EN SIKKER HÅND. det bør udløse en strafferetlig reaktion, hvis patienter bliver smittet under en operation, fordi man har brugt dårlige handsker.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SIKKER HÅND. det bør udløse en strafferetlig reaktion, hvis patienter bliver smittet under en operation, fordi man har brugt dårlige handsker."

Transkript

1 EN SIKKER HÅND NYHEDSBREV OM INFEKTIONSKONTROL det bør udløse en strafferetlig reaktion, hvis patienter bliver smittet under en operation, fordi man har brugt dårlige handsker.

2 2 Kære læser! Mindre risiko for smitte Du sidder nu med årets sidste udgave af En sikker hånd. Siden 1998 har vi udsendt dette nyhedsbrev til mere end tusind modtagere i Norden. Den feedback, vi siden da har modtaget fra vores læsere, har været meget opmuntrende. Vi planlægger derfor også at udsende tre numre i Formålet med En sikker hånd er at informere jer om de seneste nyheder inden for infektionsforebyggelse med fokus på håndhygiejne og handsker. En stor del af nyhedsbrevet bruges til at formidle best practice mellem de nordiske lande. Indholdet kan omhandle alt fra nye studier til reportager fra et sygehus i Norden eller som i dette nummer en artikel fra den Nordiske Hygiejnekongres, som blev afholdt i København d september. År 2007 nærmer sig sin afslutning og et nyt år står for døren. Vi fra Mölnlycke Health Care vil gerne takke for året, der er gået, og ønsker alle læsere en glædelig jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Per-Olof Olsson Marketing Manager Region North Mölnlycke Health Care TEKST OG FOTO: ELLENOR MATHISEN, JOURNALIST Sundhedspersonalet er blevet meget bedre til at bruge dobbelthandsker under operationer og ved patientundersøgelser. Risikoen for blodoverført smitte er derfor faldet på sygehusene. Kirurger og andet sundhedspersonale stikker sig af og til, når de skal operere patienter. De kan derfor risikere at blive smittet med både hepatitis B og C. Efter at sygehusene er blevet klar over det, har de gjort en stor indsats for at lære de ansatte at tage forholdsregler for at beskytte sig mod blodoverført smitte. Her på Ullevål Universitetssykehus er vi meget optaget af at informere vores ansatte om, hvordan de kan beskytte sig under patientundersøgelser og operationer. Sammenlignet med f.eks. USA, hvor 2-4 % af sundhedspersonalet bliver smittet med hepatitis C (nogle af dem får levertransplantation), er tallet i Norge heldigvis meget lavt. Det fortæller afdelingsoverlæge og sygehushygiejniker Bjørg Marit Andersen. Hiv/aids-smitte I Norge har dobbelte indikatorhandsker været på markedet i næsten 10 år. Det var i begyndelsen af firserne, at man blev opmærksom på sygdommene hiv og aids. Sundhedspersonalet blev bange for at blive smittet, og da kom kravet om at lave bedre og sikrere handsker for at forhindre det. Senere kom også frygten for at blive smittet af patienter med hepatitis B og C. Mange af disse patienter kunne være urolige, og sundhedspersonalet risikerede derfor at stikke sig ved undersøgelserne. De enkelthandsker, man havde haft gode erfaringer med i mange år, blev efterhånden betragtet som usikre i forhold til de nye sygdomme. Postoperative sårinfektioner Men det er ikke kun sundhedspersonalet, som bliver smittet på sygehusene. Også patienterne kan blive udsat for smitte under operationer, og det kan blive en meget kostbar affære for sygehuset og meget belastende for de patienter, som kommer ud for det. Der kan gå op til 30 dage, før der opstår en infektion hos en nyopereret patient, og op til et år efter et indopereret fremmedlegeme. Da er vedkommende for længst udskrevet fra sygehuset. Patienter med postoperative sårinfektioner skal ofte genopereres, og det opleves som en stor belastning for patien-

3 ten. Desuden er det meget kostbart for sygehuset. Vi arbejder derfor hårdt på at undgå disse situationer, siger Bjørg Marit Andersen. Stikskader De mest almindelige skader under en operation er stikskader, og at sundhedspersonalet får blod fra patienten på hænderne, hvor de muligvis har et sår. Bjørg Marit Andersen påpeger, at det især er under såkaldte ultrarene operationer, at alle skal bruge dobbelte indikatorhandsker. Især ved ortopædiske operationer er det vigtigt for at undgå smitte. Også ved operationer, hvor der er meget lidt plads (f.eks. bækken og thorax), skal man bruge dobbelthandsker for at undgå blodoverført smitte. Får patienten en infektion i såret, koster en genoperation i snit kroner ved en hofteprotese. Vi lægger derfor stor vægt på, at alle skal sikre sig bedst muligt ved operationer. På Ullevål Universitetssykehus registreres postoperative sårinfektioner fire gange om året (prævalens), og visse operationstyper registreres løbende (incidens). Arbejdsmiljøafdelingen følger op på personale, som har været udsat for stik- og skæreskader, for at finde ud af, om nogen er blevet smittet, og hvordan det er sket. Det gør de for at undgå lignende tilfælde senere og for at mindske risikoen for blodoverført smitte. Her viser undersøgelser, at 50 % af dem, der bliver udsat for uheld, er sygeplejersker, og at tre ud af fire tilfælde skyldes kanylestik, fordi personalet har for travlt hvilket er den mest almindelige grund til brud på sikkerhedsrutinerne. Ved uheld må de straks tage turen til arbejdsmiljøafdelingen. Enkelthandsker Marit Bjørg Andersen påpeger, at det kan være et problem at få alle til at bruge dobbelthandsker, f.eks. under operationer. Nogle få kirurger foretrækker at bruge enkelthandsker, fordi det giver dem større fingerspidsfølelse under operationen, og ingen kan pålægge dem andet. Men de fleste har en meget positiv holdning til at bruge dobbelthandsker, fordi det er let at opdage, hvis der er gået hul på handskerne. Jeg tror, at disse rutiner med tiden bliver standard på alle sygehuse i Norge. Dobbelthandsker med en indikator, som viser, når der er gået hul på handsken, er rigtig godt for sikkerheden, især under operationer. Yderhandsken viser tydeligt farvepunkter der, hvor der er gået hul, så det er let for sundhedspersonalet at opdage. Så slipper man for at skifte begge handskerne. Man kan nøjes med at skifte den yderhandske, der er gået hul på. Bruger man enkelthandsker, kan det være, at kirurgen eller sygeplejerskerne ikke opdager, at de har blod på hænderne, før de tager handskerne af. Lang tid Ved en hofte- eller anden proteseoperation, kan der gå op til et år, før man opdager, at patienten er smittet med f.eks. hvide stafylokokker. Det oplever 3-4 % af de hofteopererede. Vi har en stigning i sygehusinfektioner nu. For at undgå, at flere patienter bliver udsat for infektioner, skal sikkerheden øges på alle niveauer. Under operationer skal alt være sterilt. Der går let hul på dårlige operationshandsker, hvis man rammer dem med skarpe instrumenter eller nåle. Hvis man ikke opdager det og bare fortsætter arbejdet, kan smitten være en realitet, påpeger Marit Bjørg Andersen. Hun mener, at både kirurger og operationssygeplejersker har et selvstændigt ansvar for at sige fra over for dårligt udstyr, så de ikke udsætter sig selv og patienten for smitte. Især mener hun, at de skal sørge for, at den slags sager bliver indberettet til dem, som står for indkøb på sygehusene. Selv underviser jeg sygeplejersker og operationssygeplejersker i, hvor vigtigt det er at bruge det rigtige udstyr. Hvis der under operationer sker uheld/infektioner, som udsætter patienten for smitte, f.eks. fordi sygehuspersonalet har brugt dårlige handsker, mener jeg, at det bør medføre en strafferetlig reaktion. Der er god økonomi i at sørge for, at alle bruger det bedste udstyr, man kan få. Det kan vise sig at blive meget kostbart i længden for sygehusene at vende hver 25-øre. Professor og afdelingsoverlæge ved Ullevål Universitetssykehus Bjørg Marit Andersen, underviser sygeplejersker og operationssygeplejersker i at bruge det rigtige udstyr. Hun mener, at det bør udløse en strafferetlig reaktion, hvis patienter bliver smittet under en operation, fordi man har brugt dårlige handsker. 3

4 4 Huller i handsker vakte opsigt TEKST: ANNIKEN SCHIØLL, JOURNALIST Undersøgelsen ved Molde sygehus, som viste, at der går hul på operationshandskerne under hver tredje operation, har vakt opsigt i såvel Norge som i udlandet. Det var en vigtig opdagelse, og jeg er glad for den store interesse, siger Gerd Ødegard Hagen. Aviser over hele landet trykte konklusionen på den undersøgelse, som operationssygeplejerske Gerd Ødegård Hagen fik gennemført på Molde sygehus i Undersøgelsen, der blev offentliggjort i Tidsskrift for Den norske lægeforening nr. 7/2007, viste, at handskeperforatíoner forekom ved under 31 % af alle de operationer, som blev udført på sygehuset i en afgrænset periode på seks måneder. Dette var overraskende fund for Ødegård Hagen og hendes kolleger. Sygehuset havde kun rutiner med brug af dobbelte handsker ved enkelte typer operationer. Nu har det vist sig, at forekomsten af huller også er høj ved de fleste andre typer indgreb. Baggrunden for, at Ødegård Hagen foretog undersøgelsen, var, at hun og hendes kolleger ofte bemærkede, at de havde blod på hænderne efter operationer. Dette, kombineret med deres viden om blodoverført smitte og infektionsfare i befolkningen, medførte, at de frygtede, at huller i handskerne Bjørn Engum under operationer kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for dem og for patienterne. Undersøgelsen viste, at perforationsfrekvensen varierede alt efter typen af operation og indgrebets varighed. Under gastrokirurgiske indgreb var perforationsfrekvensen 45 %. Den højeste perforationsfrekvens blev fundet inden for ortopædisk protesekirurgi, hvor man opdagede, at der gik hul på handskerne ved over 80 % af alle indgreb. Citat fra artiklen: Der var en kraftig sammenhæng mellem forekomsten af perforationer og indgrebenes varighed. Alt i alt blev der opdaget 321 perforationer under de 655 operationer, dvs. flere indgreb medførte to eller flere perforationer. Under et ortopædisk indgreb fandt man hele ti handskeperforationer. Det er oftest kirurgens handsker, som går i stykker, viser undersøgelsen: De 321 perforationer fordelte sig med 231 hos kirurgen, 66 hos operationssygeplejersken og 24 hos den kirurgiske assistent. Lav rutinerne om Nogle uger efter, at artiklen var blevet trykt i tidsskriftet, blev undersøgelsen offentliggjort i aviser, netaviser, i radioen og på tv. Den 14. maj blev den omtalt i Dagsrevyen. Jeg blev glædeligt overrasket over, at også Dagsrevyen havde valgt at omtale sagen. Interessen viser, at de norske medier vurderer sagen som aktuel for almindelige mennesker. Nu håber jeg, at forsøget kommer til nytte, siger Ødegård Hagen. På Molde sygehus anvendes der i dag dobbelte handsker af typen Biogel Indikator under alle større indgreb. Det er samme type handske, som blev benyttet i undersøgelsen. Vores foretagende har ændret rutiner på baggrund af de opdagelser, som blev gjort med undersøgelsen, bekræfter administrerende direktør, Bjørn Engunn i Helse, Nordmøre og Romsdal. Engum udtaler i en kommentar, at undersøgelsen viser, at det også er muligt for lokalsygehuse at gennemføre forskning og udviklingsprojekter med stor interesse for sundhedssektoren i både ind- og udland. Dette kræver normalt et godt og forpligtende samarbejde med relevante fag- og forskningsinstitutioner, i dette tilfælde Høgskolen i Molde. Udvikling og forbedring af vores sundhedstilbud og tjenester skal ske gennem systematisk og videnskabsbaseret tilnærmelse, som skal dokumente-

5 re kvaliteten og effekten af diagnostik og behandling, udtaler Engum, som mener, at det er vigtigt, at medarbejderne engagerer sig i fagligt udviklingsarbejde for at: 5 Forbedre kvaliteten og effekten af tjenesterne Udvikle en kvalitetsbevidst og lærende organisation Vise, at det er muligt at drive udviklingsarbejde på lokalsygehuse Skabe tillid omkring vore tjenester Gerd Ødegård Hagen blev kontaktet af en række sygehuse, da undersøgelsen blev offentliggjort i medierne. Indtil flere sygehuse har ringet. Der har været stor interesse blandt operationspersonale, læger og sygeplejersker. Har I også modtaget opkald fra sygehuseejere og forvaltere? Nej, ikke fra ejere og forvaltere. Undersøgelsen har også vakt opsigt i udlandet? Ja, jeg har modtaget fire, internationale henvendelser, men jeg vil ikke sige, hvem de er, for sagen er ikke afklaret endnu. Molde sygehus.

6 6 Dobbelte handsker påkrævet på sygehuset i Gjøvik Norge TEKST: ANNIKEN SCHIØLL, JOURNALIST Operationspersonalet på Sykehuset Innlandets afdeling i Gjøvik har igennem flere år benyttet dobbelte operationshandsker. Jeg synes, at det er helt ufatteligt, at arbejdsgiverne tillader brug af enkelte handsker, siger overlæge Sigmund O. Kolltveit. Sigmund O. Kolltveit I løbet af 2003/2004 blev der indført påbud om brug af dobbelte operationshandsker for kirurger og det øvrige operationspersonale på Sykehuset Innlandets afdeling i Gjøvik. Afdelingsoverlæge ved kirurgisk afdeling, Sigmund O. Kolltveit synes, at det er helt ufatteligt, at arbejdsgiverne har tilladt brug af enkelte handsker blandt sygehuspersonalet, når man ved så meget om den smittefare, dette indebærer. Allerede som studerende hørte vi om, hvor vigtigt det var for kirurger at undgå blodoverført smitte med sygdomme som Hepatitis B og Creutzfeldt- Jakob. Det er omtrent 30 år siden. Vi har også vidst længe, at det er meget bedre at bære to tynde handsker uden på hinanden end at bære en enkelt, tykkere handske. Det var håbløst at operere med tykke handsker, mens det var nemmere at vænne sig til at bruge to tynde handsker. Det, som kirurgerne er mest udsatte for, er stikskader. Hvis der imidlertid anvendes dobbelte handsker, er det sjældent, at der stikkes hul på begge og huden samtidig. Vi bruger indikerende handsker, for der kan man se med det samme, om der er gået hul. Der opstår et tydeligt, grønt mærke, hvis der trænger fugtighed gennem den første handske. Ansvarsløst Sigmund Kolltveit udtaler, at han er forundret over, at det ikke er obligatorisk på alle sygehuse at bære dobbelte handsker under operationer. Han mener, at det er ansvarsløst fra arbejdsgivernes side. Da han selv blev afdelingsleder, fik han indført rutinemæssig brug af dobbelte handsker på kirurgisk afdeling i Gjøvik. Akut leverbetændelse, Hepatitis B, er én ting. Det opdages hurtigt. Men sygdomme, som har en lang latensperiode, bryder måske ikke ud før femten år senere, og da er det langt vanskeligere at bevise, at smitten skyldtes manglende beskyttelse på operationsstuen. Men når man nu har vist dette så længe, hvad er da årsagen til, at sygehusene ikke for længst har påbudt brug af to handsker? Skyldes det for lidt information? Der er blevet givet meget information. Men jeg tror, det skyldes, at beslutningstagerne har været mere optaget af andre nyvindinger i faget end af arbejdsmiljø og sikkerhed. Hvad er din reaktion på den undersøgelse, som blev foretaget på Molde sygehus i 2003, og som har vakt stor opsigt her i maj? Jeg synes, det var fremragende. Denne undersøgelse konkluderer det samme, som vi er kommet frem til. Dobbelte handsker medfører betydeligt øgede udgifter for sygehusene, er det mon grunden til at ikke flere bruger dem? Selvom det koster mere, så er det jo småpenge set i forhold til, at personer bliver smittet med alvorlige sygdomme.

7 Hepatitis C-smittet personale må kæmpe hårdt for erstatning 7 AF EVA TIWE, MEDICINJOURNALIST Bliver man smittet med hepatitis C i sundhedsvæsenet, kan vejen til erstatning være lang. Det har Kia Lundström og Kaj Johansson fået at føle. Først efter seks års kamp fik undersygeplejerske Kia Lundström fuld erstatning og en livrente fra Försäkringskassan med tilbagevirkende kraft. Sygeplejerske Kaj Johansson har ventet på en afgørelse i fire år, og han venter stadig. Men han har fået kroner i erstatning for mén fra AFA Trygghetsförsäkring et beløb, der nærmest føles som en joke. Arbejdsmarkedsforsikringer som AFA aftales i kollektivaftaler mellem arbejdsmarkedets parter og er et gode, man har i forbindelse med sin ansættelse. En arbejdsskadeforsikring skal jo være en tryghed og give økonomisk kompensation for medicinske og psykosociale konsekvenser, når plejepersonalet bliver smittet, siger 46-årige Kaj Johansson, som er forundret over, hvor lave erstatninger der udbetales, til trods for at blodsmitten hepatitis C hører under smittebeskyttelsesloven og klassificeres som en almenfarlig sygdom. Han er skuffet over AFA, som han mener mangler kompetence i sagerne omkring blodsmitte. Otte af ti udsat Otte ud af ti sygeplejersker har stukket sig, skåret sig eller har været udsat for blod i de sidste 10 år ifølge undersøgelsen Stick- och skärskador samt blodexponering i vården (rapport nr. 1, 2005), som blev gennemført af Vårdförbundet i samarbejde med Sjukvårdens Leverantörsförening. For hele 20 % er det sket mindst en gang i de sidste tre måneder. Hele rapporten kan downloades fra Vårdförbundets hjemmeside (www.vardforbundet.se,). Uanset hvor forsigtig man er, er det kun et spørgsmål om tid, før man stikker sig, når man dagligt omgås patienter og kanyler, siger Kaj Johansson, som fik sin diagnose i 1999 efter udredning på en infektionsklinik. Han ved ikke, hvornår han er blevet smittet med hepatitis C, men kun, at han blev udsat for den i 1991 og 1992 eller måske allerede i firserne. I 1991 stak jeg mig på en infusionskanyle, da jeg passede en meget svært leversyg, døende mand, fortæller Kaj Johansson, som har arbejdet 25 år i sundhedsvæsenet. I 1992 arbejdede han med narkomaner på Mariamottagningen i Stockholm og blev udsat for blod. Men også i firserne, allerede inden han blev færdig som sygeplejerske, stak han sig og kan meget vel være blevet smittet dengang. Arbejdsskadeanmeldelse Da smitten blev konstateret, blev der indsendt en arbejdsskadeanmeldelse. Det er fire år siden. I 2006 blev arbejdsskaden godkendt af Försäkringskassan med erstatning via en livrente, men kun i 48 uger under den medicinske behandling. For nylig fik han til trods for den godkendte arbejdsskade afslag fra Försäkringskassan på sin ansøgning om en livrente med tilbagevirkende kraft for al den tid, han har været syg, så nu venter en tredje klage til länsrätten. Mange smittede synes, de bliver mødt med manglende forståelse. Jeg er ikke ene om at måtte vente længe på at få besked på, om smitten kan klassificeres som en arbejdsskade eller ej. Det er i den sammenhæng vigtigt at have juridisk bistand. Det er en chokerende oplevelse som plejeperson at få indblik i, hvordan systemet omkring arbejdsskadereglerne fungerer, og det kan faktisk knække enhver, hvis man ikke har en advokat, siger Kaj Johansson. "Rigtigt og forkert" eller omfattende medicinsk dokumentation har ofte slet ingen betydning i beslutningsprocessen. Systemet er vilkårligt og indgyder næppe tillid eller en følelse af retssikkerhed. Han mener, at det burde være en selvfølge, at smitten klassificeres som arbejdsrelateret, hvis det modsatte ikke kan bevises, for dem, som får hepatitis C efter at have stukket eller skåret sig i sundhedsvæsenet. Vurderingen af arbejdsskader skal ændres, understreger Kaj Johansson, som er en af ildsjælene bag Riksföreningen Hepatit C Vårdnet. Selvom han blev raskmeldt i foråret 2006, bliver han stadig påvirket af sygdommen. Han arbejder på en plejecentral i Stockholm, men i dag beskæftiger han sig kun med telefonrådgivning. Jeg har svært ved at give injektioner og have kontakt med blod. Smitterisiko: 1 ud af 30 Hvis man stikker sig på en inficeret nål, er risikoen omkring 1 til 30 for at blive smittet med hepatitis C. Virusset angriber leveren, og den bliver betændt, men det kan tage flere år, undertiden helt op til 20-

8 8 30 år, før man bliver syg. Sygdommen kommer snigende. Nogle mærker ingenting, mens andre kan blive ramt af symptomer, der er så diffuse, at de let kan forveksles med næsten hvad som helst. Hepatitis C passerer blod-hjerne-barrieren og kan give træthed, kraftesløshed, ledsmerter, koncentrationsbesvær og depression. Hvis smitten ikke bliver opdaget og behandlet, kan den på sigt føre til skrumpelever eller leverkræft. Der behandles med interferon og ribavirin i 3-11 måneder afhængigt af genotypen. Derefter tager det yderligere et år, inden man med sikkerhed kan få besked på, om man er fri for virusset. Hvis man har været smittet længe, eller behandlingen ikke lykkes, kan det være nødvendigt med en levertransplantation for at overleve. I dag regner man med, at op mod personer i Sverige bærer smitten. Der findes endnu ingen vaccine. Kendte ikke til blodsmitten Undersygeplejerske Kia Lundström, som er 60 år, blev smittet, da hun som personlig assistent passede en mand, som sad i kørestol. Arbejdsgiveren, som var Halmstad kommune, havde ikke fortalt hende, at manden var smittet med hepatitis C det fik hun at vide senere på et personalemøde. Han havde tryksår på balderne, som jeg skulle pleje, og der var sårvæske overalt. Kia Lundström havde kattekillinger derhjemme, som rev hende på armene. Uheldigvis fik hun sårvæske i rifterne, og det førte til, at hun blev smittet med hepatitis C. Jeg blev ekstremt træt og kunne ikke engang gå en kilometer til bussen. Hun troede, det var hjertekrampe, søgte læge og blev sygemeldt på halv tid med henblik på videre udredning. Det blev snart konstateret, at der ikke var nogen problemer med hjertet. Efterhånden viste en blodprøve, at hun havde hepatitis C. Jeg fik det dårligere og kunne ikke arbejde. Sygepension Hendes læge ansøgte om et toårigt sygebidrag, men Försäkringskassan sagde nej og tilbød sygepension, da sygdommen ikke ansås for at kunne behandles. Hun fik til sidst halv livrente. Det var, som om mit liv styrtede i grus. Hun blev raskmeldt i forhold til hepatitis C i februar 2006 og derefter faldt livrenten. Men nu har Kia Lundström endelig fået fuld livrente med tilbagevirkende kraft og skal ikke længere leve af sygepension alene. Bagsiden af medaljen er, at AFA efter denne afgørelse har krævet de penge, hun har fået derfra, plus den skat, de har indbetalt for hende, tilbagebetalt. Hun mener ikke, at hun har fået fornuftig hjælp fra hverken arbejdsgiver eller fagforening. Psykisk er jeg ikke den samme som før. Og så har jeg fået Menières sygdom, så nogle gange vakler jeg rundt som en fuld mand, selvom jeg aldrig drikker alkohol. Kia Lundström råder alle i sundhedsvæsenet til ikke længere at tie stille, men fortælle, at de er smittet. Når ingen siger noget, bliver sygdommen bare endnu mere stigmatiserende. Har man hepatitis C, kan man få spørgsmål som: Hvordan har vi det så med narkotika?, når man kommer til læge. Det er ikke morsomt. Intravenøst misbrug er helt klart den mest almindelige smittevej, og langt fra alle tænker på, at blodtransfusioner før 1992, før man begyndte at teste blodet for hepatitis C, og udsættelse for blod i sundhedsvæsenet er almindelige smitteveje. Kia Lundström ønsker, at flere patienter skal testes, og at personalet, også inden for hjemmeplejen, altid skal have besked på, om patienten er smittet. Havde jeg vidst det, havde jeg jo arbejdet på en helt anden måde. Hun råder plejepersonale, som er blevet smittet, til at stå fast og kræve en ordentlig erstatning. Kontroller forsikringerne Kaj Johansson råder sine kolleger til altid at skrive en arbejdsskaderapport, hvis de stikker eller skærer sig. Han mener også, at alle burde kontrollere deres forsikringer. Den nuværende erstatning er så lav, at den ikke kompenserer for bortfald af indtægt. Derfor kan der være behov for en supplerende sygeforsikring. Og hvad der er lige så vigtigt: Gennemgå sikkerhedsrutinerne på arbejdspladsen. Basale hygiejnerutiner er trods alt den bedste måde at undgå risikoen for blodoverført smitte på. En uddannelsespakke fra Vårdförbundet kan downloades på Riksföreningen Hepatit C Vårdnets hjemmeside for sundhedspersonale. Materialer for offentligheden generelt findes på Netværket har med Kaj Johansson som drivende kraft opbygget den første europæiske hjemmeside, hvor der præsenteres sikkerhedsprodukter. Adressen er Hjemmesiden er endnu ikke helt færdig, da den opbygges af frivillige.

9 Nordisk Hygiejnekonference 2007 Ny, fællesnordisk diplomuddannelse med stor søgning AF LINE SIERT, JOURNALIST september 2007 Københavns Kulturcenter København, Danmark En ny, fællesnordisk diplomuddannelse for hygiejnesygeplejersker og læger, der arbejder med infektionskontrol. Det er et af de synlige resultater af det nordiske samarbejde inden for hygiejne og infektionskontrol. Et andet synligt resultat er den anden nordiske hygiejnekonference, der fandt sted i København 5. til 7. september med omkring 275 deltagere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Hygiejnesygeplejerske Kerstin Mannerquist, Smittskyddsinstitutet i Stockholm og medlem af styregruppen for det nordiske samarbejde, bød velkommen onsdag aften til den velbesøgte konference, der har været under planlægning og forberedelse, siden den første konference sluttede i august Det største skridt i samarbejdet har været etableringen af den nye diplomuddannelse. Den er baseret i Göteborg, støttes af Nordisk Råd og har allerede stor søgning. Hygiejnesygeplejerske Nina Sorknes, Nasjonalt Folkehelseinstitut i Oslo og ligeledes medlem af styregruppen, afsluttede fredag eftermiddag konferencen, der havde den overordnede titel: Hvad gør vi, når smitten spreder sig? Håndtering af udbrud og isolation. Nina Sorknes opsummerede de nordiske fællestræk inden for infektionshygiejne, der gør fælles konferencer og fælles uddannelse uhyre relevante. Vi er relativt ens i Danmark, Norge, Sverige og Finland, når det gælder organisering, uddannelse, krav til kompetence, forekomsten af resistente mikroorganismer, opgaver, et relativt antal ansatte til at arbejde inden for området samt et ikke så højt kundskabsniveau i epidemiologi. Med sig hjem havde deltagerne input fra 14 for- skellige, højt kvalificerede foredrag, der hver på sit område kunne bidrage til at højne kundskabsniveauet generelt og specifikt og give stof til eftertanke i det daglige arbejde med infektionskontrol og hygiejne. Og der er nok at arbejde videre med inden næste konference, der er planlagt til at finde sted i Finland. Titlen på konferencen kunne også have været Vask Dine Hænder! for det gik som en rød tråd igennem stort set alle 14 foredrag. 47 lande arbejder på at højne patientsikkerheden Sundhedsministerierne i 47 lande verden over har underskrevet et løfte om at støtte arbejdet med at højne patientsikkerheden og reducere antallet af infektioner erhvervet i sundhedssystemet. Det begyndte med otte lande i Nu er tallet 47, og inden udgangen af 2007 forventes det samlede antal lande at være så højt, at det dækker 75 pct. af verdens befolkning. Det oplyste Benedetta Allegranzi, WHO (World Health Organisation), i sit foredrag onsdag aften, Global Patient Safety. Benedetta Allegranzi er leder af WHO s program First Global Patient Safety Challenge, GPSC, under World Alliance for Patient Safety. Når en patient kommer til et hospital, ligger bakterierne på lur!, sagde Benedetta Allegranzi. Det er blevet normen, at 8 til 12 pct. af patienterne rammes af en hospitalserhvervet infektion. Og i udviklingslandene er antallet væsentligt højere. Der sker dødsfald i USA om året på denne alvorlige baggrund, og man regner med, at 1,4 millioner patienter på verdensplan er smittet i sundhedssektoren på et givet tidspunkt. Det er et voldsomt stort problem, menneskeligt og økonomisk. WHO s World Alliance for Patient Safety er etableret for at støtte de deltagende lande i at højne sikkerheden. Det er af vital vigtighed, at programmet er politisk baseret; ellers sker der ganske enkelt ikke nok. De kombinerede tiltag under GPSC forventes at kunne redde millioner af liv og føre til store økonomiske besparelser, sagde Benedetta Allegranzi. Programmet fokuserer på at øge sikkerheden ved håndtering af blod, injektioner og generelle kliniske procedurer samt vand, sanitet og affaldshåndtering med fremme af håndhygiejnen som et nøgleområde. Der har været kampagner for bedre håndhygiejne i f.eks. Italien, Mali og Malaysia. Schweiz har haft en kampagne på 116 hospitaler. Deres materiale har dannet skole og har betydet, at landet bare på et enkelt år har haft færre infektionstilfælde. WHO har udgivet guidelines It s in your hands. Der er ni task forces, mere end 100 internationale 9

10 10 Bernadette Allegranzi Kjell-Olof Hedlund Annika Linde Organisationskommiten Kerstin Manneqvist eksperter og mere end 700 referencer knyttet til programmet under devisen Clean care is safer care. De vigtigste tiltag for at forbedre håndhygiejnen er: Systemforandringer, træning og uddannelse, målinger, observationer og tilbagemeldinger, reminders og generelt sikrere arbejdsmiljø. På denne baggrund udviklede programmets medarbejdere en række værktøjer til hjælp til de fem områder. Systemforandringer kan f.eks. være noget så simpelt som manglende faciliteter, f.eks. vand, sæbe og sprit. Altså må man begynde der. Fremtidsplanerne omfatter mere direkte samarbejde med patienten og mere evaluering på betydningen af de forskellige tiltag for patientens sikkerhed. Og dette er kun begyndelsen, sagde Benedetta Allegranzi. Hvordan ved vi, at der er sket en smittespredning? Det var fællestitlen på første del af formiddagsprogrammet torsdag med indlæg af statsepidemiolog Annika Linde, chefmikrobiolog Kjell-Olof Hedlund og mikrobiolog Leena Maunula. Kendskab, analyse og vurdering en forudsætning for fremskridt 14 millioner mennesker dør hvert år af infektionssygdomme. 50 pct. af alle dødsfald i udviklingslandene kan tilskrives smitsomme sygdomme. Forebyggelsen hedder vaccination og hygiejne. Kendskab, analyse og vurdering er en forudsætning for fremskridt; det vil sige hvad, hvornår, hvilke, hvor mange, hvilke fælles faktorer etc. Uden epidemiologisk overvågning ved vi ikke, hvordan vi skal prioritere interventionen, sagde statsepidemiolog Annika Linde, Smittskyddsinstitutet i Stockholm, i sit indlæg Infektionsepidemiologi hvad, hvorfor og hvordan. Luftvejsinfektioner og diarésygdomme hos børn er hovedårsagerne ved børnedødsfald. Men medicinsk behandling er ikke det primære. Det er derimod ernæring, hygiejne og rent vand. Hun viste blandt andet vask af hændernes epidemiologiske historie, sluttende med et citat af Sir Liam Donaldson, medicinaldirektør i England. Budskabet om håndvask er ikke sivet ind hos omkring 40 pct. af sundhedsarbejderne. Smittskyddsinstitutet arbejder med konstant overvågning, dataindsamling og information. Anmeldelsespligtige sygdomme i Sverige er klamydia, campylobacter, salmonella, hepatitis B og C, MRSA, HIV, yersinia, tuberkulose m.fl. Klamydia er størst og i vækst - med ca tilfælde årligt. MRSA er også i vækst; det samme er TB, fortrinsvis i indvandrermiljøer, HIV og MRSA. Infektionssygdomme er ifølge WHO generelt i vækst. Årsagen er blandt andet, at vi rejser mere. Det gælder ikke mindst indvandrere, der rejser på besøg hos familien i risikozoner, sagde Annika Linde. Det er en negativ trend, som vi arbejder med. De vigtigste udfordringer i Sverige her og nu er

11 seksuelt overførte sygdomme, zoonoser, klimapåvirkninger, antibiotikaresistens og hygiejne. Tidlig start af udbrud betyder en hård sæson I foråret 1987 blev et sygehus i Stockholm ramt af et omfattende udbrud af novovirus. 300 ud af 700 patienter og et stort antal ansatte bukkede under med opkast og diaré. Udbrud af denne art i hospitalssektoren var på daværende tidspunkt et relativt ukendt fænomen. Det er det ikke i dag, sagde chefepidemiolog Kjell-Olof Hedlund, Smittskyddsinstitutet i Stockholm. I perioden fra 1986 har vi set en kraftig vækst. I 1996 var der et stort udbrud, der ramte 10 ud 15 sygehuse, 43 afdelinger, 557 patienter ud af og 237 sundhedsarbejdere ud af Et nyt udbrud kom i vinteren , hvor en enkelt novovirusstamme medførte flere tilfælde, end vi nogensinde før har set. I dag er udbrud almindelige hver vinter. Begynder udbruddene tidligt på året, kan vi regne med en hård sæson. Smittespredningen sker typisk fra mad, vand, person til person, håndtering af fødevarer og produktionsdyr. Siden 2003 har Smittskyddsinstitutet ugentligt indhentet laboratorierapporter for at kortlægge forekomsterne af novovirus parallelt med indberetninger fra sygehusenes infektionsregistrering. Et af problemerne er, at der hele tiden dukker nye stammer op. Det er svært at forebygge; men vi kan informere så meget som muligt. Novovirus kan overleve i sygehusmiljøet i årevis Håndhygiejne er en nøglefaktor. Novovirus kan overleve i årevis. Den trives bedst i tørre omgivelser. Den beskyttes af fækalier. Så rens og gør rent. Sådan konkluderede mikrobiolog Leena Maunula, Helsinki Universitet, sit indlæg Novovirus transmission and detection in hospital environment. Novovirus overføres fækalt-oralt, mest udbredt fra person til person direkte eller gennem kontaminerede overflader; men smitte fra mad og vand optræder også. Virus forsvinder typisk efter et par uger, men det er langt fra givet. Det rammer alle grupper og udbredes derfor hurtigt i et sygehusmiljø. Virus er relativ stabil i miljøet, den syge spreder meget smitte, man er kun immun i kort tid og der er mange slags. Analyser har påvist kontaminering af fx toiletsæder, vandhaner og sæbeholdere. I et feltforsøg blev der fundet novovirus på en dropflaske, på patientborde og i støv på gulvet. Rengøring, håndhygiejne og handskeskift er ubetinget vigtige, sagde Leena Maunula. Håndtering af udbrud i primærsektoren var titlen på anden del af formiddagsprogrammet torsdag. Foredragsholderne var hygiejnesygeplejerske Camilla Artinger, overlæge Markku Kuusi, overlæge Jan- Henrik Pederstad og cheflaborant Kirsi Laitinen. Patientbrochure havde effekt Udarbejdelsen af en patientbrochure og opsætning af klistermærker på de rette steder havde gavnlig effekt under et udbrud af klebsiella ESBL på Akademiska Sjukhuset i Uppsala. Det fortalte hygiejnesygeplejerske Camilla Artinger, der velvilligt trådte ind i stedet for hygiejnesygeplejerske Anne Palme, som var blevet syg. Udbruddet af klebsiella, en gramnegativ bakterie, der blandt andet giver urinvejsinfektioner, varede fra maj 2005 til august Patientbrochuren havde hovedsageligt fokus på gode råd til patienterne om øget håndhygiejne ikke mindst i forbindelse med håndteringen af madvarer. Der er fortsat smittespredning på sygehuset, navnlig hvor patienter deler stue og toilet men tiltagene har virket og smittetrykket er i klar tilbagegang. I september 2006 blev det besluttet at gøre klebsiella anmeldelsespligtigt. Camilla Artinger blev spurgt, om sygehuset havde specielle anbefalinger til patienterne ved udskrivning. Der er forskelligt skriftligt materiale om forholdsregler ikke mindst omkring håndhygiejne. Men det kan være svært at formidle, da en del af de pågældende patienter er demente, svarede Camilla Artinger. Systematisk overvågning hurtig handling Siden 1997 har der i Finland været et landsdækkende overvågningssystem, der muliggør hurtig handling ved udbrud. Der er nedsat en udbrudsgruppe i alle finske kommuner for mad- og vandbårne udbrud. Det oplyste overlæge Markku Kuusi, Folkhälsinstitutet i Helsingfors, i sit indlæg Finnish notification system for outbreaks. Ideen bag er, at et udbrud hurtigt bliver kendt både lokalt og nationalt, så ansvar og handling hurtigt kan fordeles. På denne måde er det også muligt hurtigt eventuelt at tilbagekalde en fødevare, hvis den er problemet. Det har der været flere eksempler på i de seneste år. F.eks. et udbrud af botulisme, der kunne spores tilbage til røget fisk og et andet udbrud forårsaget af gedeost, der var fabrikeret af upasteuriseret mælk. Kommunegrupperne melder videre til Folkhälsinstitutet. Rapporterne fra kommunerne skal som minimum informere om, hvor udbruddet er sket, 11

12 12 hvornår, hvor mange syge og eventuelt døde, symptomerne, laboratorieundersøgelser mv. Der registreres årligt mellem 60 og 120 udbrud. Finland har i et par år været med i et EU-baseret projekt omkring novovirus, som både omfatter udbrud i sundhedssektoren og i befolkningen generelt. I Finland registreres data for udbrud ikke automatisk i sygehussektoren; men det er af stor vigtighed, at vi også får et system for denne type udbrud, da de forårsager store samfundsmæssige sygdomsproblemer, sagde Markku Kuusi. Godt grundlag for interventionsstrategier MRSA-udbrud i primærtjenesten mulige tiltag, var titlen på indlægget fra overlæge Jan-Henrik Pederstad, Kommunehelsetjenesten i Oslo. Vi modtager meldinger om udbrud direkte fra institutionerne, og det giver et godt grundlag for forskellige interventionsstrategier, sagde Jan-Henrik Pederstad. Der er igangsat en række forskellige tiltag i Oslo for at mindske antallet af udbrud, eksempelvis undervisning i MRSA både inden for hospitalerne og hjemmesygeplejen; der holdes seminarer og kontaktarbejdet til risikogrupperne er løbende i gang. Det er f.eks. misbrugsmiljøer, udenlandsrejsende, idrætsmiljøer, asylsøgere og indvandrere, militær m.fl. Den mest dominerende type i dag er den samfundserhvervede MRSA. Desværre har vi endnu ikke så gode guidelines, men vi bruger de danske, sagde Jan-Henrik Pederstad. Et øget problem er forekomsten af mere aggressive stammer. Dog er forekomsten af MRSA i Norge generelt i dag svagt faldende efter en kraftig vækst de seneste år. På et sygehus i Oslo er der for nylig indrettet en ny afdeling for kroniske bærere af MRSA. Målet var at finde den optimale afvejning mellem at hindre smittespredning og skabe et godt bomiljø også med plads til kram. Forudsætningerne var, at afdelingen skulle adskilles fra resten af sygehuset, at der skulle være kontrolleret adgang og speciel bemanding døgnet rundt. Der har været 17 patienter i perioden Arbejdet på specialafdelingen har givet os en række erfaringer med håndtering af smittebærere, som vi kan overføre til arbejdet på de almindelige afdelinger på sygehusene, sagde Jan-Henrik Pederstad. Hospitalet skal rengøres anderledes end hjemmet Min personlige mening er, at hospitalet skal rengøres på en helt anden måde end hjemmet med langt mere brug af desinfektionsmidler, sagde cheflaborant Kirsi Laitinen, Laboratoriet for hospitalshygiejne og mikrobiologi, Helsinki Universitet. Vi arbejder med interaktionen mellem viruspartikler og desinfektionsmidler og studerer produkter og miljø i sundhedssektoren, forklarede Kirsi Laitinen. Eksempelvis undersøger vi forskellige biocider og deres indflydelse på forskellige virustyper. Vi analyserer, hvor længe virus kan overleve på forskellige typer af overflader, og det afhænger af dosis, type og overfladens materiale og glathed. Virus kan overleve fra timer til år. Et studie anbefaler, at der rengøres, så snart der er spildt. Jo tørrere miljø, desto større levedygtighed for virus. Men det er også vigtigt at bruge midlerne rigtigt. De rigtige midler i de rigtige koncentrationer i en balance mellem anvendelsen og så lidt miljømæssig eller sundhedsskadelig påvirkning som muligt. En stor klorkoncentration er f.eks. effektiv, men ikke nødvendigvis god for brugere og miljø. Hånddesinfektion er naturligvis også væsentlig. De færreste tænker på, at hænderne bliver hurtigt kontamineret ved kontakt med overflader. Et andet studie viser, at en hånd kan være i kontakt med op til syv forskellige overflader. Og endelig skal man være opmærksom på, at selv sæbe og vand efterfulgt af desinfektion reducerer virus, men ikke fjerner det 100 pct. På et spørgsmål om hyppigheden af overfladerengøring svarede Kirsti Laitinen, at det var svært at komme med et konkret bud, men mindst to gange dagligt under udbrud. Eftermiddagens fælles overskrift var Det handler ikke kun om hygiejne med foredrag af hygiejnesygeplejerske William Smidt, sygeplejerske Lise Weile og hygiejnesygeplejerske Eva Skyman. En sag om hindbær Kvarkfromage med hindbærsauce. Det var synderen i et udbrud af gastroenteritis på Aalborg Sygehus i 2005 det største i 30 år. Det var uventet. Det optrådte uden for sæsonen. Der var udbrud på flere afdelinger samtidig. Og der var mange samtidige tilfælde, i alt 150. Hvordan reagerer man på et udbrud, der i den grad kommer bag på én?, spurgte hygiejnesygeplejerske William Smidt, Færøerne, i sit indlæg Kommunikationens betydning i en udbrudssituation og gav selv svaret. Som man plejer; bare større. Styring er uhyre vigtig. Vi nedsatte en task force, der holdt daglige møder, og hvis opgave det blandt andet var at opdatere registreringer af tilfælde, sanktionere handlingsplaner, træffe beslutninger i tvivlstilfælde og varetage kontakten til pressen. Den største udfordring var, at situationen hele tiden udviklede sig. Derfor var direkte og mundtlig kommunikation den eneste farbare vej. Hvor man i

13 det daglige kan komme langt med s og telefon, er det ikke en form, man kan stole på i en atypisk situation. Her skal snakkes direkte med de mange forskellige målgrupper og kommunikationen skal tilpasses målgrupperne. Hygiejnesygeplejerskerne er nøglepersoner. Det er dem, der bør varetage kommunikationen mellem indsatsgruppen og alle de øvrige led i organisationen. De skal også registrere nye tilfælde, antal syge og raskblevne, både blandt patienter og sundhedspersonale, gennemføre daglige besøg på alle afdelinger, anbefale isolation, overflytninger og visitationer og gennemgå retningslinier med de øvrige grupper. Efterfølgende kunne vi se, at de svage punkter havde været, at barriereforanstaltningerne ikke altid blev overholdt, at der kunne være manglende information ved overflytninger, utilstrækkelig registrering, manglende viden om smittespredning og ringe styring af isolationsforanstaltninger. Vi lærte også, at retningslinier ikke må kunne fortolkes. De skal være entydige. Trods alt lykkedes det dog at få epidemien under kontrol på en uge. jerske Eva Skymans indlæg Patienters oplevelse af isolation. Eva Skyman har arbejdet med MRSA-patienter i 18 år med deraf følgende stor erfaring både med udbrud og isolering. Der er ansatte og sengepladser på Sahlgrenska. Vi anvender direkte overflytning til isoleringsrum inden for et par timer ved opdagelse af udbrud, oplyste Eva Skyman. Og vi har haft patienter isoleret i op til et år. Et nylig gennemført studie, der baserer sig på interviews med voksne patienter, som havde været isoleret i mindst en uge, sætter fokus på, hvordan patienten har det, hvordan det opleves at være smitsom, og hvilke følelser der optræder. Studiet viser, at der er stor forskel i oplevelsen af enestue og isolering. Mange patienter føler, de er blevet frihedsberøvet, udelukkede og er uden kontrol. De føler skyld og skam, de er krænkede over, at det kan være personalets skyld, de er smittede, og de 13 Isolation kan give skyldfølelse I primitive samfund bruges isolation som straffemetode og som udstødelse fra fællesskabet, der i visse tilfælde kan medføre døden for den udstødte. Det er en dimension, der er vigtig at have i erindringen, når man tvinges til at isolere en patient, sagde pensioneret sygeplejerske Lise Weile, Danmark, i sit indlæg Etiske overvejelser i forbindelse med isolation. Det er et pres at være isoleret. Et pres for den isolerede og et pres for de pårørende, der oplever at blive afskåret fra patienten. Isolation kan også medføre skyldfølelse. Fysisk kan det betyde, at patienten føler sig indespærret, psykisk kan det medføre en forskudt virkelighedsopfattelse. Det er væsentligt, at sundhedspersonalet bearbejder sin egen opfattelse af, hvordan en patient bør opføre sig. For patienten er under et meget stort pres. Det er lige som om, jeg er radioaktiv Det var som at sidde i en celle. Totalt forladt. Uden kontakt. Jeg kunne ikke tænke positive tanker. Det var, som om jeg var radioaktiv. Som om jeg havde pest. Sådan lød nogle af udsagnene fra patienter, der havde været isolerede på grund af smitterisiko, i en undersøgelse foretaget på Sahlgrenska Universitetssjukhus i Sverige. Det fremgik af hygiejnesygeple- W H Seto Robert Skov Lise Weile

14 14 føler samtidig ansvar for ikke at smitte de øvrige patienter. De oplever en ringere forudsætning for behandling af den sygdom, de egentlig kom til sygehuset for, og de mener, informationen er mangelfuld. Nøgleord er vrede, depression, stigmatisering, følelse af urenhed. Patienterne får ingen spontane besøg af læger og sygeplejersker og færre planlagte besøg, og de observeres og dokumenteres ringere end andre patienter. Eva Skyman konkluderede, at det er vigtigt at tage patientens behov og kritik yderst alvorligt. Alle har et ansvar, kundskabsniveauet skal højnes, og tiden i isolation minimeres mest muligt. Og husk også at vaske og desinficere hænderne. Det er så enkelt. Og vi ved ikke, hvem der er bærere af MRSA. Fredagens program havde fællestitlen Forudsætninger for isolation og valg af værnemidler. Foredragsholderne var Dr. W.H. Seto, overlæge Robert Skov og overlæge Bjørn Iversen. Vær hele tiden på vagt! Håndhygiejne, både vask og desinfektion. Undervisning, ansigt-til-ansigt. Og vær hele tiden på vagt. Det var hovedbudskaberne i indlægget Basic infection control in connection with outbreaks ved professor, Dr. W.H. Seto, Hong Kong i vide kredse kendt som Mr. Infection Control. W.H. Seto har arbejdet med infektionskontrol i mere end 35 år. Den meget underholdende professor kunne i øvrigt fortælle, at hans navn betyder eternally healthy disciple. Han ville godt have kaldt sin første søn vask dine hænder men hans kone syntes ikke om det. Seto definerede epidemiske udbrud som en høj stigning af tilfælde, ud over det forventede. Der er ikke så mange af dem, men de er vigtige og kan få store konsekvenser. Hovedprincipperne for den indledende, basale undersøgelse er først og fremmest ved selvsyn at konstatere, hvor slemt det er. Derefter indsamles mikrobiologiske og epidemiologiske data, som er lige vigtige. Der tjekkes med andre institutioner, og der kommunikeres med myndighederne. Det er et større detektivarbejde, og der er meget gætteri undervejs, sagde han, men det helt store apparat sættes først i sving, hvis en række forudsætninger er til stede: F.eks. hvis det påvirker mange, varer flere uger, og det samme sygdomsbillede dukker op flere steder. Og hvis medierne viser interesse. På et tidspunkt var der tre tilfælde af SARS på Seto s sygehus. Mindst 50 sundhedsarbejdere havde været i kontakt med de tre smittede. Ingen blev syge. Den bedste barriere er en god infektionskontrol, sagde W.H. Seto. Bekæmpelse af MRSA det vil aldrig slutte Det vil aldrig slutte; og det er ressourcetungt både arbejdsmæssigt og økonomisk. Det sagde overlæge Robert Skov, Stafylokok Laboratoriet på Statens Serum Institut i Danmark, i sit indlæg MRSA status i Norden - om bekæmpelsen af MRSA. På konferencen i 2005 gav Robert Skov også en status, der viste, at forekomsten var stigende i hele Norden. I dag er status lidt mere positiv. Der er et vedvarende fald i Danmark og Finland, men det hører med i billedet, at Finland er hårdt ramt sammen-

15 lignet med de øvrige nordiske lande. I Sverige er forekomsten stagnerende; i Norge og Island fortsat stigende. I Danmark var der 851 tilfælde i I 2007 vil der, beregnet på den nuværende udvikling, kun være omkring 600. Det viser, at MRSA kan behandles. Så skal vi bekymre os? Ja. For niveauet i sygehussektoren er fortsat for højt, og det kommer også ind ude fra. Det fører til øget brug af antibiotika, som giver øget resistens. Og det er nok den vigtigste konsekvens af øget MRSA i Norden, sagde Robert Skov. Det kommer hovedsageligt fra samfundet i dag. Det er det samme billede i hele Norden, at det er faldende på sygehusene og stigende i samfundet generelt. Karakteristika er, at det primært rammer børn og yngre voksne med relativt banale hud- og bløddelsinfektioner. Ofte non-mulitresistente, men der ses tiltagende resistens overfor et voksende antal midler. Transmissionen sker sporadisk, men tæt kontakt er en risikofaktor. Det kommer fra områder med høj prævalens, det vil sige rejsende og ikke mindst indvandrere, der hyppigt besøger familien. I 21 tilfælde i Nordjylland havde de 17 haft kontakt til udlandet. I dag ser vi i stigende grad MRSA hos husdyr, og spørgsmålet er, om det er begyndelsen til enden eller noget vi engang vil smile af. Det giver i hvert fald grund til bekymring. Vi har set det hos kæledyr, men typisk med humane stammer. Nu ser vi det også i stigende grad hos svin med en ny stamme. Hollandske studier har vist op til 25 pct. forekomst blandt svinebønder, 40 pct. af svinene og 5 pct. af veterinærerne. I dag spørges alle patienter, der indlægges i Holland, om de har været i kontakt med dyr, oplyste Robert Skov. Spørgsmålet er ikke længere, om der er MRSA i danske grise, men hvor mange der har det, og hvor stor transmissionen er til mennesker. Ønske: Større nordisk enighed og mere videnskabeligt samarbejde Vi er ikke nødvendigvis enige i de nordiske lande. Vi mener og arbejder ret forskelligt. Derfor hilses det velkomment med en fælles nordisk uddannelse. Jeg håber på en større nordisk enighed og mere videnskabeligt samarbejde. Sådan konkluderede overlæge Bjørn Iversen, Nasjonalt Folkehelseinstitut i Norge, sit indlæg Er vi enige om forudsætninger for isolering og valg af beskyttelsesudstyr i de nordiske lande?. Det interaktive foredrag viste tydeligt, at nej enige, det er vi ikke altid. Skal isolering være effektiv, så forudsætter det, at patienten rent faktisk befinder sig på isolationsstuen. Men det gør patienten jo ikke. Patienten ligger ofte på gangen. Jeg kender et eksempel på en patient, der lå 14 dage på en gang med smitsom lungeinflammation. Og så hjælper al vores high tech jo ikke meget. Og beskyttelsesudstyret er heller ikke til megen gavn, hvis personalet ikke er ordentligt uddannet til at bruge det og i øvrigt går ud og ind af isolationsrummet. I Norge anvendes eksempelvis i vid udstrækning skoovertræk, selvom der er undersøgelser, der viser, at de øger kontamineringen af hænderne, sagde Bjørn Iversen. Der findes amerikanske guidelines for isolering, der dækker total infektionskontrol. De fylder 219 sider med 1102 referencer og de er meget grundige og detaljerede. Der er også danske, svenske og norske guidelines. De svenske er på 20 sider og indeholder basale retningslinier; de danske på 45 sider med overordnede principper og de norske på 55 sider med en højere grad af detaljering. Men de er ikke ens eller enige. Og her kom den interaktive del af foredraget ind. Bjørn Iversen testede enigheden i forskellige scenarier. Fx plastforklæde eller fuld beskyttelsesfrakke ved en patient med store sårinfektioner? Svar: Ca Kirurgisk mundbind eller åndedrætsværn ved influenza? Svar: Ca mellem kirurgisk mundbind og ingenting. Ganske få valgte åndedrætsværn. Og en potentiel MRSA-case: Ung mand, knallertulykke på Gran Canaria, indlagt der og nu overført til et nordisk sygehus. Hvad gør du, mens han tjekkes for MRSA? Enestue, isolation, luftsmitteisolat? Svar: Flest foreslog enestue, få isolation og meget få luftsmitteisolat. Og hvilken håndhygiejne anvender du ved novovirus; vand og sæbe eller desinfektion. Her var enigheden næsten dækkende, nemlig: Begge dele. Og det førte frem til konklusionen og ønsket om en bredere nordisk enighed. 15

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

"Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark"

Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark "Mulige sociale og kulturelle aspekter i et fremtidsscenarie med udbredt medicinresistens - globalt og i Danmark" Jens Seeberg Antropolog Institut for Kultur og Samfund Aarhus Universitet Min baggrund

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.

Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse

MRSA i almen praksis. Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse MRSA i almen praksis Flemming Skovsgaard Praktiserende læge, Nørrebro PLO s bestyrelse TAK FOR INVITATIONEN Fokusere på nogle af almen praksis problemer ved opsporing, forebyggelse og bekæmpelse af MRSA

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager

MRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler Dilemmakort Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende Vejledning og udvalgte eksempler Januar 2013 Version 1.02 Kontakt os vi modtager gerne feedback:

Læs mere

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Hygiejne i psykiatrien Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard Udfordringer 30 forskellige matrikler Samling af forskellige kulturer / organisationer Bygninger fra en tid med andre normer Forskellige faggrupper

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN

MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN MYTER OG FAKTA - RESISTENS PÅ STALDGANGEN WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.D. Videnscenter for Svineproduktion Landbrug og Fødevarer 1 Min plan Lidt

Læs mere

MRSA. Embedslægens rolle

MRSA. Embedslægens rolle MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

FAQ frequently asked questions

FAQ frequently asked questions FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Case Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Modtageafsnit Fru Olsen indlægges 8. oktober akut med diarre Hvordan vil I placere hende i afsnittet? Skal hun have eget toilet? Det har

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november

10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09. SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION Hygiejnisk retningslinje Udarbejdet af: Jette Holt Dato: 120905 Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: 23.04.07 Udskrift dato: 12.09.05 SPECIELLE RETNINGSLINIER ISOLATION

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA

SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA SHEA konference. 1-4 maj 2013 i Atlanta, USA Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk Tre spor på konferencen The Basics of

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013.

Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Rejsebrev fra udvekslingsophold marts 2013. Mit navn er Helle Maria Geertsen og fra den 4 marts til den 15 marts, var jeg sammen med, min hold kammeret Line Hansen, i Baskerlandet i praktik. Vi var 2 dage

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt?

Hospitalsinfektioner - hvordan smittes man og hvorfor går det så ofte galt? HOSPITALS- HYGIEJNE 2014 Paneldebat - hvad har vi opnået de sidste 10 år og hvor skal de næste 10 år føre os hen? KONFERENCE DEN 26. og 27. februar 2014 - KØBENHAVN First Hotel Copenhagen Hør talere fra:

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Supplerende forholdsregler ved diarré

Supplerende forholdsregler ved diarré Supplerende forholdsregler ved diarré Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH annemand@rm.dk 06-11-2013 Mie Andersen 1 Infektionsforebyggelse Generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder ALTID!

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse 2009/1 BSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2010 af Flemming Møller Mortensen (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Orla Hav (S), Karen

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde

Program. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Gå-hjem-møde Rådet for bedre hygiejne RUC d. 21. november 2012 Økonomi og hygiejne - Fra udgift til investering og udbytte Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Materiale I Kapitel

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Dansk Standard DS 2451-5 1. udgave 2001-08-21 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Infection control in the health care sector Part 5: Requirements

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk * Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske anne-marie.thye.01@regionh.dk Agenda *Officielle Krav til Infektionshygiejne i lægepraksis *Den Danske Kvalitetsmodel og lægepraksis *Eksempler på Infektionshygiejnearbejde

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab?

Resistens. Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Resistens Er Danmark på vej ud af det gode selskab? Robert Skov, overlæge Anette Hammerum, Seniorforsker Mikrobiologisk Overvågning og Forskning Statens Serum Institut Disposition Baggrund Antibiotikaforbrug

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere