1.1 Emne Problemfelt Problemformulering Beskrivelse af problemformulering... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.1 Emne... 4 1.2 Problemfelt... 5 1.2.1 Problemformulering... 5 1.2.2 Beskrivelse af problemformulering... 5"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Emne Problemfelt Problemformulering Beskrivelse af problemformulering Landenes nuværende status Fagligt fokus Læsevejledning Metode Den komparative metode Diskursanalyse Diskursbegreb Valg af metoder Teori Tre tilgange til prostitution Den funktionalistiske tilgang Den feministiske tilgang Den socialt interaktionistiske tilgang Naturretten Valg af teori Kritik af teori Analyse Analyse af Danmarks lovgivning Analyse af Sveriges lovgivning Analyse af Hollands lovgivning Afslutning Diskussion Konklusion Refleksion over arbejdsproces Litteraturliste Side 1 af 57

2 5.5 Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2 af 57

3 1. Indledning Nedenstående afsnit vil omhandle projektet indledningsvis. De følgende afsnit vil klargøre projektets emne samt problemfelt til introduktion af problemformuleringen. Afsnittet vil desuden omhandle en gennemgang af de tre fokuslande i forhold til det valgte problemfelt. Til orientering for læseren vil afsnittet også indeholde beskrivelse af projektets faglige fokus samt en læsevejledning. Prostitution omtales ofte som verdens ældste erhverv, og opdagelser af vægmalerier i Det Antikke Grækenland har medvirket til at illustrere hvorledes erhvervet eksisterede allerede på daværende tidspunkt 1. Da prostitution har eksisteret gennem mange tidsaldre, har dette været et erhverv, som verden altid har været nødsaget til at forholde sig til. I Kong Hans Håndfæstelse fra år 1496 i Danmark, var det bestemt at de prostituerede skulle bære halvt røde og halvt sorte huer, samt specielle klædedragter, der havde til hensigt at adskille den prostituerede fra resten af befolkningen. En ophævelse af denne lov kom i år 1522, der til gengæld lovgav at de folk, der forbrød sig mod prostituerede skulle halshugges. I år 1683 blev prostitution i Danmark forbudt i den danske lovgivning. I år 1877 trådte "Regulativ for politiets tilsyn med Offentlige Fruetimmere i Kjøbenhavn" i kraft. Heri fik politiet myndighed til at føre tilsyn med de prostituerede 2. Der kan argumenteres for, at den danske lovgivning, på daværende tidspunkt, skulle opfattes som udtryk for landets moralske principper, og der blev direkte lovgivet efter dette. Spørgsmålet er om nutidens moralske principper stadig ses i den danske prostitutionslovgivning, set i sammenligning med andre europæiske prostitutionslovgivninger Side 3 af 57

4 Prostitution som erhverv behandles forskelligt afhængig af samfundsnormen i det givne land. Det findes derfor interessant at undersøge tre lande, med samme velfærdsregime (Goodin et.al. 1999: 173), for at opnå forståelse af hvorledes prostitutionslovgivningerne udtrykkes. Det søges at finde frem til hvorledes disse sprogligt er forskellige, samt hvilke etiske principper, der ligger til grund for den respektive lovtekst. På baggrund af dette, vil projektet undersøge hvorledes Danmark, Sverige og Holland behandler prostitution gennem lovgivning, og det vil undersøges om landenes prostitutionslovgivning, stadig kan opfattes som udtryk for dets moralske principper. 1.1 Emne Projektets primære emne er prostitution. Emnet er valgt på baggrund af menneskehandel, da dette er to fænomener, der fremstår uafhængige af hinanden 3. Projektet tager udgangspunkt i den danske lovgivning om prostitution, og ønsker en komparativ undersøgelse af to andre europæiske landes lovgivning: Sverige og Holland. De tre lande fremstår på mange måder sammenlignelige i form af fx samme velfærdsregime (Goodin et. al. 1999:173). Dog er lovgivningen på prostitutionsområdet vidt forskellig Sverige vælger et forbud, Holland vælger en legalisering både vedrørende prostitution og bordeller, og Danmark fremstår som en mellemting, der har legaliseret prostitution, men stadig ser det som et samfundsmæssigt socialt problem 4. Spørgsmålet er, hvorvidt de forskellige lovgivninger udtrykker landenes moralske principper i forhold til prostitution ønsker de at begrænse det, eller accepteres det som et normalt fænomen i samfundet? Dette er relevant med henblik på at stoppe menneskehandel, da det fører tvangsprostitution af kvinder med sig Side 4 af 57

5 1.2 Problemfelt Projektets problemfelt vil bestå af en sammenligning, analyse og diskussion af de tre lovgivninger om prostitution. Det ønskes at undersøge, hvorfor de tre lovgivninger er så forskellige, når lovgivningerne vedrørende menneskehandel i landene har meget overensstemmende træk (jf. Bilag 2). Landenes tre forskellige lovgivninger skaber bestemte syn på de enkelte lande. Holland fremstår fx fra andre landes synspunkt, som et land hvor grænserne inden for prostitution og menneskehandel ikke er under restriktion (Daadler 2007:84). I FN s øjne anses Danmark, som værende et af de lande, der gør mindst for behandlingen af kvindehandel og prostitution 6. Spørgsmålet er, om de nationale lovgivninger kan ses som et udtryk for, hvorledes landenes etiske og moralske principper egentlig afspejles i forhold til prostitution. Prostitution og menneskehandel er, som nævnt, to elementer, der er svære at adskille. Projektet tager derfor udgangspunkt i at man, for at komme menneskehandel til livs, må behandle prostitutionsfeltet og lovgivningerne derom. Projektets problemformulering lyder derfor således: Problemformulering Hvordan behandler Danmark til sammenligning med Holland og Sverige, prostitution gennem den nationale lovgivning, og hvordan kan nationale love om prostitution, ses som udtryk for et lands moralske principper med henblik på prostitution? Beskrivelse af problemformulering Projektets problemformulering består af to sammenkædede spørgsmål, der lægger 6 Side 5 af 57

6 vægt på to forskellige fokuspunkter. Den første sætning har en komparativ interesse med fokus på tre forskellige lande, hvoraf Danmark har projektets største optagethed. Det første spørgsmål har således et redegørende perspektiv, der efterfølges af det andet spørgsmål, der fokuserer analytisk. Det sidste spørgsmål indeholder begrebet moralske principper, og der menes her landenes individuelle holdning og moral i forhold til prostitution. Spørgsmålet har interesse i, om den gængse lovgivning kan afspejle, hvad landet i realiteten anser som værende etisk rigtigt og forkert på et komplekst område som prostitution. 1.3 Landenes nuværende status Danmark, Sverige og Holland er tre lande, der alle er medlem af EU. Medlemsskabet gør, at der eksisterer en række fælles retningslinjer, fx i form af Palermo-protokollen, som alle landene har været en del af siden år Palermo-protokollen er et tillæg til FN s konvention fra år 2000, om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel. Gennem den underskrevne protokol forpligter landene sig til at styrke det internationale samarbejde med henblik på en forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel (Servicestyrelsen 2008:15). De tre lande er desuden bygget på det samme velfærdsregime - det socialdemokratiske velfærdsregime (Goodin et al. 1999:173). Regimet prioriterer udryddelse af fattigdom samt minimering af social ulighed. Landene er på den måde sammenlignelige på flere punkter, men fremstår vidt forskellige i forhold til lovgivning om prostitution. Dette vil de tre følgende afsnit redegøre for. Danmark I år 1999 blev prostitution afkriminaliseret i Danmark. Selvom prostitutionen blev 7 Side 6 af 57

7 afkriminaliseret, er det stadig ikke et lovligt erhverv, og det søges stadig at bekæmpe det 8. Danmarks lovgivning om prostitution er på flere måder uforenelig: Prostitutionen anses ikke som et lovligt erhverv, men det er samtidig lovligt at prostituere sig selv. Prostitution fungerer på sin vis som andre erhverv, og de prostituerede skal derfor betale skat af deres indkomst, og de er også berettigede til sygedagpenge. Alligevel kan de prostituerede ikke blive optaget i en A-kasse, da prostitution ikke anses som værende et legalt erhverv (jf. bilag 3). De prostituerede er desuden ikke omfattet af arbejdsmarkedet loves beskyttelse 9. Det uddybes i lovteksten fra 1999, at en afkriminalisering af prostitution ikke indbefatter, at prostitutionen betragtes som et lovligt erhverv (jf. bilag 3). Da lovgivningen blev ændret i 1999, var det et tegn på en anerkendelse af prostitution som værende et socialt problem. Det mentes at kvinderne i forvejen var marginaliseret, og ikke skulle straffes yderligere 10. Lovningen i 1999 skulle derfor opfattes som et tegn på en videre bekæmpelse af prostitution, dog med en anden strategi. Ifølge SFIs rapport Prostitution i Danmark fra 2010, var der på daværende tidspunkt omkring 3200 prostituerede i Danmark 11. I 2012 udgav Justitsministeriet bindet Straffelovrådets betænkning om seksualforbrydelser, der havde til hensigt at danne overblik over den danske straffelov, og dermed medvirke til en eventuel revidering. De danske lovgivninger om både prostitution og menneskehandel omtales i rapporten, og Straffelovrådet (SLR) kommer med deres betænkninger derom. SLR argumenterer for, at det i Danmark vil have negative konsekvenser at indføre et forbud mod købesex (Straffelovrådet 2012:68). 8 tution/prostitution_(retsregler_og_kontrol_af_prostituerede) Side 7 af 57

8 Desuden er det Straffelovrådets opfattelse, at et forbud mod købesex højst vil have en marginal indvirkning på omfanget af menneskehandel (Straffelovrådet 2012:68). Sverige Sverige har siden 1. januar 1999 forbudt køb af seksuelle ydelser, og var det første land i verden til at forbyde købesex (Straffelovrådet 2012:65). Den primære grund til forbuddet, var at prostitution blev opfattet som overgreb samt udnyttelse af kvinder. Desuden ønskede regeringen at gøre prostitution mindre attraktivt og samtidig mindske forbrydelser, der har forbindelse til prostitution (fx menneskehandel, overfald og narkotikahandel). Den svenske straffelov straffer en køber af prostitution med en bøde eller fængsel i op til 6 måneder. Loven klargør samtidig at den prostituerede opfattes som et offer, og dermed skal den prostituerede ikke retsforfølges. I juli 2011 blev strafferammen for køb af seksuelle ydelser ændret. Før lå fængselsdommen på op til maksimum 6 måneder, men denne blev hævet til max 1 år 12. Formålet med denne ændring var, at gøre plads til en mere specifik vurdering i forhold til det individuelle tilfælde. Loven forbyder, som nævnt, køb af seksuelle ydelser, men forbyder ikke salg deraf. Dette er valgt, da den svenske lovgivning ønsker at ansvarliggøre køberen, altså denne der har ansvaret for udnyttelsen 13. Debatten om lovgivningen i Sverige er omfattende, men en undersøgelse fra 2002 viste at 80 % af de svenske borgere bakkede op om lovgivningen fra På den svenske regerings hjemmeside fremgår evalueringen af sexköpslagen, og denne påviser at lovgivningen har haft en positiv effekt, hvor det ønskede formål er opnået 15. Desuden påpeger regeringen, at lovgivningen har været et vigtigt instrument til forebyggelse samt bekæmpelse af prostitution og menneskehandel Side 8 af 57

9 Sveriges regering udgav i år 2008 rapporten Handlingsplan mot prostitution och människohandel för sexuella ändamål, der bestemmer antallet af prostituerede i Sverige til at ligge på i alt ca. 300 i områderne Stockholm, Malmö og Göteborg (Reinfeldt 2008:6). Indenfor de senere år har Sverige haft et større fokus på menneskehandel, og det er tydeligt at bemærke hvorledes rapporten gør det klart at menneskehandel og prostitution hænger sammen. Der opstilles i alt 36 punkter, som regeringen ønsker at forbedre/udføre i forbindelse med menneskehandel og prostitution. Holland Hollands regering legaliserede i år 2000 massageklinikker, og det har siden 1911 været lovligt at erhverve sig som prostitueret 16. Hollands lovgivning vedrørende prostitution tiltrækker stor opmærksomhed, da den modsat mange andre lande i Europa, tager udgangspunkt i at en kriminalisering af prostitution, ikke er løsningen. Formålet med denne lovgivning er at påvirke de prostituerede, samt ejerne af massageklinikkerne, til et mere trygt og sikkert miljø uden kriminalitet 17. I Holland er menneskehandel forbudt, og der bliver især set strengt på handel samt prostitution af mindreårige (under 16 år). Desuden er det for Hollands lovgivning vigtigt at skelne mellem tvang og lyst, da man ifølge lovgivningen gerne må prostituere sig af lyst, men ikke under tvang. Dette element i lovgivningen er dog noget, der er utrolig svært at skelne imellem, hvilket rapporten Prostitution in the Netherlands since the lifting of the brothel ban konkluderer (Daadler 2007). I Holland skal man som indehaver af en massageklinik/bordel søge licens hos politiet. Dette gør at der er krav til sikkerhed og miljø, de enkelte steder skal opfylde. 18 Der argumenteres for, at denne form for lovgivning, giver politiet en mulighed for at holde øje med hvordan Side 9 af 57

10 forholdene er på klinikkerne og bordellerne, og ikke mindst klargøre om der foregår noget ulovligt. Hollands regering er velbevidst om at lovændringen i år 2000 har krævet sine restriktioner. 19 For at kunne kontrollere prostitutionen, og samtidig forsøge at hindre udbredelsen af menneskehandel, har Holland bl.a. lovført at det kun er borgere af EU, der må arbejde som prostitueret i landet (Daadler 2007:13). Den seneste udvikling af lovgivning i Holland er trådt i kraft pr. februar måned år Amsterdam kommune har vedtaget at den lovlige alder for prostitution skal være 21 i stedet for 18 år 20. Disse restriktioner er offentliggjort på Amsterdams hjemmeside, og det bliver samtidig udtalt, at en 21-årig er bedre i stand til at tage en velovervejet beslutning om prostitution som erhverv, i forhold til en person på 18 år. Denne lovændring er en del af målet om at tackle prostitution og de mennesker, der er en del af erhvervet 21. Det hollandske udenrigsministerium udgav i år 2012 en redegørelse for de mest stillede spørgsmål til prostitutionsområdet i Holland. Ifølge rapporten er der samlet omkring prostituerede i hele landet. Rapporten uddyber at, der ikke er lavet nogen opgørelse for antallet siden lovændringen i år 2000, men at man regner med at antallet er faldet siden da (Dutch Ministry 2012:12). 1.4 Fagligt fokus Vores humanistiskinspirerede projekt vil tage udgangspunkt i tre projektdimensioner: Kultur og historie, videnskab og filosofi samt tekst og tegn. Kultur- og historiedimensionen er central for projektet, da der tages udgangspunkt i de kulturelle og historiske Side 10 af 57

11 betingelser, der former mennesket og menneskelivet 22. Projektet har en interesse i kultur, da en sammenligning af den danske lovgivning til sammenligning med den svenske og hollandske lovgivning, vil fremgå. Dimensionen videnskab og filosofi vil behandle projektet i form af etiske spørgsmål omhandlende ansvar, rettigheder, retfærdighed, samt moralsk rigtig og forkert handlen. Dimensionen vil få stor betydning for projektet, da denne giver mulighed for bearbejdelse af disse spørgsmål om etik i forhold til emnet. Etik og moral er en stor del af det valgte emne, og det giver en filosofisk refleksion på problemformuleringen. Videnskab og filosofi bidrager til en indsigt i den historiske og kulturelle betydning i samfundsvidenskaber 23. Dimensionen tekst og tegn vil i projektet primært fremgå gennem arbejdet med begreber, teori og metode til analysen af lovteksterne. Dimensionen muliggør en bearbejdelse af tekster, som er bestemt af deres funktion, forholdet til andre tekster samt historiske og sociale kontekst 24. Dette element gør sig relevant i forhold til projektets valgte emne samt analyse- og metodestrategi. 1.5 Læsevejledning Projektet er opdelt i fem hovedafsnit, der hver indeholder underafsnit til uddybelse af det gængse omdrejningspunkt. Indledningen fremgår som et hovedafsnit til introduktion for projektet og ikke mindst læseren. Afsnittet indleder projektets bearbejdede problematik. Det næste hovedafsnit omhandler projektets metode. Metodeafsnittet er placeret her, da det for projektet, er nødvendigt med en introduktion af denne, til videre forståelse af det gennemarbejdede projekt. Metodeafsnittet vil gennemgå de metoder, som projektet bygger sin analyse på. 22 https://bscw.ruc.dk/bscw/bscw.cgi/d /studieh%c3%a5ndbog%20humbach% pf 23 https://bscw.ruc.dk/bscw/bscw.cgi/d /studieh%c3%a5ndbog%20humbach% pf 24 https://bscw.ruc.dk/bscw/bscw.cgi/d /studieh%c3%a5ndbog%20humbach% pf Side 11 af 57

12 I det efterfølgende hovedafsnit vil projektets teori fremgå. Teorien placeres før analysen, da teoriens viden er nødvendig for forståelsen af analysen. Analysen består af i alt tre hovedafsnit: Danmark, Sverige og Holland. I afsnittene vil landene blive analyseret med henblik på en besvarelse af projektets problemformulering. Projektet afrundes med hovedafsnittet: Afslutning. Afslutningens formål er at opsamle de fire foregående afsnit, og på den måde diskutere og konkludere på projektet. Afslutningen vil desuden indeholde projektets litteraturliste og bilag. I foregående afsnit er der redegjort for projektets overordnede emne og problemfelt - herunder problemformulering. Desuden er der klargjort for de valgte landes nuværende status i forhold til prostitution. Projektets faglige fokus samt læsevejledning er dernæst opstillet. 2. Metode I projektet benyttes en række samfundsvidenskabelige analysemetoder. Formålet med disse analysemetoder er primært, at analysere de samfundsrelaterede mekanismer, problemer og udviklinger. For at kunne arbejde analytisk, er det nødvendigt, først at tilegne sig viden om problemfeltet. Dette udføres gennem en problemorienteret indgangsvinkel. I begyndelsen af projektarbejdet, tilegnes der viden, hvilket indbefatter at man indsamler og bearbejder videnskabelige og samfundsmæssige problemer. Efter den tilegnede viden er færdiggjort, skal der produceres viden denne viden opnås gennem analysen og problemformuleringen. Produktionen af viden foregår ved at reflektere, argumentere, begrunde og dokumentere systematisk i forhold til projektet (Nielsen og Tvarnø 2008: 36). Side 12 af 57

13 2.1 Den komparative metode Den komparative metode benyttes, til at sammenligne og analysere ligheder og forskelle mellem observerede fænomener inden for et defineret analyseområde 25. Der argumenteres for, at al samfundsforskning er komparativ, da al empiri og analyse bygger på sammenligning (Dansk Sociologi 2000:4). Den komparative metode sigter mod at opstille og afprøve generelle lovmæssigheder omkring den faktiske virkelighed (Dansk Sociologi 2000:16). Den dominerende komparative tradition fastlægger, med udgangspunkt i John Stuart Mills, at der eksisterer to komparative metoder: Sammenfaldsmetoden og afvigelsesmetoden. Ved sammenfaldsmetoden lægges der vægt på, at sammenligne en række tilfælde, for at identificere de faktorer, hvori der ses et sammenfald. Ved afvigelsesmetoden lægges der vægt på, at sammenligne de tilfælde, der afviger fra hinanden på netop det forhold, der ønskes undersøgt. Det essentielle ved denne metode er det faktum, at det der ønskes undersøgt, ellers ikke afviger fra hinanden på andre måder (Dansk Sociologi 2000:15). Ved den kontekstuelle komparative analyse, argumenteres der for, at vi må analysere en række sociale fænomener i deres kontekstafhængighed. Man kan ikke analysere sociale fænomener uafhængigt af hvilken samfundstype de tilhører (Durkheim i Dansk Sociologi 2000:30). Komparative studier af lovgivninger fra andre lande, kan give en informativ indsigt. Der skabes et bredere erfaringsgrundlag, når der sandes hvorledes et juridisk problem, er løst i andre lande. Komparative undersøgelser vil på den måde give en bredere indsigt i ens eget lands ret, og undersøgelserne vil på den måde have et retspolitisk sigte (Nielsen og Tvarnø 2008: 63). 25 parativ_metode Side 13 af 57

14 2.2 Diskursanalyse Der ses en interesse i, at undersøge og forstå hvordan sproget kan forklare, hvorfor sociale og politiske aktører handler som de gør. Diskursanalysen behandler forskellige problemstillinger vedrørende sprogets politiske betydning, og denne kan afdække hvorledes forskellige former for tekster, har sociale og politiske konsekvenser (Andersen og Kaspersen 2007:178). Laclau og Mouffe argumenterer for, at diskursanalysen viser, hvorledes sproget spiller en vigtig rolle i skabelsen af politiske konflikter og samfundsmæssige dominansforhold (Andersen og Kaspersen 2007:178). Virkemidler, der indgår i den politiske praksis, er af sproglig karakter, og sproget opfattes altså som et centralt politisk værktøj, hvor sociale aktører har mulighed for at skabe alliancer, nye strategier og visioner for samfundets udviklingsproces. Der argumenteres for, at de politiske diskurser hver især repræsenterer de virkemidler, hvormed de sociale aktører definerer og omdefinerer den sociale virksomhed. Sproget søger at forbindes med den materielle virkelighed (Andersen og Kaspersen 2007:179). Der eksisterer desuden flertydige ord i juridisk sprog, og næsten alle regler er formuleret ved hjælp af uskarpe grænser. Dette gør at reglerne bliver mere smidige, og lettere kan tilpasses den samfundsmæssige udvikling. Ordfortolkning, altså tekstens brug af smidige ord, er derfor aldrig tilstrækkelig til at fastlægge en retslig teksts mening (Nielsen og Tvarnø 2008: ) Diskursbegreb Laclau og Mouffe anvender diskursbegrebet, i forsøg på at forklare hvorledes sproget er i stand til at tilføre den sociale virkelighed bestemte betydninger og meninger. Sproget er centralt, og når der opfindes et begreb, fastlægges dette også en bestemt betydning. Der findes intet neutralt sprog, og sproget er dannet gennem meningstilføjelser, altså de tilføjelser, vi som mennesker, lægger i sproget. Forståelse og erkendel- Side 14 af 57

15 se af den sociale verden frembringes ved hjælp af sproget, og ved anvendelse af de begreber, der allerede eksisterer, men også ved brug af nye, der opfindes til lejligheden. Sprogdiskursen indeholder tre dimensioner: 1. Begreber 2. Sociale objekter: Begreber, der definerer identitet. 3. Menneskelige handlingsakter: Handlingsakter, der vedvarende skaber og forandrer relationer mellem begreber og samfundsmæssige objekter. Forholdet mellem marked og stat, er det, der udgør diskursens sproglige element. Lovgivningsinitiativer udgør diskursens materielle dimension, hvor handling forbindes med det, der defineres som den sociale virkelighed. Det er altså sproget og virkeligheden, der samlet udgør et samlet hele (Andersen og Kaspersen 2007:182). Laclau og Mouffe definerer politik som en Kategori af handlinger, der specifikt vedrører vilkårene for den sociale ordens fastlæggelse og forandring (Andersen og Kaspersen 2007:186). Fænomener i den virkelige verden har selvstændig eksistens uafhængigt af tanken, men bliver først til et faktum vi kan forholde os til gennem sproglig konstituering af betydning (Andersen og Kaspersen 2007: ). Den sociale virkelighed kan ændre sig fra det øjeblik den defineres. Denne virkelige verden fortæller intet om, hvad vi skal mene om den, hvordan vi skal fortolke den eller reagere på den. Sproget er her et forståelses og handlingsmedium. Enhver diskurs indeholder to aspekter: 1. Artikulationsprocesser: Dette er sammenføjninger af begreber, der fastlægger en ny betydning i et bestemt udsnit af den sociale virkelighed. Der argumenteres for, at Side 15 af 57

16 der i alle diskurser optræder sammenføjninger af bestemte begreber og objekter, der alle afgrænser et betydningsunivers, der er forskelligt fra andre diskurser. 2. Nodalpunkter: Dette er centrale kernebegreber. Det skal forstås som et symbolsk fortætningspunkt, der præciseres af andre begreber og symboler. Dette begreb er yderst relevant i forhold til den politiske virkelighed. Der argumenteres for, at der altid optræder nodalpunkter i politiske ideologier, der understøttes af andre begreber. Nodalpunkter er altså symbolske navigationscentre, der virker stærkt styrende for den meningsdannelse, der foregår indenfor de etablerede diskurser (Andersen og Kaspersen 2007: ). 2.3 Valg af metoder Den komparative metode, og diskursanalysen er gennemgående anvendt i projektet. Dette har været en nødvendighed for, at kunne besvare projektets problemformulering. Projektet fokuserer på tre lande i kontrast til hinanden, og diskursanalysen bidrager til en sproglig forståelse af, hvordan prostitution behandles. Dette er en fordel, da denne kan medvirke til en analyse af, hvorledes sproget bruges i de forskellige lande. Analysemetoden kan dog også være utilstrækkelig, da denne ikke tager højde for sproglige forskelle. Ved en komparativ analyse foretaget blandt kilder, der ikke deler samme sprog, er denne på sin vis utilstrækkelig i en absolut fuld forståelse af den egentlige kontekst. I projektet anvendes metodeteori omkring de smidige ord, der forefindes inden for lovgivningen. En analyse af disse smidige ord er med til at afdække graden af smidighed i den enkelte lovgivning. Dette er aktuelt i projektet, da det fokuserer på hvorledes Danmark, Holland og Sverige, gennem lovgivningen, anskuer prostitutionserhvervet. Diskursbegrebet vil blive anvendt da en analyse af lovgivningernes tre dimensioner er nødvendig for at afdække lovgivningernes begreber, sociale objekter samt menneskelige handlingsakter. Artikulationsprocesserne vil observeres i lovgiv- Side 16 af 57

17 ningerne, og nodalpunkterne vil blive analyseret med henblik på lovgivningernes mening. Dette vil hjælpe i en analyse af hvorledes landene behandler prostitution, og hvori de moralske principper kan ses. Det foregående afsnit har behandlet hvorledes projektets metode vil blive anvendt i en senere analyse. Som metode anvendes diskursanalyse, da denne bidrager med en yderligere analyse af lovgivningernes smidige ord, dimensioner, samt artikulationsprocesser og nodalpunkter. Diskursanalysens værktøj bidrager således til en besvarelse af projektets problemformulering. 3. Teori I det følgende afsnit vil projektets teori fremgå. Teorien er valgt på baggrund af projektets emne og problemformulering, og skal dermed understøtte det forestående analyseafsnit. Teorien bygger på Margaretha Järvinens tre tilgange til prostitutionen, og til sidst naturretten, som er én ud af fem retsfilosofiske teoretiske tilgange, som fremstilles af Ruth Nielsen og Christina Tvarnø. 3.1 Tre tilgange til prostitution Bogen Prostitution i Danmark af Nell Rasmussen fremstiller prostitutionsbilledet i Danmark, og beskriver problemet i en social og samfundsmæssig sammenhæng (Järvinen i Rasmussen 2007:9). Afsnittet i projektet tager udgangspunkt i Margaretha Järvinens Prostitution i Helsingfors en studie i kvinnokontroll fra 1990, som Nell Rasmussen også vælger at tage udgangspunkt i. Rasmussen opstiller, på baggrund af Järvinen, tre teoretiske tilgang, som vil blive gennemgået i det følgende afsnit. Der eksisterer forskellige opfattelser/forståelser af prostitution i samfundet, dermed også i den socialhistoriske og sociologiske forskning. Det mest traditionelle syn på prostitution, er den funktionalistiske tilgang, og denne har haft en stor påvirkning for forskningen på prostitutionsområdet. Senere er der opstået to andre teoretiske tilgan- Side 17 af 57

18 ge til forskningen, som har fået stigende betydning indenfor området. De to nye teoretiske tilgange, kaldes det feministiske og socialt interaktionistiske perspektiv (Järvinen i Rasmussen 2007:28) Den funktionalistiske tilgang Den funktionalistiske tilgang opfatter prostitutionen som et normalt fænomen i samfundet, da fænomenet har eksisteret i mange århundreder i alle samfund. Ifølge den funktionalistiske tilgang, argumenteres der for, at prostitutionen er en nødvendig del af samfundet. Dette skyldes at mænds seksuelle behov, ikke kan dækkes og tilfredsstilles nok i et ægteskab, da familielivet begrænser deres seksuelle udfoldelse. Derfor skal mænd altså have mulighed for at få dækket deres behov andetsteds. De prostituerede bliver desuden opfattet og stemplet som afvigere (Järvinen i Rasmussen 2007:28). De funktionalistiske forklaringer på hvorfor kvinder bliver prostitueret er forskellige. Der argumenteres for, at de prostituerede blandt andet er psykisk syge eller mindre intelligente. Tilgangens begrundelse er, at kvinderne er hyperseksuelle 26, eller at de har haft traumatiske eller kriminelle oplevelser i hjemmet. Ud fra et økonomisk syn, har kvinderne haft ønske om at tjene hurtige penge (Järvinen i Rasmussen 2007:28) Den feministiske tilgang I starten af 1970érne og i 80érne opstod den feministiske tilgang gennem den sociologiske forskning. Den feministiske tilgang betragter prostitution som en ulighed mellem mænd og kvinder (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Prostitutionen, ifølge den feministiske tilgang, viser et klart billede af en ulighed i fordelingen af økonomiske, sociale og politiske ressourcer i samfundet. Prostitution er opstået som følge af udbud og efterspørgsel, og mænd er købere og kvinder er sælgere. Samtidig har mænds 26 Betegnelsen dækker over overdreven seksuel trang også kaldet nymfomani hos kvinder (Den Store Danske). Side 18 af 57

19 økonomiske og sociale magt over kvinder, fået dem til at tro at de også har magt til at kræve kvinder og deres krop til en tilfredsstillelse af mænds behov. Ifølge den feministiske tilgang er prostitutionen med til at fastholde et patriarkalsk syn på seksualitet (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Det vil sige, man betragter mænd som seksuelle og kvinder som aseksuelle. Denne patriarkalske forståelse baseres altså på, at mænds seksuelle behov ikke kan passe ind i et monogamt forhold, og dette anses som værende acceptabelt. Hos kvinderne derimod, opfattes seksualitet som monogramt. Som følge af mænds behov for tilfredsstillelse udenfor ægteskabet, skal der være en gruppe af kvinder, der skal sørge for at få mænds behov tilfredsstillet. På denne måde opstår der en opfattelse i samfundet af, at kvindekroppen er en vare, som må udnyttes. De typiske forklaringer på hvorfor kvinderne ender i prostitution er ifølge de feministiske tilhængere, økonomiske årsager (Järvinen i Rasmussen 2007:29). Undersøgelser har vist at flere af kvinderne kommer fra udsatte familier, og har en lav uddannelse og dårlige muligheder på arbejdsmarkedet. Der argumenteres for, at kvinder i prostitution eksempelvis har oplevet seksuelle overgreb og udnyttelse i barndommen, eller generelt er ensomme og/eller udsatte. Ifølge den feministiske tilgang er kønsrollerne og magtfordelingen i samfundet, i høj grad årsagen til prostitution. Den feministiske forskning påpeger, at kvinderne ikke er psykisk syge eller afvigere, men derimod placeret i en dårlig social position med ringe jobmuligheder (Järvinen i Rasmussen 2007:29) Den socialt interaktionistiske tilgang I 1970érne og 1980 erne opstod den sociale interaktionistiske tilgang i forskningen, men tilgangen er, sammenlignet med den feministiske tilgang, lidt mere komplekst. Den socialt interaktionistiske tilgang fokuserer ikke på de samfundsmæssige og individuelle årsager til prostitution, og koncentrerer sig heller ikke om konsekvenserne af Side 19 af 57

20 prostitutionen. Tilgangen har i stedet fokus på interaktionen mellem myndighederne, som styrer kontrollen og de prostituerede som kontrolleres (Järvinen i Rasmussen 2007:30). Aspekterne i den socialt interaktionistiske tilgang er blandt andet en social konstruktion. Konstruktionen går på at indholdet varierer over tid og i forskellige samfund. Det er svært at se forskel på grænserne mellem prostitution og andre seksuelle forhold, der ikke har noget med prostitution at gøre. Ifølge denne tilgang, skal følgende fem kriterier være opfyldt, for at kunne definere prostitution: 1. Kommercialitet - dette dækker over, at der betales for relationen, en prissætning af ydelsen skal være til stede. 2. Promiskuitet - den prostituerede har mere end én kunde. 3. Ikke selektivitet - kunderne kommer til den prostituerede og ikke omvendt. 4. Handlen skal være tilfældigt og kortvarigt. 5. Der skal ikke være følelser i relationen mellem kunde og sælger. Ifølge Järvinen, opstår der begrænsninger, når man bruger denne sociale konstruktion, da modellen ikke kan anvendes til fulde i forsøget på at afgrænse prostitution fra andre seksuelle forhold. Der er derfor vigtigt at betragte disse som variabler for definitive kriterier (Järvinen i Rasmussen 2007:30). Prostitutionen er en social konstruktion, afhængig af hvordan den normale kvinderolle bliver opfattet i forskellige tidsrum. Den social interaktionistiske tilgang, fokuserer desuden på samspillet mellem myndighederne og de prostituerede. Tilgangen lægger også vægt på at prostitutionsbegrebet kan forstås og defineres forskelligt i forhold til andre prostitutionsformer. Tilgangen fokuserer på den sociale og samfundsmæssige kontrols betydning for prostitutionen. Side 20 af 57

21 Järvinen skelner mellem offentlig og privat (hemmelig) prostitution i den socialt interaktionistiske tilgang. Den offentlige prostitution bliver kategoriseret som legaliseret og/eller reguleret af regeringen. Denne kan dog også ses som værende illegal eller håndhævet af fx politiet (Järvinen i Rasmussen 2007:31). Prostitutionen bliver dog kategoriseret som offentlig da den enten er synlig eller registreret. Den private prostitution foregår, modsat den offentlige, i skjul. Järvinen argumenterer for, at den skjulte prostitution kan være en konsekvens af et samfunds kontrolpolitiske prioriteringer, i og med at myndighederne ikke griber ind, fordi den skjulte prostitution fremstår mindre stødende end den offentlige (Järvinen i Rasmussen 2007:32). 3.2 Naturretten Bogen Retskilder og retsteorier tager udgangspunkt i Juraens hus. Juraens hus indeholder to etager, der overordnet består af retsfilosofien på den øverste etage, og retsvidenskaben på den nederste (Nielsen&Tvarnø 2008:27). Retsfilosofien udgør forskellige retsteorier, hvoraf projektet vil tage udgangspunkt i en enkelt af dem: Naturretten. Naturretten er en overvejende metafysisk 27 retsteori, som lægger vægt på retspolitiske overvejelser, med henblik på at afgive et kriterium for den bestemte rets rigtighed og/eller retfærdighed (Nielsen&Tvarnø 2008:314). Nielsen og Tvarnø definerer således: Det er et hovedsynspunkt i naturretten, at et normsystems retlige gyldighed afhænger af dets overensstemmelse med fornuften eller et overordnet normsystem af religiøs eller etisk art. Generelt bygger naturretsteorien på et fastlagt normsystem, der blandt andet er skabt af mennesket. Naturretten et normsystem, der eksisterer ved siden af i forvejen eksisterende ret. Naturretten betragter således hvordan gældende ret bør være. Hvis den gyldige ret strider imod normsystemet, vil den gældende ret være ugyldig (Niel- 27 Metafysik: Betegner den gren af filosofi der beskæftiger sig med spørgsmål om verdens begrundelse, væsen samt de mest almene træk (Den Store Danske). Side 21 af 57

22 sen&tvarnø 2008:314). Retten bør på den måde fastlægges i sammenvirke med normsystemet. Normsystemet er ikke et fastlagt element i et retssystem, og det ligger både over og uden for det enkelte retssystem. Dette bygger på ideer om etik, moral og religion (Nielsen&Tvarnø 2008:315). Der skelnes mellem den relative naturret og den hypotetiske naturret: 1. Den relative naturret er grundfæstet i den kristne naturretslære. Udgangspunktet for dette synspunkt er, at de etiske grundsætninger ikke kan gennemføres komplet i verden. Derudover tager tilgangen højde for modifikationer, da menneskets syndige natur nødvendiggør disse. 2. Den hypotetiske naturret vælger et grundlag for normsystemet i et samfund. Der tages udgangspunkt i menneskets fornuft, den menneskelige natur, og den hypotetiske naturret bliver således den absolutte naturret (Nielsen & Tvarnø 2008:315). Naturetten har et normativt udgangspunkt, hvor det vurderes hvorledes reglerne bør fortolkes, ud fra normer med udgangspunkt i religion, moral eller etik. Ifølge Nielsen og Tvarnø: Det er en antagelse i naturretten, at der findes historisk betingede retsgrundsætninger, som er uafhængige af geografi, men alle retsgrundsætninger afhænger af kultur og historie i er enkelt land, og alle regler bygger på et lands kultur og historie (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Naturretten forudsætter at der eksisterer forskellige regler i alle lande, men de grundlæggende etiske regler samt naturretlige ideer går igen i de civiliserede retssystemer. Denne antagelse gør det muligt at rammesætte retsgrundsætninger (normer), som har evig og almengyldig kraft (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Til en afslutning uddyber Nielsen og Tvarnø: Naturretten som retsteori kan karakteriseres således: For at en regel kan være gyl- Side 22 af 57

23 dig, skal den stemme overens med den overordnede samfundsopfattelse om fornuft i forhold til moral. Gældende ret forholdes herved til fornuftsmæssige moralske principper, men gældende ret anerkendes og overholdes uanset en eventuel modstrid med naturretlige principper (Nielsen & Tvarnø 2008:327). 3.3 Valg af teori I projektet er den feministiske, socialt interaktionistiske samt den funktionalistiske tilgang anvendt som analysemetode. Det feministiske perspektiv er anvendt, da dette opfatter prostitution i kontrast til den funktionalistiske tilgang, der anskuer prostitution som værende et normalt fænomen i samfundet. Den socialt interaktionistiske tilgang er anvendt, da denne belyser interaktionen mellem myndighederne og de prostituerede. Tilgangene er alle udtryk for et bestemt moralsk princip, der kan forefindes. Disse er benyttet i projektet for at analysere og diskutere hvilke principper, der ligger bag landenes lovgivning. Teorien om naturretten er anvendt, da denne afgiver kriterium for den bestemte rets retfærdighed. Analysemetoden behandler altså den moralske retfærdighed bag lovgivningen, og benyttes derfor i projektet i en analyse af landets moralske principper. 3.4 Kritik af teori Projektet anvender teori på baggrund af det valgte emne og problemfelt. Margaretha Järvinen fremstår som primær teoretiker med de tre forskellige tilgange til prostitution. Teorien kan fremstå som delvist forældet i form af udtalelser om prostituerede som værende fx psykisk syge. De tre perspektiver er fremkommet før 1980 erne, hvilket er en del år før at lovgivningerne i Danmark, Holland og Sverige ændredes. Perspektiverne kan derfor bearbejde nogle ældre problemstillinger i forhold til prostitutionsområdet, og på den måde være mindre egnet til de nuværende problemstillinger. Side 23 af 57

24 Projektet har inddraget naturretten som teoretisk tilgang, men Nielsen og Tvarnø argumenterer for, at også denne tilgang kan forekomme forældet (Nielsen & Tvarnø 2008:313). Problemet ligger i at bearbejde historisk uafhængige lovgivninger, som kan afledes ud fra fornuftmæssige værdier i form af etik, moral eller religion. De fornuftmæssige værdier må beregnes som ændret i forhold til den historiske kontekst (Nielsen & Tvarnø 2008:316). Grundet globaliseringen bliver retssystemer i højere grad påvirket af hinanden i dag. Nielsen og Tvarnø argumenterer for, at naturetten ikke tager højde for dette, da der fokuseres på nationale retssystemer (Nielsen og Tvarnø 2008:462). Der argumenteres uddybende med, at EU-kilder indgår på forskellig vis i teoretiske perspektiver. Der kan dog kan argumenteres for, at de teoretiske perspektiver i projektet ikke tager højde for dette, da hverken EU eller globaliseringen havde samme betydning som i nuværende samfund, på tidpunktet teorierne blev dannet (Nielsen & Tvarnø 2008:462). Det gennemgåede afsnit har omhandlet projektets teori. Projektet tager brug af den funktionalistiske, feministiske og socialt interaktionistiske tilgang. Naturretten anvendes yderligere til en analyse af Danmark, Sverige og Hollands prostitutionslovgivning. Teoriafsnittet har desuden begrundet valget af projektets teori samt forholdt sig kritisk til denne. 4. Analyse De følgende tre afsnit vil enkeltvis bearbejde Danmark, Sverige og Hollands prostitutionslovgivning. De vil blive analyseret på baggrund af landenes individuelle paragraffer eller restriktioner, da de alle behandler området forskelligt. Analysen er udarbejdet på baggrund af det foregående metode- og teoriafsnit. Side 24 af 57

25 4.1 Analyse af Danmarks lovgivning - Forbrydelser mod kønssædeligheden Diskursanalysen bidrager samlet til en afdækning af den danske lovgivning med henblik på, hvorledes Danmark behandler prostitution gennem den nationale lovgivning. Sproget er et politisk værktøj, der definerer den sociale virksomhed. Når prostitution omtales i den danske lovtekst, er dette altså med til at tilkendegive at fænomenet eksisterer. Sproget forsøger at forbinde begrebet prostitution med den materielle virkelighed. Prostitution bliver altså først et fænomen vi kan forholde os til, når vi tillægger det betydning i sproget. Når lovgivningen omtaler handel med seksuelle ydelser som et fænomen, og kalder det noget bestemt, i denne sammenhæng prostitution, kan vi som samfund forholde os til det. I den danske lovtekst skal sex opfattes som et begreb, der behandles løbende. De sociale objekter er begreber, der definerer identiteten. I loven skal dette opfattes som den prostituerede eller køberen af de seksuelle ydelser. De menneskelige handlingsakter skaber og forandrer relationer mellem begreber og sociale objekter. Lovgivningen skal her forstås som den menneskelige handlingsakt, og loven skal derfor, ses som værende grundsten for at skabe og forandre relationerne mellem sexbegrebet og den prostituerede eller køberen. Den danske lovgivning behandler køb af sex hos en person under 18 år. I introen til 223a fremgår diskursens artikulationsprocesser (jf. afsnit 2.2.1): I Danmark er det ikke ulovligt at købe sex hos en prostitueret såfremt den prostituerede er over 18. (jf. bilag 1). Diskursens artikulationsprocesser får betydning i det givne betydningsunivers de befinder sig i: I Danmark er det ikke ulovligt at købe sex hos en prostitueret ( ). I den danske lovgivning behandles begrebet prostitueret altså ud fra et specielt betydningsunivers dette med henblik på om det i tilfældet er lovligt eller ulovligt. Side 25 af 57

26 I 223a, som omhandler seksuelle ydelser med personer under 18 år, ses en artikulationsproces, den socialt interaktionistiske tilgang, eksempler på smidige ord, en række nodalpunkter, og bevis på hvorledes naturretten kommer til udtryk: Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år (jf. bilag 1). Ordet betaling får i paragraffen en negativ klang, set i lyset af betydningsuniverset. I denne tanke hører altså at alle ord, der indgår i en kontekst kan fastlægges en ny betydning altså en artikulationsproces (jf. afsnit 2.2.1). Den socialt interaktionistiske tilgang fokuserer på den sociale og samfundsmæssige kontrols betydning for prostitutionen (jf. afsnit 3.1.3). Danmarks lovgivning afspejler dette fokus på flere punkter. Lovgivning opstiller reglementer i forhold til aldersgrænser og strafferammer: ( ) samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. (jf. bilag 1). Dette er et eksempel på den samfundsmæssige kontrol af prostitution, og har betydning for prostitution, da denne bliver mindre tilgængelig. Tilgangen fokuserer desuden på interaktionen mellem myndighederne og de prostituerede. Der kan argumenteres for, at den danske lovgivning ønsker interaktion mellem de prostituerede og myndighederne, da det ønskes at pågribe bagmænd og mellemmænd. Ifølge den social interaktionistiske tilgang er det svært at skelne mellem prostitution og andre seksuelle forhold. Paragraf 223a behandler ordet samleje til fremskrivelse af aldersgrænsen for prostitution. Gennem det social interaktionistiske perspektiv kan der argumenteres for, at samleje kan være flere ting. Tilgangen opstiller fem kriterier for at kunne definere prostitution (jf. afsnit 3.1.3). En komparativ analyse af 223a og de fem kriterier, tydeliggør at det første kriterium er synligt i lovteksten. Det første kriterium er kommercialitet. Dette dækker over at der betales for relationen, og dette fremgår af lovteksten således: ( ) mod betaling eller løfte om betaling (jf. bilag Side 26 af 57

27 1). De resterende fire kriterier er ikke tydelige i den gængse lovtekst. 223a kan kategoriseres som værende en del af den offentlige prostitution i Danmark (jf. afsnit 3.1.3). Dette skyldes at lovteksten udtrykker regulering fra regeringens side, samtidig med at der er illegale elementer, der fremskrives i lovteksten. Paragraffen understøtter dermed den offentlige prostitution i Danmark gennem registrering, og en tilkendegivelse af at prostitution skal opfattes som en del af virkelighedsuniverset. I 223a ses desuden eksempler på smidige ord (jf. afsnit 2.2): ( ) mod betaling ( ) samleje ( ) 18 år, straffes ( ) (jf. bilag 1). Ordene illustrerer hvorledes grænserne opfattes som smidige. Ordet betaling er ikke defineret som værende af materiel karakter, og kan derfor tilpasses den givne kontekst. Det er ikke uddybet hvorledes ordet samleje skal forstås. Er det samleje, der har fuld seksuel karakter, eller indbefatter ordet andre former for seksuelle ydelser? Den anklagede kan straffes med bøde, men bødens omfang er ikke defineret. Desuden er ordet straffes smidigt, da det er usikkert om en dom resulterer i fængsel eller bøde. Dette er typiske eksempler på, hvorledes reglernes smidighed er nødvendig. Reglerne skal kunne tilpasses den givne situation, det søger at forklare. En analyse af lovgivningens smidige ord er nødvendig, da disse er med til at afgøre hvor let det i Danmark er at straffe kunder, der benytter sig af prostituerede under 18 år. Der kan altså argumenteres for, at lovens smidighed er et udtryk for landets moralske princip, da loven ikke tillader samleje med en prostitueret under 18 år. Udover en række smidige ord, fremtræder også nodalpunkter i 223a. Disse nodalpunkter er med til at danne fundamentet for den respektive diskurs, i dette tilfælde loven (jf. afsnit 2.2.1): ( ) kunde ( ) betaling ( )samleje ( ) under ( ) 18 år ( ) bøde ( ) (jf. bilag 1). De seks viste nodalpunkter, er nødvendige for at opretholde en forståelse af diskur- Side 27 af 57

28 sen. Det er essentielt at vide, at der her er tale om en kunde, der betaler sig til samleje. Denne får udstedt en bøde, hvis den prostituerede er under 18 år. Der kan argumenteres for, at Danmark udtrykker landets moralske principper gennem lovgivningen. Dette forekommer i 223a gennem naturretten, der argumenterer for, at rettens gyldighed afhænger af dets overensstemmelse med fornuften og dermed også religion og etik (jf. afsnit 3.2). Paragraffen ville altså ifølge naturretten ikke eksistere hvis ikke denne stemte overens med normen i samfundet, og den generelle fornuft. Paragraffen bygger på et fastlagt normsystem, om at prostitution er lovligt i landet, og 223a er gyldig ret i forlængelse af i forvejen eksisterende ret, skabt af den danske regering. Den danske lovgivning behandler rufferi, der defineres som udnyttelse af, at andre giver seksuelle ydelser mod betaling 28. I introen til denne lovgivning fremgår den feministiske tilgang samt eksempler på smidige ord: Det er ulovligt at agere som bagmand eller mellemmand for en prostitueret eller på nogen som helst måde at tjene penge på, at andre prostituerer sig. (jf. bilag 1). I introen afspejles den feministiske tilgang, da loven gør det forbudt at agere som bagmand/mellemmand eller tjene penge på, at andre prostituerer sig. Her kan der argumenteres for, at loven søger at standse uligheden mellem kønnene. Dette skyldes at den feministiske tilgang anser prostitution som en ulighed mellem mænd og kvinder (jf. afsnit 3.1.2). Bagmændene/mellemmændene der, i de fleste tilfælde er mænd, tjener på kvinderne, der prostituerer sig. Dette er medvirkende i en fastholdelse af uligheden mellem kønnene. I ovenstående intro fremgår både smidige og ikke- smidige ord. Ordene bagmand eller mellemmand fremstår som smidige, da disse ikke definerer hvorledes bag- 28 Side 28 af 57

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Prostitution en komparativ undersøgelse af forståelsesmuligheder

Prostitution en komparativ undersøgelse af forståelsesmuligheder Prostitution Titel: Prostitution en komparativ undersøgelse af forståelsesmuligheder Af Signe Nylandsted Gross Sprogpsykologi Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet December

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse Periode Fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering/Opfølgning Uge 33-36 Individ Fællesskab. - beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber. - give eksempler på, hvordan

Læs mere

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO)

Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Hvordan definerer straffeloven seksuelle overgreb på børn (Anne Troelsen, SISO) Denne artikel gennemgår straffelovens definitioner af de forskellige former for seksuelle overgreb på børn. Straffelovens

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info

En håndsrækning til læreren www.sextilsalg.info En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet

Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 1 Professionshøjskolen Metropol - tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Intersektionalitet Side 2 Program 1. Introduktion 2. Intersektionalitet som teori

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere