HEDENSTED, JUELSMINDE & TØRRING-ULDUM HEDENSTED LÆRERKREDS 116. JUNI årgang. En formand krydser sit spor. Nr. 28

Transkript

1 HEDENSTED, JUELSMINDE & TØRRING-ULDUM HEDENSTED LÆRERKREDS 116 JUNI årgang Nr. 28 En formand krydser sit spor

2 INDHOLD Alle billeder i denne udgave er fra generalforsamlingen på Hedensted Sognegård, hvor Edvin trådte tilbage som formand - og Kenneth frem. OK Er piger lyserøde er drenge lyseblå?...7 Kursusudvalget... 9 Arbejdsmiljø Akutberedska, ja tak Kontingentopkrævning Sygdom i sommerferien Får jeg feriepenge? Nyt fra kredskassereren Næste nummer udkommer uge

3 Undervisningen forringes, når hver 10 ende lærerstilling nedlægges Af Kenneth Reinholt Kredsformand 32 lærerstillinger nedlægges fra skoleåret 2010/11, dette sammenholdt med de stillinger der er skåret væk i indeværende skoleår, betyder at skolerne i Hedensted har mistet hver 10 ende lærer på blot et år. Politikkerne har sagt, at det overflødige skal skæres væk, så der bliver mere tid til kerneområdet undervisning. Dette vil lærerne også gerne, men resultatet giver ikke eleverne mere undervisning, men at lærere spares væk. Ligeledes har politikkerne påpeget, at KAN opgaver skal skæres væk frem for SKAL opgaver. Blandt de mange forslag om besparelser, der er kommet fra borgere og ansatte i Hedensted kommune, kan det imidlertid konstateres, at KAN opgaver på undervisningsområdet er fravalgt frem for andre spareforslag. Det kan ikke undgås, at dette vil medføre forringelser af elevernes undervisning. De tilbageværende lærere får større klasser, hvilket giver dem mindre tid til den enkelte elev. Der er indført en timetildelingsmodel, som især rammer de små skoler med små klasser, idet de får tildelt en undervisningstime mindre pr. elev i klasser under 16 elever, det betyder, at en klasse med 12 elever får tildelt 4 lektioner mindre. Det gør, at klassen kommer under minimumstimetallet, medmindre man sammenlæser klasser, som igen tager tid fra den enkelte elev. Vikarbudgetterne er beskåret så kraftigt, at eleverne ofte sendes hjem uden undervisning eller må sidde alene uden lærer, alternativt tages der vikarer ind,

4 som ikke er læreruddannede. Lærerne skal undervise mere, hvilket betyder mindre tid til at lave en mere spændende og varieret undervisning. Lejrskolerne er mange steder sparet væk for at få dagligdagen til at hænge sammen. Et fleksibelt ansættelsesstop gør, at lederne skal vente 3 måneder med at ansætte en ny lærer, hver gang en stilling skal genbesættes. Denne lærers timer skal så dækkes af andre lærere, der f.eks. har specialundervisning eller bibliotekstid. Dette vil ramme de svage elever, som ifølge lovgivningen har ret til specialundervisningen. Skolelederne har givet udtryk for deres bekymringer ved denne ordning og afd. for undervisning forudser mange dispensationer fra denne ordning. Der savnes politisk ansvar. Vores børn er en investering i fremtiden. Jeg er alvorlig bange for langtidskonsekvenserne af alle disse besparelser, som rammer eleverne i folkeskolen i en sådan grad at minimunstimetallet mange steder ikke vil blive nået i praksis. Hvad vil politikkerne i Hedensted kommune med folkeskolen? Dette bør man overveje, når kommunerne igen næste år skal finde besparelser som følge af regeringens konvergens plan, som netop er fremlagt.

5 OK11 Af Ole Martinussen Næstformand Til efterårets kongres skal Danmarks Lærerforening beslutte hvilke krav vi medbringer til de kommende overenskomstforhandlinger, OK11, hvor vi som tidligere er en del af forhandlingsfællesskabet KTO (de Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte), som repræsenterer ca ansatte i kommuner og regioner. Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise vil komme til påvirke udgangspunktet for disse forhandlinger ganske betragteligt og i skrivende stund arbejdes der da også stadigvæk med at undersøge, hvorvidt den nuværende overenskomstperiode kan forlænges med et år. Uanset om dette lykkes vil de enkelte kredse herunder Hedensted Lærerkreds inden sommerferien skulle indsende forslag til krav, som grundlag for det videre arbejde i foreningen. Derfor er tillidsrepræsentanterne også opfordret til på de enkelte skoler at tage en medlemsdebat om kravene, så vores forudsætning for at indsende ønsker, der er i tråd med medlemmernes, bliver bedre. Reguleringsordningen I OK08 blev en del af vores resultat, som det har været kutyme siden 1987, bundet op på den såkaldte reguleringsordning, der sikrer at lønudviklingen på det offentlige område følger den tilsvarende på det private område. Traditionelt har denne ordning kastet en gevinst af sig til de offentligt ansatte, men i den indeværende periode betyder den økonomiske krise, at lønudviklingen på det private område har været lavere end den vi har ople-

6 vet i det offentlige. Reelt betyder dette, at vi skulle have været justeret ned i løn til oktober 2010, men for at undgå denne situation, er der i stedet aftalt mellem KL og KTO hvor Anders Bondo jo er formand at vi skylder penge, når forhandlingerne om OK11 starter. Som tallene ser ud lige nu tegner det til, at reguleringsordningen pr. 1.april 2011 hvor den nye overenskomstperiode træder i kraft bliver på -1,4 %. Til sammenligning er der for det private arbejdsmarked netop indgået overenskomstaftaler med en lønstigning på ca. 1,5 % om året, hvilket altså stort set svarer til det vi skylder på forhånd. Hvad så? Selvom OK11 tegner til at blive fattig på lønstigninger, er der stadig grund til at få en debat om hvad DLF skal gå efter til forhandlingerne. Overenskomsten drejer sig udover løn om alle øvrige forhold, som omhandler ansættelsesvilkårene, hvilket eksempelvis kan være arbejdstidens udmøntning, ferieregler, pensionsvilkår, krav om efteruddannelse samt seniorpolitik. Hovedstyrelsen har opstillet nogle foreløbige krav, som bl.a. omhandler krav til forbedring af reallønnen trods de dystre udsigter og samtidigt også omhandler en fortsættelse af føromtalte reguleringsordning, da det vurderes, at den på sigt vil blive gunstig for os igen. Et af de udspil, som umiddelbart lægger op til debat, er kravet om individuel ret til efteruddannelse. En nærmere præsentation af de foreløbige krav til overenskomstforløbet kan findes på foreningens hjemmeside, Gennem hele det fortsatte forløb omkring OK11 vil DLF, Hedensted Lærerkreds samt de respektive tillidsrepræsentanter holde medlemmerne orienteret og derudover vil der garanteret være rig mulighed for at følge processen på folkeskolen.dk samt i øvrige medier.

7 Er piger lyserøde er drenge lyseblå? Af Lillian Bech Jensen Kredsstyrelsesmedlem Dette var overskriften på en ligestillingskonference afholdt af DLF i starten af maj. Herunder lå en ide om at belyse, hvorfor 37 % af danske drenge ikke får en videregående uddannelse, og at pigerne underpræsterer i forhold til det, de faktisk kan. Dette blev der fremlagt mange interessante og også forskelligartede perspektiver på. Der var oplæg af blandt andre Ann E. Knudsen, som har skrevet bøgerne Pæne piger og dumme drenge (05) og Seje drenge og superseje piger (07). Hendes tilgang til at behandle problematikken var fortrinsvis en biologisk, hjerneforskningsbaseret tilgang med en pointe om, at hjerner ud- vikler sig, som de bliver påvirket til. Hendes anbefalinger til folkeskolen var bl.a. en fast lav klassekvotient på elever, en fast to-lærerordning i indskolingen og i 7. klasse. Hun anbefalede, at vi indfører intervaller med kønsadskilte aktiviteter, og at motivationen for drengene ofte skal hentes i konkurrencer og belønninger. Måske nogle anbefalinger, som i hverdagen er værd at medtænke, men ikke så lette at gennemføre. Gideon Zlotnik, som for mange år siden blev kendt for bogen De stakkels drenge kom med et indlæg, som også handlede om de biologiske kønsforskelle i barndommen. Hans påstand var, at vores kultur er feminin, og at der foregår en kulturkamp mellem kvindelige lærere og drengeeleverne. Den kvindelige lærer er fysisk svag derfor er hun bange for at miste kontrol. Hun har en lav tolerance overfor støj, og hendes konfliktløsning foregår på et verbalt niveau, som de stakkels drenge ikke forstår. Der er psykologiske kønsforskelle, påstår

8 han, som har de konsekvenser, at nuancer bliver til defekter, at variationer bliver til afvigelser, at livsfaser bliver til problemer og at udviklingskriser bliver til diagnoser ak ja! Vi ender i et diagnosehul. At vi i Danmark ikke er så ligestillede, som vi går og tror, kunne både Britta Thomsen (S), medlem af EU parlamentet og Drude Dahlerup (nu professor i afdeling for politisk videnskab i Stockholm kendt af os gamle som en rigtig rødstrømpe ) fortælle om. Vi har en forestilling om og en barnetro på, at ligestilling kommer med tiden, og at det stadig går fremad, og at vi i de nordiske lande er bedst i verden, når det gælder ligestilling. Begge dele er forkert. Top 15 målt på antallet af kvindelige ledere, kvindelige politikere, kvindelige bestyrelsesmedlemmer i private firmaer osv. er Danmark nu bl.a. overhalet af Rwanda, som ligger som nr. 1 Sydafrika som nr. 3 og Danmark nr. 10. Kvinder gør i dette land karriere i modvind Som de sidste af flere oplægsholdere, som jeg ikke har omtalt her, var de to forfattere Bonnie Vittrup og Cecilie Nørgaard, som i sidste nummer af bladet Undervisere (maj) har en artikel i, som siger, at skolen er kønsblind. Dette belyste de på konferencen med mange konkrete (desværre genkendelige) eksempler. Hvordan kan vi undre os over, at drengene ikke uddanner sig, når vi, fra de er helt små, forventer, at de ikke kan sidde stille og ikke er interesseret i at læse?. Hvorfor er en drengepige et positivt ladet ord, men en tøsedreng negativt? Dette og meget mere skriver de om i artiklen, som jeg vil opfordre jer til at læse. Den er værd at bruge tid på. Det var en meget interessant og tankevækkende konference, men hvad så mere? Vi var 3 fra pædagogisk udvalg i KSØ-samarbejdet, der deltog, og problematikken er på som et dagsordenspunkt til vores næste møde i KSØ- PÆU i juni. Forhåbentlig kan vi her inspirere hinanden med forslag til, hvordan vi får ligestilling sat på dagsordenen både i andre fora og i folkeskolens udfordrende hverdag. 8

9 Kursusudvalget Af Margit Mejdahl Kredsstyrelsesmedlem Foråret har været præget af besparelsessnak, ikke blot i Hedensted kommune, men i hele landet. Ved indgåelsen af lokalaftalen for det kommende skoleår, får besparelserne konsekvens for lærernes muligheder for at deltage i kurser.den pulje, der tidligere hart været til korte kurser ACU, er blevet beskåret,og da alle skoler er trængte på resursen, kan man forudse, at færre kan får tildelt tid til disse kurser. Rigtig mange lærere/børnehaveklasseledere har været glade for de korte kurser, som har været med til at give et lille pift til den daglige undervisning. I det kommende skoleår opretter kursusudvalget sammen med UCL Odense/Vejle 7 kurser med et forbrug på 1030 kursustimer fordelt på 127 medarbejdere. Disse kursers indhold er hovedsageligt koncentreret omkring LUS, didaktik og anvendelse af testresultater. Kurserne i Den gode Undervisning fortsætter endnu et år, både for nye hold men også som fortsættelse af de hold, der har arbejdet i det forløbne år. Holdene arbejder ud fra den aftale, der er indgået mellem Forvaltningen og Lærerkredsen. Det er op til skolen at aftale den tid, der skal bruges fra puljen til skoleudvikling, og er der ikke tid her, løser man opgaven inden for den tildelte kursustid. Implementering i undervisningen hører hjemme i forberedelsen. I det nye skoleår vil udvalget indhente kursusønsker fra skolerne for ud fra dem planlægge det næste års kurser I august igangsætter DLF sammen med KSØ en afdækning af tillidsrepræsentanternes kompe-

10 tencer for bedre at kunne målrette de kursusudbud, der er brug for. I efteråret vil der blive afholdt regionale kurser om specialundervisning. Der vil blive sat fokus på bl.a. Folkeskolelovens bestemmelser, herunder bekendtgørelsen og vejledningen. Hvad ved vi om effekten af specialundervisning, og hvorfor et nyt specialundervisningsbegreb? 10

11 Arbejdsmiljø Af Christian Steffensen Kredsstyrelsesmedlem Nye regler om sikkerhedsorganisationen på vej De nye regler som er blevet første behandlet i folketinget i februar måned forventes at træde i kraft pr. 1. oktober Samtidig vil der blive udsendt nye bekendtgørelser om virksomhedernes skolernes arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøuddannelse. SIO bliver til AMO De nye regler skulle gerne blive tidssvarende og afspejle vores nuværende arbejdsmarked. Derfor har man også valgt at skifte navn, således at sikkerhedsorganisationen (SIO) bliver til arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Sikkerhedsrepræsentanten vil således også skifte navn til at være arbejdsmiljørepræsentant (AR). Desuden er der lagt vægt på at fremme samarbejdsprocessen og øge den ledelsesmæssige prioritering i fremtidens arbejdsmiljøorganisation. Opbygningen af sikkerhedsorganisationen Der er i skrivende stund detaljerede krav om hvordan sikkerhedsorganisationen skal opbygges. Med de nye regler får den enkelte skole, mulighed for at tilpasse arbejdsmiljøorganisationens struktur inden for nogle enklere rammer. Organiseringen på den enkelte arbejdsplads skal ske i samarbejde med lederne, medarbejderne eller deres repræsentanter. Det betyder at arbejdspladsen selv skal tage stilling til, hvordan arbejdsmiljøorganisationen skal bygges op, og hvor mange medlemmer den skal have. 11

12 Beslutningen skal tages ud fra de behov der er på skolen, og som indebærer, at arbejdsmiljøorganisationen skal have medlemmer nok til at varetage de arbejdsmiljømæssige opgaver tilfredsstillende, når der tages hensyn til skolens ledelsesstruktur og øvrige forhold som f.eks. geografi, antal medarbejdere og arbejdsmiljøopgaver. Forventningen er, at der på den måde vil ske en øget ledelsesmæssig prioritering af arbejdsmiljøet. Fremadrettet samarbejde De nye regler indebærer også, at der sker en væsentlig forenkling af kravene til, hvordan samarbejdet skal foregå. Det er dog et krav til alle virksomheder, at samarbejdet i det kommende år f.eks. samarbejdsformer og mødeintervaller skal drøftes mindst en gang om året. Det betyder, at den enkelte skole også her får mulighed for at tilpasse samarbejdet i arbejdsmiljøorganisationen til de konkrete behov. Derfor er det også nu, at samarbejdsformer og mødehyppighed bør fastlægges med den forhåbentlig kommende lov i mente. Kravet om en årlig drøftelse af samarbejdet kommer også til at omfatte små skoler. Dvs. arbejdspladser med mindre end ti ansatte, så det forventes, at der her også vil komme øget fokus på arbejdsmiljøet. Styrkelse af arbejdsmiljøkompetencerne Et væsentligt element i de nye regler er en opbygning af arbejdsmiljøuddannelserne. Formålet er at understøtte en løbende og målrettet udvikling af arbejdsmiljøkompetencerne i virksomhederne. Fremover skal nye arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøorganisationen deltage i en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde dem en supplerende arbejdsmiljøuddannelse det første år svarende til 2 dage og herefter svarende til halvanden dag om året, mens de sidder i arbejdsmiljøorganisationen. Netop muligheden for kompetenceudvikling skal gøre det attraktivt at være arbejdsmiljørepræsentant, så flere får lyst til hvervet i en årrække. 12

13 Akutberedskaber, ja tak Af Niels Chr. Sauer medlem af Hovedstyrelsen Folkeskolen er en politisk slagmark. Få steder kommer det tydeligere til udtryk end i debatten om disciplin, der til enhver tid har det med at splitte skolepolitikerne i venstre- og højrefløj. Og det er rigtigt ærgerligt. Hver gang folkeskolens behov for et frede- ligere og dermed mere effektivt læringsmiljø gøres til et højrefløjsanliggende, ender det i krav om mere brug af straf til de formastelige, der splitter undervisningen ad med forstyrrelser og konflikter: Udenfor døren, eftersidninger, bortvisninger, hjemsendelser og skældud i lange baner. Det virker ikke, tværtimod; det føjer spot til skade. Kanske det for en kort stund kan give klassen lidt mere ro, men fred får den ikke. Under overfladen brænder vreden og frustrationen. Ældre medborgere husker denne uheldssvangre stilhed fra barndommens skole, hvor man kunne høre en knappenål falde på gulvet, mens vi sad på rad og række og rystede af skræk for lærerens vrede. Denne form for ro kunne kun opretholdes, fordi lærerne måtte slå og gjorde det. Det var en ro, der byggede på total nedbrydning af de positive lærer/elev-relationer, som ifølge en enig forskerverden 13

14 i dag anses for en af de absolut vigtigste forudsætninger for vellykket undervisning. Akutberedskaber skal altså ses som et bud på, hvordan skolen kan sikre klassens arbejdsro uden brug af relationsødelæggende straf. Midlertidig henvisning til akutberedskab indebærer, at der omgående bliver taget hånd om den forstyrrende elev, samtidig med at klassen får ro. Det må ikke have karakter af disciplinær indskriden. Der er ret beset tale om en specialpædagogisk indsats af kategorien inkluderende støtteforanstaltninger. At tale om inklusion her kan umiddelbart lyde underligt, al den stund vi her taler om en fysisk adskillelse fra klassen. Men når henvisning til akutberedskab kommer på tale, er denne adskillelse allerede sket - på det mentale plan. Formålet med den midlertidige, fysiske adskillelse er den vellykkede tilbagevenden til den intakte klasse hurtigst muligt. Alternativet er at tillade fællesskabet at gå i opløsning. Sker det, kan man glemme alt om inklusion. Det giver ingen mening at tale om inklusion i et fællesskab, der ikke længere findes. Så er alle ensomme, til trods for at de befinder sig det samme fysiske rum. Så hersker den stærkes ret. Så er enhver sin egen lykkes smed og Fanden tager den sidste. Det igangværende, dybdeborende forskningsprojekt om mobning, EXBUS, peger netop på, at den sociale angst, der griber børnene i sådan en klasse, er selve den kilde, hvoraf mobningen udspringer. Det er angsten for selv at blive offer, der får børn til at agere bødler eller medløbere, der tager bødlens parti. Derfor skal læreren kunne standse en elev på vej ud ad tangenten, inden han eller hun når det punkt, hvor hans eller hendes uoverlagte handlinger får fællesskabet.til at kollapse. Megen mobning i folkeskolens klasser vokser ud af det kaos, der vokser ud af uro. Akutberedskabets indsats skal iværksættes, straks når der er behov for den, dvs. i det øjeblik læreren ser, at en stærkt forstyrrende elev er udenfor rækkevidde med de pædagogiske redskaber, læreren har til sin rådighed indenfor rammerne af klassens almindelige undervisning. Det 14

15 skal med fasthed, men frem for alt venligt, roligt og værdigt, inden magtesløsheden har sendt læreren op i det røde felt, hvor relationen til eleven og klassen er gået i stykker og god undervisning dermed reelt er udelukket. Det centrale er, at de i øvrigt forsvindende få elever, vi her taler om, er i krise. De har ikke brug for at blive formanet i alles påhør, blive råbt ad, stå alene ude på gangen, blive sendt på kontoret til skideballe hos skolelederen eller få en klage med hjem til forældrene, som alligevel ikke fjernstyre barnet. Disse børn har brug for opmærksomhed, hjælp og omsorg. En rolig voksen, der ikke er part i konflikten, men har tid og overskud til at samle dem op og tage den dybe samtale, som er umulig indenfor rammerne af den magtkamp, der har udspillet for øjnene af alle i den opkogte klasses heksekedel og stadig sidder i kroppen på barnet. Hidtil har Bekendtgørelse om god orden i folkeskolen ikke været specielt hjælpsom på dette punkt. 9, frit citeret: I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale og emotionelle vanskeligheder, skal skolen i stedet for iværksættelse af sanktioner rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og/eller til de sociale myndigheder. For så vidt et fornemt, men desværre komplet urealistisk ambitionsniveau, som vi nu får mulighed for at skrue ned til et punkt, hvorfra problemet faktisk kan håndteres. Den sidste lovændring vedrørende styrkelse af skolelederens kompetence indebærer, at henvendelse til PPR ikke længere er obligatorisk. Desuden er bestemmelsen om, at sanktioner ikke kan tages i anvendelse i disse situationer, blevet fjernet i den reviderede bekendtgørelse, der netop nu er på vej ud. Hermed er vejen for alvor banet for etablering af specialpædagogiske akutberedskaber, som er skruet sammen på den enkelte skoles egne præmisser. Alle skoler har gennem flere år været i gang med at etablere a.k.t.-funktioner, der har til formål at sætte arbejdet med denne elevgruppes særlige behov 15

16 for opmærksomhed på skinner. Men det kniber med at få skabt den nødvendige infrastruktur omkring arbejdet. Det er her, akutberedskaberne kommer ind. En del skoler er allerede godt i vej med endog særdeles vellykkede ordninger, der går under navne som fx Pusterummet, Rastepladsen eller Oasen. Meningen hermed er ikke at antyde, at de langsigtede, forebyggende indsatser, der i dag finder sted under overskrifter som fx LP og PALS, ikke er noget værd eller skal afvikles. Her er tale om udmærkede redskaber, som rigtigt anvendt givetvis kan spare skolens børn for megen gråd og tænders gnidsel. Men når det først brænder på, er disse redskaber ikke nok. Akutberedskabet er ikke noget mirakelmiddel, men det kan skabe en ny og anderledes situation, som eleven, klassen og læreren kan komme videre fra. Og så vil det for øvrigt som sidegevinst give skolen et sted, hvor elever, der ikke nødvendigvis forstyrrer, men bare er forfærdeligt kede af det eller simpelthen er akut syge, har et godt sted at gå hen. De er i dag på de fleste skoler henvist til at sidde i klassen og kigge fortabt ned i bordet med hætten trukket op om ørerne, mens de venter på at kunne komme hjem. 16

17 KASSERERENS HJØRNE Af Jann Besenbacher Kasserer Kontingentopkrævning Den 1. januar 2010 gik Danmarks Lærerforening over til et nyt opkrævningssystem. Dette betød, som du sikkert har opdaget, at vi også måtte opsige vores aftale med Hedensted kommune om at trække kontingentet via lønnen. Dette skete fordi DLF systemet og det kommunale løntræk ville give os store problemer administrativt. Der er nu gået et halvt år, og vi kan se, at det nye system fra DLF og PBS opkrævningen fungerer perfekt. MEN og der er et men! Vi har ved flere lejligheder skrevet ud, at vi gerne ønsker, at alle tilmelder sig den automatiske PBS betaling, så kontingentet automatisk trækkes via en Betalingsserviceaftale. Vi kan her 1. juni 2010 konstatere, at ca. 630 medlemmer har en automatisk PBS betaling, mens ca. 120 stadig får et FI kort. Disse FI kort er en øget udgift for Lærerkredsen, så vi skal gerne have minimeret antallet af udsendte kort. Modtager du et FI kort? Har du ca. 1. maj 2010 modtaget et FI kort, bedes du gå ind på kredsens hjemmeside og tilmelde dig automatisk PBS betaling. Kredsens hjemmeside finder du på 17

18 Du vil her kunne finde vejledning til, hvordan du bliver tilmeldt den automatiske opkrævning. Er du i tvivl om noget vedr. indbetalingen af kontingent, tilmelding til automatisk betaling eller andet, så kontakt Kredskontoret og tal med Birgitte Vind eller kassereren. 18

19 Sygdom i sommerferien 2010 eller andre ferieuger Af Jann Besenbacher Konsulent Feriereglerne siger, at hvis du er syg før ferien påbegyndes, er der mulighed for at få tildelt erstatningsferie. Dette betyder, at hvis du er syg den 12. juli ved normal arbejdstids begyndelse og dermed ikke er i stand til at afvikle din ferie på normale vilkår, skal du sygemelde dig til din skole efter de normale regler. Kan du ikke få fat i din skoleleder eller viceskoleleder, skal du ringe til Afdeling for undervisning i Klakring og sygemelde dig her og samtidig sørge for, at der sendes en mail til din skole. Du er også pligtig til at raskmelde dig den dag, hvor du er blevet rask, og ville kunne have genoptaget arbejdet, hvis der ikke var ferielukket. Når skolen starter i august måned, skal du aftale med din skoleleder, hvordan du holder din erstatningsferie. Bliver du syg, når ferien er begyndt, tilråder kredsen, at du sygemelder/raskmelder dig som ovenfor anført, og efterfølgende kan der blive tale om en vurdering fra kommunens side, om der kan bevilges en erstatningsferie. Bliver du syg i uge 27 eller 30 er du ikke omfattet af ovenstående regler, da dette ikke er ferieuger. Det er dit ansvar, at du bliver sygemeldt, det kan ikke gøres med tilbagevirkende kraft. Det kan anbefales, at du søger læge, hvis du bliver sygemeldt i ferien. 19

20 Får jeg feriepenge i skoleåret i ? Af Jann Besenbacher Konsulent I Hedensted kommune er skolerne kollektiv ferielukket i ugerne 28, 29 og 30, i uge 42 og i uge Dette gælder for øvrigt også for lærerne på Kildebjerget. For de fleste er det uinteressant, hvornår ferien holdes, idet der udbetales fuld løn i ferierne, men for de, der i 2009 ikke har haft fuld beskæftigelse eller er kommet til Hedensted fra en anden kommune, er det vigtigt at få styr på, hvordan man er stillet i ferierne, for Lønkontoret holder styr på ens ferie, og har man ikke feriedækning, bliver man trukket i løn. For de bagudlønnede sker dette løntræk ofte, når ferien er afviklet og så er det for sent. Derfor skal det undersøges: Får man løn under ferien? Får man feriedagpenge fra A- kassen? Skal man møde på Jobcenteret og melde sig ledig? Nyudannede og ledige Alle der i 2009 er nyuddannede eller har fået dagpenge, fordi de har været ledige eller været på børnepasningsorlov, har i april/ maj 2010 fået brev fra A-kassen. Det er vigtigt, at du får svaret på dette brev, for ellers fraskriver du dig muligheden for at få feriedagpenge, hvis du er berettiget til dette. For lærere der har været på barselsorlov og som før og efter orloven har været ansat i Hedensted kommune. For lærere der har været på barselsorlov gælder det, at disse lærere har optjent feriedækning under barselsorloven også i de uger, hvor de har været på dagpenge. Derfor skulle papirerne fra DLF-A være overflødige for denne gruppe. 20

21 Ansat i anden kommune i en del af 2009 Er du i 2009 blevet ansat i Hedensted kommune og kommer fra en anden stilling i en anden kommune, skal du være opmærksom på, at du både har et feriekort fra din tidligere arbejdsgiver og får feriepenge fra Hedensted kommune. Vi oplever desværre nogle der ringer og siger, at de ikke har feriepenge, når vi når til uge 42 eller uge 7. Det viser sig så, at de pågældende lærere har haft et feriekort fra en tidligere arbejdsgiver, som de har udfyldt og fået udbetalt i sommerferien. Man undrer sig så over, at der ikke er penge til de øvrige uger. Man skal derfor være opmærksom på, at har man et feriekort, skal man ikke indløse alle dagene i sommerferien men sørge for at gemme 10 dage på feriekortet. De 5 dage skal så bruges i uge 42 og de sidste 5 dage i uge 7. Har du spørgsmål om din ferieafvikling så kontakt mig. 21

22 Nyt fra kredskassereren Af Jann Besenbacher Kredskasserer DLF kalender Pensionister og andre medlemmer, der ikke har modtaget lærerkalenderen for kan ved henvendelse til kredskontoret afhente eller få tilsendt denne. Nedsat kontingent? Er du ledig, på barsel eller holder en anden type orlov, kan du søge om nedsat kontingent. Man kan få nedsat sit kontingent med 50% i de uger, hvor man er på dagpenge, er du på orlov uden løn, kan du få 100% kontingentfrihed. Man kan få et ansøgningsskema ved at ringe til kredskontoret eller man kan finde det på kredsens hjemmeside eller på Danmarks Lærerforenings hjemmeside HUSK!!! Det er op til dig selv at sørge for at søge om det nedsatte kontingent. Det er kun ansøgninger der er indkommet før orlovens start, der bliver imødekommet. Er du i tvivl om noget vedr. nedsættelse af kontingent, så kontakt kredskontoret. Lån penge i Danmarks Lærerforenings lånefadeling Som medlem af Danmarks Lærerforening kan du søge lån 2 forskellige steder enten i Danmarks Lærerforenings lånekasse eller i Statstjenstemændenes lånekasse. Du kan finde oplysninger om lånemulighederne på eller ved at kontakte kredskontoret. Gruppelivsforsikringen den frivillige Du kan som medlem blive tilmeldt Danmarks Lærerforenings 22

23 frivillige gruppelivsforsikring. Det koster p.t. 597,00 kr. pr. år, som betales direkte til Danmarks Lærerforening. Gruppelivsdækningen gælder dødsfald, men hvis man er ledig også ved Kritisk sygdom. Man kan tegne forsikring både for sig selv, men også for sin ægtefælle eller samlever.der er en god dækning i denne Gruppelivsordning, Du kan finde oplysninger om ordningen på under Medlem og tilbud eller ved at kontakte kredskontoret. Ferielukning på kredskontoret 2010 Kredskontoret er lukket i ugerne 27, 28, 29 og 30 Hvis du i ferielukningperioden skal have fat i en person fra Hedensted Lærerekreds skal du ringe til kredsens telefon på Du vil via telefonsvarer få oplyst, hvordan du skal forholde dig. God sommerferie til alle! 23

24 POSTBEFORDRET BLAD: Kredsstyrelsen: Formand Kenneth Reinholt, Kokborgvej 4, 7323 Give Mail: Næstformand Ole Bjerre Martinussen, Koldingvej 176, 7100 Vejle Mail: Kredsstyrelsesmedlemmer: HEDENSTED, JUELSMINDE & TØRRING-ULDUM LÆRERKREDS 116 Margit Mejdahl, Birkeallé 14, 8722 Hedensted Mail: Lillian Bech Jensen, Bredalvej 83, 8722 Hedensted Mail: Christian Steffensen, præstevænget 14, 8732 Hovedgaard Mail: Træffetider Kredskontor: Niels Espesvej Hedensted fax Mail: Telefontider: Mandag - fredag kl. 8:30-13:30 Kredsformand Kenneth Reinholt træffes efter aftale Sagsbehandler Jann Besenbacher træffes mandag til fredag fra 8:30 13:30 - eller efter aftale. H e d e n s t e d L æ r e r k r e d s H EDENSTED, J UELSMINDE & T ØRRING-U LDUM Bladudgiver: Hedensted Lærerkreds REDAKTION & LAYOUT: Ling Døssing Mail: ling@ddsign.dk TRYK: Microforma Postbox Odense C Fotografier: Sikkerhedsrepræsentantmøde i Hedensted. Nr. 29 [Dead-line ] uge Nørre Snede Brædstrup Gedved Tørring - Uldum Horsens Kreds 114 Give Jelling Vejle Kreds 113 Hedensted Juelsminde Egtved Børkop Fredericia Kreds 112 Lunderskov Kolding Kreds 111 Vamdrup