B&O solgte vor arbejdsplads

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "B&O solgte vor arbejdsplads"

Transkript

1 nr. 07/08 August 2004 Industriferien på vej ud Støjkrav til maskinleverandører side 3 side Fleksibilitet gennem dialog side 11 B&O solgte vor arbejdsplads side 6-9

2 Fleksibilitet Leder Et par store tyske industrivirksomheder med Siemens og Daimler- Chrysler i spidsen har indgået aftaler med deres ansatte om længere arbejdstid. De tyske arbejdere har sagt ja til at arbejde i op til 40 timer ugentligt - og vel at mærke uden at få mere i lønningsposen i form af overarbejdspenge, når arbejdsugen i perioder skrues op fra 35 til de 40 timer. Angiveligt for at bevare arbejdspladserne i Tyskland og hindre udflytning til lavtlønslande i Asien eller Østeuropa. Det har fået dele af den danske presse og arbejdsgivere til nærmest at gå i selvsving af begejstring over den tyske model: So ein Ding müssen wir auch haben, lød det øjeblikkeligt. At den tyske model også har indbygget en lang række garantier for de tyske arbejdere, glemte man i farten at fortælle. For eksempel, at de tusinder af arbejdere hos bilkoncernen DaimlerChrysler med aftalerne samtidig fik sikkerhed for at bevare deres arbejdspladser helt frem til Skal arbejde mere Senest kom Lindøværftets nye direktør Torben Anker Sørensen med melding om, at danske arbejdere også skal indstille sig på igen at arbejde 40 timer om ugen, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence. Mere eller mindre helhjertet bakket op af repræsentanter fra arbejdsgiverne iblandet krav om endnu mere fleksibilitet. På trods af, at det danske arbejdsmarked er noget af det mest fleksible, der findes i hele Europa. Men det er som om vi har hørt budskabet før. Alligevel kan det undre, at det kommer nu, få måneder efter at de samme arbejdsgivere har indgået en tre-årig overenskomst om løn- og arbejdsforhold. Ramaskrig Hvordan ville reaktionen mon være hos arbejdsgiverne og den borgerlige presse, hvis lønmodtagerne nu kræver arbejdstiden sat ned til 35 timer ugentligt med fuld lønkompensation eller at ferien blev forlænget med en uge, fordi det var regnvejr tidligt på sommeren? Eller andre mere eller mindre opfindsomme påhit. Det ville være nøjagtigt det samme. Og det ville udløse et ramaskrig med krav om bål og brand. At ønsket om længere arbejdstid harmonerer utrolig dårligt med de ansattes ønsker, er en helt anden sag. Ved de seneste overenskomstforhandlinger har der været et massivt ønske om øget frihed. Det kom der først med børnefridagene - trumfet igennem af regeringen ved indgrebet i 98-konflikten - senere med den 6. ferieuge i form af fem feriefridage og senest ved den forlængede graviditets- og barselsorlov. Det har naturligvis ikke været gratis, men lønmodtagerne har selv betalt for det. En af begrundelserne for ønsket om længere arbejdstid skulle være, at virksomhederne har brug for arbejdskraften. Det er samme melding vi hører, når der fra tid til anden rejses krav om f.eks. at fjerne efterlønsordningen og/eller at hæve pensionsalderen. Det hænger bare utrolig dårligt sammen med den virkelighed, mange føler på deres egen krop. Omkring går i dag ledige, og ved fyringsrunder og lukningerne af virksomhederne er det alt for ofte de ældre medarbejdere, der først ryger ud. Og skal alle, der er i arbejde, arbejde endnu længere, vil det bare betyde endnu flere arbejdsløse. Vi skal ikke konkurrere på timelønnen eller arbejdstiden med hverken kinesere eller østeuropæere. Derimod skal vi klare os i den stigende internationale konkurrence gennem investeringer, en veluddannet og fleksibel arbejdskraft og gennem dialog og samarbejde mellem virksomheder og ansatte. indhold Industriferien på vej ud 3 Tøjfirmaer frygter gymnasielever 4 B&O solgte vor arbejdsplads 6 Pålagt tavshedspligt 8 Fleksibilitet gennem dialog 11 Den bedste sejr 12 Danfoss stiller støjkrav 14 Nyt forbund vil være Danmarks bedste 17 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Lindø ansætter 100 mand 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf Fax Fax - redaktionen Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf Administration: Lise Trampedach Tlf CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN

3 Af Erik Sandager Illustration Lise Trampedach Industriferien erstattes af mere fleksibel ferie Fleksibel ferie til fordel for både virksomhed og medarbejdere Industriferien i traditionel forstand, hvor produktionen ligger stille i 3 uger i slutningen af juli, er afskaffet i mange virksomheder og erstattet af en mere glidende, fleksibel produktion og ferieafvikling - til fordel for både virksomhed og medarbejdere. Det viser en rundspørge, CO-Magasinet har foretaget i begyndelsen af august til en række tillidsrepræsentanter i større og mindre virksomheder i industrien. - Det er kundekrav og medarbejderønsker, der styrer ferieplanlægningen, siger tillidsrepræsentant Søren Friis, Novo Nordisk, Kalundborg. Det er ca. 5 år siden, Novo Nordisk holdt traditionel industriferie. Nogle afdelinger lukker i industriferien, men færre og færre afdelinger holder decideret ferielukket. Det kører rimeligt fornuftigt. Oticon - frit valg På høreapparatfabrikken Oticon i Thisted er det ca. 10 år siden industriferien blev afskaffet. Medarbejderne kan holde sommerferie i en 12 uger lang periode, fra uge 23 til og med uge 35. Det er en ordning, der er udbredt tilfredshed med på den store kvindearbejdsplads, vurderer fællestillidsrepræsentant Hanne Stephensen. - Fordelen er, at pigerne kan koordinere deres sommerferie med, hvornår deres ægtefæller og kærester kan komme på sommerferie. Det er også en fordel for firmaet med fleksibel ferieafvikling, fordi produktionen foregår kontinuerligt. Resten af ferieåret kan de ansatte holde ferie, som de nu gerne vil holde ferie. Det kan ikke være bedre, mener Hanne Stephensen. Coloplast - fleksibilitet Coloplast holder ikke lukket i industriferien. Medarbejderne ved Coloplast har mulighed for at holde sommerferie i en 5 uger lang periode, fra uge 27 til uge 32. Nogle weekendhold bliver dog lukket ned, men ellers kører produktionen som normalt, og sådan har det været de sidste 4 år, oplyser fællestillidsrepræsentant Hans Chr. Andersen fra Coloplast i Thisted. - Det giver en større fleksibilitet for virksomheden og for medarbejderne, at sommerferien afvikles over en længere periode. Efter min opfattelse er der tilfredshed med den måde ferieplanlægningen foregår på. Vi har en SU-beslutning om at medarbejderne 1. marts skal have besked på, hvornår de kan få ferie, men det kan knibe nogle steder at få de lister gjort færdig. Danfoss lukker ikke Danfoss holder ikke lukket i industriferien. De sidste 5 år har flere medarbejdere ønsket at holde fleksibel ferie uden for industriferien. Fællestillidsrepræsentant Svend-Aage Hansen fra Danfoss Nordborg anslår, at mellem 30 og 40 procent af medarbejderne holder fleksibel ferie, mens de øvrige medarbejdere holder ferie i industriferien. - Det svinger meget. Hvis der er meget at lave, så har vi kørt meget med fleksibel ferie. Hvis der ikke er så meget at lave, tilstræber Danfoss at afvikle så meget sommerferie som muligt i industriferien. Men tendensen går generelt i retning af, at alle personale- og servicefunktioner har åbent i hele sommerperioden. Kunderne forlanger det også. - Hvis medarbejderne ikke på forhånd varsler, at de ønsker at holde fleksibel ferie, skal sommerferien afvikles i industriferien. Medarbejderne får besked senest 1. april på, om deres ferieønsker er imødekommet, fortæller Svend-Aage Hansen. Vestas - lokal planlægning Hovedsamarbejdsudvalget på vindmøllekoncernen Vestas Wind Systems A/S har besluttet, at ferie i år holdes i uge 28, 29 og 30. Fabrikkerne i Danmark planlægger dog lokalt ferien, så det er mest hensigtsmæssigt i forhold til produktionen. - De fleste steder afvikles ferie i løbet af 4 uger i perioden fra uge 27 til uge 31, oplyser fællestillidsrepræsentant Kim H. Thomsen, Vestas. Vestfrost - industriferie På køle- og fryseskabsfabrikken Vestfrost i Esbjerg ligger sommerferie, efterårsferie, juleferie og vinterferie fast. Sommerferien holdes i uge 29, 30 og 31, efterårsferien i uge 42, juleferien holdes i julen og vinterferien i uge 7. Produktionen ligger stille, når der holdes ferie. - Det sydeuropæiske marked holder ferie på det tidspunkt, og det gør vi også, fortæller tillidsrepræsentant Ruddi Dideriksen. Set fra et medarbejdersynspunkt ville det måske være en god idé at rykke industriferien for vejret er ofte bedre, når skolerne starter. Men vi er en produktionsvirksomhed og er nødt til at holde ferie, når vore kunder holder ferie. Grundfos - ryk industriferien Pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro holder ikke lukket i industriferien. Nogle steder er der op til 80 procents bemanding, men det er hovedsagelig studerende og ferieafløsere der holder hjulene i gang i juli. - Selv om ferieperioden er blevet mere spredt, holder de fleste dog stadig sommerferie i de 3 sidste uger af juli, men tendensen går i retning af mere fleksibel ferie, oplyser fællestillidsrepræsentant Gert Steen Nielsen. Hvis skoleferien bliver rykket, bør industriferien også flyttes, mener han: - Efter min mening ville det, set fra et medarbejdersynspunkt, være en god idé at rykke industriferien fra juli til august, fordi det ofte er bedre vejr senere på sommeren, siger Gert Steen Nielsen. CO-Magasinet side 2-3

4 Af Ingrid Pedersen Foto BK og National Labor Committe Tøjfirmaer frygter gymnasie ikke fagbevægelsen Lille privat organisation med tilknytning til den amerikanske fagbevægelse afslører mærkevareproducenternes underbetaling og dårlige arbejdsforhold i Asien og Mellemamerika Charles Kernaghan holder en sportstrøje i den ene hånd og en basketball i den anden. - Kvinden i El Salvador, der har syet trøjen her, har fået 29 cents (ca. 2 kr.) i timen for arbejdet. Den sælges i butikkerne for 140 dollars (over 850 kr.). Arbejderen, der har syet denne basketball, tjener under kr. om året, og de sweatshirts og kasketter, universiteterne sælger for dollars, er produceret af mennesker, der tjener et par kroner i timen, fortæller han. Han er direktør for den lille ikke-statslige organisation National Labor Committee, NLC, der delvist er finansieret af den amerikanske fagbevægelse, og han forsøger at få forbrugerne i tale for at fortælle om de forhold, amerikanske virksomheder byder deres ansatte i den tredje verden. Især En korsridder, der får berømtheder til at ryste, skrev avisen New York Times om Charles Kernaghan og hans lille organisation, der afslører underbetaling og dårlige arbejdsforhold, når amerikanske firmaer flytter til Asien eller Mellemamerika. prøver han at komme på uddannelsesinstitutioner med sit budskab, og han erklærer, at tøjfirmaerne, der producerer det dyre mærkevaretøj, som de unge amerikanere går med, er ligeglade med fagbevægelsen i USA. Den er ingen trussel for dem. - De frygter til gengæld de unge, gymnasieelever og college-studerende, der er den vigtigste kundegruppe. Derfor er det dem, vi henvender os til. Det er dem, der skal stille krav om, at tøjet er produceret under ordentlige forhold, at arbejderne ikke bliver slået eller mishandlet og at de får ret til at danne fagforeninger og får en løn, de kan leve af, siger han. Skjult kamera Organisationen indsamler oplysninger om arbejdsforhold i de fabrikker, der oprettes i Asien og Mellemamerika, når amerikanske og europæiske virksomheder flytter produktionen til lavtlønslande. I samarbejde med ansatte på fabrikkerne afslører organisationen, at problemet ikke kun er den lave løn, men også de uhyggeligt dårlige og farlige forhold, de ansatte må arbejde under. Skjult kamera og udsmugling af bevismateriale er blandt de arbejdsmetoder, organisationen anser som nødvendige for at give kunderne kendskab til forholdene. Charles Kernaghan fortalte om sit og organisationens arbejde på IMF s (Internationalt Metalarbejderforbunds) redaktørmøde i Montreal i Canada i juni måned. Berømtheder ryster Organisationen offentliggør altid navnet på de amerikanske produkter, der får arbejde udført i de såkaldte sweat-shops i ulandene og blev især kendt, da en berømt TV-vært, Katie Lee Gifford, i 1996 græd for åben skærm. Det skete, fordi hun blev konfronteret med, at et tøjmærke, hun lagde navn til og som blev solgt gennem butikskæden Wal-Mart, blev produceret af årige piger i Honduras, der havde en timeløn på ca. 2 kroner og arbejdede 75 timer om ugen. Begivenheden fik avisen New York Times til at omtale Charles Kernaghan som en korsridder, der får berømthederne til at ryste. Avisen skrev også, at image var det nye våben i krigen mod ekstremt dårlige arbejdsforhold. - Virksomheder, der byder deres ansatte sådanne forhold, gør vores arbejde nemt. Når vi afslører dem, har de intet forsvar. Hvem kan forsvare en timeløn på et par kroner spørger han. NLC bliver ofte truet med sagsanlæg. - Og dem ser vi altid frem til, for sandheden er vores ultimative forsvar, siger han. Sagsanlæg har da heller aldrig truet organisationen. Vidner Når NLC laver en kampagne mod en virksomhed, har de ikke bare dokumentation i form af lønsedler, overarbejdssedler og optagelser med skjult kamera. I nogle tilfælde bringer de også ansatte fra virksomhederne til USA, så de selv kan berette om de arbejdsforhold, de har oplevet. Det hænder, at de tidligere ansatte bliver hjulpet til arbejds- og opholdstilladelse i USA, fordi det kan være for farligt for dem at vende hjem, efter at de har sladret om forholdene. Ofte ser virksomhederne hæderlige ud på papiret, så det ser ud som om de ansatte får overtidsbetaling, ikke arbejder for mange timer og har adgang til lægehjælp. Papirer fundet i fabrikkens affald eller skaffet på anden vis har imidlertid afsløret, at nogle ansatte arbejder op til 20 timer i døgnet, ikke får betaling for overtid og sover ved siden af symaskinerne. Afsløring medfører som regel, at uafhæng-

5 eelever Selv om syerskens timeløn for at sy denne bluse blev fordoblet, ville sylønnen stadig kun udgøre under en halv procent af blusens pris, forklarer Charles Kernaghan. ige observatører får adgang til virksomheden og kontrollerer, at aftaler bliver overholdt. Og det har en afsmittende effekt på andre virksomheder, der ikke selv ønsker at blive genstand for en kampagne. På den måde har arbejdet en effekt, selv om ressourcerne er begrænsede. Ikke boykot Charles Kernaghan understreger, at NLC s kampagne ikke går ud på at få amerikanske forbrugere til at boykotte tøj, legetøj og sportsudstyr produceret i ulandene. - Vi er ikke en Køb amerikansk -organisation, understreger han og tilføjer, at selv under de usleste løn- og arbejdsforhold foretrækker de ansatte at have lidt indtjening frem for slet intet at tjene og være tvunget til at sulte. Et dårligt job er bedre end ingen job. Derfor drejer kampagnerne sig altid om at skaffe bedre løn og arbejdsforhold, der ikke ødelægger de ansattes helbred. Organisationen arbejder ikke på at få arbejdspladserne tilbage til USA. - En fordobling af lønnen til ca. 4 kr. i timen vil give millioner af mennesker bedre livsbetingelser, understreger han. Organisationens kampagne drejer sig først og fremmest om at afmystificere den globale økonomi. Mange mennesker føler sig fremmede over for begreberne og mener ikke, de kan gøre noget. - Vi fortæller folk, hvor lidt der skal til at disse få cents mere i timen vil gøre folk i stand til at købe mad, få vitaminer, lægehjælp eller en bedre bolig. Han understreger, at indflydelsen på varens endelige pris ville være minimal, da produktionsomkostningerne kun udgør en ganske lille del af udsalgsprisen. Nogle tøjfirmaer hævder, at de ikke kender forholdene for de arbejdere, der er ansat på fabrikkerne. Det tror Charles Kernaghan ikke på. Han undrer sig tværtimod over, at virksomheder, der er i stand til at beskytte deres mærkevarer mod kopiering, ikke er i stand til at beskytte de ansatte, der producerer varerne. National Labor Committee, NLC, blev grundlagt i 1980 af tre fagforeninger bl.a. tekstilarbejderne for at støtte de fagforeningsfolk, der blev forfulgt under diktaturerne i Mellemamerika. Fagbevægelsen støtter stadig, men en del penge stammer fra fonde, medlemmer og kirkelige grupper. 56-årige Charles Kernaghan har oprindelig læst psykologi, men aldrig fuldendt studiet. I begyndelsen af 80 erne ville han være fotograf og tog til El Salvador. Her blev han rystet over at opleve fagforeningsfolk blive tortureret og dræbt af myndighederne. Da han kom hjem, blev han ansat i NLC. Organisationen er konstant truet af lukning på grund af pengemangel. Dyrt tøj National Labor Committee bor billigt til leje i et par beskedne kontorer hos Slagteriarbejdernes fagforening i 48. gade i New York. Organisationen har kun fem ansatte. - Vi kan ikke betale ret meget i løn, så derfor er det som regel unge, nyuddannede, der søger job hos os, siger Charles Kernaghan. Det mest iøjnefaldende i kontorerne er to garderobestativer med dyrt mærkevaretøj. Det skiller sig i den grad ud fra omgivelserne. Tøjet har da heller aldrig været brugt. Dets eneste funktion er at blive brugt som eksempel, når de ansatte holder foredrag om den ekstreme forskel, der er på lønnen for dem, der fremstiller det og prisen det bliver solgt for i butikkerne. I et hjørne ligger kasser med legetøj fra firmaet Mattel, der bl.a. sælger Barbiedukker. - Tre millioner unge kinesiske kvinder får 12 cents (under 1 krone) i timen for at producere legetøj. Der bruges 30 gange så mange penge på at reklamere for legetøjet, som der betales i løn til de arbejdere, der fremstiller det, forklarer Charles Kernaghan. Han tror, det kan lade sig gøre at skabe en forbrugerbevægelse, der vil tvinge de virksomheder, der har flyttet produktionen til lavtlønslande, til at betale de ansatte en ordentlig løn. - Som forbrugere må vi engagere os og presse virksomhederne, siger han og fremhæver, at det ikke nytter bare at købe dyrere mærkevaretøj. - På deres fabrikker er forholdene bare værre. De ansatte risikerer at blive slået, hvis der er den mindste fejl i syningen, og lønnen er ikke højere, fordi varens pris er det, siger han. Man kan læse mere om National Labor Committee på CO-Magasinet side 2-3

6 B&O solgte vor arbe Tillidsrepræsentanter på B&O s tidligere elektronikfabrik i Skive fortæller om deres erfaringer i forbindelse med, at virksomheden blev solgt til Flextronics Af Erik Sandager Foto Jens Bach Det er torsdag, den 18. marts. Freddy Madsen, tillidsrepræsentant på B&O s fabrik i Skive i 24 år, bliver - uden varsel og uden dagsorden - indkaldt til ekstraordinært samarbejdsudvalgsmøde på Gården, Bang & Olufsens hovedsæde, Struer. - Det kommer som et chok for mig, fortæller den 57-årige specialarbejder, der har arbejdet på B&O i 31 år. Jeg havde ikke drømt om, at de kunne finde på at sælge os. - Det kom også fuldstændig bag på mig. Jeg havde frygtet, at de havde lukket fabrikken i Skive og havde flyttet det hele til Struer, siger tillidsrepræsentant Johannes Nørgaard. Han er 57 år, tillidsrepræsentant for 30 faglærte Metal-medlemmer og udlært på B&O. For tillidsrepræsentant Nanny Dahl kom meddelelsen om salget af Skive-fabrikken både som en lettelse og som et chok. For hun var den eneste tillidsvalgte fra B&O i Skive, der på forhånd - flere måneder forinden - var orienteret og pålagt tavshedspligt om de hemmelige forhandlinger om salg af arbejdspladsen (se den anden artikel). Knap er de tre tillidsrepræsentanter - Nanny Dahl fra KAD, Freddy Madsen fra SiD og Johannes Nørgaard fra Dansk Metal - kommet tilbage til B&O-fabrikken i Skive, før alle medarbejdere er samlet til møde i kantinen, hvor ledelsesrepræsentanter fra Bang & Olufsen og Flextronics orienterer om virksomhedsoverdragelsen på dansk og engelsk ansatte En direktør fra Flextronics er oppe at sige noget på engelsk og fabrikschefen fra Skive, Klaus Breinholdt, oversætter til dansk. Direktøren fra Flextronics fortæller, at Flextronics har ca ansatte i Europa og beskæftiger medarbejdere på verdensplan. Flextronics er amerikansk ejet og har hovedsæde i Malaysia. Så kommer det næste chok: Flextronics har planer om at flytte en del print - ca. 50 forskellige print - fra Skive til virksomhedens store printfabrik i Ungarn. Det medfører afskedigelse af 22 medarbejdere i den faste stab i Skive. Flextronics vil også satse på at finde nye kunder - foruden B&O - men der er endnu ingen positive nyheder. - Vi vidste godt, at B&O planlagde udflytning af en del af produktionen til en fabrik i Østeuropa - det var vi blevet orienteret om i efteråret - men at de kunne finde på at sælge os, havde ingen af os drømt om, fortæller Freddy Madsen, der sidder i kantinen. På væggen hænger der fotografier af de mange 25 års jubilarer, og der er også et foto af Freddy Madsen. Mange spørgsmål Freddy Madsens første tanke var, at han har været tillidsrepræsentant i 24 år. Men alligevel vidste han intet om lov om virksomhedsoverdragelser: - Hvad med lønnen? Risikerer vi at gå ned i løn? Hvad med vore lokalaftaler? Gælder de ikke længere? Vi er ansat på funktionærlignende vilkår. Hvordan er vore ansættelsesvilkår efter 1. juni? Hvad med medar-

7 jdsplads bejderaktier? Sommerhuse? Feriefond? Jubilæumsgratialer i forbindelse med 25 års jubilarer? Køb af B&O s produkter? Overtager alle forpligtelser Det stod forholdsvis hurtigt klart, at virksomhedsoverdragelsesloven, der har til formål at beskytte medarbejdere i tilfælde af ejerskifte, medfører, at der ikke må ske forringelser af de ansattes overenskomst og lokalaftaler. Flextronics har ikke forsøgt at frasige sig overenskomstmæssige forpligtelser. Virksomheden vil overtage forpligtelser i henhold til lov om virksomhedsoverdragelse, lokalaftaler og kutymer, men derimod følger en række personalegoder fra B&O ikke automatisk med over til den nye arbejdsgiver Flextronics. Henvendte sig til CO-industri Efter meddelelsen om ejerskiftet - og de mange uafklarede spørgsmål - henvendte de tre tillidsrepræsentanter sig til CO-industri i København for at få hjælp. En uge efter meddelelsen om ejerskifte deltog tillidsrepræsentanter, repræsentanter fra afdelinger og forbund - i alt 8 personer - i et møde med CO-industris jurist, Jesper Kragh- Stetting. Mister personalegoder Nogle af de spørgsmål, tillidsfolkene skulle have afklaret var, hvordan medarbejderne står i forhold til B&O s feriefond, der ejer to sommerhuse i Fjellerup og Bønnerup, hvor medarbejderne har kunnet leje sig ind på fordelagtige vilkår. Med virkning fra 1. juni i år er de ansatte i Skive ikke længere med i B&O s feriefond og kan derfor ikke længere leje billige sommerhuse. Et tab af et personalegode. Med personalesalg (køb af B&O-produkter) er der indgået en aftale om, at ordningen fortsætter indtil 1. juni 2005, så mister de dette personalegode. Med køb af medarbejderaktier er der indgået en aftale om udbetaling af et engangsbeløb pr. 31. maj på op til kr. som kompensation. Med jubilarer (25 år) - der er to jubilarer i år - er der som led i en overgangsordning indgået aftale om, at de vil få udbetalt sædvanligt gratiale fra B&O. Indtil 1. juni var medarbejderne i Skive omfattet af en fælles syge- og ulykkesaftale i B&O-regi, hvor der blev udbetalt penge i forbindelse med langvarig sygdom, dødsfald og uddannelse. Også den ordning ophører. - Funktionærlignende ansættelser, overenskomsten og lokalaftaler løber videre, siger Freddy Madsen. Mange nye opgaver - Vi skal fra bunden have startet et nyt samarbejdsudvalg og vi skal have opbygget en ny sikkerhedsorganisation, så der venter tillids- og sikkerhedsrepræsentanter mange nye opgaver, siger Nanny Dahl. Tillidsrepræsentant Johannes Nørgaard oplyser, at tillidsfolkene skal drøfte, hvorvidt de skal søge om at få valgt en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen for det nye anpartsselskab. Fortsættes på næste side CO-Magasinet side 6-7

8 Pålagt total tavshed af arbejdspladsen Tillidsrepræsentant Nanny J. Dahl fra Skive blev pålagt tavshedspligt, da hun for mange måneder siden blev orienteret om, at der også foregik forhandlinger om salg af Skive-fabrikken fortsat fra side 7 - Jeg havde det utroligt dårligt med at have en viden, hvor jeg var pålagt total tavshedspligt, og hvor jeg ikke kunne drøfte situationen med mine kolleger på tillidsmandskontoret. I flere måneder vidste jeg, at der foregik forhandlinger om salg af Skive-fabrikken, men på grund af indskærpet tavshedspligt måtte jeg holde min mund lukket, selv om det var svært og meget ubehageligt. Tillidsrepræsentant Nanny J. Dahl gik i flere måneder med en hemmelighed, der nagede og plagede hende. Som eneste tillidsrepræsentant fra B&O s fabrik i Skive var hun orienteret om, at virksomheden var sat til salg, og at der foregik forhandlinger om et salg. Men hun havde risikeret en kriminel sigtelse, hvis hun havde overtrådt pålagt tavshedspligt, der i givet fald ville have kunnet påvirke kursen på B&O s aktier. Selv om den 50-årige tillidsrepræsentant havde det utroligt dårligt med, at hun i månedsvis måtte gå alene med en ubehagelig hemmelighed om, at Skive-fabrikken med 270 ansatte var sat til salg, holdt hun tand for tunge. På tillidsmandskontoret i Skive måtte hun tie med sin viden overfor sine nærmeste TR-kolleger, Freddy Madsen fra SiD og Johannes Nørgaard fra Dansk Metal. Hun havde ingen at tale med om den usikre fremtid, Skive-fabrikken måske gik i møde. - Jeg vidste noget, de vidste ingenting. Jeg havde brug for at diskutere situationen med nogle, men jeg var overladt til at snakke med mig selv, fortæller hun. Det kom fuldstændig bag på mig at fabrikken blev sat til salg. Min første tanke på det SU-møde, hvor det blev oplyst, var: Det KAN de da ikke! De kan da ikke bare sælge en hel fabrik med medarbejdere og det hele. Af Erik Sandager Foto Jens Bach Mange arbejdspladser bliver solgt, opkøbt eller fusioneret Det bør tillidsvalgte være opmærksom på ved virksomhedsoverdragelser: - Lav aftaler og søg samarbejdet i det ny miljø, lyder rådet fra juridisk konsulent i CO-industri Jesper Kragh-Stetting Mange virksomheder i industrien bliver i disse år frasolgt, opkøbt eller fusioneret. Antallet af henvendelser fra tillidsvalgte der søger rådgivning i CO-industri i forbindelse med virksomhedsoverdragelser har været stærkt stigende i løbet af de seneste 5 år. Det oplyser juridisk konsulent Jesper Kragh- Stetting, CO-industri. Sammen med faglige medarbejdere i CO-industri er han klar til ambulance-udrykning og med kort varsel at rykke ud og give relevant rådgivning til medarbejdervalgte i forbindelse med opkøb, salg eller fusion af virksomheder. Det er et led i den rådgivning, CO-industri tilbyder.

9 spligt om salg - Det vigtigste råd til tillidsrepræsentanter i forbindelse med virksomhedsoverdragelser er at søge professionel og relevant rådgivning i afdeling, forbund eller i CO-industri, påpeger Jesper Kragh-Stetting. Formålet med loven er at beskytte lønmodtagerne mod forringelser af løn- og arbejdsvilkår ved virksomhedsoverdragelser, men samtidig har køber nogle muligheder for suspension af aftaler ved en virksomhedsovertagelse. Derfor er det kompliceret lovstof. - Hvis køberen vil frasige sig overenskomst og kollektive aftaler, og hvis der opsiges medarbejdere - og herunder beskyttede medarbejdere - i forbindelse med overdragelsen, så bør de tillidsvalgte straks henvende sig til afdeling eller forbund og orientere om forholdene, tilråder Jesper Kragh- Stetting. - Lav aftaler om, hvad der skal ske med tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsmedlemmer og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, siger han. - Tjek de nye ansættelsesbeviser der bliver lavet i forbindelse med overdragelsen. - Samtidig skal man være opmærksom på, at der kan bestå en række forskelle mellem de vilkår man kom fra, og dem man kan få adgang til. Opmærksomheden skal henledes på de problemer der kan opstå, hvis der er større lønforskelle. Loven beskytter medarbejderne Hvis en del af en virksomhed eller en hel virksomhed overdrages eller sælges, gælder lov om virksomhedsoverdragelse. Den nye ejer overtager alle rettigheder og forpligtelser over for medarbejderne. Det gælder i forhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, individuel aftale om løn og arbejdsforhold. Hvis køberen ikke tiltræder overenskomsten, gælder der en tidsfrist for opsigelse. Spørgsmål om overtrædelse af de berørte lønmodtageres rettigheder og pligter i henhold til en kollektiv overenskomst skal afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. Medarbejdervalgte bevarer som udgangspunkt deres tillidshverv og vil fortsat være beskyttet imod opsigelser, medmindre grundlaget for deres tillidshverv forsvinder, idet der i lov om virksomhedsoverdragelse står: Medfører overdragelsen, at grundlaget for lønmodtagerrepræsentationen ophører, er lønmodtagerrepræsentanten fortsat omfattet af de regler om beskyttelse, der gælder på det pågældende område. Beskyttelsen omfatter tillidshverv som tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medlemmer af samarbejdsudvalg og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og lignende samt suppleanter. Yderligere oplysninger: Juridisk konsulent Jesper Kragh-Stetting, CO-industri, telefon eller CO-Magasinet side 8-9

10 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen succes Samarbejde giver succes CO-industri og Dansk Industri er gået sammen om at udvikle en vedligeholdelsesmodel til lønsystemer CO-industri og Dansk Industri er gået sammen om et projekt, der skal udvikle et konkret værktøj - en vedligeholdelsesmodel - der skal hjælpe virksomheder til at få et overblik over sundhedstilstanden på deres lønsystem. Med andre ord: værktøjet skal bruges til at evaluere lønsystemet og om nødvendigt justere det, før det er for sent. I mange virksomheder bruger både ledelse og medarbejdere store ressourcer på nye lønsystemer. For fokus på processen og et godt samarbejde giver succes, når lønsystemet skal indføres. Men desværre sker det alt for ofte, at lønsystemerne efter nogen tid ganske enkelt ikke virker mere. Derfor initiativet fra CO-industri og DI om en vedligeholdelsesmodel - et projekt, som kører i tre år - frem til april og med støtte fra Industriens Uddannelsesfond. Hvorfor sker det? - Der ikke er et entydigt svar på, hvorfor lønsystemerne sander til. Det er en kompleks sag, og mange gange har virksomheden ikke overblik over, hvorfor lønsystemet er kørt af sporet, siger chefkonsulent Jens Kristian Jørgensen, DI. Som eksempler nævner han, at det kan være en resultatløn, der ikke længere motiverer, eller et kvalifikationslønsystem, hvor lønspredningen med tiden er forsvundet. Jens Kristian Jørgensen og Susanne Jul Brandenborg, CO-industri, er de ansvarlige for projekt sundhedstilstand på lønsystemet. Forude ligger besøg og interviews på ca. 100 virksomheder, som skal give den grundlæggende viden til modellen. Det er nødvendigt at interviewe så stort et antal virksomheder for at opnå tilstrækkelig dækning inden for brancher, regioner og størrelsen på virksomhederne, siger projektleder Susanne Jul Brandenborg og føjer til, at det skal munde ud i at afdække, hvad virksomhederne gør i praksis for at vedligeholde deres lønsystemer. Også funktionærområdet bliver repræsentativt dækket. Fortæl om dine erfaringer I år og næste år består arbejdet hovedsageligt af interviews med både ledelses- _og medarbejderrepræsentanter. Undervejs _bliver testvirksomheder udpeget - ti i alt - som skal være med til at teste modellen, så den endelige udgave er udarbejdet i et tæt samarbejde med virksomhederne og baseret på praktiske erfaringer. Modellen fra de to organisationer bliver i form af et e-læringsværktøj og en pjece. Susanne Jul Brandenborg og Jens Kristian Jørgensen vil gerne i kontakt med virksomheder til interview-undersøgelsen. Interesserede kan sende en mail til eller til Når de to projektfolk har et overblik over responsen, vender de tilbage til virksomhederne. Interviewdelen er planlagt at finde sted fra september i år frem til sommeren Projektet Projektet Vedligeholdelse af lønsystemer er et tre-årigt projekt mellem CO-industri og Dansk Industri, der skal undersøge, hvordan industriens virksomheder evaluerer og vurderer deres lønsystemer. Der er udvalgt omkring 200 virksomheder, der er dækket af overenskomsten på DI-CO-området. Virksomhederne er tilfældigt udvalgt ud fra kriterierne branche, region og virksomhedsstørrelse. Det er målet at besøge ca. 100 virksomheder ud af de 200 udtrukne. I første omgang er udtaget 29 virksomheder, som DI-CO vil kontakte med henblik på eventuel deltagelse i undersøgelsen. De 29 udtagne virksomheder er: Danish Crown, Royal Greenland Seafood, Tuborg Fredericia bryggeri, Rynkeby Foods, HTH Køkkener, Haldor Topsøe, Chr. Hansen, Aalborg Portland, Roulunds Fabrikker, Hans Jensen Lubricators, BSI, ALTO Danmark, Dana Traad, A. Schillers Maskinfabrik, Gram Commercial, Faber, Lindab, Ib Andresen Industries, ABB, bb electronics, KE Fibertec, POLYTEX SKUMPLAST FAB- RIK, Mercedes-Benz København, Holger Christiansen, Enmaco Maskiner, Royal Greenland, TDC Totalløsninger, Cimber Air og Billund Lufthavn. For at sikre, at man får kontakt til de rigtige tillidsrepræsentanter, er CO-industris medlemsforbund blevet bedt om at notere på hvilke af de 29 virksomheder forbundene har fællestillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter. I løbet af efteråret vil forbundene modtage en ny liste med virksomheder, som DI-CO vil tage kontakt til. Det er kun virksomheder, hvor både a- og b- siden giver positivt tilsagn, der kommer til at deltage i projektet. Eventuelle spørgsmål om projektet kan rettes til projektleder Susanne Jul Brandenborg, CO-industri, Vester Søgade 12, 2., 1790 København V, tlf eller

11 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Fleksibilitet gennem dialog dialog Aftalen på Lindøværftet er en direkte udløber af overenskomstens bestemmelse om konfliktløsningsmøder Aftalen på Lindøværftet med opfordring til, at parterne går i dialog før man i givet fald begynder med at nedlægge arbejdet, er direkte en lokal udmøntning af bestemmelsen i den nye 2004-overenskomst om konfliktløsningsmøder på virksomhederne. Det siger daglig leder af CO-industri Verner Elgaard. Også når det gælder øget fleksibilitet omkring arbejdstiden er dialog mellem parterne helt afgørende. - Vi har som et af de eneste lande i Europa muligheden for at udvide arbejdstiden i spidsbelastningsperioder, men det forudsætter dialog og ikke ensidige diktater fra arbejdsgiverne, siger han på baggrund af debatten om Lindøværftets aftale om, at man ikke må strejke og at der skal indføres længere arbejdstid. - Jeg tror nok, at man skal skelne ret kraftigt imellem de udsagn, journalisterne lægger i det, og så realiteterne. Hvis jeg har forstået det rigtigt har virksomheden og tillidsrepræsentanterne på Lindø i fællesskab lavet et brev til alle medarbejderne, hvor de opfordrer til, at man går i dialog i stedet for i givet fald at starte med at nedlægge arbejdet. For mig at se er det direkte en udmøntning lokalt af bestemmelsen i OK 2004, som giver mulighed for, at man får lavet nogle konfliktløsningsmøder på virksomheden efter at man først har konsulteret hinanden organisationerne imellem, siger Verner Elgaard. Enormt behov for dialog - Så langt så godt. Jeg forstår også på det, at både ledelse og tillidsrepræsentanter opfordrer til dialog. Når de gør det hænger det selvfølgelig sammen med, at det også var en af årsagerne til, at vi overhovedet accepterede den ny bestemmelse i overenskomsten, nemlig at vi får bedre mulighed for dialog. - Vi kan samtidig opfordre til, at også ledelsen tager det alvorligt. Hvis man ser på status siden overenskomstfornyelsen i foråret og indtil nu har vi haft 14 konfliktløsningsmøder, hvoraf kun et er begæret af arbejdsgiveren, mens resten er begæret af lønmodtagerne. Det fortæller med al ønskelig tydelighed, at der er et enormt behov for dialog. Uanset om det er en dialog omkring en proces ved en lønforhandling, en proces med diskussion omkring arbejdstiden eller om virksomhedens vilkår, om man skal outsource eller skære ned, er det dialogen, der er så afgørende. Det støtter vi 100 procent. Medbestemmelse - Hvad angår udvidelse af arbejdstiden er vi mig bekendt det eneste land i Europa, der har fleksibilitet til at udvide arbejdstiden i spidsbelastningsperioder uden at man skal have det godkendt af de centrale organisationer. Men det forudsætter lige nøjagtigt det, arbejdsgiverne opfordrer til, nemlig dialog. Der er ingen ensidighed til at kunne pålægge merarbejde i bestemte perioder. - Sikkerheden for medarbejderne er, at hvis de går ind i en aftale om flere timer i spidsbelastningsperioder, skal det hele gå op med en 37 timers arbejdsuge over et år. Her kan laves mange ting under forudsætning af, at man lever op til de fine ord om dialog. Vi hverken kan eller vil acceptere, at der bliver lavet aftaler om arbejdstid ud over de 37 timer pr. uge som ikke er omfattet af den aftale, der betyder, at det skal gå op over et år. - Dansk Industri har signaleret, at vi skal videre med fleksibilitet i arbejdstiden. Under forudsætning af, at man kan pege på, hvor det er, man ønsker fleksibilitet, og under forudsætning af, at det ikke baserer sig på en fjernelse af retten til at være medbestemmende omkring fleksibilitet, altså at arbejdsgiveren ensidigt skal kunne varsle arbejdstiden, så er jeg sikker på, at vi også ved overenskomstforhandlingerne i 2007 vil være parat til at tage diskussioner om arbejdstiden. Men det er vigtigt at understrege: Vi kan nå meget langt allerede nu med dialog, siger Verner Elgaard.. CO-Magasinet side 10-11

12 sejr Af Jette Møller Nielsen Foto Nina Lemvigh-Müller Stig Strøbæk, formand for håndværkerklubben på Novo Nordisk og medarbejdervalgt til A/S-bestyrelsen, er gladest, når det lykkes at fastholde kolleger i arbejde Den bedste sejr Den største sejr, Stig Strøbæk kan opleve i sit tillidsmandsarbejde, er når det lykkes at fastholde en kollega i arbejde. En kollega, som ellers ville være røget ud af den ene eller anden grund - f.eks. langvarig sygdom eller nedsat arbejdsevne. - Opnår jeg ikke en krone mere i timen til kollegerne, overlever de nok alligevel. Men at fastholde et arbejde handler om ens tilværelse, om man skal se frem til at være pensionist eller til at være i arbejde - hvad enten det er fleksjob eller arbejde på almindelige vilkår, siger han. Stig Strøbæk er elektriker, formand for klubben af 700 håndværkere i Novo Gruppen og medarbejdervalgt medlem af Novo Nordisks aktieselskabsbestyrelse. Hans daglige arbejdsplads er lægemiddelkoncernens afdeling i Bagsværd. - Jeg skal som tillidsmand beskytte de svage. De stærke skal nok klare sig alligevel. Men jeg skal også skabe gode løn- og arbejdsvilkår for kollegerne. De to ting hænger sammen: Er der gode vilkår for de stærke, er der sikkert også overskud til at tage sig af de svage. Men det er der nok ikke, hvis de generelle aftaler lægger et lavt niveau, siger han. - Heldigvis er virksomheden meget velvillig, når det gælder om at fastholde folk, der betragtes som en god arbejdskraft. Her er vi kommet langt i de senere år. Det var nok ikke sket, hvis vi ikke havde givet ledelsen nogle gode ideer. En tillidsrepræsentants opgave er at prøve grænser af og flytte dem i den rigtige retning, synes han. - Det er lykkedes på en række punkter. I dag støtter ledelsen ting, der var utænkelige for ti år siden - fra fastholdelse af kolleger over en gunstig barselsorlovsordning og timelønnedes deltagelse i seminarer til gratis kaffe til alle. Navn: Stig Strøbæk Fødested: Tårnby på Amager Bopæl: Farum i Nordsjælland Alder: 40 år Arbejdsplads: Novo Nordisk i Bagsværd Uddannelse: Elektriker Fagforbund: Dansk El-Forbund Tillidshverv: Tillidsmand for Novo Nordisks håndværkere i Bagsværd og Måløv. Formand for Novo Gruppens håndværkerklub. Medlem af Novo Nordisks samarbejdsudvalg og suppleant til selskabets europæiske samarbejdsudvalg (ESU). Medarbejdervalgt medlem af Novo Nordisks aktieselskabsbestyrelse og af Novo Nordisk Fonds bestyrelse. Familie: Gift og har to døtre på otte og fem år. Fritidsinteresser: Familie og venner. Motionscykling. Cykler ofte de 12 km til og fra arbejde.

13 Født til det faglige Stig Strøbæk, 40, er nærmest født ind i fagligt arbejde. Hans far var typograf på Berlingske Tidende, så han har fra barnsben oplevet mange arbejdskampe og deltaget i utallige diskussioner om faglige spørgsmål. - Jeg har været fagligt aktiv, siden jeg blev udlært, for jeg har aldrig kunnet tie stille, når jeg syntes, noget var uretfærdigt. Og så bliver man jo spurgt, om man ikke vil stille op til en tillidsmandspost. - I starten handlede det om de årlige lønforhandlinger med mester på min gamle arbejdsplads. Senere udviklede det sig støt og roligt. Det var egentlig ikke et bevidst valg, siger han. Alle håndværkere på Novo Nordisk får samme løn, uanset hvor i landet de arbejder. Det hindrer indbyrdes konkurrence mellem de forskellige fabrikker. - I 2000 blev de otte håndværkerklubber slået sammen til én, og det har givet noget ro på arbejdspladsen. Før havde malere, elektrikere osv. individuelle forhandlinger. Hvis de fik forskellig løn, kunne det godt give dårlig stemning mellem faggrupperne, siger Stig Strøbæk. Håndværkerklubben er en af seks klubber i Novo Gruppen, som er samlet i Fællesklubben Novo Gruppen, der repræsenterer ca mennesker. Novo Gruppen består af Novo Nordisk A/S, Novo Nordisk Servicepartner og Novozymes. - Fællesklubben får gode aftaler, fordi vi er enige og resultatorienterede. Vi kører ikke på overenskomstens minimum i ret mange forhold. Det giver os større manøvrefrihed, at firmaerne i Novo Gruppen ikke er medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, men har en tiltrædelsesaftale. Håndværkerlønnen er pænt over gennemsnittet, og det er med til at holde på de dygtige. Men tillidsfolkene er ved at forberede sig på, at man måske skal væk fra ligelønnen. Der er nemlig blevet flere grupper med forskellige kompetencer, og nogle af dem har en meget høj generel markedspris. - Hvis forskellen bliver for stor mellem den løn, folk med efterspurgte kompetencer kan få hos os og hos andre, kan vi risikere, at de rejser fra os. Og så mister vi vores argumenter for at bevare en høj løn. Men hvis vi skal have lønspredning, skal det ske på en fair og gennemskuelig måde, og der skal være penge at sprede af, så ingen går ned i løn, siger Stig Strøbæk. Lobbyarbejde Modsat de fleste af sine kolleger er han ret tæt på topledelsen i kraft af, at han i 1998 blev medlem af aktieselskabsbestyrelsen som en af tre medarbejderrepræsentanter. - Det arbejde kan jeg godt lide. Jeg får en viden, som jeg kan bruge i det faglige arbejde. Det er nemmere at forklare kollegerne, hvorfor ledelsen gør som den gør, når man har hørt om det i bestyrelsen. Det giver også indflydelse - ikke den helt store - men jeg sætter da et fingeraftryk i ny og næ. For når der træffes beslutninger på grundlag af holdninger, er en elektrikerholdning lige så god som en dyrlæges eller en forskers. Stig Strøbæk tror mere på, at en god tillidsmand er én, der fremsætter kollegernes krav og ønsker på en ordentlig måde og har den menneskelige side med, end én, der råber højt. - Jeg skælder ikke ud så tit. Det er argumenterne, der skal tælle, og det tungeste argument er kollegernes opbakning. Og så har jeg lært af en kollega, at det bedste, en tillidsmand her kan gøre, er at lave lobbyvirksomhed de rigtige steder. Det vil sige at snakke med chefen på niveauet over den chef, man skal forhandle med. - I A/S-bestyrelsen kan man snakke med topledelsen i en kaffepause og komme med ideer og diskutere dem. Det går begge veje, og da det foregår uformelt, taber ingen ansigt, hvis vi ikke bliver enige. Selvstyre med problemer Han er stolt af at arbejde på Novo Nordisk og finder topledelsen meget kompetent. - Den har ordentlige og anstændige holdninger og intentioner. En leder på lavere niveau, der ikke opfører sig anstændigt, får ikke opbakning længere oppe i systemet. Den meget decentrale ledelsesstruktur på Novo Nordisk giver både fordele og ulemper, mener Stig Strøbæk: - Den giver mere lokalt initiativ, men også mere rod og flere konflikter. Vi har i en periode oplevet store forskelle fra afdeling til afdeling, når det gjaldt fortolkning af centrale aftaler. Men nu er pendulet ved at svinge tilbage mod mere central ledelse. Det gør det lettere for os tillidsfolk. Der er ikke mange sager på Novo Nordisk, men virksomheden er ikke perfekt. F.eks. mener Stig Strøbæk, at de timelønnede ikke er blevet klædt godt nok på til at arbejde i selvstyrende grupper. - Grupperne startede i , og vi så dem som en mulighed for at få mere indflydelse på eget arbejde og en mere indholdsrig hverdag. Men udviklingen gik meget hurtigt, og det har givet nogle problemer. - Før kunne man skyde skylden for problemer på arbejdslederen. Nu ligger problemerne måske i gruppen, hvor nogle er vant til det gamle system, til at gøre hvad der bliver sagt. De ved ikke, om de slår til i det ny system, og det gør dem stressede. Andre er nok meget sort-hvide i deres holdninger og ikke indstillet på at indgå kompromiser, siger han. - Man kunne ønske sig, at folk var blevet uddannet i at være med til at tage det fælles ansvar for at få gruppen til at fungere. Men der er ikke rigtig nogen uddannelsestilbud i, hvordan man udvikler menneskelige kompetencer. Og vi som tillidsfolk kommer først ind, når det er gået galt, når én f.eks. er frosset ud. Så er problemerne svære at løse. Lange dage Det faglige arbejde gennemsyrer en stor del af Stig Strøbæks tid. Han er meget ude på endagesture for at hjælpe tillidsmændene i virksomhedens forskellige afdelinger og har også længerevarende rejseaktiviteter. - Alt i alt synes familien, det er i orden. Nogle gange er det lidt i overkanten, og så prøver jeg at begrænse det. Det er en stor hjælp, at jeg også kan arbejde på pc hjemmefra. I stedet for at arbejde over kan jeg på den måde nå at overholde min del af de hjemlige opgaver, nemlig at købe ind og lave mad. Når børnene så er lagt i seng, kan jeg tage et par timer ved pc en. - Måske arbejder man mere på den måde. Men når man er engageret i samfundet, har holdninger og følger med, er det jo ikke et arbejde, men et spørgsmål om, hvad der interesserer én. CO-Magasinet side 12-13

14 Danfoss stiller støjkrav til maskinleverandører Af Erik Sandager Foto Karin Riggelsen Antallet af industrijob er faldet til det laveste niveau siden 2. verdenskrig Når vi har en ny maskine, som vi skal hente for eksempel i Italien, så tager produktionsteknikeren en lille støjmåler og en tommestok med i tasken. Når udstyret er ved at være opbygget til den produktion, det skal foretage her i Danmark, så kan teknikeren måle, om udstyret lever op til de krav, vi har stillet. Hvis maskinen ikke gør det, får vi det rettet på stedet - inden maskinen bliver leveret. Sådan lyder opskriften på at forebygge støj ved kilden fra miljøkonsulent Frede Helbo fra BST Danfoss Danmark. Siden 1981 har Danfoss Danmark systematisk stillet specifikke støjkrav til leverandører af maskiner og produktionsudstyr og i forbindelse med væsentlige ændringer i produktionsområder - for eksempel flytning af maskiner. Frede Helbo mener, at alle - også mindre - virksomheder med fordel kan stille støjkrav til leverandører af maskiner og udstyr. Han synes, det er vigtigt at have en enkel standard for støjkrav og -grænser. En standard der er nem at kontrollere og administrere: - Hvis du kigger på vor standard, som vi systematisk anvender ved indkøb af nyt udstyr og ved ændring af eksisterende, så er den meget simpel. Alle kan med en støjmåler og en tommestok gå ind og aflæse støjniveauet. Hvis støjmåleren viser, at støjen ligger over det aftalte niveau, kan enhver forholde sig til det. Støjer udstyret mere end specificeret, må leverandøren finde ud af, hvordan støjen bliver reduceret. Danfoss gennemfører ofte den lille praktiske prøve med støjmåler og tommestok. Værktøjet benyttes til at måle afstand og støj - altså til at måle støjniveau i for eksempel en meters afstand fra den støjende maskine præcis dér, hvor operatøren står og er udsat for støjen. Under grænseværdien I begyndelsen af 1980 erne kørte Danfoss forsigtigt frem ved kun at have et krav på 80 db(a). Det blev dengang fastsat, fordi virksomheden syntes det kunne være et rimeligt krav, som de fleste leverandører ville kunne leve op til. På det tidspunkt i begyndelsen af 1980 erne var den officielle grænseværdi for støj på 90 db(a), men den er siden reduceret til den nuværende officielle grænseværdi på 85 db(a). Efterhånden som leverandørerne accepterede Danfoss grænseværdi for støj, har virksomheden udarbejdet en regional standard for støj fra produktionsudstyr gældende for Danfoss Danmark. Danfoss har lavet forskellige grænseværdier for støjniveau for at leve op til målsætningen om, at støj ikke må skade medarbejderne, og for at forebygge unødig og generende støj, som kan være støj fremkaldt af dårlig vedligeholdelse eller af nedslidte maskiner. Unødig støjpåvirkning er det, BST Danfoss Danmark arbejder mest med i dag. Forebyggelse Hvordan vi forebygger støjgener? Dels stiller vi krav til leverandører, dels gælder grænseværdier på støjområdet, når vi flytter rundt på maskiner, hele afdelinger eller etablerer nye produktionsområder og produktionsprocesser, dels arbejder vi med regulering af akustik. At flytte produktionsudstyr fra et sted til et andet betragter vi som en væsentlig ændring, og derfor gælder standarden. På den måde forebygger vi, at støjproblemer flytter med, fortæller Frede Helbo. - Når støjkrav er specificeret allerede i indkøbsfasen, vil maskinleverandøren allerede i konstruktionsfasen tage hensyn til det ved at vælge komponenter, der støjer mindst muligt. Formålet er jo at støjdæmpe ved kilden. Det er bedre allerede i konstruktionsfasen at nedbringe støjniveauet, frem for at pakke maskiner og anlæg ind i store bulderhuse. Men det er i nogle tilfælde eneste løsning. Få ledelsen med Frede Helbo har et godt råd til, hvordan virksomheder kommer i gang: - Det er vigtigt at sikre, at hele ledelsesgruppen forpligter sig, således at der er opbakning til at gennemføre den vedtagne politik i hele organisationen. Det gælder ikke mindst på store virksomheder med store organisationer. Hvis det skal gennemføres systematisk, skal alle være med på ideen. Det skal være ledelsen der siger: Det er den vej, vi vil gå på støjområdet. Om de konkrete resultater, Danfoss har nået, fortæller Frede Helbo: - Det er mange år siden jeg har været ude at se på en arbejdsplads på støjområdet, hvor vi har ligget over den officielle støjgrænse på 85 db(a). Efterhånden har vi kun få arbejdspladser, hvor høreværn er påbudt. Hovedparten af de opgaver, vi har inden for støjområdet, omfatter generende støj. Kortlægger akustik På Danfoss Nordborg er der i nogle af de ældre produktionsbygninger investeret mange penge på forbedringer af akustikken ved at montere lydabsorberende materiale på vægge og lofter. Når Danfoss produktionsmodner nye områder i gamle eksisterende bygninger, monteres ligeledes lyddæmpende materiale på vægge og loft, således at virksomheden kan

15 rav Bearbejdningsmaskine til oliedyseproduktion indkøbt af Danfoss Nordborg i Schweiz i Før levering målte produktionstekniker Hans Hvid 82 db(a), mens specificeret grænseværdi var på max 80 db(a). Før levering af bearbejdningsmaskine blev ændringer foretaget hos leverandøren i Schweiz. Maskinen kunne opfylde specificeret grænseværdi for støj på max 80 db(a) ved levering. leve op til Arbejdstilsynets krav på området. - Akustisk regulering er ikke kun til glæde for den enkelte operatør ved maskinen, men er en meget mærkbar forbedring af hele støjmiljøet. Mange medarbejdere har glæde af det og oplever en mærkbar positiv effekt de steder, hvor vi laver en akustisk regulering, oplyser miljøkonsulent Frede Helbo, BST Danfoss. - I 1996 lavede vi en kortlægning af bygninger, hvor vi gennemgik alle vore produktionsområder på Danfoss Nordborg og fik vurderet, hvor vi havde problemer med dårlig akustik i bygningerne. Hvert produktionsområde blev inddelt i røde, brune, gule eller grønne områder. Det var hårdt tiltrængt at gøre noget ved akustikken i de røde områder. De brune områder havde næsthøjeste prioritet. De gule områder gjorde vi ikke noget ved i første omgang. I de grønne områder vurderede vi, at akustikken var i orden. Efter kortlægning blev der udarbejdet en handlingsplan for, hvornår områderne skulle være akustisk regulerede. Handlingsplanen blev godkendt på højt niveau i ledelsen og Danfoss har siden 1996 skønsmæssigt brugt over 10 millioner kroner på akustisk regulering. Alle de røde områder skulle være fjernet inden udgangen af Det nåede vi, oplyser Frede Helbo. De brune områder skal være fjernet inden udgangen af 2005, og det arbejde er vi i gang med i øjeblikket. Sådan stiller Danfoss krav til leverandører Danfoss Danmark opstiller grænseværdier for støj, der er lavere end i arbejdsmiljøloven Danfoss Danmark har udarbejdet en såkaldt regional standard om støj fra produktionsudstyr, der gælder for alle virksomheder i Danmark. Danfoss Danmark beskæftiger 6080 medarbejdere. - Det er i forbindelse med indkøb, opstilling og drift af produktionsudstyr ledelsens ansvar at overholde kravene i denne standard, fremgår det af standarden. Støjkravene skal sikre, at der skabes et sikkert og sundt arbejdsmiljø uden fare for, at medarbejderne udsættes for høreskader og unødig støjbelastning. Danfoss Danmark opstiller grænseværdier for støj, der er lavere end i arbejdsmiljøloven. Ifølge den regionale standard opere virksomheden med tre grænseværdier for støj i forhold til maskinleverandører og i forbindelse med væsentlige forandringer: Produktionsudstyr, som skal placeres i bearbejdningsområder og andre støjende områder, må ikke afgive et støjniveau, som overstiger 80 db(a). Produktionsudstyr, som skal placeres i mekaniske montageområder eller tilsvarende områder, må ikke afgive et støjniveau over 75 db(a). Produktionsudstyr, som skal placeres i manuelle montageområder og andre støjsvage områder, må ikke afgive et støjniveau, som overstiger 70 db(a). Yderligere oplysninger om Danfoss støjbekæmpelse kan fås ved henvendelse til miljøkonsulent, ingeniør Frede Helbo, BST Danfoss Danmark, på tlf eller på Fortsætter næste side Den akustiske regulering af hele loftsarealet og store dele af vægarealerne er gennemført i marts 2004 og med godt resultat. CO-Magasinet side 14-15

16 Af Erik Sandager Mindre støj fra maskiner og mere støj fra værktøj Arbejdstilsynets støjindsats viser, at industristøjen er på rette spor med støjdæmpning af maskiner, mens støjen fra svejsning og vinkelslibere er øget Medarbejdere i jern- og metalindustrien plages mindre af støj i dag end for 4 år siden. Kun halvt så mange som før er udsat for støj over den officielle danske grænseværdi på 85 db(a), der har været uændret i mange år. Det viser nye resultater fra Arbejdstilsynets støjindsats i jern- og metalindustrien over hele landet. Tilsynets indsats har haft en positiv afsmittende effekt, hvad angår støjdæmpning af de værste støjkilder ved fast stående maskiner i industrien, mens støjen ved for eksempel svejsning er øget - sandsynligvis på grund af nye svejsemetoder. Indsatsen viste, at støj er et af de områder, hvor der er mange problemer, og Arbejdstilsynet gav derfor et stort antal påbud. For at vurdere, om påbudene er blevet omsat i praktiske forbedringer på virksomhederne, har Arbejdstilsynet gennemført to serier af støjmålinger - en i efteråret 2000 og en i foråret Undersøgelsen viste, at kun halvt så mange som før er udsat for støj over grænseværdien, at fast stående maskiner er blevet dæmpet, og de akustiske forhold forbedret. - Alt i alt er der sket væsentlige forbedringer af støjforholdende, men der er stadig mange, der udsættes for høreskadelig støj, siger ingeniør Jan Gybel Jensen, Arbejdstilsynet. Det var ikke alle virksomheder, der var færdige med støjdæmpningen ved kontrolmålingerne i 2003, og Arbejdstilsynet vil derfor foretage kontrolbesøg på virksomheder med problemer og reagere, hvis forholdende stadig ikke er i orden. Målinger på 224 virksomheder Undersøgelsen omfatter virksomheder med tilsammen ca ansatte, hvilket svarer til ca.? af branchens totale antal ansatte. Målingerne blev foretaget på de samme virksomheder i 2000 og Der blev målt på de tre mest støjende eksemplarer af otte udvalgte maskiner: seks fast stående maskiner samt svejsning og vinkelslibning (håndværktøj). Arbejdstilsynets foretog selv målingerne. Støjmålingerne omfatter godt 600 maskiner på 224 virksomheder. Undersøgelsen koncentrerer sig om at måle støjforholdende på otte udvalgte maskiner/processer, der vurderes at være de værste og hyppigst forekommende støjkilder, og som kan karakterisere støjprofilen i de mest støjbelastede virksomheder. Der blev målt på følgende maskiner og processer: Excenterpresser, hydrauliske presser, maskinsakse, metalrundsave, dreje/- automat bænke, vinkelslibere, svejsere, slyngrensning. Lydtrykniveauet på operatørpladsen blev målt. Arbejdstilsynets tilsynsførende foretog en vurdering af kvaliteten af de støjdæmpende foranstaltninger ved de udvalgte maskiner/processer, der blev inddelt i lav, middel og høj. Også de akustiske forhold blev vurderet. Det blev skønnet, om der var foretaget foranstaltninger i lokalet i et rimeligt omfang, typisk lydabsorberende loft. Endelig gav den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet i samarbejde med virksomheden et skøn over antallet af personer, der var udsat for sundhedsskadelig støj på over 85 db(a) på hele virksomheden. Mindre maskinstøj For alle 8 maskintyper var der væsentligt færre maskiner med støjbelastning over 85 db(a) i Det skal dog ses i sammenhæng med, at også antallet af målte maskiner er gået ned. Antallet af maskiner med belastning over 85 db(a) er dog faldet væsentlig mere end antallet af målte maskiner, påpeger Jan Gybel Jensen. Desuden blev middelværdien af støjbelastningerne for hver maskintype udregnet i både 2000 og Den gennemsnitlige dæmpning for fem af de fast stående maskiner var 3-4 db, mens en maskintype (metalrundsave) blev dæmpet knap 1 db. Mere værktøjs-støj De to typer håndværktøj, der benyttes til svejsning og slibning, støjede derimod 1-1,5 db mere i 2003 end i Det kan skyldes, at der findes dæmpningsmetoder for de fast stående maskiner, men ikke for håndværktøj. - At svejsning er blevet mere støjende kan muligvis tilskrives øget brug af den mere støjende pulssvejsning, siger Jan Gybel Jensen. De værste støjkilder findes ved excenterpresser, svejsning og vinkelslibning. Kvaliteten af de støjdæmpende foranstaltninger blev for alle otte maskintyper vurderet mere positivt i Det må for håndværktøjerne skyldes, at der er truffet foranstaltninger, der virker på de omgivende arbejdspladser - for eksempel svejseeller slibekabiner - men som ikke påvirker operatøren selv. - Der var markant flere lokaler, der var akustisk reguleret, oplyser Jan Gybel Jensen. Også dette gjaldt for alle otte maskintyper. Endelig var antallet af personer, hvis støjbelastning skønnedes at overstige 85 db(a), mere end halveret på de målte virksomheder. Der er blevet lavet meget god støjdæmpning under indsatsen. Yderligere oplysninger på Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor hele rapporten kan læses på adressen: Miljøkonsulent Frede Helbo har i mange år arbejdet på at forebygge støj og har gode erfaringer med systematisk at stille specifikke støjkrav til leverandører af maskiner og udstyr til Danfoss.

17 Af Bjarne Kjær Foto Harry Nielsen Nyt forbund vil være Danmarks bedste Ligestilling bliver en af hovedopgaverne for 3 F Fagligt Fælles Forbund Fagligt står vi for det samme som SiD, men vi lægger mere vægt på de bløde værdier. Ligeløn mellem mænd og kvinder har i årevis været en mærkesag for KAD, og vi vil appellere til det nye fællesskab mellem SiD og KAD om at få det gennemført. Det sagde formanden for Kvindeligt Arbejderforbund Lillian Knudsen på SiD s Industrilandsmøde med omkring 400 deltagere i Herlev tidligere på måneden. Og hun fik opbakning fra SiD s formand Poul Erik Skov Christensen, der ventes at blive forbundsformand, når de to forbund sluttes sammen til Fagligt Fælles Forbund eller 3 F fra den 1. januar Ligeløn og bløde værdier kommer også os ved. Om ikke andet fordi vi vil kæmpe for, at vore egne koner og døtre får ordentlige forhold, sagde SiD-formanden Han sagde, at 3 F skal blive Danmarks bedste fagforbund med mennesket i centrum. Vi vil blive målt på, om det lykkes, sagde SiD-formanden. Lillian Knudsen var fra starten i mod den gruppeafdeling, der findes i SiD, men erkendte på landsmødet, at hun tog fejl. Jeg må indrømme, at i et stort forbund er en gruppeopdeling nødvendig, sagde hun. 3 F får omkring medlemmer delt op i seks branchegrupper, hvoraf Industrigruppen bliver langt den største med medlemmer. I det nye forbund ventes Lillian Knudsen at blive formand for gruppen Privat Service. Fra starten bliver det en af de mindste grupper, men kommer andre forbund som f.eks. RBF med i det nye forbund vil den hurtigt vokse. I september ventes kongresser i de to forbund at træffe den endelige beslutning om sammenlægningen. Ved urafstemninger tidligere på sommeren stemte 47 procent af KAD s medlemmer, hvoraf 86 procent sagde ja. I SiD var deltagelsen på 40 pct. og her sagde 77 pct. ja. DR-serie om arbejdsliv Danmarks Radio starter 13. september en ny kampagne om arbejdsliv, hvor man sætter fokus på en række aktuelle problemer på danske arbejdspladser. Det sker gennem en række tv-programmer, der sendes både på DR1 og DR2. Premiereprogrammet mandag den 13. september handler om outsourcing, hvor der stilles skarpt på udflytning af virksomheder. I udsendelsen møder seerne to ufaglærte KAD-medlemmer Susanne og Lisbeth, der flere gange har oplevet at blive fyret fra deres arbejde i produktionen - først fra GN Resound og senere fra HR electronics. De har begge valgt at lægge deres arbejdsliv om. Lisbeth arbejder nu som vikar i plejesektoren, mens Susanne har søgt om optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Seerne møder også virksomhedslederen, der føler, at han ikke havde andet valg end at flytte produktionen til udlandet samt en række eksperter på området. Udsendelsen sendes mandag den 13. september kl på DR2 med genudsendelse onsdag den 15. september kl på DR 1, lørdag den 18. september kl. 14 på DR2 og søndag den 19. september kl. ca på DR1. De øvrige udsendelser i serien bliver også sendt på mandage med tilsvarende efterfølgende genudsendelser. Øvrige emner, der tages op i serien er: Mobning (20. september), Når arbejdet bliver liv og sjæl (27. september) og Vikararbejde (4. oktober). Desuden kommer temaer om iværksættere, Nordjylland, Polakkerne kommer m.m. Kampagnen har fået sin egen hjemmeside: CO-Magasinet side 16-17

18 Internationa International fagbe Aktion mod overgreb ved åbningen af OL Ved starten på de olympiske lege i Athen tidligere i denne måned arrangerede en gruppe maskerede aktivister et såkaldt sytræf på et hustag med Akropolis som nærmeste nabo. Det skete som led i kampagnen Play Fair at the Olympics, der skal få den internationale olympiske komité IOC og de multinationale sportstøj-koncerner til at leve op til deres ansvar og stoppe udnyttelsen af arbejdere, der fremstiller sportstøj - markedsført via de olympiske lege. Iført hvide masker bag deres symaskiner skulle aktivisterne gøre opmærksom på udnyttelsen af arbejderne i den internationale tekstilindustri. Bag kampagnen står the Clean Clothes Campaign, den internationale fagbevægelse i Global Unions og Oxfam (sammenslutning af 12 humanitære organisationer, der arbejder i mere end 100 lande med at finde varige løsninger på fattigdom, lidelser og uretfærdighed). Kampagnen er blevet en af de største nogensinde vendt mod de såkaldte sweat-shops, der groft udnytter underbetalt arbejdskraft især i verdens fattigste lande. Adskillige rapporter viser, at den verdensomspændende sports-industri på det groveste udnytter fattige arbejdere med usle lønninger, umenneskeligt arbejdstempo, lange arbejdsdage med konstant overarbejde, undertrykkelse af arbejdernes rettigheder, seksuelle overgreb og trusler. Hundreder af organisationer har deltaget i kampagner i mere end 35 lande. Der har været mere end 500 lokale aktiviteter, og der er samlet godt en halv million under- skrifter til støtte for kampagnen. Den støttes også af en række internationalt kendte sportsfolk. Flere sportsmærkevarer som Nike, adidas, Reebok og Puma har reageret positivt på kampagnen og har lovet at stoppe misbruget af billig arbejdskraft ved fremstilling af deres produkter. Derimod har IOC nægtet at påtage sig noget ansvar og har også nægtet at tage imod de mere end protestunderskrifter i Athen. Ny formand for Nordisk Metal Formanden for det norske Fellesforbundet Kjell Bjørnedalen er blevet ny formand for Nordisk Metal. Han blev valgt som ny formand efter Max Bæhring på Nordisk Metals årskonference i Ilulissat i Grønland i slutningen af juni. Kjell Bjørnedalen har været formand for Fellesforbundet siden Tidligere har han arbejdet i metalindustrien i Norge og på forskellige poster i Jern- og Metallarbeiderforbundet og efter storfusionen i Fellesforbundet. Han er med i det europæiske metalarbejderforbunds (EMFs) styrekomité og har stået i spidsen for det internationale metalarbejderforbunds (IMFs) værftsgruppe siden Et af hovedspørgsmålene på årskonferencen var den nye globale arbejdsfordeling, hvor arbejdskraft-intensiv produktion i stigende grad flytter væk fra Vesteuropa og til Østeuropa, Kina og Indien. For at bevare en industriel base i Norden kræver Nordisk Metal øget indsats i forskning, udvikling, innovation og uddannelse. Andre nøgleord er flere investeringer i teknologi, strategisk fornyelse, internationalisering og bedre samarbejde i virksomhedsnetværk. Fagforening vil ind hos Toyota Canadas bilarbejderforbund, CAW, har indledt en kampagne for at få organiseret de ansatte ved Toyotas samlefabrik i Cambridge i Ontario-provinsen. Det er anden gang fagforbundet søger at få en aftale for de ansatte på fabrikken. Her fremstiller Toyota modellerne Corolla, Camry Solara og Matrix og som eneste sted uden for Japan også Lexus RX 330. Fabrikken laver desuden motorer. Den samlede produktion er på mere end biler årligt. Tidligere fremstillede fabrikken i Cambridge udelukkende Corolla-modellen. Derfor frygtede mange af de ansatte, at Toyota ville lukke fabrikken og flytte produktionen til et andet sted, hvis de meldte sig i fagforening. Fagforbundet mener, at de ansatte har større sikkerhed, efter at fabrikken har overtaget produktionen af Lexus-moddellen, og derfor forsøger man en ny kampagne for at få de ansatte organiseret. Toyota og det japansk-ejede Honda Motor Company er de eneste bilfabrikker i Canada, hvor fagforeningerne ikke er med. Fagforeningsledere løsladt i Zimbabwe Fire fagforeningsledere i Zimbabwe er blevet løsladt efter fem dages fængsling og en kort afhøring i retten. De fængslede var generalsekretæren for Zimbabwes faglige landssammenslutning (ZCTU) Wellington Chibebe, Lucia Matibenga, Timothy Kondo og Sam Machinda. De var anklaget for at have udtalt ord som sandsynligvis kan forårsage fortvivlelse og andre opdigtede anklager efter loven om offentlig orden og sikkerhed, som igen og igen bruges af præsident Mugabes regime for at undertrykke lovlig faglig aktivitet. ZCTU takker de mange organisationer, der fortsat støtter kampen for at forsvare arbejdernes rettigheder i Zimbabwe. Frie Faglige Internationale (ICFTU), ICFTUs regionale organisation i Afrika, AFRO, og en række nationale faglige organisationer verden over protesterede øjeblikkeligt til styret i Zimbabwe mod fængslingerne, der kun er den foreløbig sidste i en lang række overgreb rettet mod ZCTU. Nyt svensk storforbund Sveriges Metalarbejderforbund og det svenske industriarbejderforbund Industrifacket er blevet enige om en sammenlægning af de to forbund fra 1. januar Sammenlægningen er netop godkendt på

19 l fagbevægelse vægelse Industrifackets kongres og skal i begyndelsen af næste måned behandles på svensk metals kongres. Det nye storforbund vil få medlemmer, hvoraf omkring er pensionister, og vil blive Sveriges næststørste forbund efter forbundet for kommunalt ansatte. Baggrunden for sammenslutningen er, at de to forbund organiserer medlemmer inden for stort set samme brancher. Desuden har begge forbund oplevet et betydeligt medlemstab. I de seneste 10 år har de mistet omkring medlemmer og er derfor nødt til at skære ned på udgifterne. Et samlet forbund betyder, at arbejderne får et styrket fagforbund og større politisk indflydelse, siger metalarbejdernes formand Göran Johnsson. Konflikt på Otis slut Tysk metalarbejderforbund IG Metall har indgået aftale om en klækkelig kompensation til de ansatte på elevatorkoncernen Otis fabrik i Stadthagen i forbindelse med en udflytning af produktionen fra Tyskland til Tjekkiet. 360 ansatte mister deres job ved udflytningen af den overskudsgivende fabrik til Tjekkiet. Aftalen betyder, at fyrede arbejdere får ret til 12 måneders betalt uddannelse, en måneds løn for hvert års ansættelse, en engangssum svarende til fem måneders løn. Desuden vil lærlinge få mulighed for at få betalt virksomhedspraktik på andre metalvirksomheder. IG Metall siger, at aftalen er langt bedre end tilsvarende andre kompensationsaftaler, og at det var en fem ugers strejke blandt metalarbejderen på fabrikken, der banede vej for et gennembrud i forhandlingerne med ledelsne. Otis, der er verdens største koncern for fremstilling og service af elevatorer, rullende trapper og rullende fortove, er 100 procent ejet af United Technologies Corporation (UTC) i Hartford, Connecticut i USA. Ny aftale afværger strejke i Sydafrika Metalarbejderforbundet i Sydafrika, Numsa, har afblæst en varslet strejke for arbejdere i landets stål- og bygningsindustri. Det sker efter at fagforeningens medlemmer med stort flertal har accepteret en ny lønaftale for de ansatte i industrien. Den betyder en forhøjelse af lønningerne med 7,5 procent for de lavestlønnede og 6,5 procent for de højestlønnede med tilbagevirkende kraft fra den 1. juli i år. Numsa mener lønforhøjelserne vil mindske det stadigt stigende pres på lavindkomstfamilierne på grund af de stigende leveomkostninger og sikre købekraften for arbejderne. Efter arbejdsgivernes seneste tilbud i slutningen af juli deltog arbejdere i en protestmarch i Johannesburg og i Cape Town. Numsa har ligeledes indgået en tre-årig aftale for bilarbejdere i Sydafrika. Aftalen er indgået efter tre måneders forhandlinger. Bilarbejderne får en gennemsnitlig lønforhøjelse fra 1. juli 2004 på 7,5 procent. Aftalen giver desuden adgang til sygeforsikring og hjælp til medicin bl.a. til behandling af HIV/AIDS. Der indføres desuden en voksenuddannelsesfond for arbejderne og fire måneders barselsorlov med fuld løn. Faglige voldgifter 50 pct. reglen og ferieoverførsel Selv om en virksomhed følger Industriens Funktionæroverenskomst, når det gælder reglerne om ferieoverførsel, er det ikke ensbetydende med, at funktionæroverenskomsten er gældende i sin helhed, når HK ikke har mindst 50 procent af de ansatte organiseret. Det er afgjort ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for HK/Privat mod Dansk Industri. Uoverensstemmelserne drejede sig om virkningerne af aftaler om en virksomheds brug af overenskomstens bestemmelse om overførsel af ferie for lønmodtagere, der som følge af den såkaldte 50 procents regel i funktionæroverenskomsten ikke er omfattet af overenskomsten. CO-industri og HK/Privat mente, at en sådan aftale må betyde, at overenskomsten i sin helhed kommer til at gælde for virksomheden. Dansk Industri gjorde gældende, at det alene er spørgsmålet om ferieoverførsel, der reguleres af aftalen, og at Industriens Funktionæroverenskomst kan anvendes som henvisningsoverenskomst i relation til reglerne om ferieoverførsel, uden at virksomheden i øvrigt er forpligtet til at tiltræde hele overenskomsten. Ved den faglige voldgift fungerede højesteretsdommerne Per Sørensen, Børge Dahl og Poul Søgaard som opmænd. De gav i deres enstemmige udtalelse Dansk Industri medhold. Det er ubestridt, at der i en DI-medlemsvirksomhed, hvor funktionæroverenskomsten ikke er sat i kraft på grund af 50 procents reglen, foreligger en af den da gældende ferielov omfattet situation, som giver virksomhedens funktionærer på handels - og kontorområdet mulighed for ved aftale med virksomheden at lade ferielovens almindelige ordning vige for funktionæroverenskomstens regler om ferieoverførsel, hedder det. Der er ikke i det for helt andre situationer gældende princip om overenskomstens udelelighed noget grundlag for at tillægge en sådan aftale om anvendelsen af funktionæroverenskomstens regler om ferieoverførsel virkning som en aftale om ikraftsættelse af overenskomsten som helhed. Tværtimod er der med respekt for lovgivningens beskyttelsespræceptive regler frihed for lønmodtagere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, til at indgå aftale med deres arbejdsgiver om, at et, flere eller alle punkter i en kollektiv overenskomst skal finde anvendelse i ansættelsesforholdet, og det gælder uanset, om den overenskomst, der henvises til, regulerer de pågældendes faglige område eller et helt andet, hedder det i afgørelsen, der frifinder Dansk Industri. CO-Magasinet side 18-19

20 Noter Noter Ingen gevinst ved nye ministre Regeringsrokaden med udnævnelsen af en række nye ministre har ikke haft den store effekt på vælgerne. De konservative er gået lidt tilbage, mens Venstre og Dansk Folkeparti går tilsvarende frem i en meningsmåling fra Catinet i metroxpress. Det sikrer regeringen et spinkelt forspring på et mandat i forhold til oppositionen, hvor Socialdemokraterne og Enhedslisten går en ubetydelighed tilbage og SF en anelse frem, mens de radikale stabilt holder sig på 8,1 pct. Meningsmålingen sender kristendemokraterne lige under spærregrænsen på to procent. Målingen giver V, K og Dansk Folkeparti 49,2 procent og 88 mandater, mens S, SF, R og Enhedslisten tilsammen får 47,8 pct. og 87 mandater. Fiasko for læsekurser Faglærte fik i foråret mulighed for at få voksen-su på kurser, hvor de lærer at læse bedre. Men foreløbig er der kun 12 personer, der har søgt om en af de pladser. Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kaldte i foråret beslutningen for vigtig og principiel med indvirkning på rigtigt mange, der har et læsehandicap, da hun i Folketinget forklarede regeringens beslutning. Men beslutningen blev ikke fulgt op af information fra Undervisningsministeriet. I SU-styrelsen havde man indkaldt ekstra arbejdskraft til at behandle ansøgningerne til ordningen, der trådte i kraft 1. juli. Næstformanden for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Bjarne Laustsen siger til Politiken, at der er behov for en kampagne i forhold til både ansatte og virksomheder. Børnefamilier vil arbejde mindre 55 procent af lønmodtagere med børn vil gerne gå ned i tid, hvis det kan lade sig gøre. Det viser en undersøgelse fra Dansk Handel og Service (DHS), gennemført i samarbejde med Vilstrup Research og Handelshøjskolen i København. Undersøgelsen viser samtidig, at 80 procent vil fortsætte med at arbejde, selv om de ud fra økonomiske kalkuler ikke behøvede at gøre det. Og for folk med videregående uddannelse er tallet 90 procent. Arbejdsomkostninger op med 3,5 pct. De samlede arbejdsomkostninger steg med 3,5 procent fra 2. kvartal 2003 til 2. kvartal 2004 på Dansk Arbejdsgiverforenings område. Ifølge DA afspejler tallene forårets nye overenskomster, med den undtagelse, at de lokale forhandlinger kun er slået delvist igennem. Lønmodtagernes timefortjeneste steg i gennemsnit 3,4 procent og virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger med 0,1 procent. Glemte at stemme om OK Når stemmeprocenten ved urafstemningerne i foråret om de nye overenskomster kun nåede op på 37,2 procent, hang det i mange tilfælde sammen med en simpel forglemmelse. En anden væsentlig årsag til den manglende deltagelse var, at afstemningen ikke havde vakt interessen for at deltage. På den baggrund er der håb om at bringe stemmeprocenten væsentligt i vejret næste gang. Det kræver ifølge arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due, Anna Ilsøe og Jørgen Steen Madsen fra forskningscentret FAOS en målrettet indsats fra fagbevægelsen at hæve stemmeprocenten. De tre har været med til at udvælge spørgsmålene i en undersøgelse blandt sofavælgerne, som Gallup har foretaget for LO s ugebrev A4. Undersøgelsen viser, at 30 procent af sofavælgerne glemte at indsende stemmesedlen. 27 procent siger, at afstemningen ikke interesserede dem, 12 procent, at det hverken gjorde fra eller til, om de stemte, mens 9 procent mener, at informationsmaterialet var så ringe, at de ikke kunne tage stilling. Arbejdsmarkedsforskerne mener, at stemmeprocenten uden større besvær kan hæves til procent. Formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen, mener, at det er vejen frem, at afstemningen følges op med faglige aktiviteter fra forbund, afdelinger og tillidsrepræsentanter. Hele undersøgelsen kan ses på Stop rygning i restauranter Ansatte og arbejdsgivere i restaurationsbranchen ønsker en lovgivning, der forbyder rygning i restauranter og cafeer. Det er RestaurationsBranchens Forbund (RBF) og arbejdsgiverorganisationen Horesta, der har ønsket et forbud, efter at en undersøgelse har vist, at passiv rygning er årsagen til mellem fem og ti dødsfald om året blandt ansatte i restauranterne. De to organisationer mener ikke, at problemet kan løses ved frivillige aftaler. - Ud fra problemets alvor og situationen i hotel- og restaurationsbranchen er det vor opfattelse, at risikoen ikke realistisk fjernes gennem frivillige aftaler eller på andre måder, der ikke forpligter alle, siger forbundsformand Preben Rasmussen, RBF. Ønsket bakkes politisk op af kristendemokraterne, der vil lægge pres på sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen for at få indført et totalt rygestop. Efterløn også for lavtlønnede Efterløn er ikke ved at blive et akademikerfænomen. Tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at der blandt gruppen af 35 til 39-årige er flere LO-lønmodtagere end akademikere, der betaler efterlønsbidrag. Omkring 74 procent på LO-området betaler i dag til efterlønsordningen. På FTFområdet er tilslutningen knapt 77 pct., mens 64,5 pct. af de årige på akademiker-området betaler efterlønsbidrag. Tallene punkterer dermed myten om, at efterlønnen mod alle hensigter primært vil blive benyttet af akademikerne og ikke af lavtlønnede med det hårdeste fysiske arbejde, som ordningen i sin tid især var beregnet for. Jamo flytter til Asien Højtalerfabrikken Jamo har besluttet at lukke sin fabrik i Glyngøre og flytte produk-

