HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN"

Transkript

1 HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN AF EN MODEL FOR SOCIAL ALDRING V Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Det er ikke kun den gamle, der ældes det gør den gamles verden også. Den psykologiske og biologisk aldrene indgår tilsvarende i andres liv. Teorier, der ikke tager dette aspekt med forklarer ikke nok. Problemet med disse elementære ændringer er, at de ikke kan 'ses'. Man kan ikke måle, at der mangler en fjerdemand i whist, man kan heller ikke se, at man er enke. Hvor kan det ses? Det kan ses i det liv, der leves og som ændrer sig. Denne artikel er en beskrivelse af den fælles ramme omkring projektet VEGA 'Hverdagsliv hos gamle'. Den første del af artiklen handler om, hvorfor hverdagslivet har været udgangspunktet i dette projekt. Når dette forhåbentligt er blevet klart, kommer der et afsnit som lidt mere grundigt beskriver det særlige aspekt af hverdagslivet, som vi her interesserer os for - livsmønstret. I det sidste afsnit anvendes begreberne omkring livsmønsteret i relation til fænomenet ' Social aldring'. Modellen er under løbende diskussion og justering i de deltagende projekter og har sikkert ændret sig på nuværende tidspunkt. Hvorfor beskæftige sig med de gamles hverdagsliv? Der skal her nævnes specielt to begrundelser. Den første begrundelse handler om at praktikeren og grundforskningen har forskellige interesser. Den anden begrundelse handler om at det biomedicinske forskningsparadigme ikke er særlig velegnet til at udforske de problemer som andre sektorer som f.eks. socialsektoren skal beskæftige sig med. I stigende omfang er ældreforskningen blev optaget af hverdagslivet og blandet andet inspireret af den humanistiske forskning. Men også på andre områder stiger interessen for det såkaldte hverdagslivsperspektiv og VEGA projektets grundlæggende begreber omkring hverdagslivet hos gamle er da også udviklet parallelt med en tilsvarende projekt i psykiatrien[1]. Det er ikke fordi hverdagslivsforskning er særlig lettilgængelig, eller fordi fænomenet 'hverdagsliv' er særlig entydigt. Det forholder sig faktisk omvendt[2]. Hverdagslivsforskningen er tit belemret med mange vanskelige begreber og ingen har kunnet definere genstanden særlig klart. Når hverdagslivsperspektivet - som det anvendes i dette projekt er interessant er, at det bedre end andre perspektiver belyser den virkelighed som hverdagens problemløsere - 'praktikerne' rent faktisk befinder sig i. Hverdagslivet udgør et frugtbart alternativ til de basalvidenskabelige modeller, der indtil nu har præget opfattelsen af alderdommen. Grundvidenskaberne -f.eks. biologi, psykologi og sociologi har mange gode egenskaber, som samtidig gør dem mindre brugbare for august 26,

2 praktikerne. De basalvidenskabelige teorier er optaget af at lave teori og ikke optaget af at løse problemer i hverdagen. Forskningen er disciplinorienteret dvs. at dens formål er at udbygge teorier eller metoder inden for en bestemt disciplin. Såvel de biologiske som de psykologiske discipliner vil derfor tenderer mod at udvikle teorier og forskning - som retter sig mod deres eget teoretiske univers, og som ikke i første omgang har til opgave at bidrage til løsning af de problemer som de ser ud i hverdagens kompleksitet. Grundvidenskaberne er optaget af at skabe 'store teorier' dvs. de har bestræbt sig på at finde de almene aldringsteorier - teorier som er gyldige for alle. Praktikeren støder derimod ind i forskellene mellem mennesker. Forskelle som de almene teorier ikke forklarer. Praktikeren har brug for at kunne forstå forskellighederne. Hverdagens problemer er ikke biologiske, psykologiske eller sociale - de er ganske enkelt ' både og' og 'hverken eller'. Der mangler viden om kompleksiteten i hverdagen. Det vil grundforskningen ofte ikke se som sin opgave, og derfor må praktikerne udvikle deres egen forskning. Social aldring i hverdagslivsperspektiv Hvis vi i første omgang uden at tænke dybere over begreberne begynder at tale om 'social funktion' og 'social alder' i stedet for biologisk/psykologisk funktion kan vi finde mange eksempler på, at der er ikke er nogen entydig sammenhæng mellem 'social funktion' og stigende kronologisk alder eller mellem biologiske og sociale funktionssvækkelser i alderdommen. Et klassisk eksempel er de mange synligt alderssvækkede politikere rundt omkring, der er i stand til at bevare deres politiske positioner på trods af synlige biologiske og psykologiske funktionstab. Den 90-årige statsmand, som stadig sidder ved magten er ikke gammel i nogen social forstand. Sålænge han sidder i sin position ligner hans hverdag alle andre politikeres hverdage. Han kan godt på andre områder i sit liv være socialt gammel f.eks. i sin familie, hvor han varetager funktionen som fjern oldefar. Den på alle områder velfungerende 90 årige kan ses som socialt gammel i relation til sine venner - de er der nemlig ikke længere. Han er medlem af et uddøende netværk, som han uanset sine personlige sociale evner ikke kan genoprette. Det er ikke udtryk for funktionssvækkelse hverken i psykologisk eller biologisk forstand, men i social forstand er han aldrende. Den yngre 50-årige der ryger ud af arbejdsmarkedet uden reel chance for at vende tilbage vil i social forstand være gammel- han vil nemlig i en relativt ung alder have taget hul på den arbejdsfrie del af livet. Det ser således umiddelbart ud til at social aldring og social funktion er et andet fænomen end psykologisk og biologisk aldring. Der gemmer sig en social aldringsmodel som er snævert knyttet til livsløbet bag disse eksempler. Løbebanerne Livsløbet ses som en række af sammenvævede forløb - vi kunne kalde dem for 'løbebaner'(careers). En løbebane er en sammenhængende kæde af begivenheder på et bestemt område af tilværelsen. Til mange af disse løbebaner vil der være knyttet en række almindeligt forekommende fænomener - så man kan tale om standardløbebaner. En standardfamilieløbebane for en kvinde indebærer at hun finder sig en partner, føder børn, der kommer i skole, får uddannelse, flytter august 26,

3 hjemmefra, finder sig partnere og føder børnebørn og måske ender hun som enke[3]. Vi kan se mange forskellige løbebaner i et liv. Vi kan tale familielivet, arbejdslivet, boliglivet, fritidslivet som løbebaner, men vi kan også konstruere andre løbebaner som kan være interessante f.eks. forældreløbebanen og venneløbebanen. Køreplanerne Til en sådan løbebane er der knyttet en 'køreplan'. Det vil sige at bestemte begivenheder som regel sker på bestemte tidspunkter i livsløbet. Ser vi på store befolkningsgrupper finder vi da også ophobninger af bestemte begivenheder bestemte steder i livsløbet og man regner i samfundsplanlægningen med at disse køreplaner overholdes og prøver at regulere disse køreplaner f.eks. ved hjælp af aldersgrænser. Der kan udvikles forventninger både hos personen selv og hos omgivelserne til at man overholder køreplanen for hvornår bestemte begivenheder skal indtræffe. Der kan være forventninger til hvornår man finder en fast partner, og forventninger til at kvinden føder sit første barn ikke alt for langt ind i trediverne. I den enkeltes liv skaber de enkelte begivenheder en køreplan. Får man børn i 30- årsalderen, kommer de i skole når man er 37 og man er måske færdig med at skulle forsørge dem i 48 års alderen og bliver bedstemor i 60 års alderen. Køreplanen for børnefødsler varierer imidlertid fra social gruppe til social gruppe. I USA kunne man i tresserne finde, at der fra socialklasse 1 til socialklasse 5 i gennemsnit var 15 års forskel på hvornår man blev bedstemor. Køreplanerne er ikke fastlagte, men er under løbende forandring. Endestationerne Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse om 'endestationer'. Endestationerne er det sted på en løbebane, hvor man ikke forventer at yderligere begivenheder indtræffer. Man er nået til enden af sin arbejdsløbebane, når man bliver pensioneret og det forventes ikke at man efter det tidspunkt genoptager erhvervsarbejde. Man er nået til enden af sin ægteskabelige løbebane, hvis man bliver enke i en høj alder og det forekommer ikke hyppigt at man finder en ny partner. Man er nået til enden af sin fritidsløbebane, når hovedparten af ens frie tid bruges til passive beskæftigelser (TV/radio, tidsfordriv etc.) og det forventes ikke at man begynder at kaste sig over nye interesser. Man er kommet til enden af sin venneløbebane, når man ikke længere har levende jævnaldrene venner. Det varierer fra løbebane til løbebane, hvornår man kommer til endestationen. Man kan blive ung enke eller gammel enke, man kan trække sig fra arbejdsmarkedet tidligt eller sent osv. På samme måde som køreplanerne er under løbende 'forhandling' og forandringer er endestationerne det også. Pensionsalderen varierer, sandsynligheden for at man finder sig en ny partner i en høj alder ændres, flere klare sig længere i eget hjem osv. Man kan sige, at man er blevet socialt gammel, når man er nået til endestationen på en køreplan. Social alder er således et sammensat fænomen, der bestemmes af, hvor langt man er kommet på de forskellige løbebaner. Man kan tidligt komme til sin arbejdsmæssige endestation, men have fået børn i en høj alder så man sent kommer til enden af sin forældreløbebane. Et lignende fænomen er begrebet 'biologisk alder', hvor man heller ikke ældes lige hurtigt i alle organer. En sådan biografisk forståelse af 'social alder' gør mange af de forskelle vi finder august 26,

4 mellem de gamle selvindlysende. Den klassiske sociologiske forskning har vist at både mænd og kvinder oplever, at pensionsalderen er forbundet med øget frihed. I en undersøgelse interesserede man sig for betydningen af denne frihed i hverdagen, og det viste sig at 'frihed' betød noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen. For mændene betød 'frihed' muligheden for at gå i gang med nye aktiviteter i hjemmet: maling, lave vin og mad. For kvinderne betød 'frihed', at de ikke længere behøvede at vaske på en særlig dag eller blive længe oppe for at blive færdig med det huslige. 'Jeg behøver ikke længere, at skynde mig' For kvinden fortsætter løbebanen som 'husmor'. Det huslige arbejde er ikke væk, men kan organiseres anderledes[4]. Pensioneringen betyder noget forskelligt for sorte og hvide. Sorte amerikanske arbejdere oplever sig ikke som pensionerede så tidligt som hvide. Forskellen hænger sammen med forhold i deres løbebaner. Hvide har traditonelt haft et meget mere stabilt løbebane på arbejdsmarkedet og for dem betyder pensioneringen en meget stor ændring i deres hverdag. For sorte med et meget mindre stabilt forhold til arbejdsmarkedet ændres hverdagen ikke nær så meget. Det er kun en ny periode uden arbejde i deres liv[5]. Tab af ægtefælle betyder noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen: I en undersøgelse af indsatsen omkring hjemmeboende demente viste det sig, at mændene med demente hustruer var meget mere tilfredse med hjælpen end hustruer til demente mænd. Kritikken omfattede en lang række konkrete oplevelser. En analyse viste at mændene mistede en kone, bl.a. en husholder, når hun blev dement. Som erstatning fik mændene en ny husholder - dvs. en hjemmehjælp, så de var tilfredse. Kvinderne mistede en mand - de mistede måske en bogholder eller en havemand, men de fik også en hjemmehjælper til erstatning. De fik hjælp til noget de kunne i forvejen - måske ligefrem en konkurrent. Set i et hverdagslivsperspektiv er der meget stor forskel på at miste en mand eller en kvinde, men denne erkendelse er der ikke taget højde for i det offentlige tilbud[6]. Social aldring i de gamles hverdag - med livsmønstret som fokus. Ser vi livet på et givet tidspunkt - i et tværsnit - formes hverdagen i et samspil mellem de forskellige positioner vi befinder os i på de enkelte løbebaner. Der kan i nogle menneskers liv ske store ændringer i de enkelte løbebaner med stigende alder. Disse forandringer påvirker naturligvis hverdagen. Det er i hverdagen at de forskellige løbebaner 'spiller sammen' og bliver til et liv. Med livsmønsterbegrebet som fokus har vi opstillet en meta- model. Modellen indebærer den grundlæggende hypotese, at den gamles hverdagsliv er et relativt stabilt fænomen, der opretholdes af en række selvorganiserende processer. Disse selvorganiserende principper resulterer i at mange af hverdagens situationer gentager sig ganske vist med variationer, men gentagelsen er tydeligt. Som med andre selvorganiserende processer gør de 'modstand' mod forandring. Mønstrene vil udvise stabilitet. Over tid vil den ældre bevæge sig mod 'de sociale endestationer ' på flere og flere af livets løbebaner. På mange måder ligner modellen om social aldring andre aldringsmodeller. Mange af de psykologiske, biologiske og sociologiske august 26,

5 aldringsmodeller er 'ligevægtsmodeller'. Der gemmer sig i disse teorier en fælles metamodel[7, 8]. Modellen er ridset op i figur 1 og vil kort blive gennemgået i det følgende Figur 1 En metamodel for social aldring. Livsmønstre Livsmønstre er de gentagne begivenheder i dagene, ugerne, måneder, året og livsløbet. Livsmønstrene kan ses som et øjebliksbilleder af typiske tidsrum i et menneskers liv. Gennem beskrivelsen af ' livsmønstrene' og de tilhørende 'drejebøger', som er knyttet til morgenerne, formiddagene, måltiderne, osv. kan vi bedre forstå hvilke processer, der får de enkelte løbebaner i et liv til at hænge sammen. Livsmønstre er komplekse overlejrede fænomener. Karakteristisk for livsmønstrene er at de udover en iagttagelig drejebog også indehold et omfattende personlig sæt af betydninger. Disse betydninger kan være oplevelser af funktionelle betydninger jeg køber ind for at kunne lave mad, men også emotionelle betydninger jeg køber ind bestemte steder, fordi jeg nyder duften af friske grønsager og glæder til at kunne lave kvalitetsmad. Livsmønstret adskiller sig herved fra ADL-begreberne som er rent funktionelle og ikke rummer emotionelle betydninger og fra livskvalitetsbegreberne ved, ikke at tale om tilfredshed/utilfredshed, men et helt spektrum af følelser knyttet til et bestemt tidsrum. Stjernestunder og gode dage bliver interessante fænomener i et livsmønsterperspektiv. Samtidig med at livsmønstret som regel er stabilt er det også sårbart overfor særlige begivenheder. Vi kan derfor over tid studere, hvordan livsmønstret ændrer sig og hvilke begivenheder der skaber disse ændringer. At ville forstå hele livsmønstret kan i sagens natur være en ret overvældende opgave. Man kan blive nødt til at begrænse sig og interessere sig for lidt mere afgrænsede dele. Det er da også, hvad der er sket i VEGA-projektet. Det kan være særlige områder af hverdagen f.eks. morgener, kropspleje, måltider, færdsel. Man kan undersøge, hvordan forskellige faktorer påvirker eller ændrer hverdagen. Det er for eksempel være en undersøgelse af, hvad der sker med hverdagen, når man for første gang får hjemmehjælp eller en undersøgelse af om det gøre en forskel om man får privat eller offentlig hjemmehjælp. Fælles for alle projekterne er, at fokus er livsmønstret. Det har en række konsekvenser, at anvende et livsmønsterbegreb som fokus som analyseenhed. Nogle af dem bliver behandlet i senere afsnit. Social mestring/funktion Hvor forståelsen af livsmønstret indebærer beskrivelse af de processer, der foregår i og opretholder livsmønstrene i livsmønstret. skal den sociale mestring forstås august 26,

6 som de 'opgaver', de forskellige aktører skal løse for at livsmønstret kan opretholdes - også i alderdommen. Som tidligere påpeget er livsmønstret ikke nogen passiv tilstand, men mønstret er en aktiv ligevægt, der opretholdes gennem vedvarende justeringer og improvisationer. I figur 2 ses en liste over nogle af de mange funktioner, der skal varetages i et liv. Figur 2 Den sociale mestrings opgaver Arbejde Møde fast og til tiden, klare arbejdspres og kritik, arbejde koncentreret og stabilt, melde afbud, når man er syg, holde kontakt til kolleger, undgå lange sygeperioder. Omgås andre mennesker Overholde spilleregler for almindelig omgang, vise interesse for andre mennesker, søge kontakt, føre samtaler, vise positive følelser i samvær, knytte forbindelser. Organisere tid og fritid Afsætte fornøden tid til de forskellige daglige aktiviteter, planlægge fritids- og fornøjelsesaktiviteter i løbet af en uge. Have planer for nødvendige eller aftalte aktiviteter, komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, bruge tid aktivt, finde på aktiviteter alene eller sammen med andre, holde øje med aktivitetsmuligheder via radio, aviser og fjernsyn Løse hverdagsproblemer Indgå og overholde aftaler, tage fat på problemer, diskutere hverdagsproblemer og søge løsninger sagligt, søge hjælp hvis man ikke selv kan klare et problem, tale om problemer med andre, diskutere utilfredshed og uoverensstemmelser med andre mennesker på en acceptabel måde. Klare sin bolig Man skal gøre rent, vaske tøj, skifte sengetøj, rydde op, støvsuge. Skaffe sig mad Planlægge indkøb, se på priser, vurdere om varerne er friske, opbevare madvarer, følge opskrifter, tilberede måltider, vaske op, fjerne affald. Klare sin økonomi Skaffe sig penge gennem arbejde eller på anden måde. Betale regninger til tiden, klare forsikringsspørgsmål, oprette bankkonti, lave aftaler med banken, opbevare penge, bruge penge økonomisk, købe på tilbud, tælle penge så man ikke bliver snydt, udfylde blanketter, selvangivelse. Udnytte lokalsamfundet Kende lokalområdet, veje og ruter, de forskellige handle- og servicemuligheder, læse køreplaner, holde øje med tider, betjene sig af transportmidler, se på kort og følge ruter. Beskytte sig selv Tage nødvendig medicin, undgå misbrug, undlade at udsætte sig for overdreven fare, klare mindre skrammer, gå til læge når der er behov for det, ringe til lægevagten. Passe sig selv Holde sig ren, holde sit tøj i orden, skifte tøj, klæde sig på til lejligheden. Det er vigtigt, at være opmærksom på at kravene til løsning af disse opgaver er meget forskellige ud i forskellige livsmønstre. Det er forskel på hverdagens august 26,

7 selvfølgeligheder: Hvordan man står op om morgen, spiser morgenmad, ser TV om aftenen eller om man går tur om søndagen indebærer ikke det samme for en 92 dame i en 2 værelsers lejlighed med petroleumsovn på 4 sal uden elevator på Nørrebro og til svarende 92 dame i en 10 værelsers villa med have i Hellerup. Det sociale mestringsbegreb giver anledning til at undersøge, hvilke opgaver der skal løses for at opretholde en bestemt slags hverdag, og hvad der sker, når forandringer ændrer disse krav. Man kan vælge at se på, hvordan man klarer belastningerne i hverdagslivet omkring den gamle. Hvis det ikke lykkes at løse disse opgaver ændres livsmønstret mere radikalt. De 'opgaver' vi taler om er meget mere omfattende, end hvad der kan beskrives gennem funktionsevnebegreberne som ADL, PADL og IADL(). Opretholdelse af et livsmønster er ikke en individuel opgave - der indgår ofte mange andre mennesker -aktører i vedligeholdelsen af et livsmønster. Det sociale mestringsbegreb må derfor ikke forveksles med 'coping'-begreberne. Mange af de eksisterende coping-begreber er af rent individuel og af psykologisk karakter. De er udtryk for individuelle handlinger eller følelsesmæssige reaktioner. [9, 10]. Belastningsbegrebet Belastninger er de aktuelle forhold, der synes at være en trussel mod opretholdelse af et bestemt livsmønster. Belastningerne kan være følger af begivenheder i 'køreplanerne': når børnene rejser hjemmefra, når man får børnebørn, når man forlader arbejdsmarkedet. Belastninger kan opstå, når man rammes af 'skæbnen' Når man bliver alene, når vennerne dør, eller man bliver bliver ramt af sygdom og når man mister sit kørekort. Belastninger opstår som følge af den almindelige samfundsudvikling, når boligkvartererne tømmes for butikker og kan få særlige konsekvenser i kombination med svækket netværk. Disse belastninger kan såvel være knyttet til den enkelte som til omgivelserne. Bliver den ene i et ægteskab senil dement, er det en trussel mod det etablerede livsmønster - også for den anden. Hvilke forhold, der kan være tale om bestemmes af de aspekter i livsmønstret vi er interesserede i. Der er forskel på om vi studerer ændringer i måltiderne eller Sociale ressourcer/ social sårbarhed De sociale ressourcer er de forhold i og omkring livsmønsteret, som pr. definition er relativt stabile eller kun ændrer sig langsomt. Et bedre begreb for ressourcer ville måske være stabilisatorer. Det er en betegnelse for forhold, der sikrer stabiliteten i den sociale mestring. Det kan også være de strukturelle rammer, betingelser og vilkår, hvorunder livsmønstret udspiller sig. mangler de kan man tale om en sårbarhed Socialt set vil det højt berømmede gode helbred fungerer som ressource. De økonomiske forhold vil ofte fungere som ressource i forhold til vores livsmønster, men svækkes de, kan det blive vedvarende vanskeligere, at opretholde bestemte forbrugsvaner som er knyttet til livsmønstret. Vores medlemskab/ tilhørsforhold til private(venner, naboer og familie) og officielle netværk(arbejds- og boligmarked, socialforvaltning, kulturelle netværk) vil også ofte være ressourcer ved at rumme reserver, der kan trækkes på til opretholdelse af livsmønstret. En gammel mand i et aldrende netværk er i en helt august 26,

8 anden situation end en gammel mand i et ungt netværk. Det sociale ressourcebegreb giver anledning til at spørge, hvilke forhold der fungerer som beskyttere, når den sociale mestring vanskeliggøres. Hvordan livsmønstret reorganiseres ved belastninger hænger meget sammen med de sociale ressourcer. Når den gamle dame ikke længere kan lave mad og gøre rent og komme omkring selv får hun måske en ældrebolig eller en plejehjemsplads, hvor disse ting bliver gjort for hende, men det er samtidig et betydelig ændring i livsmønstret. Hvis den gamle dame har levet et fyrstelivsmønster har varetagelsen af disse opgaver aldrig udgjort en del af hendes livsmønster. Det har hun haft folk til og såvel hendes sociale som økonomiske ressourcer medfører, at hun kan bevare sit livsmønster meget længere. Udgangspunktet er det "levede liv" 1. Livet er en kompliceret størrelse. Det kan forstås kemisk, biologisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk osv. Der er discipliner nok at tage af. Vi har valgt en særlig synsvinkel på tværs af discipliner og fag - som vi kalder 'det levede liv'. Det levede liv er banalt, det består ganske enkelt i det ene øjeblik efter det andet. Der findes ikke andet, alt andet er enten historie eller fremtid og dermed ikke eksisterende. Hvert eneste øjeblik er nyt, det har aldrig været der før, og det kommer aldrig igen. Det er kendsgerningen og udgangspunktet. Så snart jeg skal til at beskrive det eller fortælle om det, skal jeg træffe nogle valg. Skal jeg få øje på og beskrive alle de små bevægelser jeg foretager mig? eller alle de enkelte handlinger, jeg foretager mig Nu løfter jeg en finger og så løfter jeg en anden finger, nu drejer jeg hovedet? Det var upraktisk til vores formål. Når vi taler om det levede liv - må vi begrænse os på en anden måde. Vi har valgt et ganske banalt begreb, som vi kalder for hverdagslivet. Hverdagslivet er det, vi taler med hinanden om, når vi fortæller om, hvordan vores dage, uger eller år er gået. Vi oplever ikke livet som biologisk eller psykologisk, men som en strøm af situationer eller begivenheder, som vi uden større vanskeligheder kan dele med hinanden. Nogen siger, at vi oplever livet biografisk[11]. Ved at fokusere på hverdagslivet får vi et meget konkret mødested, hvor vi kan møde andre mennesker på deres hjemmebane. Jeg vil ikke normalt tale om, at nu løfter jeg en finger, så løfter jeg en anden finger, og nu drejer jeg hovedet. Jeg vil ganske enkelt sige, at jeg lå i sengen og sov til klokken ni, og at jeg sad det meste af formiddagen og skrev på min computer. Når vi taler om hverdagslivet taler vi altså ikke om symptomer eller problemer, men om livets gang, som man almindeligvis taler om det. Figur 3: Det biografiske liv Det levede livs rytme: Livsmønstret Men også hverdagslivet er et bredt begreb og vi har fundet det vigtigt, at pege på et særligt aspekt ved hverdagslivet, som vi kalder for livsmønstret. Mønstre er noget, der gentager sig. Selvom det levede liv er en strøm af enestående situationer, der aldrig har været før og aldrig kommer igen skal vi ikke samle mange øjeblikke 1 Afsnittet er en forkortet og bearbejdet udgave fra en bog om sindslidende menneskers hverdagsliv. [1]. august 26,

9 sammen på en strimmel video, eller i vores fotografiapparat, før vi kan få øje på noget der gentager sig. Hvor har man dog mange billeder af fødselsdage, af bryllupper, sølvbryllupper, hvor de samme mennesker sidder i et meget velkendt mønster, omgivet af suppe, steg og is. Selvom hver eneste lejlighed var enestående, var de alle skåret over en læst så ensartet, at man næsten kan få myrekryb af det. Ta' billederne fra ferierne. Man har været verden rundt, men ligegyldig hvor man kommer hen, laver man stort set det samme. Det er ganske forunderligt, at man har oplevet det som nyt og spændende hver gang. Kaster man de samme øjne på sin hverdag, bliver gentagelserne og mønstrene endnu tydeligere. Hverdagslivet er præget af gentagelser, stabilitet og en træghed- det gælder også gamle menneskers liv. Det er som det bliver styret af stærke kræfter. I nogle tilfælde kan liv virke kaotiske, men netop denne form for kaos er gentagelsen. Det er da også tilfældet for det ser ud som om hverdagslivet styres af nogle universelle rytmer. Menneskene lever et liv delt op i dage og nætter. Længden varierer, men dage og nætter strukturerer vores liv fra fødsel til død. Inden for rammerne af nat og dag, aktivitet og søvn, udvikler variationerne sig. Den varierer, men man bytter næsten aldrig om på nat og dag længere tid af gangen. Dem der bytter om på nat og dag er sindssyge, og de der tvinges til at gøre det, bliver det! Dagene underopdeles i andre næsten lige så universelle rytmer, morgener, formiddage, middage, eftermiddage og aftener. I alle kulturer har man tiden opdelt i faste rytmer, bestående i perioder af aktive dage og passive dage, uger, måneder og år. Der er forskelle i tidsregningerne, men lighederne er slående. Set i dette perspektiv er det levede liv grundlæggende styret af universets kræfter i en uendelig stabil rytme. Vi har altså fokus på stabiliteten i det levede liv. I gentagelserne, i mønstrene, i vaner, rutiner og traditioner. Når vi ser på vore vaner f.eks. vores rygevaner, kan vi forklare det biologisk ved at sige, at vi er blevet afhængige af nikotin. Det er da også til en vis grad rigtig, men alle der har prøvet at holde op med at ryge ved, at de første 14 dage kan være ganske forfærdelige. Men rent faktisk er det ikke den biologiske afhængighed af nikotinen, der er det værste at slippe af med. Det værste er den såkaldte 'psykologiske afhængighed', som måske er meget mere social end psykologisk. Tobaksrygningen hænger nemlig sammen med vores liv, de mennesker man møder og de situationer man kommer i, er situationer, hvor man har været vant til at ryge, og pludselig en dag kommer man i en situation, hvor man ikke har væbnet sig på forhånd og pludselig sidder man med en cigaret i hånden igen. Præcis den samme form for afhængighed eller tvang finder man på mange andre af hverdagslivets områder, hvor afhængigheden tilsyneladende er lige så stærk, men hvor man ikke kan skyde skylden på en biologisk afhængighed. Der er også mønstre i dagens, ugens, årets og livets løb På samme måde som hverdagene er 'tidsrum' som har deres mønster er ugerne også 'tidsrum' med deres karakteristiske mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage. Vi lever i uger. Månederne har sjældent helt så meget karakter af at være et tidsrum med indbyggede mønstrene som dagene og ugerne, august 26,

10 selvom lønningsdagen for mange af os har en vis strukturende effekt. Derimod virker årets rytmer, specielt årstiderne ' tidsrum' med deres typiske rytme og tilsvarende mønstre stærkt strukturende på vores hverdag. Alt dette kan også beskrives i ganske almindeligt sprog. Det ser ud til at være en fornuftig antagelse, at mennesker skaber gentagelser i deres liv: mønstre. Altså karakteristiske sammenhænge af gentagne begivenheder i hverdagene, ugerne og året. Det er gennem handlingerne i vores livsmønstre, at vi opretholder vores liv. Livsløbet er et særligt 'tidsrum'. Det levede liv er en ubrudt bevægelse fra fødsel til død, men livsløbet, viser det sig, kan også indeholde forskellige mønstre. Biografiske undersøgelser hos ældre mennesker viser f.eks., hvordan nogle menneskers liv er stabilt præget af et næsten standardiseret forløb, mens andres liv er præget af omvæltninger, men alligevel fremgang, mens andres livsløb har været en kamp mod 'de onde cirkler'. Disse mønstre i livsløbet kan være forskellige fra mænd til kvinder. Særlig udgaver af livsløbet er den oplevede eller den fortalte historie - livshistorien. En grov definition af livsmønstret Når vi ser på den enkeltes levede liv, ser det ud til at være fyldt med stabile tilbagevendende situationer. Vi kan tale om et livsmønster og vi definerer livsmønstret som den karakteristiske sammenhæng af gentagne begivenheder i hverdagene, ugerne, årene og livet, som de ser ud i en bestemt periode i et menneskes liv. Figur 4 Livsmønstre Det enkelte menneskes livsmønster udfolder sig naturligvis indenfor rammerne af de universelle rytmer, dag og nat, uger og år. Livsmønstret er grundlæggende knyttet til den enkelte - selvom der kan være mange personer i det. Livsmønstret kan ændre sig, men det sker som regel langsomt i takt med at de forhold, der bestemmer livsmønstret også ændrer sig. Når man får man børn kommer hverdagene pludselig til at se meget anderledes ud, det kan de også hvis man pludselig bliver alene, eller bliver udsat for en ulykke der forhindrer én i, at klare de opgaver som livsmønstret indebærer. Sommetider ændrer livsmønstret sig brat. Her kan vi tale om at livet har vendepunkter. Hverdagens begivenheder : livsmønstrene Det enkelte menneskes livsmønster er den karakteristiske sammenhæng af gentagne begivenheder i hverdagen, ugerne, måneder og årenes løb osv. Vi siger hermed at livsmønstret er de gentagne begivenheder og tidsrum i livets løb. Hvis vi sætter lup på disse begivenheder, kan vi forestille os en videooptagelse af hverdagens situationer. Vi vil konstatere, at mennesker står op om morgenen, måske tager de bad måske ikke, de spiser morgenmad lidt eller meget, hvis de skal på arbejde bevæger de sig ud i trafikken ofte på stort set de samme tidspunkter hver dag. august 26,

11 I arbejdsdagen vil man også kunne finde en høj grad af gentagne begivenheder. Ser vi på samlebåndsarbejderen, kan gentagelsen blive helt ekstrem. Efter arbejdstid begiver man sig igen ud i trafikken, kommer hjem, spiser til aften, ser tv, laver "husler og sysler" og går i seng. Man behøver ikke at filme dette liv i ret mange dage, for at opdage i hvor høj grad de enkelte begivenheder gentager sig. Der kan være et karakteristisk stå op mønster, et karakteristisk ta'tøj på mønster, et karakteristisk morgenmadsmønster etc. Livsmønstrene er karakteristiske ved at foregå et bestemt sted i et bestemt rum indeholder en lang række karakteristiske ting, der indgår i livsmønsteret. Der vil være en karakteristisk gruppe mennesker i livsmønsteret, og de vil udføre karakteristiske handlinger. Alt det kan beskrives i ganske almindeligt sprog eller vises som videofilm. På den måde vil fortællingen om selv et simpelt morgenmåltids mønster udgøre en slags mikromønster, der rummer utrolig mange signaler om det pågældende menneskes liv i øvrigt. Karakteren af gentagelsen viser sig ved, at det er muligt, at beskrive en slags 'drejebog' (script) over det enkelte livsmønster. Store dele af det levede liv består af sådanne kæder af tilbagevendende livsmønstre. Mange af hverdagens livsmønstre er løsning af de opgaver, der hører til opretholdelsen af - livsmønstret. Vi skal have mad, arbejde, passe børn og ægtefælle, gøre rent osv. Mennesker omkring os forventer, at vi løser hverdagens opgaver i overensstemmelse med drejebogen og deres drejebøger er indrettet efter det. Det giver vores liv betydning for andres liv og det hjælper os til at løse vores arbejdsopgaver. Arbejde, ægtefælle, bolig og børn udgør nogle de strukturerende elementer livet og hverdagen bliver hurtigt 'højt struktureret' dvs. fyldt med gentagelser fra morgen til aften. Det menneske, der ikke har arbejde, ikke ægtefælle og ingen børn lever et liv med færre strukturerende elementer og meget færre direkte forventninger omkring sig. For mange ældre er dette netop tilfældet og de får svært ved at etablere et stabilt mønster, fordi de selv skal skabe det selv og måske i en situation, hvor de ikke har mange kræfter til det. Det er næppe tilfældigt, så hurtigt og konsekvent vi prøver at få etableret et livsmønster, som vi kan variere over. Livet bliver meget anstrengende når mønstrene forsvinder. Da min datter kom til at bo hos en familie i Californien med mexicanske rødder, fik hun det man kalder et kulturchok. Der var ingenting, der var som det plejede at være, og som hun så malende beskrev: det er rædselsfuldt ikke at vide, hvordan noget som helst smager, før man har det inde i munden. Man ved aldrig, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, alt papir har den gale størrelse, har 3 huller i stedet for 4 o.s.v. Der er mønstre i mønstrene - Om prototypiske livsmønstre. Livsmønsteret handler om den enkeltes liv, men som vi allerede har peget på vil der også være livsmønstre, der ligner hinanden. Sammenligner man en række familier med 2 arbejdende ægtefæller, hus og børn i den skolepligtige alder, vil man uden vanskeligheder kunne konstatere hvor meget de forskellige mønstre minder om hinanden. Ægtefælle, arbejde og børn har en stærkt strukturende indflydelse på hverdagslivets forløb. august 26,

12 Selvom alle livsmønstre er forskellige, kan vi alligevel se ligheder mellem livsmønstrene. Altså livsmønstre der er karakteristiske for en stor gruppe af mennesker, der måske befinder sig stort set i den samme situation. Vi kan tale om prototypiske livsmønstre, hvis vi kan iagttage at en større gruppe mennesker har mange fælles elementer i deres livsmønster. Da kvinderne i 1970'erne mødtes i basisgrupper opdagede de, at deres individuelle problemer var meget almene - de var prototypiske for den tids unge kvinder. Vi kan med viden om handicaps betydning danne os tanker om, hvordan et handicap vil påvirke livsmønstret på bestemte - prototypiske måder og gå ud og se efter om det passer. Vi nærmer os hermed begreberne livsform og livsstil. Når der alligevel er en forskel, er det fordi livsmønstret handler om hverdagens forløb, - det biografiske liv. Vi gør rede for livsstil og livsform senere. De prototypiske livsmønstre er stereotypier. Det er konstruktioner som vi tror, kan gøre nytte og skabe overskuelighed i livets mange facetter. Prototypen ikke eksisterer som sådan. Når man taler om sygdomme, antager vi, at de 'findes' et eller andet sted. Selvom man ikke kan se den lige nu, håber man på, og arbejder efter at kunne finde den. Når vi taler om en stereotypi går vi ud fra, at den ikke findes som sådan. Vi kan tale om en inkarneret samlers typiske hverdag, vi kan finde prototypiske elementer i posedamernes hverdag, men måske kan vi kun finde een enkelt posedame, hvor alle elementer er til stede på een gang, men derfor kan stereotypien alligevel hjælpe os til få overblik. Det svarer lidt til, når vi uden bekymring taler om tordenvejr, og vi alle ved, hvad vi taler om, selv om alle tordenvejr er forskellige. Hvordan vi opdeler dem afhængig af, hvad vi ser efter og lægger vægt på, men fælles elementer i hverdagslivets løb er i fokus. Vi taler altså ikke om de rødhårede, fordi de er rødhårede. Det gør vi kun, hvis vi kan se, at de rødhårede har mange fælles livsmønstre i deres hverdag. Vi kan bruge mange forskellige ord til at kaste lys over livsmønstrene. Vi kan sammenligne mennesker med forskellige livsformer, køn, handicap, kulturelle tilhørsforhold, alder, generation, osv for at finde ud af om de også har en fælles hverdag og om det kan gøre nytte at tale om prototypiske livsmønstre. Om livsstil, livsform og livsmønster Vores brug af begrebet livsmønster har hentet inspiration andre steder fra. Vi har været inspireret af af Thomas Højrups livsform begreb[12]. Thomas Højrup udviklede livsformsbegrebet og de fire særlige livsformer: Lønarbejderlivsformen, Den selvstændige livsform, Karrierelivsformen og Kapitalistlivsformen. En bestemt livsform har bestemte ydre levevilkår som eksistensbetingelse, og omvendt har det bestemte sæt af levevilkår livsformen som eksistensbetingelse. Livsformerne eksisterer kun i teorien. De er udtænkt ud fra en ganske bestemt opfattelse af samfundet. Hvis samfundet er indrettet på denne måde burde der være de eller de livsformer. Bagefter går man så ud og kikker efter og kan se, at de da findes, men at mange mennesker er bærere af elementer fra mange forskellige livsformer. Livsformsbegrebet gør nytte, fordi det kan give os ideer om den kulturelle sammenhæng, som det moderne menneske forstår sig selv i. Lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen og den selvstændige livsform er udtryk for subkulturer i det moderne samfund, der opstår ud af den logik, som forholdet august 26,

13 til arbejdet skaber. Det bliver en særlig tilværelse, når man er langvarigt udelukket fra lønarbejde og som nogen i generationer har eksisteret på overførselsindkomster. Thomas Høyrup mener ikke selv, at der findes andre livsformer i Danmark end de nævnte for det kan der ikke iflg. hans teori. Der er derimod andre der mener, at man godt kan tale om klientlivsformen som en særlig livsform[13]. Thomas Høyrups begrebsapparat har gjort megen nytte i undersøgelser af ældre og vist, hvordan netop livsforms begrebet egner sig til at vise forskelle mellem de ældre[14]. Vi har også hentet inspiration fra forskellige former for livsstilsforskning[15, 16]. Livsstilsbegrebet er meget bredt, men har haft stor praktisk betydning, når det anvendes til at belyse de statistiske forskellene mellem forskellige gruppers materielle forbrug. Livsmønsterbegrebet fokuserer på rytmer og gentagelser i det biografiske liv - hverdagens anatomi. Fokus er således anderledes, men både livsformsbegreberne og livsstilsbegreberne kan anvendes til at kaste lys på hverdagens anatomi. De fortolkende synsvinkler I det følgende vil vi komme ind på nogle af de forskellige former for forklaringer og fortolkninger som vi er stødt ind i undervejs. Vi kan lede efter forklaringer ved at se på ydre årsager og indre årsager, vi kan bruge personlige vurderinger eller lede efter videnskabelige forklaringer. Den narrative synsvinkel - de indre forklaringer En retning inden for den humanistiske sociologi/ socialpsykologi, er optaget af at kaster lys på, hvordan vi personligt oplever, fortæller og fortolker vore handlinger. Med et moderne udtryk kan man kalde denne metode til forståelse for den narrative synsvinkel[17]. Vi får en særlig forståelse af morgenmad livsmønsteret i mit livsmønster ved at høre om min fortælling om begivenheder, oplevelserne. og min personlige forståelse. Gennem fortællingen kan jeg formidle min forståelse af, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Andre kan altså få knyttet en min mening til handlingerne. Jeg kan komme med historiske forklaringer, der fortæller hvordan en bestemt vane opstod, eller jeg kan komme med en fornuftsforklaringer, om at jeg ikke kører hjemmefra for tidligt for at komme ud i en kø på vejen til Århus. I en anden sammenhæng vil jeg måske fortælle, hvor meget jeg nyder at putte, mens jeg hører lokalradio og derfor ofte kommer sent i gang med morgenmad. Jeg kan fortælle, at jeg omhyggeligt har valgt min bananmysli, fordi det er det produkt med det laveste kalorieindhold, der har den sødeste smag. Fortællingen er ikke blot en gengivelse af mine erfaringer. Det er en handling, hvor igennem jeg skaber jeg den narrative udgave af min morgenmad. Ud af mine erfaringer og oplevelser skaber jeg et fortælling, som jeg kan dele med andre, men jeg påvirkes naturligvis selv af det. Jeg får måske formuleret noget, jeg aldrig har formuleret eller tænkt over før. Min morgenmad bliver mere og mere interessant. Livshistoriefortællingen er på samme måde den narrative udgave af livsløbet. Møder jeg en travl behandler der er optaget af mine symptomer eller mine problemer bliver min livshistorie nemt til en fortælling fyldt af lidelse og problemer. Møder jeg et menneske, der interesserer sig for mit liv i øvrigt bliver det til en anden fortælling, hvor jeg bedre kan få øje på andre perioder og andre august 26,

14 mønstre i mit liv. Det hjælper mig naturligvis til at skabe et mere helt billede af min tilværelse, at sætte andre ting i fokus.. Kritikken af den narrative forståelse går på, at hvis vi forholder os naivt til den narrative fortælling mister vi forståelsen af, hvad det er, der styrer vores oplevelser. Også vores oplevelserne og vores fortælling er underlagt en tvang af de strukturelle forhold som blev nævnt i første afsnit. Vi vælger kun mellem de alternativer, som vi kan få øje på med vores specielle måde at se på etc. Den narrative fortælling præges af konteksten den laves i, formålet med fortællingen, indsamlerens holdning osv.osv. Den strukturelle synsvinkel- de udvendige forklaringer Dele af den klassiske forskning kaster lys på mange af de ydre forhold som har styrende indflydelse på vores livsmønster. Sociologisk og etnografiske forskning kaster lys på de strukturelle forhold i samfundet bag livsmønstret. Den viser at strukturelle faktorer i samfundet har indflydelse på vores livsmønster. Køn, kultur, økonomi, livsform og livsstil osv. præger begivenhederne i livsmønsteret og farver vores oplevelser. Vi ikke er bevidste om alle disse faktorer, der sætter rammer om og præg på vores livsmønster. Vi er måske ikke opmærksom på, at vi spiser morgenmad på en særlig dansk måde, eller måske ikke er opmærksom på, at vores morgenmad er præget af bestemte mønstre, som præger den bestemte generation man tilhører, den særlige livsstil man lever i og de livsformselementer man er bærere af. Fra de klassiske kilder til viden om det aldrende menneske kan vi hente viden til forståelse af hverdagen, men de er ikke optaget af at forstå hverdagen og derfor skal de læses på en særlig måde. Fra den biologiske/medicinske forskning kan vi hente forståelse af, hvordan forskellige sygdomme påvirker hverdagen. Vanskelighederne ved anvendelsen af den medicinske viden er at den er optaget af at forstå sygdommen og ikke hverdagen. Man er naturligvis heller ikke altid selv opmærksom på forhold som den psykologiske forskning viser spiller en rolle i hverdagen. Kritikken af den strukturelle metode, er at den kommer til at se mennesket som et passivt offer for ydre faktorer og overser betydningen af de enkelte menneskes valg og oplevelser. Den systemiske synsvinkel - de sammenhængende forklaringer En anden metode vil man kunne kalde for den 'systemiske' synsvinkel, med denne synsvinkel vil man se på hverdagslivet, som et såkaldt selvopretholdende system. Det vil sige et mønster, der er opfører sig på en sådan måde, at gentagelsen Gentagelsen præges såvel af de strukturelle forhold, som af de personlige oplevelser og fortællinger. Den systemiske metode vil kunne vise, hvordan f.eks. de begreber, der anvendes i fortælling er med til at skabe den virkelighed, der beskrives, og man at fortællingen naturligvis præges af konteksten, observatørens interesse. mv. Man antager at mønstret og de enkelte livsmønstre indeholder forhold der så og sige bider sig selv i halen. Jeg har mange gange truffet den enkle beslutning at få noget mere søvn. Beslutningen er ganske enkelt gået ud på, at jeg bare i en uge i træk vil gå i seng hver aften kl og stå op næste morgen kl Denne august 26,

15 beslutning har jeg truffet indtil flere gange, men det er endnu aldrig lykkedes at gennemføre den, så jeg ved stadigvæk ikke, hvordan det vil være. Det ser altid ud som om der kommer et eller andet i vejen, som gør det ganske umuligt at gennemføre bare den simple beslutning. Men skulle den gennemføres, kræver det for det første en uge hvor jeg ikke er ude at holde foredrag om aftenen, og dem er der ikke så mange af. De kræver også, at jeg på en helt anden måde har planlagt mit daglige arbejde, så jeg ikke har noget med hjem, der absolut skal være klar til et møde næste morgen, og noget tilsvarende ville i virkeligheden skulle gælde for min kone. osv. Livsmønsteret er en ærtehalm man sidder fast i. Meget af det der bestemmer hverdagens rytme, er bestemt af selvorganiserende systemer, og hvor man ikke bare kan ændre på en lille del uden, at det rykker i resten. Mange forsøg på at ændre selv små elementer i ens hverdag, strander på, at man rent faktisk ikke har overblik over, hvordan hverdagen systemisk hænger sammen. Det er formentlig også en af forklaringerne på, at så mange gode leveregler lider en krank skæbne. Den systemiske metode omfatter kortlægningen af hverdagens egen logik og den enkelte kan blive bevidst om større eller mindre dele af denne logik, som måske ikke er umiddelbart tilgængelig for opmærksomheden. Praksisforskning i hverdagslivet : metodiske overvejelser. Livsmønstermodellen er en metamodel: den antager at hverdagslivets begivenheder styres af mange faktorer, men at samspillet mellem dem vil tendere mod stabilitet og gentagelse. Herudover forklarer modellen ikke og forudsiger ikke noget, men den kan danne rammen om og inspirere til en række mere præcise hypoteser omkring de særlige mekanismer, der opererer omkring de enkelte dele i livsmønstret. Livsmønstret er mangfoldigt og kan studeres i mange dimensioner. Man kan interesserer sig for samværssituationer, måltider, boliglivet, mobilitet osv. Modellen giver muligheden for rendyrkning af en social tænkning. Modellen er komplementær i forhold til mange biologiske og psykologiske modeller og vil muligvis egne sig til udvikling af fælles tænkning og klargøre forskellene mellem de sociale, sociologiske, psykologiske og biologiske paradigmer. Livsmønstret er på den ene side og pr. definition en individuel størrelse. På den anden side vil der være mange mennesker som deler ensartede vilkår og hvor man kan finde ligheder dvs. prototypiske livsmønstre hos grupper af kvinder, grupper af mennesker med samme sygdom osv. Livsmønstret ses som resultatet af et komplekst samspil af mange faktorer. Livsmønsterbegrebet indebærer ingen antagelser om enkeltårsager. Derfor må det metodiske udgangspunkt også være metoder, der egner sig beskrivelse af kompleksitet. Mange af de klassiske forskningsmetoder vil derfor være uegnede. En nærliggende forskningsstrategi er CASE-STUDIET. Case-studiet er klassisk i etnologi, etnografi, kultursociologi, men både i biologi og psykologi har studiet af enkelt tilfælde været frugtbar ved etablering af ny erkendelse. Casestudiet har indtil for nylig været ilde set i de mere positivistiske videnskabelige kredse, men er i dag en anerkendt strategi, når 'forskeren ikke har kontrol over begivenhederne, når fokus er et aktuelt fænomen i det 'virkelige liv', [18](p.1)Strategien er i dag så udviklet at den på visse områder bygger bro mellem de eksperimentelle positivistiske og de mere udforskende, hermeneutiske strategier. Karakteristiske august 26,

16 træk ved denne strategi er at den retter sig mod situationer, 1) hvor der vil være mange flere betydningsfulde variable, end data til at belyse dem, 2)hvor det er nødvendigt at benytte sig af forskellige datakilder som belyser de samme fænomen og 3)hvor en forudgående teoribygning kan styre dataindsamlingen og analysen. Casestudiet omfatter som regel undersøgelser ved hjælp af flere forskellige datakilder f.eks. interviews, ratings, observationer og arkivmateriale,- således vil en enkeltstående kvalitativ eller kvantitativ interviewundersøgelse ikke blive anset for at være tilstrækkelig til at udgøre et casestudie. Såvel kvalitative som kvantitative undersøgelsesmetoder kan tages i anvendelse[19]. Casestudier kan opbygges på forskellige måder. Casestudier f.eks. kan opbygges som 'multiple case-study-series', hvor man efter hver case reviderer og raffinerer de første antagelser eller de kan opbygges som Cross-case studier, hvor man tester samme hypotese på tværs af særligt udvalgte cases. Der kan ses to forskellige traditioner. Den ene henter inspiration i den eksperimentelle forskning og ser den enkelte case som eksperimentet[20]. Den anden tradition henter sin inspiration i samfunds- og evalueringsforskning og ser den enkelte case som enestående illustration af en sammenhæng[21-23]. Man kritiserer casestudiet for dets manglende mulighed for generalisering. Det skyldes at man ikke skelner mellem statistisk og analytisk eller teoretisk generalisering. Man kan tale om statistisk generalisering, når man gennemfører sin undersøgelse på et repræsentativt udsnit af en gruppe og antager, at undersøgelsen gælder for hele gruppen. Dette sikrer dog ikke uden videre anvendeligheden. Pålidelig viden om sårheling i den øvre del af mavesækken hos rotter kan ikke overføres til gamle damer med liggesår ligegyldigt hvor generaliserbar denne viden er i forhold til rotter. I casestudiet kan man betragte resultatet fra eet casestudiet som en be- eller afkræftelse af en bestemt teori. Det enkelte resultat styrker teorien, men kan ikke uden videre anvendes på en større gruppe. Jo flere cases jo stærkere teori - så selvom der ikke kan generaliseres statistisk - kan den teoretiske generalisering udvikle meget anvendelig viden. 1. Ramian, K. and J. Gústafsson, eds. Liv i fokus , Systime: Århus. 2. Bech-Jørgensen, B., Når hver dag bliver hverdag. 1994, København: Akademisk Forlag. 3. Ramian, K., I familielivets lange løb, in Vejen til en god Alderdom, K. Ramian, Editor. 1992, Nyt Nordisk Forlag: København. p Calasanti, T.M., Incorporating Diversity: Meaning, Levels of research, and Implications for Theory. The Gerontologist, (2): p Gibson, R.C., The Subjective retirement of black Americans. Journal of Gerontology, : p. s204-s Snell, H., H.V. Dahl, and L. Jensen, Sammenhæng i omsorgskæden for demente og deres pårørende. 1995, Århus: Center for Gerontopsykologi Schroots, J.J.F., Theoretical Developments in the Psychology of Aging. The Gerontologist, (6): p Schroots, J.J.F., Gerodynamics: Toward a Branching Theory of Aging. Canadian Journal of Aging, : p august 26,

17 9. Lazarus, R.S., Coping Theory and Research: Past, Present, and Future. Psychosomatic Medicine, : p Antonovsky, A., Health, Stress and coping. 1981, New york: Jossey-Bass Publ. 11. Schutz, A., Hverdagslivets sociologi. 1975, København: Hans Reitzel Rahbek Christensen, L., Livsformer i Danmark. 1989, København: Samfundsfagsnyt. 13. Faureholm, J., Fra livstidsklient til medborger. 1996, Kbh.: Munksgård, Rosinante Munk, K.P., Belastninger i alderdommen. Ph.D. afhandling. 1997, Århus: Psykologisk Institut Aabo, C., Livsstil - begreb eller metafor? : udvikling og livsstillbegrebet inden for sociologi og marketing. 1990, Kbh: Center for uddannelsesforskning, Handelshøjskolen i København Gammeltoft, T., Når sundhed skabes : sundhed og livsstil blandt yngre kvinder. Reproserien. 1992, Kbh: Institut for Kultursociologi,Københavns Universitet Rørbye, B., Livshistorisk gerontologi - Profil af et forskningspanorama. Gerontoloogi & Samfund, : p Yin, R.K., Case study research: design and methods. 1989, Newbura Park: Sage Gubrium, J.F. and A. Sankar, eds. Qualitative Methods in Aging Research. Focus Editions. 1994, Sage Hamel, J., Case study method. 1994, Newbury Park: Sage Stake, R.E., The art of case study. 1995: Sage Sheldon, B., Single Case Evaluation Methods: Review and prospects, in Evalation, J. Lismah, Editor. 1988, Jessica Kingley: London. p Thyer, B.A., Single-system Research Design, in Social Work Research and evaluation, R.M. Grinnell, Editor. 1993, F.E. Peacock: Itasca, IL. p august 26,

18 august 26,

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning

Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra. Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Tids- og projekt styring er mere end planlægning af din tid Det hele Det prioriterede Overblik Vælge til / Vælge fra Ny energi Læsegruppe Nå ting Tilgængelighed Retning Skabe overblik Have lyst (U)realistisk

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn:

Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere. Der er noget, du skal vide. Mit navn: Et hæfte til dig, der hjælper mig med det, jeg ikke kan klare selv længere Der er noget, du skal vide om mig Mit navn: Indhold Xxxxx Ergoterapeutforeningens forord 3 Xxxxx Til dig, der læser hæftet 4 Lidt

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100%

Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Første kald: Sådan virker processen og hvorfor det er så vigtigt at følge den 100% Velkommen til miniforløbet Sådan skaber du dit gennembrud nu! Det er så dejligt at se så mange fantastiske kvinder tage

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Liv i fokus. Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen

Liv i fokus. Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen Liv i fokus Flerfarvetryk efter originalgrafik af Eva Holmsgård Andersen - et uddannelsesforløb hvor vi, med udgangspunkt i dit eget liv, arbejder bevidst med at forstå og beskrive socialt arbejde, og

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker

Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Fremtidens psykiske arbejdsmiljø - forsvinder mobning? Jesper Bo Jensen Ph.d, fremtidsforsker Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014

Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro. Uge 27 29/6 5/7 2014 2014 Afspænding - meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Uge 27 29/6 5/7 2014 Side 2 Afspænding meditation og mindfulness en uge med fokus på sindsro Med afsæt i det at kikke indad vil du

Læs mere