Indledning sociale problemer, idéer,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning sociale problemer, idéer,"

Transkript

1 Indledning sociale problemer, idéer, opfindelser og innovationer De fleste private forretnings- og produktområder baserer sig på en række teknologiske, metodiske eller organisatoriske landevindinger, der enten effektiviserer produktionen, skaber nye produkter eller finder nye markeder. Udviklingen på markedsvilkår har profitten som drivkraft, og beskyttelsen patenteringen af nyudviklede produkter eller produktionsmetoder har derfor været et essentielt grundvilkår for, at virksomheder og privatpersoner skulle tilskyndes til at investere tid, kræfter og ressourcer på udvikling. I kraft af patenteringer, registreringer og andre beskyttelsesmekanismer er det relativt nemt at identificere de banebrydende landevindinger, som vi i daglig tale kalder opfindelser. Men sådan ser billedet ikke ud, når det gælder det sociale innovationsmiljø i Danmark. Danmark bruger hvert år millioner af kroner og masser af menneskelige ressourcer på at udvikle nye metoder i socialt arbejde. Tænk bare på SATS-puljemidlerne, der hvert år finansierer sociale udviklings-projekter. Hertil kommer fondsstøttede udviklingsprojekter, NGO er, frivillige organisationer, private konsulenthuse, udviklingskonsulenter i centraladministrationen og kommuner for ikke at glemme alle de praktikere, der hver dag udfører og udvikler indsatsen i socialt arbejde. Aktørerne er mange Alligevel er der meget lidt viden om, hvilke nye initiativer, der virker og ikke mindst, hvordan de virker. Nyskabende metoder når sjældent længere end til den organisation, det botilbud eller den kommune, hvor metoden blev udviklet spredningen og skaleringen udebliver. Der findes masser af spredt lokalt forankret socialt udviklingsarbejde i Danmark men selvom alle taler om social innovation, findes der efter vores opfattelse meget lidt veltilrettelagt social innovation og dermed også meget få realiserede sociale opfindelser. Og hvorfor så det? Der er igennem årtier blevet udviklet rigtig mange spændende sociale initiativer. Men alt for mange skabes i projektregi og formår ikke at blive organisatorisk eller økonomisk bæredygtige. Gode indsatser forsvinder, fordi pengene løber ud, viden går tabt og initiativerne går i glemmebogen. Her i bogen vil vi blandt andet forklare og argumentere, hvorfor der er behov for at tænke social udvikling anderledes og styrke bevidstheden om sociale opfindelser og social innovation. Vi vil blandt andet pointere, at vi der arbejder med social innovation selv medvirker til at skabe en nulfejlskultur, som besværliggør skabelsen af nye sociale opfindelser. En nulfejlskultur, som gør os ude af stand til at lære af det, der kan lære os mest: Fejltagelserne

2 Vi vil også pointere, at de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i social innovation, adskiller sig væsentligt fra de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i en opfindelsesproces. Vi kan kun bringe de gode idéer rigtigt i spil ved samarbejde, partnerskaber og cocreation. Vi vil pointere, at alt for mange sociale innovationer forsøges udbredt og skaleret lang tid før, de overhovedet er modne til det. At vi forcerer den kreative fase frem til innovation og nedprioriterer det metodiske, udforskende og eksperimenterende. Alt for ofte ser vi derfor umodne idéer forsøgt innoveret. Og ofte bliver det kun til ét pilotprojekt i bedste fald to. Og på denne baggrund søger vi at udbrede eller skalere innovationerne. Det betyder, at vi alt for ofte må konkludere og formidle på et meget tyndt grundlag: Ved vi overhovedet om innovationen virker i en anden kontekst? Ved vi overhovedet om innovationen kan udføres af andre? Kan vi fortælle udførligt, hvordan innovationen bør udføres i praksis? Og kan vi overbevisende dokumentere, at vores resultater er troværdige?

3 Hvorfor bliver det ikke til mere? Begrebet social innovation bliver brugt om alt og ingenting. Ofte bliver social innovation synonymt med socialt entreprenørskab, socialøkonomi, socialt iværksætteri, Offentligt-Privat samarbejde eller inddragelse af civilsamfund i socialt arbejde. Hvordan skal man arbejde systematisk og metodisk med social innovation, når ingen ved, hvad det egentlig er? Og hvorfor skulle man gøre det, når man ikke kender værdien af det? Socialt entreprenørskab, socialt iværksætteri, Offentlig-Privat samarbejde, inddragelse af civilsamfund er organiseringsformer, der kan rumme social innovation men er det ikke pr. definition. Der findes masser af socialøkonomiske virksomheder og masser af offentlig-private samarbejdsrelationer, der ikke er innovative. Social innovation henviser derimod både til en udviklingsproces og realiseringen af en idé en konkret innovation. Model 01 illustreret sammenhængen. Social innovation starter med formuleringen af et problem eller en mulighed. Problemet eller muligheden indgår i en kreativ proces, der kan være enten tilrettelagt, tilfældig eller ubevidst. I denne proces fremkommer muligvis en eller flere idéer. Vores erfaring er, at næste skridt på det sociale felt typisk vil være et forsøg på at realisere idéen sikkert gennem et pilot-/udviklingsprojekt finansieret af pulje- eller fondsmidler. Vi kaster os altså direkte ud i at implementere en idé i praksis med forventning om, at andre kan gøre det samme, når pilot-/udviklingsprojektet afsluttes efter få år. innovationsmodel Model: 01 Social innovation Idé Mulighed/ problem Social konvention Skalering

4 Den manglende opskrift Springet fra idé til innovation er en væsentlig grund til, at meget lidt social innovation spredes og skaleres. En idé er så lidt konkret, at dens vej mod social opfindelse og innovation er lang og usikker. Den kan tage mange former undervejs. Og som oftest må idéen laves om, når den møder virkeligheden. Men bevillingsgivere puljeadministratorer såvel som fondsbestyrelser stiller krav om implementerings- og forankringsstrategier allerede i forbindelse med en projektansøgning. Der er ikke penge i idéudvikling, men i implementering og varme hænder derfor gælder det om at realisere idéen, så man kan få finansieret initiativet. Et initiativ, der således skal skabe resultater i første hug. Så hvor er der plads til at teste idéer og koncepter og betræde den usikre vej fra idé til social innovation, når der allerede på idéstadiet stilles krav om resultater og implementering? Og hvad sker der, når projektets pengekasse er tom og implementeringsfasen først her står for døren? Hvem vil finansiere næste fase, fordi et projekt ikke levede op til kravet om at vise tydelig effekt hos slutbrugeren og være implementeret i første forsøg? Resultatet er, at idéejeren mister gejsten og det potentielt banebrydende initiativ går i glemmebogen som projektet, der aldrig rigtig blev til noget, selvom vi gjorde forsøget i et par år. Derudover er vi ikke gode nok til at dokumentere vejen fra idé til social innovation. Performance management bølgen, der har rullet ind over landet de senere år, har også gjort sit indtog i socialt arbejde. Alle er optaget af at dokumentere resultater og effekt af deres indsats men i deres iver overser de at dokumentere, hvad det var, der skabte resultaterne: Hvad gjorde de helt konkret undervejs for at realisere idéen? Hvilke fejlskud og hvilke pletskud førte dem i den rigtige retning? Hvordan ser konceptet/metoden/prototypen ud i praksis? Uden de konkrete, praksisnære beskrivelser af indsatsen, er det umuligt for andre at gøre kunsten efter. De må starte forfra så spredningen og skaleringen går i stå. Det er her begrebet sociale opfindelser bliver centralt. Opfindelsesprocessen handler netop om, at konkretisere en idé til praksis om at lave en opskrift til sig selv og andre. Et simpelt eksempel: Du konstaterer, at du har lyst til noget sødt (problemdefinition) Du får en idé: At lave en kage af skumfiduser (kreativ proces, der resulterer i en idé til løsning af problemet) Der findes endnu ingen opskrift på en skumfiduskage, så derfor begynder du selv at designe opskriften. Måske prøver du dig lidt frem med dosering og ingredienser undervejs. Til sidst lykkes det. Den endelige opskrift er skrevet ned i detaljer: 2 poser skumfiduser, 200 g. sukker, 2 æg osv. Den detaljerede beskrivelse gør det let at bage kagen igen (at implementere den i praksis) både for dig selv og for andre, der synes kagen lyder god (adoptere opfindelse). Mens skumfiduskagen stadig er på idéniveau, kan opskriften tage mange mulige former. Dokumentationen af de forskellige forsøg undervejs er en væsentlig del af opfindelsesprocessen men da vi fandt ud af at 300g. sukker i skumfiduskagen var for meget, skrev vi det ikke ned. Og da kagen endelig smagte, som den skulle, havde vi glemt, hvad det egentlig var, vi gjorde anderledes denne gang og hvad det egentlig var, der fik den til at smage så godt? Når vi ikke organiserer os, så dokumentationen foregår undervejs i en opfindelsesproces - hvor det er klart for alle, at vi prøver os frem for at finde den helt rigtige opskrift - laver vi reelt ikke en social opfindelse, der er testbar. Vi bliver ikke skarpe på, hvad der virker og hvorfor

5 social+ innovationsmodel Model: 02 Social opfindelse Samtidig gør vi det svært for andre at adoptere opfindelsen til deres egen praksis: Det er lettere for andre at bage skumfiduskagen, hvis vi har skrevet opskriften ned. Vi foreslår derfor, at Model 01 skal udvides med en opfindelsesfase. Idé Social konvention Vi vil vise, at der er langt fra idé til opfindelse og derfra til innovation og skalering. Derfor er det tit lettere at satse på små justeringer af det, vi kender i forvejen. Men hvordan skaber vi så markant social fornyelse? Og hvis vi konsekvent undlader at beskrive opfindelsen grundigt hvordan spreder vi så opfindelserne til andre kontekster og aktører? Hvis der skal skabes markante sociale nyskabelser, er der derfor al mulig grund til at bruge tid og ressourcer på en grundig opfindelsesproces - i stedet for at springe direkte fra idé til social innovation. Særligt, hvis social innovation skal have sprednings- og skaleringspotentiale. Der skal skabes tid og rammer til at betræde den usikre vej fra idé til en velbeskrevet opfindelse. Social innovation Mulighed/ problem Skalering Hvornår er en opfindelse social? Indtil nu har vi skitseret en processuel forståelse af sociale opfindelser og social innovation. Sociale opfindelser og sociale innovationer er også produkter af processen: Der kommer opfindelser ud af en opfindelsesproces og innovationer ud af en innovationsproces. Men hvad er det så, der gør en opfindelse eller en innovation social? Sociale opfindelser er ikke et almindeligt udbredt begreb hverken akademisk eller folkeligt. En lang række af de henvisninger til forskere og praktikere, som anvendes her i bogen, handler om social innovation og sociale idéer - ikke specifikt om sociale opfindelser. Denne proces vil være gennemgående i resten af bogen, hvor vi dykker ned i de enkelte faser for at udbygge forståelsen af sociale opfindelser og social innovation som led i en systematisk, metodisk proces

6 Vi definerer en social opfindelse således: En social opfindelse er en ny lov, organisation, procedure eller teknologi, der gennem innovation løser eller forebygger et socialt problem eller muliggør nye sociale fremskridt. Nutidige eksempler på sociale opfindelser: CanConnect en simpel brugergrænseflade til Skype, som gør videotelefoni let og tilgængelig for mennesker med fysiske og psykiske handicap. Udviklingshæmmedes Landsforbunds babyprojekt unge par med udviklingshæmning kan låne en intelligent babysimulator for at finde ud af, om deres drømme om at få børn er realistiske. Historiske eksempler på sociale opfindelser: 68 i Bistandsloven fra 1976 muliggjorde bofællesskaber for mennesker med handicap og pegede frem mod helt nye måder at give mennesker med handicap et godt liv. Den første folkehøjskole i 1844 var en verdensnyhed for så vidt måden at organisere uddannelse. Går man længere tilbage i tiden er folkeskolen, bibliotekerne og børnehaven eksempler på sociale opfindelser af den mere markante slags. Projekt Mikrolån langtidsledige og socialt udsatte starter egen virksomhed. Familierådslagning familie og netværk inddrages i at løse familiens problemer

7 Ikke alle sociale opfindelser, har gennemgået en grundig, eksperimenterende og intentionel opfindelses- og innovationsproces, som den vi slår et slag for i bogen her. En social opfindelse kan blive til gennem politiske processer som 68 i bistandsloven eller ved at prøve sig frem med implementeringen af en idé uden at være bevidst om, at en social opfindelse er undervejs. Det er tilfældet for langt de fleste af eksemplerne på foregående sider. Vores påstand er, at en øget bevidsthed omkring de vilde og komplekse processer, der resulterer i sociale opfindelser, vil give os en bedre chance for at tæmme og styre disse processer og i sidste ende forbedre vilkårene for at skabe flere og bedre sociale opfindelser. Sociale opfindelser vs. Social innovation En social innovation er en social opfindelse, der er ført ud i praksis. Det er her, opfindelsen skaber værdi socialt og måske også økonomisk. Den sociale innovation har derfor ikke nødvendigvis opfindelseshøjde det har en social opfindelse altid. Men begge dele henviser til en nyhed. Når vi anvender begrebet social opfindelse, er det på ingen måde for, at det skal erstatte betegnelsen social innovation. Tværtimod anvender vi social opfindelse som en nuancering og understøttelse af social innovation, som vi mener hænger uløseligt sammen. Ved at fokusere på sociale opfindelser og opfindelsesprocessen, mener vi, at man kan styrke bæredygtigheden og skaleringspotentialet i social innovation. Med denne definition løsrives sociale opfindelser og social innovation fra konkrete organiseringsformer, samarbejdsrelationer og aktørkarakteristika. Selve initiativets nyhedsværdi bliver derimod afgørende for, om der er tale om en social innovation, en social opfindelse eller blot gradvis udvikling af det eksisterende. Hvem skal gå forrest? Ved at tale om opfindelseshøjde og opfindelsesprocesser bliver en tredje barriere for social innovation tydelig. Banebrydende initiativer, opfindelse og innovation forudsætter pr. definition risikovillighed. Fejl begås undervejs, når noget nyt og endnu uafprøvet skal sættes i værk. Den risikovillighed har trange kår, når en stor offentlig sektor er primær leverandør af velfærdsydelser og dermed også en vigtig interessent i forbindelse med sociale opfindelser og social innovation. Den offentlige sektor er af mange gode grunde - præget af nulfejlskultur og angst for at ende som skandalehistorien på forsiden af landets aviser. I stedet er det ofte op til såkaldte private aktører eller den tredje sektor at skabe social innovation og sociale opfindelser. Men de private serviceudbydere er alle underkastet et godkendelseskrav og en presset driftsramme i samarbejdet med den offentlige sektor. Det presser dem ud i et konstant fokus på kvalitet og effektivitet samt ikke mindst idémæssig helhed for udadtil at kunne fremstå med en markant og salgbar profil overfor kunder og bestillere. Tiden og overskuddet til nytænkning er knap. Den tredje sektor er også under pres. Her skal organisationer konstant kæmpe for deres egen overlevelse gennem offentlige puljer eller fondsmidler. De har ikke faste bevillinger, så forsørgelsesgrundlaget er usikkert og en stor del af udviklingsmidlerne ender også her i skjult drift. Den tredje sektor bør have risikovilligheden, men fordi det er svært at få finansieret selve idéudviklingen orienterer den tredje sektor sig som oftest direkte mod at skabe værdi i praksis den falder i fælden ved at bevæge sig direkte fra idé til innovation. Resultatet: De banebrydende initiativer hører til sjældenhederne

8 Tilbage er de frie agenter enkeltpersoner med idéer til banebrydende forandringer. Men de færreste enkeltindivider har de kompetencer, ressourcer og netværk, der skal til for at følge en social opfindelse hele vejen fra idé til innovation og overleve de knubs, der følger med et nyt og overraskende initiativ. Flere kompetencer og aktører skal involveres spørgsmålet er, hvordan den enkelte opfinder får adgang til co-creation, netværk, kompetencer og samarbejdspartnere. Komplekse problemer kræver komplekse løsninger og komplekse samarbejdsstrukturer de er svære at skabe som fri agent. Og hvad så nu? Selvom alle taler om udvikling og forandring, er fornyelse langt fra dagligdag for alle. Sandheden er, at få når til handling, fordi en række organisatoriske, økonomiske og politiske udfordringer spænder ben undervejs. Nytænkende, systematisk og metodisk velfunderet social innovation og ikke mindst sociale opfindelser er en mangelvare. Danmark har et velfærdssystem, som mange vil misunde og der er rigtig mange mennesker, der hver dag gør en fantastisk social indsats. Så hvorfor ikke bare lægge social innovation på hylden og acceptere at gradvis udvikling også fører meget godt med sig? Fordi hele vores samfund er afhængigt af nytænkning. Vi har et konstant behov for at indrette vores samfund mest hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, vi møder, og nye problemer kommer til og kræver nye løsninger. Og sådan har det altid været. Hele vores samfunds opbygning, funktion og udvikling er resultatet af nytænkte løsninger. Derfor er det nødvendigt at sikre rammerne for social innovation og sociale opfindelser. Bogen her giver ikke alle svarene på, hvordan vi håndterer de mange udfordringer. Målet er snarere at skabe debat og refleksion omkring et voksende felt. Vi tegner et billede af den lange vej fra problemformulering og idé til social opfindelse, social innovation, skalering og social konvention. Hvert skridt på vejen gennemgås og undervejs reflekterer vi over barrierer og muligheder i social innovation. Vi vil udfordre social innovation og den sociale innovations vilkår i dansk kontekst og skabe klarhed over de mange begreber, der er i spil, når vi taler om social innovation. Samtidig vil vi slå et slag for at tale om sociale opfindelser og opfindelsesprocesser og give vores bud på nye veje at gå for alle, der investerer i, arbejder med eller interesserer sig for social innovation. Vi håber, I vil betræde de nye stier sammen med os

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen

ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Affaldsdage 2013 10. oktober Hvorfor offentlig innovation? Den gode: Innovation gør det muligt at indfri

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?

HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Virksomhedssimuleringer

Virksomhedssimuleringer Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Den 4. november MERVÆRDI LAB

Den 4. november MERVÆRDI LAB Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK

EFFEKTEN AF INNOVATIONSRADAR.DK EFFEKTEN AF UNDERSØGELSE AF BYGGERIETS FORUDSÆTNINGER OG ERFARINGER MED DEN DANSKE FUNDINGVERDEN HAR YDET RÅDGIVNING TIL MERE END 150 VIRKSOMHEDER OG UDVIKLINGSPROJEKTER I DET BYGGEDE MILJØ 1/8 EFFEKTEN

Læs mere

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing Netværksseminar, Slagelse, 24. maj, 2016 Er der et liv efter NPM? I dag står det lysende klart, at New Public Management ikke er fremtidens ledestjerne

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Session C: Borgeren som samarbejdspartner

Session C: Borgeren som samarbejdspartner Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske

Læs mere

Social innovation, samskabelse, partnerskab Oplæg og diskussion UC Syd 3. oktober 2014

Social innovation, samskabelse, partnerskab Oplæg og diskussion UC Syd 3. oktober 2014 Social innovation, samskabelse, partnerskab Oplæg og diskussion UC Syd 3. oktober 2014 Ia Brix Ohmann Konsulent/Facilitator, Master i Socialt Entreprenørskab (2014) Dagsorden 1. Velkomst, formål, dagens

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

Strategisk projektejerskab

Strategisk projektejerskab Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst

Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strukturreformen og fem forandringsbølger.

Strukturreformen og fem forandringsbølger. Strukturreformen og fem forandringsbølger. Med få undtagelser vil strukturreformen ikke direkte påvirke realiseringen af de borgernære succeskriterier. Det vil sige de succeskriterier, som er de væsentligste

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet

Medarbejderens guide til profitabel kreativitet Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Politik for Borgerservice og Biblioteker Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014

Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive

Læs mere

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere