Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Embedsregnskab Retten i Hillerød. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen"

Transkript

1 Embedsregnskab udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011

2 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef LEDELSE FAGLIG LEDELSE PERSONALELEDELSE Strategi og planlægning Vi løser vores opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet God ressourceudnyttelse Fogedret Driftsledelse og organisering Strafferet Effektive Arbejdsprocesser EFFEKTIVITET FAGLIG KVALITET TRIVSEL, MOTIVATION SAGSBEHANDLINGSTID BRUGEROPLEVET KVALITET OMDØMME Civilret Skifteret Udviklende arbejdspladser Samarbejdsrelationer Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beretning fra rettens ledelse Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Opgørelse af årsværksforbrug...14

3 3 1. Indledning Dette embedsregnskab for 2010 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Præsentationen er tilpasset, så sammenhængen til DOMHUSET, som er en model for kvalitetsudvikling udarbejdet til brug ved Danmarks Domstole 1, bliver tydeligere. Embedsregnskabet er derfor opbygget, så rapporteringen følger de seks resultattemaer i modellen, som er: Resultat 1: Effektivitet Resultat 2: Sagsbehandlingstider Resultat 3: Faglig kvalitet Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Resultat 5: Trivsel og motivation Resultat 6: Omdømme Temaerne er i et vist omfang udbygget, idet der er medtaget oplysninger, der kan være med til at indikere mulighederne for på kort og længere sigt at forbedre resultaterne. Samtidig vil der løbende kunne ske justeringer under de enkelte temaer, når det er hensigtsmæssigt. Embedsregnskabet giver overordnet ledelsesinformation til ledelsen ved de enkelte retter om udviklingen i 2010, ligesom det i forhold til faglig kvalitet og omdømme også fokuserer på indsatsen i Samtidig bruges det til at understøtte dialogen mellem retten og styrelsen om rettens resultater, udfordringer og muligheder. Som supplement til årsrapporten for Danmarks Domstole kan embedsregnskaberne også være med til at give domstolenes brugere mv. et indtryk af nøgleresultaterne ved de enkelte byretter. Resultaterne indeholdt i dette embedsregnskab fremkommer efter ensartede principper 2 for alle landets byretter. Tallene vil imidlertid isoleret set kunne give et ufuldstændigt billede af rettens resultater. Det er derfor vigtigt, at de ses i sammenhæng med de nuancerende og uddybende bemærkninger til udviklingen, som ledelsen ved den enkelte ret har bidraget med i beretningen under afsnit 2. Ved vurderingen af resultaterne er det vigtigt at have for øje, at der i 2007 skete en ophobning af sager som følge af, at det naturligvis krævede ikke ubetydelige ressourcer at implementere domstolsreformen. I 1. halvår 2008 var byretterne godt på vej til at nedbringe denne sagsophobning, men finanskrisen fra 2. halvår 2008 bevirkede, at navnlig antallet af modtagne fogedsager og insolvensskiftesager steg ganske betydeligt. Som følge heraf voksede sagsbunkerne på ny. Domstolene har fået tilført en ekstraordinær bevilling for at sikre en nedbringelse af sagsbunkerne og dermed sagsbehandlingstiden - i løbet af 2010 og navnlig De samlede sagsbunker ved byretterne er reduceret i 2010 og de første tegn på en reduktion i sagsbehandlingstiden har vist sig. Det hører med til billedet, at byretterne også i 2010 modtog et ekstraordinært stort antal sager i forhold til tidligere. Et fortsat meget højt niveau for antal modtagne sager i 2011 vil kunne true ønsket om reduktion af sagsbunker og sagsbehandlingstider. Endvidere kan der være grund til at fremhæve, at den fulde tinglysningsopgave overgik endeligt til den Tinglysningsretten i september Ingen byretter har derfor haft ansvar for tinglysningsopgaver i Tinglysningsmedarbejderne har derfor skullet integreres i forhold til de øvrige sagsområder, hvilket kan spille ind i forhold til resultaterne i 2010, herunder navnlig afhængig af, hvornår den enkelte byret rent faktisk overgav tinglysningsopgaverne til den nye tinglysningsret. Som noget nyt er der medtaget data om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for visse dødsboskiftesager, idet skiftesagsområdet dødsboskiftesager og insolvensskifter - også er en vigtig del af domstolenes aktiviteter. På længere sigt forventes der også at blive medtaget data om insolvensskifter mv. 1 Modellen er inspireret af KVIK-modellen (Kvalitetsværktøj til udvikling af VIden og Kompetence). Se mere på 2 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

4 4 2. Beretning fra rettens ledelse har en vision om at være en førende arbejdsplads med kvalitet i alt, hvad vi gør. Rettens overordnede målsætning for 2010 har derfor været både at styrke de faglige resultater på alle områder og sikre ressourcer til at gennemføre en række udviklingsaktiviteter, herunder med henblik på at fastholde og udvikle kvaliteten af rettens ydelser og betjening af borgerne og udvikle medarbejdernes kompetencer. Vi anvender som tidligere KVIK-modellen som ramme for vores indsatser og resultater. Vi måler således på vores nøgleresultater sagsproduktion, sagsbehandlingstider og produktivitet, men vi måler også på de indirekte resultater som bruger- borgerresultater, medarbejderresultater og samfundsresultater. På det faglige område har det været målet at fortsætte det gode spor med at forkorte sagsbehandlingstiderne, afslutte flere sager, end vi modtager og forbedre produktiviteten for 3. år i træk. Samtidig har det - som i de foregående år været målet at kanalisere endnu flere ressourcer til den direkte sagsproduktion og reducere andelen, som går til generel ledelse og administration. Desuden har det været et mål at fortsætte med at reducere sygefraværet og bringe det under statens gennemsnit. Endelig ønskede vi som noget nyt at reducere vores energiforbrug målt på el, varme, papir og toner. På det udviklingsorienterede område var det allerede i 2009 besluttet at gennemføre gennemført dels et omfattende selvevalueringsprojekt for hele embedet, dels nogle konkrete kvalitetsprojekter. Det blev endvidere i 2010 besluttet at gennemføre et realkompetenceprojekt for kontormedarbejderne og formulere en kompetenceudviklingsstrategi for kontormedarbejderne. Endelig var det planen at gennemføre leanprojekter i henholdsvis retssekretariatet og fogedretten, ligesom det blev besluttet i samarbejde med Nordsjællands Politi og de to andre retter i Nordsjælland at gennemføre et konkret leanprojekt om behandlingen af tilståelsessager. Det er i kraft af en meget stor og engageret indsats af medarbejderne lykkedes på langt de fleste områder at indfri de faglige mål samtidig med, at de iværksatte udviklingsprojekter alle er blevet gennemført med stor succes. Det samlede resultat for året er derfor absolut tilfredsstillende. - Flere afsluttede sager Vi har haft endnu et travlt år, hvor finanskrisens spor i 2009 med en markant sagsstigning kun i 2010 blev afløst af en svag reduktion i sagstilgangen. Det er til gengæld lykkedes i 2010 at behandle endnu flere sager end vi gjorde i Vi har modtaget sager (svarende til en reduktion på 5 procent), og vi har afsluttet sager (svarende til en stigning på 8 procent). På alle sagsområder er det siden reformen i 2007 lykkedes at behandle flere sager hvert år. I 2008 Boks 1: Mål i 2010 Kortere sagsbehandlingstider Flere afsluttede sager Højere produktivitet for 3. år i træk Flytte ressourcer fra administration til produktion Reducere sygefraværet Reducere energiforbruget Nye udviklingsprojekter inden for kvalitet, kompetenceudvikling og processer Boks 2: Afsluttede sager i (indeks) indeks indeks indeks indeks Straffe Civil Foged Skifte Samlet afsluttede vi 16 procent flere sager, i 2009 afsluttede vi 47 procent flere sager og i 2010 har vi afgjort 59 procent flere sager i forhold til For hele perioden svarer dette til en samlet stigning på sager på 3 år. - Kortere sagsbehandlingstider Det var den generelle tendens på landsplan, at sagsbehandlingstiderne blev længere i Dette mønster er fortsat i Det hænger naturligt sammen med, at der ved en nedbringelse af sagsbeholdningen afsluttes en række gamle sager. Nedbringelse af sagsbeholdningen slår derfor normalt først igennem med en vis forsinkelse på sagsbehandlingstiderne. Her ved retten er det dog til trods herfor generelt lykkedes enten at nedbringe eller i

5 5 hvert fald fastholde sagsbehandlingstiderne i 2010 i forhold til Således er sagsbehandlingstiderne generelt nedbragt på foged- og skifteområdet, mens de på både civil- og straffesagsområdet ligger nogenlunde på niveau med På straffeområdet er målopfyldelsen for sagsbehandlingstiderne på 9 ud af 12 områder bedre end landsgennemsnittet, og for voldssager, der skal være gennemført inden for 37 dage, klart bedre end målsætningen og blandt de 5 bedste byretter. Målopfyldelsen for domssager generelt ligger navnlig for sager, der skulle være gennemført under 3 måneder, under målsætningen. Retten har fra 1. maj til 31. august 2010 gennemført et kvalitetsprojekt om årsager til omberammelse af straffesager, herunder domsmandssager, som kan have haft betydning for de længere gennemløbstider. For domsmandssagerne kan det i 10 procent af omberammelserne henføres til interne forhold i retten, medens det for 90 procent af omberammelserne kan henføres til eksterne forhold: - at anklagemyndigheden i 25 procent af omberammelserne ikke havde indkaldt tiltalte og/eller vidner. - at den ønskede forsvarer i 15 procent af omberammelserne ikke var angivet ved fremsendelsen, og at denne ikke kunne møde på den berammede dag. - en lang række sagsspecifikke forhold i 50 procent af omberammelserne. Gennemløbstiderne for straffesager forventes forbedret yderligere i 2011, bl.a. som følge af indførsel af ny teknologi. På det civile område ligger rettens målopfyldelse på alle 10 områder bedre end landsgennemsnittet og på 4 af områderne blandt de 5 bedste byretter. På 8 af de 10 områder er resultatet bedre end det fastsatte måltal. På fogedområdet er det på alle områder lykkedes at forbedre sagsbehandlingstiden markant i forhold til På 3 ud af 4 områder er gennemløbstiden kortere end landsgennemsnittet. På 5 ud af 6 områder er målopfyldelsen bedre end landsgennemsnittet, og på 4 ud af 6 områder klart over måltallet. På skifteområdet er det generelt siden 2008 lykkedes at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid målt i dage for boudlæg, uskiftet bo, privat skifte og forenklet privat skifte med i alt ca. 30 dage. - Højere produktivitet Rettens produktivitet steg for 3. år i træk i Stigningen var på godt 2 procentpoint mod en stigning på ca. 10 procentpoint hvert af de to foregående år. Det var i lyset af den markante stigning de to foregående og i betragtning af de gennemførte udviklingsaktiviteter i 2010 forventet, at stigningen ville være noget lavere i Det bemærkes, at retten ved produktivitetsberegningen er blevet godskrevet for den tid, som er anvendt i forbindelse med selvevalueringsprocessen, idet processen er anset som et pilotprojekt, som andre retter har kunnet drage nytte af. For civile sager og straffesager under et er resultatet i 2010 i realiteten status quo i forhold til For fogedsager er der opnået en produktivitetsfremgang på over 10 procentpoint, hvilket svarer til landets 5. bedste byret, og det er lykkedes at nedbringe sagsbeholdningen fra godt verserende sager i 2009 til godt sager ved udgangen af For skiftesager er produktiviteten efter betydelige forbedringer i 2008 og 2009 faldet væsentligt i På den ene side er det værd at fremhæve de kortere gennemløbstider og den stigende sagsafvikling på skifteområdet, på den anden side er disse forbedringer gennemført ved en lavere ressourceudnyttelse. Udover de samfundsstrukturelle forhold, som bl.a. betyder, at det er svært at afhænde fast ejendom både i bobestyrerboer og i konkurser, er der en række interne forhold, der har haft betydning for ressourceudnyttelsen. Kombinationen af et generationsskifte i medarbejderstaben fra erfarne til mindre erfarne sagsbehandlere og finanskrisens konsekvenser i form af flere komplicerede konkurser og betalingsstandsninger har haft en væsentlig betydning.

6 6 - Lavere andel af generel ledelse og administration Vi bruger fortsat en større andel af vores ressourcer på generel ledelse og administration end de fleste byretter men forskellen er blevet væsentligt indsnævret i I 2008 brugte vi 35 procent, i procent og i 2010 har vi gennem en målrettet indsats reduceret dette til 25 procent svarende til dobbelt så stor reduktion som på landsplan. Der er allerede taget initiativ til at nedbringe ressourcerne på området yderligere i Landets laveste sygefravær Rettens sygefravær er i 2010 landets laveste blandt byretter. Det er lykkedes - fra en placering i bunden med det højeste sygefravær i 2007 at vende udviklingen ganske betragteligt. Det interne mål for retten i 2010 var 7,7 sygedage pr. ansat. Resultatet viser et sygefravær på 5,8 dage. - Lavere energiforbrug Indgåelse af en såkaldt kurveknækkeaftale for at reducere elforbruget har generelt sat skub i bestræbelserne på at reducere energiforbruget. Retten har i 2010 sat forbrugsmål for el, varme og papir. Elforbruget blev i 2010 næsten kwt. lavere end målet på kwt., svarende til en forbedring på 8 procent. Målet i 2011 er at nedbringe elforbruget til minimum kwt. Tabel 1: Oversigt over energiforbrug mv forbrug mål resultat El (kwt) Varme (mwt) Ikkeopgjort Papir (mio. stk.) 1,1 1,05 1,02-5 ambitiøse udviklingsprojekter i 2010 Vi har i 2010 gennemført 5 ambitiøse udviklingsprojekter. Vi gennemførte i foråret 2010 to leanprojekter på arbejdspladsen - henholdsvis på retsområdet og på fogedområdet, hvor vi med deltagelse af Danmarks Domstoles Bedste Praksis konsulenter har gjort arbejdsgangene endnu mere effektive. Resultaterne har allerede på fogedområdet udmøntet sig i markant faldende sagsbeholdninger. Som nævnt har vi i 2010 også gennemført et leanprojekt om tilståelsessager i samarbejde med Nordsjællands Politi og de to andre retter i Nordsjælland. Boks 3: Udviklingsprojekter i LEAN på foged- og retsområdet 2. Selvevaluering efter KVIK-modellen 3. Realkompetenceprojekt for kontormedarbejdere 4. Kompetenceudviklingsstrategi for kontormedarbejdere 5. Kvalitetsprojekter Vi gennemførte i første halvdel af 2010 et pilotprojekt med støtte fra Domstolsstyrelsen og SCKK, hvor vi foretog en selvevaluering efter KVIK-modellen. Modellen havde vi gennem flere år brugt som styringsramme for vores handlingsplaner. Resultatet af selvevalueringen viste, at der er en lang række forhold, der kan forbedres. Der blev i alt peget på knap 200 forbedringsområder, som blev prioriteret på en temadag for alle medarbejdere. Forbedringsområderne er konkret udmøntet i en ny 2-årig handlingsplan for Vi har i efteråret 2010 gennemført et realkompetenceprojekt for kontorpersonalet, hvor 33 medarbejdere gennemgik et 4-dages forløb med fokus på individuel kompetenceafklaring gennem personprofil og med fokus på job, karriere og forandringer samt kommunikation og motivation. Alle har fået værktøjer til at arbejde med egne udviklingsplaner. Projektet er bl.a. mundet ud, at flere medarbejdere er gået i gang med at videreuddanne sig, lige som der er igangsat en omfattende IT-opgradering for alle medarbejdere. Projektet blev gennemført med støtte fra SCKK og NVR3 Vi har samtidig med kompetenceprojektet gennem et omfattende tværfagligt samarbejde på arbejdspladsen med deltagelse af kontormedarbejdere, jurister og ledere formuleret en kompetenceudviklingsstrategi for kontorpersonalet. Målsætningen i strategien er, at vi vil udvikle større faglig bredde og forandringskompetence, flere specialistkompetencer på de mest komplicerede sagsområder, den enkeltes evner og muligheder til selvledelse og samtidig styrke IT-kompetencerne. Strategien udmøntes i Statens Center og Kvalitets- og Kompetenceudvikling (SCKK) og det Nationale Videnscenter for Realkompetencevurdering (NVR)

7 7 Vi har endelig gennemført 4 kvalitetsprojekter, som har involveret alle arbejdsområder af retten. Projekterne omfatter blandt andet kvaliteten af retsledelse, mødeledelse, telefonbetjening, skriftlig kommunikation, Boks 4. Kvalitetsprojekter i 2010 skiltning og publikumsfaciliteter. Projekterne blev Projekt 1: Kvalitetsudviklingsprojekt for dommerne gennemført foråret 2010 og hen over sommeren Projekt 2: Kvalitetsudviklingsprojekt i De tre første projekter har haft internt fokus og Retssekretariatet involveret dommergruppen og de tre fagafdelinger med Projekt 3: Kvalitetsudvikling i Fogedretten og henblik på at forbedre kvaliteten af bl.a. retsmøder. Det Skifteretten sidste projekt vedrørende den borgervendte service har Projekt 4: Den borgervendte service haft umiddelbart ekstern fokus og har vedrørt venterum og adgangsforhold, telefonbetjening samt hjemmeside, vejledning og . - Kvalitetsregnskab Dette embedsregnskab tager kun delvist højde for de projekter, vi har gennemført i Selvevalueringen var et pilotprojekt, der var støttet af Domstolsstyrelsen og SCKK. I opgørelsen af produktiviteten er de ressourcer, som er anvendt i forbindelse med dette projekt derfor ikke medtaget. Vi besluttede i forbindelse med iværksættelsen af de nævnte kvalitetsprojekter at udarbejde et kvalitetsregnskab som supplement til embedsregnskabets primære fokus på de kvantitative resultater. I tabel 2 fremgår tidsforbruget fordelt på forberedelses- og planlægningsfase samt gennemførelses- og evalueringsfase for kvalitetsprojekterne. Resultatet af regnskaberne viser, at vi har brugt 0,35 årsværk i 2010 på projekterne. Dette svarer til, at vi har brugt i alt 0,6 procent af vores samlede ressourcer til disse projekter. Tabel 2. Tidsregistrering af projekter vedr. kvalitet, kompetence og selvevaluering Fase 1: Forberedelse Timer og planlægning Fase 2: Gennemførelse og evaluering Kvalitetsprojekter Projekt 1: Overværelse af retsmøder (dommer) Projekt 2: For- og efterbehandling af sager i retssekretariat Projekt 3: Skifte og foged Projekt 4: Borgervendte service I alt ,35 0,6 - Opfølgning på brugerundersøgelsen i 2009 I december 2009 blev der gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse ved retterne, hvor såvel professionelle brugere som almindelige borgerne blev spurgt om deres oplevelse af kontakten med retten. Resultatet for som overordnet viste en brugertilfredshed over landsgennemsnittet blev præsenteret på en temadag for alle medarbejdere, hvor der i forskellige workshops blev arbejdet med forslag til forbedring af rettens servicefunktioner. Forslagene blev derefter gennemgået af 3 arbejdsgrupper og udmøntede sig i mange konkrete forbedringstiltag. Arbejdet udgjorde et af rettens fire kvalitetsprojekter i 2010, se boks 4. I alt ÅV % af samlet ÅV

8 8 3. Resultat 1: Effektivitet, herunder aktivitet og sagsmængde Antallet af sager ved retten i fremgår af tabel 1 nedenfor. For straffesager, civile sager, fogedsager og skiftesager er der foretaget en vægtning af sagerne, der tager højde for, at der kan være forskelle mellem de enkelte byretter i forhold til, hvor ressourcekrævende den enkelte sagstype gennemsnitlig er. Alle notarialforretninger vægtes ens, hvorfor antallet af uvægtede og vægtede sager er identisk for denne sagstype. Tabel 1. Oversigt over antal sager ved retten i perioden Sagsmængde - UVÆGTEDE SAGER - - VÆGTEDE SAGER - Modtagne Afsluttede Afsluttede Straffesager Civile sager Fogedsager Skiftesager 1) Notarialforretninger Samlet Nederst i tabellen er der angivet tal for den samlede sagsmængde ved retten. I de to første kolonner fremgår antallet af uvægtede sager (modtagne og afsluttede). Dernæst følger antal vægtede afsluttede sager (aktiviteten) samlet for retten. Disse vægtede sagstal er dels vægtet inden for den enkelte sagstype og dels på tværs af sagstyper. Vægtningen på tværs af sagstyper betyder, at antallet af vægtede sager inden for de enkelte sagområder ikke summer op til det samlede antal vægtede sager. De anvendte vægte fremgår af bilaget til embedsregnskaberne. Med det formål at opnå en enkel og overskuelig indikator for rettens effektivitet sammenlignet med effektiviteten ved de øvrige byretter beregnes et indeks for de enkelte retters samlede produktivitet. Produktivitetsindekset er beregnet som forholdet mellem rettens samlede aktivitet målt som afsluttede vægtede sager og rettens samlede årsværksforbrug 4. Produktivitetsindekset er uafhængigt af retternes tidsfordeling, idet det er det samlede årsværksforbrug (inkl. generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv.), der er anvendt i beregningen af produktiviteten. Ved implementeringen af domstolsreformen og etableringen af 24 nye byretter i 2007 skete et databrud. Da 2007 var et meget atypisk år ved byretterne, er det valgt at bruge 2008 som udgangspunkt (indeks 100) til at belyse den fremtidige udvikling i produktiviteten. Tabel 2. Indeks for rettens samlede produktivitet (gennemsnit for byretterne i 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Samlet produktivitet ved retten 91,2 101,3 103,6 107,8 111,4 I tabel 2 og figur 1 nedenfor angives det samlede produktivitetsindeks for retten, som gennemsnit for byretterne og for 5. bedste byret. 4 Der foretages en vægtning af årsværksforbruget, således at f.eks. jurister vægter tungere end kontorpersonale og øvrigt personale.

9 9 Figur 1. Samlet produktivitetsindeks fra (gennemsnit for byretterne 2008= indeks 100). Samlet produktivitetsindeks Top-5 Gnst. byretterne Retten I tabel 3 er produktivitetsindekset beregnet for de enkelte sagsområder 5. I beregningen er de årsværk, retten har anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv., nøgletalsfordelt til sagsområderne. Denne metode gør det muligt at sammenligne retter med forskellig administrationsandel. Det vil sige, at det ikke er muligt at opnå en højere produktivitet på de enkelte sagsområder ved at fordele mere tid på generel ledelse og administration mv. Indeksværdien 100 svarer til gennemsnitsproduktiviteten ved byretterne i 2008 på sagsområderne. I forhold til produktiviteten på de enkelte sagsområder kan tallene være behæftet med en vis usikkerhed, da tidsfordelingen ved retterne i et vist omfang foretages skønsmæssigt. Der blev i 2008 og 2009 implementeret et elektronisk værktøj, Time-Sag, der understøtter tidsfordelingen. Dette vil på sigt være med til at øge datakvaliteten. Tabel 3. Indeks for rettens samlede produktivitet på de enkelte sagsområder (gennemsnit 2008 = indeks 100). Alle byretter Resultater i 2010 Produktivitet Gennemsnit 5. bedste Retssager samlet 87,8 99,6 100,5 108,4 112,9 -straffesager 97,3 109,8 101,3 107,3 117,2 -civile sager 80,6 93,1 100,7 108,9 116,2 Fogedsager 97,1 105,4 116,9 103,4 116,9 Skiftesager 102,8 106,7 95,9 109,6 129,2 I forhold til retter, der har været med i forskellige udviklingsprojekter på domstolsområdet, herunder navnlig NyFoged og lydoptagelse af forklaringer i straffesager, kan produktiviteten samlet for retten og på de enkelte sagsområder være påvirket heraf. 5 I 2008 og 2009 er det direkte årsværksforbrug på tinglysningsområdet trukket ud ved disse beregninger.

10 10 En del af rettens årsværksforbrug anvendes på generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Tabel 4 nedenfor angiver rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. Man skal holde sig for øje, at der i 2008 blev anvendt ikke ubetydelige ressourcer til den fortsatte implementering af domstolsreformen. Tabel 4. Rettens årsværksforbrug til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner mv. 6 Alle byretter LedAdm mv. LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv. Årsværk %-del til LedAdm mv Jurister 3,01 2,39 2,23 19,5% 15,0% 20,02 14,5% 51,68 48,51 45,48 12,3% 11,1% 10,1% ####### ###### Kontorfunktionærer 10,46 8,13 7,14 33,6% 26,4% 39,68 20,6% 195,55 190,47 186,56 22,1% 20,0% 18,0% ####### ###### Elever 1,14 0,36 0,48 28,8% 6,9% 16,53 13,3% 12,34 17,21 15,51 14,8% 16,1% 15,8% ####### ###### Beskæftigelsesordning mv. 2,45 4,20 3,59 98,2% 81,3% 3,01 62,6% 26,24 27,70 30,79 55,4% 48,9% 44,9% ####### ###### Øvrigt personale 2,49 2,82 2,44 89,2% 61,3% 4,07 58,6% 90,42 97,26 91,25 90,4% 86,5% 86,5% ####### ###### Samlet for retten 19,55 17,90 15,88 35,0% 29,0% 25,0% 376,23 381,14 369,59 24,5% 22,9% 21,0% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabellen giver mulighed for at sammenligne rettens årsværksforbrug vedrørende opgaver, der skal understøtte den direkte sagsbehandling, i forhold til gennemsnittet for byretterne. Det kan være vanskeligt præcist at sige, hvor stor procenten til generel ledelse og administration mv. skal være. Procenten kan være for lille, så der ikke er tilstrækkelig overordnet styring af retten. Den kan også være for stor, så der anvendes årsværk til ledelse og administration, der ikke tilfører værdi i forhold til at understøtte den direkte sagsbehandling. Det er vigtigt at finde den rigtige balance med henblik på at anvende ressourcerne effektivt. 4. Resultat 2: Sagsbehandlingstider, herunder antal verserende sager Som led i domstolsreformen er der fastsat en række konkrete mål for sagsbehandlingstiden ved byretterne og de overordnede retter. For byretterne er målsætningen umiddelbart at nedbringe sagsbehandlingstiden til niveau. På længere sigt er det målet at nedbringe den yderligere. Mulighederne for at realisere disse mål afhænger af domstolenes ressourcemæssige situation i den kommende årrække. I venstre side af tabel 5 er den opstillede målsætning for sagsbehandlingstiden i 2010 (delmål på vejen mod at nedbringe sagsbehandlingstiderne til 2006-niveau) sammenholdt med rettens resultat for året, ligesom resultat for 2009 også fremgår. Disse resultater kan sammenlignes med gennemsnittet for alle byretter og med resultatet for den 5. bedste byret. 6 Tinglysningsårsværk er i forhold til 2008 og 2009 trukket ud inden beregningen.

11 11 Tabel 5. Rettens målopfyldelse i forhold til straffesager, civile sager og fogedsager i 2009 og Alle byretter Resultater i 2010 Straffesager Målsætning for 2010 Resultat Gennemsnit 5. bedste Nævningesager 60 % under 4 mdr. # 100,0% 100,0% 36,2% 100,0% 80 % under 6 mdr. # 100,0% 100,0% 65,4% 100,0% Domsmandssager 58 % under 3 mdr. 44,5% 50,3% 47,2% 60,7% 83 % under 6 mdr. 79,6% 78,3% 72,5% 87,0% Sager uden domsmænd 56 % under 2 mdr. 26,8% 32,7% 49,2% 74,4% 95 % under 6 mdr. 91,7% 90,4% 87,8% 95,4% Tilståelsessager 48 % under 2 mdr. 41,4% 31,3% 38,2% 50,8% 72 % under 6 mdr. 85,5% 74,2% 73,4% 92,1% Voldssager 50 % inden for 37 dg. 58,8% 55,9% 43,2% 57,3% 70 % under 2 mdr. 67,6% 79,7% 58,1% 67,9% Voldtægtssager 45 % inden for 37 dg. 0,0% 100,0% 34,3% 50,0% 64 % under 2 mdr. 100,0% 100,0% 58,2% 100,0% Civile sager med hovedforhandling "Tunge" alm. sager 40 % under 15 mdr. 57,7% 45,0% 42,5% 55,6% 60 % under 18 mdr. 69,2% 55,0% 59,2% 67,7% Øvrige alm. sager 45 % under 12 mdr. 34,8% 25,0% 30,9% 50,0% 60 % under 15 mdr. 52,9% 49,1% 48,6% 60,0% Alle almindelige civile sager 1) 55 % under 6 mdr. 72,0% 75,5% 68,0% 72,9% 70 % under 12 mdr. 87,1% 88,4% 83,8% 87,9% Ægteskabssager 40 % under 4 mdr. 56,0% 62,2% 46,0% 63,3% 75 % under 6 mdr. 76,0% 81,1% 71,5% 83,3% Forældreansvarssager 2) 55 % under 6 mdr. 65,8% 42,4% 48,9% 65,8% 73 % under 8 mdr. 78,5% 72,5% 67,5% 78,1% Fogedsager Alm. fogedsager 60 % inden for 2 mdr. 47,8% 31,5% 45,8% 72,2% 85 % under 4 mdr. 66,5% 41,8% 75,6% 91,8% Særlige fogedsager 70 % inden for 2 mdr. 80,6% 56,1% 66,0% 87,3% 93 % under 4 mdr. 96,1% 80,6% 89,1% 97,2% Betalingspåkrav 45 % inden for 2 mdr. 68,9% 62,7% 46,4% 70,3% 78 % under 4 mdr. 91,5% 87,4% 76,6% 93,7% 1) Inkluderer også ikke domsforhandlede sager. 2) Inkluderer hovedforhandlede sager, sager sluttet efter forlig og sager sluttet efter retsmægling. Navnlig som følge af den store stigning i antallet af modtagne sager under finanskrisen har det indtil nu været en udfordring at realisere de kortsigtede mål. Enkelte af målene blev ved udgangen af 2008 justeret, herunder målet for ægteskabssager og forældreansvarssager, på baggrund af de indhøstede erfaringer med de nye sagstyper. I tabel 6 ses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i dage for en række sagstyper ved byretterne. Tabellen supplerer oplysningerne om målopfyldelsen ved den enkelte ret og giver samtidig en indikation af, hvilken sagsbehandlingstid man som bruger kan forvente i de enkelte sagstyper.

12 12 Tabel 6. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for udvalgte sagstyper i Alle byretter Resultater i 2010 Dage Gennemløbstider Gennemsnit 5. bedste Nævningesager Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alm. hovedfhl. civile sager Hovedforhandlede boligretssager Hovedforhandlede småsager Alle civile sager m. forh.maksime Alle ægteskabssager Alle forældreansvarssager Alm. fogedsager Særlige fogedsager Betalingspåkrav Tvangsauktioner Boudlæg Uskiftet bo Privat skifte Forenklet privat skifte En vigtig faktor i forhold til udviklingen i sagsbehandlingstider er antallet af verserende sager ved den enkelte ret. Hvis antallet af modtagne sager i en periode er for stort i forhold til rettens kapacitet, vil det alt andet lige føre til ophobning af sager og påvirke sagsbehandlingstiden i negativ retning. Omvendt vil sagsbehandlingstiden alt andet lige blive positivt påvirket, hvis antallet af indkomne sager svarer til eller ligger under rettens kapacitet, idet antallet af verserende sager derved kan nedbringes. Tabel 7 viser antallet af verserende sager ved retten i forhold til centrale sagstyper inden for de enkelte sagsområder i 2009 og Samtidig viser tabellen, hvor stor en procentdel antallet af verserende sager ved årets udgang i 2010 udgør i forhold til antallet af modtagne sager i Målet er principielt, at denne procent bliver så lav som muligt, men det afhænger af det enkelte sagsområde og sagstype, hvor lav procenten kan blive. Der skal således hele tiden være en vis mængde verserende sager, da det kun er et yderst begrænset antal sager, der (teoretisk) kan sluttes den samme dag, som retter modtager dem. Samtidig muliggør tabellen en sammenligning af retten i forhold til alle byretter og den 5. bedste byret.

13 13 Tabel 7. Antal verserende sager pr. ultimo 2009 og 2010 inden for centrale sagstyper, samt andel verserende sager ultimo 2010 i forhold til antal modtagne sager i Alle byretter "5. bedste" 2010 Verserende ultimo % ift. modtagne 3) Verserende ultimo % ift. modtagne 3) "normalbunke" indikator % ift. modtagne Straffesager: Nævningesager ,0% ,2% 0,0% Domsmandssager ,3% ,0% 26,3% 25,4% Sager uden domsmænd ,0% ,0% 19,0% 14,5% Tilståelsessager ,3% ,0% 24,8% 21,1% Civile sager: Alm. m. forhandlingsmaksime ,8% ,1% 42,9% 44,8% - almindelige sager ,5% ,1% 64,5% - boligretssager ,5% ,2% 50,0% - småsagsproces ,3% ,4% 27,9% Sager om familieret 1) ,2% ,0% 37,7% 36,7% - ægteskabssager ,7% ,8% 34,6% 29,7% - forældreansvarssager 2) ,5% ,0% 38,6% Alm. og særlige fogedsager ,4% ,4% 15,4% 16,4% Betalingspåkrav ,9% ,1% 21,8% 19,4% Tvangsauktioner ,9% ,3% 27,9% 19,6% Insolvensskifter ,6% ,7% 46,7% 51,6% Dødsboskifter ,2% ,9% 43,8% 43,8% 1) Herved forstås ægteskabssager, forældreansvarssager, adoptions- og børnefjernelsessager, værgemålssager samt faderskabssager. 2) Det var først muligt at registrere forældreansvarssager i sagsbehandlingssystemet i slutningen af juni ) Procenten fastlægges ved at dividere antallet af verserende sager pr. ultimo 2010 med antallet af modtagne sager i I tabellen er der anført en normalbunkeindikator. Denne procent udtrykker, hvordan forholdet generelt var for byretterne i 2006 mellem verserende sager ved udgangen af året og modtagne sager i året dvs. lige inden domstolsreformens ikrafttræden. Skal sagsbehandlingstiderne tilbage på niveauet i 2006, er dette forhold en umiddelbar indikator for, hvordan forholdet mellem verserende og modtagne sager skal være. 5. Resultat 3: Faglig kvalitet Et vigtigt element i forhold til at komme rigtigt på plads efter domstolsreformen har været at sikre, at kvaliteten af domstolenes ydelser fortsat ligger på et højt niveau, herunder bl.a. i forhold til den faglige kvalitet og den brugeroplevede kvalitet, jf. neden for pkt. 6. De enkelte retter får i et vist omfang feedback vedrørende den faglige kvalitet i forbindelse med de løbende brugerundersøgelser, jf. neden for pkt. 6, idet der i disse eksempelvis er spørgsmål om mødeledelsen, sprogbrugen og begrundelser i domme mv. Det kan være vanskeligt præcis at måle den faglige kvalitet ved de enkelte retter. Domstolenes har dog iværksat et arbejde, der har til formål at dokumentere og udvikle den faglige kvalitet. Arbejdet fortsætter i Et vigtigt led i arbejdet er, at der ved de enkelte retter gennemføres initiativer og projekter vedrørende kvaliteten. Neden for fremgår det, hvilke kvalitetsprojekter og initiativer, som retten dels har arbejdet med i 2010, samt hvilke projekter og initiativer, som retten vil arbejde med i Kvalitetsprojekter og initiativer i 2010, herunder eventuelt kort om resultater og effekt:

14 14 Kvalitetsudviklingsprojekt for dommere, hvor dommerne overværende hinandens retsmøder på såkaldte kollegadage og gennemgik hinandens retsbøger og domme. Der fremkom derved mange ideer og forslag til emner, som der bør være en fælles holdning til. I november måned 2010 blev den første fælles drøftelse afholdt. Forberedelse og efterbehandling af sager i retssekretariatet, hvor årsagerne til omberammelse af straffesager blev afdækket og fulgt op i det omfang, retten havde indflydelse på forholdene. Endvidere gennemgik et antal civile sager med selvmødere eller boligdommere et helhedstjek med fokus på kvaliteten af rettens vejledning og oplysning. Møder og retsbøger i fogedretten, hvor jurister og kontormedarbejdere overværede hinandens møde. På baggrund af iagttagelserne blev der opstillet retningslinjer for god mødeafholdelse. Endvidere blev et antal retsbøger gennemgået og bedømt på en skala fra 1-5, hvilket resulterede i et oplæg for alle medarbejdere i fogedretten om en række kvalitetsmål for retsbøgerne. Møder og telefonmøder i skifteretten, hvor såvel fysiske som telefoniske møder blev overværet og evalueret af kollegaer, herunder blev kvaliteten af rettens vejledning af borgerne under telefonmøder bedømt ved at sammenholde kvaliteten af det produkt, som senere blev modtaget fra borgeren, med medarbejderens notater fra samtalen. Projektet førte til et notat om kvaliteten af møderne og rettens vejledning af borgerne. Borgervendt service, som blev udført af tre arbejdsgrupper: o Venterum og adgangsforhold, hvor publikumsområderne blev gennemgået og forbedret på 22 punkter omfattende udsmykning, automater, skiltning, parkering osv. o Telefonbetjening, hvor der blev formuleret 10 råd og regler for god telefonbetjening og kalenderpleje samt gennemført 9 initiativer vedrørende oplysning af direkte afdelingsnumre, telefaxmaskiner og omstilling. o Hjemmeside, vejledning og , hvor borgerne mulighed for at kommunikere med retten via blev gjort lettere, og vejledningerne på hjemmesiden blev forbedret. Kvalitetsprojekter og initiativer i 2011: Der vil i 2011 i forlængelse af kvalitetsprojektet for dommere blive gennemført et projekt for alle jurister med gennemgang af og feedback på domme og retsbøger. Der vil endvidere blive gennemført nye kvalitetsprojekter i foged- og skifteret. Projekternes nærmere konkrete indhold er endnu ikke endeligt fastlagt. Endelig videreføres projektet vedrørende den borgervendte service. Det bemærkes, at der ikke er tale om egentlig formidling af resultater vedrørende den faglige kvalitet, men om indsatser, der kan være med til at sikre et fortsat højt fagligt niveau i de kommende år. 6. Resultat 4: Brugeroplevet kvalitet Danmarks Domstole gennemførte i slutningen af 2009 en brugerundersøgelse ved retterne, der giver et indtryk af den brugeroplevede kvalitet. Samlet set var 78 % af brugerne (almindelige og professionelle brugere) tilfredse med retterne. I en tilsvarende brugerundersøgelse fra 2005 var procenten af tilfredse brugere på 90 %. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at retterne har været gennem en omfattende reform, hvorfor resultatet fra den seneste undersøgelse anses for tilfredsstillende. Tabel 8 viser rettens resultat i brugerundersøgelsen i forhold til den samlede tilfredshed med retten, rettens personale og rettens sagsbehandling 7. 7 På domstol.dk samt de enkelte retters hjemmesider ligger der mere materiale om resultaterne af brugerundersøgelsen.

15 15 Tabel 8. Resultater i forhold til overordnede spørgsmål i brugerundersøgelsen Resultater Alle byretter i 2009 Overordnet tilfredshed med retten (%) Retten Gennemsnit Tilfreds Hverken eller Utilfreds Tilfreds Hverken eller 5. bedste Utilfreds Tilfreds Hverken eller Retten generelt 86% 12% 2% 78% 17% 5% 88% 9% 3% Rettens medarbejdere 87% 12% 1% 84% 14% 2% 91% 8% 1% Rettens sagsbehandling 72% 17% 11% 63% 24% 13% 76% 17% 7% Utilfreds Brugerundersøgelsen blev gennemført i slutningen af året og ved nogle retter har afholdelsen af COP-15 derfor haft betydning, idet anklagemyndigheden kun har haft begrænset mulighed for at møde i retten i den periode, hvor klimatopmødet fandt sted. Der forventes at blive gennemført en ny brugerundersøgelse ved retterne i Resultat 5: Trivsel og motivation samt andre udvalgte HR-data De ansattes trivsel er selvsagt af stor betydning for resultaterne ved de enkelte retter. Trivselsundersøgelsen fra 2008 for Danmarks Domstole blev i 2010 fulgt op af en ny trivselsundersøgelse. Generelt viser resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse, at trivslen er markant forbedret fra 2008 til Som eksempel kan nævnes, at scoren for temaet motivation og tilfredshed er steget fra 5,1 i 2008 til 6,0 i Tabel 9 viser rettens resultat i undersøgelsen i forhold til udvalgte temaer om trivsel og motivation. Under de enkelte temaer har de ansatte skulle besvare en række underspørgsmål ved at give en score fra 1-7, hvor 1 er den laveste og 7 er den højeste. Tabel 9. Resultater for udvalgte temaer om trivsel og motivation samt resultat af samlet trivsel ved retten. Danmarks Domstole Resultater i 2010 Tema 1) Retten Gennemsnit 5. bedste Engagement 5,7 5,7 6,0 6,3 Motivation og tilfredshed 5,5 5,8 6,0 6,2 Arbejdsforhold 4,4 5,4 5,3 5,6 Samlet trivsel 2) 5,3 5,4 5,6 5,8 1) Der kan være mindre forskelle i antal underspørgsmål samt formuleringen af disse i 2008 og ) Den samlede trivsel er fastlagt som et lige gennemsnit af de enkelte spørgetemaer i undersøgelsen. Tabel 10 neden for viser rettens personaleomsætning samt det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel) i Antallet af sygedage pr. medarbejder og personaleomsætningen har betydning for aktiviteten og dermed også for produktiviteten. Til sammenligning kan det oplyses, at det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i staten i 2009 og 2010 (ekskl. ansatte under socialt kapitel) var henholdsvis 8,4 dage og 8,2 dage. Tilsvarende var den gennemsnitlige statslige personaleomsætning på henholdsvis 10,8 % og 11,1 %. Det hører med til billedet, at personaleomsætningen traditionelt har været lav ved domstolene, hvilket tidligere har betydet stabilitet og fastholdelse af et personale med stor erfaring.

16 16 Tabel 10. Udvalgte HR-data. Personaleomsætningsprocent samt gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder (ekskl. ansatte under socialt kapitel). Danmarks Domstole i Gennemsnit "5. bedste" Personaleomsætning (%) 25,8 12,5 6,3 9,2 5,1 Gnst. sygedage pr. medarbejder 13,1 8,7 5,8 9,8 7,5 Kilde: Isola3 (Personalestyrelsen) Note: Ved "5. bedste" ret forstås den ret, hvor personaleomsætningen og det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder er det 5. laveste. Danmarks Domstole er af tekniske grunde uden Tinglysningsretten. 8. Resultat 6: Omdømme mv. Danmarks Domstole ønsker at styrke danskernes kendskab til og interesse for domstolene samt at fastholde tilliden til domstolene. Samtidig ønsker vi at styrke domstolenes omdømme i befolkningen. Et fokusområde i retternes handlingsplaner for 2011 vil derfor være, at retten styrker lokalområdets kendskab til domstolene og retspraksis gennem presse, folkeoplysning og PR. Der vil ved retten blive gennemført følgende indsatser i forhold til omdømme mv. i 2011: Vi har i begyndelsen af 2011 sammen med to andre retter i forlængelse af et seminar for dommerne i 2010 afholdt et seminar om kommunikation for gruppen af øvrige jurister. Der er iværksat et projekt, som har til formål at få lagt langt flere domsresumeer på hjemmesiden. Målet er, at retten skal have mindst 1-2 domsresumeer på hjemmesiden om ugen. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med oplæg til, hvordan vi kan udbygge informationen om vores arbejdsplads og myndighedsrolle i lokalsamfundet, herunder i forhold til skolerne, samt fastlægge rammerne for nogle såkaldte fokusgruppeinterviews med almindelige brugere. Det er målet i 2011 at gennemføre en lokal brugerundersøgelse. Det vigtigt at holde sig for øje, at der på dette punkt ikke er tale om formidling af et resultat for 2010, men om indsatser, der skal være med til at sikre resultater i 2011 og fremover. Konkret er det ønsket, at domstolene i forbindelse med målinger vedrørende såkaldt institutionstillid f.eks. Trygfondens tryghedsmålinger fra 2009 kan fastholde et højt niveau af tillid hos befolkningen. 9. Opgørelse af årsværksforbrug Tabel 11 neden for viser rettens årsværksforbrug i perioden fra opdelt på personalegrupper. Ved beregningen af rettens produktivitet foretages der korrektioner i rettens årsværksforbrug. Der kompenseres for barselsorlov mv., dommerfuldmægtige under uddannelse 8, langtidssygdom, indlån 9, udlån 10, en del af organisationsformændenes arbejde, møder i Domstolenes Hovedsamarbejdsudvalg samt udvalg nedsat under dette og øvrige udvalg mv. Derudover korrigeres også for eventuelle fejl, der måtte være i kørslen fra ØS LDV (ØkonomiStyrelsens LønDataVarehus). 8 Der fratrækkes 1/3 af uddannelsesfuldmægtigenes årsværksforbrug. 9 Indlån er bistand fra andre retter. 10 Udlån er hjælp til andre retter.

17 17 Tabel 11. Årsværksopgørelse i (ekskl. tinglysningsårsværk) for retten efter korrektion af uddata. - årsværk - - indeks Jurister 15,40 15,87 15,38 100,0 103,0 99,8 Kontorfunktionærer 31,15 30,83 34,60 100,0 99,0 111,1 Elever 3,95 5,30 3,61 100,0 134,3 91,6 Ansatte i beskæftigelsesordning mv. 2,49 5,17 5,73 Øvrigt personale 2,80 4,60 4,17 100,0 164,5 149,0 Samlet for retten 55,79 61,76 63,48 100,0 110,7 113,8 Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme. Tabel 12 viser det direkte årsværksforbrug for de enkelte personalegrupper i forhold til bestemte sagsområder. Endvidere viser tabellen, hvor mange årsværk, der samlet er medgået til opgaveløsningen på de enkelte sagsområder i Tabel 12. Rettens årsværksforbrug på de enkelte sagsområder i 2010, samt procent i forhold til samlet årsværksforbrug. Straf Civil Foged Skifte Notarial Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Årsværk % Jurister 4,47 29,1% 5,70 37,1% 1,39 9,0% 1,57 10,2% 0,02 0,1% Kontorfunktionærer 6,65 19,2% 6,14 17,8% 7,90 22,8% 6,40 18,5% 0,36 1,0% Elever 0,40 11,1% 1,14 31,6% 1,05 29,0% 0,54 15,0% 0,00 - Beskæftigelsesordning mv. 0,00-0,00-2,14 37,4% 0,00-0,00 - Øvrigt personale 0,62 14,9% 0,64 15,4% 0,46 11,0% 0,01 0,2% 0,00 - Samlet for retten 12,14 19,1% 13,63 21,5% 12,93 20,4% 8,52 13,4% 0,38 0,6% Note: Der arbejdes med afrundinger i tabellen, hvorfor mindre unøjagtigheder ved sammentællinger kan forekomme.

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Sønderborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Nykøbing Falster. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holbæk. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holstebro EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Holstebro. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk

EMBEDSREGNSKAB Retten i Holbæk EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Næstved. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2008 Marts 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Lyngby. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hillerød er en af landets 24 byretter. Retskredsen

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers

EMBEDSREGNSKAB Retten i Randers EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby

EMBEDSREGNSKAB Retten i Lyngby EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør

EMBEDSREGNSKAB Retten i Helsingør EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring

EMBEDSREGNSKAB Retten i Hjørring EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus

EMBEDSREGNSKAB Retten i Århus EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup

EMBEDSREGNSKAB Retten i Glostrup EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 12

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 Retten i Hillerød

ÅRSBERETNING 2012 Retten i Hillerød ÅRSBERETNING 2012 Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2012 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2012...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2016 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire forskellige bygninger i Roskilde.

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Herning. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Aalborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Århus. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Viborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6.

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 Indledning Retten i Roskilde var i 2013 fortsat placeret i fire

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 Retten i Esbjerg udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i... 4 Resultat

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2017 2 Indledning 2016 var præget af yderligere økonomiske nedskæringer,

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet er det et særdeles tilfredsstillende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2018 2 Indledning Rettens aktivitet målt som vægtede afsluttede sager

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Bornholm. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING Retten i Hillerød - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Beretning... 3 3. Resultater i 2014...

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

Bilag til embedsregnskab 2010

Bilag til embedsregnskab 2010 Bilag til embedsregnskab 2010 Marts 2011 2 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2010, herunder særligt vægtning af sager

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2016 Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Viborg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Århus. Evt. sammenligning Retten i Horsens Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Århus. Evt. sammenligning Retten i Horsens Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2017 ten i Århus 2016 2017 Gnst. BR 2017 Evt. sammenligning ten i Horsens Datatabeller 5. bedste 2017 2016 2017 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks) 94,2

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 12 4. Produktivitet... 14 5. Sagsbehandlingstider... 17 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab Retten i Helsingør. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten I 2017 forbedrede markant sin produktivitet,

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten 2013 har været et godt år for retten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2018 Retten i Odense (bemærkninger til årsnøgletal) Marts 2019 Indhold 1. Indledning kort præsentation af retten... 3 2. Bemærkninger til resultater i 2018... 4 2.1: Effektivitet (aktivitet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2017 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2016 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten 2016 har været et godt år for. Vi har

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Lyngby

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Lyngby ÅRSBERETNING Retten i Lyngby - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning Retten i Lyngby er en af Danmarks 24 byretter. Retskredsen omfatter fire kommuner, Lyngby-

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2016 Retten i Hjørring Bemærkninger til årsnøgletal - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2017 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring

ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring ÅRSBERETNING 2017 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2018 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Hjørring dækker et geografisk område, der

Læs mere