HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN"

Transkript

1 HVERDAGSLIV HOS GAMLE - OM UDVIKLINGEN AF EN MODEL FOR SOCIAL ALDRING V Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Det er ikke kun den gamle, der ældes det gør den gamles verden også. Den psykologiske og biologisk aldrene indgår tilsvarende i andres liv. Teorier, der ikke tager dette aspekt med forklarer ikke nok. Problemet med disse elementære ændringer er, at de ikke kan 'ses'. Man kan ikke måle, at der mangler en fjerdemand i whist, man kan heller ikke se, at man er enke. Hvor kan det ses? Det kan ses i det liv, der leves og som ændrer sig. Denne artikel er en beskrivelse af den fælles ramme omkring projektet VEGA 'Hverdagsliv hos gamle'. Den første del af artiklen handler om, hvorfor hverdagslivet har været udgangspunktet i dette projekt. Når dette forhåbentligt er blevet klart, kommer der et afsnit som lidt mere grundigt beskriver det særlige aspekt af hverdagslivet, som vi her interesserer os for - livsmønstret. I det sidste afsnit anvendes begreberne omkring livsmønsteret i relation til fænomenet ' Social aldring'. Modellen er under løbende diskussion og justering i de deltagende projekter og har sikkert ændret sig på nuværende tidspunkt. Hvorfor beskæftige sig med de gamles hverdagsliv? Der skal her nævnes specielt to begrundelser. Den første begrundelse handler om at praktikeren og grundforskningen har forskellige interesser. Den anden begrundelse handler om at det biomedicinske forskningsparadigme ikke er særlig velegnet til at udforske de problemer som andre sektorer som f.eks. socialsektoren skal beskæftige sig med. I stigende omfang er ældreforskningen blev optaget af hverdagslivet og blandet andet inspireret af den humanistiske forskning. Men også på andre områder stiger interessen for det såkaldte hverdagslivsperspektiv og VEGA projektets grundlæggende begreber omkring hverdagslivet hos gamle er da også udviklet parallelt med en tilsvarende projekt i psykiatrien[1]. Det er ikke fordi hverdagslivsforskning er særlig lettilgængelig, eller fordi fænomenet 'hverdagsliv' er særlig entydigt. Det forholder sig faktisk omvendt[2]. Hverdagslivsforskningen er tit belemret med mange vanskelige begreber og ingen har kunnet definere genstanden særlig klart. Når hverdagslivsperspektivet - som det anvendes i dette projekt er interessant er, at det bedre end andre perspektiver belyser den virkelighed som hverdagens problemløsere - 'praktikerne' rent faktisk befinder sig i. Hverdagslivet udgør et frugtbart alternativ til de basalvidenskabelige modeller, der indtil nu har præget opfattelsen af alderdommen. Grundvidenskaberne -f.eks. biologi, psykologi og sociologi har mange gode egenskaber, som samtidig gør dem mindre brugbare for august 26,

2 praktikerne. De basalvidenskabelige teorier er optaget af at lave teori og ikke optaget af at løse problemer i hverdagen. Forskningen er disciplinorienteret dvs. at dens formål er at udbygge teorier eller metoder inden for en bestemt disciplin. Såvel de biologiske som de psykologiske discipliner vil derfor tenderer mod at udvikle teorier og forskning - som retter sig mod deres eget teoretiske univers, og som ikke i første omgang har til opgave at bidrage til løsning af de problemer som de ser ud i hverdagens kompleksitet. Grundvidenskaberne er optaget af at skabe 'store teorier' dvs. de har bestræbt sig på at finde de almene aldringsteorier - teorier som er gyldige for alle. Praktikeren støder derimod ind i forskellene mellem mennesker. Forskelle som de almene teorier ikke forklarer. Praktikeren har brug for at kunne forstå forskellighederne. Hverdagens problemer er ikke biologiske, psykologiske eller sociale - de er ganske enkelt ' både og' og 'hverken eller'. Der mangler viden om kompleksiteten i hverdagen. Det vil grundforskningen ofte ikke se som sin opgave, og derfor må praktikerne udvikle deres egen forskning. Social aldring i hverdagslivsperspektiv Hvis vi i første omgang uden at tænke dybere over begreberne begynder at tale om 'social funktion' og 'social alder' i stedet for biologisk/psykologisk funktion kan vi finde mange eksempler på, at der er ikke er nogen entydig sammenhæng mellem 'social funktion' og stigende kronologisk alder eller mellem biologiske og sociale funktionssvækkelser i alderdommen. Et klassisk eksempel er de mange synligt alderssvækkede politikere rundt omkring, der er i stand til at bevare deres politiske positioner på trods af synlige biologiske og psykologiske funktionstab. Den 90-årige statsmand, som stadig sidder ved magten er ikke gammel i nogen social forstand. Sålænge han sidder i sin position ligner hans hverdag alle andre politikeres hverdage. Han kan godt på andre områder i sit liv være socialt gammel f.eks. i sin familie, hvor han varetager funktionen som fjern oldefar. Den på alle områder velfungerende 90 årige kan ses som socialt gammel i relation til sine venner - de er der nemlig ikke længere. Han er medlem af et uddøende netværk, som han uanset sine personlige sociale evner ikke kan genoprette. Det er ikke udtryk for funktionssvækkelse hverken i psykologisk eller biologisk forstand, men i social forstand er han aldrende. Den yngre 50-årige der ryger ud af arbejdsmarkedet uden reel chance for at vende tilbage vil i social forstand være gammel- han vil nemlig i en relativt ung alder have taget hul på den arbejdsfrie del af livet. Det ser således umiddelbart ud til at social aldring og social funktion er et andet fænomen end psykologisk og biologisk aldring. Der gemmer sig en social aldringsmodel som er snævert knyttet til livsløbet bag disse eksempler. Løbebanerne Livsløbet ses som en række af sammenvævede forløb - vi kunne kalde dem for 'løbebaner'(careers). En løbebane er en sammenhængende kæde af begivenheder på et bestemt område af tilværelsen. Til mange af disse løbebaner vil der være knyttet en række almindeligt forekommende fænomener - så man kan tale om standardløbebaner. En standardfamilieløbebane for en kvinde indebærer at hun finder sig en partner, føder børn, der kommer i skole, får uddannelse, flytter august 26,

3 hjemmefra, finder sig partnere og føder børnebørn og måske ender hun som enke[3]. Vi kan se mange forskellige løbebaner i et liv. Vi kan tale familielivet, arbejdslivet, boliglivet, fritidslivet som løbebaner, men vi kan også konstruere andre løbebaner som kan være interessante f.eks. forældreløbebanen og venneløbebanen. Køreplanerne Til en sådan løbebane er der knyttet en 'køreplan'. Det vil sige at bestemte begivenheder som regel sker på bestemte tidspunkter i livsløbet. Ser vi på store befolkningsgrupper finder vi da også ophobninger af bestemte begivenheder bestemte steder i livsløbet og man regner i samfundsplanlægningen med at disse køreplaner overholdes og prøver at regulere disse køreplaner f.eks. ved hjælp af aldersgrænser. Der kan udvikles forventninger både hos personen selv og hos omgivelserne til at man overholder køreplanen for hvornår bestemte begivenheder skal indtræffe. Der kan være forventninger til hvornår man finder en fast partner, og forventninger til at kvinden føder sit første barn ikke alt for langt ind i trediverne. I den enkeltes liv skaber de enkelte begivenheder en køreplan. Får man børn i 30- årsalderen, kommer de i skole når man er 37 og man er måske færdig med at skulle forsørge dem i 48 års alderen og bliver bedstemor i 60 års alderen. Køreplanen for børnefødsler varierer imidlertid fra social gruppe til social gruppe. I USA kunne man i tresserne finde, at der fra socialklasse 1 til socialklasse 5 i gennemsnit var 15 års forskel på hvornår man blev bedstemor. Køreplanerne er ikke fastlagte, men er under løbende forandring. Endestationerne Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse om 'endestationer'. Endestationerne er det sted på en løbebane, hvor man ikke forventer at yderligere begivenheder indtræffer. Man er nået til enden af sin arbejdsløbebane, når man bliver pensioneret og det forventes ikke at man efter det tidspunkt genoptager erhvervsarbejde. Man er nået til enden af sin ægteskabelige løbebane, hvis man bliver enke i en høj alder og det forekommer ikke hyppigt at man finder en ny partner. Man er nået til enden af sin fritidsløbebane, når hovedparten af ens frie tid bruges til passive beskæftigelser (TV/radio, tidsfordriv etc.) og det forventes ikke at man begynder at kaste sig over nye interesser. Man er kommet til enden af sin venneløbebane, når man ikke længere har levende jævnaldrene venner. Det varierer fra løbebane til løbebane, hvornår man kommer til endestationen. Man kan blive ung enke eller gammel enke, man kan trække sig fra arbejdsmarkedet tidligt eller sent osv. På samme måde som køreplanerne er under løbende 'forhandling' og forandringer er endestationerne det også. Pensionsalderen varierer, sandsynligheden for at man finder sig en ny partner i en høj alder ændres, flere klare sig længere i eget hjem osv. Man kan sige, at man er blevet socialt gammel, når man er nået til endestationen på en køreplan. Social alder er således et sammensat fænomen, der bestemmes af, hvor langt man er kommet på de forskellige løbebaner. Man kan tidligt komme til sin arbejdsmæssige endestation, men have fået børn i en høj alder så man sent kommer til enden af sin forældreløbebane. Et lignende fænomen er begrebet 'biologisk alder', hvor man heller ikke ældes lige hurtigt i alle organer. En sådan biografisk forståelse af 'social alder' gør mange af de forskelle vi finder august 26,

4 mellem de gamle selvindlysende. Den klassiske sociologiske forskning har vist at både mænd og kvinder oplever, at pensionsalderen er forbundet med øget frihed. I en undersøgelse interesserede man sig for betydningen af denne frihed i hverdagen, og det viste sig at 'frihed' betød noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen. For mændene betød 'frihed' muligheden for at gå i gang med nye aktiviteter i hjemmet: maling, lave vin og mad. For kvinderne betød 'frihed', at de ikke længere behøvede at vaske på en særlig dag eller blive længe oppe for at blive færdig med det huslige. 'Jeg behøver ikke længere, at skynde mig' For kvinden fortsætter løbebanen som 'husmor'. Det huslige arbejde er ikke væk, men kan organiseres anderledes[4]. Pensioneringen betyder noget forskelligt for sorte og hvide. Sorte amerikanske arbejdere oplever sig ikke som pensionerede så tidligt som hvide. Forskellen hænger sammen med forhold i deres løbebaner. Hvide har traditonelt haft et meget mere stabilt løbebane på arbejdsmarkedet og for dem betyder pensioneringen en meget stor ændring i deres hverdag. For sorte med et meget mindre stabilt forhold til arbejdsmarkedet ændres hverdagen ikke nær så meget. Det er kun en ny periode uden arbejde i deres liv[5]. Tab af ægtefælle betyder noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen: I en undersøgelse af indsatsen omkring hjemmeboende demente viste det sig, at mændene med demente hustruer var meget mere tilfredse med hjælpen end hustruer til demente mænd. Kritikken omfattede en lang række konkrete oplevelser. En analyse viste at mændene mistede en kone, bl.a. en husholder, når hun blev dement. Som erstatning fik mændene en ny husholder - dvs. en hjemmehjælp, så de var tilfredse. Kvinderne mistede en mand - de mistede måske en bogholder eller en havemand, men de fik også en hjemmehjælper til erstatning. De fik hjælp til noget de kunne i forvejen - måske ligefrem en konkurrent. Set i et hverdagslivsperspektiv er der meget stor forskel på at miste en mand eller en kvinde, men denne erkendelse er der ikke taget højde for i det offentlige tilbud[6]. Social aldring i de gamles hverdag - med livsmønstret som fokus. Ser vi livet på et givet tidspunkt - i et tværsnit - formes hverdagen i et samspil mellem de forskellige positioner vi befinder os i på de enkelte løbebaner. Der kan i nogle menneskers liv ske store ændringer i de enkelte løbebaner med stigende alder. Disse forandringer påvirker naturligvis hverdagen. Det er i hverdagen at de forskellige løbebaner 'spiller sammen' og bliver til et liv. Med livsmønsterbegrebet som fokus har vi opstillet en meta- model. Modellen indebærer den grundlæggende hypotese, at den gamles hverdagsliv er et relativt stabilt fænomen, der opretholdes af en række selvorganiserende processer. Disse selvorganiserende principper resulterer i at mange af hverdagens situationer gentager sig ganske vist med variationer, men gentagelsen er tydeligt. Som med andre selvorganiserende processer gør de 'modstand' mod forandring. Mønstrene vil udvise stabilitet. Over tid vil den ældre bevæge sig mod 'de sociale endestationer ' på flere og flere af livets løbebaner. På mange måder ligner modellen om social aldring andre aldringsmodeller. Mange af de psykologiske, biologiske og sociologiske august 26,

5 aldringsmodeller er 'ligevægtsmodeller'. Der gemmer sig i disse teorier en fælles metamodel[7, 8]. Modellen er ridset op i figur 1 og vil kort blive gennemgået i det følgende Figur 1 En metamodel for social aldring. Livsmønstre Livsmønstre er de gentagne begivenheder i dagene, ugerne, måneder, året og livsløbet. Livsmønstrene kan ses som et øjebliksbilleder af typiske tidsrum i et menneskers liv. Gennem beskrivelsen af ' livsmønstrene' og de tilhørende 'drejebøger', som er knyttet til morgenerne, formiddagene, måltiderne, osv. kan vi bedre forstå hvilke processer, der får de enkelte løbebaner i et liv til at hænge sammen. Livsmønstre er komplekse overlejrede fænomener. Karakteristisk for livsmønstrene er at de udover en iagttagelig drejebog også indehold et omfattende personlig sæt af betydninger. Disse betydninger kan være oplevelser af funktionelle betydninger jeg køber ind for at kunne lave mad, men også emotionelle betydninger jeg køber ind bestemte steder, fordi jeg nyder duften af friske grønsager og glæder til at kunne lave kvalitetsmad. Livsmønstret adskiller sig herved fra ADL-begreberne som er rent funktionelle og ikke rummer emotionelle betydninger og fra livskvalitetsbegreberne ved, ikke at tale om tilfredshed/utilfredshed, men et helt spektrum af følelser knyttet til et bestemt tidsrum. Stjernestunder og gode dage bliver interessante fænomener i et livsmønsterperspektiv. Samtidig med at livsmønstret som regel er stabilt er det også sårbart overfor særlige begivenheder. Vi kan derfor over tid studere, hvordan livsmønstret ændrer sig og hvilke begivenheder der skaber disse ændringer. At ville forstå hele livsmønstret kan i sagens natur være en ret overvældende opgave. Man kan blive nødt til at begrænse sig og interessere sig for lidt mere afgrænsede dele. Det er da også, hvad der er sket i VEGA-projektet. Det kan være særlige områder af hverdagen f.eks. morgener, kropspleje, måltider, færdsel. Man kan undersøge, hvordan forskellige faktorer påvirker eller ændrer hverdagen. Det er for eksempel være en undersøgelse af, hvad der sker med hverdagen, når man for første gang får hjemmehjælp eller en undersøgelse af om det gøre en forskel om man får privat eller offentlig hjemmehjælp. Fælles for alle projekterne er, at fokus er livsmønstret. Det har en række konsekvenser, at anvende et livsmønsterbegreb som fokus som analyseenhed. Nogle af dem bliver behandlet i senere afsnit. Social mestring/funktion Hvor forståelsen af livsmønstret indebærer beskrivelse af de processer, der foregår i og opretholder livsmønstrene i livsmønstret. skal den sociale mestring forstås august 26,

6 som de 'opgaver', de forskellige aktører skal løse for at livsmønstret kan opretholdes - også i alderdommen. Som tidligere påpeget er livsmønstret ikke nogen passiv tilstand, men mønstret er en aktiv ligevægt, der opretholdes gennem vedvarende justeringer og improvisationer. I figur 2 ses en liste over nogle af de mange funktioner, der skal varetages i et liv. Figur 2 Den sociale mestrings opgaver Arbejde Møde fast og til tiden, klare arbejdspres og kritik, arbejde koncentreret og stabilt, melde afbud, når man er syg, holde kontakt til kolleger, undgå lange sygeperioder. Omgås andre mennesker Overholde spilleregler for almindelig omgang, vise interesse for andre mennesker, søge kontakt, føre samtaler, vise positive følelser i samvær, knytte forbindelser. Organisere tid og fritid Afsætte fornøden tid til de forskellige daglige aktiviteter, planlægge fritids- og fornøjelsesaktiviteter i løbet af en uge. Have planer for nødvendige eller aftalte aktiviteter, komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, bruge tid aktivt, finde på aktiviteter alene eller sammen med andre, holde øje med aktivitetsmuligheder via radio, aviser og fjernsyn Løse hverdagsproblemer Indgå og overholde aftaler, tage fat på problemer, diskutere hverdagsproblemer og søge løsninger sagligt, søge hjælp hvis man ikke selv kan klare et problem, tale om problemer med andre, diskutere utilfredshed og uoverensstemmelser med andre mennesker på en acceptabel måde. Klare sin bolig Man skal gøre rent, vaske tøj, skifte sengetøj, rydde op, støvsuge. Skaffe sig mad Planlægge indkøb, se på priser, vurdere om varerne er friske, opbevare madvarer, følge opskrifter, tilberede måltider, vaske op, fjerne affald. Klare sin økonomi Skaffe sig penge gennem arbejde eller på anden måde. Betale regninger til tiden, klare forsikringsspørgsmål, oprette bankkonti, lave aftaler med banken, opbevare penge, bruge penge økonomisk, købe på tilbud, tælle penge så man ikke bliver snydt, udfylde blanketter, selvangivelse. Udnytte lokalsamfundet Kende lokalområdet, veje og ruter, de forskellige handle- og servicemuligheder, læse køreplaner, holde øje med tider, betjene sig af transportmidler, se på kort og følge ruter. Beskytte sig selv Tage nødvendig medicin, undgå misbrug, undlade at udsætte sig for overdreven fare, klare mindre skrammer, gå til læge når der er behov for det, ringe til lægevagten. Passe sig selv Holde sig ren, holde sit tøj i orden, skifte tøj, klæde sig på til lejligheden. Det er vigtigt, at være opmærksom på at kravene til løsning af disse opgaver er meget forskellige ud i forskellige livsmønstre. Det er forskel på hverdagens august 26,

7 selvfølgeligheder: Hvordan man står op om morgen, spiser morgenmad, ser TV om aftenen eller om man går tur om søndagen indebærer ikke det samme for en 92 dame i en 2 værelsers lejlighed med petroleumsovn på 4 sal uden elevator på Nørrebro og til svarende 92 dame i en 10 værelsers villa med have i Hellerup. Det sociale mestringsbegreb giver anledning til at undersøge, hvilke opgaver der skal løses for at opretholde en bestemt slags hverdag, og hvad der sker, når forandringer ændrer disse krav. Man kan vælge at se på, hvordan man klarer belastningerne i hverdagslivet omkring den gamle. Hvis det ikke lykkes at løse disse opgaver ændres livsmønstret mere radikalt. De 'opgaver' vi taler om er meget mere omfattende, end hvad der kan beskrives gennem funktionsevnebegreberne som ADL, PADL og IADL(). Opretholdelse af et livsmønster er ikke en individuel opgave - der indgår ofte mange andre mennesker -aktører i vedligeholdelsen af et livsmønster. Det sociale mestringsbegreb må derfor ikke forveksles med 'coping'-begreberne. Mange af de eksisterende coping-begreber er af rent individuel og af psykologisk karakter. De er udtryk for individuelle handlinger eller følelsesmæssige reaktioner. [9, 10]. Belastningsbegrebet Belastninger er de aktuelle forhold, der synes at være en trussel mod opretholdelse af et bestemt livsmønster. Belastningerne kan være følger af begivenheder i 'køreplanerne': når børnene rejser hjemmefra, når man får børnebørn, når man forlader arbejdsmarkedet. Belastninger kan opstå, når man rammes af 'skæbnen' Når man bliver alene, når vennerne dør, eller man bliver bliver ramt af sygdom og når man mister sit kørekort. Belastninger opstår som følge af den almindelige samfundsudvikling, når boligkvartererne tømmes for butikker og kan få særlige konsekvenser i kombination med svækket netværk. Disse belastninger kan såvel være knyttet til den enkelte som til omgivelserne. Bliver den ene i et ægteskab senil dement, er det en trussel mod det etablerede livsmønster - også for den anden. Hvilke forhold, der kan være tale om bestemmes af de aspekter i livsmønstret vi er interesserede i. Der er forskel på om vi studerer ændringer i måltiderne eller Sociale ressourcer/ social sårbarhed De sociale ressourcer er de forhold i og omkring livsmønsteret, som pr. definition er relativt stabile eller kun ændrer sig langsomt. Et bedre begreb for ressourcer ville måske være stabilisatorer. Det er en betegnelse for forhold, der sikrer stabiliteten i den sociale mestring. Det kan også være de strukturelle rammer, betingelser og vilkår, hvorunder livsmønstret udspiller sig. mangler de kan man tale om en sårbarhed Socialt set vil det højt berømmede gode helbred fungerer som ressource. De økonomiske forhold vil ofte fungere som ressource i forhold til vores livsmønster, men svækkes de, kan det blive vedvarende vanskeligere, at opretholde bestemte forbrugsvaner som er knyttet til livsmønstret. Vores medlemskab/ tilhørsforhold til private(venner, naboer og familie) og officielle netværk(arbejds- og boligmarked, socialforvaltning, kulturelle netværk) vil også ofte være ressourcer ved at rumme reserver, der kan trækkes på til opretholdelse af livsmønstret. En gammel mand i et aldrende netværk er i en helt august 26,

8 anden situation end en gammel mand i et ungt netværk. Det sociale ressourcebegreb giver anledning til at spørge, hvilke forhold der fungerer som beskyttere, når den sociale mestring vanskeliggøres. Hvordan livsmønstret reorganiseres ved belastninger hænger meget sammen med de sociale ressourcer. Når den gamle dame ikke længere kan lave mad og gøre rent og komme omkring selv får hun måske en ældrebolig eller en plejehjemsplads, hvor disse ting bliver gjort for hende, men det er samtidig et betydelig ændring i livsmønstret. Hvis den gamle dame har levet et fyrstelivsmønster har varetagelsen af disse opgaver aldrig udgjort en del af hendes livsmønster. Det har hun haft folk til og såvel hendes sociale som økonomiske ressourcer medfører, at hun kan bevare sit livsmønster meget længere. Udgangspunktet er det "levede liv" 1. Livet er en kompliceret størrelse. Det kan forstås kemisk, biologisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk osv. Der er discipliner nok at tage af. Vi har valgt en særlig synsvinkel på tværs af discipliner og fag - som vi kalder 'det levede liv'. Det levede liv er banalt, det består ganske enkelt i det ene øjeblik efter det andet. Der findes ikke andet, alt andet er enten historie eller fremtid og dermed ikke eksisterende. Hvert eneste øjeblik er nyt, det har aldrig været der før, og det kommer aldrig igen. Det er kendsgerningen og udgangspunktet. Så snart jeg skal til at beskrive det eller fortælle om det, skal jeg træffe nogle valg. Skal jeg få øje på og beskrive alle de små bevægelser jeg foretager mig? eller alle de enkelte handlinger, jeg foretager mig Nu løfter jeg en finger og så løfter jeg en anden finger, nu drejer jeg hovedet? Det var upraktisk til vores formål. Når vi taler om det levede liv - må vi begrænse os på en anden måde. Vi har valgt et ganske banalt begreb, som vi kalder for hverdagslivet. Hverdagslivet er det, vi taler med hinanden om, når vi fortæller om, hvordan vores dage, uger eller år er gået. Vi oplever ikke livet som biologisk eller psykologisk, men som en strøm af situationer eller begivenheder, som vi uden større vanskeligheder kan dele med hinanden. Nogen siger, at vi oplever livet biografisk[11]. Ved at fokusere på hverdagslivet får vi et meget konkret mødested, hvor vi kan møde andre mennesker på deres hjemmebane. Jeg vil ikke normalt tale om, at nu løfter jeg en finger, så løfter jeg en anden finger, og nu drejer jeg hovedet. Jeg vil ganske enkelt sige, at jeg lå i sengen og sov til klokken ni, og at jeg sad det meste af formiddagen og skrev på min computer. Når vi taler om hverdagslivet taler vi altså ikke om symptomer eller problemer, men om livets gang, som man almindeligvis taler om det. Figur 3: Det biografiske liv Det levede livs rytme: Livsmønstret Men også hverdagslivet er et bredt begreb og vi har fundet det vigtigt, at pege på et særligt aspekt ved hverdagslivet, som vi kalder for livsmønstret. Mønstre er noget, der gentager sig. Selvom det levede liv er en strøm af enestående situationer, der aldrig har været før og aldrig kommer igen skal vi ikke samle mange øjeblikke 1 Afsnittet er en forkortet og bearbejdet udgave fra en bog om sindslidende menneskers hverdagsliv. [1]. august 26,

9 sammen på en strimmel video, eller i vores fotografiapparat, før vi kan få øje på noget der gentager sig. Hvor har man dog mange billeder af fødselsdage, af bryllupper, sølvbryllupper, hvor de samme mennesker sidder i et meget velkendt mønster, omgivet af suppe, steg og is. Selvom hver eneste lejlighed var enestående, var de alle skåret over en læst så ensartet, at man næsten kan få myrekryb af det. Ta' billederne fra ferierne. Man har været verden rundt, men ligegyldig hvor man kommer hen, laver man stort set det samme. Det er ganske forunderligt, at man har oplevet det som nyt og spændende hver gang. Kaster man de samme øjne på sin hverdag, bliver gentagelserne og mønstrene endnu tydeligere. Hverdagslivet er præget af gentagelser, stabilitet og en træghed- det gælder også gamle menneskers liv. Det er som det bliver styret af stærke kræfter. I nogle tilfælde kan liv virke kaotiske, men netop denne form for kaos er gentagelsen. Det er da også tilfældet for det ser ud som om hverdagslivet styres af nogle universelle rytmer. Menneskene lever et liv delt op i dage og nætter. Længden varierer, men dage og nætter strukturerer vores liv fra fødsel til død. Inden for rammerne af nat og dag, aktivitet og søvn, udvikler variationerne sig. Den varierer, men man bytter næsten aldrig om på nat og dag længere tid af gangen. Dem der bytter om på nat og dag er sindssyge, og de der tvinges til at gøre det, bliver det! Dagene underopdeles i andre næsten lige så universelle rytmer, morgener, formiddage, middage, eftermiddage og aftener. I alle kulturer har man tiden opdelt i faste rytmer, bestående i perioder af aktive dage og passive dage, uger, måneder og år. Der er forskelle i tidsregningerne, men lighederne er slående. Set i dette perspektiv er det levede liv grundlæggende styret af universets kræfter i en uendelig stabil rytme. Vi har altså fokus på stabiliteten i det levede liv. I gentagelserne, i mønstrene, i vaner, rutiner og traditioner. Når vi ser på vore vaner f.eks. vores rygevaner, kan vi forklare det biologisk ved at sige, at vi er blevet afhængige af nikotin. Det er da også til en vis grad rigtig, men alle der har prøvet at holde op med at ryge ved, at de første 14 dage kan være ganske forfærdelige. Men rent faktisk er det ikke den biologiske afhængighed af nikotinen, der er det værste at slippe af med. Det værste er den såkaldte 'psykologiske afhængighed', som måske er meget mere social end psykologisk. Tobaksrygningen hænger nemlig sammen med vores liv, de mennesker man møder og de situationer man kommer i, er situationer, hvor man har været vant til at ryge, og pludselig en dag kommer man i en situation, hvor man ikke har væbnet sig på forhånd og pludselig sidder man med en cigaret i hånden igen. Præcis den samme form for afhængighed eller tvang finder man på mange andre af hverdagslivets områder, hvor afhængigheden tilsyneladende er lige så stærk, men hvor man ikke kan skyde skylden på en biologisk afhængighed. Der er også mønstre i dagens, ugens, årets og livets løb På samme måde som hverdagene er 'tidsrum' som har deres mønster er ugerne også 'tidsrum' med deres karakteristiske mandage, tirsdage, onsdage, torsdage, fredage, lørdage og søndage. Vi lever i uger. Månederne har sjældent helt så meget karakter af at være et tidsrum med indbyggede mønstrene som dagene og ugerne, august 26,

10 selvom lønningsdagen for mange af os har en vis strukturende effekt. Derimod virker årets rytmer, specielt årstiderne ' tidsrum' med deres typiske rytme og tilsvarende mønstre stærkt strukturende på vores hverdag. Alt dette kan også beskrives i ganske almindeligt sprog. Det ser ud til at være en fornuftig antagelse, at mennesker skaber gentagelser i deres liv: mønstre. Altså karakteristiske sammenhænge af gentagne begivenheder i hverdagene, ugerne og året. Det er gennem handlingerne i vores livsmønstre, at vi opretholder vores liv. Livsløbet er et særligt 'tidsrum'. Det levede liv er en ubrudt bevægelse fra fødsel til død, men livsløbet, viser det sig, kan også indeholde forskellige mønstre. Biografiske undersøgelser hos ældre mennesker viser f.eks., hvordan nogle menneskers liv er stabilt præget af et næsten standardiseret forløb, mens andres liv er præget af omvæltninger, men alligevel fremgang, mens andres livsløb har været en kamp mod 'de onde cirkler'. Disse mønstre i livsløbet kan være forskellige fra mænd til kvinder. Særlig udgaver af livsløbet er den oplevede eller den fortalte historie - livshistorien. En grov definition af livsmønstret Når vi ser på den enkeltes levede liv, ser det ud til at være fyldt med stabile tilbagevendende situationer. Vi kan tale om et livsmønster og vi definerer livsmønstret som den karakteristiske sammenhæng af gentagne begivenheder i hverdagene, ugerne, årene og livet, som de ser ud i en bestemt periode i et menneskes liv. Figur 4 Livsmønstre Det enkelte menneskes livsmønster udfolder sig naturligvis indenfor rammerne af de universelle rytmer, dag og nat, uger og år. Livsmønstret er grundlæggende knyttet til den enkelte - selvom der kan være mange personer i det. Livsmønstret kan ændre sig, men det sker som regel langsomt i takt med at de forhold, der bestemmer livsmønstret også ændrer sig. Når man får man børn kommer hverdagene pludselig til at se meget anderledes ud, det kan de også hvis man pludselig bliver alene, eller bliver udsat for en ulykke der forhindrer én i, at klare de opgaver som livsmønstret indebærer. Sommetider ændrer livsmønstret sig brat. Her kan vi tale om at livet har vendepunkter. Hverdagens begivenheder : livsmønstrene Det enkelte menneskes livsmønster er den karakteristiske sammenhæng af gentagne begivenheder i hverdagen, ugerne, måneder og årenes løb osv. Vi siger hermed at livsmønstret er de gentagne begivenheder og tidsrum i livets løb. Hvis vi sætter lup på disse begivenheder, kan vi forestille os en videooptagelse af hverdagens situationer. Vi vil konstatere, at mennesker står op om morgenen, måske tager de bad måske ikke, de spiser morgenmad lidt eller meget, hvis de skal på arbejde bevæger de sig ud i trafikken ofte på stort set de samme tidspunkter hver dag. august 26,

11 I arbejdsdagen vil man også kunne finde en høj grad af gentagne begivenheder. Ser vi på samlebåndsarbejderen, kan gentagelsen blive helt ekstrem. Efter arbejdstid begiver man sig igen ud i trafikken, kommer hjem, spiser til aften, ser tv, laver "husler og sysler" og går i seng. Man behøver ikke at filme dette liv i ret mange dage, for at opdage i hvor høj grad de enkelte begivenheder gentager sig. Der kan være et karakteristisk stå op mønster, et karakteristisk ta'tøj på mønster, et karakteristisk morgenmadsmønster etc. Livsmønstrene er karakteristiske ved at foregå et bestemt sted i et bestemt rum indeholder en lang række karakteristiske ting, der indgår i livsmønsteret. Der vil være en karakteristisk gruppe mennesker i livsmønsteret, og de vil udføre karakteristiske handlinger. Alt det kan beskrives i ganske almindeligt sprog eller vises som videofilm. På den måde vil fortællingen om selv et simpelt morgenmåltids mønster udgøre en slags mikromønster, der rummer utrolig mange signaler om det pågældende menneskes liv i øvrigt. Karakteren af gentagelsen viser sig ved, at det er muligt, at beskrive en slags 'drejebog' (script) over det enkelte livsmønster. Store dele af det levede liv består af sådanne kæder af tilbagevendende livsmønstre. Mange af hverdagens livsmønstre er løsning af de opgaver, der hører til opretholdelsen af - livsmønstret. Vi skal have mad, arbejde, passe børn og ægtefælle, gøre rent osv. Mennesker omkring os forventer, at vi løser hverdagens opgaver i overensstemmelse med drejebogen og deres drejebøger er indrettet efter det. Det giver vores liv betydning for andres liv og det hjælper os til at løse vores arbejdsopgaver. Arbejde, ægtefælle, bolig og børn udgør nogle de strukturerende elementer livet og hverdagen bliver hurtigt 'højt struktureret' dvs. fyldt med gentagelser fra morgen til aften. Det menneske, der ikke har arbejde, ikke ægtefælle og ingen børn lever et liv med færre strukturerende elementer og meget færre direkte forventninger omkring sig. For mange ældre er dette netop tilfældet og de får svært ved at etablere et stabilt mønster, fordi de selv skal skabe det selv og måske i en situation, hvor de ikke har mange kræfter til det. Det er næppe tilfældigt, så hurtigt og konsekvent vi prøver at få etableret et livsmønster, som vi kan variere over. Livet bliver meget anstrengende når mønstrene forsvinder. Da min datter kom til at bo hos en familie i Californien med mexicanske rødder, fik hun det man kalder et kulturchok. Der var ingenting, der var som det plejede at være, og som hun så malende beskrev: det er rædselsfuldt ikke at vide, hvordan noget som helst smager, før man har det inde i munden. Man ved aldrig, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, alt papir har den gale størrelse, har 3 huller i stedet for 4 o.s.v. Der er mønstre i mønstrene - Om prototypiske livsmønstre. Livsmønsteret handler om den enkeltes liv, men som vi allerede har peget på vil der også være livsmønstre, der ligner hinanden. Sammenligner man en række familier med 2 arbejdende ægtefæller, hus og børn i den skolepligtige alder, vil man uden vanskeligheder kunne konstatere hvor meget de forskellige mønstre minder om hinanden. Ægtefælle, arbejde og børn har en stærkt strukturende indflydelse på hverdagslivets forløb. august 26,

12 Selvom alle livsmønstre er forskellige, kan vi alligevel se ligheder mellem livsmønstrene. Altså livsmønstre der er karakteristiske for en stor gruppe af mennesker, der måske befinder sig stort set i den samme situation. Vi kan tale om prototypiske livsmønstre, hvis vi kan iagttage at en større gruppe mennesker har mange fælles elementer i deres livsmønster. Da kvinderne i 1970'erne mødtes i basisgrupper opdagede de, at deres individuelle problemer var meget almene - de var prototypiske for den tids unge kvinder. Vi kan med viden om handicaps betydning danne os tanker om, hvordan et handicap vil påvirke livsmønstret på bestemte - prototypiske måder og gå ud og se efter om det passer. Vi nærmer os hermed begreberne livsform og livsstil. Når der alligevel er en forskel, er det fordi livsmønstret handler om hverdagens forløb, - det biografiske liv. Vi gør rede for livsstil og livsform senere. De prototypiske livsmønstre er stereotypier. Det er konstruktioner som vi tror, kan gøre nytte og skabe overskuelighed i livets mange facetter. Prototypen ikke eksisterer som sådan. Når man taler om sygdomme, antager vi, at de 'findes' et eller andet sted. Selvom man ikke kan se den lige nu, håber man på, og arbejder efter at kunne finde den. Når vi taler om en stereotypi går vi ud fra, at den ikke findes som sådan. Vi kan tale om en inkarneret samlers typiske hverdag, vi kan finde prototypiske elementer i posedamernes hverdag, men måske kan vi kun finde een enkelt posedame, hvor alle elementer er til stede på een gang, men derfor kan stereotypien alligevel hjælpe os til få overblik. Det svarer lidt til, når vi uden bekymring taler om tordenvejr, og vi alle ved, hvad vi taler om, selv om alle tordenvejr er forskellige. Hvordan vi opdeler dem afhængig af, hvad vi ser efter og lægger vægt på, men fælles elementer i hverdagslivets løb er i fokus. Vi taler altså ikke om de rødhårede, fordi de er rødhårede. Det gør vi kun, hvis vi kan se, at de rødhårede har mange fælles livsmønstre i deres hverdag. Vi kan bruge mange forskellige ord til at kaste lys over livsmønstrene. Vi kan sammenligne mennesker med forskellige livsformer, køn, handicap, kulturelle tilhørsforhold, alder, generation, osv for at finde ud af om de også har en fælles hverdag og om det kan gøre nytte at tale om prototypiske livsmønstre. Om livsstil, livsform og livsmønster Vores brug af begrebet livsmønster har hentet inspiration andre steder fra. Vi har været inspireret af af Thomas Højrups livsform begreb[12]. Thomas Højrup udviklede livsformsbegrebet og de fire særlige livsformer: Lønarbejderlivsformen, Den selvstændige livsform, Karrierelivsformen og Kapitalistlivsformen. En bestemt livsform har bestemte ydre levevilkår som eksistensbetingelse, og omvendt har det bestemte sæt af levevilkår livsformen som eksistensbetingelse. Livsformerne eksisterer kun i teorien. De er udtænkt ud fra en ganske bestemt opfattelse af samfundet. Hvis samfundet er indrettet på denne måde burde der være de eller de livsformer. Bagefter går man så ud og kikker efter og kan se, at de da findes, men at mange mennesker er bærere af elementer fra mange forskellige livsformer. Livsformsbegrebet gør nytte, fordi det kan give os ideer om den kulturelle sammenhæng, som det moderne menneske forstår sig selv i. Lønarbejderlivsformen, karrierelivsformen og den selvstændige livsform er udtryk for subkulturer i det moderne samfund, der opstår ud af den logik, som forholdet august 26,

13 til arbejdet skaber. Det bliver en særlig tilværelse, når man er langvarigt udelukket fra lønarbejde og som nogen i generationer har eksisteret på overførselsindkomster. Thomas Høyrup mener ikke selv, at der findes andre livsformer i Danmark end de nævnte for det kan der ikke iflg. hans teori. Der er derimod andre der mener, at man godt kan tale om klientlivsformen som en særlig livsform[13]. Thomas Høyrups begrebsapparat har gjort megen nytte i undersøgelser af ældre og vist, hvordan netop livsforms begrebet egner sig til at vise forskelle mellem de ældre[14]. Vi har også hentet inspiration fra forskellige former for livsstilsforskning[15, 16]. Livsstilsbegrebet er meget bredt, men har haft stor praktisk betydning, når det anvendes til at belyse de statistiske forskellene mellem forskellige gruppers materielle forbrug. Livsmønsterbegrebet fokuserer på rytmer og gentagelser i det biografiske liv - hverdagens anatomi. Fokus er således anderledes, men både livsformsbegreberne og livsstilsbegreberne kan anvendes til at kaste lys på hverdagens anatomi. De fortolkende synsvinkler I det følgende vil vi komme ind på nogle af de forskellige former for forklaringer og fortolkninger som vi er stødt ind i undervejs. Vi kan lede efter forklaringer ved at se på ydre årsager og indre årsager, vi kan bruge personlige vurderinger eller lede efter videnskabelige forklaringer. Den narrative synsvinkel - de indre forklaringer En retning inden for den humanistiske sociologi/ socialpsykologi, er optaget af at kaster lys på, hvordan vi personligt oplever, fortæller og fortolker vore handlinger. Med et moderne udtryk kan man kalde denne metode til forståelse for den narrative synsvinkel[17]. Vi får en særlig forståelse af morgenmad livsmønsteret i mit livsmønster ved at høre om min fortælling om begivenheder, oplevelserne. og min personlige forståelse. Gennem fortællingen kan jeg formidle min forståelse af, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Andre kan altså få knyttet en min mening til handlingerne. Jeg kan komme med historiske forklaringer, der fortæller hvordan en bestemt vane opstod, eller jeg kan komme med en fornuftsforklaringer, om at jeg ikke kører hjemmefra for tidligt for at komme ud i en kø på vejen til Århus. I en anden sammenhæng vil jeg måske fortælle, hvor meget jeg nyder at putte, mens jeg hører lokalradio og derfor ofte kommer sent i gang med morgenmad. Jeg kan fortælle, at jeg omhyggeligt har valgt min bananmysli, fordi det er det produkt med det laveste kalorieindhold, der har den sødeste smag. Fortællingen er ikke blot en gengivelse af mine erfaringer. Det er en handling, hvor igennem jeg skaber jeg den narrative udgave af min morgenmad. Ud af mine erfaringer og oplevelser skaber jeg et fortælling, som jeg kan dele med andre, men jeg påvirkes naturligvis selv af det. Jeg får måske formuleret noget, jeg aldrig har formuleret eller tænkt over før. Min morgenmad bliver mere og mere interessant. Livshistoriefortællingen er på samme måde den narrative udgave af livsløbet. Møder jeg en travl behandler der er optaget af mine symptomer eller mine problemer bliver min livshistorie nemt til en fortælling fyldt af lidelse og problemer. Møder jeg et menneske, der interesserer sig for mit liv i øvrigt bliver det til en anden fortælling, hvor jeg bedre kan få øje på andre perioder og andre august 26,

14 mønstre i mit liv. Det hjælper mig naturligvis til at skabe et mere helt billede af min tilværelse, at sætte andre ting i fokus.. Kritikken af den narrative forståelse går på, at hvis vi forholder os naivt til den narrative fortælling mister vi forståelsen af, hvad det er, der styrer vores oplevelser. Også vores oplevelserne og vores fortælling er underlagt en tvang af de strukturelle forhold som blev nævnt i første afsnit. Vi vælger kun mellem de alternativer, som vi kan få øje på med vores specielle måde at se på etc. Den narrative fortælling præges af konteksten den laves i, formålet med fortællingen, indsamlerens holdning osv.osv. Den strukturelle synsvinkel- de udvendige forklaringer Dele af den klassiske forskning kaster lys på mange af de ydre forhold som har styrende indflydelse på vores livsmønster. Sociologisk og etnografiske forskning kaster lys på de strukturelle forhold i samfundet bag livsmønstret. Den viser at strukturelle faktorer i samfundet har indflydelse på vores livsmønster. Køn, kultur, økonomi, livsform og livsstil osv. præger begivenhederne i livsmønsteret og farver vores oplevelser. Vi ikke er bevidste om alle disse faktorer, der sætter rammer om og præg på vores livsmønster. Vi er måske ikke opmærksom på, at vi spiser morgenmad på en særlig dansk måde, eller måske ikke er opmærksom på, at vores morgenmad er præget af bestemte mønstre, som præger den bestemte generation man tilhører, den særlige livsstil man lever i og de livsformselementer man er bærere af. Fra de klassiske kilder til viden om det aldrende menneske kan vi hente viden til forståelse af hverdagen, men de er ikke optaget af at forstå hverdagen og derfor skal de læses på en særlig måde. Fra den biologiske/medicinske forskning kan vi hente forståelse af, hvordan forskellige sygdomme påvirker hverdagen. Vanskelighederne ved anvendelsen af den medicinske viden er at den er optaget af at forstå sygdommen og ikke hverdagen. Man er naturligvis heller ikke altid selv opmærksom på forhold som den psykologiske forskning viser spiller en rolle i hverdagen. Kritikken af den strukturelle metode, er at den kommer til at se mennesket som et passivt offer for ydre faktorer og overser betydningen af de enkelte menneskes valg og oplevelser. Den systemiske synsvinkel - de sammenhængende forklaringer En anden metode vil man kunne kalde for den 'systemiske' synsvinkel, med denne synsvinkel vil man se på hverdagslivet, som et såkaldt selvopretholdende system. Det vil sige et mønster, der er opfører sig på en sådan måde, at gentagelsen Gentagelsen præges såvel af de strukturelle forhold, som af de personlige oplevelser og fortællinger. Den systemiske metode vil kunne vise, hvordan f.eks. de begreber, der anvendes i fortælling er med til at skabe den virkelighed, der beskrives, og man at fortællingen naturligvis præges af konteksten, observatørens interesse. mv. Man antager at mønstret og de enkelte livsmønstre indeholder forhold der så og sige bider sig selv i halen. Jeg har mange gange truffet den enkle beslutning at få noget mere søvn. Beslutningen er ganske enkelt gået ud på, at jeg bare i en uge i træk vil gå i seng hver aften kl og stå op næste morgen kl Denne august 26,

15 beslutning har jeg truffet indtil flere gange, men det er endnu aldrig lykkedes at gennemføre den, så jeg ved stadigvæk ikke, hvordan det vil være. Det ser altid ud som om der kommer et eller andet i vejen, som gør det ganske umuligt at gennemføre bare den simple beslutning. Men skulle den gennemføres, kræver det for det første en uge hvor jeg ikke er ude at holde foredrag om aftenen, og dem er der ikke så mange af. De kræver også, at jeg på en helt anden måde har planlagt mit daglige arbejde, så jeg ikke har noget med hjem, der absolut skal være klar til et møde næste morgen, og noget tilsvarende ville i virkeligheden skulle gælde for min kone. osv. Livsmønsteret er en ærtehalm man sidder fast i. Meget af det der bestemmer hverdagens rytme, er bestemt af selvorganiserende systemer, og hvor man ikke bare kan ændre på en lille del uden, at det rykker i resten. Mange forsøg på at ændre selv små elementer i ens hverdag, strander på, at man rent faktisk ikke har overblik over, hvordan hverdagen systemisk hænger sammen. Det er formentlig også en af forklaringerne på, at så mange gode leveregler lider en krank skæbne. Den systemiske metode omfatter kortlægningen af hverdagens egen logik og den enkelte kan blive bevidst om større eller mindre dele af denne logik, som måske ikke er umiddelbart tilgængelig for opmærksomheden. Praksisforskning i hverdagslivet : metodiske overvejelser. Livsmønstermodellen er en metamodel: den antager at hverdagslivets begivenheder styres af mange faktorer, men at samspillet mellem dem vil tendere mod stabilitet og gentagelse. Herudover forklarer modellen ikke og forudsiger ikke noget, men den kan danne rammen om og inspirere til en række mere præcise hypoteser omkring de særlige mekanismer, der opererer omkring de enkelte dele i livsmønstret. Livsmønstret er mangfoldigt og kan studeres i mange dimensioner. Man kan interesserer sig for samværssituationer, måltider, boliglivet, mobilitet osv. Modellen giver muligheden for rendyrkning af en social tænkning. Modellen er komplementær i forhold til mange biologiske og psykologiske modeller og vil muligvis egne sig til udvikling af fælles tænkning og klargøre forskellene mellem de sociale, sociologiske, psykologiske og biologiske paradigmer. Livsmønstret er på den ene side og pr. definition en individuel størrelse. På den anden side vil der være mange mennesker som deler ensartede vilkår og hvor man kan finde ligheder dvs. prototypiske livsmønstre hos grupper af kvinder, grupper af mennesker med samme sygdom osv. Livsmønstret ses som resultatet af et komplekst samspil af mange faktorer. Livsmønsterbegrebet indebærer ingen antagelser om enkeltårsager. Derfor må det metodiske udgangspunkt også være metoder, der egner sig beskrivelse af kompleksitet. Mange af de klassiske forskningsmetoder vil derfor være uegnede. En nærliggende forskningsstrategi er CASE-STUDIET. Case-studiet er klassisk i etnologi, etnografi, kultursociologi, men både i biologi og psykologi har studiet af enkelt tilfælde været frugtbar ved etablering af ny erkendelse. Casestudiet har indtil for nylig været ilde set i de mere positivistiske videnskabelige kredse, men er i dag en anerkendt strategi, når 'forskeren ikke har kontrol over begivenhederne, når fokus er et aktuelt fænomen i det 'virkelige liv', [18](p.1)Strategien er i dag så udviklet at den på visse områder bygger bro mellem de eksperimentelle positivistiske og de mere udforskende, hermeneutiske strategier. Karakteristiske august 26,

16 træk ved denne strategi er at den retter sig mod situationer, 1) hvor der vil være mange flere betydningsfulde variable, end data til at belyse dem, 2)hvor det er nødvendigt at benytte sig af forskellige datakilder som belyser de samme fænomen og 3)hvor en forudgående teoribygning kan styre dataindsamlingen og analysen. Casestudiet omfatter som regel undersøgelser ved hjælp af flere forskellige datakilder f.eks. interviews, ratings, observationer og arkivmateriale,- således vil en enkeltstående kvalitativ eller kvantitativ interviewundersøgelse ikke blive anset for at være tilstrækkelig til at udgøre et casestudie. Såvel kvalitative som kvantitative undersøgelsesmetoder kan tages i anvendelse[19]. Casestudier kan opbygges på forskellige måder. Casestudier f.eks. kan opbygges som 'multiple case-study-series', hvor man efter hver case reviderer og raffinerer de første antagelser eller de kan opbygges som Cross-case studier, hvor man tester samme hypotese på tværs af særligt udvalgte cases. Der kan ses to forskellige traditioner. Den ene henter inspiration i den eksperimentelle forskning og ser den enkelte case som eksperimentet[20]. Den anden tradition henter sin inspiration i samfunds- og evalueringsforskning og ser den enkelte case som enestående illustration af en sammenhæng[21-23]. Man kritiserer casestudiet for dets manglende mulighed for generalisering. Det skyldes at man ikke skelner mellem statistisk og analytisk eller teoretisk generalisering. Man kan tale om statistisk generalisering, når man gennemfører sin undersøgelse på et repræsentativt udsnit af en gruppe og antager, at undersøgelsen gælder for hele gruppen. Dette sikrer dog ikke uden videre anvendeligheden. Pålidelig viden om sårheling i den øvre del af mavesækken hos rotter kan ikke overføres til gamle damer med liggesår ligegyldigt hvor generaliserbar denne viden er i forhold til rotter. I casestudiet kan man betragte resultatet fra eet casestudiet som en be- eller afkræftelse af en bestemt teori. Det enkelte resultat styrker teorien, men kan ikke uden videre anvendes på en større gruppe. Jo flere cases jo stærkere teori - så selvom der ikke kan generaliseres statistisk - kan den teoretiske generalisering udvikle meget anvendelig viden. 1. Ramian, K. and J. Gústafsson, eds. Liv i fokus , Systime: Århus. 2. Bech-Jørgensen, B., Når hver dag bliver hverdag. 1994, København: Akademisk Forlag. 3. Ramian, K., I familielivets lange løb, in Vejen til en god Alderdom, K. Ramian, Editor. 1992, Nyt Nordisk Forlag: København. p Calasanti, T.M., Incorporating Diversity: Meaning, Levels of research, and Implications for Theory. The Gerontologist, (2): p Gibson, R.C., The Subjective retirement of black Americans. Journal of Gerontology, : p. s204-s Snell, H., H.V. Dahl, and L. Jensen, Sammenhæng i omsorgskæden for demente og deres pårørende. 1995, Århus: Center for Gerontopsykologi Schroots, J.J.F., Theoretical Developments in the Psychology of Aging. The Gerontologist, (6): p Schroots, J.J.F., Gerodynamics: Toward a Branching Theory of Aging. Canadian Journal of Aging, : p august 26,

17 9. Lazarus, R.S., Coping Theory and Research: Past, Present, and Future. Psychosomatic Medicine, : p Antonovsky, A., Health, Stress and coping. 1981, New york: Jossey-Bass Publ. 11. Schutz, A., Hverdagslivets sociologi. 1975, København: Hans Reitzel Rahbek Christensen, L., Livsformer i Danmark. 1989, København: Samfundsfagsnyt. 13. Faureholm, J., Fra livstidsklient til medborger. 1996, Kbh.: Munksgård, Rosinante Munk, K.P., Belastninger i alderdommen. Ph.D. afhandling. 1997, Århus: Psykologisk Institut Aabo, C., Livsstil - begreb eller metafor? : udvikling og livsstillbegrebet inden for sociologi og marketing. 1990, Kbh: Center for uddannelsesforskning, Handelshøjskolen i København Gammeltoft, T., Når sundhed skabes : sundhed og livsstil blandt yngre kvinder. Reproserien. 1992, Kbh: Institut for Kultursociologi,Københavns Universitet Rørbye, B., Livshistorisk gerontologi - Profil af et forskningspanorama. Gerontoloogi & Samfund, : p Yin, R.K., Case study research: design and methods. 1989, Newbura Park: Sage Gubrium, J.F. and A. Sankar, eds. Qualitative Methods in Aging Research. Focus Editions. 1994, Sage Hamel, J., Case study method. 1994, Newbury Park: Sage Stake, R.E., The art of case study. 1995: Sage Sheldon, B., Single Case Evaluation Methods: Review and prospects, in Evalation, J. Lismah, Editor. 1988, Jessica Kingley: London. p Thyer, B.A., Single-system Research Design, in Social Work Research and evaluation, R.M. Grinnell, Editor. 1993, F.E. Peacock: Itasca, IL. p august 26,

18 august 26,

LIV I FOKUS. Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. www.regionmidtjylland.dk

LIV I FOKUS. Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. www.regionmidtjylland.dk LIV I FOKUS Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Livsmønsterdefinition Livsmønstrene er de gentagne begivenheder i hverdagene og deres betydning i menneskes

Læs mere

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007

Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke. Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Go aften! En mulighed for gamle mænds hverdagsliv - eller betingelser vi ikke Inge Lange Ilone Dolmer Nov. 2007 Indfaldsvinkler Hvad ved vi om gamle mænds aften og natteliv Hvad ved vi om gamle mænds aften

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Mere liv i hverdagen. Knud Ramian, Center for Kvalitetsudvikkling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com/veganet

Mere liv i hverdagen. Knud Ramian, Center for Kvalitetsudvikkling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com/veganet Mere liv i hverdagen Knud Ramian, Center for Kvalitetsudvikkling, Region Midtjylland www.knudramian.pbwiki.com/veganet Indhold Fra det ene øjeblik til det andet Tiden går i mønster Hvem interesserer sig

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud

Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse

K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG. Manual til kvalitativ mikroanalyse K a r e n P a l l e s g a a r d M u n k COP NG Manual til kvalitativ mikroanalyse COPING k a r e n p a l l e s g a a r d m u n k COPING Manual til kvalitativ mikroanalyse Coping. Manual til kvalitativ

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked

INSPIRATION TIL. Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked INSPIRATION TIL Livsfasepolitik Seniorpolitik på arbejdsmarked Selvrealisering Vi står overfor en ny generationer som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner ikke har opnået

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight

Research Light. Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Research Light Knud Ramian Center for evaluering Psykiatrien i Århus Amt Overheads: knudramian.pbwiki.com/researchlight Indhold Hvad er vidensbaseret arbejde og alt det andet? Der er tre serveringer i

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.

Min Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:. Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune

Projekt Robuste Ældre. Ikast-Brande Kommune Projekt Robuste Ældre Ikast-Brande Kommune Baggrund Spørgsmålet er? Hvad er det der gør, at nogle mennesker har gode psykiske ressourcer, sociale rammer og helbred/funktionsevne, og dermed oplever vellykket

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere