Pels liv eller død? 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pels liv eller død? 1"

Transkript

1 Pels liv eller død? 1

2 2 Frederik d. 7 i kåbe af hermelin Foto: De Danske Kongers Kronologiske Samling

3 Pels liv eller død? Pels er naturligt! Pels er mord! Pels er frækt! Pels kan fascinere, men pels kan også forarge. Nogle forbinder pels med luksus og skønhed, og andre finder det moralsk forkasteligt at bruge pels ud fra et dyreetisk hensyn. Engang var brugen af pels ikke et emne, der blev sat spørgsmålstegn ved. For at overleve og klare sig igennem vinterkulden brugte mange mennesker pels. I det kolde nord var det bl.a. pels fra rensdyr, isbjørn, sæl og ræv. Længere mod syd gik de fattige med pels fra kat, ræv og får, mens de kongelige og adelige bar pels af mere sjældne og eksotiske dyr som hermelin eller vinterpels fra egern. For dem var det ikke kun et spørgsmål om at holde varmen. At iklæde sig pels fra eksotiske dyr viste også at man havde status og magt. Siden 1960 erne er der kommet større fokus på både vilde og opdrættede dyr, og i dag diskuterer vi i høj grad dyrevelfærd også pelsdyrenes. Mange forskellige personer tager del i debatten. Politikere, sangere, skuespillere, designere og modeller viser deres synspunkter. Fra både pelsbranchen og dyreværnsorganisationerne er det populært at bruge kendte personer for at fremme deres sag. Kopenhagen Fur, som er et af verdens største steder for salg af pels, bruger Jokeren som reklamesøjle. Dyreretsorganisationen Anima, der arbejder ud fra en filosofi om at dyr grundlæggende har rettigheder, bruger Helena Christensen og Linse Kessler. Der er dog mange måder at tage stilling på og man behøver ikke være kendt for at gøre det. I dag er pels er blevet et politisk varmt emne. Mange interesser er i spil. De danske pelsdyravlere tjener mange penge til statskassen, og de fastholder retten til at opdrætte pelsdyr og sælge skind. Omvendt kæmper flere dyreværnsorganisationer ihærdigt imod brugen af pels, bl.a. ved at forsøge at påvirke politikere og meningsdannere. Pelsdyravl er i nogle europæiske lande blevet forbudt, og EU har indført et forbud mod import af ting lavet af sæl - dog med en undtagelse for de oprindelige folk i Grønland og Canada. Hele debatten bliver ikke mindst interessant af, at vi i dag ikke har brug for pels for at overleve. I dag findes der mange andre alternativer til at holde varmen og være smukt klædt. Spørgsmålet er derfor: Hvorfor klæder vi os stadig i pels, og er det OK? 3

4 Foto: Carsten Egevang Foto: Carsten Egevang Pelsen fra nord I 2009 indførte EU et forbud imod import af produkter fra sæl bl.a. tøj og kød. Sælskind og ting fra sæler produceret af oprindelige folk er dog undtaget - de må stadig sælge bl.a. sælskind inden for EU. Dette kaldes inuitundtagelsen. Inuit betyder menneske og karakteriserer de oprindelige folk, som lever langs kysterne i Nordamerika, Grønland og det nordøstlige Sibirien. Inuitternes fangst har en lang tradition bag sig. Som andre naturfolk havde de en animistisk opfattelse af tilværelsen. Det betyder, at de troede på, at alt i naturen havde en sjæl eller ånd. Det var derfor afgørende, at man viste dyrene respekt både under og efter fangsten. Hvis man ikke gjorde det, ville dyrene ikke lade sig fange. For en befolkning, der i høj grad levede af de dyr, de kunne fange - både hvad angår mad, tøj og endda redskaber - var manglende fangstlykke en katastrofe. For at sikre fangstlykken og ære dyrene skulle fangerne helst være iklædt nyt tøj under fangsten. De måtte også bruge smukt 4

5 Foto: Nationalmusee Foto: Inuit Sila udformede redskaber til fangsten og udnytte hele dyret. Når dyret var bragt hjem startede et renselsesritual. Fangerne dryppede for eksempel sælens snude med ferskvand. På den måde kunne sælens tørst slukkes efter det lange ophold i saltvand. Hvis ikke fangeren behandlede dyret godt, troede man, at dyrene ville straffe menneskene. Ingen dyr ville lade sig fange af mennesker, som ikke behandlede dem ordentligt og med respekt. Nutidens forbud i EU mod salg af sæl blev vedtaget ud fra argumenter om dyrevelfærd. Det handler om at sikre, at der ikke er produkter fremstillet af sæler, som er aflivet og flået på en måde, der har påført dem unødig smerte, angst og lidelse. Fangerne i Grønland og Canada forsøger at gøre opmærksom på forskellen mellem traditionel fangst og kommerciel fangst, og de kæmper for at få forbuddet mod salg af sæl ophævet. På trods af inuitundtagelsen har forbuddet haft store konsekvenser for fangerne. Siden forbuddet kom på dagsordenen er antallet af grønlandske fangere faldet med 34 %, og eksporten er faldet med 90 % på få år. Fangerne argumenterer for, at sælfangsten er 100 % bæredygtig. Sælen har levet et liv i det fri, og alle dele fra sælen bruges efterfølgende til blandt andet tøj, mad og redskaber. Bestandene er vokset eksplosivt de sidste år, og man kunne fange tre gange så mange, uden at det ville have indvirkning på bestanden. Fangerne har fået opbakning fra en lidt uventet kant nemlig WWF, Verdensnaturfonden. Fonden støtter den grønlandske sælfangst. Argumentet er, at sælfangsten er med til at opretholde en livsstil og kultur, som er opbygget i Grønland gennem årtusinder. Sælfangst er ifølge WWF også bæredygtigt, hvilket gør den værd at støtte. Sælerne har ikke levet deres liv i et bur. Skindet fra de sæler, som grønlandske fangere sælger, er et resultat af en bæredygtig fangst, ikke mindst fordi alt fra sælen bliver brugt. Sælkød kan den dag i dag findes på menuen i grønlandske hjem. Ifølge WWF skal vi ikke være bekymrede for sælen, bare fordi den er nuttet. Hvis vi lader os styre af vore følelser, gør det os blinde for jordens virkeligt truede dyr. 5

6 Kampen om sælen Fakta og gode argumenter til trods er det gerne de små hvide sælunger med store glasklare øjne, som mange tænker på, når de hører ordet sæl. Sælunger fik tilnavnet babysæler i 1970'erne, efter at debatten om sælerne var begyndt i 1960 erne. Her startede de hårde protester imod den årlige fangst af grønlandssælens unger ved Canadas kyst de små hvide unger kaldet whitecoats. Aktivister strømmede til det østlige Canada for at stoppe fangsten, og Greenpeace blev kendt verden over. Ikke mindst for deres aktioner, hvor de blandt andet spraymalede de små hvide sælunger, for at gøre deres skind ubrugeligt. Den franske skuespillerinde Brigitte blev verdenskendt for billedet, hvor hun holder en hvid sælunge - en lille babysæl. I dag er fangst af sælunger ikke længere lovligt. Faktisk har fangere i Grønland aldrig nedlagt sælunger, da grønlandssælen ikke yngler i landet. Alligevel har fangsten af sælunger i Canada haft stor betydning for vores nutidige syn på sælfangst og brug af sælskind. Brigitte Bardot / All Over Press 6

7 Tegning: Anne-Marie Steen Petersen Forskel på dyr? Fra antikken kender vi de første tanker og diskussioner om dyreetik. F.eks. diskuterede den græske filosof Aristoteles, om dyr kan rangordnes i forhold til mennesker, eller om man skal behandle alle sansende væsner ens. Både inden for vores egen kultur men også på tværs af kulturer er der meget forskellige syn på, hvordan vi skal behandle dyrene. Herhjemme giver nogle mennesker deres kæledyr tøj på, hvilket anses som meget underligt i andre kulturer. I Indien er køer hellige, mens de fleste herhjemme med glæde spiser oksekød. I Kina spiser man hunde og katte, som europæerne i dag betragter som kæledyr, hvis pels man har forbudt at sælge. Er der f.eks. forskel på, om det er hest eller hund, som er på gaflen frem for kylling eller gris? Vi ser ofte forskelligt på dyr alt efter hvilken rolle, de har i vores liv. Dyrene tildeles forskellig 7

8 Foto: Polfoto Sælen Conchita / Scanpix etisk betydning. Dyr kan placeres forskelligt på den sociozoologiske skala. Hvordan vi placerer dyrene afhænger af, hvor nyttigt dyret er, hvor tæt man er på det enkelte dyr, hvor nuttet og tiltrækkende dyret er, og hvor farligt dyret kan være. Vi klassificerer altså dyr som kæledyr, husdyr, nyttedyr og skadesdyr. Denne forskellige klassificering gør, at der er stor forskel på, hvordan vi behandler dyrene. For eksempel forsøger vi at aflive vores kæledyr på en smertefri måde, men hvad med rotten, som dør en langsom død af forgiftning? Rotten ses som et skadedyr, hvilket legitimerer, at vi må bekæmpe den på alle måder. Et navn til forskel? Den 10. maj 2014, på aftenen hvor finalen i Eurovision blev afholdt i København, blev der født en lille sælunge i en Belgisk Zoologisk have. Ungen fik straks navnet Conchita efter den østrigske eurovisionsvinder. Tidligere på samme år var ZOO i København blevet verdensberømt eller verdensberygtet, fordi de havde aflivet den 1½ år gamle giraf Marius. Der var saglige argumenter for at aflive Marius for herefter at anvende den til løvefoder. Alligevel blev mange mennesker oprørte over aflivningen. Med sit navn Marius var giraffen ikke bare en giraf men en helt særlig giraf. I ZOO afholder man sig fra at give dyrene navne officielt, men internt blev giraffen kaldt Marius, hvilket var blevet spredt til offentligheden. Ifølge ZOO s direktør Bengt Holst er navnet netop af stor betydning for vores opfattelse af dyret. Med et navn får vi lettere følelser for dyret, og vi kommer til at betragte det på lige fod med kæledyr som hunde og katte eller måske endda næsten som mennesker. 8

9 behandle dyrene? Hvordan skal vi Mennesket har gennem historien skaffet pels på tre måder: Ved at jage og nedlægge dyr med våben Ved at fange dyr i fælder Ved at opdrætte dyr. I Danmark bruger vi i dag primært opdrættede dyr både til mad og til beklædning. Det er forbudt at fange pelsdyr i fælder, men det er tilladt at gå på jagt. Jagt er i Danmark en hobby, hvor det andre steder stadig er en vigtig kilde til føde. Der er forskellige holdninger til hvilke metoder, der er mest humane eller i højere grad gør, at det er i orden at bruge dyret. Hvad er vigtigst? At dyret dræbes hurtigt? At dyret har levet naturligt? At hele dyret bliver brugt? Afhængig af hvad man fokuserer på, kan man have forskellige holdninger til, hvilke dyr vi skal bruge og hvordan vi skal håndtere dem. F.eks. sørger pelsavleren for, at dyret dør så hurtigt og smertefrit som muligt. Til gengæld har sælen levet et liv i det fri, indtil den dag den nedlægges. De fleste dyreværnsforeninger argumenterer for, at vi skal skabe de bedst mulige forhold for dyrene. Nogle går dog endnu længere. De kræver, at dyr kun skal leve i deres naturlige omgivelser, og hævder, at det er forkert at jage dyr eller have husdyr og kæledyr. Dyr bør altså ikke betragtes som menneskers ejendom eller som ressourcer for mennesker. Fortalere for disse dyrerettigheder går ikke i pels og spiser heller ikke kød, æg eller mælkeprodukter på grund af deres dyreetiske holdning. Er det i orden at opdrætte og fange dyr, hvis det gøres inden for rammerne af god dyrevelfærd? 9

10 Foto: Nationamuseet Foto: Polfoto 10

11 Dyrevelfærd I 1916 fik Danmark sin første dyreværnslov, der satte retningslinjer for, hvordan man skulle behandle sine dyr. I 1800-tallet var interessen for dyrs liv og vilkår vokset, og den første danske dyreværnsforening blev stiftet i Det var Dyrenes Beskyttelse, som også eksisterer i dag. Man begyndte at argumentere for at skulle tage hensyn til dyrene - for deres egen skyld. Tidligere havde man udelukkende set dyr som ejendom, som den enkelte ejer kunne gøre med, hvad han ville. I dag er de fleste enige om, at man skal tage hensyn til dyrene for dyrenes egen skyld. Der tales ofte om god dyrevelfærd, men der er mange forskellige holdninger til, hvad god dyrevelfærd er. Dyrevelfærd tager udgangspunkt i dyrenes behov og adfærd, men der findes ikke nogen klar definition af dyrevelfærd. Mange har forsøgt at definere, hvad god dyrevelfærd er. I 1965 udarbejdede den britiske regering retningslinjer dyrenes velfærd. Disse er blevet videreudviklet De 5 friheder, som i dag er den mest kendte definition af god dyrevelfærd. Frihed fra sult og tørst Frihed fra ubehag Frihed fra smerte, skade og sygdom Frihed til at udtrykke normal adfærd Frihed fra frygt og lidelse Vægtes alle 5 friheder lige højt for alle dyr? 11

12 Brugen af pels handler ikke kun om dyrevelfærd. Økonomi og politik er også vigtige faktorer. Pelsdyravl er i dag er Danmarks tredjestørste eksporterhverv. Der er ca farme i Danmark, og i 2013 blev der omsat for 13,4 mia. kr. ved et salg af 21 mio. skind hos Kopenhagen Fur det danske andelsejede auktionshus. Det svarer til to nye supersygehuse eller at holde Eurovision 60 gange. Gennem eksporten til udlandet og erhvervets mange arbejdspladser er pelsdyravlen uden diskussion en stor gevinst for den danske statskasse. At undvære indtægterne fra avl af pelsdyr og salg af pels vil kunne mærkes på den danske økonomi. Hverken Grønland eller Canada er medlem af EU, og vedtagelsen af importforbuddet imod sælprodukter er blevet kritiseret, fordi det ikke har økonomiske eller sociale konsekvenser for medlemslandene i EU. En lignende kritik var gældende ved forbuddet mod ræveavl i Danmark. I 2009 blev avl af ræve forbudt i Danmark, og farmene skal være udfaset i Det var ud fra begrundelsen, at man ikke kan holde dem på en velfærdsmæssig forsvarlig måde. Andre europæiske lande, f.eks. England, Holland, Østrig, Kroatien og Bulgarien har også helt eller delvist forbudt pelsdyravl ud fra moralske og dyreetiske synspunkter. Avl af ræve var også før forbuddet minimal i Danmark, og indtægterne kommer primært fra mink. Derved havde forbuddet ikke den store konsekvens for erhvervet. Det blev dog forinden vurderet, at man ud fra et dyreetisk synspunkt ikke kan forsvare at holde ræve i fangenskab. Spørgsmålet er, hvorfor det vurderes, at det er mindre problematisk at holde mink i fangeskab. Hvad er forskellen på ræv og mink? Et spørgsmål om økonomi 12

13 Foto: Nationalmuseet 13

14 Foto: Kopenhagen Fur Er brugen af pels bæredygtig? 14

15 Bæredygtighed er et forholdsvis nyt begreb, som bruges mere og mere i vores hverdag. Der er kommet fokus på, om det vi foretager os, er bæredygtigt. Men hvad er bæredygtighed? Overordnet set handler bæredygtighed om at skabe de bedst mulige forhold for miljø og mennesker nu og især i fremtiden. I hverdagen hører man ofte begreber som økonomisk bæredygtighed, bæredygtigt design og miljømæssig bæredygtighed. Det er ikke altid nemt at gennemskue, hvad der er bæredygtigt. Kopenhagen Fur skriver, at (...) man kan argumentere for brugen af pels som et mere miljøvenligt produkt end syntetiske materialer. Pels er et naturligt og nedbrydeligt materiale, og det kan ikke ses som mere luksuriøst end så mange andre produkter, vi omgiver os med. Anima skriver derimod, at Miljøbelastningen af 1 kg. pels er mindst 5 gange så stor som for tekstiler. Især garveprocessen, som bearbejder rå huder, skind eller bereder pels til beklædning, er blevet kritiseret som forurenende. Selvom der arbejdes med forskellige metoder, produceres der ved garvning store mængder spildevand, som indeholder mængder af organisk stof og kromsalte. Krom er et meget giftigt tungmetal, der ligesom kviksølv bevæger sig op gennem fødekæden. Omvendt kritiseres processen til fremstilling af kunstige tekstiler og materialer også som forurenende. Det samme gælder når f.eks. bomuld enten skal bleges eller farves. Modeindustrien er generelt en af de mest forurenende industrier i verden. Industrien bruger over 5000 kemikalier og omfatter op mod 25% af alle kemikalier i verden. Indenfor pelsindustrien, såvel som indenfor resten af tekstilindustrien, arbejdes der på at gøre produktionen mere bæredygtig og mindre forurenende. De fleste firmaer har i deres firmapolitik og på deres hjemmeside fået indført målsætninger om bæredygtighed, ansvarlighed osv., som skal udtrykke, at organisationen ønsker at vise, at deres produkter skader naturen og mennesker mindst muligt. Mink på danske farme fodres med affald fra fiske- og slagteindustrien, hvilket er god brug af overskydende ressourcer, og dette kan kaldes en bæredygtig proces. Kopenhagen Fur fremhæver desuden at minken bruges 100%. Minkens kød er meget fedtholdigt og kan anvendes som biodisel. Kroppen kan laves til benmel, som kan anvendes til varme, og asken herfra kan endda bruges som komponent i asfalt eller gødning. Omvendt fokuserer kritikerne bl.a. på, at den ammoniak, der udledes fra minkenes afføring, kan forsure jorden, hvilket ikke er bæredygtigt i et miljømæssigt perspektiv. Hvad skal man tro på? Det er ikke nemt som forbruger at finde ud af hvilke produkter, der er mest bæredygtige. 15

16 Skøn(t) med pels? Tænker du på rappere som Kanye West, P. Diddy, Macklemore og Jokeren, når du tænker på hvordan vi bruger pels i dag? Eller tænker du på din mormors vinterfrakke og sælskindslufferne til de kolde måneder? Pels bruges i dag på mange måder på tværs af generationer og køn. Det er der ikke noget nyt i. I 1969 kunne man i Alt for damerne læse: Mink er en spændende oplevelse. Kvinder over hele verden drømmer om den og mænd fascineres. Hvorfor? Fordi mink fremhæver en kvindes skønhed som intet andet pelsværk. I TV-serien Matador får man et indblik i, hvordan status og skønhed knyttes til pels i 1930 erne og 1940 erne. Serien viser både, at det blandt borgerskabet var normalt at gå med pels, men den viser også, at pels var en stor luksus og noget som var eftertragtet. En kendt 'pelsscene' viser byens to velhavende mænd, Hr. Skjern og Hr. Varnæs, som har givet deres hustruer, Ingeborg og Maude, en pels i gave, der vækker misundelse hos byens kvindelige indbyggere. Uheldigvis har de fået ens pelse, og de kan ikke udholde at blive set i byen med den samme pels. Også hos inuitterne blev og bliver pels forbundet med skønhed. Brugen af pels handlede ikke kun om at holde sig varm under ekstreme vejrforhold. Dragterne kunne også bruges til at signalere status og tilhørsforhold. Både mænd og kvinder gik med pels. Man kunne på lang afstand genkende, om det var en mand eller kvinde. Mandspelse havde lige kanter forneden, mens kvindernes pelse havde en snip for og bag nederst på jakken, og hætten blev brugt til at bære små børn i. Tøjet havde to lag: det yderste med pelsen udad og det inderste med pelsen indad. Udformningen og skindvalget var meget forskelligt for de to køn og var en måde at signalere kønnet på. Kvinderne syede dragterne, og det var ikke et let arbejde at producere de flotte vind- og vandtætte dragter af tykt skind derfor var de bedste syersker også attraktive kvinder. Hvem går med pels i dag? Sender man nogle bestemte signaler ved at gå i pels eller er det ligeså neutralt som vinterjakken med gåsedun? 16

17 Foto: Nationalmuseet Foto: Scanpix Foto: Danmarks Radio 17

18 I dag kan alle gå med pels, hvis de har lyst og råd. Der er stor forskel på prisen afhængig af hvilket dyr det er, og om det er vintage eller nyt. Både det at bruge pels eller bevidst at fravælge pels kan udtrykke et personligt statement. Pels var indtil 1970 erne særdeles populært. Det kunne både vise at man havde stil, position og råd. I 1970 erne tog debatten om brug af pels for alvor fat. Brigitte Bardot, som siden da har viet sit liv til pelsmodstanden, var som topmodel i 1950 nerne iklædt adskillige typer pels. Et gammelt ordsprog siger, at man har et standpunkt til man tager et nyt. Sådan var det også med Birgitte Bardot og mange af de andre modeller, der i 1990 erne deltog i kampagnen I d Rather Go Naked Than Wear Fur. Deres holdninger varerede dog ikke evigt - nogle år senere så man dem på catwalken iført pels. I dag anser nogle pels som unødvendig luksus, fordi vi har mange alternativer til at holde os smukke og varme. Andre mener, at meget andet i vores hverdag også er luksus, f.eks. at slå dyr ihjel for at spise kød. Vi kan sagtens klare os med grøntsager, som er langt mere klimavenligt end kød. Der er mange ting at overveje. Er det f.eks. bedre at gå med sælskindspels, hvor sælen har levet et liv i det fri end at gå med pels fra opdrættet mink? Er det at gå i pels det samme som at gå med sko af læder eller at spise en god steak? Er pels en vidunderlig eller unødvendig luksus og er brugen af pels helt uacceptabelt eller sund fornuft? end pels? Hellere nøgen 18

19 Dyrenes Alliance / Polfoto Brigitte Bardot / Polfoto Linse Kessler Foto: Maria Christina Jarltoft 19

20 Forfatter: Marie Bonde Olesen Grafisk design: Bogdan Szymczyk Tryk: GP-tryk Se undervisningstilbud på: Undervisning bestilles på: eller på mellem på hverdage ISBN:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 134 Bilag 1 Offentligt (01) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: Dyrevelfærd og veterinærmedicin/heta

Læs mere

Pels vil altid være noget helt unikt

Pels vil altid være noget helt unikt 1700-talles kongelige hermelin: Portræt af Kong Christian VII af Danmark (1749-1808), malet i 1789, som hænger på Rosenborg Slot. 4 det er et drømmemateriale på lige linje med champagne, diamanter og glamour.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.

2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning. LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele

Læs mere

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika..

Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. Pens for Kids sender skriveredskaber til Afrika.. ..fordi vi må starte et sted.. I Afrika vokser mange børn op i hytter som disse - lavet af ko-lort eller diverse affald. Fattige mennesker har ingen pension,

Læs mere

NYHEDSBREV NR. 41 Januar/februar 2011

NYHEDSBREV NR. 41 Januar/februar 2011 Dyrenes Venner Rørholmsvej 5 Høsterkøb 2970 Hørsholm Tlf.: 70273717 dv@dyrenes-venner.dk NYHEDSBREV NR. 41 Januar/februar 2011 Kampagnen UDSAT Så kom endelig rapporten om jagt fra Det Dyreetiske Råd, og

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

DOSO s Dyrevelfærdpolitik

DOSO s Dyrevelfærdpolitik DOSO s Dyrevelfærdpolitik Baggrund Bestemmelser om dyrevelfærd Dyrevelfærd varetages først og fremmest i Dyreværnsloven og tilknyttede bekendtgørelser, som hører under Miljø- og Fødevareministeriets arbejdsområde.

Læs mere

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK

AT HOLDE HØNS. Få inspiration og viden om hønsehold. - sammen med din nabo eller i din egen have WWW.HOENSPAASAMSOE.DK WWW.DN.DK AT HOLDE HØNS - sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold WWW.HOENSPAASAMSOE.DK Hønsefolder.indd 1 WWW.DN.DK 06/01/15 10.48 INDHOLD AT HOLDE HØNS sammen med din nabo

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Dyrevelfærd menneskers ansvar

Dyrevelfærd menneskers ansvar Dyrevelfærd menneskers ansvar Vi skal have naturlig respekt for levende væsener, og det skal afspejles i lovgivningen. Et rigt og ansvarligt samfund som det danske er forpligtet til at behandle dyr ordentligt.

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo

Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Lærervejledning: For dyrenes skyld dyrevelfærd i Odense Zoo Pingvin: Det rigtige svar er nummer 1. Lyset er en efterligning af det lys, man finder i de antarktiske egne, hvor solens stråler spredes over

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk 1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for

Læs mere

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk

5 myter. om elefantrideture og elefantshows. worldanimalprotection.dk 5 myter om elefantrideture og elefantshows worldanimalprotection.dk I modsætning til hvad mennesker ofte tror, så har elefanter, der bruges til at underholde turister, det ikke godt bag facaden. Unge elefanter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

www.meotine.aschultzdesign.com Mul A, 2. semester, projekt 1: Coorporate Social Responsibility

www.meotine.aschultzdesign.com Mul A, 2. semester, projekt 1: Coorporate Social Responsibility Mul A, 2. semester, projekt 1: Coorporate Social Responsibility Andreas Schultz Ida Bach Sophie Hrefna Sophie Præstmark Thalassa Phillips www.aschultzdesign.com www.idabach.com www.sophiehrefnaboye.dk

Læs mere

DOSO s Dyrevelfærdpolitik

DOSO s Dyrevelfærdpolitik DOSO s Dyrevelfærdpolitik Baggrund Bestemmelser om dyrevelfærd Dyrevelfærd varetages først og fremmest i Dyreværnsloven og tilknyttede bekendtgørelser, som hører under Justitsministeriets arbejdsområde.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del Bilag 18 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 45 final 2015/0028 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Tekst Morten Herlev Illustration Lone Larsen

Tekst Morten Herlev Illustration Lone Larsen 32 Disney eller dyrevelfærd? Designertøj, psykologhjælp og kosmetiske operationer. Kæledyrene bliver efterhånden betragtet som små mennesker, men det er ikke nødvendigvis godt for dyret. For menneskevelfærd

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

NYTÅRSKURER I KREDSEN

NYTÅRSKURER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 16. JANUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten NYTÅRSKURER I KREDSEN Den første uge i januar

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

De polske gadehunde har brug for DIN hjælp

De polske gadehunde har brug for DIN hjælp De polske gadehunde har brug for DIN hjælp Polske Hunde www.polskehunde.dk Baggrund : Polske Hunde Polske Hunde er en forholdsvis ny dyreværnsforening stiftet af Tamara Jakobsen i september 2005. Tamara

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v.

Forslag til folketingsbeslutning. katte m.v. B 60 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mærkning og registrering af katte, kommunalt ansvar for herreløse katte m.v. Fremsat den 6. april 2005 af Kristen Touborg (SF) og Frode Sørensen

Læs mere

Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt

Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning. Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen. Kødspisning og vegetarianisme er foreneligt Et standpunkt: Semi-vegetarianisme Et moralfilosofisk forsvar for mådeholden kødspisning Thomas Søbirk Petersen og Frej Klem Thomsen Formålet med dette kapitel er at præcisere og kritisk diskutere en række

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna

FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014. spurningar til tekstatilfarið. Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Navn: Flokkur: M E N T A M Á L A R Á Ð I Ð FÓLKASKÚLIN DANSKT 9. FLOKKUR MARS 2014 lesifatan spurningar til tekstatilfarið Skúlin ásetir sjálvur dag og tíð fyri royndarpróvtøkuna Samlað tíð til máluppgávuna,

Læs mere

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken?

Et sundt SAMFUND. En sund KROP. Et sundt SIND. En sund ØKONOMI. En sund FAMILIE. Hvorfor Nikken? Et sundt SIND En sund KROP En sund FAMILIE Et sundt SAMFUND En sund ØKONOMI Hvorfor Nikken? ØKONOMI SAMFUND FAMILIE KROP SIND Vores filosofi Her hos Nikken bygger vi vores forretningsmodel på det grundlæggende

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport

Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier

Studentertale 2011. Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier Studentertale 2011 Kære studenter Vi kender alle fornemmelsen af at have dårlig samvittighed. Fordi man ikke har lavet lektier eller afleveret sin skriftlige opgaver. Det er ikke så rart men så er det

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere