Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?"

Transkript

1 Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen i Nørre Nissum og projektmedarbejder i Videncenter for Sprog, Læsning og Læring VIA UC Videncenter for sprog, læsning og læring gennemførte i 2011 et forsknings- og udviklingsarbejde i samarbejde med lærerne Peter Juhl Andersen og Katrine Thomsen på Bork Havn Efterskole. FOUarbejdets mål var at undersøge, om unge ordblinde kunne have gavn af undervisning baseret på den australske genrepædagogik. Ordblinde unge har ofte ikke udviklet sikre skrivestrategier gennem grundskolen, og det er lærernes erfaring, at det er vanskeligt at udvikle deres skrivning på efterskolen, sådan at de er klar til den skriftlige afgangseksamen. Derfor var det interessant at undersøge, om denne særligt tilrettelagte undervisningsform kunne give netop denne elevgruppe det stillads, de havde brug for, for at udvikle deres skrivning. FOU-arbejdet havde en række delmål, men i denne artikel lægges fokus på en beskrivelse af principperne for undervisningen og på en evaluering af, om elevernes skrivning udvikledes. Dette gøres gennem to perspektiver; Dels en analyse af 5 elevtekster, som eleverne skrev før og efter undervisningsforløbet og dels gennem en kondensering af 3 elevinterview, hvor eleverne selv vurderer deres skriveniveau, samt forholder sig til hvilken betydning undervisningen har haft for deres skrivning. Undervisningsforløbet I undervisningen var der fokus på genrer generelt, og på hvordan genrer kan afgrænses gennem 3 parametre: 1) Tenor, som er relationen mellem afsender og modtager 2) Mode, som er den sproglige kode bestemte genrer forudsætter 3) Field, som er det indhold en given tekst omhandler Eleverne blev ikke undervist i disse 3 begreber, men de var i fokus for lærernes undervisning sådan, at eleverne skulle forholde sig til, hvordan indhold, form og kommunikationsforhold har betydning for de valg, vi tager, når vi skriver i en bestemt genre. Særligt forskydningen mellem nærhed og afstand var i fokus f.eks. gennem rollespil, hvor field blev fastholdt, mens tenor og mode udspillede sig i feltet mellem nærhed og afstand. F.eks. kunne field være, at man havde brug 1

2 for at låne penge, mens tenor kunne være hhv. en god ven og på kommunen. Hvilket sprog (mode) er man nødt til at anvende hvor? Et andet væsentligt princip i undervisningen var The Teaching- Learning Cycle Mailand, Mette Kirk (2009): Genreskrivning i skolen, Gyldendal Lærerne var særligt optagede af text deconstruction og joint construction of text. Text deconstruction udfordrer læreren i forhold til det vi plejer. Her skal læreren demonstrere sin viden om genren gennem at vise, og ikke blot forklare, genrens særlige kendetegn. Læreren skal altså tænke højt alt imens han viser, hvordan netop denne tekst repræsenterer netop denne genre. Det viste sig at være en udfordring, fordi det er en deduktiv undervisningsform, hvor eleverne i høj grad lytter uden at deltage, hvilket lærerne gav udtryk for var væsentlig anderledes end deres sædvanlige praksis. Joint construction of text udfordrer på samme vis det vi plejer, men på en anden måde. Den fælles skrivning af en tekst foregår sådan, at eleverne siger, hvad der skal stå i teksten, og at læreren skriver det ned i en fælles tekst, som alle kan se. Arbejdsformen forudsætter, at læreren anvender elevernes forslag, men at der under skrivningen er en dialog om, hvorfor og hvordan formuleringen er eller kunne være. På den måde sættes sproget i fokus. Elever og lærer diskuterer ikke kun indhold, men forholder sig også til hvilke sproglige koder en bestemt genre forudsætter. Elevernes tekster Eleverne skrev en nyhedsartikel både før og efter undervisningsforløbet. Begge gange var emnet, at efterskolen ville forbyde og lukke Facebook. Eleverne fik begge gange en kort introduktion af læreren, og de havde begge gange 60 min. at skrive i. Under før- og eftertesten observeredes 2

3 elevernes computerskærme og skriveaktivitet. 5 elevtekster blev udvalgt til nærmere analyse, 2 drenge og 3 piger. Af de 5 tekster viste 4 sig at være blevet bedre på forskellige felter. Pige1: Pige1 skriver en markant længere tekst efter undervisningen. Første tekst er på 29 ord, mens sidste tekst er på 154. Under observationen af førtesten giver denne pige hurtigt op, mens hun anden gang opgaven stilles arbejder støt og roligt med den i 60 min. Den første tekst er altså meget kort, og indeholder kun en overskrift og 3 linjer. Anden tekst er markant bedre, blot fordi det er en hel tekst og ikke kun nogle linjer. Teksten er desuden opstillet som en artikel, med overskrift, mellemrubrik og brødtekst. Teksten peger eksplicit på årsagssammenhænge, og anvender et skriftliggjort sprog. F.eks. Derfor er det blevet besluttet mellem lærer og forstander at siden er forbudt. Hun viser indsigt i afstanden mellem afsender og modtager (tenor), gennem passivformen blevet besluttet og det fremfor forstanderen har besluttet. Pige2: Også denne tekst er blevet markant længere ved anden gennemskrivning. Her er første tekst på 186 ord, mens anden tekst er på 261 ord. I anden tekst er der desuden større fokus på modtageren. I stedet for at skrive: Vi mener at eleverne vil følge mere med i timerne. De, så skriver hun: Lærerne på Bork havn efterskole mener, at der er alt for mange elever I første tekst skriver hun man, og vi uden klart at angive hvem man og vi er. I anden tekst peger hun eksplicit og skriver lærerne forstanderen og eleverne i stedet. Hun skaber også tydelige tekstmæssige årsagssammenhænge. F.eks. skriver hun: Derfor mener forstanden også eller Det vil også samtidig være en god grund til Den første tekst har ikke på samme vis tydelige tekstbånd, og fremstår derfor mere usammenhængende. F.eks. Formålet med det er at man vil få eleverne til at følge med i timerne og få dem til at lave lektier i stille timerne. Her er det ikke tydeligt, hvad det er, teksten overlader altså en hel del følgeslutninger til læseren. Pige3 Denne gang bliver teksten kortere ved anden gennemskrivning. Første tekst er på 404 ord og anden tekst er på kun 242 ord. Teksten er altså kortere, men på flere områder alligevel bedre. I første udgave skriver hun: kommentar fra som overskrift på en række udtalelser fra elever og lærere. I anden udgave er dette skrevet ind i teksten, som det netop er i artikelgenren. Hun skriver: En elev som er glad for facebook udtaler sig og Men en anden elev udtaler sig dvs. hun anvender et sprog, der er mere afpasset til genren anden gang. Kigger man på tekstens overskrift, så er det interessant at se, at den første overskrift er: VÆK MED FACEBOOK 3

4 Facebook er blevet taget fra eleverne på Bork Havn Efterskole, bestyrelsen har bestemt at det skal væk også i deres fritid. I anden tekst er det: Facebook forbydes. Forstanderen og lærerne på BHE mener at eleverne har et ufornuftig forbrug af facebook. Det er en kvalitet ved overskriften Facebook forbydes, at der anvendes et udsagnsord, som signalerer, at det er en voldsom handling, som nogen påfører andre, mens væk med Facebook ikke har samme medbetydninger. Ligesom f går igennem den anden udgaves overskrift og underrubrik som et stærkt og iørefaldende bogstavrim. Dreng1 Her er teksten lige lang begge gange, nemlig 142 ord. Dreng 1 har ikke nogen sikker genreforståelse hverken i før- eller eftertesten. Sprogligt viser der sig dog nogle klare forskelle. I første tekst skriver han, som var det et essay: Jeg synes, at eleverne Han anvender jeg synes flere steder i artiklen. I anden tekst peger han ikke direkte på sig selv, i stedet skriver han om eleverne i 3. person: Det er nu godt nok, at de ikke må bruge men omtaler altså ikke sig selv direkte i jeg-form. Det er også tydeligt, at han er blevet mere bevidst om modtagerforholdet (tenor) efter undervisningsforløbet. Hvor han i første tekst anvender flg. overskrift og underrubrik: Ikke mere Facbook på Bork Havn Efterskole. Nogle lærer på Bork Havn Efterskole har bestemt sammen med forstanderen på et bestyrelses møde, at eleverne på Bork Havn Efterskole ikke må gå på Facebook mere når de er på skolen. Så skriver han i eftertesten: Facebook bliver forbudt på Bork Havn Efterskole. Fra den 1. Januar 2012, bliver Facebook afskaffet på Bork Havn Efterskole. Der har vært tale om i en længere periode, at Facebook skulle afskaffes. Forstanderen og lærerne har så valgt at fra 2012 af må eleverne ikke bruge Facebook mere. Han er altså mere bevidst om afstanden mellem afsender og modtager (tenor), og sætter derfor en tydeligere ramme i anden tekst: 1. januar 2012 en længere periode. Dreng 2 Her bliver teksten kortere ved anden gennemskrivning. Første tekst er på 337 ord, mens anden tekst er på 231 ord. Der ikke er klare indikatorer på fremskridt i forhold til tenor, field eller mode i denne tekst. Dreng2 havde en god genreforståelse allerede inden undervisningen. Første tekst har 4

5 en tydeligere og mere interessant vinkel. Her er eleverne nemlig blevet så vrede over, at Facebook er blevet forbudt, at de er taget hjem i protest. Ligesom en elev der er blevet mobbet gennem Facebook er blevet på skolen, fordi han synes det er ok. I eftertesten er vinklen sat knapt så skarpt op, og har mere fokus på lærernes argumenter for at forbyde netværket. Faktisk kan man argumentere for, at første tekst er bedre end eftertesten pga. dette. Denne dreng er udvalgt af læreren til interview også, ud fra den vurdering, at han er den fagligt stærkeste dreng i klassen. Opsamlende kan man altså sige, at 4 ud af 5 tekster forbedres gennem genreundervisningen. Elevernes forståelse særligt at af tenor og mode er blevet styrket. Det ser også ud til at elevernes forudsætninger har en betydning for deres udbytte af undervisningen. Elever med svag genreforståelse, herunder også pige1, som slet ikke magter at gå i gang med nyhedsartiklen første gang, ser ud til at have gavn af undervisningen, mens dreng2, som allerede som udgangspunkt har en forholdsvis god genreforståelse ikke ser ud til at udvikle sin skrivning gennem undervisningen. Det er ikke muligt ud fra så få elever, at sige noget validt om det. Hele undersøgelsen er lille og kvalitativ, og kan kun pege på tendenser. Elevernes oplevelse For at validere FOU-arbejdets resultater gennemførtes også kvalitative interview med oprindeligt 4 elever, hvor den ene desværre udgik ved andet interview. Målet med interviewene var at undersøge, om eleverne selv oplevede at være blevet bedre til at skrive. Her blev de alle spurgt i både før- og efterinterview hvordan de ville placere sig selv på en skala fra 1-10, hvor 1 er det ringeste og 10 det bedste, hvor gode de er til at skrive. Desuden blev de spurgt om hvorvidt de oplevede at genreundervisningen var stilladserende for dem, altså om de havde fået noget ud af den. Dreng2 Dreng2 er samme dreng som ovenfor. Da han bliver spurgt, om han føler undervisningen har gjort ham bedre til at skrive end før, svarer han: Ja, det synes jeg, fordi den går sådan mere i dybden med tingene, så man får en hel forståelse af hvordan man skal skrive i stedet for, at man får sådan kort at vide om det. Så det synes jeg, har gjort mig bedre. Da han bliver spurgt om, hvor han føler han ligger på skalaen svarer han - 6/7. Han mener selv, han svarede 5 sidst, men faktisk svarede han også 6-7 første gang. Dreng 3 Da dreng3 bliver spurgt, hvordan han vurderer genreundervisningen, hvis han tænker på, hvordan han før er blevet undervist, så svarer han: Den måde læreren han underviser, den er meget bedre. Det er mere koncentreret. Du følger mere med, og du forstår meget bedre, hvad de siger. Hvordan kan det være? fordi han fortæller det på en mere detaljeret måde. og på spørgsmålet: 5

6 Føler du, at den har gjort dig bedre til at skrive? svarer han: Ja, det gør jeg. Jeg er blevet lidt bedre til at se ordene for mig, og så skrive dem ned. Da han skal placere sig ind på 1-10-skalaen svarer han: 7-8, og mener selv, at han har placeret sig højere end sidst, hvilket også er tilfældet, da han svarede 4-5 første gang. Pige4 Under samtalen med pige4 bliver hun spurgt: Er der forskel på den undervisning, du fik i folkeskolen i genrer og på efterskolen: Ja, det er der Så smiler du (griner) Nej, men det er fordi, i folkeskolen der var der jo så mange så, der var man sådan lidt, der forstod jeg det jo ikke ordentligt. Nu, der er det sådan lidt, der kan jeg det jo godt, også selvom det sådan er lang tid siden. Der (i folkeskolen) der havde jeg glemt det efter 2 dage eller sådan noget. Nu der kan jeg det jo stadig. og da hun bliver spurgt: Føler du at undervisningen her i efteråret har gjort dig bedre til at skrive? svarer hun: Ja, jeg synes selv jeg er blevet lidt bedre. Hun placerer sig selv på 7-8, og mener selv at hun er blevet lidt bedre. Første gang placerede hun sig på 6-7. Samlet kan man sige, at de 3 elever føler, de er blevet bedre til at skrive. Ikke meget, men lidt. De oplever alle 3 at undervisningen har været mere målrettet deres niveau, at den har været mere grundig og tydelig, end de tidligere har oplevet. Da de bliver spurgt ind til mere specifikke dele af undervisningen, har de svært ved at svare på det. Afslutning FOU-arbejdet viser, at eleverne har oplevet, at de er blevet lidt bedre til at skrive, og at undervisningen er mere præcis og tydelig, og derfor forstår de tingene i højere grad, end de gjorde før (i folkeskolen). I analysen af elevernes tekster, nyhedsartiklerne før og efter genreundervisningen, er der også tydelige tegn på, at deres skrivning i genren nyhedsartikel styrkes gennem genreundervisningen. Der er indikationer på, at elevernes forudsætninger har en betydning for udbyttet af netop denne type undervisning. Hvor eleven med god genreforståelse ikke på samme vis udvikler sin skrivning gennem undervisningen, som de 4 elever med svagere forudsætninger. 6

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall Genrepædagogik i fremmedsprog - hvad er det? Genrepædagogik - The Teaching Learning Cycle Stilladsering og læring CL- strukturer

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43)

Udarbejdet af pædagogisk konsulent Karina Kiær. (Mailand 2007:43) (Mailand 2007:43) vidensopbygning selvstændig tekstkonstruktion Udvikling af genrekom- petence model- analyse fælles tekstkonstruktion Elevens tilegnelse af viden anskues som værende en cyklisk proces.

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever Når jeg tænker på min skole, bliver jeg Når jeg tænker på min klasse, bliver jeg Når jeg har frikvarter, bliver jeg Når jeg laver lektier, bliver jeg Når

Læs mere

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL

METTE KIRK MAILAND. Genreskrivning i skolen GYLDENDAL METTE KIRK MAILAND Genreskrivning i skolen GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

on. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Brøndby Gymnasium Page 1 of 11 Brøndby Gymnasium 2011/12 Bruger: KN Forside Hovedmenu Stamdata Bogdepot Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014 Evalueringen består af en analyse af spørgeskemabesvarelser fra 45 børn i Varde Kommunes dagtilbud, omhandlende

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Evaluering af pilotprojekt. om undervisning af 7.klasser. på Sex & Samfund. særligt med fokus på den. kønsopdelte undervisning.

Evaluering af pilotprojekt. om undervisning af 7.klasser. på Sex & Samfund. særligt med fokus på den. kønsopdelte undervisning. Evaluering af pilotprojekt om undervisning af 7.klasser på Sex & Samfund særligt med fokus på den kønsopdelte undervisning. Udarbejdet af pædagogikstuderende ved Københavns Universitet Anne Cecilie Iversen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012

Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Evaluering af undervisningsmiljø efterår 2012 Samlet set får skolen pæn karakter, men der er nogle fokuspunkter, vi ønsker at arbejde med, så flere elever vil udtrykke sig positivt ang. de pkt. Punkter

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling

Opgave til d Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside http://paedagogiskudvikling.esbjergkommune.dk Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning

Læs mere

Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen. Linieskolen

Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen. Linieskolen Resultat af undervisningsmiljøundersøgelsen Linieskolen Efterår 2012 Der er indleveret svar fra i alt 51 elever, ud af 60 elever, men der skal tages forbehold for at nogle steder har de ikke svaret og

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012

Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 Undervisningsmiljøundersøgelse på Kerteminde Efterskole 2011/2012 I det følgende spørgeskema beder vi dig om at sætte kryds ud fra det udsagn, du finder passer bedst. Er du en pige eller en dreng? Pige

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

Dygtige elever holdes nede i skolen

Dygtige elever holdes nede i skolen DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole

Selvevaluering af den Boglige undervisning. Frøslevlejrens Efterskole Frøslevlejrens Efterskole Selvevaluering af den Boglige undervisning 2 Selvevaluering af den Boglige undervisning Introduktion Ifølge lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Læs mere

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA Waves Education ApS & Madkulturen I forbindelse med MADlejr ønsker vi at teste evalueringsværktøjet Rubric. Rubric er et redskab, der skal hjælpe

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU.AU.DK AARHUS UNIVERSITET FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: LOHES@EDU..DK VIDEN FRA PRAKSISFORSKNING Inkluderende specialpædagogik: Flere empiriske forskningsprojekter med fokus

Læs mere

Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign

Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Udvikling af drenges læse- og skrivekompetencer - projektdesign Baggrund Baggrunden for dette projektdesign er dels DUR-programmets overordnede rammesætning, dels viden opsamlet i pilotfasen (se 1. delrapport).

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE

PRØVEKLAR. Guide til iprøven. Skriftlig fremstilling GYLDENDAL VURDERING AF REPORTAGE VURDERING AF REPORTAGE Vurderingskriterier 1 u Fx: Har teksten en klar vinkel og et tydeligt fokus? Fremgår vinklen af rubrik og underrubrik? Rummer teksten faktuelle oplysninger, citater fra kilder og

Læs mere

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen

KOMPIS Faglighed. der virker i virkeligheden. Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen KOMPIS Faglighed der virker i virkeligheden Af Jeppe Bundsgaard, lektor, og Jens Madsen 34 Altså, jeg synes undervisningen er blevet sjovere og mere lærerig end før i tiden, siger en elev på Antvorskov

Læs mere

Hvor ska` vi hen du?

Hvor ska` vi hen du? Hvor ska` vi hen du? Tydelige læringsmål Før-eftertest Læringsforløb Meningsfyldte læringsfællesskaber Som underviser er det vigtigt, at du kender din virkning, og den er stor. Næst efter eleven selv er

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret

Evaluering af 10. kl. undervisning skoleåret Som et led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt evaluere elevernes udbytte af undervisningen, ligesom resultatet af evalueringen og opfølgningsplan skal offentliggøres på skolens hjemmeside.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg

44 Nummer 15 marts 2014. På skolebesøg kolebesøg i Berkeley skrivning i skolen Lene torgaard Brok, projektleder, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forskergruppen fra projektet krivedidaktik på mellemtinnet i alle fag

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Modulet - Sundhedsøkonomi, F13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Modulet - Sundhedsøkonomi, F13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Modulet - Sundhedsøkonomi, F13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? 1 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget

HVAD ER FAGLIG LÆSNING I DANSK? Dorte Kamstrup 1. Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Skal vi læse om regnorme og solsystemet i dansk? - Om faglig læsning i danskfaget Præsentation af projektet Et stort kompetenceløft af dansk og faglærere i Hvidovre kommune i årene 2006-2008 og senere

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Interviewene er gennemført den 5.1.2014 for forældrefokusgrupperne og den 6.1.2014 for elevfokusgrupperne.

Interviewene er gennemført den 5.1.2014 for forældrefokusgrupperne og den 6.1.2014 for elevfokusgrupperne. UNDERVISNINGSMILJØ- VURDERING 2014 Denne Undervisningsmiljøvurdering er gennemført i samarbejde med Bøgetorp, som er et konsulentfirma, der blandt andet arbejder med strategi og udvikling. Selve vurderingen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

15 svar. fo hurtiglæsning. Hvorfor kommer du til netop dette arrangement (15 svar)

15 svar. fo hurtiglæsning. Hvorfor kommer du til netop dette arrangement (15 svar) fo20160128hurtiglæsning SPØRGSMÅL SVAR 15 svar Accepterer ikke svar Besked til respondenterne Formularen "PiO - Evaluering - Foredrag om ITIL 31/1-2014 " accepterer ikke længere svar. PiO - Evaluering

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen

Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Sammenskrivning af semesterevalueringen E09 Journalist- og fotojournalistlinjen Evalueringerne er gennemført fra december 2009 til starten af februar 2010, afhængtigt af, hvornår pågældende semester sluttede.

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på

Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Undersøgelse af undervisningsmiljøet blandt eleverne på Hjørring Gymnasium og HF kursus. Efteråret 2015. 1 Generelt I efteråret 2015 har Hjørring Gymnasium og HF-kursus gennemført en omfattende spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

ipads i undervisningen

ipads i undervisningen ipads i undervisningen Nyhedsartikler Fokus: Målsætning - lærer- og elevevaluering 6.a + Monica Bovedt (MB), Strandskolen september 2014 Undervisningsforløb i nyhedsartikler Indholdsfortegnelse: 1. Forløb

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Tema: Tre måneders evaluering af Krop, sprog og bevægelsesgruppen

Tema: Tre måneders evaluering af Krop, sprog og bevægelsesgruppen 1 Tema: Tre måneders evaluering af Krop, sprog og bevægelsesgruppen Uge: august til november 2014. mellem børn. Voksne: David og Anja Børn: 14 børn Personlige kompetencer: Målet er at: Vi vil give børnene

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Bilag A: Høringssvar til Forslag til Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017

Bilag A: Høringssvar til Forslag til Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Bilag A: Høringssvar til Forslag til Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Høringsperiode 1. juli 19. september De 1000 Fællesskabers Land 1 Leo F. Hansen, Formand - AOF Skanderborg-Odder Indkommet d.

Læs mere