Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC. - et tendensanalytisk forskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC. - et tendensanalytisk forskningsprojekt"

Transkript

1 Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC - et tendensanalytisk forskningsprojekt Udarbejdet af: Adjunkt, Ph.d., Dion Rüsselbæk Hansen Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet!!!!

2 Indhold Forord... 4 I: Indledning... 6 Projektets formål... 8 Projektets aktualitet... 9 Projektets samtidskontekstuelle forankring Rapportens opbygning II: Projektets tendensanalytiske perspektiv Social orden Styring, magt og viden Arkitektur og interiør Sammenfatning III: Metodiske refleksioner Respondenter lærere og kursister Fokusgruppeinterview Observationsstudier Sammenfatning IV: HF & VUC i en samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst Hf-enkeltfag og avu Frihed/ufrihed og synliggørelse Valg og risici Uddannelsesacceleration og fremtidsængstelighed... 23! "!

3 Sammenfatning V: HF & VUC FYNS funktioner og opgaver Hvad efterspørges og hvad udbydes? Den rigtige og forkerte måde Faglige hensyn Andre hensyn Selvbestemte og/eller fremmedbestemte grænser Sammenfatning VI: HF & VUC FYN ikke et sted for alle Grænser for inklusion Rummelighed Fremtidsforsikring og fremtidsængstelighed Den rette indstilling og vilje Fremmøde, engagement og eksamen Sammenfatning VII: Undervisningsmæssige sagsforhold Lærerstyring, tid og eksamen Arkitektur og interiør på HF & VUC FYN Gruppearbejde Forståelsesafklaring- og opklaring Kursistmedindflydelse Sammenfatning VIII: Lærermæssige sagsforhold Den gode lærer... 60! #!

4 Teamsamarbejde Lærere og ledelse Sammenfatning IX: Konkluderende betragtninger X: Perspektiverende betragtninger Litteratur... 70!! $!

5 Forord I 2011 tog afdelingsforstander på HF & VUC FYN, Marianne Karlshøj, kontakt til undertegnede mhp. at igangsætte et forskningsprojekt, der skulle genere ny viden om de sociale forhold på skolen. En viden, der skulle danne afsæt for videre arbejde med lærerudvikling. Flere møder blev afholdt i foråret 2011, hvor forskellige sociale forhold blev tematiseret. Det endte op med et projekt om social inklusion/eksklusion. Projektet løber af stablen fra januar 2012 til september Der blev i den forbindelse aftalt at undertegnede, Dion Rüsselbæk Hansen, udarbejder to forskningsrapporter (se nedenfor). Indeværende rapport, Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC et tendensanalytisk forskningsprojekt, har to mål. For det første at genere empirisk-analytisk viden om sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende på HF & VUC. For det andet at tilbyde skolen i almindelighed og lærerene i særdeleshed et vokabular, der kan skærpe deres kritiske sans for at kunne beskrive, analysere og håndtere inklusions-/eksklusionsproblematikker i praksis på nye og anderledes måder. Den næste rapport forventes at udkomme i efteråret Emnet for denne rapport, Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC - Et udviklings- og aktionsanalytisk forskningsprojekt, er skoleudvikling og aktionsforskning. I Rapporten beskrives og analyseres de aktioner, som skolen herunder lærerne, i lyset af de analyser og konklusioner der præsenteres her i rapport I, udvikler og arbejder med i efteråret 2012 og i foråret Projektets samlede bestræbelse har været at få konceptualiseret og dermed begrebssat de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN med forskellige konsekvenser til følge for noget/nogen til forskellige tider, på forskellige steder og i forskellige situationer. Ligeledes har det også været ambitionen, at lærerne, qua deres aktionsorienterede arbejde med forskellige inklusions/eksklusionsproblematikker, klædes på til at arbejde videre med samt reflektere over disse problematikker fremadrettet. Ikke mindst i forhold til at kunne vurdere fremtidige indsatser og prioriteringer samt styrke og belægge diverse beslutningsgrundlag- og tiltag.! %!

6 Tak til alle involverede på HF & VUC FYN. Tak til projektets styregruppe for et spændende, frugtbart og meget behageligt samarbejde. Tak til de fire lærere, som har ladet mig observere deres undervisning, og som har ladet sig interviewe. Det er ikke nemt at åbne døren for en fremmed og tillade vedkommende at stille problematiserende og måske irriterende spørgsmål. Tak til alle kursister, som ligeledes har ladet sig observere og interviewe. Og tak til alle andre, der har haft berøring med projektet. God læselyst! Dion Rüsselbæk Hansen! &!

7 I: Indledning While there are many coloured men of high mentality and cultural distinction, the generality are of a simple mental outlook. They work hard when they have no money and when they have money prefer to do nothing until it is gone. In short they have not the white man s ability to think and act to a plan. Their spiritual outlook is well known and their songs give a clue to their nature. They are natural psychologists in that they can size up the white man s character and can take advantage of a weakness. Too much freedom, too wide associations with white men tend to make them lose their heads and have on occasions led to civil strife. [ ] White women should not associate with coloured men. It follows then, they should not walk out, dance, or drink with them. Do not think such action hard or unsociable. They do not expect your companionship and such relations would in the end only result in strife. 1 Dette udpluk er taget fra det hemmelige Notes on Relations with Coloured Troops skrevet af Major General Arthur Arnold Bullick i Formålet var at advare de hvide engelske kvinder mod at omgås de sorte amerikanske tropper, der var udstationeret i England under 2. Verdenskrig. Det anføres, at det er vigtigt ikke at give de sorte for megen frihed og dermed anledning til at tro, at de er de hvide jævnbyrdige og ligeværdige. Det kan true den eksisterende sociale orden. En social orden, der kan spores i de opdelinger, klassifikationer, forestillinger, begrundelser og værdiladede kategoriseringer, der kommer til udtryk i dokumentet, og som må læses i forhold til datidens kontekst. En social orden, der adskiller og udskiller nogen. Udover den eksemplariske værdi citatudplukket har i forhold til at forstå, hvordan inklusion/eksklusion kan tage sig ud, er det også velegnet til at illustrere, hvordan man kan være både inde i varmen og ude i kulden på samme tid. I dette tilfælde ses jo, hvordan hæren både er inkluderende såvel som ekskluderende. Lignende tendens gør sig også gældende i uddannelsessystemet, hvor man også kan være både inde og ude på en og samme tid. For lige som i det anførte eksempel differentieres og klassificeres også her, ligesom også dominerende forestillinger, ideer og værdiladede kategorier trives her. Hermed konstrueres en bestemt type social orden Det kan en undersøgelse på en amerikansk skole illustrere. Eksemplet viser, hvordan der er en tendens til at opfatte hvide og sorte børn forskelligt: hvor de hvide drenge bliver opfattet som barnagtige og frække og naturlige 1 Lewis 2009, p. 4.! '!

8 uartige og dermed bliver undskyldt med deres køn og alder, bliver de sorte drenge opfattet som små voksne uden naivitet og barnlig uskyldighed, men med intentionelt skadelig adfærd. 2 Eksemplet viser, at de opfattelser og de forestillinger, der trives i praksis, langt fra er irrelevante og ligegyldige. Hermed også sagt, at fordi flere og flere inkluderes i uddannelsessystemet, så betyder det ikke et farvel til eksklusion. Snarere til det modsatte: En øget inkludering øger samtidig muligheden for ekskludering. Om end det er svært være imod inklusion for tiden for hvem vil ikke være inkluderende spurgt retorisk? så kan det give god mening at anlægge et kritisk perspektiv herpå. Ikke mindst fordi der hersker en udbredt og forførerende antagelse gående på, at man i princippet kan eliminere eksklusion, blot der inkluderes i tilstrækkeligt omfang og på den rigtige måde. Det er bare ikke så enkelt. Ikke alene fordi inklusion betyder noget forskelligt afhængigt af, hvem man spørger. Også og mest interessant i denne sammenhæng fordi inklusion på paradoksal vis ofte betyder både inklusion og eksklusion på én og samme tid. 3 Hvornår, hvordan og i hvilket omfang man er inkluderende er således et spørgsmål, der ikke sådan lige lader sig besvare. Grænsen mellem inklusion og eksklusion kan ikke sættes én gang for alle, ligesom det aldrig bliver muligt helt og aldeles at kontrollere inklusionsprocesser. 4 Det er et ufravigeligt ærkevilkår, som der kan være gode grunde til at have in mente. I indeværende rapport beskrives et projekt, som har haft til hensigt at skabe en forståelse af inklusion/eksklusionsprocesserne, som de udspiller sig i praksis på HF & VUC FYN, mhp. at skabe mulighed for håndtering af disse til størst mulig gavn for noget/nogen. På trods af at man aldrig helt og aldeles kan undgå eksklusion, blot man inkluderer i tilstrækkelig grad, så skal man ikke lade være med at prøve at forstå hvornår, hvordan og med hvilke konsekvenser noget/nogen inkluderes/ekskluderes i sociale praksisser. Her må man så ikke henfalde og forføres til at individualisere inklusions- og eksklusionsproblematikkerne og dermed holde individet selvansvarligt for, hvordan det inkluderes henholdsvis ekskluderes. Gør man det, kan der hurtigt opstå en tendens til at patologisere, 2 Gilliam 2005, p Armstrong; Armstrong & Spandagou 2011;Popkewitz & Lindblad %!)*+,-+!#."#/!01!2&1!!! (!

9 stigmatisere og marginalisere individer, som fx ekskluderes, hvorfor sygdomsbehandling i inklusionens navn må tilbydes. 5 Konsekvensen kan blive, at man så overser andre vigtige forhold, der kan bidrage til inklusion og eksklusion. Her tænkes på de samfundskulturelle/strukturelle, geografiske-, politiske-, økonomiske og organisatoriske forhold, der på forskellig vis og med forskellige konsekvenser har indflydelse herpå. Disse kan f.eks. eksemplificeres med fokus på de organisatoriske forhold, hvor det giver god mening at stille spørgsmål som: Hvilke krav og forventninger må samtidens skoler forsøge at håndtere? Hvordan gøres der skole i samtiden, når denne er gået fra at være ikke for alle til at være for alle? Og kan det tænkes, at man bør åbne op for at gøre skole på en irregulær måde, frem for den regulære måde man er vant til at gøre det på? 6 Det er sådanne spørgsmål plus flere, der med fokus på HF & VUC FYN søges besvaret i denne rapport. Projektets formål Formålet er således med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions-/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN. Med afsæt i fokusgruppeinterview og observationsstudier rettes blikket mod de diskurser, der gør sig gældende i lærernes og kursisternes tale og handlinger. De konkrete steder, hvor der er lyttet og kigget efter disse diskurser, er på hf-enkeltfagsdelen og AVU-delen. Spørgsmålet som søges undersøgt er: Hvilke diskurser gør sig gældende i lærernes og kursisterne tale og handlinger på HF & VUC FYN, og med hvilke mulige sociale inklusions-og eksklusionskonsekvenser? Når der tales om, at diskurser gør sig gældende i tale og handlinger, handler det om, hvilke diskurser lærerne og kursisterne kobler sig på og er medproducerende af, når forskellige sagsforhold tematiseres. For lærernes vedkommende tematiseres deres lærerolle, deres forholden sig til kursisterne, deres undervisning, deres sociale organisering/styring samt deres forholden sig til social inklusion/eksklusion. For kursisternes vedkommende tematiseres deres kursistrolle, deres 5 Brinkmann Slee 2008.! 3!

10 forholden sig til medkursister, til lærerne samt til undervisningen, herunder organiseringen, tilrettelæggelsen og styringen af denne. En opmærksomhed på dette kan skærpe blikket for, hvad man for tiden er optaget af, hvad der påkalder sig bevågenhed, og hvor opmærksomheden rettes hen i praksis. Herunder hvad der anerkendes, værdsættes, valoriseres og efterstræbes heri, og hvad der ikke gør. Projektets aktualitet At det er interessant at sætte fokus på social inklusion/eksklusion skyldes, at det for indeværende er på alles læber. Der er smag for inklusion for tiden, kan man også sige. Og smagen synes ikke aftagende, tværtimod. HF & VUC FYN kan ikke som mange andre uddannelsesinstitutioner i øvrigt sidde 95 pct.- målsætningen (inklusionsmålsætningen) overhørig. Derudover er HF &VUC FYN også, qua de nye selvejevilkår, afhængig af, at der er kursister, som dels frekventerer og efterspørger det skolen har at byde på, og dels gennemfører uddannelsen og dermed bidrager til det samfundsmæssige ønskværdige uddannelsesoutput. Særligt må opmærksomheden rettes mod, hvordan man kan nå de grupper af unge/voksne, som de øvrige uddannelsesinstitutioner ikke formår eller har formået at tiltrække og/eller fastholde. Det er en særlig udfordring for et voksenuddannelsescenter som HF & VUC FYN, at en del af de kursister, der bliver optaget, mangler uddannelsesmæssig motivation eller slås med forskellige problemer lige fra faglige problemer til personlige og sociale problemer m.v. HF & VUC FYN har på godt og ondt taget initiativ til at imødekomme sådanne problemer. Det er således en udfordring, at HF & VUC FYN har en yderst heterogen gruppe af kursister, som har divergerende tilgange til skolen og til undervisningen. Tilgange, der kan forsøde såvel som forsure tilværelsen for kursisterne selv samt for lærerne. Ikke mindst gør kursistheterogeniteten det vanskeligt for lærerene at tilrettelægge og organisere et undervisningsmæssigt træf, der tilgodeser alle. Det giver god mening at arbejde med kursisternes tilgange, da disse ikke opleves som naturgivne, men menes at kunne forandres med forskellige indsatser. 7 Således er mange tiltag søsat for at forøge kursisternes chancer for at gennemføre uddannelsen. 8 Man har bl.a. indført psykologi-, mentor- og coach- og studievejledningsordninger, lektiecafeer og andre specialpædagogiske tiltag. (!For yderligere information om forskellige kursisttilgange kan henvises til rapporten Mangfoldighed og fællesskab en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC (Beck & Paulsen 2011).!! 8 DAMVAD-rapport 2011 VUC- og 50-procentmålsætningen.! 2!

11 Tiltag, som ikke alene lader sig anskue i et altruistisk skær, men må ses i lyset af tiltagende politiske og økonomiske krav om at inkludere flere kursister og undgå frafald. Det politiske og økonomiske pres og iveren for at få så mange igennem uddannelsessystemet på kortest tid afstedkommer et stigende fokus på uddannelsesmæssig output og performativitet. Det kræver, udover en stor skoleindsats, at det også lykkes at få kursisterne til at lede sig selv på den rigtige måde. For HF & VUC FYN er der altså behov for at kunne håndtere disse udfordringer, man står i og overfor. Projektet har da også forankring i dette behov. Forståelsen for social inklusion/eksklusion er en forudsætning for at skabe forandring og forandringsvilje i forhold til at udvikle eksisterende praksisser til gavn for de forskellige aktører på stedet. Projektets samtidskontekstuelle forankring For at forstå forholdene på HF & VUC FYN er det også nødvendigt at forstå og at have blik for de kontekstuelle betingelser, der gør sig gældende på makro- og mesoniveau, da de har betydning for, hvad der er på færde på mikroniveau. Derfor afsættes den fornødne plads til at udfolde, pege på og beskrive samtidens historiske priori de uddannelsespolitiske- og økonomiske diskurser der skaber muligheder og umuligheder for uddannelsesinstitutioner som HF & VUC FYN. Som det tidligere er nævnt, kan man ofte foranlediges til at tro, at stort set alt er selv-bestemt, men det er ikke tilfældet. 9 Meget er, som vi skal se, fremmed-bestemt eller i hvert fald fremmed-initieret. 10 Rapportens opbygning Efter i kapitel I at have beskrevet projektets indledning herunder projektets formål og aktualitet, præsenteres i kapitel II Projektets tendensanalytiske perspektiv, dvs. projektets teoretiske afsæt samt den anvendte analysestrategi. Her ekspliciteres hvordan det forskningsmæssige blik konstrueres og med hvilke konsekvenser. I kapitel III Metodiske refleksioner præsenteres en række overvejelser og begrundelser knyttet til udvælgelsen af respondenter (lærere og kursister) samt de anvendte dataindsamlingsmetoder - fokusgruppeinterview og klasserumsobservationer. Dernæst i kapitel IV HF & VUC i en samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst kigges nærmere på de toneangivende diskurser, der gør sig gældende i samtiden. Herefter analyseres, hvordan disse 9 Salecl Qvortrup & Rüsselbæk Hansen 2012a.!! ".!

12 diskurser gør sig gældende i de reformprogrammer samt love og bekendtgørelser, der knytter sig til hf-enkeltfags-området og avu-området. Kapitel V HF & VUC FYNS funktioner og opgaver sætter fokus på, hvad der efterspørges og udbydes på stedet, herunder de mange hensyn, man som lærer og skole forventes at varetage. Kapitel VI HF & VUC FYN ikke et sted for alle sætter fokus på, hvad der synes problematisk i forhold til temaerne inklusion og rummelighed. Derudover fremanalyseres det, hvilke ekskluderende sagsforhold der kan spottes på skolen. Undervisningsmæssige sagsforhold er temaet i kapitel VII. Her kigges nærmere på forholdene lærerstyring, tid, eksamen samt den fysiske materialitet. Kapitel VIII Lærermæssige sagsforhold tager fat i forhold vedr. den gode lærer, lærersamarbejde samt lærer-ledelses-samarbejde. Afslutningsvist sammenfattes rapportens analyser i kapitel IX Konkluderende betragtninger og i kapitel X Perspektiverende betragtninger formuleres en række interessante spørgsmål med afsæt i rapportens analyser.! ""!

13 II: Projektets tendensanalytiske perspektiv I dette kapitel uddybes rapportens tendensanalytiske afsæt. Dette har haft afgørende betydning for, hvad fokus har været rettet mod i projektets undersøgelser, og hvordan det har det. Overordnet og kondenseret set handler tendensanalytik i indeværende rapport om at undersøge trægheden: i det sociales forandringer og rytmen i det sociales gentagelser på konkrete steder til bestemte tider. 11 De tendenser, der søges konceptualiseret, er ikke blot flygtige trends, men nogle som formodes at få en potentiel fremtidig og historisk afgørende karakter for nogen/noget. Det handler således om at komme på bølgelængde med samtiden med henblik på at forstå, hvad der sker for tiden, hvad man bekymrer sig om, og hvad er man ængstelig for? I tilknytning hertil er det vigtigt at beskrive, hvad man ikke bekymrer sig om, selvom man måske burde. Hvad negligeres, forbigås, overses, forties og fortrænges?. 12 Det handler om at kunne sige noget nyt og interessant, som ellers ikke umiddelbart ville være blevet sagt. 13 Ligeså handler det om at skabe opmærksomhed for de selvfølgeligheder og konfliktualiteter, der altid medtransmitteres i kommunikationen. Den mer-betydning, der medtransmitteres 14, beskriver man i skoleregi som den skjulte læreplan. Det gælder f.eks., at de temaer, læreren vælger at bruge tid på, skriver sig ind i en form for diskurs. Det intonerer noget på en bestemt måde, hvorved noget kommer til at fremstå mere værdifuldt end andet. Et valg er aldrig et neutralt anliggende. Det er altid udtryk for en bestemt smag/afsmag for noget/nogen. At foretage en tendenslæsning- og afsøgning på HF & VUC FYN handler samlet set: både om diagonalt at kunne tage tegn af tiden og i et diakront-synkront perspektiv at kunne interpretere en samtids konfliktuerende og hegemoniske tendenser i og på tværs af dens tegn og tiltag. 15 For at spotte disse tegn og tiltag kan der bl.a. kigge efter de instanser, som installeres i den sociale praksis. Disse instanser kan forstås som værende det selvfølgelige. Det man ikke sætter spørgsmålstegn ved og ikke betvivler. 16 Ikke desto mindre er det selvfølgelige ikke noget naturgivent, om end det ofte naturliggøres. Det kan forstås som værende en metafysisk fiktion. Det har den betydning, at det selvfølgelige altid kunne have været anderledes. Derfor giver det god mening at spørge til, hvad det egentligt er, der tages for givet, og hvad der undgår bevågenhed. 11 Kristensen 2009, p Kristensen 2007, p Schmidt 2005, p Schmidt Kristensen 2009, p Schmidt 2000, p. 139.! "#!

14 Social orden Via tendensanalysen kan man få hint om, hvilken social orden der synes i spil i praksis, og hvordan den sætter sig igennem heri. I et inklusions- og eksklusionsøjemed er det særdeles interessant, fordi en sociale orden ikke bare sætter grænser mellem os og dem, men også har betydning for, hvad der vurderes som værende rigtigt/forkert, fornuftigt/ufornuftigt, legitimt/illegitimt, produktivt/uproduktivt, normalt/unormalt osv. For at komme på sporet af den sociale orden handler det altså om at lede efter de instanser, logikker og rationaler, der synes tilstedeværende i praksis. 17 En af vejene hertil er konkret at undersøge de diskurser, der gør sig gældende heri. De bidrager nemlig til at installere de instanser, logikker og rationaler, der influerer på, hvad der er meningsfuldt at sige og gøre. Altså hvornår, hvordan og på hvilken måde det er det. Ved at lytte til lærernes og kursisternes talen og se på deres handlinger i praksis, kan der altså åbnes op for at belyse, de gældende diskurser. Med reference til Wittgenstein er fokus på, hvordan diskurserne gøres, bruges og spilles så at sige. Dermed kan man med fordel få artikuleret og diskuteret normer, man måske i al ufordragelighed og ikke-bevidst har taget udgangspunkt i. Spørger man f.eks. til, hvordan lærerspillet gøres i praksis 18, åbnes mulighed for at problematisere dét, man i praksis måske ikke har tænkt synderligt meget over, fordi man har troet, at det var normen at gøre. Ulempen kan være, at man taler nye normer frem, og således sætter nye grænser for noget/nogen. Grænser, som tidligere ikke var til stede på samme måde, og som måske ikke bidrog til nogen nævneværdig inklusion/eksklusion af noget/nogen. 19 Styring, magt og viden Der er nu mobiliseret et afsæt for at kunne sige noget om de inklusions- og eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis. Alligevel skal der tages et par yderligere skridt. Det hænger sammen med, at den sociale orden, der trives i praksis, kan forstås mere nuanceret, hvis der også er blik for den måde, hvorpå HF & VUC FYN og herunder de forskellige aktører (lærere og kursister m.fl.) forsøges styret. Styring i samtiden må inden for rapporten tendensanalytiske perspektiv forstås som: 17 Schmidt 1999, p Wittgenstein 1994; Hiim Kristensen 2007, p. 18! "$!

15 en hvilken som helst form for kalkuleret og rationel aktivitet. Den udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, benytter sig af en mangfoldighed af teknikker og vidensformer og søger at forme vores adfærd ved at operere gennem vores ønsker, interesser og overbevisninger. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt uforudsigelige konsekvenser, effekter og resultater. 20 Styring knyttes her nært sammen med magt og viden. 21 Magt skal forstås som værende allestedsnærværende i det sociale og som noget, der er både produktivt og repressivt. Magt udøves på forskellige decentrale niveauer i alle slags sociale relationer i tæt parløb med forskellige typer af viden. En undersøgelse af hvordan vi styrer og bliver styret, samt hvad der sker, når vi styrer og bliver styret på en særlig måde, kan give svar på, hvordan de styrende såvel som de styrede subjektiveres, dvs. konstrueres som bestemte typer subjekter (aktører). Dette kan nemlig have inkluderende såvel som ekskluderende konsekvenser for nogen/noget. 22 Hertil kan spørges, hvilke styringsteknologier der tages i brug i praksis. Teknologier, som kan forstås som mere eller mindre rationelle forsøg på at forme, regulere og håndtere nogen/noget. Disse teknologier kan være midler, procedurer, taktikker, strategier, metoder og undervisningstyper. Man kan fx se, hvordan klasseundervisning er med til at regulere og styre interaktioner og relationer på bestemte måder samt værdsætte bestemte former for adfærd og selvforhold. 23 Arkitektur og interiør Også arkitekturen såvel som interiøret bidrager til at regimere den sociale orden i praksis. Arkitektur er formende, disciplinerende og regulerende for noget/nogen 24 i den forstand at f.eks. indretningen kan overtale aktørerne til at tale og handle på bestemte måder. De fysiske rammer er ikke bare, de gør også noget. De henvender sig til særlige kategorier af individer, ligesom kravene og forventningerne til disse afspejler sig i rummet. Ved at kaste et blik på et klasserum, kan vi således få noget at vide om de inddelinger, kategoriseringer og forestillinger, der synes på færde 20 Dean 2008, p Foucault 1980, p. 109ff. 22 Dean 2008, p. 70; Rose Moss 2007, p. 9; Rose 1999.!! 24 Foucault 2005, p. 188ff; Juelskjær 2011a.! "%!

16 heri, samt hvilke diskurser der er det. I tilknytning hertil er det centralt at hæfte sig ved, hvordan udstyrsstandardens beskaffenhed er, idet det også sender et signal om prioriteringer, og hvad der lægges vægt på og værdsættes, og hvad der ikke gør. 25 Praksis tilrettelægges og organiseres altså i høj grad i forhold til, hvad den fysiske materialitet tillader og lægger op til. Hermed også sagt, at utidssvarende bygninger, indretninger og interiør kan gøre det svært at leve op til en tids herskende lærings- og undervisningsdiskurser, hvorfor det kan fastholde nogle i forældede og træge praksisser, der opretholder status quo og business as usual. 26 Dermed ikke sagt, at visse bygninger med traditionelle skolearkitektoniske træk, som tidligere blev dømt ude, ikke kan få en form for renæssance og dømmes inde igen. Ved nærmere eftertanke synes nogle traditionelle bygninger at være velegnede til at imødekomme samtidens krav og forventninger. 27 Sammenfatning I indeværende kapitel II er rapportens tendensanalytiske perspektiv blevet udfoldet. For at opsummere handler det om at spotte de dominerende diskurser, der sætter sig aftryk i talen og handling på Hf & VUC FYN med forskellige inklusions- og eksklusionskonsekvenser til følge. Dette skal afstedkomme muligheden for at få konsekvenserne sat i perspektiv. Et perspektiv, der tillader os at blive klogere på disse samt muliggøre kritik og iværksættelse af nye tiltag. Når der tales om kritik, handler det ikke om at erstatte ufornuft med fornuft. Snarere handler kritik i indeværende perspektiv om at fremprovokere en undren over for det, der forekommer selvfølgeligt og indiskutabelt, dvs. at gøre det muligt at diskutere de ofte oversete implikationer, det har, at man taler og handler på nogle fremfor andre måder. Hele pointen med udviklingsprojekter er jo at blive i stand at tænke nyt og anderledes, netop mhp. at kunne gøre noget andet, end man hidtil har gjort. 25 Gulløv & Højlund Juelskjær 2011b. 27 Hermann 2007.!!! "&!

17 III: Metodiske refleksioner I dette kapitel præsenteres udvælgelsen af lærere og kursister (respondenter) samt begrundelserne for valget af disse. Derefter redegøres for, hvorfor fokusgruppeinterview og observationsstudier er blevet anvendt. Der bruges tid på at illustrere, hvad begge metoder er velegnet til i forhold til rapportens formål og under hensyntagen til projektets tendensanalytiske perspektiv. Respondenter lærere og kursister Undersøgelsen har som tidligere nævnt rettet sig mod hf-enkeltfagsdelen og avu-delen. Tre lærere, der underviser på hf-enkeltfagsdelen, samt en lærer der underviser på avu-delen, har deltaget i undersøgelsen. For at opnå en vis kvalitativ spredning respondenterne imellem er begge køn repræsenteret (3 kvinder og 1 mand) ligesom lærerne underviser i forskellige fag. På hf-enkeltfag drejer det sig om dansk, matematik og samfundsfag. På avu-delen drejer det sig om dansk som andet sprog. Derudover underviser lærerne på forskellige geografiske matrikler. Denne spredning er valgt for at kunne sige noget tendentielt på tværs af fag, uddannelse, køn og geografisk placering etc. Det betyder, at jeg ikke på traditionel sociologisk vis forsøger at sige noget om sammenhængen mellem en bestemt talen og handlen som følge af fx lærernes forskellige fag, uddannelser og køn. Et andet vigtigt udvælgelseskriterium har været, at lærerne skulle have lyst til at deltage i et så langtrækkende projekt samt have lyst til at arbejde analytisk og problematiserende med egen praksis. For kursisterne vedkommende sigtede udvælgelsen også mod at få begge køn repræsenteret. Hertil var det også hensigten at få en vis etnisk spredning i respondentgruppen. Sidst men ikke mindst blev kursisterne udvalgt ud fra, om de havde mod på og lyst til i en gruppe at diskutere en række temaer omhandlende det at være kursist på HF & VUC FYN. Fokusgruppeinterview Sigtet med fokusgruppeinterviewene har været at opnå kendskab til, hvordan mening og betydning dannes forhandles og konstrueres af forskellige aktører i det sociale. Dette giver metoden mulighed for, fordi respondenterne spørger ind til samt problematiserer hinandens udtalelser, erfaringer og forståelser. Hermed åbnes muligheden for, at der artikuleres en række selvfølgeligheder og konflikter i forhold de emner, der bringes på banen. Selvfølgeligheder og konflikter, der kan sige noget, om de diskurser aktørernes kobler sig på og er medproducerende af. Samtidig kan metoden bruges til at få blik for, hvordan lærerne/kursisterne i enighed, i uenighed og! "'!

18 i ikke-uenighed legitimerer og konstruerer forskellige typer forståelser, samt hvilke argumenter de i den forbindelse benytter sig af. 28 Ikke-uenigheden handler om det, man hverken er uenig eller enig i, men det man så at sige forholder sig fordrageligt til. Det man ikke foranlediges til at protestere imod. En ofte anført ulempe ved fokusgrupper er, at de ikke er velegnede til at producere data om aktørernes individuelle ståsted. 29 Dels fordi den enkelte i fokusgruppeinterview får sagt mindre end i det individuelle interview, og dels fordi der ganske givet er temaer, forhold og aspekter, man undlader at tale frem i et sådant socialt træf, som fokusgruppeinterviewet må siges at være. Det kan dog argumenteres for, at fokusgruppeinterview sagtens kan sige noget om den enkeltes ståsted. For respondenten kan tilkendegive, hvad han/hun er enige, uenige og ikke-uenige med de andre i. Man kan opponere mod forhold, der bliver problematiseret, og som man måske ikke genkender. 30 Dette kan i særdeleshed sige noget om, den enkeltes ståsted. Der er blevet foretaget et fokusgruppeinterview med de fire lærere. For lærernes vedkommende er en række sagsforhold som nævnt indledningsvist blevet tematiseret. Bl.a. de samtidige krav og forventninger der møder dem i forhold til deres lærerolle og deres undervisning osv.!dertil hvordan de beskriver det at være lærer på HF & VUC FYN. Dvs. hvordan italesættes det, og hvilke forhold artikuleres i den sammenhæng? Herudover tematiseres, hvordan lærerne beskriver kursisterne på skolen, og hvordan de taler og forholder sig til social inklusion/eksklusion på skolen. For kursisternes vedkommende blev der foretaget fire fokusgruppeinterview. Der blev dannet en fokusgruppe fra hver af de fire læreres hold. Til hver af grupperne blev der udvalgt fire kursister (2 kvinder og 2 mænd). I forhold til kursisterne er deres kursistrolle, deres talen om undervisningen herunder organiseringen, tilrettelæggelsen og styringen af denne blevet tematiseret. Dertil er deres beskrivelser af sig selv, hinanden og lærerne blevet tematiseret. Der skelnes ikke mellem avukursister og hf-enkeltfagskursister i rapporten. Det skyldes, at siget jo er at pege på nogle tendenser på tværs af deres tilknytning. Til trods herfor, kan det ikke undgås, at de forhold, som kursisterne tematiserer, spiller sammen med deres forankring på henholdsvis avu-delen og hf-enkeltfagsdelen. Det synes også at fremgå i rapporten. 28 Halkier 2009; Søndergaard Halkier 2010, p Flick 2006, p. 189ff.!! "(!

19 Det skal for god orden skyld nævnes, at alle interviewene er blevet transskriberet. Ikke in extenso. Interviewene er blevet kondenseret på den måde, at overflødige og meningsforstyrrende pauser, gentagelser mv. er udeladt. 31 Observationsstudier I projektets observationsstudier har fokus været rettet mod det sociale undervisningsmæssige træf, og mod hvordan forskellige diskurser gøres heri. De analytiske spørgsmål, der er blevet stillet, er: Hvem gør hvad med hvem, hvor, hvornår og hvordan. 32 For lærernes vedkommende har optikken har været rettet imod, hvordan lærerne organiserer det undervisningsmæssige træf, hvordan de gør deres lærerrolle, hvordan lærerne bidrager til forskellige sociale relationer, og hvordan de med deres gøren (talen, tilgang, lytten og blotte tilstedeværelse) er stemningssættende i det sociale undervisningsmæssige træf. Kigger vi på kursisterne, har blikket bl.a. været rettet mod, hvilke aktiviteter der synes at optage dem, og hvilke der ikke gør. Der har været opmærksomhed på, hvordan kursisterne organiserer og grupperer sig, hvordan de handler og agerer på forskellige undervisningsmæssige sagsforhold, og hvordan deres indbyrdes relationer samt relationerne til lærerne tager sig ud. Ligeså har der været stillet skarp på den fysiske materialitet de steder, hvorpå observationerne har fundet sted. Dvs. hvilke betingelser sættes i og med den fysiske materialitet? Sammenfatning I projektet har været anvendt metoder, som samlet set har kunnet tegne et fyldestgørende billede af, hvilke diskurser der gør sig gældende i lærernes og kursisternes tale og handlinger. Fokusgruppeinterviewene har været velegnede til at få blik for de sociale menings- og betydningsprocesser, der forhandles og konstrueres aktørerne imellem. Observationsstudier har været anvendt til at få adgang til, hvordan forskellige diskurser udspiller sig i det undervisningsmæssige træf under hensyntagen til den fysiske materialitet. 31 Olsen Kristiansen & Krogstrup 1999.! "3!

20 I næste kapitel skal der kigges nærmere på HF & VUC FYNs rolle i en samtids- og uddannelsesmæssig kontekst. Dette med henblik på at forstå, hvilke ærkevilkår og samtidige diskurser der har betydning for lærernes og kursisternes talen og handlinger i praksis.! "2!

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed?

Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? 1 Lektieinkluderende undervisning Innovativ pædagogisk tænkning eller simpel nødvendighed? Af lektor Knud Rønn Lektieinkluderende undervisning er et led i en omfattende ændring af undervisningen på VUC

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014

Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Semesterevaluering for Politik & Administration og Samfundsfag 4. semester, fora ret 2014 Indhold Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 FU-møde den 25. marts 2014... 3 Elektronisk semesterevaluering...

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter et ambitiøst væksthus for viden Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at varetage to opgaver: at arbejde for at igangsætte

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium

Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere