DET DIGITALE DILEMMA: ALT ELLER INTET? MORTEN OVI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DIGITALE DILEMMA: ALT ELLER INTET? MORTEN OVI"

Transkript

1 OPHAVSRET DET DIGITALE DILEMMA: ALT ELLER INTET? MORTEN OVI 2. FEBRUAR 2005 SPECIALKURSUS UNDER VEJLEDNING AF ANDERS HENTEN CENTER FOR TELE-INFORMATION, COM DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET

2 Indhold 1 Introduktion Ophavsretten Andre typer af immaterielretter Afgrænsning af rapporten Læsevejledning Problemformulering Definitioner Begreber Aktører Ophavsrettens historie Ophavsretten defineres International ophavsret Digitalisering Delkonklusion Os og dem Syv grupper Uoverensstemmelser mellem grupperne Delkonklusion Status Brugernes adfærdsændring Licenser Digital Rights Management systemer Digital Millennium Copyright Act Ophavsrettens længde Fri eller tilladelseskultur? Innovation Delkonklusion Fremtiden Forslag til genetablering af balancen Nye forretningsmodeller Hvad kunderne vil have Copyright Et bud på ophavsrettens fremtidige udvikling ii

3 6.6 Delkonklusion Konklusion 48 Litteratur 52 Figurer 3.1 Udviklingen i længden af ophavsretten Tabeller 3.1 Den historiske udvikling af ophavsrettens omfang Ophavsrettens nøgleår og -begivenheder Grupper af aktører i os mod dem -debatten DRM: Bløde og hårde systemer Denne rapport er beskyttet af en Creative Commons-licens. Licensen tillader ikke-kommerciel brug af værket så længe forfatteren krediteres. Se uddybende forklaring på iii

4 KAPITEL 1 Introduktion Ophavsretten har til formål at sikre en balance som tilgodeser ophavsmænd og det offentlige rum, og har gennem historien tilpasset denne balance hver gang nye teknologier har gjort en ændring nødvendig. Digitale teknologier har de sidste år rykket så meget ved balancen, at der er opstået en kamp mellem de digitale pirater og ejerne af ophavsretsbeskyttet materiale. Historisk set er dette dog blot endnu en udfordring i udformningen af balancen. Hvad der er specielt ved den nuværende diskussion om balancen ligger i forskellene mellem de fysiske begrænsninger og de digitale muligheder. Forskellene rækker langt dybere og er mere vidtrækkende end om hvilket medie eksempelvis software, musik og film bliver udgivet på. Følgevirkningerne af skiftet fra en fysisk til en digital verden har betydet en ændring i ejerforhold, en to-delt forståelse af begrebet ejendom, mere regulering og et opgør med vores tradition for hvordan ophavsretten har tilpasset sig nye udfordringer. Kampen har sat sine tydelige spor. Konflikten er i nogle tilfælde blevet til en regulær skyttegravskrig mellem pirater og ophavsmænd i skikkelse af mediegiganter som Microsoft, Sony og Disney. Resultatet af krigen er omsiggribende: Kunder er gjort til pirater, ulovlig kopiering af ophavsbeskyttede værker er mere omfangsrig end tidligere i historien, og ejerne af ophavsbeskyttede værker har aldrig før haft så meget magt som de har nu, takket være politikere uden megen forståelse for teknologi og de historiske traditioner. Dette er den ene side af det digitale dilemma. Den anden side handler om innovation. Innovation handler om muligheden for at bygge videre på andres værker. Newton sagde If I see further, it is because I stand on the shoulders of giants [Dev04, s. viii] 1. Innovation inden for områder der er dækket af ophavsretten sker umådeligt sjældent uden nogen form for inspiration fra andre værker. 1 CED, organisationen bag [Dev04] er uafhængig og har til formål at adressere kritiske økonomiske og sociale problemer i det amerikanske samfund. 1

5 KAPITEL 1. INTRODUKTION 2 Det er i alles interesse at vores kultur udvikles og tilføres nye værdier. Ejerne af ophavsbeskyttede værker har på grund af den digitale udvikling udfordret og delvist begrænset mulighederne for innovation. Den stramning af ophavsretten og den generelle brug af ophavsbeskyttede værker der er indført som led i kampen mod ulovlig brug og distribution af ophavsbeskyttede værker er så hård, at det har har fået konsekvenser for balancen. Grundlæggende principper om anonymitet og ytringsfrihed er blevet revurderet ligesom vores normer. Dette uddybes senere i rapporten. Informationssamfundets glæder deles ikke af alle og med god grund. Der har aldrig være tradition for at ophavsbeskyttede værker kan kopieres uden ejerens tilladelse. Det bør der heller ikke være. Det er klart at den ulovlige distribution af blandt andet software, musik og film over p2p-netværk har betydet en ændring for ophavsretsejernes forretning. Sidstnævnte tilskrives den tabsfri kopiering og den stort set gratis distribution via disse netværk. Desuden er skadevirkningen større nu end i den analoge verden, da en kopi kan erstatte en original. I stedet for at ignorere problemet eller tage udfordringerne med brugernes nye behov op, har ejerne af indhold med god grund forsøgt at bekæmpe tendensen. Sagsanslæg, ændring af ejerforhold af produkter fra ejerskab til licensering og ikke mindst lobbyisme for strengere lovgivning er eksempler på tiltag. [Dev04, s. 44] påpeger tre tendenser, som markerer den problemstilling vi står over for i øjeblikket. Tendenserne er skiftet 1. fra analogt til digitalt indhold, bearbejdning, distribution mv., 2. fra fysiske til intangible produkter, 3. fra salg til licenser af medieindhold. Skiftet fra den fysiske verden (med ownership of objects ) til den digitale, hvor ting i højere grad ejes i form af licenser, er der større mulighed for udgiveren for at bestemme hvad brugeren må og ikke må dette værende sig i en kontrakt såvel som baseret på programkode [Dev04, s. 3]. I den analoge verden var alt der ikke var ulovligt lovligt, men sådan forholder det sig ikke i den digitale verden. Det digitale dilemma dækker ikke kun over ét begreb, men mange forskellige begreber som dog alle har til formål at beskrive mulighederne og begrænsningerne som den digitale teknologi giver. Som et andet eksempel på et digitalt dilemma kan nævnes: The same technologies that allow the creation and manipulation of digital content... can also be used to prevent access to digital content. [Dev04, s. 1] Dette citat kan forklares med følgende eksempel: En kopimaskine kan bruges til at lave ulovlige kopier af en bog med, men maskinen kan ikke forhindre

6 KAPITEL 1. INTRODUKTION 3 denne kopiering der er simpelthen ikke nogen kopisikringsmekanisme. Med digitale værktøjer, som kan bruges til lovlig såvel som ikke-lovlig brug, kan et værktøj eksempelvis udvikles til kun at kunne bruges til lovlig kopiering og sikres mod ulovlig brug. Det er med andre ord nemmere med digitale værktøjer at overvåge og begrænse brugen af et værktøj end det er med analoge/fysiske værktøjer. Optakt til de senere kapitler For at se hvordan udviklingen af ophavsretten er gået, kan det være illustrerende med et par skræk-eksempler. Prisen for at stjæle en cd fra en butik er maksimalt $1.000 i USA. Prisen for på ulovlig vis at downloade selvsamme cd kan være helt op til $ [Les04, s. 180] 2. RIAA sagsøgte i 2003 fire amerikanske studenter for krænkelse af ophavsret på musik. Det totale erstatningskrav lød på 100 milliarder dollar seks gange filmindustriens samlede profit i 2001 [Les04, s. 51]. Hvis en læge ved en fejl amputerer det forkerte ben skal lægen betale en erstatning på $ en sjettedel af prisen for ulovligt at downloade én cd. Lanceringen af filmen 12 Monkeys blev forsinket på grund af brugen af en bestemt stol i en af filmens scenter. Kunsteren som havde designet denne stol fik stoppet lanceringen da stolen mindede om en stol han selv havde designet. 1.1 Ophavsretten I den amerikanske forfatning står: The Congress shall have Power... To promote the Progress of Science and useful Arts, by securing for limited Times to Authors and Inventors the exclusive Right to their respective Writings and Discoveries. Sætningen To promote the Progress of Science and useful Arts underbygges af den lov der giver et tidsbegrænset monopol til ophavsmændene. Ophavsret er således en balance mellem at give kunstnere et økonomisk incitament til at at skabe nye værker, og lade denne nyskabelse komme samfundet til gode senere. [Dev04, s. viii] forklarer det på følgende måde: [T]he reason why these incentives [to innovate] are in order is not because of a concern with the prosperity of innovators, but because of a larger desire to provide to society a steady stream of innovations that lead to further gains and enhancements of the standard of living... The 2 Lessig er forfatter til flere af denne rapports kilder, og har et negativt syn på udviklingen af ophavsretten.

7 KAPITEL 1. INTRODUKTION 4 purpose of protection of intellectual property, therefore, is to keep this virtuous cycle of innovation going. Denne årsag til at ville fremme innovations virtuous cycle, er central for den debat over ophavsretten, som vil blive behandlet senere i rapporten. Monopolet ophører pt. 70 år efter ophavsmandens død, hvorefter det overgår til det offentlige rum. Denne balance mellem monopol og overgivelse til det offentlige rum, refereres også til som den privat/offentlige balance. Når en kunstner får ophavsret på et værk, hvilket sker automatisk, modtager denne eneret i den amerikanske lovgivning på fem områder, nemlig muligheden 1) for at lave kopier, 2) for at lave afledte værker, 3) til at distribuere kopierne, 4) for at fremføre værket offentligt og 5) vise værket offentligt [Dev04, s. 9]. Den økonomiske beskyttelse består i en eneret til at fremstille eksemplarer af værket og til at gøre værket tilgængeligt for almenheden ved offentlig fremførelse eller ved at sprede eller vise eksemplarer af værket til offentligheden. 3 Eneretten betyder, at andre ikke må benytte værket på disse måder uden at have en tilladelse fra ophavsmanden. Sker det alligevel, er ophavsretten krænket, og ophavsmanden kan nedlægge forbud og kræve straf og erstatning. 1.2 Andre typer af immaterielretter I denne rapport bliver kun ophavsret behandlet. Der er dog andre former for immaterielret som for helhedens skyld er forklaret kort herunder. 4 Patent Patenter 5 skal beskytte industrielle innovationer i 20 år, og har til formål at fremme innovation og opfindelser. Patentet skal bruges til at forbyde andre at udnytte opfindelsen kommercielt ved at give patentejeren et midlertidigt monopol. Med en patentansøgning kommer en detaljeret beskrivelse af hvilket problem produktet søger at løse, og hvordan dette gøres. Der er flere krav et produkt skal opfylde før der kan tages patent på det. Opfindelsen skal 1. være ny, 6 3 ophavgenerelinfo. 4 Baseret, medmindre andet er nævnt, på [Vai01, s ]. Vaidhyanathan ([Vai01]) er fortaler for en tyndere ophavsret, og hans bog er en nøje gennemgang af historiske cases om ophavsrettens udvikling En ansøgning blev afslået, fordi ideen var kendt fra et Anders And-blad. Rip, Rap & Rup havde allerede fået den ide at hæve et skib ved hjælp af bordtennisbolde, da en ansøger ønskede patent på ideen om at hæve et skib ved at fylde det med luftfyldte plastkugler. Se

8 KAPITEL 1. INTRODUKTION 5 2. have en værks-/opfindelseshøjde, herunder være ikke-logisk, 3. kunne udnyttes kommercielt. Patenter er nationale, effektive, kapital- og tidskrævende. Varemærke Et varemærke 7 er det kendetegn, som en virksomhed markedsfører sine varer eller tjenester (produktet) under. Varemærket er det specielle navn som viser over for køberen, at produktet kommer fra en bestemt producent eller udbyder. Varemærket er evigt. Et varemærke består typisk af ord eller af et logo eller af en kombination af de to elementer. Varemærker er nationale, billige, men også usikre [Hee04]. Coca-Cola-logoet er et klassisk eksempel på et (godt) varemærke. Brugsmodellen Brugsmodellen 8 er langt fra så kendt som patenter og varemærker, men kaldes også for den lille patentret. Brugsmodeller er eneret til at udnytte en opfindelse eller frembringelse. Gyldigheden af en brugsmodel er maksimalt 10 år og graden af adskillelse af frembringelsen fra kendt teknik er mindre for brugsmodeller end for patenter. Hvis et kommercielt produkt har en kort levetid, kan det være fordelagtigt at søge om beskyttelse af brugsmodellen end en langt dyrere og omsiggribende patentansøgning. Brugsmodelregistrering tager især sigte på beskyttelse af praktiske opfindelser af håndværksmæssig karakter, men også andre produkter, kemiske forbindelser, lægemidler, levnedsmidler m.m. kan beskyttes ad denne vej. Brugsmodellen er national og billig, men ikke så effektiv som patentet [Hee04]. Designbeskyttelse Et design er formgivningen og udseendet af et produkt, og kan beskyttes med designbeskyttelse 9. Designbeskyttelsen opnås for fem år ad gangen og kan opnås i sammenlagt 25 år. Designbeskyttelse er national og billig, men også forbundet med en vis usikkerhed [Hee04]. Arne Jakobsens Ægget er designbeskyttet. Hemmeligholdelse Under den engelske betegnelse trade secrets 10, dækker et koncept om ikke at offentliggøre en forretningshemmelighed htm og 10 secrets.htm

9 KAPITEL 1. INTRODUKTION 6 Fordelen er at retten til produktet kan sikres i evighed og det koster ingenting. Ulempen, set fra et socialt perspektiv er at produktet aldrig vil blive overdraget til det offentlige rum. Hemmeligholdelse er et alternativ til patenter. Hemmeligholdelse har et usikkerhedsmoment i at tyveri af hemmeligheden vil svække virksomhedens konkurrencefordel. Opskriften på Coca-Cola er et klassisk eksempel på god hemmeligholdelse. 1.3 Afgrænsning af rapporten Emnet immateriel ejendom, immaterielret mv. er langt mere omfangsrigt end hvad der med rimelighed kan dækkes i en rapport af dette omfang. Derfor er der herunder listet emner og problemstillinger, som uanset hvor aktuelle og rimelige for forståelsen af emnet, ikke er taget med. Andre former for immaterielret Emnet ophavsret har vist sig at være så stort et emne og med så mange problemstillinger, at emnet i sig selv er stort og indholdsrigt nok til en rapport af dette omfang. Derfor er ingen andre former for immaterielret inddraget. Competitive Strategy Denne rapport har intet med virksomheders stategier for beskyttelse af deres immaterielle ejendom at gøre. Mediegiganternes tab af indtægt Hvorvidt, og hvor meget, mediegiganterne bliver ramt på deres indtægt ved ulovlig kopiering af ophavsretsbeskyttet indhold, vil ikke blive diskuteret. Dette skyldes at emnet er debatteret mange andre steder, og ville fjerne fokus fra rapportens kerne. Ophavsret internt i virksomheder De kontraktmæssige forhold over hvordan en virksomhed og dens ansatte fordeler ejerskabet over et nyt værk, vil ikke blive berørt. WTO (TRIPS og GATT) WTO s rolle i den internationale ophavsret, herunder den rolle WTO har i forbindelse med TRIPS (trade-related aspects of intellectual property rights) og GATT (General Agreement on Tariffs and Trade) vil ikke blive gennemgået. Se eventuelt [Rii98, s. 119], [May00] 11 og [May03]. Global piratkopiering Den piratvirksomhed der foregår især i Asien, vil ikke blive gennemgået. 11 May er en britisk kritiker af den immaterielle udvikling, og er en vigtig kilde i afsnittet om DRM-systemer.

10 KAPITEL 1. INTRODUKTION Læsevejledning Den amerikanske lovgivning, historie, debat, kultur med videre er udgangspunktet for denne rapport medmindre andet er nævnt. Det skyldes flere ting. For det første er der stærkere kræfter på spil i USA end i Danmark, hvilket har givet flere diskussioner om udviklingen af ophavsret. USA er også så væsentlig en parameter i den internationale lovgivning om ophavsret, at tendenser der viser hvilken retning udviklingen af ophavsretten bevæger sig, stammer fra den amerikanske lovgivning. 1.5 Problemformulering Denne rapport har haft til delformål at afdække udvalgte emner inden for immaterielret, immateriel ejendom og innovation. Rapporten har som andet delformål at være en litteratursøgning inden for emnet. Fokus i opgaven blev hurtigt klarlagt til at ligge på ophavsret. Ophavsretten skulle redegøres for i et historisk perspektiv, herefter analyseres ud fra de problemstillinger der præger ophavsretten i øjeblikket. Endelig bliver forskellige syn på ophavsrettens fremtid fremlagt.

11 KAPITEL 2 Definitioner Immaterielretten gør brug af mange udtryk som set uden for rette kontekst nemt kan misforstås. I dette kapitel er de hyppigste og væsentligste begreber defineret. Ligeledes er de væsentligste aktører nævnt og beskrevet kort. Selvom rapportens udgangspunkt er den amerikanske lovgivning, er størsteparten af definitionerne i dette kapitel baseret på den danske lov om ophavsret. Dette skyldes at de fleste af de forskelle der er mellem de to landes lovgivning er relativt ubetydelige, og der hvor der er store forskelle vil det fremgå af teksten. Desuden er fokus i denne rapport ikke så meget på begreber som har været fastlagte og konstante de sidste par hundrede år, men mere den udvikling ophavsretten har været igennem. 2.1 Begreber Udgangspunktet for dette afsnit er, medmindre andet er nævnt, KODAs hjemmeside 1. For en mere udførlig gennemgang af reglerne om ophavsret henvises til [Kok99, kap. II]. Genrelt om ophavsret Ophavsretten er det regelsæt, der beskytter ophavsmænd, producenter og udøvende kunstnere mod, at deres værker og præstationer bliver kopieret og brugt offentligt uden deres samtykke. Oftest benyttes det et engelske ord copyright 2 om ophavsret. Ophavsret er en del af immaterielretten. Kulturministeriet skriver om ophavsret at det er lovgivningens rolle at finde balancen mellem eneretten og undtagelserne fra eneretten, på en måde der imødekommer tidens teknologiske udvikling ophavgenerelinfo. 2 Loven giver ejeren af et værk retten til at bestemme over kopieringen af et værk. Udtrykket opstod i starten af 1700-tallet, hvor begrebet kun dækkede over bogtrykkerkunsten. Heraf copy-right [Roc04, s. 5]. 3 Ophavsret_miniguide.pdf. 8

12 KAPITEL 2. DEFINITIONER 9 Ophavsretten dækker kun den konkrete udformning, der beskyttes, ikke de tilgrundliggende ideer og principper. Man kan således ikke få ophavsret på en tanke. En frembringelse skal have værkshøjde for at opnå ophavsretlig beskyttelse. Værkshøjde er udtryk for en vis selvstændig, skabende indsats fra ophavsmandens side, hvor den kunstneriske kvalitet er underordnet. Kunstner/ophavsmand og værk En kunstner defineres som skaberen af et værk, typisk musik, film, software, litteratur og tilsvarende. Ofte bruges betegnelsen ophavsmand om en kunstner, og begge ord vil blive brugt i samme henseende. Et værk, især i digitalt format, betegnes i rapporten også som (medie)- indhold på engelsk content. Ejerskab Ejerskab kan betyde to ting. I the Copyright Act of 1976 deles begrevet op i ejerskabet af ophavsret, og ejerskabet af et eksempel på dette (en kopi af et originalt værk). Dette hænger sammen med begrebet om første salg (first sale), som er retten til at videresælge et værk. [Dev04, s. 9]. Immaterielret/immateriel ejendomsret [Kok99, s. 1] definerer immaterielretten som den del af det juridiske univers, der befatter sig med retsbeskyttelsen af litteratur og kunst, videnskab og teknik, industriel formgivning og design samt varemærker og andre dermed beslægtede forhold. Retsbeskyttelsen af disse er fastlagt i en række eneretslove, herunder loven om ophavsret, patentloven og varemærkeloven. På engelsk bruges intellectual property rights (IPR) om disse retter. Fællestrækket ved dem er eneretten og flere af dem har i praksis et overlap. Eksempelvis kan flere eneretslove benyttes til at beskytte et enkelt værk. Immaterielret er således udnyttelsesretten til intellektuelle frembringelser, der kan afgrænses, beskrives og beskyttes mod andres brug (jf. national lovgivning og internationale aftaler) [Hee04]. Immateriel ejendomsret kan også ses som the ownership of ideas and control over the tangible or virtual representation of these ideas [Roc04, s. 4] 4. Der er, udover tidsbegrænsningen på eneretten, en anden begrænsning ved immaterielretter: [P]roperty rights are never absolute. There is no 4 Gantz & Rochesters [Roc04] er en amerikansk bog med en mere simpel indgangsvinkel til immaterielretten end de andre primære kilder har.

13 KAPITEL 2. DEFINITIONER 10 property that does not have to yield at some point to the interests of the state [Les99, s. 131]. Netop overgangen fra privat eje til det offentlige rum, er et centralt emne inden for ophavsrettens udvikling. Immateriel ejendom Udtrykkets stammer fra den internationale sprogbrug, især den franske og engelske, hvor intellectual property (IP) beskriver den immaterielle ejendom. I medierne bruges oftest den direkte oversættelse intellektuel ejendom. Immateriel ejendom er ideer, udtryk, navne, opfindelser, dele af software, industrielle metoder, forretningsmetoder med videre. Hvert af disse områder er dækket af en eller flere immaterielretter. [Roc04, s. 4] påfører det økonomiske forhold i definitionen: A product of the intellect that has commercial value, including property such as literary or artistic works, and ideational property, such as patents, appellations of origin, business methods, and industrial processes. Det er væsentligt for forståelse af immateriel ejendom(sret), at ordet ejendom ikke forstås som fysisk ejendom, men som et ikke-fysisk, eller åndeligt, fænomen. [Kok99, s. 13] kalder denne ikke-fysiske størrelse som immateriel ejendom er, for immaterielrettens genstand. Debatten om ophavsret glemmer ofte at tage todelingen af fysiske/ikke-fysiske størrelser om forholdet mellem den fysiske (tangible) og den oftest digitale (intangible) verden in mente. 5 Nogle aktører ser ejendom i begge verdener som værende ens (oftest de ophavsret-rige 6 ), mens andre mener det modsatte (fortalerne for en friere kultur). Lessig skriver at der ved fysisk ejendom gælder at Your consumption reduces mine, mens der ved en ikke-fysisk ejendom gælder at consumption is... non-rivalrous [Les99, s. 131]. [May03, s. 11] forklarer at forholdet mellem [the] lack of physical rivalry is... the defining difference between copyrighted works and more traditional private goods. Altså, tager jeg din bil fra dig, har du ikke nogen bil, men tager jeg en kopi af din bog, har du stadig din bog. 7 Fair brug Fair brug, på engelsk fair use, er et begreb som vi ikke ved om er opstået af teknologiske eller ideologiske hensyn. I Danmark er fair brug delvist dækket 5 Kulturministeriet har eksempelvis ikke forstået denne opdeling af fysiske/ikke-fysiske forhold, for som de skriver i deres pjece om ophavsret: Du må ikke kopiere en ulovlig kopi. Det svarer til at købe eller låne en stjålen bil (se fodnote 3 side 8). 6 Begrebet stammer fra [Vai01, s. 82]. 7 Hvorvidt jeg konkurrerer med dig på dit marked med min ulovlige kopi af din bog, er et centralt punkt, som vil blive diskuteret i et senere kapitel.

14 KAPITEL 2. DEFINITIONER 11 af de klausuler 8 i ophavsretten der garanterer privat brug af et værk [Kok99, s. 140]. I bred forstand er fair brug retten til at kritisere, citere og kopiere dele af et værk uden ejerens tilladelse [Vai01, s. 27]. Hvorvidt en brug af et værk er fair kan bestemmes ud fra fire kriterier: 1. formålet med brugen og formålets natur, 2. ophavsværkets natur, 3. størrelsen af brugen, 4. indvirkningen på markedet for det originale værk [Dev04, s. 10]. Disse punkter er med til at beskytte brugerens frihed, samtidig med at ejerens økonomiske forhold ikke forringes. Det er således ikke lovligt at lave kopier af ophavsbeskyttede værker i kommercielt øjemed, da det (mindst) bryder med punkt 1, 3 og 4. I den danske lov om ophavsret er de tre klausuler, også benævnt undtagelser, for privat brug: Kopiering til privat brug ( 12), Konsumption (udtømmelse) af spredningsretten ( 19), Citatretten ( 22). Som det vil blive diskuteret senere, giver May her sit bud på hvorfor fair brug skal sikres, trods den teknologiske mulighed for at begrænse eller stoppe den: [The] lack of physical rivalry is... the essential justification for the fair use doctrine [May03, s. 11]. Igen inddrages spørgsmålet om fysik/ikkefysisk ejendom. Pirater Ordet pirat bruges i medierne om personer der kopierer/distribuerer eller på anden vis overtræder lovgivningen inden for især ophavsretten. Denne rapports kilder benytter ordet på forskellig vis, men der er samtidig en klar enighed om at distribution af ophavsretsligt materiale med kommercielle interesser for øje bliver kaldt for pirateri (piracy). I rapporten vil ordet pirat bruges om krænkere af ophavsbeskyttede værker, uanset om personen gør det i et kommercielt øjemed, i mangel på bedre ord. Offentlige rum Det offentlige rum, på engelsk kaldet public domain eller public sphere, dækker over det rum hvor indhold ikke er dækket af regler og love om immateriel ejendomsret [Dev04, s. viii, 10]. Dette rum er en sikkerhedsventil mellem loven om ophavsret og vores ytringsfrihed. Indholdet i det offentlige 8

15 KAPITEL 2. DEFINITIONER 12 rum er information hovedsageligt fra tv, radio, internet, aviser og debatter, og selvfølgelig alle tidligere ophavsbeskyttede værker, som jo netop er overgået til det offentlige rum. Kode Lessig bruger ordet code om software og hardware på internettet. Kode kan være både innovationsfremmende og begrænsende, afhængig af dens kontekst. Kode er en form for supplement til loven, men under andre vilkår [Les99, s. 6] og [Les02, s. 50]. Fri kultur Den frihed borgerne i et samfund har, er bestemt af loven. Graden af frihed bestemmer hvor fri kulturen i et samfund vil være, og er relevant set ud fra et ophavsretsmæssigt synspunkt, da ophavsretten har til formål at fremme udvikling og innovation. Lessig beskriver fri kultur således: A free culture supports and protects creators and innovators. It does this directly by granting intellectual property rights. But it does so indirectly by limiting the reach of those rights, to guarantee that follow-on creators and innovators remain as free as possible from the control of the past. [Les04, s. xiv] Ophavsretten skal ifølge Lessig bevares, samtidig med at interesserne de ophavsret-rige fra fortiden begrænses. Lessig definerer hans brug af ordet free som: [N]ot free as in free beer 9... but free as in free speech, free markets, free trade, free enterprise, free will, and free elections. [Les04, s. xiv] Det er nødvendigt at tage denne definition på frihed med, da mediegiganterne og politikerne er ved at tage denne frihed fra os, mener Lessig. 2.2 Aktører WIPO World Intellectual Property Organization 10 er et såkaldt specialized agency under FN og administrerer blandt andet Berner- og Pariserkonventionerne. WIPO er FNs organisation for immaterielret og har ca. 170 medlemslande [Kok99, s. 17]. Den danske lov er i høj grad dikteret af det der bliver besluttet i WIPO-regi. 9 Analogien med free beer er en klassiker inden for denne litteratur. Ironisk nok er der faktisk skabt en fri øl, eller rettere, en gruppe studenter har lavet en øl, hvor opskriften er gjort tilgængelig under Creative Commons-licensen. Se 10

16 KAPITEL 2. DEFINITIONER 13 BSA Business Software Alliance varetager softwareproducenternes interesser på globalt plan. RIAA Recording Industry Association of America er den handelsgruppe der varetager musikernes interesser. Medlemmerne består af de største firmaer inden for musikbrancen. RIAA er den amerikanske pendant til danske IFPI. MPA og MPAA Motion Picture Association varetager interesserne for den amerikanske filmindustri. Motion Picture Association of America er MPAs internationale sidestykke. I [Les04, s. 116] beskrives kort MPAAs historie.

17 KAPITEL 3 Ophavsrettens historie Dette kapitel vil gennemgå ophavsrettens godt 500-årige historie. 1 Sidst i kapitlet er udvalgte årstal og begivenheder samlet i tabel Ophavsretten defineres Under devisen It takes a pirate to know a pirate starter historien om ophavsretten. I 1476 indførte den engelske trone ophavsret som et middel til at kontrollere indhold. Trykken var netop opfundet, og det var set i lyset af denne at ophavsretten startede. Bogtrykkerne skulle ifølge loven oplyse deres navn og adresse, og navnene på de titler de agtede at trykke i et offentligt register. Disse oplysninger skulle godkendes før de havde bemyndigelse til at trykke bøgerne. Enhver rettighed som publiceringen af bøger afstedkom tilfaldt trykkeren ikke forfatteren. I 1557 grundlagde dronning Mary the Royal Stationers Company of London (stationers: forhandlere af papirvarer). Denne forening af forhandlere (i mangel på bedre ord) bestod af bogbindere, gravører, sælgere af bøger og trykkere, og fik monopol på al publicering. Alle bøger skulle udgives af disse stationers som også fastlagde hvem der havde lov til at udgive hvilke bøger, til hvilken pris og så videre. Dronning Marys formål med oprettelsen af disse forhandlere var ikke at gøre dem rige. Monopolet havde til formål at give dronningen et stærkt middel til at kontrollere indholdet af bøgerne (som på det tidspunkt var begyndt at handle om andre religioner). Hvis forfatterne fik noget for deres værker var det højest et engangshonorar for deres værk, uanset dets popularitet. På daværende tidspunkt var der ingen internationale regler på ophavsret. Dette udnyttede skotterne, som ikke selv havde en lov om ophavsret. Bøger som blev udgivet i England blev kopieret i Skotland og solgt i England for en brøkdel af den prisen. Det var således også muligt for forfattere at prøve at få trykt deres bøger i Skotland, såfremt de engelske trykkere afslog. 1 Kapitlet er baseret på [Roc04, kap. 2] medmindre andet er nævnt. 14

18 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 15 Denne ulovlige kopiering af engelske værker, solgt på englændernes eget marked, varede ved i 15 år før de to lande indgik en aftale som skulle stoppe piratkopieringen af bøger. Lige siden de første trykkere har det ejermæssige forhold af værker mellem kunstnerne og trykkerne i praksis været til trykkernes fordel. Så snart et værk var udgivet var det trykkeren der ejede værket og som kunne tjene store summer på værket såfremt det skulle gå hen og blive en succes. Dette ses den dag i dag inden for flere brancher, især litteraturen og musikken. Den første lov om ophavsret blev indført i England i 1710, og det eneste denne lov regulerede, var kopieringen af bøger. Hvorvidt man opførte teaterstykker på baggrund af bøgerne, læste dem højt, solgte dem videre ( first sale ) og så videre var ikke dækket af denne lov. Det skete først med digitaliseringen århundreder senere. I 1774 kom en skelsættende dom for trykkerne: Deres evige monopol blev besluttet ophævet. Ideen om at ophavsretten over et værk kunne være for evigt blev dermed forkastet. På den anden side af atlanten begyndte teknologien bag trykken at brede sig. På samme måde som englænderne havde været i konflikt med skotterne over ophavsret, begyndte 100 år lang kamp mod de amerikanske pirater. Kort tid efter den amerikanske forfatnings tilblivelse brugte kongressen dens magt til at promote the progress of science and the useful arts til at skabe the Copyright Act of 1790 USAs første lov om ophavsret. [Les04, s ] argumenterer for at loven var en kopi af englændernes lov om ophavsret med hvad dette havde af positive konsekvenser: At monopoler skulle tidsbegrænses og at det skulle sikres at mange, og ikke blot få rettighedshavere, kunne diktere den kulturelle udvikling. I forbindelse hermed, pointerede Thomas Jefferson at der er problemer med brugen af ordet ejendom i forbindelse med intellektuelt arbejde [Roc04, s. 44-5]. Denne debat om brug af ordet ejendom i denne forbindelse, er mere aktuel nu end nogensinde før. Hvad skete der så efter den første amerikanske lov om ophavsret? Som [Roc04, s. 36] så ironisk udtrykker det: Once [the copyright act] was in place, the new nation began immediately... pirating!. Loven af 1790 beskyttede nemlig kun amerikanerne mod dem selv, som det var set hos englænderne (og senere skotterne) 200 år forinden. Selvfølgelig prøvede englænderne indædt at få amerikanerne til at indgå en gensidig aftale om ophavsret, men amerikanerne modsatte sig forslag citing potential loss of jobs, negative impact on the U.S. economy, and the impact higher prices would have on growing U.S. literacy [Roc04, s. 37]. Amerikanerne valgte at tilgodese sin egen industri frem for forfatterne og især trykkerne i udlandet. Langsomt begyndte amerikanske værker at blive kopieret i udlandet. Til trods for denne udvikling valgte de amerikanske trykkere fortsat at

19 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 16 tilgodese det amerikanske folk ved at producere billige bøger til dem, i stedet for at tilgodese de få amerikanske forfattere der reelt kunne tjene på en international lov om ophavsret. Fair brug I sagen om Folsom v. Marsh i 1841, havde Marsh genudgivet 350 ud af en 866-siders bog. Hvorvidt denne brug var fair, faldt ud til Folsoms fordel, men dette var starten på diskussionen om fair brug. Først i 1976 blev fair brug dog inkluderet i loven om ophavsret. Siden 1841 har der været stor usikkerhed om præcis hvad der er dækket af begrebet fair brug, og hvad der ikke er. Bortset fra de få undtagelser fra ophavsretten, såsom privat brug, er der ikke i loven angivet hvad fair brug dækker. Eneste mulighed for at afklare spørgsmål om fair brug sker ved domstolene. For flere cases om fair brug henvises til [Vai01, kap. 4] 3.2 International ophavsret Skiftet kom omkring Indtil da havde de amerikanske karteller presset priserne på engelske værker op, dog stadig til en pris der var billigere end hvad de blev solgt til af englænderne. Trykkerne aftalte indbyrdes at de ikke ville trykke hinandens (rettere, englændernes) værker, hvorved prisen kunne holdes kunstigt oppe. Et nyt firma prøvede at ændre ved dette ved at producere og sælge meget billige bøger. Hurtigt tog denne udvikling fart, og de gamle trykkerier blev presset. Dette var en medvirkende årsag til at amerikanerne selv begyndte at presse på for en international lov om ophavsret, selvom de havde været modstandere af en sådan i årtier. Faktisk var argumentet det samme for en international lov om ophavsret som den var imod selvsamme årtier forinden (tab af job med videre). I 1891 trådte den første amerikanske lov om international ophavsret i kraft. Bemærkelsesværdigt er det at amerikanerne var 10 gange så lang tid som skotterne om at stoppe piratkopieringen af udenlandske bøger, og dette skete først da amerikanske trykkere selv var truet på deres levebrød. Mark Twain overgik næsten trykkernes ambivalente holdning til international ophavsret. Tidligt i hans karriere satte han stor pris på at kunne udgive værker og tjene bare lidt på dem, men det var først da hans værker blev mere populære at han i 1875 gik ind for en udvidelse af ophavsretten. Dette ændrede sig i 1880 hvor det gik op for ham hvilken værdi de billige bøger havde for dem amerikanske kultur på grund af den langt større udbredelse af bøger. Som han skrev: A generation of this sort of thing [billige bøger] ought to make this the most intelligent and most best read nation in the world [Roc04, s. 40]. I 1886 ændrede Twain holdning tilbage til en krav om inter-

20 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 17 national ophavsret, da engelske bøger, venstrehåndsarbejde efter hans smag, begyndte at konkurrere mod hans egne bøger. Historien om Mark Twain viser at en kunsters (eller enhver anden rettighedshavers) incitament til at presse på for stærkere ophavsret ofte kan hænge sammen med hvor store økonomiske interesser man har på spil. Dette er der intet galt i, ej heller noget nyt i. Det man skal holde for øje i den debat er at det er politikernes rolle at vurdere om det er til samfundets bedste at ændre ved ophavsretten. I slutningen af 1800-tallet kom to internationale konventioner på plads. Pariserkonventionen fra 1883 omfatter industrielle rettigheder såsom patenter og varemærker. Bernerkonventionen fra 1886 omfatter ophavsret. I dag er begge konventioner gældende for store dele af verden. De lande som har godkendt disse konventioner indgår i en union hvor de omtalte immaterielretter beskyttes efter konventionernes regler heri [Kok99, s. 17]. Først i 1988 underskrev USA Bernerkonventionen. Begge konventioner administreres af WIPO og har i dag ca. 150 medlemslande. Bernerkonventionen opstiller mindstekrav til blandt andet længden af ophavsretten, som medlemslandene skal overholde før de kan blive optaget. Formålene med konventionerne var at sikre en gensidig overholdelse af ophavsmændene og ejerne af immaterielle rettigheder, så internationale stridigheder, som dem mellem England og henholdsvis Skotland og USA kunne undgås. 3.3 Digitalisering [Roc04, s ]: I 1992 blev the Audio Home Recording Act (AHRA) tilføjet til den amerikanske lovgivning. Den lovliggjorde kopiering af musik til eget brug, men introducerede samtidig betaling for ophavsretten af kopierne. Disse penge er ikke nogen man betaler hvis man rent faktisk laver en kopi. Køber man et medie hvorpå der kan laves en musikkopi betaler man denne royalty afgift uanset om man bruger mediet til musik eller ej. Betaling for det medieindholdet sker således up front. Konceptet kaldes Serial Copy Management System (SCMS), og blev indført for at man til eget brug kunne lave lovlige kopier af musik. I Danmark er der afgifter på stort set alle skrivbare medier. 2 I USA udgav Clinton-administrationen i 1995 det såkaldte White Paper 3 (WP-rapporten), som redegjorde for hvad der var af udfordringer i den digitale udvikling, specielt med henblik på digitale netværk. 2 Undersøgelser har vist at der samfundsmæssigt kan være en gevinst ved at fjerne denne afgift og i stedet kræve den over finansloven. Se default.asp?mode=2&articleid= Dette vil dog ikke blive beskrevet yderligere i rapporten. 3 Rapportens rigtige navn er Intellectual Property and the National Information Infrastructure: The Report of the Working Group on Intellectual Property Rights. Se http: //www.uspto.gov/web/offices/com/doc/ipnii/.

21 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 18 Længden på ophavsret 100 År Årstal Figur 3.1: Udviklingen i længden af ophavsretten. Rapporten udfordrede de opfattelser af begreber om fair brug som historien har defineret. Eksempelvis blev fair brug forklaret som værende en skat betalt af kunstneren, hvorved den historiske forståelse af fair brug med et blev afvist. WP-rapporten gik blandt andet ind for en styrkelse af immaterielretter og for at fremme teknologi til beskyttelse af ophavsretbeskyttet indhold. Ifølge Lessig var WP-rapporten et forsøg på at regulere et før-internettet samfund, og ikke det samfund vi lever i nu [Les04, s. 126]. The Sonny Bono Copyright Term Extension Act (CTEA) fra 1996 udvidede ophavsretten med yderligere 20 år (Bono ønskede den forlænget til uendelig minus 1 dag 4 ). Digital Millennium Copyright Act (DMCA) blev vedtaget samme år, og forbød blandt andet omgåelse af kopisikringssystemer. Fair brug blev ramt hårdt af denne digitale stramning (se kapitel 5). 3.4 Delkonklusion Ophavsrettens historie viser flere tydelige tendenser. Tidsmæssigt er længden af ophavsretten gået fra 14 år til 70 år efter ophavsmandens død (i praksis eksempelvis 150 år i alt). Denne udvikling er vist på figur 3.1 [Les04, s ]. Udviklingen har senest givet CTEA en tilnavnet The Mickey Mouse Protection Act which of course [means that] every time Mickey is about to 4 I vores markedsregulerede samfund, hvor klogt er det at forsvare argumentet It s my monopoly, and I should have it forever? [Les04, s. 88]

22 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 19 Tabel 3.1: Den historiske udvikling af ophavsrettens omfang [Les04, s ] Kopiering Brug/transformation Kommerciel c Fri Ikke-kommerciel Fri Fri 1900 Kopiering Brug/transformation Kommerciel c c Ikke-kommerciel Fri Fri 1975 Kopiering Brug/transformation Kommerciel c c Ikke-kommerciel c /Fri Fri Nu Kopiering Brug/transformation Kommerciel c c Ikke-kommerciel c c pass through the public domain, copyright terms are extended. 5 Antallet af forskellige typer af værker som ophavsretten dækker er udvidet fra kopiering af bøger og kort, til at dække især software, musik, film, teater, faglitteratur, og fremførelse heraf. Ejerskabet er med de digitale medier ændret til licenser, og der er kommet en større begrænsning på hvad man må gøre ved de værker man på lovlig vis har erhvervet. Dette er vist på i tabel 3.1. Ordet transformation refererer til en kunstners mere eller mindre direkte brug af en anden kunstners værk. Tabellen viser at reguleringen af værker er ændret fra næsten ureguleret (kun ophavsret på kopiering i kommercielt øjemed) til regulering af den private brug af såvel værker af ikke-kommerciel karakter. De digitale teknologier har samlet disse forskellige brug sammen under ét, og netop derfor har man skulle vælge mellem om ophavsretten fortsat kun skulle dække kopiering, som den oprindeligt kun gjorde, eller om den skal dække alle typer af brug med de uheldige konsekvenser dette kan have på blandt andet kreativiteten, skriver [Vai01, s. 152]. Med hensyn til ulovlig kopiering af af ophavsretsbeskyttet materiale, eller pirateri, set i et historisk perspektiv skriver Lessig: If piracy means using value from someone s creative property without permission from that creator as it is increasingly described today the every industry affected by copyright today is the product and 5 Flash præsentation af foredraget kan ses og høres på free.html.

23 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 20 beneficiary of a certain kind of piracy... Every generation welcomes the pirates from the last. Every generation until now. [Les04, s. 61] Den nuværende krig over ophavsretten skal ses i dette perspektiv, nemlig at den rige kultur vi har i dag er resultatet af mange hundrede år med transformation af værker. Hvad havde Walt Disney været uden brødrene Grimm? Det var deres historier han stjal og transformerede til nye historier. Slutteligt skal det bemærkes at den amerikanske tradition for ophavsret ikke betød ejendom som mange ellers forveksler den med. Ophavsretten var nærmere en aftale om et handelsmonopol. Denne fortolkning af ophavsretten som et handelsmonopol opfattes i dag som en ejendomsret [Vai01, s. 11]. (Næste side: Tabel over ophavsrettens nøgleår og -begivenheder)

24 KAPITEL 3. OPHAVSRETTENS HISTORIE 21 Tabel 3.2: Ophavsrettens nøgleår og -begivenheder [Roc04, s ]. År Begivenhed Udfald Motiv 1456 Gutenberg opfinder trykpressen 1476 Første engelske lov om ophavsret 1557 Company of Stationers of London Kontrol over indhold Trykkere skal registrere deres værker Trykkere opnår monopol på trykkeri af bøger og fastsætter pris og distribution heraf. Ophavsretten evig Statute of Anne Første lov om ophavsret [Les04, s. 86]. Skal skal forhindre fremtidige monopoler i salg af bøger. Opfordrer til mere produktion af værker Donaldson v. Beckett Ophavsrettens længde endelig, det offentlige rum opstår [Les04, s. 91] U.S. Constitution Kongressen opnår retten til at promovere science and the useful arts for limited times gennem beskyttelse af immaterielret i loven. Trykkerne overtager dele af fortjenesten fra forlagene. Tronen ønsker at forhindre distribution af uønsket information. Ophavsret besluttes at være et tidsbestemt monopol bevilget af staten. Kompromis mellem at fremme virksomheder og beskytte sig mod monopoler U.S. Copyright Act Første amerikanske lov om ophavsret. Levn fra Statute of Anne, hvor ophavsret stadig beskytter forlag mere end kunstnerne Extension to the Copyright Act Musik inkluderes. Ophavsretten udvides med 14 år til i alt 42. Længere ophavsret styrker ejerne (mest forlag) Folsom v. Marsh Dommen slår fast at der er en ret til fair brug Copyright Act of Markerer at ophavsret er et privilegium, 1870 ikke en naturret Pariserkonventionen International konvention gældende industrielle rettigheder (patent, varemærke mv.) [Kok99, s. 17] 1886 Bernerkonventionen Udvider ophavsret for kunstnere til at gælde andre lande International Copyright Act 1909 Copyright Act of Udvidelse af ophavsretten 1955 Universal Copyright Convention 1976 Copyrigt Act of USA underskriver Bernerkonventionen 1998 Sonny Bono Copyright Term Extension Act (CTEA) 1998 Digital Millennium Copyright Act (DMCA)? WIPO Copyright Treaty (WCT) Ophavsret gives til ikke-amerikanere hvis den gengældes Samler alle love om ophavsret under ét. Princippet om første salg inkluderes. Muliggør ophavsret på alle værker med forfatterskab, herunder musik. Giver mulighed for ophavsret på film. Substitut for ikke at underskrive Bernkonventionen, og giver kun 28 års beskyttelse for udenlandske forfattere i USA. Ophavsret på 50 år efter kunstnerens død. Fair brug inkluderes. Udvider ophavsret til 50 år efter kunstneres død. Udvider ophavsretten til 70 år efter kunstnerens død. Forbyder omgåelse af antikopieringsteknologier og begrænser fair brug. Opdatering af Berner- og Pariserkonventionerne med edb-relaterede emner. USA underskriver ikke da de foretrækker fordelene ved afledte eller efterfølgende værker. Forsøg på at dæmme op for billigere bøger. Hjælper aviser (og senere film) til at opnå samme rettigheder som personer. Første gang virksomheder opnår samme rettigheder som personer. Udvisker forskellen på ide og udtryk. Giver mulighed for minimal beskyttelse af udenlandske forfatteres værker, dog uden de forhold der er i Bern-konventionen. Klargøring til underskrivning af Bernerkonventionen. Gør ophavslove med andre lande gensidige. Et led i at få den internationale ophavsret til at vare 70 år efter kunstnerens død. Udligner 70-års reglen med andre lande. Disney står i spidsen for lobbyisterne, da deres ophavsret på Mickey Mouse snart udløber.

25 KAPITEL 4 Os og dem Hvem er os og hvem er dem? De sidste par års krig mellem rettighedshavere og piraterne har været set som en os mod dem -konflikt, men dette er en stærk forenkling af alle de aktører der er indblandet i den nuværende konflikt. Nogen gange inkluderer os nemlig dem, og andre gange omvendt. 4.1 Syv grupper I [Roc04, kap. 3] tages denne konflikt op, og os og dem deles ind i syv grupper af aktører, som vist i tabel 4.1. Det er muligt ud fra denne kategorisering at lave en grov inddeling i to grupper, som det er vist med de to farver. Uddybning af grupperne [Roc04, s ]: Gruppe A Organisationer som har til formål at beskytte ophavsretsbeskyttet indhold, eksempelvis BSA, MPAA, RIAA. De har ofte været hængt ud i pressen på grund af den hetz med notice-and-takedown krav og forlig de har ført mod pirater. De er blevet beskyldt for at føre en gyldigindtil-det-modsatte-er-bevist lobbyisme. Hvis der kan være tale om at nogen er dem, så er det denne gruppe. Gruppe B Mediegiganterne, der der lever af at sælge indhold, tæller de ophavsret-rige, eksempelvis Microsoft, Disney, Sony. Disse har den nødvendige lobbyisme og forretningsindflydelse til både at føre deres egen kamp mod pirater såvel som få organisationerne i gruppe A til det. I gruppe befinder sig også majoriteten af kunstnerne, altså dem som tjener penge på deres værker på den traditionelle måde. Gruppe C Leverandører af hard- og software som gør det muligt at afspille musik, film og lignende, hvad enten det er på flygtige enheder eller pc ere. Af eksempler kan nævnes mp3-afspillere, cd- og dvdbrændere, peer-to-peer software, usb-sticks og trådløse netværk. Flere af leverandørerne er selv mediegiganter fra gruppe B. Gruppe D Mellemmændene mellem rettighedshaverne i grupperne A-C og piraterne i grupperne E-G er ISPerne internetudbyderne. I Danmark 22

26 KAPITEL 4. OS OG DEM 23 Tabel 4.1: Grupper af aktører. Gruppen med den mørke farve markerer den stærkeste koalition mod piraterne [Roc04, s. 70]. Grp. Hvem Hvad A Handelsorganisationer og lobbyister (eks. BSA, MPAA, RIAA). Påvirkning af lovgivningen og styrkelse af loven om ophavsret. Repræsenterer grp. B. B Mediegiganter såsom Disney, Microsoft, Sony. Majoriteten af kunsterne. C AOL, Microsoft, Apple, Pioneer, Sony. D ISPere, andre større netværk (universiteter, kollegier, foreninger). E Offentlige instanser og domstole. Skabere af medieindholdet. Hyrer grp. A. Er ofte oppe imod gruppe C. Hard- og softwareleverandører til afspilning af medieindhold. Ofte samme aktører som grp. B. Forbinder pirater og medieindhold. Ofte forfulgt af grp. A og B for at levere en passiv service. Skal være fair og balanceret, men tager næsten altid parti til de pengestærke og magtfulde i grp. A og B. F Kritikere. Kritikere af medieindhold, frihedskæmpere for frie og uhindrede medierettigheder for grp. G. G Folket. En minoritet af kunstnerne. Den tilsigtede modtager af indhold, over hvis rettigheder kampen står. er der en håndfuld ISP ere som leverer bredbånd (i ADSL-størrelsen) til en konstant stigende kundegruppe. Gruppe E Domstole, offentlige instanser og lignende tilhører gruppe E. Her bliver der lagt pres på eksisterende lovgivning, overholdelse af denne og forslag til nye love fra især grupperne A-B. Det er denne gruppes rolle at forsøge at danne en nuanceret og afbalanceret lovgivning som skal tage højde for eksisterende lovgivning, forslag fra mediegiganternes side og protester fra folkets side. Denne gruppe har en lidet forståelse for teknologiske problemstillinger samfundet konstant står over for. Dette er af grupperne F og G ofte blevet forklaret som en af årsagerne til vedtagelse af de lovforslag der har til hensigt i en eller anden forstand at begrænse teknologi og brugen heraf [Roc04, s. 118]. Gruppe F Kritikere af indhold, det værende sig akademikere, journalister med videre. Fælles for dem alle er at de kan se problemer ved den udvikling der sker med ophavsretten.

Hvad er IP? - en introduktion

Hvad er IP? - en introduktion Hvad er IP? - en introduktion IP - Intellectual Property - er den engelske, men også i Danmark, gængse betegnelse for intellektuel ejendomsret eller immaterielle rettigheder. Af og til bruges synonymet

Læs mere

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Charles Chaplin. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Jeg gik ind i filmbranchen for pengenes skyld, og hen ad vejen blev det til kunst. Jeg kan kun beklage hvis det er skuffende. Men det er altså sandheden. Charles Chaplin 48 49 Rettigheder/ophavsret I en

Læs mere

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager

Styrk din idé. En introduktion til IPR. Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager Styrk din idé En introduktion til IPR Ved Helena Larsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Key Account Manager I Danmark lever vi af vores gode ideer og evnen til innovation. At beskytte vores ideer er det

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden

Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Ophavsret i historisk perspektiv og i en digital verden Juridisk introduktion Advokat Heidi Steen Jensen 6. juni 2012 Ophavsret i historisk perspektiv Beskyttelsesbehov for intellektuelle præstationer

Læs mere

Notat om billeder på internettet

Notat om billeder på internettet Notat om billeder på internettet Må man kopiere billeder fra internettet herunder tage en kopi af et foto fx, og bearbejde det, når der ikke står noget om copyright eller lignende på dette foto? Grafik

Læs mere

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Morten Rosenmeier. Introduktion til. immaterialret. 3. udgave. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 3. udgave Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Ophavsretsbeskyttelse af software

Ophavsretsbeskyttelse af software Ophavsretsbeskyttelse af software Lovgrundlag Ophavsretsloven - LBK nr 202 af 27/02/2010 med senere ændringer Harmoniseret Berner-konventionen Info-Soc-direktivet 2001/21/EF -> EU-domstolen er kompetent

Læs mere

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen

Vejle Erhvervsudvikling. Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Vejle Erhvervsudvikling Danish Patent and Trademark Office, 10th of june, Helena Larsen Patent Hvorfor er det vigtigt at tage stilling til sine enerettigheder? a) Krænkelse! Udgifter og tid b) Viden og

Læs mere

Beskyttelsen af edb-programmer

Beskyttelsen af edb-programmer Indledning Beskyttelsen af edb-programmer Definition af edb-program Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier En række instruktioner eller oplysninger, fikseret i en hvilken som helst form

Læs mere

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning Ude af kontrol Medlemsrapport 1 2010 Klaus Æ. Mogensen Anarconomy vs. det kommercielle Gratis, copyleft Baseret på frivilligt arbejde Produceres og distribueres decentralt Opdateres løbende Ingen har ansvar

Læs mere

immaterialret 5. udgave

immaterialret 5. udgave Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret 5. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Introduktion til immaterialret Morten Rosenmeier Introduktion til immaterialret Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Retsbeskyttelse af aktiver

Retsbeskyttelse af aktiver Retsbeskyttelse af aktiver Copenhagen IT University, 17 November 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til næste gang Forbered Sø- og Handelsretsafgørensen V0040010-KS (13/9-05) 2 Retsområderne

Læs mere

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0

Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas. Robert Fripp. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.0 Musikken er den vin, som fylder stilhedens glas Robert Fripp 54 55 KODA NCB Gramex m.m. KODA Repræsenterer danske og internationale ophavsrettigheder, når musik spilles offentligt. KODA baserer sit virke

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger

Ophavsretlige problemstillinger Ophavsretslige problemstillinger Seminar om digitalisering af den arkivalske kulturarv 25. oktober 2011 Arkivforeningen Frederiksberg Kommune Digitalisering Offentlig fremførelse (begrænsninger i anvendelse)

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent

OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent OPFINDERtjenesten Modul 4 Beskyt din ide, før det er for sent Information Dette undervisningsmateriale er udviklet af OPFINDERtjenesten. Materialet tager udgangspunkt i en række undervisningsmoduler, som

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013

IPR I KINA. Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com. Juni 2013 IPR I KINA Claus Barrett Christiansen, partner, Bech-Bruun, clb@bechbruun.com Juni 2013 IPR HVAD ER DET EGENTLIG, VI TALER OM? Varemærker Navne, slogans, logoer Ophavsret Frembringelser, hvor der er krav

Læs mere

Når du udstiller dine data

Når du udstiller dine data Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Version 1.0, november 2010 > Når du udstiller dine data Juridisk vejledning i at sætte Offentlige Data I Spil Udgivet af:

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Håndbog om rettigheder og online musik

Håndbog om rettigheder og online musik December 2014 Håndbog om rettigheder og online musik Denne vejledning handler om klarering af rettigheder til musik, når musik bruges online. Eksempler på online brug af musik Online streaming og downloading

Læs mere

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat!

Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! DANSK METAL Er du ophavsmand? - så kan du ansøge om midler fra COPY-DAN - måske i form af et studie- eller rejselegat! Er du ophavsmand? Du er ophavsmand, hvis du har ophavsret til et kunstnerisk eller

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S AFTALE OM DIGITAL UDGIVELSE Mellem: [Forfatterens navn og adresse] ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( Aftalen ): 2. juli 2015 1 Aftalens

Læs mere

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11)

Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Videreoverdragelse af software EU-Domstolens afgørelse i UsedSoft vs. Oracle (C-128/11) Professor, dr.jur. Henrik Udsen henrik.udsen@jur.ku.dk Dias 1 UsedSoft-sagen - baggrund Brugere af Oracle programmel

Læs mere

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken.

Det er ikke tilladt at bruge automatiske systemer eller programmer til at vælge eller hente musikken. Telia Music Player Vilkår for anvendelse af musik på mobilenhed Din brug af sangene er underlagt reglerne for tjenesten nedenfor. 1. Ophavsret Du opnår ingen rettigheder til softwareproduktet eller materiale

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 76 Offentligt Kulturministeren Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf

Læs mere

Patent & varemærke (IPR)

Patent & varemærke (IPR) Patent & varemærke (IPR) Oversigt over immaterielle rettigheder dff diffusion og beskyttelse Hvad er diffusion Diffusion er ca. lig med spredning. Alting diffunderer. Ogsåviden viden, ideer og innovation:

Læs mere

KONKURRENCESTYRELSEN

KONKURRENCESTYRELSEN KONKURRENCESTYRELSEN Konkurrenceredegørelse 2005 KAPITEL 5 Musik, film og konsolspil 5.1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Vi hører ofte spørgsmålene: Hvordan kan det være, at cd er er så dyre, og hvorfor er priserne

Læs mere

Beskyttelse af spil og koncepter

Beskyttelse af spil og koncepter Beskyttelse af spil og koncepter I denne guide kan du læse om de regler, der gælder for beskyttelse af ideer og koncepter inden for ophavsret, patentret, varemærkeret og designret. Du kan læse om, hvilken

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Tilladelse. Tilladelsens omfang

Tilladelse. Tilladelsens omfang Tilladelse 1 KODA og NCB giver herved udbyderen tilladelse til at bruge KODA's og NCB's repertoire på Internet på de vilkår, der er fastsat i det følgende. Tilladelsen giver ikke udbyderen nogen eksklusive

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning

ACTA. FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA FEMR 20. april 2012 Peter Schønning ACTA, SOPA og PIPA Fra Occupy over SOPA og PIPA til ACTA Folkelige protester fra internettets frihedskæmpere på grundlag af myter om, at ACTA truer internettet

Læs mere

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S

Lindhardt og Ringhof Forlag A/S E - B O G S A F T A L E Mellem: ( Forfatteren ) og Vognmagergade 11 1148 København K ( Forlaget ) er dags dato truffet følgende aftale ( E-bogsaftalen ): 3. juli 2015 1 Aftalens omfang Stk. 1 Forfatteren

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til

vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til vejledning til hemmeligholdelsesaftale vejledning vejledning til hemmeligholdelsesaftale Indhold INDLEDNING... 2 AFTALENS PARTER... 2 1. FORMÅL... 2 2. PLIGT TIL HEMMELIGHOLDELSE... 3 3. PLIGTENS SUBJEKT...

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger

Microsoft Dynamics C5. Nyheder Kreditorbetalinger Microsoft Dynamics C5 Nyheder Kreditorbetalinger INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Uddybning af ændringer... 4 Forbedring vedr. betalings-id er... 4 Ændringer i betalingsmåder (kreditorbetalinger)...

Læs mere

"Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13"

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23/11-05 fra Forenede Danske Antenneanlæg, jf. L 38 -- bilag 13 Kulturudvalget L 38 - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33

Læs mere

BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD

BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD BRUGERLICENSAFTALE FOR SOFTWAREPRODUKTER FRA STONERIDGE ELECTRONICS LTD VED AT FÅ EN AKTIVERINGSKODE OG INDTASTE DEN, SÅLEDES AT SOFTWAREPROGRAMLICENSEN AKTIVERES, OG TILKNYTTE EN HARDWARENØGLE ("DONGLE"),

Læs mere

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?

Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Hvad må man, og hvad må man ikke? Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov? Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører DATS landsforeningen for dramatisk virksomhed Jernbanegade

Læs mere

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure

Immaterielle rettigheder. Et kompendium af Henrik Kure Immaterielle rettigheder Et kompendium af Henrik Kure Christian Ejlers Forlag København 2005 v20_immatv(4_korr).indd 3 18/07/05 10:37:43 Immaterielle rettigheder 1. udgave, 1. oplag Typografi, sats og

Læs mere

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.

Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK?

CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? CASE: HVAD ER DIGITAL MUSIK? INDHOLD REDEGØRELSE FOR HVORDAN VI KAN FORSTÅ DIGITAL MUSIK DISKUSSION AF DE NYE MULIGHEDER FOR DIGITAL DISTRIBUTION AF DIGITAL MUSIK HVILKE PERSPEKTIVER HAR DIGITAL MUSIK

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

N O T E R: Folketingets Kulturudvalg 18. januar 2012 9-12 - værelse S-092

N O T E R: Folketingets Kulturudvalg 18. januar 2012 9-12 - værelse S-092 Kulturudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 88 Offentligt N O T E R: Folketingets Kulturudvalg 18. januar 2012 9-12 - værelse S-092 Tema: Piratkopiering af ophavsretligt beskyttet materiale - problemer og

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1

Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 Open source-licens fra Den Europæiske Union v.1.1 EUPL Det Europæiske Fællesskab 2007 Denne open source-licens fra Den Europæiske Union ("EUPL") 1 gælder for det værk eller den software (som defineret

Læs mere

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst

Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del Bilag 195 Offentligt Ophavsrettens betydning for digital innovation og vækst Folketingets Kulturudvalgs høring 24. september 2014 Peter Schønning Mit oplæg Relationship

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Lånereglerne og konsumptionsreglerne

Lånereglerne og konsumptionsreglerne Lånereglerne og konsumptionsreglerne Indledning Hvad beskyttes? Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Litterære og kunstneriske værker nyder ophavsretlig beskyttelse. Kravene for at udgøre

Læs mere

Kindle-enhed til iphone/ipad Licensaftale og Brugsbetingelser

Kindle-enhed til iphone/ipad Licensaftale og Brugsbetingelser Kindle-enhed til iphone/ipad Licensaftale og Brugsbetingelser DETTE ER EN AFTALE MELLEM DIG OG AMAZON DIGITAL SERVICES, INC. (OG DETS ASSOCIEREDE SELSKABER, AMAZON ELLER VI ). DU BEDES LÆSE LICENSAFTALEN

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Har du styr på rettighederne?

Har du styr på rettighederne? Har du styr på rettighederne? Det skal være en god og sjov oplevelse at spille teater, og har du styr på rettighederne, er I godt på vej. Hvad må man, når man spiller teater i skolen? Og hvad må man ikke?

Læs mere

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne

E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne E-handel og ophavsret i lyset af Infopaq og Meltwater-sagerne INFOPAQ - HVAD GÅR SLAGSMÅLET UD PÅ? Infopaqs indscanningsproces: Manuel registrering i elektronisk database Scanning af artikler TIFF-fil

Læs mere

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder

NOTAT. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private virksomheder Bilag C IPR Koncept NOTAT Til Medico Innovation - Projektbestyrelsen Vedr. Regulering af IPR, fortrolighedsforpligtelse og publicering ved samarbejde mellem universitet, hospital og privat virksomhed Fra

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

MobileStatus Software licens aftale

MobileStatus Software licens aftale MobileStatus Software licens aftale Version 2.2 www.blueposition.com Alle firma og produkt navne omtalt i dokumentet er varemærker eller registrerede varemærker af deres respektive ejere. MobileCTI, MobilePBX,

Læs mere

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet

Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Ophavsretlige problemstillinger i forbindelse med Internettet Indledning Værker Pensum: Immaterialret, 1. udg, Schovsbo og Rosenmeier Stort set alt hvad der findes på nettet, kan være omfattet af ophavsret.

Læs mere

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa

IPR i Kina 2012. Advokat Mikkel Friis Rossa IPR i Kina 2012 Advokat Mikkel Friis Rossa Kina - IPR > Ikke kun et spørgsmål om kopiering Kopiprodukter er ikke den største udfordring på IPR området i forbindelse med etableringen af en udenlandsk virksomhed

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Microsoft Dynamics C5. version 2012 Service Pack 01 Hot fix Fix list - Payroll

Microsoft Dynamics C5. version 2012 Service Pack 01 Hot fix Fix list - Payroll Microsoft Dynamics C5 version 2012 Service Pack 01 Hot fix 001 4.4.01.001 Fix list - Payroll CONTENTS Introduction... 3 Payroll... 3 Corrected elements in version 4.4.01.001... 4 Microsoft Dynamics C5

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213)

Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Kontrakt vedr. sprogteknologi (ver. 191213) Mellem [Kommunens navn] [Adresse] [Postnr. og by] CVR. nr. (herefter benævnt Samarbejdsparten ) og CBS - Dept. of International Business Communication IBC DanCAST

Læs mere

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning

Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Indledning Overdragelse af ophavsrettigheder: Typer og fortolkning Pensum: Immaterialret, Schovsbo og Rosenmeier, 1. udg, 2008. Ophavsretten beskytter litterære og kunsteriske værker. Kun et værk, hvis

Læs mere

DJs ophavsretsstrategi

DJs ophavsretsstrategi DJs ophavsretsstrategi Det skal være let at være lovlig DJ indgår kollektive aftaler om alle nye udnyttelser mod betaling Både for fastansatte og freelancere Gerne i form af aftalelicenser DJ forfølger

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ

Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ Når ophavsretten provokerer informationssamfundet et bidrag til debat om jura, politik, rimelighed og initiativ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Københavns Universitet mads.bryde.andersen@jur.ku.dk

Læs mere

FORSKNING & INNOVATION

FORSKNING & INNOVATION københavns universitet FORSKNING & INNOVATION Københavns Universitets overordnede principper for samarbejder med eksterne parter En praktisk guide til universitetets samarbejdspartnere Forskning & Innovation

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

SLUTBRUGERLICENSAFTALE FOR SEAGATE SOFTWARE (enkeltbrugerlicens)

SLUTBRUGERLICENSAFTALE FOR SEAGATE SOFTWARE (enkeltbrugerlicens) SLUTBRUGERLICENSAFTALE FOR SEAGATE SOFTWARE (enkeltbrugerlicens) LÆS DENNE SLUTBRUGERLICENSAFTALE ( EULA ) OMHYGGELIGT. VED AT KLIKKE PÅ JEG ACCEPTERER ELLER VED AT TAGE SKRIDT TIL AT DOWNLOADE, OPSÆTTE,

Læs mere

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat

Læs mere

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE

LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE LOKAL AFTALE OM RETNINGSLINJER FOR IMMATERIELLE RETTIGHEDER GÆLDENDE FOR ANSATTE VED ÅRHUS KØBMANDSSKOLE FRA d. 1. JANUAR 2013 1. GENERELT 1.1 Medarbejderens ansættelse hos Skolen har karakter af ansættelse

Læs mere

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER

ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER ANSATTES IMMATERIELLE RETTIGHEDER Jeppe Brinck-Jensen Morten Rosenmeier Jens Schovsbo Tine Sommer Jurist- og Økonomforbundets Forlag Ansattes immaterielle rettigheder Jeppe Brinck-Jensen, Morten Rosenmeier,

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26. J.nr.: 8915980 VFN/KRM Kontrakt om mellem Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) og [ ] (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) Vester Farimagsgade 23 DK-1606 København

Læs mere

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION

EN RADIKAL IT-POLITISK VISION EN RADIKAL IT-POLITISK VISION TILGÆNGELIGHED ÅBENHED RETSIKKERHED UDVIKLING VERSION 0.9 INDLEDNING Det Radikale Venstre er klar over at IT er et af de bærende elementer i det samfund vi har bygget op.

Læs mere

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet

Høringssvar til Public Service-udvalget vedr. forandringer af rammevilkår og udviklingstendenser inden for medieområdet SAMRÅDET FOR OPHAVSRET Lautrupsgade 9 2100 København Ø E-mail: info@samraadetforophavsret.dk www.samraadetforophavsret.dk Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Alene fremsendt pr.

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

IMMATERIALRETTIGHEDER

IMMATERIALRETTIGHEDER IMMATERIALRETTIGHEDER I. IMMATERIALRETTIGHEDER Immaterialret er en samlebetegnelse for en række lovbestemte enerettigheder til såvel praktisk som økonomisk betydningsfulde immaterielle goder. At noget

Læs mere

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014

Share With Care. RettighedsAlliancen 2014 Share With Care RettighedsAlliancen 2014 Interesseorganisation Repræsenterer ca. 85.000 kreative Louis Poulsen Lighting A/S IFPI Danmark Dansk Artist Forbund KODA Nordisk Copyright Bureau Dansk Musiker

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR

GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR GENERELLE BRUGERBETINGELSER FOR mypku Disse generelle brugerbetingelser ( Betingelser ) fastsætter de betingelser, der gælder mellem dig som bruger ( Brugeren ) og Nutricia A/S, CVR.: 73128110 ( Nutricia

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

... fra vinyl og CD til bits og bytes

... fra vinyl og CD til bits og bytes ... fra vinyl og CD til bits og bytes Mikael Højris Mikael Højris Den nye Musikbranche... fra vinyl og CD til bits og bytes www.musikbranchen.dk Grafisk tilrettelægning: Winnie Krogh Reiff www.dasign.dk

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar 2014 10. juni 2014 Baggrund Baggrund Rådets 2007 afgørelse - I 2007 afgav Divisionsforeningen/Superligaen A/S/DBU

Læs mere

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser.

Godkendelsen omfatter dog ikke retten til at licensere kopiering af radio- og fjernsynsudsendelser. «Navn» «Navn_2» «Adresse» «Adresse_2» «Postnr» «By» (i det følgende betegnet Virksomheden ) og Copydan foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø T&N CVR: 18463504

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.11.2003 KOM(2003)456 endelig 2003/0161 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2100/94 om EF-sortsbeskyttelse

Læs mere

ALTERNATIV OPHAVSRET

ALTERNATIV OPHAVSRET . ALTERNATIV OPHAVSRET DAGENS PROGRAM Kl. 9:0010:00 Om alternativ ophavsret Om Creative Commons Creative Commons Mix Tape 15 min. pause Se filmen: RIP! A Remix manifesto Kl. 11.4512.15 Frokostpause Om

Læs mere