1.1 Emne Problemfelt Problemformulering Beskrivelse af problemformulering... 5

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Problemfelt Problemformulering Beskrivelse af problemformulering Landenes nuværende status Fagligt fokus Læsevejledning Metode Den komparative metode Diskursanalyse Diskursbegreb Valg af metoder Teori Tre tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Den feministiske tilgang Den socialt interaktionistiske tilgang Naturretten Valg af teori Kritik af teori Analyse Analyse af Danmarks lovgivning Analyse af Sveriges lovgivning Analyse af Hollands lovgivning Afslutning Diskussion Konklusion Refleksion over arbejdsproces Litteraturliste Side 1 af 57

2 5.5 Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 57

3 1. Indledning Nedenstående afsnit vil omhandle projektet indledningsvis. De følgende afsnit vil klargøre projektets emne samt problemfelt til introduktion af problemformuleringen. Afsnittet vil desuden omhandle en gennemgang af de tre fokuslande i forhold til det valgte problemfelt. Til orientering for læseren vil afsnittet også indeholde beskrivelse af projektets faglige fokus samt en læsevejledning. Prostitution omtales ofte som verdens ældste erhverv, og opdagelser af vægmalerier i Det Antikke Grækenland har medvirket til at illustrere hvorledes erhvervet eksisterede allerede på daværende tidspunkt 1. Da prostitution har eksisteret gennem mange tidsaldre, har dette været et erhverv, som verden altid har været nødsaget til at forholde sig til. I Kong Hans Håndfæstelse fra år 1496 i Danmark, var det bestemt at de prostituerede skulle bære halvt røde og halvt sorte huer, samt specielle klædedragter, der havde til hensigt at adskille den prostituerede fra resten af befolkningen. En ophævelse af denne lov kom i år 1522, der til gengæld lovgav at de folk, der forbrød sig mod prostituerede skulle halshugges. I år 1683 blev prostitution i Danmark forbudt i den danske lovgivning. I år 1877 trådte "Regulativ for politiets tilsyn med Offentlige Fruetimmere i Kjøbenhavn" i kraft. Heri fik politiet myndighed til at føre tilsyn med de prostituerede 2. Der kan argumenteres for, at den danske lovgivning, på daværende tidspunkt, skulle opfattes som udtryk for landets moralske principper, og der blev direkte lovgivet efter dette. Spørgsmålet er om nutidens moralske principper stadig ses i den danske prostitutionslovgivning, set i sammenligning med andre europæiske prostitutionslovgivninger Side 3 af 57

4 Prostitution som erhverv behandles forskelligt afhængig af samfundsnormen i det givne land. Det findes derfor interessant at undersøge tre lande, med samme velfærdsregime (Goodin et.al. 1999: 173), for at opnå forståelse af hvorledes prostitutionslovgivningerne udtrykkes. Det søges at finde frem til hvorledes disse sprogligt er forskellige, samt hvilke etiske principper, der ligger til grund for den respektive lovtekst. På baggrund af dette, vil projektet undersøge hvorledes Danmark, Sverige og Holland behandler prostitution gennem lovgivning, og det vil undersøges om landenes prostitutionslovgivning, stadig kan opfattes som udtryk for dets moralske principper. 1.1 Emne Projektets primære emne er prostitution. Emnet er valgt på baggrund af menneskehandel, da dette er to fænomener, der fremstår uafhængige af hinanden 3. Projektet tager udgangspunkt i den danske lovgivning om prostitution, og ønsker en komparativ undersøgelse af to andre europæiske landes lovgivning: Sverige og Holland. De tre lande fremstår på mange måder sammenlignelige i form af fx samme velfærdsregime (Goodin et. al. 1999:173). Dog er lovgivningen på prostitutionsområdet vidt forskellig Sverige vælger et forbud, Holland vælger en legalisering både vedrørende prostitution og bordeller, og Danmark fremstår som en mellemting, der har legaliseret prostitution, men stadig ser det som et samfundsmæssigt socialt problem 4. Spørgsmålet er, hvorvidt de forskellige lovgivninger udtrykker landenes moralske principper i forhold til prostitution ønsker de at begrænse det, eller accepteres det som et normalt fænomen i samfundet? Dette er relevant med henblik på at stoppe menneskehandel, da det fører tvangsprostitution af kvinder med sig Side 4 af 57

5 1.2 Problemfelt Projektets problemfelt vil bestå af en sammenligning, analyse og diskussion af de tre lovgivninger om prostitution. Det ønskes at undersøge, hvorfor de tre lovgivninger er så forskellige, når lovgivningerne vedrørende menneskehandel i landene har meget overensstemmende træk (jf. Bilag 2). Landenes tre forskellige lovgivninger skaber bestemte syn på de enkelte lande. Holland fremstår fx fra andre landes synspunkt, som et land hvor grænserne inden for prostitution og menneskehandel ikke er under restriktion (Daadler 2007:84). I FN s øjne anses Danmark, som værende et af de lande, der gør mindst for behandlingen af kvindehandel og prostitution 6. Spørgsmålet er, om de nationale lovgivninger kan ses som et udtryk for, hvorledes landenes etiske og moralske principper egentlig afspejles i forhold til prostitution. Prostitution og menneskehandel er, som nævnt, to elementer, der er svære at adskille. Projektet tager derfor udgangspunkt i at man, for at komme menneskehandel til livs, må behandle prostitutionsfeltet og lovgivningerne derom. Projektets problemformulering lyder derfor således: Problemformulering Hvordan behandler Danmark til sammenligning med Holland og Sverige, prostitution gennem den nationale lovgivning, og hvordan kan nationale love om prostitution, ses som udtryk for et lands moralske principper med henblik på prostitution? Beskrivelse af problemformulering Projektets problemformulering består af to sammenkædede spørgsmål, der lægger 6 Side 5 af 57

6 vægt på to forskellige fokuspunkter. Den første sætning har en komparativ interesse med fokus på tre forskellige lande, hvoraf Danmark har projektets største optagethed. Det første spørgsmål har således et redegørende perspektiv, der efterfølges af det andet spørgsmål, der fokuserer analytisk. Det sidste spørgsmål indeholder begrebet moralske principper, og der menes her landenes individuelle holdning og moral i forhold til prostitution. Spørgsmålet har interesse i, om den gængse lovgivning kan afspejle, hvad landet i realiteten anser som værende etisk rigtigt og forkert på et komplekst område som prostitution. 1.3 Landenes nuværende status Danmark, Sverige og Holland er tre lande, der alle er medlem af EU. Medlemsskabet gør, at der eksisterer en række fælles retningslinjer, fx i form af Palermo-protokollen, som alle landene har været en del af siden år Palermo-protokollen er et tillæg til FN s konvention fra år 2000, om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel. Gennem den underskrevne protokol forpligter landene sig til at styrke det internationale samarbejde med henblik på en forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (Servicestyrelsen 2008:15). De tre lande er desuden bygget på det samme velfærdsregime - det socialdemokratiske velfærdsregime (Goodin et al. 1999:173). Regimet prioriterer udryddelse af fattigdom samt minimering af social ulighed. Landene er på den måde sammenlignelige på flere punkter, men fremstår vidt forskellige i forhold til lovgivning om prostitution. Dette vil de tre følgende afsnit redegøre for. Danmark I år 1999 blev prostitution afkriminaliseret i Danmark. Selvom prostitutionen blev 7 Side 6 af 57

7 afkriminaliseret, er det stadig ikke et lovligt erhverv, og det søges stadig at bekæmpe det 8. Danmarks lovgivning om prostitution er på flere måder uforenelig: Prostitutionen anses ikke som et lovligt erhverv, men det er samtidig lovligt at prostituere sig selv. Prostitution fungerer på sin vis som andre erhverv, og de prostituerede skal derfor betale skat af deres indkomst, og de er også berettigede til sygedagpenge. Alligevel kan de prostituerede ikke blive optaget i en A-kasse, da prostitution ikke anses som værende et legalt erhverv (jf. bilag 3). De prostituerede er desuden ikke omfattet af arbejdsmarkedet loves beskyttelse 9. Det uddybes i lovteksten fra 1999, at en afkriminalisering af prostitution ikke indbefatter, at prostitutionen betragtes som et lovligt erhverv (jf. bilag 3). Da lovgivningen blev ændret i 1999, var det et tegn på en anerkendelse af prostitution som værende et socialt problem. Det mentes at kvinderne i forvejen var marginaliseret, og ikke skulle straffes yderligere 10. Lovningen i 1999 skulle derfor opfattes som et tegn på en videre bekæmpelse af prostitution, dog med en anden strategi. Ifølge SFIs rapport Prostitution i Danmark fra 2010, var der på daværende tidspunkt omkring 3200 prostituerede i Danmark 11. I 2012 udgav Justitsministeriet bindet Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser, der havde til hensigt at danne overblik over den danske straffelov, og dermed medvirke til en eventuel revidering. De danske lovgivninger om både prostitution og menneskehandel omtales i rapporten, og Straffelovrådet (SLR) kommer med deres betænkninger derom. SLR argumenterer for, at det i Danmark vil have negative konsekvenser at indføre et forbud mod købesex (Straffelovrådet 2012:68). 8 tution/prostitution_(retsregler_og_kontrol_af_prostituerede) Side 7 af 57

8 Desuden er det Straffelovrådets opfattelse, at et forbud mod købesex højst vil have en marginal indvirkning på omfanget af menneskehandel (Straffelovrådet 2012:68). Sverige Sverige har siden 1. januar 1999 forbudt køb af seksuelle ydelser, og var det første land i verden til at forbyde købesex (Straffelovrådet 2012:65). Den primære grund til forbuddet, var at prostitution blev opfattet som overgreb samt udnyttelse af kvinder. Desuden ønskede regeringen at gøre prostitution mindre attraktivt og samtidig mindske forbrydelser, der har forbindelse til prostitution (fx menneskehandel, overfald og narkotikahandel). Den svenske straffelov straffer en køber af prostitution med en bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Loven klargør samtidig at den prostituerede opfattes som et offer, og dermed skal den prostituerede ikke retsforfølges. I juli 2011 blev strafferammen for køb af seksuelle ydelser ændret. Før lå fængselsdommen på op til maksimum 6 måneder, men denne blev hævet til max 1 år 12. Formålet med denne ændring var, at gøre plads til en mere specifik vurdering i forhold til det individuelle tilfælde. Loven forbyder, som nævnt, køb af seksuelle ydelser, men forbyder ikke salg deraf. Dette er valgt, da den svenske lovgivning ønsker at ansvarliggøre køberen, altså denne der har ansvaret for udnyttelsen 13. Debatten om lovgivningen i Sverige er omfattende, men en undersøgelse fra 2002 viste at 80 % af de svenske borgere bakkede op om lovgivningen fra På den svenske regerings hjemmeside fremgår evalueringen af sexköpslagen, og denne påviser at lovgivningen har haft en positiv effekt, hvor det ønskede formål er opnået 15. Desuden påpeger regeringen, at lovgivningen har været et vigtigt instrument til forebyggelse samt bekæmpelse af prostitution og menneskehandel Side 8 af 57

9 Sveriges regering udgav i år 2008 rapporten Handlingsplan mot prostitution och människohandel för sexuella ändamål, der bestemmer antallet af prostituerede i Sverige til at ligge på i alt ca. 300 i områderne Stockholm, Malmö og Göteborg (Reinfeldt 2008:6). Indenfor de senere år har Sverige haft et større fokus på menneskehandel, og det er tydeligt at bemærke hvorledes rapporten gør det klart at menneskehandel og prostitution hænger sammen. Der opstilles i alt 36 punkter, som regeringen ønsker at forbedre/udføre i forbindelse med menneskehandel og prostitution. Holland Hollands regering legaliserede i år 2000 massageklinikker, og det har siden 1911 været lovligt at erhverve sig som prostitueret 16. Hollands lovgivning vedrørende prostitution tiltrækker stor opmærksomhed, da den modsat mange andre lande i Europa, tager udgangspunkt i at en kriminalisering af prostitution, ikke er løsningen. Formålet med denne lovgivning er at påvirke de prostituerede, samt ejerne af massageklinikkerne, til et mere trygt og sikkert miljø uden kriminalitet 17. I Holland er menneskehandel forbudt, og der bliver især set strengt på handel samt prostitution af mindreårige (under 16 år). Desuden er det for Hollands lovgivning vigtigt at skelne mellem tvang og lyst, da man ifølge lovgivningen gerne må prostituere sig af lyst, men ikke under tvang. Dette element i lovgivningen er dog noget, der er utrolig svært at skelne imellem, hvilket rapporten Prostitution in the Netherlands since the lifting of the brothel ban konkluderer (Daadler 2007). I Holland skal man som indehaver af en massageklinik/bordel søge licens hos politiet. Dette gør at der er krav til sikkerhed og miljø, de enkelte steder skal opfylde. 18 Der argumenteres for, at denne form for lovgivning, giver politiet en mulighed for at holde øje med hvordan Side 9 af 57

10 forholdene er på klinikkerne og bordellerne, og ikke mindst klargøre om der foregår noget ulovligt. Hollands regering er velbevidst om at lovændringen i år 2000 har krævet sine restriktioner. 19 For at kunne kontrollere prostitutionen, og samtidig forsøge at hindre udbredelsen af menneskehandel, har Holland bl.a. lovført at det kun er borgere af EU, der må arbejde som prostitueret i landet (Daadler 2007:13). Den seneste udvikling af lovgivning i Holland er trådt i kraft pr. februar måned år Amsterdam kommune har vedtaget at den lovlige alder for prostitution skal være 21 i stedet for 18 år 20. Disse restriktioner er offentliggjort på Amsterdams hjemmeside, og det bliver samtidig udtalt, at en 21-årig er bedre i stand til at tage en velovervejet beslutning om prostitution som erhverv, i forhold til en person på 18 år. Denne lovændring er en del af målet om at tackle prostitution og de mennesker, der er en del af erhvervet 21. Det hollandske udenrigsministerium udgav i år 2012 en redegørelse for de mest stillede spørgsmål til prostitutionsområdet i Holland. Ifølge rapporten er der samlet omkring prostituerede i hele landet. Rapporten uddyber at, der ikke er lavet nogen opgørelse for antallet siden lovændringen i år 2000, men at man regner med at antallet er faldet siden da (Dutch Ministry 2012:12). 1.4 Fagligt fokus Vores humanistiskinspirerede projekt vil tage udgangspunkt i tre projektdimensioner: Kultur og historie, videnskab og filosofi samt tekst og tegn. Kultur- og historiedimensionen er central for projektet, da der tages udgangspunkt i de kulturelle og historiske Side 10 af 57

11 betingelser, der former mennesket og menneskelivet 22. Projektet har en interesse i kultur, da en sammenligning af den danske lovgivning til sammenligning med den svenske og hollandske lovgivning, vil fremgå. Dimensionen videnskab og filosofi vil behandle projektet i form af etiske spørgsmål omhandlende ansvar, rettigheder, retfærdighed, samt moralsk rigtig og forkert handlen. Dimensionen vil få stor betydning for projektet, da denne giver mulighed for bearbejdelse af disse spørgsmål om etik i forhold til emnet. Etik og moral er en stor del af det valgte emne, og det giver en filosofisk refleksion på problemformuleringen. Videnskab og filosofi bidrager til en indsigt i den historiske og kulturelle betydning i samfundsvidenskaber 23. Dimensionen tekst og tegn vil i projektet primært fremgå gennem arbejdet med begreber, teori og metode til analysen af lovteksterne. Dimensionen muliggør en bearbejdelse af tekster, som er bestemt af deres funktion, forholdet til andre tekster samt historiske og sociale kontekst 24. Dette element gør sig relevant i forhold til projektets valgte emne samt analyse- og metodestrategi. 1.5 Læsevejledning Projektet er opdelt i fem hovedafsnit, der hver indeholder underafsnit til uddybelse af det gængse omdrejningspunkt. Indledningen fremgår som et hovedafsnit til introduktion for projektet og ikke mindst læseren. Afsnittet indleder projektets bearbejdede problematik. Det næste hovedafsnit omhandler projektets metode. Metodeafsnittet er placeret her, da det for projektet, er nødvendigt med en introduktion af denne, til videre forståelse af det gennemarbejdede projekt. Metodeafsnittet vil gennemgå de metoder, som projektet bygger sin analyse på Side 11 af 57

12 I det efterfølgende hovedafsnit vil projektets teori fremgå. Teorien placeres før analysen, da teoriens viden er nødvendig for forståelsen af analysen. Analysen består af i alt tre hovedafsnit: Danmark, Sverige og Holland. I afsnittene vil landene blive analyseret med henblik på en besvarelse af projektets problemformulering. Projektet afrundes med hovedafsnittet: Afslutning. Afslutningens formål er at opsamle de fire foregående afsnit, og på den måde diskutere og konkludere på projektet. Afslutningen vil desuden indeholde projektets litteraturliste og bilag. I foregående afsnit er der redegjort for projektets overordnede emne og problemfelt - herunder problemformulering. Desuden er der klargjort for de valgte landes nuværende status i forhold til prostitution. Projektets faglige fokus samt læsevejledning er dernæst opstillet. 2. Metode I projektet benyttes en række samfundsvidenskabelige analysemetoder. Formålet med disse analysemetoder er primært, at analysere de samfundsrelaterede mekanismer, problemer og udviklinger. For at kunne arbejde analytisk, er det nødvendigt, først at tilegne sig viden om problemfeltet. Dette udføres gennem en problemorienteret indgangsvinkel. I begyndelsen af projektarbejdet, tilegnes der viden, hvilket indbefatter at man indsamler og bearbejder videnskabelige og samfundsmæssige problemer. Efter den tilegnede viden er færdiggjort, skal der produceres viden denne viden opnås gennem analysen og problemformuleringen. Produktionen af viden foregår ved at reflektere, argumentere, begrunde og dokumentere systematisk i forhold til projektet (Nielsen og Tvarnø 2008: 36). Side 12 af 57

13 2.1 Den komparative metode Den komparative metode benyttes, til at sammenligne og analysere ligheder og forskelle mellem observerede fænomener inden for et defineret analyseområde 25. Der argumenteres for, at al samfundsforskning er komparativ, da al empiri og analyse bygger på sammenligning (Dansk Sociologi 2000:4). Den komparative metode sigter mod at opstille og afprøve generelle lovmæssigheder omkring den faktiske virkelighed (Dansk Sociologi 2000:16). Den dominerende komparative tradition fastlægger, med udgangspunkt i John Stuart Mills, at der eksisterer to komparative metoder: Sammenfaldsmetoden og afvigelsesmetoden. Ved sammenfaldsmetoden lægges der vægt på, at sammenligne en række tilfælde, for at identificere de faktorer, hvori der ses et sammenfald. Ved afvigelsesmetoden lægges der vægt på, at sammenligne de tilfælde, der afviger fra hinanden på netop det forhold, der ønskes undersøgt. Det essentielle ved denne metode er det faktum, at det der ønskes undersøgt, ellers ikke afviger fra hinanden på andre måder (Dansk Sociologi 2000:15). Ved den kontekstuelle komparative analyse, argumenteres der for, at vi må analysere en række sociale fænomener i deres kontekstafhængighed. Man kan ikke analysere sociale fænomener uafhængigt af hvilken samfundstype de tilhører (Durkheim i Dansk Sociologi 2000:30). Komparative studier af lovgivninger fra andre lande, kan give en informativ indsigt. Der skabes et bredere erfaringsgrundlag, når der sandes hvorledes et juridisk problem, er løst i andre lande. Komparative undersøgelser vil på den måde give en bredere indsigt i ens eget lands ret, og undersøgelserne vil på den måde have et retspolitisk sigte (Nielsen og Tvarnø 2008: 63) parativ_metode Side 13 af 57

14 2.2 Diskursanalyse Der ses en interesse i, at undersøge og forstå hvordan sproget kan forklare, hvorfor sociale og politiske aktører handler som de gør. Diskursanalysen behandler forskellige problemstillinger vedrørende sprogets politiske betydning, og denne kan afdække hvorledes forskellige former for tekster, har sociale og politiske konsekvenser (Andersen og Kaspersen 2007:178). Laclau og Mouffe argumenterer for, at diskursanalysen viser, hvorledes sproget spiller en vigtig rolle i skabelsen af politiske konflikter og samfundsmæssige dominansforhold (Andersen og Kaspersen 2007:178). Virkemidler, der indgår i den politiske praksis, er af sproglig karakter, og sproget opfattes altså som et centralt politisk værktøj, hvor sociale aktører har mulighed for at skabe alliancer, nye strategier og visioner for samfundets udviklingsproces. Der argumenteres for, at de politiske diskurser hver især repræsenterer de virkemidler, hvormed de sociale aktører definerer og omdefinerer den sociale virksomhed. Sproget søger at forbindes med den materielle virkelighed (Andersen og Kaspersen 2007:179). Der eksisterer desuden flertydige ord i juridisk sprog, og næsten alle regler er formuleret ved hjælp af uskarpe grænser. Dette gør at reglerne bliver mere smidige, og lettere kan tilpasses den samfundsmæssige udvikling. Ordfortolkning, altså tekstens brug af smidige ord, er derfor aldrig tilstrækkelig til at fastlægge en retslig teksts mening (Nielsen og Tvarnø 2008: ) Diskursbegreb Laclau og Mouffe anvender diskursbegrebet, i forsøg på at forklare hvorledes sproget er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger og meninger. Sproget er centralt, og når der opfindes et begreb, fastlægges dette også en bestemt betydning. Der findes intet neutralt sprog, og sproget er dannet gennem meningstilføjelser, altså de tilføjelser, vi som mennesker, lægger i sproget. Forståelse og erkendel- Side 14 af 57

15 se af den sociale verden frembringes ved hjælp af sproget, og ved anvendelse af de begreber, der allerede eksisterer, men også ved brug af nye, der opfindes til lejligheden. Sprogdiskursen indeholder tre dimensioner: 1. Begreber 2. Sociale objekter: Begreber, der definerer identitet. 3. Menneskelige handlingsakter: Handlingsakter, der vedvarende skaber og forandrer relationer mellem begreber og samfundsmæssige objekter. Forholdet mellem marked og stat, er det, der udgør diskursens sproglige element. Lovgivningsinitiativer udgør diskursens materielle dimension, hvor handling forbindes med det, der defineres som den sociale virkelighed. Det er altså sproget og virkeligheden, der samlet udgør et samlet hele (Andersen og Kaspersen 2007:182). Laclau og Mouffe definerer politik som en Kategori af handlinger, der specifikt vedrører vilkårene for den sociale ordens fastlæggelse og forandring (Andersen og Kaspersen 2007:186). Fænomener i den virkelige verden har selvstændig eksistens uafhængigt af tanken, men bliver først til et faktum vi kan forholde os til gennem sproglig konstituering af betydning (Andersen og Kaspersen 2007: ). Den sociale virkelighed kan ændre sig fra det øjeblik den defineres. Denne virkelige verden fortæller intet om, hvad vi skal mene om den, hvordan vi skal fortolke den eller reagere på den. Sproget er her et forståelses og handlingsmedium. Enhver diskurs indeholder to aspekter: 1. Artikulationsprocesser: Dette er sammenføjninger af begreber, der fastlægger en ny betydning i et bestemt udsnit af den sociale virkelighed. Der argumenteres for, at Side 15 af 57

16 der i alle diskurser optræder sammenføjninger af bestemte begreber og objekter, der alle afgrænser et betydningsunivers, der er forskelligt fra andre diskurser. 2. Nodalpunkter: Dette er centrale kernebegreber. Det skal forstås som et symbolsk fortætningspunkt, der præciseres af andre begreber og symboler. Dette begreb er yderst relevant i forhold til den politiske virkelighed. Der argumenteres for, at der altid optræder nodalpunkter i politiske ideologier, der understøttes af andre begreber. Nodalpunkter er altså symbolske navigationscentre, der virker stærkt styrende for den meningsdannelse, der foregår indenfor de etablerede diskurser (Andersen og Kaspersen 2007: ). 2.3 Valg af metoder Den komparative metode, og diskursanalysen er gennemgående anvendt i projektet. Dette har været en nødvendighed for, at kunne besvare projektets problemformulering. Projektet fokuserer på tre lande i kontrast til hinanden, og diskursanalysen bidrager til en sproglig forståelse af, hvordan prostitution behandles. Dette er en fordel, da denne kan medvirke til en analyse af, hvorledes sproget bruges i de forskellige lande. Analysemetoden kan dog også være utilstrækkelig, da denne ikke tager højde for sproglige forskelle. Ved en komparativ analyse foretaget blandt kilder, der ikke deler samme sprog, er denne på sin vis utilstrækkelig i en absolut fuld forståelse af den egentlige kontekst. I projektet anvendes metodeteori omkring de smidige ord, der forefindes inden for lovgivningen. En analyse af disse smidige ord er med til at afdække graden af smidighed i den enkelte lovgivning. Dette er aktuelt i projektet, da det fokuserer på hvorledes Danmark, Holland og Sverige, gennem lovgivningen, anskuer prostitutionserhvervet. Diskursbegrebet vil blive anvendt da en analyse af lovgivningernes tre dimensioner er nødvendig for at afdække lovgivningernes begreber, sociale objekter samt menneskelige handlingsakter. Artikulationsprocesserne vil observeres i lovgiv- Side 16 af 57

17 ningerne, og nodalpunkterne vil blive analyseret med henblik på lovgivningernes mening. Dette vil hjælpe i en analyse af hvorledes landene behandler prostitution, og hvori de moralske principper kan ses. Det foregående afsnit har behandlet hvorledes projektets metode vil blive anvendt i en senere analyse. Som metode anvendes diskursanalyse, da denne bidrager med en yderligere analyse af lovgivningernes smidige ord, dimensioner, samt artikulationsprocesser og nodalpunkter. Diskursanalysens værktøj bidrager således til en besvarelse af projektets problemformulering. 3. Teori I det følgende afsnit vil projektets teori fremgå. Teorien er valgt på baggrund af projektets emne og problemformulering, og skal dermed understøtte det forestående analyseafsnit. Teorien bygger på Margaretha Järvinens tre tilgange til prostitutionen, og til sidst naturretten, som er én ud af fem retsfilosofiske teoretiske tilgange, som fremstilles af Ruth Nielsen og Christina Tvarnø. 3.1 Tre tilgange til prostitution Bogen Prostitution i Danmark af Nell Rasmussen fremstiller prostitutionsbilledet i Danmark, og beskriver problemet i en social og samfundsmæssig sammenhæng (Järvinen i Rasmussen 2007:9). Afsnittet i projektet tager udgangspunkt i Margaretha Järvinens Prostitution i Helsingfors en studie i kvinnokontroll fra 1990, som Nell Rasmussen også vælger at tage udgangspunkt i. Rasmussen opstiller, på baggrund af Järvinen, tre teoretiske tilgang, som vil blive gennemgået i det følgende afsnit. Der eksisterer forskellige opfattelser/forståelser af prostitution i samfundet, dermed også i den socialhistoriske og sociologiske forskning. Det mest traditionelle syn på prostitution, er den funktionalistiske tilgang, og denne har haft en stor påvirkning for forskningen på prostitutionsområdet. Senere er der opstået to andre teoretiske tilgan- Side 17 af 57

18 ge til forskningen, som har fået stigende betydning indenfor området. De to nye teoretiske tilgange, kaldes det feministiske og socialt interaktionistiske perspektiv (Järvinen i Rasmussen 2007:28) Den funktionalistiske tilgang Den funktionalistiske tilgang opfatter prostitutionen som et normalt fænomen i samfundet, da fænomenet har eksisteret i mange århundreder i alle samfund. Ifølge den funktionalistiske tilgang, argumenteres der for, at prostitutionen er en nødvendig del af samfundet. Dette skyldes at mænds seksuelle behov, ikke kan dækkes og tilfredsstilles nok i et ægteskab, da familielivet begrænser deres seksuelle udfoldelse. Derfor skal mænd altså have mulighed for at få dækket deres behov andetsteds. De prostituerede bliver desuden opfattet og stemplet som afvigere (Järvinen i Rasmussen 2007:28). De funktionalistiske forklaringer på hvorfor kvinder bliver prostitueret er forskellige. Der argumenteres for, at de prostituerede blandt andet er psykisk syge eller mindre intelligente. Tilgangens begrundelse er, at kvinderne er hyperseksuelle 26, eller at de har haft traumatiske eller kriminelle oplevelser i hjemmet. Ud fra et økonomisk syn, har kvinderne haft ønske om at tjene hurtige penge (Järvinen i Rasmussen 2007:28) Den feministiske tilgang I starten af 1970érne og i 80érne opstod den feministiske tilgang gennem den sociologiske forskning. Den feministiske tilgang betragter prostitution som en ulighed mellem mænd og kvinder (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Prostitutionen, ifølge den feministiske tilgang, viser et klart billede af en ulighed i fordelingen af økonomiske, sociale og politiske ressourcer i samfundet. Prostitution er opstået som følge af udbud og efterspørgsel, og mænd er købere og kvinder er sælgere. Samtidig har mænds 26 Betegnelsen dækker over overdreven seksuel trang også kaldet nymfomani hos kvinder (Den Store Danske). Side 18 af 57

19 økonomiske og sociale magt over kvinder, fået dem til at tro at de også har magt til at kræve kvinder og deres krop til en tilfredsstillelse af mænds behov. Ifølge den feministiske tilgang er prostitutionen med til at fastholde et patriarkalsk syn på seksualitet (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Det vil sige, man betragter mænd som seksuelle og kvinder som aseksuelle. Denne patriarkalske forståelse baseres altså på, at mænds seksuelle behov ikke kan passe ind i et monogamt forhold, og dette anses som værende acceptabelt. Hos kvinderne derimod, opfattes seksualitet som monogramt. Som følge af mænds behov for tilfredsstillelse udenfor ægteskabet, skal der være en gruppe af kvinder, der skal sørge for at få mænds behov tilfredsstillet. På denne måde opstår der en opfattelse i samfundet af, at kvindekroppen er en vare, som må udnyttes. De typiske forklaringer på hvorfor kvinderne ender i prostitution er ifølge de feministiske tilhængere, økonomiske årsager (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Undersøgelser har vist at flere af kvinderne kommer fra udsatte familier, og har en lav uddannelse og dårlige muligheder på arbejdsmarkedet. Der argumenteres for, at kvinder i prostitution eksempelvis har oplevet seksuelle overgreb og udnyttelse i barndommen, eller generelt er ensomme og/eller udsatte. Ifølge den feministiske tilgang er kønsrollerne og magtfordelingen i samfundet, i høj grad årsagen til prostitution. Den feministiske forskning påpeger, at kvinderne ikke er psykisk syge eller afvigere, men derimod placeret i en dårlig social position med ringe jobmuligheder (Järvinen i Rasmussen 2007:29) Den socialt interaktionistiske tilgang I 1970érne og 1980 erne opstod den sociale interaktionistiske tilgang i forskningen, men tilgangen er, sammenlignet med den feministiske tilgang, lidt mere komplekst. Den socialt interaktionistiske tilgang fokuserer ikke på de samfundsmæssige og individuelle årsager til prostitution, og koncentrerer sig heller ikke om konsekvenserne af Side 19 af 57

20 prostitutionen. Tilgangen har i stedet fokus på interaktionen mellem myndighederne, som styrer kontrollen og de prostituerede som kontrolleres (Järvinen i Rasmussen 2007:30). Aspekterne i den socialt interaktionistiske tilgang er blandt andet en social konstruktion. Konstruktionen går på at indholdet varierer over tid og i forskellige samfund. Det er svært at se forskel på grænserne mellem prostitution og andre seksuelle forhold, der ikke har noget med prostitution at gøre. Ifølge denne tilgang, skal følgende fem kriterier være opfyldt, for at kunne definere prostitution: 1. Kommercialitet - dette dækker over, at der betales for relationen, en prissætning af ydelsen skal være til stede. 2. Promiskuitet - den prostituerede har mere end én kunde. 3. Ikke selektivitet - kunderne kommer til den prostituerede og ikke omvendt. 4. Handlen skal være tilfældigt og kortvarigt. 5. Der skal ikke være følelser i relationen mellem kunde og sælger. Ifølge Järvinen, opstår der begrænsninger, når man bruger denne sociale konstruktion, da modellen ikke kan anvendes til fulde i forsøget på at afgrænse prostitution fra andre seksuelle forhold. Der er derfor vigtigt at betragte disse som variabler for definitive kriterier (Järvinen i Rasmussen 2007:30). Prostitutionen er en social konstruktion, afhængig af hvordan den normale kvinderolle bliver opfattet i forskellige tidsrum. Den social interaktionistiske tilgang, fokuserer desuden på samspillet mellem myndighederne og de prostituerede. Tilgangen lægger også vægt på at prostitutionsbegrebet kan forstås og defineres forskelligt i forhold til andre prostitutionsformer. Tilgangen fokuserer på den sociale og samfundsmæssige kontrols betydning for prostitutionen. Side 20 af 57

21 Järvinen skelner mellem offentlig og privat (hemmelig) prostitution i den socialt interaktionistiske tilgang. Den offentlige prostitution bliver kategoriseret som legaliseret og/eller reguleret af regeringen. Denne kan dog også ses som værende illegal eller håndhævet af fx politiet (Järvinen i Rasmussen 2007:31). Prostitutionen bliver dog kategoriseret som offentlig da den enten er synlig eller registreret. Den private prostitution foregår, modsat den offentlige, i skjul. Järvinen argumenterer for, at den skjulte prostitution kan være en konsekvens af et samfunds kontrolpolitiske prioriteringer, i og med at myndighederne ikke griber ind, fordi den skjulte prostitution fremstår mindre stødende end den offentlige (Järvinen i Rasmussen 2007:32). 3.2 Naturretten Bogen Retskilder og retsteorier tager udgangspunkt i Juraens hus. Juraens hus indeholder to etager, der overordnet består af retsfilosofien på den øverste etage, og retsvidenskaben på den nederste (Nielsen&Tvarnø 2008:27). Retsfilosofien udgør forskellige retsteorier, hvoraf projektet vil tage udgangspunkt i en enkelt af dem: Naturretten. Naturretten er en overvejende metafysisk 27 retsteori, som lægger vægt på retspolitiske overvejelser, med henblik på at afgive et kriterium for den bestemte rets rigtighed og/eller retfærdighed (Nielsen&Tvarnø 2008:314). Nielsen og Tvarnø definerer således: Det er et hovedsynspunkt i naturretten, at et normsystems retlige gyldighed afhænger af dets overensstemmelse med fornuften eller et overordnet normsystem af religiøs eller etisk art. Generelt bygger naturretsteorien på et fastlagt normsystem, der blandt andet er skabt af mennesket. Naturretten et normsystem, der eksisterer ved siden af i forvejen eksisterende ret. Naturretten betragter således hvordan gældende ret bør være. Hvis den gyldige ret strider imod normsystemet, vil den gældende ret være ugyldig (Niel- 27 Metafysik: Betegner den gren af filosofi der beskæftiger sig med spørgsmål om verdens begrundelse, væsen samt de mest almene træk (Den Store Danske). Side 21 af 57

22 sen&tvarnø 2008:314). Retten bør på den måde fastlægges i sammenvirke med normsystemet. Normsystemet er ikke et fastlagt element i et retssystem, og det ligger både over og uden for det enkelte retssystem. Dette bygger på ideer om etik, moral og religion (Nielsen&Tvarnø 2008:315). Der skelnes mellem den relative naturret og den hypotetiske naturret: 1. Den relative naturret er grundfæstet i den kristne naturretslære. Udgangspunktet for dette synspunkt er, at de etiske grundsætninger ikke kan gennemføres komplet i verden. Derudover tager tilgangen højde for modifikationer, da menneskets syndige natur nødvendiggør disse. 2. Den hypotetiske naturret vælger et grundlag for normsystemet i et samfund. Der tages udgangspunkt i menneskets fornuft, den menneskelige natur, og den hypotetiske naturret bliver således den absolutte naturret (Nielsen & Tvarnø 2008:315). Naturetten har et normativt udgangspunkt, hvor det vurderes hvorledes reglerne bør fortolkes, ud fra normer med udgangspunkt i religion, moral eller etik. Ifølge Nielsen og Tvarnø: Det er en antagelse i naturretten, at der findes historisk betingede retsgrundsætninger, som er uafhængige af geografi, men alle retsgrundsætninger afhænger af kultur og historie i er enkelt land, og alle regler bygger på et lands kultur og historie (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Naturretten forudsætter at der eksisterer forskellige regler i alle lande, men de grundlæggende etiske regler samt naturretlige ideer går igen i de civiliserede retssystemer. Denne antagelse gør det muligt at rammesætte retsgrundsætninger (normer), som har evig og almengyldig kraft (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Til en afslutning uddyber Nielsen og Tvarnø: Naturretten som retsteori kan karakteriseres således: For at en regel kan være gyl- Side 22 af 57

23 dig, skal den stemme overens med den overordnede samfundsopfattelse om fornuft i forhold til moral. Gældende ret forholdes herved til fornuftsmæssige moralske principper, men gældende ret anerkendes og overholdes uanset en eventuel modstrid med naturretlige principper (Nielsen & Tvarnø 2008:327). 3.3 Valg af teori I projektet er den feministiske, socialt interaktionistiske samt den funktionalistiske tilgang anvendt som analysemetode. Det feministiske perspektiv er anvendt, da dette opfatter prostitution i kontrast til den funktionalistiske tilgang, der anskuer prostitution som værende et normalt fænomen i samfundet. Den socialt interaktionistiske tilgang er anvendt, da denne belyser interaktionen mellem myndighederne og de prostituerede. Tilgangene er alle udtryk for et bestemt moralsk princip, der kan forefindes. Disse er benyttet i projektet for at analysere og diskutere hvilke principper, der ligger bag landenes lovgivning. Teorien om naturretten er anvendt, da denne afgiver kriterium for den bestemte rets retfærdighed. Analysemetoden behandler altså den moralske retfærdighed bag lovgivningen, og benyttes derfor i projektet i en analyse af landets moralske principper. 3.4 Kritik af teori Projektet anvender teori på baggrund af det valgte emne og problemfelt. Margaretha Järvinen fremstår som primær teoretiker med de tre forskellige tilgange til prostitution. Teorien kan fremstå som delvist forældet i form af udtalelser om prostituerede som værende fx psykisk syge. De tre perspektiver er fremkommet før 1980 erne, hvilket er en del år før at lovgivningerne i Danmark, Holland og Sverige ændredes. Perspektiverne kan derfor bearbejde nogle ældre problemstillinger i forhold til prostitutionsområdet, og på den måde være mindre egnet til de nuværende problemstillinger. Side 23 af 57

24 Projektet har inddraget naturretten som teoretisk tilgang, men Nielsen og Tvarnø argumenterer for, at også denne tilgang kan forekomme forældet (Nielsen & Tvarnø 2008:313). Problemet ligger i at bearbejde historisk uafhængige lovgivninger, som kan afledes ud fra fornuftmæssige værdier i form af etik, moral eller religion. De fornuftmæssige værdier må beregnes som ændret i forhold til den historiske kontekst (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Grundet globaliseringen bliver retssystemer i højere grad påvirket af hinanden i dag. Nielsen og Tvarnø argumenterer for, at naturetten ikke tager højde for dette, da der fokuseres på nationale retssystemer (Nielsen og Tvarnø 2008:462). Der argumenteres uddybende med, at EU-kilder indgår på forskellig vis i teoretiske perspektiver. Der kan dog kan argumenteres for, at de teoretiske perspektiver i projektet ikke tager højde for dette, da hverken EU eller globaliseringen havde samme betydning som i nuværende samfund, på tidpunktet teorierne blev dannet (Nielsen & Tvarnø 2008:462). Det gennemgåede afsnit har omhandlet projektets teori. Projektet tager brug af den funktionalistiske, feministiske og socialt interaktionistiske tilgang. Naturretten anvendes yderligere til en analyse af Danmark, Sverige og Hollands prostitutionslovgivning. Teoriafsnittet har desuden begrundet valget af projektets teori samt forholdt sig kritisk til denne. 4. Analyse De følgende tre afsnit vil enkeltvis bearbejde Danmark, Sverige og Hollands prostitutionslovgivning. De vil blive analyseret på baggrund af landenes individuelle paragraffer eller restriktioner, da de alle behandler området forskelligt. Analysen er udarbejdet på baggrund af det foregående metode- og teoriafsnit. Side 24 af 57

25 4.1 Analyse af Danmarks lovgivning - Forbrydelser mod kønssædeligheden Diskursanalysen bidrager samlet til en afdækning af den danske lovgivning med henblik på, hvorledes Danmark behandler prostitution gennem den nationale lovgivning. Sproget er et politisk værktøj, der definerer den sociale virksomhed. Når prostitution omtales i den danske lovtekst, er dette altså med til at tilkendegive at fænomenet eksisterer. Sproget forsøger at forbinde begrebet prostitution med den materielle virkelighed. Prostitution bliver altså først et fænomen vi kan forholde os til, når vi tillægger det betydning i sproget. Når lovgivningen omtaler handel med seksuelle ydelser som et fænomen, og kalder det noget bestemt, i denne sammenhæng prostitution, kan vi som samfund forholde os til det. I den danske lovtekst skal sex opfattes som et begreb, der behandles løbende. De sociale objekter er begreber, der definerer identiteten. I loven skal dette opfattes som den prostituerede eller køberen af de seksuelle ydelser. De menneskelige handlingsakter skaber og forandrer relationer mellem begreber og sociale objekter. Lovgivningen skal her forstås som den menneskelige handlingsakt, og loven skal derfor, ses som værende grundsten for at skabe og forandre relationerne mellem sexbegrebet og den prostituerede eller køberen. Den danske lovgivning behandler køb af sex hos en person under 18 år. I introen til 223a fremgår diskursens artikulationsprocesser (jf. afsnit 2.2.1): I Danmark er det ikke ulovligt at købe sex hos en prostitueret såfremt den prostituerede er over 18. (jf. bilag 1). Diskursens artikulationsprocesser får betydning i det givne betydningsunivers de befinder sig i: I Danmark er det ikke ulovligt at købe sex hos en prostitueret ( ). I den danske lovgivning behandles begrebet prostitueret altså ud fra et specielt betydningsunivers dette med henblik på om det i tilfældet er lovligt eller ulovligt. Side 25 af 57

26 I 223a, som omhandler seksuelle ydelser med personer under 18 år, ses en artikulationsproces, den socialt interaktionistiske tilgang, eksempler på smidige ord, en række nodalpunkter, og bevis på hvorledes naturretten kommer til udtryk: Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år (jf. bilag 1). Ordet betaling får i paragraffen en negativ klang, set i lyset af betydningsuniverset. I denne tanke hører altså at alle ord, der indgår i en kontekst kan fastlægges en ny betydning altså en artikulationsproces (jf. afsnit 2.2.1). Den socialt interaktionistiske tilgang fokuserer på den sociale og samfundsmæssige kontrols betydning for prostitutionen (jf. afsnit 3.1.3). Danmarks lovgivning afspejler dette fokus på flere punkter. Lovgivning opstiller reglementer i forhold til aldersgrænser og strafferammer: ( ) samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. (jf. bilag 1). Dette er et eksempel på den samfundsmæssige kontrol af prostitution, og har betydning for prostitution, da denne bliver mindre tilgængelig. Tilgangen fokuserer desuden på interaktionen mellem myndighederne og de prostituerede. Der kan argumenteres for, at den danske lovgivning ønsker interaktion mellem de prostituerede og myndighederne, da det ønskes at pågribe bagmænd og mellemmænd. Ifølge den social interaktionistiske tilgang er det svært at skelne mellem prostitution og andre seksuelle forhold. Paragraf 223a behandler ordet samleje til fremskrivelse af aldersgrænsen for prostitution. Gennem det social interaktionistiske perspektiv kan der argumenteres for, at samleje kan være flere ting. Tilgangen opstiller fem kriterier for at kunne definere prostitution (jf. afsnit 3.1.3). En komparativ analyse af 223a og de fem kriterier, tydeliggør at det første kriterium er synligt i lovteksten. Det første kriterium er kommercialitet. Dette dækker over at der betales for relationen, og dette fremgår af lovteksten således: ( ) mod betaling eller løfte om betaling (jf. bilag Side 26 af 57

27 1). De resterende fire kriterier er ikke tydelige i den gængse lovtekst. 223a kan kategoriseres som værende en del af den offentlige prostitution i Danmark (jf. afsnit 3.1.3). Dette skyldes at lovteksten udtrykker regulering fra regeringens side, samtidig med at der er illegale elementer, der fremskrives i lovteksten. Paragraffen understøtter dermed den offentlige prostitution i Danmark gennem registrering, og en tilkendegivelse af at prostitution skal opfattes som en del af virkelighedsuniverset. I 223a ses desuden eksempler på smidige ord (jf. afsnit 2.2): ( ) mod betaling ( ) samleje ( ) 18 år, straffes ( ) (jf. bilag 1). Ordene illustrerer hvorledes grænserne opfattes som smidige. Ordet betaling er ikke defineret som værende af materiel karakter, og kan derfor tilpasses den givne kontekst. Det er ikke uddybet hvorledes ordet samleje skal forstås. Er det samleje, der har fuld seksuel karakter, eller indbefatter ordet andre former for seksuelle ydelser? Den anklagede kan straffes med bøde, men bødens omfang er ikke defineret. Desuden er ordet straffes smidigt, da det er usikkert om en dom resulterer i fængsel eller bøde. Dette er typiske eksempler på, hvorledes reglernes smidighed er nødvendig. Reglerne skal kunne tilpasses den givne situation, det søger at forklare. En analyse af lovgivningens smidige ord er nødvendig, da disse er med til at afgøre hvor let det i Danmark er at straffe kunder, der benytter sig af prostituerede under 18 år. Der kan altså argumenteres for, at lovens smidighed er et udtryk for landets moralske princip, da loven ikke tillader samleje med en prostitueret under 18 år. Udover en række smidige ord, fremtræder også nodalpunkter i 223a. Disse nodalpunkter er med til at danne fundamentet for den respektive diskurs, i dette tilfælde loven (jf. afsnit 2.2.1): ( ) kunde ( ) betaling ( )samleje ( ) under ( ) 18 år ( ) bøde ( ) (jf. bilag 1). De seks viste nodalpunkter, er nødvendige for at opretholde en forståelse af diskur- Side 27 af 57

28 sen. Det er essentielt at vide, at der her er tale om en kunde, der betaler sig til samleje. Denne får udstedt en bøde, hvis den prostituerede er under 18 år. Der kan argumenteres for, at Danmark udtrykker landets moralske principper gennem lovgivningen. Dette forekommer i 223a gennem naturretten, der argumenterer for, at rettens gyldighed afhænger af dets overensstemmelse med fornuften og dermed også religion og etik (jf. afsnit 3.2). Paragraffen ville altså ifølge naturretten ikke eksistere hvis ikke denne stemte overens med normen i samfundet, og den generelle fornuft. Paragraffen bygger på et fastlagt normsystem, om at prostitution er lovligt i landet, og 223a er gyldig ret i forlængelse af i forvejen eksisterende ret, skabt af den danske regering. Den danske lovgivning behandler rufferi, der defineres som udnyttelse af, at andre giver seksuelle ydelser mod betaling 28. I introen til denne lovgivning fremgår den feministiske tilgang samt eksempler på smidige ord: Det er ulovligt at agere som bagmand eller mellemmand for en prostitueret eller på nogen som helst måde at tjene penge på, at andre prostituerer sig. (jf. bilag 1). I introen afspejles den feministiske tilgang, da loven gør det forbudt at agere som bagmand/mellemmand eller tjene penge på, at andre prostituerer sig. Her kan der argumenteres for, at loven søger at standse uligheden mellem kønnene. Dette skyldes at den feministiske tilgang anser prostitution som en ulighed mellem mænd og kvinder (jf. afsnit 3.1.2). Bagmændene/mellemmændene der, i de fleste tilfælde er mænd, tjener på kvinderne, der prostituerer sig. Dette er medvirkende i en fastholdelse af uligheden mellem kønnene. I ovenstående intro fremgår både smidige og ikke- smidige ord. Ordene bagmand eller mellemmand fremstår som smidige, da disse ikke definerer hvorledes bag Side 28 af 57