Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC. - et tendensanalytisk forskningsprojekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC. - et tendensanalytisk forskningsprojekt"

Transkript

1 Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC - et tendensanalytisk forskningsprojekt Udarbejdet af: Adjunkt, Ph.d., Dion Rüsselbæk Hansen Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Syddansk Universitet!!!!

2 Indhold Forord... 4 I: Indledning... 6 Projektets formål... 8 Projektets aktualitet... 9 Projektets samtidskontekstuelle forankring Rapportens opbygning II: Projektets tendensanalytiske perspektiv Social orden Styring, magt og viden Arkitektur og interiør Sammenfatning III: Metodiske refleksioner Respondenter lærere og kursister Fokusgruppeinterview Observationsstudier Sammenfatning IV: HF & VUC i en samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst Hf-enkeltfag og avu Frihed/ufrihed og synliggørelse Valg og risici Uddannelsesacceleration og fremtidsængstelighed... 23! "!

3 Sammenfatning V: HF & VUC FYNS funktioner og opgaver Hvad efterspørges og hvad udbydes? Den rigtige og forkerte måde Faglige hensyn Andre hensyn Selvbestemte og/eller fremmedbestemte grænser Sammenfatning VI: HF & VUC FYN ikke et sted for alle Grænser for inklusion Rummelighed Fremtidsforsikring og fremtidsængstelighed Den rette indstilling og vilje Fremmøde, engagement og eksamen Sammenfatning VII: Undervisningsmæssige sagsforhold Lærerstyring, tid og eksamen Arkitektur og interiør på HF & VUC FYN Gruppearbejde Forståelsesafklaring- og opklaring Kursistmedindflydelse Sammenfatning VIII: Lærermæssige sagsforhold Den gode lærer... 60! #!

4 Teamsamarbejde Lærere og ledelse Sammenfatning IX: Konkluderende betragtninger X: Perspektiverende betragtninger Litteratur... 70!! $!

5 Forord I 2011 tog afdelingsforstander på HF & VUC FYN, Marianne Karlshøj, kontakt til undertegnede mhp. at igangsætte et forskningsprojekt, der skulle genere ny viden om de sociale forhold på skolen. En viden, der skulle danne afsæt for videre arbejde med lærerudvikling. Flere møder blev afholdt i foråret 2011, hvor forskellige sociale forhold blev tematiseret. Det endte op med et projekt om social inklusion/eksklusion. Projektet løber af stablen fra januar 2012 til september Der blev i den forbindelse aftalt at undertegnede, Dion Rüsselbæk Hansen, udarbejder to forskningsrapporter (se nedenfor). Indeværende rapport, Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC et tendensanalytisk forskningsprojekt, har to mål. For det første at genere empirisk-analytisk viden om sociale inklusions- og eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende på HF & VUC. For det andet at tilbyde skolen i almindelighed og lærerene i særdeleshed et vokabular, der kan skærpe deres kritiske sans for at kunne beskrive, analysere og håndtere inklusions-/eksklusionsproblematikker i praksis på nye og anderledes måder. Den næste rapport forventes at udkomme i efteråret Emnet for denne rapport, Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC - Et udviklings- og aktionsanalytisk forskningsprojekt, er skoleudvikling og aktionsforskning. I Rapporten beskrives og analyseres de aktioner, som skolen herunder lærerne, i lyset af de analyser og konklusioner der præsenteres her i rapport I, udvikler og arbejder med i efteråret 2012 og i foråret Projektets samlede bestræbelse har været at få konceptualiseret og dermed begrebssat de sociale inklusions/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN med forskellige konsekvenser til følge for noget/nogen til forskellige tider, på forskellige steder og i forskellige situationer. Ligeledes har det også været ambitionen, at lærerne, qua deres aktionsorienterede arbejde med forskellige inklusions/eksklusionsproblematikker, klædes på til at arbejde videre med samt reflektere over disse problematikker fremadrettet. Ikke mindst i forhold til at kunne vurdere fremtidige indsatser og prioriteringer samt styrke og belægge diverse beslutningsgrundlag- og tiltag.! %!

6 Tak til alle involverede på HF & VUC FYN. Tak til projektets styregruppe for et spændende, frugtbart og meget behageligt samarbejde. Tak til de fire lærere, som har ladet mig observere deres undervisning, og som har ladet sig interviewe. Det er ikke nemt at åbne døren for en fremmed og tillade vedkommende at stille problematiserende og måske irriterende spørgsmål. Tak til alle kursister, som ligeledes har ladet sig observere og interviewe. Og tak til alle andre, der har haft berøring med projektet. God læselyst! Dion Rüsselbæk Hansen! &!

7 I: Indledning While there are many coloured men of high mentality and cultural distinction, the generality are of a simple mental outlook. They work hard when they have no money and when they have money prefer to do nothing until it is gone. In short they have not the white man s ability to think and act to a plan. Their spiritual outlook is well known and their songs give a clue to their nature. They are natural psychologists in that they can size up the white man s character and can take advantage of a weakness. Too much freedom, too wide associations with white men tend to make them lose their heads and have on occasions led to civil strife. [ ] White women should not associate with coloured men. It follows then, they should not walk out, dance, or drink with them. Do not think such action hard or unsociable. They do not expect your companionship and such relations would in the end only result in strife. 1 Dette udpluk er taget fra det hemmelige Notes on Relations with Coloured Troops skrevet af Major General Arthur Arnold Bullick i Formålet var at advare de hvide engelske kvinder mod at omgås de sorte amerikanske tropper, der var udstationeret i England under 2. Verdenskrig. Det anføres, at det er vigtigt ikke at give de sorte for megen frihed og dermed anledning til at tro, at de er de hvide jævnbyrdige og ligeværdige. Det kan true den eksisterende sociale orden. En social orden, der kan spores i de opdelinger, klassifikationer, forestillinger, begrundelser og værdiladede kategoriseringer, der kommer til udtryk i dokumentet, og som må læses i forhold til datidens kontekst. En social orden, der adskiller og udskiller nogen. Udover den eksemplariske værdi citatudplukket har i forhold til at forstå, hvordan inklusion/eksklusion kan tage sig ud, er det også velegnet til at illustrere, hvordan man kan være både inde i varmen og ude i kulden på samme tid. I dette tilfælde ses jo, hvordan hæren både er inkluderende såvel som ekskluderende. Lignende tendens gør sig også gældende i uddannelsessystemet, hvor man også kan være både inde og ude på en og samme tid. For lige som i det anførte eksempel differentieres og klassificeres også her, ligesom også dominerende forestillinger, ideer og værdiladede kategorier trives her. Hermed konstrueres en bestemt type social orden Det kan en undersøgelse på en amerikansk skole illustrere. Eksemplet viser, hvordan der er en tendens til at opfatte hvide og sorte børn forskelligt: hvor de hvide drenge bliver opfattet som barnagtige og frække og naturlige 1 Lewis 2009, p. 4.! '!

8 uartige og dermed bliver undskyldt med deres køn og alder, bliver de sorte drenge opfattet som små voksne uden naivitet og barnlig uskyldighed, men med intentionelt skadelig adfærd. 2 Eksemplet viser, at de opfattelser og de forestillinger, der trives i praksis, langt fra er irrelevante og ligegyldige. Hermed også sagt, at fordi flere og flere inkluderes i uddannelsessystemet, så betyder det ikke et farvel til eksklusion. Snarere til det modsatte: En øget inkludering øger samtidig muligheden for ekskludering. Om end det er svært være imod inklusion for tiden for hvem vil ikke være inkluderende spurgt retorisk? så kan det give god mening at anlægge et kritisk perspektiv herpå. Ikke mindst fordi der hersker en udbredt og forførerende antagelse gående på, at man i princippet kan eliminere eksklusion, blot der inkluderes i tilstrækkeligt omfang og på den rigtige måde. Det er bare ikke så enkelt. Ikke alene fordi inklusion betyder noget forskelligt afhængigt af, hvem man spørger. Også og mest interessant i denne sammenhæng fordi inklusion på paradoksal vis ofte betyder både inklusion og eksklusion på én og samme tid. 3 Hvornår, hvordan og i hvilket omfang man er inkluderende er således et spørgsmål, der ikke sådan lige lader sig besvare. Grænsen mellem inklusion og eksklusion kan ikke sættes én gang for alle, ligesom det aldrig bliver muligt helt og aldeles at kontrollere inklusionsprocesser. 4 Det er et ufravigeligt ærkevilkår, som der kan være gode grunde til at have in mente. I indeværende rapport beskrives et projekt, som har haft til hensigt at skabe en forståelse af inklusion/eksklusionsprocesserne, som de udspiller sig i praksis på HF & VUC FYN, mhp. at skabe mulighed for håndtering af disse til størst mulig gavn for noget/nogen. På trods af at man aldrig helt og aldeles kan undgå eksklusion, blot man inkluderer i tilstrækkelig grad, så skal man ikke lade være med at prøve at forstå hvornår, hvordan og med hvilke konsekvenser noget/nogen inkluderes/ekskluderes i sociale praksisser. Her må man så ikke henfalde og forføres til at individualisere inklusions- og eksklusionsproblematikkerne og dermed holde individet selvansvarligt for, hvordan det inkluderes henholdsvis ekskluderes. Gør man det, kan der hurtigt opstå en tendens til at patologisere, 2 Gilliam 2005, p Armstrong; Armstrong & Spandagou 2011;Popkewitz & Lindblad %!)*+,-+!#."#/!01!2&1!!! (!

9 stigmatisere og marginalisere individer, som fx ekskluderes, hvorfor sygdomsbehandling i inklusionens navn må tilbydes. 5 Konsekvensen kan blive, at man så overser andre vigtige forhold, der kan bidrage til inklusion og eksklusion. Her tænkes på de samfundskulturelle/strukturelle, geografiske-, politiske-, økonomiske og organisatoriske forhold, der på forskellig vis og med forskellige konsekvenser har indflydelse herpå. Disse kan f.eks. eksemplificeres med fokus på de organisatoriske forhold, hvor det giver god mening at stille spørgsmål som: Hvilke krav og forventninger må samtidens skoler forsøge at håndtere? Hvordan gøres der skole i samtiden, når denne er gået fra at være ikke for alle til at være for alle? Og kan det tænkes, at man bør åbne op for at gøre skole på en irregulær måde, frem for den regulære måde man er vant til at gøre det på? 6 Det er sådanne spørgsmål plus flere, der med fokus på HF & VUC FYN søges besvaret i denne rapport. Projektets formål Formålet er således med udgangspunkt i et tendensanalytisk perspektiv at få artikuleret og dermed konceptualiseret de sociale inklusions-/eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis på HF & VUC FYN. Med afsæt i fokusgruppeinterview og observationsstudier rettes blikket mod de diskurser, der gør sig gældende i lærernes og kursisternes tale og handlinger. De konkrete steder, hvor der er lyttet og kigget efter disse diskurser, er på hf-enkeltfagsdelen og AVU-delen. Spørgsmålet som søges undersøgt er: Hvilke diskurser gør sig gældende i lærernes og kursisterne tale og handlinger på HF & VUC FYN, og med hvilke mulige sociale inklusions-og eksklusionskonsekvenser? Når der tales om, at diskurser gør sig gældende i tale og handlinger, handler det om, hvilke diskurser lærerne og kursisterne kobler sig på og er medproducerende af, når forskellige sagsforhold tematiseres. For lærernes vedkommende tematiseres deres lærerolle, deres forholden sig til kursisterne, deres undervisning, deres sociale organisering/styring samt deres forholden sig til social inklusion/eksklusion. For kursisternes vedkommende tematiseres deres kursistrolle, deres 5 Brinkmann Slee 2008.! 3!

10 forholden sig til medkursister, til lærerne samt til undervisningen, herunder organiseringen, tilrettelæggelsen og styringen af denne. En opmærksomhed på dette kan skærpe blikket for, hvad man for tiden er optaget af, hvad der påkalder sig bevågenhed, og hvor opmærksomheden rettes hen i praksis. Herunder hvad der anerkendes, værdsættes, valoriseres og efterstræbes heri, og hvad der ikke gør. Projektets aktualitet At det er interessant at sætte fokus på social inklusion/eksklusion skyldes, at det for indeværende er på alles læber. Der er smag for inklusion for tiden, kan man også sige. Og smagen synes ikke aftagende, tværtimod. HF & VUC FYN kan ikke som mange andre uddannelsesinstitutioner i øvrigt sidde 95 pct.- målsætningen (inklusionsmålsætningen) overhørig. Derudover er HF &VUC FYN også, qua de nye selvejevilkår, afhængig af, at der er kursister, som dels frekventerer og efterspørger det skolen har at byde på, og dels gennemfører uddannelsen og dermed bidrager til det samfundsmæssige ønskværdige uddannelsesoutput. Særligt må opmærksomheden rettes mod, hvordan man kan nå de grupper af unge/voksne, som de øvrige uddannelsesinstitutioner ikke formår eller har formået at tiltrække og/eller fastholde. Det er en særlig udfordring for et voksenuddannelsescenter som HF & VUC FYN, at en del af de kursister, der bliver optaget, mangler uddannelsesmæssig motivation eller slås med forskellige problemer lige fra faglige problemer til personlige og sociale problemer m.v. HF & VUC FYN har på godt og ondt taget initiativ til at imødekomme sådanne problemer. Det er således en udfordring, at HF & VUC FYN har en yderst heterogen gruppe af kursister, som har divergerende tilgange til skolen og til undervisningen. Tilgange, der kan forsøde såvel som forsure tilværelsen for kursisterne selv samt for lærerne. Ikke mindst gør kursistheterogeniteten det vanskeligt for lærerene at tilrettelægge og organisere et undervisningsmæssigt træf, der tilgodeser alle. Det giver god mening at arbejde med kursisternes tilgange, da disse ikke opleves som naturgivne, men menes at kunne forandres med forskellige indsatser. 7 Således er mange tiltag søsat for at forøge kursisternes chancer for at gennemføre uddannelsen. 8 Man har bl.a. indført psykologi-, mentor- og coach- og studievejledningsordninger, lektiecafeer og andre specialpædagogiske tiltag. (!For yderligere information om forskellige kursisttilgange kan henvises til rapporten Mangfoldighed og fællesskab en etnodidaktisk analyse af kursisttilgange og klasserumskultur på HF og VUC (Beck & Paulsen 2011).!! 8 DAMVAD-rapport 2011 VUC- og 50-procentmålsætningen.! 2!

11 Tiltag, som ikke alene lader sig anskue i et altruistisk skær, men må ses i lyset af tiltagende politiske og økonomiske krav om at inkludere flere kursister og undgå frafald. Det politiske og økonomiske pres og iveren for at få så mange igennem uddannelsessystemet på kortest tid afstedkommer et stigende fokus på uddannelsesmæssig output og performativitet. Det kræver, udover en stor skoleindsats, at det også lykkes at få kursisterne til at lede sig selv på den rigtige måde. For HF & VUC FYN er der altså behov for at kunne håndtere disse udfordringer, man står i og overfor. Projektet har da også forankring i dette behov. Forståelsen for social inklusion/eksklusion er en forudsætning for at skabe forandring og forandringsvilje i forhold til at udvikle eksisterende praksisser til gavn for de forskellige aktører på stedet. Projektets samtidskontekstuelle forankring For at forstå forholdene på HF & VUC FYN er det også nødvendigt at forstå og at have blik for de kontekstuelle betingelser, der gør sig gældende på makro- og mesoniveau, da de har betydning for, hvad der er på færde på mikroniveau. Derfor afsættes den fornødne plads til at udfolde, pege på og beskrive samtidens historiske priori de uddannelsespolitiske- og økonomiske diskurser der skaber muligheder og umuligheder for uddannelsesinstitutioner som HF & VUC FYN. Som det tidligere er nævnt, kan man ofte foranlediges til at tro, at stort set alt er selv-bestemt, men det er ikke tilfældet. 9 Meget er, som vi skal se, fremmed-bestemt eller i hvert fald fremmed-initieret. 10 Rapportens opbygning Efter i kapitel I at have beskrevet projektets indledning herunder projektets formål og aktualitet, præsenteres i kapitel II Projektets tendensanalytiske perspektiv, dvs. projektets teoretiske afsæt samt den anvendte analysestrategi. Her ekspliciteres hvordan det forskningsmæssige blik konstrueres og med hvilke konsekvenser. I kapitel III Metodiske refleksioner præsenteres en række overvejelser og begrundelser knyttet til udvælgelsen af respondenter (lærere og kursister) samt de anvendte dataindsamlingsmetoder - fokusgruppeinterview og klasserumsobservationer. Dernæst i kapitel IV HF & VUC i en samfunds- og uddannelsesmæssig kontekst kigges nærmere på de toneangivende diskurser, der gør sig gældende i samtiden. Herefter analyseres, hvordan disse 9 Salecl Qvortrup & Rüsselbæk Hansen 2012a.!! ".!

12 diskurser gør sig gældende i de reformprogrammer samt love og bekendtgørelser, der knytter sig til hf-enkeltfags-området og avu-området. Kapitel V HF & VUC FYNS funktioner og opgaver sætter fokus på, hvad der efterspørges og udbydes på stedet, herunder de mange hensyn, man som lærer og skole forventes at varetage. Kapitel VI HF & VUC FYN ikke et sted for alle sætter fokus på, hvad der synes problematisk i forhold til temaerne inklusion og rummelighed. Derudover fremanalyseres det, hvilke ekskluderende sagsforhold der kan spottes på skolen. Undervisningsmæssige sagsforhold er temaet i kapitel VII. Her kigges nærmere på forholdene lærerstyring, tid, eksamen samt den fysiske materialitet. Kapitel VIII Lærermæssige sagsforhold tager fat i forhold vedr. den gode lærer, lærersamarbejde samt lærer-ledelses-samarbejde. Afslutningsvist sammenfattes rapportens analyser i kapitel IX Konkluderende betragtninger og i kapitel X Perspektiverende betragtninger formuleres en række interessante spørgsmål med afsæt i rapportens analyser.! ""!

13 II: Projektets tendensanalytiske perspektiv I dette kapitel uddybes rapportens tendensanalytiske afsæt. Dette har haft afgørende betydning for, hvad fokus har været rettet mod i projektets undersøgelser, og hvordan det har det. Overordnet og kondenseret set handler tendensanalytik i indeværende rapport om at undersøge trægheden: i det sociales forandringer og rytmen i det sociales gentagelser på konkrete steder til bestemte tider. 11 De tendenser, der søges konceptualiseret, er ikke blot flygtige trends, men nogle som formodes at få en potentiel fremtidig og historisk afgørende karakter for nogen/noget. Det handler således om at komme på bølgelængde med samtiden med henblik på at forstå, hvad der sker for tiden, hvad man bekymrer sig om, og hvad er man ængstelig for? I tilknytning hertil er det vigtigt at beskrive, hvad man ikke bekymrer sig om, selvom man måske burde. Hvad negligeres, forbigås, overses, forties og fortrænges?. 12 Det handler om at kunne sige noget nyt og interessant, som ellers ikke umiddelbart ville være blevet sagt. 13 Ligeså handler det om at skabe opmærksomhed for de selvfølgeligheder og konfliktualiteter, der altid medtransmitteres i kommunikationen. Den mer-betydning, der medtransmitteres 14, beskriver man i skoleregi som den skjulte læreplan. Det gælder f.eks., at de temaer, læreren vælger at bruge tid på, skriver sig ind i en form for diskurs. Det intonerer noget på en bestemt måde, hvorved noget kommer til at fremstå mere værdifuldt end andet. Et valg er aldrig et neutralt anliggende. Det er altid udtryk for en bestemt smag/afsmag for noget/nogen. At foretage en tendenslæsning- og afsøgning på HF & VUC FYN handler samlet set: både om diagonalt at kunne tage tegn af tiden og i et diakront-synkront perspektiv at kunne interpretere en samtids konfliktuerende og hegemoniske tendenser i og på tværs af dens tegn og tiltag. 15 For at spotte disse tegn og tiltag kan der bl.a. kigge efter de instanser, som installeres i den sociale praksis. Disse instanser kan forstås som værende det selvfølgelige. Det man ikke sætter spørgsmålstegn ved og ikke betvivler. 16 Ikke desto mindre er det selvfølgelige ikke noget naturgivent, om end det ofte naturliggøres. Det kan forstås som værende en metafysisk fiktion. Det har den betydning, at det selvfølgelige altid kunne have været anderledes. Derfor giver det god mening at spørge til, hvad det egentligt er, der tages for givet, og hvad der undgår bevågenhed. 11 Kristensen 2009, p Kristensen 2007, p Schmidt 2005, p Schmidt Kristensen 2009, p Schmidt 2000, p. 139.! "#!

14 Social orden Via tendensanalysen kan man få hint om, hvilken social orden der synes i spil i praksis, og hvordan den sætter sig igennem heri. I et inklusions- og eksklusionsøjemed er det særdeles interessant, fordi en sociale orden ikke bare sætter grænser mellem os og dem, men også har betydning for, hvad der vurderes som værende rigtigt/forkert, fornuftigt/ufornuftigt, legitimt/illegitimt, produktivt/uproduktivt, normalt/unormalt osv. For at komme på sporet af den sociale orden handler det altså om at lede efter de instanser, logikker og rationaler, der synes tilstedeværende i praksis. 17 En af vejene hertil er konkret at undersøge de diskurser, der gør sig gældende heri. De bidrager nemlig til at installere de instanser, logikker og rationaler, der influerer på, hvad der er meningsfuldt at sige og gøre. Altså hvornår, hvordan og på hvilken måde det er det. Ved at lytte til lærernes og kursisternes talen og se på deres handlinger i praksis, kan der altså åbnes op for at belyse, de gældende diskurser. Med reference til Wittgenstein er fokus på, hvordan diskurserne gøres, bruges og spilles så at sige. Dermed kan man med fordel få artikuleret og diskuteret normer, man måske i al ufordragelighed og ikke-bevidst har taget udgangspunkt i. Spørger man f.eks. til, hvordan lærerspillet gøres i praksis 18, åbnes mulighed for at problematisere dét, man i praksis måske ikke har tænkt synderligt meget over, fordi man har troet, at det var normen at gøre. Ulempen kan være, at man taler nye normer frem, og således sætter nye grænser for noget/nogen. Grænser, som tidligere ikke var til stede på samme måde, og som måske ikke bidrog til nogen nævneværdig inklusion/eksklusion af noget/nogen. 19 Styring, magt og viden Der er nu mobiliseret et afsæt for at kunne sige noget om de inklusions- og eksklusionsmekanismer, der gør sig gældende i praksis. Alligevel skal der tages et par yderligere skridt. Det hænger sammen med, at den sociale orden, der trives i praksis, kan forstås mere nuanceret, hvis der også er blik for den måde, hvorpå HF & VUC FYN og herunder de forskellige aktører (lærere og kursister m.fl.) forsøges styret. Styring i samtiden må inden for rapporten tendensanalytiske perspektiv forstås som: 17 Schmidt 1999, p Wittgenstein 1994; Hiim Kristensen 2007, p. 18! "$!

15 en hvilken som helst form for kalkuleret og rationel aktivitet. Den udføres af en mangfoldighed af autoriteter og organer, benytter sig af en mangfoldighed af teknikker og vidensformer og søger at forme vores adfærd ved at operere gennem vores ønsker, interesser og overbevisninger. Styring udøves med henblik på specifikke, men skiftende mål og har relativt uforudsigelige konsekvenser, effekter og resultater. 20 Styring knyttes her nært sammen med magt og viden. 21 Magt skal forstås som værende allestedsnærværende i det sociale og som noget, der er både produktivt og repressivt. Magt udøves på forskellige decentrale niveauer i alle slags sociale relationer i tæt parløb med forskellige typer af viden. En undersøgelse af hvordan vi styrer og bliver styret, samt hvad der sker, når vi styrer og bliver styret på en særlig måde, kan give svar på, hvordan de styrende såvel som de styrede subjektiveres, dvs. konstrueres som bestemte typer subjekter (aktører). Dette kan nemlig have inkluderende såvel som ekskluderende konsekvenser for nogen/noget. 22 Hertil kan spørges, hvilke styringsteknologier der tages i brug i praksis. Teknologier, som kan forstås som mere eller mindre rationelle forsøg på at forme, regulere og håndtere nogen/noget. Disse teknologier kan være midler, procedurer, taktikker, strategier, metoder og undervisningstyper. Man kan fx se, hvordan klasseundervisning er med til at regulere og styre interaktioner og relationer på bestemte måder samt værdsætte bestemte former for adfærd og selvforhold. 23 Arkitektur og interiør Også arkitekturen såvel som interiøret bidrager til at regimere den sociale orden i praksis. Arkitektur er formende, disciplinerende og regulerende for noget/nogen 24 i den forstand at f.eks. indretningen kan overtale aktørerne til at tale og handle på bestemte måder. De fysiske rammer er ikke bare, de gør også noget. De henvender sig til særlige kategorier af individer, ligesom kravene og forventningerne til disse afspejler sig i rummet. Ved at kaste et blik på et klasserum, kan vi således få noget at vide om de inddelinger, kategoriseringer og forestillinger, der synes på færde 20 Dean 2008, p Foucault 1980, p. 109ff. 22 Dean 2008, p. 70; Rose Moss 2007, p. 9; Rose 1999.!! 24 Foucault 2005, p. 188ff; Juelskjær 2011a.! "%!

16 heri, samt hvilke diskurser der er det. I tilknytning hertil er det centralt at hæfte sig ved, hvordan udstyrsstandardens beskaffenhed er, idet det også sender et signal om prioriteringer, og hvad der lægges vægt på og værdsættes, og hvad der ikke gør. 25 Praksis tilrettelægges og organiseres altså i høj grad i forhold til, hvad den fysiske materialitet tillader og lægger op til. Hermed også sagt, at utidssvarende bygninger, indretninger og interiør kan gøre det svært at leve op til en tids herskende lærings- og undervisningsdiskurser, hvorfor det kan fastholde nogle i forældede og træge praksisser, der opretholder status quo og business as usual. 26 Dermed ikke sagt, at visse bygninger med traditionelle skolearkitektoniske træk, som tidligere blev dømt ude, ikke kan få en form for renæssance og dømmes inde igen. Ved nærmere eftertanke synes nogle traditionelle bygninger at være velegnede til at imødekomme samtidens krav og forventninger. 27 Sammenfatning I indeværende kapitel II er rapportens tendensanalytiske perspektiv blevet udfoldet. For at opsummere handler det om at spotte de dominerende diskurser, der sætter sig aftryk i talen og handling på Hf & VUC FYN med forskellige inklusions- og eksklusionskonsekvenser til følge. Dette skal afstedkomme muligheden for at få konsekvenserne sat i perspektiv. Et perspektiv, der tillader os at blive klogere på disse samt muliggøre kritik og iværksættelse af nye tiltag. Når der tales om kritik, handler det ikke om at erstatte ufornuft med fornuft. Snarere handler kritik i indeværende perspektiv om at fremprovokere en undren over for det, der forekommer selvfølgeligt og indiskutabelt, dvs. at gøre det muligt at diskutere de ofte oversete implikationer, det har, at man taler og handler på nogle fremfor andre måder. Hele pointen med udviklingsprojekter er jo at blive i stand at tænke nyt og anderledes, netop mhp. at kunne gøre noget andet, end man hidtil har gjort. 25 Gulløv & Højlund Juelskjær 2011b. 27 Hermann 2007.!!! "&!

17 III: Metodiske refleksioner I dette kapitel præsenteres udvælgelsen af lærere og kursister (respondenter) samt begrundelserne for valget af disse. Derefter redegøres for, hvorfor fokusgruppeinterview og observationsstudier er blevet anvendt. Der bruges tid på at illustrere, hvad begge metoder er velegnet til i forhold til rapportens formål og under hensyntagen til projektets tendensanalytiske perspektiv. Respondenter lærere og kursister Undersøgelsen har som tidligere nævnt rettet sig mod hf-enkeltfagsdelen og avu-delen. Tre lærere, der underviser på hf-enkeltfagsdelen, samt en lærer der underviser på avu-delen, har deltaget i undersøgelsen. For at opnå en vis kvalitativ spredning respondenterne imellem er begge køn repræsenteret (3 kvinder og 1 mand) ligesom lærerne underviser i forskellige fag. På hf-enkeltfag drejer det sig om dansk, matematik og samfundsfag. På avu-delen drejer det sig om dansk som andet sprog. Derudover underviser lærerne på forskellige geografiske matrikler. Denne spredning er valgt for at kunne sige noget tendentielt på tværs af fag, uddannelse, køn og geografisk placering etc. Det betyder, at jeg ikke på traditionel sociologisk vis forsøger at sige noget om sammenhængen mellem en bestemt talen og handlen som følge af fx lærernes forskellige fag, uddannelser og køn. Et andet vigtigt udvælgelseskriterium har været, at lærerne skulle have lyst til at deltage i et så langtrækkende projekt samt have lyst til at arbejde analytisk og problematiserende med egen praksis. For kursisterne vedkommende sigtede udvælgelsen også mod at få begge køn repræsenteret. Hertil var det også hensigten at få en vis etnisk spredning i respondentgruppen. Sidst men ikke mindst blev kursisterne udvalgt ud fra, om de havde mod på og lyst til i en gruppe at diskutere en række temaer omhandlende det at være kursist på HF & VUC FYN. Fokusgruppeinterview Sigtet med fokusgruppeinterviewene har været at opnå kendskab til, hvordan mening og betydning dannes forhandles og konstrueres af forskellige aktører i det sociale. Dette giver metoden mulighed for, fordi respondenterne spørger ind til samt problematiserer hinandens udtalelser, erfaringer og forståelser. Hermed åbnes muligheden for, at der artikuleres en række selvfølgeligheder og konflikter i forhold de emner, der bringes på banen. Selvfølgeligheder og konflikter, der kan sige noget, om de diskurser aktørernes kobler sig på og er medproducerende af. Samtidig kan metoden bruges til at få blik for, hvordan lærerne/kursisterne i enighed, i uenighed og! "'!

18 i ikke-uenighed legitimerer og konstruerer forskellige typer forståelser, samt hvilke argumenter de i den forbindelse benytter sig af. 28 Ikke-uenigheden handler om det, man hverken er uenig eller enig i, men det man så at sige forholder sig fordrageligt til. Det man ikke foranlediges til at protestere imod. En ofte anført ulempe ved fokusgrupper er, at de ikke er velegnede til at producere data om aktørernes individuelle ståsted. 29 Dels fordi den enkelte i fokusgruppeinterview får sagt mindre end i det individuelle interview, og dels fordi der ganske givet er temaer, forhold og aspekter, man undlader at tale frem i et sådant socialt træf, som fokusgruppeinterviewet må siges at være. Det kan dog argumenteres for, at fokusgruppeinterview sagtens kan sige noget om den enkeltes ståsted. For respondenten kan tilkendegive, hvad han/hun er enige, uenige og ikke-uenige med de andre i. Man kan opponere mod forhold, der bliver problematiseret, og som man måske ikke genkender. 30 Dette kan i særdeleshed sige noget om, den enkeltes ståsted. Der er blevet foretaget et fokusgruppeinterview med de fire lærere. For lærernes vedkommende er en række sagsforhold som nævnt indledningsvist blevet tematiseret. Bl.a. de samtidige krav og forventninger der møder dem i forhold til deres lærerolle og deres undervisning osv.!dertil hvordan de beskriver det at være lærer på HF & VUC FYN. Dvs. hvordan italesættes det, og hvilke forhold artikuleres i den sammenhæng? Herudover tematiseres, hvordan lærerne beskriver kursisterne på skolen, og hvordan de taler og forholder sig til social inklusion/eksklusion på skolen. For kursisternes vedkommende blev der foretaget fire fokusgruppeinterview. Der blev dannet en fokusgruppe fra hver af de fire læreres hold. Til hver af grupperne blev der udvalgt fire kursister (2 kvinder og 2 mænd). I forhold til kursisterne er deres kursistrolle, deres talen om undervisningen herunder organiseringen, tilrettelæggelsen og styringen af denne blevet tematiseret. Dertil er deres beskrivelser af sig selv, hinanden og lærerne blevet tematiseret. Der skelnes ikke mellem avukursister og hf-enkeltfagskursister i rapporten. Det skyldes, at siget jo er at pege på nogle tendenser på tværs af deres tilknytning. Til trods herfor, kan det ikke undgås, at de forhold, som kursisterne tematiserer, spiller sammen med deres forankring på henholdsvis avu-delen og hf-enkeltfagsdelen. Det synes også at fremgå i rapporten. 28 Halkier 2009; Søndergaard Halkier 2010, p Flick 2006, p. 189ff.!! "(!

19 Det skal for god orden skyld nævnes, at alle interviewene er blevet transskriberet. Ikke in extenso. Interviewene er blevet kondenseret på den måde, at overflødige og meningsforstyrrende pauser, gentagelser mv. er udeladt. 31 Observationsstudier I projektets observationsstudier har fokus været rettet mod det sociale undervisningsmæssige træf, og mod hvordan forskellige diskurser gøres heri. De analytiske spørgsmål, der er blevet stillet, er: Hvem gør hvad med hvem, hvor, hvornår og hvordan. 32 For lærernes vedkommende har optikken har været rettet imod, hvordan lærerne organiserer det undervisningsmæssige træf, hvordan de gør deres lærerrolle, hvordan lærerne bidrager til forskellige sociale relationer, og hvordan de med deres gøren (talen, tilgang, lytten og blotte tilstedeværelse) er stemningssættende i det sociale undervisningsmæssige træf. Kigger vi på kursisterne, har blikket bl.a. været rettet mod, hvilke aktiviteter der synes at optage dem, og hvilke der ikke gør. Der har været opmærksomhed på, hvordan kursisterne organiserer og grupperer sig, hvordan de handler og agerer på forskellige undervisningsmæssige sagsforhold, og hvordan deres indbyrdes relationer samt relationerne til lærerne tager sig ud. Ligeså har der været stillet skarp på den fysiske materialitet de steder, hvorpå observationerne har fundet sted. Dvs. hvilke betingelser sættes i og med den fysiske materialitet? Sammenfatning I projektet har været anvendt metoder, som samlet set har kunnet tegne et fyldestgørende billede af, hvilke diskurser der gør sig gældende i lærernes og kursisternes tale og handlinger. Fokusgruppeinterviewene har været velegnede til at få blik for de sociale menings- og betydningsprocesser, der forhandles og konstrueres aktørerne imellem. Observationsstudier har været anvendt til at få adgang til, hvordan forskellige diskurser udspiller sig i det undervisningsmæssige træf under hensyntagen til den fysiske materialitet. 31 Olsen Kristiansen & Krogstrup 1999.! "3!

20 I næste kapitel skal der kigges nærmere på HF & VUC FYNs rolle i en samtids- og uddannelsesmæssig kontekst. Dette med henblik på at forstå, hvilke ærkevilkår og samtidige diskurser der har betydning for lærernes og kursisternes talen og handlinger i praksis.! "2!

Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC

Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC Indledning 1 Social inklusion/eksklusion i tale og handling på HF & VUC et tendensanalytisk forskningsprojekt Dion Rüsselbæk Hansen Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet

Læs mere

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer

Metaforens gøren. Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Metaforens gøren Signalere den lidt ironiske tilgang, der hersker i forhold til samtidens lærer Store forventninger til læreren på den ene side, på den anden side en angst for, at læreren ikke kan indfri

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord

Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af LBK nr 1073 af 04/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.63P.391 Senere ændringer

Læs mere

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11

AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER STARTKONFERENCE STARTKONFERENCE 2015/03/11 AT ARBEJDE MED FORANDRINGSTEORIER 11.03.2015 DE KRITISKE ANTAGELSER ER AFGØRENDE FORMÅL MED OPLÆG Introduktion til forandringsteori: Hvad er en forandringsteori? Og hvad skal den bruges til? Hvordan udarbejder

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv

Mobilitet baseret på faglig, differentieret, fleksibel og effektiv undervisning. Videre med VUC - almen uddannelse med bredt perspektiv VUC Århus Bestyrelsen Strategiplan 2016 Resumé PC/20/08/10 I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission Mobilitet baseret på faglig, differentieret,

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag

Klar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Selvevaluering 2013. Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte. Selvevaluering 2013 Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5 Vesterdal Efterskole bygger på det grundtvigske skolesyn om at oplyse, vække og engagere. Det sker

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Overordnet Studieplan

Overordnet Studieplan Overordnet Studieplan 1. Introduktion til hf-studieplanen for VUC Vestsjælland Nord. Hf-studie-planen for VUC Vestsjælland Nord beskriver, hvorledes vi her på stedet løbende planlægger, gennemfører og

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side

Læs mere

Viljen til forandring i tale og handling

Viljen til forandring i tale og handling Indledning 1 Viljen til forandring i tale og handling - et aktionsanalytisk forskningsprojekt på HF & VUC Dion Rüsselbæk Hansen Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Gymnasiepædagogik Nr.

Læs mere

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen.

Aalborg Handelsskole den stærke merkantile skole i regionen. Aalborg Handelsskole Mål og strategier 2012-2017 Indhold 4 Vision og værdier 6 Fokusområde 1 - erhvervslivets skole 7 Fokusområde 2 - den internationalt orienterede skole 8 Fokusområde 3 - den digitale

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv.

Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Forslag til fornyelse, ændringer i lovgrundlag og finansiering mv. Ca. 35.000 personer tog hf-undervisning på VUC i kursusåret 2006/07 Mellem 35.000 og 45.000 unge og voksne følger hvert år hf-undervisning

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret

Side 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007

Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Introduktionskursus - Hf Vejledning November 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til samt idéer og forslag til den konkrete udmøntning af de enkelte punkter i hf-bekendtgørelsens

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere