D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Transkript

1 D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Beretning 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole Årets økonomiske resultat Årets faglige resultater Domstolenes fremtidige udfordringer 9 2. Målrapportering Retterne Oversigt over målopfyldelse i Tidsfordeling fordelt på hovedområder Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen Udvidet analyse af særlige mål Straffesager Analyse af civile sager Ekspeditionstider i tinglysningen Domstolsstyrelsen Mål og resultater i Analyse og vurderinger Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Målrapportering Procesbevillingsnævnet Nævnets virksomhed i Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Danmarks Domstole Balance Omregningstabel Resultatopgørelse og bevillingsregnskab Domstolsstyrelsen ( ) Retterne ( ) og Tinglysningen ( ) Procesbevillingsnævnet Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelse for Danmarks Domstole Noter til balance Resultatopgørelse og bevillingsregnskab for Retterne og Tinglysningen Bevillingsafregning for anden bevilling samt lovbundne ordninger 47 2

3 5.4.1 Fri proces ( ). Lovbunden Sagsafgørelser ( ) Erstatninger ( ) Retsafgifter ( ) Edb i tinglysningen ( ) Afgifter af dødsboer og gaver ) Tinglysningsafgifter ( ) Anlægsregnskab 49 3

4 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Danmarks Domstole består af domstolene, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole var i 2006 Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København og de 82 byretter. Til domstolenes organisation hørte også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland og Den Særlige Klageret. Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen 1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Procesbevillingsnævn mv.). Fra 2007 udvides opgaverne med et nyt nævn, som skal behandle bevillinger til fri proces. Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Vision for Danmarks Domstole Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier for Danmarks Domstole Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsrapporten kan ses på 4

5 Overordnede målsætninger for Danmarks Domstole Ydelser: Vores sagsbehandling er effektiv, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. Vedrørende organisering henvises til Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: Domstolsstyrelsen, Retterne og Procesbevillingsnævnet. Anlægsbevillingen omfatter , Retternes anlæg. Anlægsbevillingen er under afvikling, da retternes bygninger pr. 1. januar 2005 er overgået til SEA-ordningen. Kontoen anvendes alene til færdiggørelse af påbegyndte projekter. Fra 2007 lukkes anlægskontoen, jf. bilag 5.5. Domstolsstyrelsen administrerer en række andre hovedkonti, som anført nedenfor, men har afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør Danmarks Domstoles driftsramme. Danmarks Domstoles regnskab for 2006 viser, at de ordinære driftsomkostninger, hvoraf personaleomkostninger udgør ca. 70,4 %, er dominerende. Danmarks Domstole har kun mindre ordinære indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv. og en mindre finansiel indtægt i form af renteindtægter fra ordningen vedrørende selvstændig likviditet. Danmarks Domstole er derfor overvejende en typisk bevillingsfinansieret virksomhed. Årets overskud inklusive bevillinger er på 26,1 mio. kr., hvilket dækker over forskydninger mellem retterne, tinglysningen, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 3. Danmarks Domstoles økonomi er meget stram, hvilket også understreges af, at når der ses bort fra tinglysningen, så har konto Retterne et underskud i 2006 på 30,9 mio. kr., som skyldes forbrug af videreførselsmidler til udviklingen af it-systemer. 5

6 Tabel 1.1 Danmarks Domstoles økonomiske hovedtal (mio. kr.) , , og og (anlæg) Mio. kr. Regnskab 2006 Ordinære driftsindtægter (ekskl. Bevillinger) -7,3 Ordinære driftsomkostninger 1.374,7 Heraf personaleomkostninger 968,0 Andre driftsposter,netto 0,0 Finansielle poster, netto -2,4 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 1.365,0 Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter -17,3 Indtægter Udgifter 1.447,7 Udgifter 1,6 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 1.430,4 Bevilling (nettotal) inkl. TB 1.456,5 Bevilling, indtægter, inkl. TB Bevilling, udgifter, inkl. TB Årets overskud 26,1-1,6 Til videreførsel 26,1-1,6 Mio.kr. Status pr Anlægsaktiver i alt 44,5 Heraf immaterielle anlægsaktiver 26,3 Heraf materielle anlægsaktiver 18,2 Omsætningsaktiver i alt 1.060,2 Aktiver i alt 1.104,7 Egenkapital 23,9 Hensatte forpligtelser 0,0 Øvrige forpligtelser ,6 Passiver i alt ,7 På aktivsiden indgår visse it-projekter under udvikling under immaterielle anlægsaktiver, mens de materielle anlægsaktiver hovedsageligt består af it-udstyr. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. På passivsiden udgør mellemværender med Told og Skat ca. 1,0 mia. kr. af øvrige forpligtigelser, da domstolene administrerer opkrævning af afgifter for Told og Skat jf. nedenfor, mens skyldige feriepenge udgør en mindre andel af beløbet. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse, når det ses i forhold til det samlede mellemværende med Told og Skat, hvorfor det ikke er meningsfuldt at beregne domstolenes soliditetsgrad. Danmarks Domstoles bevillinger administreres af Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen administrerer endvidere andre udgifter og indtægter, jf. tabel 2. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter og bo- og gaveafgifter administreres af domstolene, men regnskabsføres af 6

7 Told og Skat. De administrerede konti er ikke medtaget i denne årsrapport, bortset fra i kapitel 2.1.2, hvor de administrerede konti under 11 indgår. Tabel 1.2 Domstolsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter 2006 Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Mio. kr. Bevilling Regnskab Lovbundne Lovbunden Fri proces Udgifter 316,4 347,6 bevillinger Indtægter Øvrige Anden bevilling Sagsgodtgørelser m.v. administrerede Udgifter 60,1 75,7 udgifter og Indtægter indtægter Anden bevilling Erstatninger Udgifter 2,5 1,4 Anden bevilling Retsafgifter mv. Anden bevilling Indtægter ved edb i tinglysningen Skatter og afgifter Skatter og afgifter Afgifter af dødsboer og gaver Tinglysningsafgifter Indtægter Udgifter Indtægter 425,0 385,5 Udgifter Indtægter 250,0 279,5 Udgifter 1,0 0,0 Indtægter 3.200, ,3 Udgifter Indtægter 6.250, ,9 1.3 Årets faglige resultater I 2006 har der været et fald i antallet af afsluttede sager (vægtede sager samlet) ved byretterne. Faldet var således på 6,4 % fra 2005 til Faldet skyldes bl.a. et stort fald i antallet af tinglysningssager, men også for civile sager er sket et fald i samlede antal afsluttede sager i 2006, mens der har været en stigende mængde vægtede fogedsager og skiftesager. Den samlede produktivitet er faldet med 5,8 % fra 2005 til Kontorfunktionærernes produktivitet er i samme periode faldet med 8,4 %, mens juristernes produktivitet er faldet med 2,2 %. Udviklingen på tinglysningsområdet slår navnlig for kontorfunktionærerne - stærkt igennem på den samlede udvikling med et fald på ca. 18 %. Uden tinglysningssagerne må det således antages, at faldet havde været mindre markant. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne har generelt været mindre tilfredsstillende både for de overordnede retter og byretterne. I årsrapporten for 2005 anføres den væsentligste fremtidige udfordring for Danmarks Domstole i 2006 at være gennemførsel af en kommende domstolsreform. Reformen omfatter bl.a. en reduktion af antallet af retskredse, en række indholdsreformer, herunder omlægning af instansfølgen, kollegial sagsbehandling, indførelse af en småsagsproces, retsmægling mv. Tinglysningsreformen betyder en digitalisering og en centralisering af tinglysningsarbejdet. Opgørelsen viser, at der ved retterne har været anvendt ca. 86 årsværk til reformarbejde fordelt på alle personalekategorier. Hvis årsværkene brugt på reformarbejdet trækkes ud, har produktivitetsudviklingen været mindre markant. Der har således været et mindre samlet fald i produktiviteten på 1,1 %, hvorimod juristerne under et har haft en produktivitetsstigning på 3,3 % og kontorpersonalet et fald på 4,1 %. 7

8 Lovforslaget vedrørende domstolsreformen blev vedtaget i juni Da retskredsreformen trådte i kraft pr , var der kun ca. 7 måneder fra reformens vedtagelse til dens ikrafttræden. Derfor igangsatte Danmarks Domstole en række initiativer i 2006 med henblik på at kunne implementere reformen rettidigt. Det drejer sig om tiltag på personaleområdet, hvor arbejdet med placering af medarbejderne i de nye retskredse blev startet med en ønskerunde, hvor medarbejderne kunne angive, hvor de ønskede at arbejde fremover. Dette arbejde blev igangsat så tidligt, at Domstolsstyrelsen kort efter lovens vedtagelse med få undtagelser kunne meddele de enkelte kontormedarbejdere, hvor deres fremtidige tjenestested skulle være. Efterfølgende skete placering af det juridiske personale også på baggrund af ønskerunder. På andre områder som it, økonomi og bygninger blev der i 2006 taget en lang række initiativer, som skulle sikre, at de nye embeder kunne fungere som en samlet enhed fra starten af På it-området blev det besluttet at gennemføre en omlægning til central it-drift ved brug af en Citrix-løsning i sidste del af 2006 for at sikre it-driften i de nye retskredse fra årets start. Domstolsreformen medfører et stort it-projekt, digitalisering af tinglysningen i Danmark, som Domstolsstyrelsen har ansvaret for at gennemføre. Der er derfor oprettet et særligt Tinglysningssekretariat, hvis primære opgave er at medvirke til at udarbejde en kravspecifikation og til at udvikle det it-system, der skal muliggøre digitaliseringen af tinglysningen. It-systemet skal sikre elektronisk prøvning af tinglysningsdokumenterne svarende til, at den manuelle ressourceindsats kan reduceres med 70 %, samt sikre at der kan kommunikeres digitalt med private virksomheder, borgere og andre offentlige myndigheder. Der blev i 2006 gennemført et EU-udbud og valgt leverandør til udvikling og implementering af det nye system 1. april Endvidere er der i 2006 indgået kontrakt om skanningsopgaven på baggrund af et udbud. Vedtagelsen af domstolsreformen har medført behov for en række bygningsmæssige ændringer ved byretterne. Styrelsen forventer, at der skal ske bygningsmæssige ændringer i større eller mindre omfang ved samtlige byretter bortset fra Retten på Bornholm. Domstolsstyrelsen har i løbet af 2006 indgået aftale om leje af nye midlertidige lokaler til ca. 10 byretter. Det drejer sig fortrinsvis om de byretter, hvor den endelige bygningsmæssige løsning har en forholdsvis lang tidshorisont. I løbet af 2006 har Domstolsstyrelsen og Slots- og Ejendomsstyrelsen ført kontraktforhandlinger med private udlejere om indgåelse af lejekontrakter om varige bygningsmæssige løsninger. Der er opnået enighed med private udlejere om ca. 10 retsbygninger. Det er endvidere Domstolsstyrelsens forventning, at der skal etableres varige bygningsmæssige løsninger med udgangspunkt i eksisterende retsbygninger eller i form af nybyggeri ved ca. halvdelen af byretterne. Domstolsstyrelsen har siden 2005 forberedt overgangen til et nyt system til behandling af civile sager og straffesager. Projektet omfatter udvikling af et nyt civil- og straffesystem, som understøtter behandlingen af sager ved byretterne, landsretterne og Højesteret. Systemudviklingen og den nye platform er blevet baseret på den fælles offentlige standard for elektronisk sagsbehandling FESD. Med udviklingen af et nyt system skabes der samtidigt grundlag for, at domstolene vil kunne overgå til digital sagsbehandling samt til digital kommunikation med eksterne parter. På baggrund af et EU-udbud blev der i 2005 valgt leverandør til systemet, og systemudviklingen blev igangsat i Det har dog været 8

9 nødvendigt at gennemgå den samlede udviklings- og implementeringsplan, som projektforløbet blev baseret på, hvorfor tidsplanen har måttet forskydes således, at den samlede idriftsættelse nu er udskudt fra 2008 til Domstolenes fremtidige udfordringer Den væsentligste udfordring for domstolene i de kommende år vil fortsat være implementering af domstolsreformen, herunder omlægningen af instansordningen samt implementering af de øvrige indholdsreformer, der træder i kraft i Den væsentligste opgave i 2007 vil være at sikre en god start for de nye retskredse i de kommende år. Digitaliseringen af tinglysningen vil i 2007 kræve fortsat fremdrift i systemudviklingen og gennemførelse af skanningsopgaven, således at driften af det nye tinglysningssystem kan igangsættes fra marts Det vil også i de kommende år være en vigtig udfordring at gennemføre en modernisering og digitalisering af it-systemerne, der understøtter sagsbehandlingen ved domstolene. 9

10 2. Målrapportering 2.1 Retterne Oversigt over målopfyldelse i 2006 Domstolenes målopfyldelse på de enkelte områder fremgår nedenfor. Som følge af domstolsområdets særlige karakter, herunder den grundlovssikrede uafhængighed, har der ikke hidtil været anvendt resultatkontrakter som led i målfastsættelsen inden for Danmarks Domstole. Som led i udarbejdelsen af de tidligere årsrapporter er der imidlertid blevet opstillet mål for udviklingen i det kommende år. De nedenstående mål fremgår derfor af domstolenes årsrapport for Herudover udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. Efter tinglysningslovens 16, stk. 4 skal dokumenter, der sendes til tinglysning, ekspederes snarest og inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. Målet for ekspeditionstiden for tinglysningsdokumenter er fastlagt på denne baggrund. Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at sagsbehandlingstiden i alvorlige voldssager maksimalt skal være 37 dage. Fra 2006 blev den politiske målsætning om sagsbehandlingstiden for særlige voldssager udvidet til også at omfatte voldtægtssager, dvs. at disse på linie med andre særlige voldssager skal afgøres inden for 37 dage. Dette mål er omsat til delmål med henblik på, at flest mulige af de såkaldt særlige voldssager opfylder den politiske målsætning. Baggrunden for dette er, at det næppe er realistisk med en fuld målopfyldelse på dette punkt. Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager, hvor målet er nærmere analyseret (se Det er i kapitel foretaget en uddybende analyse af udviklingen på tinglysningsområdet, udviklingen i sagsbehandlingstiden i straffesager, samt udviklingen på civilsagsområdet. 10

11 Tabel 2.1 Oversigt over målopfyldelsen på domstolsområdet i 2006 RET MÅL STATUS Højesteret At nedbringe sagsbehandlingstiden i de civile ankesager Ikke opfyldt At fastholde niveauet for antallet af sager, der er afsluttet Opfyldt med dom, kendelse eller beslutning Østre Landsret At fastholde en sagsbehandlingstid på under et år for alle Opfyldt domsforhandlede civile sager set under et At nedbringe sagsbehandlingstiden i 1. instans sager med økonomisk værdi Opfyldt Vestre Landsret Sø- & Handelsretten Byretterne At nedbringe beholdningen af straffesager At nedbringe sagsbehandlingstiden i domsforhandlede Straffesager At fastholde en sagsbehandlingstid på under et år for alle domsforhandlede civile sager set under et At nedbringe sagsbehandlingstiden i 1. instans sager med økonomisk værdi At nedbringe beholdningen af straffesager At nedbringe sagsbehandlingstiden i domsforhandlede Straffesager At sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager reduceres At fastholde de nuværende andele af almindelige straffesager, der afgøres inden for henholdsvis 2 og 6 måneder. At 60 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 37 dage At 75 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 60 dage At den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime fortsætter At mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime afgøres på under et år At 100 % af tinglysningsdokumenter er ekspederet inden for 10-dages fristen At mindst 97 % af alle fogedsager afsluttes på under 6 måneder Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Tidsfordeling på hovedområder 2006 Der er i følgende tabel 2.2 opstillet en oversigt over personalets fordeling i byretterne på sagsområder. Det drejer sig om straffesager, civile sager, skiftesager, fogedsager, tinglysning samt notarialforretninger. Tid brugt på ledelse og administration, hjælpefunktioner og på domstolsreformen er nøgletalsfordelt. 11

12 Tabel 2.2 Oversigt over personalet i byretternes fordeling på personaleområder i 2006 Straf Civil Foged Skifte Notarial Tinglysning I alt Jurister Kont or Elever Beskæft. ordning Øvrige I alt Note: Eksklusive Færøerne, Grønland og overordnede retter Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen I 2006 har aktiviteten overordnet set været faldende navnlig som følge af et fald på ca. 20 % i antallet af dokumenter, der anmeldes til tinglysning. Det samlede antal afsluttede sager ved byretterne (ikke-vægtede) er således faldet ca. 19 %. Tendensen fra de seneste år med en stigning i antallet af afsluttede straffesager er vendt i Antallet af afsluttede straffesager er således faldet med ca. 2 %. Faldet fordeler sig på alle sagstyper bortset fra særlige sager, hvor der i 2006 er afsluttet flere end i 2005, jf. kap Der var fra 2005 til 2006 et stort fald i antallet af afsluttede civile sager på mere end 20 %. Der henvises i øvrigt til kap , hvor der er foretaget en nærmere analyse af byretternes civile sager. Antallet af afsluttede fogedsager faldt fra 2005 til 2006 med 4,4 %, mens udviklingen på skiftesagsområdet udviser et mindre fald. Tabel 2.3 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne ANTAL SAGER STRAFFESAGER CIVILE SAGER FOGEDSAGER SKIFTESAGER TINGLYSNING Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede Afsluttede Den samlede produktivitet er fra 2005 til 2006 faldet med 5,8 %. For kontorpersonalet er den primært som følge af faldet i antal ekspederede tinglysningsdokumenter faldet med 8,4 %. Juristernes produktivitet er faldet med 2,2 %. Udviklingen i juristernes produktivitet har været 2 Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. Færøerne og Grønland indgår ikke i oplysningerne. Ved opgørelsen af skiftesager er medtaget de sager, der behandles af Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. På tinglysningsområdet indgår de såkaldte rekvisitioner ikke i opgørelsen under afsluttede sager. 3 I Årsberetning for 2005 var der en slåfejl for afsluttede straffesager. Derfor er tallet for afsluttede straffesager større for året 2005 i indeværende Årsrapport. 12

13 stabil, medens den samlede produktivitet i høj grad er påvirket af udviklingen på tinglysningsområdet. Figur 2.1 Produktivitetsudvikling ved byretterne (gennemsnitligt antal afsluttede sager pr. årsværk) i perioden samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer 4 (indeks 100 = 2005) Samlet Jurist Kontor På baggrund af oplysningerne i nedenstående tabel 2.4 kan det konstateres, at aktiviteten i 2006 for alle de overordnede retter er faldet med ca. 0,8 % i forhold til Ved aktiviteten forstås antallet af afsluttede sager (uvægtede) i årets løb. Faldet fordeler sig på alle fire overordnede retter, hvor Vestre Landsret dog har afsluttet et stigende antal civile sager. Tabel 2.4 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved de overordnede retter ANTAL SAGER HØJESTERET ØSTRE VESTRE S&H- LANDSRET LANDSRET RETTEN Straf Civil Straf Civil Straf Civil Civil Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Højesteret har haft et fald på ca. 8,2 % i antallet af afsluttede civile sager (civile ankesager og civile kæremål). Der har i 2006 været et tilsvarende fald i antallet af afsluttede straffesager. Ved Østre Landsret er antallet af afsluttede straffesager (inkl. straffekæremål) faldet med ca. 2,2 %, mens et lille fald i antallet af afsluttede civile sager (inkl. civile kæremål) udgør 0,2 %. Vestre Landsret har haft en stigning i antallet af afsluttede civile sager på 5,6 %. Vestre Landsret har dermed afsluttet flere civile sager end de har modtaget. Antallet af afsluttede straffesager er derimod reduceret med ca. 2 %. Sø- & Handelsretten har haft et fald i antallet af afsluttede sager på ca. 14,6 %. 4 Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt. Samtidig beregnes produktiviteten på baggrund af vægtede sager på de enkelte sagsområder. Endvidere er sagsområderne vægtet i forhold til hinanden. 13

14 2.1.4 Udvidet analyse af særlige mål Analyse af straffesager Mål for sagsbehandlingstiden På straffesagsområdet er der fastsat en målsætning fra politisk side for sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager og voldtægtssager om, at disse sager skal være afgjort inden for 37 dage efter, at retten har modtaget sagen. Der foretages hvert år i 4. kvartal en analyse af målopfyldelsen på disse områder. Målopfyldelsen for de særlige voldssager var i 2006 på 54 %. Det er et fald i forhold til 2005, hvor målopfyldelsen var på 58 %. En målopfyldelse på 54 % for 2006 skal imidlertid også ses i forhold til 1. halvår 2006, hvor målopfyldelsen som i 2005 var 58 %. Det er således i 2. halvår 2006, at en større del af sagerne ikke er blevet afgjort inden for 37-dages fristen, men det er også i 2. halvår, at arbejdet med at forberede domstolsreformen for alvor har taget fart. Andelen af forsinkede sager, hvor retten er ene- eller medvirkende årsag til at forsinke sagerne, er faldet på trods af en samlet set ringere målopfyldelse. I 2006 blev 47 % af voldtægtssagerne afgjort inden for 37 dage. Det er et væsentligt ringere resultat end i 2. halvår 2005, hvor afgørelsestiden for voldtægtssager første gang blev målt, hvor der var en målopfyldelse på 73 %. I 2006 behandlede retterne 86 sager om voldtægt. Heraf var 46 sager ikke afsluttet inden for 37 dage. For yderligere data om volds- og voldtægtssager kan henvises dels til domstolenes hjemmeside, hvor der er statistik under tal & fakta, og hvor voldsog voldtægtsredegørelser til Folketingets Retsudvalg ligger under publikationer. Endvidere fastsætter domstolene mål for sagsbehandlingstiden i de almindelige straffesager 5. I årsrapporten for 2005 blev der for de almindelige straffesager opstillet et mål om i 2006 at fastholde andelene af almindelige straffesager, der blev afgjort inden for henholdsvis 2 og 6 måneder. Når målet ikke blev fastlagt mere ambitiøst end dette, hænger det sammen med en erkendelse af, at forberedelsen af og de indledende og forberedende skridt til at implementere domstolsreformen ville være meget ressourcekrævende gennem store dele af Styrelsen opfattede derfor en fastholdelse af andelene af almindelige straffesager, der blev afgjort inden for henholdsvis 2 og 6 måneder som et ganske ambitiøst mål. Som det fremgår af figur 2.2, er det ikke lykkedes at realisere målet om, at andelen af sager afgjort inden for 2 måneder skulle fastholdes på et niveau svarende til niveauet i Derimod er det lykkedes at fastholde antallet af almindelige sager, der er afgjort inden for 6 måneder på samme niveau som i I oversigten er medtaget andelen af sager afgjort inden for 4 måneder, selv om der ikke er sat et selvstændigt mål op for netop denne andel. Ved en analyse af årsagen til, at det ikke er lykkedes at realisere målet på straffesagsområdet for sager afgjort på det helt korte sigt, må sagsudviklingen inddrages. Der har siden 2002 været en markant stigning i såvel antal modtagne som afsluttede straffesager jf. figur 2.3. I hele perioden er der år for år modtaget flere straffesager. Der er her tale om uvægtede sager. Afviklingen af straffesager er ikke altid sket i helt samme takt, som retterne har modtaget dem, men det har dog 5 De almindelige straffesager omfatter domsmandssager, sager uden domsmænd (bødesager mm.), tilståelsessager og øvrige almindelige straffesager (erstatningssager vedrørende straffeprocessuelle indgreb, forvandlingsstraf og ændring af foranstaltninger og betingede domme). Domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager udgør tilsammen knap 99 % af samtlige almindelige straffesager. 14

15 hele tiden været sådan, at når retterne modtog flere sager, blev der også afviklet flere sager. Det er kun i 2006, at det blev afsluttet noget færre straffesager end året før (ca sager) på trods af, at der i 2006 blev modtaget omtrent samme antal straffesager som i Styrelsen vurderer, at årsagen til, at byretterne alt i alt afsluttede færre (uvægtede) sager i 2006 end i 2005, er de helt ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med forberedelsen af retskreds-, tinglysnings og domstolsreformen, men også at de enkelte sager synes at være blevet tungere. Figur 2.2 Den procentvise andel af de almindelige straffesager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene Afgj. inden for 2 mdr. Afgj. inden for 4 mdr. Afgj. inden for 6 mdr År 2003 År 2004 År 2005 År 2006 Hvis man i stedet sammenligner antallet af afsluttede vægtede sager i 2005 og 2006, tegner der sig et andet billede. Der gælder således, at antallet af vægtede sager ligger på samme niveau i de to år, hvilket betyder, at aktiviteten har været den samme, jf. neden for hvor antallet af vægtede sager og produktivitet på straffesagsområdet er behandlet særskilt. Figur 2.3 Antal afsluttede og modtagne straffesager i perioden Tusinder Afsluttede Modtagne En væsentlig del af forklaringen på, at det i 2006 ikke er lykkedes at realisere målet om at fastholde andelen fra 2005 af almindelige straffesager afgjort inden for 2 måneder, er derfor et fortsat højt niveau for antallet af modtagne sager, lidt tungere sager og naturligvis de helt særlige forhold, der som omtalt har gjort sig gældende i 2006 vedrørende domstolsreformen. 15

16 En fordeling af årsværksforbruget i 2006 på forskellige kategorier viser, at der er anvendt ca. 25 juristårsværk og knap 60 kontorfunktionærårsværk til at forberede reformen. Styrelsen vurderer, at en del af disse årsværk ville være blevet anvendt til at behandle straffesager, hvis arbejdet med at forberede reformen ikke havde været der Vægtede sager og produktivitet Det mest reelle billede af, hvor tunge straffesagerne under ét er, findes ved at veje alle sagerne sammen ved at tildele de enkelte sagskategorier vægte 6. Det giver følgende billede af afsluttede vægtede sager: Tabel 2.5 Udviklingen i vægtede sagstal for afsluttede straffesager samlet for byretterne og opdelt for jurister og kontor fra 2005 til 2006 Vægtede sagstal Indeks Straffesager: Samlet for byretterne ,8 Jurister - byretterne ,0 Kontor - byretterne ,5 Note: Da år 2005 er det første år, hvor vægtene anvendes, er uvægtede og vægtede sager i 2005 ens for alle byretter under et og for jurister og kontormedarbejdere. Selv om de faktiske sagstal på straffeområdet viste en nedgang i antal ekspederede sager på ca sager, viser de vægtede sager, at juristerne har behandlet det samme antal vægtede sager i 2006 som i 2005, hvorimod de vægtede sager for kontorpersonalet er faldet med 0,5 % eller knap 650 sager. Samlet har byretterne ekspederet omtrent det samme antal vægtede sager i 2005 og Det fremgår af tabel 2.6, at antal årsværk brugt på straffesager er faldet lidt for jurister og steget lidt for kontorpersonalet. Tid, der ikke er brugt på sager (f.eks. tid på ledelse og administration og domstolsreform), er nøgletalsfordelt, så al personalets tid er brugt på sager. Med udgangspunkt i næsten den samme mængde vægtede sager har det betydet en stigende produktivitet for jurister og en faldende produktivitet for kontor. Når årsværk brugt på reformen tages ud, går produktiviteten op og er højere end i 2005 for alle medarbejdere under et og for jurister og kontorpersonalet. Der kan dog være grund til at tolke oplysningerne om årsværksforbrug på straffesagsområdet med en vis forsigtighed. Det er således i høj grad de samme personer ved byretterne, der behandler både de civile sager og straffesager. Unøjagtigheder i de pågældendes tidsregistrering vil derfor kunne føre til forskydninger i fordelingen af den tid, der anvendes til henholdsvis straffesager og civile sager. 6 Vægtene, som en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen har tildelt dem, er meget detaljerede og opdelt på kontor og jurister; for byretterne under et er der en bro fra de vægtede sager for hhv. kontorpersonale og jurister til vægtede sager under et. Sagerne kan kun vægtes for 2005 og 2006, da en del af de forhold, der er tildelt en vægt, ikke blev fanget i tidligere perioder. Det bemærkes, at vægtene er forskellige for jurister og kontormedarbejdere, da de forskellige sager ikke belaster de to personalegrupper lige tungt. 16

17 Tabel 2.6 Vægtede straffesager, årsværksforbrug for straffesager og straffesagers produktivitet med og uden årsværk brugt på reformarbejde (samlet, kontorfunktionærer og jurister) (indeks 100= 2005) Straffesager År 2005* År 2006 Vægtede sagstal i alt Jurister Kontor Årsværk, straffesager** År 2005 År 2006 Alle medarbejdere 480,85 501,77 Jurister 173,97 170,72 Kontor 235,54 242,80 Vægtede sager pr. medarbejder År 2005 År 2006 Alle medarbejdere 295,7 282,9 Jurister 817,4 833,0 Kontor 603,7 582,9 Produktivitet for straffesager År 2005 År 2006 Alle medarbejdere ,7 Jurister ,9 Kontor ,6 Produktivitet eksklusive reform År 2005 År 2006 Alle medarbejdere ,9 Jurister ,6 Kontor ,1 * Vægtede sager = uvægtede sager i 2005 ** Årsværk ifølge lønsystemet. Tid brugt på andet end sager er nøgletalsfordelt For alle medarbejdere er årsværk vejet sammen for at kunne sammenlignes Generelt om sagsbehandlingstiderne Styrelsen vurderer, at en negativ udvikling i sagsbehandlingstiderne først vil vise sig ved, at andelen af sager med en sagsbehandlingstid på henholdsvis under 2 og 4 måneder bliver mindre. Derfor er der grund til at tro, at sagsbehandlingstiden på straffesagsområdet generelt vil blive længere, hvis antallet af modtagne straffesager forbliver på samme høje niveau eller stiger yderligere. I figur 2,4 er vist antallet af modtagne straffesager fordelt på kategorier. Udviklingen i sagstallene for de forskellige sagskategorier er noget forskellig fra kategori til kategori. Figuren viser, at andelen af sager uden domsmænd udgør en meget stor del af det samlede antal almindelige straffesager. Afgørelsestiden for disse generelt forholdsvis ukomplicerede og ikke særligt ressourcekrævende sager vil derfor i høj grad påvirke afgørelsestiden for det samlede antal almindelige straffesager. Set over en femårig periode er der modtaget relativt flere sager uden domsmænd (bødesager), lidt færre domsmandssager, men især færre tilståelsessager. Set i et ressourcemæssigt perspektiv er det en uheldig udvikling, idet tilståelsessagerne ikke er særlig ressourcekrævende, medens domsmandssagerne er de mest ressourcekrævende. En vedvarende tendens, hvor tilståelsessager konverteres til domsmandssager vil have ressourcemæssige konsekvenser. Og derved også konsekvenser for udviklingen i sagsbehandlingstiden på straffesagsområdet. 17

18 Figur 2.4 Antal modtagne straffesager inden for kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd, tilståelsessager, særlige sager og alle straffesager i perioden (indeks 100 = 2002) Domsmandssage r Sager uden domsmænd Tilståelsessager Særlige sager Alle straffesager Figur 2.5 viser, at marginalt flere domsmandssager afgøres inden for 6 måneder i 2006 sammenlignet med Tilsvarende afgøres noget flere tilståelsessager inden for 6 måneder i 2006 sammenlignet med For den store gruppe sager uden domsmænd falder antallet af sager afgjort inden for 6 måneder derimod marginalt sammenlignet med Når disse 3 grupper og en lille restgruppe af øvrige almindelige sager vejes sammen, bliver resultatet, at andelen af almindelige sager, der afgøres inden for 6 måneder, lige netop svarer til andelen i Figur 2.5 Oversigt over den procentvise andel af straffesager under kategorierne domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager med en sagsbehandlingstid på under 2, 4 og 6 måneder for årene Inden for 6 mdr. Inden for 4 mdr. Inden for 2 mdr Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle almindelige straffesager set under ét, lå i 2006 på 67 dage, jf. figur 2.5. Der er én dag over gennemsnittet for 2005, men bedre end i 2004 og 2003, hvor den gennemsnitlige afgørelsestid var 69 dage. Figur 2.6 viser endvidere, at mens domsmandssager og sager uden domsmænd har oplevet en svagt stigende afgørelsestid fra 2005 til 2006, er afgørelsestiden faldet en del for tilståelsessager gennem nu 2 år. 18

19 Figur 2.6 Den gennemsnitlige afgørelsestid for domsmandssager, sager uden domsmænd, tilståelsessager og alle almindelige sager Afgørelsestid Domsmandssager Sager uden domsmænd Tilståelsessager Alle almindelige sager Analyse af civile sager Analyse civile sager I årsrapporten fra 2005 blev der fastsat følgende mål for 2006 for de civile sager ved byretterne: Den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede civile sager med forhandlingsmaksime skulle fortsætte (1) Mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime skulle afgøres på under et år (2) Baggrunden for disse mål er, at domstolene fortsat ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager. Det er i vidt omfang de samme ansatte ved domstolene, der behandler civile sager og straffesager. Det betyder, at det er vanskeligt at løfte målopfyldelsen meget på det ene område uden, at det risikerer at påvirke målopfyldelsen på det andet. Det fremgår af figur 2.7, at byretterne i hele perioden 2002 til 2006 har øget procentdelen af civile domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime, der afgøres inden for et år. Stigningen går fra 53,8 % til 61,1 % og udgør derved godt 7 procentpoint. Det er en tilfredsstillende udvikling. Samtidig kan det konstateres, at det kortsigtede mål om, at den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede almindelige sager med forhandlingsmaksime skulle fortsætte, er opfyldt. Det langsigtede mål om, at mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime skal være afgjort inden for et år, er endnu ikke opfyldt, men udviklingen går i den rigtige retning, selv om tempoet er gået ned. Med til billedet hører også, at antallet af tunge civile sager sager med en værdi på mere end kr. siden 2002 er øget med godt 50 %. Det hører dog med til billedet, at der i løbet af perioden fra 2002 til 2006 er sket en prisudvikling, som en direkte sammenligning af antal sager ikke tager højde for. Det er byretternes vurdering, at parternes sagsforberedelse, herunder fremsendelse af processkrifter og omfang af syn og skøn m.v. øges i takt med sagsgenstandens værdi. 19

20 Udviklingen på civilsagsområdet skal også ses i lyset af, at inkassoprocessen trådte i kraft med virkning fra den 1. januar Generelt betyder inkassoprocessen, at et stort antal civile sager flyttes til fogedsagsområdet, således at borgeren såfremt den pågældende ønsker det kan nøjes med at sende sagen til retten én gang i en situation, hvor vedkommende ønsker et fundament for inddrivelse af et pengekrav (typisk udeblivelses- eller erkendelsesdom), samt at fogedretten forsøger at inddrive kravet. Denne udvikling er talmæssigt belyst i afsnit Figur 2.7 Procentdelen af domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime afgjort på under henholdsvis 6 måneder og 12 måneder 70% Mål 60% 50% 40% 30% 6-12 mdr Under 6 mdr 20% 10% 0% Det fremgår af figur 2.8 nedenfor, at målsætningen om, at 65 % af de domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime er afgjort inden for et år, isoleret set er opfyldt for boligretssagerne, selv om opfyldelsen for boligretssager faldt med lidt over 2 % fra 2005 til Den samlede målopfyldelse for summen af almindelige sager og boligretssager er imidlertid steget, da en forbedring for de almindelige sagers målopfyldelse på knap et procentpoint alt i alt vejer noget mere end boligsagerne, da der er næsten seks gange så mange almindelige sager som boligretssager. Som led i domstolsreformen er vedtaget en række indholdsmæssige ændringer på civilsagsområdet ved byretterne. Byretterne skal fra 1. januar 2007 som udgangspunkt behandle alle civile sager i 1. instans, herunder kunne behandle visse af disse sager kollegialt, dvs. med flere juridiske dommere. Fra 1. januar 2008 træder den såkaldte småsagsproces i kraft, der bevirker, at sager under kr. kan blive undergivet en både for parterne og retten mindre ressourcekrævende behandling. Formålet er, at det i højere grad vil være rentabelt for borgerne at inddrive mindre krav, idet en række mindre krav i dag ikke søges inddrevet, da omkostningerne ved inddrivelse ikke står mål med selve kravet. Sammenfattende er det tilfredsstillende, at der fortsat er en positiv udvikling i forhold til den langsigtede målsætning om, at 65 % af de domsforhandlede civile sager med forhandlingsmaksime skal være afgjort inden for et år. Det er vurderingen, at det på længere sigt er muligt at opfylde 20

21 målsætningen. Det er dog ikke realistisk, at målsætningen kan opfyldes allerede i 2007, da ved de enkelte retter skal anvendes betydelige ressourcer til at gennemføre domstolsreformen. Figur 2.8 Oversigt over den procentvise andel af domsforhandlede sager inden for områderne almindelige sager, boligretssager og ægteskabssager, der er afgjort inden for et år. Endvidere viser den udviklingen for almindelige sager og boligretssager under et Mål alm./boligretssager Almindelige sager Ægteskabssager Boligretssager Alm./boligretssager Antallet af afsluttede civile sager og antallet af fogedsager Af tabel 2.7 nedenfor fremgår det, at der fra 2005 blev afsluttet markant færre civile sager end i årene forinden. Dette skete på trods af, at antallet af uafsluttede civile sager blev nedbragt med ca i løbet af En stor sagsportefølge blev fra 1. januar 2005 som beskrevet oven for flyttet fra civilretten til fogedretten som følge af den såkaldte inkassoproces. En række sager, hvor værdien af kravet ikke overstiger kr., der tidligere blev rejst ved civilretten, kan nu startes i fogedretten som såkaldte betalingspåkrav. Det berører kun almindelige civile sager. Det har betydet, at antal afsluttede civile sager er blevet væsentligt reduceret siden 2005 inden for kategorierne almindelige sager og boligretssager. Tilpasningen er fortsat i De sager, der fortsat behandles i civilretten, er gennemsnitlig blevet noget tungere, jf. noten til tabel 2.9. Samtidig er antallet af afsluttede betalingspåkrav steget fra 2005 til Tabel 2.8 viser som forventet ved implementeringen af inkassoprocessen, at antallet af lette civile sager almindelige sager og boligretssager sluttet med erkendelses- eller udeblivelsesdom er reduceret væsentligt. Derimod er antallet af afsluttede sager, hvor der er afsagt dom efter domsforhandling eller indgået forlig efter domsforhandling, kun i mindre omfang reduceret. Selv om antallet af uvægtede civile sager er faldet fra 2005 til 2006, har sagssammensætningen været en anden i 2006, således at der samlet har været flere tunge sager for såvel civile sager som for 21

22 fogedsager. For byretternes produktivitet i 2007 er det også af betydning, at de som en del af en forsøgsordning har udsat i alt 213 sager til retsmægling. Alle disse sager må betragtes som tunge sager, som de medvirkende retter har investeret mange ressourcer i. Retsmægling måles ikke og tæller ikke med i sager behandlet ved retterne. Det er naturligt, at der bliver afsluttet flere sager om betalingspåkrav i 2006, da betalingspåkrav blev en ny mulighed i Advokater og andre brugere skulle således bruge lidt tid på at indrette sig efter den nye inkassoproces, ligesom der altid vil gå nogen tid fra en sag bliver modtaget, og indtil den afsluttes. Der blev således modtaget knap flere sager om betalingspåkrav i 2005, end der blev afsluttet. I 2006 er der blot modtaget knap flere sager, end der blev afsluttet. Tabel 2.7 Afsluttede civile sager og fogedsager, herunder betalingspåkrav fra Civile sager i alt heraf alm. civile sager heraf særlige civile sager Fogedsager i alt heraf betalingspåkrav Tabel 2.8 Civile sager. Sagstal for kategorierne almindelige og boligretssager Almindelige sager og boligretssager i alt ,3 42,3 heraf afgjort v/ dom eller domsforhandling ,6 86,8 heraf udelblivelses- eller erkenderdom ,0 31, Ekspeditionstiden i tinglysningen Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal tinglysningsdokumenter ekspederes snarest og inden for 10 dage. I Danmarks Domstoles årsrapport 2005 blev der derfor fastsat et mål for 2006 om, at 100 % af dokumenterne skulle ekspederes inden for 10-dages fristen. Udviklingen i andelen af sager, der lyses indenfor 10-dages fristen, fremgår af figuren nedenfor. Som det fremgår af figuren, er der udsving i andelen af dokumenter, der lyses inden 10 dage. Samlet set blev 94 % af alle dokumenter i 2006 lyst inden for 10 dages fristen. Det er en fremgang på mere end 4 procentpoint i forhold til 2005, hvor 90 % af alle dokumenter var lyst inden for 10 dage. Set over årrækken 2002 til 2006 er der en klar tendens til jf. den sorte tendenslinie at vi nærmer os målet. 7 Umiddelbart ser det ud fra sagstallene i tabel 2.7 ud som om, at der har været en nedgang i antallet af såvel civile sager som fogedsager. Ved retterne blev der fra 2005 gennemført en meget detaljeret vægtning af sagerne, og de vægtede sager udregnet således, at summen af uvægtede og vægtede sager var den samme for alle byretter under et for Sammenlagt udviklede vægtede civile sager sig fra sager i 2005 til vægtede sager i Fogedsagerne har tilsvarende udviklet sig fra vægtede sager i 2005 til vægtede sager i Dvs. at sagerne også for fogedområdet gennemsnitligt er blevet tungere fra 2005 til

23 Den samlede målopfyldelse i forhold til 10-dages fristen er som nævnt 94 %. Dette tal dækker dog over store variationer mellem de enkelte retters målopfyldelse. Størstedelen eller 55 af de 82 byretter lyste i 2006 alle dokumenter inden for 10-dages fristen. Blandt de resterende 27 retter er der en del, som er ganske tæt på de 100 % således havde 10 retter en målopfyldelse på 98 eller 99 % og yderlige 5 retter en målopfyldelse på 95, 96 eller 97 %. Kun 12 retter havde en målopfyldelse under 95 %. Til sammenligning var der 46 retter som lyste alle dokumenter inden for 10-dages fristen i Figur 2.9 Udvikling i andelen af sager der lyses inden for 10-dages fristen 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Inden for 10-dages frist Lineær (Inden for 10-dages frist) Byretterne modtog i 2006 ca. 3.3 mio. tinglysningsdokumenter (inklusive rekvisitioner), hvilket er 21 % færre end i Udviklingen i antallet af modtagne og ekspederede tinglysningsdokumenter i perioden fremgår af figuren nedenfor. Som det fremgår af figur 2.10, er antallet af modtagne og ekspederede dokumenter efter en stigning fra 2004 til 2005 igen faldet i Den gennemsnitlige ekspeditionstid har historisk i nogen grad fulgt tilgangen af dokumenter, og er nu efter en stigning i 2005 på niveau med Faldet i antallet af tinglysningsdokumenter eksklusive rekvisitioner er samlet set på 24 %. Dette fald fordeler sig ikke ligeligt regionalt. Tabel 2.9 viser det procentuelle fald i antal tinglysningsdokumenter eksklusive rekvisitioner fordelt på amter. 23

24 Figur 2.10 Udvikling i antal modtagne og ekspederede dokumenter 8 samt gennemsnitlig ekspeditionstid 6 Mio. sager / eksp.tid. (dage) 5,5 5 4,5 4 3, Modtagne dokumenter (mio.) Ekspederede dokumenter (mio.) Gennemsnitlig eskp.tid (dage) Tabel 2.9 Procentuelle fald i antal tinglysningsdokumenter fordelt på amter Amt Frederiksborg amt -20% Vestsjællands amt -20% Københavns Amt -20% Storstrøms amt -21% Vejle amt -22% Bornholms amt -22% Sønderjyllands amt -25% Ribe amt -25% Roskilde amt -25% Århus amt -26% Fyns amt -27% Nordjyllands amt -28% Ringkøbing amt' -29% Viborg amt -31% Udviklingen i antallet af tinglysningsdokumenter er følsom over for den generelle konjunkturudvikling i samfundet, herunder særligt renteudviklingen. Det har medført store udsving i dokumenttilgangen den seneste årrække. Retterne modtog således usædvanligt mange tinglysningsdokumenter i 2005, men langt færre i Som det fremgår af figuren neden for, er aktivitetsudviklingen og produktivitetsudviklingen stort set sammenfaldende. I år med stor dokumenttilgang stiger produktiviteten; omvendt falder produktiviteten i år med faldende dokumenttilgang. Forklaringen på dette er, at der kun sker en beskeden tilpasning af personalet gennem perioden 2002 til 2006, når mængden af modtagne dokumenter ændrer sig. Og udviklingen i produktiviteten som er opgjort som dokumenter pr. årsværk følger derved i store træk udviklingen i antallet af dokumenter. 8 I modtagne dokumenter er medregnet rekvisitioner (udskrift fra tingbog mv.). Kurverne over modtagne og afsluttede tinglysningsdokumenter er næsten sammenfaldende. For nemmere at kunne se begge kurver er de forskudt en anelse. 24