Budget. Skolebestyrelsen Hæfte 3. Tredie hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Budget. Skolebestyrelsen Hæfte 3. Tredie hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er:"

Transkript

1 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3 Skolebestyrelsen Hæfte 3 Budget Tredie hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2. Tilsyn 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8. Ordensregler Forord Indledning Indhold: 1. Det eksterne budget 2. Arbejdet med det interne budget 3. Kompetenceforhold omkring skolens budget 4. Decentralisering Kolofon Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K Telefon (1 af 2) :16:28

2 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3 © Undervisningsministeriet 1998 Teksten må med kildeangivelse frit anvendes. Siden senest redigeret den 2. februar 1998 af Jørgen Elgaard Larsen TILBAGE TIL UNDERVISNINGSMINISTERIETS STARTSIDE (2 af 2) :16:28

3 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: forord Forord Folkeskolen er en omfattende virksomhed, som i sagens natur har en lang række menneskers og myndigheders bevågenhed. De overordnede beslutninger for kommunens skolevæsen træffes af kommunalbestyrelsen, som til gengæld skal leve op til de mål og rammer, som følger af lovgivningen. For at samarbejdet omkring folkeskolen skal foregå bedst muligt, er det vigtigt, at alle parter har kendskab til både rettigheder og pligter. Det skal ikke være uklarhed om kompetencefordelingen, der lægger hindringer i vejen for et godt samarbejde på de enkelte skoler. Målet med denne serie hæfter er derfor - med fokus på skolebestyrelsen - at give et samlet billede af, hvem der har kompetence til at bestemme hvad i folkeskolesammenhæng. Hæfterne bygger til dels på bidrag fra personer, der beskæftiger sig med folkeskolen i praksis. De indeholder en beskrivelse af skolebestyrelsens råderum, der ligger mellem de rammer og retningslinier, som fastlægges af de overordnede myndigheder, og den kompetence, der er tillagt den enkelte skoles leder. Hæfterne peger på de muligheder, skolebestyrelsen har for at opnå medindflydelse på den lokale skole og indeholder en række eksempler på, hvordan man i praksis kan behandle forskellige spørgsmål. Hæfterne er et resultat af de overvejelser, en arbejdsgruppe nedsat af undervisningsministeren i 1995 nåede frem til om mulighederne for at øge forældrenes interesse for skolebestyrelsernes arbejde. Arbejdet resulterede også i en række lovændringer, som blev vedtaget i juni Dette hæfte er det tredie i rækken og vedrører skolens budget. Ivan Sørensen direktør, Folkeskoleafdelingen (1 af 2) :16:29

4 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: forord Forsiden Indledning (2 af 2) :16:29

5 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: indledning Indledning Dette hæfte handler om skolens budget - den pose penge eller den ramme - den enkelte skole får tildelt for at kunne udføre de opgaver, den er blevet pålagt. Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter hvor mange penge, der skal anvendes både til kommunens samlede skolevæsen og til de enkelte skoler. Den enkelte skoles budget er således en del af et større budget - nemlig hele kommunens budget for alle de opgaver, kommunen er forpligtet til at varetage. I det følgende kalder vi kommunens samlede folkeskolebudget for "det eksterne budget" og den enkelte skoles budget for "det interne budget". Som medlem af skolebestyrelsen er man naturligvis først og fremmest interesseret i at få indflydelse på, hvordan pengene i det interne budget forvaltes. Det beskrives i et senere afsnit. Da det eksterne budget lægger rammerne for det interne budget, er det en god ide, at skolebestyrelsen også prøver på at påvirke det eksterne budget. Det gælder både, hvor mange penge der afsættes, og de forudsætninger, der gælder for brugen af pengene. Eksempel Uanset hvor stor eller lille en skole er, skal de altid udfylde nogle grundlæggende funktioner. En kommunes tildelingsmodel kan være baseret på, at den enkelte skole tildeles ressourcer pr. elev. Det varierer mellem kommunerne, hvor stor en del af ressourcerne, der er omfattet af elevtalsstyring. En kommunes tildelingsmodel kan i stedet være baseret på tildeling af midler til skolerne pr. klasse. En kommunes tildelingsmodel kan endvidere være baseret på en kombination af de to modeller. (1 af 2) :16:30

6 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: indledning Forsiden Forrige Kapitel Næste kapitel (2 af 2) :16:30

7 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 1 Det eksterne budget Ved det eksterne budget forstås som nævnt kommunalbestyrelsens beslutning om, hvor mange penge, der skal tildeles skolerne. Dels som anlægsmidler og dels som driftsmidler. Principperne for det eksterne budget, altså for alle skolerne i kommunen, kan fremstilles som et budgethjul. Hjulet bruges som symbol, fordi arbejdet med budgettet er et forløb, der hele tiden ruller fremad, og som stort set gentages igen og igen. I starten kan det være svært at forholde sig til budgettet, men efterhånden bliver man fortrolig med processen, så det gælder om ikke at lade sig afskrække på forhånd! Hjulet viser pejlemærker i det eksterne budget sat over for pejlemærker i det interne budget. (1 af 4) :16:32

8 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 1 I det efterfølgende er nogle af disse pejlemærker beskrevet mere udførligt. Det teknisk fremskrevne budget består i, at man tager budgettet for indeværende år og korrigerer det med sidste års regnskab, kommunalbestyrelsens beslutninger, eventuelle lovændringer eller nye krav til skolerne samt forventede stigninger i udgifterne. Det teknisk fremskrevne budget består i, at man tager budgettet for indeværende år og korrigerer det med sidste års regnskab, kommunalbestyrelsens beslutninger, eventuelle lovændringer eller nye krav til skolerne samt forventede stigninger i udgifterne. Eksempel Der er i 1998 afsat kr. til indkøb af nye møbler. Imidlertid regner man med, at priserne på de pågældende møbler vil stige med 3%. Derfor skal der afsættes kr. til indkøb af møblerne i budgettet for Som det fremgår, er det teknisk fremskrevne budget en meget enkel måde at forudse fremtiden på. Kommunens årsbudget og flerårige budgetoverslag skal igennem to behandlinger i kommunalbestyrelsen - med mindst tre ugers mellemrum. 1. behandling Ved 1. behandling af budgettet giver kommunalbestyrelsen det teknisk fremskrevne budget videre til kommunens forskellige politiske udvalg. Behandlingen af budgettet i kommunalbestyrelsen er interessant for alle parter, idet det er her, de forskellige politiske partier sender de første signaler om, i hvilken retning de ønsker at påvirke det kommende års budget. Hvordan ønsker man at prioritere de samlede midler? De politiske fagudvalgs behandling af det eksterne budget De enkelte udvalg og/eller forvaltninger kommer med forslag til aktivitetsændringer eller udvidelser af budgetforslaget. Muligvis drøftes der spareforslag eller det modsatte, fx hvis der ventes store svingninger i antallet af undervisningspligtige børn. Under fagudvalgets budgetbehandling må skolebestyrelsen sikre sig, at udvalget har (2 af 4) :16:32

9 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 1 kendskab til skolebestyrelsens ønsker. Det kan ske ved, at den enkelte skolebestyrelse - eller flere om det samme emne - viderebringer udtalelser til fagudvalget og samtidig forsøger at påvirke budgettet gennem de politiske kanaler. De relevante dele af fagudvalgets tanker om aktivitetsændringer mv. sendes som regel til høring i - eller drøftes med - skolebestyrelserne, men det sker ikke altid! For at opnå gode resultater, er det nødvendigt, at skolebestyrelsens medlemmer forbereder sig i god tid, før de kommer med indlæg til budgetprocessen. For at opnå gode resultater, er det nødvendigt, at skolebestyrelsens medlemmer forbereder sig i god tid, før de kommer med indlæg til budgetprocessen Det nytter ikke, at man først begynder at få gode ideer, når behandlingerne i fagudvalgene er godt i gang. Så er man for sent ude. Tag derfor diskussionen om ønskerne for det kommende år allerede i maj måned! Politikerne er valgt af kommunens borgere, og derfor er de forpligtet til at lytte. Hvis skolebestyrelserne har et fælles forum, er det en vigtig platform til påvirkning af den politiske proces, når de nye budgetter skal udarbejdes. Efter den gældende folkeskolelov skal kommunen enten nedsætte et fælles rådgivende organ eller arrangere et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen mindst to gange årligt. Også her ligger der oplagte muligheder for at påvirke den politiske proces omkring budgetbearbejdelsen. Budgetforhandlingerne Mellem behandlingen i fagudvalgene og 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen foregår der forhandlinger mellem de politiske partier. Denne del af den politiske proces har man bedst mulighed for at påvirke som medlem af et politisk parti. Men har man lidt politisk fornemmelse, er der mulighed for at forfølge skolepolitiske mål og krav gennem fælles rådgivende organer og andre steder, hvor skolebestyrelserne har mulighed for at komme i dialog med politikerne. 2. behandling 2. behandling af budgettet er kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af det kommende års kommunale budget. Mødet er offentligt, og det kan være en god ide at møde op og bruge (3 af 4) :16:32

10 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 1 en eventuel spørgetid til at påvirke politikerne. Det er med til at fremme debatten og dialogen. Man skal dog være opmærksom på, at politikerne er nødt til at tage hensyn til helheden og prioritere inden for de givne rammer. Forsiden Forrige Kapitel Næste kapitel (4 af 4) :16:32

11 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 Arbejdet med det interne budget Skolebestyrelsen skal godkende det interne budget og dermed også, hvordan den pose penge, den enkelte skole råder over, skal fordeles. Nogle skolebestyrelser ser en tæt sammenhæng mellem pædagogik og økonomi, og derfor vælger de at diskutere de økonomiske sager på selve skolebestyrelsesmøderne. Andre skolebestyrelser nedsætter et mindre udvalg, der kan danne ramme om disse drøftelser. Generelt må der advares lidt mod udvalgstanken. Dels sker der en opdeling af skolebestyrelsen, og dels skal man være opmærksom på, at udvalget ikke bliver for stort, og at alle interesser bliver hørt, så resultatet afspejler hele skolebestyrelsens sammensætning. Selve resultatet og forløbet af udvalgets arbejde skal altid drøftes på skolebestyrelsesmøder. Hvis der i årets løb dukker problemer op, som har så store økonomiske konsekvenser, at de ikke kan løses inden for det igangværende regnskab/budget, må emnerne noteres, så man er sikker på, at de kommer med i den indledende behandling af budgettet i december. Da det er sager med et væsentligt økonomisk aspekt, må skolelederen kende skolebestyrelsens indstilling til tingene, når der tages fat på det første budgetudkast. De principper, skolebestyrelsen har vedtaget, kommer til at spille en særlig rolle, hvis de som forudsætning har tildelingen af økonomiske midler. Som eksempel omfanget af skolehjem samtaler, omfanget af lejrskoler og omfanget af materialeindkøb. Når kommunalbestyrelsen har vedtaget kommunens budget for det kommende kalenderår, får den enkelte skole meddelelse om, hvilke midler skolen har til rådighed i det kommende år. Det sker ofte inden årets udgang. December Indledende drøftelse i skolebestyrelsen Det vil få stor positiv betydning, hvis skolebestyrelsen på et møde i december måned har budgettet som et vigtigt punkt på dagsordenen, og får en god indledende drøftelse om krav, ønsker og muligheder i forbindelse med investeringer i det kommende år. På mødet bør der ske tre ting: (1 af 7) :16:33

12 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 Januar 1. Generelle overvejelser på baggrund af seneste regnskabs opfølgning og et skøn over det forventede over- eller underskud på skolens budget. 2. En orientering om det kommunale budget for det følgende år med hensyn til skolen. 3. De forskellige emner fremlægges (formanden), prissættes (skolelederen) og prioriteres (skolebestyrelsen). Skolelederen udarbejder udkast til budgetforslag Efter de indledende møder med skolebestyrelsen kender skolelederen skolebestyrelsens stilling til de større, nye tiltag. På den baggrund kan skolelederen begynde arbejdet med at bearbejde de idéer, der er fremsat i årets løb. Spørgsmålet er, om de kan indeholdes i en naturlig fremskrivning af budgettet, eller om de skal føres frem som begrundelse for styrkelse af udvalgte budgetområder. På dette tidspunkt kaldes arbejdet et udkast (til forslag), og der er nu mulighed for, at personalegrupperne kan øve indflydelse på det endelige forslag, som skolelederen skal fremlægge for skolebestyrelsen på et senere tidspunkt. Februar Udkastet bliver til forslag Ved månedens begyndelse forelægges udkastet for samarbejdsudvalgets medlemmer. Det kan ske skriftligt, men det er bedst, hvis skolelederen ved et møde udleverer og samtidig kommenterer sit udkast. Herefter skal personalerepræsentanterne bruge 2-3 uger, hvor de kan drøfte materialet med deres kolleger for at finde ud af, om de er tilfredse med det, eller om de vil stille ændringsforslag. På dette tidspunkt vil det også være rimeligt, at skolelederen præsenterer udkastet for det pædagogiske råd. Skolebestyrelsen kan eventuelt bede skolelederen om det. I slutningen af februar mødes samarbejdsudvalget igen, for at grupperne kan kommentere udkastet til nyt budget. Alle kender de økonomiske rammer, og alle parter er som regel meget hensynsfulde over for de andre gruppers områder, hvorimod det snarere kan komme til ændringer inden for størrelsen af egne konti. Efter mødet i samarbejdsudvalget udarbejder skolelederen sit endelige forslag til det budget, der præsenteres for skolebestyrelsen. Dette vil typisk kunne ske omkring 1. marts, og på det tidspunkt vil der også være skabt klarhed over sidste års over- eller underskud, der naturligvis skal indregnes i det nye budget. Marts (2 af 7) :16:33

13 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 Skolebestyrelsen godkender budgettet På dette tidspunkt skal skolebestyrelsen beslutte, om den kan godkende det forslag til budget, der er fremlagt. Hvis skolebestyrelsen ikke kan godkende forslaget, kan den bede om, at der udarbejdes et nyt forslag. Hvis det drejer sig om mindre ændringer, kan de foretages med det samme. Hvis skolelederen trods klart udtalte ønsker ikke udarbejder et budget, som skolebestyrelsen kan godkende, kan bestyrelsen selv påtage sig arbejdet. I det tilfælde er skolelederen forpligtet til at stå til rådighed med råd og vejledning. Efter denne fase, der som regel varer omkring 3 måneder, burde tingene være faldet så meget på plads, at skolebestyrelsen kan bruge kræfterne på andre ting, og skolelederen kan begynde på at omsætte ord til handling. Selvfølgelig kan der stadigvæk opstå behov for ændringer af budgettet - på opfordring fra både skolebestyrelsen og skolelederen. Man skal ikke blive bekymret over, at budgettet ikke er godkendt ved starten af kalenderåret, men alle bør arbejde på, at perioden uden et godkendt budget bliver så kort som muligt. Formelt klares problemet på de allerfleste skoler ved, at skolens leder får bemyndigelse til at foretage de nødvendige indkøb efter de gældende principper og undgår at igangsætte nye tiltag. Af hensyn til langtidsplanlægningen bør ændringer i budgettet ske så sjældent som muligt. Fx kan skolens leder normalt ikke fordele indkøb og andre udgiftkrævende aktiviteter over hele året, det skal planlægges i god tid. En stor del af bogindkøbene foregår som regel omkring sommerferien, vedligeholdelsesarbejder lægges i ferietidspunkterne, og de fleste lejrskoler og udflugter finder sted i april/maj og august/september osv. Hvis der skal foretages ændringer i budgettet, vil det være rimeligt, at det sker i forbindelse med behandlingen af de regnskabsopfølgninger, der naturligt bør finde sted i løbet af skoleåret - de er beskrevet senere i dette hæfte. Det er ikke meningen, at skolebestyrelsen skal bruge tid på hverken revision eller en detaljeret gennemgang, men blot sammen med skolelederen skaffe sig et indtryk af, om budgettet holder, så man ikke i december stilles over for fastlagte kendsgerninger, der måske gør det nødvendigt at acceptere store overskridelser på nogle områder - på bekostning af andre. Hvor mange regnskabsopfølgninger, der er behov for, aftales mellem skolebestyrelsen og skoleledelsen. Erfaringen viser, at ca. 3 gange i årets løb er nok til at danne sig et indtryk og overblik. De 3 gange kan fx placeres på denne måde: April - med budgetopfølgning, januar kvartal August - med budgetopfølgning, april kvartal Oktober - med budgetopfølgning, juli kvartal (Se om budgetopfølgning i bilag 4) I december begynder det hele så forfra med opsamling af idéer fra året, der er gået, (3 af 7) :16:33

14 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 drøftelser om aktiviteter næste år etc. Regnskabsopfølgningen fra oktober kvartal indgår som den sidste del i årsregnskabet og kan behandles i forbindelse hermed. Det anbefales, at skolebestyrelsen umiddelbart efter kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse i oktober udarbejder forslag til skolens budget for det følgende kalenderår. Det anbefales endvidere, at forløbet gennemføres sådan, at budgettet kan være helt klart så hurtigt som muligt i det nye kalenderår. Detaljeringsgraden Principielt Når man begynder på arbejdet med budgettet og regnskabsopfølgningen, er det vigtigt - på et eller andet tidspunkt - at aftale, hvilken detaljeringsgrad man vil arbejde med. Her skal man huske på, at skolebestyrelsen først og fremmest skal fokusere på de store linjer. Det gælder om at bevare overblikket, og ikke fortabe sig i regnskabstekniske detaljer. Derfor drejer sig også om at få etableret et godt samarbejde med skolens leder om dette. For ringe detaljering (ganske få konti) giver ikke et fyldestgørende billede af, hvad der rent faktisk foregår på skolen, og derfor giver det meget ringe muligheder for at gå ind og påvirke budgettet, hvis man ønsker, at midlerne anvendes anderledes. Til gengæld er sådant et budget let at overskue, hurtigt at udarbejde og let at arbejde med i det daglige. For stor en detaljering (mange konti) giver et stort arbejde for ledelsen med den daglige regnskabsføring og medfører, at alle kontomæssige placeringer nøje må overvejes. Dertil kommer, at budgettet og regnskabsmaterialet er svært at overskue, specielt for mennesker, der ikke er vant til at arbejde med tal og regnskaber. Denne form giver til gengæld en grundig indsigt i skolens samlede økonomi og dermed større muligheder for at påvirke situationen. Kunsten er at blive enige om en detaljeringsgrad, så man har kendskab til de nødvendige nøgletal uden at drukne i opstillinger og udregninger. I bilagsmaterialet til dette hæfte er vist en detaljeringsgrad, som tager et rimeligt hensyn til disse betragtninger. Ligesom kommunalbestyrelsen normalt ikke kan ændre i et allerede udmeldt budget, kan skolebestyrelsen heller ikke i februar/marts vedtage et budget for så at foretage grundlæggende ændringer senere på året. Ændringer kan kun blive aktuelle, hvis en helt ekstraordinær situation kræver det. Det ligger som en forudsætning i folkeskoleloven, at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang skal give skolerne rammebevillinger. Så kan den enkelte skole prioritere, hvordan midlerne skal anvendes. (4 af 7) :16:33

15 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 På samme måde skal skolebestyrelsen ikke øremærke alle de penge, skolen får tildelt. Et frugtbart samarbejde indebærer, at der gøres plads til både skolebestyrelsens overordnede ønsker/indsatsområder og skolelederens handlemuligheder - inden for de principper skolebestyrelsen har vedtaget og lovgivningens krav til hele skolens virksomhed. I praksis Hver enkelt skole kan ikke anvende alle de penge, den får fra kommunalbestyrelsen efter forgodtbefindende. De fleste kommuner har mindst en tredeling i deres budgetudmelding: Personalelønninger Driftsudgifter Bygningsudgifter. Hvis vi kigger på personalelønningerne, vil det udmeldte budget være baseret på enten et forbrug af penge eller et forbrug af timer. Her er det ikke ligegyldigt, hvad kommunen har valgt, for har man en medarbejderskare med en høj gennemsnitsalder, så er lønudgiften højere, end hvis alle befinder sig på laveste løntrin. Det mest behagelige at arbejde med er klart et udmeldt timeforbrug. Forskel på lønninger og personalegrupper betyder, at skolen er nødt til at skelne i sin daglige regnskabsføring. Inden for lærerpersonalet vil det være formålstjenligt at oprette underkonti, fx til lønninger til almindelig undervisning og til vikarlønninger. Driftudgifterne er nok det mest interessante område for skolebestyrelsen, fordi der her er mange påvirkningsområder. Området er så stort, at det kan opdeles i flere omgange, fx: Undervisnings-/elevaktiviteter Inventar Personale, uddannelse Øvrige udgifter. Hvis de fire områder deles yderligere op, kan billedet se sådan ud: Undervisnings-/elevaktiviteter Undervisningsmidler Lejrskoler (5 af 7) :16:33

16 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 Ekskursioner Erhvervspraktik Inventar Møbler AV-udstyr Edb Andet undervisningsmateriel Personale, uddannelse Kursusafgift Time-dagpenge Personalepleje Øvrige udgifter Prøveudgifter Mødeudgifter Kontorhold Rengøring Skolebestyrelse. Vi har nu inden for gruppen driftudgifter en opdeling i 16 underkonti. Nogle skoler har lidt flere og andre lidt færre. Men fælles for dem er, at de næsten alle kan opdeles igen. Skolebestyrelsen kan gennem en opdeling af de midler, den råder over til sin egen virksomhed, foretage en opdeling i fx: Mødeudgifter Kursusudgifter Diæter Forældreinformation. En yderligere opdeling kan også finde sted med de midler, der tildeles de enkelte fag til indkøb af undervisningsmidler. Det vil dog hovedsageligt være skolelederen, der har ansvaret for selve indkøbene, da dette nøje er forbundet med skolelederens ansvar for, at (6 af 7) :16:33

17 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 2 lærerne sættes i stand til at kunne opfylde læseplanerne. Bygningsudgifterne vil naturligt blive opdelt i: Udvendig vedligeholdelse Indvendig vedligeholdelse Grønne områder. For at illustrere dette, er der i bilagene medtaget dagligdags eksempler på opdelinger i forskellige konti. Forsiden Forrige Kapitel Næste kapitel (7 af 7) :16:33

18 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 3 Kompetenceforhold omkring skolens budget De midler, kommunalbestyrelsen kan afsætte til folkeskolen, kommer dels fra kommunens egne borgere og dels som bloktilskud fra staten. Bloktilskudets størrelse udregnes efter et rent matematisk system. Hvis Folketinget vedtager love, der påfører kommunen større udgifter, får kommunerne et større bloktilskud. Det skete fx ved indførelsen af den nye folkeskolelov i De penge, kommunerne får, er ikke øremærkede til bestemte formål og indgår i kommunens samlede budget. Det betyder, at det kan være svært at gennemskue, hvor mange penge den enkelte kommune - eller skole - får tilført på grund af en ny opgave. Hvis staten derimod tildeler en kommune eller en skole en sum penge til et bestemt formål, fx til forsøgs- og udviklingsarbejde, kan pengene kun anvendes til dette formål. Kommunalbestyrelsens kompetence Folkeskolen er en kommunal opgave. Det betyder, at alle udgifter til folkeskolerne skal betales af kommunerne, med mindre der gennem lovgivningen er peget på andre, fx staten eller amtskommunerne. Det er fx amtskommunerne, der skal betale de fleste udgifter for de svært handicappede elever (Folkeskolelovens 20, stk. 2). Da kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen, har den også ansvaret for, at de enkelte folkeskoler lever op til de mål og rammer, der er fastsat i folkeskolelovgivningen. Derfor er det også kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at de enkelte skoler råder over de midler, der sætter dem i stand til at leve op til deres ansvar for undervisningens kvalitet. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvor mange penge, der skal sættes af til skolevæsenet på kommunens budget, og det er også kommunalbestyrelsen, der fordeler pengene mellem de enkelte skoler (Folkeskolelovens 40, stk. 2). Kommunalbestyrelsen kan vælge at give den enkelte skole én pose penge - en samlet fælles ramme for hele skolens virksomhed - eller flere poser penge - delrammer, der på forhånd fastsætter en vis opdeling. Kommunalbestyrelsen kan fx vedtage at give en skole tre delrammer: (1 af 5) :16:34

19 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 3 En til skolens almindelige undervisningsvirksomhed En til fritidsundervisningen En til skolefritidsordningen (SFO). I den forbindelse skal det bemærkes, at det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter, hvor meget forældrene skal betale eksempelvis for et barn i skolefritidsordningen. Disse penge går ikke direkte til skolen eller skolefritidsordningen, men indgår i kommunens samlede økonomi. Derfor er der heller ikke direkte sammenhæng mellem forældrenes konkrete indbetaling for skolefritidsordningen og skolens reelle udgift til denne. Blandt andet derfor vil en høj betaling aldrig direkte indvirke på skolens øvrige drift. Skolens kompetence Loven lægger op til, at kommunalbestyrelsen tildeler de enkelte skoler økonomiske rammebevillinger. Samtidig kan kommunalbestyrelsen meddele nogle forudsætninger for anvendelse af midlerne. Kommunalbestyrelsen fastsætter et minimum for detaljeringsgraden i skolens budget. Men detaljeringsgraden må udformes på en sådan måde, at skolebestyrelsen ikke reelt fratages muligheden for at kunne foretage en prioritering af pengenes anvendelse - i det mindste på nogle områder. Den enkelte skole skal have mulighed for at foretage en vis prioritering mellem de tildelte midler. Når kommunalbestyrelsen har udmeldt budgetrammen, kan den normalt ikke forlange ændringer i skolens budgetmæssige dispositioner, selv om den ikke er enig i de prioriteringer, der er foretaget. Hver skole får tildelt penge til dækning af de udgifter, skolen selv skal afholde. Det skal fremgå af styrelsesvedtægten for skolevæsenet, hvilke beslutninger kommunalbestyrelsen har truffet - både for skolevæsenet som helhed og for de enkelte skoler. Om den enkelte skole kan modtage frivillige bidrag i form af penge eller tjenesteydelser fra forældre eller andre og således øge sit serviceniveau, er afhængig af omstændighederne i forbindelse med ydelsen, herunder eventuelle "ønsker" om modydelse. En skole vil aldrig kunne forpligtes til at modtage forældrebetaling, sponsorering eller gaver. En kommune vil heller aldrig kunne komme uden om sin forpligtelse til at sørge for den nødvendige undervisning ved at henvise skolen til at skaffe midler fra anden side. Det vil være ulovligt, at forældrene bidrager direkte til udgiften til lærerlønninger - fx for at give eleverne et højere timetal. Skolelederens kompetence (2 af 5) :16:34

20 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 3 Skolelederen er den administrativt ansvarlige for skolens budget både over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen (Folkeskolelovens 45, stk. 3). Det er skolelederens opgave at udarbejde forslag til udformning af skolens budget. Normalt ikke på egen hånd, men med hjælp fra andre. Skolebestyrelsen kan komme med forslag, der kan indgå, men det er altid skolens leder, som har ansvaret for selve udarbejdelsen. Ved udarbejdelsen af budgetforslaget er skolens leder dels bundet af lovgivningens rammer de rammer og forudsætninger, kommunalbestyrelsen har fastsat de principper, skolebestyrelsen har vedtaget for skolens virksomhed. Hvis det er nødvendigt at ændre prioriteringen i budgettet, anbefales det, at skolelederen, inden der udarbejdes et egentligt budgetforslag, fremlægger sine overvejelser for skolebestyrelsen og redegør for de konsekvenser, en sådan ændring kan medføre. Det er således skolens leder, der har ansvaret for, at skolens "husholdningsbudget" hænger sammen, og at pengene slår til. Det gælder også for de udgifter, der ikke er til at forudse. Det er også skolelederens ansvar, at pengene bruges i overensstemmelse med de hensigter og principper, der er vedtaget i skolebestyrelsen. Undervejs kan der opstå problemer, der skal klares her og nu, og her er det vigtigt, at skolebestyrelsen i sin budgetplanlægning ikke har begravet sig i detaljer, men husket at give råderum til skolelederen. Skolebestyrelsen skal ikke beskæftige sig med budgettets mange detaljer og ikke godkende regnskabet. Men det vil være naturligt, at skolebestyrelsen i årets løb har mulighed for at følge den regnskabsmæssige udvikling Skolebestyrelsen skal ikke beskæftige sig med budgettets mange detaljer og ikke godkende regnskabet. Men det vil være naturligt, at skolebestyrelsen i årets løb har mulighed for at følge den regnskabsmæssige udvikling. Det er skolens leder, der har ansvaret for, at budgettet overholdes og det overordnede ansvar for regnskabet. Lederen skal løbende sammenholde skolens forbrug med det godkendte budget. Hvis der sker væsentlige afvigelser, måske som følge af ændrede forudsætninger for budgetvedtagelsen, skal skolelederen komme til skolebestyrelsen med forslag til justering af budgettet. (3 af 5) :16:34

21 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 3 Skolebestyrelsens kompetence Skolebestyrelsen skal godkende skolens budget inden for de økonomiske rammer, kommunalbestyrelsen har udmeldt. Hvis skolebestyrelsen ikke umiddelbart kan godkende skolelederens forslag til budget, kan skolebestyrelsen bede skolens leder om et nyt forslag. Hvis det nye forslag heller ikke er tilfredsstillende, kan skolebestyrelsen selv foretage ændringer i budgettet. Denne ret til at foretage ændringer i budgettet berettiger som udgangspunkt ikke skolebestyrelsen til at udarbejde et detaljeret budget, der binder skolens leder i enhver henseende. Skolebestyrelsen må udøve sin kompetence på en måde, der ikke anfægter skolelederens almindelige administrative ledelseskompetence. Eksempel For at en udskiftning af skolemøbler hurtigere kan finde sted, ønsker skolebestyrelsen at bruge flere penge til det formål, end dem skolelederen har sat af i budgetforslaget. Når der er enighed om, hvor pengene skal hentes, er det skolelederens opgave at finde frem til det bedste fabrikat, de rigtige størrelser mv. Det er et administrativt anliggende, hvordan skolelederen løser denne opgave. Skolebestyrelsen har adgang til at følge sagen og ret til at gribe ind, hvis lederen ikke holder sig inden for rammerne af de indgåede aftaler. Skolefritidsordningen (SFO) Hvis der på skolen findes en skolefritidsordning, indgår den på lige fod med al anden virksomhed på skolen. Kommunalbestyrelsen kan have fastlagt en særlig ramme for skolefritidsordningen og særlige betingelser for fordeling af midler inden for denne ramme. Det er vigtigt, at SFO i forbindelse med budgetgodkendelsen i skolebestyrelsen tillægges lige så stor betydning som de andre dele af skolens budget. Det er skolelederens og skolebestyrelsens ansvar, at der skabes de bedst mulige fysiske og økonomiske vilkår for medarbejderne og børn i SFO, når budgettet disponeres. Forsiden Forrige Kapitel Næste kapitel (4 af 5) :16:34

22 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 3 (5 af 5) :16:34

23 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 4 Decentralisering Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist delegere sine beføjelser til skolebestyrelsen. Det gælder dog ikke bevillings- og arbejdsgiverkompetencen, dvs. retten til at tildele penge og retten til at ansætte og afskedige skolens medarbejdere. Kommunalbestyrelsen kan formelt decentralisere budgettet i det omfang og på den måde, den finder bedst. Præcis hvilke områder den enkelte skolebestyrelse har indflydelse på, og hvilke ansvarsområder kommunalbestyrelsen har uddelegeret til skolebestyrelserne, fremgår af den kommunale styrelsesvedtægt. Man skal være opmærksom på, at det er endog meget forskelligt fra kommune til kommune - og måske fra skole til skole - i hvor høj grad kommunen har uddelegeret ansvar til skolebestyrelserne. Fortolkningen og anvendelsen af kommunalbestyrelsens ret til at uddelegere har vide rammer. Videregivelse af kompetence på forskellige områder til skolebestyrelsen er hverken bestemt af skolernes geografiske placering eller deres størrelse. Omfanget og graden af decentralisering beror i vidt omfang på, hvad der er opnået politisk enighed om, evt. efter drøftelser i de fælles rådgivende organer, og hvad den enkelte skolebestyrelse ser sig i stand til at kunne magte. Omfanget og graden af decentralisering er ikke nogen fast størrelse, men kan ændres fra år til år. Det afgørende er kommunalbestyrelsens holdning til medindflydelse samt vigtigheden og tyngden af den rolle, den tillægger skolebestyrelsen. Hvis en skolebestyrelse mener, at den har for lidt indflydelse på, hvordan pengene anvendes på skolen, er det en god ide at gennemgå den kommunale styrelsesvedtægt sammen med skolens leder med henblik på en drøftelse af den kompetence, der er delegeret til skolebestyrelsen. Det kan endvidere give anledning til en dialog med kommunen om, hvorvidt der er rimelig overensstemmelse mellem de pålagte opgaver og de midler, der er afsat til løsning af opgaverne. De to mest anvendte decentraliseringsmodeller vedrørende delegering af budgetposter til godkendelse i skolebestyrelsen er minimalmodellen og normalmodellen. Minimalmodellen omfatter typisk de to budgetposter: Undervisningsmidler Ekskursioner og lejrskoler. (1 af 3) :16:34

24 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 4 Normalmodellen omfatter typisk budgetposterne: Vedligeholdelse af bygninger mv. Driftudgifter Undervisningsmidler Ekskursioner og lejrskoler. Herudover findes der en maksimalmodel, hvor der også medtages budgetposter til personalelønninger mv. Kommunerne har ofte mulighed for at overføre mindre forbrug fra det ene budgetår til det næste. Det kan være en fordel, hvis man ønsker at spare op til en større investering som fx køb af nye skolemøbler eller udskiftning af varmeforsyningen med henblik på at spare på de løbende driftsudgifter. Omvendt har skolen også mulighed for at budgettere med et merforbrug, fx for at foretage en ekstraordinær investering i edb-udstyr mod en tilsvarende nedjustering af budgettet det følgende år. Brugen af normalmodellen har for mange skoler vist sig at være et godt planlægnings- og styringsværktøj. Modellen skærper samtidig både skolens ledelse og skolebestyrelsens opmærksomhed på, hvordan de økonomiske ressourcer, skolen har til rådighed, udnyttes bedst muligt. Når skolebestyrelsen på baggrund af oplæg fra skolens leder skal drøfte og godkende budgettet for både udvendig og indvendig vedligeholdelse, løbende driftudgifter som el, vand, varme, rengøring osv., undervisningsmidler samt ekskursioner og lejrskoler, er der lagt op til en god diskussion og dialog i skolebestyrelsen. Igen er det vigtigt at understrege, at skolebestyrelsen ikke tager stilling til alle detaljerne, men fortrinsvis peger på de områder, den finder, der bør sættes ind over for. Man skal hele tiden spørge sig selv: Understøtter det fremlagte budget de mål og principper skolebestyrelsen har vedtaget for skolens udvikling? (2 af 3) :16:34

25 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kapitel 4 Forsiden Forrige Kapitel Bilag (3 af 3) :16:34

26 Publikation: Budget - Skolebestyrelsen Hæfte 3: kolofon Kolofon Titel: Budget Serie: Skolebestyrelsen: Hæfte 3 Forfatter: 463 Undervisningsministeriet Udgiver: 463 Undervisningsministeriet Institution: 463 Undervisningsministeriet Copyright: 463 Undervisningsministeriet Emneord: Skolebestyrelse, budget Pris for den elektroniske udgave: 0 DKK Pris for den trykte udgave: 50 DKK (125 DKK for hele sættet) Rabat: 10% ved køb af stk/sæt, 15% ved køb af 100 stk/sæt og derover URL: Version: 1.0 Dato: 2. februar 1998 Format: html;gif Inventarliste index.html;forord.html;indled.html;kapitel1.html; kapitel2.html;kapitel3.html;kapitel4.html;kapitel5; h3fors.gif;graa.gif;uvmlogo.gif;kap0-1.gif;kap1_1.gif;kap1_2.gif;kap2_1.gif;kap4_1.gif; kap5_1.gif;kap5_2.gif;kap5_3.gif;kap5_4.gif ISBN: - ISBN for den trykte udgave: ISBN (hæfte 1-8: ISBN Bestillingsnummer: UVM (hæfte 1-8: UVM 5-281) Publiceringsstandard nr.: 1.0 Forsiden 11:16:36

Ansættelse og afskedigelse

Ansættelse og afskedigelse Publikation: Ansættelse og afskedigelse - Skolebestyrelsen Hæfte 7 Skolebestyrelsen Hæfte 7 Ansættelse og afskedigelse Syvende hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2.

Læs mere

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren

Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Overordnet kompetencefordeling inden for skolesektoren Dette notat beskriver den overordnede kompetencefordeling inden for folkeskolen under mellemformstyret. Specielt er der lagt vægt på byrådets, rådmandens

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Samarbejde i bestyrelsen

Samarbejde i bestyrelsen Publikation: Samarbejde i bestyrelsen - Skolebestyrelsen hæfte 4 Skolebestyrelsen Hæfte 4 Samarbejde i bestyrelsen Fjerde hæfte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 1. Hvorfor og hvordan? 2. Tilsyn

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011

Referat Økonomiudvalget onsdag den 21. december 2011 Referat onsdag den 21. december 2011 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Grethe N. Saabye (C) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Budgettildelingsmodeller til skoleområdet...2

Læs mere

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8.

2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde i bestyrelsen 5. Kontakt udadtil 6. Undervisningens indhold 7. Ansættelse og afskedigelse 8. Publikation: Hvorfor og hvordan? - Skolebestyrelsen Hæfte 1 Skolebestyrelsen Hæfte 1 Hvorfor og hvordan? Første hæfte af otte i serien om skolebestyrelsen. De øvrige er: 2. Tilsyn 3. Budget 4. Samarbejde

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Horsens Kommunes Skolevæsen Indhold KAPITEL 1 2 KOMMUNALBESTYRELSEN 2 SKOLEBESTYRELSEN 2 SAMMENSÆTNING OG VALG 2 MØDEVIRKSOMHED 4 KAPITEL 2 6 SKOLEBESTYRELSENS BEFØJELSER 6 KAPITEL

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 3 Forretningsorden... 4

Læs mere

Styrelsesvedtægt. for Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. for Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt for Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 3 INDLEDNING 3 KAPITEL 2 3 SKOLEESTYRELSEN 3 SAMMENSÆTNING OG VALG 3 MØDEVIRKSOMHED 4 FORRETNINGSORDEN 4 KAPITEL 3 5 SKOLEESTYRELSENS

Læs mere

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune

Styrelsesvedtægt. Folkeskolen i Skive Kommune Styrelsesvedtægt Folkeskolen i Skive Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1... 3 Indledning... 3 Kapitel 2... 3 Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4

Læs mere

Hvad er en skolebestyrelse 1

Hvad er en skolebestyrelse 1 Oversigt Hvad er en skolebestyrelse? Hvad laver en skolebestyrelse? Hvad skal skolebestyrelsen arbejde med fremover? Hvem kan vælges til skolebestyrelsen? Hvem kan stemme til skolebestyrelsesvalget? Hvordan

Læs mere

Budget for Højvangskolen 2014

Budget for Højvangskolen 2014 Budget for Højvangskolen 2014 Skolens samlede økonomiske situation er som bekendt udfordret af tidligere års merforbrug i forhold til det udmeldte budget. Derfor blev der i januar nedsat en økonomisk taskforce

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Gældende fra 1. marts 2014

Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen. Gældende fra 1. marts 2014 Styrelsesvedtægt for Hillerød Kommunes Skolevæsen Gældende fra 1. marts 2014 Vedtaget i Hillerød Byråd den 26. februar 2014 Kapitel 1: Indledning... 3 Kapitel 2: Skolebestyrelsens sammensætning og valg...

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Randers Kommunes skolevæsen Kapitel 1: Indledning Det følger af folkeskolelovens 41, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, at kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud. www.albertslund.dk

FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud. www.albertslund.dk FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD Din rolle som forælder i bestyrelsen i dit barns dagtilbud www.albertslund.dk FORÆLDREBESTYRELSER I DAGTILBUD - din rolle som forældre i bestyrelsen i dit barns dagtilbud

Læs mere

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr.

EN GOD SKOLE. Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. Tillæg til Skolebørn nr. 8/2003 og Forum for Skoleledelse nr. 8/2003 EN GOD SKOLE Om samarbejdet mellem skolebestyrelse og skoleleder i folkeskolen Danmarks Skolelederforening INDHOLD FÆLLES MÅL, FORSKELLIGE

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Vordingborg Kommunes skolevæsen Gældende fra 1.1.2007 1 Stk. 1. På alle skoler bortset fra 10. klasse-centret består skolebestyrelsen af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter

Læs mere

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune.

Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. Styrelsesvedtægt for områdebestyrelser for dagtilbud og klubber i Egedal Kommune. BEGREBSDEFINITIONER: Områdebestyrelse: Er betegnelsen for den overordnede bestyrelse i et område, som er repræsenteret

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune

Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Styrelsesvedtægter for dagtilbud i Nordfyns kommune Juni 2011 Kapitel 1 Kommunalbestyrelsen / Familieudvalget 1 Stk. 1 Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for de kommunale daginstitutioner og

Læs mere

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for Inuussutissalerinermik Ilinniarfik (INUILI) Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. INUILI er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige institutionsbeføjelse,

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.

Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland

Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Forretningsorden for bestyrelsen ved Professionshøjskolen University College Nordjylland Dokumentdato: 27.03.2008 Dokumentansvarlig: MIC 1 Konstituering Bestyrelsen består af 14 medlemmer, der udpeges

Læs mere

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune

Udkast til. Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Udkast til Styrelsesvedtægt for daginstitution med forældrebestyrelser og afdelingsråd i Ringsted Kommune Forældrebestyrelsen 1. Forældrebestyrelsens sammensætning Forældrebestyrelsen består af formændene

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND

FORRETNINGSORDEN DANMARKS INNOVATIONSFOND CVR Nr. 29 03 5695 Forretningsordenen er udfærdiget af bestyrelsen for Danmarks Innovationsfond (i det følgende kaldet Fonden ) med hjemmel i 11, stk. 1 i lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen på Gribskov Gymnasium

Forretningsorden for bestyrelsen på Gribskov Gymnasium Forretningsorden for bestyrelsen på Gribskov Gymnasium Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Gribskov Gymnasium.

Læs mere

KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE

KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSE 1. Skolebestyrelsen fører tilsynet med den kommunale folkeskole på Kommunalbestyrelsens vegne i.h.t. bestemmelserne i 44 i gældende folkeskolelov, samt under hensyn til de mål

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture. Bilag. til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Udpegning af medlem af bestyrelsen for Huset Venture Bilag til Regionsrådets møde den 21. maj 2008 Punkt nr. 9 Vedtægter for den selvejende institution Huset Venture 1. Navn og hjemsted

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler

Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler Bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler UDKAST AF 11. JUNI 2012 I medfør af 5, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1135 af 7. december

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

Udvalget for Børn og Familie

Udvalget for Børn og Familie REFERAT Udvalget for Børn og Familie Mødedato: Tirsdag den 24-04-2007 Mødested: Halk Skole Hejsagervej 91, Halk Starttidspunkt: Kl. 16:00 Sluttidspunkt: Kl. 17:30 Afbud: Eva Roth Fraværende: Bemærkninger:

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE

STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE STYRELSESVEDTÆGT FOR KOMMUNALE DAGINSTITUTIONER I IKAST-BRANDE KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Byrådets mål og opgaver for daginstitutionerne 2 2. Forældrebestyrelsen 3 3. Valgbarhed og valgret 3 4. Valg

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel

FORRETNINGSORDEN. for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. Forretningsordenens hjemmel FORRETNINGSORDEN for bestyrelsen i Ullerød Vandværk a.m.b.a. 1. Forretningsordenens hjemmel Denne forretningsorden er oprettet i henhold til Ullerød Vandværks vedtægter af 27. april 2010. Originaleksemplaret

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning

Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015 Skolebestyrelsens arbejde og betydning Hvad er en skolebestyrelse? Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse

Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune. Indholdsfortegnelse Bilag til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Roskilde Kommune Indholdsfortegnelse Oversigt 2 Målsætninger for skolevæsenet 2 1. Skolepolitik og målsætninger for skolevæsenet 2 Skolestruktur og indhold

Læs mere

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013

Folkeskolereformen. Skolen i morgen Ledelse. Økonomi. Proces. Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Folkeskolereformen Skolen i morgen Ledelse Økonomi Oplæg budgetkonference 29. august 2013 Proces Skoleledelse Hvad sker her i efteråret Alle landets skoleledere 3 dages kursus: Folkeskolereformen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune 1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for

Læs mere

Skolebestyrelsernes dag

Skolebestyrelsernes dag Skolebestyrelsernes dag Planlægning af arbejdet i skolebestyrelsen Planlægning Hvorfor? Indflydelse Bedre overblik Fokus på det konkrete/aktuelle Nå det I gerne vil (og skal) Mulighed for opfølgning og

Læs mere

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden

Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden Bekendtgørelse om budget og regnskabsvæsen m.v. for fællesfonden I medfør af 10, 11, stk. 1, nr. 5-6, 12, 15, stk. 1, 17, stk. 2, i lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 560 af 17. juni

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Ændring af folkeskoleloven

Ændring af folkeskoleloven Ændring af folkeskoleloven Begrundelse for lovændringen I begrundelsen for lovændringen anføres det i bemærkninger, at lovændringen primært har til formål at præciserer nogle ansvarsforhold vedrørende

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution

Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution

Læs mere

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C

Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C Forretningsorden for Bestyrelsen ved SOSU C I henhold til Vedtægternes 14 fastsætter bestyrelsen forretningsorden og instrukser for sit virke. Forretningsorden skal sikre, at bestyrelsen gennem sit arbejde

Læs mere

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium. Forretningsorden for bestyrelsen ved Aurehøj Gymnasium Bilag 1 Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj

Læs mere

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern

1. Selskabets navn er Midttrafik. Stk. 2. Selskabets hjemsted er i Århus Kommune, og selskabet har en afdeling i Videbæk i Ringkøbing-Skjern VEDTÆGTER FOR TRAFIKSELSKABET I REGION MIDTJYLLAND Godkendt af Midttrafiks repræsentantskab 5. januar 2007 Godkendt af Trafikstyrelsen 5. september 2007 Præambel Region Midtjylland etablerer med virkning

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen.

er der indgået nærværende driftsaftale, i det følgende benævnt Aftalen. Mellem Frederikshavn Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn - i det følgende benævnt Kommunen og Den selvejende institution Frederikshavn Produktionsskole Tuenvej 20 og

Læs mere

NOTAT. Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 10-22281

NOTAT. Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 10-22281 SOLRØD KOMMUNE PÆDAGOGISK UDVIKLING NOTAT Emne: Til: Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur Familie og Uddannelsesudvalget Dato: 10. november 2010 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.:

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Ny skolestruktur - Information/Status

Ny skolestruktur - Information/Status Skoleafdelingen Ny skolestruktur - Information/Status Emne: Ny skolestyrelsesvedtægt Tovholder i Skoleafdelingen: Erik Jørgensen Evt. arbejdsgruppe: Status Byrådet har den 8.4. 2013 vedtaget ny skolestyrelsesvedtægt

Læs mere

FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF

FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF FORRETNINGSORDEN For Bestyrelsen for Nakskov Gymnasium og HF 1: BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen og fastsætter målsætning og strategi. 1. Ansætter og afskediger

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE

FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE 1. INDLEDNING. Ud over de i Svaneke Friskoles vedtægter paragraf 12-15 nævnte forhold omkring skolens bestyrelses opgaver og ansvar, fastsætter bestyrelsen

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

Lejremodel 2.0. for drift og udvikling af Lejre Kommunes haller

Lejremodel 2.0. for drift og udvikling af Lejre Kommunes haller Lejremodel 2.0 for drift og udvikling af Lejre Kommunes haller 1. Tydeligere brugerindflydelse og engagement Lejremodel 2.0 for drift og udvikling af Lejre Kommunes haller ( Lejre-hallerne ) fastlægger

Læs mere

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE

SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE VEDTÆGTER FOR SKYUM IDRÆTSEFTERSKOLE Vedtægter - for den selvejende undervisningsinstitution Skyum Idrætsefterskole 1: Værdigrundlag Skyum Idrætsefterskole baserer undervisningen og samværet på værdier

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Kasse- og regnskabsregulativ Bilag vedr.: Budgetansvar og økonomisk ledelsestilsyn Forslag Senest ajourført 6. december 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 2. BUDGETANSVAR...3

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave

Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave Vedtægt for den private institution Rødbæksgaards børnehave 1. Institutionens navn Stk. 1 Den private institutions navn er Rødbæksgaards børnehave Dons landevej 121, 6000 Kolding. Institutionen har hjemsted

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside:

www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: 1 Kopi af plancher i adope-format kan hentes på min hjemmeside: www.tvc.dk Introduktion til Skolebestyrelsesarbejdet Under: Artikler af 29. november 2011 DISPOSITION 2 1. Grundlaget for skolebestyrelsens

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FAMILIEUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 ONSDAG DEN 14. MARTS 2007, KL. 16.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Familieudvalget 14. marts 2007 Side: 2 Fraværende: Dorte Schmidt Brown deltog

Læs mere

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel]

Forretningsorden. for. bestyrelsen. DNS i/s [Arbejdstitel] Eksempel på Forretningsorden for løsningsforslag no. 1. Eksemplet på Forretningsorden kræver ikke ændringer i det udarbejdede DNS I/S aftalesæt. Løsningsforslag fremlagt på borgmestermødet den 28. august

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave.

DRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave. DRIFTSOVERENSKOMST mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution Hammelev Børnehave beliggende Hammelev Bygade 18 B 6500 Vojens om institutionens drift som daginstitution

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus

Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus Forretningsorden for bestyrelsen ved VUC Århus Fastsat i medfør af 18 i lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. og i medfør

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Forretningsorden for bestyrelsen ved Det kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Philip de Langes Allé 10 Tlf. 3268 6000 1435 København K Fax 3268 6111 Danmark info@kadk.dk Journalnr.: 002380 Enhed: Ledelsessekretariatet 15. august 2011 Initialer: MM Forretningsorden for bestyrelsen

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011

SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011 SKOLEBESTYRELSENS BERETNING FOR 2011-1 - Skolebestyrelsens beretning for året 2011 Skolebestyrelsens beretning for året 2011 består af en beskrivelse af bestyrelsens sammensæ t- ning og det arbejde, bestyrelsen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn

Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn Driftsoverenskomst mellem Frederikshavn Kommune, Center for Handicap og Psykiatri og Fontænehuset Frederikshavn September 2014 Driftsoverenskomst Frederikshavn Kommune og Fontænehuset Frederikshavn Der

Læs mere

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8 Side 2 af 8 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Det fælleskommunale samarbejdes navn er Vestbad. Vestbads faste ejendom er beliggende Nykær 26, 2605 Brøndby, på matr. Nr. 6 k Brøndbyøster by, Brøndbyøster og 8

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold

Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014. Indhold Styrelsesvedtægt for Silkeborg Ungdomsskole pr. 1. august 2014 Indhold Kapitel 1: Indledning... 1 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsen... 2 Sammensætning... 2 Stemmeret... 2 Valg... 2 Mødevirksomhed... 3

Læs mere

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev.

Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation. Silkeborg Kommunes udgifter til folkeskolen pr. elev. Silkeborg Lærerforenings Budgetinformation Indledning: Silkeborg Lærerforening udsender igen i år en Budgetinformation til lokale politikere, skolebestyrelser, lærere og andre interesserede i forbindelse

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen

Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen Vedtægt for styrelsen af Struer Kommunes skolevæsen Januar 2007 Indholdsfortegnelse side Vedtægten :... 3 Skolebestyrelse... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Forretningsorden... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.

Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. Punkt 6. Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed. 2011-40355. Skole- og Kulturforvaltningen fremsender til Skole- og Kulturudvalgets drøftelse sagsfremstilling vedr. fælles budget for

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale

Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro. Driftsaftale BILAG 1 Miljøkontrollen UDKAST Driftsaftale mellem Københavns Kommune, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Agenda 21 center Indre Nørrebro Mellem og er indgået følgende Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Læs mere