Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen"

Transkript

1 o Kan n natur Fisk

2 Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne Weitemeyer ( Scandinavian Fishing Year Book). Fotos: Marianne Krag Petersen, Joakim Rode, Ole Laursen og Lars Gejl. Scanpix: Lars Laursen, Peter Bang, Lisbeth Holten, Jacob Nielsen og David Woodfall. Biopix: Niels Sloth, Ib Nord Nielsen og Jens Christian Schou. Layout: SøstreneSandhed Grafisk Design Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s ISBN: Udgivet med støtte fra Naturstyrelsen og tips- og lottomidler til friluftslivet. Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på

3 Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor, du bor i verden, er der natur, dyr og planter, der betyder noget særligt for dig. Nogle børn har aldrig set havet. Nogle børn lever med kulde, sæler og evig sne. Andre børn møder sværme af græshopper og flokke af giraffer, men har aldrig mærket følelsen af et snefnug på kinden. I 2009 fik Danmark en naturkanon. Det er ikke en kanon, der kan skyde med kanonkugler. Det er en liste med 216 eksempler på natur, som betyder noget særligt for os danskere. Der er både dyr, planter, sten, svampe, steder og naturtyper i Danmarks Naturkanon. Kanonen skal hjælpe os med at lære noget mere om vores natur. Den skal også give os lyst til at opleve og undersøge vores nære verden. Her i bogen kan I lære mere om de 12 arter af fisk i Danmarks Naturkanon. God fornøjelse Mød os inde i bogen 1 Kanon Natur Naturkanon Gedde 2-3 Fisk Fjæsing 4-5 Inde i fisken Havtobis 6-7 Ål Trepigget hundestejle 8-9 Torsk Ørred Sild Aborre Laks Snæbel Rødspætte 32 Smag på fisken Find og fang fisk 33 Sære og svære ord 1

4 Fisk Det første liv opstod i havet. Derfra udviklede små levende organismer sig til alt det, der har levet tidligere, og som lever i dag. En af livsformerne blev til fisk. I Kina har forskere fundet et fiskeskelet, der er over 500 millioner år gammelt. Vi ligner hinanden lidt Fisk var de første dyr, der fik en rygrad af en række knogler, der kaldes hvirvler. Fugle, padder, krybdyr og pattedyr er også hvirveldyr. Vi mennesker har 33 ryghvirvler. Dem kan du mærke, hvis du kører hånden hen over din egen rygsøjle. Fisk kan have mange flere ryghvirvler. En ål har fx ryghvirvler. Mennesker og fisk har nogle af de samme organer inde i kroppen. Vi har nyrer, hjerte, lever, milt og tarme. Men vi er selvfølgelig også forskellige Fisk er vandlevende dyr med finner og gæller. Fisk har altså ikke lunger. De henter ilt fra vandet med gællerne. Mange fisk har en svømmeblære. Den hjælper fisken til at svæve i vandet. Så skal fisken ikke bruge energi på at holde sig flydende. Fisk er vekselvarme. Det betyder, at deres krops temperatur skifter. Den holdes normalt kun en smule over det omgivende vands temperatur. Forunderlige forskellige fisk I dag kender vi over forskellige slags fisk i verden. De lever i høje bjergsøer og nede på over syv kilometers dybde. Fiskene findes i floder, i åer, i meget små søer og damme og i alle verdenshavene. Fisk lever både, hvor der er rigtig koldt, og hvor der er meget varmt. Fisk kan se meget forskellige ud. Verdens mindste fisk er under en centimeter lang. Verdens største fisk er hvalhajen, der kan blive 18 meter lang. Fisk er tilpasset til det sted, de lever, og til den måde, de lever på. Fiskenes mund, farver, form, skind og adfærd kan tit forklares med, om de har brug for at gemme sig, jage, beskytte sig mod fjender eller yngle på bestemte måder. Se på billederne af de seks fisk og tal om, hvorfor de ser sådan ud Kan du se, hvor de lever og hvad de lever af Fisk og formering De fleste fisk lægger æg. Før æggene bliver befrugtede, kaldes de rogn. Måske kender du torskerogn, kaviar eller stenbiderrogn. Kun nogle få arter føder levende unger. Fiskeæggene befrugtes i vandet. Her frigøres både rogn og sæd, så rognen kan befrugtes. Det kaldes også at gyde. Hunner og hanner samles tit på særlige gydepladser. Æggene klækkes og bliver til små fiskelarver. De kan have mærkelige former og ligner måske slet ikke de voksne fisk. Når larverne vokser, kaldes de for fiskeyngel. Både fiskeæg, -larver og -yngel er vigtige i havets og ferskvandets fødekæder. 2

5 Fisk og mennesker Fisk er sund og nærende mad for mennesker. Derfor fanger vi enorme mængder af fisk. Vi fanger også fisk, der bliver til foder for vores husdyr og kæledyr. Vi er blevet så gode til at fange dem, at mange fiskearter er truede. Vi har gennem tiden ødelagt mange af fiskenes leve- og ynglesteder. Blandt andet fordi vi har fjernet søer og vandløb, og fordi vi har udledt gift og næringsstoffer i vandet. Tal om Hvad kan vi gøre for at beskytte fiskene og deres levesteder 3

6 Inde i fisken For at forstå lidt mere om fisk, kan I tage en tur ind i en sild. Kig på sildens farver, form og skæl. Læg et skæl mellem to objektglas og under stereoluppen. Hvor gammel er silden Åbn sildens mund. Kan I se hvilken vej, vandet vil strømme forbi gællerne og ud gennem gællespalterne, når silden svømmer med åben mund Hvordan tror I, silden skaffer sig mad Læg silden på ryggen og hold den fast. Klip den op fra gattet og frem til munden.! I skal bruge: En hvid bakke Skarp kniv eller skalpel Saks En lup Bestil nogle friske, urensede sild hos fiskehandleren. Vi skal nemlig kigge på sildens indmad. Kig på tegningen. Kan I finde nogle af organerne i jeres sild Svømmeblære Nyre Hjerne Æggestok Hjerte Gat Tarm Mave Lever Synlig del af skællet Gællebue Gælleblade Gællegitter 7. vinter 6. vinter 5. vinter 4. vinter 3. vinter 2. vinter 1. vinter 4

7 Gæller Alle fisk har gæller. I gællerne optager fisken ilt fra vandet og udskiller kuldioxid. Fiskene trækker vand ind gennem munden og lader det strømme forbi gællerne. Gællerne har en stor overflade, så de kan optage ilten fra vandet til blodet. Vi mennesker har lunger i stedet for gæller. Fisk bruger også gællerne til at afkøle eller opvarme blodet. Nogle fisk bruger gællerne som et net, der kan fange mad. Sildens gæller er fx bygget som et finmasket net. Det bruger silden til at fange dyreplankton, som den spiser. Svømmeblære Svømmeblæren er en aflang sølvfarvet pose. Den ligger oppe ved sildens rygrad. Svømmeblæren kan regulere fiskens vægtfylde og balance i vandet. Nogle fisk har ikke en svømmeblære. De skal de hele tiden bevæge sig og bruge energi for ikke at synke til bunds. Fisk uden svømmeblære lever tit ved bunden som fx rødspætter og tobis eller er meget aktive og gode svømmere som hajer, tunfisk og makreller. Nyre Nyrerne er lange, mørkerøde organer. De opretholder fiskens saltbalance ved at udskille salte og vand fra blodet. Kønsorganer I hunnens kønsorganer dannes rogn (æg), som gydes direkte i vandet. I hanfiskens kønsorganer dannes sædceller. I gydeperioden kan silden være fyldt med rogn eller mælk (sæd). Rognen kan man se som enkelte orange æg. Hos hannen kan mælken ses som to hvidgule, aflange poser. Finner Der findes forskellige slags finner hos fiskene. Der er fx hale-, ryg-, gat, bryst- og bugfinner. Finnerne bruges mest til at holde balancen, give fart og styre med. Kan I finne dem Laksefiskene har en ekstra finne fedtfinnen, som sidder lige foran halefinnen. Man gætter på, at den bruges af hannerne, når de skal imponere hunnerne op til gydningen. Sidelinje De fleste fisk har en sidelinje på begge sider af kroppen. Sidelinjerne opfatter trykbølger i vandet. Det giver fisken et billede af omgivelserne. Lidt ligesom en flagermus, der udsender og modtager særlige lyde. Det er meget nyttigt, da fisk lever i en verden, der tit er meget mørk. Sild har ingen sidelinje. Hjerte Hjertet er en mørk, trekantet og hård muskel. Hjertet hos fugle, mennesker og andre pattedyr er inddelt i fire kamre. Krybdyr og padder har tre hjertekamre. Fiskehjerter har kun to. Hjertets muskler styres uden besked fra hjernen. Derfor kan I opleve, at et hjerte banker, efter at fisken er død. Lever og galleblære I leveren nedbrydes giftstoffer. Den danner også galle til nedbrydning af føde. Galleblæren er grønlig. Den finder I ved leveren. I galleblæren opbevares gallen. Tarm og blindtarme Rovfisk har kort tarmsystem. Planteædere har længere tarm. Så kan de bedre fordøje plantefibrene. Tarmen kan have mange små blindtarme. Mavesæk I mavesækken udskilles enzymer og syre til at nedbryde føden. Milt Milten er et mørkerødt organ, som nedbryder gamle blodceller. Gat Fra gattet udskiller fisken ekskrementer og urin. I gattet sidder også kønsåbningen, hvor hunnen udgyder rogn og hannen sæd direkte i vandet. 5

8 Ål Anguilla anguilla Kæle- og øgenavne Sølvål, klæppert, bredhoved, vandorm, smalhale, blåfinne. Sådan ser jeg ud Jeg er lang og slank næsten som en slange. Jeg er mørk på oversiden og gul på siderne og bugen. Når jeg er helt voksen, bliver jeg sølvskinnende i stedet for gul. Når jeg er voksen, er jeg er som regel cirka 50 cm lang og vejer omkring et halvt kilo. De største ål kan blive over en meter lange og veje seks kilo. Mit liv Jeg klækkes fra nogle bittesmå æg 5000 km væk i Sargassohavet. Efter et år svømmer jeg i maj med hjælp af havstrømme ind i bugter og åer i Danmark. Da er jeg cirka otte cm lang og næsten gennemsigtig. Folk kalder mig for glasål. Jeg begynder at få skæl over det hele og får farve. Nu kalder folk mig gulål. Når jeg er 6-10 år, bliver jeg kønsmoden. Mine øjne bliver større, og jeg bliver mørkere på ryggen og sølvgrå på bugen. Så er jeg en blankål. Jeg stopper helt med at spise og begynder den lange rejse tilbage til Sargassohavet for at gyde. Vidste du det Min hud udskiller masser af slim, som beskytter mig og gør mig meget glat. Mennesker har meget svært ved at holde mig med de bare hænder. Derfra kommer udtrykket han er glat som en ål. Men hvad betyder det 6

9 Her bor jeg Jeg bor altid i vandet i søer, moser, vandhuller eller ude i havet. Jeg lever både i salt- og ferskvand. Jeg kan bugte mig mange kilometer hen over land til nye vandhuller, selv om jeg har gæller. Ål er mest aktive om natten og hviler sig om dagen. Om vinteren går vi i dvale på bunden gemt godt væk i mudderet. Livret Jeg er kødæder og spiser næsten alt: alle slags orme, muslinger, tanglopper, insektlarver, rejer, krabber, krebs, hundestejler, kutlinger, andre småfisk, frøer og selv døde dyr. Værste fjender Jeg har mange fjender. Mange vil gerne spise mig: hejre, skarv, stor skallesluger, isfugl, odder, forskellige fisk og mennesket. Største talent Efter 10 år i Danmark kan jeg finde hele vejen tilbage til Sargassohavet 5000 km væk, og jeg kan undvære mad i flere år. Jeg kan sno mig flere kilometer over land, og så har jeg en fænomenal lugtesans. Jeg kan lugte en milliliter duftstof i en vandmængde, der er 20 gange større end Limfjordens. Jeg kan altså lugte en dråbe i havet. Skal vi mødes Jeg findes mange steder i Danmark, men da jeg er mest aktiv om natten, skal I nok bruge en ruse for at fange ål. Husk, der er regler for hvor, hvornår og hvordan man må fange mig. Det er fordi, vi er så få tilbage. Så luk mig gerne ud igen. Mød min fætter Jeg har en fætter, der bor i Nordamerika. Vi ligner hinanden meget, men mødes meget sjældent. 7

10 Torsk Gadus morhua Sådan ser jeg ud Jeg er nem at kende på mit store hoved med den lille hagetråd. Den ligner et lille fipskæg. Jeg har stort overbid og er normalt cirka 70 cm lang som voksen. Jeg er god til at kamuflere mig. Jeg kan som flere andre fisk skifte farve efter det sted, jeg lever. Jeg har mørke pletter og er lys på sandbund, gulgrøn i ålegræs og rødbrun i brunt tang. Jeg er grå på undersiden, og langs kroppen har jeg en lys sidelinje. Kæle- og øgenavne Fjordtorsk, kliptorsk, islandske høns, præst, kabyler, kabliau, stentorsk, smørtorsk, rødtorsk. Mit liv Jeg gyder, når vandet i den sene vinter har nået en temperatur på 4-6 grader. Det sker i de frie vandmasser, hvor der er meter dybt. Vi samles i store flokke. Hver hun kan gyde flere millioner æg. Æggene er små. I kender dem måske fra den torskerogn, man kan købe. Æggene stiger langsomt til overfladen og klækkes efter en lille måneds tid. Her lever de små larver af plankton resten af foråret. Sidst på foråret søger ynglen ind på det lave vand. Den gemmer sig mellem tang, sten og ålegræs hele sommeren. Hen på efteråret er de små torsk blevet centimeter lange. Så svømmer vi ud på dybere vand. Vi kan selv få unger, når vi er to-tre år. Vi kan blive op til 50 år, hvis ingen fanger os først. Så er vi næsten to meter lange og vejer over 50 kilo. Her bor jeg Jeg kaldes også for atlanterhavstorsk, og jeg lever i det meste af det nordøstlige Atlanterhav. Jeg bor i havet, men kommer også ind på det lavere vand ved kysterne. Jeg holder jeg mig for det meste tæt på bunden ved stenrev og tangskove. Skal vi mødes Du kan møde mig overalt i Danmark. Jeg findes i alle fjorde og have. Når jeg er ung, svømmer jeg ind på det lave vand. Men fang mig helst ikke. Jeg skal have fred i nogle år, så vi igen kan blive mange. Du kan måske se mig i et besøgsakvarium med fisk fra Danmark. 8

11 Livret Først spiser jeg dyreplankton, men når jeg bliver større, spiser jeg det, som jeg kan fange nede ved bunden. Jeg spiser næsten alt, hvad jeg kan gabe over: sild, brisling, krabber, rejer og selv småtorsk. Værste fjender Hajer spiser mange torsk, men mennesker er min allerstørste fjende. I elsker fisk og er alt for gode til at fange os. Desværre fanges mange små torsk, inden vi kan gyde. Derfor bliver der færre og færre torsk. Største talent Det er mit torskeskæg eller hagetråden. Når jeg svømmer tæt på bunden, bruger jeg tråden til at mærke, om der gemmer sig fødedyr i havbunden. Mød min fætter Jeg har mange fætre i 12 forskellige familier af torskefisk. I Danmark lever fx sej, hvilling, kuller og kulmule. Prøv også Hvis I kan få fat på hovedet fra en stor torsk, kan I kigge lidt på torskens øje. Øjnene er meget store. Linsen i torskens øje er fast og kugleformet. I kan forsigtigt skære linsen ud af øjet og bruge den som en lille lup. Da linsen ikke kan klemmes sammen, må torsken flytte hele øjet ud eller ind for at fokusere. Vidste du det Mit navn stammer fra vikingetiden og betyder tørfisk. Jeg blev hængt til tørre i solen, og vikingerne kunne så have mad til vinteren og de lange sejladser. I dag bruger man også mit navn om en dum person. 9

12 Sild Clupea harengus Kæle- og øgenavne Knagsild, stavangerhest, tosild, bornholmer, tørre jyder, øjensild, silling, pibesild. Sådan ser jeg ud Jeg er normalt cm lang, slank og sølvskinnende. Jeg har store rødlige øjne, store skæl og en enkelt kort rygfinne. Skællene giver mig et blågrønt eller violet skær. Jeg er lys på undersiden og mørk på oversiden. Hvorfor er det smart Vidste du det Jeg er faktisk grunden til, at København blev bygget. De mange sild i Øresund skabte velstand omkring hovedstaden. En sildestime kan være 2 km lang og ½ km bred. Det kaldes også for et sildebjerg. Mit liv Om efteråret eller vinteren gyder jeg i havet. Hvor torskens æg stiger op, falder mine ned på bunden. De klæber sig fast til tang, sand og sten. Efter dage klækker æggene til små larver, som søger op mod lyset ved overfladen. Når vi er vokset til cirka fire centimeter, samles vi i stimer på det lave vand ved kysterne. Senere søger vi ud på dybere vand, og efter 3-4 år er jeg voksen og svømmer tilbage, hvor mit liv begyndte. Nu kan jeg selv gyde. Jeg kan blive 20 år gammel. Jeg kan bedst lide koldt vand. Derfor lever jeg fint i det nordlige Atlanterhav. Helt fra Nordamerika omkring Grønland og ned til Danmark og Østersøen. Vi sild lever sammen i kæmpestore stimer i de frie vandmasser. Livret Jeg lever mest af dyreplankton som vandlopper, lyskrebs, snegle, fiskelarver og meget andet. Min mund kan åbnes som en lille tragt. Jeg svømmer med åben mund. Inde i munden sidder gællegitrene som en si eller et lille net. Der fanges hele tiden plankton, som ender i min mave. Jeg kan også godt jage lidt større byttedyr. 10

13 Værste fjender Mennesket fanger og spiser enorme mængder af sild. Torsken er den største fjende hos dyrene, men også makrel, havørred, marsvin, laks og sildehaj er hurtige og farlige for mig. Største talent Vi kan svømme i stimer på flere millioner sild. Før vi blev overfisket, var vi måske den almindeligste fisk i verden. Mød min fætter Både brisling og sardiner er i min familie. Brislingen kan du møde i de danske farvande. Prøv også Hvis I kan få fat på en nyfanget sild, kan I kigge nærmere på mine skæl. De falder let af. Hvis silden mister for mange skæl, får den let infektioner og dør. I kan se på sildens skæl, hvor mange år, den er. Brug en stereolup eller et mikroskop og tæl de mørke ringe. Hvert år sætter silden en ny ring på skællene lidt ligesom årringene i et træ. Skal vi mødes Du kan møde mig i alle havene omkring Danmark. Jeg findes på alle typer havbund ned til 250 meters dybde. Som voksen kommer jeg sjældent helt ind på det lave vand, men en del steder kan du fange mig fra kysten eller broer. Hos fiskehandleren kan du næsten altid finde mig eller i et glas eller frossen i supermarkedet. Men tag til et besøgsakvarium, hvis du vil se mig svømme rundt i live. 11

14 Laks Salmo salar Kæle- og øgenavne Hagelaks, kroglaks, løvspringer, svelling, gilling, sigge, striler. Sådan ser jeg ud Jeg svømmer hurtigt og er bygget til fart. Min sølvfarvede, torpedoformede krop er fuld af muskler. Min ryg er mørk og grøn. Når jeg går op i åer og vandløb, får hannerne røde sider, og både hanner og hunner bliver mørkere. Jeg har store skæl, der skinner som sølv i havet. Jeg kan blive omkring 1½ meter lang og kan veje over 40 kilo. Mit liv Jeg udklækkes i åer, hvor der er strøm, sten og rent vand. Først har jeg en stor blommesæk på bugen. Den fungerer som en madpakke et par uger, til jeg kan fange mad selv. Efter 1-6 år er jeg voksen og klar til at svømme ud i havet og leve i saltvand. Her svømmer jeg rundt i 1-4 år, inden jeg svømmer tilbage til det samme vandløb, hvor jeg blev udklækket. Her gyder jeg, og de fleste laks dør kort tid efter af udmattelse. Jeg bliver højst 10 år gammel. Her bor jeg Jeg gyder i ferskvand, og der lever jeg mine første år. Derefter vandrer jeg ud for at leve og æde i havet. Jeg kan altså både klare mig i saltvand og ferskvand. I Danmark findes jeg naturligt i Skjern Å, Storåen, Varde Å og Ribe Å, og er udsat i andre åer. Jeg findes også i havet rundt om Danmark. Livret I åen elsker jeg tanglopper, vårfluer, slørvinger og døgnfluer. I havet jager jeg rejer, sild, brisling, tobis og andre småfisk. 12

15 Værste fjender Mennesket er min værste fjende. Både fordi I fanger mig, og fordi I har forurenet eller spærret de vandløb, hvor jeg gyder. Der er andre, der gerne vil spise mig. Det er fx haj, hejre, skarv, odder, mink og sæl. Skal vi mødes I kan altid møde mig i supermarkedets frysedisk og hos fiskehandleren. Det meste af året må jeg godt fanges, hvis jeg er over 60 cm lang. Men det er ikke let, og de fleste steder med laks skal man betale mange penge for et fiskekort. Sæt mig gerne ud igen. Vi er ikke så mange tilbage. Mød min fætter Jeg hører til familien af laksefisk. Der hører også ørred, helt, snæbel og stalling til. Største talent Jeg er stærk og udholdende. Jeg kan svømme i stærk strøm og springe over 4 meter høje forhindringer på vej tilbage til mit fødested. Derfor er jeg også mange lystfiskeres drømmefisk. Vidste du det I parringssæsonen får de store hanlaks en krog i underkæben. Den skal imponere hunnerne i yngletiden. Mit kød får normalt den lækre lyserøde farve fra de rejer og andre skaldyr, jeg spiser. De fleste laks i frysedisken opdrættes i store fiskefarme i Norge eller Skotland. Her tilsættes foderet et farvestof. 13

16 Rødspætte Pleuronectes platessa Sådan ser jeg ud Jeg er en fladfisk. Jeg er bygget til et liv på bunden. Mit skind er glat og stærkt, så jeg kan tåle slid fra sand og sten. Jeg er brun på oversiden med røde pletter. På undersiden er jeg hvid. Mine øjne sidder i højre side, og min mund er skæv. Jeg bliver normalt cm lang og vejer omkring et kilo. De allerstørste rødspætter vejer op til syv kilo. Kæle- og øgenavne Spætte, flynder, olette, rustepeter, melskulle, lødde, rødbutte, ringflynder, papegøje. Vidste du det Under 2. verdenskrig lavede man sko af mit skind. 14

17 Mit liv En rødspættehun kan gyde æg i det frie vand. Der befrugtes æggene og stiger langsomt op til overfladen. Når jeg udklækkes, ligner jeg en almindelig fiskelarve. Jeg svømmer rundt i overfladen, til jeg bliver cirka en cm lang og begynder forvandlingen til fladfisk. Mit venstre øje vandrer langsomt over i højre side. Jeg begynder at svømme sidelæns og lægger mig til sidst helt på den ene side. Jeg bor ved bunden resten af mit liv. Når jeg er 2-5 år, kan jeg selv få unger. Skal vi mødes Jeg kan altid træffes på akvarier rundt om i Danmark, hvor du ofte må røre ved mig. Du kan også møde mig hos fiskehandleren eller prøve selv at fange mig med fiskestang og sandorm. Om sommeren kan du komme til at træde på mig, når du bader på det lave vand. Jeg kan fanges på det lave vand med en rejehov. Spurt hurtigt hen over sandbunden med nettet. Livret Jeg elsker muslinger, sandorme og børsteorme, som jeg spiser hele livet. Men jeg spiser også krebsdyr og småfisk. Værste fjender Jeg har flere fjender. Torsk, sæl, skarv og mennesket elsker at spise mig. Jeg skal være 27 centimeter lang, før du må fange mig. Største talent Jeg er en mester i at gemme mig på sandbunden. På få sekunder kan jeg skifte farve, så jeg får samme farve som bunden. Jeg graver mig også lidt ned, så kun mine øjne stikker op. Så er jeg næsten usynlig. Mød min fætter I Danmark har vi mange forskellige fladfisk. Min fætter hedder skrubbe. Vi ligner hinanden lidt, men skrubben er mere ru og har ikke mine røde pletter. Der er også fladfisk som ising, tunge, pighvar, hårhvar og slethvar. Her bor jeg Jeg lever på sandbunden i hele Danmark. Du kan finde mig på det lave vand og helt ud på 50 meters dybde. Om dagen ligger jeg nedgravet i sandet, og om natten er jeg på jagt. Når jeg er lille, bliver jeg inde på det lave vand. 15

18 Find og fangfisk Det er næsten umuligt at fange fisk med hænderne. Fiskene er hurtige, glatte og trænede i at holde øje med bevægel ser i og over vandet. Når I skal fange fisk for at se på dem, skal I bruge noget fiskegrej. Husk at have en stor spand eller en plastikbalje/akvarium med, så I kan se på fisken. Der er regler for hvor, hvornår og hvor store fisk, man må fange. Børn under 18 år må fiske frit i saltvand i Danmark. Voksne skal have et fisketegn. Man skal altid have lov til at fiske i ferskvand. Nogle steder skal man købe et fiskekort, men der findes også søer, hvor der er frit fiskeri. Fiskestang Til små søer og nogle åer kan I nemt lave jeres egen fiskestang. I skal bruge en pind, et par meter fiskesnøre, en krog, et lod og et flåd. Men de fleste steder er det bedst at have en fiskestang med hjul. Så kan I kaste lidt længere og få krogen ud, hvor fiskene er. For at fange fisken, skal I bruge agn. Agn er det, man prøver at lokke fisken med. Agnen kan være naturlig som fx sandorm, majs, maddiker, brød, tobis eller andre småfisk. Den kan også være kunstig som: spindere, woblere, blink, jigs, fluer eller pirke. 16

19 Sænkenet Det er godt at fange fisk med sænkenet fra en bådebro, mole eller havnekaj. Nettet sænkes direkte ned fra det sted, hvor I står eller kastes lidt ud. I skal nok lige øve jer et par gange. Lad det ligge på bunden lidt og træk så op. De småfisk, der er over nettet, bliver fanget. I skal ikke trække for hurtigt eller for langsomt. Husk at binde enden af snoren fast rundt om hånden eller til noget andet ved kanten. Rejehov Med en rejehov kan I fange mange af de fisk, der lever tæt på bunden. I kan selvfølgelig også fange rejer, krabber, muslinger og meget andet sjovt. I skal skubbe nettet foran jer på det lave vand. For at fange de små fladfisk, skal I gå hurtigt hen over sandbunden. Den nederste kant af nettet skal lige røre bunden, så dyrene ikke kan smutte under nettet. I ålegræs og tang skal I ryste revehoven gennem planterne. Fiskenet Et almindeligt fiskenet er meget nyttigt til at fange småfisk og krabber med på det lave vand, fra havnekanten eller mellem stenene på rev og mole. Ruse En ruse er en smart netfælde for fisk. Allerede for tusinder af år siden flettede man ruser af pil eller hassel til at fange fisk i. I dag laves ruserne af net. For at fiske med ruse skal man være over 12 år og have et fritidsfisketegn. Rusen skal være lovlig, og der er regler for, hvor den må stå, hvornår den må bruges, og hvordan den skal afmærkes. 17

20 Gedde Esox lucius Kæle- og øgenavne Jættefisk, lårgedde, de ferske vandes krokodille. Sådan ser jeg ud Jeg har et fladt og bredt hoved, og min krop er meget lang. Jeg kan blive op til 150 cm lang og veje over 30 kg. Min farve er mørk grønlig med gule pletter. Jeg er godt kamufleret. Jeg har tusindvis af meget spidse tænder i munden. Tænderne vender bagud, så jeg kan holde fast i byttet. Min mund kan åbnes meget, så jeg kan spise meget store fisk. Min ryg og gatfinne er tæt på halen. De tre finner er store, så jeg kan accelerere meget hurtigt. Mit liv Jeg begynder at gyde på lavt vand sidst i marts, når isen er smeltet. Jeg lægger mange klumper med æg over et stort område. Det kan blive til næsten æg. Æggene klæber sig til sten eller planter og klækkes allerede efter dage. Larven svømmer hen og sætter sig fast på et blad. Her bliver den, til blommesækken er brugt, og den har fået mund og gat. Så er jeg klar til at jage mellem vandplanterne. Ynglen vokser hurtigt, og vi kan nå at blive 20 cm inden efteråret. Jeg lever mit liv alene og er kun sammen med andre gedder, når vi skal gyde. 18

21 Her bor jeg Jeg findes over hele Danmark i søer, vandhuller, moser og åer. Her bor jeg langs bredden mellem vandplanterne. Jeg foretrækker klart vand, men er ikke kræsen. Jeg kan også ses ved kysten på steder, hvor vandet ikke er særlig salt. Min livret Jeg bruger mine gode øjne til at jage med og jeg er en dygtig jæger. Når jeg jager, ligger jeg helt stille inde mellem planterne. Når der svømmer en fisk forbi, farer jeg lynhurtigt ud og fanger den. Jeg spiser alle slags fisk og osse gerne frøer, snoge og små svømmefugle. Værste fjender Jeg er min egen fjende. Store gedder spiser nemlig små gedder. Ellers er odder, mink og fiskeørn ude efter mig. Mennesket er også min fjende, da jeg er meget populær hos garnfiskere og lystfiskere. Største talent Jeg er den perfekte jæger i ferskvandet og har set ud på samme måde i millioner af år. Man har fundet 25 millioner år gamle fossiler, der fuldstændig ligner nutidens gedder. Mød min fætter Det bliver svært, da jeg er den eneste geddeart i Europa. Mine fætre bor i Nordamerika og i Sibirien. Skal vi mødes Når vi gyder tidligt om foråret, kan du måske se os lege på det lave vand. Ellers er jeg svær at få øje på i søen eller åen, men så må du prøve at fange mig. Hvis du ikke vil spise mig, skal du sætte mig ud igen, tak. Vidste du det Efter gydningen kan den store hungedde spise den noget mindre han. I gamle dage troede man, at små børn ikke fik så ondt, når de fik tænder, hvis de bar en geddetand på sig. Man troede også, at tørrede og knuste geddeøjne i vin kunne hjælpe på sidesting. 19

22 Fjæsing Trachinus draco Kæle- og øgenavne Dragefisk, stenbikker, niprikker, helvedsfisk og havets hugorm. Sådan ser jeg ud Jeg er en lille aflang og slank fisk med et stort hoved. Min ryg er brunlig, og mine sider har smukke grønne og blå aftegninger og guldfarvede striber. Nederst er jeg lys lidt gullig. Min rygfinne er meget lang, og forrest er der to giftige pigge. På hvert af mine gællelåg er der også en giftig pig. Jeg bliver normalt op til cm. Mit liv Om sommeren fra juni-august søger jeg ind på lavt vand for at gyde. Mine æg flyder rundt i 4-5 dage, før de klækkes. Mit liv som larve leves frit i vandet. Når jeg bliver større, svømmer jeg ned på bunden og lever der resten af livet. Om vinteren graver jeg mig ned og spiser næsten ikke. Her bor jeg Jeg findes i de fleste danske farvande. Vi er mange i Kattegat, men svømmer også rundt i Nordsøen, Skagerrak, sunde og bælter og den østlige Østersø. Om sommeren bor jeg inde ved kysten fra to meters dybde og ud på 15 meter. Om vinteren tager jeg ud på dybere vand. Om natten jager jeg, men om dagen graver jeg mig ned, så kun mine øjne er fri. Livret Jeg spiser mest små sild, kutlinger, tobis og brisling. Værste fjender Pighvar og slethvar, men også torsk, ørred og gråsæl. Største talent Jeg er en af Danmarks giftige fisk. Giften er normalt ikke livsfarlig, men det kan gøre meget ondt at stikke sig på mig. Lille fjæsing, havmus og pighaj har også giftige pigge. Vidste du det Jeg er en god spisefisk, selv om jeg har giftpigge. Vær ikke bange, hvis du ved et uheld bliver stukket af mig. Sæt foden eller hånden, hvor du har stukket dig, i meget varmt vand. Så opløses giften efter et stykke tid. Men gå til lægen, hvis det bliver ved med at gøre ondt. 20

23 Skal vi mødes Meget gerne, men så skal du fange mig. Jeg bider gerne på sandorm som fladfiskene. Du kan også være heldig at fange mig i en rejehov. Husk at have en handske på, når du tager krogen ud, så du ikke stikker dig. Selv når vi er døde, kan vores gift godt virke. Mød min fætter Lille fjæsing er min fætter, men ham kan du kun møde sydpå ved Vesterhavet. Han er mindre, men også giftig. 21

24 Havtobis Ammodytes marinus Kæle- og øgenavne Sandgrævling, sandål, hyldebøsse. Sådan ser jeg ud Jeg er ikke så stor aflang og slank med et meget spidst hoved. Min underkæbe er meget længere end overkæben, og jeg kan åbne min mund rigtig meget. Min ryg er lidt grøn, men ellers er jeg mest sølvskinnende. Jeg bliver normalt cm lang. Mit liv Jeg gyder om vinteren og lægger op til æg, som klæber sig fast til sandet. Efter udklækningen begynder jeg at spise dyreplankton. Jeg er voksen efter 1-2 år og bliver højst 10 år gammel. Her bor jeg Jeg bor for det mest langt ude på havet i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen. Her bor jeg tæt på bunden og kommer meget sjældent op til overfladen. Vidste du det Engang fiskede over 1000 danske fiskekuttere efter tobis. Nu er det under

25 Livret Jeg elsker vandlopper, men tager også fiskeyngel og andre små krebsdyr. Værste fjender Jeg betyder rigtig meget som mad for andre fisk og havdyr i havets fødekæder. Haj, rokke, blæksprutte, sæl, laks, torsk, hval og havfugle spiser mig. I Danmark fanger industrifiskere rigtig mange tobis i kæmpestore net. Vi bliver lavet til fiskemel og fiskeolie. Tidligere var over halvdelen af vægten af de fisk, man fangede i Danmark, tobis. Nu er det mindre. Der er nye regler for, hvor mange tobis, fiskerne må fange. Største talent Jeg er god til gemmeleg. Jeg ligger nedgravet i havbunden det meste af mit liv og kommer kun frem, når jeg skal spise og gyde. Skal vi mødes Du kan måske fange mig, når jeg fra marts til juli trækker ind på lavere vand. Når solen går ned, svømmer vi helt ind til land. Prøv at fange mig i tusmørket med en rejehov på sandbunden. Nogle steder kan du købe tobis som madding for lystfiskere. Du kan se mig i et af Danmarks mange akvarier. Mød min fætter I Danmark er vi fem arter: havtobis, kysttobis, nøgentobis, plettet tobiskonge og uplettet tobiskonge. 23

26 Trepigget hundestejle Kæle- og øgenavne Strandstikling, hundesild, podstik, pindstejle, hornstejle, stiksild, smutsild, pindsild. Gasterosteus aculeatus Sådan ser jeg ud Jeg er en lille sølvskinnende fisk med tre pigge på ryggen og to på bugen. Nogle gange har jeg to eller fire pigge på ryggen. Jeg har en tynd halestilk og kan blive op til 11 cm lang, men kun i saltvand. I søer og andet ferskvand, bliver jeg ikke over fire cm. Jeg er mørk hen over ryggen. Mit liv I foråret eller den tidlige sommer bygger hannerne en lille rede af plantedele over en lille hulning på bunden. Vi bliver smukt røde på bugen og lokker gerne flere hunner ind til reden. Her lægger de op til 1000 æg, som jeg befrugter. Jeg passer meget godt på rede, æg og unger de næste uger. Jeg fjerner døde æg og vifter frisk vand ind på æggene. Når ungerne er udklækkede, passer jeg på dem en uges tid. Derefter svømmer de ud på egen hånd. Næste forår er de voksne og klar til selv at gyde. 24

27 Mød min fætter Jeg har en fætter med ni pigge. Den nipiggede hundestejle lever for det meste i ferskvand, søer og åer. Jeg er også i familie med den sjove tangsnarre, som lever i ålegræsset langs kysten. Skal vi mødes Kom ud til stranden eller vandhullet og fang mig med net på det lave vand. Jeg er tit lige rundt om dine ben, hvis du står stille. Du kan også let fange mig med et sænkenet i havne og langs moler. Jeg kan godt leve i et akvarium i nogle dage. Tag vand fra det sted, hvor du fangede mig, og brug en pumpe i akvariet. Her bor jeg Jeg er meget almindelig og findes i både fersk-, brak- og saltvand i hele Danmark. I saltvand holder jeg mig ofte tæt på kysten. I ferskvand svømmer jeg i stimer langs bredden. Livret Jeg spiser meget gerne små rejer, dafnier, vandlopper, fiskelarver, fiskeæg og orme. Værste fjender Næsten alle rovfisk vil gerne spise mig: ål, torsk og havørred og også fugle som skarv, toppet skallesluger og andre søfugle. Største talent Hos os er det hannerne, der passer på æg og unger. Ellers er det måske min flotte røde bug i yngletiden. Vidste du det Jeg kan godt tage på langfart og er set i store stimer helt ude ved boreplatforme i Nordsøen. I gamle dage fangede man mig og brugte mig til ande- eller svinefoder. 25

28 Ørred Salmo trutta Kæle- og øgenavne Bugger, krogørred, laksens horeunge, hvidørred. Sådan ser jeg ud Som min fætter laksen er jeg skabt til fart. Jeg er én art, men har tre forskellige former i Danmark. Hvis jeg lever hele mit liv i bækken, får jeg gule sider med røde pletter og mørk ryg. Så kaldes jeg for bækørred, og jeg vejer sjældent mere end et kilo. Søørreder vokser op i søer og får et gyldent eller bronzefarvet skær med sorte pletter. Havørreder vandrer ud i havet og bliver mere sølvblanke med sorte pletter. De kan blive lidt over en meter lange og veje lige over 15 kilo. Mit liv Jeg gyder langt oppe i vandløb med koldt og iltrigt vand fra oktober til februar. Æggene dækkes til med grus, og ungerne udklækkes i april og maj. Her spiser vi og vokser i 1-5 år. Cirka halvdelen af os tager ud i havet og bliver havørreder. Nogle få af os svømmer ud i en sø og lever der som søørreder. Resten bliver i åen eller vandløbet og hedder så bækørreder. Jeg bliver sjældent mere end 5-10 år gammel. Livret Jeg spiser det meste. Når jeg er lille, elsker jeg igler, orme, haletudser, krebsdyr, insekter, dafnier og andre småfisk. Når jeg er voksen, spiser jeg også lidt større fisk. I havet gerne sild, tobis og brisling. Værste fjender Hejre, skarv, stor skallesluger, odder, fiskeørn, isfugl og sæl vil gerne spise mig. Mennesker er også ret vilde med mig. Største talent Jeg kan udvikle mig til at være enten havørred, bækørred eller en søørred. Så jeg kan leve tre meget forskellige steder. 26

29 Skal vi mødes Jeg kan altid ses i akvarier rundt om i Danmark. Ellers må du prøve at fange mig i sø, å eller ved havet. Mød min fætter Laksen er min store fætter. Andre fisk i laksefamilien er fx helt, regnbueørred og stalling. Vidste du det Når ørrederne bliver centimeter, bliver de sølvblanke og søger ned mod havet. Så kaldes de for smolt. Smolt får også evnen til at leve i saltvand. 27

30 Aborre Perca fluviatilis Kæle- og øgenavne Krykryg, krumryg, krogryg, båse, sildingjager. Sådan ser jeg ud Flot er jeg med rød-orange bug-, hale- og gatfinne. Resten af min krop er grønlig med 5-7 mørke tværstriber. De er god kamuflage, når jeg ligger mellem siv og vandplanter. På store aborrer rejser min ryg sig som en pukkel lige bag hovedet. Min rygfinne har stive, spidse pigge. På mit gællelåg sidder der også en pig, der kan være meget spids. Jeg kan blive over 20 år gammel og veje op til fire kilo. For det meste vejer jeg ikke mere end gram. Mit liv Jeg gyder i søer og vandløb i marts-april. Æggene hænger sammen i klæbende æg- guirlander på op til flere meters længde. De sættes fast på rødder, nedhængende grene, sten eller vandplanter. Æggene klækkes efter 2-3 uger. Efter kort tid jager larverne dafnier og vandlopper i overfladen. Ynglen samles efterhånden i små eller store stimer. Jeg har et godt syn og jager om dagen i klart vand. Skal vi mødes Det er ikke svært. Jeg findes i næsten alle søer i Danmark. I mere end ni ud af ti søer svømmer jeg rundt så fang mig, hvis du kan. Jeg er grådig og bider på de fleste agn. Men sæt mig ud igen, hvis du ikke skal spise mig, tak. 28

31 Her bor jeg De fleste af os bor i søer, men nogle lever i havet tæt på kysten, der hvor vandet ikke er for salt. Vi skal altid svømme op i ferskvand for at gyde. Som lille ligger jeg gerne inde på det lave vand mellem planterne. Når jeg er ældre, svømmer jeg rundt længere ude i søen. Livret Når jeg er larve, æder jeg mest plankton som dafnier og vandlopper. Lidt senere foretrækker jeg smådyr, fx insektlarver, krebsdyr og fiskeyngel. Når jeg bliver endnu større, spiser jeg næsten kun fisk. Det kan være skaller, karusser, løjer eller mindre aborrer. Værste fjender Mink, odder, fiskehejre og gedde er mine største fjender. Men store aborrer spiser også små aborrer. Mennesker er også min fjende, da de gerne vil fange og spise mig. Største talent Jeg kan klare mig fint i både koldt og varmt vand. Vidste du det Vi aborrer jager sammen i flok. Vi kan jage stimer af skaller, løjer eller smelt sammen for at angribe dem. Mød min fætter Sandart er min store fætter. Han er en rovfisk, du kan møde i lidt større søer. Og så har jeg en mindre fætter, der hedder hork. 29

32 Snæbel Coregonus oxyrhynchus Kæle- og øgenavne Gjælhest, jydefisk, snibel, snevler, snøfler, snøffel. Sådan ser jeg ud Jeg har store, flotte, sølvskinnende skæl over hele kroppen. Jeg har en aflang, spids og mørk snude, og derfor kaldes jeg snæbel, som kommer af snabel. Jeg har en kløftet hale. Jeg kan blive op til 50 cm, og jeg kan veje op til fem kg. Mit liv Om efteråret samles vi i stimer og vandrer fra Vadehavet op i vandløbene. Her gyder vi i november og december og tager tilbage til Vadehavet. Vores æg klækker i februar-marts til små larver på cirka en cm. Først i april er vi så store, at vi kan svømme ud i Vadehavet. Vi kommer først tilbage til åen efter 2-4 år, når vi selv kan gyde. Vi kan blive op til 10 år. Vidste du det Fordi jeg er så sjælden, har Danmark fået 100 millioner kroner af EU til at genoprette mine levesteder og passe på mig. Pengene er først og fremmest brugt til at fjerne spærringer i vandløbene. På den måde kan jeg vandre frit mellem Vadehavet og mange flere gydesteder med rent vand. Her bor jeg Jeg har tidligere levet i hele Vadehavet og ynglet i åer i Tyskland, Holland og Danmark. Nu findes jeg kun i Danmark. Her bor jeg i Vadehavet og yngler i Vidåen, Brede Å, Varde Å, Ribe Å, Sneum Å og Kongeåen. Livret Jeg er vild med dyreplankton, larver, små snegle, muslinger og krebsdyr. 30

33 Værste fjender Både gedde, fiskehejre, skarv og sæl er ude efter mig. Men det er menneskets indgreb i vandløbene, forurening og fiskeri, der har bragt mig på randen af udryddelse. Skal vi mødes Nej, det kan vi desværre ikke endnu. Vi er kun snæbler tilbage i verden og skal have ro nogle år, så vi kan formere os og blive mange. Største talent Det er måske ikke et talent, men jeg er en af Europas mest truede fiskearter. Derfor er jeg og stallingen også Danmarks eneste totalt fredede fisk. Mød min fætter Jeg er en laksefisk og er i tæt familie med helten. Han har ikke min spidse snude. 31

34 Smag på fisken I Danmark har vi altid fanget fisk. Her er fundet fiskekroge og andet fiskegrej, der er 8000 år gammelt. Fisk er gennem historien blevet tilberedt på mange måder. Før vi fik frysere og køleskabe, var det vigtigt, at fisken kunne holde sig længe. Derfor saltede, tørrede, marinerede eller røgede man tit fiskene. I skal selvfølgelig også prøve at smage på fiskene. Husk god køkkenhygiejne. Tørfisk Tørring af fisk er den ældste måde at konservere fisk på. Senere begyndte man også at salte og røge fisk eller kombinere de tre metoder. Flere steder i Danmark har man egnsretter med tørrede fisk. De kaldes fx bakskuld, dabs eller tørre jyder. I skal bruge nogle rødspætter eller isinger (ikke for tykke), kniv, skærebræt, salt, snor, en høj flagstang eller tørresnor og godt vejr. Rens fiskene grundigt for indvolde og gæller. Skær et eller to tværsnit ned til rygbenet fra både ryg- og bugside. Læg fiskene i en spand eller en gryde i lag i rigeligt salt mindst to døgn. Så bindes de på en snor og hænges til tørre i sol og vind i et par uger. Hæng dem så højt som muligt. Så undgår I fluer i fisken. Fisken må ikke få regn eller blive våd under eller efter tørringen. Hiv fiskene i tørvejr, hvis der er optræk til regn. Om at røge fisk Det er ikke så svært at røge fisk. Her er en hurtig måde, hvor fiskene bliver varmrøgede. I skal bruge en stor gryde med en rist i, som I lægger fisken på. Sild, makrel eller tykke fladfisk er fine at røge. I bunden af gryden lægger I et tyndt lag bøge-savsmuld. Gnid fiskene med salt og læg dem på risten. Luk gryden tæt med et låg og sæt gryden over et bål eller et gasblus. Skru ned for varmen, når det begynder at ryge. Der må ikke gå ild i savsmulden. Alt efter størrelsen skal fiskene have minutter med varme og røg. 32 Prøv en plankefisk Plankefisk laves ved hjælp af strålevarmen fra et bål. De fleste fisk kan bruges. Store fisk fileteres, så I har to sider fisk med skind på. Fladfisk kan renses og sættes direkte på planken. Find nogle flækkede kævler eller rå brædder. Lav en stak små træpløkke. Fisken sættes nu fast på træstykket ved at banke træpløkkene igennem fisken. Skindsiden på fileter skal vende ind mod træet. Det kan være nødvendigt at lave huller til pløkkene i forvejen, hvis I bruger hårdt træ. I kan bruge kødnåle eller binde fisken på planken med en gennemvædet bomuldssnor i stedet for træpløkkene. Drys med salt, peber og eventuelt andre krydderier, inden planken placeres helt tæt på bålet. Se, hvordan fisken reagerer på varmen og reguler afstanden, så den bliver gennemstegt. Fisk er sundt Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne og store børn spiser gram fisk om ugen enten som et varmt måltid eller som pålæg. Fisk indeholder sunde fiskeolier, D-vitamin, jod og selen.

35 Sære og svære ord Agn Fiskere bruger agn til at lokke fisk til at bide på krogen. Agn kan være naturlige som orm eller kunstige som et blink. Gyde Det kaldes at gyde, når hunfisken lægger sine æg i vandet, og hannen frigør sin sæd over æggene, så de befrugtes. Gæller Åndedrætsorganer hos nogle af de dyr, der lever i vandet. Hvirveldyr Dyr med en rygsøjle af hvirvler. Hvirveldyr er delt i hoved, hale og krop. Mennesker er hvirveldyr. Kamuflage Beskyttelse ved hjælp af farve, form, bevægelser og materialer, så man falder sammen med omgivelserne. Larve Mange dyr kaldes for larver, lige når de er kommet ud af æggene. Både fisk, sommerfugle, vandmænd, frøer og muslinger har fx larver. Livscyklus Tiden fra en generation af et dyr lægges som æg eller fødes til det dør. Konservere En behandling, der betyder, at noget kan holde sig i lang tid. Rejehov Et net, der bruges til at fange dyr på det lave vand. Rogn Fiskeæg kaldes også for rogn. Hannens sæd kaldes tit for mælken. Ruse En slags fiske-fælde i vandet. Laves nu af net, men i gamle dage af pileflet. Smolt Unge fisk af laks og ørred, som er parate til at leve i havet og begynder vandringen ned ad vandløbene. Svømmeblære Blære inde i fisk, der kan regulere deres vægtfylde og balance i vandet. Torpedoformet Det er formen på noget langt, rundt og strømlinet, fx en cigar. Det er en god facon for fisk, der skal være hurtige. Vekselvarme Dyr med vekselvarme har en temperatur, der skifter. Den holdes normalt kun en smule over omgivelsernes temperatur. Vekselvarme dyr er for eksempel fisk, padder, krybdyr og alle hvirvelløse dyr. Vinterdvale En hviletilstand, hvor dyrene nedsætter stofskiftet og kroppens temperatur i vinterperioden. Især ferskvandsfisk går i dvale nede i søers og vandhullers bundmateriale.

36 Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor, du bor i verden, er der natur, dyr og planter, der betyder noget særligt for dig. Nogle børn har aldrig set havet. Nogle børn lever med kulde, sæler og evig sne. Andre børn møder sværme af græshopper og flokke af giraffer, men har aldrig mærket følelsen af et snefnug på kinden. I 2009 fik Danmark en naturkanon. Det er ikke en kanon, der kan skyde med kanonkugler. Det er en liste med 216 eksempler på natur, som betyder noget særligt for os danskere. Der er både dyr, planter, sten, svampe, steder og naturtyper i Danmarks Naturkanon. Kanonen skal hjælpe os med at lære noget mere om vores natur. Den skal også give os lyst til at opleve og undersøge vores nære verden. Her i bogen kan I møde de 12 arter af fisk i Danmarks Naturkanon. Hele naturkanonen kan ses på Udgivet med støtte fra Naturstyrelsen og tips- og lottomidler til friluftslivet. ISBN

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]

ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst] ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Niveauafklaring i dansk

Niveauafklaring i dansk Navn... Dato... Værksted... Niveauafklaring i dansk På tur i naturen Opgave 1 - diktat På fjeldet med ungerne Fjeldet er en stor og et godt sted at tage med på travetur. Når er med på fjeldet er det vigtigt,

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. UNDERSØGELSE AF EN BIOTOP - BØLLEMOSEN Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden. Makro index bruges i praksis til at vurdere et vandsystem, en å

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007.

Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. FISKERIDIREKTORATET 28-03-08 Månedstabeller for Danmarks udenrigshandel med fisk og fiskeprodukter DECEMBER 2007. Den samlede eksport og import: Tabel nr. 1.01 Eksport i tons. 1.02 Eksport i 1000 kroner.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal

Jeg skal et stykke ud på isen. Jo tættere man er på bredden, jo tykkere er isen. Jeg skal så langt ud, at isen bare lige kan holde mig, men der skal 1 youtube.com Fessor har flest views. 977. Men fuck det. Nu får han så meget baghjul, at han aldrig gider se den film igen. Jeg har forberedt mig til den her dag i flere måneder. Høj frost og solskin.

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og tips- og lottomidler til friluftslivet.

Bogen er udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde og tips- og lottomidler til friluftslivet. Udgivet Maj 2011 Danmarks Naturfredningsforening & AQUA Sø- og Naturcenter Titel Vandtjek undersøgelser, eventyr og opdagelsesrejser ved vandhullet Redaktør Ole Laursen Tekster Ole Laursen, Thomas Neumann

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere