Indledning sociale problemer, idéer,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning sociale problemer, idéer,"

Transkript

1 Indledning sociale problemer, idéer, opfindelser og innovationer De fleste private forretnings- og produktområder baserer sig på en række teknologiske, metodiske eller organisatoriske landevindinger, der enten effektiviserer produktionen, skaber nye produkter eller finder nye markeder. Udviklingen på markedsvilkår har profitten som drivkraft, og beskyttelsen patenteringen af nyudviklede produkter eller produktionsmetoder har derfor været et essentielt grundvilkår for, at virksomheder og privatpersoner skulle tilskyndes til at investere tid, kræfter og ressourcer på udvikling. I kraft af patenteringer, registreringer og andre beskyttelsesmekanismer er det relativt nemt at identificere de banebrydende landevindinger, som vi i daglig tale kalder opfindelser. Men sådan ser billedet ikke ud, når det gælder det sociale innovationsmiljø i Danmark. Danmark bruger hvert år millioner af kroner og masser af menneskelige ressourcer på at udvikle nye metoder i socialt arbejde. Tænk bare på SATS-puljemidlerne, der hvert år finansierer sociale udviklings-projekter. Hertil kommer fondsstøttede udviklingsprojekter, NGO er, frivillige organisationer, private konsulenthuse, udviklingskonsulenter i centraladministrationen og kommuner for ikke at glemme alle de praktikere, der hver dag udfører og udvikler indsatsen i socialt arbejde. Aktørerne er mange Alligevel er der meget lidt viden om, hvilke nye initiativer, der virker og ikke mindst, hvordan de virker. Nyskabende metoder når sjældent længere end til den organisation, det botilbud eller den kommune, hvor metoden blev udviklet spredningen og skaleringen udebliver. Der findes masser af spredt lokalt forankret socialt udviklingsarbejde i Danmark men selvom alle taler om social innovation, findes der efter vores opfattelse meget lidt veltilrettelagt social innovation og dermed også meget få realiserede sociale opfindelser. Og hvorfor så det? Der er igennem årtier blevet udviklet rigtig mange spændende sociale initiativer. Men alt for mange skabes i projektregi og formår ikke at blive organisatorisk eller økonomisk bæredygtige. Gode indsatser forsvinder, fordi pengene løber ud, viden går tabt og initiativerne går i glemmebogen. Her i bogen vil vi blandt andet forklare og argumentere, hvorfor der er behov for at tænke social udvikling anderledes og styrke bevidstheden om sociale opfindelser og social innovation. Vi vil blandt andet pointere, at vi der arbejder med social innovation selv medvirker til at skabe en nulfejlskultur, som besværliggør skabelsen af nye sociale opfindelser. En nulfejlskultur, som gør os ude af stand til at lære af det, der kan lære os mest: Fejltagelserne

2 Vi vil også pointere, at de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i social innovation, adskiller sig væsentligt fra de kompetencer og ressourcer, der skal være til stede i en opfindelsesproces. Vi kan kun bringe de gode idéer rigtigt i spil ved samarbejde, partnerskaber og cocreation. Vi vil pointere, at alt for mange sociale innovationer forsøges udbredt og skaleret lang tid før, de overhovedet er modne til det. At vi forcerer den kreative fase frem til innovation og nedprioriterer det metodiske, udforskende og eksperimenterende. Alt for ofte ser vi derfor umodne idéer forsøgt innoveret. Og ofte bliver det kun til ét pilotprojekt i bedste fald to. Og på denne baggrund søger vi at udbrede eller skalere innovationerne. Det betyder, at vi alt for ofte må konkludere og formidle på et meget tyndt grundlag: Ved vi overhovedet om innovationen virker i en anden kontekst? Ved vi overhovedet om innovationen kan udføres af andre? Kan vi fortælle udførligt, hvordan innovationen bør udføres i praksis? Og kan vi overbevisende dokumentere, at vores resultater er troværdige?

3 Hvorfor bliver det ikke til mere? Begrebet social innovation bliver brugt om alt og ingenting. Ofte bliver social innovation synonymt med socialt entreprenørskab, socialøkonomi, socialt iværksætteri, Offentligt-Privat samarbejde eller inddragelse af civilsamfund i socialt arbejde. Hvordan skal man arbejde systematisk og metodisk med social innovation, når ingen ved, hvad det egentlig er? Og hvorfor skulle man gøre det, når man ikke kender værdien af det? Socialt entreprenørskab, socialt iværksætteri, Offentlig-Privat samarbejde, inddragelse af civilsamfund er organiseringsformer, der kan rumme social innovation men er det ikke pr. definition. Der findes masser af socialøkonomiske virksomheder og masser af offentlig-private samarbejdsrelationer, der ikke er innovative. Social innovation henviser derimod både til en udviklingsproces og realiseringen af en idé en konkret innovation. Model 01 illustreret sammenhængen. Social innovation starter med formuleringen af et problem eller en mulighed. Problemet eller muligheden indgår i en kreativ proces, der kan være enten tilrettelagt, tilfældig eller ubevidst. I denne proces fremkommer muligvis en eller flere idéer. Vores erfaring er, at næste skridt på det sociale felt typisk vil være et forsøg på at realisere idéen sikkert gennem et pilot-/udviklingsprojekt finansieret af pulje- eller fondsmidler. Vi kaster os altså direkte ud i at implementere en idé i praksis med forventning om, at andre kan gøre det samme, når pilot-/udviklingsprojektet afsluttes efter få år. innovationsmodel Model: 01 Social innovation Idé Mulighed/ problem Social konvention Skalering

4 Den manglende opskrift Springet fra idé til innovation er en væsentlig grund til, at meget lidt social innovation spredes og skaleres. En idé er så lidt konkret, at dens vej mod social opfindelse og innovation er lang og usikker. Den kan tage mange former undervejs. Og som oftest må idéen laves om, når den møder virkeligheden. Men bevillingsgivere puljeadministratorer såvel som fondsbestyrelser stiller krav om implementerings- og forankringsstrategier allerede i forbindelse med en projektansøgning. Der er ikke penge i idéudvikling, men i implementering og varme hænder derfor gælder det om at realisere idéen, så man kan få finansieret initiativet. Et initiativ, der således skal skabe resultater i første hug. Så hvor er der plads til at teste idéer og koncepter og betræde den usikre vej fra idé til social innovation, når der allerede på idéstadiet stilles krav om resultater og implementering? Og hvad sker der, når projektets pengekasse er tom og implementeringsfasen først her står for døren? Hvem vil finansiere næste fase, fordi et projekt ikke levede op til kravet om at vise tydelig effekt hos slutbrugeren og være implementeret i første forsøg? Resultatet er, at idéejeren mister gejsten og det potentielt banebrydende initiativ går i glemmebogen som projektet, der aldrig rigtig blev til noget, selvom vi gjorde forsøget i et par år. Derudover er vi ikke gode nok til at dokumentere vejen fra idé til social innovation. Performance management bølgen, der har rullet ind over landet de senere år, har også gjort sit indtog i socialt arbejde. Alle er optaget af at dokumentere resultater og effekt af deres indsats men i deres iver overser de at dokumentere, hvad det var, der skabte resultaterne: Hvad gjorde de helt konkret undervejs for at realisere idéen? Hvilke fejlskud og hvilke pletskud førte dem i den rigtige retning? Hvordan ser konceptet/metoden/prototypen ud i praksis? Uden de konkrete, praksisnære beskrivelser af indsatsen, er det umuligt for andre at gøre kunsten efter. De må starte forfra så spredningen og skaleringen går i stå. Det er her begrebet sociale opfindelser bliver centralt. Opfindelsesprocessen handler netop om, at konkretisere en idé til praksis om at lave en opskrift til sig selv og andre. Et simpelt eksempel: Du konstaterer, at du har lyst til noget sødt (problemdefinition) Du får en idé: At lave en kage af skumfiduser (kreativ proces, der resulterer i en idé til løsning af problemet) Der findes endnu ingen opskrift på en skumfiduskage, så derfor begynder du selv at designe opskriften. Måske prøver du dig lidt frem med dosering og ingredienser undervejs. Til sidst lykkes det. Den endelige opskrift er skrevet ned i detaljer: 2 poser skumfiduser, 200 g. sukker, 2 æg osv. Den detaljerede beskrivelse gør det let at bage kagen igen (at implementere den i praksis) både for dig selv og for andre, der synes kagen lyder god (adoptere opfindelse). Mens skumfiduskagen stadig er på idéniveau, kan opskriften tage mange mulige former. Dokumentationen af de forskellige forsøg undervejs er en væsentlig del af opfindelsesprocessen men da vi fandt ud af at 300g. sukker i skumfiduskagen var for meget, skrev vi det ikke ned. Og da kagen endelig smagte, som den skulle, havde vi glemt, hvad det egentlig var, vi gjorde anderledes denne gang og hvad det egentlig var, der fik den til at smage så godt? Når vi ikke organiserer os, så dokumentationen foregår undervejs i en opfindelsesproces - hvor det er klart for alle, at vi prøver os frem for at finde den helt rigtige opskrift - laver vi reelt ikke en social opfindelse, der er testbar. Vi bliver ikke skarpe på, hvad der virker og hvorfor

5 social+ innovationsmodel Model: 02 Social opfindelse Samtidig gør vi det svært for andre at adoptere opfindelsen til deres egen praksis: Det er lettere for andre at bage skumfiduskagen, hvis vi har skrevet opskriften ned. Vi foreslår derfor, at Model 01 skal udvides med en opfindelsesfase. Idé Social konvention Vi vil vise, at der er langt fra idé til opfindelse og derfra til innovation og skalering. Derfor er det tit lettere at satse på små justeringer af det, vi kender i forvejen. Men hvordan skaber vi så markant social fornyelse? Og hvis vi konsekvent undlader at beskrive opfindelsen grundigt hvordan spreder vi så opfindelserne til andre kontekster og aktører? Hvis der skal skabes markante sociale nyskabelser, er der derfor al mulig grund til at bruge tid og ressourcer på en grundig opfindelsesproces - i stedet for at springe direkte fra idé til social innovation. Særligt, hvis social innovation skal have sprednings- og skaleringspotentiale. Der skal skabes tid og rammer til at betræde den usikre vej fra idé til en velbeskrevet opfindelse. Social innovation Mulighed/ problem Skalering Hvornår er en opfindelse social? Indtil nu har vi skitseret en processuel forståelse af sociale opfindelser og social innovation. Sociale opfindelser og sociale innovationer er også produkter af processen: Der kommer opfindelser ud af en opfindelsesproces og innovationer ud af en innovationsproces. Men hvad er det så, der gør en opfindelse eller en innovation social? Sociale opfindelser er ikke et almindeligt udbredt begreb hverken akademisk eller folkeligt. En lang række af de henvisninger til forskere og praktikere, som anvendes her i bogen, handler om social innovation og sociale idéer - ikke specifikt om sociale opfindelser. Denne proces vil være gennemgående i resten af bogen, hvor vi dykker ned i de enkelte faser for at udbygge forståelsen af sociale opfindelser og social innovation som led i en systematisk, metodisk proces

6 Vi definerer en social opfindelse således: En social opfindelse er en ny lov, organisation, procedure eller teknologi, der gennem innovation løser eller forebygger et socialt problem eller muliggør nye sociale fremskridt. Nutidige eksempler på sociale opfindelser: CanConnect en simpel brugergrænseflade til Skype, som gør videotelefoni let og tilgængelig for mennesker med fysiske og psykiske handicap. Udviklingshæmmedes Landsforbunds babyprojekt unge par med udviklingshæmning kan låne en intelligent babysimulator for at finde ud af, om deres drømme om at få børn er realistiske. Historiske eksempler på sociale opfindelser: 68 i Bistandsloven fra 1976 muliggjorde bofællesskaber for mennesker med handicap og pegede frem mod helt nye måder at give mennesker med handicap et godt liv. Den første folkehøjskole i 1844 var en verdensnyhed for så vidt måden at organisere uddannelse. Går man længere tilbage i tiden er folkeskolen, bibliotekerne og børnehaven eksempler på sociale opfindelser af den mere markante slags. Projekt Mikrolån langtidsledige og socialt udsatte starter egen virksomhed. Familierådslagning familie og netværk inddrages i at løse familiens problemer

7 Ikke alle sociale opfindelser, har gennemgået en grundig, eksperimenterende og intentionel opfindelses- og innovationsproces, som den vi slår et slag for i bogen her. En social opfindelse kan blive til gennem politiske processer som 68 i bistandsloven eller ved at prøve sig frem med implementeringen af en idé uden at være bevidst om, at en social opfindelse er undervejs. Det er tilfældet for langt de fleste af eksemplerne på foregående sider. Vores påstand er, at en øget bevidsthed omkring de vilde og komplekse processer, der resulterer i sociale opfindelser, vil give os en bedre chance for at tæmme og styre disse processer og i sidste ende forbedre vilkårene for at skabe flere og bedre sociale opfindelser. Sociale opfindelser vs. Social innovation En social innovation er en social opfindelse, der er ført ud i praksis. Det er her, opfindelsen skaber værdi socialt og måske også økonomisk. Den sociale innovation har derfor ikke nødvendigvis opfindelseshøjde det har en social opfindelse altid. Men begge dele henviser til en nyhed. Når vi anvender begrebet social opfindelse, er det på ingen måde for, at det skal erstatte betegnelsen social innovation. Tværtimod anvender vi social opfindelse som en nuancering og understøttelse af social innovation, som vi mener hænger uløseligt sammen. Ved at fokusere på sociale opfindelser og opfindelsesprocessen, mener vi, at man kan styrke bæredygtigheden og skaleringspotentialet i social innovation. Med denne definition løsrives sociale opfindelser og social innovation fra konkrete organiseringsformer, samarbejdsrelationer og aktørkarakteristika. Selve initiativets nyhedsværdi bliver derimod afgørende for, om der er tale om en social innovation, en social opfindelse eller blot gradvis udvikling af det eksisterende. Hvem skal gå forrest? Ved at tale om opfindelseshøjde og opfindelsesprocesser bliver en tredje barriere for social innovation tydelig. Banebrydende initiativer, opfindelse og innovation forudsætter pr. definition risikovillighed. Fejl begås undervejs, når noget nyt og endnu uafprøvet skal sættes i værk. Den risikovillighed har trange kår, når en stor offentlig sektor er primær leverandør af velfærdsydelser og dermed også en vigtig interessent i forbindelse med sociale opfindelser og social innovation. Den offentlige sektor er af mange gode grunde - præget af nulfejlskultur og angst for at ende som skandalehistorien på forsiden af landets aviser. I stedet er det ofte op til såkaldte private aktører eller den tredje sektor at skabe social innovation og sociale opfindelser. Men de private serviceudbydere er alle underkastet et godkendelseskrav og en presset driftsramme i samarbejdet med den offentlige sektor. Det presser dem ud i et konstant fokus på kvalitet og effektivitet samt ikke mindst idémæssig helhed for udadtil at kunne fremstå med en markant og salgbar profil overfor kunder og bestillere. Tiden og overskuddet til nytænkning er knap. Den tredje sektor er også under pres. Her skal organisationer konstant kæmpe for deres egen overlevelse gennem offentlige puljer eller fondsmidler. De har ikke faste bevillinger, så forsørgelsesgrundlaget er usikkert og en stor del af udviklingsmidlerne ender også her i skjult drift. Den tredje sektor bør have risikovilligheden, men fordi det er svært at få finansieret selve idéudviklingen orienterer den tredje sektor sig som oftest direkte mod at skabe værdi i praksis den falder i fælden ved at bevæge sig direkte fra idé til innovation. Resultatet: De banebrydende initiativer hører til sjældenhederne

8 Tilbage er de frie agenter enkeltpersoner med idéer til banebrydende forandringer. Men de færreste enkeltindivider har de kompetencer, ressourcer og netværk, der skal til for at følge en social opfindelse hele vejen fra idé til innovation og overleve de knubs, der følger med et nyt og overraskende initiativ. Flere kompetencer og aktører skal involveres spørgsmålet er, hvordan den enkelte opfinder får adgang til co-creation, netværk, kompetencer og samarbejdspartnere. Komplekse problemer kræver komplekse løsninger og komplekse samarbejdsstrukturer de er svære at skabe som fri agent. Og hvad så nu? Selvom alle taler om udvikling og forandring, er fornyelse langt fra dagligdag for alle. Sandheden er, at få når til handling, fordi en række organisatoriske, økonomiske og politiske udfordringer spænder ben undervejs. Nytænkende, systematisk og metodisk velfunderet social innovation og ikke mindst sociale opfindelser er en mangelvare. Danmark har et velfærdssystem, som mange vil misunde og der er rigtig mange mennesker, der hver dag gør en fantastisk social indsats. Så hvorfor ikke bare lægge social innovation på hylden og acceptere at gradvis udvikling også fører meget godt med sig? Fordi hele vores samfund er afhængigt af nytænkning. Vi har et konstant behov for at indrette vores samfund mest hensigtsmæssigt i forhold til de udfordringer, vi møder, og nye problemer kommer til og kræver nye løsninger. Og sådan har det altid været. Hele vores samfunds opbygning, funktion og udvikling er resultatet af nytænkte løsninger. Derfor er det nødvendigt at sikre rammerne for social innovation og sociale opfindelser. Bogen her giver ikke alle svarene på, hvordan vi håndterer de mange udfordringer. Målet er snarere at skabe debat og refleksion omkring et voksende felt. Vi tegner et billede af den lange vej fra problemformulering og idé til social opfindelse, social innovation, skalering og social konvention. Hvert skridt på vejen gennemgås og undervejs reflekterer vi over barrierer og muligheder i social innovation. Vi vil udfordre social innovation og den sociale innovations vilkår i dansk kontekst og skabe klarhed over de mange begreber, der er i spil, når vi taler om social innovation. Samtidig vil vi slå et slag for at tale om sociale opfindelser og opfindelsesprocesser og give vores bud på nye veje at gå for alle, der investerer i, arbejder med eller interesserer sig for social innovation. Vi håber, I vil betræde de nye stier sammen med os

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære

Sociale Opfindelser. Social+ Hvad kan vi så lære Hvad kan vi så lære af den historie? Vi startede denne bog med at spørge, hvorfor der findes så lidt tilrettelagt social innovation og realiserede sociale opfindelser og hvorfor så få sociale innovationer

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Stofmisbrug 2012 Bedre behandling for færre penge Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs? Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af Master of Public Management

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde

Hvorfor? Fordi det skal være sjovt at drømme, udvikle og samarbejde Det var jo bare en drømmeagtig idé til at starte med. Men så snakkede vi lidt mere om det og pludselig havde vi en plan om en grillhytte, lavet i fællesskab. Klask! For hvem? For borgere, lokalråd, foreninger

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?

Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Hvad er en socialøkonomisk virksomhed? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra hvad de producerer? Skal socialøkonomiske virksomheder defineres ud fra

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse

og den ny Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse kommunerne, civilsamfundet og den ny socialøkonomi Springbræt til det ordinære arbejdsmarked eller alternativ beskæftigelse Konference på RUC den 29. november 2012 Aarhus Kommune, Center for Socialt Entreprenørskab

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN

mod på innovation INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE OG LYST TIL AT ARBEJDE MED OM INNOVATØRUDDANNELSEN OM INNOVATØR INNOVATØRERNE KAN GIVE MEDARBEJDERNE mod på OG LYST TIL AT ARBEJDE MED innovation Følgende er en beskrivelse, af hvad I kan få ud af at uddanne jeres medarbejdere som innovatører. NÅR MEDARBEJDERE

Læs mere

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT

KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT KULTURELT OG SOCIALT ENTREPRENØRSKAB OG INNOVATION ABSTRAKT AF UNDERSØGELSESRAPPORT Rapporten indeholder resultaterne af det ene af to spor i en undersøgelse af behov for og relevans af ny(e) professionsbacheloruddannelse(r)

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen.

Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. 1 Vi vil gerne vide, om vores indsats er med til at gøre en forskel eller kort fortalt virker indsatsen. Vi skal være opmærksomme på, at når det drejer sig om sociale indsatser så er det ikke indsatsen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre?

Forankringsmetode - Hvordan skal vi forankre? Har I behov for bedre styring, ledelse og fremdrift? Arbejder I systematisk med en forankringsstrategi? Har I nok fokus på lokal bæredygtighed? Har I værktøjerne til at mobilisere de frivillige? Gør I

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Realiser jeres innovationspotentialer

Realiser jeres innovationspotentialer Er I TagF klar til at at i nno vatio n? på 1 Realiser jeres innovationspotentialer TagFat er en regional innovationskonkurrence for små og mellemstore virksomheder i Nordjylland, hvor der dystes om titlen

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere

Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010. Udviklingsplaner. v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Udviklingsplaner v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Hvorfor udviklingsplaner? Vi handler hver dag. Vi skal handle påmåder, der bringer os nærmere vores fælles

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE

Velfærdsteknologi på det sociale område. Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE Velfærdsteknologi på det sociale område Københavns Kommune i førersædet for social velfærdsteknologi Antal borgere Visionen: Velfærdsteknologi skal give flere muligheder > Fra projekt til drift og fra

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Workshop om offentlig-privatinnovation

Workshop om offentlig-privatinnovation Workshop om offentlig-privatinnovation Et samarbejde mellem FFUK, OPALL, Lev Vel og OPIguide.dk Dare2Mansion, d. 6. marts 2014 kl. 10-14:30 v. Mette Lindstrøm, Kristoffer Riis og Sara Øllgaard Baggrund

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI. Gyldendal Public

METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI. Gyldendal Public METTE LINDGAARD PETER THORGAARD MORTEN WIENE KAN DET BETALE SIG? SÅDAN MÅLER DU SOCIAL NYTTEVÆRDI Gyldendal Public INDHOLD Forord -> 9 Introduktion -> 11 Der er gode historier, men 12 Det giver god mening

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Lean Startup Introduktion

Lean Startup Introduktion Lean Startup Introduktion Introduktion til Lean Startup Lean Startup tager Lean produktionsmetoder, som er udviklet af Toyota i Toyota Production System og anvender dem til processen med at starte en virksomhed.

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Innovation i Dagligvarebranchen

Innovation i Dagligvarebranchen Innovation i Dagligvarebranchen En undersøgelse af innovations-kulturen i branchen og en kortlægning af problemer og muligheder 13. marts 2014 Kort om DLF innovation score board Webbaseret spørgeskema,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Eksperimenter og udviklingslaboratorier

Læs mere