DECEMBERKONFERENCEN 2009

Transkript

1 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller store organisationer bestemme / sætte retningen for frivillige? Hvad giver motivation? Professionsfrivillige (psykologer etc.) Penge er styrende for foreningers arbejde. Tilskud og løn kan være en bombe under frivilligt arbejde Offentlig / frivillig lave fælles regler sammen. Respekt for hinanden. Handler om kvalitetssikring eller om en billig model som kommunerne køber Klar forskel mellem professionelle og frivillige opgaver. De frivillige sætter grænsen Frivillige skal ikke arbejde for kommunen, men gerne med veldefinerede opgaver der understøtter samfundets opgaver. Offentlige skal sørge for, at basisdrift fungerer og frivillige skal berige arbejdet. Overskrides faggrænser ved frivilligt arbejde? Eller har det frivillige arbejde en værdi i sig selv? Og er det denne værdi, der gør forskellen? Kræver også nytænkning i fagforeninger mv. Det går ikke ud over faglighed og arbejdstimer, men kan skabe krydderi! Dette handler om holdningsændringer! o Fra: Tage vores arbejde. Til: Tak fordi i kom Holdning: Det hyggelige tages ud af det faglige arbejde, hvis frivillige gør det. Hvis det frivillige skal blomstre, kræver det noget af ansatte især i starten. Gevinsten er stor, og det kræver tid, ressourcer og rum for kollegialt fællesskab. Det er vigtigt for frivillige at få noget igen :

2 o Tryghed, o Omsorg/respekt/imødekommenhed o En platform o Tid En kommunalt finansieret frivillig skole. Kommunen skal ikke tjene penge på frivillige

3 EMNE: Hvordan rekrutterer vi nye frivillige? VÆRT: TID: STED: 2 DELTAGERE: 7 Rekruttering af frivillige. Hvordan gør vi det? Frivillige skal nurses! Det er en udfordring at tage sig af nye frivillige. Hvordan kan vi fjerne eventuelle tabu-emner ved vort arbejde? Informationsmøder og pjecer. Kan man lave en fadder ordning i eks. et halvt år? En mentor ordning/lærer/elev, så der er et medlem som får en mentor koblet på. Kontakte plejehjem, sygeplejerske, brug af andres viden. Mentorordning et nyt tilbud med fodfolket som mentor. Find et relevant netværk, hvor man kan rekruttere fra. Storytelling hvordan får vi fortalt den gode historie? Hvordan kan vi få synliggjort os som organisation? Være opmærksom på lokalt hvilke muligheder, der er for at blive kendt? Gør brug af medier, lokale markeder, frivillighedscentre m.m. Gør brug af lokale medier, få skabt relationer, bliv kendt og vær synlig. Få lavet noget godt og indbydende materiale. Vær opmærksom på at vidensbanken skrives ned, så oplysningerne kan bruges af efterfølgere

4 EMNE: Ledelse af frivillige Open Space Referat VÆRT: Rikke TID: STED: 12 DELTAGERE: 13 personer Hvordan skaber/ bevarer man en god atmosfære? Krav til de frivillige Lederkurser Ensom leder Ad 1) Definere værdier og kommunikere dem. Lav fælles arrangementer Ad 2) Det er ok at stille krav, men husk også at give ansvar. Følg op med samtaler (MUS) Ad 3) Lede nedefra, lede efter tingene Ad 4) Hav et netværk af frivillige, der samarbejder med lederen om organisationen.

5 EMNE: Frivillige foreninger en af det offentliges vigtigt medspillere. VÆRT: Linnea TID: STED: 5 DELTAGERE: Dorthe, CFSA, Hanne Hillerød Kommune, Poul KFUM, Katrine Frivilligrådet. Udfordringer i forhold til grænserne og til myndigheds opgaver samt faglige organisationer Eksempel på forening der blev anden aktør på beskæftigelsesområdet Opbakning til bisiddere-netværk (kommuner sender borgere ud til netværk inden møder og bisidder går med til møder) kraftig udfordring af medspiller rollen. Hvordan bliver de frivillige accepteret i et ligeværdigt forhold til kommunen? Meget er på kommunens præmisser. Meget stor forskel i de enkelte kommuner. o Hvor meget kommunerne vil samarbejde o Hvor meget de frivillige vil samarbejde Udfordringer ved driftsoverenskomster. o Nærmest ved at blive overtaget! Øget kendskab til hinanden. F.eks. invitere sagsbehandlere hen i foreningen. Tillid, respekt, anerkendelse. Fokus på det andet end kommuner, som foreningerne kan Dialog frivilligråd. Vise sin berettigelse (f.eks. borgerfora, byg selv, efter hjælp ). I Gribskov Kommune har de frivillige foreninger kørt ud til fire steder i kommunen, så medarbejderne kunne møde de frivillige over en frokost.

6 EMNE: Ligegyldighed vs. Glæden som frivillig VÆRT: Dorrit Krog TID: STED: 7 DELTAGERE: 5 Glæde når man gør en forskel. Glæde på trods af afslutning/frustration Samværet kvalificeret nærvær Glæden motiverer. Vær bevidst om den glæde der opstår i det frivillige arbejde.

7 EMNE: Inddragelse af etniske minoriteter i frivilligt arbejde VÆRT: Gül TID: STED: 3 DELTAGERE: Kim T, Bjarne C, Kathrine C, Berit, Anette F, Anne B-L, Bodil C, Jesper N Udfordring af skabe tilslutning blandt etniske minoriteter til frivilligt arbejde foreningsliv Mangler viden om frivilligt arbejde i en dansk kontekst. Særlig indsats: Viden og forståelse for etniske minoriteters livsform. Oplyse minoriteter om frivilligt arbejde og formål. Hvad får de ud af det? Gå gennem børnene Mindre stive organiseringsformer, mødeformer og omgangsformer Facilitere at de laver deres egne foreninger og så er næste skridt indlemmelse i en skolebestyrelse eller andet Ansætte folk med en anden etnisk baggrund

8 EMNE: Hvordan tænker vi frivillighed bredt VÆRT: Pia Leth Palm TID: STED: 4 DELTAGERE: 4-6 Danne netværk over de kommunale forvaltninger Sammenhængende frivillighedspolitik

9 EMNE: Bedsteforældrepool hvordan splejser vi børn/unge og ældre som mangler netværk. VÆRT: Hilde Enoksen TID: STED: 9 DELTAGERE: Ældre Unge som frivillige overfor hinanden. Gensidig respekt. Seniorkorps findes i Danmark. Bedsteforældreordning til syge børn kunne måske udvides til at gælde unge med problemer. Tidlig indblanding få koblet barnet med den ældre. Finde forbindelsen mellem unge og ældre. Enten kommune eller frivillige organisationer som tovholder. Kvalitetssikring af de ældre og information og uddannelse af både unge og ældre. Den gyldne middelvej: Mellem guidning og styring. Sørge for gensidighed mellem den unge og den ældre.

10 EMNE: Øget sektorbevidsthed lokalt indenfor frivillige socialt arbejde VÆRT: Johs TID: ,00 STED: 8 DELTAGERE: Johs, Jytte, Katrine, Klaus, Kirsten, Laust, Hans Stærkere sektorbevidsthed hvordan skaber vi frivilligt forum lokalt? Anbefaling: Frivilligt center samt frivilligt råd etableres i hver kommune. Skal/kan der være personsammenfald mellem Frivilligrådet og frivilligt forum/centres bestyrelse? Er det ok at det tit er Tordenskjolds soldater? Skal Frivilligrådet fremover være et råd på tværs af kultur, idræt, fritid, erhvervslivet, sociale organisationer osv. Kommunale repræsentanter i frivillige råd/frivillige fora. Ja, eller nej? Den frivillige sociale verden ved ikke,hvilken magt den har. Barriere af frivillige organisationer konkurrere lokalt om ressourcer. Eks: opstillingsmøde hvor man bliver klædt på til at stille op til Frivilligrådet 5 fast pladser (Frivillig Center, Handicap Råd, Ældreråd ) og 5 valgte pladser. Vigtigt at diskussionen foregår ift. hvordan f.s. sektor organiseres lokalt. Frivilligt center. Innovationsplatform hvert halve år. Op tværs af privat/offentlig/frivillig sektor. Efteruddannelse af professionelle i forhold til hvad er den 3 faglighed? Vigtigt at frivillige sociale organisationer finder en organisationsform, hvor man kan stille krav. Specielt hvis den frivillige sociale verden fremover skal løse flere opgaver.

11 EMNE: Rollen som vagthund hvordan bevarer organisationer den? VÆRT: Lisbeth Ebbsen TID: STED: 1 DELTAGERE: Dansk Flygtningehjælp, CFSA; Kommunikationsfirma, Frivilligrådet, Helsingør Kommune Når organisationer stækker sig selv for at sikre for eksempel 18 midler, går det så ud over kreativiteten (det sprudlende frivillige arbejde pænheden ). Afhængighed, selvcensur Kirkens Korshær som eksempel på organisationer, der har koblet sig fra af det offentlige og derfor kan tale de svages sag også kontroversielt. Organisationer som fortalere for brugerne/medlemmerne Blev hængende i dilemmasnakken

12 EMNE: Krav til frivillige VÆRT: Rasmus TID: STED: 10 DELTAGERE: Hvilke krav stiller vi som organisationer til de frivillige og hvilke krav kan de stille til os? Frivilligpolitik værdier, strategi. Også som et værktøj til at være en troværdig partner til for eksempel kommuner. Værdien af det frivillige arbejde mål for resultaterne, dokumentation. Dialog mellem organisationer og kommune/ministerier Graduering af krav til dokumentation afhængig af foreningers størrelse. Vigtigt at foreninger laver en frivilligpolitik. Det er godt for foreningen, de frivillige, brugerne, kommunen osv. (De frivillige skal klædes på, der skal også stilles krav til de frivillige).

13 EMNE: Ideer om frivillige organisationers samarbejde med kommunen VÆRT: Ebbe Kromdal TID: STED: 11 DELTAGERE: Dialog med kommunen Politikere møder de frivillige organisationer Samarbejde gennem ældreråd Hvordan får vi det gode samspil Samarbejde med kommuner, en samarbejdsaftale. Frivillige center hjælper til samarbejde. Frivillige råd hjælper til samarbejde. Frivillige råd hjælpes af kommuner Nogle kommuner vil gerne lede de frivillige i kommunens retning. Der bør oprettes flere frivillige råd i kommunerne Kommunerne bør indkalde de frivillige organisationer til en dialog. De frivillige organisationer modvilje mod det offentlig skal fjernes. De frivillige får kontaktudvalg med kommunerne

14 EMNE: VÆRT: TID: STED: DELTAGERE:

15 EMNE: VÆRT: TID: STED: DELTAGERE:

16 EMNE: VÆRT: TID: STED: DELTAGERE:

17 EMNE: VÆRT: TID: STED: DELTAGERE: