Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune"

Transkript

1 RAPPORT Marker denne tekst og indsæt billede her Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af: Eva Sønderby Jepsen, Karen Bak, Birthe Dahl, Claus Brodtkorb Annalise Laursen, Britta Fowle og Brian Klausen

2 RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Formål... 3 Baggrund... 4 Samskabelse... 6 Spillereglernes omfang... 7 Snitflader mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum... 8 De ansattes opgaver... 8 Spillerum for frivillige... 8 Gråzoner... 9 Principper for godt samarbejde mellem kommune og frivillige... 9 Gensidig anerkendelse...10 Drivkræfter for frivilligindsatsen på ældreområdet...11 Ledelse i samarbejdet med frivillige...12 Håndtering af konflikter...13 Organisering...14 Anbefalinger til et godt samarbejde...15 Erfaringer og gode historier...16 Opstart af samarbejde med frivillige...16 Sparringspartner - Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern...17 Tavshedspligt, ansvar og forsikring...18

3 RAPPORTTITEL Side 3 Indledning Såvel den frivillige verden som det offentlige styrkes af et øget samarbejde og et øget kendskab til hinanden. Den frivillige verden er en engageret, kritisk med- og modspiller til det offentlige. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet. (Frivilligcharter ) Således beskriver Frivilligcharter 2013 de synergieffekter der ligger i et tæt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Samarbejdet imellem parterne bidrager til udvikling af velfærdsløsninger og opretholdelse af velfærden til gavn for alle. Et tæt samarbejde kræver dog koordinering og derfor foreligger her spillereglerne for samarbejde mellem frivillige kræfter og kommune inden for Sundhed og Omsorgs område i Ringkøbing-Skjern Kommune. Spillereglerne er udarbejdet, af en arbejdsgruppe der er sammensat på tværs af organiseringen i Sundhed og Omsorg og på tværs af de frivillige aktører på ældreområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gruppens arbejde har trukket på materiale udarbejdet af ministerier, fagforeninger, nationale frivilligorganisationer og kommuner. Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker og mål. Vi ser det som konstruktivt, at vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt og med hver vores kompetencer. Forskelligheden, den frivillige verden og det offentlige imellem, er en styrke. (Frivilligcharter 2013) Spillereglerne er udarbejdet så de både kan fungere som ramme for det daglige samspil mellem Sundhed og Omsorg og de lokale frivillige, samt virke som inspiration til hvordan det nuværende samspil kan udvikle sig til gavn for frivillige, borgere og kommune. Målgruppen for spillereglerne er derfor både Sundhed og omsorgs personale og ledere samt de frivillige og frivilligledere, der samarbejder med enheder i sundhed og omsorg. Desuden skal spillereglerne også give inspiration til hvordan nye samarbejder kan etableres samt hvordan et godt samarbejde kan vedligeholdes. Formål Spillereglerne er lavet for at sikre, at samarbejdet mellem ansatte og frivillige skal forløbe gnidningsfrit og at det skal gøres spændende og lettilgængeligt, at yde en frivillig 1 Centrale ministre, fagforeninger, frivillige organisationer, kommuner og KL har udarbejdet et charter for samspil mellem frivillige kræfter og det offentlige kaldet frivilligcharter 2013, se:

4 RAPPORTTITEL Side 4 indsats i Sundhed og Omsorgs regi. Hvis dette mål opnås, vil de synergieffekter der er mellem, de ansattes faglighed og de frivilliges livserfaring, tid og engagement, samt borgernes behov, få mulighed for at komme alle parter til gavn. I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at den frivillige indsats er frivillig. Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte. (Frivilligcharter 2013) Dette citat fra Frivilligcharter 2013 giver et tydeligt billede af det samarbejde vi ønsker at frembringe med spillereglerne. Citatet siger at: vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler. Dette støtter op om den idé arbejdsgruppen har med spillereglerne, hvor en del af konkretiseringen af spillereglerne overlades til de enkelte enheder. Dette uddybes i afsnittet om spillereglernes omfang. Spillereglerne skal fungere som en solid platform, for det videre arbejde med Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige i Sundhed og Omsorg. Netop derfor har spillereglerne også som formål at give anvisninger til, hvordan et tættere samspil mellem Sundhed og Omsorg og de frivillige kræfter kan fungere og hvilke emner parterne skal være opmærksomme på. Som en naturlig konsekvens af dette indgår der i spillereglerne et afsnit om samskabelse, som er et nyt begreb der netop beskriver dette. Baggrund Spillereglerne tager afsæt i den vedtagne organisering af frivilligområdet i RKSK og definerer hvordan Sundhed og Omsorg og frivillige kræfter skal samarbejde i fremtiden. Baggrunden for spillereglerne skal findes i de landsdækkende spilleregler udarbejdet af fagforbundene og de store paraplyorganisationer på frivilligområdet 2 og chartret for frivilligt socialt arbejde, der indeholder den politiske vision for samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet på nationalt plan. Citater fra frivilligchartret 2013 anvendes i spillereglerne, hvor det er relevant. Herudover tager spillereglerne udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige, Politik For Det Gode Liv og Ældreog Sundhedspolitikken. De dele af visionen og politikkerne som relateres sig til spillereglerne vil kort blive gennemgået her. Vision: Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. 2 Det er FOA, HK Kommunal, Socialpædagogerne, Dansk Sygepleje Råd, Dansk Socialrådgiverforening, Frivilligt Forum, Faglige Seniorer, Danske Seniorer og Samvirkende Menighedsplejer, der står bag spillereglerne

5 RAPPORTTITEL Side 5 Visionen udstikker retningen for Ringkøbing-Skjern Kommune og har fire centrale underpunkter, der viser retningen inden for forskellige områder. Det centrale område der vedrører spillereglerne er Et liv i balance. Et liv i balance: Ringkøbing-Skjern Kommune er naturens storby et trygt og sundt sted at leve. Du og familien får frisk blæst i håret. Nærvær i lokalsamfundet og masser af sport og kultur. Her huserer aktive borgere, som selv tager ansvar. Vi dyrker de lokale helte dem som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her. Her skal man lægge mærke til at ildsjæle, aktive borgere og lokale helte nævnes som centrale aspekter kommunen vil understøtte. Ældre- og Sundhedspolitikken udspringer til dels af Politik For Det Gode Liv og relaterer sig til følgende målsætninger i Politik For Det Gode Liv : o Vi fremmer borgernes muligheder for at tage ansvar for eget liv o Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger o Sammen skaber vi rum hvor relationer bliver knyttet og benyttet o Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs af kommunen o Vi støtter initiativer der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed o Ildsjælenes initiativer for fællesskaber og ny løsninger bliver værdsat Ældrepolitikken har to selvstændige målsætninger, hvoraf den ene hedder Den aktive borger og er direkte knyttet til samarbejdet mellem frivillige og kommune. Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Flere ældre deltager aktivt i samfund og indgår i meningsfulde relationer. Sundhedspolitikken har to selvstændige målsætninger. o Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed og o Bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen Disse to målsætninger skal forsøges realiseret i sammenhæng med målsætningerne for Politik For Det Gode Liv og derfor tænkes ildsjæle, frivillige og fællesskaber også ind i denne sammenhæng.

6 RAPPORTTITEL Side 6 Samlet er den politiske retning i Ringkøbing-Skjern Kommune en stærk politisk udmelding, der sammen med frivilligchartret og de nationale spilleregler for samarbejde mellem offentligt ansatte og frivillige, udgør et solidt fundament for udarbejdelsen af spillereglerne i sundhed og Omsorg. Samskabelse Samarbejde mellem civilsamfundet og det offentlige har været under udvikling i årtier og især siden 00erne har udviklingen taget store skridt i en ny retning. Det seneste skud på stammen er begrebet samskabelse, der er en oversættelse af det engelske co-creation, hvor det offentlige og civilsamfundet går sammen om, at skabe nye løsninger der giver merværdi for borgerne, og som giver svar på uløste udfordringer og uopfyldte sociale behov. Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer. Den fælles analyse er grundlaget for den nødvendige forventningsafstemning og fælles forståelse for, hvad vi i et ligeværdigt samspil kan opnå for at skabe nye løsninger. (Frivilligchartret 2013) Et af de aspekter der er nyt ved samskabelse mellem det offentlige og frivillige kræfter er, at det offentlige skal lære sig selv, at inddrage frivillige på et langt tidligere tidspunkt i problemløsningsprocessen i forhold til tidligere. Som et eksempel herpå, kan man som offentlig forvaltning eller enhed starte med, at indrømme at man har et problem man ikke selv kan løse og invitere frivillige parter ind, for at diskutere problemets karakter og omfang og sammen evt. finde en løsning og mulige konkrete handlinger. Konkrete eksempler på samskabelse på det sociale område der allerede er gennemført, er bl.a. IT undervisning for ældre og Spisevenner. Eksempel: Borger hjælper Borger med IT Drevet af det samme behov, påbegynder frivillige og offentlige kræfter hver for sig en proces for at finde løsninger. De finder hinanden. Se den spændende lille film, og bliv klogere på partnerskaber mellem det offentlige og frivillige kræfter. I filmen kan du høre repræsentanter for Ringkøbing- Skjern Kommune fortælle om kommunens strategi for at hjælpe borgerne med digitaliseringen. Hør også de frivillige og repræsentanter for disse, fortælle om deres erfaringer med samarbejdet. https://www.youtube.com/watch?v=tfoz51-pcwy Eksempel: Spisevenner I 2009 var repræsentanter fra foreninger på ældreområdet inviteret til ældrepolitisk budgetmøde hos rådmanden i Odense Kommune. I den uformelle snak efter dagsordenen var overstået fortalte rådmanden om en stor udfordring med småtspisende og underernærede ældre. Formanden for Ældres Sagen i Odense fik straks idéen om at frivillige kunne tage ud og spise med de ældre. Rådmanden syntes godt om idéen og de besluttede at sætte det i gang med det samme. Inden projektet for alvor kom i gang i 2010 opstod der en række udfordringer omkring hvordan samarbejdet konkret skulle se ud, hvordan kommunen kunne spotte ældre der havde behov for og

7 RAPPORTTITEL Side 7 var interesserede i tilbuddet. Tæt dialog mellem Ældre Sagen og Odense Kommune var afgørende for at projektet kom i gang. Samskabelse betyder i udgangspunktet blot, at én eller flere parter sammen skaber nye initiativer i fællesskab. Det nationale frivilligråd har udformet følgende seks principper for samskabelsen 3 : Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed. Samskabelse er den retning samarbejdet mellem frivillige og Sundhed og Omsorg skal bevæge sig og er en naturlig videreførelse af Naturens Rige og målsætningerne i Politik for det gode liv samt ældre- og sundhedspolitikken. Spillereglernes omfang I Ringkøbing-Skjern Kommune er der inden for Sundhed og Omsorg en række enheder der tilbyder hjælp og støtte samt sundhedsfaglige ydelser og bl.a. genoptræning og rehabilitering. Disse spilleregler fastlægger de overordnede rammer for den frivillige sociale indsats i tilknytning til Sundhed og Omsorgs Pleje- og ældrecentre, hjemmeplejegrupper, aktivitetscentre og Sundhedscenter Vest. Eksempler på frivillige aktører der er kontakt til i Plejehjemmenes vennekredse, Røde Kors besøgsvenner, Ældre Sagens Hjælpen er Nær, patientforeninger tilknyttet Sundhedscenter Vest. Spillereglerne for samarbejdet mellem frivillige kræfter og Sundhed og Omsorg består af to dele, hvoraf dette notat udgør den overordnede del. Den anden del, som det blev nævnt i indledningen, vil være en lokal konkretisering af, hvordan man samarbejder med frivillige i den enkelte enhed. Dette lokale ben udmøntes i en pjece for hver enhed om samarbejde med frivillige. Her vil der blive taget stilling til centrale emner der behandles i dette notat. 3

8 RAPPORTTITEL Side 8 Snitflader mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum Diskussionen om hvor snitfladerne mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum ligger, er den helt centrale del af notatet. Det er hovedsageligt på dette område at der dagligt skal afstemmes grænser i samarbejdet og hverdagen kan påvirke den reelle opgavefordeling. Historie om frivillige aktiviteter: Hjælpen er Nær Ældre Sagen og Frivilligcenteret er tovholder for projektet. Kontaktpersonerne i Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk, Skjern og Tarm sørger for at fordele opgaverne mellem de frivillige. Den enkelte frivillige planlægger selv sin rute. FOA og de frivilliges hovedorganisationer har stået i spidsen for formuleringen af Formålet med projektet er at lette hverdagen landsdækkende spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og den for den enkelte borger, som ikke er i stand til offentlige sektor på det sociale område. selv at pumpe kørestol, skifte el-pærer, sy en Det er disse spilleregler samt det knap i eller flytte havemøbler. nationale frivilligcharter som er udgangspunktet for defineringen af opgavefordelingen og snitfladerne mellem ansatte og frivillige i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nationale spilleregler bestemmer, at: Samarbejde med frivillige drøftes i MED-udvalgene Frivillige kan ikke overtage ansvar der er nedfældet i lovgivningen Frivillige udfører opgaver uden visitation eller registreringer Frivillige kan ikke pålægges referatpligt Der udarbejdes aftaler for frivillige på hver enhed De ansattes og de frivilliges forpligtelser er forskellige Ansatte løser opgaver nedfældet i lovgivningen De ansattes opgaver Det kommunen og dermed de ansatte i Sundhed og Omsorg der har ansvaret for at løfte de lovbundne opgaver. Dette kan ikke overdrages til frivillige. Opgaverne dækker bl.a. over visiterede opgaver inden for pleje-, sygepleje- og omsorgsopgaver i henhold til service- og sundhedsloven. Spillerum for frivillige Frivillige udfører opgaver som ikke kræver visitation eller registreringer, som motiverer den frivillige og ikke er omfattet af de ansattes arbejdsområde. De frivillige bidrager derfor med en ligeværdig borger til borger kontakt, variation i hverdagen for den ældre, samt tid og overskud til samtale om alt imellem himmel og jord. Dette kunne være, at:

9 RAPPORTTITEL Side 9 - Arrangere og gennemføre gudstjeneste, høstfest eller oplæsning for beboerne på et plejehjem. - Være besøgsven for en ældre i eget hjem eller i plejebolig. - Hænge en lampe op for en ældre der ikke længere selv kan Gråzoner En gråzone er i dette tilfælde en opgave som falder imellem de ansattes og de frivilliges område eller som kan varetages af begge parter. Lokalaftale individuelle skøn Historie om gråzoner i samarbejdet: Curlere i håret På Hemmet plejehjem havde medarbejderne for år tilbage tid til, at hjælpe de kvindelige beboere som ikke længere selv kunne, med at sætte curlere i håret. Mange effektiviseringer Dette kunne være, at: senere er dette ikke længere en - Lave hovedrengøring mulighed for personalet. - Skifte sengetøj En lokal frivillig der forbarmede sig - Gå en tur med en borger over de ældre damer har siden tilbudt - Deltage i spisesituationer - Sætte curler i håret at sætte curlere i håret på plejehjemmets kvindelige beboere. Værktøjskassen - Dialogspillet om arbejdsfordeling mellem frivillige og ansatte (Øvelse 3 side 36) Principper for godt samarbejde mellem kommune og frivillige Frivilligheden udfolder sig bedst, når der gives vide rammer. Vi vil arbejde for et enkelt og ubureaukratisk samarbejde, da det er en vigtig forudsætning for frivilligt engagement. Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige. (Frivilligchartret 2013) Et godt samarbejde mellem kommune og frivillige er essentielt for at skabe trivsel blandt borgere, frivillige og medarbejdere. Både den frivillige verden og Sundhed og Omsorg kan iværksætte og understøtte samarbejdet. Det er helt grundlæggende for et godt samarbejde mellem frivillige og ansatte på en arbejdsplads at de anerkender og respekterer hinandens forskellige opgaver og roller. Eksempler på virkemidler der kan bidrage til et godt samarbejde: Dialogmøder mellem ansatte og frivillige Fest for frivillige

10 RAPPORTTITEL Side 10 Deltagelse i personalemøder Tilbud om uddannelse eksempelvis til håndtering af borger med specifikke udfordringer Imødekommenhed i dagligdagen Introduktion af nye frivillige til arbejdspladsen Fortæl de gode historier om samspillet med de frivillige enten fra medarbejderens, borgerens eller den frivilliges vinkel Gensidig anerkendelse Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige. (Frivilligchartret 2013) Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer Frivillige kender deres rolle som frivillige og respekterer, at de ansatte har faglige kompetencer, som de ikke skal udfordre, selvom de frivillige eventuelt har egne erfaringer på området. Ansatte anerkender de frivilliges indsats Grænsen mellem den lovbestemte faglige indsats og de øvrige aktiviteter i enhederne er flydende. Man kan derfor ikke helt tydeligt adskille de omsorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter fra de faglige lovbundne opgaver for det ansatte personale. Derimod er den frivillige indsats kun på de ikke- faglige opgaver. Dette anerkender de ansatte. Det betyder at den del af de omsorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter, som ansatte ikke har mulighed for at udføre, i nogen grad udføres af frivillige. Disse aktiviteter består oftest af mellemmenneskelige relationer og samværsaktiviteter borger til borger. Det diskuteres og aftales lokalt hvordan en gensidig anerkendelse udøves i praksis? Forslag til hvordan der kan arbejdes med gensidig anerkendelse i praksis - Øvelse 2: kendetegn ved et godt samarbejde i - Øvelse 4: Et blik på min arbejdsplads med frivillige øjne i

11 RAPPORTTITEL Side 11 Drivkræfter for frivilligindsatsen på ældreområdet Hvordan et godt samarbejde mellem frivillige og kommune på ældreområdet sikres, må tage udgangspunkt i de drivkræfter der påvirker frivilligindsatsen. En afdækning lavet af Socialstyrelsen fremhæver fire drivkræfter på området 4. Tabellen herunder viser et overblik over drivkræfterne. Udformning af aktiviteter: Borgerne på eksempelvis et plejecenter er en divers målgruppe, der har forskellige individuelle præferencer, og hvor en stor del har psykiske, mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er afgørende at aktiviteterne tager afsæt i beboerens behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil, samtidig med at de matches til de frivilliges kompetencer og ønsker for indsatsen, og de behov der er på det konkrete plejecenter. Rekruttering og fastholdelse: Som beboerne er også de frivillige en differentieret gruppe. Rekruttering og fastholdelse af de frivillige kan derfor lykkes, hvis der tages afsæt i den enkelte frivilliges motivation og ressourcer. Mange af aktørerne udtrykker desuden ønske om en mere differentieret frivilliggruppe for i højere grad at møde beboernes behov, især ift. køn. Det skal afvejes med de fordele der er ved at den frivillige ligner beboerne fx ift. alder, social og kulturel baggrund og ift. at fremme identifikation og muligheden for det gode match. Organisering og arbejdsrelationer: Plejecentrene kan med fordel samarbejde med alle typer af frivillige både mere organiserede former for frivillighed, individuelle frivillige og foreninger tilknyttet det enkelte plejecenter eller lokalområde. Samarbejde med forskellige frivilligtyper indebærer hver især forhold, der kan fremme eller hæmme 4 Socialministeriet, 2014, Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

12 RAPPORTTITEL Side 12 indsatsen, og som skal medtænkes i den organisering, der vælges. Ledelse af samarbejdet med frivillige: Ledelse er en central drivkraft for en velfungerende frivilligindsats og for at udfolde det videre potentiale for frivilligindsatsen på plejecentrene. Da der ikke er en entydig opskrift på indhold og rammer af frivilligindsatsen, er et centralt ledelseselement at sætte retning og skabe en indsats, der opleves som meningsfuld af de frivillige, plejecentrenes ledelse og medarbejdere, foreningslivet, kommune m.v. Herudover er der en række administrative og organisatoriske opgaver som ledelsesindsatsen skal forholde sig til. Det er en central pointe, at ledelse af frivillige er en anden opgave end ledelse af ansatte: Ledelsen har ikke en kontrakt eller en ledelsesret at tage udgangspunkt i og kan som sådan ikke lede og fordele de frivilliges indsats, men må tage afsæt i de frivilliges interesser og motivation samt de rammer, der er og naturligvis skal fastholdes på plejecentret. Dette perspektiv udforskes yderligere i næste afsnit. Ledelse i samarbejdet med frivillige Det er en sejlivet myte, at frivillige er frie fugle som ikke skal ledes, men som styrer sig selv og passer sig selv og klarer behovet for vidensdeling, koordination og konfliktmediering gennem spontan dialog i det daglige arbejde (Eva Sørensen og Jacob Torfing, ) Ledelse af frivillige er ofte ledelse igennem frivillige. Dog er der på trods af dette væsentlige ting man bør have sig for øje som leder af en kommunal enhed der samarbejder med frivillige eller som leder af en frivilligorganisation der samarbejder med en kommunal enhed. En række af disse udfordringer er beskrevet er fælles for offentlige og frivillige ledere og andre er specifikke for det offentlige. Udfordringer der er fælles mellem frivillige og offentlige ledere af frivillige Rammesætning: Udfordringen er at skabe rammer der understøtter og giver retning til det frivillige arbejde uden at virke som en spændetrøje. Styring: Udfordringen er at sikre god kommunikation afklare og fordele forskellig roller og opgaver skabe vidensdeling og tackle de problemer der løbende kommer Håndtering rekruttere, motivere, uddanne, anerkende og fastholde og beskytte de frivillige så de kan lave en god indsats over længere tid uden at brænde ud. De frivillige har mange motiver for at deltage og tilgodeses deres motiver ikke stopper indsatsen. Evaluering er vigtig for at hindre svigt og sikre løbende forbedringer, men kan være svær at udføre, uden at det kommer til at virke som kontrol. Evalueringer kan derfor med fordel gøres i dialog og formulering af rollemodeller. 5 Eva Sørensen og Jacob Torfing, 2012, Offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærdsservice, Roskilde universitet

13 RAPPORTTITEL Side 13 Udfordringer for offentlige ledere i samarbejdet Blik for hvor og hvordan frivillige og frivillige organisationer kan bidrage til velfærden/borgernes behov Give rum og plads uden at styre og regulere i detaljen Anerkende de frivilliges særlige status og viden Understøtte godt samarbejde mellem lønnede ansatte og frivillige Understøt fleksibilitet i forhold til regler og procedurer Giv de frivillige den rette opmærksomhed og påskønnelse I Sundhed og Omsorg er der stor forskel både på, hvor store frivilliggrupper der er tilknyttet den enkelte enhed og enhederne er også både af vidt forskellig størrelse og har forskellige funktioner. Der vil derfor i praksis være stor forskel på, hvordan man organiserer sig. Derfor er ledelse i regi af Sundhed og omsorg og de frivillige i Ringkøbing-Skjern Kommune en meget forskellig opgave fra enhed til enhed. Eksempel på fordeling af roller forbundet med ledelse i samarbejdet - Frivilligledere o Kontakten til de frivillige o Rekruttering - Kommunale ledere o Synliggøre de frivilliges rolle i enheden o Anerkendelse o Give rum for samspil mellem medarbejdere og frivillige. - Lokale kontaktpersoner o Introduktion til arbejdspladsen o Indgang for frivillige til enheden Der er derfor mange forskellige måder, hvorpå enheder og frivilliggrupper kan organisere sig og fordele de ledelsesmæssige og koordinerende opgaver imellem sig. Disse forskelle afhænger i høj grad af, hvordan man udnytter mulighederne lokalt. En vigtig del af ledelsen i samarbejde fra begge parter er, at man sikrer sig, at principperne for godt samarbejde, er gældende i den enkelte enhed. Hovedsagen er, at vi støtter hinanden i ledelsen på tværs af frivillige og kommune. Hvis det er muligt, anbefales det at have årlige evalueringer af samarbejdet. Håndtering af konflikter Ledelsen skal håndtere de eventuelle problemstillinger og konflikter, der kan opstå. En proaktiv og engageret ledelse kan bidrage til at løse konflikter før de opstår, og dermed understøtte et positivt samarbejdsklima. Et positivt arbejdsklima er med til at fastholde den frivillige indsats.

14 RAPPORTTITEL Side 14 Eksempel: En frivillig der ikke er egnet 6 De fleste synes, at det er svært at afvise et menneske, der ønsker at være frivillig. Men hvis I af hensyn til brugerne eller af hensyn til de øvrige frivillige skønner, at en ny frivillig ikke er egnet til en bestemt opgave, bør I ærligt og hensynsfuldt finde en anden løsning sammen med vedkommende. I kan måske finde en anden opgave, der passer bedre til den frivillige, eller I kan være nødt til at afvise den nye, hvis han eller hun ikke kan leve op til de gensidige forventninger, I drøftede under introduktionssamtalen. Ærlighed over for den frivillige er ikke det samme som hensynsløshed. I visse tilfælde er det nødvendigt og helt legitimt at afvise vedkommende, men I skal være bevidste om grunden(ene) og delagtiggøre den frivillige i dem. Organisering Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde. (Frivilligchartret 2013) I tråd med kommunens politik for Det Gode Liv, anbefales det, at de frivillige er tilknyttet en forening eller netværksgruppe, således, at den enkelte frivillige oplever at blive en del af en helhed samt får mulighed for erfaringsudveksling og knytte relationer med andre frivillige. Den klare fordel ved at samarbejde med frivillige foreninger, er den organisatoriske opbakning til den enkelte frivillige. Erfaringer viser det er mest hensigtsmæssigt, at de frivillige selv organiserer sig, da en selvstændig og decentral organisering gør, at både frivillige og kommune oplever færre gnidninger i hverdagen. Herudover får de frivillige et forum, hvor helt nye ideer og tiltag kan blomstre. Dette kan samtidig give friske og innovative indspark til den samlede opgaveløsning. Af hensyn til det daglige samvær, er det også hensigtsmæssigt, at de frivillige og de ansatte har hver deres foresatte. Organiseringen af de frivillige i netværk eller forening styrker rekrutteringen af frivillige i lokalsamfundet. Der opfordres til, at der tænkes muligheden for brug af unge frivillige ind. 6 Center for frivilligt socialt arbejde, 2007, Hjertet alene gør det ikke

15 RAPPORTTITEL Side 15 Anbefalinger til et godt samarbejde Herunder er 10 gode råd til kommunale medarbejdere og ledere der samarbejder med frivillige. 7 1) Forstå din egen rolle i samarbejdet - ikke som styrende, men i højere grad faciliterende 8. 2) Få et kendskab til de lokale frivillige foreninger og aktiviteter, som findes i dit område i din kommune. Personligt kendskab er nemmeste genvej til samarbejde. 3) Hav et vågent øje for behov og ønsker hos de målgrupper, du arbejder med og brug det som afsæt for samarbejdet. 4) Tydeliggør at samarbejdet er til nytte for borgerne ikke kun for dig, dine kolleger, din arbejdsplads eller kommunen. 5) Betragt dig selv som en ledning mellem borgerne og de mange muligheder i civilsamfundet. Tænk aktivt i koblinger mellem behov og ønsker hos målgruppen og den frivillige verden. 6) Fastlæg ikke løsninger på forhånd. Invitér frivillige foreninger med til at udvikle ideer og løsninger. 7) Pas på og anerkend de frivillige I allerede har et samarbejde med. 8) Sørg for at dine kolleger/medarbejdere anerkender værdien af den frivillige indsats, og drøft hvordan de i praksis kan udtrykke denne anerkendelse over for den enkelte frivillige. 9) Vær opmærksom på, at det der bærer et godt samarbejde i hverdagen, er en åben dialog mellem partnerne fra frivillige foreninger og kommune. Prioritér denne løbende opfølgning og dialog. 10) Vær katalysator for de frivillige aktiviteter og hjælp med at fange de ideer, der opstår i dialogen. Skab plads til nytænkning. 7 Ældre Sagen, 2014, Frivillige skaber livskvalitet 8 Ordet faciliterende betyder i denne sammenhæng at medarbejderne skal arbejde med at lette kontakten mellem borgere og frivillige

16 RAPPORTTITEL Side 16 Erfaringer og gode historier EKSEMPEL PÅ AKTIVITETSUDVIKLING MED AFSÆT I BEBOERNES BEHOV Et plejecenter har tilknyttet en venneforening, som arrangerer sociale aktiviteter for beboerne. Langt de fleste af foreningens medlemmer er pårørende eller tidligere pårørende til beboere på plejecenteret, og har derigennem været vant til at komme på plejecentret og omgås beboerne. De frivillige står for gennemførelsen af forskellige underholdende arrangementer, herunder dansktop-koncerter, banko og sammenkomster i forbindelse med kirkelige højtider som jul og påske. Flere af foreningens frivillige har gennem årene bemærket, at det i overvejende grad er centrets kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne, hvorfor ideen om at lave aktiviteter, særligt målrettet mandlige beboer, opstår. De frivillige oplever, at de mandlige beboere på plejecentret er mere tilbageholdende, og at de oftere opholder sig alene på deres værelser, men at de har ligeså meget glæde ved at deltage i de sociale aktiviteter som kvinderne. Det kræver blot en ekstra indsats fra de frivillige at få mændene motiveret og af sted til aktiviteterne. Foreningen starter derfor en mandeklub, hvor mændene mødes en gang om ugen for at spille dart eller kort og fortælle røverhistorier. Klubben er stadig i opstartsfasen, men det er opfattelsen hos formanden for frivilligforeningen, at en mandeklub kan dække et behov hos de mandlige beboere, som hidtil ikke er blevet opfyldt, og som plejepersonalet nemt kommer til at overse måske fordi ældre mænd har vanskeligere ved at erkende og forholde sig til ensomhed end ældre kvinder. (Kilde: Socialstyrelsen, 2014, Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner) Opstart af samarbejde med frivillige Erfaringerne viser, at det er vigtigt med en ledelse, der er aktiv og synlig i hele processen fra beslutningen om at inddrage frivillige til etableringen af det faktiske samarbejde. Det er helt centralt, at ledelsen er tydelig omkring de frivilliges rolle, og hvordan det kommer til at påvirke hverdagen for medarbejdere og brugere. Klare og afstemte forventninger er grundstenen for et godt samspil. For at opnå det bedste resultat anbefales det, at de frivillige medinddrages i processen allerede inden man har låst sig fast på, hvilke opgaver der er i spil. Hvis man lader de frivillige selv byde ind med de aktiviteter de synes er spændende (indenfor nogle definerede rammer) får man nogle dedikerede frivillige med ejerskab til opgaverne. Inddragelsen af frivillige kræver en tilpasningsperiode, hvor der er plads til ris og ros. Det er erfaringen, at inddragelsen af frivillige kan kræve tilpasning. Det er en ny situation for både frivillige og personale, og man kan derfor ikke forvente, at samspillet fungerer

17 RAPPORTTITEL Side 17 gnidningsfrit fra starten. Derfor er det vigtigt at erkende denne tilpasningsperiode og give hinanden tid og rum til at få luft for frustrationer men også udveksling af de positive erfaringer. Den åbne dialog tilsigter, at både personale og frivillige indgår i et konstruktivt samspil. Frivilligcentret kan være behjælpelig i en opstartsfase. Til inspiration og gode værktøjer i forskellige faser i samarbejdet anbefales bogen Frivillige skaber livskvalitet udarbejdet i 2015 af Ældre Sagen og Marselisborg Center for udvikling, Kompetence og Viden. Sparringspartner - Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern Frivilligcentret er en lokal sparringspartner der kan anvendes til at udvikle eller understøtte det samarbejde der er mellem Sundhed og Omsorg og de frivillige. Frivilligcenter Ringkøbing-Skjerns formål er at udvikle og fremme den lokale frivilligkultur. Frivilligcentret er til for de lokale foreninger og frivillige, og er samtidig en samarbejdspartner for kommunen. Frivilligcentrets opgaver er nærmere beskrevet i en samarbejdsaftale mellem Frivilligcentret og Ringkøbing-Skjern Kommune. Frivilligcentret tilbyder sine konsulentydelser til såvel foreninger som kommunale enheder. Frivilligcentrets konsulenter har et netværk og et kendskab til foreninger, organisationer og enkeltpersoner i den civile sektor. Herigennem søger Frivilligcentret at udvikle og fremme den lokale frivillighedskultur. Vi understøtter samarbejdet Frivilligcentret ønsker at medvirke til et øget samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger. Ved at samarbejde skabes nye muligheder både for kommunen, for foreningerne, de frivillige og ikke mindst for borgerne. Konsulentbistand til udfordringerne Erfaringer viser, at det kræver ressourcer at starte et samarbejde og at vedligeholde det. For selv om kommuner og foreninger ofte retter deres indsats mod de samme borgere, så har de forskellige perspektiver, præmisser, arbejdsmetoder og værdier for indsatsen. Derfor er der en række spørgsmål og hensyn, som er værd at overveje for at tage højde for forskelle og forventninger til et samarbejde. Hvad enten det gælder samarbejde eller samskabelse står Frivilligcentret til rådighed med konkret hjælp og sparring. På et møde eller i et konsulentforløb kan man fx komme ind på: Samarbejde med en forening Inddragelse og organisering af frivillige Kontakt og information: Mail: Tlf:

18 RAPPORTTITEL Side 18 Tavshedspligt, ansvar og forsikring Tavshedspligt Frivillige er ikke underlagt en særlig tavshedspligt, men har som udgangspunkt samme forpligtelser som alle andre borgere. Det betyder at personlige oplysninger er underlagt tavshedspligt samt at man har indberetningspligt vedrørende misrøgt af børn under 18. Konkret betyder dette at medarbejdere og frivillige ikke må udveksle personlige oplysninger om borgerne. Dette kan håndteres ved, at: medarbejdere kan give generelle oplysninger om en målgruppe og borgeren kan give samtykke til udveksling af nødvendige oplysninger. Selvom frivillige underskriver en aftale om tavshedspligt, kan de ikke underlægges den samme tavshedspligt som medarbejdere. Forsikring Yder man en frivillig indsats i tilknytning til en enhed i Sundhed og Omsorg er man ikke dækket af en særskilt forsikring. Derfor bør man som frivillig sikre sig at man har en ulykkesforsikring og en ansvarsforsikring i tilfælde af at man selv kommer til skade eller at man kommer til at gøre skade på andre eller der sker materiel skade. Flere af de store frivillige organisationer som Dansk Røde Kors og Ældre Sagen har tegnet forsikringer for alle deres frivillige, som også gælder når du arbejder på en offentlig institution i foreningens regi. Ringkøbing Skjern Kommune har en ansvars og arbejdsskadeforsikring der dækker ansatte. Som frivillig kan man også i særlige tilfælde være dækket heraf. Dette afhænger af en konkret vurdering af arbejdets karakter og kommunens beføjelser i forhold til den frivillige i den pågældende situation. Et eksempel kunne være hvis den frivillige er blevet instrueret til at lave en opgave på en bestemt måde og der derved sker en ulykke. Det er kun arbejdsskadestyrelsen der kan lave den vurdering. Når en frivillig kører i egen bil eller i en bil/bus tilknyttet Sundhed og Omsorg, dækker bilens ansvarsforsikring kun den skade der sker på passagerer og en eventuelle modpart i et færdselsuheld.

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt arbejde inden for. Spillereglerne

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014 arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde.

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. HK/Kommunal og det frivillige arbejde HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. Hovedprincipper: HK/Kommunal støtter og anerkender værdien af

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab

Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg

R A P P O R T. Marker denne tekst og indsæt billede her. Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg R A P P O R T Marker denne tekst og indsæt billede her Omorganisering af de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg Sundhedscenter Vest januar 2014 h j e m m e b e s ø g S i d e 2 I N D H O L D S F O R T

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Roskilde 360 det hele ældre menneske

Roskilde 360 det hele ældre menneske Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ÆLDREPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Værdigrundlag... 5 Vision... 6 ken indsatsområder... 7 1. Et godt ældreliv... 7 2. En tryg hverdag... 8 3. Sundhed

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013

ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013 ÅRSMØDE I GENBRUG TIL SYD 2013 Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation Generalsekretær, MPA Robert Hinnerskov PROGRAM Som en del af det danske civilsamfundet mobiliserer foreningslivet engagement

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk

De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Grøn frivillighed i Danmark

Grøn frivillighed i Danmark Grøn frivillighed i Danmark Strategi og hvordan kommer man igang Ole Münster FrivilligDanmark FrivilligDanmark Selvejende, almennyttig organisation Stiftere: Ole Münster og Bjørn Engsig Vi fremmer det

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi

Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Handlingsorienteret frivillighedsstrategi Indledning Aalborg Kommune forventes i løbet af 2015 at præsentere en samlet Frivillighedsstrategi dækkende for al samarbejde med frivillige i Aalborg kommune.

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Frivillig Drejebog. For Sundheds- og Ældreafdelingen samt Psykiatri- og Handicapafdelingen i Thisted Kommune

Frivillig Drejebog. For Sundheds- og Ældreafdelingen samt Psykiatri- og Handicapafdelingen i Thisted Kommune Frivillig Drejebog For Sundheds- og Ældreafdelingen samt Psykiatri- og Handicapafdelingen i Thisted Kommune Indhold 1. Formål... 2 2. Tavshedspligt... 2 3. Forsikringer... 3 4. Opgavefordeling mellem frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource

Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource ISHØJ KOMMUNE Seniorpolitik Seniorer i Ishøj et aktiv og en ressource 2010-2013 S u n d h e d o g Æ l d r e, I s h ø j S t o r e T o r v 2 0, 2 6 3 5 I s h ø j Vision Ishøj Kommunes Seniorpolitik bygger

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Et godt. En strategi for fremtidens ældreservice i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2016. og aktivt liv

Et godt. En strategi for fremtidens ældreservice i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2016. og aktivt liv Et godt En strategi for fremtidens ældreservice i Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2016 og aktivt liv 1 Forord Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Træning og Omsorg Toftebæksvej 12, 2800 Kgs. Lyngby Fotos: Jakob

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere