HAM 4743 Lundsgårdsmark XIV

Transkript

1 HAM 4743 Lundsgårdsmark XIV

2 HAM4743 Lundsgårdsmark XIV, Ullerup sogn, Nybøl herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr sb. nr. 251 Forud for motorvejsbyggeriet mellem Kliplev og Sønderborg blev der afdækket et omkring 400 m 2 stort felt ved Lundsgårdsmark III. Udgravningen skulle dokumentere om sogneskellet mellem Ullerup og Sottrup sogne var markeret i undergrunden, som et jordfast fortidsminde. af Mads Leen Jensen

3 Indhold Resumé... 4 Topografi, terræn og undergrund... 4 Undersøgelsens resultater... 6 Perspektivering... 6 Litteraturliste... 7 Tidstavle med udgravningen indplaceret... 8 Ordliste: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 3

4 Resumé Forud for motorvejsbyggeriet mellem Kliplev og Sønderborg blev der ved Lundsgårdsmark III, lige nord for Nybøl Mølle, udgravet et areal på omkring 400 m 2. Udgravnings formål var at dokumentere om sogneskellet mellem Ullerup og Sottrup sogne var markeret i undergrunden i form af et jordfast fortidsminde. Formålet med undersøgelsen, at søge efter synlige spor af sogneskellet gav desværre et negativt resultat. Men da sogneskellet ligger langs en mindre landevej, formodes det, at denne har fungeret som synligt skel eller at jordfaste spor efter sogneskellet er ødelagt i forbindelse med anlæggelsen af vejen. Indenfor udgravningsfeltet blev der registreret et mindre antal gruber, antagelig fra jernalderen. Topografi, terræn og undergrund Udgravningsområdet er beliggende 1,8 km sydvest for Vester Sottrup. Ældre kort: De preussiske målebordsblade over Slesvig, opmålt af Königlich Preussische Landes- Aufnahme og trykt umiddelbart efter ( ). Målestokken er 1:25.000, og det pågældende kortblads nr. er 100. Kortet er opmålt i 1877, udgivet 1879, tilføjelser i 1910 og trykt i 1915 (fig. 1). Figur 1: Udgravningsområdet markeret med en rød pil på henholdsvis 4cm kortet og det preussiske kort fra 1870 erne. På 4cm kortet er sogneskellet markeret med en bred lys grå stribe, mens det på det Prussiske kort er sat ind som en lilla streg. Det fremgår tydeligt på begge kort, at sogneskellet følger markskellene i området. 4

5 Udgravningsområdet ligger i den sydlige del af Sundeveds bølgende morænelandskab, der er faldende ned mod kysten og Nybøl Nor. Området omkring Nybøl Mølle er det højeste punkt i sognet og overstiger lige 30 meter over dansk normal nul (DNN). Selve udgravningsfeltet ligger omkring 30 meter over DNN og kun 370 meter fra Nybøl Mølle. Figur 2: Registrerede fund omkring Lundsgårdsmark III (rød cirkel) med markering af motorvejstracéet. Udgravningen Lundsgårdsmark III er beliggende i et område, hvorfra der kendes mange arkæologiske registreringer fra sten- til jernalderen. Sydvest for lokaliteten ligger er større mængde gravhøje, hvoraf to dateres til neolitikum ( lille rød cirkel), og flere er dateres til bronzealderen (grøn cirkel). På motorvejstracéet blev der ved forundersøgelsen fundet flere mindre fund, som ikke krævede yderligere udgravninger. Det drejer sig primært om bopladsgruber, kogestensgruber og enkelte mindre kulturlagsrester. Som oftest har det ikke været muligt at datere disse fund nærmere (sort trekant), kun i enkelte tilfælde, har anlæggene kunne henføres til jernalderen generelt (blå trekant). Nord for udgravningsfeltet, i udkanten af Vester Sottrup kendes et bopladsområde fra ældre romersk jernalder (Sted- og loknr: ), samt en jernalder brandgrav (Sted- og loknr: ). Øst og vest for udgravningen er der i forbindelse med motorvejsbyggeriet gjort flere større arkæologiske undersøgelser af bebyggelsesspor fra ældre jernalder. Det drejer sig bl.a. om Sted- og loknr: , -116, -117, , -153, -155, -156, samt Sted- og loknr: og 205. Disse registreringer viser med al tydelighed, at området omkring Lundsgårdsmark III har været tæt befolket i tiden fra neolitikum og frem. Antageligt er der sammenhæng mellem flere af registreringerne, således at de udgør flere dele af samme helhed. 5

6 Undersøgelsens resultater Det samlede arkæologiske undersøgelsesområde androg omkring 400 m2. Feltet var placeret ovenpå sogneskellet mellem Ullerup og Sottrup sogn (fig. 3). Figur 3: Ortofoto med udgravningsfeltets placering ovenpå sogneskelsgrænsen, som er markeret med en rød streg. Ortofoto: Cowi Ved undersøgelsen fremkom der tre kogestensgruber og to større materialetagnings gruber fra jernalderen. Langs landevejen kunne registreres en smal grøft, der ud fra fyldet bedømmes til at være en vejgrøft af nyere dato. Der var således ingen tegn på, at sogneskellet mellem de før nævnte sogne har efterlagt sig jordfaste spor på dette sted. Dette skal formodentlig ses i lyset af, at sogneskellet på denne strækning følger vejen, mens det andre steder følger markskellene. Det kan ikke udelukkedes at etableringen af vejen har ødelagt eventuelle jordfaste spor efter sogneskellet. Perspektivering Sogneskellet mellem Ullerup og Sottrup sogn har på det pågældende sted ikke efterladt sig spor i undergrunden. Dette står i modsætning til resultaterne fra en anden undersøgelse af sogneskellet mellem Sottrup og Nybøl sogn, kun 500 meter derfra (HAM 4742 Bøgegård Midt). Her kunne sogneskellet konstateres som en grøft til et tidligere markdige. Lundsgårdsmark III var en meget lille udgravning, derfor kan der ikke perspektiveres meget over resultatet. 6

7 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Museum d Museumsinspektør Mads Leen Jensen Litteraturliste Ethelberg, P., E. Jørgensen, D. Meier & D. Robinson, 2000: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Sten- og Bronzealder. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 81. Haderslev Museum & Historisk Samfund for Sønderjylland. Ethelberg, P., 2009: Motorvejen Kliplev Sønderborg. Forundersøgelse metode og resultater. Arkæologi i Slesvig/ Archäologie in Schleswig 12. s

8 Tidstavle med udgravningen indplaceret 8

9 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. 9

10 Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscens- Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra datering: omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Pollenanalyse: Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 10