Kartellet. for industriansatte

Kartellet. for industriansatte Kartellet for industriansatte 1 Kartellet udgives af CO-industri Vester Søgade 12, 2 1790 København V Telefon 3363 8000 Fax: 3363 8099 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk September 2013 Redaktør:

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1

OK2014. Urafstemning. information om aftalen 1 OK2014 Urafstemning information om aftalen 1 Kære kollega Vi har nu indgået en aftale med arbejdsgiverne om forbedringer af industriens overenskomster. I forhandlingerne har vi især lagt vægt på at få

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Når du er medlem af FOA...

Når du er medlem af FOA... Serviceløft pjece UDS 06/04/05 23:51 Side 28 FOA Nordsjælland - adresser, telefon, e-mail og åbningstider FOA Nordsjælland Frederiksværksgade 10 3400 Hillerød Afdelingens tlf.nr. 46 97 33 90 Afdelingens

Læs mere

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010

Industriens Overenskomster 2010. Urafstemning Information om aftalen OK 2010 Industriens Overenskomster 2010 Urafstemning Information om aftalen OK 2010 1 Kære medlem Danmark har i mere end et år befundet sig i en periode med en dramatisk økonomisk nedtur og stærkt stigende ledighed.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM PARK OG VEJ Bilag 7 Vilkår for virksomhedsoverdragelse September 2013 Dokument nr. 2013-7 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013 Udarbejdet: MLA Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd

Sygeplejeoverenskomst 2010 2012. - Ledere. Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd Sygeplejeoverenskomst 2010 2012 - Ledere Indgået mellem DI Overenskomst II (SBA) og Dansk Sygeplejeråd 794650 1 Indhold 1. Overenskomstens område 4 2. Grundløn 4 3. Funktions- og kvalifikationsløn 5 4.

Læs mere

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster

N O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014

De nye overenskomster. Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 De nye overenskomster Ved partner Bjarke Vejby Uddannelsesdagen 2014 Introduktion Kollektive overenskomster, herunder hovedaftaler, overenskomster, tiltrædelsesoverenskomster, lokalaftaler, kutymer Overenskomstparter,

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Håndbog om. Virksomhedsoverdragelse

Håndbog om. Virksomhedsoverdragelse Håndbog om 1 Håndbog om Udgivet af CO-industri November 2009 Oplag: 4000 Tekst: Azad Cakmak Layout: Lise Trampedach Tryk: Kailow Graphic CO-Meddelelsesnr.: 2009/107 ISBN: 9788792141040 2 Forord Denne håndbog

Læs mere

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen!

lønforhandling Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Lokal lønforhandling DIN TRUMF: Spil ikke hasard med din løn! Lønforhandling er et af de kort, du har at spille med!!! Mere i Løn? Brug Løfteparagraffen! Det er hverken frækt, uartigt eller for den sags

Læs mere

AFTALE OM UDSTATIONERING

AFTALE OM UDSTATIONERING Standardkontrakt for udstationering Mellem undertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede (Navn og adresse) (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende: AFTALE OM

Læs mere

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet

Nyvalgt bestyrelsesmedlem. i gang med bestyrelsesarbejdet Nyvalgt bestyrelsesmedlem i gang med bestyrelsesarbejdet Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer Nyvalgt bestyrelsesmedlem - i gang med bestyrelsesarbejdet Denne pjece giver nogle råd til medarbejdervalgte

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER

MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER CO-industri, Vester Søgade 12.2. sal Tlf. 33638000 Fax 33638099 www.co-industri.dk E-mail:co@co-industri.dk MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMEDLEMMER hvilken indflydelse har de? BAT-kartellet Kampmannsgade

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

Danske Bioanalytikere

Danske Bioanalytikere Danske Bioanalytikere DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... for dig selv, dine kolleger og for faget Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Danske Bioanalytikere - DU SKAL DA OGSÅ VÆRE MED... Copyright

Læs mere

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte

Tag godt imod en kollega i fleksjob. guideline for tillidsvalgte Tag godt imod en kollega i fleksjob guideline for tillidsvalgte OM FLEKSJOB Tag godt imod en guideline fo Fleksjob er et job på særlige vilkår med offentlig lønrefusion til arbejdsgiveren. Fleksjob bruges

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER

VEJLEDNING OM LOKALAFTALER VEJLEDNING OM LOKALAFTALER INDHOLD FORORD... 3 HVAD ER EN LOKALAFTALE?... 4 HVORDAN INDGÅS EN LOKALAFTALE?... 5 LOKALAFTALERS INDHOLD... 6 OPSIGELSE AF LOKALAFTALER... 7 LOKALAFTALENS RELATION TIL STANDARDOVERENSKOMSTEN...

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014

Outsourcing og medarbejdere. v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 Outsourcing og medarbejdere v/ partner Mads Krarup Den offentlige uddannelsesdag 2014 2 Dagens program Hvornår finder virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse i forbindelse med offentlig udbud, og hvad

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen

Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Orientering 7. marts 2014 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 6. marts 2014 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen Strategiske overvejelser: indgået

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr.

2) Mindsteløn KAF: 110,50 kr. for alle 3F: Faglærte gastronomer 125,23 kr., ufaglærte gast.114,42 kr., tjenere 139,66 kr. og medhjælpere 112,39 kr. Sammenligning på hotel- og restaurationsområdet mellem de to overenskomster pr. 1 marts 2012: KAF-KRIFA og Horesta-3F (juni 2012) De 46 punkter er gennemgået med Kristelig Arbejdsgiverforening (KAF) og

Læs mere

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt?

OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? OK13 - Hvad sker der hvis du skal i konflikt? IDA er i fuld gang med at forhandle de offentlige overenskomster. Ved fornyelse af enhver overenskomst er der altid en risiko for konflikt. Denne vejledning

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER

INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER 1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.

Læs mere

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151:

Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: Kendelse af 8. maj 2012 i faglig voldgift FV 2011.0151: CO-industri for HK/Privat og Teknisk Landsforbund for et antal medlemmer af disse forbund (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter

Skift af pensionsordning. Vejledning til tillidsrepræsentanter Skift af pensionsordning Vejledning til tillidsrepræsentanter 07 Skift af pensionsordning Udgivet af CO-industri Tekst: Bjarne Kjær (DJ) Foto: Arkiv Oplag: 2.000 ISBN: 978-87-92141-55-2 CO-Meddelelsesnr.:

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU December 2007 HER OG NU s femte udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Klimamålingen 2007 Medarbejdervalg til TDC bestyrelsen Revision af Overenskomst 2007 Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på

At forandring fryder er ikke altid til at få øje på At forandring fryder er ikke altid til at få øje på Både små og store køkkener oplever i disse år forandringer, der påvirker arbejdsvilkårene for medarbejderne på godt og ondt. Her får du hjælp til at

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1.

Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. Redegørelse om personale juridiske spørgsmål og forslag til handlingsplan for etablering af fælleskommunal tandregulering den 1. januar 2012 Indledning I forbindelse med overvejelser om oprettelse af en

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner

NYHEDSBREV NR. 4 af december 2010 3F-medlemmer i regioner NYHEDSBREV NR. 4 af 3F-medlemmer i regioner læs i dette nummer OK11 Er der ekstraordinært ansatte på DIN arbejdsplads? Sne Sne Aktuelle kurser og temadage i foråret 2011 OK 11 - Udtagelse af tværgående

Læs mere

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND

Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND Globalisering og fagligt arbejde FAGLIGT FÆLLES FORBUND F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Kampmannsgade 4 1790 København V Telefon 70 300 300 www.3f.dk Udgivet af Industrigruppen i 3F Januar 2006 Tekst: Irene

Læs mere

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.

Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode. Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund.

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund. PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0047) CO-industri for 3F-Industrigruppen Dansk Metal og Dansk El-Forbund mod DI Overenskomst I v/di for Beauvais Foods A/S Tvisten Tvisten angår

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer: Direktørkontrakt 1 Parterne Imellem direktør (herefter kaldet direktøren) Navn: Adresse: Postnr. og by: CPR-nummer: Og selskabet (herefter kaldet selskabet) Navn: Adresse: Postnr. og by: SE- eller CVR-nummer:

Læs mere

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER

LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER Den Danske Dyrlægeforening Veterinærsygeplejerskernes Fagforening LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR VETERINÆRSYGEPLEJEELEVER A. Område De anførte bestemmelser gælder for elever, der begynder erhvervsuddannelse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Elevers rettighedertan ELEVERNE

Elevers rettighedertan ELEVERNE BIB MIL Elevers rettighedertan LED SO ELEVERNE ELE Dine rettigheder under din elevtid I din elevtid skal der være tid til, at du får lært det, du skal altså det, din arbejdsgiver har forpligtet sig til

Læs mere

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening

Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Nr. 4 15. december 2014 Nyt fra AutoBranchens ArbejdsgiverForening Gå ikke med til proforma opsigelse AutoBranchens ArbejdsgiverForening anbefaler, at medlemmerne ikke går med til proforma opsigelse af

Læs mere

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv Velkommen i HK 01 Din overenskomst er vores fornemste opgave I HK arbejder vi med det helt klare mål at bevare og udvikle velfærden

Læs mere

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E FOA din partner på arbejdspladsen Fordele og medlemstilbud FOA er til for dig Forbundet af Offentligt Ansatte FOA er et fagligt fællesskab, hvor

Læs mere

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN

SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN SYV SKARPE OM FINANSFORBUNDET IT-MEDARBEJDERE I FINANSSEKTOREN Finansforbundet September 2007 Tekst og layout: Kommunikation Oplag: 600 VALGET ER DIT Medlem af Finansforbundet eller ej? Valget er naturligvis

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr.

A/S NYT. Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference. Nr. Nr. 1 - august 2004 A/S NYT Læs i dette nummer: - Internet-generalforsamlinger - Medarbejderrepræsentanternes indflydelse - Konference Leder I oktober holdes CO-industris A/S-konferencer, hvor medarbejdervalgte,

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0184): Fødevareforbundet NNF (Advokat Martin Juul Christensen) mod Dansk Industri for Danish Crown A/S, Herning (Chefkonsulent Jane Hedegaard) Voldgiftsretten

Læs mere

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17

Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Urafstemning om nye overenskomster 2014-17 Træ/Møbel............. side 3 Industri/Træ/Møbel........ side 5 Piano/orgel............ side 7 Textil/Beklædning........ side 8 Emballage............. side 10

Læs mere