Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?"

Transkript

1 Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen i Nørre Nissum og projektmedarbejder i Videncenter for Sprog, Læsning og Læring VIA UC Videncenter for sprog, læsning og læring gennemførte i 2011 et forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med lærerne Peter Juhl Andersen og Katrine Thomsen på Bork Havn Efterskole. FOUarbejdets mål var at undersøge, om unge ordblinde kunne have gavn af undervisning baseret på den australske genrepædagogik. Ordblinde unge har ofte ikke udviklet sikre skrivestrategier gennem grundskolen, og det er lærernes erfaring, at det er vanskeligt at udvikle deres skrivning på efterskolen, sådan at de er klar til den skriftlige afgangseksamen. Derfor var det interessant at undersøge, om denne særligt tilrettelagte undervisningsform kunne give netop denne elevgruppe det stillads, de havde brug for, for at udvikle deres skrivning. FOU-arbejdet havde en række delmål, men i denne artikel lægges fokus på en beskrivelse af principperne for undervisningen og på en evaluering af, om elevernes skrivning udvikledes. Dette gøres gennem to perspektiver; Dels en analyse af 5 elevtekster, som eleverne skrev før og efter undervisningsforløbet og dels gennem en kondensering af 3 elevinterview, hvor eleverne selv vurderer deres skriveniveau, samt forholder sig til hvilken betydning undervisningen har haft for deres skrivning. Undervisningsforløbet I undervisningen var der fokus på genrer generelt, og på hvordan genrer kan afgrænses gennem 3 parametre: 1) Tenor, som er relationen mellem afsender og modtager 2) Mode, som er den sproglige kode bestemte genrer forudsætter 3) Field, som er det indhold en given tekst omhandler Eleverne blev ikke undervist i disse 3 begreber, men de var i fokus for lærernes undervisning sådan, at eleverne skulle forholde sig til, hvordan indhold, form og kommunikationsforhold har betydning for de valg, vi tager, når vi skriver i en bestemt genre. Særligt forskydningen mellem nærhed og afstand var i fokus f.eks. gennem rollespil, hvor field blev fastholdt, mens tenor og mode udspillede sig i feltet mellem nærhed og afstand. F.eks. kunne field være, at man havde brug 1

2 for at låne penge, mens tenor kunne være hhv. en god ven og på kommunen. Hvilket sprog (mode) er man nødt til at anvende hvor? Et andet væsentligt princip i undervisningen var The Teaching- Learning Cycle Mailand, Mette Kirk (2009): Genreskrivning i skolen, Gyldendal Lærerne var særligt optagede af text deconstruction og joint construction of text. Text deconstruction udfordrer læreren i forhold til det vi plejer. Her skal læreren demonstrere sin viden om genren gennem at vise, og ikke blot forklare, genrens særlige kendetegn. Læreren skal altså tænke højt alt imens han viser, hvordan netop denne tekst repræsenterer netop denne genre. Det viste sig at være en udfordring, fordi det er en deduktiv undervisningsform, hvor eleverne i høj grad lytter uden at deltage, hvilket lærerne gav udtryk for var væsentlig anderledes end deres sædvanlige praksis. Joint construction of text udfordrer på samme vis det vi plejer, men på en anden måde. Den fælles skrivning af en tekst foregår sådan, at eleverne siger, hvad der skal stå i teksten, og at læreren skriver det ned i en fælles tekst, som alle kan se. Arbejdsformen forudsætter, at læreren anvender elevernes forslag, men at der under skrivningen er en dialog om, hvorfor og hvordan formuleringen er eller kunne være. På den måde sættes sproget i fokus. Elever og lærer diskuterer ikke kun indhold, men forholder sig også til hvilke sproglige koder en bestemt genre forudsætter. Elevernes tekster Eleverne skrev en nyhedsartikel både før og efter undervisningsforløbet. Begge gange var emnet, at efterskolen ville forbyde og lukke Facebook. Eleverne fik begge gange en kort introduktion af læreren, og de havde begge gange 60 min. at skrive i. Under før- og eftertesten observeredes 2

3 elevernes computerskærme og skriveaktivitet. 5 elevtekster blev udvalgt til nærmere analyse, 2 drenge og 3 piger. Af de 5 tekster viste 4 sig at være blevet bedre på forskellige felter. Pige1: Pige1 skriver en markant længere tekst efter undervisningen. Første tekst er på 29 ord, mens sidste tekst er på 154. Under observationen af førtesten giver denne pige hurtigt op, mens hun anden gang opgaven stilles arbejder støt og roligt med den i 60 min. Den første tekst er altså meget kort, og indeholder kun en overskrift og 3 linjer. Anden tekst er markant bedre, blot fordi det er en hel tekst og ikke kun nogle linjer. Teksten er desuden opstillet som en artikel, med overskrift, mellemrubrik og brødtekst. Teksten peger eksplicit på årsagssammenhænge, og anvender et skriftliggjort sprog. F.eks. Derfor er det blevet besluttet mellem lærer og forstander at siden er forbudt. Hun viser indsigt i afstanden mellem afsender og modtager (tenor), gennem passivformen blevet besluttet og det fremfor forstanderen har besluttet. Pige2: Også denne tekst er blevet markant længere ved anden gennemskrivning. Her er første tekst på 186 ord, mens anden tekst er på 261 ord. I anden tekst er der desuden større fokus på modtageren. I stedet for at skrive: Vi mener at eleverne vil følge mere med i timerne. De, så skriver hun: Lærerne på Bork havn efterskole mener, at der er alt for mange elever I første tekst skriver hun man, og vi uden klart at angive hvem man og vi er. I anden tekst peger hun eksplicit og skriver lærerne forstanderen og eleverne i stedet. Hun skaber også tydelige tekstmæssige årsagssammenhænge. F.eks. skriver hun: Derfor mener forstanden også eller Det vil også samtidig være en god grund til Den første tekst har ikke på samme vis tydelige tekstbånd, og fremstår derfor mere usammenhængende. F.eks. Formålet med det er at man vil få eleverne til at følge med i timerne og få dem til at lave lektier i stille timerne. Her er det ikke tydeligt, hvad det er, teksten overlader altså en hel del følgeslutninger til læseren. Pige3 Denne gang bliver teksten kortere ved anden gennemskrivning. Første tekst er på 404 ord og anden tekst er på kun 242 ord. Teksten er altså kortere, men på flere områder alligevel bedre. I første udgave skriver hun: kommentar fra som overskrift på en række udtalelser fra elever og lærere. I anden udgave er dette skrevet ind i teksten, som det netop er i artikelgenren. Hun skriver: En elev som er glad for facebook udtaler sig og Men en anden elev udtaler sig dvs. hun anvender et sprog, der er mere afpasset til genren anden gang. Kigger man på tekstens overskrift, så er det interessant at se, at den første overskrift er: VÆK MED FACEBOOK 3

4 Facebook er blevet taget fra eleverne på Bork Havn Efterskole, bestyrelsen har bestemt at det skal væk også i deres fritid. I anden tekst er det: Facebook forbydes. Forstanderen og lærerne på BHE mener at eleverne har et ufornuftig forbrug af facebook. Det er en kvalitet ved overskriften Facebook forbydes, at der anvendes et udsagnsord, som signalerer, at det er en voldsom handling, som nogen påfører andre, mens væk med Facebook ikke har samme medbetydninger. Ligesom f går igennem den anden udgaves overskrift og underrubrik som et stærkt og iørefaldende bogstavrim. Dreng1 Her er teksten lige lang begge gange, nemlig 142 ord. Dreng 1 har ikke nogen sikker genreforståelse hverken i før- eller eftertesten. Sprogligt viser der sig dog nogle klare forskelle. I første tekst skriver han, som var det et essay: Jeg synes, at eleverne Han anvender jeg synes flere steder i artiklen. I anden tekst peger han ikke direkte på sig selv, i stedet skriver han om eleverne i 3. person: Det er nu godt nok, at de ikke må bruge men omtaler altså ikke sig selv direkte i jeg-form. Det er også tydeligt, at han er blevet mere bevidst om modtagerforholdet (tenor) efter undervisningsforløbet. Hvor han i første tekst anvender flg. overskrift og underrubrik: Ikke mere Facbook på Bork Havn Efterskole. Nogle lærer på Bork Havn Efterskole har bestemt sammen med forstanderen på et bestyrelses møde, at eleverne på Bork Havn Efterskole ikke må gå på Facebook mere når de er på skolen. Så skriver han i eftertesten: Facebook bliver forbudt på Bork Havn Efterskole. Fra den 1. Januar 2012, bliver Facebook afskaffet på Bork Havn Efterskole. Der har vært tale om i en længere periode, at Facebook skulle afskaffes. Forstanderen og lærerne har så valgt at fra 2012 af må eleverne ikke bruge Facebook mere. Han er altså mere bevidst om afstanden mellem afsender og modtager (tenor), og sætter derfor en tydeligere ramme i anden tekst: 1. januar 2012 en længere periode. Dreng 2 Her bliver teksten kortere ved anden gennemskrivning. Første tekst er på 337 ord, mens anden tekst er på 231 ord. Der ikke er klare indikatorer på fremskridt i forhold til tenor, field eller mode i denne tekst. Dreng2 havde en god genreforståelse allerede inden undervisningen. Første tekst har 4

5 en tydeligere og mere interessant vinkel. Her er eleverne nemlig blevet så vrede over, at Facebook er blevet forbudt, at de er taget hjem i protest. Ligesom en elev der er blevet mobbet gennem Facebook er blevet på skolen, fordi han synes det er ok. I eftertesten er vinklen sat knapt så skarpt op, og har mere fokus på lærernes argumenter for at forbyde netværket. Faktisk kan man argumentere for, at første tekst er bedre end eftertesten pga. dette. Denne dreng er udvalgt af læreren til interview også, ud fra den vurdering, at han er den fagligt stærkeste dreng i klassen. Opsamlende kan man altså sige, at 4 ud af 5 tekster forbedres gennem genreundervisningen. Elevernes forståelse særligt at af tenor og mode er blevet styrket. Det ser også ud til at elevernes forudsætninger har en betydning for deres udbytte af undervisningen. Elever med svag genreforståelse, herunder også pige1, som slet ikke magter at gå i gang med nyhedsartiklen første gang, ser ud til at have gavn af undervisningen, mens dreng2, som allerede som udgangspunkt har en forholdsvis god genreforståelse ikke ser ud til at udvikle sin skrivning gennem undervisningen. Det er ikke muligt ud fra så få elever, at sige noget validt om det. Hele undersøgelsen er lille og kvalitativ, og kan kun pege på tendenser. Elevernes oplevelse For at validere FOU-arbejdets resultater gennemførtes også kvalitative interview med oprindeligt 4 elever, hvor den ene desværre udgik ved andet interview. Målet med interviewene var at undersøge, om eleverne selv oplevede at være blevet bedre til at skrive. Her blev de alle spurgt i både før- og efterinterview hvordan de ville placere sig selv på en skala fra 1-10, hvor 1 er det ringeste og 10 det bedste, hvor gode de er til at skrive. Desuden blev de spurgt om hvorvidt de oplevede at genreundervisningen var stilladserende for dem, altså om de havde fået noget ud af den. Dreng2 Dreng2 er samme dreng som ovenfor. Da han bliver spurgt, om han føler undervisningen har gjort ham bedre til at skrive end før, svarer han: Ja, det synes jeg, fordi den går sådan mere i dybden med tingene, så man får en hel forståelse af hvordan man skal skrive i stedet for, at man får sådan kort at vide om det. Så det synes jeg, har gjort mig bedre. Da han bliver spurgt om, hvor han føler han ligger på skalaen svarer han - 6/7. Han mener selv, han svarede 5 sidst, men faktisk svarede han også 6-7 første gang. Dreng 3 Da dreng3 bliver spurgt, hvordan han vurderer genreundervisningen, hvis han tænker på, hvordan han før er blevet undervist, så svarer han: Den måde læreren han underviser, den er meget bedre. Det er mere koncentreret. Du følger mere med, og du forstår meget bedre, hvad de siger. Hvordan kan det være? fordi han fortæller det på en mere detaljeret måde. og på spørgsmålet: 5

6 Føler du, at den har gjort dig bedre til at skrive? svarer han: Ja, det gør jeg. Jeg er blevet lidt bedre til at se ordene for mig, og så skrive dem ned. Da han skal placere sig ind på 1-10-skalaen svarer han: 7-8, og mener selv, at han har placeret sig højere end sidst, hvilket også er tilfældet, da han svarede 4-5 første gang. Pige4 Under samtalen med pige4 bliver hun spurgt: Er der forskel på den undervisning, du fik i folkeskolen i genrer og på efterskolen: Ja, det er der Så smiler du (griner) Nej, men det er fordi, i folkeskolen der var der jo så mange så, der var man sådan lidt, der forstod jeg det jo ikke ordentligt. Nu, der er det sådan lidt, der kan jeg det jo godt, også selvom det sådan er lang tid siden. Der (i folkeskolen) der havde jeg glemt det efter 2 dage eller sådan noget. Nu der kan jeg det jo stadig. og da hun bliver spurgt: Føler du at undervisningen her i efteråret har gjort dig bedre til at skrive? svarer hun: Ja, jeg synes selv jeg er blevet lidt bedre. Hun placerer sig selv på 7-8, og mener selv at hun er blevet lidt bedre. Første gang placerede hun sig på 6-7. Samlet kan man sige, at de 3 elever føler, de er blevet bedre til at skrive. Ikke meget, men lidt. De oplever alle 3 at undervisningen har været mere målrettet deres niveau, at den har været mere grundig og tydelig, end de tidligere har oplevet. Da de bliver spurgt ind til mere specifikke dele af undervisningen, har de svært ved at svare på det. Afslutning FOU-arbejdet viser, at eleverne har oplevet, at de er blevet lidt bedre til at skrive, og at undervisningen er mere præcis og tydelig, og derfor forstår de tingene i højere grad, end de gjorde før (i folkeskolen). I analysen af elevernes tekster, nyhedsartiklerne før og efter genreundervisningen, er der også tydelige tegn på, at deres skrivning i genren nyhedsartikel styrkes gennem genreundervisningen. Der er indikationer på, at elevernes forudsætninger har en betydning for udbyttet af netop denne type undervisning. Hvor eleven med god genreforståelse ikke på samme vis udvikler sin skrivning gennem undervisningen, som de 4 elever med svagere forudsætninger. 6

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College

Teknologibaseret læsning og skrivning. Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. og lektor i dansk v. læreruddannelsen, VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning: Den læsning og skrivning mennesker

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014

Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen

Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Gør tanke til handling VIA University College Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen Helle Bundgaard Svendsen Ph.d. studerende, DPU, Aarhus Universitet Lektor i dansk v. læreruddannelsen og

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester?

Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013. Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? Evaluering 1. sem. Psykologi - efterår 2013 Hvor mange timer om ugen har du gennemsnitligt brugt på dit studie på dette semester? 1 2 (på det. - I undervisningen gennemgås pensum - Betydning for god undervisning

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012

Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Samlet set får skolen pæn karakter, men der er nogle fokuspunkter, vi ønsker at arbejde med, så flere elever vil udtrykke sig positivt ang. de pkt. Punkter

Læs mere

Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen. Linieskolen

Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen. Linieskolen Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen Linieskolen Efterår 2012 Der er indleveret svar fra i alt 51 elever, ud af 60 elever, men der skal tages forbehold for at nogle steder har de ikke svaret og

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres

Læs mere

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING

FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEEDBACK ORDBLINDEUNDERVISNING FEED BACK RESPONS TILBAGEMELDINGER EVALUERING FEEDBACK SKULLE DET SÅ VÆRE NOGET NYT.? Helle Bonderup hebs@via.dk 2 OPTAGETHEDEN AF FEEDBACK. EN INTERESSANT MODSÆTNINGER:

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.

1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m. Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Interviewene er gennemført den 5.1.2014 for forældrefokusgrupperne og den 6.1.2014 for elevfokusgrupperne.

Interviewene er gennemført den 5.1.2014 for forældrefokusgrupperne og den 6.1.2014 for elevfokusgrupperne. UNDERVISNINGSMILJØ- VURDERING 2014 Denne Undervisningsmiljøvurdering er gennemført i samarbejde med Bøgetorp, som er et konsulentfirma, der blandt andet arbejder med strategi og udvikling. Selve vurderingen

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen

Mellemtrinnet. - vi binder skolen sammen Mellemtrinnet - vi binder skolen sammen Profil for mellemtrinnet på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går på mellemtrinnet

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Emmerske Efterskole, 6.4.2006. Til forældre og skolekredsmedlemmer.

Emmerske Efterskole, 6.4.2006. Til forældre og skolekredsmedlemmer. Emmerske Efterskole, 6.4.2006. Til forældre og skolekredsmedlemmer. Vi inddeler et skoleår i fire perioder, sommer til efterårsferie, efterårsferie til jul, jul til påske, påske til sommerferie. Vi mærker

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig

En af lærerne siger: Det handler meget om at have adgang til forskellige oplysninger, og det har computere og interaktive tavler bragt med sig Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til læreruddannelsen Case 1: Skal internettet ind og bogen ud? Lærerne på Centralskolen har teammøde. De taler med hinanden om, hvordan

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt. om undervisning af 7.klasser. på Sex & Samfund. særligt med fokus på den. kønsopdelte undervisning.

Evaluering af pilotprojekt. om undervisning af 7.klasser. på Sex & Samfund. særligt med fokus på den. kønsopdelte undervisning. Evaluering af pilotprojekt om undervisning af 7.klasser på Sex & Samfund særligt med fokus på den kønsopdelte undervisning. Udarbejdet af pædagogikstuderende ved Københavns Universitet Anne Cecilie Iversen

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen 34 Altså, jeg synes undervisningen er blevet sjovere og mere lærerig end før i tiden, siger en elev på Antvorskov

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse.

Tilfredshedsundersøgelse. Tilfredshedsundersøgelse. Vi har i år valgt at lave undersøgelsen med vægt på en anderledes uge nemlig vores årlige skitur til Skt. Johann i Østrig. Du kan i det nedenstående se, hvad eleverne blev spurgt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil

Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Interview med kursister Morten, 3. år Det er godt klaret, at jeg er kommet hertil Inklusion på ungdomsuddannelser: Til sommer får de første kursister fra HF Inklusion hue på. Morten Pilemann er én af dem.

Læs mere

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag

Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Evaluering af undervisningen i Humanistiske fag Plan og mål 1. Har du haft indflydelse på planlægningen af undervisningen? I høj grad 10 10,1% I nogen grad 37 37,4% I mindre grad 37 37,4% Slet ikke 11

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere