Retfærdigt & Uretfærdigt Lovligt & Ulovligt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retfærdigt & Uretfærdigt Lovligt & Ulovligt"

Transkript

1 1

2 Ret & Uret Retfærdigt & Uretfærdigt Lovligt & Ulovligt Erik Ansvang 2

3 Ret & Uret Retfærdigt & Uretfærdigt Lovligt & Ulovligt Af Erik Ansvang Den politiske debat er som regel udtryk for modstridende synspunkter, hvor debattens parter påstår, at netop deres synspunkt er det rigtige, hvorimod modparten har uret. Ret og uret, rigtigt og forkert, retfærdigt og uretfærdigt, lovligt og ulovligt, moralsk og umoralsk udgør et spændingsfelt, som er under konstant overvejelse, diskussion og justering i ethvert samfund og det har det altid været. Det er politikerne, der fastsætter de love, som borgerne i samfundet skal følge som retningslinjer for menneskelig adfærd, og det er domstolene, der håndhæver landets love. Men love fortæller udelukkende, hvad der er lovligt og ulovligt ikke nødvendigvis hvad der er rigtigt og forkert, retfærdigt og uretfærdigt, ret eller uret! Hvad der er ret, og hvad der er uret, er derfor et særdeles indviklet og vanskeligt problem, og politikernes konstante debat om hvem, der har ret og uret viser med al tydelighed, at forvirringen er meget almindelig ikke alene mellem højt uddannede mennesker, men blandt alle. Alligevel er der mange mennesker, som vil påstå, at gældende lov er udtryk for retfærdighed, den er absolut, den er ufravigelig og altid den samme for alle mennesker på ethvert udviklingstrin. 3

4 De religiøse leveregler Det samme gælder de religiøse love. Disse love gælder også for alle uan set udvikling. Bjergprædikenen er et godt eksempel, for Kirken betragter den som bindende for alle og samtidig ignoreres den totalt af alle. Det er ikke bedre i Østen, hvor Bhagavad-Gita kræver handling uden tanke for belønning af nogen art. Blandt hinduerne betragtes denne regel som alment gældende. Resultatet er en indlysende adskillelse mellem teori og praksis ligesom i Vesten. Hvis kristne mennesker virkelig handlede i overensstemmelse med læren i bjergprædikenen, ville samfundet ganske enkelt bryde sammen, for hvis et menneske straks gav en tyv sin kappe, når tyven stjal ejermandens frakke, ville resultatet jo være, at tyven gik godt klædt, mens det ærlige menneske måtte gå nøgen omkring. Og hvis et menneske, der blev slået på den ene kind, altid vendte den anden kind til, ville voldelige personer have frit spil. Det onde i samfundet ville sejre, og frihed, fremskridt og det gode i mennesker ville tabe. Virkeligheden er heldigvis en anden end Bibelens krav og Kirkens forventninger, for samfundet gør konstant modstand mod det onde. Man slår ned på voldsmænd, og tyve spærres inde, men konsekvensen er, at når der ikke er overensstemmelse mellem teori og praksis mellem levereglerne og det virkelige liv så har man reelt ingen leveregler. Det samme ser man i Østen, hvor Bhagavad-Gita kræver, at enhver handling skal foretages uden tanke på personligt tab eller vinding. Men hvis man forlanger, at et gennemsnitsmenneske skal arbejde uden at tænke på, hvad det selv får ud af det, lammer man dette menneskes handlekraft, for man fjerner motivet til handling. Hovedparten af menneskeheden har behov for et personligt motiv, der er stærkt nok til at inspirere til handling. 4

5 At arbejde uden at skænke gevinsten ved handlingen en eneste tanke betyder, at den personlige vilje bevidst er underordnet sjælens vilje. Og det medfører, at det højt udviklede menneske arbejder ligeså engageret til gavn for menneskeheden og planeten, som gennemsnitsmennesket arbejder for anerkendelse, magt eller penge. Det er en leveregel, men det er menneskets højeste leveregel. Hvis man stiller samme høje krav til et lavere udviklet menneske, giver man en leveregel, der er ubrugelig, og resultatet er ligegyldighed overfor levereglen. Relativ moral Hinduismen har altid praktiseret relativ moral. Den oprindelige hensigt med kastesystemet er misforstået både i Østen og i Vesten, for inddelingen af kaster var ikke udtryk for sociale forskelle, men alene et udtryk for en inddeling i forhold til udviklingstrin, og dermed muligheden for udfoldelsen af det åndelige liv. Det var reelt en erkendelse af, at dharma pligten afhænger af det udviklingstrin, et menneske har nået. Shudraens (håndværkerens) pligter er hverken kshattriyaens (soldatens) eller braminens (præstens) pligter eller dharma. Det er kshattriyaens opgave at opretholde ro og orden, at bekæmpe indtrængende magter, at straffe lovbrydere og i det hele taget beskytte det gode i samfundet. Men braminen vel at mærke den ideale bramin skal acceptere enhver uret, for det er ikke braminens dharma at gøre gengæld. Og det er grunden til, at skrifterne oplyser, at et menneske opnår fuldkommenhed ved at følge sin egen dharma. Logikken er, at det er bedre at følge sin egen dharma (uanset hvor ufuld kommen den opleves), end at følge en andens dharma. Andres dharma er ganske enkelt den forkerte vej at gå. Princippet bag kastesystemet har man i dag glemt i Indien, selvom det reelt stadig praktiseres. 5

6 En definition på ret og uret Det er derfor relevant at spørge, om der findes et alment princip, der kan lægges til grund for ret og uret. Men først er det nødvendigt at vurdere, hvad moral er, og her er et forsøg på en definition: Moral er videnskaben om harmoniske forhold mellem intelligente skabninger. Hvorfor kun mellem intelligente skabninger? Fordi der ikke findes moral i mineralriget. Der er heller ingen moral for planter. Og for dyrene eksisterer der heller ingen moral. Skabninger i de tre lavere naturriger er underlagt udviklingsloven, som tvinger dem til at udvikle sig gruppevis gennem den ofte voldsomme kamp for tilværelsen. Gennem denne kamp udvikles bestemte egenskaber de egenskaber, der er grundlaget for menneskeriget. Der findes desuden et trin i menneskeriget, hvor der ikke eksisterer moral. Det menneske, der lige er trådt ind over grænsen fra dyreriget til menneskeriget, er ikke umoralsk det er ikke-moralsk. Det har endnu ikke nået et intelligensniveau eller et udviklingstrin, der gør det muligt bevidst at forstå og respektere moralske lovmæssigheder, for udviklingen i menneskeriget begynder på dyrerigets fundament det vil sige uden kendskab til godt og ondt. Derfor kan man ikke kræve lydighed mod en lov om ret og uret. På dette tidlige udviklingstrin kan moral ganske enkelt ikke eksistere på grund af mangel på selvbevidsthed. Loven om moral For at forstå moralens principper, skal man have en forståelse af meningen med ordet lov. Love er i nogle tilfælde regler, der er bestemt af lovgivningsmagten. I andre tilfælde er de vilkårligt udstedt af en dikta tor. I begge tilfælde er lovene foranderlige, men i diktatorens tilfælde kan en overtrædelse medføre en vilkårlig straf. Men i stil med natur lo v en er moralloven ikke et påbud om, hvad man skal gøre eller ikke skal gøre. Hverken naturloven eller moralloven fortæller, hvad der er lovligt eller forbudt. Begge love præsenterer betingelser, som skaber bestemte resul tater. Den kemiske lov er f.eks. ikke en befaling om, at man skal blande brint og ilt for at skabe vand. Man kan skabe vand eller lade være det er op til mennesket selv. Man har fuldkommen frihed til at gøre det eller lade være. Men loven siger, at når man blander brint og ilt ved en bestemt temperatur under et bestemt tryk, så er resultatet uundgåeligt vand. 6

7 Loven er en oplysning om bestemte betingelser, og hvis de følges, medfører det et uforanderligt resultat. En naturlov kan derfor ikke brydes. Man kan ikke forandre den. Intet kan forhindre, at der opstår vand, når de rigtige betingelser er til stede. Og ingen eller intet kan nogensinde skabe vand, medmindre betingelserne er til stede. Man kan ikke ændre det det er en lov. Kendskab til lovene giver frihed Men frihed i forhold til lovene står i forhold til kendskabet til lovene. Det uvidende menneske lever som kastebold for lovene. Det lider under nogle love og bliver hjulpet af andre. For dette menneske er begivenhederne i livet udtryk for tilfældigheder, for det kender ikke de love, der styrer livet. Det uvidende menneske er derfor ofte hæmmet og hjælpeløst overfor det, der opleves som en tilfældig og ubarmhjertig natur. Det uvidende menneske ved ikke, hvordan det skal handle, eller hvilken vej det skal bevæge sig i livet. Et menneske med større indsigt og viden, som kender de love, det er omgivet af, bevæger sig med større frihed i naturlovens riger. Det vidende og intellektuelle menneske ved, hvordan man opvejer den ene lovmæssighed med den anden. Dette menneske benytter sig af de love, der hjælper og neutraliserer de love, som står i vejen. Graden af frihed står i forhold til indsigten, for som det meget rammende er blevet sagt: Naturen overvindes ved lydighed overfor livets lov. Når et menneske adlyder naturlovene, er det et frit menneske. Moralloven er en naturlov ikke en kunstig og menneskeskabt lov. Som alle naturlove er den et udtryk for det, man i Østen kalder Ishvara, og som man i Vesten kalder Gud Det Ene Liv, som er livet i alt i mennesket såvel som i Universet. Derfor kan moralloven ikke brydes. Den kan ikke ændres, for den er udtryk for guddommelig vilje. Ved hjælp af naturlo vene kan ret og uret afprøves. Det, der hjælper udviklingen fremad, er ret. Det, der modarbejder den guddommelige vilje i udviklingen, er uret. Det er målestokken for ret og uret. Det er ikke nogen nem og ligefrem definition eller målestok, for det stiller krav om viden og indsigt. Og derfor har oplyste lærere altid med mellemrum vist sig på verdensscenen og givet vejledning om moral, og denne vejledning har altid været et forsøg på at skabe overensstemmelse mellem menneskets holdninger og den guddommelige vilje i udviklingen. 7

8 De store læreres budskab om moral Vyasa sagde: At gøre godt mod andre er ret, at gøre ondt mod andre er uret. Kristus sagde: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Men der er naturligvis grund til at se nærmere på dette budskab om moral og se, om det skal adlydes under alle omstændigheder. Som leveregel i al almindelighed er svaret ja! For den store masse ja! Men skal præsidenter adlyde dette moralbud? Eller skal dommere gøre mod andre, som de ønsker, at de kriminelle skal gøre mod dem selv? Når en dommer har en morder på anklagebænken, og opgaven er at håndhæve landets love, kan dommeren så sige: Jeg må gøre mod morderen, som jeg ønsker, at han skal gøre mod mig, og jeg må ikke idømme en hård straf, fordi jeg vil nødigt selv have sådan en dom? Alle almindelige moralbud eller leveregler er begrænsede i rækkevidde, for de modificeres af forholdene. De er nemlig afhængige af menneskets profession. En almindelig borger har ikke ret til at indespærre et andet menneske, fordi det har handlet forkert, men det er dommerens pligt at indespærre en lovovertræder, hvis fængselsstraf er den fastsatte straf for forbrydelsen. Gensidighed Et godt råd blev engang givet af Konfutse. Man spurgte ham: Hvordan skal vi forholde os? Findes der et ord, der definerer vores pligt? Skal vi gengælde ondt med godt, som den store vise Lao-Tze har sagt? Og Konfutse svarede: Er gensidighed ikke det rigtige ord? Hvis I gengælder ondt med godt, hvordan vil I så belønne det gode? Gengæld godt med godt og ondt med retfærdighed. Det er statens lov. Loven om tilgivelse loven om at gengælde ondt med godt er loven for det menneske, der forsøger at leve et åndeligt liv. Det er en pligt på udviklingsvejen. Det er en pligt for en helgen eller en yogi. Det er loven for den individuelle adfærd, der løfter mennesket fra dyrestadiet til højere bevidsthed. Men for staten er det ikke en brugbar lov. Ingen nation kan med glæde tage imod en fjende, der angribe landet og behandler landets borgere efter forgodtbefindende. Ingen nation er nået til dette trin i udviklingen, hvor landets lov kan gengælde ondt med godt. 8

9 Derfor når man har med moral at gøre, gælder det samme som for enhver anden videnskab man skal bruge følelserne og forstanden og vurdere konsekvensen af sine beslutninger og lade det være ledetråden. Hvad er evolution? Set i dette perspektiv skal man se nærmere på, hvad der menes med evolution eller udvikling. Med udvikling menes der, at fremskridtet styres af ubrydelige naturlove, som først påvirker et helt naturrige. Mineralet, planten og dyret kan som sagt ikke sætte sig op imod loven de er underlagt den. Det betyder, at et indre instinkt tvinger disse skabninger til at rette sig efter naturloven i deres eget rige, og derfor er der ingen mental kamp. Vilde dyr udvikler skærpede sanser, hurtighed, og snuhed (som ikke er identisk med klogskab), fordi de ellers ville miste livet. Når man kommer til det primitive menneske, gælder omtrent det samme princip, hvad angår udviklingsloven. Det primitive menneske er en helt ung sjæl uden kendskab til godt og ondt. Den jødiske legende fortæller om, hvordan Gud skabte en mand og en kvinde og anbragte dem i en have, hvor de kunne spise frugten fra ethvert træ i haven undtaget det forbudte træ kundskabens træ. Gud giver her sine egne skabninger en underlig befaling om, at de ikke måtte spise af netop dette træ. Men da de intet kendskab havde til godt og ondt, kunne de jo ikke vide, at ulydighed var ondt og forkert, og at lydighed var godt og rigtigt. Og da frugten var fristende, spiste de den og de fik den kundskab, som det var forbudt at opnå. Situationen er meget mystisk, for menneskets syndefald sker på grund af uvidenhed om rigtigt og forkert ret og uret. Mennesket gør ubevidst det forkerte og opnår dermed mulighed for at kunne skelne mellem godt og ondt ret og uret. Det er derfor en frygtelig uretfærdighed, at deres uvidenhed betragtes som en synd, som oven i købet medfører, at alle mennesker alle deres efterkommere er fortabte i al evighed, hvis man altså skal tro på kirkens fortolkning. Den symbolske betydning Men hvis man i stedet ser denne fortælling som symbolsk, giver den mening. På det første udviklingstrin, efter at menneskeheden forlod dyrets og det primitive menneskes naturlige uskyldighed og uvidenhed, erfarer det forskellen mellem årsag og virkning og mellem godt og ondt. Det oplever glæde og lykke, når 9

10 det handler i overensstemmelse med loven, og lidelse og sorg, når det handler i uoverensstemmelse med loven. Det primitive menneske kender intet til ret eller uret. Et godt eksempel er den vesterlandske missionær, der forsøgte at gøre det indlysende for en australsk vildmand, at det var moralsk forkert, at han havde spist sin kone, selvom han var sulten. Den stakkels mand havde ingen mad, og han var forfærdelig sulten. Hans kone var den føde, der var lige ved hånden, så han slog hende ihjel og spiste hende. Missionæren ville have ham til at forstå, at det var meget forkert, og da der i vildmandens sprog ikke fandtes et ord for forkert, sagde han: Det var ikke godt! Men vildmanden svarede: Jo hun smagte vældig godt! I hans forståelse eksisterede der intet begreb om godt udover fysisk tilfredsstillelse, og da konens kød stillede hans sult, kunne han ganske enkelt ikke få øje på problemet. Der fandtes ingen forestilling om ret eller uret. Men manden var ikke umoralsk. Han var moralløs. Han kendte kun tilfredsstillelsen af sine begær, og denne impuls fulgte han blindt. Men ligesom hos Adam og Eva var oplevelsen vejen til udvikling. Han ville hurtigt komme til at savne sin kone. At blive mæt er bare et øjebliks nydelse sammenlignet med altid at have konen hos sig til hjælp og samarbejde. Efterhånden vil dette uvidende menneske overveje, om han muligvis havde begået en fejl ved at slå hende ihjel. Den første svage tanke dukker op i hans hjerne, og han finder ud af, at tilfredsstillelse af et øjeblikkeligt begær ikke er vejen til lykke. Både begæret efter at blive mæt og begæret efter tryghed er naturligvis midlertidige, men det ene varer længere end den anden. Det er det primitive menneskes første lektie. Modsætningernes par Naturmennesket stifter eksempelvis bekendtskab med alkohol. Det synes om virkningen og bliver beruset. Men næste morgen vågner det med en voldsom hovedpine. Hvis tiltrækningen efter mere alkohol er stærkere end frygten for hovedpinen, bliver det ved med at drikke og drikke indtil det måske dør af alkoholskader. 10

11 Efter døden får dette menneske overblik over forløbet og vil derfor konkludere: Jeg bliver syg af mit drikkeri. Det forkorter mit liv, og det skaber mange ulykker. Og efter en eller flere af disse erfaringer lærer det, at alkoholisme er en forkert vej at gå, for den modarbejder udviklingen. Men indsigten kan ikke læres uden erfaringer. Man kan ikke erhverve sig viden uden at kende modsætningernes par, hvor det ene er godt og det andet er ondt. Naturmenneskets første udvikling er baseret på, at det samler erfaringer, som viser, at hvis man følger sundhedens lov betyder det lykke i fysisk henseende at lade være betyder ulykke. Det samme gør sig gældende for alle andre mennesker, men det uudviklede menneske bruger meget lang tid til at lære denne lektie. Lidelse i efterlivet Af alle de problemer, der kan følge et menneske i livet efter livet, er følgerne af rusgifte som for eksempel alkoholisme og narkomani blandt de meget alvorlige. Selvom det fysiske legeme dør, er trangen til alkohol uformindsket, for trangen, begæret, længslen efter denne tilfredsstillelse stammer ikke fra det fysiske legeme men fra sanserne i astrallegemet begærlegemet. Og hvis et menneske har været alkoholiker, lider det nu under et begær, der ikke længere kan tilfredsstilles. Lidelsen ved at være afskåret fra alle muligheder for fysisk tilfredsstillelse huskes af sjælen. 11

12 Trangen skal udsultes gennem ikke-tilfredsstillelse. Mennesket har dømt sig selv til denne udsultning. Og på denne måde indprentes det i menneskets permanente atom (hukommelse), at lidelse er forbundet med overdreven tilfredsstillelse af det fysiske legemes lidenskaber. Mennesket vender tilbage til den fysiske verden i det næste liv. Det samme gør trangen. Og efter mange liv skabes der en medfødt modstand mod ukontrolleret sansetilfredsstillelse. Nogen tænker måske: Var det ikke bedre, hvis han blev sparet for denne lange lidelse og erfaring? Svaret er nej, for man bliver ikke definitivt befriet for et begær, før man holder op med at begære det, som tilfredsstiller begæret, og denne lære, som lidelsen giver, dræber begæret, i modsætning til tvungen afholdenhed, som ikke dræber begæret. Derfor vil der fortsat være mulighed for at bukke under for fristelsen. At lovovertræderen rammes af den uerkendte lov, er derfor ren og skær barmhjertighed. Når disse store sandheder bliver indlysende, forstår man, hvorfor moralen skal forandre sig i takt med det individuelle menneskes fremadskridende udvikling. Når man ser det uudviklede menneske handle forkert, når man ser ondskab uanset om det er det uudviklede menneske, som er en anakronisme i et civiliseret samfund eller indfødte i urskoven, som lever under primitive forhold forstår man, at dette menneske først er ved at lære moral, og det skal lære de moralske love ved at blive konfronteret med de lovmæssigheder, det ikke kender. Og på denne måde vokser mennesket gradvis ud af den moralløse tilstand og frem til begyndelsen af en mere moralsk tilstand. Til sidst har mennesket indprentet i sin inderste natur den forkerte adfærd, som det skal undgå. Karma og lidelse Dette lovmæssige møde mellem årsag og virkning har medført, at begrebet karma, som grundlæggende er et udtryk for forholdet mellem årsag og virkning, er misforstået af mange mennesker, som alene ser lidelsen som et udtryk for karmiske virkninger. Den tibetanske mester Djwhal Khul påpeger denne problematik, når han siger, at den beskrivelse, der er givet af loven om karma, når den bruges til at forklare tilsyneladende uretfærdighed ved at fremhæve smerte, sygdom og lidelse, kun giver en delvis forklaring på en grundlæggende kosmisk sandhed. Og han tilføjer, at når loven om karma er forstået og brugt rigtigt, kan den skabe lykke, godhed og frihed fra lidelse, lettere end den skaber lidelse med alle dens konsekvenser. 12

13 Hvorfor er de fleste mennesker ikke mordere? Der er ikke grund til at gå rundt og være stolte over, at man ikke myrder andre mennesker. Man føler simpelthen ikke incitament til at gøre det, ganske enkelt fordi man ofte har gjort det i fortiden, og her har man bittert erfaret, at resultatet var voldsom lidelse. Man føler derfor ingen trang til at gøre det nu og når man ikke føler trang til at begå denne fejltagelse, er det et bevis på moralsk vækst. Der er tendens til at beundre mennesker, der kæmper imod det onde. Det er bestemt også beundringsværdigt, når et menneske kæmper imod sin lavere natur. Men det menneske, der har løftet sig over selve kampen, og som helt naturligt og selvfølgeligt gør det rigtige, er større. Men det tænker man som regel ikke på. Det menneske, der har sejret i tidligere liv, det menneske, der har løftet sig over fristelser, som yngre sjæle kæmper imod, står naturligvis på et højere udviklingstrin. Det betyder, at den guddommelige vilje i dette menneske er ved at bryde igennem. Discipelskabets udfordringer Mennesker, der er nået til dette stadie i udviklingen kaldes disciple i åndsvidenskaben, for som Djwhal Khul fortæller, forsøger disciplen, uden lidenskab, smerte eller lidelse, at skelne mellem: Ret og uret, godt og ondt, lys og mørke i åndelig forstand, fængsel og frihed, kærlighed og had, introversion og ekstroversion (der er grund til at tænke dybere over denne dualitet), sandhed og usandhed, mystisk og åndsvidenskabelig viden, Selvet og ikke-selvet, sjæl og legeme. Og denne dualitet bliver ekstra subtil, når man begynder at skulle skelne mellem primære og sekundære principper sandhed i stort og i lille perspektiv det, der er rigtigt for det enkelte menneske, og det der er rigtigt for andre personligt ansvar og gruppeansvar individuelle behov og gruppebehov, rigtigt og mere rigtigt etc. 13

14 Den gyldne middelvej Mange andre dualiteter kan føjes til listen. Når disciplen har opdaget kendsgerningen om modsætningernes par, bliver det opgaven at erkende det, som ikke er nogen af delene. Det er den gyldne middelvej, der åbenbares for den indviede i åndsvidenskab gennem virkningen af loven om frastødning, som åndsvidenskabeligt set sætter mennesket i stand til med begge hænder at skubbe det langt væk fra sig, som trænger ind på og tilslører den gyldne middelvej til lyset. For hverken til højre eller til venstre er der sikkerhed for det menneske, der søger den oplyste vej. Betyder denne sætning overhovedet noget for de fleste mennesker? Man kan jo selv forsøge at udtrykke kvalifikationerne på denne tredje eller midterste vej, der f.eks. hverken er lys eller mørk, og hverken er kærlighed eller had. Hvis man ikke klart kan forstå, hvad denne vej eventuelt kunne være, er det fordi, det først vil kunne erfares, når den øgede stimulering, der frigives i det indre på indvielsens vej, gør sin virkning. 14

15 Når erfaringen mangler For det mere udviklede menneske er der ikke længere konflikt mellem den ret og uret, som kendes. Men der er konflikt mellem to pligter det fysiske livs pligter, og de nye pligter, der er en følge af åndelig indsigt og dette menneske ved ofte ikke, hvilken af de to, der skal følges. Der er gode argumenter for at vælge både den ene og den anden. Hvilken af de to veje skal man så følge? Hvordan kan man vide, hvad der er sjælens vilje? Problemet er, at mennesket i denne situation ikke har den nødvendige erfaring. Det er samvittigheden den indre stemme der fortæller, hvad der er rigtigt og forkert eller ret og uret. Men samvittigheden er kun summen af erfaringerne fra fortiden. Derfor er mennesket udstyret med instinktiv moral. Mennesket har myrdet, og det har lidt. Det fødes derfor med et instinkt, der siger, at mord er forkert. Mennesket har røvet, og det har lidt, og det fødes med et instinkt, der siger, at tyveri er forkert. Men dette instinkt findes ikke eller er ikke tilstrækkelig udviklet hos det primitive menneske. Gode råd og formaninger kan hjælpe til et vist punkt, men så kommer man ikke videre. Man kan vække resultatet af tidligere erfaringer i dette menneske, men man kan ikke tilføre en samvittighed en erfaring som dette menneske endnu ikke har erhvervet ved egen kraft. Det svarer principielt til at lære at svømme. Inde på strandbredden kan man få råd og vejledning af en svømmelærer, men hvis man vil lære at svømme, må man selv i vandet. Når den indre stemme er tavs Højere udviklede mennesker har et stort forråd af samvittighed en tvingende indre stemme, der siger: Slå ikke ihjel stjæl ikke giv ikke efter for begær, der kan skade andre. Det tages for givet, at denne holdning er rigtig, og den er da også resultatet af erfaringer fra tidligere liv. Men pludselig befinder man sig i en situation, hvor man ikke ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, ganske enkelt fordi man ikke har haft en erfaring, der gør det muligt at foretage det rigtige valg i den nye situation. 15

16 Hvad gør man, når der skal tages et nyt skridt fremad når en ny erfaring skal vindes? Man skal handle! Først skal man naturligvis bruge sin tænke- og skelneevne. Derefter skal man forsøge at gennemskue sine indre ønsker eller begær, som er tilbøjelige til at farve tænkningen. Man skal efter bedste evne forsøge at se bort fra alle spørgsmål om personlig vinding og alle spørgsmål om personligt tab. Det er svært, og det kræver uddannelse, før man er i stand til at neutralisere sin naturs indre ønsker og begær. Man kan kun gøre sit bedste og ved hjælp af fornuften forsøge at afgøre, hvilken af vejene, der er den bedste. Nogle gange vil en indre stemme hviske og vejlede. Andre gange skal man selv finde vejen. Når man har gjort sit bedste og har truffet sit valg, skal man handle. Læg herefter godt mærke til følgerne. Hvad blev resultatet af beslutningen? Viser beslutningen sig at være forkert, skal man ikke ærgre sig. For det første gjorde man sit bedste. For det andet har man vundet en ny erfaring på grund af fejltagelsen, og den vil hjælpe i fremtiden. Handlede man rigtigt, er man stærkere i fremtiden, for man har nu løst et nyt problem og vundet en ny indsigt. Menneskenes eller menneskehedens krav På et tidspunkt kommer et menneske til et punkt i udviklingen, hvor det stilles overfor spørgsmålet om at følge overbevisningen om den indre lov i stedet for at følge impulserne til at følge en lavere vej. Det sker, når det er vokset til et punkt, hvor nye idealer tiltrækker. Her begynder det at forstå, at menneskehedens krav er større og vigtigere, end kravene fra de mennesker, det er knyttet til. Det er kommet til det punkt, som alle kommer til et punkt hvor beslutningen om at følge det, der opleves som det rigtige, møder modstand fra omgivelserne og hvor beslutningen om at følge det forkerte er let og anses for logisk af omgivelserne. Det er tegn på, at dette menneske er nået udover racens gennemsnitlige udvikling. Det, som for andre mennesker er rigtigt, er blevet forkert for dette menneske, der har set et glimt af en højere Lov. 16

17 Og her dukker spørgsmålet op: Vil man holde fast ved dette glimt, alene, uden hjælp, uden støtte? Vil man følge samvittigheden, som kræver, at man skal gå sin egen vej, eller vil man følge masserne, som endnu står på et lavere udviklingstrin? Det er den modiges valg. Man vil føle, at det er bedre at dø end at bøje sig for en lavere lov end den, som sjælen kender og man tjener sin samtid og sin generation. Men tag ikke fejl. Det er lettere sagt end gjort. Den værste fjende er den indre fjende ikke den ydre. Kan jeg virkelig have ret, når alle omkring mig siger, at jeg har uret? Er det virkelig kun mig, der kan se, hvad der skal gøres? Alle siger, at jeg tager fejl! Er det ikke indbildskhed eller forfængelighed at sætte mit personlige valg op imod tidens og samfundets krav og forventninger? Denne indre fjende er værre end presset udefra, for det ydre kan man gøre modstand imod, men det indre undergraver selve styrkens inderste væsen. Men den tid vil komme, hvor man vil være i stand til at følge den indre stemme som den bedste vejleder, man har. Hvis stemmen fører på afveje, lærer man den rigtige vej at kende gennem sin fejltagelse. Det kræver mere end almindeligt mod, og det er sandt, hvad Giordano Bruno sagde, da han gik til bålet: At vide hvordan man skal dø i det ene århundrede, er at leve i alle kommende århundreder. Og på denne måde gav han en lektie i det, han kaldte det heroiske liv. Det er bedre at forsøge og mislykkes, end slet ikke at forsøge. Det er den store inspiration for dem, der har opnået et glimt af det højere. Man skal følge sin egen højere natur, hvad den end måtte være, og uanset hvorhen den fører, for inspirationen kommer fra det højeste, der indtil nu er manifesteret i bevidstheden. At undlade at følge det højere er at være forræder mod sandheden, sådan som man selv ser den. Ved på denne måde at studere den guddommelige vilje i udviklingen, ved at forsøge at se, hvor man selv befinder sig på den lange udviklingsrejse, skal ethvert menneske til sidst blive sin egen højeste og endelige dommer over ret og uret. 17

18 Det store ansvar Det er vigtigt ikke at se ned på gennemsnitsmennesket, fordi det ikke ser tilværelsen med de samme øjne. Det er forkert at foragte de mennesker, som synes, at man har uret. Det er bedre at overveje deres holdning og deres argumenter og se, om der skulle være noget berettiget i deres holdninger. Under denne kamp opad skal der lægges ligeså stor vægt på menneskehedens erfaring, som på den personlige. Det vil være forkert at latterliggøre de love, der holder masserne på moralens vej, og man skal desuden huske på Shri Krishnas kloge påmindelse: Folk går efter den målestok, som den víse bruger. At vandre alene ad sin egen udviklingsvej medfører et uhyre stort ansvar, for andre følger måske ubevidst efter det menneske, der bevidst har valgt sin vej. Andre, der ikke er så godt forberedte gennem selvdisciplin, følger måske efter. Shri Krishna sagde: Handlingens vej er indviklet og det er sandt. Måske spørger man: Skal jeg virkelig lade være med at adlyde den almindelige lov og bare gå mine egne veje? Her er der grund til at stoppe op! Dette menneske trænger tydeligvis til et tegn fra sin sjæl, som endnu ikke har talt med klar stemme, for når sjælen taler, er der ikke behov for råd udefra. Sjælens afgørelser besluttes i ensomhed, og ikke på grundlag af andre menneskers råd. Hvis man trænger til andres bekræftelse, hvis man trænger til, at andre skal stive holdningerne af, er der risiko for, at man senere vil vakle. Og hvis rådet skaber problemer, vil man bebrejde sin rådgiver. Hvis nogen spørger: Skal jeg give afkald på et eller andet? er svaret: Afgørelsen ligger hos dig selv og kun dig. Det er menneskets egen samvittighed, der skal vejlede. Man skal følge sin egen forstand, for det er mennesket selv, der står med ansvaret for og følgerne af beslutningen. 18

19 Verden trænger til pionerer Samtidig er det vigtigt at pointere, at verden trænger til frontløbere til modige, motiverede, stærke og udholdende pionerer, som ikke lader sig lamme eller skræmme, og som baner vejen for menneskeheden. Der kommer et tidspunkt i alle menneskers udvikling, hvor ethvert ønske om noget, som verden kan give, er forsvundet. Der er intet andet ønske end at følge sjælens vilje. Når man føler dette, går man den vej, som er den rigtige for en selv i overensstemmelse med forstanden og samvittigheden. Man virkeliggør det guddommelige i sit eget indre. 19

20 20

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 02 DET TREFOLDIGE MENNESKE Af Erik Ansvang I forhold til åndens involution foregår dette emne

Læs mere

Den Seksuelle Problematik

Den Seksuelle Problematik 1 Den Seksuelle Problematik Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Seksualitet repræsenterer

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk

SORTE MAGIKERE. C.W. Leadbeater. www.visdomsnettet.dk 1 SORTE MAGIKERE C.W. Leadbeater www.visdomsnettet.dk 2 SORTE MAGIKERE Af C. W. Leadbeater Fra Talks on the Path of Occultism, III (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Der siges så meget om

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Åndsvidenskab for advokater

Åndsvidenskab for advokater 1 Åndsvidenskab for advokater Geoffrey Hodson www.visdomsnettet.dk 2 Åndsvidenskab for advokater Af Geoffrey Hodson Fra The Theosophist (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Alt er underlagt

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer.

Kristendom handler ikke om moralske holdninger, men om lidenskabelige relationer. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 7. juni 2015 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 725 * 447 * 49 * 685 * 698 * 696,2 * 697 LL: 725 * 691 * 698 * 696,2 * 697 Kristendom

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016

14. søndag efter trinitatis 28. august 2016 Kl. 9.00 Bjolderup Kirke 750, 41; 157, 483 Kl. 10.30 Burkal Kirke 749, 658, 60; 157, 70 Tema: Oprejsning Evangelium: Joh. 5,1-15 "Vil du være rask?" Ved en af jødernes fester kom Jesus til Jerusalem. Han

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN

Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN 3. søndag i advent 2016, Hurup og Gettrup Mattæus 11, 2-10 Døm os. o Gud, men gør os fri i dommen. I din tilgivelse bli r frihed til. AMEN Jeg kan ikke gå på vandet, synger Bamse i en kendt sang. men jeg

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

MENNESKE KEND DIG SELV

MENNESKE KEND DIG SELV 1 MENNESKE KEND DIG SELV 03 MENNESKETS EVOLUTION Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Menneske kend dig selv 03 MENNESKETS EVOLUTION Af Erik Ansvang De syv legemer og stofplaner Her er det tanken at studere

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE

DET HINSIDIGE LIVS NYTTE Referat af et foredrag holdt i København 19. oktober 1907 af Annie Besant. Redigeret af Kirsten Blegvad Larsen Vi er tilbøjelige til at betragte den fysiske verden som den eneste, i hvilken vi lever; men

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål.

Søndagsmeditation. Pengemeditation. Meditationsomrids. Tiltrækning af penge til hierarkiske formål. 1 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Meditationsomrids www.visdomsnettet.dk 2 Søndagsmeditation Pengemeditation Tiltrækning af penge til hierarkiske formål Penge

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed)

(Forbederen beder den pågældende stations bøn, evt. fulgt af et øjebliks stilhed) Bøn i fastetiden F: Jeg er Herren, din Gud; du skal ikke have andre guder end mig. Guds øjne er langt klarere end solen, de ser ind i de skjulteste kroge af menneskenes hjerter. Far ikke vild! Hverken

Læs mere