TIKIUSAAQ. NYT FRA PK Formandens leder Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Præsentation af den kommende bestyrelse Juristens klumme Voldgiftsag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIKIUSAAQ. NYT FRA PK Formandens leder Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Præsentation af den kommende bestyrelse Juristens klumme Voldgiftsag"

Transkript

1 TIKIUSAAQ NUMMER ÅRGANG FAGBLADET FOR PEQQISSAASUT KATTUFFIAT Nordisk træf om Etik i Sygepleje September 2015 NYT FRA PK Formandens leder Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Præsentation af den kommende bestyrelse Juristens klumme Voldgiftsag FAGLIG UDVIKLING & FORSKNING Etik, kultur og viden Etiske udfordringer i ældre og demensområdet Social udsathed og tuberkulose i Nuuk Rejse til Sydkorea 2015 SIDSTE SIDER Grønlandskort og medlemmer og tillidsrepræsentanter Bestyrelsen og tillidsrepræsentanter til opslagstavlen åbningstider P e q q i s s a a s u t K a t t u f f i a t N o o r l e r n u t , B o x N u u k

2 Indhold Forfattervejledning til Tikiusaaq... 2 Formandens Leder... 3 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa... 4 PK s bestyrelse fra 5. november Juristens Klumme... 9 Etik, kultur og viden Etiske udfordringer i ældre- og demensområdet i Grønland Social udsathed og tuberkulose i Nuuk Rejse til Sydkorea Nye Sygeplejersker - juni Kursus tilbud Til opslagstavlen

3 TIKIUSAAQ Udgivet af Peqqissaasut Kattuffiat Henvendelse til redaktionen: Inuuti Fleischer (ansvarshavende redaktør) Tlf: Tine Aagaard (faglig redaktør) Anette Melchior Jensen (layout redaktør) ISSN: Peqqissaasut Kattuffiat Norlernut BOX Nuuk Forfattervejledning til Tikiusaaq Tikiusaaq udkommer to til tre gange årligt. Redaktionen modtager løbende materiale fra læserne. Artikler og indlæg til Tikiusaaq bliver vurderet af redaktionsgruppen. Hvis materialet accepteres til publicering, kan redaktøren stille krav om redaktionelle justeringer med henblik på tydelighed og forståelse uden at den oprindelige mening ændres. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte artikler, men kan også pege på, at det er nødvendigt at arbejde videre med materialet før det er klar til publicering. Indlæg der optages i bladet, dækker ikke nødvendigvis Peqqissaasut Kattuffiat s og/eller bestyrelsens holdning og må derfor afspejle forfatterens egen holdning. Manuskripter skal skrives i A4 format med enkelt linjeafstand og 2,5 cm margen samt med skrifttype Times New Roman 12 pkt. Der skal ikke bruges orddeling. Manuskripter skal følge forfattervejledningens krav og sendes elektronisk til redaktionen formateret i Microsoft Word. Eventuelle illustrationer, f.eks. billeder, sendes i separate filer. Manuskripter sendes til eller Tikiusaaq kan hentes online på adressen Næste Tikiusaaq udkommer i marts Redaktionen modtager gerne nye artikler måneden inden udgivelse. 2

4 Formandens Leder Desuden er der fra Institut For Sygepleje og Sundhedsvidenskab en invitation til projekttræning forud for Nuna Med PPK har været i voldgift, og vores advokat har skrevet om processen i Juristens klumme. Kære medlemmer Efterårsfarverne er kommet frem, varme og glødende farver efter en god sommer, hvor alle forhåbentligt har samlet den nødvendige energi. Efteråret er også tidspunktet, hvor landets politikere samles. Gad vide, hvad der kommer ud af samlingen her i efteråret? Hvad vil det få af konsekvenser for os, for landet? Landet fattes penge. Der er fortsat tale om reformer, som på sigt gerne skulle gøre landets økonomi mere bæredygtig. Spørgsmålet er bare om det er de rigtige steder, der bliver reformeret. Jeg kan have mine tvivl. I dette Tikiusaaq spænder det faglige indhold bredt fra Nordisk Træf i Sygeplejeetisk Råd, som PK var været vært for, hvor etikken i sygeplejen var i fokus, der er noget om social udsathed og tuberkulose i Nuuk og endelig en sygeplejestuderendes beretning fra hendes rejse i Sydkorea. Endelig er der en præsentation af bestyrelsen, som den kommer til at se ud efter generalforsamlingen i november. Jeg ønsker den nye bestyrelse rigtig god arbejdslyst. Der er altid mange udfordringer, som gør bestyrelsesarbejdet spændende. Der er kommet ønsker/krav til Overenskomstforhandlinger Processen med bearbejdning af disse er gået i gang. Der har været afholdt to medlemsmøder vedrørende OK Den nuværende overenskomst skal opsiges senest 31.december Det har endnu ikke været muligt at få en tidshorisont på, hvor forhandlingerne kan foregå. God arbejdslyst og god læsning. Jeg glæder mig til at se jer til generalforsamlingen 5.november 2015 kl i Peqqissaanermik Ilinniarfik. Bedste hilsner Inuuti Fleischer Formand 3

5 Siulittaasup pingaarnertut allaaserisaa Asasakka ilaasortat Ukiarsariartulerpoq, aasap nuannersup kingorna qalipaatit kissalaartut saqqummerlutik, neriuppunga inuit tamarmik nukissanik nutaanik katersiffigisimassagaat. Ukiaq aamma nunatta inatsisartuisa katersuuffiigisarpaat. Ila, sunamita ukiaq manna katersuunnerup kingunerissuaa? Qanormita uatsinnut, nunatsinnullu kinguneqassua? Nunarput aningaasassameerpoq. Iluarsartuussinerit eqqartorneqarput, siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nunatta aningaasaqarnerata imminut napatissinnaaneranut aqqutissiueqataassussasut. Apeqqutaaginnarpoq iluarsartuussiffiginiakkat eqqortuunersut imaluunniit taakkuussanersut. Qularnartoqartippara. Uumap Tikiusaaq-p imai ilinnigassutsimut tunngasut assigiinngeqaat, Nunat Avannarliit Peqqissaanermit Siunnersuisoqatigiivisa nappinnerat, PK-mit ingerlanneqartoq, peqqissaanermi ileqqorissaarneq qitiutillugu, isumaginninnikkut navianartorsiortut tuberkoulose-lu Nuummi, kiisalu peqqissaasunngorniaq Korea Kujallermut angalasimanilikkersaartoq. Aammattaaq Peqqissaanermik Ilisimatusarfimmiit qaaqqusissut Nuna Med 2016 sioqqullugu saqqummiussassaasinnaasunik suliaqarnermik sungiusarneq. PPK isumaqatigiissitsiniarnermik peqataasimavoq, inatsisilerituutut suleqatitta ingerlarnga allaaserivaa. Kiisalu siulersuisut nutaat ilisaritinneqarput, November-imi ataatsimeersuareernerup kingorna ikkuttussat. Siulersuisunngortut sulilluarnissaannik kissaappakka. Unamminartoqartuaannarpoq, siulersuisuni sulinermi pissanganartunngortitsisartunik imi isumaqatigiinniarnissamut kissaatit/ piumasaqaatit katersoreerneqarput. Suliassat ingerlanneqarnissaanut pilersaarutit aallartereerput. Ilaasortanut marloriarluta ataatsimiisitsivugut. Maannakkut isumaqatigiissut atuuttoq kingusinnerpaamik 31.december 2015 atorunnaartussatut nalunaarutigineqassaaq. Maannamut iluatsisimanngilaq isumaqatigiinniarsap ullulernissaa. Sulilluarisi atuarluarisilu. Ataatsimeersuarnissami november-ip 5-aani takunissarsi qilanaarivara, Peqqissaanermi Ilinniarfimmi nal Inuulluaqqusillunga, Inuuti Fleischer Siulittaasoq 4

6 PK s bestyrelse fra 5. november Ved Anette Melchior Jensen Der har været ordinært valgt til bestyrelsen og alle bestyrelsesmedlemmer er valgt ved fredsvalg 1. Der er kommet to nye friske bestyrelsesmedlemmer, som kommer med ny energi og nye input og værdier. De vil blive præsenteret først. Der er fire der har genopstillet, som er med til at sikre kontinuitet, de præsenteres efterfølgende. Alle har sendt et valgoplæg, med personlige oplysninger og input til, hvordan den enkelte vil bidrage til bestyrelsesarbejdet. Alle oplæg er de oprindelige valgoplæg. Gid alle må få en god og udbytterig bestyrelsesperiode. Kitt Skovhede, 26 årig vestjyde af oprindelse, energibundt med interesse i fag, organisation, ledelse og politik, stiller sit kandidatur til PK bestyrelsen. Jeg ønsker at favne og varetage først og fremmest medlemmernes interesser, få indflydelse, blive ambassadør for sygeplejersker og sygeplejen, skabe bedre vilkår for vores praksis, få viden og indsigt, indgå i dialog og være aktiv beslutningstager i organisationens prioriteringer og debatter. Endvidere ønsker jeg at kunne påvirke de politiske beslutninger, og ikke mindst præge vort sundhedsfaglige område og sætte sundhedspolitikken på dagsordenen. Mit daglige virke foregår i Sisimiut på Regionshospitalet, hvor jeg også fungerer som TR. Jeg har blot to års erhvervserfaring med mig, men ikke desto mindre en interesse i at være en aktiv del af vores organisation. Jeg kom til Grønland ultimo marts, efter at have været Hjemmesygeplejerske i Holstebro Kommune med funktion som akutsygeplejerske og ansvarshavende for to distrikter. Jeg har halvandet års erfaring med mig fra Dansk Sygepleje Råd, Kreds Midt, hvor jeg var kredsbestyrelsesmedlem med funktioner i bl.a. økonomiudvalget, psykiatriprojekt i Risskov samt planlægger af Folkemødet på Bornholm. Sæt din stemme på mig jeg kan bl.a. tale på kystsygeplejerskernes vegne. 1 Der er ligeledes den 16. september udskrevet valg til formandsposten, med ønskelig tiltrædelse per 1. december Der er i skrivende stund ikke noget nyt omkring denne post. 5

7 Mit navn er Jens Jørgen Lemvig 49 år og ledende oversygeplejerske for Akut Området på DIH. Jeg er uddannet i 1991 fra Viborg Sygeplejeskole, specialuddannet indenfor intensiv og anæstesi. Været leder i mange år, har flere lederuddannelser og stor undervisningserfaring både i Danmark og I Grønland. De sidste 8 år har jeg været aktiv i bestyrelsen i Lederforeningen i DSR. Jeg synes det er vigtigt at bestyrelsen i PK også har repræsentanter fra ledersiden, da vi som sygeplejefaglige ledere også er medarbejdere. Det er vigtigt at løn og arbejdsvilkår arbejdsmiljø tilgodeses samlet for alle medlemmer, så vi kan løfte i fællesskab. Pauline Olesen, 55 år. Jeg har arbejdet i forskellige afdelinger på D.I.H., i kommunalt plejehjem, på brancheskolen (de grundlæggende sundhedsuddannelser) og nu på Instituttet for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab. Jeg har i disse år udover arbejdet, taget forskellige uddannelser indenfor ledelse, pædagogik og sidst master i Sundhedspædagogik. Da jeg fik mere tid, gik jeg ind i bestyrelsesarbejdet i PK, fordi jeg mente at jeg kunne være med til at bakke formanden og bestyrelsen op i det vigtige og ofte ensomme og tunge bestyrelsesarbejde, så der blev mere kontinuitet i fagorganisationens arbejde. Jeg vil fortsat gerne arbejde for styrke bestyrelsesarbejdet og genopstiller derfor som kandidat til bestyrelsen. Jeg har stor erfaring fra bestyrelsesarbejde og vil kunne bidrage bestyrelsen med at udarbejde strategier så vi i fællesskab kan skabe vilkår for den sygeplejefaglige stab i Grønland. Vilkår som er absolut afgørende for om vi kan rekruttere og fastholde. Et tema som er tilbagevendende og meget aktuelt. Vi skal i fællesskab gå efter Bedre løn og pension større mulighed for uddannelse bedre arbejdsmiljø og ikke mindst skabe vilkår som er markant bedre for fastansatte. Jeg håber på, at mine mærkesager bliver hørt og medlemmerne (leder som ikke ledere) vil pege på mig, til at være med til at udvikle og synliggøre den sygeplejefaglige standard i Grønland. 6

8 Olga Poulsen Berthelsen, 53 år. Pikkorissaavimmi Pisortaq/Områdeleder for kursusafdelingen, PI - Peqqissaanermik Ilinniarfik, brancheskolen. Har været medlem af bestyrelsen siden Nunatsinni Peqqissaasut Kattuffianut qineqquaarpunga siunertaralungu: Nunatsinni peqqinnissaqarfiup ineriartortinneqartuarnissaa qulakkeerinniffigersullugu. Nunatsinni peqqissuunissaq pillugu, suliassaqarfiit akornanni suleqatigiinissaq oingaarutaa ersarissaaqataaffigersullugu. Peqqissaasut ilinniaqqittarnarta aqqutissiuullugulu pitsaasumik periarfissaqartuarnissaa suleqataaffigerusukkakku. Peqqinnissaqarfiup iluani sulinerup toqqissisimasuunissaa qulakkeerinneqataaffigerusukkakku. Siulersuisuni suleqataanissaq soqutigisarlungulu isilittagaqarfigaa, politikkimillu suliarqarsimaninni misilittakka, peqqissaasoqatima sulissussinnaanerniut atorluarusukkakkit. Ken Jensen, 46 år, er bosiddende i Nuuk. Jeg har været en del af bestyrelsen i PK siden november 2012 og har været næstformand i perioden. Jeg har genopstillet da bestyrelsesarbejdet i PK er udfordrende og spændende. Jeg vil gerne være en del af bestyrelsen da jeg mener det er vigtigt at sygeplejerskerne sikres de bedste vilkår på arbejdspladserne. Under overenskomst perioden er det vigtigt at de rettigheder vi har fået i overenskomsten overholdes og det vil jeg gerne være med til at sikre. De ledelsesmæssige og arbejdsmiljømæssige aspekter finder jeg specielt interessante. Mit arbejde i bestyrelsen vil være med formålene: For at være med til at sikre at Sundhedsvæsenets udvikling fortsætter. For at være med til at tydeliggøre vigtigheden af tværfagligt arbejde, når det handler om sundhed. Jeg vil arbejde for og bane vejen for, at sygeplejersker har gode muligheder for videreuddannelse. Jeg vil være med til at sikre at Sundhedsvæsenet er en tryg arbejdsplads. Jeg har interesse i bestyrelsesarbejde og vil bruge min erfaring inden for det politiske arbejde blandt mine sygeplejerskekolleger. 7

9 Hannah Højgaard Pedersen, 58 år. Tele medicinsk konsulent med kontor på DIH. Jeg har været med i bestyrelsen for PK siden november Jeg blev uddannet som sygeplejerske i 1982, og har gennem tiden haft mange tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd. I 2002 blev jeg færdig med master i sundhedsinformatik. De efterfølgende 11 år arbejdede jeg i Århus og Silkeborg med implementering af EPJ og andre kliniske sundheds-it systemer. Fra januar 2013 har jeg arbejdet som telemedicinsk konsulent i det grønlandske sundhedsvæsen. Min store interesse er sundhedspolitik samt hvordan IT kan anvendes i sundhedsvæsenet. Efter 2½ år synes jeg, at jeg kender det grønlandske sundhedsvæsen godt og kender til de udfordringer der er. Jeg mener det er vigtigt at PK er på forkant med de mange tiltag der skal være for at gøre sundhedsvæsenet endnu bedre det gælder både tilbud til borgerne, men også de vilkår man tilbyder ansatte i sundhedsvæsenet. Som bestyrelsesmedlem vil jeg arbejde for: At PK har fokus på sundhedspolitikken og arbejder for at sikre sammenhæng mellem politik og hverdag. Midler er bl.a. pressen samt medlemsbladet. At det er attraktivt at være sygeplejerske. Det forudsætter en god løn og et godt arbejdsmiljø med plads til faglig udvikling. At faget sygepleje har gode vilkår, hvilket kan ske ved at sikre sygeplejerskerne mulighed for efter- og videreuddannelse At sikre bedre sundhedstilbud til borgerne påpege når valg/prioriteringer er styret af hård økonomi og ikke fornuft og udvikling. At PK er fagforening for alle sygeplejersker i Grønland ikke kun Nuuk. 8

10 Juristens Klumme PPK har været i voldgift - ved Britta Keldsen Igennem 2013, 2014 og 2015 har PPK forberedt sig på en voldgiftssag, der fandt sted den 9. Juni Voldgiften havde flere temaer fra nærmest individuelle forhold til klart kollektive forhold. PPK kom ikke igennem med de individuelle krav i forhold til konkrete løntillæg, men sagen stod endvidere omkring et meget generelt forhold i form af spørgsmålet om, hvornår det kan lægges til grund, at der er en tillægsgivende vagtforpligtelse og ikke blot en rådighedsforpligtelse. I dette spørgsmål fik PPK medhold. PPK havde rejst spørgsmålet i forhold til sygeplejestationen i Kangerlussuaq, hvor PPK mener, at der igennem flere år har været en vagtforpligtelse for de ansatte sygeplejersker og sundhedsassistenter. PPK har allerede i 2013 rejst problematikken over for sundhedsledelsen, uden dette dog har medført ændringer, hvorfor PPK altså valgte at lade spørgsmålet prøve ved voldgift. Idet også voldgiftsretten vurderede, at der var en tillægsudløsende vagtforpligtelse for personalet i Kangerlussuaq, forventer PPK nu, at der vil ske ikke uvæsentlige efterbetalinger til de berørte sundhedspersonaler. PPK er i den forbindelse allerede i fuld gang med kravsforberedelserne hertil. PPK vil videre i lyset af afgørelsen kigge på de øvrige stationer for en nærmere vurdering af, om overenskomsten overholdes de pågældende steder. Udover ovennævnte fik Grønlands Selvstyre endvidere en næse for langsommelig sagsbehandling og selvstyret blev samlet tilpligtet at betale en bod stor kr. til PPK. * voldgift er et udtryk for en egenfinansieret retssag, der bruges i arbejdsretlige konflikter 9

11 Etik, kultur og viden Af Tine Aagaard Den 6. og 7. september var PK vært for Nordisk træf i Sygeplejeetisk råd 2015 med deltagelse af medlemmer af de sygeplejeetiske råd i Danmark, Færøerne, Norge og Sverige samt formanden for og medlemmer af PK i Grønland, der arbejder for oprettelsen af et (sygepleje)etisk råd i Grønland. Til stede var også Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen og Nuuks borgmester Asii Chemnitz Narup og gæster fra sundhedsvæsenet og Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, i alt knap 40 deltagere. Den første dag var der en række oplæg fra forskere og praktikere i sundhedsvæsenet om videnskabsetik, etik i forbindelse med telemedicin og bygdesundhedstjeneste, etik i ældreomsorgen og etiske udfordringer i psykiatrien, herunder telepsykiatri. På andendagen præsenterede repræsentanter for landene deres arbejde, og der blev afholdt workshop om sygeplejeetiske retningslinjer i Grønland. I det følgende diskuteres nogle af de emner, der kom op i løbet af de to dage. I og med træffet foregik i Grønland, var der fokus på kultur. Flere oplægsholdere var inde på forskellene på oprindelige 2 folks tilgang og en vestlig 3 tilgang til kulturelle værdier: Fx at der hos de første er mere fokus på følelser, mens der blandt de sidste hersker en mere rationalistisk tankegang og praksis. Hvor der i et vestligt system i etiske retningslinjer fokuseres på beskyttelse af individets autonomi og selvbestemmelse, fx gennem informeret samtykke, er man blandt de arktiske oprindelige befolkninger mere optaget af principper for et godt liv (eller well-being), der gælder hele fællesskabet/community et/samfundet. Nuka Alis, en kvinde der i et kulturelt indslag fortalte om trommedans som følelsesudtryk og metode til konfliktløsning i fangersamfundet og opførte et par af sine egne sange/danse, sagde blandt andet, at grønlænd- 2 Kulturelle praksisformer udvikler sig ikke lineært over tid, derfor sættes betegnelsen oprindelige i anførselstegn. 3 Da kulturelle praksisformer blander sig i praksis uafhængigt af geografisk placering, sætter jeg betegnelsen vesten i anførselstegn. ere stadig i dag er meget vi -baserede, som en arv fra fangerkulturen. Det handler stadig om os, ikke om mig. Det er en tilgang, som jeg tænker, vi som sundhedsprofessionelle og sundhedsforskere kan lære noget af. Samtidig ser jeg ikke de kulturelle skillelinjer som forskelle i en henholdsvis oprindelig og vestlig tankegang og praksis, men snarere som skillelinjer mellem professionelle- og forskerkulturer på den ene side og brugere med forskellige kulturelle baggrunde på den anden side. Det vil jeg sige noget mere om i det følgende. Som en anden oplægsholder var inde på, så er Grønland i dag ikke et homogent fangersamfund, men et mere splittet samfund, også præget af individualisme, selvrealisering og storbyliv. Grønland har i århundreder været under indflydelse af kulturelle praksisser fra Europa, især Danmark, og tidligere tiders kulturelle praksisser har fået mindre betydning, men lever videre, måske især de steder, hvor folk lever af fangst og small-scale fiskeri. Det har også betydning, at fangersamfundet tidsmæssigt ikke ligger så langt tilbage i tiden, så kulturelle værdier og praksisser er gået i arv gennem få generationer og er dermed stadig stærke og levende. Men i og med en mere individualistisk livsførelse, hvor man ikke er afhængige af hinanden i samme grad, som man var i fangersamfundet, er folk i Grønland selvfølgelig også blevet præget af en mere individualistisk kulturel praksis. Min egen forskning 4 har fx vist, at hvis den støtte fra familie og venner, som er forudsætningen for, at mange kronisk syge kan få deres liv til at hænge sammen, svigter, så kan den syge gribe til individualistiske måder at håndtere sit liv med sygdom på, blandt andet at bearbejde sin egen væremåde, så andre kan holde ud at være sammen med én fx græde når ingen ser det, holde sine frustrationer og problemer for sig selv for ikke at bebyrde andre med dem osv. På den måde mener jeg ikke, man kan dele mennesker op i oprindelige og vestlige. Vores kulturelle værdier og praksisser er ikke medfødte, men formes og ændres under forskellige betingel- 4 Projektet Hverdagsliv med sygdom Patienters kulturelle perspektiver på sundhedspraksis i Grønland. Udkommer som bog i oktober 2015 gennem Inussuk arktisk forskningsjournal. 10

12 ser. Mange af deltagerne fra de nordiske lande fortalte fx om det tiltagende fokus i sundhedspraksis på familien, som udtryk for et mere helhedsorienteret syn på mennesker som deltagere i sociale sammenhænge, ikke bare som enkelt-objekter for behandling. En opprioritering af et helhedsorienteret syn på patienter kan hænge sammen med sundhedsvæsenets behov for at løse sine opgaver på nye måder, fordi den individualistiske tilgang ikke kan løse sundhedsvæsenets (økonomiske) problemer. Min antagelse er, at også mennesker i vesten lider under en rationalistisk tankegang og praksis i sundhedsvæsenet, og at mennesker i vesten også værdsætter følelser. Men inden for rationalistiske institutioner som sundhedsvæsenet, bliver følelser regnet for irrationelle og irrelevante for de beslutninger, der træffes. Sundhedsvæsenet er godt nok udviklet i vesten, men vesten s befolkninger kan ikke over en kam tages til indtægt for de forståelser af sundhed og sygdom, som sundhedsvæsnet bygger på. Også i vesten har der i tidligere tider, under andre måder at producere samfundet på, hersket andre mere fællesskabsbaserede praksisser i forhold til at håndtere livet med sygdom, og patienter i vesten søger også i dag fællesskaber som forudsætning for at få livet med sygdom til at hænge sammen. Pointen er, at kulturelle praksisser, både fællesskabsbaserede og individualistiske, er historisk udviklet under nogle bestemte betingelser. Fx har biomedicinens overbevisende evne til at bekæmpe infektionssygdomme været medvirkende til, at en biomedicinsk tilgang til sundhed og et godt liv har fået så stor dominans i vores sundhedsvæsen, på trods af, at spørgsmålet om et godt liv er et humanistisk anliggende. Pointen er dermed også, at kulturelle praksisser i sundhedsvæsenet kan forandres. Og at forandringer må forholde sig til befolkningens kulturelt formede ønsker og behov, hvis der skal opbygges et kultursensitivt sundhedsvæsen, som flere af oplægsholderne udtrykte ønske om. Her kommer vi til professionsetikkens kerne: Hvordan kan sundhedsvæsenet som strukturel ramme og de sundhedsprofessionelle som et klinisk kollektiv inddrage brugernes kulturelt formede ønsker og behov? Er det noget, de professionelle skal gøre som et supplement til eksisterende praksis og ud fra deres egne faglige perspektiver? Eller skal brugerne have mere gennemgribende indflydelse på ydelsernes udformning, hvis sundhedsvæsenet, med en anden oplægsholders ord, virkelig skal tjene befolkningen 5 og blive mere kultursensitivt og demokratisk? Hvordan kommer vi ud over, at sundhedsvæsenet behandler brugerne paternalistisk og spænder ben for folks muligheder for at tage ansvar for deres eget liv, som en oplægsholder så rammende udtrykte det? Vi kan måske komme det nærmere ved at se på, hvordan vi kan forstå kultur og kulturforskelle. Når vi taler kulturforskelle, så fokuserer vi ofte på nationale eller etniske kulturer og forklarer modsætninger og konflikter hermed. Mere relevant kunne det være at tale om forskelle mellem kulturelle livsformer ud fra, hvad vi beskæftiger os med i forhold til at skabe os et liv, fx som fiskere og fangere, fåreholdere, skolelærere, sundhedsmedarbejdere, forskere, butiksindehavere, buschauffører, håndværkere, kontorarbejdere, osv. osv. Ud fra disse praksisser danner vi vores krav og værdier til, hvad et godt liv er. En virksomhedsleder i en by vil fx have krav til en moderne, præsentabel bolig, hvor hun kan modtage forretningsforbindelser og arbejde fra sit hjemmekontor. Mens en fanger og fisker i en bygd fx vil prioritere værksted, båd og fangstredskaber og have andre krav til boligens standard. Inden for forskellige livsformer har vi således forskellige værdier til et godt liv. Men som deltagere i en livsform har vi ofte svært ved at se ud over denne livsform og forstå, at mennesker, der lever inden for andre livsformer, har andre værdier og krav til et godt liv. Fx bliver den selvstændige fisker- og fangerlivsform i bygderne betragtet negativt af mange lønarbejdere i byerne, mens undersøgelser viser, at langt de fleste af bygdebeboerne er godt tilfredse med deres liv, fordi de kan realisere deres livsform. Denne måde at se kulturforskelle på kan forklare mange forståelsesvanskeligheder mellem patienter og professionelle. De sundhedsprofessionelle har at gøre med borgere eller patienter fra alle samfundets livsformer og konfronteres således med de 5 Det grønlandske ord er kiffartuussineq, som kommer af ordet kiffak (tjener). 11

13 forskellige livsformers opfattelse af, hvilke former for professionel støtte de har brug for med henblik på at kunne håndtere deres liv på en måde, der giver mening for dem. Fx kan en kontorarbejder i Nuuk, som har fået sukkersyge, måske have let ved at indpasse de professionelles vejledning om mere motion i sit liv, fordi han kan motionere i sin fritid. Mens en selvstændig butiksindehaver med det samme sundhedsproblem kan være nødt til at prioritere at stå i butikken om dagen og lave lageroptælling og regnskaber om aftenen og i weekenden og derfor have sværere ved at finde tid til motion. Sådanne forskelle i patienternes muligheder inden for deres livsform må de sundhedsprofessionelle forholde sig til og forstå, hvis de skal kunne give en vejledning, der er relevant for den enkelte patient. Det stiller krav til de professionelle om at kunne se ud over deres egen livsform (fx som lønarbejdere med fritid til at dyrke motion) og forstå patienternes livsførelse som en del af andre livsformer (fx en livsform med selvstændig virksomhed, som optager de fleste døgnets timer). Etik er således også et spørgsmål om, hvordan vi ser på værdien af forskellige vidensformer i praksis. Det var oppe mange gange i løbet af træffet, blandt andet i forbindelse med diskussioner om telemedicin, at der er behov for større brug af samtaler mellem patienter/pårørende og professionelle - åbne samtaler, der giver rum og mulighed for, at patienten og familien kan komme til orde om, hvad der ligger dem på sinde, og hvad de selv gerne vil. Sådanne samtaler ville blandt andet kunne foregribe problemer som både overbehandling og underbehandling af patienters sygdomme, mange pårørendes pres for en måske irrelevant eller fra patientens side uønsket behandling osv. Desuden blev det påpeget, at patienter og pårørende ofte ikke aner, hvad de går ind til, når de bliver indlagt. Det kan lyde selvindlysende og banalt, at de professionelle skal tale med patienterne om deres betingelser for at drage nytte af sundhedsindsatserne, og hvordan de selv ser på deres muligheder. Min forskning viser blandt andet, at de omsorgsprofessionelle, på trods af eksplicitte ønsker om etisk forsvarlige relationer til deres patienter, ofte forsømmer inddragelsen af patienternes perspektiver, fordi rammerne kræver, at de først og fremmest udfører de arbejdsopgaver, der er snævert knyttet til diagnosticering og behandling. Desuden viser forskningen, at de professionelle gennem deres uddannelser og praksis får bibragt en opfattelse af, at deres faglige viden har større værdi end patienters og pårørendes. Fx er det en udbredt forståelse af brugerinddragelse, at patienterne skal oplyses om sygdom, behandling og rehabilitering, så de kan have et vidensmæssigt grundlag for at samarbejde. Der er ikke nødvendigvis en samtidig forståelse af, at de professionelle har brug for viden om deres patienters liv og perspektiver, og at denne viden har lige så stor betydning for et vellykket behandlingsforløb, som deres faglige viden har (og der er heller ikke procedurer for dens inddragelse). Patienters viden regnes ofte for irrationel og mangelfuld. Min forskning i patienters perspektiver på sundhedspraksis ud fra et fokus på, hvordan de håndterer livet med sygdom i hverdagen, peger på ressourcer og udviklingsmuligheder. Når man går bagom det umiddelbart fremtrædende, den sengeliggende, passive patient, som man fx som sygeplejerske umiddelbart ser i hospitals-sammenhængen, så opdager man, hvor aktive folk er for at få deres liv til at hænge sammen i hverdagen trods ofte meget store vanskeligheder som følge af sygdom og behandling. Patienter tager ansvar for deres liv, men ofte lykkes det ikke særlig godt, når de er ramt af sygdom. De har brug for professionel støtte. Men de har brug for den på deres egne præmisser. Derfor må de professionelle være opsøgende over for patienternes viden om deres eget liv og egne perspektiver på deres muligheder. Det kræver et opgør med forestillingen om professionel viden som højere rangerende end patienters viden om deres eget liv og praktiske rammer og procedurer for at inddrage patienternes perspektiver 6. Samtaler, der rummer de professionelles opsøgen af patienters og pårørendes viden, kan også diskuteres 6 Denne demokratiske, kultursensitive tilgang har også økonomiske implikationer: Min forskning viser utallige eksempler på, at sundhedsvæsenet yder kostbare indsatser, som ikke får de tilsigtede virkninger, fordi de ikke er tilpasset patienternes individuelle behov og perspektiver. Også mange af de interviewede patienter peger på det økonomisk uforsvarlige i ikke at forbinde dyre indsatser med patienternes muligheder og behov i den daglige livsførelse. 12

14 ud fra en etisk tilgang i forhold til brugen af telemedicin. På træffet blev det mange gange fremhævet, at telemedicin kun er et redskab til noget andet, og at vi skal passe på med at stirre os blinde på teknikken. Jeg er helt enig i dette synspunkt, men det er vigtigt at vi gør os klart, hvad dette andet er. Det fremgik ikke af oplægget om telemedicin i Grønland, hvorvidt udstyret bliver brugt til at inddrage patienterne i deres behandling, pleje og rehabilitering gennem samtaler som et etisk aspekt af brugen af telemedicin. Det kunne der være brug for mere diskussion om blandt sundhedsprofessionelle (og forskning i, som en af deltagerne pegede på). Et sidste emne fra det sygeplejeetiske træf, jeg vil kommentere, er forskningens betydning for sundhedspraksis. Det er en udbredt opfattelse af viden og læring, at viden er forudsætningen for handling. I forbindelse med dette synspunkt tog Asii Narup spørgsmålet op, om ikke man kan udføre forskning og udvikle praksis på samme tid. Jeg vil gerne argumentere for sådan en tilgang til forskning som samtidig praksisudvikling. For det første er evnen til at tage stilling til kvaliteten af praksis ikke kun et spørgsmål om mængden af viden, man besidder. Det er også et spørgsmål om videnssyn og menneskesyn og dermed synet på, hvad god praksis overhovedet er. Det sidder eksperter ikke inde med den sande viden om. For det andet må forskningen inddrage alle vidensformer i praksis, også brugernes, hvis den skal sikre sin relevans for praksis netop fordi eksperter ikke kan levere al den viden, der er brug for i praksis. For det tredje er forskningsresultater ikke nogen, de professionelle bare kan tilegne sig og overføre til praksis. Der bruges faglig praktisk viden, erfaringsviden, viden om patienternes ønsker og behov osv., når der tages beslutninger i praksis. Denne viden kan sundhedsforskning, der distancerer sig fra praksis, ikke omfatte, og derfor bliver det ofte tilfældigt og personafhængigt, hvordan forskningsviden bruges i praksis. Af alle disse grunde giver det god mening at inddrage patienter og professionelle i forskningsprocessen. Forskningen kan derved blive en fælles udforskning af praksis ud fra forskellige perspektiver og med bidrag af forskellige former for viden. Forskningen kan designes som udviklingsprojekter ud fra nogle grundlæggende principper om god praksis, blandt andet inddragelse af alle perspektiver, og herefter, gennem udførelsen af projektet og en stadig justering af det gennem fælles refleksion og teoretisering over processen, at udvikle viden om muligheder og problemer, både i praksis og i udviklingen af den. På den måde kan praksis udvikles i samme bevægelse som sundhedsindsatser forskningsbaseres. Denne tilgang bygger på en etisk tilgang til patienter som ligeværdige deltagere i sundhedspraksis. Et andet vigtigt aspekt af forskning som praksisudvikling er, at ledere og beslutningstagere forpligter sig til at støtte op om udviklingen af viden og brugen af resultater i praksis. 13

15 Billeder fra Nordisk Træf i Sygeplejeetisk Råd Forskning i palliation og etiske udfordringer ved sygeplejerske, stud.ph.d. Mikaela Augustussen Naalakkersuisoq Doris Jakobsen deltager aktivt i debatten Telemedicin ved sygeplejerske Inger Bordbar Reception Hans Egedes Hus 14

16 Etiske udfordringer i ældre- og demensområdet i Grønland Af sygeplejerske og tidligere forstander Rosemarie Elsner Der har altid været etiske regler i det gamle inuit samfund. Familierne levede sammen, kendte hinandens formåen, og man delte, hvad man havde. De gamle var vidensbank for behandling af skind, fangstredskaber, fangstområder m.m., og sidst men ikke mindst var de bærer af viden om kultur, som de gav videre til næste generation. Inuit havde den gang intet skriftsprog og brugte historiefortællingerne, som blev genfortalt i generationer. Når de ældre i bygden ikke var til gavn mere, blev de enten myrdet eller gik frivilligt ud i isen og frøs ihjel. Det er barske betingelser, men nødvendigt for bygdens overlevelse. I dag ser det unægtelig anderledes ud. Der er en række særlige grønlandske udfordringer, en geografi med en lille og spredt befolkning. Alle med mange forskellige kulturer, men ens for alle er, at familierne er splittet, der er fokus på individualisme, selvrealisering og storbyliv. De skrøbelige gamle er kommet på alderdomshjem og modtager mere eller mindre omsorg. Har du brug for pleje efter kl. 16, er der kun én mulighed i Grønland, det er at flytte på alderdomshjem eller plejehjem. Vi har ikke døgnpleje i Grønland. Dette alderdomshjem kan ligge mange timers sejllads fra den bygd, du måske kommer fra. Naalakkersuisut, som er landets styrende organ, mener at god livskvalitet er lig med at kunne være aktiv, at have gode mellemmenneskelige relationer og høj grad af selvbestemmelse samt at kunne føle tilfredshed. Det betyder, at mennesker i alle situationer har krav på at blive mødt med respekt, nærvær og ligeværdighed af omsorgssektorens personale. Men selv i de bedste alderdoms- og plejehjem kan der ske fejl og svigt. Det er derfor vigtigt løbende at sikre en ordentlig adfærd og omgangstone og være opmærksom på eventuelle uheldige udviklinger i personalegruppen og den faglige kultur på stedet. På mange af de alderdomshjem, jeg har besøgt i Grønland, ser jeg desværre at uvidenheden er meget stor omkring, hvad man som omsorgsgiver kan tillade sig at sige, og hvordan man kan tillade sig at behandle et skrøbeligt gammelt menneske, der er afhængig af ens hjælp. Det betyder ikke, at kærligheden til gamle mennesker ikke er der, det er den, men den er svær at forvalte, så andre behov bliver opfyldt. Steder i Grønland har jeg under kurser chokeret plejepersonalet, som var overbevidst om, at det var dem, der bestemte over livet på alderdomshjemmet. Det gør de jo ikke af ondskab, men af uvidenhed. Jeg har oplevet, at man bandt hænder fast til kørestolen, fordi hænderne for ofte var nede i de nedre regioner. Jeg har oplevet, at man bruserbadede en demensramt person, som lå på gulvet, fordi han ikke ville i bad. Dette er ikke ondskab, men uvidenhed. Ingen møder på arbejdet med det syn at skulle gøre ondt på andre mennesker. Man vidste bare ikke, at man ikke måtte gøre sådanne ting. Svarene er ofte sådan, når de bliver konfronteret. Jamen jeg ville jo bare hjælpe hende eller ham. Dette er nogle af de ting, jeg så på mine ture, og er grimme eksempler på uvidenhed og dårlig ledelse. Det er vigtigt at inspirere ledere og medarbejdere på det enkelte plejehjem, alderdomshjem, ældrekollektiv samt ude i hjemmene til at se på, hvilke holdninger og menneskesyn, der er på stedet, samt hvordan dette udmønter sig i omgangstonen og relationerne mellem personale og plejemodtagere. Desværre er det ofte ledere, der er meget lidt uddannede eller måske ligefrem ufaglærte, der ofte er meget konfliktsky og ude af stand til at tage disse diskussioner. Der er en meget stor forskel på niveauet af ledelse rundt på alderdomshjemmene i Grønland. 15

17 For flere år siden valgte man at følge Danmark med at lægge kommuner sammen. Bare her i Kommuneqarfik Sermersooq er byerne Nuuk, Ittorqortoormiit, Tassilaq (begge Østgrønland) samt Paamiut i Sydgrønland en del af kommunen. Det betød, at man fik ledere, der sidder i den største by fjernt fra de andre byer, og derfra skulle styre de små hjem via telefon og/eller måske et besøg årligt. Det kræver stor kompetence som leder at skulle opfylde de behov og krav, der altid er. De fire store kommuner i Grønland har store økonomiske vanskeligheder, som kræver store besparelser. Og hvor er det letteste sted at spare, ja I gættede rigtigt. Det er på ældreområdet, hvor protesterne enten er svage eller ikke tilstede. Plejepersonalet bliver opsagt, eller de kommunale ledere prøver at flytte rundt med folk og forlange, de skal flytte til én af de andre byer i kommunen uden hensyntagen til dennes familie eller sociale forhold. Dette ville kunne lade sig gøre i Danmark, men i Grønland, hvor afstandene er så store, er det som at flytte til et nyt land. Der er ingen weekendture hjem. De etiske udfordringer er store og vanskelige. Der er ikke beskrevet, hvilke etiske regler, der skal være gældende for svækkede gamle mennesker. Skal Naalakkersuisuts holdning til, hvordan ældre skal opleve at blive ældre, blive til noget, er det nødvendigt med et etisk regelsæt, som er gældende for hele Grønland og ikke afhængig af kommunernes økonomi. Sparekrav forstærker den fysiske pleje og tilsidesætter den psykiske pleje.en anden stor etisk udfordring er synet på alderdommen, altså bare ordet alder-dom siger jo alt om synet på denne. Det er, som om alderdommen ikke hører til livet som menneske, men mennesket er i live indtil det er dødt. Vi har ikke noget grønlandsk ord for dom i alderdommen, men alligevel har vi gennem generationer haft et syn på svækkelse i alderdommen som værende ubrugelig og ikke ønskværdig, for at bygden kunne overleve. I starten af de moderne tider i 50 erne, slog vi ikke vores skrøbelige ældre ihjel, men passede dem i vores hjem. Den gang var dette muligt. I dag hvor begge forældre er udearbejdende eller bor i andre byer, er det, at skulle passe sin skrøbelige mor eller far hjemme, helt umuligt. Efter mange interview med ældre mennesker rundt i Grønland udtrykte de fleste klart en frygt for det at blive ældre og hjælpeløs, fordi det at ældes forbindes med oplevelse af ensomhed, afmægtighed og mangel på socialt netværk. De ønsker at opleve venlighed og respekt og bevare værdigheden. Under samtalerne kom det frem hos de fleste, at det vigtigste i deres liv er familien. Der en lang og sejlivet tradition bag et negativt aldringssyn. Vores frygt for sygdom og død gør, at vi på en eller anden måde gemmer de skrøbelige gamle ind et sted, hvor synligheden er lav. Derved slipper vi selv for ansvaret og for at blive konfronteret med svaghed og død. Det kulturelle/ideologiske niveau handler også om ældres syn på sig selv. Ældre mennesker er jo selv en del af historien og kulturen. Man kan sige, at historien videregiver bevidste og ubevidste holdninger og følelser, som påvirker os på en måde, der er afgørende for vores syn på andre mennesker og på vores opfattelse af egne muligheder og behov. Hvis vi ikke har respekt for alderdommen, er det svært at have respekt for os selv, når vi er gamle. Den-ne såkaldte sociale arv rammer os alle også de ældre selv, som kommer til at anerkende en meget negativ måde at tale om alderdom på. De kommer ubevidst til at tage de negative aldringsopfattelser til sig på en måde, der undertrykker dem selv og andre ældre. Ældre har fortjent deres otium, sådan lyder mange røster, men nogle røster, som tænker i ressourcer, finder det naturligt at spørge, om ikke raske ældre bør yde, hvad de kan i samfundsbærende aktiviteter. Mange af dem vil gerne yde noget for samfundet. Uanset hvor syg eller skrøbelig du er, kan du bidrage med noget til samfundet. Skrøbeligheden som vi ser, hjælper os mennesker til at danne et menneskesyn og en holdning, som respekterer dette skrøbelige menneske som en DEL AF LIVET. Der skal rejses offentlige diskussioner om mulighederne for livslang udvikling, og der skal 16

18 rejses diskussioner om, hvordan vi vil behandle hinanden både unge og gamle. Livserfaringen spiller ind, men visdom kommer ikke af sig selv, blot fordi man bliver ældre. En forudsætning for den livslange udvikling er, at man har haft gode og udfordrende livsvilkår. Og kun under gode og udfordrende livsvilkår kan man forvente, at mennesker holder deres evner ved lige. Stimulerende omgivelser, positive forventninger, anerkendelse og interesse er afgørende faktorer for ældre såvel som for unge. Hvordan det opleves at blive gammel er først og fremmest et spørgsmål om, hvordan vi vælger at behandle alderdommen og derfor har vi alle et ansvar. I det senmoderne samfund har vi så meget viden om aldring, at vi ikke kan lukke øjnene og bilde os selv ind, at det nok er et biologisk behov at sidde ubrugt hen, senest når man er fyldt 70. Hvad vil vi med hinanden og med fællesskabet, og hvordan skal vi rent faktisk handle? Sådanne diskussioner stiller spørgsmål ved vores menneske- og samfundssyn: Hvordan opfatter vi ældre og alderdom, og hvad vil vi med vores samfund? Vil vi acceptere, at nogle mennesker marginaliseres på grund af skrøbelighed og alder, og vil vi acceptere, at samfundet fællesskabet mister de ressourcer, som ældre mennesker har? Traditioner, er dybt indgroet i vores historie og kultur. Selv om mennesker ikke er passive produkter af det samfund, de vokser op i, er de dybt præget af eksisterende opfattelser og traditioner, og dette er helt afgørende for, hvilken rolle ældre mennesker indtager i samfundet, og hvilke tilbud samfundet stiller til rådighed for ældre. I dag hvor man på alderdoms- og plejehjem er tvunget til at ansætte folk fra gaden, fordi de med uddannelse er få, er det svært at se, hvordan vi skal se og acceptere behovet for eksistentiel udvikling på lige fod med andre grundlæggende behov, således at behov for samtale gøres ligeværdigt med behov for hjælp til personlig hygiejne? Uddannelse er afgørende, en uddannelse hvor udfordringerne gøres synlige, hvor bløde værdier bliver erkendt og forsøgt dækket. I min søgen efter viden faldt jeg over dette: Også i omsorg for de svage ældre kan man tænke på modtagerne af omsorg som mennesker midt i en læreproces for eksempel er det en omfattende læreproces, at skulle finde sig til rette som enke eller enkemand måske efter 50 år sammen. Vi ved ikke alle, hvad det betyder for en gammel person at skulle miste sin samlever gennem mange år, men vi ved alle, hvordan en stor ændring i vores liv kan belaste vore kroppe og sjæle. Livet er voksende ringe af overgange. Når en ring går over i den næste, opleves forladthed, angst og sjælenød, og her indoptages den død, der altid er til stede i livet. I disse kritiske overgangsperioder skal man finde nyt ståsted i tilværelsen, selvbilledet forandres, og man oplever, at selvforståelsen er under ombrydning. En forandringsproces som skrøbelige gamle har brug for hjælp til. Orienteringen mod livets slutning betyder en koncentration om det væsentlige og en større afstand til prestigens og magtens betydning. I praksis er nutidens gamle mennesker dog ofte presset ind i en alderdom, som er defineret på forhånd, det vil sige, at forventninger, muligheder og roller er temmelig fastlåste. De fleste skrøbelige mennesker hører dagligt på, hvor lidt de kan, både fra plejepersonalet, fra pårørende og ikke mindst fra sig selv. Deres opfattelse af sig selv er: Jeg er et nul, jeg kan ingenting. De fleste ældre, der skal flytte på institution, bliver på forhånd, og inden flytningen, defineret ved alt det, de ikke kan. Synet på dette menneske er sygdom, svaghed og tung at pleje. Mange af de skrøbelige gamle kommer fra et langt hospitalsophold, hvor de identitetsbevarende situationer er små eller ikke til stede. Alt dette er med til at påvirke den gamle til passivt og opgivende at acceptere sin rolle som ubrugelig og ikke værdig til udvikling. Forandringsprocessen bliver sat i stå, fordi der de fleste steder ikke er kompetence eller forståelse for den situation, dette menneske er i. Det højtuddannede personale, der er ansat få steder i alderdomshjemmene på kysten, er ansat som ledere, som bruger det meste af deres tid på administration, og det øvrige personale har for de flestes 17

19 vedkommende ikke kompetence til at tage disse samtaler og støtte en forandringsproces. Omsorgen må sigte mod at hjælpe mennesker med at mestre deres liv, og den må sigte mod forandring, så vi mennesker kan vokse uanset omstændighederne, vi er i. Når det er sværest, og der ikke er nogen helbredelse, så er det den lille daglige kamp og de små sejre i dagligdagen, der får os til at vokse som mennesker. Mennesker, som ikke får støtte til at berøre spørgsmål om livet, mening med tilværelsen, død, angst, sorg, tro, skam, skyld og lignende er sat i en tilstand, som den engelske sociolog A. Giddens kalder for eksistentiel isolation. Det er den situation, mange mennesker gamle som unge befinder sig i. En opgave som er ganske overset i vores samfund. I tider, hvor nærsamfund og religion (kirke) ikke kan hjælpe alle, vil sådanne eksistentielle emner ofte mangle rum og ord altså muligheder og sammenhænge, hvor man føler sig tryg og hørt, uanset hvad man vil tale om. Det kræver, at et menneske har tid til at være sammen med den ældre, og at dette menneske har mod og lyst til at tale om det, der ligger den ældre på sinde. Den slags muligheder tilbydes desværre ikke ofte på hverken alderdomshjem eller i den kommunale hjemmepleje. Man kan henvise til venners og familiens ansvar for det ældre menneske, men mange familier er præget af både social og geografisk mobilitet. Det medfører, at der kan være store sociale og kulturelle forskelle generationerne imellem, og at familiens medlemmer kan leve spredt rundt om i Grønland, Danmark eller hele verden. Derfor har den familiemæssige omsorg i mange tilfælde svært ved at række ind i det ældre menneskes dagligdag. Også i de tilfælde, hvor det ældre menneske ofte ser sine pårørende, kan det være svært at få talt om noget vigtigt. Det kan siges meget kort: At man ser en søn eller datter hver uge, betyder ikke nødvendigvis, at man får talt om liv og død. Mennesker, som sættes i eksistentiel isolation, kan blive tvunget til at kamuflere, fordreje eller forskyde helt væsentlige, fundamentale behov. Man kan blive nødt til at tale en hel masse om medicin og sygdom, hvis man vil holde lidt på sygeplejersken eller sundhedshjælperen, for de har sjældent afsat tid til andre slags samtaler. Kun ganske få steder i Grønland arbejdes der med livshistorier. En god aktivitet, fordi den støtter identitet og hukommelse, og det er en aktivitet, som kan hjælpe personalet i omsorgen for svage ældre. Ved at kende brugernes livshistorie har personalet bedre forudsætning for at tilrettelægge dagligdagen efter den ældres ønsker og behov. Og i samvær med en demenslidende kan livshistorien være et redskab til at forstå, hvad den demensramte taler om. Et andet sted, hvor den etiske udfordring er stor, er på demensområdet. Officielt har vi omkring 250 demensramte mennesker i Grønland. Dette tal er for lille. På mine rejser har jeg set helt andre tal som er dobbelt så høje, altså mindst 500 mennesker. I flere år har vi bedt om, at der blev udarbejdet en lovgivning om magtanvendelse på demensområdet. Dette blev endelig en realitet i slutningen af Denne lovgivning er endnu ikke blevet implementeret på plejehjemmene eller alderdomshjemmene, da der ved introduktionen i Nuuk kun deltog få plejehjems- og alderdomshjemsledere. Dagligt sker der overskridelser af magtanvendelsen. Jeg vil igen pointere, at kærligheden er stor også til demensramte ældre, men når de demensramte begynder at blive vrede og aggressive, bliver personalet usikre og frustrerede og kommer måske i den forbindelse til at overreagere med hård tale og måske en straffende adfærd. Det er i de svære situationer, at institutionens kultur står sin prøve. Loven beskriver meget klart, hvad der er magt, og hvad der er omsorgssvigt, men derved opstår der stadig mange dilemmaer, som kan være svære at forholde sig til i hverdagen. Da vi alle som personer er forskellige, øges risikoen for at fejlbedømme lovens ord, vi tolker lige så forskelligt, som vi er individuelle personer. Medarbejderne tilsidesætter, mere eller mindre bevidst, selvbestemmelsesretten hos beboerne på grund af deres store omsorgsgen. Vi mener ikke, at det er for at tage over, men for at hjælpe og yde den bedste omsorg, derved mere eller mindre ubevidst overskrides beboerens selvbestemmelsesret efter loven. I nogle situationer overskrider vi bevidst selvbestemmelsesretten, da vi kender vores beboere og f.eks. har haft beboeren med til en aktivitet, som beboeren har haft stor glæde af, men som de i kraft af deres demens ikke 18

20 er i stand til at erindre, var en god og positiv oplevelse. Her er det en bevidst overskridelse af selvbestemmelsesretten, men til beboerens fordel. Der er brug for, at medarbejdere og ledere får viden om de plejefaglige foranstaltninger, der kan forebygge magtanvendelse, og for at medarbejdere, der arbejder med omsorg og pleje af demensramte, får faglig supervision. Motivation, evaluering af de anvendte magtanvendelser, mere uddannelse og skærpet opmærksomhed forbedrer muligheden for at forstå årsagerne til, at et demensramt menneske råber, nægter at blive vasket eller ikke vil have skiftet sine forbindinger. Næsten alt har en årsag. Også adfærd, der for en udenforstående virker uforståelig. Den primære udfordring til at sikre nænsom omsorg og mindre brug af magt er at få indsigt i de bagvedliggende årsager til borgerens adfærd. Det kan man ikke læse sig til, men det kræver høj faglighed, viden, tålmodighed, refleksion og personaleressourcer. Det sidste er ikke nødvendigvis til stede. Magtmidler, som fastholdelse af mennesker eller beskyttelse af den enkelte mod at gøre skade på sig selv, kan nok ikke helt undgås. Jeg oplever en stor udskiftning af personalet, og vi ved alle, at for stor udskiftning skaber utryghed og usikkerhed hos de demensramte. Mange af de ansatte er taget fra gaden, flere har mange lig i lasten. Samtidig med at der bliver sparet på personalet, får de ansatte ikke den viden, de har krav på, og derfor magter nogle ikke en ærlig og respektfuld relation. De signaler, vi sender ved vores kropsholdning, stemmeleje og ansigtsudtryk, er ofte mere afgørende end de konkrete ord, vi bruger, når vi taler sammen. Vi har mange eksempler på, hvordan vi med vores kropssprog sender signaler, der ikke forstås af modtageren. Når vi går ind til en meget råbende eller aggressiv mand eller kvinde, gør vi ubevidst vores krop klar til kamp. Signaler bliver opfattet og gør, at denne mand eller kvinde råber endnu højere og bliver endnu mere aggressiv. Det er meget vigtigt, at alle relevante personer har en solid faktuel viden om muligheder og behov i et livsperspektiv, og at denne viden går hånd i hånd med diskussioner om værdier og menneskesyn. Men omsorgsarbejde er modsætningsfyldt, for det rummer både involvering og ikke-involvering på én og samme tid. Fordi man som omsorgsarbejder både engagerer sig i den enkeltes behov og skal honorere arbejdspladsens krav om udførelse af de foreliggende arbejdsopgaver uanset hvor få medarbejdere, der er til at udføre arbejdet tvinges omsorgsarbejderen til at vælge og fravælge dele af omsorgsarbejdet. Heri ligger samtidig et centralt dilemma i omsorgsarbejdet: at engagementet i arbejdet kan blive en belastning. Den professionelle omsorg på plejehjem og alderdomshjem adskiller sig derfor kvalitativt fra den omsorg, der udføres som ulønnet aktivitet i familien, hvor det er familiære bånd, der danner grundlag for omsorgsvaretagelsen. Professionelt arbejde med omsorg rummer lighedspunkter med den omsorg, der udføres i familien. Den omsorgsmodtagende skal f.eks. være ren, i tøjet, have mad, medicin, frisk luft og følelsesmæssig omsorg. Men som professionel omsorgsarbejder går man hjem, når arbejdsdagen er slut. Man bliver ikke kontaktet uden for arbejdstiden, nyopståede problemer løses af kollegerne, og man kan skifte job eller blive fyret. I og med ældreomsorg er lønarbejde, giver det, sammenlignet med den omsorg, der udføres i familiesfæren, rum for distance det, at man udfører arbejdet for en løn (ikke fordi man f.eks. er datter/svigerdatter/ægtefælle) rummer risiko for magtskævhed mellem omsorgsgiver og omsorgsmodtager, mellem institution og individ. Til slut vil jeg gerne sige, at der hver dag i de små alderdomshjem, skærmede enheder, plejehjem og i hjemmeplejen sker en masse gode ting, som vi kan være tilfredse med og efter alle mine kurser i hele Grønland, er det min opfattelse, at folk er meget ivrige efter viden og lykkelige og glade, når de får den nye viden. De fleste glæder sig til at vende tilbage til de gamle, og vise dem, hvad de har lært. 19

21 Social udsathed og tuberkulose i Nuuk Af Steven Arnfjord (sociolog, ph.d.) Postdoc ved Institut for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Resumé I artiklen præsenteres et nystartet forskningssprojekt, som har fokus på socialt udsatte og sygdommen tuberkulose (TB). Grønland har et alarmerende højt niveau af TB-smittede. TB er en sygdom, som kan ligge latent hos mennesker, der lever i økonomisk-, arbejdsmæssig- og boligmæssig udsathed. Ofte bor de i byerne, hvor der er større mulighed for at finde et arbejde, men ikke altid en bolig. I projektet vil vi afdække sundhedsvæsnets erfaringer med hjemløse smitsomme TB patienter og behandlingsmuligheder. Målet er at nå frem til en handlingsorienteret tværfaglig løsning, som kan nedbringe forekomsten af aktive TB-bærere og skærpe fokus på de sociale forhold. Indledning I Nuuk er vi i opstartsfasen af et projekt, som skal sætte fokus på tuberkulose (TB) blandt mennesker i en socialt udsat situation. Tuberkulose er fortsat et stort sundhedsproblem her hjemme og globalt set stadig en af de mest dødelige sygdomme (Patterson, 2003). Projektet er et tværfagligt samarbejde mellem sundhedsvæsenet ved Medicinsk Afdeling på Dronning Ingrids Hospital (Ledende oversygeplejerske Anne Birgitte Jensen & Landsdækkende TB-sygeplejeske Rikke Rask Bruun de Neergaard) i Nuuk og Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab på Ilisimatusarfik (professor Lise Hounsgaard & postdoc Steven Arnfjord). Gennem en tværfaglig intervention i Nuuk by vil vi fokusere på forholdet mellem socialt udsatte TBsmittede borgere, sundhedsvæsenet og socialforsorgen. Formålet med dette er at give projektet forskellige faglige vinkler på de problematikker, der eksisterer omkring borgere, som befinder sig i en økonomisk-, arbejdsmæssig- og boligmæssig udsathed samtidig med, at de er smittet med TB. Metodisk begyndte vi med at afdække området og kontakte de instanser, som har viden om social udsathed og TB. I foråret og henover sommeren 2015 gennemførte vi en række interviews med fagpersoner og NGO er (non government organisations). 7 Efterfølgende foretog vi et længere feltarbejde i samarbejde med Frelsens hær. Vi spurgte NGO erne, om de ville fortælle om deres oplevelser af de hjemløses kontakt med sundhedsvæsenet. De er ikke fagfolk, men mennesker som har dedikeret en stor del af deres tid til at hjælpe andre, som befinder sig i en udsat situation. Der er ikke nødvendigvis tale om en målrettet indsats, men en værende indsats, hvor NGO erne møder mennesket på et eksistentielt plan. I mødet opstår tilliden til, at her er en person, som man kan betro sig til. På steder som varmestuer kan man hente støtte, hvis f.eks. kontakten til et stort system som sundhedsvæsenet virker forvirrende. Følgende er en passage fra et interview med NGOmedarbejdere om deres oplevelse af de hjemløses kontakt med sundhedsvæsenet: NGO-medarbejder: De [hjemløse] er meget autoritetstro. Det er virkelig, virkelig en ulempe. Fordi de tager det for gode varer, hvis de bliver afvist, og de forstår meget sjældent hvorfor. Så de forstår ikke altid den information, de får. De kan i hvert fald ikke genfortælle det. Interviewer: Hvordan afvist? Afvist af sundhedsvæsnet? NGO-medarbejder: De kan i hvert fald ikke gengive det. Afvisningen ligger måske mere i, at de går derfra (sygehuset), og at de ikke har forstået, hvorfor eller hvad og de kan ikke forklare det. Så der er et eller andet med kommunikationen, som ikke er god nok. Og det er meget generelt. Interviewer: Er det en sproglig ting eller en lægepatient ting? NGO-medarbejder: Det kan jeg nemlig ikke sige. Det kunne være interessant at undersøge. For de kan sjældent helt forklare, hvad det er, der er sket. 7 De kunne også kaldes frivillige organisationer eller interesseorganisationer, men NGO er en kort og international betegnelse for samme. 20

22 Som udgangspunkt kan man pege på flere niveauer i ovenstående citat. Der eksisterer muligvis en problematik, når borgeren møder et stort system som sundhedsvæsenet. NGO-medarbejderen taler om, at kommunikationen kunne være et problem. Fra en sundhedsfaglig vinkel kan kommunikationsproblematikker falde ind under temaet compliance, som er et begreb, der forholder sig til, hvorvidt lægens anvisninger omkring behandling følges af patienten. Det kan f.eks. være, at patienten skal overholde aftaler om at tage TB-medicin hver dag og møde ind til løbende undersøgelser mv. Hos mennesker i en socialt udsat situation opstår noncompliance, når de ikke følger en given ordination og ikke tager deres medicin som foreskrevet. Høj compliance beskrives af sundhedsvæsnet som afgørende for behandlingens effektivitet og for reduktionen af smittespredningen (Landslægeembedet 2013). Lav compliance kan have fatale konsekvenser i forbindelse med sygdomme som TB (Sabaté, 2003). I complianceforskning er det ofte sociologien som videnskab, der anvendes til blandt andet at afdække de forståelser, der ligger bag patienters afbrudte behandlingsforløb (Institut for Rationel Farmakoterapi, 2006). I interviewene med sundhedsvæsenet og i et nyt studie af den historiske behandling af TB-patienter i Nunavut er complianceproblematikker et tilbagevendende tema (Stevenson, 2014). Formål Formålet med projektet er overordnet set at styrke socialt udsattes sundheds- og velfærdsforhold. På et lokalt niveau sker det blandt andet via interventioner i form af deltagerinddragende aktiviteter i de miljøer, hvor gruppen færdes. På systemniveau vil der endvidere blive set på, hvorledes en styrket kommunikation mellem system og borger kan forbedre smittebekæmpelsen fremadrettet. Baggrund Tuberkulose har været en kendt sygdom i Grønland langt tilbage i historien, hvor bekæmpelsen af sygdommen indgår i beretningen om opbygningen af Grønlands moderne sundhedsvæsen (Bjerregaard, 2005). Den sociologiske side af TB handler om, at det ofte er en gruppe mennesker, som oplever ikke at have adgang til de samme ressourcer som majoriteten af samfundet. Denne gruppe er meget tydelig at få øje på, når man ser på, hvem der er smittet med TB. Det er tit mennesker, som befinder sig i en socialt udsat situation. Selvom der er formuleret en National TB-strategi, så indeholder den indtil videre ikke nogle konkrete forslag til, hvordan vi får skabt et overblik over TB-situationens omfang hos de socialt udsatte smittebærere, eller til hvordan samfundet bedst kan håndtere situationen (Departementet for Sundhed, 2006; 2011). Internationale studier har længe haft fokus på TB og social udsathed. I Grønland er det aktuelt fortsat at efterforske, om der kan (gen)bekræftes en kobling mellem TB og social udsathed eksemplificeret ved hjemløshed forstået som mennesker uden en fast postadresse og fast sted at sove. Hjemløshed ses stadig som et relativt nyt fænomen i Grønland (Hansen og Thor, 2013). Tendensen er opstået som følge af samfundsforandringer, nedlægning af arbejdspladser i nogle byer samt manglende tilbud til mennesker i socialt udsatte livssituationer. Der er i den globale sundhedsvidenskabelige forskning og i socialforskningen stor opmærksomhed rettet mod TB, som er særligt udbredt blandt socialt udsatte befolkningsgrupper (Figueroa-Munoz og Ramon-Pardo, 2008), her iblandt hjemløse (Feske et al. 2013). Hjemløse er som befolkningsgruppe ekstra udsatte for smittefare, da overnatning på herberg ofte foregår i små sovesale eller rum med begrænset ventilation, dårlige sanitære forhold mv. (Jensen et al., 2005). Hjemløshed og tuberkulose som et internationalt fænomen kan observeres i flere af verdens storbyer. Forskning peger på betydelige udfordringer med at bringe TB og smittefaren under kontrol blandt den hjemløse del af befolkningen fra et sundhedsfagligt perspektiv i Canada, Tyskland, Holland, Haiti, Brasilien og Sydafrika (Belo et al., 2006; Cramm et al., 2010; Farmer et al., 1991; Goetsch et al., 2012; Kahn et al., 2011). I et lidt bredere tværfagligt perspektiv knyttes begreberne stigma og marginalisering også til temaet (Goffman, 2009). Den nuværende tuberkuloseproblematik i Grønland Sundhedsvæsenet er bekendt med udfordringen fra tidligere studier, hvor kombinationen af social ud- 21

23 sathed og tuberkulose blev sat i forbindelse med bygder med høj arbejdsløshed, dårlige sanitære forhold og med husstande med mange beboere på få kvadratmetre (Ladefoged et al., 2011). Sundhedsmyndighederne har placeret Grønland på niveau med en række af verdens udviklingslande med gennemsnitlig 74 nye tilfælde i perioden fra 2006 til 2010 (tabel 1) og dermed en gennemsnitlig incidens på 132 pr indbyggere (Departementet for Sundhed, 2011). I 2010 steg antallet af TB tilfælde til 114. Dette niveau fortsatte i 2011 og faldt i Stigningen skyldtes primært et øget antal smittede i Nuuk, Nanortalik og Tasiilaq. I den nationale TB-strategi gældende for har man sat som mål at reducere forekomsten af TB-tilfælde til under 50 pr indbyggere indenfor en 10 årig periode. Strategien er ikke helt tydelige med præcis hvilken periode der tales om. Vi formoder her, at der menes mellem Tabel 1: Anmeldte TB-tilfælde fra 1980 til midt 2013 (Departementet for Sundhed, 2011 & TB-sygeplejersken). Opgørelser 8 fra den landsdækkende tuberkulosesygeplejerske viser, hvor mange aktive TB-tilfælde der er i Nuuk. Af opgørelserne fremgår, om patienten har en fast bopæl eller ej. Dette er en indikator på social udsathed, som vi vil uddybe yderligere igennem projektet, dels for at se om manglende bopæl er en pålidelig indikator i sammenhæng med f.eks. misbrug, manglende socialt netværk, familietilknytning, arbejdsmarkedsrelation mv. Vores målgruppe er mennesker, som ikke har en behandlingskrævende sindslidelse, men som kan kategoriseres som socialt udsatte vurderet i forhold til manglende arbejde-, bolig-, og netværk. Ifølge beretninger fra TBsygeplejersken har flere af patienterne et omfattende alkohol- og hashmisbrug. Tabel 2 viser 8 Ikke offentliggjorte aktive TB tilfælde i Nuuk - samt hvor mange der heraf kan betegnes som socialt udsat målt på manglende bopæl. Aktive TB-tilfælde i Nuuk Aktive tilfælde Heraf uden 5 (17,9%) 8 (33,3%) bolig Tabel 2: Aktive TB-tilfælde i Nuuk - heraf antal uden bolig i % TB-sygeplejersken peger i et interview under forberedelsen af nærværende projekt på, at det kan være vanskeligt at gennemføre en tuberkulosebehandling af socialt udsatte, som ikke møder op til behandling på Dronning Ingrids Hospital. TBsygeplejersken har erfaret, at den omtalte patientgruppe oplever, at de træder ind i et for dem personligt invaderende og registrerende system, når de besøger hospitalet. TB-sygeplejersken beskriver endvidere, hvordan sociale problemer som misbrug og hjemløshed overskygger patienternes helbredstilstand og resulterer i, at de ikke har ressourcer til at møde op til behandling. Der er ikke tale om et isoleret problem i Grønland. Danske rapporter, tidsskrifter og aviser omtaler jævnligt risikoen for smittespredning fra Grønland, når socialt udsatte grønlændere, som er TB-smittede, flytter til Danmark (Christiansen, 2012; Socialministeriet, 2003) Projektet intervenerer på den måde internationalt mellem Grønland og Danmark. Projektet koncentrerer sig dog hovedsageligt om forholdene i Grønland. Metode & teori Projektets empiriske del omhandler innovationen af, hvad vi kalder en COTBI-case. I dag foregår prøvetagning, kontaktopsporing og behandling af TB primært indenfor hospitalets fysiske rammer. Langtfra alle i gruppen af socialt udsatte TB-smittede borgere henvender sig til sundhedsvæsenet, og bliver derfor ikke undersøgt og behandlet. Når flere af gruppen af socialt udsatte TB-patienter ikke møder op til de påkrævede og vigtige undersøgelser af f.eks. lungerne og af deres levertal 10 og har svært 9 Opgørelsen for 2014 foreligger ikke endnu 10 Leveren kan blive påvirket under behandlingen (Landslægeembedet, 2013) 22

24 ved at følge behandlingen, så stiger risikoen for at endnu flere bliver smittede. Et af initiativerne i projektet er derfor forsøgsvis at flytte TB-opsporing og dele af behandlingen ud af hospitalets rammer og ind i de sociale miljøer omkring varmestuer og herberger, som besøges af de socialt udsatte borgere. Dette skal ske gennem et casearbejde som vi kalder: Community-Orienteret TuBerkulose-Intervention (COTBI). COTBI-casen vil involvere forskellige aktører såsom: Den landsdækkende TB-sygeplejerske, Frelsens Hær (organisationen driver en varmestue i Nuuk), den frivillige støtteforening for hjemløse, NoINI 11, en deltidsansat socialfaglig- eller socialpædagogisk professionel og en studentermedhjælper. TB-sygeplejerskens opgave bliver bl.a. at skabe kontakt til de hjemløse, smitteopspore, samtale om forebyggelse og behandlingstilbud og fungere som bindeled mellem lokalsamfundet og sundhedsvæsnet. Når de TB smittede er i et behandlingsforløb bliver det den socialfaglige/socialpædagogiske medarbejders op-gave at støtte op om, at de tager deres medicin. Inspirationen til casen er hentet i eksempler fra studierne: Consumed in the City - Observing Tuberculosis at Century s End, hvor tuberkuloseindsatsen i New Yorks bykvarterer er mobil, og fra en case om en etiopisk TB-landsby, hvor der blev skabt et lokalt fællesskab omkring bekæmpelsen af sygdommen (Draus, 2004; Tayler- Smith et al., 2011). Casen bliver den ramme, hvori vi indsamler viden i form af feltstudier og observationer. Det er hensigten at udvikle på casen løbende gennem evalueringer og feedback fra en ekspertgruppe, blandt andet med deltagelse fra Gentofte Hospital, hvor man har specialiseret sig i forholdet mellem social udsathed og TB. Med afsæt i casens dokumentation kan erfaringerne videreføres til øvrige byer og bygder med lignende udfordringer omkring TB og social udsathed. Fremtidige planer og perspektiver i projektet Målet er en handlingsorienteret tværfaglig løsning, hvor resultatet er en nedbringelse af forekomsten af aktive TB-bærere og et skærpet fokus på de sociale forhold. 11 Sammentrækning af det engelske No og det grønlandske INI: Intet værelse. Et gennemgående tema for projektet er empowerment, som kan defineres som oversete gruppers evne til på ny at kontrollere egne ressourcer og handlemuligheder (Arnfjord og Andersen, 2014). Empowerment har både en teoretisk og en praktisk side. Den teoretiske side beskriver tilgangens faglige fundament i filosofi samt pædagogisk- og sociologisk teori. Den praktiske side af empowerment handler om at det faglige fundament omsættes til handling overfor en samfundsrelevant problematik som fx tuberkulose blandt mennesker i socialt udsatte livsituationer. Vi planlægger at lave tiltag, som har en direkte indvirkning med afsæt i en metode, som hedder photovoice. Det er ét blandt flere eksempler på metoder til at få indblik i en verden, som man ikke altid inviteres ind i. TB og photovoice er brugt i mange sammenhænge blandt andet for at vise, at mange forskellige mennesker fra mange forskellige sociale og økonomiske klasser kan blive ramt af TB. Mennesker, som benytter varmestuerne, bliver fotografer. Metoden vil give de kommende fotografer mulighed for at opnå en stemme gennem billeder fra deres hverdag. Helt konkret vil vi udlevere engangskameraer til dem, der har lyst, til at bruge dem. Billederne vil blive vist frem og præsenteret i første omgang for gruppen selv og, hvis de har lyst for en bredere offentlighed. Billedsproget er anderledes universelt end det talte sprog i denne sammenhæng. Det kan man blandt andet se i det store TB photovoice projekt Der er allerede lavet en del forskning på området, hvor især de canadiske inuit samfund har været i fokus (Markus, 2012). Projektet viser patienter som ganske almindelige borgere som er smittet med TB. Forhåbningen er bland andet at beskueren af billederne kan identificere sig med den situation og dette medvirker til at afstigmatisere sygdommen. Et af fremtidsperspektiverne for arbejdet i Nuuk er, at vi bliver bekendt med metoder, så som fokusgrupper, observationsstudier, aktivisttiltag og her som omtalt photovoice, som kan bidrage til at etablere et samarbejde mellem borgere, NGO er og det offentlige system. Den viden skal komme de øvrige samfund til nytte eventuelt ved, at projektet migrerer til Sydgrønland, hvor forekomsten af TB længe har været særlig høj. Vi har tidligere været i 23

25 kontakt med regionens daværende distriktslæge og TB-sygeplejerske som udviste stor interesse for at deltage i et fremtidigt samarbejde. Det skal reetableres, da begge stillinger i dag er besat med nye ansigter. Der vil ligeledes skulle indgås et samarbejde med socialforvaltningen i Kommune Kujalleq, som vil blive en central samarbejdspartner i projektet. Projektet foregår i Nuuk frem til 2017 med løbende evalueringer undervejs. Det vil være muligt at følge dets udvikling med løbende opdateringer på: Litteraturliste Arnfjord S and Andersen J (2014) Socialt arbejde og aktionsforskning i Grønland. Dansk sociologi, 4(25). Belo MTCT, Selig L, Luiz RR, et al. (2006) Choosing incentives to stimulate tuberculosis treatment compliance in a poor county in Rio de Janeiro state, Brazil. 12(5), PH1 PH5. Bjerregaard P (2005) Sundhedsforskningens historie i Grønland. In: Thisted K (ed.), Grønlandsforskning Historie og perspektiver, Kbh: Det Grønlandske Selskab. Christiansen SL (2012) En gammel dræber vinder frem. På sporet af tuberkulose. Sygeplejersken, 112(7), Cramm JM, van Exel J, Møller V, et al. (2010) Patient Views on Determinants of Compliance with Tuberculosis Treatment in the Eastern Cape, South Africa. The Patient, Auckland: Wolters Kluwer Health Adis International, 3(3), Departementet for Sundhed (2006) National TB strategi Nuuk. Departementet for Sundhed (2011) National TB strategi Nuuk. Draus P (2004) Consumed in the City - Observing Tuberculosis at Century s End. Philadelphia: Temple University Press. Farmer P, Robin S, Ramilus SL, et al. (1991) Tuberculosis, poverty, and compliance : lessons from rural Haiti. Seminars in respiratory infections, Clinique Bon Sauveur, Cange, Haiti., 6(4), Feske ML, Teeter LD, Musser JM, et al. (2013) Counting the Homeless: A Previously Incalculable Tuberculosis Risk and Its Social Determinants. American Journal of Public Health, Washington: American Public Health Association, 103(5), Figueroa-Munoz J and Ramon-Pardo P (2008) Tuberculosis control in vulnerable groups. Bulletin of the World Health Organization, World Health Organization, 86(9), Goetsch U, Bellinger OK, Buettel K, et al. (2012) Tuberculosis among drug users and homeless persons: impact of voluntary X-ray investigation on active case finding. Infection, New York: Springer Science & Business Media. Goffman E (2009) Stigma : om afvigerens sociale identitet. 2nd ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Hansen KE and Thor A (2013) Hjemløshed i Grønland. København: Statens Byggeforskningsinstitut. Institut for Rationel Farmakoterapi (2006) Compliance : om afvigelser mellem lægers ordinationer og patienternes faktiske medicinering. Farmakoterapi LI for R (ed.), København: Institut for Rationel Farmakoterapi, Jensen PA, Lambert LA, Iademarco MF, et al. (2005) Guidelines for preventing the transmission of Mycobacterium tuberculosis in health-care settings, MMWR. Recommendations and reports : Morbidity and mortality weekly report. Recommendations and reports / Centers for Disease Control, 54, Khan K, Rea E, McDermaid C, et al. (2011) Active tuberculosis among homeless persons, Toronto, Ontario, Canada, Emerging infectious diseases,, 17(3), Ladefoged K, Rendal T, Skifte T, et al. (2011) Risk factors for tuberculosis in Greenland: Case-control study. International Journal of Tuberculosis and Lung Disease, Medical Department, International Union Against Tuberculosis and Lung Disease, 15(1), 44 49, Landslægeembedet (2013) Tuberkulose - Diagnostik, behandling, kontrol og anmeldelse samt kontaktopsporing, vaccination og forebyggelse. Greenland Markus SK (2012) Photovoice For Healthy Relationships: Community-Based Participatory Hiv Prevention In A Rural American Indian Community. American Indian and Alaska Native Mental Health Research (Online), Aurora: UCHSC, 19(1), , Nyamathi A, Sands H, Pattatucci-Aragón A, et al. (2004) Tuberculosis Knowledge, Perceived Risk and Risk Behaviors Among Homeless Adults: Effect of Ethnicity and Injection Drug Use. Journal of Community Health, New York: Springer Science & Business Media, 29(6), Patterson K (2003) The patient predator. Mother Jones, 28(2). Sabaté E (2003) Adheremce to long-term therapies evidence for action. Geneva: World Health Organization, Socialministeriet (2003) Hvidbog om socialt udsatte grønlændere i Danmark. Socialministeriet (ed.), København: Socialministeriet Stevenson L (2014) Life beside itself : imagining care in the Canadian Arctic. Oakland: University of California Press Tayler-Smith K, Khogali M, Keiluhu K, et al. (2011) The experience of implementing a TB village for a pastoralist population in Cherrati, Ethiopia. The International Journal of Tuberculosis and Lung Disease, 15(10),

26 Rejse til Sydkorea 2015 Af Maja Koch Madsen, studerende på 7. semester på sygeplejestudiet, Nuuk. Jeg fik et opkald midt på dagen og fik at vide, at jeg var blevet udvalgt til at tage til Sydkorea - der fik jeg et chok. Halvanden måned før opkaldet var der blevet sendt et brev rundt til Uni-studerende, hvor der stod: En uges ophold i Korea, krav: færdig med 3. år af studiet. Jeg tænkte, det kan da ikke skade at sende en ansøgning, men jeg troede slet ikke på, at jeg ville blive valgt. Opholdet var arrangeret af KMI (Korean Maritime Institute). Sommerskolen hed Uarctic Academy 2015 og var det første arrangement af sin slags. Arrangementet var lavet, for at studerende fra Korea kunne møde studerende fra Norden, få forskellige perspektiver på problemer og lære Norden bedre at kende. Alt dette, da Korea, og andre lande, er meget interesseret i, hvad Norden kan byde på. af med oplæg på 10 minutter, som de studerende holdt. Oplægget handlede om et problem, vi selv havde valgt, jeg valgte mulighed for uddannelse i Grønland. Dette var en konkurrence, så alle fik en pris. Jeg fik prisen Most Impressive Presentation og fik 700 kr. Det var sindssygt grænseoverskridende for mig at skulle holde et oplæg, men folk fra Korea og andre nordiske lande var bare glade for at høre noget om Grønland, da de ikke havde den store viden omkring vores land. Den anden halvdel varede i tre dage, der var vi ude og se forskellige skoler, museum og fabrikker. Jeg tog flyet den 12. august fra Grønland til Danmark, og så videre tre dage efter til Seoul (Hovestaden i Korea) og videre til havnebyen Busan. Flyturen tog over 20 timer i alt. Da vi ankom til hotellet skulle vi have os to timers lur, og derefter var der middag og møde med det hold, man nu var sat sammen med. Skoleopholdet Skoleopholdet var delt op i to dele, som i alt skulle vare en uge. Den ene del varede i tre dage med forskellige oplæg omkring Norden. Der sluttede vi Kulturen Det første jeg lagde mærke til var koreanernes toiletter. Jeg var inde i lufthavnen, og så så jeg toilettet. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre, da der var en masse knapper, så jeg satte mig ned og vupti, så tændte det af sig selv, og sædet blev varmt. 25

27 Uden at skulle trykke på noget, skyllede det ud, da jeg var færdig. Og jeg kunne vælge at få vasket rumpen, men det turde jeg ikke. Da vi kørte rundt med bussen, var Sydkoreas flag over det hele. Koreanerne sagde, at det var fordi der var mange nationalister i landet. Noget andet, jeg også lagde mærke til, var deres høflighed. Når man mødte folk, f.eks. manden der holdt døren for folk der skulle med elevatoren, bukkede man pænt for hinanden og hilste på hinanden. Selvom Korea er så langt fremme med teknologien, har de stadig deres traditioner i deres væremåder. Det sidste jeg blev mest overrasket over var, da vi var i storbyen Seoul, hvor der bor omkring 10 mio. mennesker, men stadig var der meget plads. Det var ikke klaustrofobisk, som jeg ellers havde regnet med. Grunden til det er nok, at Koreanerne holder meget afstand mellem hinanden fysisk som mennesker. Noget, vi kender godt til i Grønland, er at kramme dem, man lærer at kende. Da jeg så lærte to koreanere godt at kende, ville jeg give dem et godmorgen-kram. Da jeg så går hen til den første, stivner hun helt op, dette lægger jeg mærke til og forstår med det samme, at det gør de ikke her, så det gjorde jeg ikke igen. Socialisering På det første møde vi skulle til, to timer efter vi var landet, mødtes vi med alle koreanerne og de ti andre fra Norden. Alle var så imødekommende og interesseret i, hvor man var fra, og hvad det betød at komme fra det land, man var fra. Vi havde alle en form for fordomme, i en eller anden grad, ud fra det land man nu kom fra. Om det så var, at man ikke havde så meget natur i det land, man kom fra, eller om man boede i en iglo. Det var dejligt at være så åbne over for hinanden, og forklare/få forklaret, hvad for nogle forhold landende havde. Det var egentlig også det, akademiets hovedmål var: At samle folk forskellige steder fra i verden, for at få en større forståelse for hinanden. På billedet herover er vi ude efter aftensmad for at prøve koreansk øl. Koreanerne siger selv, de drikker meget, især når de er unge. Vi skulle finde noget koreansk øl. Vores ven, som kalder sig selv for James, tager os med ud og viser alt det, vi nu kan nå. Denne aften tager han os med på en restaurant, 26

28 da man kun kan få rigtig koreansk øl, hvor der er friturestegt kylling. De koreanske studerende var så søde. De viste os alt hvad vi nu kunne nå, selvom de ikke var forpligtet til det. Alt i alt var det en fed oplevelse, og jeg håber, at alle studerende, der får muligheder for at få en oplevelse, tager muligheden, selvom det kan være skræmmende at skulle springe ud i. Her er nogle flere billeder, da billeder siger mere end tusind ord: Lækker koreansk frokost Mig og min nye gode veninde fra Rusland, Anzhelika. Det er helt vildt, hvor mange ting der minder om hinanden i Nord-Rusland og Grønland. De laver også perler på deres nationaldragt, som man kan se på billedet. Ude og se det gamle kongepalads. Koreanerne havde vild teknologi. Vi fik f.eks. et tandbørste-sterilisationsapparat med hjem. 27

29 Nye Sygeplejersker - juni nye sygeplejersker dimitterede tirsdag 27. juni 2015 på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab på Ilimatusarfik. Tre af deres holdkammerater forventes færdige til jul. Dette betyder at der på de tre seneste år er dimitteret i alt 34 nye sygeplejersker, hvilket svarer til omtrent 10 % af sygeplejerske-stillingerne i Grønland. Desuden blev holdkammeraten Akiyo Shimagaki, som er overflyttet til Bornholms sygeplejeskole færdig i sidste uge. Det er en glæde at der er høj gennemførselsprocent og at der er stor søgning stil uddannelsen, udtaler Institutleder Suzanne Møller. Her er de nye sygeplejersker, bageste række fra venstre: Aviaaja Poulsen, Mona Kock Madsen, Laura Cortzen, Aniita Lund Lynge Forreste række fra venstre: Paornánguaq Rasmussen, Arnannguaq Lennert, Lena Broberg 28

30 Kursustilbud Grønlands Center for Sundhedsforskning - Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Projekttræning Fra ide til virkelighed tirsdag den 6. oktober kl i mødelokale på DIH Formål Formålet med dagen er, at introducere til at arbejde (videre) med et projekt, som kan danne baggrund for en præsentation og diskussion af resultater ved Nuna Med konferencen i Der vil være mulighed for at drøfte den problemstilling man vil arbejde med, og der vil blive givet vejledning til, hvordan projektet kan gennemføres. Program Hvad er et forskningsspørgsmål Forskningsprojekt/protokol hvad skal den indeholde Litteratursøgning hvorfor og hvordan Miniworkshops med udgangspunkt i egne projekter - forskere med kompetencer inde for forskellige forskningsmetoder medvirker i grupperne Hvordan kommer jeg videre vejledere, tilladelser, finansiering Præsentation af projektet abstract, poster, mundtlig præsentation Der vil efter kurset være mulighed for efterfølgende at få tilknyttet en vejleder til projektet frem til NunaMed konferencen i 2016 Litteratur Inger Bak Andersen & Peter Matzen (red) Evidensbasere Medicin, Kap. 1-4 (s ) i 3. udg. 2010, Gads Forlag, Danmark Esther Hjälmhult & Kirsten Lomborg Anvendelse af tabeller, figurer og bokser i kvalitative undersøgelser, Klinisk Sygepleje, nr.4:2010,53-63 side Supplerende litteratur (som ikke forventes bekendt) Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreassen og Ann Møller: "Håndbog i litteratursøgning og kritisklæsning Redskaber til evidensbaseret praksis. 2014, Munksgaard Ania Wikkman, PeterStoltz, Christel Bathsevani. Evidensbaseret Sygepleje en bro mellem Forskning og den kliniske virkelighed, (2007) Gads Forlag Undervisere/vejledere Lise Hounsgaard. professor og forskningsleder, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Michael Lynge Pedersen, ekstern klinisk lektor, speciallæge almen medicin, Grønlands Center for Sundhedsforskning, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik & distrikslæge, Dronning Ingrids Sundhedscenter, Steven Arnfjord, post doc, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Tine Aagaard, post doc, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Mikaela Augustussen, ph.d.-stud., Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab, Ilisimatusarfik Kursusbevis Der udstedes et kursusbevis med 1 ECTS som vil kunne optimeres med yderligere 2 point ved at gennemført poster eller foredrag ved Nuna Med konferencen i 2016 Tilmelding Tilmelding til Institutler Suzanne Møller, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab: Kurset er gratis og der serveres kaffe formiddag og eftermiddag samt sandwich til frokost. 29

31 Husk at sætte X i din kalender: Generalforsamling: Der er generalforsamling torsdag 5. november 2015 så husk at sætte kryds i kalenderen. Peqqissaanermik Ilinniarfik, Svend Junge-p Aqqutaa 2, Nuuk, og begynder kl Ligeledes vil der være frisk info om Grønlandsk Sygeplejeetisk Råd. NunaMed 2016: En grønlandskmedicinsk konference, afholdes i Nuuk, oktober

Der har i år været ordinært valg til bestyrelsen, og følgende har valgt ikke at genopstille:

Der har i år været ordinært valg til bestyrelsen, og følgende har valgt ikke at genopstille: Formandens mundtlige beretning Generalforsamlingen 2015 Ærede medlemmer, ærede gæster. Det er mig en stor glæde at kunne byde jer velkommen til denne 24. ordinære generalforsamling i Peqqissaasut Kattuffiat.

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011

Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Etablering af GF erfagruppe Møde den 13. april 2011 Erfaringer og udfordringer Kreds Nordjylland: Svært at TR og AMiR ikke kommer på GF. I 2009 havde vi engageret en korleder. Tidligere var det KB medlemmer,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Spørgeguide I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer Forudsætninger Fortæl kort om, hvad du har lavet før du startede her - fritidsaktiviteter, job, højskoleophold - opgaver

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Nyt indhold i LUP for trin 1

Nyt indhold i LUP for trin 1 Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?

Værdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Eksistentiel krise og åndelig omsorg Eksistentiel krise og åndelig omsorg Ved Jens Rasmussen Se Livsanskuelser, 2012, s. 102-126. Jens Rasmussen Side 1 Sundhedsstyrelsens definition af åndelig omsorg: eksistentielle og religiøse problemstillinger.

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

HÆMATOLOGISK AFDELING R

HÆMATOLOGISK AFDELING R Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015:

Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: 1 Dimissionstale til nyuddannede sygeplejersker på University College Lillebælt, 19. juni 2015: Kan vi selv bestemme? Jens Rasmussen, hospitalspræst, ph.d., OUH. Kære alle, nyuddannede sygeplejersker,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere