SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER KONJUNKTURVURDERING DECEMBER 2011

Transkript

1 SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER KONJUNKTURVURDERING DECEMBER 2011

2 OM HÅNDVÆRKSRÅDET Håndværksrådet arbejder for at sikre små og mellemstore virksomheder de bedste betingelser for vækst og udvikling. Vi tager os af små og mellemstore virksomheders interesser over for politikere og øvrige myndigheder både i Danmark og EU. Håndværksrådet blev stiftet i 1879 og repræsenterer i dag over små og mellemstore virksomheder indenfor byggeri, industri, auto, service og butiksfag. Medlemsskaren repræsenterer en stor og mangfoldig del af dansk erhvervsliv. Medlemsvirksomhederne repræsenterer både traditionelle håndværksfag, højteknologiske fremstillingsvirksomheder og helt nye fagområder, som it, design og grafiske fag. Og de bidrager alle til at skabe nye arbejds- og uddannelsespladser. HÅNDVÆRKSRÅDETS SMV-KONJUNKTURVURDERING december 2011 ISSN: Håndværksrådets SMV-konjunkturvurdering udgives af Håndværksrådet 4 gange årligt. SMV-konjunkturvurderingen kan hentes gratis på Håndværksrådets hjemmeside. Redaktionen af nærværende udgave er afsluttet 22. december Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge København S Tlf Fax Ansv. red.: Jacob Thiel (thiel@hvr.dk) Redaktion: Nina Lave (lave@hvr.dk) og Steffen Dockweiler (dockweiler@hvr.dk) Layout: Katja Petersen (petersen@hvr.dk)

3 INDHOLD Små og mellemstore virksomheder går svær tid i møde... 4 Ordretilliden tager også et dyk... 5 Branchebarometrene går mod bunden... 5 Investeringslysten falder... 5 Ordretilliden styrtdykker... 7 Efterspørgselssituationen meget forskellig i de enkelte brancher... 8 Driftstilpasninger er stadig nødvendige for SMV erne... 9 Flere fyringer forude... 9 Bilag

4 Små og mellemstore virksomheder går svær tid i møde Humøret hos små og mellemstore virksomheder er i frit fald. Virksomhederne ser mere pessimistisk på både indtjening, investeringer, deres egen og landets økonomi. Det viser Håndværksrådets konjunkturundersøgelse for fjerde kvartal, hvor konjunkturbarometeret over de sidste to kvartaler har taget det største dyk i hele barometerets historie. Og for første gang i år befinder barometeret sig under nulpunktet. Desværre er de økonomiske udsigter forværret på det seneste, og derfor tyder alt på, at stormen langt fra er drevet over for små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne må simpelthen indstille sig på, at de hårde tider vil være et vilkår, som de skal operere under et godt stykke tid endnu. Det er især virksomhedernes opfattelse af Danmarks økonomi, som trækker barometeret ned. Den nedadgående hældning fra sidste kvartal fortsætter, og en overvægt på 57 pct. af SMV erne vurderer, at Danmarks økonomiske situation er dårligere nu end for et år siden. Andelen af pessimister ligger således i dette kvartal på samme niveau som i 1. kvartal 2010, og det tegner et klart billede af, at SMV ernes tiltro til dansk økonomi stadig er præget af sortsyn. Gældskrise, aktieuro og eurokrise præger i høj grad SMV ernes syn på Danmarks økonomiske situation. Investeringslysten tager i 4. kvartal det største dyk over et kvartal siden 3. kvartal 2008 og fortsætter dermed den negative tendens fra 2. kvartal En overvægt på 10 pct. af SMV erne mener, at det nu er mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er et fald på 9 procentpoint i forhold til sidste kvartal, hvor gruppen af pessimister og optimister var stort set lige store. I virksomhedernes vurdering af deres egen økonomiske situation udgør optimisterne stadig majoriteten. Og en overvægt på 6 pct. af SMV erne vurderer, at deres virksomheds generelle økonomiske situation er bedre på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Men desværre er andelen af optimister skrumpet hele 4 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at der også er tilbagegang at spore på dette parameter. Forventningerne til virksomhedens resultat i 2011 i forhold til sidste år er også gået tilbage, men de positive forventninger overskygger stadig de negative. En overvægt på 13 pct. af SMV erne vurderer nemlig, at dette års resultat for deres virksomhed bliver bedre end sidste år. Men også her er overvægten skrumpet ind, og der er sket et fald på 9 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Alt i alt betyder tilbagegangen på alle fire parametre, at det samlede konjunkturbarometer ender på minus 12. Med et fald på 16 procentpoint i forhold til 3. kvartal er barometeret nu i negativt territorium for første gang siden 2. kvartal Den markante fremgang og optimisme, som SMV erne oplevede i 2. kvartal 2011, er altså nu banket tilbage, og fortegnet er vendt. Figur 1. Håndværksrådets konjunkturbarometer Bedre Dårligere Samlet 4

5 Ordretilliden tager også et dyk Håndværksrådets Ordretillid er i 4. kvartal den laveste i de godt 2 år, Håndværksrådet har målt den. For første gang nogensinde har ordretilliden bevæget sig ned under frysepunktet og ender i dette kvartal på -4 (nettotal). Den faldende ordretillid afspejles kun delvist i virksomhedernes efterspørgselssituation. Andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset eller begrænset af manglende efterspørgsel, er steget fra 38 pct. i sidste kvartal til 40 pct. i dette kvartal. Efterspørgselssituationen har siden sommeren 2010 ligget nogenlunde stabilt uden de store udsving. Og der er desværre ikke udsigt til, at den vil ændre sig nævneværdigt i den kommende tid. Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema udsendt til knap respondenter, hvoraf 723 små og mellemstore virksomheder (SMV er) har svaret i november. Virksomhederne beskæftiger sig inden for byggeri, mindre industri, butikshåndværk, autoreparation samt beslægtede servicefag. Branchebarometrene går mod bunden De enkelte branchers konjunkturbarometre fortsætter alle den negative tendens fra 3. kvartal, og for tre ud af fire brancher ender barometeret i negativ. For alle brancher gælder, at barometeret er lavere nu sammenlignet med samme kvartal sidste år. Butiksbranchens barometer har taget det største fald fra 4 pct. i sidste kvartal til -23 pct. i dette kvartal. Det er et fald på hele 27 procentpoint, og barometeret er nu på det laveste niveau i to år. Servicebranchens barometer står for det næsthøjeste fald fra -2 pct. til -16 pct. og forbliver i negativt terræn. Barometeret for servicebranchen ender således på samme niveau som i 1. kvartal Byggebranchens barometer gik derimod fra positiv til negativ med et fald fra 1 pct. til -11 pct. Og vi skal faktisk helt tilbage til 2. kvartal 2010 for at finde et ligeså lavt niveau. Det samme gælder for industribranchens barometer, der heller ikke har ligget på et lavere niveau siden midten af I dette kvartal går industriens barometer fra 18 pct. til 7 pct., men det er værd at bemærke, at industrien er den eneste branche, der formår at opretholde et positivt konjunkturbarometer. Selvom det altså også ser dystert ud for industrien, ser det altså langt værre ud for de tre andre brancher som alle ender med et negativt barometer. Figur 2. Håndværksrådets SMV-barometer fordelt på brancher butik byggeri industri service Hvis man ser på konjunkturbarometeret fordelt på de enkelte regioner, er de alle i negativt terræn. Investeringslysten falder Investeringslysten har i 4. kvartal taget det største dyk over et kvartal siden 3. kvartal 2008 og er gået fra 1 pct. til -10 pct. Det betyder, at hvor der i sidste kvartal var en overvægt på 1 pct. af virksomhederne, der vurderede, at det var mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser i forhold til sidste år, er der nu en overvægt på 10 pct., der mener det modsatte at det nu er mindre fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser. Den faldende investeringslyst er i høj grad med til at trække konjunkturbarometeret nedad. 5

6 Investeringslysten hænger sammen med, hvor begrænset virksomhederne føler sig af manglende finansiering. Andelen af virksomheder, der føler sig meget begrænset eller begrænset af manglende finansiering, er steget fra 26 pct. i sidste kvartal til 29 pct. efter at have ligget stabilt i tre kvartaler i træk. Virksomhedernes finansieringssituation er dermed blevet værre efter at have stået i stampe i flere kvartaler. Og det ser desværre ud til, at denne udvikling fortsætter. Fordelt på regioner er investeringslysten i alle regioner på nær Midtjylland negativ. Region Midtjyllands investeringslyst ligger dog lige på frysepunktet 0, hvilket ikke just er prangende. På Sjælland er investeringslysten gået en anelse fremad sammenlignet med samme kvartal sidste år, men den er stadig i negativt territorium. Figur 3. Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Bedre Dårligere Samlet Hvis man ser på brancher, er industrien den eneste branche, som formår at bevare den positive investeringslyst, hvilket har været tilfældet de sidste seks kvartaler. Det betyder, at en overvægt på 5 pct. af industrivirksomhederne vurderer, at det er mere fordelagtigt at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Byggebranchens investeringslyst har derimod kun været positiv i 2. kvartal sidste år, og det ser desværre ud til, at lysten til at investere fortsætter med at være negativ for byggeriet et stykke tid endnu. Butiksbranchen har ligeledes kun haft en positiv investeringslyst i to kvartaler de sidste 4 år, nemlig i 1. og 2. kvartal Servicebranchens investeringslyst formåede at holde sig positiv i et helt år fra 2. kvartal 2010 til 2. kvartal 2011, men har ellers været i negativt territorium. Det er på ingen måde opløftende, at virksomhedernes investeringslyst ligger på det nuværende niveau. Investeringer i produktionsapparatet er nødvendige for at skabe udvikling, innovation og arbejdspladser, men den manglende investeringslyst tyder på, at det for SMV erne mere handler om at holde sig oven vande under de svære vilkår. Figur 4. Udviklingen i investeringslysten for industrien og byggebranchen Industri Bygge 6

7 Ordretilliden styrtdykker Håndværksrådets Ordretillid ligger i 4. kvartal under frysepunktet med et nettotal på -4 mod et nettotal på 5 i sidste kvartal. Sammenlignet med samme kvartal i 2010, hvor ordretilliden lå på et nettotal på 5, er dette kvartals ordretillid exceptionelt lav. Ordretilliden er således negativ for første gang siden Håndværksrådet startede sine målinger i 1. kvartal Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer flere ordrer om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre ordrer i den kommende tid. Håndværksrådets Ordretillid er beregnet efter samme princip som det, Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Den negative ordretillid skyldes især, at omkring hver fjerde virksomhed vurderer, at aktiviteten i deres virksomhed vil være lidt dårligere eller meget dårligere om 3 måneder. I samme kvartal sidste år udgjorde denne andel kun omkring hver femte virksomhed. Samtidig er andelen af virksomheder, som forventer flere ordrer i den nærmeste fremtid, faldet fra 30 pct. af virksomhederne i 4. kvartal 2010 til 21 pct. af virksomhederne i 4. kvartal At ordretilliden varierer fra kvartal til kvartal er der ikke noget nyt i, men at ordretilliden i samme kvartal sidste år var markant højere tyder på, at sæsonudsving desværre ikke i sig selv kan forklare den negative ordretillid. Figur 5. Håndværksrådets Ordretillid i 4. kvartal 2010 og 2011 Svarfordeling pct. 3 Svarfordelingen giver et nettotal på 5 for (4. kvartal 2010) og et samlet nettotal på -4 (4. kvartal 2011) 25% 2 15% 1 5% meget bedre lidt bedre uændret lidt dårligere Det gælder for alle brancher, at ordretilliden er historisk lav. Industrien og servicebranchen er således de eneste brancher, som ender med et positivt nettotal. Servicebranchen har den højeste ordretillid blandt de fire hovedbrancher i dette kvartal med et nettotal på 6, mens industrien lander på et nettotal på 2. Især byggeriet og butiksbranchen trækker ordretilliden kraftigt i negativ retning. Byggeriets ordretillid forbliver negativ og ender i dette kvartal på -14 (nettotal) mod -7 i forgangne kvartal. I samme kvartal sidste år var byggeriets nettotal dog også negativt og lå på -6. Butiksbranchens ordretillid har derimod taget det største dyk siden sidste kvartal og er gået fra positiv til negativ. Det er første gang, at butiksbranchens ordretillid er negativ, i den tid Håndværksrådet har målt ordretilliden. De andre branchers ordretillid har derimod haft større udsving. I dette kvartal ender butiksbranchens ordretillid således på -5 (nettotal) mod 14 i sidste kvartal. Til sammenligning havde butiksbranchens i samme kvartal sidste år en ordretillid på 11 (nettotal), hvilket ellers var den hidtil lavest målte ordretillid for butikkerne. Den exceptionelt lave ordretillid i dette kvartal kan skyldes butikkernes manglende tro på, at forbrugerne vil få pengene op af lommerne. For alle brancherne gælder imidlertid, at ordretilliden i dette kvartal er lavere end samme kvartal sidste år. Ordretilliden for industrien er markant lavere sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor ordretilliden lå på et nettotal på 13 mod 2 i dette kvartal. Det kan skyldes, at industrien som branche er afhængig af eksport og derfor er påvirket af udsving på eksportmarkedet. Byggeriet er den branche med den laveste ordretillid, hvilket ikke i sig selv er overraskende, da vintermånederne ofte er en sløv tid for byggebranchen. 7

8 Figur 6. Virksomhedernes vurdering af egen og dansk økonomi Nettotal Butik Byggeri Industri Service Efterspørgselssituationen meget forskellig i de enkelte brancher Eftersom Håndværksrådets Ordretillid i dette kvartal er den laveste, der er blevet målt, er det knap så overraskende, at andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel, er steget fra 15 pct. i sidste kvartal til 18 pct. i dette kvartal. Hvad der til gengæld er mere slående er, at andelen faktisk ligger på niveau med samme kvartal sidste år. Det tyder således på, at det ikke alene er den manglende efterspørgsel, der kan forklare den historisk lave ordretillid. Det er især industrien, som er hårdt ramt på efterspørgselssiden. Her svarer mere end hver fjerde virksomhed, at den er meget begrænset af manglende efterspørgsel, og det er samme niveau som i 4. kvartal sidste år. Andelen af industrivirksomheder, der slet ikke er begrænset af manglende efterspørgsel, er dog steget fra 10 pct. i samme kvartal sidste år til 15 pct. i dette kvartal. Set i lyset af butiksbranchens faldende ordretillid er det en anelse overraskende, at andelen af virksomheder, som er meget begrænset af manglende efterspørgsel, er uændret i forhold til samme kvartal sidste år. Andelen af virksomheder, som slet ikke er begrænset af manglende efterspørgsel, er dog for butikkerne faldet fra 26 pct. i 4. kvartal 2010 til 22 pct. i dette kvartal. Ligeledes er der sket et fald i andelen af virksomheder i servicebranchen, som ikke føler sig begrænset, fra 35 pct. til 30 pct. For byggeriet ser vi dog en stigning i antallet af virksomheder, der slet ikke føler sig begrænset af manglende efterspørgsel, fra 21 pct. i 4. kvartal 2010 til 26 pct. i indeværende kvartal. Figur 7. Andelen af virksomheder, som føler sig meget begrænset af manglende efterspørgsel fordelt på branche 3 25% 2 15% 1 5% Butik Bygge Industri Service Meget begrænset Meget begrænset 8

9 Driftstilpasninger er stadig nødvendige for SMV erne De sidste mange kvartaler har virksomhederne været nødsaget til at foretage løbende driftstilpasninger for at følge med den finansielle situation i Danmark. De sidste to kvartaler har vi dog oplevet et fald i andelen af virksomheder, der har måttet afskedige medarbejdere og mistet faste kunder, samt et moderat fald i andelen af virksomheder, der har sat priserne på ydelser og varer ned. Denne positive udvikling er nu desværre vendt igen i 4. kvartal. Andelen af virksomheder, der har mistet kunder inden for de sidste 3 måneder, er steget fire procentpoint i forhold til sidste kvartal og ligger nu på 30 pct. Det er dog nogenlunde samme niveau som i samme kvartal sidste år. Andelen af virksomheder, der har måttet sætte prisen på deres varer eller ydelser ned, er ligeledes steget en smule i forhold til sidste kvartal. Men andelen ligger stadig rimelig stabilt for fjerde kvartal i træk på 28 pct., og faktisk er andelen 3 procentpoint lavere end i samme kvartal sidste år. Til gengæld er der sket et større skred i andelen af virksomheder, der har afskediget medarbejdere. Hver fjerde virksomhed har således været nødt til at fyre medarbejdere inden for de sidste tre måneder, og det er en stigning på hele 8 procentpoint i forhold til sidste kvartal. Til gengæld er det nogenlunde samme niveau som i samme kvartal sidste år. Dele af disse udsving i tilpasningen af driften i virksomheden kan altså tilskrives generelle sæsonudsving og vidner om, at virksomhederne stadig er hårdt spændt for. Når virksomhederne samtidig fortsat mister faste kunder, er det ikke så besynderligt, at ordretilliden er dalende. Figur 8. Hvilket af følgende har du/din virksomhed oplevet de seneste 3 måneder? 35% 3 25% 2 15% 1 5% Vi har mistet faste kunder Vi har sat priserne ned på flere ydelser/varer Vi har afskediget medarbejdere Flere fyringer forude Håndværksrådets Beskæftigelsestillid falder i 4. kvartal fra et nettotal på -4 til -9 og er dermed fortsat negativ. Der er ingen SMV er, der i dette kvartal forventer, at der vil komme mange flere medarbejdere i deres virksomhed de næste tre måneder. Til gengæld er andelen af virksomheder, der vurderer, at de vil have mange færre eller lidt færre medarbejdere om tre måneder, steget i forhold til sidste kvartal. 23 pct. af SMV erne forventer således at afskedige medarbejdere efter nytår. Forklaring Et positivt nettotal betyder, at en overvejende del af virksomhederne forventer, at der kommer flere medarbejdere i deres virksomhed om tre måneder sammenlignet med nu. Omvendt betyder et negativt nettotal, at en overvejende del af virksomhederne forventer færre medarbejdere i den kommende tid. Håndværksrådets Beskæftigelsestillid er beregnet efter samme princip som det, Danmarks Statistik bruger i forbindelse med udregningen af Forbrugertilliden. Beskæftigelsestilliden ser værst ud for byggeriet, som ender med et nettotal på -14. Det skyldes, at næsten hver tredje byggevirksomhed forventer, at de skal afskedige medarbejdere inden for de næste 3 måneder. Det hænger godt sammen med, at omkring hver tredje virksomhed i byggeriet også har fyret medarbejdere i det forgangne kvartal. 9

10 Historisk har det desværre vist sig, at andelen af virksomheder, der forventer fremtidige afskedigelser, ligger under den faktiske andel af virksomheder, som ender med at afskedige medarbejdere. Det tyder på, at medarbejderne ikke kan undgå endnu en fyringsrunde i det kommende kvartal, og at vi måske vil se endnu flere afskedigelser, end virksomhederne er forberedt på. Figur 9. Forventninger til medarbejdersituationen Vi har afskediget medarbejdere Vi har afskediget medarbejdere (byggebranchen) Forventning om nye afskedigelser i kvartalet (byggebranchen) Forventning om nye afskedigelser i kvartalet Håndværksrådet december

11 Bilag 1 BEREGNING AF SMV-KONJUNKTURBAROMETERET Konjunkturbarometeret viser virksomhedens relative vurdering af udviklingen gennem svar på 4 spørgsmål. Virksomhederne svarer på, hvordan situationen har udviklet sig siden samme tidspunkt året før. Er situationen i dag, som den var for et år siden, vil indikatoren være netto 0. Det samlede barometer står på netto -12 % i 4. kvartal Det er fremkommet ved de virksomheder, der venter fremgang (25,5 %) fratrukket de virksomheder, der venter tilbagegang (37,7 %), hvilket giver et nettotal på -12 %. Ved beregning af SMV-indikatoren er gennemsnittet fundet for virksomhedernes svar på følgende 4 spørgsmål: 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Der er foretaget en vejning af svarene, så hver af de hovedbrancher, der indgår i panelet, får den samme vægt, som branchen har på landsplan. Service indeholder kun udvalgte servicefag. Se tallene for de enkelte tabeller på næste side. 1. Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 2. Hvordan forventer du på nuværende tidpunkt, at virksomhedens resultat for indeværende år bliver i forhold til resultatet sidste år? Bedre Dårligere Samlet Bedre Dårligere Samlet 3. Hvor fordelagtigt mener du, at det er at investere i produktionsudvidelser på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt året før? 4. Hvordan vurderer du Danmarks økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt sidste år? Bedre Dårligere Samlet Bedre Dårligere Samlet 11

12 Hvordan vurderer du virksomhedens generelle økonomiske situation på nuværende tidspunkt i forhold til samme tidspunkt for et år siden? % 47% 36% 4 39% 23% 23% 4% -6% -32% -32% -31% % 8% 16% 1 22% 16% 6% Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt, at virksomhedens resultat/overskud for indeværende år bliver i forhold til resultatet for sidste år? % 5 44% 41% 4 32% 3 9% 0,4% -17% -18% -22% -29% -1% 15% 15% 16% 28% 3 22% 13% Hvor fordelagtigt mener du, det er at investere produktionsudvidelser på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? % 14% 5% 4% 2% -9% -11% -27% -34% -37% -22% -18% -18% -16% -2% 1% 4% 9% -1% -1 Hvordan forventer du på nuværende tidspunkt Danmarks økonomiske situation på nuværende i forhold til samme tidspunkt sidste år? % 18% 2 16% 2% -37% -46% -68% -76% -76% -78% -7-58% -54% -21% 4% -12% -15% 1-21% -57% 12