Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner:"

Transkript

1 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Vingsted 5. april Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar vedrørende forslag til 23 vandplaner: Danmarks Sportsfiskerforbund ser positivt på muligheden for at kunne komme med bemærkninger til forslag til de 23 vandplaner. Men det er nedslående at måtte konstatere, hvordan de oprindelige og fagligt velfunderede forslag og ideer nu er blevet devalueret, og det er direkte beskæmmende at se, i hvilket omfang undtagelsesbestemmelserne er blevet (mis)brugt. Vi må desuden indledningsvis konstatere, at der indgives høringssvar samtidigt med, at der er en række statslige arbejdsgrupper, der parallelt med den offentlige høringsperiode arbejder med væsentlige elementer i Vand- og Naturplanerne. Disse arbejdsgrupper har endnu ikke afrapporteret, men uagtet dette vil resultaterne indgå i de endelige Vand- og Naturplaner. Da høringsperioden snart er ovre, og arbejdsgrupperne endnu ikke har aflagt rapport, er der endnu ikke fuldt overblik vedrørende de økonomiske, juridiske og tekniske redskaber, der er en forudsætning for implementeringen af Vand- og Naturplanerne. Danmarks Sportsfiskerforbund tager derfor et forbehold for de endelige Vand- og Naturplaner, idet forbundet ikke har mulighed for at forholde sig til resultaterne af arbejdsgruppernes resultater samt konsekvenserne heraf. Dette høringssvar er alene en del af miljøafdelingen i Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar. Forbundets 12 miljøkoordinatorer, flere vandløbssammenslutninger samt mange foreninger, har indsendt høringssvar med et lokalt tilsnit, og som er højt kvalificeret bl.a. i kraft af et stort lokalkendskab. Danmarks Sportsfiskerforbund vil samtidigt opfordre myndigheder i stat og kommuner til at gøre brug af vort netværk i arbejdet med at opnå god økologisk tilstand og i øvrigt implementere Vandrammedirektivet. Danmarks Sportsfiskerforbunds store skare af frivillige vandplejefolk er velkvalificerede med et stort lokalkendskab, og de vil kunne bidrage med gode råd, praktisk arbejde ved restaureringer, samt kvalificere de løsningsforslag, som myndighederne måtte

2 vælge ud fra vore medlemmers store lokalkendskab. Danmarks Sportsfiskerforbund og vore frivillige vil således gerne give vort bidrag for at opnå en god økologisk tilstand i vort vandmiljø. Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at det er en stor mangel, at fisk ikke er et kvalitetsparameter i 1. planperiode. Fisk indgår jo som et kvalitetselement i Vandrammedirektivet, og flere amter havde tidligere politisk vedtagne krav i regionplanerne til fiskebestandene i vandløb. Derfor må vi kræve, at der hurtigst muligt tages initiativ til at udarbejde et miljømål for fisk. Der er ingen grund til udsættelse til næste planperiode, som vi argumenterer for senere. Det er ligeledes problematisk, at der alene anvendes klorofyl a til at bedømme søernes kvalitetstilstand. Overordnede kommentarer til de 23 vandplaner: Undtagelsesbestemmelser. Det fremgår af de 23 vandområdeplaner, at direktivets undtagelsesbestemmelser i forhold til tidspunktet for målopfyldelse i 2015 i meget høj grad er udnyttet. Det gælder for den nødvendige kvælstofreduktion, som nu er nedskrevet til tons inden Dette er sket, skønt behovet reelt er en reduktion på mere tons. Fosfor-udledningen skal nu reduceres med 210 tons i 1. planperiode, skønt den nødvendige reduktion er beregnet til ca tons. Tilsvarende er undtagelsesbestemmelserne flittigt anvendt, når det gælder fjernelse af spærringer i vandløb med små eller større opstemninger ved bl.a. vandkraftanlæg. De store spærringer bryder vandløbenes kontinuitet, og dette har en meget stor negativ påvirkning af fiskebestandene. Vi vil især fremhæve problemerne ved Holstebro Vandkraft Sø (Storå), Tangeværket (Gudenå), Sæby Mølle (Sæby Å), Bindslev Gl. Elværk (Uggerby Å), Brande Elværk Sø og Mes Sø (Skjern Å) samt Juellingsholm Dambrug (Omme Å), men opstemningsproblemerne findes i en lang række andre vandløb. Løsninger, der skal medføre en god økologisk tilstand i de pågældende vandsystemer, er udskudt til 2. planperiode, hvor målopfyldelse skal ske senest Hermed bliver vandplanernes primære og overordnet set prisværdige og nødvendige mål for opnåelse af en god økologisk tilstand samt målsætning om fjernelse af samtlige spærringer i vandløb noget udvandede. Indsatsen mod spildevandsudledninger i det åbne land fra befæstede arealer og fra utilstrækkelige rensningsanlæg deles også op over flere planperioder. Det er efter vores mening alt for uambitiøst. På indsatsområderne er der generelt tale om en voldsom underimplementering af direktivets krav. Således indgår kun ca km vandløb i første planperiode, ud af de mere end km målsatte vandløb i Danmark. Alle målsatte vandløb er ellers omfattet af direktivets krav. For søernes vedkommende indgår alene ca søer ud af de ca søer på over de 100 kvadratmeter, der er størrelsen, nævnt i direktivkravene. Vandrammedirektivet giver muligheder for undtagelser fra de generelle krav til god økologisk tilstand.

3 Danmarks Sportsfiskerforbund vurderer imidlertid, at en stor del af de foreslåede undtagelser ikke lever op til kriterierne og således vil blive underkendt af EU. Fiskene udeladt i 1. planperiode I de danske vandplaner anvendes i første planperiode alene faunaindekset. Kvalitetsgraderne går fra 7 som det helt af mennesker upåvirkede vandløb til 1 som det helt ødelagte vandløb. Faunaklasse 5 er sat som den klasse, der svarer til vandrammedirektivets gode økologiske tilstand. Faunaindekset vurderer alene på smådyrsfaunaens tilstand, og det er langt fra tilstrækkeligt til at opfylde direktivkravet til god tilstand inden Men set i relation til direktivkravene udmærker forslag til vandplaner sig ved et bemærkelsesværdigt lavt ambitionsniveau. Vi vurderer, at selv hvis de foreslåede forbedringer gennemføres, vil vandløbene ikke kunne leve op til kravene i direktivet. Vi vil herunder gøre opmærksomhed på, at selv om fisk ikke er med som kvalitetsparameter i vandplanernes 1. planperiode, så forudsætter vandrammedirektivets mål om en god økologisk tilstand i vandområderne, at der er naturlige fiskebestande i langt hovedparten af vandansamlingerne. Det groteske er imidlertid, at der endnu ikke er vedtaget danske miljømål for fisk. Og derfor stiller de danske vandplaner ikke krav til fiskebestandenes tilstand og omtaler ikke fiskenes særlige miljøkrav i beskrivelsen af, hvordan der kan opnås en god økologisk tilstand. Det har imidlertid været kendt i rigtig mange år, at en række fiskearter kan anvendes som miljøindikatorer. Det er også kendt, at de tiltag, der sikrer gode fiskebestande, også vil bidrage væsentligt til at sikre en god økologisk tilstand for mange andre dyr og planter. Ved at tage hensyn til fisk nu, vil der kunne bidrages til opfyldelse af vandplanernes målsætning og øge naturkvaliteten og frem for alt sikre, at de kommende investeringer ikke skal gøres om i en senere planperiode. Endelig vil indførelse af fiskene nu sikre, at risikoen for utilsigtet at påvirke fiskebestandene negativt i 1. planperiode nedsættes betydeligt. Sikring af kontinuitet i vandløb ved opstemninger og rørlægninger I vandplanerne beskrives de mange spærringer ved opstemninger og rørlægninger, der bryder kontinuiteten i vandløbene. Det er problemer med opstrøms faunapassage til vandløbenes øvre dele samt stuvningseffekten, der opstrøms opstemningen ødelægger muligheden for flere fiskearters gydning, da vandhastigheden på disse stræk er nedsat. Ud over opstemningerne ved vandkraftværker og vandmøller findes de også ved en lang række dambrug. Alle opstemninger uanset formålet udøver en stor negativ effekt på fiskebestandene. Vi har tidligere nævnt vandkraftværkerne ved Tange i Gudenå og kraftværket i Holstebro ved Storåen. Disse anlæg har medført større, unaturlige søer direkte i vandløbene. Søerne giver store tab for vandrefiskene både på vejen ud mod havet og op i vandløbene. Det er herunder vigtigt at notere sig, at truede og sjældne arter som laks, ørred og ål påføres meget store dødeligheder, når de forsøger at vandre gennem søerne. Det er dokumenteret, hvordan man bedst sikrer kontinuiteten ved at fjerne de fysiske spærringer og dermed skabe en markant forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. De steder, hvor der er forsøgt en afhjælpning af opstemningernes skadevirkning ved etablering af omløbsstryg, er der i mange tilfælde forsat negative effekter af opstemninger. Vi vil fremhæve et eksempel fra Fyn. I Odense Å er der 4 opstemninger, der ikke er angivet som et problem i vandplanen. Årsagen er, at der er etableret et omløbsstryg som passageløsning ved de bevarede opstemninger. En strygløsning er imidlertid en nødløsning. En løsning, som alene bør benyttes,

4 når der ikke er andre muligheder. I en undersøgelse foretaget af DTU-Aqua, er det dokumenteret at disse 4 opstemninger påvirker de fysiske forhold negativt på en strækning af mere end 10 km af Odense Å. Åens vand stuves og tidligere strækninger med gydebanker er frataget det fald, der er forskellen på, om de kan anvendes til gydning eller ej. Det vurderes i et notat fra DTU-Aqua, at den potentielle naturlige produktion af havørreder i Odense Å, vil kunne cirka 6-dobles, hvis opstemninger og de mere end 10 km tilhørende opstuvningszoner i hovedløbet blev fjernet. Eksemplet viser meget tydeligt, at i forhold til fiskebestandene bryder disse opstemninger i Odense Å kontinuiteten, og de bør derfor medtages som spærringer i vandplanen. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler, at det præciseres overfor kommunerne, at de skal huske følgende, inden de godkender projekter om at skabe passage ved opstemninger: Kontakt DTU-Aqua s konsulenter. De er landets førende eksperter i faunapassageløsninger, og jo tidligere de kommer med som rådgivere, jo bedre bliver løsningerne. Gode løsninger er beskrevet i flere notater i forbindelse med udvalgsarbejdet i Akvakulturudvalget. I et af notaterne kan man blandt andet læse: Opstemningsanlæg i vandløbene er en væsentlig årsag til, at der ikke er kontinuitet i mange vandsystemer, herunder ved en del vandmøller, turbineanlæg og dambrug. Ønsker man at skabe gode forhold for vildfiskebestandene, anbefales det at fjerne stemmeværkerne og genskabe den oprindelige vandløbsbund, samt undgå væsentligt vandindtag fra vandløb, som kan medføre væsentligt reduceret vandføring. Herved undgås opstuvningszoner og vandløbsstrækninger med væsentligt reduceret vandføring. En naturlig og upåvirket vandføring langs dambruget kan opnås ved at undlade vandindtag fra vandløbet eller ved en pumpeløsning uden opstemning, hvor det sikres, at vandindtag og udløb er på samme sted. Der findes stadig en del dambrug, som indvinder vand via opstemning. Inden kommunerne skal udarbejde handleplaner, skal det oplyses og præciseres for blandt andet sagsbehandlere, hvordan vandløbslovens 37 a skal fortolkes. Danmarks Sportsfiskerforbund må desværre konstatere, at der på trods af bestemmelsen i 37a stk. 3, stadig er alt for mange eksempler på, at der ikke meddeles dispensation fra naturbeskyttelsesloven med henvisning til 37a i sager om nedlæggelse af opstemninger. Alt for mange kommuner vil ikke tilgodese vandløbet og den oprindelige natur, som fandtes før etableringen af opstemningen. Hensyn til 3-områder, der er blevet skabt som et resultat af den kunstige opstemning, har i konkrete tilfælde forhindret, at den bedste passageløsning blev gennemført uagtet, at området ville blive påvirket i minimal grad ved fjernelse af spærringen. Det er et paradoks, at sagsbehandlingen i disse tilfælde prioriterer den menneskeskabte natur i stedet for at genskabe den naturlige hydrologi i vandløbet og ådalen. Hvad endnu værre er imidlertid, at en vandstandssænkning ofte vil være befordrende for den del af botanikken, som kommunerne i henhold til Naturbeskyttelsesloven ønsker at bevare. Det er nemlig ofte kvælstoffølsomme arter, som findes i disse områder, og disse planter har ofte fordel af, at de ikke oversvømmes med vandløbets kvælstofholdige vand. Endelig giver en vandstandssænkning mulighed for afgræsning, der er den bedste metode for at sikre den lysåbne natur mod tilgroning. Til illustrering af gode løsninger, samt vise hvad det betyder med lokalkendskab, medtages et eksempel fra en af vore lokalforeninger nemlig fra Skanderborg Sportsfiskerforening:

5 Følgende er et meget fint eksempel på hvordan det bør gøres og den positive effekt, det har haft for Gudenåen. Teksten er taget fra et lokalt høringssvar til Vandplanerne for Øvre Gudenå i vandistrikt 1. Randers Fjord, der er udarbejdet af Niels Åge Skovbo, formand for Skanderborg Sportsfiskerforening. Niels Åge Skovbo skriver i sit høringssvar: Voervadsbro/Vildholdt. I 2009 blev dæmningen ved Vilholdt fjernet og på en strækning af ca. 1,5 kilometer fra Voervadsbro og nedstrøms til der, hvor dæmningen var opført, er der nu et meget stort og langt restaureret løb af Gudenåen. Netop her har åen et af dets største ubrudte fald med en fantastisk bund af store sten, gydegrus og et insektliv og fauna uden sidestykke. Det er derfor underligt, at netop her er åen klassificeret 5-6. Altså en nedklassificering af, hvordan åen ellers er faunaklassificeret. Horsens Kommune lavede i 2010 en miljø vurdering af vandløbsstrækningen her. De skriver bl.a. Smådyrsfaunaen er både arts og individrig og de dominerende arter tilhører gruppen af robuste og egentlige rentvandsarter. Specielt døgnfluerne Ephemera danica og Heptagenia sp. forekommer talrigt her. Der er desuden registret flere ex af Danmarks største slørvinge Perlodes microcephala og af den sjældne vårflue Agapetus ochripes. Begge arter er karakteristiske arter for Gudenå-systemet. Forureningsindikerende grupper er kun fundet i et begrænset antal, og som det fremgår af den beregnede DVFI-værdi (7) er der ikke noget, der indikerer, at vandløbet påvirkes af forurenende stoffer. Vi mener det er en klar fejl med faunaklasse 5-6 og denne del af åen, bør som åen opstrøms og nedstrøms dette løb, være faunaklasse 7. Vestbirk/Bredvad Af de fremsendte vandplaner fremgår det ikke, at opstemningen ved Vestbirk/Bredvad skal fjernes. Det mener vi er en klar fejl, og vi kan intet steds i Vandrammedirektivet finde belæg for at bibeholde denne opstemning (ca. 5 meter), som ganske effektivt blokerer for en fri faunapassage. Det etablerede omløbstryg er for stejlt og vandføringen for beskeden, så der kommer stort set ikke fisk opstrøms opstemningen. Dette er særdeles uheldigt for den sjældne søørred i Mossø, der netop nu, efter at dæmningen ved Vilholt blev fjernet, er begyndt at gyde opstrøms. Ydermere vil en fjernelse af dæmningen ved Vestbirk/Bredvad, give et flere kilometer langt stryg med fysiske forhold, som vil være ganske enestående i Danmark. Den naturlige iltning fra et så langt og stejlt stryg, vil være en stor ilt-lunge for Mossø. Endvidere vil det medføre, at Vestbirksøerne (ringe økologisk tilstand) vil blive friholdt for store mængder N og P. En løsning, hvor man både bibeholder Vestbirksøerne (kano-kanal) samtidigt med, at man får åen tilbage i sit naturlige løb, vil være en optimal løsning. Endvidere vil den nye natur med en brusende, stor å være af stor naturmæssig og rekreativ værdi. Indsats for fjorde og kystvande Fjordenes miljøtilstand er meget dårlig. En reduktion af udledning på mindst 60 % af N- og 35 % af P-udledningen til kystområderne er betingelsen for, at flora og fauna i fjordene har en mulighed for reetablere sig.

6 Da projekter og undersøgelser, gennemført af DHI, DTU Aqua og DMU, viser, at stenrev er et omkostningseffektivt virkemiddel i forhold til kvælstof, vil vi anbefale at disse bruges. I mange fjorde er dyre- og plantelivet mange steder forarmet på grund af mangel på bl.a. sten og stenrev. En af årsagerne er mange års muslingefiskeri, hvor sten på bunden skrabes væk sammen med muslingerne. Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler, at der foretages en kortlægning af de fysiske forhold og muslingebestandene i de danske fjorde, samt at der indføres et udvidet forbud mod muslingeskrab, indtil denne kortlægning har fundet sted. Markvanding Det er modsætningsfyldt, at en indsats i forhold til markvanding er udskudt i første planperiode. Alligevel beskriver Vandplanerne, at indvinding af grundvand ikke må påvirke vandføringen i vandløbet væsentligt. Status Danmark har gennem årtier ydet en indsats for at forbedre det danske vandmiljø, blandt andet med tre vandmiljøplaner. Men der er stadig behov for en stor indsats for at kunne leve op til EU's standarder. Da halvdelen af de danske vandløb, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under EU s standarder, venter en stor opgave for staten og kommunerne. Mangler De statslige vandplaner baserer sig i højere grad på regeringens Grøn Vækst Plan mere end på kravene i Vandrammedirektivet. Vi mener derfor, at Vandplanerne er manglefulde, og direktivets kvalitetsparametre for opfyldelse af målsætningen om god økologisk kvalitet af overfladevand er kun sporadisk gennemført. For mange undtagelser Regeringen ønsker således at anvende direktivets undtagelsesbestemmelser i et vist omfang især undtagelsesbestemmelserne for udskydelse af tidsfristerne for målopfyldelse. Imidlertid mangler vandplanerne er klar redegørelse for de begrundelser, der skal anvendes for at kunne udnytte undtagelsesbestemmelserne. I de fleste tilfælde anvendes højst usikre og tynde argumenter som manglende viden og/eller tekniske forhold som begrundelse for udsættelserne. Den positive side af sagen er, at vandplanerne i det store og hele er renset for forsøg på at udnytte undtagelsesmulighederne i direktivet for så vidt angår mindre strenge miljømål. Urealistisk tidsplan Den statslige køreplan til vandplaner er foreløbig forsinket i 2 år, og uden der er kompenseret i kravene eller givet fristforlængelse for, at de kommunale handleplaner har kunnet nå at virke. Vandplanens indsatsprogram skal være iværksat inden udgangen af 2012, og målene nås inden udgangen af Sammen med det forhold, at indsatserne på naturområdet skal bero på frivillighed, og den massive underfinansiering på vandområdet, vil det være umuligt for kommunerne at nå at gennemføre indsatser og opnå målopfyldelse inden udgangen af første planperiode. Denne helt urealistiske tidsplan er formentlig medvirkende årsag til, at de statslige vandplaner, i den grad anvender direktivets undtagelsesbestemmelser, at man med en vis ret kan postulere, at Danmark rent faktisk har forsinket processen så meget, at første planperiode

7 frem til 2015 i praksis er sat ud af spillet i hvert fald for langt det meste af det overfladevand, der er omfattet af direktivet. Danmarks Sportsfiskerforbunds krav til vandplaner og kommunale handleplaner Tidsforsinkelsen fra statens side kan endog komme til at medføre yderligere forringelse af den praktiske implementering i første planperiode i forhold til kommunernes muligheder for at få gennemført fornuftige handleplaner i rette tid til at gøre indsatsen operativ senest i På den baggrund kan det være på sin plads afslutningsvist at tydeliggøre de krav, Danmarks Sportsfiskerforbund med baggrund i Vandrammedirektivet kan stille til vandplaner og kommunale handleplaner. 1. Håndhævelse af ikke forringelseskravet. 2. Indgreb over for forureningskilden frem for at bruge naturen som renseanlæg i form af kunstige vådområder/permanente sødannelser. 3. Nul-udledning af P og N til søer og følsomme fjorde. 4. Helhedsorienteret tilgang til vandløbssystemer. 5. Fri passage fra kilde til hav i alle vandløbssystemer. 6. Genskabe vandløbenes naturligt mæandrerende forløb. 7. Optimal vandkvalitet i vandløb, søer og fjorde samt grundvand 8. Sikre at vandløbene huser en varieret fiskebestand både hvad angår sammensætning, aldersstruktur og artsdiversitet. 9. Tilstrækkelige gyde- og opvækstbetingelser for alle fiskearter. 10. Sikre de naturlige, hydromorfologiske forhold i vandløbene. 11. Udlægning af varierede bræmmebredder fra meter langs vandløbene alt efter sårbarhed i forhold til næringsstofudledning. 12. Ekstensivering og udtag af dyrkede arealer i ådalene. 13. Udbygning af de kommunale rensningsanlæg og anlæggelse af forsinkelsesbassiner med tilstrækkeligt volumen. 14. Kontrol med udledninger fra overfaldsbygværker og befæstede arealer. 15. Optimere spildevandsrensning fra spredt bebyggelse. 16. Ophør med dambrugsudledninger af miljø- og hormonforstyrrende stoffer. 17. Udlægning af gydegrus og sten mv. på alle de vandløbsstrækninger, hvor der er behov for det. 18. Genåbning af rørlagte vandløb. 19. Ophør eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse, gradvist for de stærkt kanaliserede vandløb. 20. Ophør med indvinding af overfladevand til markvanding. 21. Indgreb over for materialevandring i vandløbene ved inaktivering af dræn og grøfter mv. 22. Reduktion på mindst 60 % af N og 35 % af P udledning til kystområderne. Med venlig hilsen Lars Brinch Thygesen Miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand.

Vandrammedirektivet. forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. minimumsdirektiv Vandrammedirektivet juridisk bindende miljømål forebygge yderligere forringelse (trådte i kraft 2003!) og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand. progressiv reduktion af udledninger,

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab? FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer HØRINGSSVAR VEDR. VANDPLANER I FORHOLD TIL FISKEBESTANDE I VANDLØB OG SØER Til Miljøministeriet Naturstyrelsen Vedr. Offentlighedsfase for Vandplaner, 4. oktober 2010 til 6. april 2011 Fra Danmarks Tekniske

Læs mere

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Trend Dambrug Fjernelse af spærring

Trend Dambrug Fjernelse af spærring Trend Dambrug Fjernelse af spærring Slutrapport December 2017 1 Indhold Slutrapport... 1 1. BAGGRUND... 3 1.1 Indhold i slutrapport... 3 1.2 Projektlokaliteten... 3 1.2 Vandløbet og den fysiske spærring...

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015 Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Vingsted, den 14. februar 2015 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til Gudenåcentralens ansøgning om nødvendige tilladelser efter ophævelse af Lov om udnyttelse

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune

Vandområdeplan for Betydning for Rebild Kommune Vandområdeplan for 2016-2021 Betydning for Rebild Kommune Den 27. juni 2016 offentliggjorde SVANA vandområdeplanerne for anden planperiode 2015-2021 med tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer.

Vandrådets opmærksomhedspunkter til indsatsprogrammet er: Generelt ser kommunernes prioriteringer ud til at være i orden, indenfor de givne rammer. Notatark Sagsnr. 09.00.06-A00-1-14 Sagsbehandler Niels Rauff 23.7.2014 Vandrådenes bemærkninger til forslagene til indsatspram Der er oprettet Vandråd for hvert af de 4 hovedvandoplande Lillebælt/Jylland,

Læs mere

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele.

Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til idefasen falder i to dele. Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 60 Offentligt By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Miljøcenter Nykøbing F Miljøcenter Odense Miljøcenter Ribe Miljøcenter Ringkøbing

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr. Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren

Proportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

UDKAST. Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Maj 2016 UDKAST Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering I medfør af 37, stk. 2 og 5, i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1579 af 8. december

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven

Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven Kvalificering af udpegning af stærkt modificerede og kunstige vandløb - rammer og forudsætninger for opgaven 13. september 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgave 2: Kvalificering af udpegning af vandløb som

Læs mere

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse Indhold 1. Projektets formål...1 2. Projektområde...2 3. Nuværende forhold...2 3.1 Præstbjergbæk...2 3.3 Natur...3 3.4 Plangrundlag...3 3.5 Ejendomsforhold...3

Læs mere

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand,

Vandløbene på nordsiden af. Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11 Titel: Vandløbene på nordsiden af Kolding Fjord. Biologisk og fysisk tilstand, 2010-11. Forfatter: Hans-Martin Olsen, By-

Læs mere

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Beskrivelse af projektet: Natur og Miljø. Dato 12. august 2015. Jorden Rundt 1 7200 Grindsted. Tlf. 7972 7200 www.billund.dk. Sagsnr.

Beskrivelse af projektet: Natur og Miljø. Dato 12. august 2015. Jorden Rundt 1 7200 Grindsted. Tlf. 7972 7200 www.billund.dk. Sagsnr. Tilladelse i henhold til Lov om Vandløb med tilhørende bekendtgørelser, okkerloven og dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 og 16 til fjernelse af stemmeværket ved Kølskevad Dambrug og etablering

Læs mere

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten

Vandløbsprojekter. Vandløbsindstasten Vandløbsprojekter 2016 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 5 Offentligt Uddybning af høringssvar til L 34 og udkast til bekendtgørelse titeltypografi i Foretræde Miljø- og Fødevareudvalget 9. November 2016 11-11-2016

Læs mere

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt

Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt Side 1 af 5 Forslag til indsatsprogram 2015-2021 Rapport for hovedvandoplandet: 2.4 Køge Bugt 02-07-2014 Samlet økonomisk opgørelse af valgte virkemidler for hele hovedvandopland 2.4 Køge Bugt : 2.4 Genslyngning

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 1.10 Vadehavet Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af Danmarks Sportsfiskerforbunds medlemsforeninger i klubblade og på deres hjemmesider. NYHEDSBREV Nyhedsbrev 01 // 2012 INDEKS SIDE 2 FORSLAG TIL NYE LAKSEREGLER FARLIGE STOFFER I VANDMILJØET GIVER MISDANNEDE ÅLEKVABBER NYT KASSERER- OG MEDLEMSSYSTEM KØRER STABILT GRATIS NYHEDSBANNER TIL

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014

Fiskeundersøgelser i Funder Å 24.-25. feb. 2014 Fiskeundersøgelser i Funder Å 4.-5. feb. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 4.-5. februar fiskeundersøgelser i Funder Å fra Moselundvej til Ørnsø. Der blev elfisket kvantitativt ved vadefiskeri

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Program Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug Genfremsættelsen af vandplaner Historisk gennemgang af forløb Nye vandplaner nye muligheder for indsigelse v. Erik Blegmand Erhvervspolitisk

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013

Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Tlf. 65 15 14 67 Fax sby@kerteminde.dk Restaureringsprojekt af Holev Bæk 2013 Kerteminde Kommune undersøger i øjeblikket mulighederne for at forbedre Holev Bæk på to strækninger gennem vandløbsrestaurering.

Læs mere

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk

UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt i Landeby Bæk Lystfiskerforeningen Brede Å Mølleparken 251 6240 Løgumkloster Miljø og Natur Direkte tlf.: +4574929237 Mail: cws@toender.dk Sags id.: 06.02.03-P19-2-16 Ks: xx. august 2016 UDKAST til tilladelse til restaureringsprojekt

Læs mere

FRA VANDPLAN TIL INDSATS

FRA VANDPLAN TIL INDSATS FRA VANDPLAN TIL INDSATS Vandplaner i kommunerne FRA VANDPLAN TIL INDSATS Med vedtagelse af de danske vandplaner i december 2011 skal kommunerne udarbejde handle planer for implementering af vandplanernes

Læs mere

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1

TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 TEKNIK & MILJØ I MILJØ OG KLIMA 1 2 TEKNIK & MILJØ I SPILDEVAND Spildevandsrensning i det åbne land hjælper! Spildevandsrensning i det åbne land er dyrt, men hjælper på tilstanden i vandløb og søer. Det

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Spærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup.

Spærringen er ligger i Hellerup Å på matriklerne 1a og 1t Hellerup Hgd. Hellerup. HØRING I HENHOLD TIL VANDLØBSLOVEN Projektbeskrivelse for Fjernelse af spærring ODE-708 i Hellerup Å. Faaborg-Midtfyn Kommune har 1. marts 2017 søgt om godkendelse til, at regulere Hellerup Å i st. 5.711

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Administration af vandløb i praksis

Administration af vandløb i praksis Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse

Læs mere

Restaurering Faxe Å fra station

Restaurering Faxe Å fra station Restaurering Faxe Å fra station 3000-3500 Redegørelse Faxe Kommune ønsker at forbedre de fysiske forhold i Faxe Å fra station 3000 til 3500 mellem Lindegårdsvej og Faxe Havnevej. Faxe Kommune arbejder

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Hvordan laver man et høringssvar?

Hvordan laver man et høringssvar? Hvordan laver man et høringssvar? Hvem skal skrive høringssvar? Flere forhold i vandplanerne er ret specifikke, f.eks. krav om yderligere efterafgrøder, krav om reduceret eller ophør af vedligeholdelse

Læs mere

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å.

Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 thhil@slagelse.dk www.slagelse.dk Projektbeskrivelser Restaurering af Seerdrup Å. Baggrund for projektet Slagelse Kommune er gennem Regionplanen

Læs mere

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune

Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper. v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Kommunernes forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper v/ Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Kommunernes Landsforenings udmelding. Ny muligheder for indflydelse Lidt om vandrådenes

Læs mere

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb

NOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og

Læs mere