Terrorisme og kommunikation. København april 2009 R A P P O R T

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terrorisme og kommunikation. København april 2009 R A P P O R T"

Transkript

1 Terrorisme og kommunikation København april 2009 R A P P O R T

2 Terrorisme og kommunikation Terrorister kæmper ikke blot en voldelig kamp, men også en kamp om ord om et bestemt syn på verden. Grupper som for eksempel al-qaida benytter sig ofte af sproglige virkemidler i forsøget på at vinde støtte og opbakning. Kernen i mange gruppers budskab er, at muslimer konstant undertrykkes og ydmyges i og af den vestlige verden. I deres kommunikation opstiller de et forsimplet verdenssyn, der ser en sammensværgelse mod islam. Samtidig søger de at retfærdiggøre terrorisme i islams navn. Al-Qaida og al-qaida-inspirerede grupper udviser en stigende professionalisme i deres kommunikation og propaganda. Budskabet spredes ad stadig flere kanaler, på stadig flere sprog og i stadig mere professionel indpakning. Regeringer og civilsamfund verden over er til gengæld i stigende grad begyndt at fokusere på, hvorledes den militante islamismes budskab imødegås. Initiativerne spænder fra»public diplomacy«og dialog til modpropaganda og psykologisk krigsførelse. På terrorkonferencen»terrorisme og kommunikation«den april 2009 satte PET fokus på de argumenter, metoder og teknikker, den militante islamisme anvender i sin kommunikation, og på, hvordan regeringer og samfund kan svare igen. Nedenfor opsummeres nogle af hovedpointerne fra de enkelte indlæg og debatter samt en række idéer og forslag til imødegåelse af den ekstremistiske propaganda. Deltagerne i konferencen repræsenterede et bredt udsnit af synspunkter, hvorfor disse idéer og forslag ikke nødvendigvis er udtryk for konsensus blandt deltagerne. Terrorbekæmpelse, militante budskaber og Al-Qaida Kommunikation og terrorbekæmpelse ved politimester Jakob Scharf, PET Tidlig forebyggelse er et afgørende led i terrorbekæmpelse, da den afskærer tilgangen af nye terrorister. PET kan ikke løse opgaven alene. Der er behov for en bred samfundsmæssig indsats. Kommunikation er et meget væsentligt redskab for terrorister, da det fremmer rekruttering, finansiering og deres ideologiske mål. Af samme årsag har vi behov for en målrettet kommunikation, der undgår at understøtte terroristernes budskaber. Terrorister og deres handlinger skal beskrives, som det de er: kriminelle. Der er ikke tale om politisk korrekthed, men om sund fornuft for at undgå polarisering, der kan styrke terroristerne. PET er ikke et tankepoliti, men PET er forpligtet til at fortælle, hvilken rolle sprog og kommunikation spiller for terrorister og terrorbekæmpelsen. PET ønsker at styrke dialogen med alle etniske minoriteter i Danmark og med alle dele af det danske samfund. Dette gælder også for dem, som man ikke er enige med.»den uenige dialog«er vigtig, da den giver mulighed for at tale med nogle af de aktører, som har den bedste chance for at nå de unge, der måtte være på vej ud i en radikaliseringsproces. Der er også behov for at forstå motivationsfaktorerne for radikalisering bedre. Følelsen af marginalisering er vigtig i dette forløb, hvorfor der er behov for, at vi i Danmark støtter den samfundsmæssigt inkluderende indsats.

3 Al-Qaidas og Al-Qaida-relaterede gruppers fokus på Danmark og tegningesagen ved Center for Terroranalyse Al-Qaida reagerede relativt sent på tegningerne af profeten Muhammed i 2006 og først efter de folkelige reaktioner i Mellemøsten. Derimod førte Al-Qaida an i reaktionerne efter genoptrykningen i februar Tegningerne passede perfekt ind i i Al-Qaidas budskab om, at islam er under angreb. Samtidig havde Al-Qaida behov for en ny sag i 2008 grundet stigende kritik af bl.a. de mange muslimske ofre for Al-Qaidas angreb, svækkelse af Al-Qaida i Irak og manglende succes med angreb i Vesten. Al-Qaidas fokus på Danmark efter tegningerne og den afsmittende effekt, dette fokus har på andre Al-Qaida-relaterede grupper, har rykket Danmark fra at være et muligt terrormål, til at være et strategisk og højt prioriteret mål. Dette illustreres bl.a. af angrebet på den danske ambassade i Islamabad den 2. juni Den militante islamismes kommunikation og propaganda, hvorfor appellerer den og hvor er de svage punkter? Ved professor Brynjar Lia, FFI Norge Al-Qaidas overordnede budskab om, at islam er under angreb, er simpelt og tager udgangspunkt i de bekymringer mange muslimer gør sig om f.eks. vestlig militær tilstedeværelse i Afghanistan og Irak. Al-Qaida har opnået et stærkt image gennem bevidst udnyttelse af internettet. Gruppen har global appel, da alle, der accepterer Al-Qaida s budskaber, kan blive en del af bevægelsen uanset etnicitet og nationalitet. Al-Qaida s svagheder er omfanget af drab på civile, den stigende kritik fra islamiske lærde og på sigt den manglende politiske strategi. USA s stigende popularitet grundet præsident Barack Obama og en eventuel aftale om fred med Taleban i Afghanistan kan skabe store problemer for Al- Qaida. Gaza-konflikten i januar 2009 var dog en saltvandsindsprøjtning for Al-Qaida. Terrorisme, kommunikation og propaganda om fem år et fremtidsperspektiv ved seniorforsker Lars Erslev Andersen Det er uvist, hvilken indflydelse kommunikation har i terrorbekæmpelse, men det er vigtigt at drøfte kommunikation og sprogbrug for at øge bevidstheden om begreber, og hvordan de anvendes. Det er rigtigt at fokusere på Al-Qaida som den væsentligste trussel. I det negative fremtidsperspektiv fokuseres terrorbekæmpelsen på enkelte nøglebegreber som radikalisering af unge opvokset i Vesten og på modkommunikation, hvorved der er risiko for at fokus flyttes fra Pakistan og Kashmir, hvor de største udfordringer er. I det positive fremtidsperspektiv øges fokus på at finde løsninger for Pakistan og Kashmir, hvilket kan underminere Al-Qaida og organisationens eksistensgrundlag. Der er positive tegn på, at USA styrker indsatsen i Sydøstasien.

4 Perspektiver fra udlandet Sprog, spin og militant ekstremisme ved Maajid Nawaz (tidl. medlem af Hizb ut Tahrir), Quilliam Foundation Vi skal undgå at tage udgangspunkt i andres referencepunkter og undlade generaliseringer. I Hizb ut Tahrirs (HuT) verdensbillede er islam sandheden og alt andet falsk. HuT argumenterer for, at islam og demokrati og frihed er uforenelige. Hvis vi i et forsøg på at argumentere imod HuT s tilgang anvender samme sprog, risikerer vi at understøtte deres budskab. I stedet skal vi påpege det spin, HuT og andre ekstremister benytter for at tilpasse budskabet til fordel for deres verdensbillede. Det er samtidig væsentligt at adskille politisk og militant islamisme. De kræfter, der alene argumenterer politisk og ikke er voldelige, bør accepteres og engageres i en dialog med henblik på at undgå, at de bliver militante. Det er vigtigt at indse, at mennesker i moderne samfund har mange identiteter, og der er ingen modsætning mellem at være muslim, britisk, demokrat, familifar osv. Når propaganda møder virkeligheden radikalisering og afradikalisering ved Hanif Qadir, Active Change Foundation, UK På baggrund af egne erfaringer fra et radikaliseringsforløb, der bragte ham til Afghanistan som potentiel selvmordsbomber, gennemfører Hanif Qadir nu afradikalisering ved at tage udgangspunkt i de samme metoder, som Al-Qaidarekruttører anvender, ved at vende metoderne om: Identificere personerne, engagere og relatere dem til familie, venner og omgivelser, udfordre deres verdensbillede og dekonstruere det samt afslutningsvis genopbygge dem og støtte deres tilbagevenden til et normalt liv. Der er behov for at fjerne de åbenlyse radikalisatorer og for at lokalisere de skjulte rekruttører, der udgør et langt større problem end hidtil. Dette kræver også en større selverkendelse i de muslimske miljøer, der dog som hovedregel er fredelige og bør behandles som sådanne for at undgå styrket radikalisering. Modkommunikation: et amerikansk perspektiv ved Irfan A. Saeed, Department of Homeland Security (DHS), Office of Civil Rights and Civil Liberties (OCRCL) OCRCL arbejder for at forebygge problemer for de amerikanere, der oplever, at de er blevet uskyldigt ramt af tiltag, som er iværksat efter terrorangrebet den 11. september Det sker gennem rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af lovgivning, sikring af ligelig etnisk repræsentation i DHS og en række outreach-programmer. Der er bl.a. etableret en række»community Roundtables«i nøglebyer, hvor lokale repræsentanter for etniske mindretal mødes med OCRCL og andre relevante offentlige myndigheder, f.eks. FBI, for at føre dialog, udveksle ideer, fremføre bekymringer etc. Derudover udarbejder OCRCL træningsmateriale til offentligt ansatte med henblik på at øge deres kulturelle forståelse. Især politiet skal trænes, da det er dem, der har den mest direkte og jævnlige kontakt med borgerne. Endelig har OCRCL på baggrund af dialog med muslimske lokalsamfund udarbejdet et papir om den mest hensigtsmæssige sprogbrug. Papiret har ikke været ukontroversielt og er blevet kritiseret som et udtryk for politisk korrekthed af dele af det amerikanske samfund.

5 Modkommunikation: Et egyptisk perspektiv ved Dr. Ashraf Mohnsen, Deputy Assistant Foreign Minister, Counter Terrorism Co-ordinator, Arab Republic of Egypt Al-Qaida er ikke islamisk. Al-Qaida går efter at rekruttere personer uden religiøs indsigt, hvilket gør det lettere for Al-Qaida at tolke islam til egen fordel. Efter et første og fejlslagent forsøg på afradikalisering gennem bl.a.»exposure«, søger de egyptiske myndigheder nu at nå de radikaliserede og rekrutterede gennem bl.a. dialog med islamiske lærde, men også brug af tidligere terrorister, for at tage ammunitionen ud af Al-Qaidas argumenter. Dette er ikke ensbetydende med straffrihed for personer, der har begået terrorhandlinger, men dialogen er et vigtigt led i afradikaliseringen. Skal det militante budskab ignoreres, inddæmmes eller imødegås? Hvordan og af hvem? Paneldebat ved Tøger Seidenfaden, ansv. redaktør, Politiken, og Søren Espersen, MF, Dansk Folkeparti Seidenfaden fremhævede, at sprog betyder noget, og at det er afgørende, hvordan man kommunikerer. Vi skal leve op til vores egne værdier, respektere hinanden og vise hensyn. Kort sagt vise ordentlighed. At tilpasse sit sprog er ikke et udtryk for frygt, men sund fornuft. Espersen fandt ikke, at man skulle ændre sprog. Folk skulle holde op med at være så ømskindede. Det er i orden at reagere, når man er uenig, men der er forskelle på reaktioner. DF har prøvet at være stærkt udskældt, men har ikke reageret voldeligt, som det man så blandt de unge, der i foråret 2008 brændte biler af. Volden har medført, at vi nu taler om sprog. Vi risikerer at ende med helt at tie af frygt. Islam udgør et demokratisk problem. Modkommunikation, politik og ytringsfrihed ved tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen Vi skal anerkende, at verden er som den er. Det er nødvendigt at tale med mennesker også dem, man er uenig med og give dem ret til at bruge deres ytringsfrihed. Begrebet»den muslimske verden«er noget vrøvl, da den ikke eksisterer, og utilsigtet støtter beskrivelsen Al-Qaida, der påstår at repræsentere den muslimske verden. Vi skal fokusere på nationer og ikke kulturer og vi skal henvende os til enkeltlande med de for dem relevante emner. Selvcensur er det samme som at overveje, hvad man siger den udøver alle normale mennesker. Tegningesagen blev en demonstration af nogle rettigheder og endte derfor som en provokation. Hvis man vil kritisere andre bør man fokusere på grundlæggende rettigheder f.eks. kvinders ligestilling og ikke på symboler. I det hele taget har tonen i Danmark udviklet sig i forkert retning. Der siges ting i dag, der ville have været helt uacceptable tidligere også i Folketinget. Der er behov for, at offentligheden reagerer over for dette, hvilket der synes at være en stigende erkendelse af.

6 Modkommunikation: Hvilken rolle har medier og civilsamfund i forhold til at imødegå den militante islamismes budskab? Paneldebat ved Michael Jalving, forfatter og kommentator ved Jyllands-Posten, Imran Hussein, medstifter af det muslimske netværk»the Network«, Katrine Lilleør, præst og kommentator ved Berlingske Tidende, og Michael Ehrenreich, medredaktør, Kristeligt Dagblad: Jalving fandt ikke, at pressen havde en særlig rolle at spille i imødegåelsen af det militante budskab. Det var op til myndighederne. Pressen skal ikke være politisk korrekt, det er farligt for demokratiet og ytringsfriheden. Pressens rolle er at beskrive virkeligheden. Der er ingen garanti mod krænkelse i et demokrati, der kan være et brutalt system. Lilleør fandt det bedre at tale om generaliseringer frem for politisk korrekthed. Det er vigtigt at undgå unøjagtige generaliseringer. Det nye og gode er erkendelsen af, at der eksisterer ekstreme holdninger, som vi skal kunne inkludere. Vi skal lade være med at være så ens i Danmark det er kedeligt, men også farligt. Ved at acceptere det ekstreme undgår vi måske, at de bliver voldeligt ekstreme. Pressen fordrer fordomme, men det er forhåbentlig ved at vende i forhold til danskere med anden etnisk oprindelse. Ehrenreich understregede behovet for at overveje, hvad der bliver videreformidlet, da der ikke er trykkepligt i Danmark. Man må bruge sin almendannelse til at vælge. Pressen er dog en formidler, der ikke kun kan fokusere på det positive. Der ligger en kæmpeopgave for pressen i at undgå at skabe stereotyper. Hussein fandt, at pressen bør være lidt mere kritisk over for det, der bringes, og samtidig bedre til at undersøge, om noget er faktuelt korrekt. Vi lever i en globaliseret verden, og der tages allerede hensyn til andre mennesker i andre sammenhænge, f.eks. handicappede. Mange muslimer er født og opvokset i Danmark og blander sig, fordi de er bekymrede for udviklingen og tonen. Der synes at være en begyndende selverkendelse i pressen, hvilket er positivt. Militant ekstremisme skal imødegås af myndigheder og af muslimer selv, der har en pligt til det, da det er et usandt budskab samt af civilsamfundet, inkl. pressen. Hvad kan vi gøre for at imødegå det militante budskab? Modkommunikation: Hvilken rolle har myndighederne i forhold til imødegåelse af den militante islamismes budskab? Public Diplomacy ved Klavs A. Holm, ambassadør, Udenrigsministeriet: Udenrigsministeriet arbejder for at udbrede kendskabet til Danmark i muslimske lande, herunder de værdier Danmark står for og arbejder for internationalt. I den forbindelse støtter man bl.a. besøgsudveksling af studerende og journalister. Man vil meget gerne gøre brug af danske muslimer i dette arbejde. Derudover søger Udenrigsministeriet at udbrede kendskabet til den danske udenrigspolitik i Danmark. Man har i den forbindelse allerede besøgt Vollsmose og besøger gerne andre steder som Mjølnerparken og Gjellerupparken. Derudover søger man med mindre projekter at formidle Danmark det kan være etablering af en legeplads, uddeling af legoklodser etc.

7 Sprogbrug og terrorbekæmpelse ved afdelingschef Anja Dalgaard-Nielsen, PET Det er ikke PET s rolle at imødegå det politiske og teologiske indhold i de militante ekstremisters propaganda. Derimod søger PET gennem åbenhed og dialog at opbygge tillid mellem efterretningstjenesten og en række ressourcepersoner i Danmark, der har indsigt og indflydelse i de miljøer, der kan blive mål for rekruttering. Disse personer vil typisk kunne imødegå den ekstremistiske propaganda med større troværdighed end en myndighed som PET. Derudover stiller PET gerne op i bredere kredse, hvor der måtte herske bekymring og myter om, hvordan PET forvalter sine beføjelser. Her handler det ikke om at omvende individer, der allerede er langt ude i et radikaliseringsforløb. Det handler om at vanskeliggøre ekstremisternes forsøg på at rekruttere og polarisere. Budskabet er: PET er alle danskeres efterretningstjeneste I en række mindre grupper drøftede konferencen spørgsmålet om det militante budskab, dets svagheder og styrker, og hvad der kunne og burde gøres for at imødegå dette. Disse drøftelser mundede ud i følgende overvejelser og forslag: Behov for dialog om de bekymringer og frustrationer, muslimer oplever i Danmark. Rådet for etniske minoriteters initiativ til drøftelse af Gaza-konflikten i Vollsmose i slutningen af februar 2009 var et godt eksempel. Dialogen skal føres med alle og kunne føres af alle danske myndigheder. Undgå unøjagtige generaliseringer også i pressen, der bør fokuseres på en objektiv og nuanceret beskrivelse og sprogbrug. Integration er et vigtigt led i at give unge den fornødne robusthed. Muslimer bør i videre omfang tage afstand fra militante udtalelser. Inklusion bør fremmes i det danske samfund det gælder også sprogligt for at svække følelsen af marginalisering. Radikalisering er en fælles udfordring, som kræver en bred indsats fra hele det danske samfund myndigheder, medier, trossamfund og andre private organisationer. Ideer og forslag til imødegåelse af det militante budskab Udover gruppedrøftelserne blev der også under plenumdebatten fremsat en række forslag og ideer. Deltagerne i konferencen repræsenterede et bredt udsnit af synspunkter, hvorfor disse idéer og forslag, der gengives nedenfor ikke nødvendigvis er udtryk for konsensus blandt deltagerne: Generel og specifik kommunikation Hovedparten af den kommunikation, der kommer fra myndigheder og civilsamfund, har i sagens natur ikke karakter af»modkommunikation«som specifikt er rettet mod den militante islamismes kommunikation. Alligevel kan forskellige institutioners aktiviteter og helt overordnede kommunikation om Danmark som et demokratisk rets- og velfærdssamfund med positive relationer

8 til omverdenen samt pligter, rettigheder og muligheder for alle borgere fungere som en»fortælling«, der er et alternativ til ekstremismens simple fjendebilleder. I den forbindelse fremhævede en række deltagere, at man kan øge fokus på at forklare baggrunden for den politik der føres, de beslutninger der træffes og de begivenheder, der udfolder sig, i Danmark. Dette kan ske gennem øget dialog om ideer og bekymringer m.v. ad modum de»community Roundtables«, som Department of Homeland Security har oprettet i USA. Derudover kan man ligeledes på linie med Homeland Security i USA udarbejde træningsmateriale til brug for bl.a. offentligt ansatte med henblik på at øge deres kulturelle forståelse. Krav til god kommunikation En række deltagere ved konferencen fremhævede, at det ved tilrettelæggelsen af enhver kommunikationsindsats må overvejes, hvem der er målgruppen. Der er behov for overblik over hvilke antagelser og bevæggrunde, der er hos målgruppen, samt hvilke kanaler og metoder man kan anvende i forhold til målgruppen, herunder ikke mindst hvilke budskaber, der er centrale for, at kommunikationen kan skabe den ønskede effekt. Målgruppe for kommunikationen Hovedmålgruppen for en specifik modkommunikation i relation til den militante islamismes propaganda er den samme, som er propagandaens hovedmålgruppe: det store flertal af personer med muslimsk baggrund både i Europa og i den øvrige verden ikke mindst de unge muslimer. Hertil kommer den mere generelle kommunikation om forholdet mellem borger og samfund, internationale relationer m.v., som sigter mod andre/bredere formål og målgrupper, men som ikke desto mindre kan medvirke til at hæmme vækstklimaet for ekstremisme. Fokus på begreberne rimelighed og retfærdighed Det blev fremhævet af bl.a. oplægsholderen Hanif Qadir fra Active Change Foundation, at rimelighed og retfærdighed (»fairness and justice«) er værdier, som generelt har stor appel blandt muslimer, og som er centrale for såvel afradikalisering som tidlig forebyggelse af radikalisering. Samtidig er det værdier, som både kan kaldes danske og universelle. En af konferencens deltagere påpegede, at der kunne være god grund til at arbejde med begreberne rimelighed og retfærdighed i modkommunikationen til den militant islamistiske kommunikation også i en dansk kontekst. Det drejer sig ikke om at bruge disse begreber eksplicit, men om at forklare de forskellige aspekter og hensyn, der indgår i forskellige politikker og begivenheder m.v. for derved i højere grad at etablere en kommunikation, der appellerer til menneskers sans for rimelighed.

9 Kald en spade for en spade og undgå unøjagtige generaliseringer En række oplægsholdere og deltagere i konferencen påpegede, at unøjagtige generaliseringer og koblinger mellem Islam og terrorisme er problematiske. Betegnelser som»muslimsk«eller»islamisk«terror understøtter billedet af et modsætningsforhold mellem to påståede blokke, Vesten mod Islam. Terror har ikke opbakning hos et flertal af muslimer. Tværtimod. Betegnelsen»militant islamistisk«terror tjener, i modsætning til betegnelsen»muslimsk terror«til at afgrænse og præcisere, hvilken form for gruppering og ideologi, der står bag terroren og skelner mellem religionen islam og ideologien islamisme PET og CTA har udarbejdet en række analyser om blandt andet sprogbrug, radikalisering og internettets rolle i radikalisering tilgængelige på PET s hjemmeside Der arbejdes endvidere med myndighedskommunikation og kommunikationens rolle i forhold til at håndtere og modvirke ekstremisme, som led i gennemførelse af handlingsplanen «En fælles og tryg fremtid«http://www.nyidanmark.dk

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 13. november 2008 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) Sammenfatning Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 31. marts 2009 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, som bestyrkes af militante ekstremistiske gruppers skærpede fokus

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Vurdering af Terrortruslen mod Danmark (VTD) 19. maj 2010 Sammenfatning CTA vurderer, at der er en generel terrortrussel mod Danmark, der skærpes af militante ekstremistiske gruppers høje prioritering

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del Bilag 114 Offentligt En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme.

Der findes ingen entydig profil på personer, der radikaliseres og efterfølgende rekrutteres til terrorisme. Det talte ord gælder Den danske indsats mod terrorisme Danmark og den øvrige vestlige verden har oplevet en stigende terrortrussel i de seneste år, og der vurderes i dag at være en generel terrortrussel

Læs mere

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark

Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark 08. januar 2013 Tegningesagens fortsatte betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Udgivelsen af de 12 tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten i 2005 og genoptrykningen af tegningerne

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Militant islamistisk radikalisering

Militant islamistisk radikalisering 28. april 2016 Militant islamistisk radikalisering Sammenfatning Militant islamistisk radikalisering kan beskrives som en dynamisk proces, hvor et individ konverterer til en radikal fortolkning af islam.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning

Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning 23. oktober 2015 Terrortruslen mod Danmark fra udrejste til Syrien/Irak Sammenfatning Konflikten i Syrien/Irak tiltrækker fortsat personer fra Danmark, men antallet af udrejste og hjemvendte har været

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus?

Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Kan de-radikaliseringstiltag fører til øget radikalisering hvad mener unge muslimer i Århus? Lasse Lindekilde Adjunkt i sociologi præsen TATION Disposition 1. Undersøgelsens baggrund 2. Nationale og lokale

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

National Trusselsvurdering

National Trusselsvurdering 31. januar 2012 National Trusselsvurdering 1. Indledning De væsentligste trusler mod Danmark udspringer i dag primært fra religiøst eller politisk motiverede grupper og enkeltpersoner, som søger at gennemføre

Læs mere

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE

Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus ØSTJYLLANDS POLITI DET TVÆRGÅENDE OMRÅDESAMARBEJDE Forebyggelse af Radikalisering og Diskrimination i Aarhus 1 Begreber Radikalisering er en proces, der fører til, at en person i stigende grad accepterer anvendelsen af voldelige eller andre ulovlige midler

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Kampen om jihad. September Executive summary. Anne Kirstine Waage Beck

Kampen om jihad. September Executive summary. Anne Kirstine Waage Beck Executive summary I de vestlige bestræbelser på at imødegå al-qaedas budskab florerer ideen om at man kan udnytte intern ideologisk uenighed blandt muslimer i indsatsen. Særligt anvendeligt virker det,

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Ny scene sat i kampen mod ekstremisme

Ny scene sat i kampen mod ekstremisme NYHEDSANALYSE MAJ 2008 Ny scene sat i kampen mod ekstremisme Kirstine Sinclair The Quilliam Foundation er en ny uafhængig britisk tænketank med det formål at bekæmpe islamistisk ekstremisme. Initiativtagerne

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere

KRITISKE DISKUSSIONER

KRITISKE DISKUSSIONER 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund ikke partiorganiseret medlem af centrum - venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk HØJREPOPULISMENS IDEOLOGISKE OG MORALSKE

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction.

Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Centre for the Study of Radicalisation and Political Violence (ICSR) Perspectives on Radicalisation and Political Violence, Introduction. Neumann Ideen om radikalisering er relativ ny, og så sent som i

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik?

Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? Radikalisering, crossover, politisering af vold, gråzone ekstremisme, eller egne projekter pyntet med ideologisk retorik? De mange veje, som kan ende i vold med reference til ideologi Ann-Sophie Hemmingsen

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Baggrund. Udkast til svar:

Baggrund. Udkast til svar: Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 423 Offentligt Det talte ord gælder 18. december 2012 Forsvarsministerens taleseddel til besvarelse af Retsudvalgets samrådsspørgsmål S vedr.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme

Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Politisk ledelse af forebyggende arbejde: radikalisering og voldelig ekstremisme Anja Dalgaard-Nielsen Stanford University og Institut for Strategi, Forsvarsakademiet Min baggrund: Chef, Institut for Strategi,

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet

Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Crossover, gråzone-ekstremisme og andre snitflader mellem almindelig kriminalitet og politisk kriminalitet Ann-Sophie Hemmingsen Grundtvigs Højskole 19/9 2016 Program Hvad taler vi om? Gør vi det unødvendigt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen ANALYSE Oktober 2010 Opskriften på Jihad Helle Lykke Nielsen D. 30. september er det 5 år siden, Muhammed-tegningerne blev trykt i Jyllandsposten, og i den anledning kan det være passende at gøre status

Læs mere

Et partnerskab mellem VINK & UU København

Et partnerskab mellem VINK & UU København Et partnerskab mellem VINK & UU København Arbejder du med unge der ikke føler sig inkluderet? Unge der ekskluderer andre? Unge der isolerer sig fra samfundet? Eller unge der viser interesse for bekymrende

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E

Antiradikalisering. Aalborg Kommunes beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O R G K O M M U N E Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 208 Offentligt Antiradikalisering s beredskab til forebyggelse af radikalisering V / N U U R A D I I N S. H U S S E I N, A A L B O

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 FORSONING MELLEM DANMARK OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Danmark og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Den danske avis Jyllands-Posten publicerede

Læs mere

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015

Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015 Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Radikaliseringsgruppen

Radikaliseringsgruppen gladsaxe.dk Radikaliseringsgruppen når du møder unge med ekstremistisk, voldelig eller truende adfærd Radikaliseringsgruppen Baggrund Nogle kommuner oplever i denne tid små tegn på, at der blandt unge

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Radikal Ungdom mener, at:

Radikal Ungdom mener, at: Antiradikalisering Indledning Det er vores klare opfattelse, at radikalisering er et socialt problem, der skyldes marginalisering, isolation og/eller manglende anerkendelse. De radikaliserede har tit været

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 7. februar 2017 Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Gruppen, der kalder sig Islamisk Stat (IS), er fortsat den vigtigste faktor

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme

Resumé. Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme 14. februar 2015 Resumé Rapport om lokal modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme Formålet med rapporten er at udforske en række danske lokalsamfunds ressourcer og handlemuligheder i forhold

Læs mere

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan

1. Generelt om stormangreb Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er en angrebs-taktik, som består af kombinationsan Terroristers brug af stormangreb 14. april 2012 Sammenfatning Stormangreb eller Mumbai-style -angreb, som det ofte omtales i medierne, er kombinationsangreb, hvor en eller typisk flere personer stormer,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et antiradikaliseringscenter 2007/1 BSF 13 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Naser Khader (NY), Inge Lene Ebdrup (NY) og Leif Mikkelsen (NY) Forslag til

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr december 2014 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold Integration og Demokrati J.nr. 2014-8394 18. december 2014 Fremsat den af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Læs mere

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne DR Nyheder Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne Rapport - Epinion A/S 27. januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Borgernes holdning...5 4 Kryds

Læs mere

TERROR TERRORIS TERRORISM

TERROR TERRORIS TERRORISM DI SERVICE SÅDAN SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN TERROR TERRORIS TERRORISM Virksomheder og terrorisme SIKKERHED I EN USIKKER VERDEN VIRKSOMHEDER OG TERRORISME Maj 2005 Forord Terrorismens uforudsigelighed

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København

Rammeprogram for Viden*Inklusion*København KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kontor for Integrationsservice NOTAT Rammeprogram for Viden*Inklusion*København 2011-14 VINK er en videns- og rådgivningsindsats for medarbejdere

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere