Seksualitet. Et bachelor projekt om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Seksualitet. Et bachelor projekt om"

Transkript

1 Opgaveløser: ST1884 Hold: ST07 Opgavetype: Bachelor Semester: 7 Måned og år: Januar 2011 Vejleder: Pernille Bjørklund Anslag: Et bachelor projekt om Seksualitet. Hvad kan være de bagvedliggende årsager til, at seksualitet ikke er på dagsordenen i sygeplejen, og hvordan kan sygeplejersken bryde dette tabu i kontakten med patienterne? Denne opgave er udarbejdet af en studerende ved VIA U.C., sygeplejerskeuddannelsen i Thisted. Opgaven er et udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens tilladelse.

2 Resume: At blive syg påvirker mange sider af patienters liv, også deres sexliv, og det er en sygeplejefaglig pligt, at inddrage seksualitetaspektet i sygeplejen. En pligt, der ifølge flere undersøgelser ofte bliver forsømmet. En lang række patienter kan opleve, at enten sygdommen eller behandlingen påvirker deres seksualitet i enten høj eller mindre grad, og det er uanset alder og/eller køn. Siden seksualitet er en naturlig del af de fleste menneskers liv, kan man undres over, hvorfor netop seksualitet er et taburiseret område i sygeplejen. Jeg undre mig over, hvorfor sygeplejersker finder netop dette emne svært, og om der eventuelt kan være nogle konkrete årsager til, at sygeplejersker forsømmer seksualitetaspektet hos patienterne. Denne undren har ført til min problemformulering: Hvad kan være de bagvedliggende årsager til, at seksualitet ikke er på dagsordenen i sygeplejen, og hvordan kan sygeplejersken bryde dette tabu i kontakten med patienterne? Jeg har brugt Jocalyn Lawler til at beskrive følelsen af forlegenhed i intime situationer, som jeg her sidestiller med tabu. Til at uddybe dette, har jeg også inddraget K. E. Løgstrups begreb urørlighedszone. Derudover har jeg arbejdet med Pierre Bourdieu, som med hans habitusbegreb, kan være med til at give en kulturel forklaring på min problemformulering. Jeg har også set på den danske kulturs indstilling til seksualitet i et historisk perspektiv. Mit formål med opgaven er at at skabe en bedre forståelse for, hvorfor seksualitet stadig er tabu blandt sygeplejersker, og gennem dette, klarlægge eventuelle bagvedliggende årsager. Ud fra min nye forståelse af tabu og klarlægningen af barrierer sygeplejersker eventuelt måtte have, vil jeg komme med konkrete handlingsforslag til, hvordan sygeplejersken kan indgå i dialog med patienten omkring seksualitet. Til at understøtte dette, har jeg brugt den udvidede PLISSIT model. PLISSIT modellen er en anderkendt model, sundhedspersonale kan bruge til at adressere patienters seksuelle sundhed. Jeg konkluderer, at seksualitet er et komplekst område, og at der derfor ikke er et enkelt svar på, hvorfor sygeplejersker ikke inddrager seksualitet i sygeplejen. Jeg har fundet, at sygeplejersken må arbejde med egen forlegenhed, sprog og viden. Derudover har omgivelserne også en betydning for sygeplejersker mulighed for at give vejledning og information omkring seksualitet. Et vigtigt element, i forhold til at bryde tabuet omkring seksualitet er sygeplejerskens erfaring. Jo større erfaring sygeplejersken har, jo mindre forlegen ved både sygeplejersken og patienten føle sig. Ud over erfaring, kan jeg også konkludere, at undervisning og viden også er en medvirkende faktor til, at sygeplejersker bryder det seksuelle tabu. I min perspektivering har jeg set på, hvordan vores fagforening Dansk Sygepleje Råd kan have en indflydelse på sygeplejerskers indstilling til seksualitet.

3 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... s Problembeskrivelse... s Sygdom og seksualitet... s Sygepleje og seksualitet... s Samtale om seksualitet... s Seksualitet et tabu i sygeplejen... s Problemformulering... s Formål... s Metodebeskrivelse... s Teorivalg... s Diverse undersøgelser angående sygeplejersker og seksualitet... s Jocalyn Lawler... s Løgstrup... s Bourdieu... s PLISSIT... s Videnskabelig tilgang... s Analyse og fortolkning... s Første del... s Seksualitet en definition... s Klarlægning af barrierer... s Delkonklusion... s Anden del... s Tabu... s Delkonklusion... s Løgstrups urørlighedszone... s Delkonklusion... s Samfund og seksualitet... s Delkonklusion... s Kultur og Bourdieu... s Delkonklusion... s PLISSIT... s Delkonklusion... s. 23

4 9. Konklusion... s Perspektivering... s Litteraturliste... s Referencelitteratur... s Baggrundslitteratur... s Bilagsfortegnelse... s Bilag 1... s Bilag 2... s. 32

5 1. Indledning: Denne opgave er blevet til på grund af en personlig interesse for emnet seksualitet. Det har altid fascineret mig, at et emne, vi bliver bombarderet med hele tiden, og forholder os til hele tiden, kan være så tabubelagt. Også i sygeplejen er seksualitet tabu, og jeg vil beskæftige mig med, hvordan sygeplejersken kan bryde dette tabu. Det er mit mål og ønske, at opgaven vil være en hjælp og vejledning til, hvordan sygeplejersker kan inddrage seksualitet i sygeplejen, blandt andet ved at komme med konkrete handlingsforslag i løbet af opgaven. Jeg synes, det er en aktuel problemstilling at tage op, da jeg mener, at seksuel sundhed har stor betydning for patienters velvære, og seksualitet i sygeplejen langt fra får den opmærksomhed, den fortjener. Jeg vil inddrage teorier, der beskriver personlige grænser og følelser, og også se på samfundets indvirken på sygeplejerskers holdninger. Opgaven er et litterært studie, og ligger op til et empirisk studie, hvor mine handlingsforslag vil blive afprøvet i praksis. 2. Problembeskrivelse: At blive syg 1 har en stor indflydelse på patienternes daglige liv, uanset om det er i en kort eller lang periode, eller man har fået en kronisk lidelse. Det kan påvirke mange grene af både ens sociale liv, ens arbejdsliv, og også ens seksualliv. Som sygeplejerske vil jeg møde patienter i alle stadier af deres liv lige fra livets start til livets afslutning. At være i forskellige stadier af livet, betyder også at være i forskellige seksuelle stadier af livet. Det er min opgave som sygeplejerske, at give den bedst mulige vejledning og pleje, ud fra det stadie patienterne er i, også i forhold til seksualitet. Det er nødvendigt for sygeplejersken, at have en grundlæggende viden om disse forskellige stadier, da denne viden vil have betydning for den udførte sygepleje. Derfor vil jeg meget kort gennemgå dem nu. Da denne opgave ikke omhandler børn, vil jeg starte ved puberteten. Puberteten markerer overgangen fra barn til voksen, og her skal den unge skabe en sammenhæng mellem en krop i forandring, nye følelser betonet af lyst og identitet. Ambivalens og en søgen efter erfaring er gennemgående følelser i dette stadie. I den tidlige voksenalder giver den biologiske udvikling en ro til, at man nu kan finde en mening med livet. I denne fase har man fokus på intimitet og søgen efter et andet menneske, som man kan opleve fællesskab, tilfredsstillelse, fortrolighed og privathed med. Voksenalderen kan beskrives som de produktive år, hvor forplantning er i fokus. Det sidste stadie kaldes de gyldne år, hvor kvindens menopause eller overgangsalder indtræder, og der sker igen store biologiske forandringer. Hormonproduktionen sænkes, og både krop og psyke påvirkes af dette. For mænd ses der sjældent direkte rejsningsproblemer, men erektion tager som regel længere 1 Med at blive syg menes der i denne sammenhæng, at man har været så syg, at man har været indlagt på sygehuset.

6 tid, og er ofte mindre hård (Sigaard 2003, s ). Min interesse omkring dette område stammer fra to af mine praktikperioder. Disse praktikperioder foregik på en hjerteafdeling, hvor de fleste af sygeplejerskerne var gode til at tage seksuelle problematikker op med patienterne. På denne afdeling, fik patienter med AMI (Akut Myokardie Infarkt) tilbudt en udvidet udskrivelsessamtale, hvor en af punkterne som sygeplejerskerne kom ind på, var patientens sexliv efter et AMI. Desværre har jeg fra andre sygeplejestuderende hørt, at det ikke har været praksis på andre afdelinger, hvor en sådan samtale også sagtens kunne være relevant. Der er mange patientgrupper, der vil have gavn af en samtale omkring seksualitet. Diabetes patienter, stomi patienter, patienter med hoftefractur eller hoftenær fractur, cancer patienter, cardiologiske patienter, gynækologiske patienter, patienter med cerebrale infarkter osv. Listen er lang. At høre fra andre studerende, at dette område af vores fag ikke fik den korrekte opmærksomhed, har givet mig inspiration til at gå i dybden med emnet i mit bachelorprojekt. 2.1 Sygdom og seksualitet: Mange patienter oplever seksuelle problemer som følge af sygdom og indlæggelse. (Graugaard, Møhl, Hertoft 2006, s. 9-20). Det er en kendsgerning, at en lang række medikamenter indenfor mange lægemiddeltyper muligvis har seksuelle bivirkninger. Det er dagligdags medicintyper som blodtrykssænkende, lipidsænkende, diuretica, smertestillende, især NSAID-præparater (Non Steorid Akut Inflammatorisk Drug), antidepresiv og kvindelige og mandlige kønshormoner, blot for at nævne nogle (Ibid, s ). Patienter med lungesygdom, hjertesygdom, tarmsygdom, hudsygdom, gigtsygdom, kræftsygdom, nyresygdom, hormonsygdom især diabetes mellitus og folk med søvnforstyrrelser, er blandt de patientgrupper, Graugaard, Møhl og Hertoft sætter fokus på i bogen Krop, sygdom og seksualitet, da netop disse sygdomme er udbredte, og her kan seksualitet meget vel spille en stor rolle i sygdomsbilledet. Der er mange gode grunde til at medinddrage det seksuelle aspekt i sygeplejen, dels er det vigtigt for patienternes velvære, dels er et meningsfuldt sexliv med til at hjælpe patient og partner til bedre at cope situationen (Ibid, s. 9-20). Det er også væsentligt for patienten, at denne har kendskab til, hvordan sygdommen vil påvirke kroppen, og derfor også påvirke patientens seksualitet, lyst og overskud. Patienten skal derfor vejledes til at forberede sig til sin fremtidige livsstil i forhold til familie, arbejde og sociale liv. Denne vejledning kan gives under indlæggelse, i et opfølgningsforløb eller i hjemmet. Da det oftest er sygeplejersken, der har den daglige kontakt med patienten, bliver det sygeplejerskens ansvar, at tilbyde denne vejledning (Ibid, s ). Undersøgelser har også vist, at sygeplejersker mener, at vejledning, vurdering og evaluering omkring seksualitet er en del af sygeplejeproffesionen (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ).

7 2.2 Sygepleje og seksualitet: Som sygeplejestuderende lærer vi, at bruge teori til at underbygge vores handlinger. De mest gængse sygeplejeteorier forholder sig ofte ikke til mennesket som et seksuelt individ (Degn- Petersen 1997, s ). Grænser for normal social interaktion nedbrydes i sygeplejen, da den forpligter til et mere intimt nærvær. Som tidligere skrevet, oplever sygeplejersker alle sider af livet, herunder også døden. Derfor vil sygeplejersken også opleve et bredt spektrum af følelser gennem sit arbejde følelser, som vi dels gennem uddannelsen, og dels gennem praktisk erfaring, lærer at håndtere, men man kan undres over, hvordan kan de seksuelle følelser og spørgsmål rummes i sygeplejen? 2.3 Samtale om seksualitet: Ifølge Sundhedsstyrrelsens Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser fra april 2005, er det en sygeplejefaglig pligt, at spørge patienten om seksualitet (Sundhedsstyrelsen, s. 1-11). En pligt, der bliver forsømt i store dele af sygeplejen. Dette ses tydeligt i en undersøgelse Analyse Danmark har lavet for DSR, hvor 366 sygeplejersker deltog. Denne viser, at mere end halvdelen af de adspurgte sygeplejersker i undersøgelsen, aldrig eller sjældent, taler med patienter om sex (Sommer, Christensen 2007, s. 24). Man kan undres over hvorfor tallet er så stort. Er tabuiseringen af seksualitet blevet en integreret del af sygeplejekulturen? Har sygeplejerskerne tilstrækkelig uddannelse omkring kommunikation? Eller er det, fordi seksualitet rammer noget personligt, noget intimt i os, som det ikke er meningen, at andre skal indvies i? Som sygeplejerske kan jeg ikke vurdere ud fra at se på patienten om han/hun er seksuelt aktiv jeg er nødt til at spørge. Kan det være denne direkte dialog, hvor ord som sex, penis, skedekramper og andre relaterede ord, overskrider en grænse, både hos sygeplejersken og hos patienten, der gør, at sygeplejersker helt undlader at tage emnet op? Uanset om patienten er mand eller kvinde, har en alder på 20 eller 70, og er gift eller er single/enke, kan de være seksuelt aktive, og dermed have brug for vejledning omkring seksualitet af sygeplejersken. Den eneste patientgruppe, hvor man med sikkerhed kan gå ud fra, at man ikke behøver at tage denne samtale, er børn. I teenageårene bliver linierne lidt mere udviskede, og her kan jeg som sygeplejerske med fordel bruge mit kliniske blik, inden jeg begynder på en sådan samtale. Det er vigtigt, at sygeplejersken tager dette emne op med patienterne, da det er et område, der har stor betydning for patientens velvære (Graugaard, Møhl, Hertoft 2006, s ). 2.4 Seksualitet et tabu i sygeplejen: Sygeplejerskerne føler, at tale om patienters sexliv er tabu, og patienterne føler, at tale med

8 sygeplejerskerne om deres sexliv er tabu. Dette ses også tydeligt i tallene fra Analyse Danmarks undersøgelse, hvor over halvdelen af sygeplejerskerne, der har besvaret, er helt eller delvist enige i, at patienters sexliv er et tabu blandt sygeplejersker, og under 1% af sygeplejerskerne svarer, at de konsekvent taler med patienterne om seksualitet (Sommer, Christensen 2007, s. 24) Man kan undre sig over, hvorfor seksualitet stadig er tabu i sygeplejen? En hurtig søgning af litteratur, der arbejder med denne problemstilling afslører, at dette er meget begrænset. På Maslows behovspyramide (Neft 2009, s. 1-3), er nederste trin basic life needs, alt det, vi har brug for, for at overleve. Det er ting som ren luft, mad, bolig, søvn og varme, og det er alle ting, en sygeplejerske vil betegne som grundlæggende sygepleje ting vi helt naturligt sørger for i vores dagligdag med patienterne. Seksualdriften hører også ind under disse basic life needs og det kan undre, at dette need ikke kommer så naturligt, som at servere mad, eller komme med et varmt tæppe til en patient, der fryser. Ifølge Maslow er et vigtigt aspekt af, at være et sundt individ, netop at have dækket behovene for kærlighed, nærhed og seksuel tilfredsstillelse (Beck, Justham 2009, s ). En tanke kunne være, at grunden til at sygeplejersker ikke har fokus på dette grundlæggende behov, er brug af forsvarsmekanismer. Vi skubber det i baggrunden. Vi gemmer seksualiteten bag nogle barrierer, og begynder at finde rationelle argumenter for, ikke at tage dette behov op med patienterne. En måde at skyde det fra sig selv, er for eksempel at sige, at der ikke er tid til det. Et andet rationelt argument kunne være, at man tog hensyn til patienternes blufærdighed, ved at skåne dem for en samtale omkring seksualitet. En undersøgelse udgivet i 2006 viste, at ud af fem forskellige specialer indenfor sygepleje, var det sygeplejersker på gynækologiske afdelinger, der var bedst til at snakke om seksuelle problemstillinger med patienterne. Undersøgelsen viste dog også, at indenfor alle fem specialer, onkologi, rehabilitering, medicinsk, kirurgisk og gynækologisk, var det de samme rationelle argumenter, der blev brugt, for ikke at snakke seksuelle problemer med patienterne (Magnan, Reynolds 2006, s ). Jeg vil senere i opgaven komme ind på nogle af de barrierer, der her er omtalt. Hvor stor fokus afdelingen har på alle af Maslows grundlæggende behov, er meget forskellig fra afdeling til afdeling. Generelt kan man sige, at på en gynækologisk afdeling vil man således have andre patientgrupper med andre grundlæggende behov, end man for eksempel har på en medicinsk afdeling, hvor de mere plejekrævende patienter ofte ligger. Dog viser undersøgelsen, at sygeplejerskerne kæmper med de samme fordomme og tabuer, på tværs af specialer, og derfor er fokus på dette emne vigtigt, for at bryde det tabu, som patienternes sexliv er underlagt (Johansen, Thyness, Holm 2001, s ).

9 3. Problemformulering: Hvad kan være de bagvedliggende årsager til, at seksualitet ikke er på dagsordenen i sygeplejen, og hvordan kan sygeplejersken bryde dette tabu i kontakten med patienterne? 4. Formål: Formålet med denne opgave er at skabe en bedre forståelse for hvorfor seksualitet stadig er tabu blandt sygeplejersker. Derudover vil jeg klarlægge nogle af de mulige barrierer, der kan forhindre, at sygeplejersken tager seksuelle problemstillinger op med patienten, og ud fra disse, komme med handlingsforslag til hvordan, sygeplejersken kan indgå i dialog med patienten. Da denne opgave kommer med handlingsforslag, der kan sandsynliggøre, hvordan sygeplejersken kan bryde tabuet omkring seksualitet, lægger den op til, at disse handlingsforslag efterfølgende afprøves i praksis. 5. Metodebeskrivelse: Dette projekt er et litterært studie. Det vil sige, at den bygger på allerede udgivet materiale. I min litteratursøgning har jeg taget udgangspunkt i min problemformulering, og jeg har derfor brugt følgende søgeord: nurse, nursing, sexuality, seksualitet, tabu, samtale, PLISSIT, model og sygepleje i forskellige kombinationer. På databaserne bibliotek.dk og tidsskriftet Sygeplejersken.dk søgte jeg bredt, for at få inspiration, og et billede af, hvor meget litteratur der fandtes på dette område. Jeg har også brugt databasen primært til at finde empiriske studier som belæg for mine argumenter i opgaven. På pubmed har jeg først søgt med søgeordene nurse + sexuality. Som afgrænsning har jeg kun søgt under reviewed artikler. Dette gav 141 hits. Derefter søgte jeg på nursing + sexuality, og dette gav 342 hits. Som afgrænsning krydsede jeg af under limits, at artiklen kun måtte dreje sig om mennesker, den skulle være på engelsk eller dansk, den skulle kun omhandle voksne i alderen 19+, og der skulle kun søges i nursing journals. Dette gav 141 hits. Derefter lavede jeg en ny søgning på plissit model, og dette gav 32 hits. Jeg har valgt, at dele opgavens analyseafsnit op i to dele. I første afsnit vil jeg gennemgå flere undersøgelser for at klarlægge de barriere sygeplejersker angiver, når de ikke sætter seksualitet på dagsordenen. I anden del af min analyse, vil jeg arbejde mere i dybden med de klarlagte barrierer, og analysere mig frem til mulige bagvedliggende årsager, og derudover vil jeg også se på, hvordan sygeplejersken kan bryde dette tabu i kontakten med patienterne ved hjælp af konkrete handlingsforslag. Da opgaven er bygget op omkring teori, vil mine konklusioner og handleforslag behøve en afprøvning i praksis. Når jeg i opgaven skriver hun/hende, er det en henvisning til sygeplejersken, ikke patienten.

10 6. Teorivalg: Jeg vil i dette afsnit præsentere de gennemgående teoretikere i min opgave, og argumentere for valget af dem til at belyse min problemformulering. 6.1 Diverse undersøgelser angående sygeplejersker og seksualitet: Jeg har valgt at inddrage diverse undersøgelser, hvor fokus har været på seksualitet og sygepleje, da jeg behøver empiriske data, for at understøtte min påstand om, at seksualitet ikke er på dagsordenen i sygeplejen. Derudover skal jeg have klarlagt, hvilke barrierer sygeplejersker angiver, når de ikke snakker seksualitet med patienterne. Jeg vil nu gennemgå de forskellige undersøgelser, deres kontekst og forfattere. Nurses' attitudes towards the sexuality of colorectal patients Forfatterne er Marie Beck, colorectal nurse specialist, og David Justham, lærer på School of Nursing, University of Nottingham (Beck, Justham 2009, s ). Artiklen er en gennemgang af eksisterende litteratur omkring sygeplejerskers holdning til seksualitet i forhold til patienter, der lige har gennemgået kolorectal operation, og med fokus på vejledning omkring seksualitet-aspektet med patienten på en sensitiv måde, for dermed at yde en holistisk pleje til patienterne. Det er en britisk artikel, og selvom der altid vil være forskelligheder to sundhedssystemer imellem, så er Storbritannien et af de lande, vi ofte sammenligner os med (Sundhedsøkonomi, Indenrigs- og sundhedsministeriet 2010, s. 1-69). Artiklen konkluderer, at sygeplejersker mangler grundighed og værktøjer til at snakke seksualitet på en sensitiv måde med patienterne, og en vej frem kunne være uddannelse indenfor områderne seksualitet, seksuel dysfunktion, body image og samtaleteknikker. Patient's sexual health: Do we care enough? Forfatterne er T. M. Ho, der er sygeplejerske på en urologisk afdeling, og M. Fernández, der desværre ikke er nogen informationer om (Ho, Fernández 2006, s ). Artiklen er en sammenskrivning af den undersøgelse forfatterne har lavet, for at af- eller bekræfte hypotesen om, at sundhedsarbejdere ikke giver tilstrækkelig opmærksomhed til patientens seksuelle sundhed og de bagvedliggende årsager til dette. Undersøgelsen er lavet på et hospital i Barcelona, og det spanske sundhedsvæsen kan ikke umiddelbart direkte sammenlignes med det danske, men til det, jeg vil bruge opgaven til, nemlig at klarlægge hvilke barrierer, sygeplejersker angiver, for ikke at snakke seksualitet med patienterne, har jeg vurderet, at den godt kan bruges. Jeg er opmærksom på, at den spanske kultur er præget af katolicismen, hvor seksualitet er et meget tabuiseret emne, og at 64% af besvarelserne i undersøgelsen betegner sig selv som katolikker. Artiklen konkluderer, at

11 sygeplejersker ikke medinddrager det seksuelle aspekt i sygeplejen, og grundene dertil beskrives som mangel på uddannelse, flovhed og en konservativ tilgang til sygeplejen. Barriers to addressing patient sexuality concerns across five areas of specialization Forfatterne er dr. Morris A. Magnan, der arbejder som lektor ved School of Nursing, Oakland University, og dr. Kathleen Reynolds, der arbejder som koordinator og praktiserende læge ved Cancer Counseling Services, Karmanos Cancer Institute i Detroit, USA (Magnan, Reynolds 2006, s ). Artiklen er en sammenskrivning af den undersøgelse, forfatterne har lavet, for at klarlægge hvilke barrierer indenfor fem sygeplejespecialer, der gør, at sygeplejersker ikke taler seksualitet med patienterne. Jeg er opmærksom på, at undersøgelsen er lavet i USA, og at det amerikanske sundhedsvæsen er meget anderledes fra det danske. Artiklen konkluderer, at den barriere sygeplejerskerne angiver, på tværs af specialer som den vigtigste er, at sygeplejerskerne tror, at patienterne ikke forventer af dem, at de tager seksuelle problematikker op i sygeplejen. Andre barriere, som også lå højt på listen, var, ubehag fra sygeplejerskens side ved at snakke seksualitet, mangel på selvtillid og mangel på tid. Artiklen anbefaler ekstra uddannelse til sygeplejerskerne, og mere forskning indenfor området. Barriers to addressing patient sexuality in nursing practice Forfatterne er de samme som ved sidste artikel, derudover Elizebeth A. Galvin, der er klinisk sygeplejerske, med speciale indenfor forskning og evidensbaseret praksis, også arbejdende ved Karmanos Cancer Institute i Detroit, USA (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). Artiklen indeholder først en litteraturgennemgang indenfor området seksualitet og sygepleje, og dernæst resultaterne fra deres undersøgelse, hvor de, ligesom sidste artikel, har ønsket at klarlægge hvilke barrierer, der gør, at sygeplejersker ikke taler seksualitet med patienterne. Artiklen konkluderer, at blandt de vigtigste barrierer kan nævnes, hvad sygeplejersker tror, patienterne forventer af dem, personlig fortrolighed med seksualitet, selvtillid og til sidst følte sygeplejerskerne ikke, at de var fagligt klædt godt nok på, til at vurdere og give vejledning omkring seksualitet til patienterne. Derudover konkludere artiklen, at disse barrierer, kan påvirke sygeplejerskens praksis i forhold til seksualitet. Den anbefaler også ekstra uddannelse til sygeplejersker, for at øge deres selvtillid og gøre dem trygge ved at tale om seksualitet. Sexual health: case study og a patient who has undergone stoma formation Forfatteren er Jenny Williams, der arbejder som stomi sygeplejerske på Royal Sussex County Hospital i Brighton, England (Williams 2006, s ). Artiklen tager udgangspunkt i en patientoplevelse, med fokus på sygeplejerskeperspektivet, for at identificere patientens behov i forhold til seksualitet efter en stomioperation. Artiklen konkluderer, at sygeplejersker har brug for træning i at snakke seksualitet med patienterne. Den anbefaler blandt andet, at diskutere åbent

12 omkring seksualitet med kollegaer, for dermed at øge deres teknikker, og med patienterne, så de bliver klar over, at seksualitet er legalt at spørge ind til, og at det vil blive taget alvorligt af personalet. 6.2 Jocalyn Lawler: Jocalyn Lawler er australsk professor i sygepleje. I hendes bog Bak Skjermbrettene. Sykepleie, somologi og kroppslige problemer sætter hun fokus på, hvordan sygeplejersken forholder sig til patienten i forbindelse med kropslig pleje (1996, s ). Her arbejder hun ud fra en praksisforankret teori om, hvordan man behandler kroppen, og kalder den somologi. Ved at bruge somologien som udgangspunkt for praksis, tager sygeplejersken ikke kun hensyn til kroppen som et objekt, men også hvordan patienten oplever og føler den. Lawler har i bogen beskrevet fire somologiske regler, som er med til at beskrive det, sygeplejersken lærer i praksis, og det sygeplejersken forventer, at patienten skal respektere. Føjeligheds- og kontrolreglen betyder, at patienten gør som sygeplejersken vil, og ikke hindrer sygeplejersken i hendes arbejde. Afhængighedsreglen betyder, ligesom navnet antyder, at der er situationer, hvor patienten er afhængig af sygeplejerskens pleje (Tellervo 2003, s ). Blufærdighedsreglen og værnereglen vil jeg komme nærmere ind på i min opgave, da jeg vil bruge disse to til at beskrive den del af min problemformulering, der lyder, hvad der kan være de bagvedliggende årsager til, at seksualitet ikke er på dagsordenen i sygeplejen. Lawler bruger ordet forlegenhed til at skabe en forståelse for, hvad hun betragter som en central del af, hvordan sygeplejersker håndterer kropslig pleje af patienter. Jeg vil bruge Lawlers teori omkring forlegenhed til at belyse, hvorfor seksualitet er tabu blandt sygeplejersker. 6.3 Løgstrup: K.E. Løgstrup, , er dansk filosof og teolog. Han har yderligere arbejdet som professor ved Århus universitet i religionsfilosofi og etik, og netop etikken har været gennemgående for hans forfatterskab (fra wikipedia.org). Jeg vil i denne opgave bruge Løgstrup til at få en forståelse af, hvorfor sygeplejersker kan have svært ved at sætte seksualitet på dagsordenen, og til at besvare det, vil jeg specifik arbejde med Løgstups begreb urørlighedszonen. 6.4 Bourdieu: Pierre Bourdieu, , er fransk sociolog. Han havde et langt forfatterskab, hvor han blandt andet lagde vægt på praksis og forsøgte at skabe sammenhæng mellem struktur og aktør (fra wikipedia.org). Jeg vil i denne opgave tage udgangspunkt i hans brug af begrebet habitus til at

13 forklare kulturbestemte handlinger, eller mangel på samme, i forhold til seksualitet i sygeplejen. Jeg vil også ud fra habitusbegrebet komme med forslag til, hvordan sygeplejersker kan bryde tabuet omkring seksualitet. 6.5 PLISSIT: Plissitmodellen er udarbejdet af Jack Annon i Det er en model, der kan bruges til snakke seksualitet ud fra. Den indeholder fire trin, Permission, Limited Information, Specific Suggestions, Intensive Therapy, og blev udviklet til at imødekomme seksuelle behov hos patienter. I 2006 udgav Sally Davis, leder af rehabiliteringsprogrammet og Bridget Taylor, senior underviser på School of health and social care, Oxford Brookes University, Oxford, en extended plissitmodel, som er den, jeg vil arbejde med i opgaven. Den indeholder de samme fire elementer, og derudover også et refleksions aspekt. Davis og Taylor udviklede den udvidede model, da de følte, at den lineære model gav et billede af, at når man var gået videre til næste trin, så var man færdig på trinet før. Dette kunne resultere i, at patienten godt nok fik den information, denne havde brug for, men stadig ikke var i stand til selv at adressere eventuelle seksuelle problemstillinger. De følte også, at plissitmodellen lagde op til envejskommunikation, og at patienten blev passiv i samtalen (Taylor, Davis 2006, s ). Jeg vil bruge den udvidede plissit model som basis for sygeplejerskens samtale med patienten, så sygeplejersken kan bryde det seksuelle tabu, og derudover skal modellen også være grundlag for de specifikke handlingsforslag, jeg vil komme med til sidst i opgaven. 7. Videnskabelig tilgang: Den videnskabelige tilgang til dette projekt er humanvidenskabeligt, og jeg har valgt den hermeneutiske tilgang indenfor humanvidenskaben. Dette har jeg, da hermeneutikken forsøger at skabe en dybere forståelse for menneskelig aktivitet, at fortolke på menneskers handlinger og resultaterne heraf (Thurén 2008, s ). I hermeneutikken er der to centrale begreber fortolkning og mening. Da hermeneutikken beskæftiger sig med menneskelig aktivitet, er det også i den sammenhæng vi skal forstå ordet mening. Meningsfulde fænomener er altså, ifølge hermeneutikken, personlige eller menneskelige fænomener. Fortolkning består derimod af begribelse af mening. Der er to sider af fortolkning. Når det gælder fortolkning af menneskelige fænomener, må man på den ene side se på forståelsen af den aktuelle mening, det individuelle og det subjektive, og på den anden side se på konteksten, der hvor handlingen tager plads, det sociale. Disse to sider af fortolkning gentager sig igen, når vi skal se på det skrevne ord. Først må vi se på forståelsen af de enkelte ords fastlagte betydning, og på den anden side se på forfatterens intentioner

14 med teksten, hans formål og hans tanker (Pahuus 2003, side ). Forståelse og fortolkning af en tekst eller af menneskelig aktivitet, vil altid foregå i en cirkel bevægelse det hermeneutikken kalder den hermeneutiske cirkel, hvor en helhedsforståelse opnås ved en forståelse af de mindre dele (Ibid, side ). Et mere præcist billede end den hermeneutiske cirkel vil være den hermeneutiske spiral, der giver et klarere billede og bedre kan forklare vejen fra forståelse af en del, til en helhedsforståelse, til igen at fordybe sig i en del, for igen at opnå en mere nuanceret forståelse af helheden. Her er det relevant at beskrive et tredje begreb i hermeneutikken, nemlig forforståelse. Vores forforståelse, forhåndsviden eller fordom vil altid præge den måde, vi oplever virkeligheden på. En måde at overvinde disse fordomme, kan være, at arbejde ud fra den hermeneutiske spiral, for dermed at nå frem til en bedre forforståelse. Dette vil betyde, at vores erfaring og viden dermed hele tiden vil skabe en bedre forforståelse som igen giver lyst til få mere viden og erfaring, og så kører spiralen. Ved hjælp af dette, vil fordomme blive udviklet til virkelig forståelse (Thurén 2008, s ). Dette projekt er opbygget ud fra den hermeneutiske spiral. Det betyder, at jeg gennem en forståelse af de mindre dele i opgaven vil øge min viden, og dermed skabe en bedre forforståelse. Jeg vil hele tiden veksle mellem at arbejde med at fordybe mig i dele af min problemformulering, til at arbejde med en helhedsforståelse af den. 8. Analyse og fortolkning: 8.1 Første del: Som tidligere skrevet, har jeg valgt, at dele min analyse op i to dele. I dette afsnit vil jeg svare på den første del af min problemformulering. Jeg vil ud fra flere empiriske studier finde ud af, hvilke konkrete barrierer sygeplejersker angiver, når de ikke tager seksualitetaspektet med i sygeplejen. For at få en forståelse af begrebet seksualitet, vil jeg beskrive dette indledningsvis Seksualitet en definition: Ifølge Graugaard, Møhl og Hertoft (2006, s. 9-19), har seksualitet både et biologisk, psykologisk og socialt aspekt. Det biologiske indebærer forskellige fysiologiske processer som hormon-produktion, nerveforsyning og blodcirkulation. Det psykologiske aspekt omfatter personens forventninger og motivation i forhold til seksualitet, men også personens reaktion og fortolkning af seksualitet og seksuelle impulser. Det sociale aspekt viser sig ved, at seksualitet bliver til, og udspiller sig i relationen to eller flere mennesker imellem. Som det gør sig gældende med både det biologiske, psykologiske og sociale aspekt, vil en påvirkning af en af disse dimensioner, også have en

15 påvirkning på personens seksualitet (Graugaard, Møhl, Hertoft 2006, s. 11). WHO (World Health Organisation) defininerer seksuel sundhed som: en integration af kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter af seksualiteten på måder, som er positivt berigende, og som forstærker personlighed, kommunikation og kærlighed (Agnholt et al. 2009, s ). Ifølge sygeplejersker selv, er seksualitet en vigtig del af sygeplejen, og bør derfor tages op med patienterne, men undersøgelser viser, at størstedelen af sygeplejerskerne ikke gør dette (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ) Klarlægning af barrierer: Jeg vil nu gennemgå flere empiriske studier, for at klarlægge de barriere sygeplejerskerne angiver, som værende grunde til, at de ikke snakker seksualitet med patienterne. Undersøgelserne barriers to addressing patient sexuality concerns across five areas of specialization og barrieres to adressing patient sexuality in nursing practice konkluderer begge, at øverst på rangstigen over barrierer var, at sygeplejersker ikke tror, at patienter forventer, at de inddrager seksualitet i plejen (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s , Magnan, Reynolds 2006, s ). Ved at tilslutte sig den overbevisning, kan sygeplejersker stræbe efter at udlede den kognitive dissonans 2, eller beskytte både en selv og patienten fra ubehaget ved at snakke om et socialt følsomt emne (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). Når sygeplejersker, der på trods af, at de selv har identificeret seksualitet som en vigtig del af sygeplejen, går ud fra, at patienter ikke har dette behov, kan dette have en påvirkning af sygeplejen i en retning, hvor sygeplejersker vil være mindre tilbøjelige til at give vejledning omkring seksualitet. Dette bekræftes af undersøgelsen barrieres to adressing patient sexuality in nursing practice der konkluderer, at disse barrierer, kan påvirke sygeplejerskens praksis i forhold til seksualitet (Ibid, s ). En undersøgelse har også vist, at ens vejledning vil blive påvirket af, hvad man tror modparten svarer, og hvis sygeplejersker tror, at patienten ikke vil vejledes omkring sygdom og seksualitet, vil sygeplejersken være tilbøjelig til, slet ikke at tage dette emne op (Ibid, s ). I en undersøgelse af stomipatienter, angav 98% af patienterne, at information omkring seksualitet burde være obligatorisk, og en lignende undersøgelse blandt hjertesyge patienter viste, at et stort flertal ønskede seksuel rådgivning, så patienterne ønsker, at deres seksuelle problemstillinger bliver taget op (Graugaard, Møhl, Hertoft 2 Begrebet kognitiv dissonans udvikles som en teori af Leon Festinger. Begrebet indebærer en modstridende relation mellem kognitive elementer. Man stræber altså efter kognitiv balance i modsætning til kognitiv dissonans. Kilde: [Besøgsdato: 18 November 2010]

16 2006, s. 20). Andre barrierer sygeplejersker brugte til at argumentere med, var, at man ikke har tid til patientens problemer, som 70,2% angav (Magnan, Reynolds 2006, s ), eller, at man føler, man mangler erfaring eller uddannelse (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). De er et udtryk for, at sygeplejerskerne går på kompromis med omsorgen i sygeplejen. Charlotte Delmar siger, at ingen sygeplejersker kan holde til at konstant gå på kompromis med den omsorg, patienterne har ret til, da dette vil give sygeplejersken dårlig samvittighed (Delmar 2003, s ). En anden af barriererne til at sygeplejersker ikke inkluderede seksualitet i plejen, var, at de ikke ville tage hul på et problem, de ikke kunne løse, og hele 35,8% fortalte, at ved henvendelse fra en patient angående et seksuelt relateret spørgsmål, henviste de til en læge i stedet (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). Ifølge Graugaard, Møhl og Hertoft er det dog sygeplejerskens job at give en generel vejledning i forhold til seksualitet, og støtte patienten i de seksuelle frustrationer, der måtte vise sig, da det oftest er sygeplejersken, der er patienten nærmest under indlæggelsen (2006, s ). En undersøgelse viste, at hele 92% af de deltagende sygeplejersker aldrig tager initiativ til samtale omkring seksualitet med patienterne (Ho, Fernández 2006, s ). Dette tal er meget højt, og kan sammenlignes med tallet fra en anden undersøgelse, hvor 44,2% rationaliserer sig frem til, at det er patientens ansvar at tage eventuelle problematikker op (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). Den første undersøgelse er lavet i Spanien, mens den anden undersøgelse er lavet i USA. At disse to tal er så langt fra hinanden, betyder ikke at den ene er forkert eller misvisende på nogen måder, men at seksualitet er kulturbestemt, og dermed vil sygeplejen omkring seksualitet også komme anderledes til udtryk de forskellige kulturer imellem. Det er i sidste ende afhængig af den enkelte sygeplejerskes egen personlige fortolkning af hendes profession, hvordan hun griber seksualitet an, og det kommer i stor stil an på kulturen. Jeg vil senere i opgaven komme ind på den danske kulturs indstilling til seksualitet set i et historisk perspektiv, og derudover vil jeg arbejde med Pierre Bourdieus begreb habitus, der siger noget om, hvordan kultur kommer til udtryk i det enkelte individ. Af andre barrierer kan nævnes, at sygeplejerskerne mangler en personlig fortrolighed med seksualitet og selvtillid til at kunne vejlede patienterne (Ibid, s ). Det kræver, at sygeplejersken kan være nærværende med patienten, uden at blive privat. Idealet ville være en adskillelse mellem privatliv og arbejdsliv, mens person og proffesion skal forenes. Det er med andre ord igennem det personlige engagement, at sygeplejersken bliver nærværende (Birkler 2006, s. 33). I et studie angav sygeplejersker, at en samtale omkring seksualitet, var en invasion af patientens (og ens egen?) privatliv, og at man undgik samtalen, for ikke at gøre patienten flov (Williams 2006, s ). Dette kan også ses ved, at 47,9% sygeplejersker, angiver at de føler sig utilpas ved at

17 snakke seksualitet med patienterne (Magnan, Reynolds, Galvin 2005, s ). I samme undersøgelse, siger 51,7%, at de ikke føler sig selvsikker nok til at snakke seksualitet, og at en anden mere erfaren sygeplejerske må tage over (Ibid, Williams 2006, s , Beck, Justham 2009, s ). Hvis sygeplejersken frasiger sig dette personlige engagement Birkler taler om, vil sygeplejen ikke være nærværende. Ifølge Kari Martinsen, er omsorg et fænomen, der udspiller sig mellem nærhed og distance (Sigaard 2003, s.45-58), og netop ved en frasigelse af det personlige engagement, vil omsorgen gå tabt i sygeplejen. Denne frasigelse kan forklares ud fra Løgstrups urørlighedszone, som jeg vil komme ind på i anden del af min analyse. Alle undersøgelser jeg her har refereret til, ser uddannelse som vejen frem. At give sygeplejersker ekstra værktøjer til at snakke seksualitet, yderligere viden indenfor seksuel dysfunktion og bodyimage, ser jeg ikke som den helt åbenlyse løsning. Dette gør jeg ikke af to grunde. Den første er, at i sygeplejestudiet indgår disse områder allerede i undervisningen, så den teoretiske viden burde dermed være på plads. Den anden grund er af økonomisk karakter. Som tidligere nævnt, er det mange patientgrupper, hvor det er relevant, at tilbyde seksuel vejledning, og det betyder, at det er mange sygeplejersker, der bliver berørt. Hvis ekstra uddannelse eller kursus kommer på tale, bliver det dyrt for sygehusene og dermed samfundet. Jeg vil foreslå, at sygeplejersker lærer at vejlede og samtale omkring seksualitet, ligesom de har lært at lægge venflon, at lave tryksårsscreening og udføre personlig hygiejne ved at øve sig. Dog børkursusvirksomhed omkring seksualitet, prioteres på lige fod med andre sygeplejefaglige områder Delkonklusion: Jeg har nu fundet følgende barriere: At sygeplejersker ikke selv tror, at patienterne forventer, at de inddrager seksualitet i sygeplejen. Dette er dog ikke sandt, for i flere undersøgelser siger patienterne, at de ønsker vejledning omkring seksualitet. Andre barrierer jeg har fundet, er mangel på tid, mangel på erfaring og uddannelse, sygeplejerskerne ville ikke tage hul på et eventuelt problem, de ikke kunne løse, mangel på personlig fortrolighed med seksualitet og selvtillid. Derudover følte nogle sygeplejersker, at det var en invasion af patientens privatliv, nogle følte sig utilpas ved at snakke seksualitet, og den sidste var, at sygeplejerskerne ikke ville gøre patienten flov. 8.2 Anden del: Jeg vil nu gå i dybden med de barrierer, jeg har klarlagt i den første del af min analyse, og se på, hvad der kan ligge bag sygeplejerskernes udtalelser, og ud fra det, komme med konkrete handlingsforslag til, hvordan sygeplejersken kan overkomme disse barrierer i sygeplejen, og

18 dermed besvare den del af min problemformulering der hedder, hvad er de bagvedliggende årsager. Jeg vil gennemgå PLISSIT modellen, og bruge den som udgangspunkt i forhold til samtale med patienter omkring seksualitet, og dermed besvare anden del af min problemformulering omkring, hvordan sygeplejersken kan bryde det seksuelle tabu i kontakten med patienterne. Jeg vil indledningsvis arbejde med begrebet tabu Tabu: Jocalyn Lawler arbejder med begrebet forlegenhed i forhold til kropslig pleje af patienter. Hun betegner forlegenhed som et aspekt af socialt liv, der påvirkes af kulturen og konteksten. Hun henviser til Edelmann, der mener, at man må skelne mellem følelsen af forlegenhed og følelsen af skam, da forlegenhed er en mellemmenneskelig følelse, mens skam er en personlig følelse. Forlegenhed er en følelse, hvor man ikke føler sig tilpas, fordi man føler, man er i en pinlig situation (Lawler 1995, s ). Hvad der betegnes som en pinlig situation, er kulturbestemt, og derfor føler jeg, at tabu og forlegenhed godt kan sidestilles, da tabu også er noget kulturbestemt der betegnes som pinligt, eller direkte noget man ikke taler om, og derudover er både tabu og forlegenhed en mellemmenneskelig følelse. Lawler fastslår, at der er forsket meget lidt i at fastsætte, hvilke regler, der definere ting som værende pinlige eller tabubelagte. Hvorfor er seksualitet et tabu i sygeplejefaget, når resultatet af samleje, nemlig graviditet og fødsel i langt mindre grad er tabu? Ifølge Lawler, er en væsentlig del af sygeplejerskers opfattelse af forlegenhed, forestillingen om patientens sårbarhed, afhængighed og socialt ubehag, og de betragter forlegenhed som et resultat af utilstrækkelig værn af patientens privatliv. For at mindske patienternes forlegenhed, må sygeplejerskerne først overkomme deres egen forlegenhed. Her argumenterer Lawler, at det, at overvinde egen forlegenhed har en grad af undervisning, men det bærende element er erfaring, og med erfaringen kommer øget selvtillid og faglig kunnen (Ibid, s ). Manglen på netop disse ting, erfaring, selvtillid og faglig kunnen, var alle argumenter sygeplejersker brugte, for ikke at medindrage seksualitet i plejen. Lawler opstiller fire grundlæggende somologiske regler, som skal hjælpe sygeplejersken til at tage hensyn til patientens sårbarhed og privatliv. Føjeligheds- og kontrolreglen, afhængighedsreglen, blufærdighedsreglen og værnereglen (Ibid, s. 154). Jeg vil arbejde videre med blufærdighedsreglen og værnereglen, da de har relevans for min problemformulering, idet de kan være med til at forklare, hvorfor seksualitet er tabubelagt, og dermed være med til at belyse, hvordan man kan bryde dette tabu. Blufærdighedsreglen indebærer, at patienten hverken er for genert og forlegen, men heller ikke har tilbøjelighed til at blotte sig, eller på anden vis krænke sygeplejersken.

19 Værnereglen indebærer, at sygeplejersken beskytter patientens privatliv, og herunder har Lawler opstillet fem hovedfaktorer. De to drejer sig om sygeplejerskens ydre, hendes uniform og hendes væremåde. De tre sidste er minifismer, at bede pårørende om at forlade rummet, og til sidst fortrolige samtaler. Minifismer er særlig vigtig for min opgave, da det er adfærdsteknikker eller samtaleteknikker, der bidrager til, at patienten føler situationen mindre alvorligt eller invaderende. Minifismer er dermed en måde at kontrollere situationen på, så den ikke bliver værre for patienten. Også det, Lawler kalder fortrolige samtaler er vigtigt for min opgave, da Lawler opstiller to metoder til at udføre den samtale på. Den ene er ved at bede pårørende og andre om at forlade stuen, og så sænke stemmen, så det er begrænset hvem, der kan høre samtalen, for at beskytte patientens privatliv så meget som muligt. Den anden mulighed er, at udføre samtalen i et samtalerum eller lille kontor, hvor man er alene med patienten og ingen andre kan høre samtalen (Ibid, s ). Et tema, der ligger over de fire somologiske regler, er vigtigheden af at skabe en atmosfære, hvor det er tilladt, at træde ind i et andet menneskes intimsfære. Det er en skrøbelig størrelse, der let går i stykker, og hver sygeplejerske har sine individuelle metoder til at skabe dette rum (Ibid, s ). Lawler konkluderer, at sygeplejersker udvikler måder at være i situationen og udføre plejen, så forlegenhed undgås, både for sygeplejerske og for patient. Denne forlegenhed patienten og sygeplejersken kan opleve, kan sammenlignes med, hvad Graugaard kalder et tovejstabu, hvor sygeplejersken og patient fastholder hinanden i en uhensigtsmæssig forestilling om, at modparten ikke vil tale om emnet (Graugaard, Møhl, Hertoft 2006, s ). Dette tabu kan påvirkes af samfundskulturen, både med hensyn til hvordan sygeplejersken håndterer intime plejesituationer, men også hvad der bliver betegnet som et tabuiseret emne. Jeg vil komme ind på samfund og seksualitet senere i opgaven. Det kan diskuteres, hvorvidt Lawlers blufærdigheds- og værneregel kun beskytter patienten fra at føle sig forlegen og kun værner om patientens privatliv. Lawler skriver om blufærdighedsreglen: Fakstisk ventes det at pasienten skal overlate kontrollen til pleieren og følge anvisninger, samt å oppføre sig rimelig bluferdig, mens pleierne på sin side erkjenner pasientens behov for beskyttelse. Dette er et gjensidig arrengement. (Lawler 1996, s. 156) Sygeplejersken kræver dermed, at patienten overlader al magt og kontrol i sygeplejerskens hænder, og at patienten tilmed også følger sygeplejerskens anvisninger. Ifølge Kari Martinsen vil dette grænse sig til paternalisme, hvor sygeplejersken udviser en form for bedrevidenhed overfor

20 patienten, og dermed frarøver denne mulighederne for selv at tage del i processen (Overgaard 1997, s ). En anden måde at analysere blufærdighedsreglen på, er, at den kan være en måde for sygeplejersken til at beskytte sig selv og egen intimsfære på. Dette kan blandt andet ses gennem nogle af de barrierer, jeg har udledt i første del af min analyse, blandt andet når sygeplejersker fortæller, at de føler sig utilpas ved at snakke seksualitet med patienterne, eller at det er en invasion af patientens privatliv at snakke om seksualitet. Også værnereglen kan analyseres på samme måde. At uniformen også beskytter sygeplejersken, og ikke kun patienten, og at vi gennem minifismer påtager os et klinisk sprog, for at holde patienten på afstand, og beskytte os selv fra forlegenhed. Ifølge Lawler, vil det modsatte, altså en total manglende erkendelse af, at patienten kan føle sig forlegen, reducere patienten til et objekt Delkonklusion: Det, jeg her har fundet ud af, er, at for at mindske patientens forlegenhed, må sygeplejersken først overkomme egen forlegenhed. Dette kan ske ved hjælp af undervisning, men det bærende element er erfaring og med erfaringen kommer en øget selvtillid og faglig kunnen. Lawlers blufærdighedsog værneregel kan hjælpe til, at patienten føler situationen mindre pinlig. Sygeplejersken kan gøre brug af minifismer og fortrolige samtaler for at værne om patientens privatliv. Derudover er det vigtigt, at skabe en atmosfære, hvor det er tilladt, at træde ind i patientens intimsfære. Jeg vurderer også, at blufærdigheds- og værnereglen er med til at beskytte sygeplejersken mod forlegenhed og dennes privatliv, og ikke kun patientens Løgstrups urørlighedszone: For at få en forståelse af, hvorfor sygeplejersker kan have svært ved at sætte seksualitet på dagsordenen, og dermed belyse den første del af min problemformulering, vil jeg inddrage begrebet urørlighedszone, som er et af de centrale begreber filosoffen Løgstrup har arbejdet med. Jeg vil undervejs komme med konkrete handlingsforslag til, hvordan sygeplejersken kan respektere urørlighedszonen, imens hun snakker med patienten om seksualitet. En urørlighedszone kan beskrives som et usynligt beskyttelsesfelt omkring ethvert menneske. Det er ens personlige grænse for, hvor tæt andre mennesker må komme på. Urørlighedszonen er også gældende, når det drejer sig om vores ejendom. Der findes for eksempel uskrevne regler for, hvor langt posten må gå ind for at aflevere en pakke, da det kan være en invasion af ens urørlighedszone at posten trænger uvelkomment ind i ens hus. På samme måde gælder urørlighedszonen også verbalt. Vi kan blive stødt, hvis nogen taler upassende nærgående eller seksuelt udfordrende til os,

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor

Hjernetumorer og seksualitet. Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hjernetumorer og seksualitet Hjernetumordagen 1. april 2014 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk lektor Hvad betyder seksualiteten for parforholdet? Sex og orgasme opløser spændinger og får os til at slappe

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

KARDIOLOGI OG SEKSUALITET

KARDIOLOGI OG SEKSUALITET KARDIOLOGI OG SEKSUALITET Gitte Vittrup Sygeplejerske, specialist i sexologisk rådgivning, NACS. Den 13..11.13. Oplæg på Fagligt selskab for kardiovaskulære og thoraxkirurgiske sygeplejerskers landskursus

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

ELSE OLESEN. NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale

ELSE OLESEN. NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale ELSE OLESEN NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale NÅR RÅDGIVNING BLIVER SVÆR for sundheds- og plejepersonale 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-7081-044-9

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Rumænien Navn: Kristina Kaas Sørensen E-mail: Kristinakaas@gmail.com Tlf. nr. 31373249 Evt. rejsekammerat: Mai Dalsgaard Lassen Hjem-institution: VIA University

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Samtale om seksualitet

Samtale om seksualitet Samtale om seksualitet - Samtaler med 14 kvinder i alderen 15-30 år set akut i Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet, København Af sygeplejerske Charlotte Ejsing Sex?? Prævention? Forældre?? Kæreste???????????????

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen?

Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? Hvilke teorier, primært sygeplejeteorier, satte sig spor hos de studerende samt hvilke problematikker var de optaget af i 2001 uddannelsen? ANALYSE AF HVILKE TEORIER, PRIMÆRT SYGEPLEJETEORIER, DE STUDERENDE

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark. Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til: Tortosa, Tarragona, Spanien Navn: Pernille Lundholm Rasmussen E-mail: pernillelundholm@hotmail.com Tlf. nr. 004521134265 Evt. rejsekammerat: Rejser alene

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost. 10-09-2015 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet 10-09-2015 2 DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost 1 Demens og seksualitet Hvorfor skal vi have fokus på ældre og seksualitet? 10-09-2015 2 Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost 1 Lidt at tænke over Er udlevelse af

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014 Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Bachelorprojekt om inddragelse af seksualitet i sygeplejen

Bachelorprojekt om inddragelse af seksualitet i sygeplejen Opgaveløser: Laura Hamborg Bjørnskov Kramer Klasse: SV2012 D Modul: 14 Opgavetype/fag: Bachelorprojekt Antal tegn: 71.973 Vejleder: Annette Skræpgaard Midtgaard Afleverings dato: 5. januar 2016 Uddannelsessted:

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Indholdfortegnelse for bilag

Indholdfortegnelse for bilag Indholdfortegnelse for bilag Bilag 1: Kriterier for litteratursøgning... 2 Bilag 2: Screenshot Cinahl... 5 Bilag 3: Screenshot PsycInfo... 6 Bilag 4: Skriftligt interview med Sundhedstyrelsen... 7 Bilag

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske

Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom. Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Sikring af individet i korttidssygeplejen til patienter med hjertesygdom Fokus på relationen mellem patient og sygeplejerske Jeg er ansat som sygeplejerske på hjertemedicinsk afd. B3, Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende?

Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 4. semester Hold 2012

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Sygeplejerskens forudsætninger for at tale seksualitet med patienten

Sygeplejerskens forudsætninger for at tale seksualitet med patienten Opgaveløser: Lene Nygaard Jensen Studienummer: 20132524 Group: 812 Klasse: Master i Sexologi Semester: 2 Modul: 5 Antal tegn: 22777 Afleveringsdato: 11.04.2014 Vejleder: Birgitte Schantz Laursen Sygeplejerskens

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen Forord På Dagcentret Regnbuen ønsker vi at have fokus på brugernes livskvalitet, hvilket indebærer, at vi også arbejder med seksualitet. Det gør vi bl.a. ved at sætte

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere