Indledning sociale problemer, idéer,
|
|
- Merete Carstensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning sociale problemer, idéer, opfindelser og innovationer De fleste private forretnings- og produktområder baserer sig på en række teknologiske, metodiske eller organisatoriske landevindinger, der enten effektiviserer produktionen, skaber nye produkter eller finder nye markeder. Udviklingen på markedsvilkår har profitten som drivkraft, og beskyttelsen patenteringen af nyudviklede produkter eller produktionsmetoder har derfor været et essentielt grundvilkår for, at virksomheder og privatpersoner skulle tilskyndes til at investere tid, kræfter og ressourcer på udvikling. I kraft af patenteringer, registreringer og andre beskyttelsesmekanismer er det relativt nemt at identificere de banebrydende landevindinger, som vi i daglig tale kalder opfindelser. Men sådan ser billedet ikke ud, når det gælder det sociale innovationsmiljø i Danmark. Danmark bruger hvert år millioner af kroner og masser af menneskelige ressourcer på at udvikle nye metoder i socialt arbejde. Tænk bare på SATS-puljemidlerne, der hvert år finansierer sociale udviklings-projekter. Hertil kommer fondsstøttede udviklingsprojekter, NGO er, frivillige organisationer, private konsulenthuse, udviklingskonsulenter i centraladministrationen og kommuner for ikke at glemme alle de praktikere, der hver dag udfører og udvikler indsatsen i socialt arbejde. Aktørerne er mange Alligevel er der meget lidt viden om, hvilke nye initiativer, der virker og ikke mindst, hvordan de virker. Nyskabende metoder når sjældent længere end til den organisation, det botilbud eller den kommune, hvor metoden blev udviklet spredningen og skaleringen udebliver. Der findes masser af spredt lokalt forankret socialt udviklingsarbejde i Danmark men selvom alle taler om social innovation, findes der efter vores opfattelse meget lidt veltilrettelagt social innovation og dermed også meget få realiserede sociale opfindelser. Og hvorfor så det? Der er igennem årtier blevet udviklet rigtig mange spændende sociale initiativer. Men alt for mange skabes i projektregi og formår ikke at blive organisatorisk eller økonomisk bæredygtige. Gode indsatser forsvinder, fordi pengene løber ud, viden går tabt og initiativerne går i glemmebogen. Her i bogen vil vi blandt andet forklare og argumentere, hvorfor der er behov for at tænke social udvikling anderledes og styrke bevidstheden om sociale opfindelser og social innovation. Vi vil blandt andet pointere, at vi der arbejder med social innovation selv medvirker til at skabe en nulfejlskultur, som besværliggør skabelsen af nye sociale opfindelser. En nulfejlskultur, som gør os ude af stand til at lære af det, der kan lære os mest: Fejltagelserne
2 Vi vil også pointere, at de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i social innovation, adskiller sig væsentligt fra de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i en opfindelsesproces. Vi kan kun bringe de gode idéer rigtigt i spil ved samarbejde, partnerskaber og cocreation. Vi vil pointere, at alt for mange sociale innovationer forsøges udbredt og skaleret lang tid før, de overhovedet er modne til det. At vi forcerer den kreative fase frem til innovation og nedprioriterer det metodiske, udforskende og eksperimenterende. Alt for ofte ser vi derfor umodne idéer forsøgt innoveret. Og ofte bliver det kun til ét pilotprojekt i bedste fald to. Og på denne baggrund søger vi at udbrede eller skalere innovationerne. Det betyder, at vi alt for ofte må konkludere og formidle på et meget tyndt grundlag: Ved vi overhovedet om innovationen virker i en anden kontekst? Ved vi overhovedet om innovationen kan udføres af andre? Kan vi fortælle udførligt, hvordan innovationen bør udføres i praksis? Og kan vi overbevisende dokumentere, at vores resultater er troværdige?
3 Hvorfor bliver det ikke til mere? Begrebet social innovation bliver brugt om alt og ingenting. Ofte bliver social innovation synonymt med socialt entreprenørskab, socialøkonomi, socialt iværksætteri, Offentligt-Privat samarbejde eller inddragelse af civilsamfund i socialt arbejde. Hvordan skal man arbejde systematisk og metodisk med social innovation, når ingen ved, hvad det egentlig er? Og hvorfor skulle man gøre det, når man ikke kender værdien af det? Socialt entreprenørskab, socialt iværksætteri, Offentlig-Privat samarbejde, inddragelse af civilsamfund er organiseringsformer, der kan rumme social innovation men er det ikke pr. definition. Der findes masser af socialøkonomiske virksomheder og masser af offentlig-private samarbejdsrelationer, der ikke er innovative. Social innovation henviser derimod både til en udviklingsproces og realiseringen af en idé en konkret innovation. Model 01 illustreret sammenhængen. Social innovation starter med formuleringen af et problem eller en mulighed. Problemet eller muligheden indgår i en kreativ proces, der kan være enten tilrettelagt, tilfældig eller ubevidst. I denne proces fremkommer muligvis en eller flere idéer. Vores erfaring er, at næste skridt på det sociale felt typisk vil være et forsøg på at realisere idéen sikkert gennem et pilot-/udviklingsprojekt finansieret af pulje- eller fondsmidler. Vi kaster os altså direkte ud i at implementere en idé i praksis med forventning om, at andre kan gøre det samme, når pilot-/udviklingsprojektet afsluttes efter få år. innovationsmodel Model: 01 Social innovation Idé Mulighed/ problem Social konvention Skalering
4 Den manglende opskrift Springet fra idé til innovation er en væsentlig grund til, at meget lidt social innovation spredes og skaleres. En idé er så lidt konkret, at dens vej mod social opfindelse og innovation er lang og usikker. Den kan tage mange former undervejs. Og som oftest må idéen laves om, når den møder virkeligheden. Men bevillingsgivere puljeadministratorer såvel som fondsbestyrelser stiller krav om implementerings- og forankringsstrategier allerede i forbindelse med en projektansøgning. Der er ikke penge i idéudvikling, men i implementering og varme hænder derfor gælder det om at realisere idéen, så man kan få finansieret initiativet. Et initiativ, der således skal skabe resultater i første hug. Så hvor er der plads til at teste idéer og koncepter og betræde den usikre vej fra idé til social innovation, når der allerede på idéstadiet stilles krav om resultater og implementering? Og hvad sker der, når projektets pengekasse er tom og implementeringsfasen først her står for døren? Hvem vil finansiere næste fase, fordi et projekt ikke levede op til kravet om at vise tydelig effekt hos slutbrugeren og være implementeret i første forsøg? Resultatet er, at idéejeren mister gejsten og det potentielt banebrydende initiativ går i glemmebogen som projektet, der aldrig rigtig blev til noget, selvom vi gjorde forsøget i et par år. Derudover er vi ikke gode nok til at dokumentere vejen fra idé til social innovation. Performance management bølgen, der har rullet ind over landet de senere år, har også gjort sit indtog i socialt arbejde. Alle er optaget af at dokumentere resultater og effekt af deres indsats men i deres iver overser de at dokumentere, hvad det var, der skabte resultaterne: Hvad gjorde de helt konkret undervejs for at realisere idéen? Hvilke fejlskud og hvilke pletskud førte dem i den rigtige retning? Hvordan ser konceptet/metoden/prototypen ud i praksis? Uden de konkrete, praksisnære beskrivelser af indsatsen, er det umuligt for andre at gøre kunsten efter. De må starte forfra så spredningen og skaleringen går i stå. Det er her begrebet sociale opfindelser bliver centralt. Opfindelsesprocessen handler netop om, at konkretisere en idé til praksis om at lave en opskrift til sig selv og andre. Et simpelt eksempel: Du konstaterer, at du har lyst til noget sødt (problemdefinition) Du får en idé: At lave en kage af skumfiduser (kreativ proces, der resulterer i en idé til løsning af problemet) Der findes endnu ingen opskrift på en skumfiduskage, så derfor begynder du selv at designe opskriften. Måske prøver du dig lidt frem med dosering og ingredienser undervejs. Til sidst lykkes det. Den endelige opskrift er skrevet ned i detaljer: 2 poser skumfiduser, 200 g. sukker, 2 æg osv. Den detaljerede beskrivelse gør det let at bage kagen igen (at implementere den i praksis) både for dig selv og for andre, der synes kagen lyder god (adoptere opfindelse). Mens skumfiduskagen stadig er på idéniveau, kan opskriften tage mange mulige former. Dokumentationen af de forskellige forsøg undervejs er en væsentlig del af opfindelsesprocessen men da vi fandt ud af at 300g. sukker i skumfiduskagen var for meget, skrev vi det ikke ned. Og da kagen endelig smagte, som den skulle, havde vi glemt, hvad det egentlig var, vi gjorde anderledes denne gang og hvad det egentlig var, der fik den til at smage så godt? Når vi ikke organiserer os, så dokumentationen foregår undervejs i en opfindelsesproces - hvor det er klart for alle, at vi prøver os frem for at finde den helt rigtige opskrift - laver vi reelt ikke en social opfindelse, der er testbar. Vi bliver ikke skarpe på, hvad der virker og hvorfor
5 social+ innovationsmodel Model: 02 Social opfindelse Samtidig gør vi det svært for andre at adoptere opfindelsen til deres egen praksis: Det er lettere for andre at bage skumfiduskagen, hvis vi har skrevet opskriften ned. Vi foreslår derfor, at Model 01 skal udvides med en opfindelsesfase. Idé Social konvention Vi vil vise, at der er langt fra idé til opfindelse og derfra til innovation og skalering. Derfor er det tit lettere at satse på små justeringer af det, vi kender i forvejen. Men hvordan skaber vi så markant social fornyelse? Og hvis vi konsekvent undlader at beskrive opfindelsen grundigt hvordan spreder vi så opfindelserne til andre kontekster og aktører? Hvis der skal skabes markante sociale nyskabelser, er der derfor al mulig grund til at bruge tid og ressourcer på en grundig opfindelsesproces - i stedet for at springe direkte fra idé til social innovation. Særligt, hvis social innovation skal have sprednings- og skaleringspotentiale. Der skal skabes tid og rammer til at betræde den usikre vej fra idé til en velbeskrevet opfindelse. Social innovation Mulighed/ problem Skalering Hvornår er en opfindelse social? Indtil nu har vi skitseret en processuel forståelse af sociale opfindelser og social innovation. Sociale opfindelser og sociale innovationer er også produkter af processen: Der kommer opfindelser ud af en opfindelsesproces og innovationer ud af en innovationsproces. Men hvad er det så, der gør en opfindelse eller en innovation social? Sociale opfindelser er ikke et almindeligt udbredt begreb hverken akademisk eller folkeligt. En lang række af de henvisninger til forskere og praktikere, som anvendes her i bogen, handler om social innovation og sociale idéer - ikke specifikt om sociale opfindelser. Denne proces vil være gennemgående i resten af bogen, hvor vi dykker ned i de enkelte faser for at udbygge forståelsen af sociale opfindelser og social innovation som led i en systematisk, metodisk proces
6 Vi definerer en social opfindelse således: En social opfindelse er en ny lov, organisation, procedure eller teknologi, der gennem innovation løser eller forebygger et socialt problem eller muliggør nye sociale fremskridt. Nutidige eksempler på sociale opfindelser: CanConnect en simpel brugergrænseflade til Skype, som gør videotelefoni let og tilgængelig for mennesker med fysiske og psykiske handicap. Udviklingshæmmedes Landsforbunds babyprojekt unge par med udviklingshæmning kan låne en intelligent babysimulator for at finde ud af, om deres drømme om at få børn er realistiske. Historiske eksempler på sociale opfindelser: 68 i Bistandsloven fra 1976 muliggjorde bofællesskaber for mennesker med handicap og pegede frem mod helt nye måder at give mennesker med handicap et godt liv. Den første folkehøjskole i 1844 var en verdensnyhed for så vidt måden at organisere uddannelse. Går man længere tilbage i tiden er folkeskolen, bibliotekerne og børnehaven eksempler på sociale opfindelser af den mere markante slags. Projekt Mikrolån langtidsledige og socialt udsatte starter egen virksomhed. Familierådslagning familie og netværk inddrages i at løse familiens problemer
7 Ikke alle sociale opfindelser, har gennemgået en grundig, eksperimenterende og intentionel opfindelses- og innovationsproces, som den vi slår et slag for i bogen her. En social opfindelse kan blive til gennem politiske processer som 68 i bistandsloven eller ved at prøve sig frem med implementeringen af en idé uden at være bevidst om, at en social opfindelse er undervejs. Det er tilfældet for langt de fleste af eksemplerne på foregående sider. Vores påstand er, at en øget bevidsthed omkring de vilde og komplekse processer, der resulterer i sociale opfindelser, vil give os en bedre chance for at tæmme og styre disse processer og i sidste ende forbedre vilkårene for at skabe flere og bedre sociale opfindelser. Sociale opfindelser vs. Social innovation En social innovation er en social opfindelse, der er ført ud i praksis. Det er her, opfindelsen skaber værdi socialt og måske også økonomisk. Den sociale innovation har derfor ikke nødvendigvis opfindelseshøjde det har en social opfindelse altid. Men begge dele henviser til en nyhed. Når vi anvender begrebet social opfindelse, er det på ingen måde for, at det skal erstatte betegnelsen social innovation. Tværtimod anvender vi social opfindelse som en nuancering og understøttelse af social innovation, som vi mener hænger uløseligt sammen. Ved at fokusere på sociale opfindelser og opfindelsesprocessen, mener vi, at man kan styrke bæredygtigheden og skaleringspotentialet i social innovation. Med denne definition løsrives sociale opfindelser og social innovation fra konkrete organiseringsformer, samarbejdsrelationer og aktørkarakteristika. Selve initiativets nyhedsværdi bliver derimod afgørende for, om der er tale om en social innovation, en social opfindelse eller blot gradvis udvikling af det eksisterende. Hvem skal gå forrest? Ved at tale om opfindelseshøjde og opfindelsesprocesser bliver en tredje barriere for social innovation tydelig. Banebrydende initiativer, opfindelse og innovation forudsætter pr. definition risikovillighed. Fejl begås undervejs, når noget nyt og endnu uafprøvet skal sættes i værk. Den risikovillighed har trange kår, når en stor offentlig sektor er primær leverandør af velfærdsydelser og dermed også en vigtig interessent i forbindelse med sociale opfindelser og social innovation. Den offentlige sektor er af mange gode grunde - præget af nulfejlskultur og angst for at ende som skandalehistorien på forsiden af landets aviser. I stedet er det ofte op til såkaldte private aktører eller den tredje sektor at skabe social innovation og sociale opfindelser. Men de private serviceudbydere er alle underkastet et godkendelseskrav og en presset driftsramme i samarbejdet med den offentlige sektor. Det presser dem ud i et konstant fokus på kvalitet og effektivitet samt ikke mindst idémæssig helhed for udadtil at kunne fremstå med en markant og salgbar profil overfor kunder og bestillere. Tiden og overskuddet til nytænkning er knap. Den tredje sektor er også under pres. Her skal organisationer konstant kæmpe for deres egen overlevelse gennem offentlige puljer eller fondsmidler. De har ikke faste bevillinger, så forsørgelsesgrundlaget er usikkert og en stor del af udviklingsmidlerne ender også her i skjult drift. Den tredje sektor bør have risikovilligheden, men fordi det er svært at få finansieret selve idéudviklingen orienterer den tredje sektor sig som oftest direkte mod at skabe værdi i praksis den falder i fælden ved at bevæge sig direkte fra idé til innovation. Resultatet: De banebrydende initiativer hører til sjældenhederne
8 Tilbage er de frie agenter enkeltpersoner med idéer til banebrydende forandringer. Men de færreste enkeltindivider har de kompetencer, ressourcer og netværk, der skal til for at følge en social opfindelse hele vejen fra idé til innovation og overleve de knubs, der følger med et nyt og overraskende initiativ. Flere kompetencer og aktører skal involveres spørgsmålet er, hvordan den enkelte opfinder får adgang til co-creation, netværk, kompetencer og samarbejdspartnere. Komplekse problemer kræver komplekse løsninger og komplekse samarbejdsstrukturer de er svære at skabe som fri agent. Og hvad så nu? Selvom alle taler om udvikling og forandring, er fornyelse langt fra dagligdag for alle. Sandheden er, at få når til handling, fordi en række organisatoriske, økonomiske og politiske udfordringer spænder ben undervejs. Nytænkende, systematisk og metodisk velfunderet social innovation og ikke mindst sociale opfindelser er en mangelvare. Danmark har et velfærdssystem, som mange vil misunde og der er rigtig mange mennesker, der hver dag gør en fantastisk social indsats. Så hvorfor ikke bare lægge social innovation på hylden og acceptere at gradvis udvikling også fører meget godt med sig? Fordi hele vores samfund er afhængigt af nytænkning. Vi har et konstant behov for at indrette vores samfund mest hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, vi møder, og nye problemer kommer til og kræver nye løsninger. Og sådan har det altid været. Hele vores samfunds opbygning, funktion og udvikling er resultatet af nytænkte løsninger. Derfor er det nødvendigt at sikre rammerne for social innovation og sociale opfindelser. Bogen her giver ikke alle svarene på, hvordan vi håndterer de mange udfordringer. Målet er snarere at skabe debat og refleksion omkring et voksende felt. Vi tegner et billede af den lange vej fra problemformulering og idé til social opfindelse, social innovation, skalering og social konvention. Hvert skridt på vejen gennemgås og undervejs reflekterer vi over barrierer og muligheder i social innovation. Vi vil udfordre social innovation og den sociale innovations vilkår i dansk kontekst og skabe klarhed over de mange begreber, der er i spil, når vi taler om social innovation. Samtidig vil vi slå et slag for at tale om sociale opfindelser og opfindelsesprocesser og give vores bud på nye veje at gå for alle, der investerer i, arbejder med eller interesserer sig for social innovation. Vi håber, I vil betræde de nye stier sammen med os
Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære
Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer
Læs mereAndet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø
Andet oplæg til en model for Politisk lederskab af innovation i Furesø Indhold: Hvorfor en innovationsmodel?...3 Hvordan definerer vi innovation i Furesø?...3 Principper for innovation...3 Innovationsmodellen
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereINNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE
INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi
Læs mereændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen
vil I ændre verden? - Tag en tur i OPI-junglen OPI Dyrk samarbejdet! Et OPI-projekt samler deltagere på tværs af sektorer. Det betyder, at projektet skal favne mange forskellige kulturer, værdier og forventninger
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereKontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen
Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor
Læs mereKom godt i gang med. ABC for mental sundhed
Kom godt i gang med ABC for mental sundhed 2 Intro Denne folder er en guide til dig, der gerne vil arbejde med ABC for mental sundhed i din organisation. Guiden består af en række indledende spørgsmål
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereVisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)
Performance : 4,10 (4,12) Importance : 4,25 (4,28) Respondenter : 91 (93) Organisation 3,87 (3,94) 5.0 Økonomi 4,06 (4,10) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,34 (4,18) 3.0 Interessenter 3,94 (3,97) Afdeling/enhed 4,39
Læs mereKvalitet på arbejdspladsen
Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes
Læs mereFaglige Udviklingsfora
Side 1 af 7 - Gentofte Centralbibliotek Faglige Udviklingsfora 2013 Nytænkning af vagtbegrebet (2) - fra tanker til forandring Formidling uden udlån Civilsamfundet metoder til samarbejder og brugerinvolvering
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Vintermøde om Jord- og Grundvandsforurening Vingstedcentret, 6. Marts, 2013 Hvorfor offentlig innovation?
Læs mereVIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst
Læs mereLedelse af Samarbejdsdrevet Innovation
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereForstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi
Forstå og forme fremtiden Udviklingsstrategi 2019-2022 Hvorfor har vi en udviklingsstrategi for koncernen? EFKMs strategiske fokus på udvikling skal sikre, at vi som en effektiv koncern er gearet til fremtiden.
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs mereSociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid
Denne artikel blev bragt i Altinget d. 1. november 2018 Sociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid DEBAT: Kære Politikere. Lad os få et realistisk og nuanceret billede af de sociale indsatser.
Læs mereAfslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium
Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mereStrategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse
Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset
VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereSamarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan?
Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan? Jacob Torfing Affaldsdage 2013 10. oktober Hvorfor offentlig innovation? Den gode: Innovation gør det muligt at indfri
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor
Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor Jacob Torfing Seminar om grøn omstilling 2. December, 2013 Fokus på offentlig innovation Siden Schumpeter har innovation været set som kilde til øget
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE
Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,
Læs mereHandleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015
Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereDesignprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.
Designprocessen Designprocessen består af forskellige faser, som hver især kan ses på de følgende sider. Procesmodellen skal ikke forstås som en vandfaldsmodel, men derimod mere cirkulær, hvor man kan
Læs mereinnovationsfonden.dk
VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereVirksomhedssimuleringer
Virksomhedssimuleringer IntHRface benytter sig ofte af virksomhedssimuleringer til at udforske, udvikle og kvalificere nye muligheder og løsninger til en virksomheds udfordringer. Vi benytter os af virksomhedssimuleringer
Læs mereStrategisk projektejerskab
Strategisk projektejerskab Spørgsmål til diskussion Hvordan ved jeg som projektejer, at vi chefer har et fælles mandat om projektets resultat? Hvad kan vi som chefer konkret efterspørge, for at styrke
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereLedelseskvaliteten kan den måles
9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent
Læs mereKOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER
20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mereHVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM?
HVORDAN KAN DESIGNPROCESSEN UNDERSTØTTE UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJEHJEM? PROCES- & YDELSESBESKRIVELSE Nærværende udkast til en proces- & ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på baggrund af et møde mellem
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereKvalificér idéen OPGAVEBOG TIL IDÉEJER GEVINSTREALISERING I KØBENHAVNS KOMMUNE MIN IDÉ
Kvalificér idéen OPGAVEBOG TIL IDÉEJER GEVINSTREALISERING I KØBENHAVNS KOMMUNE MIN IDÉ TITEL: HVAD? HVORDAN? HVORFOR? Gevinstspillet hjælper udvikling og drift med at samarbejde om at kvalificere projektidéen.
Læs mereKANTINEDRIFT V/SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
KONCERNSERVICE Notat til potentialeafklaring vedr. konkurrenceudsættelse af kantinedrift Dato: 4. januar 2015 Sagsb.: sivkk Sagsnr.: 15/64951 Dir.tlf.: 72 36 23 84 E-mail: sivkk@holb.dk Afdeling: Indkøb
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereDet forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af
Læs mereDette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018.
Dette blogindlæg er oprindeligt en LinkedIn-artikel, delt den 14. september 2018. Af Centerchef Dorte Bukdahl og Projektchef Robin Vickery Copenhagen Dome Videnscenter for Socialøkonomi Hvad byder fremtiden
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereOpskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereSamskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance
Samskabelse af kriminalpræventive indsatser Jacob Torfing Roskilde School of Governance Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget i et krydspres: Stigende forventninger vs. knappe ressourcer Efter
Læs mereSamskabelse og partnerskaber
Samskabelse og partnerskaber Hjerteforeningen 8. april 2016 Hans Stavnsager Seniorkonsulent Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige
Læs mereJuni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra
Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor
Læs mereHvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde
Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger
Læs mereErfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern. Oplæg til FagMed d. 25.03.2014
Erfaringerne fra Enghaven og hjemmeplejen, Ringkøbing Skjern Oplæg til FagMed d. 25.03.2014 Dagens program Erfaringerne Samarbejde, trivsel og arbejdet med udfordrende borgere (30 min.) Resultater og positive
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Alle kommuner gør det: Arbejder med samskabelse. Men hvilke perspektiver er der i det lidt akavede ord med den store virkning? (Danske
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mereGør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening
Gør jeres gode idéer til handlinger - en vækstrejse imod en stærkere forening Min motivation og mål for dette oplæg Jeg elsker at arbejder med menneskers potentialer og de potentialer som omgiver disse
Læs mereInnovative samarbejder
Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse
Læs mereMotivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi
Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice
Læs mereDen 4. november MERVÆRDI LAB
Den 4. november MERVÆRDI LAB 1 Program Før frokost: Rammesætning Fokusering og merværdi Efter frokost: Test og merværdi Ekspertpanel 2 Vores formål med i dag Udfordre os selv og jer: hvordan kan merværdien
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereDet gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Læs mereLedelsesgrundlag Odder Kommune
Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed
Læs mereMennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet)
Mennesker møder mennesker - Det skal ses og mærkes (ordlyd er forenklet) Andre forslag: - sammen når vi endnu længre - sammen skaber vi fremtiden - sammen mod fremtiden - sammen skaber vi velfærd - og
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereBaggrunden for dilemmaspillet om folkedrab
Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt
Læs mereMedarbejderens guide til profitabel kreativitet
Ulrik Merrild Medarbejderens guide til profitabel kreativitet INNOVATION SÅDAN! Ulrik Merrild INNOVATION SÅDAN! INNOVATION SÅDAN! Medarbejderens guide til profitabel kreativitet 1. udgave, 1. oplag 2011
Læs mereDigitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst
Digitaliseringsstrategien frem mod 2017 er OPI interessant? Hvordan kan det skabe erhvervsmæssig vækst og offentlig gevinst Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI): en tværsektoriel samarbejdsform,
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereDet Nordfynske Ledelsesgrundlag
Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereCenter for Borgernær Velfærdsteknologi
Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker
Læs mereFORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE
FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE Vejledning for udarbejdelse Kommuneqarfik Sermersooq, Erhvervsudviklingsafdelingen Udarbejdelse af en forretningsplan. En forretningsplan er en beskrivelse af den virksomhed,
Læs mereLedelse af offentlig innovation
Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereSlutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet
NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi
Læs mereSæt turbo på spredningsarbejdet. Majken Præstbro, Nyborg Strand, 22. juni 2018
Sæt turbo på spredningsarbejdet Majken Præstbro, mmp@coi.dk Nyborg Strand, 22. juni 2018 Vi skal lære af hinanden! 22.06.2018 2 Program Oplæg 30 min. Gruppearbejde 45 min. Lynopsamling i plenum 15 min.
Læs mere