Skolens Sociale Liv. Øvelser 1. Alle klassetrin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolens Sociale Liv. Øvelser 1. Alle klassetrin"

Transkript

1 Skolens Sociale Liv Øvelser 1 Alle klassetrin Indhold: Spilleregler - behov og rettigheder... 2 Spilleregler - rettigheder og ansvar... 4 Læringsmiljø... 6 Seks-hjørne øvelse... 8 Opvarmningsøvelser... 9 Anerkendelse - begynderniveau Anerkendelse - mellemniveau Anerkendelse - højniveau Kommunikation - begynderniveau Kommunikation - mellemniveau Kommunikation - højniveau Røde flag Kommunikation - flere niveauer Samarbejde - mellem/højniveau Kopiark til øvelse side Samarbejde - højniveau Samarbejde - venner og uvenner Samarbejde - fred og ufred Samarbejde - hvem bestemmer?

2 SPILLEREGLER BEHOV OG RETTIGHEDER Rettigheder bygger på behov, og netop i anerkendelsen af egne og andres behov ligger en vigtig nøgle til konfliktløsning og samarbejde. Øvelsen kan anvendes som en forøvelse til arbejdet med at lave fælles samværsrammer og spilleregler. I denne form er den mest velegnet til mellem- og højniveau. Kan tilpasses mindre børn. Mål At udforske vore rettigheder som mennesker. At udtrykke behov. At anerkende eget og andres værd og værdigrundlag. At erkende, hvornår vi krænker egne behov og rettigheder. At skabe grundlag for at kunne stå fast på sin holdning og stå op for sig selv. Og siden at anerkende andre menneskers behov for at blive respekteret. Organisering Smågrupper og plenum Udføres 1. Øvelsen introduceres med eksempler på personlige rettigheder, f.eks. retten til at blive lyttet til, eller retten til mit eget rum / mine grænser. 2. Forklar formålet med øvelsen: At lave en fælles plakat med de rettigheder, børnene oplever, de har, og som de gerne vil have bliver respekteret af dem selv og andre. Børnene sidder i smågrupper og kan samtale om temaet: Opgaven er, at hver enkelt skriver for sig selv det, han/hun betragter som sin vigtigste rettighed. 3. Alle fortæller i plenum om deres forslag, som læreren skriver på plakaten/tavlen med børnenes egne ord. (Der kan også skrives en seddel for hver, som senere sættes på en plakat). Påpeg forslag, der ligner hinanden, eller som der er enighed om. Men det er vigtigt, at ingen påtvinges et samlebegreb, som de ikke føler sig dækket ind af; hver formulering skal tjekkes med ejeren. Det kan være bedre at opretholde 3-4 formuleringer af det samme, fremfor at ejerskabet forsvinder. Giv derefter eksempler på, hvordan vi overtræder vore egne rettigheder / undertrykker egne behov; hvis vi f.eks. tror, ingen gider lytte til os, og vi så bare holder mund. Det er en overtrædelse af vores ret til at blive lyttet til, som vi selv laver. 2

3 4. I den fælles drøftelse kan flg. spørgsmål rejses: Hvilken virkning har det på os, hvis vi overtræder vore egne rettigheder eller tillader andre at gøre det? Hvordan kan vi holde fast i vore behov og rettigheder? Hvilken virkning har det på andre, at vi gør det? Træner At udtrykke behov, at anerkende andres behov. Kilde: Nic Fine og Fiona Macbeth, Playing with Fire 3

4 SPILLEREGLER RETTIGHEDER OG ANSVAR Forhandling om fælles spilleregler. Mål At fremme respekten for det fælles læringsrum. At gøre sammenhængen mellem rettigheder og ansvar tydelig. At fastlægge hvilken adfærd, som er acceptabel og uacceptabel i gruppen / klassen. At nå frem til enighed om spilleregler for gruppen. Organisering Plenum i halvcirkel Udføres 1. Introduktion: Et kort oplæg om, hvordan man lærer; både individuelt og med og af hinanden. Om hvad tryghed, trivsel, udfordringer og udfoldelsesmuligheder betyder for læringen. Vigtigt, at alle får de bedste betingelser for at lære så meget som muligt o.s.v. Dette er vi sammen om her, og derfor skal vi have nogle fælles regler, som vi er enige om. Hvilken opførsel hjælper med til det? Hvordan vil du behandle andre? Hvordan vil du gerne behandles af dem? Hvad indebærer dét konkret, at du selv / andre skal gøre? Det er en fælles brainstorm med forslag til regler, som skrives på tavlen / flipover-papir. Dine egne forslag kan også noteres. Det er vigtigt, at bibeholde børnenes eget ordvalg. 2. Børnene opfordres til at sætte streg under forslag, som de er uenige i. De skal forklare, hvorfor. 3. Med en ny farve tegnes cirkler om de forslag, som ikke er understreget. Start med at diskutere de mindst omstridte punkter først, f.eks. dem med én eller to understregninger. Gå igennem alle reglerne og bekræft eller slet reglerne efterhånden, som der skabes enighed om dem, indtil et brugbart sæt regler fremstår. Arbejdet vil afspejle gruppens situation og relationer her og nu, så det kan være fint at nøjes med få markante regler, som er tydelige og anvendelige i den kommende periode. Senere kan andre regler blive vigtige. 4. I den fælles drøftelse stilles spørgsmål som: Hvordan skal reglerne håndhæves? Skal der være konsekvenser af at bryde dem? Hvilke? Hvor svært eller let vil det blive at overholde dem? Hvad vil du få ud af, at vi har de regler? Og hvad vil andre få ud af det? 4

5 Hvordan vil de begrænse dig? Og begrænse andre? Hvem har ansvar for at dine egne og andres rettigheder respekteres? (Ved mobning er det f.eks. ikke nok at undlade at gøre noget forkert selv, et vidne til mobning har ansvar for at fortælle om det til en voksen). Træner At lytte, at bygge på andres ideer, at være fleksibel, at finde fælles grund. Kilde: Nic Fine og Fiona Macbeth, Playing with Fire Andre muligheder: Reglerne kan underskrives; evt. som individuelle kontrakter, som også underskrives af forældrene, der herved lover at støtte barnet i at holde dem. Kreativiteten kan også tages i brug, når de underskrevne regler udformes: Små skilte som blade på et klimatræ, plakater i klassen o.s.v. 5

6 SPILLEREGLER Mål At skabe et læringsmiljø med både tryghed og udfordring for den enkelte. At tage medansvar for skabelsen af et trygt læringsmiljø. Færdigheder Aktiv lytning: At kunne gengive partnerens udsagn og holdninger klart og respektfuldt. At være en opmærksom samtalepartner: Hjælpe den anden til klarhed ved at stille støttende spørgsmål. Udføres 1. Kort introduktion om temaet et godt læringsmiljø. Sammenhængen mellem tryghed, anerkendelse, oplevelse af succes, sociale relationer og faglig indlæring. 2. Spørgsmål til refleksion (5 minutter): Hvad har jeg brug for fra mine kammerater og lærere for at have lyst til at lære og for at lære mest muligt? ( Hvordan skal der være i klassen, for at jeg har det godt og lærer noget? ) 3. Parsamtale helst med én man kender mindre godt: 2 x 7min. efter interviewregler: Lyt den anden er hovedperson. Stil spørgsmål, hvis du ikke forstår.. Forbudt at sige: Det kender jeg godt, det minder mig om... Lyt så opmærksomt, at du senere kan gengive den andens udsagn uden at tage notater! 4. I grupper på 4 (2 par fra punkt 3) gengives den andens synspunkter og holdninger. 5. Derefter drøfter gruppen de forslag til regler, der er kommet frem i gruppen. Ens regler kan evt. samles, men det er vigtigt at alle er enige i ordlyden. Ellers bibeholdes den enkeltes ordvalg. Der skrives én regel pr. A-4 ark. 6. Plenum: Arkene samles i klumper på gulvet eller hænges op. En gruppe ad gangen uddyber. Grundig proces for at nå helt ned bag udsagnene. Drøftelse af modstridende udsagn og ønsker samt det at respektere regelgrundlaget frem for at stemme om det / vedtage det. 6

7 Dette er langt den vigtigste del af processen, idet der herigennem skal skabes forståelse for, at vi kan have det forskelligt og have forskellige behov, samtidig med at vi kan anerkende andres ret til det samme. Drøftelse af forskellen disse regler og de traditionelle ordensregler, som er fastsat fra oven. 7. Sammenskrives senere til en planche med bevarelse af det originale ordvalg. 8. Gøres levende og dynamiske ved at blive konkretiseret, både når de respekteres, og når de overtrædes. Revideres jævnligt. Evt. kan klassen vælge nogle regler ud, som sættes i centrum for en periode. Derefter et par andre med anerkendelse af, hvor gode vi er blevet til at respektere de første. Lotte Christy 7

8 SPILLEREGLER SEKS-HJØRNE ØVELSE Mål At skabe et læringsmiljø med både tryghed og udfordring for den enkelte. At tage medansvar for skabelsen af et trygt læringsmiljø. En anden øvelse til at skabe fælles samværsrammer, er sekshjørne-øvelsen (også velegnet til forældremøder). Denne øvelse er knap så tidskrævende som den første øvelse i 8 punkter med aktiv lytning, og den giver mulighed for kropslig bevægelse. Den giver til gengæld ikke de samme lyttekompetencer og gruppesamarbejde, som er sidegevinst ved den første øvelse. Forarbejde Skriv de 5-6 vigtigste (for dig) regler ned på hvert sit A-4 ark (f.eks. respekt for andre, lytte opmærksomt, når andre taler ). Udføres Læg reglerne ud på gulvet sammen med en blank side. Instruer deltagerne (forældre eller elever) om at stille sig ved den regel, de synes er vigtigst. Den blanke er til en regel, som ikke er formuleret, men vigtig for en eller flere personer. Når de står dér, skal de i par eller tre sammen tale om, hvorfor de står netop dér. Dette fortælles i plenum. Det er også i denne øvelse samtalen og respekten for andres opfattelser og værdier, som er det væsentligste. Det er vigtigt at tilpasse reglerne til deltagerne, og at nye regler formuleres i det originale ordvalg. Derefter kan man gentage øvelsen, ved at alle stiller sig ved den regel, de finder næstvigtigst; taler sammen og fortæller til alle. De evt. nye regler skrives på de blanke sedler og sedlerne udgør nu tilsammen derefter gruppens fælles samværsgrundlag. Det er vigtigt ved opgavens start at formulere et klart udgangspunkt for, hvad reglerne skal bruges til. Lotte Christy 8

9 OPVARMNINGSØVELSER REDDET! 1. En elev vælges til at stå i midten. De øvrige sidder på stole i rundkreds udenom. Læreren hvisker navnet på en af de siddende til den, der står i midten. 2. Han / hun begynder at gå imod den navngivne person og skal røre ved begge fødder på den siddende for at komme til at skifte plads med vedkommende. 3. Når den siddende opdager, at han / hun er i farezonen, råber han / hun: Hjælp (eller et andet kodeord). 4. Resten af gruppen kan redde personen ved at råbe deres eget navn, inden midterpersonen når at berøre fødderne på den siddende. 5. Hvis det lykkes, må midterpersonen prøve med en ny blandt de navne, de hørte blive råbt. 6. Hvis midterpersonen når at røre fødderne først, byttes der plads, så den siddende kommer i midten. Kilde: Mollie Curry & Caroline Bromfield DRACULA Ligner øvelsen REDDET!, men i stedet for at gruppen redder deres klassekammerat, råber det udvalgte offer navnet på en af de andre siddende for at jage Dracula væk fra sig. I stedet for at røre ved fødderne, skal Dracula røre ved begge skuldre på den, der er blevet nævnt ved navn af det første offer. Kilde: Mollie Curry & Caroline Bromfield BYT PLADSER HVIS.. Læreren eller en elev beder alle rejse sig og bytte pladser, hvis. du har spist yoghurt til morgenmad du har brune sko på du kan lide appelsin sodavand du har en søster du går til sport 9

10 Kan varieres på flere måder: den kan bruges til ren opvarmning eller udvides med det formål at lære mere om hinanden: F.eks. med kategorier om hvad man kan lide og ikke lide, hvor man er født, hvilke festdage / religiøse højtider, man fejrer, hvilke sprog man taler, kæledyr, om noget er en god idé eller ej Kilde: Stacey og Robinson: Lets Mediate SKRUBBELEG En hurtig kropsøvelse skaber fysisk bevægelse og kontakt mellem børnene. Lederen af øvelsen råber SKRUB og alle finder en partner og vælger en del af den andens krop, de vil skrubbe : Skulder, knæ, hofte Det kan være nødvendigt at fastlægge mulighederne inden legen. Mens de skrubber råber børnene: Skrubbe skuldre, skrubbe skuldre Lederen råber: Skift, og børnene finder en ny partner og en anden kropsdel at skrubbe. Kilde: Nic Fine og Fiona Macbeth: Playing with Fire SPEJL DIN PARTNER Børnene står over for hinanden to og to. Den ene laver bevægelser, som den anden spejler. Øvelsen kan laves med eller uden kropskontakt mellem parrene (en finger på den andens skulder f.eks.). Hvis den er med fysisk kontakt, kan den ene lede den anden rundt i rummet. Der byttes roller. NOAHS ARK Mål At få energi i gruppen og bringe dem sammen. At få børnene blandet i cirklen, så de ikke hele tiden sidder i de sædvanlige venskabsgrupper. Udføres Børnene sidder i en cirkel og får alle et kort med navnet på eller et billede af et 10

11 dyr. Der skal være to af hver. De skal se på kortet, men må ikke vise det til andre. Opgaven er at gå ind i midten af cirklen og finde det samme dyr ved at mime dyret samtidig med, at de kigger efter en anden, som mimer det samme. Når de har fundet hinanden i par sætter de sig i cirklen ved siden af partneren, mens den voksne går rundt og checker løsningerne. Kan varieres ved at lave dyrenes lyde i stedet for at mime. Dyrenavnene kan være på engelsk, hvis de er indlært Kilde: Stacey og Robinson: Lets Mediate 11

12 ANERKENDELSE BEGYNDERNIVEAU OP OG NED Mål At sætte pris på mangfoldighed og acceptere forskelligheder. At få mere at vide om hinanden. At udtrykke anerkendelse offentligt. Organisering Cirkel Udføres Starter med, at alle sidder ned. Når der nævnes en kategori, som passer, rejser den enkelte sig op: Hvis du er den yngste i din familie skal du rejse dig op.. De der bliver siddende klapper ( eller anden populær form for applaus). Efter applausen sætter alle sig igen, og en ny kategori nævnes. Det skal veksle i et hurtigt tempo. Brug forskellige kategorier, som kan hjælpe børnene til at få øje på og anerkende hinanden. Det er vigtigt at sikre, at der er kategorier, som dækker alle. Kilde: Stacey og Robinson: Lets Mediate 12

13 ANERKENDELSE - BEGYNDERNIVEAU POSITIVE EGENSKABER OG KVALITETER En begynderøvelse, som kan tilpasses og udvides på flg. udviklingstrin. Mål At forøge og nuancere ordforrådet til anerkendelse Organisering Par eller små grupper fælles brainstorm og opsamling Materialer Flip over / tavle Instruktion Bed eleverne om at brainstorme i par / små grupper over positive kvaliteter og færdigheder, som de beundrer og sætter pris på hos andre. Giv eksempler f.eks. fra flg. kategorier: praktiske evner fysiske / kropslige evner kunstneriske evner boglige evner sociale styrker følelsesmæssige styrker Grupperne giver tilbagemelding til hele gruppen / klassen, og ideerne skrives op. Lav en mere permanent planche, der kan hænge i klassen til inspiration og uddybning i arbejdet med anerkendelse i det daglige. Kilde: Stacey og Robinson: Lets Mediate 13

14 ANERKENDELSE MELLEMNIVEAU TAKKEKORT Mål At opmuntre børnene til at sætte pris på, hvad andre gør for dem, og på de kvaliteter andre har. Organisation Samlet gruppe Udføres Samtale om folk, der hjælper en: Hvem kan det være, hvad hjælper de med, hvordan hjælper de? Hvad er det, der gør de pågældende gode til det, de gør? Hvert barn laver et takkekort til en eller anden, som hjælper dem enten hjemme eller i skolen. På kortet formuleres, hvad de takker for. Kortene læses op i klassen og gives derefter til de pågældende. Måske kan man invitere nogle af dem, der har modtaget et takkekort, ind i klassen og fortælle, hvad de følte, da de modtog det. Kilde: Stacey og Robinson: Lets Mediate 14

15 ANERKENDELSE HØJNIVEAU RYGSKJOLD Mål At hver elev får - på skrift nogle positive kommentarer fra kammeraterne. Organiseres Under instruktionen siddende i cirkel. Under udførelsen stående. Materialer Et ark gerne farvet karton til hver elev. Et notatark til hver. En tushpen til hver. Tape (malertape er bedst). Udføres Læreren gennemgår gangen i hele øvelsen og nævner evt. eksempler på, hvad der kan / skal skrives, f.eks. giver gode ideer i gruppearbejde eller holder altid aftaler. Der må ikke gives negative kommentarer i denne øvelse. En stille refleksionspause, hvor hver enkelt noterer, hvad de vil skrive til de andre. Dette er vigtigt for at sikre nuancerede kommentarer og for at sikre, at alle skriver noget til alle og at ingen stopper for længe op for at tænke bagved enkelte elever. Hver elev får et ark på ryggen. Alle rejser sig og går rundt og skriver, indtil alle har fået samme antal kommentarer (lærerstyring!). Tilbage i cirklen tager de arket af og læser for sig selv. Kan udvides med, at de evt. læser det højt og / eller nævner den kommentar, de bedst kunne lide. 15

16 KOMMUNIKATION BEGYNDERNIVEAU FIND DIN LYD Mål Øge koncentrationen og lytteevne samtidig med, at der skabes et positivt tilhørsforhold. Udføres Børnene går sammen to og to og beslutter sig for en fælles lyd, som begge kan lave, og som de kan genkende. Den ene halvdel af parrene står i den ene side af rummet den anden halvdel i den anden side. Alle lukker øjnene og begynder at sige deres lyd, indtil de har fundet partneren. Kilde: Nic Fine og Fiona Macbeth: Playing with Fire 16

17 KOMMUNIKATION BEGYNDERNIVEAU SLANGELEG Mål Øge koncentration og lytteevne. Udføres Et barn udnævnes (frivilligt) til at være slangen, får bind for øjnene og anbringes midt i rummet. Det aftales med de øvrige børn, at de lukker øjnene under legen. Både slange og de øvrige kan bevæge sig, hvor de vil i lokalet. Slangen skal hvisle hele tiden og prøve at fange så mange som muligt. Når slangen rører ved en person dør vedkommende så højt og dramatisk, som de har lyst til. Når de er døde, må de åbne øjnene og kan så hjælpe læreren med at sørge for, at ingen støder ind i noget. Legen kan evt. laves i mindre hold, hvor nogle kigger på først, for at ingen kommer til skade. Kilde: Nic Fine og Fiona Macbeth: Playing with Fire 17

18 KOMMUNIKATION - MELLEMNIVEAU OM AT FØRE EN SAMTALE: Mål At praktisere åbne spørgsmål. At udvikle tættere forbindelser mellem børnene. Organisering Arbejde i par rollespil. Udføres 1. Halvdelen af børnene beslutter sig for en karakter, en person eller type, de har lyst til at spille. Emnet skal indeholde noget, som er sket for den pågældende, og som de føler stærkt for: En fodboldtræner, som netop er blevet fyret. En danser, som lige har brækket benet før premieren. En gammel person, som lige har vundet i LOTTO. En kvinde, som lige har fået sit første barn. 2. Den anden halvdel er spørgerne: De sætter sig sammen (eller evt. individuelt / par) og beslutter en række spørgsmål, som de kan stille en person, de møder for allerførste gang. 3. En karakter og en spørger parres. Spørgeren går i gang med at finde ud af, hvem personen er, og hvad der er sket for den pågældende. 4. Feed back til hele gruppen med hvad der lykkedes godt i forhold til at indhente information. 5. I fællesskab opstilles en liste over gode spørgsmålstyper: Hvad tænker du på lige nu, Fortæl mig lidt mere om 6. Der skiftes roller; I det nye rollespil kan opgaven f.eks. være at Underholde en person fra Mars. Møde en ny nabo. Få en time med en berømt person. 7. Opsamling i cirklen: Positiv feed back og idémylder i fællesskab: Hvordan får man folk til at føle sig godt tilpas? Hvad hjælper med til at holde en samtale i gang? Kilde: Lets Mediate.Stacey &Robinson DKR/Lotte Christy marts

19 KOMMUNIKATION MELLEMNIVEAU LYTTECHECK Mål At demonstrere, at bestemte måder at lytte på er aktive og ikke passive. At udvikle selvværd hos børnene ved, at de oplever at blive lyttet til af resten af gruppen. Organisering Cirkel En ting til at sende rundt - talepind eller maskot Udføres 1. Først gennemføres en runde med et bestemt tema (f.eks. hvad syntes du bedst om ved skolefesten?). 2. Dernæst sendes talepinden rundt igen. En person har lukkede øjne imens og siger på ét tidspunkt STOP! Den person, som holder talepinden i det øjeblik, rejser sig op. 3. Den voksne spørger, hvem der kan huske, hvad den pågældende sagde i første runde? 4. Husk feedback med anerkendelse af eksemplerne på god aktiv lytning. Kilde: Lets Mediate.Stacey &Robinson DKR/Lotte Christy marts 2003 Note: Formålet med at anvende en talegenstand (som f.eks. brugt hos mange indianerstammer) er at hjælpe børnene til at styre opmærksomhed og koncentration samt sikre respekt for den talende. Pinden kan sendes rundt eller gives videre på kryds og tværs. den kan også placeres i midten af cirklen. Den, der har noget at sige, rejser sig og henter pinden; når vedkommende er færdig med at tale, lægges pinden tilbage i midten. Herved kan der opstå en rolig rytme med pauser til eftertænksomhed. 19

20 KOMMUNIKATION HØJNIVEAU LYTTEØVELSE HVORFOR HEDDER DU DET, DU GØR? Mål At træne aktiv lytning: kunne gengive det, en anden har sagt. At lære hinanden bedre at kende. Organisering Parvis i cirklen Udføres Samtale om det at have et navn, hvad det betyder, hvor navne kan stamme fra osv. Det skal respekteres, at der kan siges lidt eller meget, og at nogle måske må sige, at de ikke aner, hvorfor de har netop det navn. Eleverne vender sig mod hinanden to og to og fortæller på skift hinanden, det de ved, om hvorfor de lige netop hedder sådan. Det er en god idé, at læreren sætter tid på og fortæller, når der skal skiftes. Tilbage i cirklen gengiver den anden, hvad kammeraten har fortalt. Kan udvides med, om man er glad for sit navn, om det har givet én særlige oplevelser at hedde netop sådan, om hvad man selv har lyst til at kalde et kommende barn. Lotte Christy 20

21 KOMMUNIKATION - HØJNIVEAU RØDE FLAG Mål En øvelse i at skelne mellem følelse og handling. Materialer Et ark (se dette) med seks spørgsmål - seks røde flag. Udføres Arket med de seks spørgsmål udfyldes individuelt af hver elev. To og to fortæller de hinanden så meget, de har lyst til fra deres ark. De vælger én følelse hver, som de arbejder med at kunne cise. Parrene viser deres eksempler for de andre (i små grupper eller hele gruppen). De øvrige gætter på, hvilket rødt flag, der illustreres. Opfølgning Hvad lærte du om dig selv? Hvordan kan det hjælpe dig at kunne forudse dine reaktioner? Hvordan kan det hjælpe at kunne se andres røde flag? Kilde: Fine & Macbeth (1990) Playing with Fire. Training for the creative use of conflict. DKR / Lotte Christy marts

22 RØDE FLAG Kilde: Fine & Macbeth (1990) Hvilke personer/ting/situationer gør mig vred? Hvilke personer/ting/situationer gør mig bange eller ryster mig? Hvilken adfærd/opførsel/mimik/ord/handlinger får mig til at lukke af? Hvilke personer/ting/situationer irriterer mig? Hvad gør mig urolig? Hvilke personer/ting/situationer gør mig frustreret? 22

23 KOMMUNIKATION - flere niveauer TÅRER Lad eleverne på kort tid ( max. 15 min ) skrive en historie, som slutter med ".. og så begyndte han / hun at græde". I små grupper læser eleverne historierne for hinanden. Lærerne beder derefter om markeringer af: - om det var børn eller voksne, der græd? (Hvorfor græder voksne ikke så tit?) - om det var drenge eller piger, der græd? (Er der forskel?) Endelig ser eleverne på deres årsager til gråd og prøver at rubricere i f.eks. sorg, fysisk / psykisk smerte, glæde, uoverskuelighed, afmagt, vrede, behov for opmærksomhed. Eleverne skal nu i forhold til deres egen historie overveje, hvordan de øvrige personer reagerede på tårerne. Fælles sluttes af med samtale om forskellige reaktioner på tårer (fra behov for trøst til vrede). Naturligvis kan man også diskutere, om det er acceptabelt at græde i klassen. Kilde: Undervisning mod vold - et idékatalog. Undervisningsministeriet 1995 / Statens Pædagogiske Forsøgscenter v.annette Aagaard Andersen, Torben Ulrik Nissen, Marianne Munis, Carsten Skjoldborg, Jørgen Reeckmann, Susanne Vad. 23

24 KOMMUNIKATION - flere niveauer ANGST De fleste mennesker har steder, hvor de ikke bryder sig om at være, fordi de føler angst eller utryghed. Der er ofte i kvarterer områder, som anses for at være usikre - f.eks. boligområder, tunneler og cykelkældre. Gå gennem angsten Lad eleverne tænke på et sted i lokalområdet, hvor de ikke så godt kan lide at komme. Tegn en tegning af stedet og fornemmelsen og en anden tegning af en person, som man ikke gerne ville møde der. Planlæg en fælles gåtur, hvor eleverne så "on location" fortæller, hvad de ikke kan lide. Der kan måske endda spilles små situationer, som har givet konkret basis for angsten. Der kan også laves en transparent af et kort over lokalområdet, og så kan de usikre steder tegnes ind. Kortet kan afsløre, at mange børn kan finde et område utrygt - uegnet for børn. Kortet kan bruges til forældremøde, men også til et arbejde med at skabe en tryg omverden - hvordan skal stedet se ud, for at vi kan lide at være der? Samtale: Hvorfor virker angsten anderledes, når man kommer en hel klasse i dagslys, end når man kommer alene, og det er ved at blive mørkt? Kan man komme af med en angst - reel og irreel? Hvilke personer er vi bange for? Læg tegningerne på skift midt i en samtalerundkreds og lad eleverne fortælle om deres personer. Hvordan kan man undgå at blive bange? Hvad signalerer vi med vores kropssprog? Kilde: Undervisning mod vold - et idékatalog. Undervisningsministeriet 1995 / Statens Pædagogiske Forsøgscenter v.annette Aagaard Andersen, Torben Ulrik Nissen, Marianne Munis, Carsten Skjoldborg, Jørgen Reeckmann, Susanne Vad. 24

25 KOMMUNIKATION - flere niveauer VREDE Når vi bliver vrede, har vi ofte hørt, at det er en god idé at tælle til ti det gør vi nu på en anden måde. Klassen stiller sig i en kreds. En får besked på at sende vrede mod højre, når den næste i rækken kan mærke vrede, sender man videre til den næste, således kredsen rundt. Der skal være god plads i lokalet, eleverne sidder eller står efter eget valg. Tænk på en situation, hvor du blev vred på forældre / søskende / lærer / kammerater. Træk vejret og hold vejret, samtidig spænder du i alle muskler og pust ud, sid / stå helt afslappet og tænk på, hvordan du kan ryste vreden af dig - kropsligt - ved fysisk at ryste sig psykisk ved at tænke på positive sider ved den person, du var vred på. Samtale: Hvad sker der med kroppen, når man er vred? Var det muligt at ryste vreden af sig? Kunne nogen se positive sider ved personen? Kan man forestille sig situationer, hvor man kan undgå konflikt ved at slappe af i kroppen?. Er der forskel på, hvordan vi viser vores vrede - forskellige steder, sammen med forskellige personer. Er der måder, hvorpå man ikke kan vise vrede? Kilde: Undervisning mod vold - et idékatalog. Undervisningsministeriet 1995 / Statens Pædagogiske Forsøgscenter v.annette Aagaard Andersen, Torben Ulrik Nissen, Marianne Munis, Carsten Skjoldborg, Jørgen Reeckmann, Susanne Vad. 25

26 KOMMUNIKATION - flere niveauer 4 - HJØRNE ØVELSE I 4-hjørne-øvelsen repræsenterer hver af rummets fire hjørner en stillingtagen til et spørgsmål. Det kan være en god idé at lade et hjørne stå åbent for deltagernes egne forslag. Lederen stiller et spørgsmål til gruppen: "Hvorfor bliver nogle mennesker voldelige?" 1. Det skyldes manglende kærlighed i hjemmet. 2. På grund af indtagelse af alkohol. 3. Fordi der er så meget vold i medierne. 4. Åbent hjørne. Efter en kort betænkningstid stiller deltagerne sig i det hjørne, som svarer bedst til deres synspunkt. Hver hjørnegruppe skal have mulighed for at drøfte holdninger, inden de fremlægger det i plenum. I det åbne hjørne skal hver deltager have mulighed for at fremlægge sine synspunkter. Efter fremlæggelse og diskussion er det muligt at skifte hjørne. Kilde: Undervisning mod vold - et idékatalog. Undervisningsministeriet 1995 / Statens Pædagogiske Forsøgscenter v.annette Aagaard Andersen, Torben Ulrik Nissen, Marianne Munis, Carsten Skjoldborg, Jørgen Reeckmann, Susanne Vad. 26

27 KOMMUNIKATION - flere niveauer ENGEL OG DJÆVEL Lad eleverne fortælle om en situation, hvor de var henholdsvis engel og djævel. Det kan gøres i ord eller billeder efter behag. Start med som lærer selv at fortælle om en gang, hvor du var rigtig flink, omsorgsfuld, næstekærlig etc. Fortæl dernæst en grum historie, hvor du beskriver en af de situationer, hvor du var rigtig slem ved andre. Lad eleverne selv bestemme, om de vil fortælle om relationer til mennesker eller dyr. Det vigtigste er at få frem, at alle mennesker rummer forskellige egenskaber og følelser, og vi igennem vores opdragelse og udvikling lærer at håndtere dem på forskellig vis. Kilde: Undervisning mod vold - et idékatalog. Undervisningsministeriet 1995 / Statens Pædagogiske Forsøgscenter v.annette Aagaard Andersen, Torben Ulrik Nissen, Marianne Munis, Carsten Skjoldborg, Jørgen Reeckmann, Susanne Vad. 27

28 KOMMUNIKATION - FLERE NIVEAUER Lytteøvelser, som kan tilpasses flere niveauer: Hvad er en aktiv lytter? Kort refleksion: Tænk på en gang, hvor du virkelig har følt, at et andet menneske lyttede til dig. Hvad bidrog hos dig og hos den anden til at du følte dig hørt? Fælles oplistning i plenum. Drøftelse af væsentlige elementer. Øvelsen kan også laves som parsamtaler og derefter i grupper, som fabrikerer plancher. Det vigtigste er at bygge på, hvordan den enkelte oplever det at blive lyttet til, og at den voksne i opsamlingen sørger for nuancering og fælles læring. At gå i den andens sko - øvelse i par: Tænk på en historie, du har lyst til at fortælle den anden: Det kan være en oplevelse, et dilemma, et problem eller en udfordring, du står over for. A starter med at fortælle til B. A skal blive ved med at tale i 5 minutter og B skal lytte uden at sige noget (og uden at tage notater, hvilket er svært for mange voksne!). B holder tiden og stopper A. B fortæller nu tilbage, hvad A har sagt. A godkender, hvorefter de bytter roller. (Gengivelsen vil altid tage kortere tid end oplægget). En variant af øvelsen kan være, at den, der lytter, må stille forståelses eller uddybende spørgsmål undervejs. Øvelsen kan udvides: A fortæller til B; B fortæller til A, hvorefter de går sammen med et andet par og gengiver den andens i gruppen. Opsamling i plenum: Hvordan opleves det at blive lyttet til på denne måde? Hvor kan det være af betydning at kunne gengive den andens udsagn? (f.eks. ved mægling, eller når man er en god samtalepartner; det er også en øvelse i at skille sine egne vurderinger og holdninger ud fra det, den anden har sagt.) Lotte Christy 28

29 SAMARBEJDE - MELLEM / HØJNIVEAU PUSLESPIL Til øvelsen hører 6 tegninger, som er stillet til rådighed for fri kopiering i Lets Mediate af Stacey og Robinson, Lucky Duck Publishing 2000 Mål at opmuntre til gruppesamarbejde at vise værdien af at få noget uden at bede om det at vise værdien ved at bidrage til processen at give og modtage anerkendelse for sin indsats Organisering Grupper på 4, 5 eller 6 (6 er bedst) Materialer Et antal billeder (kan downloades herfra eller findes andre steder) på stift papir / karton (evt. klippet i brikker). Antallet af billeder skal svare til antallet af elever i gruppen, mellem 4 og 6. Konvolutter. Udføres På mellemtrinnet kan øvelsen starte med fordeling af billeder i gruppen; hver elev klipper sit billede i brikker i samme antal som deltagerne i gruppen. Hver elev fordeler sine brikker i konvolutter én brik i hver konvolut. Derefter starter øvelsen med, at hver elev har en konvolut med én brik fra hvert billede. På højere trin kendes billederne ikke på forhånd og der er forskelligt antal brikker i hver konvolut, evt. én helt uden brikker eller én med alle brikker til ét færdigt billede. Instruktion og regler, som skal følges nøje: Opgaven går ud på, at puslespillene skal samles, så hver elev har et færdigt billede foran sig. Det skal foregå i tavshed! Giv brikker væk for at hjælpe andre. Du må ikke selv bede om brikker fra andre, eller gøre tegn til andre, at du mangler brikker. Du må ikke tage brikker fra andre Du må ikke lave det billede, du selv har klippet. ( tilføjes på mellemtrinnet) Opgaven er løst, når alle i gruppen har et færdigt billede foran sig. 29

Skolens Sociale Liv. Konflikthåndtering. Øvelser 2. Alle klassetrin

Skolens Sociale Liv. Konflikthåndtering. Øvelser 2. Alle klassetrin Skolens Sociale Liv Konflikthåndtering Øvelser 2 Alle klassetrin Indhold: Konflikter under gulvtæppet... 2 Er det rimeligt?... 4 Hvad ser vi?... 5 Nu skal vi slås med hinanden - og stoppe igen... 6 Det

Læs mere

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen

Kursus peer-education. Mobbehandleplan. Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Mobbehandleplan Af Birthe Jason, Sabro-Korsvejskolen Definition af mobning Mobning er, når en person gentagne gange i et længere tidsrum bliver udsat for negative handlinger fra en enkelt eller flere personer.

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering

Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser. Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering Skolens Sociale Liv Introduktion til isbjergsmodellen og undervisningsøvelser Anerkendelse Kommunikation Samarbejde Konflikthåndtering 1 Indhold: Isbjergsmodellen...3 Isbjergets enkelte lag og kompetenceområder...5

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Forumspil om konflikter O M

Forumspil om konflikter O M Forumspil om konflikter T D A O M K E R I Indhold En øvelse, hvor eleverne via forumspil skal bearbejde forskellige konflikter. Forumspil er en velegnet metode til at lære i fællesskab. Som optakt til

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. Aktiviteter til grunduddannelsen DEL DEL DEL. Grunduddannelse. Plan for. Materialeliste. Intro til grunduddannelsen BYDELSMOR Grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste Aktiviteter til grunduddannelsen AKTIVITETER til Bydelsmødrenes Grunduddannelsen For

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Konflikter skal klares

Konflikter skal klares Konflikter skal klares På besøg hos elever fra mellemtrinnet, der er samlet for at demonstrere, hvordan de gennem forumspil har arbejdet med at løse konflikter under featureugen. Slap af i jeres ben, så

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Kreativitet Velkommen

Kreativitet Velkommen Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at træffe

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl)

Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Konflikter kan klares: -om at løse hverdagskonflikter. (af Ingegred Edman Ståhl) Indledning: Konflikthåndteringsmodellen fjerner ikke konflikter, men den giver børnene en model for, hvordan man selv konstruktivt

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers

ENERGI TIL LÆRING. - energizers & icebreakers ENERGI TIL LÆRING - energizers & icebreakers Trinity rum til mennesker i bevægelse På Trinity finder I et varieret udbud af møderum og gruppelokaler, som opfylder alle krav til, at moderne møder bevæger

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4.

Øvelserne er samlet af Ellen Farr, AsaConsult. 1. Energizer: Laksen, myggen og bjørnen 2. Tændstik 3. Byg en bro 4. Teambuilding kan foregå på flere måder. Metoder som cooperative learning og storyline fremmer også teambuilding. Følgende er et forslag til, hvordan en hel dag kan sammensættes omkring teambuilding med

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Brain Break event - event for 7. klasse

Brain Break event - event for 7. klasse Brain Break event - event for 7. klasse Introduktion I skal til at udvikle jeres egne brain breakes og til det har vi fået Chris MacDonald, der er ambassadør for Styr på Sundheden, til at skrive om, hvordan

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem

ADHD. øvelser. Viden om. Gennem ADHD Viden om øvelser Gennem &Leg Forord Med dette hæfte ønsker ADHD-foreningen at sætte fokus på ADHD på en ny og positiv måde. Vi ønsker, at eleverne i fællesskab prøver de udfordringer, som ADHD giver,

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner:

En god kammerat. I beskrivelsen af læringspunkter for En god kammerat mærket, er der lagt vægt på følgende emner: I spejderbevægelsen er det at være en god kammerat, et af de vigtigste elementer i det at være spejder. Det er en væsentlig del af vores identitet og det er derfor naturligt, at Det Danske Spejderkorps

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

REDOK. Trin for trin. Overleveren. REDOK Niveau 1. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: 5 trin + en udfordring en dag

REDOK. Trin for trin. Overleveren. REDOK Niveau 1. Årstid: Hele året. Forløbets varighed: 5 trin + en udfordring en dag Årstid: Hele året Forløbets varighed: 5 trin + en udfordring en dag Trin for trin Formål Formålet med dette mærke er at lære pigerne en specifik spejderfærdighed, som vil åbne deres øjne for en hemmelig

Læs mere

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler

PRÆSENTATIONSTEKNIK. Kristian Kochs. Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs PRÆSENTATIONSTEKNIK Få styr på nervøsitet, krop og stemme - og bliv en troværdig taler Kristian Kochs vigtigste råd Print dem ud, så du har de vigtigste råd ved hånden, når du har behov

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere