Arkitektonisk merværdi. - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkitektonisk merværdi. - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet"

Transkript

1 Arkitektonisk merværdi - om hvordan arkitektur kan skabe værdi i byggeprocessen og for samfundet Byggeriets Evaluerings Center Dansk Arkitektur Center November 2003

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD UDVIKLINGEN I BYGGERIETS VÆRDIBEGREB BEGREBET ADDED VALUE I BYGGERI VÆRDIANALYSE I USA OG UK Amerikansk fokus på omkostningskontrol Engelsk fokus på værdiskabelse FOKUS PÅ ØKONOMISK VÆRDI PROBLEMER MED ANVENDELSE AF ØKONOMISK VÆRDI SOM MÅL PÅ BYGNINGER ARKITEKTURENS BIDRAG TIL VÆRDISKABELSE ARKITEKTURBEGREBET GENEREL NYORIENTERING AF BYGGEPROCESSEN PROBLEMFORMULERING VÆRDI KNYTTET TIL BYGNINGEN DATAMATERIALE OM KONTORBYGNINGER Sammensætningen af talmaterialet Analysemetode INTERWIEVS BYDELE METODE BYFORNYELSE AF ARKITEKTONISK VÆRDIFULDE EJENDOMME PÅ VESTERBRO PRISUDVIKLINGEN ANALYSE PÅ MIKROPLAN KRIMINALITETSUDVIKLINGEN FORRETNINGER ANALYSE AF ERHVERVSUDVIKLINGEN PÅ MIKROPLAN KONKLUSION FORSLAG TIL YDERLIGERE INITIATIVER OG UNDERSØGELSER EN STRUKTURERET VÆRDILEDELSESPROCES MED FOKUS PÅ ARKITEKTUR ANALYSE AF ENKELTE KONTORBYGNINGER OVERSIGT OVER RAPPORTENS TABELMATERIALE LITTERATURFORTEGNELSE DATAMATERIALE/KONTOREJENDOMME STATISTIK FOR KRIMINALITET PÅ INDRE VESTERBRO, SAMMENLIGNING 1996 OG M²-PRISER PÅ EJERLEJLIGHEDER, VESTERBRO INTERVIEWS

3 FORORD Projektet Arkitektonisk merværdi er udført af Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center på bestilling af Kulturministeriet og Erhvervsog Boligstyrelsen. Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center deler en vision om, at en satsning på arkitektur og bedre bygningskultur er en driftsøkonomisk såvel som en samfundsøkonomisk rentabel investering. Dette projekt skal sandsynliggøre, at hver ekstra krone, der gives ud på arkitektur, er til fordel for investor, byggeerhverv og samfund. Kort sagt: Arkitektur betaler sig. Det er en grundtese for parterne bag projektet, at værdien af en kvalificeret arkitektonisk indsats ikke kun kan måles i forhold til den færdige bygning, men også vil give sig udslag i en bedre byggeproces og vil kunne måles i værdistigninger tilført bygningens nærmiljø. Denne brede tilgang til emnet er vigtig: Byggeri er ikke en normal forbrugsvare, eller en investering som en aktie, en antikvitet eller en kassebeholdning. Byggeri er derimod en vare, som påvirker sine omgivelser, og ikke kun investor og bruger. Analysen forsøger ikke at beregne en matematisk formel for, at arkitektur betaler sig. En så simpel fremstilling finder parternes utroværdig. I stedet er der tilstræbt en bred beskrivelse af emnet, der kan tjene som et beslutningsoplæg for ministerierne med henblik på, for det første prioritering af yderligere analyser, og for det andet policy formulering. Dette oplæg står at læse i den sammenfatning, som rapporten starter med. Rapporten foregiver ikke at være et decideret videnskabeligt dokument. Ambitionen har været at producere et seriøst fagligt indlæg, der er ajour med de seneste danske og internationale strømninger på området. Forfatterne bag denne rapport er direktør Curt Liliegreen og arkitekt MAA Anne Nørgaard, Byggeriets Evaluerings Center og direktør Kent Martinussen, Dansk Arkitektur Center. Forud for analysen har der i en indledende fase været ført drøftelser med en sparringsgruppe med deltagelse af følgende eksterne repræsentanter: Per Anker Jensen, DR BYEN Bjarne Boye Nielsen, BBN Consult Lars Frederiksen, ATP Ejendomme A/S Lau Melchiorsen, KOBA/Dansk Facility Management Thomas Torp, Ejendomsforeningen Danmark Bente Beedholm, Danske Arkitekters Landsforbund Niels Haldor Bertelsen, BY og BYG Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke gruppen for mange værdifulde kommentarer. 3

4 Samtidig vil vi gerne takke den lange række af personer fra byggeerhvervet, der derudover har stillet op til interviews og bistået med råd og dåd. Rådgivning om værdi knyttet til enkeltbygninger Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan A/S Direktør Lars Frederiksen, ATP Ejendomme A/S Direktør Ulrik Bebe, Ceraco Development A/S Adm. direktør Margit Birk Andersen, Dan-Ejendomme as Projektudvikler Preben Thomsen, Nordicom A/S Direktør Henrik Wessmann Jensen, Oskar Jensen ApS Cheføkonom Thomas Torp, Ejendomsforeningen Danmark Direktør Carsten Lehrskov, ErhvervsEjendom Rådgivning om udviklingen i bydele Adm. direktør Niels Andersen, Byfornyelse Danmark Projektleder Marta Markham, SBS Byfornyelse Per Bjørn Jensen og Erling Nielsen, Københavns Politi, Station CITY Næstformand Niels Vestergaard, Vesterbro Lokalråd Formand Erik Nedergaard, Vesterbro Handelsforening Stadsarkitekt Ole Østergaard, Århus Kommune Stabsleder Thorkild Green Jensen, Århus Kommune Stadsbyggnadsdirektör Per Fredrik von Platen, Helsingborg Chefplanlægger Alfonso Martines Cearra, Bilbao Udviklingschef Freddy Avnby, Byfornyelse Danmark Lektor Flemming Skude, Kunstakademiets Arkitektskole Rådgivning om byggeprocessen Direktør Sven Bertelsen, Strategisk Rådgivning Professor of Civil end Environmental Engineering Iris D. Tommelein, Berkeley, USA Professor Stuart D. Green, University of Reading, UK Afdelingschef Anders Kirk Christoffersen, Niras A/S Claus Pilvang, Niras A/S Konklusionerne i denne rapport står alene for Byggeriets Evaluerings Centers og Dansk Arkitekturs Centers egen regning. Dansk Arkitektur Center Kent Martinussen Byggeriets Evaluerings Center Curt Liliegreen 4

5 Konklusion Der er i rapporten stærke indicier, men ingen direkte bevisførelse for, at en satsning på arkitektur betaler sig markedsøkonomisk og samfundsøkonomisk. Det forekommer ikke sandsynligt, at hverken ejendomsmarkedet eller samfundet mere generelt har forståelse for egentlig arkitektonisk kvalitet, men der er interesse for bygningsmæssig kvalitet i bred forstand. Ud fra et omfattende datamateriale om kontorejendomme i København opstillet med henblik på denne analyse er der indicier for, at ejendomme med en bedre kvalitet kan give en relativt højere markedsleje. Derimod kan man ikke konkludere, at disse ejendomme vil give investor et bedre afkast eller at de generelt har en lavere ledighed. Disse resultater svarer nøje til et omfattende amerikansk studie af samme forhold. Hvis datamaterialet skal bruges til en direkte bevisførelse for værdien af arkitektur, forudsætter det en ressourcekrævende bearbejdning af materialet. Ud fra datamateriale om prisudviklingen for ejerlejligheder på Indre Vesterbro i København, udviklingen i erhvervsvirksomheder samt kriminaliteten i samme område er der samlet en meget stærk dokumentation af massive kapitalgevinster og erhvervsmæssige forandringer i området efter byfornyelsen. Byfornyelsen i området er vurderet således en klar succes, men samtidig har indsatsen af offentlige midler været så betydelig, at forfatterne ikke tør generalisere ud fra dette eksempel. Dette vil kræve yderligere analyser. Analysen antyder således om end man ikke kan konkludere endegyldigt på det foreliggende datamateriale at arkitektur betaler sig, og den anviser en metode til en bedre sikring af arkitektoniske hensyn i fremtidigt byggeri. Det er værdiledelsesprocessen inspireret af metoder udviklet i USA og UK i de sidste år. Der er indsamlet et omfattende dokumentationsmateriale til denne rapport. Det er bl.a. gengivet i 12 tabeller, og på side 45 er en oversigt for tabelmaterialet. Derudover er talmateriale anført i bilag

6 1. UDVIKLINGEN I BYGGERIETS VÆRDIBEGREB Sammenfatning af kapitlet Kapitel 1 gennemgår værdidiskussionen i den udenlandske såvel som den danske byggesektor. Kapitlet viser, at byggeriets værdidiskussion er meget kompleks. Det skyldes sandsynligvis, at byggeri er en produktion og et kapitalgode, der påvirker mange forskellige individer og samfundsgrupper med forskellige værdisæt. Ikke desto mindre kan der i den udenlandske værdidiskussion hentes megen inspiration for dansk byggeri. Diskussionen antyder, at der kan være betydelige økonomiske gevinster i en satsning på arkitektur/kvalitet i byggeriet, og gennem en mere struktureret måde at behandle værdi i dansk byggeri på. Kapitlet starter i punkt 1.1 og 1.2 med en begrebsdiskussion, der fokuserer på værdiledelse i udenlandsk byggeri. I punkt 1.3 og 1.4 refereres den danske værdidiskussion. I afsnit 1.5 ses der på udenlandske forsøg på at fastlægge arkitekturens værdiskabende effekter. Det hævdes, at værdiledelse i udlandet mod en omkostning på 1% af byggesummen kan skabe besparelser/øget værdi på 10 15%. Sammenhængen er dog ikke bevist. Der er få udenlandske empiriske studier, der dokumenterer en merværdi ved arkitektur og design. Et af de mest omfattende studier er amerikansk, og har vist, at god arkitektur kan give en 20% højere markedsleje selv efter, at der er korrigeret for, at god arkitektur kan koste mere end traditionelt byggeri Begrebet added value i byggeri Denne analyse omhandler arkitekturs evne til at skabe værdi i byggeriet. Det rører ved begreber, der er omtvistede og følsomme i det danske byggeerhverv i almindelighed og i arkitektstanden i særdeleshed, nemlig begreberne arkitektonisk kvalitet og værdi. Formålet med rapporten er imidlertid ikke en begrebsdiskussion, men en analyse til praktiske formål. Derfor har forfatterne foretaget en række håndfaste valg af, hvad de vil forstå ved arkitektonisk merværdi. Disse valg begrænser analysen, men det er forfatterne bevidste om, og det er valgt at lægge problemstillingen åbent frem. I udlandet opereres der med konceptet added value eller value added i erhvervsproduktion, herunder også i design og byggeri og anlæg. Begrebet value added er i den internationale diskussion i byggesektoren ikke knyttet til teorier om eller statistiske analyser af den økonomiske gevinst ved bedre byggeri, men hænger primært sammen med en række managementværktøjer til effektivisering af byggeprocessen. Value added konceptet knytter sig til en hel række af begreber såsom value analysis, value engineering og value management. Mens diskussion om værdi i arkitektur og byggeprocesser i Danmark kan synes diffus fra tid til anden, er forståelsen af de ovennævnte begreber anderledes håndfast i udlandet. Det vurderes, at en diskussion af disse begreber er overordentlig vigtig for 6

7 denne analyse, fordi parterne bag rapporten tror, at den danske byggesektor med fordel vil kunne søge inspiration i udlandet. Kapitel 1 støtter sig på litteraturområdet især på: Added Value in Design and Construction Allan Ashworth & Keith Hogg, The value of Architecture. Context and Current Thinking Eric Loe, RIBA Future Studies, 2000 The value of Architecture. Design Economy and the Architectural Imagination Ken Worpole, RIBA Future Studies, 2000 The Economics of Architecture and Urban Design: Some Preliminary Findings Kerry D. Vandell og Jonathan S. Lane, AREUEA Journal, Vol. 17, nr. 2, 1989 The Value of Urban Design, The Bartlett School of Planning, Værdianalyse i USA og UK Amerikansk fokus på omkostningskontrol Værdianalyse er en disciplin, der har en lang tradition i udlandet, og har i den periode undergået store forandringer. Der er ikke kun tale om et ord eller et abstrakt begreb, men om en decideret disciplin, som der undervises i, og som gennem flere år er blevet indarbejdet som en fast rutine i byggeriet. Disciplinen kan spores tilbage til USA, hvor begrebet blev introduceret af ingeniøren Lawrence Miles hos General Electric Company i 1940 erne. Miles udviklede en række analyseværktøjer, der kunne bruges til at reducere omkostninger ved produktionen, uden at produktets funktion og brugerværdi blev reduceret. Dette var inspireret af den knaphed på ressourcer, man oplevede under II Verdenskrig. Den økonomiske fortolkning af value added eller på dansk merværdi er, at det er forskellen mellem færdigvareprisen og materialeomkostningerne. Værditilvækst = Færdigvarepris Materialeomkostninger En besparelse på materialerne øger derfor værditilvæksten. Value engineering (VE) blev synonymt med tiltag, der skulle reducere omkostningerne i produktionen. Se litteraturlistens Added value in Design and Construction, Allan Ashworth & Keith Hogg, Miles definerede værdi som Value = Function Cost VE benytter sig af nogle praktiske værktøjer til planlægning og analyse. To helt centrale elementer er the job plan samt funktionsanalyse. The job plan er en proces i 5 faser, der involverer afholdelsen af en 40 timers workshop for et eksternt team af problemløsere repræsenterende forskellige fag/kompetencer. Proceduren er lagt i faste rammer, og er i USA certifi- 7

8 ceret af sammenslutningen SAVE (Society of American Value Engineers). Faserne er groft forenklet: 1) information 2) overvejelse 3) evaluering 4) udvikling 5) præsentation I informationsfasen gennemanalyseres bygningen (konstruktionen) med henblik på at forstå de enkelte delkomponenters rolle og potentialet for forbedringer (primært besparelser). Analysen af de enkelte delkomponenter handler om at forstå komponentens funktion i den samlede konstruktion (funktionsanalyse), mere end der er tale om en analyse af, hvorledes komponenten er produceret. I overvejelsesfasen tillades kreative teknikker såsom brainstorming for at udvikle alternative designforslag. Disse vurderes af teamet som gruppe i evalueringsfasen, og de væsentligste udvælges og rangordnes. I udviklingsfasen detailprojekteres de valgte løsninger, og der gennemføres herefter en vurdering af hver af valgmulighederne, hvorunder blandt andet life cycle costs estimeres. På baggrund af de fremkomne data reevalueres alle løsningsforslagene. I slutfasen præsenteres alternativer for det oprindelige designteam og kunden. Dette adskiller sig ikke voldsomt fra andre metoder til struktureret problemløsning. Proceduren er en mere organiseret måde at gennemføre de ændringer på, der ofte er nødvendige, når et byggeri har vist sig at blive for dyrt, og som aktørerne i den danske byggebranche kender alt for godt. Denne sparerunde er ofte traumatisk for de involverede parter og kan give mange efterfølgende problemer, og VE teknikkerne er en måde at begrænse skaden på. Værktøjerne blev taget bredt i anvendelse i erhvervslivet. I starten af 1960 erne tog den amerikanske byggeindustri værktøjerne i brug, og i 1972 indførte US General Services Administration (GSA) krav om VE i alle byggekontrakter. Der er senere vedtaget en egentlig føderal lov i USA om anvendelse af Value engineering (VE) ved føderale indkøb og investeringer i Se National defense authorization act for fiscal year 1996, public law , 104 th congress. Heri hedder det, at: In General Each executive agency shall establish and maintain costeffective value engineering procedures and processes. Definition As used in this section, the term value engineering means an analysis of the function of a program, project, system, product, item of equipment, building, facility, service, or supply of an executive agency, performed by qualified agency or contractor personnel, directed at improving performance, reliability, quality, safety, and life cycle costs. 8

9 1.2.2 Engelsk fokus på værdiskabelse Fra at være et værktøj til at reducere omkostninger, videreudviklede value engineering sig til at blive et redskab til at optimere produktionsprocesser med henblik på at øge kundens værdi af et produkt, ofte under navnet value management (VM). VM blev taget i anvendelse af den engelske byggesektor op gennem 1980 erne og 1990 erne, og samtidig blev der opbygget et engelsk forskningsmiljø om VM. En af de drivende kræfter var professor Stuart Green. Han har opsummeret udviklingen i teorierne om VM i sin doktorafhandling Smart value management: A group decision support methodology for building design, se litteraturlisten. Nærværende fremstilling baserer sig i høj grad på Green s arbejde. Stuart Green foreslår i sin doktorafhandling, at begrebet VE erstattes med VM, når formålet er at øge værdien for kunden mere end at udføre tekniske analyser for at reducere omkostninger. I denne rapport tilslutter vi os denne terminologi, da vi ser stor forskel på tilgangen ved VE kontra VM. Value management er i UK blevet defineret som: Value management is a service which maximises the functional value of a project by managing its development from concept to occupancy through the examination of all decisions against a value system determined by the client. For at kunne leve op til denne definition, er det nødvendigt at kende kundens value system på dansk kan det kaldes kundens ønsker eller kundens prioriteringer. Vi havner hermed direkte i den danske diskussion om værdi i byggeriet. En af ophavsmændene til den ovennævnte definition, J. Kelly, har foreslået, at kundens prioriteringer kan bestemmes som..can be realized by identifying location, aesthetic aspirations, space requirements, timing of the project and cost limits. Kelly foreslog, at man simpelthen kunne spørge kunden og finde prioriteringerne ved at identificere de trade offs, som kunden kunne acceptere mellem de forskellige faktorer. Ifølge denne værdiopfattelse er værdierne statiske og kan afsløres gennem spørgerutiner. Sådanne rutiner er rent faktisk taget i anvendelse i den danske byggesektor af det rådgivende ingeniørfirma Niras. Byggeriets Evaluerings Center vil også benytte sig af faste spørgerutiner til bestemmelse af kundetilfredsheden i sit nøgletalssystem, der bliver obligatorisk i statsligt byggeri efter den 1. januar 2004, men centret lægger op til, at kundens prioriteringer mellem forskellige områder kan ændre sig fra sag til sag. Der tales hermed ikke længere om kvantificerbare økonomiske værdier i kroner, men om kundens opfattelse af nytte og hans ønsker, der dog stadig kan opgøres i skemaform og kvanticeres. I de senere år er denne værdiopfattelse i udlandet blevet mere avanceret. Der er forståelse for, at kundens værdier ikke er statiske. I stedet forsøger man at finde kundens langsigtede målsætninger, der i en virksomhed kan aflæses som 9

10 vision og mission. Der opstilles et value tree, et hierarkisk diagram for målsætningerne for og ønsker til et projekt. Foroven i diagrammet anføres hovedformålet, og dette brydes derefter op i de sekundære forhold, der skal til for at opfylde formålet, og så fremdeles. Herved kan der ske en tilpasning af byggeprojektet og en afvejning af alternative udformninger. I denne metodologi beregner man altså ikke værdi som en éntydig ting, men opererer i stedet for med kundens værdier udtrykt ved hans langsigtede målsætninger og behov, der afdækkes gennem en proces med dialog mellem virksomhed og kunde. Dette kan for personer, der ikke har baggrund i bygge- og anlægsektoren, lyde selvfølgeligt eller i populær jargon langhåret. Der er imidlertid tale om en procedure, der bryder afgørende med den måde, byggeprocesser tidligere har foregået på. Proceduren vil i praksis kræve, at byggeriet gennemføres som et partnering projekt i tidligt udbud med konkurrence på økonomisk mest fordelagtige tilbud. Det skal bemærkes, at den danske regerings udspil, Staten som bygherre af 14. august 2003 netop lægger op til en sådan procedure i fremtiden, og at der fra 1. januar 2004 vil gælde en bekendtgørelse med krav om partnering i det statslige byggeri. Både VE og VM er management værktøjer, der skal øge værditilvæksten i produktionsfasen. Anvendelsen af principperne kan godt føre til, at bygningerne senere også får en øget værdi fordi bygningerne er fremtidssikret frem for at være udformet ud fra kortsigtede overvejelser men det er vigtigt at forstå, at man i den udenlandske litteratur og forskning beskæftiger sig med værktøjer, der knytter sig til at optimere en erhvervsmæssig produktion, mens den finder sted. VM er i dag implementeret i byggesektorerne i USA, UK og Australien. I UK er det muligt at uddanne sig som value manager og opnå en certificering. Mange store rådgivervirksomheder i disse lande tilbyder VM som en af virksomhedens kompetencer. Der er i dag lovkrav om anvendelse af value engineering i USA og Australien, og i UK har myndighederne udstukket retningslinier og vejledninger, men har ikke lavet direkte lovning. Denne analyse er i høj grad inspireret af den udenlandske tænkning om value added i byggeriet, men tager også afsæt i mere snusfornuftige overvejelser om sammenhængen mellem god byggeskik og værdifulde bygninger. De økonomiske fordele ved VM postuleres at ligge i størrelsesordenen af % af entreprisesummen ved en investering i metodikken, der vil koste ca. 1 % af entreprisesummen (Ashworth & Hogg). 10

11 Value engineering Value management USA 1960 Formål: Fokus: Tidspunkt: Metode: At reducere omkostninger Funktionsanalyse, kroner og ører Ved afslutning af projektering Workshops, eksterne problemløsere, funktionsanalyse UK 1980 Formål: At øge kundens værdi af projektet Fokus: Kundens langsigtede behov, bløde værdier Tidspunkt: Før projektering Metode: Workshops med dialog med kunden Der er også svagheder i den internationale værditænkning, især når den ses gennem skandinaviske briller. Der er i høj grad tale om managementinspirerede teorier, der omhandler det enkelte byggeprojekt. De afledte effekter for samfundet er ikke medtaget i teorierne og værktøjerne, og derved risikerer man at begå alvorlige fejl. Det er ikke rationelt at skræddersy et projekt til en enkelt kunde, hvis man derved gør bygningen mindre anvendelig for andre potentielle brugere. Bygningen vil derved blive mindre omsættelig. Den pris, man kan betale for at tilpasse en bygning til én kundes præferencer er, at bygningen ikke vil passe til andre præferencer, der måske er fremherskende. Samtidig ser man bort fra de præferencer, som omgivelserne i form af naboer og samfund har til bygningen, idet disse omgivelser ikke er medtaget i de workshop-processer, der er med til at påvirke den endelige udformning af byggeriet. Hvis disse præferencer skal tilgodeses til benefit for kunden selv, da det sikrer langtidsholdbarheden af hans investering kræver det, at en part i processen vil gå ind og tale omgivelsernes sag. Denne part har i Danmark traditionelt været arkitekten, om end arkitektstanden ikke selv nødvendigvis er bevidst om rollen som indirekte investeringsrådgiver. 1.3 Fokus på økonomisk værdi Værdibegrebet har notorisk været svær at håndtere for byggeerhvervet i dets interne diskussioner. Erhvervet adskiller sig på dette punkt fra industri- og serviceerhvervene. I byggeerhvervet erstattes/forveksles begrebet værdi ofte med begrebet nytte, og værdi opfattes ikke altid som økonomisk værdi. Når man diskuterer værdi i byggeerhvervet mødes man ofte med spørgsmålet værdi for hvem?. I denne analyse skærer vi igennem og betragter værdiskabelse som skabelse af økonomisk værdi der kan observeres i et marked. Den økonomiske værdi kan vise sig gennem kapitalgevinster på bygningen, dvs. at ejendommens pris sti- 11

12 ger mere end den almindelige inflation. Den økonomiske værdi kan også vise sig i form af afledte værdistigninger i det omgivende samfund, således at nabobygninger til en ejendom påvirkes af dennes kvaliteter og oplever kapitalgevinster. Endelig kan den økonomiske værdi vise sig i form af besparelser i kroner på byggerier, hvor god arkitektur betyder, at bygningerne bliver lettere at opføre ( bygbarhed, buildability, constructability). Rapportens primære fokus er en økonomisk fortolkning af værdibegrebet. Der ses også på andre gevinster ved god arkitektur og forskønnelse af byområder, såsom positive sociale hændelsesforløb, eksempelvis et fald i kriminaliteten i et byområde, men rapportens primære fokus er økonomisk værdi. Denne afgrænsning skyldes opdraget, men parterne bag rapporten er selv klar over de begrænsninger, som de pålægger sig med den valgte definition, jf. punkt 1.4 nedenfor. Fordelene ved at fokusere på økonomisk værdi er, at den kan observeres i et marked. Den økonomiske værdi i form af en handelspris er direkte målbar. Andre værdibegreber, såsom brugerens nytte, er ikke direkte observerbare. De kan kun måles indirekte gennem kunde- og brugertilfredshedsmålinger. I en markedsøkonomi vil der, hvis der er fri konkurrence og gennemsigtighed i markedet, principielt ske en afvejning mellem på den ene side produktionsomkostningerne og på den anden side forbrugernes efterspørgsel efter en vare i forhold til alternativ forbrug. Prisen er det ligevægtsskabende punkt mellem udbud og efterspørgsel, og prisen på en vare er i en markedsøkonomi også et signal, der sikrer, at fordelingen af ressourcer bliver så rationel som muligt, så forbrugernes samlede nytte optimeres. Denne kompleksitet i forståelsen af en pris er tilsyneladende ikke indgået i den danske byggesektors værdidebat endnu Problemer med anvendelse af økonomisk værdi som mål på bygninger Andre analyser har beskæftiget sig med begrebet værdi i byggeriet. Her skal henvises til 2 nyere studier, hvor begrebet er diskuteret indgående og problematiseret. Det drejer sig om: - Projekt Hus, rapporterne fra temagruppe 1, Huse med dobbelt værdi for bruger. State of the art. fra februar 2000 samt Huse med dobbelt værdi for bruger. Slutrapport fra oktober State of the Art Rapport. Arbejdsgruppe Værdiledelse. August Byggeriets Evaluerings Center. Temagruppe 1 under Projekt Hus beskæftigede sig med, hvordan der kunne skabes bygninger med mere værdi for brugeren. I den forbindelse var det nødvendigt at definere værdibegrebet, og man valgte en i rapportens sprogbrug markedsværdiorienteret tilgang, det vil sige prisen. Gruppen var bevidst om problemerne heri. På fire hovedpunkter rejste man en kritik af det økonomiske værdibegreb. 12

13 1) Man påpegede, at prisen kunne variere kraftigt over tid med konjunkturudviklingen, tidsånden, renten med mere. Ifølge gruppen talte det for, at markedsprisen kun kunne anvendes som et relativt mål, det vil sige når man skulle sammenligne forskellige bygningers værdi på samme tidspunkt (i økonomisk sprogbrug tværsnitsdata i modsætning til tidsseriedata). 2) Gruppen påpegede også, at markedsværdien ikke indregnede den samfundsmæssige værdi. En flot bygning kunne eksempelvis gøre en bydel mere attraktiv og mere værd, men effekten heraf blev ikke indregnet i markedsværdien for bygningen. 3) Gruppen gjorde opmærksom på, at der var problemer i at adskille beliggenhedsfaktorens betydning for markedsprisen fra selve bygningens betydning. 4) Endvidere påpegede gruppen, at mange bygninger ikke udsættes for en markedsøkonomisk vurdering, da der kun er én køber til ejendom (offentligt byggeri, støttet boligbyggeri ) Trods disse forbehold konkluderede udvalget, at det bedste værdibegreb sandsynligvis fremkommer gennem anvendelse af en markedsorienteret værditilgang. Gruppen skrev endvidere, at Men ud af diskussionen er der kommet et pragmatisk værdibegreb, hvor erkendelsen er, at det er værdi for slutbruger og investor, der er vigtig. Denne erkendelse fremkom, efter at gruppen havde overvejet, om der var alternativer til den markedsorienterede tilgang. Med State of the Art Rapport. Arbejdsgruppe Værdiledelse fra Byggeriets Evaluerings Center, august 2003, er værdiledelsestanken introduceret for alvor i Danmark. Det er tankerne om value management (VM), der ligger til grund for de danske overvejelser om værdiledelse. Den danske rapport omhandler, at der er flere værdisæt i byggeriet. Der er dels det eksterne værdisæt, som er kundens værdier til processen og produktet. Der er endvidere det interne værdisæt i leveranceteamet, der handler om den værdibaserede adfærd, der kan få leveranceteamet til at samarbejde om at skabe det bedst mulige byggeri i en optimal byggeproces. Rapporten fokuserer primært på kundens værdiopfattelse. Denne opdeles i produktværdien og i procesværdien. Produktværdien knytter sig til den fysiske bygning, mens procesværdien handler om værdien af at gennemføre en god byggeproces. Den omfatter immaterielle værdier og bløde samarbejdsværdier. Procesværdien kan forøges gennem værdibaseret ledelse og ved partneringprocesser. Arbejdsgruppen om værdiledelse tager afstand fra at bruge den markedsorienterede værditilgang. Prisen er for arbejdsgruppen kun et udtryk for, hvor meget markedet er villig til at betale for den værdi, bygningen har. Arbejdsgruppens begrebsverden afviger fra tankerne i temagruppe 1 under Projekt Hus. I arbejdsgruppens opfattelse er produktprisen ikke nødvendigvis lig med produktværdien, og produktværdien er kun en del af den samlede værdi, da der også er en procesværdi. Produktprisen bygningens pris i alminde- 13

14 lig handel - kan derfor i denne gruppes opfattelse kun være en approksimation til værdi. I rapporten ser vi på bygningens handelspris som værdimål. Forfatterne er imidlertid bevidste om de andre værdiopfattelser. Det er forsøgt at indarbejde tankerne om procesværdi i det efterfølgende afsnit om byggeprocessen. Forfatterne har forudsat, at bedre byggeprocesser ikke kun giver sig udslag i flere immaterielle værdier, men at de også vil give en bedre aflønning af produktionsfaktorerne og forøget produktivitet i byggeriet altså som økonomiske hard core gevinster, der kan måles i kroner og ører. 1.5 Arkitekturens bidrag til værdiskabelse I udlandet (UK) har blandt andet tænketanken RIBA Futures Studies committee søgt at indkredse arkitekturens potentielle værdiskabende effekt. I The value of Architecture. Design Economy and the Architectural Imagination af Ken Worpole, oplistes fire hovedeffekter: 1. Samfundsøkonomiske fordele ved attraktive bygninger og omgivelser i almindelighed Bl.a. ved den såkaldte Flagskibseffekt, hvor spektakulært byggeri kan starte en positiv spiral 2. Bedre value for money i byggeriet via arkitekternes tekniske og intellektuelle ekspertiser 3. Forbedret livskvalitet 4. Større fleksibilitet, samt miljø- og energimæssig bæredygtighed i byggeriet Den ovenfor refererede diskussion om VE og VM kommer til dels ind under value for money, men moderne Value management går også ud over de fire oplistede punkter. VM handler i høj grad om at få kunden til at indse sine sande behov og er en form for fælles erkendelsesfase mellem byggeriets parter. I studiet The value of urban design fra 2001 fra CABE og DETR i UK, oplistes en lang række faktorer, hvor Urban design det byggede miljøs kvalitet, herunder også byplanlægning kan skabe værdi. Studiet er dels en gennemgang af teori og tænkning på området, dels en gennemgang af case-studies, men der bliver ikke formuleret en egentlig matematisk sammenhæng mellem arkitektur og design på den ene side og økonomisk værdi på den anden. Rapporten skitserer dog, hvorledes en sådan analyse kunne foretages, og henviser til et amerikansk studie af Vandell & Lane, se nedenfor. The value of urban design inddeler den potentielle værdiskabelse i 3 områder: Finansielle, sociale og miljømæssige. Der skal her fokuseres på det finansielle og sociale aspekt. Dele af de potentielle gevinster, der påpeges, er anført i nedenstående tabel. 14

15 Potentielt set er der mange fordele i en højere kvalitet i det byggede miljø. Der er imidlertid tale om spekulation, der sjældent er blevet efterprøvet empirisk. Det skyldes kompleksiteten i problemstillingen. Hvis man skal bevise at god design og arkitektur betaler sig, så er man nødt til at kunne isolere effekten af design og arkitektur fra andre påvirkninger såsom beliggenhedsfaktoren, byggeriets omkostningsniveau, konjunkturudviklingen med mere. Empiriske studier som Vandell & Lane har ikke kunnet påvise en éntydig sammenhæng, men afdækker et mere komplekst billede. Det engelske studie konkluderer, at der ikke i UK findes empiriske undersøgelser, der kan dokumentere sammenhængen. Deres analyse har i stedet en række cases samt interviews med ejendomssektorens parter, der sandsynliggør en sammenhæng uden at bevise den. Teoretisk værdiskabelse ved god design af det byggede miljø På det finansielle område Stigende grundpriser Højere salgspriser for ejendomme Højere lejeniveauer Højere belåningsværdi Nedsatte driftsomkostninger Ejendomspriser og større økonomisk aktivitet Potentielt set sikrere investeringer Mulighed for kortere sagsbehandlingstid fra den offentlige sektors side Differentiering mellem byggeprojekter Forbedret omdømme for de involverede parter Lettere at håndtere vanskeligt beliggende grunde Længerevarende lejekontrakter Større prestige for lejere Større potentiale for marketing af byområdet Øget produktivitet Større tilfredshed i arbejdsstyrken På det sociale område Bedre livskvalitet Større fællesskabsfølelse Øget kulturel vitalitet Reduktion i offentlige/private Konflikter Reduceret kriminalitet Nedsat stress/bedre helbred En ofte citeret analyse, se også afsnit 1.6, er The Economics of Architecture and Urban Design: Some preliminary findings af Kerry D. Vandell og Jonathan S. Lane i AREUEA Journal, vol. 17, nr Heri har forfatterne analyseret 102 større kontorbygninger i Boston og Cambridge, USA, for at se om god arkitektur påvirkede bygningernes leje, deres ledighedsrate samt investors afkast. Analysen korrigerede for opførelsesomkostningerne i modsætning til tidligere studier. Et panel på 28 arkitekter blev anvendt til at rangordne bygningernes arkitektur efter en række kriterier, der primært gik på bygningens ydre fremtræden. Derefter anvendtes multipel regressionsanalyse til at analysere sammenhængene. 15

16 Analysen viste: * at der er en stærk sammenhæng mellem god arkitektur og et højt markedslejeniveau, og at en bedre arkitektur kan øge markedslejen med op til 22% for ejendomme med samme opførelsesomkostninger * at god arkitektur ikke giver lavere kontorledighed * at god arkitektur ikke medfører større afkast for investor Det sidstnævnte indebærer, at den højere leje kapitaliseres i prisen for bygningen, og at investor derfor må betale mere for bygningen, således at hans afkast falder ned til et niveau, der svarer til, hvad der ellers gælder i markedet. Hvis dette er en korrekt beskrivelse af sammenhængen, er det et udtryk for en velfungerende markedsmekanisme, men i løbet af processen vil der være skabt kapitalgevinster til developer, entreprenør og tidligere ejere af bygningen. 1.6 Arkitekturbegrebet Begrebet arkitektonisk merværdi indebærer, at det er en særlig arkitektonisk bearbejdning af bygningsværket, der skal skabe merværdien. Det rejser spørgsmålet om, hvad arkitektur og arkitektonisk kvalitet er. Det er en diskussion, som byggeerhvervet og arkitektfaget selv har haft lige så svært ved at greje som diskussionen om værdi. Se eksempelvis Arkitekten nr. 9, 2003 med standens egne betragtninger om emnet. I rapporten fra temagruppe 7 om Arkitektonisk helhedssyn under Projekt Hus hedder det, at Arkitektur er en helhed af holdbarhed, brugbarhed og skønhed. Arkitektur kan derfor ikke reduceres til en enkelt parameter i forhold til produktionsteknik, organisation, pris, værdi for brugeren, beliggenhed eller størrelse. En sådan fortolkning af begrebet arkitektur går dårligt i spænd med en markedsorienteret definition. Hvis arkitekturens sigte ikke primært eller alene er at skabe en forøget økonomisk værdi, må man spørge, om det giver mening at operere med et begreb som arkitektonisk merværdi? Besvarelsen af det spørgsmål kræver en stillingtagen fra forfatternes side og en afgrænsning af analysen. Dansk Arkitektur Center og Byggeriets Evaluerings Center besvarer det ovenstående spørgsmål med et ja, hvortil der må knyttes en række forbehold og præciseringer. For det første er arkitektur også et erhverv, og som erhverv betragtet er det bydende nødvendigt at analysere sin påvirkning af andre erhverv og af samfundsøkonomien i øvrigt. Intet erhverv kan holde til at vende ryggen til, hvordan det påvirker det omgivende samfund. Et sådant reaktionsmønster kan kun isolere faget. En analyse af arkitektur som branche behøver ikke at definere arkitektur endsige arkitektonisk kvalitet. 16

17 For det andet er det indlysende korrekt, at arkitektur og økonomisk værdi ikke altid hænger sammen. Dette skyldes bl.a., at det omgivende samfund ikke har forståelse for og viden om arkitektur, og at man derfor ofte vil reagere instinktivt negativt mod nyt byggeri, især når dette adskiller sig fra det vante i udtryk eller størrelse. Det er derfor utrolig vigtigt, at man ikke kun bedømmer arkitekturen på dens evne til at skabe markedsværdi her-og-nu, og at man er opmærksom på de barrierer, der er i samfundet for at realisere en øget økonomisk værdi ved arkitektur. For det tredje, vil en række af egenskaberne ved god arkitektur trods alt kunne observeres og forstås i en markedsøkonomi, og der bør derfor kunne påvises en sammenhæng mellem den arkitektoniske indsats og de afledte værdier. Det er egenskaber som ydre design, lysindfald, rumdisponering og funktionalitet. Disse egenskaber må forventes ofte, men ikke altid, at blive forstået i et marked. Endelig er et marked en meget dynamisk ting. Der er måske ikke forståelse for et begreb som arkitektur og bygningskultur i én periode (1960 erne?), men det kan opstå nogle tiår efter blandt andet i takt med, at befolkningen bliver mere oplyst og bevidst om disse forhold. Konklusionen er, at der for den samlede bygningsmasse i samfundet må forventes en sammenhæng mellem den arkitektoniske indsats (forstået som erhvervsudøvelse, f.eks. antal arkitekttimer brugt på byggeri) på den ene side, og på den anden side den økonomiske værdi skabt i bygningerne og deres omgivelser. Til gengæld kan der ikke forventes en lige så éntydig sammenhæng mellem den arkitektoniske kvalitet i den enkelte bygning og produktets markedspris. Dette sidste skyldes blandt andet, at arkitekturen også har en kreativ og kunstnerisk del, som markedet ikke nødvendigvis er i stand til at værdsætte med det samme. Med en grov forenkling, som parterne vil forsvare med hensynet til formidling og kommunikation, så giver begrebet arkitektonisk merværdi mening for arkitekturen som erhverv, men ikke nødvendigvis for arkitekturen som kunstform. I konsekvens heraf omhandler rapporten effekten af god byggeskik og forskønnelse af byggeri på et praktisk niveau. Rapporten forsøger ikke at definere og diskutere begrebet arkitektonisk kvalitet. Rapporten er ikke udtryk for nogen form for arkitekturforskning, men et forsøg på at samtænke arkitektur med markedshensyn ud fra en mere håndværksmæssig tilgang til emnet end den videnskabelige. De empiriske udenlandske studier af sammenhængen mellem arkitektur og værdi opererer ikke med et udeleligt koncept for arkitektonisk kvalitet, således som det danske Projekt Hus lagde op til. Tværtimod forsøger man at nedbryde begrebet arkitektonisk kvalitet i delkomponenter med henblik på en empi- 17

18 risk påvisning. Det omtalte studie af Vandell & Lane opererer med én over all score for arkitektonisk kvalitet samt 8 delkriterier på nybyggeri: 1. Kvalitet af materialer i ydre overflader 2. Facadens komposition og skala 3. Bygningsmassens geometri 4. Design for offentlige rum inden i bygningen 5. Bygningens påvirkning af skyline set på afstand 6. Design for bygningens omgivelser 7. Samspil med omgivelser 8. Offentlige faciliteter Uden at gå ind i en arkitekturfaglig diskussion, må man betegne de 8 punkter ovenfor som mangelfulde. Der mangler bl.a. punkter vedrørende bygningens funktionalitet, rumdisponering og lysindfald, indeklima, støjforhold, møblerbarhed, driftsomkostninger og miljøkonsekvenser. Der kan spores en konflikt mellem på den ene side opfattelsen af arkitektur som et samlet hele og på den anden side den tilgang, der er nødvendig, hvis man skal eftervise arkitekturens økonomiske konsekvenser i et datamateriale. 1.7 Generel nyorientering af byggeprocessen Introduktionen af VE og VM er ikke de eneste eksempler på, at generelle managementværktøjer udviklet i andre brancher er på vej ind i byggebranchen. Tværtimod er der ved at ske en omfattende ændring af byggeerhvervets måde at organisere sin produktion på. Det giver ikke mening at diskutere en enkelt part i erhvervet som arkitekterne uden at være opmærksom på de ændringer, der sker i resten af erhvervet. Disse ændringer kan potentielt være en trussel mod arkitekturen, såfremt arkitekterne fremmedgøres overfor ændringerne, men de kan også blive til en styrkeposition for arkitektstanden. Som en hovedregel er der tale om, at byggeriet med nogle tiårs forsinkelse overtager generelle managementværktøjer udviklet i industrien i USA og Japan under og efter II verdenskrig. Fordi værktøjerne er udviklet i en helt anden sektor, er der naturligvis en risiko for, at disse teoriers introduktion i byggeriet sker udenom og måske også til skade for arkitekturen. Koncept Oprindelse Dansk betegnelse Build, Own, Operate and Transfer BOOT/BOT Value engineering (VE) Value management (VM) Gammel, men især promoveret i UK i 1980 erne Generel Electric Compagni i USA i 1940 erne Offentlig Privat Partnerskab OPP Værdiledelse 18

19 Koncept Oprindelse Dansk betegnelse Lean Construction Life Cycle Costing Life Cycle Analysis (LCA) Partnering Benchmarking Lean Production, oprindelig udviklet af Shigeo Shingo, Toyota, Japan i 1950 erne, videreudviklet i USA USA, 1950 erne US Army Corps of Engineers, 1980 erne Usikker, men en pioneer var Rank Xerox i USA i 1970 erne Trimmet udførelse Livscyklusanalyser Partnerskaber Evaluering, nøgletal, benchmarking De danske erfaringer på området er typisk kun nogle få år gamle. Det er interessant, men ikke problemløst, at den danske byggeindustri i løbet af ganske få år i slutningen af 1990 erne overtager en række tanker, der er modnet i udlandet gennem år og mere. Specielt arkitektstanden har i Danmark haft vanskeligt ved at forholde sig til omvæltningerne i byggeprocessen. Mange arkitekter har som enkeltpersoner været imod et begreb som partnering, ligesom man har bagatelliseret forandringerne og ignoreret den forandringsproces, som andre i byggeriet blandt rådgivende ingeniører og entreprenører har taget til sig. Dette kan hænge sammen med den meget hurtige introduktion af begrebet i Danmark. Forfatterne mener imidlertid, at det vil være til stor gavn for nyorienteringen af byggeprocessen, såfremt arkitektfaget indpasses i en stærk rolle i udviklingen mod den nye byggeproces. Det skyldes, at denne proces i høj grad er kundeorienteret, og arkitektfaget har meget at tilbyde i netop denne fase af byggeriet. 1.8 Problemformulering På baggrund af de analyser, der er i de senere år er gået forud for denne rapport, opstilles følgende problemformulering for nærværende analyse: Analysen skal sandsynliggøre, at en øget arkitektfaglig ressourceindsats i byggeriet tilsammen med en styrket dialog mellem arkitekt og byggeriets øvrige parter vil medføre: - en forøgelse af kundens værdioplevelse ved bygningen, der vil gøre ham villig til at betale en højere pris/husleje - besparelser og effektivisering i byggeprocessen som følge af større bygbarhed - kapitalgevinster på bygningen gennem dens levetid, fordi bygningen opfylder samfundets langsigtede behov/ønsker til byggeri 19

20 - kapitalgevinster og afledte positive samfundsmæssige fordele, som følge af bygningens påvirkninger af nærområdet. Analysen skal påpege værktøjer til, hvorledes arkitektfaget kan styrkes i den nye byggeproces, der er under fremvækst i Danmark inspireret af udviklingen i bl.a. USA og UK, således at de potentielle gevinster ved arkitektonisk merværdi kan realiseres. Analysen skal anvise, hvor der skønnes at være behov for en decideret forskningsindsats, og skal skitsere fokus og metode herfor. 20

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Bæredygtighed Viden til tiden

Bæredygtighed Viden til tiden Bæredygtighed Viden til tiden Det bæredygtige byggeri Uanset hvilket abstraktionsniveau man fokuserer på, så kommer vi ikke uden om bæredygtighed. Hensynet til Moder Jord, til menneskene omkring os, til

Læs mere

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle

Hvad der værdi? UDFORDRINGEN VÆRDIBEGREBET. Nævn nogle UDFORDRINGEN Hvordan får vi gjort en uhåndgribelig idé eller et behov hos en kunde til noget meget håndgribeligt, der på alle måder tilfredsstiller og gerne overgår de behov og forventninger kunden har?

Læs mere

Analyse af byggeriet som forretning

Analyse af byggeriet som forretning Jakob Orbesen, konsulent jaor@di.dk, 2132 0321 OKTOBER 2017 Analyse af byggeriet som forretning Byggeriet er overordnet en fornuftig forretning, som i forhold til overskudsgrad og afkastet af investeret

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Foreslået af regeringen i task force redegørelsen december 2000 Stiftet af F.R.I., PAR, Danske Entreprenører, BYG, BAT-kartellet kartellet, Byggematerialeindustrien, Fonden

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

Sammen om fremtidens byggeri

Sammen om fremtidens byggeri Jakob Orbesen, konsulent i DI Byg jaor@di.dk, 2132 0321 APRIL 2018 Sammen om fremtidens byggeri På tværs af værdikæden i byggeriet tegner der sig en vilje til - og ikke mindst et ønske om - at styrke samarbejdet

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Afsluttende kommentarer

Afsluttende kommentarer KLUMMETITLER KOMMER SENERE 247 KAPITEL 11 Afsluttende kommentarer Videnregnskaber er interessante, fordi en af grundproblemstillingerne i den globale videnøkonomi er, hvorledes personer, virksomheder og

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013

HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, juni, 2013 HVIDBOG OM BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET Et overblik over eksisterende viden og nye initiativer, 2013 24. juni, 2013 Alt bæredygtigt byggeri, både nybyggeri og renovering forudsætter, at man tænker helhedsorienteret

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018

BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE /03/2018 BYGGERIET 2035 EN FORESIGHT-ANALYSE FRI ÅRSMØDE 01.03.2018 AGENDA 1. Formål og tilgang til analysen 2. Overordnede megatrends 3. Vigtige sikre drivkræfter 4. Vigtige usikre drivkræfter og mulige udfaldsrum

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr.

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr. Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om kommissorium for Bypanel For at sikre arkitektonisk kvalitet, samfundsmæssig værdi og bedre inddragelse af omverdenen i s projekter for byudvikling, er det besluttet

Læs mere

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)?

Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)? Tempoet er højt i byggebranchen, men går det for stærkt (igen)? Markant vækst for byggeriet i 2017 - ny rekord er på vej i 2018! 1, Byggeriet fortsætter frem de kommende år 2. Flere prognoser og analyser

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

Facilities Management Terms and definitions

Facilities Management Terms and definitions Facilities Management Terms and definitions 3.6 facility management/facilities Management An integrated process to support and improve the effectiveness of the primary activities of an organisation by

Læs mere

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning

Kursus 2903: Læring og fremdrift i formgivning 2. september til 27. september 2005 Workshop 1, som svarer til kursus 2903, indleder studieforløbet Ny Industrialisering. Den arrangeres af CINARK (adjunkt Lene Dammand Lund) i samarbejde med Studieafdeling

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering

Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer

Læs mere

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

NOTAT 19. februar 2013. Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet Torben Brøgger Partner Sagsnr. 019047-0031 tb/ralp/kkp T +45 72 27 34 66 tb@bechbruun.com NOTAT 19. februar 2013 Opførelse og udlejning af lokaler til Skanderborg Lokalpoliti som led i realisering af Fælledprojektet

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde

PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde PLUS-projektet Partnering, læring, udvikling og samarbejde Styring af risiko og økonomi ved partnering 10.05.07 Der kan opstå usikkerhed i et partnering samarbejde om, hvorledes økonomien kan styres. Denne

Læs mere

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri.

Rapport 3 semester. Kan man skabe tillid i byggeriet ved at bygge efter Trimmet byggeri. Kan man forbedre tilliden i byggeriet ved at bruge ledelsesformen trimmet byggeri og hvordan er det muligt. Kan det overhovedet lade sig gør? Rapport 3 semester Kan man skabe tillid i byggeriet ved at

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND 14.11.17 VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND Introduktion Det følgende er et revideret oplæg til proces for udvikling af værdiprogram for et nyt bofællesskab, som KAB og Boligselskabet

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER

EN GUIDE TIL STRATEGISKE PARTNERSKABER COWI, Danmarks Tekniske Universitet, Frederikshavn Boligforening, Henning Larsen, Himmerland Boligforening, NCC, Saint Gobain, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet/SBi VIDENDELING OG SAMARBEJDE PÅ

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING

GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING GENVEJEN TIL AT FÅ VERDENSMÅLENE IND I VIRKSOMHEDENS KERNEFORRETNING Det at tage ansvar for samfundet er en integreret del af fremtidens virksomhedsdrift. Det kan være genbrug af materialer og ressourcer,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal

Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal Side 1 af 5 Bekendtgørelse om anvendelse af offentlig-privat partnerskab (OPP), partnering og oplysninger svarende til nøgletal BEK nr 1394 af 17/12/2004 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel

Nøgletal og Bygge Rating. - Byggesektorens kvalitetsstempel Nøgletal og ygge Rating - yggesektorens kvalitetsstempel Hvorfor Hvad skal din virksomhed med Nøgletal er et resultat af evalueringer af byggesager for entreprenører, rådgivere og bygherrer. Hvis din virksomhed

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 4 December 2006

Nyhedsbrev Nr. 4 December 2006 Nyhedsbrev Nr. 4 Indhold: Nyt fra formanden 2 Studiepris 2007 3 Arbejdsgrupper 4 Studiepris 2007 Lean Construction-DK uddeler i 2007 igen en studiepris, der skal gå til en eller flere studerende fra en

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming

If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming If You can t describe what you are doing as a process, you don t know what you are doing. Deming FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE (FBE) FBE GEOGRAFI Hvor effektiv er byggeprocesserne? 1.

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Vi er et stærkt team på arbejdsmiljø, og vi ser helst, at dine medarbejdere er sunde og sikre - hele dagen, også når de holder fri 2013 Sponsorkoncept:

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Ebbe Lind Kristensen Kundechef & Projektleder Evaluering af de kreative fag Ingeniører og Arkitekter! 11. september 2006 www.byggeevaluering.dk Evaluering af rådgivere Baggrund

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Supply Chain Netværk Design

Supply Chain Netværk Design Supply Chain Netværk Design Indsigt og forretningsværdi Den Danske Supply Chain Konference København den 8. juni 2016 Formålet med i dag Give en generel forståelse af hvad supply chain netværk design er

Læs mere

BNKI. BNKI Rapport. Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks. Projekt E. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation

BNKI. BNKI Rapport. Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks. Projekt E. Bülow Management Passion for Excellent Ledelse og Organisation BNKI Byggeriets Nøgletals- og KundeIndeks Projekt E 5 evaluering(er) for BNKI Rådgiver A/S til dato 2014 Udarbejdet af Bülow Management A/S Rasmus Steen, Analysechef Bülow Management Passion for Excellent

Læs mere

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.

Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test. Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt

Læs mere

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme

Nordea Ejendomme. Enkelhed på alle niveauer. Nordea Ejendomme Nordea Ejendomme Enkelhed på alle niveauer Nordea Ejendomme Bredgade Den enkle vej Overblik skabt på erfaring Som en af landets største ejendomsforvaltere har Nordea Ejendomme opbygget en stor erfaring

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst

Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst 0 Fællesforvaltning Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2017 Sagsid Proces mod ny Vision 2025 for velfærd og vækst Notatet er et oplæg til drøftelse af processen mod en ny Vision 2025 for velfærd

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både erhvervsejendomme 3. april 2009 /jcn og lfo Sag Notat om måling (værdiansættelse) af ejendomme Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har det seneste år haft fokus på den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme både

Læs mere

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?

Årsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier

Læs mere

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD KL Indholdsfortegnelse JANUAR 2018 Ansøgertyper i Teknik og Miljø 1 FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD 2 Indhold Ansøgertyper i Teknik og Miljø KL Weidekampsgade 10

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION

TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION TAC-RAPPORTEN 2008 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM INDEKLIMA AUGUST 2008 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne side 3 Hovedkonklusioner side 4 PROFESSIONELLE

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS

Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS Medlemsmøde LCDK og DFM Værdiskabelse - og fastlæggelse i de tidlige faser af et byggeri v/anders Kirk Christoffersen, NIRAS I:\sag\25\302.20\lci\ 1 Hvad handler det hele om? Mennesket max Værdi Produktivitet

Læs mere

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011

Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011 Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger

Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger Notat 18. december 2018 Statistiske metoder til vurdering af grunde under ejerboliger Den offentlige ejendomsvurdering danner grundlaget for beskatningen af ejendomme i Danmark. I 2018 skønnes det samlede

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Samarbejdsroller Rapport Test Testesen

Samarbejdsroller Rapport Test Testesen Samarbejdsroller Rapport Test Testesen Professional Styles Rapport på: Test Testesen Sammenligningsgruppe: Ledere og specialister (DK, IA, 2013) Fremstillet den: 18-nov-2016 Side 2 2017 Willis Towers Watson.

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere