Dirckinck-Holmfeld, 2002). Fordelene ved denne metode er nogenlunde de samme som ved split søgning, man har mulighed for i gruppen at drage gavn 25 Se afsnit om søgestregnshistorikken. Side 59 af 109

60 af gruppens forskellige kompetencer, samt mulighed for at få alle i gruppen, til at engagere sig. Vi foretrækker at multi-søgefunktionen skal være personaliseret, så det ikke er tilfældigt hvem i gruppen, der modtager resultaterne fra en given søgemaskine. Når et gruppemedlem har foretaget en multi-søgning, vil systemet automatisk sende resultaterne fra for eksempel en videnskabelig database, til den person, der oftest besøger sider på internettet, af denne faglighed. Systemet husker således alle tidligere søgninger, og ved derved hvilke fagterminologi eleven bruger. Ud fra dette vil systemet kunne hente e nogle oplysninger, der skitserer hvem brugeren er, og på hvilket fagligt niveau brugerne vil have deres søgeresultater. Systemet benytter således den regelbaserede personalisering, der ved hvornår en given brugerprofil, skal matches med givent indhold, i denne sammenhæng indhold af en bestemt faglig karakter. (Hyldegaard, 2004, s. 34) Vi er dog også klar over at denne form for personalisering, også kan have ulemper. Det kunne for eksempel være, at en elev aldrig bliver bedre til svære tekster, hvis vedkommende aldrig får søgeresultater med en svær fagterminologi. Men vigtigst med denne funktion er, at elever med forskellige faglige kompetencer, stadig kan indgå et samarbejde, trods deres forskellighed. Det er derfor en god funktion, da et sådant element vil være med til at holde motivation oppe, da eleverne uanset faglig kompetence føler at de kan bidrage med noget Søgestrengshistorikken Denne, skal hjælpe elevgrupper med at holde styr på hvilket søgestrenge, de andre i gruppen har brugt, for at finde information om et givent emne til deres opgave. På denne måde kan eleverne hurtigt få et overblik over, hvilke søgestrenge, der allerede er benyttet, og man undgår dobbeltarbejde i gruppen. For eksempel hvis man forestiller sig, at en gruppe skal skrive en opgave om Jordskredsvalget i 1973, og de skal søge efter information til opgaven. Så har de mulighed for, ved hjælp af denne funktion, at se hinandens søgestrenge. På denne måde undgår de at alle i gruppen for eksempel søger på jordskredsvalg, frem for at vælge andre søgestrenge, for at få mere information om emnet. For eksempel ved at kombinere jordskredsvalg med ord såsom fremskridtspartiet eller lignende, og derved med mulighed for Side 60 af 109

61 at opnå højere precision 26. Gruppen har således mulighed for at få et overblik over hvilke termkombinationer, andre i gruppen allerede har benyttet, til afdækning af opgavens emne. En anden fordel ved at benytte denne funktion, er at eleverne kan hente inspiration i hinandens søgestrenge, og på denne måde bliver bedre til at lægge søgestrategier 27 og dermed blive bedre informationssøgere. Funktionen gavner således både den enkelte elev, samt gruppen som helhed. Samarbejdssøgefunktionen er igen således med til at understøtte teorien omkring CSCL. ( ) vi [kan] ikke umiddelbart selv løse problemerne, men netop gennem arbejde med problemer der er for svære kan vi med støtte fra mere kompetente ( ) medelever udvikle os hen imod større kompetence. (Bundsgaard, 2002) I praksis foregår det således, at gruppen opretter en session til opgaven omkring Jordskredsvalget. Når et gruppemedlem går ind på denne session, kan vedkommende se alle søgestrengene, alle i gruppen, har benyttet sig af. Ved at trykke på søgestrengene kan man komme direkte hen til resultatet af søgningen. Se nedenstående eksempel fra Microsoft betaudgave af SearchTogether, hvor søgestrengene er vist ud fra forstørrelsesglasset (Microsoft, 2008): Figur Forholdet (en ægte brøk) mellem antallet af relevante fremfundne dokumenter og det samlede antal fremfundne dokumenter. (Informationsordbogen (a)) 27 Mere eller mindre formaliseret beskrivelse af den planlagte fremgangsmåde til løsning af en bestemt søgningsopgave, herunder valg af informationskilder og eventuelt valg af søgeteknik. (informationsordbogen (b)) Side 61 af 109

62 4.4.7 Kommentarer og rating I forbindelse med søgning i, samt søgning på internettet, med samarbejdssøgefunktionen, har eleverne mulighed for at rate den information de finder, samt skrive kommentarer. Disse ratings og kommentarer er synlige for alle gruppens medlemmer. Vi finder sådan en funktion nyttig for læringsprocessen, da gruppemedlemmerne, på denne måde, nemt kan fortælle hinanden, hvad de mener om noget funden information. Og det vil desuden også støtte gruppemedlemmernes vidensdeling (Se afsnit 4.2 i opgaven) Se nedenstående nstående screenshot, som er et eksempel fra Microsoft udgave af SearchTogether, hvor man rater og skriver kommentarer imens man informationssøger i gruppen Figur 20 I venstre kolonne, ses de kommentarer der er skrevet til det fundne dokument. Kommentarerne bliver gemt via url en, så gruppedeltagerne senere kan gå tilbage og se hvad der blev skrevet til dette dokument. Rate og kommentarfeltet ses i nederste venstre hjørne. Her er der også mulighed for at rate dokumentet, med enten en thumbs up eller thumbs down. Side 62 af 109

63 Figur 21 Hvis et dokument har fået en thumbs up, vil de andre gruppemedlemmer kunne se dette ikon når de klikker sig ind på sitet, eller hvis de finder det samme dokument, uden nødvendigvis at vide at et andet gruppemedlem har set det. På denne måde ved de, om det er en god idé at se nærmere på dette dokument (thumbs up), eller om de skal forsætte deres søgning (ved thumbs down). Det vil være muligt at se hvilke gruppemedlemmer, der har været inde i dokumentet før og ratet det. Vedkommendes profilbillede vil figurere, sammen med rating ikonet, på linjen ud fra det fundne dokument. På samme måde skal man inde i s database, også kunne rate dokumenterne. Se nedenstående eksempel: Figur 22 På denne måde skaber man en ansvarsfølelse i grupperne. Et ansvar ved at vise at man står inde for at et dokument for eksempel er brugbart., Til sidst vil vi opsummere de centrale funktioner samarbejdssøgningen skal indeholde for at understøtte it-baseret samarbejde bedst muligt ved at illustrere dem i et Rich Picture (se nedenstående figur). Side 63 af 109