Stof(mis)brugere i arbejdsklæder. afhængighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stof(mis)brugere i arbejdsklæder. afhængighed"

Transkript

1 AF SÉBASTIEN TUTENGES illustration L7 Stof(mis)brugere i arbejdsklæder En anseelig del af den arbejdende befolkning bruger rusmidler både i og ikke mindst uden for arbejdstiden. Den gode nyhed er, at hovedparten af disse arbejdende stof(mis)brugere er produktive, stabile og nogenlunde velfungerende. Bør vi afsløre deres stof(mis)brug? Vi kender dem fra fiktionen. Tænk blot på den kokainforbrugende Sherlock Holmes og den hashrygende og evigt drikkende detektivjournalist i Dan Turèll s krimi-serie! Deres psyke, stofbrug og levned er nøje portrætteret. Men de arbejdende og nogenlunde velfungerende stof(mis)brugere i virkelighedens verden dem, de fleste af os kender fra arbejdspladsen, familien eller vennekredsen deres historie bliver sjældent beskrevet. Forskere foretrækker at beskæftige sig med marginaliserede stof(mis)brugere dem i fængslerne og ved metadonudleveringen. Deres turbulente eksistens er der noget ved! Den franske etnolog Astrid Fontaine har som en af de første forsket i stof(mis)brugere, der er velintegrerede på arbejdsmarkedet. Resultatet kan læses i den nyudgivne bog: Double vie Les drogues et le travail [ Dobbeltliv Stofferne og arbejdet ]. Bogen har med god grund vagt opsigt i de franske medier. I avisen Libération kaldes den betagende (24. februar 2006). I Le Monde fremhæves det, at bogen formår at ruske godt og grundigt op i de gængse forestillinger om vor tids narkomaner (21. marts 2006). Og i L Express står der, at bogen på én gang er foruroligende og beroligende. Den illustrerer, at arbejdsmarkedet på ingen vis er fri for stoffer. En betydelig del af den arbejdende befolkning bruger rusmidler både i og ikke mindst uden for arbejdstiden. Samtidig slår bogen fast, at hovedparten af vor tids stof(mis)brugere er arbejdsomme og velfungerende (9. marts 2006). Den blot 32-årige forfatterinde har før udført pionerarbejde. Sammen med Caroline Fontana har hun udgivet bogen Raver, der beskriver teknomusik-entusiasterne og deres dybtfølte trang til spektakulære bevidsthedsændringer. Det var tilbage i 1996, da den franske tekno-bevægelse stadig stort set var ubeskrevet. 34

2 Astrid Fontaine er etnolog og ansat ved det franske Laboratoire de Recherche en Sciences Humaines. Hun har beskæftiget sig med stofbrugere i mere end ti år og er en af verdens førende eksperter i tekno-kultur. Anledningen til dette telefoninterview er Fontaines nye bog: Double vie Les drogues et le travail [Dobbeltliv stofferne og arbejdet], der er udgivet på forlaget Les Empêcheurs de penser en rond i Den er på 215 sider og koster 17 Euro. Stof(mis)brugere inkognito Fontaine fortæller per telefon fra sit kontor i Paris, at hun indledte arbejdet med stof(mis)brugere på arbejdsmarkedet i år De var seks personer om at indsamle data, og i alt 62 stof(mis)brugere var med i undersøgelsen. Alle blev interviewet mindst én gang. Fontaine og hendes kolleger fik kontakt med stof(mis)brugerne ved hjælp af en strategi, hun kalder snebolds-metoden. De spurgte sig simpelthen for i deres egen omgangskreds og i de stofmiljøer, de havde kontakt med, fik nogle navne og telefonnumre, tog kontakt, fik fat på nogle flere navne og numre, og til sidst havde de et tilstrækkeligt stort antal informanter. Fontaine interviewede 38 personer, og hendes kolleger tog sig af resten. I mange andre studier af stof(mis)brugere får forskere kontakt til brugerne via politiet eller behandlingssystemet. Det er forholdsvis lige til. Den strategi kunne Fontaine imidlertid ikke benytte sig af, fordi hendes fokus var rettet mod personer med arbejde og et nogenlunde kontrolleret forhold til rusmidler. Disse personer stikker ikke ud. De mødes ikke på særlige lokaliteter. Og de er sjældent opført som misbrugere eller narkomaner i registre eller optegnelser. De er stof(mis)brugere inkognito - i skjul for Big Mothers åsyn. Fontaine forklarer: Det var selvfølgelig ikke helt nemt at møde de her folk og få dem i tale. Vi skulle hele tiden være opmærksomme på at værne om deres anonymitet. Og de er jo ikke vant til at åbne op over for fremmede. Men når jeg sad over for dem og fik åbnet op, så var de enormt glade for at snakke. Interviewene var generelt meget lange. Jeg havde også tæt kontakt med dem i fasen, hvor interviewene blev udskrevet. De var meget interesserede. De reflekterede meget over mine spørgsmål og over deres egne svar og gav mig rigtig spændende feedback. Da jeg i sin tid arbejdede med brugere i tekno-miljøet, var der slet ikke samme interesse. Raverne var selvfølgelig også noget yngre. Jeg sendte de udskrevne interviews til informanterne i tekno-miljøet, men der var ikke én, der vendte tilbage med kommentarer. Jeg ved ikke, om de overhovedet læste udskrifterne. Drug tests Fontaine fortæller, at hun i sin tid blev inspireret til at forske i de arbejdende stof(mis)brugere, fordi hun vidste, at medicinalindustrien ville til at satse stort på salget af drug tests (se boks 1). Vi vidste, at testene ville blive stadig mere udbredt. Den udvikling ville vi være forberedt på. Derfor ville vi undersøge: Hvem er de her misbrugende lønarbejdere? Og hvad bliver konsekvensen af at indføre flere tests på arbejdsmarkedet? I Danmark kender vi blandt andet disse drug tests fra fængslerne, hvor de indsattes forbrug af rusmidler bliver målt ved hjælp af urinprøver. Testene har imidlertid visse svagheder. Kokain er for eksempel svær at spore i urinen mere end et par timer efter indtagelse, mens det mindre skadelige cannabis kan spores op mod 30 Forbruget af heroin er fuldstændig foreneligt med mit professionelle liv. Sådan ser jeg det i hvert fald. Jeg mener ikke, at klientellet og mine omgivelser - inklusive mine arbejdsgivere - nogensinde har set noget. Det eneste tidspunkt, hvor folk har kunnet fatte mistanke, var desværre i den periode, hvor jeg forsøgte at stoppe for da var jeg syg [af abstinenser]! Eddy, 48 år. Citeret i Fontaine. 2006:33 dage efter indtagelse. Og indtagelse af tebirkes har det med at blive forvekslet med heroinmisbrug. Der er flere typer af tests. Den mest udbredte er urinprøven. Den er dyr og usikker. Der er også tests baseret på hårprøver. Disse hårprøver viser, hvilke rusmidler folk har brugt over en længere periode. Man kan for eksempel få et billede af, hvad folk har indtaget for et år siden. Det er selvfølgelig meget delikat, for hvad vil de informationer blive brugt til? Vil man vide, om en person er stofbruger, eller om vedkommende er beruset i arbejdstiden? Her må vi træde varsomt! Før jeg indledte min forskning på det her område, læste jeg en rapport, der gjorde dybt indtryk på mig. Den er skrevet af Comité consultatif national d ethique (CCNE). 1 Rapporten var bestilt af regeringen, og den tager fat om fænomenet drug tests. Det var tilbage i CCNE havde tidligere undersøgt, hvorvidt man på arbejdspladsen skulle teste folk for HIV. Konklusionen var, at det var aldeles uhørt. Man vurderede, at HIV er et privat anliggende. CCNE s rapport fra 1989 vurderede i overensstemmelse hermed, at det ligeledes er uacceptabelt at gøre almen brug af drug tests på arbejdspladsen. Den understreger desuden, at testudstyret er et særdeles værdifuldt salgsprodukt. Der er store penge i det, og medicinalindustrien presser på for at sælge produktet. I USA har man brugt tests i en lang årrække. Lovgivningen i USA vedrørende testningen har aldrig været særlig klar, og politisk har der været kraftige tilskyndelser til at teste. I dag er det amerikanske marked for drug tests simpelthen ved at være mættet. Testene kan stort set ikke blive mere udbredt, end de er i forvejen. Det er derfor, at medicinalfirmaerne nu laver salgsfremstød på det europæiske marked. Der er en anden type produkt, der også går som varmt brød i 35

3 fakta Drug tests En drug test består i, at man analyserer biologisk materiale fra en person for at fastslå, hvorvidt vedkommende har indtaget rusmidler. Overordnet set kan man skelne mellem to typer af tests. Den ene testtype består i, at den undersøgte afgiver noget kropsvæske (urin, spyt, sved, blod) eller en hårprøve f.eks. til en læge, en fængselsbetjent eller en arbejdsgiver. Det biologiske materiale sendes efterfølgende til et laboratorium i en forseglet beholder. Materialet analyseres, og et svar foreligger. Denne testtype er tidskrævende og forholdsvis dyr, men ganske pålidelig. Den anden type drug test kræver ikke et laboratorium, og resultatet foreligger inden for et par minutter. Testen kan f.eks. udføres af en dørmand på et diskotek: En gæst trækkes til side, der måles på vedkommendes spyt, og et resultat foreligger. Denne testtype er forholdsvis billig og nem at udføre, men behæftet med en del usikkerhed. USA, og det er midler, der saboterer drug tests [se boks 2]. Men som sagt advares der altså imod drug tests i rapporten fra I dag ser vi, hvorledes holdningen er ved at vende. Det holdningsskifte hænger snævert sammen med den moralske panik over udbredelsen af cannabis og kokain. Nu begynder en af Frankrigs største arbejdspladser le SNCF [de franske statsbaner] at udvide brugen af drug tests. Det er klart, at man bør teste folk i visse stillinger: piloter, chauffører i offentlige transportmidler, lastbilschauffører og så videre. Sådanne lønarbejdere bør testes. Personligt vil jeg da ikke op at flyve med en pilot, der er påvirket! I sådanne tilfælde er tests helt på sin plads. Og man har længe udført tests blandt disse personalegrupper. Men spørgsmålet er: Hvorfor udvide testningen yderligere? I debatten har man brugt telefonmanden som konkret eksempel ham, der tager imod telefonopkald og viderestiller dem til at illustrere, at også han har en vital funktion, hvor det er afgørende ikke at være påvirket. Hvis omstillingsmanden er påvirket, vil han måske være langsommere til at viderestille telefonopkald. Man kan derfor argumentere for, at også i denne jobfunktion er det afgørende ikke at være påvirket af nogen form for stoffer. Men hvad, hvis telefonmanden dagen før blev skilt fra sin kone? Eller hvis han er blevet holdt vågen natten lang af sin nyfødte baby? Eller hvis han af en eller anden grund er kommet til at indtage lidt flere Lexomiler end sædvanligt? Hvis man er i dårligt humør, skal man da blive hjemme fra arbejde? Er det forkert at møde op på arbejdet, hvis man er træt? Hvilke sindsstilstande vil vi acceptere? Man kan ende med at teste for mange ting og bekæmpe mange tilstande. Hvor skal vi sætte grænsen? Tristan: Better life through chemistry Hvem er da disse stof(mis)brugere med arbejde? Fontaine nævner den 40-årige Tristan som eksempel. Tristan lever efter devisen Better life through chemistry. Hans forbrug af stoffer er massivt, men samtidig er han velintegreret på arbejdsmarkedet. Han har en god og velbetalt funktionærstilling, der giver ham megen frihed. Men jobbet huer ham ikke. Arbejde er noget, der skal overstås, mener han. Det er et middel til at få penge ind på kontoen. Tristan har ikke det store søvnbehov og møder op hver arbejdsdag allerede klokken 7:30. Så har han lige et par timer for sig selv, før kollegerne dukker op. Klokken 16:00 går han hjem. Ikke for at dandere den, men snarere for at arbejde på sine egne projekter, der ofte er af politisk art. Hjemme hos Tristan er væggene dækket med bøger, magasiner, film, cd er og æsker med breve. Desuden er der tusindvis af dokumenter, der vidner om mere end 20 års politisk engagement. Tristan har eksperimenteret med mange forskellige stoffer såsom svampe, amfetamin, heroin, morfin, ketamin, GHB og poppers. For tiden ryger han månedligt 30 pakker cigaretter og 75 gram cannabis. Han drikker alkohol til daglig og bruger af og til Lexomil, Xanax, kokain, LSD og ecstasy. Tristan føler sig ikke marginaliseret. Han passer sit arbejde og yder sit til samfundet. Desuden insisterer han på, at der er mange typer af afhængighed. Han kan ikke undvære stofferne, mens andre ikke kan undvære at arbejde mindre end 70 timer om ugen. Begge slags afhængighed er risikofyldte. Tristan bruger stofferne til at holde sig kørende. Som han selv udtrykte det i et interview med Fontaine: Ja, jeg ryger [hash] før jeg tager på arbejde. Ja, det er det, der holder mig oppe. Det tillader mig at være foretagsom, social og tilpasset. Det er bestemt det, der gør mig tilpasset. Man spurgte engang Burroughs [den amerikanske forfatter], hvorfor han tog stoffer, og han svarede: Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg være ude af stand til at binde mine egne snørebånd om morgenen. Jeg tror, at hvis jeg ikke røg om morgenen, så ville alt forekomme mig uudholdeligt, totalt uudholdeligt (citeret i Fontaine. 2006:53). For Tristan er rusmidlerne paradoksalt nok et middel til at forblive normal, og sådan forholder det sig for mange af stof(mis)brugerne på arbejdsmarkedet. Fontaine forklarer desuden, at i tilfældet Tristan er stofferne også et redskab til at yde modstand mod mainstreamsamfundet og dets krav om konformitet. Han nægter at lade sig reducere til rollen som lønarbejder, og stofferne hjælper ham med at kreere en identitet ved siden af arbejdslivet, en identitet på kant med det etablerede og nyttebetonede. 36

4 fakta Anti-drug tests Anti-drug test remedier er udviklet til at sabotere drug tests. De bruges typisk af personer, der har kendskab til, at de har en drug test i vente. Et eksempel er en shampoo, der reducerer sporene fra rusmidler i håret. Et andet eksempel er rusmiddelfri urinprøver, som kan indleveres i stedet for ens egen urin. Bliver man holdt under opsyn, mens man afgiver urin, kan man som mand forsøge at snyde ved at pumpe den rusmiddelfri urin igennem en falsk penis, der er fastgjort til underlivet. De falske peniser kan købes i flere forskellige hudfarvevarianter. Victor: Friheden til at løbe risici Fontaine nævner et andet sigende eksempel på en stof(mis)bruger med arbejde: den 28-årige Victor. Victor er fra en familie, hvor der blev drukket meget alkohol. I en ganske ung alder oplevede han depressive tilstande, og som 17-årig besøgte han lægen og fik udskrevet Lexomil og Tranxène. Allerede den gang undrede det ham, at det var så nemt at få fat i medikamenter. Han indtog lægemidlerne i et halvt år, men afbrød så brat behandlingen af egen vilje. Pillerne smed han dog ikke ud. De blev gemt til senere, hvis nu I en alder af 23 år blev Victor inviteret med til en teknofest, og han prøvede for første gang ecstasy. Oplevelsen var overvældende, og han mente at have fundet den endegyldige opskrift på lykke. Ecstasy og LSD blev føjet til hans private medicinskab. Victor læste flere fag samtidig på universitet, arbejdede op mod timer om ugen og knækkede til sidst. Han fik anti-psykotisk medicin, som han kun tog i en begrænset periode og vendte hurtigt tilbage til studierne med fuld kraft. I dag er han forsker ved Sorbonne Universitetet. Han medicinerer sig med lovlige stoffer for at opnå sine professionelle mål, og de ulovlige stoffer (amfetamin, LSD og ecstasy) bruger han til at få det sjovt. Han mener selv, at stofferne hjælper ham med at opretholde den mentale balance. Og han forsvarer sin ret til at løbe de risici, han selv lyster. Forbrugsmønstre Fontaine er i sit studie kommet tæt på mange forskellige slags stof(mis)brugere. Der er stor variation i deres forbrugsmønstre. For nogle fungerer stofferne som en bonus midt i den daglige trummerum. Andre bruger stofferne til at få det sjovt efter endt arbejde. Og så er der mange, der anvender stofferne som en slags medicin: Selvmedicinering er udbredt blandt de arbejdende brugere. De indtager både lovlige medikamenter og ulovlige stoffer. I nogle tilfælde er det et spørgsmål om at slappe af, en måde at håndtere stress. I andre tilfælde handler det om at komme op at køre, blive vågen og aktiv. Der kan være en fare for, at brugerne til sidst slet ikke kan fungere uden stofferne, og at de slet ikke kan føle sig tilpas blandt andre uden at være påvirkede. Det er vigtigt at huske på, at det franske arbejdsmarked er blevet langt hårdere i de seneste år. Der er en anseelig gruppe mennesker, der stifter bekendtskab med stofferne, efter at de er begyndt at arbejde. De udsættes for et hårdt pres på arbejdspladsen og føler, at de ikke yder nok. Ikke at det nødvendigvis er rigtigt, men sådan opfatter de det selv. Nogle af disse mennesker tyr til stoffer for at klare presset. Jeg er meget bekymret over denne her tendens til at bruge rusmidler både de lovlige og ulovlige blot fordi man har en dårlig dag, fordi man er deprimeret. Jeg kommer her til at tænke på en kvinde, der arbejdede i et stort firma. Hun blev skilt og fik en depression. Det var ikke velset på arbejdspladsen. Man accepterede ikke kvindens dårlige LSD-trippet er, som så ofte fastslået, en rejse en indre rejse. LSD gav og giver én sagt på vesterbrosk en chance for at lette på låget og se lidt nærmere på, hvad der ligger under hår- og hattegrænsen. [ ] Det er ikke alle mennesker, der holder af eller har gavn af at se sig selv indvendig. Der er mange, der bliver temmelig bange for, hvad de ser. Der er andre, der ligesom den klassiske eventyr- og myte-figur, der åbner Døren til Det Forbudte Rum bagefter ville ønske, de aldrig havde gjort det. Og så er der nogle, der kan bruge det - eller i hvert fald bruge de nye oplevelsesplaner, LSD kan føre én til. Dan Turèll, forfatter. Kronik i Politiken 14. oktober 1984 Min hjerne gør oprør mod alt, hvad der hedder stilstand. Giv mig problemer, giv mig arbejde, forelæg mig den mest uforståelige cifferskrift eller den mest indviklede analyse så er jeg i mit rette element. Så kan jeg undvære enhver kunstig stimulans. Men jeg afskyr dagliglivets kedsommelige trædemølle. Åndelig spænding er en livsfornødenhed for mig. Sherlock Holmes, detektiv. Citeret i Plant. 1999:90 37

5 SÉBASTIEN TUTENGES ANTROPOLOG, FORSKNINGSASSISTENT PÅ CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING humør. Kvinden gik til en psykiater, der gav hende anti-depressiva og nervemedicin. Hun havde aldrig taget nogen form for stoffer før og blev destabiliseret af alle medikamenterne. Hun begyndte snart at medicinere sig selv - også med ulovlige stoffer. Et sådan mønster er bekymrende. Humørmæssige udsving accepteres ikke! Der bliver tit spurgt til, hvorvidt stofbrug blandt folk med arbejde er en risiko for arbejdspladsens produktivitet og sikkerhed. Men man glemmer at spørge til betydningen af det øgede pres og tempo på arbejdspladsen. Jeg mener ikke, at man kan adskille de to spørgsmål. Fontaine understreger, at der er forskel på de mandlige og kvindelige stofbrugere: Kvinderne er mere påpasselige. Modsat mændene er de i stand til at tale om rusmidlernes negative effekter. Og når de vil have børn, så stopper de fuldstændig med at indtage stoffer. Jeg ved, at i mere marginaliserede miljøer er kvinder generelt ikke i stand til på samme vis at stoppe fra den ene dag til den anden; men her snakker vi som sagt om brugere, der er velintegrerede på arbejdsmarkedet. De her velintegrerede kvinder forsøger ofte at få deres partnere til at stoppe, når der er en baby på vej, men ofte forgæves. Balancegang På arbejdspladsen siger folk generelt aldrig, at de bruger stoffer, med mindre de ved, at kollegerne også har et forbrug. Så når folk taler åbent om det, så er det, fordi de alle er positivt indstillede over for stoffer. Jeg var vidne til et noget særegent eksempel. Det var et lille nystartet firma bestående af medarbejdere på nogenlunde samme alder. De var gode venner og festede tit sammen. Alle sammen brugte stoffer. Især kokain, poppers og ecstasy. Også i arbejdstiden, der nogle gange strakte sig til langt ud på natten. De gjorde desuden brug af beroligende stoffer til at falde ned på og afbøde søvnproblemer. I dette firma var stofforbruget fuldstændig almindeligt. Der blev ikke engang stillet spørgsmålstegn ved det. Men lad mig understrege, at det er sjældent, at folk bruger stoffer i deres arbejdstid. De fleste af dem, jeg har mødt, venter, til de får fri. I tekno-bevægelsen er risikoadfærd prestigefyldt. Bevægelsen består i høj grad af unge mennesker, der er ved at forme en identitet. De er i opposition til det bestående. Risikoadfærden iscenesættes. Denne hengivelse til risici ser vi slet ikke blandt stof(mis)brugerne med arbejde. Disse lønarbejdere er opmærksomme på deres kroppe. De vil ikke præges af misbrugerens kendetegn. De prøver at undgå rande under øjnene, tegn på træthed, usundhed, bleg hud, overdrevent vægttab og så videre. De løber kun begrænsede risici. Og desuden har mange af dem allerede i deres yngre dage dyrket den excessive adfærd. Den tid har de lagt bag sig. Det kræver et stort arbejde at holde et misbrug hemmeligt på arbejdspladsen. Det er en svær balancegang. Gruppen af stof(mis)brugere, der er integreret på arbejdsmarkedet, er ofte ressourcestærke. Den pointe understreger Fontaine. Vi har ikke at gøre med en flok afdankede stakler uden begreb om deres eget bedste. Samlet set har den her gruppe af arbejdende stofbrugere stor erfaring på tre områder. De har for det første stor viden om rusmidler. De studerer emnet, læser om det og så videre. For det andet har de stor viden om sig selv. Dette hænger nok sammen med, at stofferne provokerer bevidsthedsændringer, som for mange fører til introspektiv granskning. Jeg vil ikke vurdere kvaliteten af denne selvgranskning, men arbejdet med selvet er i hvert fald til stede hos den her gruppe. For det tredje har gruppen stor viden om deres egne reaktioner på forskellige psykoaktive stoffer. Vil man bedrive forebyggelse over for stof(mis)brugere med arbejde, er det derfor vigtigt ikke at undervurdere dem og tale ned til dem. Det har desværre været stilen hidtil. Derfor bliver de officielle forebyggelseskampagner ikke taget seriøst af de arbejdende stofbrugere. Der har været for mange løgne, for mange tvetydigheder, for meget hykleri. Viden og respekt er kodeordene, hvis man vil påvirke de arbejdende stof(mis)brugere. LITTERATUR OM STOF(MIS)BRUGERE MED ARBEJDE Brewster, J. M.: L Usage de drogues chez les professionals canadiens. Fondation de recherche sur l alcoolisme et la toxicomanie de l Ontario Fontaine, A. & C. Fontana: Drogues, activité profesionnelle et vie privée Deuxième volet de l étude qualitative sur les usagers intégrés en milieú professionnel. Association LRSH. Publication OFDT note 1 Rapporten, der her er tale om, hedder: Avis sur le dépistage des toxicomanes dans l entreprise [ Udtalelse om opsporing af misbrugere på virksomheden ], udgivet af Le Comité consultatif national d éthique pour les sciences de la vie et de la santé (CCNE) den 16. oktober CCNE analyserer aktuelle etiske spørgsmål, der opstår i takt med fremkomsten af ny viden af biologisk, medicinsk og sundhedsmæssige karakter. CCNE er sammenligneligt med det danske Etisk Råd. 38

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016 UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2011 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har!

Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! STOF nr. 20, 2012 Hash er det farligste illegale rusmiddel, vi har! - Med mange års erfaring som ungebehandler er forfatteren overbevist om, at legalisering af hash ikke er vejen, vi skal gå. AF FLEMMING

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

A A R H U S U N I V E R S I T E T

A A R H U S U N I V E R S I T E T AU A A R H U S U N I V E R S I T E T Center for Rusmiddelforskning Juli 2010 EuropASI Det europæiske misbrugs-belastnings-index eksklusiv tillæg www.crf.au.dk 2 EuropASI 1. Alkohol-forbrug Antal dage hvor

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4.

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. april 2004 fra Center for Narkotika Indsats, jf. L 175 bilag 4. Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl. Retsudvalget (L 175 - bilag 9) (Offentligt) Besvarelse af spørgsmål nr. 3-11 af 13. og 16. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen

Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Sådan slipper du hash og styrer (dit liv) igen Test dig selv 1. Er du nødt til at ryge hash for at føle dig tilpas? 2. Foretrækker du tit at være alene, når du ryger hash? 3. Har du svært ved at passe

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53

Magasin Projekt. redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Magasin Projekt redesign.indd 1 11-11-2010 08:51:53 Negativ stress eksisterer i særlig grad blandt de yngre kvinder 18 AD-spiranten redesign.indd 18 11-11-2010 08:51:55 Brænd op i reklamebranchen Hver

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Gode råd om hvordan man kommer af med stress

Gode råd om hvordan man kommer af med stress Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

ZA5563. Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark

ZA5563. Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark ZA5563 Flash Eurobarometer 330 (Young People and Drugs) Country Questionnaire Denmark EUROBAROMETER 2011 Youth attitudes on drugs D1. Køn [SPØRG IKKE AFMÆRK DET KORREKTE] Mand... 1 Kvinde... 2 D2. Hvor

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 19 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv adfærd Generel definition: måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på

Læs mere

Kortlægningsskema. 14-17 år

Kortlægningsskema. 14-17 år Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler

Læs mere

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret

Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever

Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Det er skolernes ansvar at bekæmpe hash blandt elever Skolerne er uenige Det er dog ikke alle skoler, som er enige med undervisningsministeren. På Campus Bornholm Erhvervsskoleuddannelser mener man, at

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere