BERETNING OG REGNSKAB 2005

Transkript

1 Centralkommunernes Transmissionsselskab Postbox 9 Stæhr Johansens Vej Frederiksberg Tlf Fax ctr@ctr.dk BERETNING OG REGNSKAB 2005

2 BERETNING OG REGNSKAB INDHOLD Opgaver og struktur 2 Fjernvarme også for fremtiden Organisation 3 Anlægsvirksomheden 4 Driftsvirksomheden 5 Regnskabsårets resultat 14 Øvrige aktiviteter 17 Fem år i tal 18 Forventninger til år Regnskabspraksis 20 Regnskab 24 Noter til regnskab 28 Bestyrelsens og udvalgenes medlemmer 36 Billig og miljøvenlig fjernvarme til borgere i fem kommuner centralt i københavnsområdet det var målet for Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby Kommuner, da Centralkommunernes Transmissionsselskab, CTR, blev dannet som et tværkommunalt interessentskab i Det har vist sig at være en fremtidssikret strategi investeringer på samlet set i dag 2,8 mia. kr. har betydet stabile priser, omfattende miljøforbedringer, fordele også for affaldsbortskaffelsen, og en langt større robusthed overfor svingninger i brændselspriser end ved individuel forsyning baseret på naturgas eller olie. I 2005 var CTR s pris for varmen til kommunerne den samme som i 2003 og 2004 på trods af øgede brændselspriser og afgiftsbetaling. Fjernvarmeforsyningen er samtidig en god løsning hjemme hos forbrugerne et fjernvarmeanlæg holder længe, der er ikke besvær eller sikkerhedsrisiko ved brændselshåndtering og forbrænding i hjemmet, og der kan skrues op og ned for anlægget med minimalt behov for eftersyn og regulering. Disse økonomiske, miljømæssige og forbrugermæssige fordele vil CTR værne om også i fremtiden under de nye vilkår, der måtte tegne sig. Allerede i dag sker der store ændringer i de ejermæssige forhold på produktionssiden. Fra midt i 2006 bliver Energi E2 en del af DONG Energy, og Amagerværket overdrages til Vattenfall. Der vil derfor fremover være to kraftvarmeproducenter, selvom kraftvarmeværkerne indtil videre er de samme. Set i lyset af disse og kommende ændringer var det en fremsynet løsning at etablere transmissionsnettet, der giver en meget stor fleksibilitet i at kunne anvende de bedste løsninger, uanset hvilke selskaber, der fremover står for varmeproduktionen og fra hvem CTR køber varme på vegne af de fem kommuner. Via CTR s transmissionsnet kan der nemlig, i sammenhæng med Vestegnens transmissionsnet, prioriteres og modtages varme fra en vilkårlig række af producenter, der i dag tæller bl.a. Energi E2, Amagerforbænding og Vestforbrænding. Selvom ejerforhold og anlæg ændres på produktionssiden muliggør transmissionsnettet en fleksibel udnyttelse af forskellige brændsler og energikilder halm, træpiller, naturgas, olie, kul, overskudsvarme og geotermi på et varierende antal produktionsanlæg. Et pilotanlæg for geotermi er sidste nye anlæg, der er sat i kommerciel drift. Anlægget, der er etableret i samarbejde med fire andre parter for godt 200 mio. kr., kan dække varmebehovet for 6000 husstande. Anlægget tjener som et forsøgsprojekt for en eventuel videre udnyttelse af de store forureningsfrie varmeressourcer, der ligger i den københavnske undergrund. CTR vil gøre sit til at sikre, at omlægningerne af ejerskab ikke forringer vilkårene for varmekøb, og CTR vil som hidtil indgå aktivt ved prioriteringen mellem de forskellige anlæg. Borgerne i de fem kommuner, som på billesiden er med i denne rapport, kan stole på fjernvarme også for fremtiden. Klaus Bondam, CTR s bestyrelsesformand

3 2 3 CTR'S BESTYRELSE PR. 1. JANUAR 2006 FRA VENSTRE: UDVALGSFORMAND MARGIT ØRSTED (NÆSTFORMAND), FREDERIKSBERG KOMMUNE ORGANISATION TILBUDSCHEF PER VILSTRUP OLESEN, KØBENHAVNS KOMMUNE OPGAVER OG STRUKTUR BORGMESTER HENRIK ZIMINO, TÅRNBY KOMMUNE BORGMESTER KARIN SØJBERG HOLST, GLADSAXE KOMMUNE PATENTKONSULENT SVEN MILTHERS, KØBENHAVNS KOMMUNE BORGMESTER KLAUS BONDAM (FORMAND), KØBENHAVNS KOMMUNE BORGERREPRÆSENTANT HAMID EL MOUSTI, KØBENHAVNS KOMMUNE MANGLER PÅ BILLEDET: 1. VICEBORGMESTER MARIE-LOUISE ANDREASSEN, GENTOFTE KOMMUNE Bestyrelse og udvalg Organisatorisk ledes CTR af en bestyrelse bestående af repræsentanter for de fem interessentkommuner. Fire af bestyrelsens otte medlemmer er udpeget af Københavns Kommune, og hver af de øvrige kommuner er repræsenteret ved et medlem. Bestyrelsens formandskab blev i 2005 varetaget af borgmester Winnie Berndtson, Københavns Kommune og udvalgsformand Flemming Brank, Frederiksberg Kommune. Fra 2006 vil borgmester Klaus Bondam, Københavns Kommune, og udvalgsformand Margit Ørsted, Frederiksberg Kommune, overtage formandskabet. Bestyrelsen har nedsat to udvalg, der behandler de økonomiske og tekniske spørgsmål, der opstår i forbindelse med projektet. Disse udvalg benævnes henholdsvis Kontaktudvalget og Teknikerudvalget og er sammensat af ledende embedsmænd fra de deltagende kommuner og de lokale energiselskaber. Rådgivning CTR benytter det rådgivende konsulentfirma Rambøll som teknisk rådgiver ved planlægning, projektering og anlæg. Der har desuden været anvendt bistand fra henholdsvis Bech-Bruun og EA Energianalyse til vurdering af kontrakter, lastfordelingsprincipper og varmeforsyningens råderum i forhold til den nye situation, hvor der fremover vil være 2 nye varmeproducenter, hvor Energi E2 hidtil har ejet alle kraftvarmeværkerne. Til brug for definition af en risikopolitik for CTR s handel med CO 2 -kvoter er der anvendt bistand fra Norenergi og Deloitte, og Deloitte har desuden rådgivet vedrørende låntagning. Bistand vedrørende forsikringer samt den løbende administration af samme er i årets løb varetaget af mæglerfirmaet Willis. Personale og administration Ved årets udgang beskæftigede CTR inkl. direktionen 25 personer. Årets forbrug har været 25,1 fuldtidsansatte. De samlede administrationsomkostninger for selskabet inklusive lønomkostninger (eksklusive fremmede tjenesteydelser) beløb sig i 2005 til 15,3 mio. kr. (mod 14,5 mio. kr. i 2004) svarende til 1,06% af omsætningen. CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S er et interessentskab dannet i 1984 af Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Københavns og Tårnby kommuner. CTR har til formål at forsyne de enkelte aftagerkommuner og lokale varmeforsyningsselskaber med fjernvarme, som først og fremmest er baseret på overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværker. Oliefyrede varmeværker anvendes kun i spids- og/eller reservelastsituationer. CTR s arbejdsopgaver omfatter køb af varme fra produktionsenheder, produktion af varme i egne spids- og reservelastanlæg, transport gennem transmissionsnettet og salg til de fem interessentkommuner samt udveksling af varme med Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS). CTR forestår desuden planlægning, etablering, finansiering og videreudvikling af det samlede transmissionssystem. Transmissionssystemet omfatter 54 km dobbeltrør, 26 varmevekslerstationer, 3 pumpestationer, 12 spids- og reservelastanlæg samt et styrings-, regulerings- og overvågningsanlæg. Der er etableret en varmeakkumulator på Amagerværket, og der er tillige opført et varmeakkumulatoranlæg på Avedøreværket i et samarbejde mellem Energi E2, VEKS og CTR. Målet for CTR s aktiviteter er at dække varmebehovet hos husstande. Det svarer til et beregnet årligt bruttovarmebehov på ca TJ. I 2005 nåede CTR s varmeleverancer (klimakorrigeret) til interessentkommunerne op på TJ. Det svarer til ca. 98% af slutmålet eller til knap 9% af det samlede varmebehov i Danmark.

4 44 ANLÆGSVIRKSOMHEDEN 55 Afsluttede aktiviteter i 2005 Efter etableringen af Avedøreværkets blok 2 aftager CTR en stor del af grundlastleverancen via forbindelsen fra VEKS. Dette har skabt behov for øget pumpekapacitet mellem CTR og VEKS, hvilket bl.a. har givet anledning til en renovering og opgradering af CTR s pumpestation ved Damhussøen. Aktiviteterne på Damhussøen Pumpestation er afsluttet i CTR indgår i Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde om indvinding af geotermisk energi. De øvrige aktører i dette samarbejde er DONG, Energi E2, Københavns Energi og VEKS. CTR s engagement er deltagelse med 18% af omkostningerne til projektet. Der er etableret et demonstrationsanlæg for produktion af geotermisk baseret varme ved Amagerværket. Det geotermiske demonstrationsanlæg er overgået til kommerciel drift pr. 1. august 2005, og afleveringstest af anlægget er gennemført tilfredsstillende. Anlægget kører dog ved udgangen af 2005 med en reduceret ydelse på ca. 80% af designgrundlaget, hvilket skyldes problemer med tilstopning af anlæggets filtre, hvis belastningen øges. Der arbejdes videre med at forbedre anlæggets ydelse. Tingbjerg Vekslerstation er sat i drift i 2005 efter at være blevet bygget om til en ren vekslerstation uden spidslast. Igangværende aktiviteter Et nyt spids- og reservelastanlæg i Københavns Lufthavn, Kastrup, er under opførelse. Etableringen skrider planmæssigt frem, dog har arbejderne med ledningen til det nye anlæg løbende været underlagt nogle tids- og projektmæssige ændringer grundet koordineringen med lufthavnens aktiviteter i samme område. Anlægget forventes idriftsat ultimo Fremtidige aktiviteter Amagerværkets blok 1 blev taget ud af drift ved årsskiftet Det er aftalt med Energi E2 og Københavns Energi, at blok 1 på Amagerværket ombygges til et dampproducerende anlæg under den fælles damppulje. Den renoverede blok planlægges sat i drift primo Derudover skal en række af de gamle kedelanlæg på H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket i henhold til et EU-direktiv skrottes eller miljøforbedres inden Der er i den forbindelse indgået aftale med Energi E2 og Københavns Energi om at etablere 200 MJ/s ny spidslast kapacitet på H.C. Ørsted Værket og 270 MJ/s ny spidslastkapacitet på Svanemølleværket. CTR arbejder sammen med Energi E2 og Københavns Energi på et fælles koncept, der tager hensyn til såvel CTR s som Københavns Energis fremtidige behov for kapacitet i damppuljen. I CTR s langsigtede planlægningsgrundlag indgår der således etablering af yderligere spidslastkapacitet i forbindelse med de eksisterende produktionsanlæg. Anlægsøkonomi Det samlede anlægsoverslag var ved årets udgang beregnet til 3,15 mia. kr. i løbende priser. De afholdte udgifter for anlæg, inkl. til igangværende arbejder, beløber sig til 2,94 mia. kr. I 2005 blev der afholdt anlægsudgifter på i alt 90,9 mio. kr. CTR s aktuelle planlægningsoverslag, der omfatter igangværende aktiviteter pr. 31. december 2001 samt igangsatte aktiviteter efter 1. januar 2002, udgør 470,9 mio. kr. i løbende priser (godkendt af CTR s Bestyrelse den 5. oktober 2005). Heraf udgør overslaget for 2005 og senere planlagte aktiviteter 292,2 mio. kr. DRIFTSVIRKSOMHEDEN Varmegrundlag CTR s Udbygningsplan, der danner grundlaget for fastsættelsen af interessentkommunernes forholdsmæssige hæftelser og faste betalinger, blev revideret i 2003 med virkning fra I 2005 er udbygningsplanen igen blevet revideret, dog først med virkning fra og med Den reviderede udbygningsplan løber til og med år 2009, hvor transmissionssystemet påregnes fuldt afskrevet. Interessentkommunerne udarbejder desuden årligt varmebehovsprognoser, som danner grundlag for CTR s samlede prognosticering og planlægning. Denne prognose løber normalt 15 år frem i tiden. Det samlede forventede bruttovarmebehov i år 2009 kan opdeles på de enkelte kommuner som følger: TABEL 1 VARMEBEHOV I 2009 IFØLGE UDBYGNINGSPLAN REVIDERET I 2005 OG GÆLDENDE FRA 2006 Forsyningsområde Udbygningsplan 2006 TJ Frederiksberg Gentofte Gladsaxe 479 København Tårnby 924 I alt

5 6 7 Kapacitetsforhold Årets varmekøb CTR s varmebehov dækkes ved leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, kraftvarmeværker og varmeproduktionsanlæg ejet af interessenterne, CTR eller andre regionale varmeforsyningsselskaber samt fra større industrivirksomheder og private varmecentraler i området. I nedenstående boks beskrives CTR s kapacitetsforhold nærmere. I 2005 blev der i alt indkøbt TJ, hvoraf TJ var til dækning af interessentkommunernes varmebehov, hvilket var 317 TJ mindre end i Årets varmekøb kan opdeles på følgende produktionskategorier, idet købet sammenholdes med det budgetterede køb for 2005 samt med det realiserede varmekøb i 2004: Sammenholdt med 2004 er der tale om et fald i varmekøbet til CTR på 2%, mens der sammenlignet med budgettet for 2005 er tale om et mindrekøb på 4%. Fordelt på de forskellige produktionskategorier var årets varmekøb til CTR s interessenter som følger: CTR s kapacitetsfordeling TABEL 2 VARMEKØB FRA CTR ANLÆG SAMT UDVEKSLING MED VEKS TABEL 3 FORDELING AF VARMEKØB TIL CTR S INTERESSENTER KAPACITETSFORDELING VED UDGANGEN AF 2005 I HENHOLD TIL DE AFTALER CTR HAR INDGÅET Anlæg Kapacitet i MJ/s Grundlast: 963 I/S Amagerforbrænding 110 Rensningsanlæg Lynetten 4 Geotermi 14 Avedøreværket blok Amagerværket blok 1 0 Amagerværket blok Amagerværket blok Mellemlast: 365 Damppulje 365 (inkl. HCV og SMV) Spids- og reservelast: 644 Varmecentraler 644 Varmeakkumulatorer 0 I alt Grundlast: Leverancer fra affaldsforbrændingsanlæg, geotermianlæg og kraftvarmeværker, der helt eller delvist er baseret på overskudsvarme og derfor prioriteres højest af miljømæssige årsager. Mellemlast: Varmeleverancer fra dampsystemet i Københavns Kommune, i CTRterminologi kaldet damppuljen. Damppuljen er baseret på en række forskellige anlæg af varierende type og standard. Størstedelen af leverancen fra damppuljen er baseret på kraftvarme, men der indgår også varme produceret på rene varmeanlæg. Damppuljen prioriteres lavere end grundlast, men højere end de olie- eller gasfyrede varmecentraler. Spids- og reservelast: Leverancer fra de fleksible gasoliebaserede varmecentraler, der benyttes til at dække spidsbelastningen, men som også udgør reservekapaciteten i tilfælde af havarier på de øvrige anlæg. Maksimal leverance 2005 og reservekapacitet: I den time i 2005, hvor CTR havde den maksimale leverance til interessentkommunerne, var den samlede produktion til CTR-systemet MJ/s. I forhold til den disponible kapacitet på MJ/s var der dermed en reserve på 671 MJ/s til rådighed på tidspunktet for den maksimale leverance. CTR s designgrundlag foreskriver, at den overskydende reservekapacitet ved en døgnmiddeltemperatur på minus 12 grader skal svare til den største produktionsenhed, hvilket er Amagerværkets blok 3 på 330 MJ/s. Kommende ændringer i kapacitetsforholdene hænger hovedsageligt sammen med udviklingen på kraftværkssiden. Amagerværkets blok 1 er taget ud af drift fra årsskiftet 2005 og står over for en ombygning. CTR og Københavns Energi har indgået aftale med Energi E2 om levering af varme fra en gennemrenoveret blok 1 på Amagerværket, som forventes sat i drift i Anlægget bliver et dampproducerende anlæg med en ydeevne på 250 MJ/s, og leverancer herfra til CTR vil blive del af damppuljen. Som en del af udfasningen af den gamle blok 1 på Amagerværket blev CTR s abonnement på damppuljen pr. 1. januar 2005 øget fra 175 MJ/s til 365 MJ/s. Behovet for spids- og reservelastkapacitet vurderes løbende. CTR har indgået aftale med Københavns Energi og Energi E2 om etablering af 200 MJ/s ny spidslastkapacitet på H.C. Ørsted Værket med forventet idriftsættelse i 2006 og 270 MJ/s ny spidslastkapacitet på Svanemølleværket med forventet idriftsættelse i Etableringen af spidslastkapaciteten er et led i renoveringen af H.C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, hvor en del af de gamle kedler skal skrottes inden for en årrække. Etableringen af et nyt spids- og reservelastanlæg i Københavns Lufthavn, Kastrup, med en kapacitet på 60 MJ/s er i gang. Anlægget skal bl.a. erstatte kapaciteten af den nuværende spidslastcentral i lufthavnen, som er på 45 MJ/s. Budget Realiseret Realiseret Produktionsanlæg TJ TJ TJ Affaldsvarme Geotermianlæg Kraftvarme Damppulje Spidslast Køb fra CTR-anlæg Køb fra VEKS Alt i alt køb Salg til VEKS Køb til Interessenter Budget Realiseret Realiseret Varmekøb TJ TJ TJ Affaldsvarme Geotermianlæg Kraftvarme Damppulje Spidslast I alt

6 8 9 VARMEKØB TIL CTR S INTERESSENTER 2005 Affaldsvarme Geotermianlæg Kraftvarme Damppulje Spids- og reservelast Leverancerne af overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæggene ligger under 2004-niveauet og det budgetterede for Dette skyldes primært, at CTR i 2005 har modtaget en mindre leverance fra Vestforbrænding end forventet pga. driftsmæssige forhold i forbindelse med et nyt anlæg på Vestforbrænding. Det geotermiske demonstrationsanlæg har produceret væsentligt mindre varme end budgetteret. Anlægget var oprindeligt planlagt i kommerciel drift 1. januar 2005, men pga. problemer med at injicere de planlagte vandmængder til anlæggets reservoir blev kommerciel drift udskudt til 1. august Ud af de producerede 246 TJ fra anlægget er de 106 TJ hentet op fra undergrunden, mens de øvrige140 TJ består af drivvarme og hjælpedamp. Sammenholdes de budgetterede kraftvarmeleverancer for 2005 med de realiserede, er der tale om et lidt lavere kraftvarmeaftag. Årsagen er, at der er modtaget lidt mindre varme fra Avedøreværkets blok 1 og 2 end budgetteret. De lavere leverancer fra især affaldsforbrænding har medført behov for øgede leverancer fra damppuljen, som i høj grad er baseret på kraftvarme. CTR indgår i et driftsteknisk samarbejde med VEKS og Energi E2, hvor den samlede varmeproduktion til CTR og VEKS løbende optimeres. Samarbejdet har i 2005 medført en afregningsmæssig udveksling af varme på 149 TJ fra CTR til VEKS og på 597 TJ fra VEKS til CTR. I opgørelsen af denne udveksling mangler dog endnu en afregningsmæssig overførsel af en tredjedel af den producerede varme fra geotermianlægget fra CTR til VEKS. Årets varmesalg CTR s salg af varme (inklusive videresalg til VEKS) udgjorde i 2005 i alt TJ mod TJ i 2004 svarende til et mindresalg på 3%. Salget til CTR s interessentkommuner blev i % mindre end budgetteret. Klimakorrigeres salget svarende til et normalår, svarer 2005-afsætningen til et varmesalg, der ligger 2% over det budgetterede. Afvigelsen mellem budgetteret og klimakorrigeret salg i 2005 er en anelse større, end hvad der kunne konstateres i Årets klimakorrigerede salg til interessentkommunerne svarer til ca. 102% af kommunernes senest opdaterede forventninger for 2009, som forudsiger et varmesalg på TJ i Årets varmesalg var fordelt på de enkelte aftagere som følger: TABEL 4 VARMESALG Udbygningsplan Budget Realiseret Klimakorrigeret Realiseret Aftager TJ TJ TJ TJ TJ Frederiksberg Gentofte Gladsaxe København Tårnby Forbruget af spidslast i 2005 skyldes hovedsageligt udfald af Avedøreværkets blok 2 i december Årets leverancer fra grundlastanlæggene (affaldsforbrænding, geotermianlæg og kraftvarme) udgjorde i alt 82% af den samlede produktion, mens mellemlastanlæggene (damppuljen), udgjorde 17%. Spids- og reservelastanlæggene, som udgør 33% af den installerede kapacitet, dækkede de sidste 1% af de samlede leverancer til CTR s interessenter. Hosstående figur viser fordelingen på henholdsvis grundlast, mellemlast og spidslast for årets varmekøb sammenlignet med den abonnerede effekt, som udgør den installerede kapacitet til rådighed i CTR s system. FORDELING AF ÅRETS VARMEKØB SAMMENLIGNET MED ABONNERET EFFEKT Abonneret effekt Årets varmekøb Spidslast Mellemlast Grundlast Kommuner i alt VEKS Salg i alt I forhold til salget i 2004 udviser årets varmesalg til de fem interessentkommuner gennemsnitligt et fald på ca. 2%. Antallet af graddage i 2004 var 4% mindre end i Årets varmesalg til VEKS er en del mindre end i Da denne udveksling foregår til rene kostpriser, har afvigelserne i salget til VEKS ingen indvirkning på CTR s driftsøkonomi.

7 10 11 Driftsforhold Nedenfor beskrives en række driftsmæssige forhold i CTR s system samt sammenligninger mellem 2005 tal og de foregående års data. Varmetab Sammenholdes det realiserede varmekøb og det realiserede varmesalg til interessentkommunerne, fremgår det, at varmetabet i CTR s transmissionssystem inklusive tab fra akkumulatorerne udgjorde 134 TJ eller 0,8% af det samlede køb til interessentkommunerne i Herfra skal fratrækkes et egetforbrug til stilstandsvarme på selskabets varmecentraler samt tillægges et bidrag for den varmeenergi, som pumperne afsætter i systemet i forbindelse med cirkulationen af fjernvarmevandet. Derved kommer tabet op på 1,3%. Tabet er lidt større end det konstaterede i Nedenstående tabel viser udviklingen i det registrerede varmetab gennem de sidste fem år Varmetab TJ Varmetab % 1,6 1,0 1,2 1,1 1,3 Vandtab Det samlede vandtab i CTR- og VEKS transmissionssystemet udgjorde i % af det samlede volumen i de to systemer. En ikke ubetydelig del af tabet skyldes umålt overførsel af vand til de lokale distributionsnet. Etablering af overvågning på alle vandmålere pågår, så tabet til stadighed kan følges. Nedenstående tabel viser det årlige vandtab gennem de sidste fem år i procent af det samlede volumen Vandtab % Afkøling Afkølingen af vandet, der cirkuleres i systemet, har betydning for optimeringen af det samlede system. Resultatet er afhængigt af forbrugernes adfærd samt den fremløbstemperatur, der benyttes i transmissionssystemet. En reduceret afkøling er således ikke kun udtryk for uøkonomisk brugeradfærd, men i høj grad også, at fremløbstemperaturen i transmissionsnettet generelt er mindre, når varmebehovet er lille. Nedenstående tabel viser den gennemsnitlige afkøling de sidste fem år samt forskellen i forhold til 1995, der er året før afkølingstariffens indførelse Afkøling C 51,7 54,8 55,9 55,4 55,9 55,5 Forskel 1995 C 3,1 4,2 3,7 4,2 3,8 Elforbrug Elforbruget afhænger af de vandmængder, der skal transporteres, dvs. af de årlige varmeleverancer og den gennemsnitlige afkøling. Nedenstående tabel viser det årlige elforbrug for de sidste fem år samt det specifikke elforbrug i forhold til CTR s samlede varmekøb. Stigningen i elforbruget fra år 2002 til 2003 skyldes, at alt elforbrug i CTR s transmissionssystem inklusive forbrug til lokal cirkulation i kommunernes distributionsnet fra og med 2003 er afregnet via CTR s pulje. I 2005 har der været et lidt mindre elforbrug end i Elforbrug GWh 32,88 29,76 39,22 41,47 40,10 Specifikt elforbrug KWh/GJ 1,84 1,71 2,10 2,28 2,27

8 12 13 Vedligeholdelse Omkostningerne til vedligeholdelse af systemet i de sidste fem år fremgår af nedenstående figur. Det samlede vedligehold af transmissionssystemet udgjorde i ,6 mio. kr. VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER I MIO. KR De generelle aktiviteter har i 2005 ligget lidt højere end i I alt er der brugt 5,7 mio. kr. Årets aktiviteter i forbindelse med det forebyggende vedligehold har i 2005 beløbet sig til 29,6 mio. kr., hvilket er 13 % mere end i Stigningen skyldes, at visse af de planlagte aktiviteter vedrørende forebyggende vedligehold i 2004 blev udskudt til 2005 på grund af kapacitetsmangel hos serviceleverandørerne. VEDLIGEHOLDELSESOMKOSTNINGER I PROCENT AF ANLÆGSVÆRDIEN ,0 % 1,5 1,0 Værdien af de idriftsatte anlæg er med udgangspunkt i 1996 årligt reguleret med inflationen samt med værdien af nye anlæg. I 2005 lå vedligeholdelsesomkostningerne på 1,46% af værdien af de Afhjælpende vedligehold Forebyggende vedligehold Generelle omkostninger Derudover er der i 2005 udført afhjælpende vedligehold dvs. egentlige reparationsarbejder for i alt 17,3 mio. kr., hvilket ligger noget højere end i 2004, hvor der var tale om 14,3 mio. kr. Set over en femårig periode ligger 2005-niveauet for afhjælpende vedligehold dog forholdsvist tæt på gennemsnittet. På nedenstående figur er de årlige omkostninger til vedligehold vist som procentdel af de idriftsatte anlægs værdi. idriftsatte anlæg mod 1,34% i Både det forebyggende vedligehold og reparationsarbejderne har kunnet gennemføres, uden at det har skabt forstyrrelser i forsyningen til forbrugerne. Miljø I samarbejde med Energi E2, Energinet.dk, Københavns Energi og CTR udarbejder VEKS en fælles miljødeklaration for den varme, som CTR og VEKS leverer til de lokale fjernvarmedistributionsselskaber i området. Deklarationen er baseret på emissioner fra de brændsler, der medgår til produktion af varmen samt emissionen fra produktion af den el, der benyttes til pumpning i systemet. Emissionen pr. leveret varmeenhed til interessentkommunerne samt den totale årlige emission ses i nedenstående tabel. Fra og med 2003 er der benyttet nye tal vedrørende emission fra affaldsforbrændingsanlæg, hvorfor sammenligning med tidligere års emissioner ikke er entydigt muligt, specielt hvad angår CO 2. TABEL 5 MILJØDEKLARATION. UDLEDNING PR. LEVERET VARMEENHED FRA TRANSMISSIONSSYSTEMET (CTR OG VEKS) OG SAMLET UDLEDNING I TON SOM FØLGE AF PRODUKTION TIL INTERESSENTKOMMUNERNE. Emissioner CO 2 kg/gj 36,74 32,18 34,20 33,72 32,04 SO 2 g/gj 40,27 37,54 27,81 15,91 12,21 NOx g/gj 77,43 72,81 71,34 66,38 58,74 CO 2 ton SO 2 ton NO x ton Der er sket en betydelig reduktion af emissionerne i de seneste år, og igen i 2005 er der sket et fald i både CO 2 -, NOx- og SO 2 -udledningen. Emissionerne pr. enhed leveret varme afhænger af, hvilke værker der anvendes til produktion af varmen. Nedlæggelse af en del af produktionen på ældre værker er medvirkende til de reducerede emissioner. Desuden spiller det ind, at der i forhold til tidligere samlet set anvendes mere biomasse og naturgas og mindre kul til varmeproduktionen. Biomasse udnyttes i dag både på Amagerværkets blok 2 og på Avedøreværkets blok 2, som leverer en stor del af varmen til CTR og VEKS s transmissionsnet. Der er i 2005 udarbejdet grønne regnskaber for de to spids- og reservelastanlæg Frederiksberg Varmeværk og Gladsaxe Varmecentral. De grønne regnskaber udarbejdes efter Erhvervs- og Selskabsstyrelsens retningslinier. Fra 1. januar 2005 trådte den internationale CO 2 -kvoteordning i kraft. I den første CO 2 -kvoteperiode er der blevet tildelt gratis kvoter bl.a. til en række aktører indenfor energisektoren. CTR har fået tildelt CO 2 -kvoter til syv kvotebelagte og CTR-ejede spidslastanlæg i perioden Der er i alt tale om en tildeling på CO 2 -kvoter, hvor én CO 2 -kvote svarer til ét ton CO 2. Den største del af varmeproduktionen til CTR sker på kraftværkerne, og CO 2 - kvoterne til denne produktion bliver tildelt Energi E2. Overskydende eller manglende kvoter til varmeproduktionen på kraftværkerne bliver dog udvekslet med CTR. Der er tale om en samlet kvotetildeling på ca. 2,8 mio. kvoter for perioden Denne tildeling er højere end det forventede kvoteforbrug, fordi tildelingen er baseret på de historiske emissioner i perioden I dag anvendes der betydeligt mere biomasse til produktionen end i , primært pga. Avedøreværkets blok 2, og denne ændring i brændselsfordelingen er hovedårsagen til et overskud af kvoter. For 2005 er der tale om overskydende CO 2 -kvoter, hvilket dog også skyldes, at 40% af kvoterne til varmeproduktionen i perioden er tildelt i 2005.

9 14 15 REGNSKABSÅRETS RESULTAT VALUTAFORDELING I LÅNEPORTEFØLJEN Økonomi I 2005 blev resultatet af CTR s primære drift jf. regnskabsoversigten efter det kommunale regnskabssystem 22,1 mio. kr. større end budgetteret. Ifølge det driftsøkonomiske regnskab efter varmeforsyningsloven udviser resultatopgørelsen et overskud, som efter finansieringsomkostninger og afskrivninger kan opgøres til 8 mio. kr., hvor der var budgetteret med et underskud. Overskuddet er betydeligt mindre end foregående år. Årets overskud, som fremføres til senere indregning i varmeregnskabet, kan efter renter, men før afskrivning og forrentning af indskudskapital opgøres til 57,8 mio. kr. mod et overskud i 2004 på 103,6 mio. kr. Den uafskrevne anlægsværdi inklusive værdien af igangværende anlægsarbejder, som efter den besluttede afskrivningsplan skal nedbringes til 0 kr. ved udgangen af år 2009, fratrukket det akkumulerede overskud, er herefter 223,2 mio. kr. (reguleret for henlæggelser). I forhold til langtidsplanen er det opnåede resultat tilfredsstillende. Årets afskrivninger på anlægsinvesteringer på 49 mio. kr. er lidt højere end i I resten af perioden frem til 2009 forventes yderligt stigende afskrivninger. Antallet af graddage i 2005 på var noget lavere end normalårets graddage. Der er budgetteret med et lavt graddagetal, men udgifter og indtægter ved køb og salg af varme afspejler ikke tilsvarende lavere værdier. Det skyldes, at der har været en større udveksling af varme med VEKS end forventet, og viderefaktureringen af denne udveksling betyder højere værdier på både købs- og salgsside. Finansiering Af budgettekniske grunde blev det i 1992 valgt, at CTR skulle arbejde med anlægsoverslag, der afsluttes hvert femte år fra 31. december Første fase løb frem til denne dato, anden fase frem til den 31. december 1996 og tredje fase frem til den 31. december I 2002 besluttedes det, at de kommende faser skulle være 4- årige svarende til de kommunale budgetperioders længde, og 4. fase udgør således perioden 1. januar 2002 til 31. december 2005, mens 5. fase strækker sig til 31. december Efter tilskyndelse fra CTR s bestyrelse ændrede CTR desuden i efteråret 1998 principperne for fastlæggelsen af de fremtidige anlægsinvesteringer, således at sådanne investeringer kun kan gennemføres, når bestyrelsen har godkendt en indstilling fra CTR s administration om hvert enkelt projekt. Anlægsinvesteringerne i de fire første faser, som afsluttedes med udgangen af 2005, udgør samlet mio. kr. i løbende priser, idet der er overført 85,6 mio. kr. fra fase fire til fase fem svarende til igangværende anlægsarbejder pr. 31. december Der blev i 2005 investeret 91,5 mio. kr. (mod 79,4 mio. kr. i 2004), hvilket er 36,2 mio. kr. mindre end budgetteret. Dette skyldes først og fremmest, at aktiviteter er blevet udskudt fra 2005 til I fase fem er der foreløbig godkendt en anlægsramme på 276,6 mio. kr. og i fase seks 35 mio. kr. Den resterende ikke afskrevne anlægssum udgør 256,8 mio. kr., svarende til afholdte anlægsinvesteringer til idriftsatte anlæg og igangværende arbejder på i alt 2.939,5 mio. kr. med fradrag af akkumulerede afskrivninger og henlæggelser på i alt 2.682,7 mio. kr. Der er ikke hjemtaget lån i Ved årets udgang kunne den samlede langfristede lånemasse opgøres til en modværdi af 173,6 mio. kr. CTR s anlæg er lånefinansieret ved langfristede lån med en oprindelig løbetid på mellem 7 og 20 år. Lån i danske kroner er finansieret gennem Kommunekredit. Valutalån i øvrigt er finansieret igennem den Europæiske Investeringsbank. EUR 57% DKK 43% Selskabets kortfristede finansielle beredskab er i 2005 blevet formindsket med 133,8 mio. kr. Det er besluttet at optage lån på 150 mio. kr. i De samlede afdrag for 2006 er budgetteret til 92,4 mio. kr. inkl. kurstab og de samlede rentebetalinger til netto 10,6 mio. kr. Pr. 31. december 2005 kunne det akkumulerede overskud opgøres til 33,6 mio. kr. (mod et overskud på 25,6 mio. kr. ved udgangen af 2004).

10 16 ØVRIGE AKTIVITETER 17 CTR s administrerende direktør blev i 2005 medlem af bestyrelsen for Dansk Fjernvarme, og deltager desuden som medlem af styregruppen for et projekt under Teknologirådet, Det fremtidige danske energisystem, der i dialog med et Fremtidspanel af folketingspolitikere gennemfører i alt fire høringer om fremtidens energi i Folketinget. CTR medvirker aktivt i arbejdet i eksportorganisationen Danish Board of District Heating (DBDH) og deltager i aktiviteter vedrørende eksport af fjernvarmekomponenter og -viden. CTR modtager i forbindelse hermed besøg af delegationer og enkeltpersoner fra indog udland, hvor temaet er det danske kraftvarmekoncept generelt og store systemer i særdeleshed, og medvirker som foredragsholder i seminarer og lignende fremstød i udlandet. CTR deltager desuden i specifikke forskningsprojekter under det Internationale Energiagentur IEA. Aktiviteterne har ført til en række gensidige positive erfaringsudvekslinger. CTR har også i 2005 deltaget aktivt i det europæiske standardiseringsarbejde (CEN) inden for fjernvarmeområdet og er medlem af World Energy Council (WEC) med henblik på deltagelse i samarbejdet på fjernvarmeområdet specielt i relation til de nye EU medlemslande. CTR s vicedirektør overtog med udgangen af 2005 formandshvervet for den danske normgruppe for fjernvarmerørsystemer under Dansk Standard (DS). Langtidsbudget Hvert år udarbejdes der et budget for det kommende år med budgetoverslag for de efterfølgende tre år samt et langtidsbudget for perioden frem til og med år CTR holder sig fortsat til det oprindelige puljeprisprincip, hvorefter CTR s varmepris er den samme ved alle aftag i interessentkommunerne. I oktober 1998 blev den oprindeligt udmeldte varmepris for 1999 justeret fra 67,00 kr./gj til 76,00 kr./gj. Denne justering var begrundet i den stigning i afgifterne, der fulgte i kølvandet på den såkaldte Pinsepakke fra 1998, tillige med skatteministeriets cirkulæreskrivelse om afgift på kraftvarmefordelen. Cirkulæret er i 2004 endeligt stadfæstet ved en højesteretsdom. Prisen ændredes igen til 77,00 kr./gj i perioden , og derefter i 2003 hvor varmeprisen blev fastsat til 80,00 kr./gj, en pris der er fastholdt uændret i 2004 og UDVIKLINGEN I DEN GENNEMSNITLIGE PULJEPRIS Kr Statsafgifter Variabel afgiftsdel Fast afgiftsdel

11 18 FEM ÅR I TAL 19 Økonomi (mio.dkk) Varmesalg 1.370, , , , ,9 Varmekøb inkl. el til pumper 1.042, , , , ,8 Resultat af primær drift 327,5 283,1 369,3 189,2 151,1 Dækningsgrad (%) 23,9 20,6 25,1 12,7 10,5 Driftudgifter i øvrigt 69,8 77,6 81,9 75,4 85,4 Anlægsudgifter 30,7 35,4 49,4 79,4 91,5 Renteudgifter (netto) 44,6 39,4 21,6 12,1 9,9 Resultat før afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital 218,8 167,8 267,8 103,6 57,8 Afskrivninger, henlæggelser og forrentning af indskudskapital -158,0-160,8-28,0-67,6-49,9 Årets resultat 60,8 7,0 239,8 36,0 8,0 Gennemsnitlig puljepris (kr./gj) 77,0 77,0 80,0 80,00 80,00 Udviklingen i akk. underskud 257,2 250,2 10,4-25,6-33,6 Udviklingen i balancen 1.111, ,5 740,6 722,8 647,5 Udviklingen i langfristet gæld 779,2 706,8 332,5 254,4 173,6 Statistik Varmesalg (TJ/år) Heraf: Salg til Interessentkommuner Salg til VEKS Varmekøb i alt (inkl. til VEKS) (TJ/år) Heraf: Affaldsforbrænding Geotermi 246 Kraftvarme Dampproduktion Olie og naturgas Varmetab (nettab og stilstandsvarme) (TJ/år) Akkumulator på Avedøreværket (TJ/år) Leveret Modtaget Udmeldt årsforbrug til interessentkommuner (TJ) ) ) ) ) ) Tilsluttet produktionskapacitet (MJ/s) Heraf: Grundlast Mellemlast Spidslast Maksimal belastning (MJ/s) Transmissionsnet i drift (km) Stationer i drift, antal ) Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier 2) Varmebehovet ifølge revisionen af udbygningsplanens tilslutningsværdier FORVENTNINGERNE TIL ÅR vil blive præget af ændringer i ejerskabet til kraftvarmeværkerne. En sammenlægning af energiselskaberne DONG, Energi E2, Elsam, Nesa, Frederiksberg Forsyning og Københavns Energis el-del er godkendt af EU-Kommissionen i marts 2006, hvilket samtidig betyder, at Amagerværket overtages af Vattenfall, mens ejerskabet til de øvrige af Energi E2 s værker overgår til ovennævnte koncern. De nye ejerskaber forventes at være juridisk på plads i juni/juli Det forventes desuden, at Energi E2 indtil videre fortsætter som et selskab inden for koncernen og således i hvert fald i 2006 fortsat vil være driftsherre på Svanemølleværket, H.C. Ørsted Værket og Avedøreværket. Fra tidspunktet for den endelige overdragelse af Amagerværket til Vattenfall og 9 måneder frem vil lastfordelingen mellem værkerne ske på baggrund af aftale mellem de to nye producenter om en overgangsordning, der respekterer de kontrakter, som varmesiden har med Energi E2. Efter udløbet af overgangsperioden vil lastfordelingen skulle ske efter nye principper, der forhandles kontraktmæssigt i overgangsperioden. Specielt vedrørende lastfordeling forventes det nødvendigt at supplere de gældende bestemmelser på en sådan måde, at varmesiden ikke stilles ringere end hidtil. Omkostningerne til varmekøb forventes fortsat stigende pga. den aktuelle brændsels- og elprissituation. Puljeprisen i 2007 vil derfor mindst øges svarende til realprisudviklingen. Som i 2005 forventes et overskud af CO 2 -kvoter. Geotermiprojektet er ved udgangen af 2005 fortsat ikke i stand til at producere på fuld kapacitet, men der er forhåbninger om, at dette vil lykkes i løbet af CTR s etablering af egen spidslastkapacitet ved Københavns Lufthavn forventes at holde tidsplanen, således at centralen står færdig medio 2006, hvorimod den tilhørende ledning til forsyning af Tårnbys net forventes at blive forsinket pga. vanskelige arbejdsforhold i lufthavnen. Så snart anlægget idriftsættes påbegyndes demonteringen af kedlerne på den eksisterende central i lufthavnen, KLC. Projektet udskiftning af forældede elektriske drev til pumperne på en række stationer har i 2005 været koncentreret om projekterings- og kontraheringsaktiviteter. I starten af 2006 starter udskiftningsarbejderne op i marken. Et udviklingsprojekt for CTR s SRO anlæg var i 2005 koncentreret om hovedstationen og fortsætter i 2006 med en vurdering af understationerne, hvorefter der ultimo 2006 kan tages stilling til, hvordan en opgradering af CTR s understationer skal foregå og over hvor lang tid.

12 20 21 REGNSKABSPRAKSIS Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab efter kommunale principper Generelt I henhold til CTR s vedtægter er regnskabet aflagt i overensstemmelse med det kommunale regnskabssystem og principperne herfor. CTR s regnskab er derfor aflagt i overensstemmelse med styrelsesloven og Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budgetog regnskabsvæsen, revision m.v. med tilhørende regelsæt/konteringsregler. Regnskabet efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser indeholder udgiftsbaserede og omkostningsbaserede regnskabsopstillinger med tilhørende regnskabsoversigt, finansieringsoversigt, anlægsoversigt, omregningstabel samt pengestrømsopgørelse. Endvidere indeholder regnskabet en opstilling af resultatopgørelse og balance med tilhørende noter efter driftsøkonomiske principper i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af driftsøkonomisk regnskab aflagt efter varmeforsyningslovens bestemmelser Den anvendte regnskabspraksis for udarbejdelse af det udgiftsbaserede regnskab, der i hovedtræk er uændrede i forhold til tidligere år er følgende: Totalregnskab Regnskabet omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Principper for indregning og måling Indtægter og udgifter driftsføres som hovedregel i det regnskabsår, hvor de modsvarende ydelser leveres uden hensyntagen til, hvornår de betales eller forbruges. I det udgiftsbaserede regnskab udgiftsføres anlægsudgifter i resultatopgørelsen og optages dermed ikke til afskrivning i balancen. Kortfristede tilgodehavender Kortfristede tilgodehavender måles til kursværdien pr. statusdagen. Gæld i udenlandsk valuta Gæld i udenlandsk valuta måles til kursværdien pr. statusdagen. Periodisering Udgifter og indtægter er henført til det regnskabsår, som de vedrører, uden hensyn til betalingstidspunkt. Udgifterne er således medtaget i det år, hvor vare eller ydelse er modtaget, og indtægterne i det år, hvor retten er erhvervet. Anlægsudgifter I de driftsøkonomiske opstillinger aktiveres afholdte direkte henførbare anlægsudgifter ekskl. byggerenter under posterne igangværende anlægsarbejder og idriftsatte anlæg. Der foretages herefter afskrivninger på idriftsatte anlæg i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Afskrivninger er beregnet lineært på de enkelte anlægsetaper, således at anlæg, der er sat i drift før 1. januar 1992, var fuldt afskrevne i år 2002, medens anlæg, der er eller bliver sat i drift efter dette tidspunkt, vil være fuldt afskrevne ved udgangen af år 2009 uafhængigt af idriftsættelsestidspunktet. Henlæggelser Der er i enkelte regnskabsår (1986, 1987, 1991, 1994, 1997, 1998, 1999, 2004) udgiftsført beregnede henlæggelser til fremtidige anlægsinvesteringer i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. De foretagne henlæggelser modregnes i efterfølgende år i afskrivningsgrundlaget for idriftsatte anlæg. Forrentning af indskudskapital Der er i resultatopgørelsen indregnet en forrentning af indskudskapitalen med 5,36% jf. Energitilsynets afgørelse af 6. februar Omregning af fremmed valuta Lån i udenlandsk valuta omregnes til danske kroner efter kursen den 31. december. Urealiserede kursreguleringer aktiveres/ passiveres i balancen. Realiserede kursreguleringer, beregnet ud fra kurs ved henholdsvis tidspunkt for låneoptagelse og afdragstidspunkt, medtages i resultatopgørelsen. Driftslager Indkøb til driftslageret udgiftsføres i regnskabet til kostpris, efterhånden som komponenterne indgår, hvorfor driftslagerets værdi ultimo ikke aktiveres i regnskabet. Debitorer Hensættelse til tab på debitorer foretages ud fra en vurdering af de enkelte debitorers finansielle status. Egenkapital Egenkapital efter varmeforsyningsloven er opgjort som interessenternes indskud tillagt forrentning af indskud, der indestår i selskabet. CO 2 -kvoter Overskydende CO 2 -kvoter erhvervet mod vederlag indregnes i regnskabet som immaterielt anlægsaktiv. CO 2 -kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste ved salg af overskydende CO 2 -kvoter indregnes i resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende CO 2 -kvoter i forhold til interessentskabets CO 2 -emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. Manglende CO 2 -kvoter måles til statusdagens kurs. I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende CO 2 -kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 euro pr. kvote.

13 22 Anvendt regnskabspraksis for udarbejdelse af det omkostningsbaserede regnskab efter kommunale principper 23 De omkostningsbaserede regnskabstal er udarbejdet efter følgende praksis: Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når CTR som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Materielle anlægsaktiver Anlægsoversigt Der er i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets retningslinier fra 26. juni 2001 samt revision fra maj 2003 opstillet en anlægsoversigt for CTR s aktiver. Ud over værdien af de idriftsatte anlæg indeholder oversigten værdier fra driftsregnskabet for kontiene inventar, udstyr, transportmidler og driftslager. Til forskel fra CTR s regnskabsmæssige afskrivninger beregnet efter varmeforsyningslovens bestemmelser, der jf. afsnit 6.2 forudsætter, at alle anlægsarbejder er fuldt afskrevet i 2009, er der benyttet en lineær afskrivningsprofil over de enkelte aktivers levetid eller brugstid. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Grunde Bygninger og betonkanaler vedrørende ledningsnet Tekniske anlæg, maskiner Inventar, it-udstyr mv. Afskrives ikke 50 år 30 år 5-10 år Grunde og bygninger under udførelse optages i anlægskartoteket og balancen men afskrives ikke. Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-metoden, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Periodeafgrænsningsposter, aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. Andre finansielle forpligtelser Andre finansielle forpligtelser indregnes til nominel værdi. Periodeafgrænsningsposter, passiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til nominel værdi. CO 2 -kvoter Overskydende CO 2 -kvoter erhvervet mod vederlag indregnes i regnskabet som immaterielt anlægsaktiv. CO 2 -kvoter måles til anskaffelsessum. Fortjeneste ved salg af overskydende CO 2 -kvoter indregnes i resultatopgørelsen på realisationstidspunktet. Manglende CO 2 -kvoter i forhold til interessentskabets CO 2 -emission indregnes løbende i resultatopgørelsen. Manglende CO 2 -kvoter måles til statusdagens kurs. I det omfang det skønnes sandsynligt, at manglende CO 2 -kvoter ikke erhverves inden 30. april i året efter regnskabsåret, indregnes tillige ekstra afgift på 40 euro pr. kvote.

14 24 25 Resultatopgørelse for perioden 1. januar 31. december 2005 (efter varmeforsyningslovens bestemmelser) Balance pr. 31. december 2005 (efter varmeforsyningslovens bestemmelser) Note INDTÆGTER Note AKTIVER Varmesalg GRUND OMKOSTNINGER Drift Varmekøb Afgiftsbetaling vedr. varmekøb El til pumper Afskrivninger Forrentning af indskudskapital Drift og vedligeholdelse Henlæggelser Administration Lønninger Fremmede tjenesteydelser Øvrige administrationsomkostn Finansieringsomkostninger Renter af lån Andre renter Kurstab/-gevinst vedr. afdrag på udenlandske lån Renter af likvide aktiver mv IGANGVÆRENDE ANLÆGSARBEJDER Varmeledninger Veksler- og pumpestationer Spidslastanlæg Styrings- og overvågn.anlæg Opsamlingskonto, anlæg IDRIFTSATTE ANLÆG Idriftsatte anlæg LIKVIDE BEHOLDNINGER Kasse Banker ANDRE TILGODEHAVENDER Kortfristede tilgodehavender Kurstab Akkumuleret underskud til senere indregning i varmepriserne: Saldo 1. januar Iflg. resultatopgørelse Overskud til senere indregning i varmepriserne PASSIVER EGENKAPITAL Interessenternes indskud HENLÆGGELSER Henlagt til anlægsinvesteringer GÆLD Kortfristet gæld Kursgevinst LÅN Langfristede lån

15 26 27 Ledelsespåtegning for årsregnskabet efter varmeforsyningsloven Revisionspåtegning for årsregnskabet efter varmeforsyningsloven Vi har dags dato aflagt årsregnskabet for 2005 for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med varmeforsyningslovens bestemmelser herom. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter for regnskabsåret Vi har revideret årsregnskabet for Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S for regnskabsåret 1. januar december 2005, der er aflagt efter lov om varmeforsyning jf. siderne Interessentskabets bestyrelse har ansvaret for årsregnskabet. Vort ansvar er, på grundlag af vor revision, at udtrykke en konklusion om årsregnskabet. Den udførte revision Direktion København, d. 22. maj 2006 Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik. Dette kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsregnskabet anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Bestyrelse Inga Thorup Madsen administrerende direktør Jan Elleriis vicedirektør Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2005 i overensstemmelse med de krav til regnskabsaflæggelsen, som følger af lov om varmeforsyning og de principper der er beskrevet på side 20. København, d. 31. maj 2006 København, d. 22. maj 2006 Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune Klaus Bondam Margit Ørsted Karin Søjberg Holst formand næstformand Jan Christensen Flemming Sig København, d. 22. maj 2006 Hamid el Mousti Marie-Louise Andreassen Sven Milthers Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kjeld Chr. Bøg Preben Bøgeskov Eriksen Statsautoriserede revisorer Per Vilstrup Olesen Henrik Zimino