Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune"

Transkript

1 RAPPORT Marker denne tekst og indsæt billede her Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af: Eva Sønderby Jepsen, Karen Bak, Birthe Dahl, Claus Brodtkorb Annalise Laursen, Britta Fowle og Brian Klausen

2 RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Formål... 3 Baggrund... 4 Samskabelse... 6 Spillereglernes omfang... 7 Snitflader mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum... 8 De ansattes opgaver... 8 Spillerum for frivillige... 8 Gråzoner... 9 Principper for godt samarbejde mellem kommune og frivillige... 9 Gensidig anerkendelse...10 Drivkræfter for frivilligindsatsen på ældreområdet...11 Ledelse i samarbejdet med frivillige...12 Håndtering af konflikter...13 Organisering...14 Anbefalinger til et godt samarbejde...15 Erfaringer og gode historier...16 Opstart af samarbejde med frivillige...16 Sparringspartner - Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern...17 Tavshedspligt, ansvar og forsikring...18

3 RAPPORTTITEL Side 3 Indledning Såvel den frivillige verden som det offentlige styrkes af et øget samarbejde og et øget kendskab til hinanden. Den frivillige verden er en engageret, kritisk med- og modspiller til det offentlige. Når den frivillige verden og det offentlige samarbejder og udfordrer hinanden, kan vi forny og udvikle såvel demokratiet som nye løsninger til velfærdssamfundet. (Frivilligcharter ) Således beskriver Frivilligcharter 2013 de synergieffekter der ligger i et tæt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Samarbejdet imellem parterne bidrager til udvikling af velfærdsløsninger og opretholdelse af velfærden til gavn for alle. Et tæt samarbejde kræver dog koordinering og derfor foreligger her spillereglerne for samarbejde mellem frivillige kræfter og kommune inden for Sundhed og Omsorgs område i Ringkøbing-Skjern Kommune. Spillereglerne er udarbejdet, af en arbejdsgruppe der er sammensat på tværs af organiseringen i Sundhed og Omsorg og på tværs af de frivillige aktører på ældreområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gruppens arbejde har trukket på materiale udarbejdet af ministerier, fagforeninger, nationale frivilligorganisationer og kommuner. Den frivillige verden og det offentlige har hver sine styrker og mål. Vi ser det som konstruktivt, at vi udfordrer hinanden fra hver vores udgangspunkt og med hver vores kompetencer. Forskelligheden, den frivillige verden og det offentlige imellem, er en styrke. (Frivilligcharter 2013) Spillereglerne er udarbejdet så de både kan fungere som ramme for det daglige samspil mellem Sundhed og Omsorg og de lokale frivillige, samt virke som inspiration til hvordan det nuværende samspil kan udvikle sig til gavn for frivillige, borgere og kommune. Målgruppen for spillereglerne er derfor både Sundhed og omsorgs personale og ledere samt de frivillige og frivilligledere, der samarbejder med enheder i sundhed og omsorg. Desuden skal spillereglerne også give inspiration til hvordan nye samarbejder kan etableres samt hvordan et godt samarbejde kan vedligeholdes. Formål Spillereglerne er lavet for at sikre, at samarbejdet mellem ansatte og frivillige skal forløbe gnidningsfrit og at det skal gøres spændende og lettilgængeligt, at yde en frivillig 1 Centrale ministre, fagforeninger, frivillige organisationer, kommuner og KL har udarbejdet et charter for samspil mellem frivillige kræfter og det offentlige kaldet frivilligcharter 2013, se:

4 RAPPORTTITEL Side 4 indsats i Sundhed og Omsorgs regi. Hvis dette mål opnås, vil de synergieffekter der er mellem, de ansattes faglighed og de frivilliges livserfaring, tid og engagement, samt borgernes behov, få mulighed for at komme alle parter til gavn. I samarbejdet er det vigtigt med tillid, respekt for og forståelse af, at den frivillige indsats er frivillig. Vi mødes i øjenhøjde, hvor vi taler sammen med hinanden, ikke til hinanden. Vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler, herunder på samarbejdet mellem de frivillige og de offentligt ansatte. (Frivilligcharter 2013) Dette citat fra Frivilligcharter 2013 giver et tydeligt billede af det samarbejde vi ønsker at frembringe med spillereglerne. Citatet siger at: vi aftaler lokalt, hvem der gør hvad, så det enkelte samspil baseres på lokale ønsker, behov og fælles spilleregler. Dette støtter op om den idé arbejdsgruppen har med spillereglerne, hvor en del af konkretiseringen af spillereglerne overlades til de enkelte enheder. Dette uddybes i afsnittet om spillereglernes omfang. Spillereglerne skal fungere som en solid platform, for det videre arbejde med Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige i Sundhed og Omsorg. Netop derfor har spillereglerne også som formål at give anvisninger til, hvordan et tættere samspil mellem Sundhed og Omsorg og de frivillige kræfter kan fungere og hvilke emner parterne skal være opmærksomme på. Som en naturlig konsekvens af dette indgår der i spillereglerne et afsnit om samskabelse, som er et nyt begreb der netop beskriver dette. Baggrund Spillereglerne tager afsæt i den vedtagne organisering af frivilligområdet i RKSK og definerer hvordan Sundhed og Omsorg og frivillige kræfter skal samarbejde i fremtiden. Baggrunden for spillereglerne skal findes i de landsdækkende spilleregler udarbejdet af fagforbundene og de store paraplyorganisationer på frivilligområdet 2 og chartret for frivilligt socialt arbejde, der indeholder den politiske vision for samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet på nationalt plan. Citater fra frivilligchartret 2013 anvendes i spillereglerne, hvor det er relevant. Herudover tager spillereglerne udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige, Politik For Det Gode Liv og Ældreog Sundhedspolitikken. De dele af visionen og politikkerne som relateres sig til spillereglerne vil kort blive gennemgået her. Vision: Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs. 2 Det er FOA, HK Kommunal, Socialpædagogerne, Dansk Sygepleje Råd, Dansk Socialrådgiverforening, Frivilligt Forum, Faglige Seniorer, Danske Seniorer og Samvirkende Menighedsplejer, der står bag spillereglerne

5 RAPPORTTITEL Side 5 Visionen udstikker retningen for Ringkøbing-Skjern Kommune og har fire centrale underpunkter, der viser retningen inden for forskellige områder. Det centrale område der vedrører spillereglerne er Et liv i balance. Et liv i balance: Ringkøbing-Skjern Kommune er naturens storby et trygt og sundt sted at leve. Du og familien får frisk blæst i håret. Nærvær i lokalsamfundet og masser af sport og kultur. Her huserer aktive borgere, som selv tager ansvar. Vi dyrker de lokale helte dem som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her. Her skal man lægge mærke til at ildsjæle, aktive borgere og lokale helte nævnes som centrale aspekter kommunen vil understøtte. Ældre- og Sundhedspolitikken udspringer til dels af Politik For Det Gode Liv og relaterer sig til følgende målsætninger i Politik For Det Gode Liv : o Vi fremmer borgernes muligheder for at tage ansvar for eget liv o Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger o Sammen skaber vi rum hvor relationer bliver knyttet og benyttet o Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs af kommunen o Vi støtter initiativer der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed o Ildsjælenes initiativer for fællesskaber og ny løsninger bliver værdsat Ældrepolitikken har to selvstændige målsætninger, hvoraf den ene hedder Den aktive borger og er direkte knyttet til samarbejdet mellem frivillige og kommune. Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Flere ældre deltager aktivt i samfund og indgår i meningsfulde relationer. Sundhedspolitikken har to selvstændige målsætninger. o Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed og o Bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen Disse to målsætninger skal forsøges realiseret i sammenhæng med målsætningerne for Politik For Det Gode Liv og derfor tænkes ildsjæle, frivillige og fællesskaber også ind i denne sammenhæng.

6 RAPPORTTITEL Side 6 Samlet er den politiske retning i Ringkøbing-Skjern Kommune en stærk politisk udmelding, der sammen med frivilligchartret og de nationale spilleregler for samarbejde mellem offentligt ansatte og frivillige, udgør et solidt fundament for udarbejdelsen af spillereglerne i sundhed og Omsorg. Samskabelse Samarbejde mellem civilsamfundet og det offentlige har været under udvikling i årtier og især siden 00erne har udviklingen taget store skridt i en ny retning. Det seneste skud på stammen er begrebet samskabelse, der er en oversættelse af det engelske co-creation, hvor det offentlige og civilsamfundet går sammen om, at skabe nye løsninger der giver merværdi for borgerne, og som giver svar på uløste udfordringer og uopfyldte sociale behov. Forudsætningen for, at vi for alvor i fællesskab kan bidrage til samfundsudviklingen er, at vi sammen analyserer udfordringer og muligheder på alle niveauer. Den fælles analyse er grundlaget for den nødvendige forventningsafstemning og fælles forståelse for, hvad vi i et ligeværdigt samspil kan opnå for at skabe nye løsninger. (Frivilligchartret 2013) Et af de aspekter der er nyt ved samskabelse mellem det offentlige og frivillige kræfter er, at det offentlige skal lære sig selv, at inddrage frivillige på et langt tidligere tidspunkt i problemløsningsprocessen i forhold til tidligere. Som et eksempel herpå, kan man som offentlig forvaltning eller enhed starte med, at indrømme at man har et problem man ikke selv kan løse og invitere frivillige parter ind, for at diskutere problemets karakter og omfang og sammen evt. finde en løsning og mulige konkrete handlinger. Konkrete eksempler på samskabelse på det sociale område der allerede er gennemført, er bl.a. IT undervisning for ældre og Spisevenner. Eksempel: Borger hjælper Borger med IT Drevet af det samme behov, påbegynder frivillige og offentlige kræfter hver for sig en proces for at finde løsninger. De finder hinanden. Se den spændende lille film, og bliv klogere på partnerskaber mellem det offentlige og frivillige kræfter. I filmen kan du høre repræsentanter for Ringkøbing- Skjern Kommune fortælle om kommunens strategi for at hjælpe borgerne med digitaliseringen. Hør også de frivillige og repræsentanter for disse, fortælle om deres erfaringer med samarbejdet. Eksempel: Spisevenner I 2009 var repræsentanter fra foreninger på ældreområdet inviteret til ældrepolitisk budgetmøde hos rådmanden i Odense Kommune. I den uformelle snak efter dagsordenen var overstået fortalte rådmanden om en stor udfordring med småtspisende og underernærede ældre. Formanden for Ældres Sagen i Odense fik straks idéen om at frivillige kunne tage ud og spise med de ældre. Rådmanden syntes godt om idéen og de besluttede at sætte det i gang med det samme. Inden projektet for alvor kom i gang i 2010 opstod der en række udfordringer omkring hvordan samarbejdet konkret skulle se ud, hvordan kommunen kunne spotte ældre der havde behov for og

7 RAPPORTTITEL Side 7 var interesserede i tilbuddet. Tæt dialog mellem Ældre Sagen og Odense Kommune var afgørende for at projektet kom i gang. Samskabelse betyder i udgangspunktet blot, at én eller flere parter sammen skaber nye initiativer i fællesskab. Det nationale frivilligråd har udformet følgende seks principper for samskabelsen 3 : Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed. Samskabelse er den retning samarbejdet mellem frivillige og Sundhed og Omsorg skal bevæge sig og er en naturlig videreførelse af Naturens Rige og målsætningerne i Politik for det gode liv samt ældre- og sundhedspolitikken. Spillereglernes omfang I Ringkøbing-Skjern Kommune er der inden for Sundhed og Omsorg en række enheder der tilbyder hjælp og støtte samt sundhedsfaglige ydelser og bl.a. genoptræning og rehabilitering. Disse spilleregler fastlægger de overordnede rammer for den frivillige sociale indsats i tilknytning til Sundhed og Omsorgs Pleje- og ældrecentre, hjemmeplejegrupper, aktivitetscentre og Sundhedscenter Vest. Eksempler på frivillige aktører der er kontakt til i Plejehjemmenes vennekredse, Røde Kors besøgsvenner, Ældre Sagens Hjælpen er Nær, patientforeninger tilknyttet Sundhedscenter Vest. Spillereglerne for samarbejdet mellem frivillige kræfter og Sundhed og Omsorg består af to dele, hvoraf dette notat udgør den overordnede del. Den anden del, som det blev nævnt i indledningen, vil være en lokal konkretisering af, hvordan man samarbejder med frivillige i den enkelte enhed. Dette lokale ben udmøntes i en pjece for hver enhed om samarbejde med frivillige. Her vil der blive taget stilling til centrale emner der behandles i dette notat. 3

8 RAPPORTTITEL Side 8 Snitflader mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum Diskussionen om hvor snitfladerne mellem ansattes opgaver og frivilliges spillerum ligger, er den helt centrale del af notatet. Det er hovedsageligt på dette område at der dagligt skal afstemmes grænser i samarbejdet og hverdagen kan påvirke den reelle opgavefordeling. Historie om frivillige aktiviteter: Hjælpen er Nær Ældre Sagen og Frivilligcenteret er tovholder for projektet. Kontaktpersonerne i Ringkøbing, Hvide Sande, Videbæk, Skjern og Tarm sørger for at fordele opgaverne mellem de frivillige. Den enkelte frivillige planlægger selv sin rute. FOA og de frivilliges hovedorganisationer har stået i spidsen for formuleringen af Formålet med projektet er at lette hverdagen landsdækkende spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og den for den enkelte borger, som ikke er i stand til offentlige sektor på det sociale område. selv at pumpe kørestol, skifte el-pærer, sy en Det er disse spilleregler samt det knap i eller flytte havemøbler. nationale frivilligcharter som er udgangspunktet for defineringen af opgavefordelingen og snitfladerne mellem ansatte og frivillige i Sundhed og Omsorg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nationale spilleregler bestemmer, at: Samarbejde med frivillige drøftes i MED-udvalgene Frivillige kan ikke overtage ansvar der er nedfældet i lovgivningen Frivillige udfører opgaver uden visitation eller registreringer Frivillige kan ikke pålægges referatpligt Der udarbejdes aftaler for frivillige på hver enhed De ansattes og de frivilliges forpligtelser er forskellige Ansatte løser opgaver nedfældet i lovgivningen De ansattes opgaver Det kommunen og dermed de ansatte i Sundhed og Omsorg der har ansvaret for at løfte de lovbundne opgaver. Dette kan ikke overdrages til frivillige. Opgaverne dækker bl.a. over visiterede opgaver inden for pleje-, sygepleje- og omsorgsopgaver i henhold til service- og sundhedsloven. Spillerum for frivillige Frivillige udfører opgaver som ikke kræver visitation eller registreringer, som motiverer den frivillige og ikke er omfattet af de ansattes arbejdsområde. De frivillige bidrager derfor med en ligeværdig borger til borger kontakt, variation i hverdagen for den ældre, samt tid og overskud til samtale om alt imellem himmel og jord. Dette kunne være, at:

9 RAPPORTTITEL Side 9 - Arrangere og gennemføre gudstjeneste, høstfest eller oplæsning for beboerne på et plejehjem. - Være besøgsven for en ældre i eget hjem eller i plejebolig. - Hænge en lampe op for en ældre der ikke længere selv kan Gråzoner En gråzone er i dette tilfælde en opgave som falder imellem de ansattes og de frivilliges område eller som kan varetages af begge parter. Lokalaftale individuelle skøn Historie om gråzoner i samarbejdet: Curlere i håret På Hemmet plejehjem havde medarbejderne for år tilbage tid til, at hjælpe de kvindelige beboere som ikke længere selv kunne, med at sætte curlere i håret. Mange effektiviseringer Dette kunne være, at: senere er dette ikke længere en - Lave hovedrengøring mulighed for personalet. - Skifte sengetøj En lokal frivillig der forbarmede sig - Gå en tur med en borger over de ældre damer har siden tilbudt - Deltage i spisesituationer - Sætte curler i håret at sætte curlere i håret på plejehjemmets kvindelige beboere. Værktøjskassen - Dialogspillet om arbejdsfordeling mellem frivillige og ansatte (Øvelse 3 side 36) Principper for godt samarbejde mellem kommune og frivillige Frivilligheden udfolder sig bedst, når der gives vide rammer. Vi vil arbejde for et enkelt og ubureaukratisk samarbejde, da det er en vigtig forudsætning for frivilligt engagement. Hvis foreningerne og de frivillige skal bidrage aktivt til udviklingen, er det en forudsætning, at der ikke lægges unødige administrative hindringer i vejen for foreningslivet og de frivillige. (Frivilligchartret 2013) Et godt samarbejde mellem kommune og frivillige er essentielt for at skabe trivsel blandt borgere, frivillige og medarbejdere. Både den frivillige verden og Sundhed og Omsorg kan iværksætte og understøtte samarbejdet. Det er helt grundlæggende for et godt samarbejde mellem frivillige og ansatte på en arbejdsplads at de anerkender og respekterer hinandens forskellige opgaver og roller. Eksempler på virkemidler der kan bidrage til et godt samarbejde: Dialogmøder mellem ansatte og frivillige Fest for frivillige

10 RAPPORTTITEL Side 10 Deltagelse i personalemøder Tilbud om uddannelse eksempelvis til håndtering af borger med specifikke udfordringer Imødekommenhed i dagligdagen Introduktion af nye frivillige til arbejdspladsen Fortæl de gode historier om samspillet med de frivillige enten fra medarbejderens, borgerens eller den frivilliges vinkel Gensidig anerkendelse Det er afgørende, at samspillet foregår med respekt, tillid og forståelse for hinandens roller og vilkår. Dette kræver blandt andet ledelse, engagement og handling i den frivillige verden og i det offentlige. (Frivilligchartret 2013) Frivillige respekterer ansattes faglige kompetencer Frivillige kender deres rolle som frivillige og respekterer, at de ansatte har faglige kompetencer, som de ikke skal udfordre, selvom de frivillige eventuelt har egne erfaringer på området. Ansatte anerkender de frivilliges indsats Grænsen mellem den lovbestemte faglige indsats og de øvrige aktiviteter i enhederne er flydende. Man kan derfor ikke helt tydeligt adskille de omsorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter fra de faglige lovbundne opgaver for det ansatte personale. Derimod er den frivillige indsats kun på de ikke- faglige opgaver. Dette anerkender de ansatte. Det betyder at den del af de omsorgsmæssige, sociale og rekreative aktiviteter, som ansatte ikke har mulighed for at udføre, i nogen grad udføres af frivillige. Disse aktiviteter består oftest af mellemmenneskelige relationer og samværsaktiviteter borger til borger. Det diskuteres og aftales lokalt hvordan en gensidig anerkendelse udøves i praksis? Forslag til hvordan der kan arbejdes med gensidig anerkendelse i praksis - Øvelse 2: kendetegn ved et godt samarbejde i - Øvelse 4: Et blik på min arbejdsplads med frivillige øjne i

11 RAPPORTTITEL Side 11 Drivkræfter for frivilligindsatsen på ældreområdet Hvordan et godt samarbejde mellem frivillige og kommune på ældreområdet sikres, må tage udgangspunkt i de drivkræfter der påvirker frivilligindsatsen. En afdækning lavet af Socialstyrelsen fremhæver fire drivkræfter på området 4. Tabellen herunder viser et overblik over drivkræfterne. Udformning af aktiviteter: Borgerne på eksempelvis et plejecenter er en divers målgruppe, der har forskellige individuelle præferencer, og hvor en stor del har psykiske, mentale og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er afgørende at aktiviteterne tager afsæt i beboerens behov og er tilstrækkeligt målrettede og differentierede i forhold hertil, samtidig med at de matches til de frivilliges kompetencer og ønsker for indsatsen, og de behov der er på det konkrete plejecenter. Rekruttering og fastholdelse: Som beboerne er også de frivillige en differentieret gruppe. Rekruttering og fastholdelse af de frivillige kan derfor lykkes, hvis der tages afsæt i den enkelte frivilliges motivation og ressourcer. Mange af aktørerne udtrykker desuden ønske om en mere differentieret frivilliggruppe for i højere grad at møde beboernes behov, især ift. køn. Det skal afvejes med de fordele der er ved at den frivillige ligner beboerne fx ift. alder, social og kulturel baggrund og ift. at fremme identifikation og muligheden for det gode match. Organisering og arbejdsrelationer: Plejecentrene kan med fordel samarbejde med alle typer af frivillige både mere organiserede former for frivillighed, individuelle frivillige og foreninger tilknyttet det enkelte plejecenter eller lokalområde. Samarbejde med forskellige frivilligtyper indebærer hver især forhold, der kan fremme eller hæmme 4 Socialministeriet, 2014, Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner

12 RAPPORTTITEL Side 12 indsatsen, og som skal medtænkes i den organisering, der vælges. Ledelse af samarbejdet med frivillige: Ledelse er en central drivkraft for en velfungerende frivilligindsats og for at udfolde det videre potentiale for frivilligindsatsen på plejecentrene. Da der ikke er en entydig opskrift på indhold og rammer af frivilligindsatsen, er et centralt ledelseselement at sætte retning og skabe en indsats, der opleves som meningsfuld af de frivillige, plejecentrenes ledelse og medarbejdere, foreningslivet, kommune m.v. Herudover er der en række administrative og organisatoriske opgaver som ledelsesindsatsen skal forholde sig til. Det er en central pointe, at ledelse af frivillige er en anden opgave end ledelse af ansatte: Ledelsen har ikke en kontrakt eller en ledelsesret at tage udgangspunkt i og kan som sådan ikke lede og fordele de frivilliges indsats, men må tage afsæt i de frivilliges interesser og motivation samt de rammer, der er og naturligvis skal fastholdes på plejecentret. Dette perspektiv udforskes yderligere i næste afsnit. Ledelse i samarbejdet med frivillige Det er en sejlivet myte, at frivillige er frie fugle som ikke skal ledes, men som styrer sig selv og passer sig selv og klarer behovet for vidensdeling, koordination og konfliktmediering gennem spontan dialog i det daglige arbejde (Eva Sørensen og Jacob Torfing, ) Ledelse af frivillige er ofte ledelse igennem frivillige. Dog er der på trods af dette væsentlige ting man bør have sig for øje som leder af en kommunal enhed der samarbejder med frivillige eller som leder af en frivilligorganisation der samarbejder med en kommunal enhed. En række af disse udfordringer er beskrevet er fælles for offentlige og frivillige ledere og andre er specifikke for det offentlige. Udfordringer der er fælles mellem frivillige og offentlige ledere af frivillige Rammesætning: Udfordringen er at skabe rammer der understøtter og giver retning til det frivillige arbejde uden at virke som en spændetrøje. Styring: Udfordringen er at sikre god kommunikation afklare og fordele forskellig roller og opgaver skabe vidensdeling og tackle de problemer der løbende kommer Håndtering rekruttere, motivere, uddanne, anerkende og fastholde og beskytte de frivillige så de kan lave en god indsats over længere tid uden at brænde ud. De frivillige har mange motiver for at deltage og tilgodeses deres motiver ikke stopper indsatsen. Evaluering er vigtig for at hindre svigt og sikre løbende forbedringer, men kan være svær at udføre, uden at det kommer til at virke som kontrol. Evalueringer kan derfor med fordel gøres i dialog og formulering af rollemodeller. 5 Eva Sørensen og Jacob Torfing, 2012, Offentlig ledelse af frivilliges samproduktion af velfærdsservice, Roskilde universitet

13 RAPPORTTITEL Side 13 Udfordringer for offentlige ledere i samarbejdet Blik for hvor og hvordan frivillige og frivillige organisationer kan bidrage til velfærden/borgernes behov Give rum og plads uden at styre og regulere i detaljen Anerkende de frivilliges særlige status og viden Understøtte godt samarbejde mellem lønnede ansatte og frivillige Understøt fleksibilitet i forhold til regler og procedurer Giv de frivillige den rette opmærksomhed og påskønnelse I Sundhed og Omsorg er der stor forskel både på, hvor store frivilliggrupper der er tilknyttet den enkelte enhed og enhederne er også både af vidt forskellig størrelse og har forskellige funktioner. Der vil derfor i praksis være stor forskel på, hvordan man organiserer sig. Derfor er ledelse i regi af Sundhed og omsorg og de frivillige i Ringkøbing-Skjern Kommune en meget forskellig opgave fra enhed til enhed. Eksempel på fordeling af roller forbundet med ledelse i samarbejdet - Frivilligledere o Kontakten til de frivillige o Rekruttering - Kommunale ledere o Synliggøre de frivilliges rolle i enheden o Anerkendelse o Give rum for samspil mellem medarbejdere og frivillige. - Lokale kontaktpersoner o Introduktion til arbejdspladsen o Indgang for frivillige til enheden Der er derfor mange forskellige måder, hvorpå enheder og frivilliggrupper kan organisere sig og fordele de ledelsesmæssige og koordinerende opgaver imellem sig. Disse forskelle afhænger i høj grad af, hvordan man udnytter mulighederne lokalt. En vigtig del af ledelsen i samarbejde fra begge parter er, at man sikrer sig, at principperne for godt samarbejde, er gældende i den enkelte enhed. Hovedsagen er, at vi støtter hinanden i ledelsen på tværs af frivillige og kommune. Hvis det er muligt, anbefales det at have årlige evalueringer af samarbejdet. Håndtering af konflikter Ledelsen skal håndtere de eventuelle problemstillinger og konflikter, der kan opstå. En proaktiv og engageret ledelse kan bidrage til at løse konflikter før de opstår, og dermed understøtte et positivt samarbejdsklima. Et positivt arbejdsklima er med til at fastholde den frivillige indsats.

14 RAPPORTTITEL Side 14 Eksempel: En frivillig der ikke er egnet 6 De fleste synes, at det er svært at afvise et menneske, der ønsker at være frivillig. Men hvis I af hensyn til brugerne eller af hensyn til de øvrige frivillige skønner, at en ny frivillig ikke er egnet til en bestemt opgave, bør I ærligt og hensynsfuldt finde en anden løsning sammen med vedkommende. I kan måske finde en anden opgave, der passer bedre til den frivillige, eller I kan være nødt til at afvise den nye, hvis han eller hun ikke kan leve op til de gensidige forventninger, I drøftede under introduktionssamtalen. Ærlighed over for den frivillige er ikke det samme som hensynsløshed. I visse tilfælde er det nødvendigt og helt legitimt at afvise vedkommende, men I skal være bevidste om grunden(ene) og delagtiggøre den frivillige i dem. Organisering Foreningsdannelsen er rygraden i frivilligheden: Herigennem udvikles dannelse og demokratisk medleven. Det offentlige skal aktivt medvirke til at skabe relevante rammer for den frivillige verden og understøtte den enkelte borgers frivillige indsats og foreningernes organisatoriske arbejde. (Frivilligchartret 2013) I tråd med kommunens politik for Det Gode Liv, anbefales det, at de frivillige er tilknyttet en forening eller netværksgruppe, således, at den enkelte frivillige oplever at blive en del af en helhed samt får mulighed for erfaringsudveksling og knytte relationer med andre frivillige. Den klare fordel ved at samarbejde med frivillige foreninger, er den organisatoriske opbakning til den enkelte frivillige. Erfaringer viser det er mest hensigtsmæssigt, at de frivillige selv organiserer sig, da en selvstændig og decentral organisering gør, at både frivillige og kommune oplever færre gnidninger i hverdagen. Herudover får de frivillige et forum, hvor helt nye ideer og tiltag kan blomstre. Dette kan samtidig give friske og innovative indspark til den samlede opgaveløsning. Af hensyn til det daglige samvær, er det også hensigtsmæssigt, at de frivillige og de ansatte har hver deres foresatte. Organiseringen af de frivillige i netværk eller forening styrker rekrutteringen af frivillige i lokalsamfundet. Der opfordres til, at der tænkes muligheden for brug af unge frivillige ind. 6 Center for frivilligt socialt arbejde, 2007, Hjertet alene gør det ikke

15 RAPPORTTITEL Side 15 Anbefalinger til et godt samarbejde Herunder er 10 gode råd til kommunale medarbejdere og ledere der samarbejder med frivillige. 7 1) Forstå din egen rolle i samarbejdet - ikke som styrende, men i højere grad faciliterende 8. 2) Få et kendskab til de lokale frivillige foreninger og aktiviteter, som findes i dit område i din kommune. Personligt kendskab er nemmeste genvej til samarbejde. 3) Hav et vågent øje for behov og ønsker hos de målgrupper, du arbejder med og brug det som afsæt for samarbejdet. 4) Tydeliggør at samarbejdet er til nytte for borgerne ikke kun for dig, dine kolleger, din arbejdsplads eller kommunen. 5) Betragt dig selv som en ledning mellem borgerne og de mange muligheder i civilsamfundet. Tænk aktivt i koblinger mellem behov og ønsker hos målgruppen og den frivillige verden. 6) Fastlæg ikke løsninger på forhånd. Invitér frivillige foreninger med til at udvikle ideer og løsninger. 7) Pas på og anerkend de frivillige I allerede har et samarbejde med. 8) Sørg for at dine kolleger/medarbejdere anerkender værdien af den frivillige indsats, og drøft hvordan de i praksis kan udtrykke denne anerkendelse over for den enkelte frivillige. 9) Vær opmærksom på, at det der bærer et godt samarbejde i hverdagen, er en åben dialog mellem partnerne fra frivillige foreninger og kommune. Prioritér denne løbende opfølgning og dialog. 10) Vær katalysator for de frivillige aktiviteter og hjælp med at fange de ideer, der opstår i dialogen. Skab plads til nytænkning. 7 Ældre Sagen, 2014, Frivillige skaber livskvalitet 8 Ordet faciliterende betyder i denne sammenhæng at medarbejderne skal arbejde med at lette kontakten mellem borgere og frivillige

16 RAPPORTTITEL Side 16 Erfaringer og gode historier EKSEMPEL PÅ AKTIVITETSUDVIKLING MED AFSÆT I BEBOERNES BEHOV Et plejecenter har tilknyttet en venneforening, som arrangerer sociale aktiviteter for beboerne. Langt de fleste af foreningens medlemmer er pårørende eller tidligere pårørende til beboere på plejecenteret, og har derigennem været vant til at komme på plejecentret og omgås beboerne. De frivillige står for gennemførelsen af forskellige underholdende arrangementer, herunder dansktop-koncerter, banko og sammenkomster i forbindelse med kirkelige højtider som jul og påske. Flere af foreningens frivillige har gennem årene bemærket, at det i overvejende grad er centrets kvindelige beboere, som deltager i frivilligaktiviteterne, hvorfor ideen om at lave aktiviteter, særligt målrettet mandlige beboer, opstår. De frivillige oplever, at de mandlige beboere på plejecentret er mere tilbageholdende, og at de oftere opholder sig alene på deres værelser, men at de har ligeså meget glæde ved at deltage i de sociale aktiviteter som kvinderne. Det kræver blot en ekstra indsats fra de frivillige at få mændene motiveret og af sted til aktiviteterne. Foreningen starter derfor en mandeklub, hvor mændene mødes en gang om ugen for at spille dart eller kort og fortælle røverhistorier. Klubben er stadig i opstartsfasen, men det er opfattelsen hos formanden for frivilligforeningen, at en mandeklub kan dække et behov hos de mandlige beboere, som hidtil ikke er blevet opfyldt, og som plejepersonalet nemt kommer til at overse måske fordi ældre mænd har vanskeligere ved at erkende og forholde sig til ensomhed end ældre kvinder. (Kilde: Socialstyrelsen, 2014, Afdækning af muligheder og udfordringer i forhold til øget inddragelse af frivillige på plejecentre i tre kommuner) Opstart af samarbejde med frivillige Erfaringerne viser, at det er vigtigt med en ledelse, der er aktiv og synlig i hele processen fra beslutningen om at inddrage frivillige til etableringen af det faktiske samarbejde. Det er helt centralt, at ledelsen er tydelig omkring de frivilliges rolle, og hvordan det kommer til at påvirke hverdagen for medarbejdere og brugere. Klare og afstemte forventninger er grundstenen for et godt samspil. For at opnå det bedste resultat anbefales det, at de frivillige medinddrages i processen allerede inden man har låst sig fast på, hvilke opgaver der er i spil. Hvis man lader de frivillige selv byde ind med de aktiviteter de synes er spændende (indenfor nogle definerede rammer) får man nogle dedikerede frivillige med ejerskab til opgaverne. Inddragelsen af frivillige kræver en tilpasningsperiode, hvor der er plads til ris og ros. Det er erfaringen, at inddragelsen af frivillige kan kræve tilpasning. Det er en ny situation for både frivillige og personale, og man kan derfor ikke forvente, at samspillet fungerer

17 RAPPORTTITEL Side 17 gnidningsfrit fra starten. Derfor er det vigtigt at erkende denne tilpasningsperiode og give hinanden tid og rum til at få luft for frustrationer men også udveksling af de positive erfaringer. Den åbne dialog tilsigter, at både personale og frivillige indgår i et konstruktivt samspil. Frivilligcentret kan være behjælpelig i en opstartsfase. Til inspiration og gode værktøjer i forskellige faser i samarbejdet anbefales bogen Frivillige skaber livskvalitet udarbejdet i 2015 af Ældre Sagen og Marselisborg Center for udvikling, Kompetence og Viden. Sparringspartner - Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern Frivilligcentret er en lokal sparringspartner der kan anvendes til at udvikle eller understøtte det samarbejde der er mellem Sundhed og Omsorg og de frivillige. Frivilligcenter Ringkøbing-Skjerns formål er at udvikle og fremme den lokale frivilligkultur. Frivilligcentret er til for de lokale foreninger og frivillige, og er samtidig en samarbejdspartner for kommunen. Frivilligcentrets opgaver er nærmere beskrevet i en samarbejdsaftale mellem Frivilligcentret og Ringkøbing-Skjern Kommune. Frivilligcentret tilbyder sine konsulentydelser til såvel foreninger som kommunale enheder. Frivilligcentrets konsulenter har et netværk og et kendskab til foreninger, organisationer og enkeltpersoner i den civile sektor. Herigennem søger Frivilligcentret at udvikle og fremme den lokale frivillighedskultur. Vi understøtter samarbejdet Frivilligcentret ønsker at medvirke til et øget samarbejde mellem kommunen og frivillige sociale foreninger. Ved at samarbejde skabes nye muligheder både for kommunen, for foreningerne, de frivillige og ikke mindst for borgerne. Konsulentbistand til udfordringerne Erfaringer viser, at det kræver ressourcer at starte et samarbejde og at vedligeholde det. For selv om kommuner og foreninger ofte retter deres indsats mod de samme borgere, så har de forskellige perspektiver, præmisser, arbejdsmetoder og værdier for indsatsen. Derfor er der en række spørgsmål og hensyn, som er værd at overveje for at tage højde for forskelle og forventninger til et samarbejde. Hvad enten det gælder samarbejde eller samskabelse står Frivilligcentret til rådighed med konkret hjælp og sparring. På et møde eller i et konsulentforløb kan man fx komme ind på: Samarbejde med en forening Inddragelse og organisering af frivillige Kontakt og information: Mail: frivilligvest@frivilligvest.dk Tlf:

18 RAPPORTTITEL Side 18 Tavshedspligt, ansvar og forsikring Tavshedspligt Frivillige er ikke underlagt en særlig tavshedspligt, men har som udgangspunkt samme forpligtelser som alle andre borgere. Det betyder at personlige oplysninger er underlagt tavshedspligt samt at man har indberetningspligt vedrørende misrøgt af børn under 18. Konkret betyder dette at medarbejdere og frivillige ikke må udveksle personlige oplysninger om borgerne. Dette kan håndteres ved, at: medarbejdere kan give generelle oplysninger om en målgruppe og borgeren kan give samtykke til udveksling af nødvendige oplysninger. Selvom frivillige underskriver en aftale om tavshedspligt, kan de ikke underlægges den samme tavshedspligt som medarbejdere. Forsikring Yder man en frivillig indsats i tilknytning til en enhed i Sundhed og Omsorg er man ikke dækket af en særskilt forsikring. Derfor bør man som frivillig sikre sig at man har en ulykkesforsikring og en ansvarsforsikring i tilfælde af at man selv kommer til skade eller at man kommer til at gøre skade på andre eller der sker materiel skade. Flere af de store frivillige organisationer som Dansk Røde Kors og Ældre Sagen har tegnet forsikringer for alle deres frivillige, som også gælder når du arbejder på en offentlig institution i foreningens regi. Ringkøbing Skjern Kommune har en ansvars og arbejdsskadeforsikring der dækker ansatte. Som frivillig kan man også i særlige tilfælde være dækket heraf. Dette afhænger af en konkret vurdering af arbejdets karakter og kommunens beføjelser i forhold til den frivillige i den pågældende situation. Et eksempel kunne være hvis den frivillige er blevet instrueret til at lave en opgave på en bestemt måde og der derved sker en ulykke. Det er kun arbejdsskadestyrelsen der kan lave den vurdering. Når en frivillig kører i egen bil eller i en bil/bus tilknyttet Sundhed og Omsorg, dækker bilens ansvarsforsikring kun den skade der sker på passagerer og en eventuelle modpart i et færdselsuheld.

Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune RAPPORT Spilleregler for samarbejde mellem frivillige og ansatte i sundhed og omsorg - Samskabelse på ældre og sundhedsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af: Eva Sønderby Jepsen, Karen Bak,

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet

Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Sæt rammen! - om at skabe gode vilkår for samarbejdet Johs. Bertelsen Frivilligt Forum - når samarbejde giver mening Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014

spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og ansatte version 01 / august 2014 Intro: FORMÅLET MED SPILLEREGLER Formålet med spillereglerne er at skabe de overordnede retningslinjer / principper for

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Håndbog til samarbejde med frivillige

Håndbog til samarbejde med frivillige Håndbog til samarbejde med frivillige Indledning Denne håndbog er målrettet såvel ledere/medarbejdere som frivillige i Faxe Kommune og er en hjælp til at sikre et frugtbart samarbejde med frivillige til

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune

SAMARBEJDSAFTALE. Ringkøbing-Skjern Kommune SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle

Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle Spilleregler For samarbejdet mellem frivillige og professionelle 1 Fagforeninger og frivillige organisationer sætter i fællesskab rammerne for samarbejde på institutionerne Ansatte og frivillige har tradition

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt arbejde inden for. Spillereglerne

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune

Politik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Økonomiudvalget 02.10.2012 Punkt nr. 247-1 04.09.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013. På vegne af Byrådet,

Læs mere

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Værdighedspolitik

Værdighedspolitik Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og

Læs mere

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomi- og Ledelsessekretariatet Den 5. oktober 2012 Svend Bayer UDKAST Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Nedenfor

Læs mere

2. Det vi skaber sammen

2. Det vi skaber sammen 2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt

Læs mere

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014 arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik Miljøudvalget 15.11.2012 Sag 99, bilag 1 02.10.2012 UDKAST Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 16.01.2013.

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Værdighedspolitik FORORD

Værdighedspolitik FORORD VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde.

HK/Kommunal og det frivillige arbejde. HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. HK/Kommunal og det frivillige arbejde HK/Kommunals retningslinjer for det offentlige Danmarks samarbejde med og brug af frivilligt arbejde. Hovedprincipper: HK/Kommunal støtter og anerkender værdien af

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Ældre- og Handicapudvalget

Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til

Læs mere

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE 2019-2023 SAMMEN OM DEMENS 2 Forord Den strategi, som du sidder med i hænderne her, er resultatet af et grundigt arbejde. Strategien tager sit udgangspunkt i Holbæk Kommunes

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet

Det gode liv for ældre. Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet Det gode liv for ældre Sønderborg Kommunes værdighedspolitik for ældreområdet 2 Forord At formulere en ny politik er en vigtig opgave, som hver gang kræver stor omhu og omtanke. Det er også tilfældet med

Læs mere

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik

Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik Center for Sundhed og Pleje Pårørendepolitik For samarbejde med pårørende til borgere over 18 år i Greve Kommune 2 Forord Greve Kommune anser pårørende som betydningsfulde samarbejdspartnere i vores indsats.

Læs mere

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv

Værdighedspolitik Sammen om det gode liv Værdighedspolitik 2019-2022 Sammen om det gode liv Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse... 10 Kvalitet,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik 2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens

Læs mere

EN NY SOCIALSTRATEGI

EN NY SOCIALSTRATEGI EN NY SOCIALSTRATEGI Socialstrategien er de politiske visioner for det sociale arbejde i København for børn, unge og voksne med sociale og psykiske udfordringer eller et handicap. Socialstrategien skitserer

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP

Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet

Læs mere

Vejledning om samarbejde med frivillige

Vejledning om samarbejde med frivillige Vejledning om samarbejde med frivillige 1) Klare rammer for samarbejdet med frivillige i Specialsektoren I Specialsektoren ønsker vi at skabe et trygt og godt samarbejde mellem frivillige, medarbejdere

Læs mere

Det nordfynske ledelsesgrundlag

Det nordfynske ledelsesgrundlag Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Fornyelse af Velfærdssamfundet. Velfærdsmodeller

Fornyelse af Velfærdssamfundet. Velfærdsmodeller Fornyelse af Velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Det nye velfærdsparadigme Foreningsliv Bruger Kommune institution medarbejder Civilsamfund Virksomhed Det professionelle velfærdssamfund Foreningsliv Ildsjæle

Læs mere

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både

Indledning. Ældrepolitikken retter sig både Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed

Læs mere

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder

Sundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DE FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER I FAABORG- MIDTFYN KOMMUNE SAMMEN OM DET FRIVILLIGE SOCIALE ARBEJDE

STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DE FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER I FAABORG- MIDTFYN KOMMUNE SAMMEN OM DET FRIVILLIGE SOCIALE ARBEJDE STRATEGI FOR SAMARBEJDET MED DE FRIVILLIGE SOCIALE FORENINGER I FAABORG- MIDTFYN KOMMUNE SAMMEN OM DET FRIVILLIGE SOCIALE ARBEJDE 2018-2022 1 FORORD Denne strategi er en invitation til samarbejde til de

Læs mere

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018

VÆRDIGHEDSPOLITIK. Vejle Kommune 2018 VÆRDIGHEDSPOLITIK Vejle Kommune 2018 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune. Lørdag den 3. december 2011 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Vester Hjermitslev Plejecenter, Jammerbugt Kommune Lørdag den 3. december 2011 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Vester

Læs mere