Ansvarlighed og konsekvens. En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvarlighed og konsekvens. En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik"

Transkript

1 Ansvarlighed og konsekvens En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik 10. november

2 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Indledning...4 Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle...5 Ansvarlig asylpolitik, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser...5 Familiesammenføring afgøres af tilknytning...6 Permanent ophold i Danmark...7 Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme...8 Arbejdende EU-borgere i Danmark skal følge danske regler...8 Indfør en beløbsordning der sikrer kvalificeret arbejdskraft og vækst...9 Greencardordning der sikrer kvalificerede jobsøgende til Danmark...9 Integration: Integrationen tilbage i centrum VK-regeringen førte an i integrationen i 00 erne Genopret Integrationsministeriet Integrationsprojekter skal gennemgås med tættekam Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej Statsborgerskab er noget man gør sig fortjent til Unge radikaliserede skal ikke deltage i væbnede konflikter Indsats mod imamers integrationsødelæggende adfærd og radikalisering af unge Styrket ghettoindsats Etablering af nærpolitistationer og mobilt politi Stop for parallelsamfund og sharialovgivning Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud

3 Resumé Det Konservative Folkeparti arbejder for en stram og ansvarlig flygtninge- og indvandrerpolitik. Vi har et ansvar for at hjælpe verdens mest udsatte. Derfor skal vi fortsat tage imod kvoteflygtninge og individuelt behandle de asylansøgere, der kommer hertil. Vi er imidlertid vores kulturelle sammenhængskraft og værdibaserede fællesskab bevidst og stiller klare og markante krav til de udlændinge, der ønsker at komme her til landet uanset om det drejer sig om asylansøgere, familiesammenførte eller de udenlandske arbejdstagere, vi får behov for. Enhver skal i ord og handling vise, at de ønsker at blive en positiv del af det danske samfund, overholde vores love og respektere vores værdier ellers er man ikke velkommen. Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle Vi skal blive ved med at modtage og integrere det antal kvoteflygtninge, som FN s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) årligt tildeler os. Vi vil styrke indsatsen for, at afviste asylansøgere udrejser af Danmark. Vi vil slå hårdt ned på menneskesmuglere. Konkret ønsker vi at fordoble strafferammen for menneskesmugling fra to år til fire års fængsel. Vi vil gøre det muligt for ansøgere under 24 år, der besidder helt unikke faglige, sproglige og kulturelle kvalifikationer, at kunne opnå familiesammenføring i Danmark. Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme Danmark skal være åbent for de flittige og stræbsomme, uanset hvor de kommer fra, og hvad de tror på. Tilrejsende arbejdstagere, herunder EU-borgere, skal ikke underminere danske løn- og arbejdsvilkår. For at gøre det lettere for især små og mellemstore virksomheder at tiltrække den nødvendige arbejdskraft skal beløbsordningen for personer fra lande uden for EU sænkes fra til kroner. Det svarer til en startløn for en nyuddannet bachelor i Danmark. Den nye målrettede greencardordning skal følges nøje for at sikre, at ordningen lever op til målsætningerne og ikke bliver en bagdør ind i Danmark på forkerte præmisser. Integration: Integrationen tilbage i centrum Den aktive integrationsindsats er de seneste år blevet nedprioriteret og spredt. Derfor skal Integrationsministeriet genoprettes, så ekspertisen igen samles og området opprioriteres. Integrationsområdet skal gennemgås med en tættekam, og det skal undersøges, hvilke integrationsfremmende projekter, der reelt har en effekt. Projekter uden effekt skal stoppes omgående. Deltagelse i væbnet konflikt skal forbydes, og en overtrædelse heraf skal straffes konsekvent. Desuden skal hververe til væbnede konflikter, herunder imamer og religiøse forkyndere, kunne retsforfølges og straffes. Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej. Konkret vil vi prioritere flere midler til området, som kan sikre, at udlændinge i højere grad bliver en del af det frivillige foreningsliv. Vi vil styrke ghettoindsatsen ved at oprette nærpolitistationer og mobilt politi. Vi kan ikke være tjent med, at der er parallelsamfund, hvor politiet, ambulancer og brandvæsenet ikke kan udføre deres arbejde uden at blive truet og chikaneret. 3

4 Indledning Grundlæggende drejer udlændinge- og integrationspolitik sig om, hvad det er for et Danmark, vi gerne vil have. Uanset om det drejer sig om, hvor mange kvoteflygtninge vi skal modtage, mængden og kvaliteten af den udenlandske arbejdskraft, som kommer til landet, eller hvordan vi integrerer de udlændinge, som allerede er kommet hertil. Danmark er og skal fortsat være et sammenhængende fællesskab baseret på et kristent grundlag. Derfor er det ikke nok blot at overholde dansk lovgivning, hvis man ønsker at blive en del af det danske samfund. En grundlæggende forståelse for dansk historie, kultur og sprog er også nødvendig. Den form for sammenhængskraft vil i sig selv være med til at skabe større gensidig forståelse og mindske konflikter. Vellykket integration afhænger også af, hvor mange - og hvem - der kommer til landet. Derfor er det helt naturligt at sortere dem, der ønsker at komme til Danmark på, hvilke evner de har, og hvor villige de er til at bidrage til fællesskabet og blive en del af det danske samfund. Men vellykket integrationspolitik bør ikke basere sig på, hvor indvandrere kommer fra, hvordan de ser ud eller hvilken trosretning de har. Mennesker er forskellige - uanset hvor de kommer fra. For Det Konservative Folkeparti er folks ret til at tro, tænke og tale frit fundamental. Det skal respekteres og anerkendes af alle, som kommer her til. På samme måde medfølger der også et ansvar, når man har fået adgang til at arbejde og opholde sig i Danmark. For eksempel har man ansvar for at forsørge sig selv og sine og afholde sig fra at begå kriminalitet. Det betyder, at nye medborgere, som viser sig ikke at kunne håndtere det ansvar som følger med, ikke har noget at gøre i Danmark. Vi vil ikke acceptere, at udlændinge kommer her til landet for at udnytte vores velfærdssystem eller for at lave kriminalitet. Det vil vi heller ikke acceptere for danske medborgere. Men det er en skærpende omstændighed, hvis man er gæst her i landet, at man ikke kan opføre sig ordentligt. De personer, der ikke magter dette ansvar, og som er til fare for samfundet, skal ud. Dette oplæg indeholder Det Konservative Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik. Oplægget er koncentreret om tre områder: Asyl- og flygtningepolitik, udenlandsk arbejdskraft og integration. Alle tre områder repræsenterer selvstændige udfordringer, der fordrer konkrete politiske løsninger. Hverken asyl- og flygtningepolitikken, problematikken om udenlandsk arbejdskraft eller integrationsudfordringerne kan dog løftes uafhængigt af hinanden. Ansvarlighed og konsekvens vil være et tværgående tema, der definerer Det Konservative Folkepartis udlændinge- og integrationspolitik. 4

5 Flygtninge: Vi har en forpligtigelse til at hjælpe men ikke alle Helt grundlæggende har vi en forpligtelse til at hjælpe dem, der har brug for en hjælpende hånd. Dette gælder også ude i verdens brændpunkter. Selvom vi ikke kan redde hele verden, skal vi forsøge at hjælpe dem, vi kan og som har mest brug for det. Derfor skal den største indsats altid lægges i og omkring nærområderne, hvor de svageste grupper er fanget uden økonomisk mulighed for at rejse til et bedre liv. Uanset hvor meget vi hjælper i nærområdet, vil der altid være flygtninge og asylansøgere, der kommer her til landet gennem FN eller på egen hånd. Disse skal behandles forsvarligt i henhold til vores internationale forpligtelser og have asyl, hvis de opfylder kravene. Ansvarlig asylpolitik, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser Danmark har siden 1989 i gennemsnit modtaget 500 kvoteflygtninge årligt, som FN s Flygtningehøjkommissariat tildeler os. Det skal vi blive ved med. Kvoteflygtningene gennemgår før de kommer her til landet et forløb, der forbereder dem på mødet med det danske samfund. De skal medvirke til en sundhedsundersøgelse, og de skal underskrive en erklæring om vilkårene for at kunne bo i Danmark. Blandt andet skal de forpligte sig til, at det er vigtigt at arbejde og lære dansk. En god og fornuftig ordning, der sikrer, at alle parter fra starten er klar over pligter og forventninger. Mange af de asylansøgere, som har råd til at komme direkte til Danmark med hjælp fra menneskesmuglere, tilhører ikke den svageste gruppe af flygtninge. De har haft midler og kontakter til at foretage rejsen, som de mest udsatte ikke er i nærheden af. Samtidig er de med til at understøtte den kreds af bagmænd, som tjener penge på ulovligt at hjælpe asylansøgere, særligt fra Afrika, til at komme til Europa. Denne illegale trafik skal standses. Derfor skal Danmark prioritere indsatsen i nærområderne, så den bremser den illigale trafik og hjælper flest muligt. Samtidigt vil vi fordoble strafferammen for menneskesmugling fra to år til fire års fængsel et vigtigt signal også til bagmændene om, at der er tale om en grov forbrydelse med alvorlige konsekvenser. De asylansgørere, der på egen hånd kommer direkte her til landet, skal alle igennem et forløb, hvor det grundigt vurderes, om de er individuelt forfulgte og opfylder kravene til asyl. Asylbehandlingen skal foregå her i landet og udfra danske love og regler. Der er generelt behov for, at asylsagsbehandlingen i Danmark bliver kortere og mere effektiv, og vi skal gøre mere for at få afviste asylansøgere til at udrejse. Jo længere der går fra, at en person bliver nægtet asyl til vedkommende forlader landet, des større bliver forventningen om at få lov til at blive i Danmark på sigt. Endelig bør der ikke være lighedstegn mellem en opholds- og arbejdstilladelse og en asylansøgning. Derfor vil vi afskaffe muligheden for at bo og arbejde uden for asylcentrene for afviste asylansøgere. 5

6 Familiesammenføring afgøres af tilknytning Den nuværende regering har gennemført en lang række lempelser af reglerne for familiesammenføring. Dem ønsker vi som udgangspunkt at tilbagerulle, herunder genindføre indvandringsprøven og gebyrer for familiesammenføring. Hovedparten af de krav, der i dag er for ægtefællesammenføring, stammer fra VK-regeringen. Dem ønsker vi som udgangspunkt ikke at ændre på. Eksempelvis at begge ægtefæller skal opfylde 24-årsreglen (se nedenfor), at der skal være en samlet væsentlig tilknytning til Danmark, at den herboende skal forsørge sin ægtefælle, stille økonomisk sikkerhed og råde over en egen bolig af rimelig størrelse. Vi ønsker heller ikke at pille ved de få specifikke lempelser, vi selv har stemt for, og som vi stadig anser for nødvendige, herunder for eksempel muligheden for at blive i Danmark som familiesammenført, hvis den herboende ægtefælle eller forælder dør. Genindførelse af indvandringsprøven Det Konservative Folkeparti ønsker at genindføre indvandringsprøven for personer, som ønsker at blive familiesammenført. Det skal ske under de samme betingelser, som var gældende under VK-regeringen. Indvandringsprøven blev indført i 2006 og var en prøve i dansk og viden om Danmark og det danske samfund. Grundlæggende viden om det danske samfund styrker den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund. En udlænding skal som udgangspunkt aflægge indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring. Nye krav til familiesammenføring, hvor den udenlandske ægtefælle er under 24 år Det Konservative Folkeparti går ind for 24-års-reglen. Det er en effektiv måde at forhindre tvangsægteskaber på. Da den nuværende regering afskaffede pointsystemet for ægtefællesammenføring betød det, at muligheden for at kvalificere sig til at komme til Danmark før det fyldte 24. år forsvandt, og ansøgere har siden ikke kunnet gøre andet end at vente. Det synes vi var en forkert beslutning. Hvis man besidder helt unikke faglige, sproglige og kulturelle kvalifikationer, skal det efter vores mening stadig være muligt at kvalificere sig til en tidligere familiesammenføring. Det motiverer ansøgere til at opkvalificere og integrere sig og det er godt for familien og for Danmark. Vi ønsker dog ikke at genindføre det nu afskaffede pointsystem. Systemet var blandt andet for stift og uhensigtsmæssigt indrettet. Vi ønsker i stedet at lave et helt nyt system, som stiller ansøgere under 24 år over for en række klare krav og forventninger, som giver en formodning om, at ansøgeren trods sin unge alder har indgået ægteskabet frivilligt og ønsker at blive en integreret del af det danske samfund. Kravene kan for eksempel være sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelsesniveau og en vurdering af vedkommendes evne til at integrere sig i Danmark. Et sådant system vil mindske risikoen for tvangsægteskaber, ligesom det vil gavne kommende generationers integration, når det på forhånd sikres, at forældregenerationen har forudsætningerne for at begå sig på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. 6

7 Integration af den familiesammenførte ægtefælle. Ægtefællen i Danmark og ægtefællen i udlandet skal efter reglerne i dag underskrive en erklæring om, at de efter bedste evne vil deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende børns danskuddannelse og integration. Det synes Det Konservative Folkeparti er en god ordning. Vi skal fra starten sikre, at nyankomne familiesammenførte udlændinge er klar over, hvilke krav vi fra det danske samfunds side stiller til dem. Erklæringen har dog kun værdi, hvis der løbende bliver fulgt op på den. Derfor skal der i kommunerne ske en løbende opfølgning på erklæringen, og der skal fra dag ét iværksættes et målrettet fagligt og socialt introduktionsprogram. Det er altafgørende for de næste generationer af efterkommere, at familiesammenførte kommer godt fra start og integreres i samfundet. Permanent ophold i Danmark Under VK-regeringen blev reglerne om udlændinges adgang til tidsubegrænset ophold i Danmark strammet til et passende niveau. Efterfølgende har den nuværende regering indført væsentlige lempelser og har blandt andet afskaffet pointsystemet for tidsubegrænset opholdstilladelse, lempet både beskræftigelses- og danskkravet og afskaffet kravet om aktivt medborgerskab. Alle lempelser som har gjort det langt lettere at få permanent ophold for personer, som ikke har gjort en ekstraordinær indsats for at integrere sig. Alle disse lempelser vil vi rulle tilbage. Vi vil tilbage til de regler, som var gældende under VK-regeringen i 2010, da pointsystemet for tidsubegrænset ophold blev indført. Pointsystemet har regler, som sikrer, at personer, der får permanent ophold, har en forståelse for det danske samfund, og har bevist, at de kan og vil bidrage positivt. Reglerne skal blandt andet indeholde, at man tidligst kan tildeles permanent ophold, når udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste fem år. Derudover skal vedkommende have betydelig kendskab til det danske sprog, have været i beskæftigelse i to et halvt år og ikke have begået grov kriminalitet. 7

8 Arbejdskraft: Velkommen til de flittige og stræbsomme Danmark er et land med et ældgammelt kulturelt fællesskab, som danner grundlag for et af de mest harmoniske og sammenhængende lande i verden. De værdier skal vi værne om i en globaliseret tid. Danmark står og kommer også til at stå over for en massiv mangel på arbejdskraft. Danske virksomheder vil frem mod 2030 komme til at mangle godt medarbejdere 1 i takt med, at vi stadigt bliver flere ældre og stadigt færre i den arbejdsdygtige alder. Dette sker samtidigt med, at arbejdsstyrken i de europæiske lande, vi typisk rekrutterer fra, herunder Polen og Tyskland, skrumper med op imod 15 til 20 procent over de kommende år. 2 Hvis vi ikke får tilført arbejdskraft udefra, vil det gå markant udover dansk økonomi og dermed vores evne til at opretholde velfærdssamfundet, som vi kender det. Derfor skal vi have en lovgivning, som sikrer, at Danmark kan tiltrække de klogeste hoveder og mest flittige hænder fra hele verden, uden at vi samtidig undergraver sammenhængskraften i samfundet, det danske arbejdsmarked og sender danske medarbejdere bagerst i køen. Arbejdende EU-borgere i Danmark skal følge danske regler EU-borgeres ret til at opholde sig og arbejde i Danmark følger af EU-reglerne om fri bevægelighed. Ifølge reglerne kan en EU-borger frit rejse ind og opholde sig i Danmark i op til tre måneder. Hvis EU-borgeren er arbejdssøgende, kan den pågældende opholde sig her i op til seks måneder. I Det Konservative Folkeparti er vi varme fortalere for den fri bevægelighed af arbejdskraft i EU. Det gør os alle rigere og friere. Men vi er ikke blinde for de udfordringer, som den fri bevægelighed bringer med sig. Derfor skal man hele tiden være opmærksom på at sikre, at der reelt er tale om arbejdskraft på danske løn- og ansættelsesvilkår. Det gælder i myndighedernes tilsyn, men det gælder også i de aftaler, der laves mellem arbejdsmarkedets parter. En af bagsiderne af den fri bevægelighed inden for EU er, at den desværre har gjort det lettere for blandt andet kriminelle østeuropæere at komme til Danmark for at ernære sig ved sort arbejde, begå indbrud eller tigge. Det vil vi ikke acceptere. Derfor vil vi på EU-niveau arbejde for at reglerne strammes, så det bliver lettere at udvise eksempelvis tiggere. Samtidigt vil vi opprioritere det danske politis indsats på området. Blandt andet derfor har vi i vores finanslovsforslag for 2015 afsat 500 millioner kroner ekstra til politiet. Der har i de senere år været en række sager, hvor EU-borgere efter kort tids arbejde her i landet har kunnet modtage danske velfærdsydelser, herunder kontanthjælp, børnepenge med mere. Det er i orden, hvis man har en længerevarende og reel tilknytning til det danske samfund og har bidraget til fællesskabet. Men vi vil arbejde for, at der generelt blivet stillet strengere krav til opnå retten til danske velfærdsydelser. 1 CEPOS. 2 Eurostat. 8

9 Indfør en beløbsordning der sikrer kvalificeret arbejdskraft og vækst Det Konservative Folkeparti ønsker et arbejdsmarked, som kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, uden for meget administrativt bøvl og uden skelen til nationalitet, etnicitet og religion. Udelukkende evnen og viljen til at bidrage til det danske samfund skal være afgørende. I dag kan personer fra lande uden for EU alene komme hertil for at arbejde, hvis de har en underskrevet ansættelseskontrakt med en årsløn på mindst kroner. Det nuværende relativt høje niveau afholder desværre især små og mellemstore virksomheder fra at få den specialiserede arbejdskraft her til landet, de har behov for. Derfor bør grænsen for, hvornår man kan komme til Danmark for at arbejde, sættes ned til kroner inklusiv pension, men eksklusiv kost, logi, diæter mv. Det vil gøre beløbsordningen lettere at gennemskue og administrere og langt mere attraktiv for små og mellemstore virksomheder. Beløbet svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked. Beløbsordningen må dog aldrig blive en nem genvej til Danmark for personer uden viljen og evnen til at bidrage. Hvis en person med opholdstilladelse efter beløbsordningen bliver uforskyldt ledig, får vedkommende seks måneder til at finde et nyt arbejde. Forudsætningen er dog, at udlændingen er blevet uforskyldt ledig, eksempelvis opsagt på grund af rationaliseringer. Skyldes ansættelsesforholdets ophør derimod manglende evner eller opførsel, er der ikke tale om uforskyldt ledighed. I dette tilfælde må udlændingen forlade landet straks. Greencardordning der sikrer kvalificerede jobsøgende til Danmark Greencardordningen indebærer, at arbejdssøgende fra lande uden for EU med betydelige personlige og faglige kompetencer har mulighed for at komme til Danmark med henblik på at søge job. Før sommeren blev en ny og målrettet greencardordning med stærke konservative kendetegn forhandlet på plads. Vi er godt tilfredse med ordningen, som den ser ud nu. Kravet til skattepligtig indkomst er blevet væsentligt skærpet. Samtidig betinges en forlængelse af opholdet nu af, at personen efter to år kan dokumentere at have tjent minimum kroner inklusiv pension svarende til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked. Inden den nye og målrettede greencardordning blev vedtaget, har der været en række eksempler på personer, som er kommet her til landet på ordningen, men som ikke har formået at finde højt kvalificeret beskæftigelse. Det er ikke tanken med ordningen. Derfor vil vi følge implementeringen af den målrettede greencardordning nøje for at sikre dens overholdelse. 9

10 Integration: Integrationen tilbage i centrum Vi står i dag med en række betydelige integrationsudfordringer, som dels er afledt af antallet af indvandrere, der kommer til Danmark, og dels en misforstået og fejlslagen tilgang til integrationen. Over halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet 3, børn med indvandrerbaggrund er fortsat op til to års skolegang bagud 4 i forhold til deres klassekammerater med dansk baggrund, og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stadig overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Senest har en analyse foretaget for Mandag Morgen vist, at forsørgelsesomkostningerne til ledige ikke-vestlige indvandrere steg fra 10,5 milliarder kroner i 2008 til 14,9 milliarder kroner i 2013 svarende til en stigning på 42 procent. I den tilsvarende periode steg forsørgelsesudgifterne til personer med dansk oprindelse blot med fem procent. Udviklingen skyldes ikke en bestemt beslutning men års forkert tilgang til integrationspolitikken. Den udvikling skal vendes. Grundlæggende er det tid til at tage integrationen alvorligt. Derfor vil vi genetablere Integrationsministeriet samtidig med, at vi med en tættekam vil gennemgå den skov af velmenende integrationsprojekter, der gennem årene er vokset frem og som i dag koster statskassen flere milliarder om året. Vi skal turde se problemerne i øjnene og tage hårdt fat, hvor det kræves. Flere udlændinge skal i arbejde eller i gang med en uddannelse - ligesom det var tilfældet under VK-regeringen. En vellykket integration indebærer også, at udlændinge, der kommer hertil, forstår, at vores grundlovssikrede frihedsrettigheder ikke er til diskussion. Det er ikke afgørende for os, hvordan folk lever deres liv. Men det er afgørende, at vores fælles spilleregler respekteres, og at man føler et ejerskab og forpligtelse i forhold til det danske samfund. VK-regeringen førte an i integrationen i 00 erne VK-regeringen førte gennem 10 år en aktiv og målrettet integrationspolitik, hvis primære sigte var, at få folk i enten arbejde eller til at påbegynde en uddannelse. Den målrettede indsats er sidenhen blevet nedprioriteret af den nuværende regering, hvor man har nedlagt Integrationsministeriet og tilbagerullet en række af de initiativer, der påviseligt sikrede, at flere indvandrere og efterkommere kom i beskæftigelse. Rockwoolfonden har eksempelvis påvist, at starthjælpen, som blev indført med effekt fra 1. juli 2002, havde en mærkbar positiv effekt på beskæftigelsen blandt indvandrere. Undersøgelsen viste, at indvandrere, som kun var berettiget til starthjælp, kom mærkbart hurtigere i job end de indvandrere, som var berettiget til den højere kontanthjælp. Blandt dem, som kan få hjælp på normalt niveau, var 30 procent i arbejde, mens det var 42 procent blandt de flygtninge, som kun er berettiget til starthjælp. 5 Derfor ønsker vi at genindføre starthjælpen og introduktionsydelsen for at sikre, at indvandrere igen kommer hurtigere i beskæftigelse og uddannelse. 3 I 2013 var det kun 47 % af indvandrere fra ikke-vestlige lande i den erhvervsaktive alder, der var i beskæftigelse. For personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen 73 %. Danmarks Statistik Rapport fra 2013 Indvandrere i Danmark. 4 Jyllandsposten, 5. april 2014, Artikel: Forskere: Nytænk integrationen 5 Rockwoll Fonden, Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse, juni

11 Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg markant under VK-regeringen. Figur 1 nedenfor viser, at beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 44 procent til 54 procent i perioden 2001 til 2009 en stigning på godt 10 procentpoint. Finanskrisen betød, at beskæftigelsen i de efterfølgende år faldt. Men stadig til et niveau, der lå markant over niveauet i Siden 2011 har regeringen ikke formået at bruge det gryende opsving til at få flere indvandrere i arbejde. Faktisk er beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere faldet yderligere siden 2011 og ligger i dag på 47 procent. Udviklingen hænger med al sandsynlighed sammen med, at man afskaffede ordninger som starthjælp og introduktionsydelsen. Vi ved det dog ikke med sikkerhed. Her tre år efter kan regeringen ikke svare på, om de højere ydelser har skubbet indvandrere længere væk fra det danske arbejdsmarked. 6 6 Svar fra Beskæftigelsesudvalget af 19. marts BEU, Alm. del spørgsmål Link 11

12 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens danskere vs. indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 90% Danskere Ikke-vestlige indvandrere 80% 70% 78% 72% 78% 74% 73% 60% 54% 50% 44% 45% 48% 47% 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration og Danmarks Statistik Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som antallet af beskæftigede i pct. af befolkningen i alderen år Genopret Integrationsministeriet Alle udlændinge, der kommer her til landet, skæres i dag over én kam og både asylansøgere og indvandrere, der kommer hertil for at arbejde og gøre en indsats, får i dag behandlet deres sager af Udlændingestyrelsen under Justitsministeriet. Regeringen udnytter ikke indvandrernes ressourcer tilstrækkeligt, og integration af udlændinge varetages af Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Dette sender et forkert signal om, at integration i Danmark er en social velfærdsøvelse. Asylpolitik og indvandringspolitik bør holdes adskilt. Kvalificeret arbejdskraft skal derfor ikke henvende sig i Udlændingestyrelsen eller i Statsforvaltningen. De skal have deres sager behandlet under mere effektive procedurer, fordi udlændingepolitik grundlæggende handler om hurtigst muligt at få integreret indvandrere i samfundet og få dem i uddannelse og arbejde, så de kan yde et positivt bidrag til Danmarks økonomi og udvikling. Derfor mener Det Konservative Folkeparti, at Integrationsministeriet skal genoprettes. Dette vil både sende et signal om, at vi tager udlændinge- og integrationsområdet alvorligt og samtidigt sikre, at kompetencerne vedrørende udlændinge samles ét sted i statsadministrationen. Området angående international arbejdskraft bør dog foregå i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet. 12

13 I dag er alle flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse, underlagt en treårig integrationsperiode. I den periode er de underlagt en række betingelser om eksempelvis danskkurser, og de kan ikke flytte fra den kommune, de bor i, før integrationsperioden er forbi. Vi mener, at integrationsperioden fremover skal afsluttes med en prøve, hvor den pågældende skal demonstrere, at vedkommende har de fornødne kompetencer indenfor sprog, arbejdsmarkedsparathed og uddannelse. Først når prøven er bestået, er integrationsperioden overstået. Integrationsprojekter skal gennemgås med tættekam I en rapport, som er udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Marselisborg 7, fremgår det, at mange integrationsprojekter i Odense Kommune ikke har en egentlig dokumenteret effekt. Desuden er det kun 12 ud af 57 indsatser, der er gode, når det gælder Odense Byråds nye strategi for Vollsmose. Rapporten viser endvidere, at de projekter, der skal kigges kraftigt efter i sømmene har et samlet budget på 735 millioner kroner. De projekter, der ifølge rapporten kræver forbedringer for at leve op til byrådets strategi, løber op i 1,3 milliarder kroner. Analyserne har ydermere fremhævet, at der ikke er sket væsentlige forbedringer i Vollsmose, når det kommer til mere tryghed, mindre kriminalitet, bedre uddannelsesniveau og højere beskæftigelsesgrad gennem de seneste 12 år. Eksemplet fra Odense står ikke alene. Der er brug for at få samlet op på integrationsindsatserne rundt om i hele landet. Derfor skal de sidste års integrationsprojekter gennemgås med en tættekam, evalueres og kortlægges, så man kan se, om resultatet står i rimeligt forhold til udgifterne. Arbejdet skal munde ud i retningslinjer for integrationsindsatser, der er effektive og rentable, herunder hvilke integrationsindsatser der ikke skal støttes økonomisk fremadrettet. Foreningsdanmark skal hjælpe integrationen på vej Foreningslivet er en vigtig del af dansk fællesskab og kultur og er med til at skabe sammenhængskraft i det danske samfund. I foreningslivet mødes medlemmer på tværs af social, politisk, kulturel og etnisk baggrund alene bundet sammen af fælles interesser og lysten til at være del af et socialt fællesskab. Desværre er en stor del af børn og unge fra familier med anden etnisk baggrund end dansk ikke aktive i fritidslivet på samme niveau som børn og unge med etnisk dansk baggrund. Det er en central udfordring på det frivillige integrationsområde. En undersøgelse fra 2011 foretaget af Danmarks Idrætsforbund viser, at 28 procent af danskerne er medlemmer af idrætsforeninger, mens tallet for indvandrere og flygtninge blot er 18 procent. Når det gælder indvandrerkvinderne er tallet helt nede på 10 procent. Der er altså et behov for i højere grad at gøre personer med anden etnisk baggrund opmærksomme på de gevinster, der er forbundet med at være frivillig i en forening. Det er vigtigt for integrationen, at flere indvandrere bliver del af det frie foreningsliv. 7 Odense Kommunes enheder i Vollsmose kortlægning og analyse september Link 13

14 Derfor vil vi arbejde for, at der bliver afsat midler via satspuljerne til at hjælpe ubemidlede familiers børn, herunder indvandrerfamilier, til at kunne deltage i sportsaktiviteter i danske idrætsforeninger. Statsborgerskab er noget man gør sig fortjent til Danmark er et dejligt sted at bo. Danske statsborgere er privilegerede at høre til her i landet og nyde godt af det fællesskab, som vi alle bidrager til. Men det er et ansvar med tilhørende forpligtelser. Derfor bør dansk statsborgerskab kun gives til personer, der har udvist en grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være dansk. Derfor er det naturligt for os at forvente, at personer, der vil erhverve dansk indfødsret, har boet i Danmark i en længere årrække, er selvforsørgende eller tilknyttet det danske arbejdsmarked, taler godt dansk og ikke mindst har en grundlæggende forståelse for danske værdier og dansk kultur. Det Konservative Folkeparti vil derfor tilbagerulle de lempelser, som regeringen har gennemført på reglerne for, hvornår man kan få dansk statsborgerskab, herunder skærpe sprogtest, genindføre prøven i dansk kultur og historie og skærpe forsørgelseskrav. Desuden er det en grundlæggende præmis, at man for at gøre sig fortjent til sit danske statsborgerskab holder sig langt væk fra kriminalitet. Indfødsret til unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark I 2014 ændrede regeringen indfødsretsloven således, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, uanset om de har bestået folkeskolens afgangseksamen, automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige, medmindre de er dømt for alvorlig kriminalitet. Det Konservative Folkeparti kan godt se fornuften i, at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, skal have lempelig adgang til at opnå dansk indfødsret. Men vi mener dog, at der som minimum skal stilles krav om, at den unge har bestået folkeskolens afgangseksamen. Statsløse terrormistænkte skal ikke kunne få dansk statsborgerskab Som reglerne er i dag er Danmark forpligtet til at tildele statsborgerskab til statsløse, selv om vedkommende overvåges af PET og er mistænkt for terror. Statsløsekonventionen kræver, at ansøgeren skal være idømt mere end fem års fængsel eller specifikt er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, for at Danmark kan nægte vedkommende statsborgerskab. Det er fuldstændigt uholdbart og utilstedeligt. Derfor vil Det Konservative Folkeparti målrettet arbejde for at statsløsekonventionen ændres, så vi ikke er forpligtet til at give statsborgerskab til statsløse, der er mistænkt for terror. Danmark kan ikke være tjent med at skulle yde beskyttelse til personer, der er mistænkt for at have begået terror. 14

15 Unge radikaliserede skal ikke deltage i væbnede konflikter Det er et stadigt stigende problem, at især unge muslimer rejser til uroplagede områder for at deltage i væbnede konflikter sammen med oprørs- og terroristgrupper. Indtil nu er mere end 100 unge rejst fra Danmark for at deltage i væbnet konflikt 8, hvilket gør Danmark til det land, hvor forholdsmæssigt næst flest er taget af sted for at kæmpe i for eksempel Syrien. Denne udvikling skal stoppes. Derfor vil Det Konservative Folkeparti indføre et generelt forbud mod at rejse til et uroplaget område for at deltage i væbnet konflikt på vegne af en ikke anerkendt organisation. Samtidig vil vi sikre, at personer, der rekrutterer og tilskynder andre til at rejse ud og deltage i konflikter, herunder imamer og andre religiøse forkyndere, bliver retsforfulgt og straffet for denne medvirken. Forbud kan dog ikke gøre det alene. Der skal gøres mere for at forebygge, og der skal iværksættes en række tiltag, så det gøres svært eller umuligt for de unge at rejse ud og hvis de alligevel gør det, skal det have mærkbare og øjeblikkelige konsekvenser. Derfor er det også vigtigt, at Islamisk Stat og Kalifatet kommer direkte på EUs-terrorliste. Dette skal sende et signal om, at vi anser Islamisk Stat for at være en farlig terrororganisation, som man skal holde sig fra og gøre det lettere at retsforfølge hjemvendte IS-krigere og ikke mindst de personer, der rekrutterer dem. Indsats mod imamers integrationsødelæggende adfærd og radikalisering af unge Det er vigtigt for os at fremme integrationen af især unge i Danmark. I visse tilfælde har det imidlertid vist sig, at unge muslimer er under negativ påvirkning af ekstreme miljøer og imamer, der indgyder had mod det danske samfund. Derfor vil vi styrke politiets indsats og muligheder for at forebygge had, optrevle, efterforske og retsforfølge imamer og andre i de ekstreme miljøer, der hverver og rådgiver unge i en udemokratisk retning, der er så ødelæggende for integrationen i Danmark og som radikaliserer ofte svage og letpåvirkelige unge til at drage i hellig krig. Samtidigt vil vi indføre, at trossamfund i Danmark skal kunne miste deres anerkendelse eller godkendelse samt de rettigheder, som følger med, hvis de ikke lever op til danske, demokratiske standarder. Eksempelvis hvis deres prædikanter eller andre, der taler på vegne af trossamfundet, opfordrer eller tilskynder til vold, mord og deltagelse i væbnede konflikter. Styrket ghettoindsats Etablering af nærpolitistationer og mobilt politi Som udgangspunkt er der ikke noget galt med, at man ønsker at bosætte sig i områder sammen med andre, der minder om én selv heller ikke når man er udlænding i Danmark. Dog er det bekymrende, at vi stadig har 8 PET-rapport fra Center for Terroranalyse af 26. juni 2014 https://www.pet.dk/nyheder/2014/~/media/cta/ uklassctaanalysetruslenfraudrejstepersonerfradanmarktip df.ashx 15

16 flere end 30 boligområder i Danmark, hvor kriminaliteten er høj, og hvor hovedparten af beboerne er indvandrere, der står uden for arbejdsmarkedet. 9 Alle borgere skal kunne føle sig trygge, uanset hvor de bor. Det er en fælles opgave at undgå det stigende sociale misforhold, der i mange tilfælde et grundlaget for, at unge i ghettoområder bliver kriminelle og isolerer sig fra det øvrige samfund. Derfor skal der i områder med højt kriminalitetsniveau etableres nærpolitistationer. Samtidig skal det være muligt at rykke ind med et midlertidigt mobilt politi i perioder, hvor ordensmagtens tilstedeværelse er særligt påkrævet. Stop for parallelsamfund og sharialovgivning Tidligere i år kortlagde Rigspolitiet omfanget af chikane og trusler mod politiet som følge af deres arbejde. Rapporten viser, at politiet i perioden 2012 til 1. juli 2013 blev udsat for chikane, trusler og vold 2381 gange. Det er uacceptabelt og skal stoppes. At chikanere eller intimidere politifolk skal have alvorlige konsekvenser. Ghettoer må aldrig udvikle sig til parallelsamfund, hvor beboerne ikke tillader politiet at komme, eller som chikanerer politiet, når de kommer. I de store indvandrerghettoer som Gellerup, Vollsmose, Taastrupgaard og Mjølnerparken er der ved at udvikle sig muslimske parallelsamfund. Det er samfund i samfundet med deres eget værdigrundlag, der strider mod danske værdier som frihed, demokrati og ligestilling. En central del af disse parallelsamfund er selvbestaltede domstole, der dømmer efter koranens regler, sharia. 10 Vi vil ikke acceptere, at der opstår samfund i samfundet, der har sine egne domstole og regler, og som ikke accepterer de danske myndigheders indblanding. Derfor skal indsatsen mod parallelsamfund være en integreret del af integrationspolitikken fremover. Udenlandske forbrydere skal afsone i hjemlandet Vi ønsker, at grænsen for, hvornår de udenlandske kriminelle kan sendes hjem, skal sættes ned fra seks måneders til én måneds resterende straf, således at flere udenlandske lovovertrædere sendes hjem til afsoning i hjemlandet. Processen skal desuden effektiviseres, således at der er mindst mulig spildtid, før forbryderen sendes hjem til afsoning. I forlængelse heraf har vi hurtigst muligt brug for et opgør med retsforbeholdet, så Danmark fremover har mulighed for at deltage i politisamarbejdet i Europol. Hårdere straf for overtrædelse af indrejseforbud Strafferammen for overtrædelse af et indrejseforbud er i dag fængsel i op til tre år. På trods af dette straffes en overtrædelse af indrejseforbud i praksis ikke med mere end fængsel, der kan tælles i dage. Det er alt for lidt. Kriminelle, der har fået et indrejseforbud, kan ikke være i tvivl om, at de trodser forbuddet, hvis de alligevel rejser ind i landet. Lovovertrædelsen er således meget bevidst, og derfor skal straffen for overtrædelsen også 9 Berlingske, 1. oktober 2013, Link

17 være markant. Det Konservative Folkeparti foreslår, at overtrædelse af et indrejseforbud bør udløse mindst ét års ubetinget fængsel og selvfølgelig skal udlændingen afsone i hjemlandet. 17

Ansvarlighed og konsekvens

Ansvarlighed og konsekvens Politisk udspil 20. november 2014 Ansvarlighed og konsekvens En stram og ansvarlig udlændinge- og integrationspolitik Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Indledning... 4 Flygtninge: Vi har en forpligtigelse

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8 INTEGRATIONEN

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på:

Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: Dette faktaark indeholder forældede informationer. Hvis du vil se de nyeste regler om Indfødsretsprøve, læs videre på: http://www.nyidanmark.dk/da-dk/medborgerskab/statsborgerskab/indfoedsretsproeve.htm

Læs mere

Retssikkerhed på integrationsområdet

Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed på integrationsområdet Retssikkerhed i den sociale sektor Christiansborg onsdag d. 6. maj 2009 Mette Blauenfeldt ~ Dansk Flygtningehjælp Flygtningepolitik til indvandringspolitik Nedtoning

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik

Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere. Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik Retfærdige grænser for flygtninge og indvandrere Liberal Alliances udspil til en ny udlændingepolitik 01 Spørgsmålene om indvandrere og flygtninge og deres ophold i Danmark, hvad enten opholdet er kortvarigt

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Orientering til de regionale netværk

Orientering til de regionale netværk 16. maj 2012 Orientering til de regionale netværk Nye regler for ægtefællesammenføring fra den 15. maj 2012 Folketinget har den 8. maj 2012 vedtaget nye regler for ægtefællesammenføring. Reglerne vil gælde

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Konservativ antiterrorpakke. For et trygt og frit Danmark

Konservativ antiterrorpakke. For et trygt og frit Danmark Konservativ antiterrorpakke For et trygt og frit Danmark Februar 2015 1 Indledning Siden terrorhandlingen mod Charlie Hebdo har de europæiske lande følt et behov for at gennemtænke deres sikkerhedsstrategier.

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Fra flygtning til medborger i Danmark

Fra flygtning til medborger i Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 20 Offentligt Foto: Peter Sørensen Fra flygtning til medborger i Danmark Når en flygtning får ophold i Danmark starter en rejse

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Nyhedsbrev. Kære læser,

Nyhedsbrev. Kære læser, Nyhedsbrev Kære læser, Tingene går hurtigt i disse dage. Det er kun et par uger siden, vi udsendte det sidste nyhedsbrev, men på den korte tid er der både kommet nye regler for dansk statsborgerskab og

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune Alle skal bidrage Alle flygtninge og familiesammenførte, der ankommer til Fredericia, udgør en ressource både som almindelige

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Alle spørgsmål, svar og eksperternes bemærkninger findes på MIPEX hjemmeside: http://www.integrationindex.eu/topics/2653.html

Alle spørgsmål, svar og eksperternes bemærkninger findes på MIPEX hjemmeside: http://www.integrationindex.eu/topics/2653.html NOTAT Dato: 12. december 2007 Kontor: ØA J.nr.: 2007/1155-7 Sagsbeh.: KPN Fil-navn: Notat MIPEX kritikpunkter dec2007.doc MIPEX kritikpunkter MIPEX har oplistet 140 forskellige indikatorer, som måler love,

Læs mere

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Status på integrationsindsatsen i Assens kommune I indeværende notat gives en status på integrationsindsatsen i Assens kommune

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark

Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Til lovforslag nr. L 188 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 24. august 2012 Sag 58/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Niels Rex, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus den 13. juli 2011 og

Læs mere

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven

Høringssvar vedrørende lovforslag L87 om ændring af udlændingeloven Røde Kors Blegdamsvej 27 2100 København Ø Tlf. 3525 9200 info@rodekors.dk CVR-nr.: 20 70 02 11 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Familiesammenføring Slotsholmsgade 10 1216 København K. Høringssvaret

Læs mere

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform

N O TAT. KL s forslag til en bred integrationsreform N O TAT KL s forslag til en bred integrationsreform I 2011 fik næsten 60.000 udlændinge nye udlændinge ophold i Danmark. Langt de fleste var EU-borgere, internationale studerende eller højtuddannet arbejdskraft

Læs mere

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013

Integration. Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed. juni 2013 Integration Der skal være plads til alle - mangfoldighed er en styrke og ikke en svaghed juni 2013 Forord Lolland Kommune rummer borgere med mange forskellige baggrunde, sprog, interesser og kulturer.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL

POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL POLITISK OPLÆG NY UDLÆNDINGE- POLITIK AUGUST 2014 DANMARK FOR DEM DER KAN OG VIL INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Indledning 4 Ansvarlig arbejdskraftsindvandring 7 Fleksible familiesammenføringsregler 12 Håndfast

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

En styrket integrationspolitik

En styrket integrationspolitik En styrket integrationspolitik November 2012 2 3 En styrket integrationspolitik Regeringen ønsker en integrationspolitik, der afspejler, at Danmark er et samfund, hvor indvandring skal bidrage positivt,

Læs mere

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune

Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune November 2009 Holbæk Byråd har på møde d. 25. november 2009 vedtaget til Strategi for Integrationsindsatsen i Holbæk Kommune. Strategien har været fremlægget

Læs mere

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark

Ansøgning om tidsbegrænset humanitær opholdstilladelse i Danmark Ansøgers udl.nr. (udlændingenummer) Udl.nr. Forbeholdt myndighederne Modtaget dato Modtaget af (stempel og navn) HUSK OGSÅ AT UDFYLDE DEN SIDSTE SIDE I DETTE SKEMA Ansøgning om tidsbegrænset humanitær

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose

De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose De vilde drenge og andre udfordringer 26.10.2011 Erfaringer med indsatser for udsatte familier i Vollsmose 1 Integrationschef Birgitte Vinsten, Odense Kommune Mail: bmvc@odense.dk, mobil 23629501 Indsatser

Læs mere

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab

Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab Vejledning om lovligt ophold som betingelse for indgåelse af ægteskab 1. Ægteskabslovens 11 a Ifølge 11 a, stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning må ægteskab kun indgås, når hver af parterne

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne.

Udlændingenævnet har i sit høringssvar også efterlyst en mere detaljeret beskrivelse af undtagelserne. TALEPAPIR 2. D E C E M BER 2 0 1 4 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 72/2014 DEN 2.12.2014 J. NR. FORETRÆDE FOR UUI, MIDLERTIDIG BESKYTTELSESSTATUS Regeringen har på flere punkter ændret lovforslaget i lyset af

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge

Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge Integrationsindsatsen for de nyankomne udlændinge Generelt - Integrationsloven Kommunerne skal tilbyde et treårigt introduktionsprogram til nyankomne flygtninge og familiesammenførte over 18 år. Alle får

Læs mere

Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken

Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts 2010 Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken Regeringen og Dansk Folkeparti

Læs mere

Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel

Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel Aftale om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1) Nyt kapitel Der kommer historisk mange flygtninge og migranter til Europa. Det presser alle lande også Danmark. Hvis Danmark oplever en væsentlig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Lovforslag nr. L 87 Folketinget 2015-16 Fremsat den 10. december 2015 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566

7. november 2014 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING. Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 AMNESTY INTERNATIONAL DANSK AFDELING Gammeltorv 8, 5. sal 1457 København K T: 3345 6565 F: 3345 6566 www.amnesty.dk amnesty@amnesty.dk 7. november 2014 Amnesty Internationals bemærkninger til udkast til

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Integrationspolitik 2015-2019

Integrationspolitik 2015-2019 Integrationspolitik 2015-2019 Forord I Greve Kommune skal alle borgere have lige muligheder for at deltage i og bidrage til samfundet. Uanset etnisk baggrund. Det er udgangspunktet for denne integrationspolitik,

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.

At flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv. Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,

Læs mere

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt.

Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. Ansøgningsskema Ansøgning om, at opholdstilladelse på asyl- og familiesammenføringsområdet ikke skal anses for bortfaldet (voksne samt evt. medfølgende børn) Hvad kan dette skema bruges til? Du kan bruge

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Sådan bekæmpes ekstremisme. Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser

Sådan bekæmpes ekstremisme. Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser Sådan bekæmpes ekstremisme Liberal Alliances udspil mod radikalisering og antidemokratiske bevægelser 01 Islamismen er vor tids store totalitarisme, og det er vigtigt, at vi agerer i overensstemmelse med

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik gladsaxe.dk Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Januar 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Høringsudkast NOTAT Dato: 3. februar 2011 Kontor: Udlændingelovskontor et J.nr.: 10/27352 Sagsbeh.: LAU Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) 1 I

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere