Arkitektonisk merværdi. - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektonisk merværdi. - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet"

Transkript

1 Arkitektonisk merværdi - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet Byggeriets Evaluerings Center Dansk Arkitektur Center November 2003

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD UDVIKLINGEN I BYGGERIETS VÆRDIBEGREB BEGREBET ADDED VALUE I BYGGERI VÆRDIANALYSE I USA OG UK Amerikansk fokus på omkostningskontrol Engelsk fokus på værdiskabelse FOKUS PÅ ØKONOMISK VÆRDI PROBLEMER MED ANVENDELSE AF ØKONOMISK VÆRDI SOM MÅL PÅ BYGNINGER ARKITEKTURENS BIDRAG TIL VÆRDISKABELSE ARKITEKTURBEGREBET GENEREL NYORIENTERING AF BYGGEPROCESSEN PROBLEMFORMULERING VÆRDI KNYTTET TIL BYGNINGEN DATAMATERIALE OM KONTORBYGNINGER Sammensætningen af talmaterialet Analysemetode INTERWIEVS BYDELE METODE BYFORNYELSE AF ARKITEKTONISK VÆRDIFULDE EJENDOMME PÅ VESTERBRO PRISUDVIKLINGEN ANALYSE PÅ MIKROPLAN KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FORRETNINGER ANALYSE AF ERHVERVSUDVIKLINGEN PÅ MIKROPLAN KONKLUSION FORSLAG TIL YDERLIGERE INITIATIVER OG UNDERSØGELSER EN STRUKTURERET VÆRDILEDELSESPROCES MED FOKUS PÅ ARKITEKTUR ANALYSE AF ENKELTE KONTORBYGNINGER OVERSIGT OVER RAPPORTENS TABELMATERIALE LITTERATURFORTEGNELSE DATAMATERIALE/KONTOREJENDOMME STATISTIK FOR KRIMINALITET PÅ INDRE VESTERBRO, SAMMENLIGNING 1996 OG M²-PRISER PÅ EJERLEJLIGHEDER, VESTERBRO INTERVIEWS

3 FORORD Projektet Arkitektonisk merværdi er udført af Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center på bestilling af Kulturministeriet og Erhvervsog Boligstyrelsen. Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center deler en vision om, at en satsning på arkitektur og bedre bygningskultur er en driftsøkonomisk såvel som en samfundsøkonomisk rentabel investering. Dette projekt skal sandsynliggøre, at hver ekstra krone, der gives ud på arkitektur, er til fordel for investor, byggeerhverv og samfund. Kort sagt: Arkitektur betaler sig. Det er en grundtese for parterne bag projektet, at værdien af en kvalificeret arkitektonisk indsats ikke kun kan måles i forhold til den færdige bygning, men også vil give sig udslag i en bedre byggeproces og vil kunne måles i værdistigninger tilført bygningens nærmiljø. Denne brede tilgang til emnet er vigtig: Byggeri er ikke en normal forbrugsvare, eller en investering som en aktie, en antikvitet eller en kassebeholdning. Byggeri er derimod en vare, som påvirker sine omgivelser, og ikke kun investor og bruger. Analysen forsøger ikke at beregne en matematisk formel for, at arkitektur betaler sig. En så simpel fremstilling finder parternes utroværdig. I stedet er der tilstræbt en bred beskrivelse af emnet, der kan tjene som et beslutningsoplæg for ministerierne med henblik på, for det første prioritering af yderligere analyser, og for det andet policy formulering. Dette oplæg står at læse i den sammenfatning, som rapporten starter med. Rapporten foregiver ikke at være et decideret videnskabeligt dokument. Ambitionen har været at producere et seriøst fagligt indlæg, der er ajour med de seneste danske og internationale strømninger på området. Forfatterne bag denne rapport er direktør Curt Liliegreen og arkitekt MAA Anne Nørgaard, Byggeriets Evaluerings Center og direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitektur Center. Forud for analysen har der i en indledende fase været ført drøftelser med en sparringsgruppe med deltagelse af følgende eksterne repræsentanter: Per Anker Jensen, DR BYEN Bjarne Boye Nielsen, BBN Consult Lars Frederiksen, ATP Ejendomme A/S Lau Melchiorsen, KOBA/Dansk Facility Management Thomas Torp, Ejendomsforeningen Danmark Bente Beedholm, Danske Arkitekters Landsforbund Niels Haldor Bertelsen, BY og BYG Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke gruppen for mange værdifulde kommentarer. 3

4 Samtidig vil vi gerne takke den lange række af personer fra byggeerhvervet, der derudover har stillet op til interviews og bistået med råd og dåd. Rådgivning om værdi knyttet til enkeltbygninger Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan A/S Direktør Lars Frederiksen, ATP Ejendomme A/S Direktør Ulrik Bebe, Ceraco Development A/S Adm. direktør Margit Birk Andersen, Dan-Ejendomme as Projektudvikler Preben Thomsen, Nordicom A/S Direktør Henrik Wessmann Jensen, Oskar Jensen ApS Cheføkonom Thomas Torp, Ejendomsforeningen Danmark Direktør Carsten Lehrskov, ErhvervsEjendom Rådgivning om udviklingen i bydele Adm. direktør Niels Andersen, Byfornyelse Danmark Projektleder Marta Markham, SBS Byfornyelse Per Bjørn Jensen og Erling Nielsen, Københavns Politi, Station CITY Næstformand Niels Vestergaard, Vesterbro Lokalråd Formand Erik Nedergaard, Vesterbro Handelsforening Stadsarkitekt Ole Østergaard, Århus Kommune Stabsleder Thorkild Green Jensen, Århus Kommune Stadsbyggnadsdirektör Per Fredrik von Platen, Helsingborg Chefplanlægger Alfonso Martines Cearra, Bilbao Udviklingschef Freddy Avnby, Byfornyelse Danmark Lektor Flemming Skude, Kunstakademiets Arkitektskole Rådgivning om byggeprocessen Direktør Sven Bertelsen, Strategisk Rådgivning Professor of Civil end Environmental Engineering Iris D. Tommelein, Berkeley, USA Professor Stuart D. Green, University of Reading, UK Afdelingschef Anders Kirk Christoffersen, Niras A/S Claus Pilvang, Niras A/S Konklusionerne i denne rapport står alene for Byggeriets Evaluerings Centers og Dansk Arkitekturs Centers egen regning. Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen Byggeriets Evaluerings Center Curt Liliegreen 4

5 Konklusion Der er i rapporten stærke indicier, men ingen direkte bevisførelse for, at en satsning på arkitektur betaler sig markedsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Det forekommer ikke sandsynligt, at hverken ejendomsmarkedet eller samfundet mere generelt har forståelse for egentlig arkitektonisk kvalitet, men der er interesse for bygningsmæssig kvalitet i bred forstand. Ud fra et omfattende datamateriale om kontorejendomme i København opstillet med henblik på denne analyse er der indicier for, at ejendomme med en bedre kvalitet kan give en relativt højere markedsleje. Derimod kan man ikke konkludere, at disse ejendomme vil give investor et bedre afkast eller at de generelt har en lavere ledighed. Disse resultater svarer nøje til et omfattende amerikansk studie af samme forhold. Hvis datamaterialet skal bruges til en direkte bevisførelse for værdien af arkitektur, forudsætter det en ressourcekrævende bearbejdning af materialet. Ud fra datamateriale om prisudviklingen for ejerlejligheder på Indre Vesterbro i København, udviklingen i erhvervsvirksomheder samt kriminaliteten i samme område er der samlet en meget stærk dokumentation af massive kapitalgevinster og erhvervsmæssige forandringer i området efter byfornyelsen. Byfornyelsen i området er vurderet således en klar succes, men samtidig har indsatsen af offentlige midler været så betydelig, at forfatterne ikke tør generalisere ud fra dette eksempel. Dette vil kræve yderligere analyser. Analysen antyder således om end man ikke kan konkludere endegyldigt på det foreliggende datamateriale at arkitektur betaler sig, og den anviser en metode til en bedre sikring af arkitektoniske hensyn i fremtidigt byggeri. Det er værdiledelsesprocessen inspireret af metoder udviklet i USA og UK i de sidste år. Der er indsamlet et omfattende dokumentationsmateriale til denne rapport. Det er bl.a. gengivet i 12 tabeller, og på side 45 er en oversigt for tabelmaterialet. Derudover er talmateriale anført i bilag

6 1. UDVIKLINGEN I BYGGERIETS VÆRDIBEGREB Sammenfatning af kapitlet Kapitel 1 gennemgår værdidiskussionen i den udenlandske såvel som den danske byggesektor. Kapitlet viser, at byggeriets værdidiskussion er meget kompleks. Det skyldes sandsynligvis, at byggeri er en produktion og et kapitalgode, der påvirker mange forskellige individer og samfundsgrupper med forskellige værdisæt. Ikke desto mindre kan der i den udenlandske værdidiskussion hentes megen inspiration for dansk byggeri. Diskussionen antyder, at der kan være betydelige økonomiske gevinster i en satsning på arkitektur/kvalitet i byggeriet, og gennem en mere struktureret måde at behandle værdi i dansk byggeri på. Kapitlet starter i punkt 1.1 og 1.2 med en begrebsdiskussion, der fokuserer på værdiledelse i udenlandsk byggeri. I punkt 1.3 og 1.4 refereres den danske værdidiskussion. I afsnit 1.5 ses der på udenlandske forsøg på at fastlægge arkitekturens værdiskabende effekter. Det hævdes, at værdiledelse i udlandet mod en omkostning på 1% af byggesummen kan skabe besparelser/øget værdi på 10 15%. Sammenhængen er dog ikke bevist. Der er få udenlandske empiriske studier, der dokumenterer en merværdi ved arkitektur og design. Et af de mest omfattende studier er amerikansk, og har vist, at god arkitektur kan give en 20% højere markedsleje selv efter, at der er korrigeret for, at god arkitektur kan koste mere end traditionelt byggeri Begrebet added value i byggeri Denne analyse omhandler arkitekturs evne til at skabe værdi i byggeriet. Det rører ved begreber, der er omtvistede og følsomme i det danske byggeerhverv i almindelighed og i arkitektstanden i særdeleshed, nemlig begreberne arkitektonisk kvalitet og værdi. Formålet med rapporten er imidlertid ikke en begrebsdiskussion, men en analyse til praktiske formål. Derfor har forfatterne foretaget en række håndfaste valg af, hvad de vil forstå ved arkitektonisk merværdi. Disse valg begrænser analysen, men det er forfatterne bevidste om, og det er valgt at lægge problemstillingen åbent frem. I udlandet opereres der med konceptet added value eller value added i erhvervsproduktion, herunder også i design og byggeri og anlæg. Begrebet value added er i den internationale diskussion i byggesektoren ikke knyttet til teorier om eller statistiske analyser af den økonomiske gevinst ved bedre byggeri, men hænger primært sammen med en række managementværktøjer til effektivisering af byggeprocessen. Value added konceptet knytter sig til en hel række af begreber såsom value analysis, value engineering og value management. Mens diskussion om værdi i arkitektur og byggeprocesser i Danmark kan synes diffus fra tid til anden, er forståelsen af de ovennævnte begreber anderledes håndfast i udlandet. Det vurderes, at en diskussion af disse begreber er overordentlig vigtig for 6

7 denne analyse, fordi parterne bag rapporten tror, at den danske byggesektor med fordel vil kunne søge inspiration i udlandet. Kapitel 1 støtter sig på litteraturområdet især på: Added Value in Design and Construction Allan Ashworth & Keith Hogg, The value of Architecture. Context and Current Thinking Eric Loe, RIBA Future Studies, 2000 The value of Architecture. Design Economy and the Architectural Imagination Ken Worpole, RIBA Future Studies, 2000 The Economics of Architecture and Urban Design: Some Preliminary Findings Kerry D. Vandell og Jonathan S. Lane, AREUEA Journal, Vol. 17, nr. 2, 1989 The Value of Urban Design, The Bartlett School of Planning, Værdianalyse i USA og UK Amerikansk fokus på omkostningskontrol Værdianalyse er en disciplin, der har en lang tradition i udlandet, og har i den periode undergået store forandringer. Der er ikke kun tale om et ord eller et abstrakt begreb, men om en decideret disciplin, som der undervises i, og som gennem flere år er blevet indarbejdet som en fast rutine i byggeriet. Disciplinen kan spores tilbage til USA, hvor begrebet blev introduceret af ingeniøren Lawrence Miles hos General Electric Company i 1940 erne. Miles udviklede en række analyseværktøjer, der kunne bruges til at reducere omkostninger ved produktionen, uden at produktets funktion og brugerværdi blev reduceret. Dette var inspireret af den knaphed på ressourcer, man oplevede under II Verdenskrig. Den økonomiske fortolkning af value added eller på dansk merværdi er, at det er forskellen mellem færdigvareprisen og materialeomkostningerne. Værditilvækst = Færdigvarepris Materialeomkostninger En besparelse på materialerne øger derfor værditilvæksten. Value engineering (VE) blev synonymt med tiltag, der skulle reducere omkostningerne i produktionen. Se litteraturlistens Added value in Design and Construction, Allan Ashworth & Keith Hogg, Miles definerede værdi som Value = Function Cost VE benytter sig af nogle praktiske værktøjer til planlægning og analyse. To helt centrale elementer er the job plan samt funktionsanalyse. The job plan er en proces i 5 faser, der involverer afholdelsen af en 40 timers workshop for et eksternt team af problemløsere repræsenterende forskellige fag/kompetencer. Proceduren er lagt i faste rammer, og er i USA certifi- 7

8 ceret af sammenslutningen SAVE (Society of American Value Engineers). Faserne er groft forenklet: 1) information 2) overvejelse 3) evaluering 4) udvikling 5) præsentation I informationsfasen gennemanalyseres bygningen (konstruktionen) med henblik på at forstå de enkelte delkomponenters rolle og potentialet for forbedringer (primært besparelser). Analysen af de enkelte delkomponenter handler om at forstå komponentens funktion i den samlede konstruktion (funktionsanalyse), mere end der er tale om en analyse af, hvorledes komponenten er produceret. I overvejelsesfasen tillades kreative teknikker såsom brainstorming for at udvikle alternative designforslag. Disse vurderes af teamet som gruppe i evalueringsfasen, og de væsentligste udvælges og rangordnes. I udviklingsfasen detailprojekteres de valgte løsninger, og der gennemføres herefter en vurdering af hver af valgmulighederne, hvorunder blandt andet life cycle costs estimeres. På baggrund af de fremkomne data reevalueres alle løsningsforslagene. I slutfasen præsenteres alternativer for det oprindelige designteam og kunden. Dette adskiller sig ikke voldsomt fra andre metoder til struktureret problemløsning. Proceduren er en mere organiseret måde at gennemføre de ændringer på, der ofte er nødvendige, når et byggeri har vist sig at blive for dyrt, og som aktørerne i den danske byggebranche kender alt for godt. Denne sparerunde er ofte traumatisk for de involverede parter og kan give mange efterfølgende problemer, og VE teknikkerne er en måde at begrænse skaden på. Værktøjerne blev taget bredt i anvendelse i erhvervslivet. I starten af 1960 erne tog den amerikanske byggeindustri værktøjerne i brug, og i 1972 indførte US General Services Administration (GSA) krav om VE i alle byggekontrakter. Der er senere vedtaget en egentlig føderal lov i USA om anvendelse af Value engineering (VE) ved føderale indkøb og investeringer i Se National defense authorization act for fiscal year 1996, public law , 104 th congress. Heri hedder det, at: In General Each executive agency shall establish and maintain costeffective value engineering procedures and processes. Definition As used in this section, the term value engineering means an analysis of the function of a program, project, system, product, item of equipment, building, facility, service, or supply of an executive agency, performed by qualified agency or contractor personnel, directed at improving performance, reliability, quality, safety, and life cycle costs. 8

9 1.2.2 Engelsk fokus på værdiskabelse Fra at være et værktøj til at reducere omkostninger, videreudviklede value engineering sig til at blive et redskab til at optimere produktionsprocesser med henblik på at øge kundens værdi af et produkt, ofte under navnet value management (VM). VM blev taget i anvendelse af den engelske byggesektor op gennem 1980 erne og 1990 erne, og samtidig blev der opbygget et engelsk forskningsmiljø om VM. En af de drivende kræfter var professor Stuart Green. Han har opsummeret udviklingen i teorierne om VM i sin doktorafhandling Smart value management: A group decision support methodology for building design, se litteraturlisten. Nærværende fremstilling baserer sig i høj grad på Green s arbejde. Stuart Green foreslår i sin doktorafhandling, at begrebet VE erstattes med VM, når formålet er at øge værdien for kunden mere end at udføre tekniske analyser for at reducere omkostninger. I denne rapport tilslutter vi os denne terminologi, da vi ser stor forskel på tilgangen ved VE kontra VM. Value management er i UK blevet defineret som: Value management is a service which maximises the functional value of a project by managing its development from concept to occupancy through the examination of all decisions against a value system determined by the client. For at kunne leve op til denne definition, er det nødvendigt at kende kundens value system på dansk kan det kaldes kundens ønsker eller kundens prioriteringer. Vi havner hermed direkte i den danske diskussion om værdi i byggeriet. En af ophavsmændene til den ovennævnte definition, J. Kelly, har foreslået, at kundens prioriteringer kan bestemmes som..can be realized by identifying location, aesthetic aspirations, space requirements, timing of the project and cost limits. Kelly foreslog, at man simpelthen kunne spørge kunden og finde prioriteringerne ved at identificere de trade offs, som kunden kunne acceptere mellem de forskellige faktorer. Ifølge denne værdiopfattelse er værdierne statiske og kan afsløres gennem spørgerutiner. Sådanne rutiner er rent faktisk taget i anvendelse i den danske byggesektor af det rådgivende ingeniørfirma Niras. Byggeriets Evaluerings Center vil også benytte sig af faste spørgerutiner til bestemmelse af kundetilfredsheden i sit nøgletalssystem, der bliver obligatorisk i statsligt byggeri efter den 1. januar 2004, men centret lægger op til, at kundens prioriteringer mellem forskellige områder kan ændre sig fra sag til sag. Der tales hermed ikke længere om kvantificerbare økonomiske værdier i kroner, men om kundens opfattelse af nytte og hans ønsker, der dog stadig kan opgøres i skemaform og kvanticeres. I de senere år er denne værdiopfattelse i udlandet blevet mere avanceret. Der er forståelse for, at kundens værdier ikke er statiske. I stedet forsøger man at finde kundens langsigtede målsætninger, der i en virksomhed kan aflæses som 9

10 vision og mission. Der opstilles et value tree, et hierarkisk diagram for målsætningerne for og ønsker til et projekt. Foroven i diagrammet anføres hovedformålet, og dette brydes derefter op i de sekundære forhold, der skal til for at opfylde formålet, og så fremdeles. Herved kan der ske en tilpasning af byggeprojektet og en afvejning af alternative udformninger. I denne metodologi beregner man altså ikke værdi som en éntydig ting, men opererer i stedet for med kundens værdier udtrykt ved hans langsigtede målsætninger og behov, der afdækkes gennem en proces med dialog mellem virksomhed og kunde. Dette kan for personer, der ikke har baggrund i bygge- og anlægsektoren, lyde selvfølgeligt eller i populær jargon langhåret. Der er imidlertid tale om en procedure, der bryder afgørende med den måde, byggeprocesser tidligere har foregået på. Proceduren vil i praksis kræve, at byggeriet gennemføres som et partnering projekt i tidligt udbud med konkurrence på økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det skal bemærkes, at den danske regerings udspil, Staten som bygherre af 14. august 2003 netop lægger op til en sådan procedure i fremtiden, og at der fra 1. januar 2004 vil gælde en bekendtgørelse med krav om partnering i det statslige byggeri. Både VE og VM er management værktøjer, der skal øge værditilvæksten i produktionsfasen. Anvendelsen af principperne kan godt føre til, at bygningerne senere også får en øget værdi fordi bygningerne er fremtidssikret frem for at være udformet ud fra kortsigtede overvejelser men det er vigtigt at forstå, at man i den udenlandske litteratur og forskning beskæftiger sig med værktøjer, der knytter sig til at optimere en erhvervsmæssig produktion, mens den finder sted. VM er i dag implementeret i byggesektorerne i USA, UK og Australien. I UK er det muligt at uddanne sig som value manager og opnå en certificering. Mange store rådgivervirksomheder i disse lande tilbyder VM som en af virksomhedens kompetencer. Der er i dag lovkrav om anvendelse af value engineering i USA og Australien, og i UK har myndighederne udstukket retningslinier og vejledninger, men har ikke lavet direkte lovning. Denne analyse er i høj grad inspireret af den udenlandske tænkning om value added i byggeriet, men tager også afsæt i mere snusfornuftige overvejelser om sammenhængen mellem god byggeskik og værdifulde bygninger. De økonomiske fordele ved VM postuleres at ligge i størrelsesordenen af % af entreprisesummen ved en investering i metodikken, der vil koste ca. 1 % af entreprisesummen (Ashworth & Hogg). 10

11 Value engineering Value management USA 1960 Formål: Fokus: Tidspunkt: Metode: At reducere omkostninger Funktionsanalyse, kroner og ører Ved afslutning af projektering Workshops, eksterne problemløsere, funktionsanalyse UK 1980 Formål: At øge kundens værdi af projektet Fokus: Kundens langsigtede behov, bløde værdier Tidspunkt: Før projektering Metode: Workshops med dialog med kunden Der er også svagheder i den internationale værditænkning, især når den ses gennem skandinaviske briller. Der er i høj grad tale om managementinspirerede teorier, der omhandler det enkelte byggeprojekt. De afledte effekter for samfundet er ikke medtaget i teorierne og værktøjerne, og derved risikerer man at begå alvorlige fejl. Det er ikke rationelt at skræddersy et projekt til en enkelt kunde, hvis man derved gør bygningen mindre anvendelig for andre potentielle brugere. Bygningen vil derved blive mindre omsættelig. Den pris, man kan betale for at tilpasse en bygning til én kundes præferencer er, at bygningen ikke vil passe til andre præferencer, der måske er fremherskende. Samtidig ser man bort fra de præferencer, som omgivelserne i form af naboer og samfund har til bygningen, idet disse omgivelser ikke er medtaget i de workshop-processer, der er med til at påvirke den endelige udformning af byggeriet. Hvis disse præferencer skal tilgodeses til benefit for kunden selv, da det sikrer langtidsholdbarheden af hans investering kræver det, at en part i processen vil gå ind og tale omgivelsernes sag. Denne part har i Danmark traditionelt været arkitekten, om end arkitektstanden ikke selv nødvendigvis er bevidst om rollen som indirekte investeringsrådgiver. 1.3 Fokus på økonomisk værdi Værdibegrebet har notorisk været svær at håndtere for byggeerhvervet i dets interne diskussioner. Erhvervet adskiller sig på dette punkt fra industri- og serviceerhvervene. I byggeerhvervet erstattes/forveksles begrebet værdi ofte med begrebet nytte, og værdi opfattes ikke altid som økonomisk værdi. Når man diskuterer værdi i byggeerhvervet mødes man ofte med spørgsmålet værdi for hvem?. I denne analyse skærer vi igennem og betragter værdiskabelse som skabelse af økonomisk værdi der kan observeres i et marked. Den økonomiske værdi kan vise sig gennem kapitalgevinster på bygningen, dvs. at ejendommens pris sti- 11

12 ger mere end den almindelige inflation. Den økonomiske værdi kan også vise sig i form af afledte værdistigninger i det omgivende samfund, således at nabobygninger til en ejendom påvirkes af dennes kvaliteter og oplever kapitalgevinster. Endelig kan den økonomiske værdi vise sig i form af besparelser i kroner på byggerier, hvor god arkitektur betyder, at bygningerne bliver lettere at opføre ( bygbarhed, buildability, constructability). Rapportens primære fokus er en økonomisk fortolkning af værdibegrebet. Der ses også på andre gevinster ved god arkitektur og forskønnelse af byområder, såsom positive sociale hændelsesforløb, eksempelvis et fald i kriminaliteten i et byområde, men rapportens primære fokus er økonomisk værdi. Denne afgrænsning skyldes opdraget, men parterne bag rapporten er selv klar over de begrænsninger, som de pålægger sig med den valgte definition, jf. punkt 1.4 nedenfor. Fordelene ved at fokusere på økonomisk værdi er, at den kan observeres i et marked. Den økonomiske værdi i form af en handelspris er direkte målbar. Andre værdibegreber, såsom brugerens nytte, er ikke direkte observerbare. De kan kun måles indirekte gennem kunde- og brugertilfredshedsmålinger. I en markedsøkonomi vil der, hvis der er fri konkurrence og gennemsigtighed i markedet, principielt ske en afvejning mellem på den ene side produktionsomkostningerne og på den anden side forbrugernes efterspørgsel efter en vare i forhold til alternativ forbrug. Prisen er det ligevægtsskabende punkt mellem udbud og efterspørgsel, og prisen på en vare er i en markedsøkonomi også et signal, der sikrer, at fordelingen af ressourcer bliver så rationel som muligt, så forbrugernes samlede nytte optimeres. Denne kompleksitet i forståelsen af en pris er tilsyneladende ikke indgået i den danske byggesektors værdidebat endnu Problemer med anvendelse af økonomisk værdi som mål på bygninger Andre analyser har beskæftiget sig med begrebet værdi i byggeriet. Her skal henvises til 2 nyere studier, hvor begrebet er diskuteret indgående og problematiseret. Det drejer sig om: - Projekt Hus, rapporterne fra temagruppe 1, Huse med dobbelt værdi for bruger. State of the art. fra februar 2000 samt Huse med dobbelt værdi for bruger. Slutrapport fra oktober State of the Art Rapport. Arbejdsgruppe Værdiledelse. August Byggeriets Evaluerings Center. Temagruppe 1 under Projekt Hus beskæftigede sig med, hvordan der kunne skabes bygninger med mere værdi for brugeren. I den forbindelse var det nødvendigt at definere værdibegrebet, og man valgte en i rapportens sprogbrug markedsværdiorienteret tilgang, det vil sige prisen. Gruppen var bevidst om problemerne heri. På fire hovedpunkter rejste man en kritik af det økonomiske værdibegreb. 12

13 1) Man påpegede, at prisen kunne variere kraftigt over tid med konjunkturudviklingen, tidsånden, renten med mere. Ifølge gruppen talte det for, at markedsprisen kun kunne anvendes som et relativt mål, det vil sige når man skulle sammenligne forskellige bygningers værdi på samme tidspunkt (i økonomisk sprogbrug tværsnitsdata i modsætning til tidsseriedata). 2) Gruppen påpegede også, at markedsværdien ikke indregnede den samfundsmæssige værdi. En flot bygning kunne eksempelvis gøre en bydel mere attraktiv og mere værd, men effekten heraf blev ikke indregnet i markedsværdien for bygningen. 3) Gruppen gjorde opmærksom på, at der var problemer i at adskille beliggenhedsfaktorens betydning for markedsprisen fra selve bygningens betydning. 4) Endvidere påpegede gruppen, at mange bygninger ikke udsættes for en markedsøkonomisk vurdering, da der kun er én køber til ejendom (offentligt byggeri, støttet boligbyggeri ) Trods disse forbehold konkluderede udvalget, at det bedste værdibegreb sandsynligvis fremkommer gennem anvendelse af en markedsorienteret værditilgang. Gruppen skrev endvidere, at Men ud af diskussionen er der kommet et pragmatisk værdibegreb, hvor erkendelsen er, at det er værdi for slutbruger og investor, der er vigtig. Denne erkendelse fremkom, efter at gruppen havde overvejet, om der var alternativer til den markedsorienterede tilgang. Med State of the Art Rapport. Arbejdsgruppe Værdiledelse fra Byggeriets Evaluerings Center, august 2003, er værdiledelsestanken introduceret for alvor i Danmark. Det er tankerne om value management (VM), der ligger til grund for de danske overvejelser om værdiledelse. Den danske rapport omhandler, at der er flere værdisæt i byggeriet. Der er dels det eksterne værdisæt, som er kundens værdier til processen og produktet. Der er endvidere det interne værdisæt i leveranceteamet, der handler om den værdibaserede adfærd, der kan få leveranceteamet til at samarbejde om at skabe det bedst mulige byggeri i en optimal byggeproces. Rapporten fokuserer primært på kundens værdiopfattelse. Denne opdeles i produktværdien og i procesværdien. Produktværdien knytter sig til den fysiske bygning, mens procesværdien handler om værdien af at gennemføre en god byggeproces. Den omfatter immaterielle værdier og bløde samarbejdsværdier. Procesværdien kan forøges gennem værdibaseret ledelse og ved partneringprocesser. Arbejdsgruppen om værdiledelse tager afstand fra at bruge den markedsorienterede værditilgang. Prisen er for arbejdsgruppen kun et udtryk for, hvor meget markedet er villig til at betale for den værdi, bygningen har. Arbejdsgruppens begrebsverden afviger fra tankerne i temagruppe 1 under Projekt Hus. I arbejdsgruppens opfattelse er produktprisen ikke nødvendigvis lig med produktværdien, og produktværdien er kun en del af den samlede værdi, da der også er en procesværdi. Produktprisen bygningens pris i alminde- 13

14 lig handel - kan derfor i denne gruppes opfattelse kun være en approksimation til værdi. I rapporten ser vi på bygningens handelspris som værdimål. Forfatterne er imidlertid bevidste om de andre værdiopfattelser. Det er forsøgt at indarbejde tankerne om procesværdi i det efterfølgende afsnit om byggeprocessen. Forfatterne har forudsat, at bedre byggeprocesser ikke kun giver sig udslag i flere immaterielle værdier, men at de også vil give en bedre aflønning af produktionsfaktorerne og forøget produktivitet i byggeriet altså som økonomiske hard core gevinster, der kan måles i kroner og ører. 1.5 Arkitekturens bidrag til værdiskabelse I udlandet (UK) har blandt andet tænketanken RIBA Futures Studies committee søgt at indkredse arkitekturens potentielle værdiskabende effekt. I The value of Architecture. Design Economy and the Architectural Imagination af Ken Worpole, oplistes fire hovedeffekter: 1. Samfundsøkonomiske fordele ved attraktive bygninger og omgivelser i almindelighed Bl.a. ved den såkaldte Flagskibseffekt, hvor spektakulært byggeri kan starte en positiv spiral 2. Bedre value for money i byggeriet via arkitekternes tekniske og intellektuelle ekspertiser 3. Forbedret livskvalitet 4. Større fleksibilitet, samt miljø- og energimæssig bæredygtighed i byggeriet Den ovenfor refererede diskussion om VE og VM kommer til dels ind under value for money, men moderne Value management går også ud over de fire oplistede punkter. VM handler i høj grad om at få kunden til at indse sine sande behov og er en form for fælles erkendelsesfase mellem byggeriets parter. I studiet The value of urban design fra 2001 fra CABE og DETR i UK, oplistes en lang række faktorer, hvor Urban design det byggede miljøs kvalitet, herunder også byplanlægning kan skabe værdi. Studiet er dels en gennemgang af teori og tænkning på området, dels en gennemgang af case-studies, men der bliver ikke formuleret en egentlig matematisk sammenhæng mellem arkitektur og design på den ene side og økonomisk værdi på den anden. Rapporten skitserer dog, hvorledes en sådan analyse kunne foretages, og henviser til et amerikansk studie af Vandell & Lane, se nedenfor. The value of urban design inddeler den potentielle værdiskabelse i 3 områder: Finansielle, sociale og miljømæssige. Der skal her fokuseres på det finansielle og sociale aspekt. Dele af de potentielle gevinster, der påpeges, er anført i nedenstående tabel. 14

15 Potentielt set er der mange fordele i en højere kvalitet i det byggede miljø. Der er imidlertid tale om spekulation, der sjældent er blevet efterprøvet empirisk. Det skyldes kompleksiteten i problemstillingen. Hvis man skal bevise at god design og arkitektur betaler sig, så er man nødt til at kunne isolere effekten af design og arkitektur fra andre påvirkninger såsom beliggenhedsfaktoren, byggeriets omkostningsniveau, konjunkturudviklingen med mere. Empiriske studier som Vandell & Lane har ikke kunnet påvise en éntydig sammenhæng, men afdækker et mere komplekst billede. Det engelske studie konkluderer, at der ikke i UK findes empiriske undersøgelser, der kan dokumentere sammenhængen. Deres analyse har i stedet en række cases samt interviews med ejendomssektorens parter, der sandsynliggør en sammenhæng uden at bevise den. Teoretisk værdiskabelse ved god design af det byggede miljø På det finansielle område Stigende grundpriser Højere salgspriser for ejendomme Højere lejeniveauer Højere belåningsværdi Nedsatte driftsomkostninger Ejendomspriser og større økonomisk aktivitet Potentielt set sikrere investeringer Mulighed for kortere sagsbehandlingstid fra den offentlige sektors side Differentiering mellem byggeprojekter Forbedret omdømme for de involverede parter Lettere at håndtere vanskeligt beliggende grunde Længerevarende lejekontrakter Større prestige for lejere Større potentiale for marketing af byområdet Øget produktivitet Større tilfredshed i arbejdsstyrken På det sociale område Bedre livskvalitet Større fællesskabsfølelse Øget kulturel vitalitet Reduktion i offentlige/private Konflikter Reduceret kriminalitet Nedsat stress/bedre helbred En ofte citeret analyse, se også afsnit 1.6, er The Economics of Architecture and Urban Design: Some preliminary findings af Kerry D. Vandell og Jonathan S. Lane i AREUEA Journal, vol. 17, nr Heri har forfatterne analyseret 102 større kontorbygninger i Boston og Cambridge, USA, for at se om god arkitektur påvirkede bygningernes leje, deres ledighedsrate samt investors afkast. Analysen korrigerede for opførelsesomkostningerne i modsætning til tidligere studier. Et panel på 28 arkitekter blev anvendt til at rangordne bygningernes arkitektur efter en række kriterier, der primært gik på bygningens ydre fremtræden. Derefter anvendtes multipel regressionsanalyse til at analysere sammenhængene. 15

16 Analysen viste: * at der er en stærk sammenhæng mellem god arkitektur og et højt markedslejeniveau, og at en bedre arkitektur kan øge markedslejen med op til 22% for ejendomme med samme opførelsesomkostninger * at god arkitektur ikke giver lavere kontorledighed * at god arkitektur ikke medfører større afkast for investor Det sidstnævnte indebærer, at den højere leje kapitaliseres i prisen for bygningen, og at investor derfor må betale mere for bygningen, således at hans afkast falder ned til et niveau, der svarer til, hvad der ellers gælder i markedet. Hvis dette er en korrekt beskrivelse af sammenhængen, er det et udtryk for en velfungerende markedsmekanisme, men i løbet af processen vil der være skabt kapitalgevinster til developer, entreprenør og tidligere ejere af bygningen. 1.6 Arkitekturbegrebet Begrebet arkitektonisk merværdi indebærer, at det er en særlig arkitektonisk bearbejdning af bygningsværket, der skal skabe merværdien. Det rejser spørgsmålet om, hvad arkitektur og arkitektonisk kvalitet er. Det er en diskussion, som byggeerhvervet og arkitektfaget selv har haft lige så svært ved at greje som diskussionen om værdi. Se eksempelvis Arkitekten nr. 9, 2003 med standens egne betragtninger om emnet. I rapporten fra temagruppe 7 om Arkitektonisk helhedssyn under Projekt Hus hedder det, at Arkitektur er en helhed af holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Arkitektur kan derfor ikke reduceres til en enkelt parameter i forhold til produktionsteknik, organisation, pris, værdi for brugeren, beliggenhed eller størrelse. En sådan fortolkning af begrebet arkitektur går dårligt i spænd med en markedsorienteret definition. Hvis arkitekturens sigte ikke primært eller alene er at skabe en forøget økonomisk værdi, må man spørge, om det giver mening at operere med et begreb som arkitektonisk merværdi? Besvarelsen af det spørgsmål kræver en stillingtagen fra forfatternes side og en afgrænsning af analysen. Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center besvarer det ovenstående spørgsmål med et ja, hvortil der må knyttes en række forbehold og præciseringer. For det første er arkitektur også et erhverv, og som erhverv betragtet er det bydende nødvendigt at analysere sin påvirkning af andre erhverv og af samfundsøkonomien i øvrigt. Intet erhverv kan holde til at vende ryggen til, hvordan det påvirker det omgivende samfund. Et sådant reaktionsmønster kan kun isolere faget. En analyse af arkitektur som branche behøver ikke at definere arkitektur endsige arkitektonisk kvalitet. 16

17 For det andet er det indlysende korrekt, at arkitektur og økonomisk værdi ikke altid hænger sammen. Dette skyldes bl.a., at det omgivende samfund ikke har forståelse for og viden om arkitektur, og at man derfor ofte vil reagere instinktivt negativt mod nyt byggeri, især når dette adskiller sig fra det vante i udtryk eller størrelse. Det er derfor utrolig vigtigt, at man ikke kun bedømmer arkitekturen på dens evne til at skabe markedsværdi her-og-nu, og at man er opmærksom på de barrierer, der er i samfundet for at realisere en øget økonomisk værdi ved arkitektur. For det tredje, vil en række af egenskaberne ved god arkitektur trods alt kunne observeres og forstås i en markedsøkonomi, og der bør derfor kunne påvises en sammenhæng mellem den arkitektoniske indsats og de afledte værdier. Det er egenskaber som ydre design, lysindfald, rumdisponering og funktionalitet. Disse egenskaber må forventes ofte, men ikke altid, at blive forstået i et marked. Endelig er et marked en meget dynamisk ting. Der er måske ikke forståelse for et begreb som arkitektur og bygningskultur i én periode (1960 erne?), men det kan opstå nogle tiår efter blandt andet i takt med, at befolkningen bliver mere oplyst og bevidst om disse forhold. Konklusionen er, at der for den samlede bygningsmasse i samfundet må forventes en sammenhæng mellem den arkitektoniske indsats (forstået som erhvervsudøvelse, f.eks. antal arkitekttimer brugt på byggeri) på den ene side, og på den anden side den økonomiske værdi skabt i bygningerne og deres omgivelser. Til gengæld kan der ikke forventes en lige så éntydig sammenhæng mellem den arkitektoniske kvalitet i den enkelte bygning og produktets markedspris. Dette sidste skyldes blandt andet, at arkitekturen også har en kreativ og kunstnerisk del, som markedet ikke nødvendigvis er i stand til at værdsætte med det samme. Med en grov forenkling, som parterne vil forsvare med hensynet til formidling og kommunikation, så giver begrebet arkitektonisk merværdi mening for arkitekturen som erhverv, men ikke nødvendigvis for arkitekturen som kunstform. I konsekvens heraf omhandler rapporten effekten af god byggeskik og forskønnelse af byggeri på et praktisk niveau. Rapporten forsøger ikke at definere og diskutere begrebet arkitektonisk kvalitet. Rapporten er ikke udtryk for nogen form for arkitekturforskning, men et forsøg på at samtænke arkitektur med markedshensyn ud fra en mere håndværksmæssig tilgang til emnet end den videnskabelige. De empiriske udenlandske studier af sammenhængen mellem arkitektur og værdi opererer ikke med et udeleligt koncept for arkitektonisk kvalitet, således som det danske Projekt Hus lagde op til. Tværtimod forsøger man at nedbryde begrebet arkitektonisk kvalitet i delkomponenter med henblik på en empi- 17

18 risk påvisning. Det omtalte studie af Vandell & Lane opererer med én over all score for arkitektonisk kvalitet samt 8 delkriterier på nybyggeri: 1. Kvalitet af materialer i ydre overflader 2. Facadens komposition og skala 3. Bygningsmassens geometri 4. Design for offentlige rum inden i bygningen 5. Bygningens påvirkning af skyline set på afstand 6. Design for bygningens omgivelser 7. Samspil med omgivelser 8. Offentlige faciliteter Uden at gå ind i en arkitekturfaglig diskussion, må man betegne de 8 punkter ovenfor som mangelfulde. Der mangler bl.a. punkter vedrørende bygningens funktionalitet, rumdisponering og lysindfald, indeklima, støjforhold, møblerbarhed, driftsomkostninger og miljøkonsekvenser. Der kan spores en konflikt mellem på den ene side opfattelsen af arkitektur som et samlet hele og på den anden side den tilgang, der er nødvendig, hvis man skal eftervise arkitekturens økonomiske konsekvenser i et datamateriale. 1.7 Generel nyorientering af byggeprocessen Introduktionen af VE og VM er ikke de eneste eksempler på, at generelle managementværktøjer udviklet i andre brancher er på vej ind i byggebranchen. Tværtimod er der ved at ske en omfattende ændring af byggeerhvervets måde at organisere sin produktion på. Det giver ikke mening at diskutere en enkelt part i erhvervet som arkitekterne uden at være opmærksom på de ændringer, der sker i resten af erhvervet. Disse ændringer kan potentielt være en trussel mod arkitekturen, såfremt arkitekterne fremmedgøres overfor ændringerne, men de kan også blive til en styrkeposition for arkitektstanden. Som en hovedregel er der tale om, at byggeriet med nogle tiårs forsinkelse overtager generelle managementværktøjer udviklet i industrien i USA og Japan under og efter II verdenskrig. Fordi værktøjerne er udviklet i en helt anden sektor, er der naturligvis en risiko for, at disse teoriers introduktion i byggeriet sker udenom og måske også til skade for arkitekturen. Koncept Oprindelse Dansk betegnelse Build, Own, Operate and Transfer BOOT/BOT Value engineering (VE) Value management (VM) Gammel, men især promoveret i UK i 1980 erne Generel Electric Compagni i USA i 1940 erne Offentlig Privat Partnerskab OPP Værdiledelse 18

19 Koncept Oprindelse Dansk betegnelse Lean Construction Life Cycle Costing Life Cycle Analysis (LCA) Partnering Benchmarking Lean Production, oprindelig udviklet af Shigeo Shingo, Toyota, Japan i 1950 erne, videreudviklet i USA USA, 1950 erne US Army Corps of Engineers, 1980 erne Usikker, men en pioneer var Rank Xerox i USA i 1970 erne Trimmet udførelse Livscyklusanalyser Partnerskaber Evaluering, nøgletal, benchmarking De danske erfaringer på området er typisk kun nogle få år gamle. Det er interessant, men ikke problemløst, at den danske byggeindustri i løbet af ganske få år i slutningen af 1990 erne overtager en række tanker, der er modnet i udlandet gennem år og mere. Specielt arkitektstanden har i Danmark haft vanskeligt ved at forholde sig til omvæltningerne i byggeprocessen. Mange arkitekter har som enkeltpersoner været imod et begreb som partnering, ligesom man har bagatelliseret forandringerne og ignoreret den forandringsproces, som andre i byggeriet blandt rådgivende ingeniører og entreprenører har taget til sig. Dette kan hænge sammen med den meget hurtige introduktion af begrebet i Danmark. Forfatterne mener imidlertid, at det vil være til stor gavn for nyorienteringen af byggeprocessen, såfremt arkitektfaget indpasses i en stærk rolle i udviklingen mod den nye byggeproces. Det skyldes, at denne proces i høj grad er kundeorienteret, og arkitektfaget har meget at tilbyde i netop denne fase af byggeriet. 1.8 Problemformulering På baggrund af de analyser, der er i de senere år er gået forud for denne rapport, opstilles følgende problemformulering for nærværende analyse: Analysen skal sandsynliggøre, at en øget arkitektfaglig ressourceindsats i byggeriet tilsammen med en styrket dialog mellem arkitekt og byggeriets øvrige parter vil medføre: - en forøgelse af kundens værdioplevelse ved bygningen, der vil gøre ham villig til at betale en højere pris/husleje - besparelser og effektivisering i byggeprocessen som følge af større bygbarhed - kapitalgevinster på bygningen gennem dens levetid, fordi bygningen opfylder samfundets langsigtede behov/ønsker til byggeri 19

20 - kapitalgevinster og afledte positive samfundsmæssige fordele, som følge af bygningens påvirkninger af nærområdet. Analysen skal påpege værktøjer til, hvorledes arkitektfaget kan styrkes i den nye byggeproces, der er under fremvækst i Danmark inspireret af udviklingen i bl.a. USA og UK, således at de potentielle gevinster ved arkitektonisk merværdi kan realiseres. Analysen skal anvise, hvor der skønnes at være behov for en decideret forskningsindsats, og skal skitsere fokus og metode herfor. 20

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS Medlemsmøde LCDK og DFM Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS I:\sag\25\302.20\lci\ 1 Hvad handler det hele om? Mennesket max Værdi Produktivitet

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation

Kvalitetsstyring. Peter Neergaard. Fag : Organisation Side 1 af 6 Kvalitetsstyring Peter Neergaard Fag : Organisation Overordnet Bogen har to hovedformål: a) En kortlægning af kvalitetsstyring i danske virksomheder. Resultaterne af denne analyse kan anvendes

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS

Af Bent Madsen 14. december 2000 PROJEKT HUS i:\december-2000\bolig-a-12-00.doc Af Bent Madsen 14. december 2000 RESUMÈ Journal 0203/BM PROJEKT HUS Forberedelsesfasen i Projekt Hus er slut, og der ligge 1650 sider rapporter. Nu skal målet Dobbelt

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder.

Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Er du nok på tværs? Energikrav i bygninger kræver øget tværfaglig forståelse og planlægning på tværs af fagene. Læs mere om behov og metoder. Tværfaglig forståelse er blevet mere kritisk Byggeriet har

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast

Fokus på forsyning. Investeringer I: Behov og afkast Fokus på forsyning SPERA har undersøgt spildevandsselskabernes investeringer. For det første er selskabernes investeringsniveau samt sammenhængen mellem alder og effekten af foretagne investeringer undersøgt.

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Center for Facilities Management

Center for Facilities Management Center for Facilities Management Per Anker Jensen Civilingeniør, PhD, MBA Lektor, BYG-DTU 1 Center for Facilities Management - Realdania forskning Baggrund Udvikling af fælles program for forskning og

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2011 og frem til 2014 med omkring 0,9 mia. kr. fra 3,9 mia. kr. til 3,0 mia. kr. Statens indkøb har været faldende år for år

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen

» Partneringmodeller og Klimaudfordringen » Partneringmodeller og Klimaudfordringen Hvad kan kommunerne lære af partneringmodeller til håndtering af klimaudfordringen? 23. oktober 2009 MT Højgaard ved John Sommer 1 » Præsentation - Agenda MTH

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG

DR Modellen for Partnering. 1 Formål. 2 DR Modellens elementer. Dato 30. august 2002/STG Dato 30. august 2002/STG DR Modellen for Partnering 1 Formål Formålet med DR Modellen er at skabe et tæt samarbejde mellem totalrådgiverne, entreprenørerne og DR/BR, således at projektets kvalitet, økonomi

Læs mere

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme Nordea Ejendomme Enkelhed på alle niveauer Nordea Ejendomme Bredgade Den enkle vej Overblik skabt på erfaring Som en af landets største ejendomsforvaltere har Nordea Ejendomme opbygget en stor erfaring

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg

Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004. Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Center for boligforskning Årsmøde 30. marts 2004 Nye samarbejdsformer i Havnestaden Seniorforsker Niels Haldor Bertelsen By og Byg Havnestadsbyggeriet Islands Brygge Syd, Amager: 2 seniorboligfælleskaber

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS

DDF-arrangement Investering i ejendomme. Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS 1 DDF-arrangement Investering i ejendomme Ved Peter Frische Cand. Polit, MRICS Indhold Hvorfor ejendomme Strategi Industriens Pension Prisfastsættelse af ejendomme Hvorfor ejendomme Hvorfor ejendomme Fordele

Læs mere

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk

Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere - et krav fra 1. maj 2008 Anlægsteknikforeningen, den 22. maj 2008 www.byggeevaluering.dk Indhold Evalueringsaktiviteten Nye bekendtgørelser fra 1. maj 2008 Nøgletal for rådgivere

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3

ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 ENTREPRENØR FAKTABLAD Side 1/3 Virksomhed: LM BYG A/S Gyldigt til og med: 2. august 2016 Er evalueringen afbrudt?: Nej Tidsfrister Mangler Arbejdsulykker Kundetilfredshed Skala: Projektinformation Kunde

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk

Invitation til samarbejde. Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Invitation til samarbejde Forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø www.sbi.dk Forskning der virker SBi er Statens Byggeforskningsinstitut, et sektorforskningsinstitut tilknyttet

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder.

Arkitema. For Arkitema er dac RE-THINK en fælles proces, der skal føre til nye erkendelser af den danske byggebranches styrker og svagheder. Drømmen om at et byggeprojekt kan overskues, styres og kontrolleres af én aktør er urealistisk. Det er på tide at gøre op med denne forældede tankegang, der i sidste ende fører til dårligt byggeri uden

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation. - Vil du være med? Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling

Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation. - Vil du være med? Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling Executive Management uddannelse i forretningsudvikling & innovation - Vil du være med? & Strategi - Innovation - Ledelse - Forretningsudvikling Dansk Mode & Textil og Aalborg Universitet præsenterer en

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Market Update. Erhverv Poul Erik Bech. Erhverv Poul Erik Bech. v/ Poul Randrup og Helge Rud Larsen,

Market Update. Erhverv Poul Erik Bech. Erhverv Poul Erik Bech. v/ Poul Randrup og Helge Rud Larsen, Market Update v/ Poul Randrup og Helge Rud Larsen, 1 Poul Erik Bech Danmarks største Etableret i 1978 400+ medarbejdere 15 erhvervscentre 700+ salg/udlejninger 1.000+ vurderinger 40+ boligbutikker Solgte

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Investering i fast ejendom

Investering i fast ejendom Ejendomsforeningen Danmark Investering i fast ejendom Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Aktuelt: Ny lejelov hvad kan vi forvente? L97 Ny lejelov 1. behandling

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen

Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Seminar om Lean Design og -projektering Danske Ark, 1. marts 2012 Lars Jess Hansen Ja, Ja, Ja. Nu har vi hørt to rådgivere beskrive tilgange til Lean Design og Lean projektering Men vi skal jo også bygge

Læs mere

Projekt versus virksomhed. Copenhagen Business School

Projekt versus virksomhed. Copenhagen Business School Projekt versus virksomhed Jan Mouritsen Copenhagen Business School Udgangspunkt Der er sagt meget om mulige forskelle mellem projekt og virksomhed Lineær cyklisk k tid Dynamisk bureaukratisk Eksperimenterende

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering

Lean Construction-DK s. Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Lean Construction-DK s Guide til bedre projekter med Trimmet Projektering Introduktion Hvor Lean Construction i udførelsen fokuserer meget på at minimere spild og skabe et godt flow i arbejdet, er indsatsen

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Siloetten Siloen i det grønne

Siloetten Siloen i det grønne CASE Siloetten LOKATION: Siloetten, Aarhus, Danmark. Arkitekt/ designer: C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma. Aarhus, Danmark En gammel kornsilo, der skulle ombygges til moderne lejligheder.

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2

QUARTERLY ANALYTICS 3 2014. Hentet af admin - September 15, 2014. contract management. del 2 6 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 contract management del 2 QUARTERLY ANALYTICS 3 2014 7 Er du helt sikker på, at du har Contract Management? Del 2: Forankring og overblik Contract Management kan være et centralt

Læs mere

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl.

Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. Bygherrens ønsker til nyt aftalesystem input til revision af AB, ABT og ABR Medlemsmøde tirsdag den 27. marts kl. 15-18 i København Bygherreforeningen Borgergade 111 DK-1300 København K Telefon +45 7020

Læs mere

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13

Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Udbud af byggeopgaver - en vejledning 146149-13 Forord I Varde Kommune har vi mange byggeprojekter, som vi ønsker at udbyde bredt, men også således, at Varde Kommune sikres den optimale kvalitet til den

Læs mere

2 nye bøger om Facilities Management

2 nye bøger om Facilities Management Artikel til Facilities 2 nye bøger om Facilities Management Per Anker Jensen Lektor, Civilingeniør, PhD, MBA Leder af Center for Facilities Management Realdania Forskning DTU Management, Danmarks Tekniske

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal:

BNKI Karakterbog. GPP Arkitekter A/S. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation. Antal evalueringer 10. Virksomhed: Nøgletal: BNKI bog Opdateret: 26. marts 201 Antal evalueringer 10 Nøgletal: Nøgletal Kundetilfredshed ved delopgaverne Samlet kundetilfredshed Kundeloyalitet Antal evalueringer til grundlag for karakterbog Antal

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere